PLEJE AF TIDLIGERE RÅSTOFGRAVE MED AFGRÆSNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLEJE AF TIDLIGERE RÅSTOFGRAVE MED AFGRÆSNING"

Transkript

1 Region Hovedstaden UDGIVET AF REGION HOVEDSTADEN EFTER SAMARBEJDE REGION SYDDANMARK FAGLIGT INDHOLD UDARBEJDET AF SEGES

2 FORMÅLET UDGIVELSEN Denne udgivelse henvender sig til alle med interesse for afgræsning af tidligere råstofgrave. Udgivelsen indeholder beskrivelser af dyretyper og racer, som er velegnede til afgræsning af udyrkede, næringsfattige arealer som f.eks. tidligere råstofgrave. Derudover er der generel information vedrørende afgræsning, herunder øremærkning af kalve, regler for vintergræsning, sygdomme og muligheder for tilskud. Formålet er at inspirere til at pleje naturen i råstofgrave ved afgræsning samt stille information til rådighed for dem, som er uerfarne med dyrehold men som gerne vil udføre afgræsningsprojekter i gamle råstofgrave. HVORFOR AF? Pleje af gamle råstofgrave ved afgræsning er en oplagt måde at fremme de potentielle naturværdier, som områderne kan indeholde. Råstofgrave har, udover de geologiske og kulturhistoriske værdier, et stort potentiale for at udvikle god natur og kan over tid blive til værdifulde naturområder med gode levesteder for sjældne og truede arter. Det skyldes i høj grad de næringsfattige jordbundsforhold, som man sjældent finder andre steder. En råstofgrav vil dog sjældent have beplantning, som giver karakter af hede eller overdrev. Uden pleje vil arealerne over en årrække gro til. Ønsker man at fremme levevilkårene for dyr og planter, som trives under næringsfattige og lysåbne forhold, kan man derfor med fordel pleje arealerne ved ekstensiv afgræsning. ANVENDELSE AF UDGIVELSENS INDHOLD Denne udgivelse skal tjene som inspiration til at sætte gang i naturplejeprojekter. Udgivelsen kan ikke erstatte professionel rådgivning, og Region Hovedstaden kan ikke drages til ansvar i forhold til, hvordan privatpersoner, virksomheder eller myndigheder disponerer på baggrund af informationen i denne udgivelse. KØDKVÆG Gamle råstofgrave er overvejende næringsfattige områder med lav foderværdi. Ekstensive kødkvægracer er derfor et oplagt valg ved afgræsning af natur Kødkvæg er gode naturplejere, fordi mange kødkvægracer er robuste dyr, der kan trives på både våde og tørre natur De er derfor velegnede til at klare sig på ekstensive arealer som gamle råstofgrave. De ekstensive racer er det mest oplagte valg i forbindelse med naturpleje. De er mindre og mere nøjsomme og vil derfor bedre kunne klare sig på fugtige og næringsfattige De stiller kun små krav for at kunne leve og producere kød. De er hårdføre, kræver ikke meget foder, er frugtbare og har let ved at kælve. Ungdyr og 1. kalvs køer bør dog afgræsse de mest produktive I Danmark findes forskellige racer af kødkvæg, hvoraf der foreslås 4 i indeværende udgivelse. Tidligere råstofgrave kan, som her i Vissenbjerg bakker, udvikle sig til fine naturperler. Både dyreholder og myndigheder har forskellige krav til arealerne. De græssende dyr skal trives samtidig med, at den natur, der skal plejes, udvikler sig positivt. Denne udgivelse beskriver egenskaberne hos en række dyr, som er egnede til afgræsning af næringsfattige arealer, herunder gamle råstofgrave. Endvidere beskrives en række forhold, som skal være i fokus, når man ønsker at komme i gang med afgræsning af sine 2 3

3 UDVALGTE RACEBESKRIVELSER FOR EKSTENSIVE RACER AF KØDKVÆG SKOTSK HØJLANDSKVÆG Skotsk Højlandskvæg er en gammel race, der menes at nedstamme fra den europæiske urokse. Den er gennem århundreder fremavlet i det barske klima på det skotske fastland og de skotske øer. Farven varierer gennem hele jordfarveskalaen fra hvid til sort med rød som den mest almindelige. Derudover er racen karakteristisk med sine store horn, sin pandelok der dækker øjnene og sin overfrakke af lange dækhår ud over det højisolerende indre hårlag. De første skotske højlandsdyr blev importeret til Danmark i 1950 erne. Der er over renracede, registrerede højlandsdyr i Danmark. Temperamentet er roligt og moderinstinktet meget veludviklet. Kvierne kælver normalt ved 3-års alderen, og den produktive levealder er meget høj. I gennemsnit bliver køerne en halv snes år gamle, og der er eksempler i Danmark på køer, der kælver i 20-års alderen. ANGUS Aberdeen-Angus er en af landets ældste kødkvægracer og en af de mest udbredte i verden. Racens kendetegn er den sorte farve, hornløshed (pollethed), den kompakte massive krop og de forholdsvis korte ben. Racens store udbredelse kan tilskrives Anguskoens popularitet som en hårdfør, nøjsom ko med ekstremt gode moderegenskaber og meget lette kælvninger (98 % af køerne kælver uden hjælp). Racen er ligeledes verdenskendt for sin gode kødkvalitet, saftigt, mørt og med ekstra god smag, fordi racen fra naturens side har bedre marmoreret kød end andre racer. En udvokset tyr vejer ca kg og er 150 cm høj. En ko vejer ca. 750 kg og er 138 cm høj. SKOTSK HØJLANDSKVÆG er en meget robust og hårdfør race, som kan klare sig ude året rundt og som samtidig har en lav sygdomsfrekvens, kælver meget let og udnytter foder med lav næringsværdi, herunder lyng og andre naturvækster. Læs mere på Kød fra Skotsk Højlandskvæg er karakteristisk fedtfattigt med en udpræget oksekødsmag. En udvokset tyr vejer 600 til kg og måler 125 til 140 cm, mens en ko vejer 400 til 600 kg og måler 115 til 130 cm. ANGUS trives godt som naturplejer. Den er udmærket til vintergræsning, hvis der er adgang til tørre Yderligere oplysninger på 4 5

4 GALLOWAY Galloway er eminent til afgræsning af naturarealer på en skånsom måde og er meget publikumsvenlige. Racen er hårdfør, fordi den har dobbelt hårlag, der beskytter mod kulde og regn og om sommeren mod insekter. De er robuste og kan producere kalve til en høj alder. De har nemme kælvninger, er rolige og kan gå ude hele året, så længe de har adgang til tørt leje, ly og læ. Voksne køer vejer kg, tyre kg. Farven varierer fra almindelig sort til dun og rød, sortbæltede samt hvide med sorte eller røde markeringer. Galloway er nøjsomme dyr, der kan lave kvalitetskød med en passende fedtmarmorering selv på næringsfattige Tilvæksten er dog afhængig af fodertildelingen. HEREFORD Hereford er en af de mest udbredte kødkvægracer i verden ( registrerede dyr i Danmark). Hovedvægten i Herefords avlsmål ligger på et godt temperament, gode moderegenskaber herunder lette kælvninger, god tilvækst og foderudnyttelse samt kød med høj spisekvalitet. Derudover er Hereford en robust race, der stiller begrænsede krav til stalde og foderkvalitet. Hereford trives normalt godt som naturplejer, og den er udmærket til vintergræsning, hvis der er adgang til tørre Den mørkrøde farve og det hvide hoved er dominerende karaktertræk, som nedarves til alt afkom også krydsninger. Hereford findes både som hornede og pollede (hornløse), og i Danmark er der flest pollede. Udvoksede tyre vejer kg og køer kg. Hereford har en god slagteprocent, og kødets spisekvalitet er helt i top. Det er tilpas fedtmarmoreret, og smag, mørhed og saftighed rangerer højt i mange smagstests. GALLOWAY er nøjsomme dyr, der kan lave kvalitetskød på næringsfattige Læs mere på HEREFORD har en god slagteprocent, og kødets spisekvalitet er helt i top. Det er tilpas fedtmarmoreret, og smag, mørhed og saftighed rangerer højt i mange smagstests. Læs mere på 6 7

5 DEXTER FÅR DEXTER er hårdfør, og forholdene kan være meget enkle. Blot dyrene har mulighed for læ og tørt leje om vinteren, kan de trives. Læs mere på Mere information om kødkvæg, herunder om andre racer end de beskrevne, kan findes på: Dexterkvæget stammer oprindeligt fra den sydvestlige del af Irland. Dexter er den mindste af de danske kvægracer i højde og vægt. Dexter er meget hårdføre dyr. De er små og lette og derfor skånsomme overfor naturen. På lavtliggende (fugtige) jorde ødelægger dyrene meget lidt af plantedækket. Dexter er velegnet til at gå på marginaljord såvel som på frodige enge. Dexterkvægets tilvækst pr. foderenhed er god også på marginaljord. Samtidig er slagteprocenten høj. Dexter er hurtigt udvokset, kan kælve som 2-årig, har lette kælvninger og et fortrinligt moderinstinkt. De er kendt for at blive gamle (op til 18 år) og får op til 14 kalve pr. ko. Tyren vejer som fuldvoksen ca. 500 kg og har en højde på max 115 cm, mens en ko vejer ca. 300 kg og har en højde på max 110 cm. Får kan græsse meget tæt på jorden og er derfor velegnede til at rydde op på tilgroede De er gode til at bekæmpe problematiske arter som tagrør, kæmpe bjørneklo og rynket rose. Racer som Gotlandske Pelsfår og Gutefår er nogle af de bedste til naturpleje. Får kan med fordel græsse efter eller sammen med kvæg, da de ofte vil tage det græs, som kvæg efterlader pga. dårlig smag f.eks. forurenet af gødning eller mudder fra klove. Får græsser meget hårdt, så man skal passe på med overgræsning/dødbidning af græs og urter. De æder gerne urter, så derfor kan arealer med fåregræsning blive artsfattige, hvis ikke græsningen styres nøje. Man kan med fordel alliere sig med en dyreholder, som kan hyrde fårene imellem forskellige græs Der skal være store indhegninger til perioder omkring ilæmning. Fårene kan blive stressede af flytninger, hvilket kan medføre tab af fostre, så de bør generelt flyttes så lidt som muligt. De kan dog godt flyttes mellem indhegninger evt. med hyrde og hunde. Det anbefales, at slagtelam tages hjem i august, inden de taber tilvækst. Se også bilag 1 1. læmning er når fårene bliver drægtige. Det sker normalt i oktober/ november, og et får er drægtigt i ca. fem måneder, så de læmmer i februar til april. FÅREGRÆSNING. Racer som Gotlandske Pelsfår og Gutefår er nogle af de bedste til naturpleje. 8 9

6 GEDER Geder er de mest effektive kratryddere. De er væsentligt bedre til at rydde arealer end både får, heste og kvæg (gælder dog ikke malkegeder). Geder er topgræssere og æder således gerne høj vegetation som buske og træer. De kan desuden færdes i meget stejlt terræn. Geder kan med fordel græsse efter kvæg, men de vil kræve bedre hegning. Geder er derfor gode at sætte ud på tilgroede arealer, hvor græsning skal igangsættes. Græsning med geder giver en varieret plantestruktur med grovmasket, stedvis finmasket mosaik af tætgræssede plæner og områder med høj vegetation. De kan dog i lighed med får give en artsfattig vegetation, hvis ikke græsningen styres nøje. Geder af Dansk Landrace kan anbefales. De kan klare sig godt på tørre og ekstensive arealer men ikke våde og fugtige Gederne er generelt mere sarte dyr end kvæg, heste og får, og de egner sig ikke til at gå ude om vinteren. HESTE Heste er gode til at pleje de fleste naturtyper ved græsning, men de er ikke så gode til at færdes på våde De er selektive i deres græsning og græsser ikke så jævnt som kvæg. Heste deponerer deres gødning på bestemte steder inden for det areal, hvor de afgræsser, hvilket vil favorisere mere næringskrævende planter på disse del Græsning med heste skaber en varieret plantestruktur med grovmasket mosaik af tætgræssede plæner og områder af højere plantestruktur. Der kan være fordele i samgræsning med kvæg, eller ved at heste græsser efter kvæg. Islændere, fjordheste og andre racer i den størrelse er de bedste til naturpleje. Se også bilag 1 Se også bilag 1 GEDER kan være effektive kratryddere. Gederne kan dog give en artsfattig vegetation. HESTE er tunge og meget aktive dyr, og derfor kan de let bryde vegetationslaget, hvor de færdes mest. Det giver huller i plantedækket, hvor nye spirer kan bryde frem. (Islænderheste på græs.) 10 11

7 DE FØRSTE SKRIDT GRÆSNINGSTRYK MERE INFORMATION For at fremme naturværdierne er det absolut bedst at lade naturen udvikle sig selv uden at fylde overjord eller muldjord på, når råstofindvindingen afsluttes. Endvidere bør såning af græsblandinger undgås for at give plads til den naturlige udvikling. Arealer, der får lov at udvikle sig naturligt, giver et potentielt langt højere naturindhold. Udviklingen er dog langsommere, og arealerne skal følges nøje. Antallet af græssende dyr skal være meget lavt i begyndelsen og tilpasses løbende, efterhånden som vegetationen etablerer sig. Den næringsfattige jord uden påfyldt muld giver potentiale for naturlig indvandring af sjældne planter, som kun lever under næringsfattige forhold. Det vil også give mulighed for at tiltrække insekter, som lever i tilknytning til de planter, der indfinder sig. Hvis det er muligt at få græsset den tidligere råstofgrav sammen med et nærliggende naturareal, vil der hurtigere ske en indvandring af planter, insekter og dyr fra naturarealet. GRÆSSENDE DYR Ved valg af dyr til afgræsning af tidligere råstofgrave er det vigtigt at vælge robuste dyr, der passer til ejerens ønsker, arealets beskaffenhed, anvendelse og størrelse, samt harmonerer med beskyttelsesbestemmelser og andre krav fra myndigheder. Naturpleje i Danmark udføres normalt af kvæg, får, heste eller geder. I nogle tilfælde benyttes samgræsning. Samgræsning kan forstås både som muligheden for at åbne op mellem flere græsningsarealer, så større områder afgræsses af en samlet dyreflok, eller som afgræsning af et areal med forskellige dyrearter på én gang. Samgræsning af flere arealer har den fordel, at frø fra de forskellige planter kan spredes med dyrene rundt på arealerne. Samgræsning med en blandet dyreflok betyder en bedre udnyttelse af plantevæksten, fordi dyrene foretrækker forskellige dele af et areal, og dermed holdes arealerne åbne. Det kan være svært både at opnå en effektiv afgræsning og en stor tilvækst hos dyr, der afgræsser ekstensive natur Tilvæksten på dyrene er væsentligt lavere på næringsfattige arealer end på produktive græsmarker. Til gengæld har de næringsfattige arealer det højeste potentiale for at udvikle gode naturværdier. På arealer med et græsningsegnet plantedække skal dyrene lukkes ud, så snart arealerne kan producere tilstrækkeligt med foder, normalt i april. Foderproduktionen er størst i maj-juni. Det normale er, at et areal kan føde dobbelt så mange dyr fra midt i maj til sidst i juni, som det kan i august. Hvis græsningstrykket ikke er stort nok i den periode, hvor produktionen er højst, vil græsset hurtigt blive langt og træstofholdigt, hvilket får foderværdien til at falde voldsomt. Hvis man lader græsset vokse til cm i højden, inden dyrene lukkes ud på arealet, når de ikke at æde ret meget af det, før det går i frø, og så er foderværdien stort set tabt. Det er derfor nødvendigt at have mange dyr på arealet fra begyndelsen af sæsonen, hvor produktionen er høj og så fjerne dyr i takt med, at græsvæksten falder henover sæsonen. På arealer, der ikke har været græsset før, må man prøve sig frem for at finde det bedste græsningstryk. Derfor skal man påregne tid til flytning af dyr, indtil man kender dyrene og arealernes beskaffenhed. Et passende græsningstryk vil oftest ligge mellem 0,3 1,0 DE pr. ha, hvilket svarer til 0,5 1 ko med kalv pr. ha. På region Hovedstadens hjemmeside findes en udvidet udgave af denne folder med praktisk information om dyrehold, herunder bl.a. vintergræsning, øremærkning, mulighed for tilskud og potentielle sygdomme. Faktaark om naturpleje findes her: faktaark-om-naturpleje_pl_13_1478.aspx De kan bruges som opslagsværk ved ønske om mere specifikke emner inden for naturpleje. Tilskud til naturpleje: Læs mere om giftige planter: MERE INFORMATION Faktaark om naturpleje findes her: De kan bruges som opslagsværk ved ønske om mere specifikke emner inden for naturpleje

8 BILAG 1 EGENSKABER HOS FORESLÅEDE GRÆSNINGSDYR Karakteristika Ekstensive kødkvæg (galloway, skotsk højland, angus, hereford, dexter) Intensive kødkvæg (charolais, limousine, blonde, simmental) Ekstensive fåreracer (gutefår, gotlandske pelsfår) Ekstensive geder (dansk landrace) Nøjsomme heste (islænder, fjordheste, ponyer) Tilskudsfodring Nej Ja, kan være nødvendigt Nej Nej Nej Plejebehov Nøjsomme dyr med lette kælvninger. Kan leve på både meget næringsfattige og fugtige arealer Kræver mere tilsyn. Sværere kælvninger end hos de ekstensive racer. Tunge racer som egner sig dårligt til våde og næringsfattige Især bør drægtige dyr og køer med kalve ikke afgræsse ekstensive arealer Nøjsomme dyr med lette læmninger. Kan leve på meget næringsfattige Ikke så gode til at færdes på våde area-ler. Nøjsomme dyr med lette fødsler. Kan leve på meget næringsfattige Ikke så gode til at færdes på våde Nøjsomme dyr. Kan leve på meget næringsfattige Ikke så gode til at færdes på våde Kan æde bjørneklo Ja, især unge skud, hvis de vænnes til det Ja, goldkøer kan (køer der er 6-12 måneder fra sidste kælvning og kalve, der er fravænnede). Ja, især unge skud, hvis de vænnes til det Ja, især unge skud, hvis de vænnes til det Temperament Normalt roligt Normalt roligt Rolige dyr der passer sig selv Kødkvalitet God men færre kilo kød God med stor kødmængde God kvalitet af fedtfattigt kød Geder kan være nysgerrige og vil gerne opsøge publikum God kvalitet af fedtfattigt kød Heste kan være nysgerrige og vil gerne opsøge publikum God kvalitet af fedtfattigt kød men meget lav vækst Tilvækst Lav Høj Lav Lav Lav Vintergræsning muligt Egnethed til natur-pleje Vægt (afhængig af race) Kan færdes på stejle arealer Trives med publikumsadgang Ja Nej Ja Nej Ja Høj Køer: kg. Tyre: kg. Lavere, men muligt ved sommergræsning på arealer, der ikke er for våde og næringsfattige Køer: kg. Tyre: kg. Høj Høj Høj Får: kg Vædder: kg Gimmer: kg Bukke: kg. Ja I mindre grad Ja Ja nemt Ja Ja, men kan kræve tilvænning Ja, men kan kræve tilvænning Ja Ja, men kan være meget nysgerrige kg Ja Kødkvæg er robuste dyr med god livskraft, der kan klare sig på næringsfattige 14 15

9 19060 RegionH Design Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Faktaark om Robuste husdyrracer

Faktaark om Robuste husdyrracer Faktaark om Robuste husdyrracer Maj 2016 Robuste husdyr har egenskaber, der gør dem særligt egnede til græsning på næringsfattige naturarealer. Det er typisk mindre, mere primitive racer, der kan omsætte

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Welsh black. Kød direkte fra dansk natur

Welsh black. Kød direkte fra dansk natur Welsh black Kød direkte fra dansk natur Nutidens Welsh Black kvæg i Svanninge Bjerge 2 Welsh Black kvæg i Svanninge Bjerge I 2007 kom Welsh Black kvæget for første gang til Danmark. Kvæget blev importeret

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det kan lade sig

Læs mere

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere

Læs mere

Landskabet er under stadig forandring

Landskabet er under stadig forandring Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt

Læs mere

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Skotsk Højlandskvæg Kvier Køer Tyre > 1 år 30 36 mdr. > 12 mdr. 12 18 mdr. 36 48 mdr. 12 24 mdr. 18 24 mdr. > 36 mdr. 24 36 mdr. 24 36 mdr. > 36 mdr. Ved

Læs mere

KØDKVÆGETS DAG. En ko oplevelse! SE ÅBENT HUS BESÆTNINGERNE PÅ MIDTERSIDERNE LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008. danskkødkvæg.dk

KØDKVÆGETS DAG. En ko oplevelse! SE ÅBENT HUS BESÆTNINGERNE PÅ MIDTERSIDERNE LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008. danskkødkvæg.dk En ko oplevelse! KØDKVÆGETS DAG LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008 danskkødkvæg.dk Velkommen til Kødkvægets Dag den 13. september 2008 Der er efterhånden en del dage, der er taget patent på som et-eller-andets

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Naturpleje i praksis. vfl.dk

Naturpleje i praksis. vfl.dk vfl.dk Indhold Pleje af naturarealer... 4 Afgræsningsbehov... 5 Græssende dyr... 6 Udbytteværdi fra forskellige naturtyper... 8 Egnede græsningslokaliteter... 10 Praktiske forhold omkring græssende dyr...

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Græsningsselskab med får

Græsningsselskab med får Græsningsselskab med får Demonstration af mobil naturpleje med får i bornholmske skovområder Projektrapport til demonstrationsprojekt støttet af Direktoratet for FødevareErhverv Projektleder Jan Seerup

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

smagen af godt oksekød

smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød Smagen af godt oksekød Rådet for Agroindustri Grafisk produktion: Par No. 1 A/S, Århus Tryk: Scanprint a s Tekst og billeder: Smagen af Nordjylland Rådet for

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere 1 år. Hold nr: 1,2 Får 1 år uden lam. Hold nr: 2,1 Væddere 2 år

FÅR. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere 1 år. Hold nr: 1,2 Får 1 år uden lam. Hold nr: 2,1 Væddere 2 år FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014 FlexNyt Indhold OBS! Husk tilmelding fra 1. oktober til 31. oktober! Heste Kolik kan undgås Hvordan ser man, at hesten har kolik? Husk at tilmelde dig den nye slagtepræmie for kvier, tyre og stude! Undgå

Læs mere

Projekt Udegående Kvæg i Danmark

Projekt Udegående Kvæg i Danmark Projekt Udegående Kvæg i Danmark Malene Skjoldborg Jørgensen Animal Science, Københavns Universitet Vejleder: Hanne H. Hansen, lektor Dias 1 Baggrund Udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnet,

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet.

Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet. Opdateret: 25. oktober 2016 Tilmelding Tilmeldingsskemaerne skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 21. oktober 2016. Tilmeldinger kan sendes med post til Kødkvægsskuet s sekretariat Jonna Christoffersen,

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området.

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området. Projektbeskrivelse: Afgræsning ved Skallerup klit. - Ansøgning om tilskud til etablering af græsningsselskab. 1. Resumé Ansøgning om støtte til etablering af græsningsselskab på ca. 138 ha med fokus på

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift

Læs mere

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07

Læs mere

MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE

MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR

Læs mere

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer 1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000026 Dato: 21. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til vejledning om pleje

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

MicroFeeder. Mineralfoderautomater. MineralRocker BasisFeeder PitStop

MicroFeeder. Mineralfoderautomater. MineralRocker BasisFeeder PitStop MicroFeeder Mineralfoderautomater MineralRocker BasisFeeder PitStop PitStop PitStop - Ta selv mineraler PitStop automaten giver malkekøerne et ekstra tilskud mineraler og vitaminer udover dem, de får fra

Læs mere

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015 FlexNyt Indhold Vinterfodring af heste JL Indkøbsklub olie Erfagrupper omkring natur og naturpleje samt vildt- og jagtpleje Husk vand til hønsene Pas på stubhøjden Stadig mange snegle i marken Hestebønner

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

MicroFeeder. MineralRocker BasisFeeder

MicroFeeder. MineralRocker BasisFeeder MicroFeeder MineralRocker BasisFeeder MineralRocker MineralRocker - sikrer kreaturernes mineralforsyning i græsningsperioden MineralRocker er designet som en væltepeter, så mineralerne beskyttes mod både

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere