Coccidiose hos danske kalve

Transkript

1 Coccidiose hos danske kalve - Forfatter: Michael Jensen Studieretning: Husdyrproduktion 2010 Afleveringsdato: Vejleder: Hanne Justesen Udgivelsessted: Selandia s erhvervsakademi, Willemosevej 4, 4200 Slagelse Side 1 af 23

2 Resumé Coccidiose er et stort problem i kvægbesætninger og da kødkvæg har min interesse har jeg valgt at beskæftige mig med, at prøve at finde ud af, hvad denne parasitære sygdom egentligt betyder for landbruget, hvor udbredt den og hvilke muligheder der forefindes for, at begrænse dens forekomst. For at finde ud af dette valgte jeg at beskæftige mig med følgende problemstillinger: hvad er coccidiose, hos hvilken aldersgruppe ses de største problemer i forbindelse med coccidiose og hvorfor, hvad er forekomsten af coccidiose blandt danske kalve, hvad er forekomsten blandt kalve på stald i forhold til på græs, hvordan kan coccidiose forebygges og hvilke økonomiske konsekvenser kan coccidiose medføre. For at besvare de ovenstående problemstillinger har jeg søgt litteratur i bøger og på internettet. Desuden har jeg taget kontakt til fagpersoner som har speciel viden indenfor dette emne. Jeg har igennem mit arbejde fundet ud af, at coccidiose er en græsmarks og stald parasit som der forefindes i alle besætninger, men klinisk sygdom ses hyppigst hos yngre kalve. Coccidierne kommer fra de ældste kalve og nedefter i aldersgrupperne. Da de ældre kalve har udviklet immunitet overfor coccidierne vil man af denne grund ikke se dem blive syge af coccidierne. Af de klinisk ramte vil der dø 7-20 % og hos de resterende vil man se, et tilvækst tab på ca. 5 kilo, dog har jeg fundet at hvis de har mere end 5000 oocyster vil man se et tilvækst tab på %. Coccidiose giver et samlet tab på ca kr. per inficeret kalv. Side 2 af 23

3 Indholdsfortegnelse Resumé...1 Indholdsfortegnelse...3 Forord...4 Indledning....5 Problemformulering...5 Projektafgrænsning...5 Coccidiose...6 Hyppigst inficerede aldersgruppe...7 Diarré...8 Forekomst af coccidiose...9 Forebyggelse i mark Forebyggelse i stald Tabsomkostninger ved coccidiose hos kalve Dødelighed Yderligere omkostninger til foder Arbejdstid Behandling Totale tab Diskussion Konklusion/Perspektivering Litteraturliste Bøger og Rapporter Personlige henvendelser Websteder Side 3 af 23

4 Forord Dette fagprojekt er tiltænkt interesserede læsere, hvor intet forudgående kendskab til landbrugets parasitproblemer kræves. Således at læseren vil kunne lære noget om coccidiose uden at have indgående kendskab til landbrugsdrift. Fagprojektet er især målrettet ungdomsuddannelser, specielt indenfor landbrugssektoren. Dette fagprojekt ville ikke være blevet til, hvis det ikke havde været for den store støtte, som jeg har modtaget fra mine omgivelser. Der skal derfor rettes en tak til Louise Nielsen, for at være en støtte igennem hårde perioder. Desuden skal lyde en tak til Stig Milan Thamsborg, Jørgen Katholm, Heidi Enemark og Bent Nielsen for kyndige ekspertudtalelser. Endeligt skal der lyde en tak til min vejleder Hanne Justesen. København Michael Jensen Side 4 af 23

5 Indledning. Coccidiose kan forårsage store problemer i et kvægbrug. Derfor ønsker jeg at undersøge følgende får at kunne klarlægge præcis hvor store problemer det kan medfører. Problemformulering Hvad er coccidiose? Hos hvilken aldersgruppe ses de største problemer i forbindelse med coccidiose og hvorfor? Hvad er forekomsten af coccidiose blandt danske kalve? Hvad er forekomsten af coccidiose blandt kalve på stald i forhold til kalve på græs? Hvordan kan coccidiose forebygges? Hvilke økonomiske konsekvenser kan coccidiose medfører? Projektafgrænsning Der vil primært blive fokuseret på kødkvæg i denne opgave. Dog vil nogle aspekter til sammenligning også omhandle malkekvæg. Jeg vil fokusere denne opgave på coccidiose hos kalve, da man her ser de hyppigste problemer. Side 5 af 23

6 Coccidiose Coccidiose er alment forekommende hos kvæg og andre dyrearter. Derfor er det vigtigt at forebygge mod infektionen. Infektionen giver store økonomisk tab for landmanden, da 7-20 % af de smittede dyr dør af den 1. Coccidiose forårsages af parasitter kaldet coccidier, som er encellede organismer. De forekommer hos de fleste dyrearter, men man ser sjældent smitte mellem dyregrupper, fordi coccidierne er meget værtsspecifikke. Coccidierne er formet som en kugle og oftest er de intracellulære snyltere hos hvirvleløse- og hvirveldyr, og man støder på dem i tarmkanalens epithelceller. Der findes mange forskellige coccidie arter, men det er langt fra dem alle der er patogene. 2 Hvis kvæget udsættes for et voldsomt smittepres, vil der være en sandsynlighed for, at en Figur 1 besætning med subklinisk coccidiose udvikler tilfælde med akut coccidiose, såfremt dyrene bliver udsat for stress, hvilket gør dem mere modtagelige. Det vil sige, at besætningen går fra ikke at udvise nogen kliniske symptomer til pludselig udbrud af klinisk sygdom. 3 Besætningen kan få coccidier mange steder fra bl.a. fra staldgulvet, græsmarken og gødningsforurenet strøelse. Parasitterne er næsten umulige at komme til livs, da de, i deres inaktive form, kan overleve i flere år og modstå de fleste desinfektionsmidler. Derfor er det vigtigt at der bliver taget nogle forholdsregler i besætningen, så man undgår yderligere smitte og spredning hentet Bresciani, J. & Frandsen, F.1998, s DJF rapport, Husdyrbrug nr. 56, Charlotte Maddox-Hyttel og Ellen-Margrethe Vestergaard, s hentet Figur 1: Hentet Side 6 af 23

7 Hyppigst inficerede aldersgruppe Coccidiose er en af de hyppigste årsager til diarre hos kalve der er ældre end 3-4 uger 5, hvilket er en god grund til, at forebygge denne sygdom i besætningen. Når kalvene er tre uger gamle kan de blive smittet med coccidier, symptomerne på dette er ildelugtende diarré med blod eller slim tilblanding. 6 Det karakteristiske ved coccidiose er at småkalvene bliver smittet af de ældre kalve, hvis man sætter dem sammen. Smitten giver ingen problemer så længe det ikke er i for stor en dosis, så vil de tværtimod udvikle en resistens overfor coccidierne. 7 For at formindske risikoen skal man sørge for, at kalvene får etableret en immunitet, da dette vil afhjælpe noget af det problem som coccidiose udgør. Derfor bør det tilstræbes, at kalvene får råmælk indenfor de første seks timer efter kælvningen. Da risikoen for at kalvene ikke selv drikker råmælken er til stede, anbefales det at råmælk er til rådighed i besætningen. Denne kan opbevares i separat fryser eller i fryser, der bruges Figur 2 til andre formål 8. Det gør at kalvene kan tildeles den nødvendige mængde råmælk. Dermed sikres at kalvene får den mængde råmælk som de har brug for, til at opnå passiv immunitet. Grunden til det er så vigtigt at kalvene får råmælk, er fordi der i råmælk er antistoffer, som beskytter kalvene mod infektionen hentet DJF rapport, Husdyrbrug nr. 56, Charlotte Maddox-Hyttel og Ellen-Margrethe Vestergaard, s.22 7 DJF rapport, Husdyrbrug nr. 56, Charlotte Maddox-Hyttel og Ellen-Margrethe Vestergaard, s hentet Martinussen, H. 2022, s. 144 Figur2: hentet Side 7 af 23

8 Diarré Det er egentligt ikke coccidiosen kalvene dør af, men den diarré, som det medfører. Af denne grund er det vigtigt, at man sørger for, at kalvene får tilført den mængde vand og elektrolytter som de har tabt ved at havde diarré. 10 Hvis en kalv har fået diarré, vil dens immunforsvar været svækket, og den vil derfor risikere at udvikle sygdomme sekundært til diarré. Det er derfor vigtigt, at man kan genkende symptomer på andre sygdomme, så man ved om kalvene skal isoleres fra de dyr der har symptomer. Et andet problem vil være fodringsrelateret diarré, da det ligesom coccidiose betinget diarré vil medføre et nedsat immunforsvar, og dermed øge kalvenes risiko for at blive smittet med coccidiose. Hvis man vil forebygge dette kan man bruge syreholdigt foder, da dette giver en større modstandskraft mod diarré. Dette skyldes at det giver en sur vom og løbe. Derved får dyrene en bedre modstandskraft mod sygdomsfremkaldende bakterier og parasitter. Hvilket betyder de ikke er ligeså udsatte for at udvikle klinisk coccidiose Martinussen,H s Møller,J. 2002, s. 105 Side 8 af 23

9 Forekomst af coccidiose Generelt har alle danske besætninger coccidiose, men om de udviser klinisk sygdom afhænger i høj grad af den enkelte besætnings hygiejne og management. Især i besætninger hvor der er dårlig hygiejne, eller hvor aldersgrupper blandes, vil risikoen for klinisk sygdom være større. Det antages at ¼ til 1/3 af danske besætninger har coccidiose i så svær grad, at det er behandlingskrævende. Dette underbygges af undersøgelser foretaget i Sverige, men da der endnu ikke er foretaget danske undersøgelser kan dette dog være behæftet med en vis fejlmargin. Dog svarer det meget godt overens med de oplysninger der er blevet ind rapporteret af de praktiserende dyrlæger 12. Til gengæld er DTU-VET og lægemiddelfirmaet Bayer gået sammen om at lave undersøgelser der kan vise hvor stor coccidiose forekomsten er i Danmark, men resultaterne er dog ikke klar til offentliggørelse 13. Der skelnes mellem staldcoccidiose og græsmarkscoccidiose. Forekomsten af den ene frem for den anden, afhænger i høj grad af, hvordan den enkelte besætnings produktionssystems er. Men der er ikke lavet nogen undersøgelser der viser, hvilken produktionsform der har hyppigst forekomst af coccidiose Personlig samtale med Bent Nielsen Nordisk marketingchef produktionsdyr ved Bayer den Mail fra Heidi L. Enemark Senior forsker ved Veterinærinstituttet, DTU den Personlig samtale med Heidi L. Enemark Senior forsker ved Veterinærinstituttet, DTU den Side 9 af 23

10 Forebyggelse i mark Da coccidier kan overleve på marken fra sæson til sæson, er det svært fuldstændig at undgå at der er coccidier på marken. Når kalvene lukkes ud på græs, bør dette ikke gøres for tidligt på sæsonen, da risikoen for at kalvene vil indtage en for stor mængde aktive coccidier. Derfor bør det tilstræbes, at kalvene har en minimal lyst til græs, ved at tildele dem Figur 3 grovfoder når de er på stald. Desuden bør afgræsningsovergangen ske gradvist, så kalvene højest er ude nogle timer om dagen i de første fjorten dage. Det forventes, at der ved udbinding ses et vægttab på 5 %, blandt andet på grund af græsset sammensætning. Dette er dog ikke noget der bør give grobund for bekymring, da kalvene oftest vil nå at genvinde vægten. 15 Hvis coccidiose vil undgås bør kalvene ikke lukkes på græs før midten af juli måned. Det skyldes at coccidierne udklækkes af deres inaktive stadie, så snart vejret tilbyder det. Og da aktive coccidier ikke kan overleve uden en vært, vil antallet af infektive coccidier ikke være så stor i juli måned, da de fleste vil være døde. En metode til forebyggelse kan være, at have flere dyrearter til at afgræsse markerne på skift. Således at kvæget afgræsser arealet den ene år, og det næste år bliver det samme areal afgræsset af f.eks. heste. Derved vil risikoen for at kalvene får coccidiose formindskes. Andre tiltag kunne være at lave rotationsordninger mellem markerne, således at det ikke tillades at førstegangsgræssere afgræsse arealer, hvor der det foregående år gik førstegangsgræssere. Derimod overtager andetårs græssende ungdyr de arealer hvor der det forgangne år gik førstegangsgræssere. 15 Thøgersen, R.2002, s. 49 Figur 3: hentet Side 10 af 23

11 Derved undgås af coccidierne opformeres i de kalve der er fuldt modtagelige for dem. Desuden vil de kliniske sygdomsudbrud minimeres, da andetårs græsserne vil havde udviklet resistens, og har derfor lavere risiko for klinisk sygdom DJF rapport, Husdyrbrug nr. 56, Charlotte Maddox-Hyttel og Ellen-Margrethe Vestergaard, s.34 Side 11 af 23

12 Forebyggelse i stald Når kalvene er på stald kan de optage coccidierne på forskellige måder. Det kan være ved indtagelse af foder eller vand, som er kontamineret med fæces fra enten klinisk syge dyr, eller fra dyr der er resistente overfor coccidier, men som stadig har den i sit tarmsystem. Det er derfor vigtigt at sørge for der er en god hygiejne i stalden, samt rigeligt med strøelse. Endvidere bør høhække sidde så højt, at kalvene ikke vil kunne afsætte fæces på dem, men ikke højere end de stadig kan nå foderet. Hvis der går mange kalve sammen, vil risikoen for at kalvene får coccidiose stige, da sandsynligheden for at de afsætter fæces på hinanden stiger, og dermed risikoen for coccidiose. Derfor bør belægningsgraden holdes lav, så det vil være områder i boksen, hvor kalvene har mulighed for at ligge, uden at ligge i fæces, samt spise uden at foderet er blevet kontamineret. Endvidere vil man forvente at hvis der går kalve af forskellige aldre i de samme bokse, vil der være en yderligere risiko. Det er derfor vigtigt at man sørger for at have nok bokse til kalvene, så man på den måde kan holde kalve i forskellige aldre adskilt. Det er derfor fordelagtigt at holde det system i besætningen der hedder: Alt ind-alt ud. Herved sikres at Figur 4 coccidiosen ikke bliver et stort problem, da ikke vil have kalve i mange aldersgrupper. Selve staldklimaet er også vigtig at tage højde for, da bl.a. temperaturen og luftfugtigheden har betydning for hvor hurtigt coccidiosen spredes. Derfor bør det tilstræbes at temperaturen i stalden ikke bliver for høj, samt at luftfugtigheden også holdes på et minimum DJF rapport, Husdyrbrug nr. 56, Charlotte Maddox-Hyttel og Ellen-Margrethe Vestergaard, s Figur 4: hentet Side 12 af 23

13 Tabsomkostninger ved coccidiose hos kalve Dødelighed Af de kalve der inficeres med coccidiose dør 7-20 %. Dette kan dog forhindres hvis smitterisikoen nedsættes ved forebyggende tiltag. Ifølge Dansk kvæg er værdien af en kalv ca kroner. Denne værdi tager højde for at kalven afgår ved døden i en alder af tre uger. Yderligere er inddraget de afholdte omkostninger, som har været i forbindelse med kalvens sygdom. Dette tal afhænger dog af, at 10 % af de inficerede kalve dør. 18 Yderligere omkostninger til foder Undersøgelser viser at en kalv inficeret med 5000 oocyster falder i tilvæksten med %. 19 Generelt vil det sige, at hvis en kalv ikke dør, og ikke er blevet kronisk påvirket af coccidiosen vil den mangle en tilvækst på ca. 5 kg når den er kommet sig. Derfor vil der være brug for ca. 12 kg kraftfoder, for at indhente den tabte tilvækst. Kraftfoderet kan komme fra egne marker, hvor der dyrkes hvede, havre eller andre kornsorter. Subkliniske kalve vil ofte en manglende tilvækst på 2 kg. Det svarer til et øget foderforbrug på 4 kg kraftfoder. Hvis prisen på 1 kg kraftfoder sættes til 1,50 kr., vil omkostningerne per inficeret kalv være mellem 6 og 18 kr. afhængig af om kalven bliver klinisk syg, eller om der blot er tale om en subklinisk tilstand. 20 Arbejdstid Når en kalv er inficeret med coccidiose vil der skulle bruges omkring 5 minutters ekstra arbejde pr. kalv på en periode på 7 dage. Hvis timelønnen antages til at være 130 kroner, vil det på en uge svare til 75,83 kr. per inficeret kalv hentet Personlig samtal med Stig Milan Thamsborg Professor i Parasitologi ved KU Life hentet hentet Side 13 af 23

14 Behandling Behandling imod coccidiose har oftest ikke nogen real virkning i Danmark da behandlingen ofte iværksættes for sent. Desuden har den benyttede behandling tvivlsomme resultater, da de mest effektive midler mod coccidier ikke er registeret til brug hos kvæg. Derfor må der bruges mindre effektive midler til behandlingen, og der opnås ikke de ønskede resultater. 22 Da behandling ofte består af både væsketerapi og/eller antibiotika, vil udgiften være varierende. Dog kan forventes en omkostning i forbindelse med behandlingen på mindst 12 kroner per inficerede kalv. 23 Totale tab Det samlede tab ved coccidiose udgør over 1000 kr. pr inficerede kalv. Tabet er dog afhængigt af hvor mange inficerede kalve der findes i besætningen. Desuden vil sekundære infektioner som følge af diarré kunne medfører yderligere tab, som ikke er medtaget her Hentet 07/ Hentet 13/ hentet Side 14 af 23

15 Diskussion Coccidiose er en sygdom, der skyldes en parasit. Den kan medføre alvorlige problemer i en besætning, hvis man ikke er opmærksom på forebyggelsen af den. Det er derfor vigtigt, at der rettes opmærksomhed på tilstande i besætningen, som disponerer for coccidiose hos kalvene. Da nogle besætninger måske ikke har mulighed for at holde de forskellige aldersgrupper af kalve adskilt, kan der forventes at der i disse besætninger ses hyppigere forekomst af coccidiose. Dette skyldes at ældre kalve ofte smitter de helt unge kalve. Det vil især være et problem, hvis man i perioder har mange kælvninger, så belægningsgraden i de enkelte bokse er forøget. Endvidere er det vigtigt at kalvene får tildelt råmælk, så de kan få opbygget et ordentligt immunforsvar. Problemet i det kan være, at hvis der ikke er råmælk til stede i besætningen, vil kalvens immunforsvar ikke kunne opbygges, hvorved den er mindre modstandsdygtig overfor sygdomme. Diarré hos kalve er et problem i mange besætninger. Det vigtige er derfor at vide hvad årsagen til diarré er, og hvordan det kan sikres at kalvene ikke bliver dehydrerede. Hvis opmærksom rettes mod kalvene, vil diarré kunne opdages hurtigt, og der kan tages de nødvendige forholdsregler. Dette kan være at skille den syge kalv fra de andre, og isolerer den, så den ikke smitter de andre. Især når der fokuseres på kødkvæg, hvor kalven går sammen med sin mor og andre dyr, kan det være problematisk at skille kalven fra de andre, da velfærdsmæssige hensyn gør, at kalven bør gå med sin mor. Det betyder der skal være en boks, hvor både kalv og ko kan gå. Derudover skal der sørges for at få rengjort boksen jævnligt, hvilket betyder at der er mere arbejde for landmanden eller medhjælper. Det vil betyde at der fremkommer større økonomiske udgifter end ellers. Derudover vil diarré svække kalvens immunforsvar, så den er i risiko for at få følgesygdomme. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på om der er andre sygdomme i besætningen som de syge kalve skal undgå at blive udsat for. Side 15 af 23

16 For at undgå diarré vil det være en rigtig god idé, hvis der i besætningen rettes opmærksom på om fodringen er optimal, da en optimal fodring vil betyde at kalvene er mere modstandsdygtige overfor parasitter. Problemet kan være hvis alle dyrene fodres efter de samme forholdsregler, uden at fodringen er tilpasset de enkelte aldersgrupper, da det ikke er alle aldersgrupper, der kræver det samme af deres foder. Hvis der fokuseret på optimal fodring, vil i langt de fleste tilfælde kunne forebygge diarré, og dermed undgå unødvendige omkostninger. Coccidiose forekommer i alle kvægbesætninger. Dog betyder det ikke at alle besætningerne har klinisk sygdom, da ikke alle coccidie arter giver sygdom. Det kan dog forventes at besætninger hvor hygiejnen ikke er optimal er mere udsat for klinisk sygdom end besætninger hvor der er meget fokus på hygiejnen. Selvom der ikke findes nogen danske tal på hvor mange kalve der er inficerede, og man antager at de svenske tal til svarer de danske, kan man forvente at der er en forskel. Denne kunne være forskelle i produktionsforhold fra Danmark til Sverige, samt generelt om produktionen primært er kødkvæg eller mælkekvæg. Hvis kalvene lukkes ud tidligt på sæsonen vil man forvente at se en øget forekomst af coccidiose, hvilket er grunden til at det anbefales at kalvene først udbindes hen i juli måned. Det kan være et problem i besætninger, hvor der er ønske om at dyrene kommer på græs tidligere i sæsonen. Eller hvis der ikke er mulighed for at vente med at lukke dyrene ud. Kalve kan med fordel afgræsse græsmarkerne på skift med andre dyrearter for at mindske smitterisikoen. Det kræver dog, at der er mulighed for dette i besætningen. Selvfølgelig kan det prøves at lave aftaler med andre, så kalvene rotere på græsmarker, hvor der ikke tidligere har gået kvæg. Selvfølgelig kan der tages andre forholdsregler, hvor kalvene ikke bliver lukket på græs, hvor der året før har gået kalve. Det kræver så at landmanden eller rådgiveren har fokus på hvilke dyr der går på hvilke marker, det pågældende år. Derved kan det sikres at det er andengangs græssere der udsættes for den største smittebyrde, men da de har en vis immunitet, forventes det ikke at de vil udvikle klinisk sygdom. Dog kan det være af betydning, om besætningen har mulighed for at lave rotationsafgræsning. Det kan tænkes at nogle besætningers jorde ikke ligger umiddelbart op til ejendommen, og det kan derfor være et problem at Side 16 af 23

17 skulle flytte kalvenes afgræsningsareal. Et andet problem kan være at man ikke har tilstrækkelig med marker til at lave rotationsafgræsning, da det kræver at nogle marker ikke bliver anvendt i perioder. På stald er det vigtigt at hygiejnen er tilfredsstillende, samt at foderet og vandet ikke kan blive kontamineret med coccidiose. Det kan dog blive problematisk, hvis staldens indretning ikke tager højde for dette. Nogle steder kan måske blive nødt til at ombygge stalden, for at forebygge coccidiose tilstrækkeligt. En anden ting der skal være opmærksomhed på, er hvor stor belægningsgraden er. Dette afhænger dog også helt af, hvor intensivt produktionssystemet er. Hvis der i en periode ses mange kælvninger, vil det forventes at det kan blive nødvendigt at øge belægningsgraden, og dermed øge risikoen for coccidiose. Coccidiose forebygges også, hvis der fokuseres på ikke at blande kalve i forskellige aldre, da coccidiose ofte smitter fra de lidt ældre kalve til de yngre. Derfor bør man ikke lade kalve af forskellige aldre gå sammen. Dog kan det tænkes, at der i nogle besætninger, hvor der måske ikke er helt så mange dyr, er større sandsynlighed for at kalvene vil blive blandet. Måske pga. pladsproblemer, men måske fordi det er mindre arbejdskrævende, hvis alle kalvene går sammen. Endeligt er det vigtigt at tage højde for klimaet i stalden, da dette har en betydning for udviklingen af coccidier. Et problem kunne være i ældre stalde, hvor ventilationen måske ikke er helt i orden, eller det er øget luftfugtighed. Dette er noget, som ville øge coccidiose forekomsten. Når besætningen har coccidiose i den kliniske form, vil der opleves en større dødelighed, hvilket jo selvfølgelig er et problem, som skal prøves på at undgå. Dette kan dog være vanskeligt hvis der ikke udvises opmærksom på om kalvene lider af diarré, da dette ofte er et tegn på, at de lider af en alvorlig sygdom. Dødeligheden kan variere mellem forskellige besætninger og dette kan skyldes at der ikke er renligt, for høj en belægningsgrad eller generel uopmærksomhed. Kalve inficeret med coccidiose vil have en lavere tilvækst end raske kalve. Det betyder at hvis de skal nå den samme slagtevægt, som raske kalve, vil den inficerede kalv skulle tildeles mere foder. Det vil så give en større økonomisk udgift til fedning. Desuden risikeres at kalven ikke opnår den slagtevægt, som forventes. Derfor kan det blive nødvendigt at slagte den, før den har opnået den ønskede vægt, og det risikeres derfor at indtægter mistes. Alternativt kan vælges at opfede kalven, og derved Side 17 af 23

18 beholde den længere. Det kræver bare at der er plads til den i besætningen, og at udgifterne til fedning ikke overstiger prisen, som udbetales af slagteriet. Hvis der skal bruges 5 min. ekstra per inficerede kalv, vil det sige at der i en besætning på 70 kalve skal bruges ca. 10 minutter ekstra i timen. Det betyder at der enten skal betales overarbejde, eller ansættes en ekstra person. Selvfølgelig afhænger den ekstra tid af hvor mange syge kalve der er i en besætning, smat hvordan den generelle arbejdsgang er. Men uanset hvordan situationen løses vil det give en ekstra udgift til landmanden. Der findes ikke nogen effektive midler godkendt til behandling af coccidiose i Danmark. Derfor er det nødvendigt til at bruge lægemidler der har tvivlsom virkning. Det betyder at behandling ofte er formålsløs, hvis den ikke sættes i værk tidligt i forløbet. Derfor skal det gøres klart at behandlingen ofte blot består i støttende væskebehandling. Det betyder, at hvis der først er kommet udbrud af coccidiose i besætningen er det svært ved hjælp af behandling at komme infektionen til livs. Derfor skal det vurderes om de klinisk syge kalve overhovedet skal behandles, eller om de blot skal udsættes. Hvad der vælges afhænger helt af, hvordan praksis er i den enkelte besætning. For hvis en besætning ikke har mulighed for at skille de syge kalve fra, kan det blive problematisk at give kalven den optimale behandling. Hvis det yderligere er et tilbagevenden problem i besætningen ville det mest fornuftige være at gøre forholdene bedre, så behandling derved ikke er nødvendig. Det kræver dog, at det indses, at der er et problem i besætningen, og at der i besætningen er en holdning der er villig til at gøre en indsats for at forebygge. Det samlede tab ved coccidiose udgør over 1000 kr. pr inficerede kalv. Men disse tab kan dog reduceres hvis der er opmærksomhed på det. Således at alle forholdsregler tages i brug i besætningen. Dette vil yderligere gøre, at sekundære infektioner undgås. Det kræver dog kyndig rådgivning fra både landmandens rådgiver, samt dyrlæge. Side 18 af 23

19 Konklusion/Perspektivering Coccidiose er en almindeligt forekommende parasit blandt køer og kalve. Det er oftest kalvene der viser klinisk sygdom, da de ældre køer ofte er blevet immune overfor smitten. Coccidiose har en evne til at overleve længe i miljøet, og er derfor besværlig at komme til livs. Generelt er coccidiose et problem i besætninger, hvor man ikke er opmærksom på om kalvene får tilstrækkelig med råmælk, så de derved opnår passiv immunitet. Coccidiose viser sig i form af blodig diarré og generelt utrivelige kalve. Hvis landmanden og rådgiveren er opmærksom på forebyggelse, vil man i langt de fleste tilfælde kunne undgå de store problemer med coccidiose. Forebyggelsen af coccidiose afhænger af hvilket produktionssystem der er i besætningen. Men generelt er det vigtigt at sørge for at kalvene ikke udsættes for store smittebyrder. På græsmarken kan det gøres ved at lade andengangs græssere afgræsse marker hvor der tidligere har gået kalve, og så lade kalvene gå på de marker hvor smittebyrden vil være lav. I stalden skal der fokuseres på at kalvene ikke blandes i forskellige aldersgrupper, samt at kalvenes foder og vand ikke kan blive kontamineret med fæces. Man finder coccidier i alle besætninger, og ved hver tredje til hver fjerde vil der forekommer så mange coccidier, at det vil være nødvendigt at behandle. Desværre findes der ikke noget effektivt præparat til behandling af coccidiose, og da der ses en dødelighed på 7-20 % i en besætning kan det have store økonomiske omkostninger for landmanden. Den samlede økonomiske udgift løber op i over 1000 kr. per syge kalv. I denne udgift er indeholdt evt. dødsfald, ekstra foder, arbejdstid og behandling. Efterhånden som der kommer mere forskning om coccidier og coccidiose, vil det højst sandsynligt blive nemmere at forebygge og man vil måske på et tidspunkt oveni købet havde opnået så store fremskridt inden for forskningen, at man vil havde elimineret coccidierne. Der kan det så vise sig, at det vi troede vi vidste om coccidiose, ikke viser sig at holde stik, og der er andre årsager til kalvenes Side 19 af 23

20 utrivelighed og diarré. Man kan håbe at med forskning vil det blive muligt at fremstille medikamenter til behandling, som vil være effektive i en længere periode, så man har en større chance for at besætningen kommer sig ovenpå alvorlige tilfælde med coccidiose. Side 20 af 23

21 Litteraturliste Bøger og Rapporter Bresciani, J. & Frandsen, F. (1998): Invertebratzoologi. 7. reviderede udgave. DSR Forlag, Frederiksberg C, p. 81. Maddox-Hyttel, C. & Vestergaard, E-M.(2003a): Coccidiose hos kvæg: En oversigt over coccidiearter, patogenese, epidemiologi og forebyggelse specielt i økologiske besætninger.djf-rapport. Danmarks jordbrugsforskning, Tjele. pp Martinussen,H. (2002): Kalvens fodring og pasning. I: P.Rasmussen(red.)(2002): Kvægets fodring. DSR forlag, Frederiksberg C, pp Møller, J. (2002): Tilskudsfoder. I: P.Rasmussen(red.)(2002): Kvægets fodring. DSR forlag, Frederiksberg C, pp Thøgersen, R. (2002): Grovfoder. I: P.Rasmussen(red.)(2002): Kvægets fodring. DSR forlag, Frederiksberg C, p. 49. Personlige henvendelser Enemark, H.(2011): personlig meddelelse. Seniorforsker. Veterinærinstituttet, DTU, 2800 Kgs. Lyngby. Telefon enhi@vet.dtu.dk Enemark, H.(2011): personlig henvendelse. Seniorforsker. Veterinærinstituttet, DTU, 2800 Kgs. Lyngby. Telefon enhi@vet.dtu.dk Nielsen, B.(2011):personlig henvendelse. Nordisk markedtingschef, produktionsdyr. Bayer Health Care, Animal Health Kgs. Lyngby. Telefon: Bent.Nielsen@bayer.com Thamsborg, S.M.(2011):personlig henvendelse. Professor. Det biovidenskabelige fakultet, 1870 Frederiksberg C. Telefon: smt@life.ku.dk Side 21 af 23

22 Websteder Behandling af coccidiose hentet Coccidiose hos kalve hentet Dansk Limousine hentet Forskningscenter for økologisk jordbrug Hentet 07/ Få styr på coccidiose hentet Håndtering af råmælk- Landbrugsinfo hentet Kloster limousine hentet The beef site hentet Side 22 af 23

23 Økonomisk betydning af coccidiose hos kviekalve hentet Side 23 af 23