Afbud: Lone Broberg. Referat af Akkrediteringsrådets møde 1/ februar 2013

Transkript

1 Referat Til stede: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Agneta Bladh, Jesper Højberg Christensen, Bodil Due, Stina Vrang Elias, Steen Pade og Andreas Moesgaard Christiansen Deltagere fra : Anette Dørge Jessen, Rune Heiberg Hansen, Steffen Westergård Andersen (deltog i pkt. 4 samt pkt. 6 og 7), Lars Pedersen (deltog i pkt. 6 og 7), Sebastien Bigandt (deltog i pkt. 6 og 7), Trine Jensen (deltog i pkt. 6 og 7) og Line Sterregaard (referent) Afbud: Lone Broberg Rådssekretariatet 12. februar 2013 Referat af Akkrediteringsrådets møde 1/ februar 2013 Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet og takkede for et godt udviklingsseminar i Oslo. Ad 1. Godkendelse af dagsordenen Der var udsendt en revideret dagsorden for mødet samt ekstra bilag torsdag den 7. februar SBR anførte i den forbindelse, at det følger af rådets forretningsorden, at dagsorden og materiale skal udsendes syv dage før mødet. Det havde imidlertid været vurderingen, at den oprindeligt udsendte dagsorden burde ændres på to punkter: 1. Der burde afsættes ekstra tid til opfølgning på udviklingsseminaret i Oslo og drøftelse af fremtiden, og 2. Den netop indkomne henvendelse fra RUC vedrørende akkrediteringen af bachelor- og kandidatuddannelserne i matematik burde indgå som punkt på dagsordenen. Fokus på rådsmødet ville være på, hvordan sagen procesmæssigt skulle håndteres. Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Line Sterregaard Telefon E-post list@acedenmark.dk Ref.-nr. 13/ Den reviderede dagsorden blev godkendt. Ad 2. Godkendelse af referat af møde 8/2012 Referatet blev godkendt. Ad 3. Meddelelser fra formand og direktør SBR havde ingen meddelelse udover, at det havde været nyttigt med et udviklingsseminar. Anette Dørge Jessen (ADJ) orienterede rådet om en række interne forhold i ACE Denmark: ADJ oplyste først, at på grund af den nye budgetlov skal gennemføre besparelser. Besparelsen sker på to måder: Side 1/7

2 1. flytter til et billigere lejemål i Bredgade, og 2. har måttet afskedige tre medarbejdere. ADJ oplyste, at der herudover er modtaget opsigelser fra to medarbejdere, og at disse stillinger ikke genbesættes. ADJ fortalte desuden, at budgettet forventes at blive mere stabilt i Stina Vrang Elias (SVE) spurgte, hvilket signal flytningen til Bredgade vil sende til institutionerne. ADJ medgav, at det kan være et lidt pudsigt signal, men understregede, at det er anført i loven, hvad rådets og s rolle er. ADJ oplyste videre, at der er en god dialog med direktør Agi Csonka fra EVA om overdragelse af medarbejdere og opgaver fra EVA, herunder er der nu påbegyndt en drøftelse om relevante profiler. Ad 4. Drøftelse af arbejdet med nyt koncept for institutionsakkreditering SBR indledte med at fortælle, at formandskabet samt ADJ Og Rune Heiberg Hansen (RHH) på formødet mandag den 4. februar 2013 havde drøftet, hvordan den videre proces skal forløbe. Dette var baggrunden for, at der var udsendt nyt materiale til dagsordenspunktet. Opsamling på udviklingsseminar i Oslo SBR lagde op til en runde i rådet om, hvad rådsmedlemmerne fandt var det mest centrale, der var kommet frem på udviklingsseminaret i Oslo, og hvilke tanker rådsmedlemmerne havde gjort sig om den videre proces: For sit eget vedkommende anførte SBR som det indholdsmæssigt vigtigste, at rådet skal arbejde på at få både en udviklings- og en kontroldel. Procesmæssigt fandt SBR, at det vigtigste var tankerne om så hurtigt som muligt at få etableret en fælles strategi både som råd og sammen med operatøren. CT angav, at Bjørn Stensakers oplæg havde været interessant, herunder Bjørn Stensakers nuancerede forhold til fokus på ledelsen. Det andet højdepunkt for CT var mødet i NOKUT med Terje Mørland dog ærgerligt, at rådet ikke fik spurgt om, hvordan NOKUT s dokumentationsdel fungerer over for institutionerne. Det havde også slået CT, hvor lidt vægt nordmændene lægger på aftagerperspektivet. Procesmæssigt anførte CT, at det er vigtigt at få noget mere udvikling på fx dokumentationsområdet, jf. materialet til dette rådsmøde. Jesper Højberg Christensen (JHC) nævnte, at det er vigtigt at spejle sig i de norske erfaringer og de justeringer, der hele tiden er, samt i deres overvejelser om udvikling og kontrol. JHC gav udtryk for, at man nok godt kan fylde mening i de fem kriterier, som FIVU har lagt op til altså at det ser ud til, at det godt kan lade sig gøre at have hhv. en fornuftig kontrol- og udviklingsdel. SVE anførte, at målet må være at få skruet et system sammen, hvor der er så meget udvikling som muligt. Der skal nok komme kontrol. SVE bemærkede, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i de 85 procent af uddannelserne, der bliver positivt Side 2/7

3 akkrediteret, og overveje, hvordan disse kan løftes. Desuden mente SVE, at det er vigtigt at reflektere over, hvilken rolle rådet skal have. AB fremhævede, at der var sket en forandring i mindsettet på Oslo-turen i den forstand, at tankerne nu er sporet mere ind på institutionsakkreditering. AB fandt det bemærkelsesværdigt, at NOKUT talte meget om metode, herunder kvantitative data. AB fandt også, at spørgsmålet om selv-evaluering er vigtigt. AB syntes, at rådet er for optaget af balancen mellem kontrol og udvikling tror, at udviklingsaspektet kommer via processen. Det vil blive vigtigt med feedback til institutionerne, som kan give udvikling. AB bemærkede videre, at det vil være vigtigt hurtigt at få igangsat institutionsakkreditering og neddrosle uddannelsesakkreditering. Det skal være mindre bureaukratisk for institutionerne. Bodil Due (BD) nævnte det norske ønske om at komme til at diskutere virkelig kvalitet og de norske sentre for fremragende utdanning. BD var enig med AB i, at det er rigtigt at overgå til institutionsakkreditering så hurtigt som muligt, men nævnte, at det samtidig må overvejes, hvad der skal ske med de uddannelser, der ikke er blevet akkrediteret, og med de uddannelser, der er blevet akkrediteret betinget positivt. BD anførte videre, at det må overvejes, hvilke profiler der skal indgå i panelerne, når der overgås til institutionsakkreditering. BD bemærkede, at det er oplagt med en pool, men da det drejer sig om vidt forskellige institutioner, kan det blive nødvendigt at nedsætte paneler ad hoc. BD fandt desuden, at rådets rolle er vanskelig at forestille sig, før lovens endelige udformning er kendt pt. lader det til, at der lægges op til, at rådet først kommer ind til sidst i processen. ADJ anførte, at lovforslaget er fremsat. RHH påpegede, at lovforslaget beskriver rådets rolle snævert primært ift. afgørelser om konkrete akkrediteringer. Dette forhold forhindrer dog ikke rådet i at være involveret i udviklingen af det kommende akkrediteringssystem. Akkrediteringsrådet og Akkrediteringsinstitutionen vil dermed i praksis kunne fortsætte og udvikle samarbejdet om at udvikle akkrediteringskoncept og implementering heraf. Andreas Moesgaard Christiansen (AMC) nævnte, at der mangler overvejelser om de studerendes rolle i det nye system. SBR svarede, at der er lagt op til, at det bliver to studenterrepræsentanter i rådet fremadrettet. SBR afsluttede den indledende runde med at pointere, at det også er vigtigt at være opmærksom på den udvikling på kvalitetssikringsområdet, der sker på institutionerne, fx CBS. I den forbindelse kunne det måske være en idé at invitere Jan Molin eller andre til at holde et oplæg. Indspil til ny akkrediteringsbekendtgørelse ADJ præsenterede kort de tre hensyn, som vil arbejde for at fremme i forbindelse med FIVU s udformning af den nye akkrediteringsbekendtgørelse, jf. notatet som var udsendt til rådet med den reviderede dagsorden: 1. Overordnede kriterier for institutionsakkreditering, Side 3/7

4 2. Frihedsgrader for råd og operatør til at planlægge institutionsakkrediteringsprocesserne, og 3. En smidig og hurtig overgang til et nyt system. BD bemærkede, at de tre hensyn synes at være dækkende, og SBR konkluderede, at rådet bakkede op om s bestræbelser på at fremme de tre hensyn. Vejen mod et koncept for institutionsakkreditering ADJ holdt et oplæg om vejen mod et koncept for institutionsakkreditering, jf. de slides som var udsendt til rådet med den reviderede dagsorden. I forbindelse med oplægget og drøftelserne undervejs fremkom bl.a. følgende: I forbindelse med balancen mellem kontrol og udvikling anførte ADJ, at afspejlingen af udviklingsdimensionen i høj grad vil afhænge af udmøntningen af det nye koncept. Det er derfor vigtigt at sikre rummelighed i konceptet, så der er plads til udvikling. ADJ anførte videre, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis man i konceptet gav sin udlægning af, hvordan man forstår institutionsakkrediteringskriterierne. Kriteriernes fokus er todelt kvalitetssikringssystem og uddannelsesniveau. BD bemærkede, at hvis kriterierne om uddannelse kommer til at fylde for meget, vil det være som at integrere det gamle system i det nye. Den virkelige uddannelseskvalitet er det kun institutionerne selv, der kan vurdere, men indtil videre de har ikke gjort det tilstrækkeligt handler om at få dem til at forholde sig til dette. Hertil bemærkede CT, at problemet er, at politikerne m.fl. forventer, at der kommer en absolut kvalitetsvurdering i rapporterne. SBR anførte, at det bør undlades at lave uddannelsesakkreditering inde i institutionsakkreditering. Det er vigtigt, at det ikke bliver en formalistisk øvelse, hvor det blot tjekkes, at alle systemerne er der institutionerne bør selv forholde sig til, hvad reel kvalitet er, og det skulle gerne være sådan, at institutionernes interne kvalitetsopfattelse inkluderer brugernes opfattelse (dvs. de studerendes, samfundets mv.). CT foreslog, at rådet ser på nogle konkrete rapporter, fx rapporten om Göteborgs universitet, men også engelske og norske rapporter. AB bemærkede, at institutionerne har ansvaret for uddannelsernes kvalitet, og at institutionerne må kunne sige noget om, hvilke processer de har for at sikre denne. SVE nævnte, at det måske før selv-evalueringen bør drøftes med institutionerne, hvordan de arbejder med kvalitet. Det vil være godt, hvis man kunne komme i dialog med institutionerne, men også vigtigt at have nogle trails. JHC bemærkede, at det vil være bekymrende, hvis der kun skal ses på politikker, procedurer etc. så vil institutionerne blot lave compliance, og rådets rolle vil alene være at godkende. Mindst 50 procent af energien bør lægges i nedslag ellers bliver det ren facade. Side 4/7

5 SBR anførte, at det er vigtigt hver gang at gå åbent til spørgsmålet om, hvordan kvalitetssikringssystemerne og reel kvalitet forbindes på grund af de institutionelle forskelle ellers begynder institutionerne at standardisere deres processer. SVE foreslog at lave et fleksibelt koncept, som kan tilpasses den enkelte situation, og SBR nævnte, at det også kunne være hensigtsmæssigt at inddrage risk management-tankegangen, så det på baggrund af nogle nøgletal kan vurderes, hvor der skal sættes ind. Som delkonklusion angav ADJ, at drøftelsen giver anledning til, at i første omgang laver en udfoldet beskrivelse af koncepten til rådet. ADJ fortsatte sin præsentation med at betone vigtigheden af at udfolde kravene til dokumentation. Dette medførte nogle spørgsmål og bemærkninger om muligheden for at skaffe gode kvantitative data, og ADJ oplyste, at har igangsat et projekt, som skal søge at skabe et overblik over tilgængelige data. ADJ anførte desuden, at nedsættelse af paneler i forbindelse med institutionsakkreditering vil kræve mange strategiske valg og drøftelser om profiler, rekruttering etc. Det vil bl.a. skulle drøftes, om der skal opbygges en fast pool af personer, der kan indgå i panelerne, eller om panelerne skal nedsættes ad hoc. Måske skal det være en kombination men ellers er der mange fordele ved at have en pool, specielt ved institutionsakkreditering, hvor det er mere generiske kompetencer, der kræves. AB bemærkede hertil, at det er vigtigt, at der også er ledelseserfaring repræsenteret i panelerne. ADJ svarede, at de generiske kompetencer nok bør omfatte ledelse og akkrediteringsarbejde (kan også være for sundhedssektoren etc.), og at det på de monofaglige institutioner også vil være vigtigt at inddrage en fagperson for at sikre legitimiteten. AMC oplyste, at de studerende har drøftet, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis man får udvalgt et for smalt udsnit af studenterrepræsentanter. ADJ kommenterede herefter spørgsmålet om nordiske versus ægte internationale paneler. Fordelen ved nordiske paneler vil være, at der kan anvendes dansk, mens fordelen ved ægte internationale paneler vil være, at man kan inddrage bredere kompetencer. Igen er der store forskelle på institutionerne, og en mulighed kunne være, at institutionerne er med til at vælge, hvilket slags panel der skal bruges. SVE tilkendegav, at dette kunne være en god måde at få medspil fra institutionerne. AB anførte, at rådet bør træffe formanden for panelet. JHC foreslog en proces, som indebærer, at der først udpeges en panelformand, som har et møde med institutionen, og som derpå fastlægger akkrediteringsprocessen sammen med operatøren og på den baggrund nedsættes resten af panelet. Derefter blev forholdet mellem panel og opdragsgiver drøftet, og SBR anførte i den forbindelse, at det vanskelige vil blive at sikre, at rådet kan stå inde for den proces, Side 5/7

6 der har fundet sted altså hvordan undgås det, at rådet bagefter undrer sig over panelernes fremgangsmåde. SBR nævnte videre, at hvis der blev etableret en pool af eksperter, kunne man engang imellem have en dialog med dem om, hvad der er god kvalitetssikring, hvad der er god ledelse etc. En anden mulighed kunne være en skriftlig beskrivelse af, hvad rådet synes, der er god kvalitet på institutionerne etc. dvs. en anden måde at sikre forventningsafstemning. ADJ bemærkede, at der udover institutionsakkrediteringerne også vil være andre måder at agere på som råd fx ved at lave en årskonference, en årlig kvalitetsredegørelse og/eller en rullende plan med temaer. RHH nævnte i forlængelse heraf, at det ikke i lovforslaget er udfoldet særligt meget, hvad rådet skal lave udover akkrediteringerne der er stort set kun nævnt årsrapporten, men ved at fokusere på den viden, der kan udledes af akkrediteringsforløbene, kan rådet på en legitim måde udtale sig bredere. I forbindelse med ADJ s gennemgang af tidsplanen for udviklingen af koncept og vejledning for institutionsakkreditering spurgte AB, om der bliver en dialog med institutionerne. ADJ og RHH svarede, at der skal være en eller anden form for dialog, jf. lovforslaget, det kunne fx være i maj evt. ved afholdelse af en konference. For så vidt angår tidsplanen for de første institutionsakkrediteringer anførte ADJ, at der lægges op til, at der går et år fra selv-evalueringsrapporten modtages fra institutionen til rådet træffer afgørelse. Der var herefter en kort drøftelse af, hvorvidt dette var for lang tid, og af, at det vil være hensigtsmæssigt at blande små og store institutioner, så nogen af akkrediteringsprocesserne går hurtigere, eller at gennemføre akkrediteringerne forskudt også for, at rådet ikke skal træffe afgørelse i et helt års sager samtidig. Som opsamling på drøftelserne angav SBR, at det til rådsmødet i april skal belyses, hvordan de studerende inddrages i processen, og hvilken rolle institutionernes bestyrelser spiller i processen. SBR bemærkede videre, at det er vigtigt at tænke KISS ( Keep it small and simple, jf. udviklingsseminaret i Norge) ind i konceptet fra begyndelsen kunne også belyses til næste møde. Endelig bemærkede SBR, at der skal lægges op til, at der når den første runde med institutionsakkreditering er gennemført laves en slags selv-evaluering. Det vil give en bedre dialog og bør ind i tidsplanen. JHC foreslog, at lægger de tre bedste internationale akkrediteringsrapporter på intranettet, og SBR anførte, at det også kunne være relevant at lægge noget af materialet fra rådets studietur til England. SBR betonede vigtigheden af, at rådet er godt forberedt til drøftelsen på rådsmødet i april, og nævnte, at mødematerialet måske skal ud i bedre tid end normalt. Det blev videre drøftet, om der ville være behov for nedsættelse af et underudvalg i rådet og et udvidet rådsmøde i april eller et ekstra rådsmøde i begyndelsen af maj. RHH nævnte, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis rådet melder offentligt ud om rådets foreløbige tanker om institutionsakkreditering af hensyn til institutionerne og andre interessenter. Endvidere foreslog RHH, at der tilstræbes størst mulig offentlighed og dialog om arbejdet med at udvikle det kommende akkrediteringssystem. Rådet tilsluttede sig dette. Side 6/7

7 Afslutningsvis havde rådet en intern drøftelse af rådets rolle. Ad 5. Klage fra RUC Rådet gik ikke ind i en substantiel drøftelse af klagen fra RUC, men drøftede alene procedurer for behandling af en sådan klage. Rådet oversendte klagen til ACE Denmark, for at klagen kan indgå i det ordinære akkrediteringsforløb. Endvidere bad rådet om en juridisk vurdering af, hvorledes rådet kan behandle en sådan klage, når den er indkommet, inden afgiver akkrediteringsrapport og indstilling til rådet. Ad 6. Akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser (i alt 55 uddannelser, herunder 11 genakkrediteringer) Under punkt 6 blev 55 eksisterende universitetsuddannelser akkrediteret, herunder blev 11 uddannelser genakkrediteret. Som konklusion på gennemgangen anførte SBR, at der var leveret et godt og solidt arbejde, og at der havde været god effekt af genakkrediteringerne. Afslutningsvis henledte SBR opmærksomheden på oversigten over uddannelser, der stadig er under behandling, under punkt C i procesnotatet. SBR nævnte, at uddannelserne i de tre øverste rækker er genakkrediteringer (bachelor- og kandidatuddannelserne i erhvervsøkonomi og filosofi ved CBS samt bachelor- og kandidatuddannelserne i hhv. indologi og koreastudier ved KU). For disse vil der kun være to vurderingsmuligheder (positiv eller afslag). SBR nævnte videre, at uddannelserne i de tre nederste rækker er turnusakkrediteringer (bachelor- og kandidatuddannelserne i virksomhedsstudier, kandidatuddannelsen i virksomhedsledelse samt bachelor- og kandidatuddannelserne i matematik ved RUC). SBR anførte, at disse sager er vigtige for institutionerne, og at rådsmedlemmerne måske bliver kontaktet, men at det i givet fald er vigtigt, at rådsmedlemmerne ikke indgår i en drøftelse af sagerne. ADJ bemærkede, at rådsmedlemmerne kan henvise til. Ad 7. Evt. Intet til referat. Side 7/7