Afbud: Steen Pade. Referat fra Akkrediteringsrådets møde 6/ oktober 2012

Transkript

1 Referat Til stede: Søren Barlebo Rasmussen (punkt 1-7), Christian Thune, Agnetha Bladh, Lone Broberg, Jesper Højbjerg Christensen, Bodil Due, Stina Vrang Elias og Kira Vinberg Afbud: Steen Pade Deltagere fra ACE Denmark: Anette Dørge Jessen, Rune Heiberg Hansen Steffen Westergård Andersen (deltog i punkt 6-9), Lars Pedersen (deltog i punkt 6-9), Trine Jensen og Rebekka Byberg Referat fra Akkrediteringsrådets møde 6/ oktober 2012 Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet. SBR nævnte, at det var Kira Vinbergs (KV) sidste rådsmøde. SBR takkede KV for den gode indsats, som KV har leveret i rådet. KV takkede også for samarbejdet. Hun nævnte, at hun med sit bagland har drøftet, at perioden for den studerende i rådet med fordel kunne være 2 år. SBR fortalte, at han om eftermiddagen 11. oktober skulle holde oplæg på en konference afholdt af Danmarks Forskningspolitiske Råd. Oplægget blev runddelt til rådet. Ad. 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. Ad. 2. Godkendelse af referat af møde 5/2012 Referatet blev godkendt, og SBR nævnte, at omfanget af referatet var passende. Ad 3. Meddelelser fra formand og direktør SBR indledte med at sige, at der er blevet udsendt et notat om rammer for at sende en uddannelse tilbage til operatørerne til orientering. Notatet er til rådets orientering. Akkrediteringsrådet 23. oktober 2012 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rebekka Birkebo Byberg Telefon E-post rby@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Side 1/7 Anette Dørge Jessen (ADJ) informerede derefter om, at Mandag Morgen har skrevet om akademikerarbejdsløshed i en række artikler. I artiklerne har påstanden været, at universiteterne ikke har en tilstrækkelig kontakt til aftagere. Mandag Morgen lægger blandt andet akkrediteringsrapporter til grund for påstanden. Der er efterfølgende været paragraf 20 og udvalgsspørgsmål fra MF Esben Lunde Larsen (V) om problemer med aftagerkontakten og mulighederne for at sikre uddannelseskvalitet i et institutionsakkrediteringssystem. ADJ mente, at det politiske fokus på uddannelseskvalitet peger på, at dette fokus formentlig vil være markant i et nyt system. Stina Vrang Elias (SVE) fortalte, DEA vil arbejde med det fremtidige behov for arbejdskraft i 2013.

2 Rådet drøftede derpå uddannelsesudbud og erhvervsrettede kompetenceprofiler. Et element heri er muligheder og begrænsninger for fremskrivninger af arbejdsmarkedsbehov. Bl.a. pointerde Agneta Bladh (AB), at der skal være et fokus på arbejdsmarkedets behov, men at man skal huske, at universiteter uddanner til morgendagens behov, hvor dimittenderne også skaber deres egne jobs. ADJ sagde, at Danmark er det eneste land, hvor relevans er et akkrediteringskriterium. I andre lande reguleres relevans andre steder i systemet. Men et danske kriterium har ikke reguleret udbuddet, som det oprindeligt var tanken. Bodil Due (BD) var enig og tilføjede, at universiteterne fokuserer for meget på økonomi, konkurrerer for meget og laver for specialiserede uddannelser. BD tilføjede dog også, at universiteterne bliver presset fra mange sider. SBR mente, at ledelsens evne til at fokusere på andet end økonomi kunne være et fokus i fremtidens system. SBR fortalte desuden, at CBS har udviklet en model for løbende evaluering af alle uddannelser med inddragelse af peer review (Recurrent Program Peer Review). Programmet er beskrevt i en pjece, der vil blive sendt rundt til rådet og bliver uddelt til rådets seminar i november. SBR mente, at dette er et fremskridt, som peger frem mod det nye system, da målet bør være, at institutionerne af egen drift laver sådanne kvalitetssikrende og -udviklende systemer, som den eksterne kvalitetssikring derpå skal kontrollere. Side 2/7 Endelig sagde SBR, at ministeriel kontrol med uddannelsesniveauet samtidig med akkreditering af institutionsniveauet ville være meget problematisk. Så får man to systemer på institutionerne, som ikke nødvendigvis spiller sammen. Rådet drøftede denne udfordring og enedes om, at det vil være uheldigt med to parallelle systemer. Ad 4. Møde med Jens Peter Jacobsen om standarder i det fremtidige system Som forberedelse til formandsskabet, AND og Rune Heiberg Hansens (RHH) møde med Jens Peter Jacobsen, direktør i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, 12. oktober blev det fremtidige system drøftet i rådet, herunder overgangen mellem det nuværende og kommnde system. SBR bemærkede endvidere, at eftersom det nuværende system formentlig skal fortsætte et stykke tid endnu, ville det måske være en fordel at ændre bekendtgørelsen, så institutionerne kan hjælpes bedre frem mod et nyt system med forbedrede kriterier, og at der fremadrettet også med uddannelsesakkreditering bør fokuserer mere på outputmål. KV mente, at bekendtgørelsesændringen gerne skulle pege mod et fælles system for de forskellige sektorer. Det bifaldt rådet.

3 JCH sagde, at rådet skal kunne pege klart på, hvordan det ønsker, at det nye system skal opbygges. JCH mente, at der ikke skal være to separate systemer for institutionsniveauet og uddannelsesniveauet, og at rådet stadig skal kunne slå ned på uddannelser, hvor der er indikationer på problematiske forhold. SBR samlede derefter op. Rådet vil gerne arbejde videre med det nuværende system og evt. have en bekendtgørelse, der er fælles for de forskellige uddannelsessektorer. Samtidig vil Rådet gerne undgå en situation, hvor ministeriet har det kontante tilsyn med enkeltuddannelser, mens rådet alene taler om kvalitet uden konsekvens. Derfor ønsker rådet et institutionsakkrediteringssystem, der har fokus på ledelsens sikring af kvalitet og reaktion på egne evalueringer, men også et system som indeholder en kontrol af uddannelsesniveauet f.eks. ud fra nøgletal. CT bifaldt, at der skal rettes et fokus på ledelsen og deres ansvar for kvalitetssikring. På uddannelsesniveau skal der ses mere på resultatsiden. Der er ikke et fokus på resultatsiden i dag. SBR vendte derefter, at frafaldet på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er meget højt, at det skal rådet måske tage fat i netop nu, hvis rådet skal opretholde sin rolle som kvalitetsvagthund. Der er 12. oktober et møde med EVA, hvor dette vil blive vendt. Rådet bifaldt, at der skal være en hårdere linje overfor frafald på området, og SBR sagde, at der bliver sendt et stærkt signal til EVA om, at der skal være en ny linje. SBR foreslog desuden, at der afholdes et med møde med Inge Mærkedahl, direktør i Styrelsen for Videregående uddannelse og Uddannelsesstøtte om problematikken. Side 3/7 BD sagde, at hun er enig i, at uddannelseskvalitet er ledelsens ansvar. Men på universiteterne er der kommet administrative centre, som kører kvalitetsprocesserne. Her er der stor afstand til dem, som reelt sidder og udvikler uddannelserne og til ledelsen. Dette skal der være fokus på. JHC mente desuden, at der skal fokus på oprettelsen af nye uddannelser. Hvem skal sikre et balanceret udbud? ADJ fortalte derefter, at ministeret har lagt op til en præscreening af nye uddannelser ud fra nøgletal og eventuelt en dialog med fx forskningsrådene. Men hvem der skal stå for screeningen, og hvordan den præcis skal være, det er uvist. Der er lagt op til, at der skal være en akkreditering efter screeningen, med mindre institutionen har opnået en positiv institutionsakkreditering. I så fald kan institutionen egenhændigt oprette nye uddannelser efter en positiv screening. KV spurgte, hvad rådet skal mene om screening. SBR svarede, at han personligt er i tvivl. KV tilføjede, at hun tvivler på, om institutionerne vil tage et samfundsansvar i forhold til det samlede uddannelsesudbud, selvom de har fået en positiv institutionsakkreditering.

4 BD var i tvivl om, hvorvidt ministeriet kan tage ansvaret for screening på en fagligt forsvarlig vis. AB mente, at hovedansvaret for nye uddannelser bør ligge på universitetet. Derfor er screening ikke en god idé. AB sagde også, at det skal være helt tydeligt i det nye system, hvilke organer, der har ansvaret for de forskellige opgaver. JHC mente, at rådet skal mere på banen, da der er brug for et uafhængigt organ, der kan tage stilling et afbalanceret uddannelsesudbud. SBR konkluderede derefter: På mødet med Jens Peter Jacobsen informerer formandsskabet om, at rådet ønsker at arbejde videre med det nuværende system og evt. have en bekendtgørelse, der er fælles for de forskellige uddannelsessektorer. Desuden mener rådet, at monitorering af nye uddannelser i et nyt system bør være akkrediteringsrådets opgave nye uddannelser skal igennem akkreditering. Det skal derudover drøftes med Jens Peter Jacobsen, at det eksisterende system ikke har været hårdt nok, og at det skal ændres. Ad 5. Rådets seminar i november SBR indledte med at præsentere planerne for rådets seminar 22. november, og SBR efterspurgte kommentarer til programmet. Side 4/7 KV spurgte om, hvad debatten ved bordene skal bruges til. SBR svarede, at formålet er at udvikle idéer især i forhold til problematikken om nye uddannelser/det samlede uddannelsesudbud og den manglende kobling mellem de administrative systemer, de faglige miljøer, hvor uddannelserne bliver udviklet, og ledelsen. JHC foreslog, at deltagerene kunne deles i to grupper med hvert deres tema. JHC efterlyste desuden et lidt skarpere debatoplæg. SBR svarede, at det taktisk kan være godt med et åbent debatoplæg, hvor rådet ikke er for skarpt. KV mente, at oplægget generelt var godt. Hun spurgte, om det kunne være godt at vise eksempler på dårlige uddannelser på en anonymiseret måde. LB spurgte, om man kunne bede oplægsholderne om at gennemgå konsekvenser af dårlig kvalitet og gøre det til et tema i paneldebatten. SBR samlede derefter op. På seminaret skal der være mere tid til debatten ved bordene, f.eks. 45 min. Både her og i oplæggene skal de reelle problemstillinger drøftes. Problemstillingen omkring nye uddannelser skal adresseres på seminaret, men uden at det skal handler om regulering af det samlede uddannelsesudbud. På seminaret skal der være en balance mellem, at de reelle problemer bliver adresseret, og at politikerne får et godt billede af, at et nyt system kan løse problemerne.

5 Ad 6. Akkreditering af nye universitetsuddannelser (9 uddannelser) Under punkt 6 blev ni nye uddannelser akkrediteret. Under punktet blev det desuden aftalt, at det skal vendes med ministeriet, at teksten til uddannelsesguiden med fordel kan tages ud af akkrediteringsregi, da der er tale om et markedsføringsredskab, som ikke kan bedømmes under en akkreditering. Rådet ønskede desuden et kort notat fra ACE om, hvor mange nye uddannelser, der bliver trukket, og hvor store ændringer, der sker i høringerne. Ad 7. Akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser (2 uddannelser) Under punkt 7 blev 2 eksisterende uddannelser akkrediteret. Under punktet blev det aftalt fremadrettet vil se mere konsekvent på frafald og dimittendledighed. Dette forstærkede fokus skal indgå i nyhedsbrevet. Ad 8. Revision af K2 CT overtog ledelsen af mødet, da SBR skulle gå for at holde oplæg på konferencen afholdt af Danmarks Forskningspolitiske Råd. Side 5/7 CT indledte med den generelle kommentar, at de nye forklæder til dagsordenpunkterne fungerer godt. ADJ fortalte derefter, at ACE er i gang men en generel revision af akkrediteringskriterierne, og at rigsrevisionsrapporten har været en yderligere anledning til at sætte en revision af K2 i gang. ADJ sagde, at notatet om revision af K2 skitserer, hvordan det fremtidige K2 kunne se ud, og hvordan processen omkring revisionen kunne se ud. I den forbindelse har ACE haft et møde med Danske Universiteters sekretariat, hvor det blev aftalt, at ACE sender et notat ud til universiteterne om den påtænkte revision af K2. Derefter indkaldes repræsentanter fra alle universiteter til en fælles drøftelse af K2. Resultaterne herfra tages op i rådet på et rådsmøde, og til sidst sendes konklusionerne i høring på universiteterne. Steffen Westergård Andersen (SWA) fortalte derefter om de mulige ændringer. Han nævnte i den forbindelse, at rigsrevisionen har fokuseret meget på tal, men at ACE vil gerne være mere nuancerede f.eks. i vurderingen af VIP/D-VIP. Det fordrer, at universiteterne kommer på banen.

6 SWA skitserede mulige punkter i et nyt K2: 1. Universitetet skal redegøre for uddannelsens refleksioner om den konkrete forskningsbasering og overvejelserne bag tilrettelæggelsen af undervisningen. 2. Centrale nøgletal (herunder undervisningstimer; studerende, VIP, DVIP) og en nuanceret vurdering af anvendelse af DVIP i lyset af uddannelsens refleksioner 3. Sammenhængen mellem uddannelsens fagområder og de bagvedliggende forskningsområder, herunder på den enkelte campus 4. Forskningsområdets kvalitet 5. Samlet vurdering af uddannelsens forskningsbasering CT mente, at punkt 2, 3 og 4 burde indgå i universitetets egen redegørelse. KV spurgte, hvorfor undervisningstimer skal ligge under K2 og ikke K4. CT svarede, at ellers bliver det ikke belyst, hvor meget de studerende får gavn af forskerne. JHC mente, at universitetet selv skal redegøre for, hvad forskning betyder for uddannelsen. Her kan universiteterne skelne mellem forskellige former for uddannelser med forskelligt behov for forskningsbasering, om uddannelen er en bachelor- eller en kandidatuddannelser osv. Side 6/7 BD spurgte ind til, hvorfor ACE overvejes se på ratioer for STÅ/VIP og STÅ/(VIP+D-VIP). BD mente, at STUD er mere positivt at anvende end STÅ. AND konkluderede, at der skal laves ratioer ud fra STUD og ikke STÅ. CT mente, at universiteterne også skal redegøre for deres strategi for frikøb af forskere og frisemestre. Dette tilsluttede rådet sig. KV kommenterede på spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en gennemsnitlig minimumsstandard for VIP/D-VIP på hovedområder. KV mente, at hovedområderne er for brede til, at det giver mening. SWA svarede, at det er en god idé at diskutere dette. I forbindelse med frafald er gennemsnittet på hovedområder nyttigt, men i K2 er det et åbent spørgsmål. BD håbede, at en reflekteret redegørelse for K2 vil belyse, at et universitetsstudium er mere end timer. SVE var enig og påpegede, at redegørelsen skal belyse, hvordan der skabes et engageret studiemiljø. CT samlede derefter op på drøftelsen. Rådet anbefaler, at universiteterne selv skal redegøre for de emner, som ACE har foreslået som mulige punkter i K2. Desuden skal universiteterne redegøre for deres frikøbs-strategi. Endelig skal ratioer opgøres med STUD og ikke STÅ. Derudover konkluderede CT, at det var et godt notat.

7 Ad 9. Metaakkreditering af helhedsvurderinger CT præsenterede, at helhedsvurderinger er emnet for næste metaakkreditering, og at oplægget findes i notatet, der er vedlagt som bilag til dagsordenen. Rådet nedsatte et udvalg bestående af JHC (formand), CT og BD. Herudover vil repræsentanter for operatørerne og rådssekretariatet deltage i processen. Selve metaakkrediteringen vil blive behandlet på rådsmødet 19. juni Ad 10. Kommende møder Rune Heiberg Hansen (RHH) fortalte om studieturen til Oslo. Studieturen vil have de udfordringer, som det danske system står over for, i fokus. De vil blive drøftet med norske repræsentanter for universitets- og højskoleverdenen og NOKUT. En repræsentant for henholdsvis ACE og EVA bliver inviteret med. Rådet får et program til godkendelse på et kommende møde. CT bifaldt balancen. Side 7/7 Ad 11. Evt. RHH fortalte afslutningsvis, at Rebekka Byberg stopper i rådssekretariatet. Rådet takkede Rebekka for hendes store indsats for rådet og ønskede hende held og lykke fremover.