Under mødet blev punkt 7 dog drøftet i forlængelse af punkt 4 (akkreditering af nye uddannelser).

Transkript

1 Referat Til stede: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Agnetha Bladh, Lone Broberg, Bodil Due, Stina Vrang Elias, Steen Pade og Andreas Moesgaard Christiansen Deltagere fra : Anette Dørge Jessen, Rune Heiberg Hansen Steffen Westergård Andersen (deltog i pkt. 4 og 7), Lars Pedersen (deltog i pkt. 4 og 7), Trine Jensen (referent) og Sebastien Bigandt. Afbud: Jesper Højberg Christensen Referat af Akkrediteringsrådets møde 7/ november Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet. Der blev budt særligt velkommen til Andreas Moesgaard Christiansen (AMC), som er ny repræsentant for de studerende. AMC læser teknisk biomedicin ved DTU og er aktiv i det studenterpolitiske miljø, samt medlem af Akkrediteringsudvalget. Der var herefter en kort præsentationsrunde i rådet. Søren Barlebo Rasmussen (SBR) rundede præsentationen af og fremhævede studentermedlemmets rolle i rådet. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. Under mødet blev punkt 7 dog drøftet i forlængelse af punkt 4 (akkreditering af nye uddannelser). Pkt. 2. Godkendelse af referat af møde 6/ november 2012 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Referatet blev godkendt. Pkt. 3. Meddelelser fra formand og direktør Søren Barlebo Rasmussen (SBR) indledte med at informere rådet om sin deltagelse og oplæg på Danmarks Forskningspolitiske Råds konference om forskningsbaseret uddannelse. Diskussionen var fokuseret på betydningen af forskningsbaseringen i uddannelser hvad er egentlig god forskningsbasering og hvordan sikres det bedste samspil mellem forskning og uddannelser på universiteterne? SBR orienterede om, at mange interessenter var begyndt at interessere sig mere for dette tema. I forlængelse heraf orienterede SBR om sit indlæg i Altinget om forskningsbaserede uddannelser. En kopi blev uddelt til rådsmedlemmerne. SBR informerede rådet om afholdt møde mellem rådets formandskab, Anette Dørge Jessen, Agi Csonka og Tue Vinther-Jørgensen og Inge Mærkedahl, direktør for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, samt Søren Nedergaard, chef for Koncern akkreditering. Det var et godt møde, hvor det blev understreget, at der ville være et stærkt fokus på uddannelseskvalitet fremadrettet i det nye system. På mødet blev Akkrediteringsinstitutionen inviteret til at bidrage med udviklingen af Side 1/7

2 en bekendtgørelse for uddannelsesakkreditering i forbindelse med den kommende akkrediteringslov. SBR havde også holdt et separat møde med Agi Csonka (direktør EVA), hvor der blev talt om det fortsatte arbejde med at udvikle kriterier og rapporter på EVA s området. Begge møder var gode og konstruktive. Christian Thune (CT) orienterede om møde afholdt mellem formandskabet og Steen Kyed (afdelingschef i Kulturministeriet). Formålet med mødet var at tale om akkrediteringen af konservatorieuddannelserne, og mødet var sat i stand på opfordring af rådet efter sidste runde af akkrediteringer på området. De kulturelle og kunstneriske uddannelser står overfor flere udfordringer i forhold til det kommende nye system, men på mødet var der gode overvejelser og en bevidsthed om de kunstneriske uddannelsers særlige udfordringer. Der blev udtrykt et ønske om et fortsat samarbejde med Akkrediteringsrådet. Anette Dørge Jessen (ADJ) orienterede om afholdt møde med Jens Peter Jacobsen (direktør i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering) og Koncern Akkreditering (Uddannelsesministeriet). Der havde været en god dialog om det kommende system, og rådets input til ministeriet blev godt modtaget. Rune Heiberg Hansen (RHH) informerede kort rådsmedlemmerne om, at rådets forretningsorden på rådets intranet nu var suppleret med to notater om hhv. habilitet og tavshedspligt. Der var desuden udgivet en ny blanket til rådsmedlemmernes rejseafregning, som var at finde samme sted. Pkt. 4. Akkreditering af nye universitetsuddannelser (1-5) Under pkt. 4 blev alle nye universitetsuddannelser behandlet (dagsordenens pkt. 7 blev dermed taget i forlængelse af pkt. 4). ADJ indledte med at orientere rådet om runden af uddannelser ved et kort oplæg. I denne sammenhæng præsenterede ADJ også et skema, som gav et samlet overblik over ansøgninger af nye universitetsuddannelser i havde denne gang modtaget 38 ansøgninger (heraf var 4 trukket af universiteterne). 22 uddannelser var sat til behandling på rådsmødet 2. november, hvoraf 15 uddannelser var indstillet positivt og 7 uddannelser indstillet til afslag. Kriterium 1 havde overvejende været udslagsgivende i indstillingerne om afslag (ved alle uddannelser indstillet til afslag blev kriterium 1 vurderet som ikke tilfredsstillende ). Herefter drøftede rådet rammerne omkring akkreditering og de aktuelle ændringer inden for kriterium 1. Nedenstående punkter blev taget op under rådets drøftelse: Høringsprocessen. I forhold til den konkrete runde af uddannelser var rådet kritisk overfor den måde, som høringsprocessen blev anvendt på. Rådet kunne se en tendens til, at høringsprocessen i højere grad blev anvendt af universiteterne til at udvikle og i visse tilfælde ændre på uddannelsesforslag. Rådet fandt ikke, at dette var formålet med høringsprocessen, og bemærkede at det ikke stemte overens med international praksis. Ledelsesforankring. Rådet konstaterede, at der var tilfælde, hvor et universitets forskellige fakulteter/institutter indsendte uddannelsesforslag med stærke fælles træk, som ikke gav indtryk af at være fuldt ud koordinerede. Rådet Side 2/7

3 så det som et udtryk for en manglende prioritering og styring på det øverste ledelsesniveau. Inden rådets behandling af de enkelte uddannelser til akkreditering, samlede SBR op på rådets indledende drøftelse om rammerne. Rådet har to vigtige roller. For det første er rådet forpligtet til at udmønte det nuværende system, og for det andet har rådet en vigtig opgave i hele tiden at udvikle det nuværende system og bidrage til udviklingen af det kommende nye system. SBR præciserede, at en del af rådets punkter i første drøftelse rejste problemstillinger, som angik læring og udvikling fremadrettet. Herefter startede rådet på akkrediteringen af nye universitetsuddannelser. Steffen Westergaard Andersen (SWA) indledte med at præsentere rådet for en oversigt over gruppen af designuddannelser med hensyn til vurderingen af kriterium 1, begrundelsen for vurderingen, samt rapporternes oplysninger om ledighedstal. Under akkrediteringen af de enkelte uddannelser var der enkelte punkter, som krævede en særlig opmærksomhed i rådet og blev ført til referat. Rådet modtog under mødet oplysninger om, at en stor del af en samlet forskergruppe på DTU var flyttet til et andet universitet i forbindelse med oprettelsen af en ny uddannelse. Det gav rådet grund til at overveje om en tidligere positivt akkrediteret uddannelse på DTU var påvirket af flytningen af forskerkræfter (opfyldelse af kriterium 2 om forskningsbasering). Hvis væsentlige forhold, som ligger til grund for en akkreditering ændrer sig, har rådet en juridisk forpligtelse til at følge op. På den baggrund vil RHH tage kontakt til DTU s ledelse med henblik på at indhente flere oplysninger. Rådet vil blive orienteret om opfølgningen på næstkommende rådsmøde. ADJ informerede rådet om, at havde modtaget meget sene henvendelser fra Aalborg Universitet (modtaget den 31. oktober) vedrørende akkrediteringen af tre nye uddannelser (master i vidensbaseret praksis i socialt arbejde, bachelor og kandidat i interaktionsdesign, cand. it. i oplevelsesteknolgi). Det Faglige Sekretariat og den juridiske enhed havde behandlet oplysningerne, og de vurderede ikke, at materialet indeholdt oplysninger, der ikke allerede var behandlet i tidligere høring, hvorfor brevene ikke gav ACE denmark anledning til nogen ændringer i indstillingerne. Rådet modtog henvendelserne fra AAU og læste materialet på mødet inden behandlingen af uddannelserne. Rådet vurderede ikke, at materialet gav nye faktuelle oplysninger i forhold til beslutningsgrundlaget. Der var enighed i rådet om, at supplerende oplysninger modtaget meget sent i akkrediterings-forløbet ikke var en hensigtsmæssig proces. Rådet anbefalede, at ministeriet var opmærksom på dette i udformningen af ny lovgivning og fremover satte en frist for universiteternes indsendelse af supplerende oplysninger til rådet. Punktet forventes at indgå i rådets høringssvar (jf pkt 5 om ny akkrediteringslov). Efter akkrediteringsrunden drøftede rådet kort indholdet til rådets nyhedsbrev. Desuden opfordrede BD til, at rådet informerede om sine arbejdsgange på s Side 3/7

4 hjemmeside (Rådets side). Pkt. 5. Ny akkrediteringslov Uddannelsesministeren har sendt forslag til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner i høring med frist for indsendelse af høringssvar den 3. december. Lovforslaget skaber et samlet koncept for akkreditering på tværs af sektoren. ADJ præsenterede lovforslaget på rådsmødet ved et kort oplæg. Forslag til emner til diskussion var blandt andet præscreening, uddannelser til særlig gennemgang og styringen af uddannelser og institutioner. Rådet drøftede herefter lovforslaget. Drøftelsen blev indledt med en runde i rådet, hvor rådsmedlemmerne frit kunne stille spørgsmål og komme med bemærkninger. Akkrediteringsinstitutionens uafhængighed På vegne af de studerende havde AMC et spørgsmål, som angik uafhængighed. Der var bekymring fra de studerendes bagland om, hvorvidt der kunne opstå problemer i forhold til akkrediteringsinstitutionens faglige uafhængighed fra ministeriet især set i lyset af præscreening. SBR svarede hertil, at formandskabet ikke umiddelbart vurderede, at der var større udfordringer for Akkrediteringsinstitutionens uafhængighed end i det nuværende system. I forlængelse heraf svarede CT, at det var vigtigt, at rådets afgørelser skete i en uafhængig proces, og på dette punkt var der ikke umiddelbart grund til bekymring. Derimod var der grund til at overveje det forhold, at rådet ikke varetog udformningen af sine egne kriterier. Set ud fra et internationalt perspektiv var dette aspekt ved det danske system kontroversielt. Klageinstans Steen Pade (SP) lagde vægt på, at der i lovforslaget manglede en stillingtagen til spørgsmålet om klagemuligheder. Det var udsædvanligt, at man i det danske akkrediteringssystem ikke havde et ankenævn. CT var enig med SP, og lagde ligeledes vægt på, at der manglede en uvildig appelinstans. Agneta Bladh (AB) havde enkelte spørgsmål. Det første spørgsmål handlede om antallet af personer i panelet, som i lovforslaget var anført til tre (lovforslagets 7, stk.2 om sammensætningen af faglige eksperter i akkrediteringspanelet). AB ønskede en afklaring af, om antallet var tænkt som et minimum. For det andet havde AB et spørgsmål til perioden på 6 år (lovforslagets 9 om varigheden af en positiv institutionsakkreditering) havde rådet mulighed for at anføre en kortere periode? Tilsidst havde AB et spørgsmål til formen for dialog mellem rådet og uddannelsesinstitution i opfølgningsperioden efter en betinget afgørelse eller et afslag hvordan vil en sådan dialog præcist forme sig? Varigheden af en positiv insitutionsakkreditering Til spørsmålet om hvor lang tid en institutionsakkreditering skal være gældende, svarede ADJ, at der var mulighed for en kortere periode end de 6 år. Hvis der opstår en begrundet tvivl om, hvorvidt institutionens status som positivt akkrediteret bør opretholdes, kan perioden fx afkortes. ADJ lagde vægt på, at systemet i denne sammenhæng burde være fuldt ud gennemsigtigt. Side 4/7

5 Til spørsmålet om formen for dialogen mellem råd og institution i en opfølgningsperiode efter en betinget positiv afgørelse eller et afslag, svarede ADJ, at det på nuværende tidspunkt var et uklart punkt. Men det stod klart, at der skal finde en formel dialog sted. Lone Broberg (LB) kommenterede også akkrediteringens varighed på 6 år og vurderede umiddelbart perioden som forholdsvist lang. CT informerede rådet om, at perioden på 6 år stemte overens med international praksis. AB var enig, og lagde vægt på, at institutionsakkreditering var ressourcekrævende for institutionen. AMC var ligeledes enig i, at den fastlagte periode var rimelig. Akkrediteringspanelets sammensætning Med hensyn til spørgsmålet om antallet af personer i panelet: Der var enighed i rådet om, at et panel på tre personer, var et absolut minimum, da der ikke var sikkerhed for en god dækning af faglig viden og ekspertise. Det anbefales, at panelet består af flere personer. Kriterier for institutionsakkreditering Ministeriet havde udarbejdet et første udkast og indkaldt ACE og EVA til et møde. Ministeriets udkast blev uddelt i kopi til rådet på mødet. SBR meddelte, at han umiddelbart vurderede det sendte materiale positivt. Institutionsakkreditering på et lavere organisatorisk niveau CT havde en bemærkning til ministeriets udmelding om, at institutionsakkreditering kunne udføres på et lavere organisatorisk niveau. Institutionsakkreditering på fakultetsniveau stemte ikke overens med rådets målsætning om at styrke ledelsesforankring og en samlet ledelsesmæssig ansvarstagen. Bodil Due (BD) lagde vægt på, at rådets holdning hertil var nuanceret, da der var forskel på mono- og flerfakultære universiteter. Input fra de studerende AMC meddelte, at de studerende havde to punkter, som de ønskede blev taget op: 1) De studerende bifalder, at der i det kommende system udpeges to studenterrepræsentanter i rådet, men det bør sikres, at repræsentanter kan genopstilles og gerne forskudt af hinanden. Et overlap i periode giver bedre muligheder for at overføre erfaringer og værdifuld viden. 2) De studerende ser gerne en større klarhed med hensyn til formen for stikprøvekontroller, da det ikke fremgår klart i lovforslaget og bemærkninger hertil. Til det sidste punkt meddelte SBR, at formen for stikprøvekontrol helt vil afhænge af udmøntningen af loven. Spørgsmålet om ressourcer BD vurderede, at systemet i høj grad var ressourcekrævende, og det kunne tolkes som et signal om en manglende tillid til institutionerne. AB så det ligeledes som vigtigt, at der var en bevidsthed om at det nye system var lige så ressourcetungt som det nuværende system. Hertil fremhævede RHH, at ambitionen i den nye lov var at øge kvalitetsniveauet. Side 5/7

6 Der var en klar forventning om, at institutionerne skulle bruge flere kræfter på at løfte uddannelsesniveauet op og samtidig arbejde mere indgående med egen kvalitet. Det gav også rådet et mandat til at kræve et højere niveau fremadrettet. CT forventede, at spørgsmålet om ressourcer ville komme til at fylde meget i den kommende debat. Dog var det værd at huske på, at Danmark - sammenlignet internationalt - var et land, hvor universiteterne modtog megen statslig støtte. SBR opsummerede rådets drøftelse med henblik på at skærpe indholdet i rådets høringssvar: 1. Rådet er positiv overfor lovforslaget (Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner). 2. Rådet forholder sig til spørgsmålet om ressourcer og konstaterer, at systemet er ressourcekrævende. Alligevel er systemet et skridt i en nødvendig og god udvikling. 3. Det er afgørende for rådet, at det kommende system er udviklingsorienteret. Akkrediteringssystemet skal medvirke til bedre kvalitet både for de bedste uddannelser og de svageste. 4. Det udviklingsorienterede perspektiv skal afspejles klart i akkrediteringsmodellen. Resultaterne skal være klare og gennemsigtige. 5. Rådet ønsker, at der bliver formuleret en mere klar opgave- og ansvarsfordeling mellem råd og Uddannelsesministerium. 6. Det er ligeledes afgørende, at arbejdsdelingen mellem akkrediteringer og EVA s tværgående evalueringer bliver klart beskrevet. Derudover har rådet yderligere bemærkninger: Rådet påpeger, at et akkrediteringspanel på tre personer er absolut minimum og anbefaler inddragelse af flere faglige eksperter i panelet. De studerendes repræsentanter i rådet bør have gode muligheder for at genopstille og vælge perioder med overlap af hinanden for at fremme erfaringsudveksling. Rådet anbefaler, at der indføres en uvildig klageinstans i systemet. Rådet anbefaler, at der sættes en fast frist for institutionens muligheder for at indsende nye oplysninger til rådet i akkrediteringsprocessen (jf diskussion under pkt. 4 akkreditering af nye uddannelser). I forhold til processen med udarbejdelse af høringssvar, foreslog SBR, at formandskabet - i samarbejde med ADJ - skrev høringssvar, og at rådet inddrages pr. mail. Rådet gav SBR mandat hertil. Pkt. 6 Rådets seminar i november (rådets rolle under seminaret) Rådets seminar finder sted 22. november og er et lukket seminar for et mindre antal deltagere. På seminaret vil der være oplæg fra en række institutionsansvarlige og en paneldiskussion, hvor panelet repræsenterer alle dele af sektoren (jf programudkast i bilag til pkt. 6). Rådet drøftede rollefordelingen under seminaret og deltagerkredsen. Det var vigtigt for rådet, at seminaret også støttede de forskellige parter i at have et Side 6/7

7 positivt syn på det kommende nye system, og at det blev kommunikeret klart ud, at det var en naturlig del af en ansvarlig ledelse at have et samspil eksternt. Akkreditering er ressourcekrævende, men samtidig er det afgørende for en institution for videregående uddannelse, at ledelsen tager ansvar via styring og ekstern dialog. SBR spurgte efter rådets input til seminaret og deltagerlisten. BD bemærkede, at der var en skævhed i forhold til geografisk dækning og uddannelsesinstitutioner. Umiddelbart var der en overrepræsentation fra København. RHH orienterede om, at deltagerlisten var fastlagt med henblik på at dække alle institutionstyper. SBR anbefalede en pragmatisk håndtering, hvor afbud og ledige pladser søges dækket af deltagere fra andre dele af landet. Følgende rådsmedlemmer meldte afbud til seminaret: Agneta Bladh, Stina Vrang Elias, Lone Broberg og Steen Pade. SBR lagde vægt på, at seminaret også var en mulighed for læring i rådet, hvor seminarets input kunne bruges i det videre arbejde med det kommende system. Pkt. 7 Fortsat akkreditering af nye universitetsuddannelser (nr. 6-19) Alle akkrediteringsrapporter blev behandlet af rådet under mødets pkt. 4 Pkt. 8 Kommende møder Rådet fik kort information om næste rådsmøde og den efterfølgende julemiddag. Næstkommende rådsmøde i december havde en dagsorden med akkreditering af nye uddannelser/udbud på EVA s område. Rådet ønskede fremover en bedre forberedelse, og foreslog at akkrediteringsrunderne forberedes i rådet på mødet inden behandlingen af rapporter. Rådssekretariatet vil i dialog med EVA følge op her på. Pkt. 9 Evt. Side 7/7