PLEJE AF TIDLIGERE RÅSTOFGRAVE MED AFGRÆSNING

Transkript

1 Region Hovedstaden UDGIVET AF REGION HOVEDSTADEN EFTER SAMARBEJDE REGION SYDDANMARK FAGLIGT INDHOLD UDARBEJDET AF SEGES

2 FORMÅLET UDGIVELSEN Denne udgivelse henvender sig til alle med interesse for afgræsning af tidligere råstofgrave. Udgivelsen indeholder beskrivelser af dyretyper og racer, som er velegnede til afgræsning af udyrkede, næringsfattige arealer som f.eks. tidligere råstofgrave. Derudover er der generel information vedrørende afgræsning, herunder øremærkning af kalve, regler for vintergræsning, sygdomme og muligheder for tilskud. Formålet er at inspirere til at pleje naturen i råstofgrave ved afgræsning samt stille information til rådighed for dem, som er uerfarne med dyrehold men som gerne vil udføre afgræsningsprojekter i gamle råstofgrave. HVORFOR AF? Pleje af gamle råstofgrave ved afgræsning er en oplagt måde at fremme de potentielle naturværdier, som områderne kan indeholde. Råstofgrave har, udover de geologiske og kulturhistoriske værdier, et stort potentiale for at udvikle god natur og kan over tid blive til værdifulde naturområder med gode levesteder for sjældne og truede arter. Det skyldes i høj grad de næringsfattige jordbundsforhold, som man sjældent finder andre steder. En råstofgrav vil dog sjældent have beplantning, som giver karakter af hede eller overdrev. Uden pleje vil arealerne over en årrække gro til. Ønsker man at fremme levevilkårene for dyr og planter, som trives under næringsfattige og lysåbne forhold, kan man derfor med fordel pleje arealerne ved ekstensiv afgræsning. ANVENDELSE AF UDGIVELSENS INDHOLD Denne udgivelse skal tjene som inspiration til at sætte gang i naturplejeprojekter. Udgivelsen kan ikke erstatte professionel rådgivning, og Region Hovedstaden kan ikke drages til ansvar i forhold til, hvordan privatpersoner, virksomheder eller myndigheder disponerer på baggrund af informationen i denne udgivelse. KØDKVÆG Gamle råstofgrave er overvejende næringsfattige områder med lav foderværdi. Ekstensive kødkvægracer er derfor et oplagt valg ved afgræsning af natur Kødkvæg er gode naturplejere, fordi mange kødkvægracer er robuste dyr, der kan trives på både våde og tørre natur De er derfor velegnede til at klare sig på ekstensive arealer som gamle råstofgrave. De ekstensive racer er det mest oplagte valg i forbindelse med naturpleje. De er mindre og mere nøjsomme og vil derfor bedre kunne klare sig på fugtige og næringsfattige De stiller kun små krav for at kunne leve og producere kød. De er hårdføre, kræver ikke meget foder, er frugtbare og har let ved at kælve. Ungdyr og 1. kalvs køer bør dog afgræsse de mest produktive I Danmark findes forskellige racer af kødkvæg, hvoraf der foreslås 4 i indeværende udgivelse. Tidligere råstofgrave kan, som her i Vissenbjerg bakker, udvikle sig til fine naturperler. Både dyreholder og myndigheder har forskellige krav til arealerne. De græssende dyr skal trives samtidig med, at den natur, der skal plejes, udvikler sig positivt. Denne udgivelse beskriver egenskaberne hos en række dyr, som er egnede til afgræsning af næringsfattige arealer, herunder gamle råstofgrave. Endvidere beskrives en række forhold, som skal være i fokus, når man ønsker at komme i gang med afgræsning af sine 2 3

3 UDVALGTE RACEBESKRIVELSER FOR EKSTENSIVE RACER AF KØDKVÆG SKOTSK HØJLANDSKVÆG Skotsk Højlandskvæg er en gammel race, der menes at nedstamme fra den europæiske urokse. Den er gennem århundreder fremavlet i det barske klima på det skotske fastland og de skotske øer. Farven varierer gennem hele jordfarveskalaen fra hvid til sort med rød som den mest almindelige. Derudover er racen karakteristisk med sine store horn, sin pandelok der dækker øjnene og sin overfrakke af lange dækhår ud over det højisolerende indre hårlag. De første skotske højlandsdyr blev importeret til Danmark i 1950 erne. Der er over renracede, registrerede højlandsdyr i Danmark. Temperamentet er roligt og moderinstinktet meget veludviklet. Kvierne kælver normalt ved 3-års alderen, og den produktive levealder er meget høj. I gennemsnit bliver køerne en halv snes år gamle, og der er eksempler i Danmark på køer, der kælver i 20-års alderen. ANGUS Aberdeen-Angus er en af landets ældste kødkvægracer og en af de mest udbredte i verden. Racens kendetegn er den sorte farve, hornløshed (pollethed), den kompakte massive krop og de forholdsvis korte ben. Racens store udbredelse kan tilskrives Anguskoens popularitet som en hårdfør, nøjsom ko med ekstremt gode moderegenskaber og meget lette kælvninger (98 % af køerne kælver uden hjælp). Racen er ligeledes verdenskendt for sin gode kødkvalitet, saftigt, mørt og med ekstra god smag, fordi racen fra naturens side har bedre marmoreret kød end andre racer. En udvokset tyr vejer ca kg og er 150 cm høj. En ko vejer ca. 750 kg og er 138 cm høj. SKOTSK HØJLANDSKVÆG er en meget robust og hårdfør race, som kan klare sig ude året rundt og som samtidig har en lav sygdomsfrekvens, kælver meget let og udnytter foder med lav næringsværdi, herunder lyng og andre naturvækster. Læs mere på Kød fra Skotsk Højlandskvæg er karakteristisk fedtfattigt med en udpræget oksekødsmag. En udvokset tyr vejer 600 til kg og måler 125 til 140 cm, mens en ko vejer 400 til 600 kg og måler 115 til 130 cm. ANGUS trives godt som naturplejer. Den er udmærket til vintergræsning, hvis der er adgang til tørre Yderligere oplysninger på 4 5

4 GALLOWAY Galloway er eminent til afgræsning af naturarealer på en skånsom måde og er meget publikumsvenlige. Racen er hårdfør, fordi den har dobbelt hårlag, der beskytter mod kulde og regn og om sommeren mod insekter. De er robuste og kan producere kalve til en høj alder. De har nemme kælvninger, er rolige og kan gå ude hele året, så længe de har adgang til tørt leje, ly og læ. Voksne køer vejer kg, tyre kg. Farven varierer fra almindelig sort til dun og rød, sortbæltede samt hvide med sorte eller røde markeringer. Galloway er nøjsomme dyr, der kan lave kvalitetskød med en passende fedtmarmorering selv på næringsfattige Tilvæksten er dog afhængig af fodertildelingen. HEREFORD Hereford er en af de mest udbredte kødkvægracer i verden ( registrerede dyr i Danmark). Hovedvægten i Herefords avlsmål ligger på et godt temperament, gode moderegenskaber herunder lette kælvninger, god tilvækst og foderudnyttelse samt kød med høj spisekvalitet. Derudover er Hereford en robust race, der stiller begrænsede krav til stalde og foderkvalitet. Hereford trives normalt godt som naturplejer, og den er udmærket til vintergræsning, hvis der er adgang til tørre Den mørkrøde farve og det hvide hoved er dominerende karaktertræk, som nedarves til alt afkom også krydsninger. Hereford findes både som hornede og pollede (hornløse), og i Danmark er der flest pollede. Udvoksede tyre vejer kg og køer kg. Hereford har en god slagteprocent, og kødets spisekvalitet er helt i top. Det er tilpas fedtmarmoreret, og smag, mørhed og saftighed rangerer højt i mange smagstests. GALLOWAY er nøjsomme dyr, der kan lave kvalitetskød på næringsfattige Læs mere på HEREFORD har en god slagteprocent, og kødets spisekvalitet er helt i top. Det er tilpas fedtmarmoreret, og smag, mørhed og saftighed rangerer højt i mange smagstests. Læs mere på 6 7

5 DEXTER FÅR DEXTER er hårdfør, og forholdene kan være meget enkle. Blot dyrene har mulighed for læ og tørt leje om vinteren, kan de trives. Læs mere på Mere information om kødkvæg, herunder om andre racer end de beskrevne, kan findes på: Dexterkvæget stammer oprindeligt fra den sydvestlige del af Irland. Dexter er den mindste af de danske kvægracer i højde og vægt. Dexter er meget hårdføre dyr. De er små og lette og derfor skånsomme overfor naturen. På lavtliggende (fugtige) jorde ødelægger dyrene meget lidt af plantedækket. Dexter er velegnet til at gå på marginaljord såvel som på frodige enge. Dexterkvægets tilvækst pr. foderenhed er god også på marginaljord. Samtidig er slagteprocenten høj. Dexter er hurtigt udvokset, kan kælve som 2-årig, har lette kælvninger og et fortrinligt moderinstinkt. De er kendt for at blive gamle (op til 18 år) og får op til 14 kalve pr. ko. Tyren vejer som fuldvoksen ca. 500 kg og har en højde på max 115 cm, mens en ko vejer ca. 300 kg og har en højde på max 110 cm. Får kan græsse meget tæt på jorden og er derfor velegnede til at rydde op på tilgroede De er gode til at bekæmpe problematiske arter som tagrør, kæmpe bjørneklo og rynket rose. Racer som Gotlandske Pelsfår og Gutefår er nogle af de bedste til naturpleje. Får kan med fordel græsse efter eller sammen med kvæg, da de ofte vil tage det græs, som kvæg efterlader pga. dårlig smag f.eks. forurenet af gødning eller mudder fra klove. Får græsser meget hårdt, så man skal passe på med overgræsning/dødbidning af græs og urter. De æder gerne urter, så derfor kan arealer med fåregræsning blive artsfattige, hvis ikke græsningen styres nøje. Man kan med fordel alliere sig med en dyreholder, som kan hyrde fårene imellem forskellige græs Der skal være store indhegninger til perioder omkring ilæmning. Fårene kan blive stressede af flytninger, hvilket kan medføre tab af fostre, så de bør generelt flyttes så lidt som muligt. De kan dog godt flyttes mellem indhegninger evt. med hyrde og hunde. Det anbefales, at slagtelam tages hjem i august, inden de taber tilvækst. Se også bilag 1 1. læmning er når fårene bliver drægtige. Det sker normalt i oktober/ november, og et får er drægtigt i ca. fem måneder, så de læmmer i februar til april. FÅREGRÆSNING. Racer som Gotlandske Pelsfår og Gutefår er nogle af de bedste til naturpleje. 8 9

6 GEDER Geder er de mest effektive kratryddere. De er væsentligt bedre til at rydde arealer end både får, heste og kvæg (gælder dog ikke malkegeder). Geder er topgræssere og æder således gerne høj vegetation som buske og træer. De kan desuden færdes i meget stejlt terræn. Geder kan med fordel græsse efter kvæg, men de vil kræve bedre hegning. Geder er derfor gode at sætte ud på tilgroede arealer, hvor græsning skal igangsættes. Græsning med geder giver en varieret plantestruktur med grovmasket, stedvis finmasket mosaik af tætgræssede plæner og områder med høj vegetation. De kan dog i lighed med får give en artsfattig vegetation, hvis ikke græsningen styres nøje. Geder af Dansk Landrace kan anbefales. De kan klare sig godt på tørre og ekstensive arealer men ikke våde og fugtige Gederne er generelt mere sarte dyr end kvæg, heste og får, og de egner sig ikke til at gå ude om vinteren. HESTE Heste er gode til at pleje de fleste naturtyper ved græsning, men de er ikke så gode til at færdes på våde De er selektive i deres græsning og græsser ikke så jævnt som kvæg. Heste deponerer deres gødning på bestemte steder inden for det areal, hvor de afgræsser, hvilket vil favorisere mere næringskrævende planter på disse del Græsning med heste skaber en varieret plantestruktur med grovmasket mosaik af tætgræssede plæner og områder af højere plantestruktur. Der kan være fordele i samgræsning med kvæg, eller ved at heste græsser efter kvæg. Islændere, fjordheste og andre racer i den størrelse er de bedste til naturpleje. Se også bilag 1 Se også bilag 1 GEDER kan være effektive kratryddere. Gederne kan dog give en artsfattig vegetation. HESTE er tunge og meget aktive dyr, og derfor kan de let bryde vegetationslaget, hvor de færdes mest. Det giver huller i plantedækket, hvor nye spirer kan bryde frem. (Islænderheste på græs.) 10 11

7 DE FØRSTE SKRIDT GRÆSNINGSTRYK MERE INFORMATION For at fremme naturværdierne er det absolut bedst at lade naturen udvikle sig selv uden at fylde overjord eller muldjord på, når råstofindvindingen afsluttes. Endvidere bør såning af græsblandinger undgås for at give plads til den naturlige udvikling. Arealer, der får lov at udvikle sig naturligt, giver et potentielt langt højere naturindhold. Udviklingen er dog langsommere, og arealerne skal følges nøje. Antallet af græssende dyr skal være meget lavt i begyndelsen og tilpasses løbende, efterhånden som vegetationen etablerer sig. Den næringsfattige jord uden påfyldt muld giver potentiale for naturlig indvandring af sjældne planter, som kun lever under næringsfattige forhold. Det vil også give mulighed for at tiltrække insekter, som lever i tilknytning til de planter, der indfinder sig. Hvis det er muligt at få græsset den tidligere råstofgrav sammen med et nærliggende naturareal, vil der hurtigere ske en indvandring af planter, insekter og dyr fra naturarealet. GRÆSSENDE DYR Ved valg af dyr til afgræsning af tidligere råstofgrave er det vigtigt at vælge robuste dyr, der passer til ejerens ønsker, arealets beskaffenhed, anvendelse og størrelse, samt harmonerer med beskyttelsesbestemmelser og andre krav fra myndigheder. Naturpleje i Danmark udføres normalt af kvæg, får, heste eller geder. I nogle tilfælde benyttes samgræsning. Samgræsning kan forstås både som muligheden for at åbne op mellem flere græsningsarealer, så større områder afgræsses af en samlet dyreflok, eller som afgræsning af et areal med forskellige dyrearter på én gang. Samgræsning af flere arealer har den fordel, at frø fra de forskellige planter kan spredes med dyrene rundt på arealerne. Samgræsning med en blandet dyreflok betyder en bedre udnyttelse af plantevæksten, fordi dyrene foretrækker forskellige dele af et areal, og dermed holdes arealerne åbne. Det kan være svært både at opnå en effektiv afgræsning og en stor tilvækst hos dyr, der afgræsser ekstensive natur Tilvæksten på dyrene er væsentligt lavere på næringsfattige arealer end på produktive græsmarker. Til gengæld har de næringsfattige arealer det højeste potentiale for at udvikle gode naturværdier. På arealer med et græsningsegnet plantedække skal dyrene lukkes ud, så snart arealerne kan producere tilstrækkeligt med foder, normalt i april. Foderproduktionen er størst i maj-juni. Det normale er, at et areal kan føde dobbelt så mange dyr fra midt i maj til sidst i juni, som det kan i august. Hvis græsningstrykket ikke er stort nok i den periode, hvor produktionen er højst, vil græsset hurtigt blive langt og træstofholdigt, hvilket får foderværdien til at falde voldsomt. Hvis man lader græsset vokse til cm i højden, inden dyrene lukkes ud på arealet, når de ikke at æde ret meget af det, før det går i frø, og så er foderværdien stort set tabt. Det er derfor nødvendigt at have mange dyr på arealet fra begyndelsen af sæsonen, hvor produktionen er høj og så fjerne dyr i takt med, at græsvæksten falder henover sæsonen. På arealer, der ikke har været græsset før, må man prøve sig frem for at finde det bedste græsningstryk. Derfor skal man påregne tid til flytning af dyr, indtil man kender dyrene og arealernes beskaffenhed. Et passende græsningstryk vil oftest ligge mellem 0,3 1,0 DE pr. ha, hvilket svarer til 0,5 1 ko med kalv pr. ha. På region Hovedstadens hjemmeside findes en udvidet udgave af denne folder med praktisk information om dyrehold, herunder bl.a. vintergræsning, øremærkning, mulighed for tilskud og potentielle sygdomme. Faktaark om naturpleje findes her: faktaark-om-naturpleje_pl_13_1478.aspx De kan bruges som opslagsværk ved ønske om mere specifikke emner inden for naturpleje. Tilskud til naturpleje: Læs mere om giftige planter: MERE INFORMATION Faktaark om naturpleje findes her: De kan bruges som opslagsværk ved ønske om mere specifikke emner inden for naturpleje

8 BILAG 1 EGENSKABER HOS FORESLÅEDE GRÆSNINGSDYR Karakteristika Ekstensive kødkvæg (galloway, skotsk højland, angus, hereford, dexter) Intensive kødkvæg (charolais, limousine, blonde, simmental) Ekstensive fåreracer (gutefår, gotlandske pelsfår) Ekstensive geder (dansk landrace) Nøjsomme heste (islænder, fjordheste, ponyer) Tilskudsfodring Nej Ja, kan være nødvendigt Nej Nej Nej Plejebehov Nøjsomme dyr med lette kælvninger. Kan leve på både meget næringsfattige og fugtige arealer Kræver mere tilsyn. Sværere kælvninger end hos de ekstensive racer. Tunge racer som egner sig dårligt til våde og næringsfattige Især bør drægtige dyr og køer med kalve ikke afgræsse ekstensive arealer Nøjsomme dyr med lette læmninger. Kan leve på meget næringsfattige Ikke så gode til at færdes på våde area-ler. Nøjsomme dyr med lette fødsler. Kan leve på meget næringsfattige Ikke så gode til at færdes på våde Nøjsomme dyr. Kan leve på meget næringsfattige Ikke så gode til at færdes på våde Kan æde bjørneklo Ja, især unge skud, hvis de vænnes til det Ja, goldkøer kan (køer der er 6-12 måneder fra sidste kælvning og kalve, der er fravænnede). Ja, især unge skud, hvis de vænnes til det Ja, især unge skud, hvis de vænnes til det Temperament Normalt roligt Normalt roligt Rolige dyr der passer sig selv Kødkvalitet God men færre kilo kød God med stor kødmængde God kvalitet af fedtfattigt kød Geder kan være nysgerrige og vil gerne opsøge publikum God kvalitet af fedtfattigt kød Heste kan være nysgerrige og vil gerne opsøge publikum God kvalitet af fedtfattigt kød men meget lav vækst Tilvækst Lav Høj Lav Lav Lav Vintergræsning muligt Egnethed til natur-pleje Vægt (afhængig af race) Kan færdes på stejle arealer Trives med publikumsadgang Ja Nej Ja Nej Ja Høj Køer: kg. Tyre: kg. Lavere, men muligt ved sommergræsning på arealer, der ikke er for våde og næringsfattige Køer: kg. Tyre: kg. Høj Høj Høj Får: kg Vædder: kg Gimmer: kg Bukke: kg. Ja I mindre grad Ja Ja nemt Ja Ja, men kan kræve tilvænning Ja, men kan kræve tilvænning Ja Ja, men kan være meget nysgerrige kg Ja Kødkvæg er robuste dyr med god livskraft, der kan klare sig på næringsfattige 14 15

9 19060 RegionH Design Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød raastof@regionh.dk