Årsrapport DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

Transkript

1 DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Årsrapport 08 Dansk forsknings styrke og renommé Governance styreformer og frihedsgrader ved universiteterne Dansk naturvidenskabelig forskning sigtelinjer og prioriteringer

2 OM DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Publikationen kan hentes på eller rekvireres fra Danmarks Forskningspolitiske Råds sekretariat i Forskningsog Innovationsstyrelsen, [email protected] Udgivet af : Danmarks Forskningspolitiske Råd Marts 2009 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Fax.: Design: Bysted A/S Tryk: Prinfo Holbæk Oplag: ISSN: ISSN til internet: (online)

3 DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Årsrapport 08

4 1 Forord 4 Dansk forsknings styrke og renommé Forskning inden for emner, der vedrører klimaforandringer Rangordning af universiteter Internationalisering af den danske forskerstab Fokus på rekrutteringsfasen Opfølgning på Danmarks Forskningspolitiske Råds anbefalinger om dansk sundhedsvidenskabelig forskning i årsrapport Governance styreformer og frihedsgrader ved universiteterne Ledelse og styring af universiteterne i historisk sammenhæng Udfordringer for styringen og ledelse af universiteter i dag Nye opgaver, udfordringer og former for udvikling af viden Det internationale perspektiv Forskningsledelse og forskningskvalitet sammenhæng af betydning Universitetsreformen Oplevelser af effekten af universitetsformen universitetsreformens effekt på uiversiteternes evne og mulighed for at fremme god forskning 36

5 3 Dansk naturvidenskabelig forskning sigtelinjer og prioriteringer Hvorfor naturvidenskab? Hvad omfatter naturvidenskab? Naturvidenskabens særkende Udgifter til dansk naturvidenskab hvor bruges pengene? Hvem udfører naturvidenskab i Danmark? Kandidatproduktion inden for naturvidenskab Rekruttering til naturvidenskab Karriereveje inden for dansk naturvidenskab Output af dansk naturvidenskab 59 Summary of the 2008 Annual Report 64 Noter 67 Medlemmer af Danmarks Forskningspolitiske Råd 70 Danmarks Forskningspolitiske Råds publikationer m.m. 71

6 Forord I sin årlige rapport leverer Danmarks Forskningspolitiske Råd uafhængig og sagkyndig rådgivning om dansk forsknings generelle udvikling, kvalitet i international sammenhæng og samfundsmæssige relevans. Den røde tråd i Danmarks Forskningspolitiske Råds virke i det forgangne år har været et fortsat hensyn til dansk forsknings konkurrenceevne og kvalitet. Gennem et særligt fokus på forskningens rammebetingelser, finansiering og graden af internationalisering ønsker Rådet at give forskningspolitiske anbefalinger om initiativer, som kan forbedre forskningskvalitetens vilkår. Med udgangspunkt i disse hensyn afspejler den foreliggende årsrapport for 2008 Rådets mangesidede arbejde med en række af aktuelle forskningspolitiske problemstillinger og udfordringer på tværs af forskellige emner og områder. I årsrapportens indledende kapitel ønsker Rådet kort at berøre hovedpunkterne og de centrale anbefalinger for en række forskningspolitiske emner og udfordringer, som har været behandlet i løbet af Dernæst vil det aktuelle emne Governance styreformer og frihedsgrader ved danske universiteter blive behandlet. Udgangspunktet for Rådets behandling af emnet er de ændrede ledelsesforhold ved de danske universiteter, som blev introduceret med universitetsreformen i 2003, og hvorvidt der positivt er skabt rammer, der fremmer forskningens kvalitet. I årsrapporten afsluttende kapitel følger Rådet op på den tilgang, som blev introduceret i forbindelse med årsrapporten for 2007: nemlig at se et større videnskabeligt forskningsfelt i en generel forskningspolitisk sammenhæng. Emnet for 2008 er Dansk naturvidenskabelig forskning sigtelinjer og prioriteringer, og Rådet ønsker her at give en vurdering af den naturvidenskabelige forsknings aktuelle vilkår, udfordringer og behov. Asbjørn Børsting, Formand 4 Årsrapport 08

7 2 1 Dansk forsknings styrke og renommé 5 Årsrapport 08

8 1 Dansk forsknings styrke og renommé For Danmarks Forskningspolitiske Råd er internationaliseringen af dansk forskning det centrale parameter, når kvaliteten af dansk forskning skal fremmes. Et særskilt fokus på dansk forsknings internationale ry og renommé er derfor et vigtigt led i at fremme forskningens internationale konkurrenceevne i en til stadighed mere globalt integreret videnøkonomi. Skal dansk forskning kunne konkurrere såvel som samarbejde i det globale vidensamfund skal danske forskningsmiljøer, og forskningsinstitutioner tilbyde sig som attraktive samarbejdspartnere med dynamiske og internationale undervisnings- og forskningsmiljøer, både når det gælder om at tiltrække de bedste talenter, international forskningsfinansiering og i øget omfang indgå i internationale forskningssamarbejder og netværk. Der findes mange gode forskningsmiljøer af høj international kvalitet i Danmark, og der tages mange initiativer for at fremme netop internationaliseringen af såvel undervisnings- som forskningsmiljøer. Men der findes også forskningsmiljøer, der ikke har denne type kvalitet. Der findes forskningsinstitutioner, der tilbyder dynamiske rammer om den bedste forskning og for de bedste forskere, men der udføres også forskning inden for institutionelle rammer, der ikke fungerer som en kvalitetskatalysator. Rådet vurderer, at en øget og fortsat internationalisering af dansk forskning på alle niveauer og inden for alle områder er den eneste gangbare vej for at sikre dansk forsknings fortsatte internationale konkurrenceevne. Når Rådet vurderer, at der er behov for øget internationalisering på alle niveauer og inden for alle områder, er det ikke holdningen, at det blot drejer sig om internationalisering i form af rekruttering til videnskabelige stillinger inden for alle fagområder. Rådet ser behov for, at øget internationalisering reflekteres i alle dele af institutionernes virke fra de rammebetingelser, der er givet for dansk forskning over det forskningsadministrative, -finansierende og -politiske niveau til opbygning og fastholdelse af det brand, som dansk forskning skal have internationalt for at fremstå attraktiv. I løbet af 2008 har Rådet med dette udgangspunkt taget en række specifikke emner op og fremlægger her essensen af Rådets arbejde på disse områder: Forskning inden for emner, der vedrører klimaforandringer International rangordning af universiteter Internationalisering igennem rekruttering Opfølgning på Rådets gennemgang af dansk sundhedsvidenskab i Årsrapport 08

9 1 1.1 Forskning inden for emner, der vedrører klimaforandringer De pågående ændringer i det globale klima er omdrejningspunkt for mange initiativer fra offentlige og private aktører, fra politisk hold og fra forskningsverdenen selv. Rådet har konstateret, at der inden for ganske kort tid er etableret et særskilt klimaministerium, at Danmark står som vært for det kommende internationale klimatopmøde COP15, at en klimatilpasningsstrategi er lanceret og en række af de danske forskningsinstitutioner enten selvstændigt eller i tværinstitutionelle sammenhænge har etableret særskilte initiativer på klimaområdet. I forhold til mange af de udfordringer, som vi i klimasammenhæng globalt står over for, er der bred enighed om, at vi er afhængige af forskning til at levere svar på spørgsmål og løsninger på problemer. Forskning i klimarelaterede emner er derfor relativt pludseligt kommet centralt på den (forsknings) politiske dagsorden. Da forskning i klimarelaterede emner er en forholdsvis ny forskningstilgang, der samlet set dækker over en række allerede eksisterende forskningsområder (der hidtil blot ikke har været betegnet klimaforskning ) såvel som en række nye forskningstilgange, har Rådet besluttet at se på, hvorvidt der er behov for særlig forskningspolitisk rådgivning på dette felt. Spørgsmålet er om der med de mange initiativer, der for tiden tages, og med de definitioner og afgrænsninger der identificerer det, der kaldes klimaforskning, er særlige områder, hvor der er forskningsmæssige behov, der i dag ikke belyses tilstrækkeligt? Rådet har søgt at identificere, hvorvidt der er hvide pletter på klimaforskningslandkortet med henblik på at yde særskilt forskningspolitisk rådgivning herom. Rådet har i den forbindelse konstateret, at de eksisterende kortlægninger, der findes af forskning i klimarelaterede emner, ikke er tidssvarende og dækkende. Rådet har derfor valgt at supplere eksisterende viden på området med samtaler med forskere, der beskæftiger sig med disse emner, og som repræsenterer forskellige faglige tilgange til emnet. På baggrund af Rådets arbejde med forskning i klimarelaterede emner, har Rådet ikke belæg for at pege på entydige hvide pletter i forskningslandskabet; altså områder, hvor der er identificerbare forskningsbehov, og hvor der p.t. ikke gennemføres forskning. Samtidig konstaterer Rådet, at der er taget initiativ til at gennemføre en udredning af hele forskningsområdet med tilknytning til klima. Rådet hilser det velkomment, at Forsknings- og Innovationsstyrelsen i samarbejde med Koordinationsenheden for Forskning i Klimatilpasning nu gennemfører en gennemgribende kortlægning af dansk forskning i klimarelaterede emner. Kortlægningen er et vigtigt redskab til fremover at kunne foretage prioriteringer af forskningsindsatsen på området. Rådet har derfor valgt ikke at yde specifik forskningspolitisk rådgivning om forskning i klimarelateret forskning i relation til årsrapporten for Årsrapport 08

10 1 I den foreløbige gennemgang af dansk forskning med fokus på klimaforandringerne, har Rådet dog konstateret, at forskningsfeltet bærer præg af at være et nyt forskningsfelt uden etablerede strukturer. Det er et forskningsområde, der p.t. undergår stor udvikling, og hvor der fra mange sider, såvel på forskningsinstitutionerne som fra politisk hold, er stor opmærksomhed, og hvor der igangsættes mange nye initiativer. Det bør sikres, at der er en holistisk og global tilgang til forskning i klimaforandringer. For det første er der med et forholdsvis nyt - og fortrinsvist problemorienteret frem for disciplinorienteret forskningsfelt, der samler såvel eksisterende forskningsområder som udvikler nye forskningstilgange - en generel fare for, at der gives midler til forskningsprojekter, hvor der ikke er en tilstrækkelig overordnet indsigt i alle de faktorer, der har betydning for den aktuelle problemstilling. For det andet er de pågående ændringer i klimaet netop af global karakter. Det betyder, at det er meget vigtigt, at dansk klimaforskning fungerer på et internationalt niveau, med et globalt fokus og i internationalt samarbejde.! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler At nye forskningsmidler og nye forskningsinitiativer målrettet forskning i klimarelaterede spørgsmål uddeles efter princippet om høj forskningskvalitet. Det bør sikres, at der ikke bliver gået på kompromis med kvalitetskrav til nye forskningsprojekter og satsninger, uanset hvilke aktører, der uddeler eller modtager midler. At fremtidige midler til forskning i klimarelaterede emner uddeles i miljøer med international gennemslagskraft og med krav om et globalt udsyn. 1.2 Rangordning af universiteter International rangordning eller ranking af universiteter er et fænomen, der får stadig stigende opmærksomhed og betydning for især universiteterne. Flere og flere aktører på det internationale uddannelses- og forskningsmarked offentliggør ranglister over verdens universiteter. Hidtil har ranglisterne i vid udstrækning været udarbejdet af selvstændige organisationer, universiteter og forlag, men en aktuel tendens er, at offentlige myndigheder såvel nationalt som internationalt i stigende omfang etablerer sig på ranking-markedet. Ranglister har i eksempelvis USA været et centralt redskab for kommende universitetsstuderende til at vælge uddannelsesinstitution, og en del amerikanske rankings er udarbejdet netop med henblik på dette formål. En række internationale ranglister har bredere målgrupper, der kan indeholde såvel regeringer og organisationer, samarbejdspartnere blandt andre universiteter og det private erhvervsliv, samfundet generelt, potentielle forskere og studerende. Overordnet anses ranglister for at kunne 8 Årsrapport 08

11 1 fungere som grundlag for at sammenligne kvaliteten af universiteter i forhold til omdømme, forskningskvalitet og uddannelse. Med den vigtighed, som universitetsranglister får i det globale vidensamfund, er det afgørende, at betydningen af dette fænomen ikke undervurderes. Samtidig er det væsentligt at anerkende, at der i denne type universal rankings indgår samlinger af forskellige typer indikatorer, hvilket i de konkrete systemer får universiteterne til at blive placeret forskelligt alt afhængigt, om man eksempelvis studerer Shanghai Academic Ranking of World Universities, eller man studerer World University Ranking fra Times Higher Education. Uagtet hvilken rangliste man vælger, er der dog et stort sammenfald af universiteter blandt de bedste 20 universiteter i verden. Der findes danske universiteter på listerne over de bedste 100 universiteter, og i sammenhæng med en række andre ikke anglo-saxiske universitetskulturer er der tale om gode placeringer.! Shanghai Academic Ranking of World Universities havde i 2008 Københavns Universitet som nummer 45 og Aarhus Universitet som nummer 93 og dermed blandt de 100 bedste universiteter i verden. World University Ranking fra Times Higher Education havde i 2008 Københavns Universitet som nummer 48 og Aarhus Universitet som nummer 81 og dermed blandt de 100 bedste universiteter i verden. 1 Det internationale fokus på universitetsrangordninger er blot ét af flere fænomener som peger på, at forskningsmiljøer og -institutioner er i direkte og stigende global konkurrence med hinanden. Hvor man for de enkelte målingsindikatorer med rette kan stille spørgsmål ved, hvad der er mere eller mindre velegnet til at identificere forskningskvalitet, så fremstår den samlede placering af et universitet på de store globale ranglister som et samlet brand af det pågældende universitet, og det har afsmittende betydning på den omkringliggende forskningsverden. Gode placeringer på de centrale ranglister er et brand, der for det pågældende universitet skaber øget synlighed nationalt som internationalt og fremmer institutionens attraktivitet for potentielle studerende og forskere og som samarbejdspartner. Konkurrencen om at få attraktive placeringer på ranglisterne er skarp og kan kun forventes at stige fremover i takt med, at en række nye forskningslande nu aktivt søger at fremme international deltagelse i forskningsverdenen i form af internationale publiceringer, øget finansiering til forskning m.v. Der er derfor i forskningsverdenen behov for, at der fra dansk side gøres en målrettet indsats for at få dansk repræsentation i den absolutte top eksempelvis i top 20 - på en anerkendt international ranglister over verdens bedste universiteter. 9 Årsrapport 08

12 1 En aktiv indsats for at fremme gode internationale placeringer kan på et mere teknokratisk niveau fremmes ved, at der ydes en ekstra indsats for at sikre, at eksempelvis alle publikationer i anerkendte videnskabelige tidsskrifter tilskrives universitetet og ikke et fakultet, afdeling eller andet. Men den type tiltag alene er ikke tilstrækkelige, og der bør arbejdes på, at der sker en prioritering af den fremragende forskning og en styrkelse af de institutioner, der er bedst til at fremme god forskning. Der skal være tale om prioriteringer, der fremmer det globale brand af dansk forskning.! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler At de rammebetingelser, der fra centralt hold gives til universiteterne, udvikles til at fremme forskning af den højeste internationale kvalitet, og at dansk forsknings brand, som værende i absolut verdensklasse plejes og fremmes. 1.3 Internationalisering af den danske forskerstab Den helt centrale og sandsynligvis mest effektive tilgang til at fremme internationaliseringen af dansk forskning sker imidlertid via international rekruttering, og når forskere fra danske institutioner tager ophold ved gode internationale forskningsinstitutioner. Mobilitet vurderes i sig selv som kvalitetsfremmende: For det første, fordi viden flytter med mennesker og anvendes i nye, innovative sammenhænge. For det andet er mennesker med en anderledes faglig såvel som kulturel baggrund med til at åbne danske forskningsmiljøer mod omverdenen og herigennem internationalisere de danske forskningsmiljøer og skabe nye netværk og kontakter. For det tredje øges konkurrencen i dansk forskning, når flere udlændinge er kvalificerede til en stilling. Det centrale ved mobilitet er således ikke, hvilket sprog de involverede forskere taler, hvilken nationalitet eller statsborgerskab de har. Det centrale er, at viden omsættes internationalt i forhold til de bedste og fagligt mest relevante steder. Danmarks Forskningspolitiske Råd havde i 2007 fokus på internationalisering af dansk forskning, i særdeleshed på den lave andel af udlændinge blandt de ph.d.-studerende i Danmark. Rådet fandt det påfaldende, at den gennemsnitlige andel af ph.d.-studerende med udenlandsk statsborgerskab kun var 5 % i Da emnet står så centralt for kvaliteten af dansk forskning, har Rådet i år ønsket at kvalificere analysen af internationalisering af dansk forskning igennem rekruttering ved en nøjere gennemgang af tilgængelige data for den danske forskerstab. Forskning og udviklings (FoU)-personale er i den danske forskningsstatistik siden 2002 opgjort i forhold til statsborgerskab. Opgørelserne foretages på det samlede FoU-personale, hvor der ikke differentieres mellem det videnskabelige personale (VIP) og det teknisk administrative personale (TAP), og derfor heller ikke på stillingskategorier. Der er til gengæld opgørelser på institutioner og hovedområder. De sektorer, der opgøres i forhold til er: universiteter, sektorforskningsinsti- 10 Årsrapport 08

13 1 tutioner, øvrige offentlige forskningsinstitutioner, private ikke-erhvervsdrivende institutioner, samt de pågældende sektorer samlet set. Den følgende opgørelse foretages på universiteter og alle sektorer samlet fra 2002 til og med Alle opgørelser gives i procentandelen af forskere med udenlandsk statsborgerskab i forhold til den samlede bestand inden for den pågældende kategori. Tabel 1 Udlændinge i dansk forskning opgjort som procentandel af den samlede bestand på henholdsvis universiteterne og samlet for alle forskningsinstitutioner Universiteter Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora I alt Alle sektorer Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora I alt Årsrapport 08

14 1 Det ses, at naturvidenskab og teknisk videnskab er de områder, der samlet set over hele perioden har haft den største andel af udenlandske statsborgere. For den samlede forskerstand er andelen af udenlandske forskere faldet inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. På universiteterne særskilt har teknisk videnskab som det eneste område undergået en reel forøgelse af andelen af udenlandske statsborgere. Ellers har der i forhold til den opgjorte periode været tale om status quo eller fald i anden af forskere med udenlandsk statsborgerskab. 1.4 Fokus på rekrutteringsfasen Øget internationalisering af forskerstaben sker i rekruttering til de videnskabelige stillinger og igennem international rekruttering til forskeruddannelse. I en årrække er ansættelser til de ordinære videnskabelige stillinger ved universiteterne blevet fulgt og registreret, herunder omfanget af internationalt ansøgertryk til stillingerne. 3 I den seneste opgjorte periode fra 2004 til 2006 havde lidt over halvdelen (52 %) af alle professor-, lektor- og adjunktstillinger udenlandske ansøgere (med udenlandske ansøgere menes ansøger med ikke dansk statsborgerskab, uanset om ansøgere er bosiddende i Danmark eller ej), mens 43 % havde kvalificerede udenlandske ansøgere. Andelen af stillinger med udenlandske ansøgere er seks procentpoint højere end i den tidligere målte periode fra 2001 til 2003, og andelen af kvalificerede udenlandske ansøgere er ni procentpoint højere. Tabel 2 Andelen af professor-, lektor og adjunktstillinger, der blev besat i , hvor der var udenlandske ansøgere henholdsvis kvalificerede udenlandske ansøgere, procent, opdelt på hovedområder 4 Område Professor Lektor Adjunkt I alt Ans. Kva. Ans. Kva. Ans. Kva. Ans. Kva. Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Årsrapport 08

15 1 Det kan konstateres, at der er store forskelle hovedområderne imellem, hvor de tekniske videnskaber og naturvidenskaben har et generelt højt internationalt ansøgertryk på alle tre stillingskategorier. For områderne humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab var der til under halvdelen af stillingerne udenlandsk repræsentation i ansøgerfeltet. Dog er der flere udenlandske ansøgere til professorstillinger, end der er til lektor- og adjunktstillinger. Hvorvidt de udlændinge der søger, vurderes kvalificerede og efterfølgende får stillingen, kommer fra udlandet eller har været i Danmark før den pågældende ansættelse, ses af Tabel 3. Det fremgår, at der er forholdsvis få ansættelser, hvor den nyansatte kommer direkte fra en udenlandsk institution. Her har de tekniske videnskaber generelt en forholdsvis høj andel, hvorimod internationaliseringen i naturvidenskab i særlig grad sker på adjunktniveauet. Sundhedsvidenskab befinder sig også over gennemsnittet, hvorimod de øvrige tre fagområder generelt set er noget under gennemsnittet. Den forholdsvis lave andel af ansættelser direkte fra udlandet kan hænge sammen med en ansættelseskultur, hvor man igennem midlertidige ansættelser og andre typer ophold, har stiftet bekendtskab med den potentielle ansøger, hvorefter vedkommende kan søge en ordinær videnskabelig stilling. Uagtet, at man herigennem har et indtryk af vedkommende inden egentlig ansættelse, betyder det alligevel, at den åbne og internationale konkurrence om de videnskabelige stillinger i Danmark ikke hidtil er blevet fremmet tilstrækkeligt. Tabel 3 Andel af professor-, lektor-, og adjunktansættelser i , hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i en stilling i udlandet. Efter stillingskategori og videnskabeligt område, procent 5 Område Professor Lektor Adjunkt I alt Humaniora 9,3 4,3 9,1 6,9 Samfundsvidenskab 5,3 8,9 7,5 7,5 Naturvidenskab 0 17,7 30,6 18,9 Jordbrugs- og veterinærvidenskab 8,7 8,2 5,0 7,3 Sundhedsvidenskab 13,7 11,7 11,5 12,4 Teknisk videnskab 12,8 16,1 16,1 15,6 I alt 8,6 11,6 13,9 11,8 Hvad gør institutionerne for at fremme internationaliseringen igennem rekruttering? En måde man kan følge denne indsats på er, hvorvidt institutionerne slår deres stillinger op internationalt eller ej. Andelen af internationale opslag er størst ved besættelse af professor- og lektorstillinger, hvilket givet vis hænger sammen med, at der er krav til internationale opslag for professorater og lektorater. 6 Det er dog alligevel kun 73 % af professoraterne, der opslås internationalt og under 13 Årsrapport 08

16 1 halvdelen af lektoratstillingerne. Her er det igen de tekniske videnskaber og naturvidenskab, der har den højeste andel af internationale opslag. Tabel 4 Andelen af professor-, lektor-, og adjunktansættelser i , hvor stillingerne blev slået op internationalt. Opgjort på stillingskategori og hovedområde, procent 7 Område Professor Lektor Adjunkt I alt Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Besatte stillinger uden forudgående opslag Der er lovmæssigt givet mulighed for, at institutioner kan besætte stillinger uden forudgående opslag. 8 Den mulighed for at kalde til en ansættelse kan have nogle fordele, hvis man har mulighed for at ansætte en dygtig person og derved undgå en lang og bureaukratisk ansættelsesproces eller tab af stærke forskere, der forsøges rekrutteret til konkurrerende forskningsmiljøer nationalt så vel som internationalt. Af 1800 forskerstillinger, der blev besat i , blev 11 % besat uden opslag. Stillingsbesættelser uden opslag gjaldt for 11 % af professoransættelserne, 8 % af lektoransættelserne og 15 % af adjunktansættelserne. Inden for naturvidenskab blev 43 % og inden for teknisk videnskab 11 % af professoransættelserne gennemført uden opslag. Inden for øvrige hovedområder varierede andelen fra nul til seks procent. For de stillinger, der i perioden blev besat uden forudgående opslag, er følgende særlige opgørelse foretaget på datamaterialet. 14 Årsrapport 08

17 1 Tabel 5 Professor-, lektor-, og adjunktansættelser uden opslag i opgjort efter om den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i en stilling i Danmark eller i udlandet 9 Seneste ansættelsessted Danmark Udlandet I alt Antal % Antal % Antal % Professor 39 97,5 1 2, Lektor 57 89,1 7 10, Adjunkt 76 78, , I alt , , På trods af at datamaterialet er meget begrænset viser tallene dog en klar tendens. Praksis med at kalde forskere til videnskabelige stillinger anvendes i begrænset omfang til at få internationale kapaciteter hertil. Der synes at tegne sig et billede, hvor muligheden for at ansætte uden forudgående åbent opslag i højere grad er et redskab til fastholdelse af medarbejdere. Tabel 6 Andel af udlændinge indskrevet på ph.d.-uddannelsen fordelt på indskrivningsår og fagområde, , procent 10 Område Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugsog veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Samlede antal indskrevede Heraf udlændinge Andel udlændinge af indskrevne i procent For andelen af udenlandske indskrevne ph.d.-studerende i Danmark ses, at der er væsentlige forskelle mellem hovedområderne, hvor de tekniske videnskaber har haft et i sammenligning med de øvrige områder højt niveau af internationale ph.d.-studerende. For ingen af hovedområderne 15 Årsrapport 08

18 1 kan der konstateres en forøgelse i andelen af udenlandske ph.d.-studerende. Tværtimod er den samlede andel af udenlandske ph.d.-studernede i Danmark faldet med ét procentpoint i perioden til en gennemsnitlig andel på 5 %. Af det samlede datamateriale om internationalisering af forskerstaben ses, at der er store variationer mellem hovedområderne. Det fremgår endvidere, at særligt ph.d.-området har lave andele af udenlandske forskere. Den lave andel af udlændinge i ph.d.-bestanden er bemærkelsesværdig taget i betragtning, at der rapporteres om vanskeligheder med at finde tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere. Data viser endvidere, at andelen af stillinger der offentliggøres internationalt stiger, jo højere man kommer op i stillingshierarkiet. Tilsvarende ses, at det er netop disse niveauer; professor og lektorniveauet, hvor langt den største andel af forskerne, der umiddelbart før den pågældende ansættelse, havde en ansættelse i Danmark. Der kommer relativt flere til adjunktstillinger direkte fra udlandet. Meget tyder altså på, at man ved en målrettet indsats kan øge internationaliseringen ved at satse på de tidligere trin på karrierenstigen, herunder adjunkt- og ph.d.- niveau. Øget internationalisering i tildelingen af ph.d.-stipendier vil skabe mere konkurrence og dermed højne niveauet. Det er nødvendigt at have et godt råstof at oplære dygtige forskere på. Hvis vi er i en situation, hvor middelmådige ansøgere kan opnå ph.d.-stipendier dannes der et utilsigtet grundlag for fremtidige forskningskvalitetsproblemer. Der er ingen tvivl om, at der ikke blot er fordele forbundet med internationale opslag. Internationale ansøgere kræver tid, og international rekruttering kræver en særlig indsats. Udenlandske forskere møder samtidig en række praktiske problemer, hvor de skal ydes vejledning og støtte, herunder kontakt med danske myndigheder, flytning, bolig m.v. Der er imidlertid også en række forhold af mere social karakter, hvor ansættelsesstedet er særlig forpligtet til at tage hånd om udenlandske ansøgere og deres familier. Det erkendes, at det kræver en ekstra indsats. Til gengæld kan det være tilsvarende givende i forhold til netop at styrke den internationale tilgang til de danske forskningsinstitutioner. Mange forskningsinstitutioner har professionaliseret vejledning og støtte til udenlandske forskere såvel som studerende, så det ikke er ansvaret for den enkelte forsker, der fik idéen til at rekruttere internationalt. Men det er Rådets vurdering, at den proaktive indsats til at fremme internationaliseringen igennem en professionalisering af hjælpefunktionerne og den interkulturelle forståelse for de udfordringer udenlandske forskere og studerende ofte møder i Danmark bør forbedres. 16 Årsrapport 08

19 1! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler At ph.d.-stipendier udbydes internationalt, og at best practices udvikles om, hvordan institutioner på internationalt niveau kan identificere gode ansøgere. At andelen af forskere, der har haft deres umiddelbart sidste ansættelse i udlandet er større på de lavere niveauer, end blandt professorer. Derfor bør derstilles krav til, at alle VIP-stillinger offentliggøres internationalt. Forskningsinstitutionerne skal professionalisere støtte- og vejlederfunktionerne til udenlandske forskere langt mere og bedre. Der bør gøres en særlig indsats for at fremme kulturel forståelse blandt de personer, der bistår de udenlandske forskere og studerende med at finde sig til rette i det danske samfund. 1.5 Opfølgning på Danmarks Forskningspolitiske Råds anbefalinger om dansk sundhedsvidenskabelig forskning i årsrapport 2007 I årsrapporten for 2007 gennemgik Danmarks Forskningspolitiske Råd dansk sundhedsvidenskabelig forskning og fremsatte en række konkrete anbefalinger for området. Der har efterfølgende været fokus på flere af de forhold, som Rådet behandlede, og derfor finder Rådet det centralt at følge op på de emner, der blev drøftet i forbindelse med årsrapport 2007.! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefalede i Der bør med regelmæssigt interval udarbejdes og udgives et validt og informativt datagrundlag for det sundhedsvidenskabelige område. Det er en forudsætning for rationelle beslutninger på området. 2. Der bør udarbejdes en national strategi for dansk sundhedsvidenskabelig forskning inklusiv forskning i forebyggelse, der indeholder en samlet plan med konkrete handlinger og ansvarsplacering. 3. Det bør sikres, at den kliniske patientnære forskning, der har relation til både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Videnskabsministeriet forankres organisatorisk og ansvarsmæssigt klart. 4. Karriereveje i den kliniske forskning bør styrkes blandt andet med flere delestillinger mellem forskning og klinik på hospitalerne med universitetsforankring. 5. Der bør udarbejdes en analyse af, hvilken betydning de mange finansieringskilder af dansk sundhedsvidenskabelig forskning har for prioritering af forskningsindsatsen, uddannelse af sundhedsvidenskabelige forskere såvel som kvaliteten af dansk sundhedsvidenskabelig forskning. 17 Årsrapport 08

20 1 6. Der bør ske en prioritering af dansk sundhedsvidenskabelig forskning, således at de bedste forskningsmiljøer i Danmark understøttes. 7. Der bør ske en prioritering af dansk sundhedsvidenskabelige forskning, således at der udvikles kompetente forskningsmiljøer, hvor behovet vurderes i forhold til forebyggelse, sundhedsvæsen og befolkningens sundhedstilstand. 8. Koordination, samordning og implementering af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater skal sikres hurtigere og i højere omfang. 9. Regionernes og kommunernes nye ansvar for forskning og udvikling bør understøttes ved, at nye forskningsaktiviteter kobles til miljøer, der besidder et højt niveau af forskningskompetence, det vil sige universiteter og universitetshospitaler. Det gælder særligt forebyggelsesforskning, hvor kommuner, der ikke har forskningskompetencer inden for forebyggelse, skal knytte den fremtidige forskning til universiteter eller universitetshospitaler. Ad 1. Det er besluttet at genoptage den særlige sundhedsvidenskabelige forskningsstatistik. Dette hilses velkomment. Ad 2, 3 og 8. Der er i regi af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning, der består af ledelsesrepræsentanter fra de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter og de fem regioner, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen lavet en udredning: Dansk Sundhedsforskning - Status og perspektiver med en større kortlægning og sammenfatning udgivet i juni Arbejdet ligger i forlængelse af kapitlet i Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2007, og lægger op til fortsat arbejde på området. Der har været opfølgning på ministerieniveau mellem de to ovennævnte ministerier. Rådet anbefaler, at der arbejdes videre med de problemstillinger, som der blev givet anbefalinger til i årsrapport Ad 8. Anbefalingen om at koordinere, samordne og implementere sundhedsvidenskabelige resultater er fulgt op i de meget succesfulde kræftpakker med velbeskrevne forskningsbaserede patientforløb for hver af de større kræftsygdomme. Anbefalingerne har været udformet af Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og de faglige miljøer. Denne praksis anbefales udbredt til alle sygdomsområder, således at forskningsresultater umiddelbart implementeres for dermed at føre til bedre patientbehandling. Dette bør foregå via tæt forankring af den kliniske forskning i både universitetshospitaler og de sundhedsvidenskabelige fakulteter. 18 Årsrapport 08

21 1 Ad 9. KL oplyser, at de ikke anbefaler, at kommunerne selv udfører forskning. Samarbejde sker oftest med universiteternes relevante institutter, og i ringere omfang med universitetshospitaler. Kommunerne deltager gerne i mere forskning, hvor kommunen og dens beboere er objekt for forskningen. Man arbejder også på øgede midler til forebyggelsesforskning. Der resterer et udestående vedrørende den anbefalede analyse af betydningen af de mange finansieringskilder i dansk sundhedsvidenskabelig forskning. Hvad betyder det for området, at eksterne midler i højere grad i Danmark end i noget andet land i Europa, finansierer den sundhedsvidenskabelige forskning, der foregår i offentligt regi på området? Der resterer et udestående vedrørende prioritering af de bedste forskningsmiljøer i Danmark. Lov om regioner har medført, at de samme midler skal spredes tyndt ud grundet den nye lov med forskningsforpligtigelsen for alle fem regioner. Da dette har skullet ske uden nye penge, medfører det et værditab. Der er ikke taget højde for dette i finansloven for 2009, trods Rådets anbefalinger, og trods anbefalinger fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning og Sundhedsstyrelsen. Der resterer et udestående vedrørende karriereveje på det sundhedsvidenskabelige område, hvor Rådets anbefaling om blandt andet flere delestillinger og mulighed for øget integration af forskning i det daglige kliniske arbejde ikke er blevet fulgt op i tilstrækkeligt omfang. 19 Årsrapport 08

22 1 Dansk forsknings styrke og renommé 2 Governance styreformer og frihedsgrader ved universiteterne 20 Årsrapport 08

23 2 Governance styreformer og frihedsgrader ved universiteterne Danmarks Forskningspolitiske Råd har besluttet at analysere styringsformer, ledelse og frihedsgrader ved de danske universiteter med henblik på at give forskningspolitiske anbefalinger, der er møntet på at fremme universitetsforskningens kvalitet. Rådet har tidligere beskæftiget sig med styringsformer og ledelse ved danske universiteter og i dansk forskning. Når emnet tages op nu, sker det i lyset af ændringer fra universitetsloven fra Loven har fungeret i en årrække, og erfaringer med de nye rammebetingelser er nu til stede. Universiteterne har endvidere været og er underlagt en række andre forandringsprocesser, herunder fusionsprocessen, en justering af universitetsloven fra 2007 og en ny generation af udviklingskontrakter m.v. Bevillingsstrukturerne var også før 2003 centrale for styringen af universitetsforskningen, men betydningen af bevillingsstrukturer for universiteternes forskning får en mere fremtrædende rolle i tilknytning til 2003-reformen, da bevillingsstruktur og ledelsesopgaver nu i højere grad påvirker hinanden. Over tid er udbuddet af forskningsmidler i åben konkurrence, herunder strategiske forskningsmidler øget. Denne type midlers betydning for forskningshorisonter er væsentlige. Kortfristede midler giver en kortere forskningshorisont, end langsigtede midler gør. Samspillet mellem et væsentligt niveau af konkurrenceudsatte midler og ledelsesreformen, har forstærket den samlede oplevelse af sammenhængen mellem bevillingsstruk-turer og forskningens autonomi. I løbet af 2009 bliver en evaluering af universitetsområdet, herunder universitetsfusionerne gennemført, og videnskabsministeren har udpeget et internationalt panel til at forestå denne evaluering. Evalueringen har fokus på fem hovedtemaer; universitetssammenlægningerne, medbestemmelse, den frie akademiske debat, forskningsfriheden og universiteternes frihedsgrader. Det fokus, som Danmarks Forskningspolitiske Råd har valgt, retter sig mod ledelsesreformen, der kom med universitetsloven fra Udgangspunktet for Rådets behandling af emnet er, hvorvidt de ændrede ledelsesforhold positivt skaber rammer, der fremmer forskningskvaliteten.! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler At man på de enkelte universiteter tager initiativer til at gennemføre processer, hvor der skal ske en forventningsafstemning til såvel faglig som organisatorisk ledelse af institutionen. Der skal udvikles kodeks for god universitetsledelse, der i dialog inddrager det forskningsudførende lag. Det kan blandt andet ske igennem etablering af institutråd, hvor de videnskabelige medarbejderes indflydelse, medejerskab og medansvar sikres. At de opgaver og den sammensætning, som Akademisk Råd i dag er tillagt, genovervejes med henblik på at sikre en styrkelse af den faglige profil og ved at tillægge Akademisk Råd nogle af de faglige ledelsesopgaver ved universiteterne, herunder at Akademisk Råd får indstillingsret i forbindelse med ansættelse af professorer. 21 Årsrapport 08

24 21! Et øget fokus på processen med identifikation af de rette personer til såvel fagligt- som institutionelt ledende poster, herunder mere åben og international søgning og afprøvning af kandidater. For at sikre at det er attraktivt at varetage ledende poster på universiteter, bør det tilstræbes, at ledere kan fortsætte som aktive forskere, og der skal afsættes forskningstid til dem. At rammerne for lønninger til videnskabeligt personale gøres mere fleksible, således at man er i stand til at kunne differentiere lønninger og hermed tiltrække de rigtig gode internationale kapaciteter. At forskningsfriheden sikres ved, at forskere tildeles en grundbevilling, hvoraf der er afsat tid til de projekter, som forskeren alene forfølger af nysgerrighed ud fra eget valg af emne og metode uden hensyn til det øvrige universitets prioriteringer og strategier. At det i sammensætningen af universiteternes bestyrelser stilles som krav, at der er international repræsentation med forskningsfaglig kompetence på højt internationalt niveau. At bestyrelsernes selvsupplering ophører. Der bør udvikles en anden og mere hensigtsmæssig model for at identificere nye eksterne bestyrelsesmedlemmer. At der gennemføres en analyse af den samlede mængde af styringsmekanismer, som danner rammebetingelser for universiteterne med henblik på at sikre, at der ikke er unødige og overlappende styringsmekanismer. Styringsmekanismer skal tilrettes således, at de ikke for universiteterne og det forskningsudførende lag opfattes som modstridende, og således at internationaliseringen, herunder internationalt samarbejde og konkurrence og det at fremme forskning af den bedste kvalitet, er sigtelinjen. Analysen skal tillige indeholde anbefalinger, der tilsigter, at der kun er identificerbare nødvendige eksterne styringsmekanismer, og at universiteterne gives det videst mulige niveau af autonomi. 2.1 Ledelse og styring af universiteterne i historisk sammenhæng Allerede med de tidligste europæiske universiteter blev der etableret en tradition for en række særlige akademiske privilegier og frihedsgrader. Udgangspunktet var her et selvstændigt akademisk samfund med egen jurisdiktion, hvor medlemmer af det akademiske samfund var fritaget fra det almindelige borgerlige restsystem og underlagt universiteters egen domstol, hvor rektor var dommer. Ledelse og styring af universitetet skete igennem valgt ledelse rektor - og faglig styring via professorer i konsistorium. 11 Den universitære udvikling har i store træk været initieret fra eksterne aktører (konge og samfund) og med inspiration fra udlandet. 22 Årsrapport 08

25 21 På de indre linjer har ledelsesdiskussionen drejet sig om repræsentation og retfærdighed. Konsistorium bestod oprindeligt af dekaner og rektor. Men som fakulteterne voksede i størrelse og antal, kom flere professorer og dekaner til, og således blev konsistorium udvidet over tid. Resultatet har over årene ført til flere medlemmer af konsistorium og en repræsentation af professorer igennem andre, da ikke alle professorer har haft plads i konsistorium. Konsekvensen har været, at det blev vanskeligt at få organet til at fungere optimalt i forhold til at kunne træffe beslutninger for universitetet og håndtere forandringsprocesser. Traditionen for universitetsdemokrati og repræsentation har haft fordele, men spørgsmålet er, om konsistorium som det øverste ledende organ på universitetet havde overlevet sig selv, og var kommet til at fremstå som mere konserverende end medvirkende til at udvikle og fremtidssikre universitetet. I nyere tid er de større universitetsændringer kommet i anden halvdel af tallet. Fra midten af sidste århundrede skete der væsentlige ændringer af universiteternes rammebetingelser, idet antallet af studenter voksede såvel hurtigt som kraftigt. Der opstod som følge heraf akutte behov for flere undervisere. Samtidig skete der en ændring i universiteternes primære opgaver, der hidtil havde været koncentreret omkring undervisning af studerende. Pligten til at udføre forskning blev slået lovmæssigt fast. I slutningen af 1950 erne indførte man fast ansættelse af yngre undervisere, hvilket medførte en voldsom ændring i ansættelsesmønstret med ansættelse af langt flere og også yngre forskere. Den faglige styring, hvor kun professorer havde ansvaret for forskning og undervisning, blev dog ikke ændret før Styrelsesloven i Styrelsesloven 1970 Med Styrelsesloven af 1970 kom væsentlige ændringer i ledelse og styring af universiteterne. Ønsket om ændringer skal ses i lyset af den markante forøgelse i antallet af studerende og en langt større og differentieret undervisningsstab. Desuden var tidens ånd i forhold til demokratiske rettigheder en central del af Styrelsesloven. Den akademiske styrelsesstruktur blev opbygget som en kollegial beslutningspyramide: Den nære uddannelses- og forskningsenhed var instituttet, herover var fakultetet (opdelt i mindre fagråd), oven over fakultetet var konsistorium, med et mere snævert universitetsråd, og rektoratet som øverste ledende niveau. Der blev indført et repræsentativt medlemskab i beslutningsorganerne og professorernes selvskrevne placering som ledere af institutter ophørte. Med Styrelsesloven blev konsistorium, fakultetsråd og institutråd konstitueret af valgte repræsentanter for den samlede lærerstab og med 1/3 studenter i både fagråd og konsistorium, og der blev etableret studienævn i de enkelte faggrupper med ligelig repræsentation for lærere og studerende. I 1973 blev Styrelsesloven justeret, således at teknisk administrativt personale (TAP) repræsenteres i styrelsesorganerne. Før Styrelsesloven var der demokratisk valgt ledelse til ledende poster på universitetet, men alene blandt professorerne. Med Styrelsesloven blev ét problem i forhold til den demokratisk valgte ledelse løst ; den gav plads til andre aktører end professorerne, og dermed mulighed for repræsentation af alle interesser, fag og niveauer. Styrelsesloven moderniserede ledelsen, såle- 23 Årsrapport 08

26 21 des at alle grupper inden for universitet fik interesser repræsenteret i ledelsen og styringen af universitetet. Med Styrelsesloven af 1970 opstod der imidlertid nye og andre ledelsesmæssige udfordringer, som efterfølgende har været store udfordringer for universiteterne såvel som det omkringliggende samfund at håndtere. For det første blev den egentlige faglige ledelse af universitetet på alle niveauer ændret. Fjernelsen af professorvældet betød reelt, at den højeste faglige ekspertise ikke længere automatisk også tegnede den institutionelle ledelse. Man kan stille spørgsmålet om hvorvidt den faglige ledelse gik fra en formel til en uformel ledelse. Den formelle ledelse med de valgte institutledere var ikke nødvendigvis sammenfaldende med den egentlige faglige ledelse af forskningsmiljøerne. For det andet medførte eller forstærkede Styrelsesloven tendensen med, at ledelsen af universiteterne blev udført i grupperinger med meget forskellige interesser; eksempelvis TAP-gruppering og for en række studenterorganisationer af forskellig politisk observans. Denne tendens fremmede manglende overblik og visioner for universitets udvikling og retning. Siden Styrelsesloven blev der gennemført en række justeringer af gældende universitetslove. Omfanget af studenterrepræsentation blev begrænset, der blev taget initiativ til at forenkle styrelsesformen, de kollegiale organer blev færre og mindre og enkeltsager taget ud af blandt andet konsistorium til fordel for at skulle varetage overordnede strategier m.v. Udviklingskontrakter som styringskoncept blev introduceret i Udfordringer for styringen og ledelse af universiteter i dag Godt 25 år efter Styrelsesloven stod universiteterne i en situation, hvor der var kritik såvel universitetsinternt som fra det øvrige samfund. Der blev sat spørgsmålstegn ved universiteternes evne og formåen til at udvikle sig i henhold til en række nye udfordringer såvel som være garant for at fremme den samlede kvalitet af forskningen. Der var kritik af en ledelsesstruktur, der hverken fagligt eller organisatorisk imødekom den række af udfordringer, der lå i forventningerne til universitetes ledelse. Udviklingen i det øvrige samfund, og overgangen til vidensamfundet har medført, at den hidtidige ledelseform ikke formåede at imødekomme udfordringer på især fire områder: 1. Legitimitet i ledelsen Med professorvældets ophør, har der ikke længere været et naturligt sammenfald mellem den faglige forskningsledelse og den institutionelle ledelse. Den valgte institutleder var i sjældne tilfælde den mest anerkendte forsker. Ofte var institutlederen én blandt de fastansatte, hvortil der ikke fra det øvrige videnskabelige personale var givet en faglig legitimitet til at stå fagligt i spidsen for det pågældende institut, herunder give faglig sparring til det øvrige videnskabelige personale. Den faglige forskningsledelse har været varetaget uformelt og uden for det formelle ledelseshierarki. Men heller ikke mere traditionelle ledelsesopgaver har der været legitimitet til 24 Årsrapport 08

27 2 at gennemføre, og den valgte ledelse har i mange tilfælde ikke haft indsigt i ledelse og organisation. Ledelse var derfor i vid udstræning baseret på netop at repræsentere. Den valgte ledelse blev på mange måder synonym med fraværet af ledelse eller reaktiv ledelse. Der var ikke knyttet faglig prestige til universitære ledelsesposter i særdeleshed på institutlederniveau, der netop afløste den professorstyring, der fandtes før Der har selvfølgelig været fagligt dygtige insitutledere, der har haft en faglig legitimitet blandt de øvrige forskere, som har tilladt en faglig ledelse. Men mange steder var der fravær af såvel den faglige legitimitet som egentlig institutionel ledelse, der kunne bane vej for ændringer. Sat på spidsen kan man sige, at legitimiteten i den formelle ledelse har ligget i ikke at udøve ledelse. Udfordringen var således at øge såvel den faglige kvalitet og universiteternes anseelse i det øvrige samfund som organisatorisk dynamiske og progressive enheder. 2. Mere differentieret finansiering af forskningen Over de seneste 30 år er der sket en ændring og stor vækst i finansieringen til dansk forskning. Finansieringen er samtidig blevet langt mere differentieret en tendens, der ikke blot ses i Danmark, men er et velkendt internationalt fænomen blandt de forskningsførende lande. Med en øget interesse for forskning fra en række eksterne aktører, er der opstået en konkurrencestreng til finansiering af forskningen, og den øvrige finansiering af universiteternes forskning er forøget markant, herunder finansiering fra det private erhvervsliv, fra private fonde og fra offentlige og private udenlandske aktører. Udfordringen har i forhold til den enkelte forsker, som for institutionerne som hele, ligget i et behov for at kunne agere mere strategisk i forsøget på at maksimere forskningsfinansieringen, såvel som at tilegne sig de mest prestigefulde forskningsmidler. Udfordringen er tillige, at fokus over tid er rykket fra en bevillingsstruktur, hvor basismidlerne har været den centrale bevillingskilde, til et langt mere differentieret bevillingsmønster. Heraf følger, at forskningsfokus over tid har flyt- tet sig fra alene at være den langsigtede tidshorisont til også at bære præg af en flerhed af tidshorisonter. 3. Ledelsesimplikationer af ændrede bevillingsstrukturer Over en længere årrække er finansieringsformerne for forskning ændret. Konsekvenserne heraf har været, at forskernes perspektiver for deres forskning, herunder tidshorisonten af deres indsats er skubbet. Det har fået betydning for den måde, hvorpå der kan udøves forskningsledelse. 25 Årsrapport 08

28 21 4. Flere studerende krav om gennemførsel og effektivisering Den kraftige forøgelse af studentertallet, der løbende er sket over de sidste mange år, har medført nye udfordringer for universitetsledelsen. Det traditionelle aftagerapparat har været universiteterne selv. Med en langt bredere aktørkreds blandt aftagerne er der opstået en ny ledelsesmæssig opgave: nemlig at se på de studerende som en vare, der skal aftages på et marked, frem for at aftageren af de studerende hovedsagelig er akademia selv eller embedsværket i staten. Udfordringen har været at imødekomme de mere differentierede krav til udbud af uddannelser, uddannelsesindhold, uddannelseskvalitet samt sammenkobling med forskning og krav om at levere forskningsbaserede uddannelser. 2.3 Nye opgaver, udfordringer og former for udvikling af viden I et bredere perspektiv har samfundsudviklingen medført ændrede rammebetingelser for universiteterne. Helt centralt er udvikling af ny viden blevet et konkurrenceparameter for lande, samfund og virksomheder, og globaliseringens påvirkning af vidensamfundet er særlig markant. Ny videnproduktion Hvor den videnskabelige proces og udvikling af viden tidligere stort set alene skete på universiteterne, har udviklingen betydet, at erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats i dag er væsentlig større end den offentlige forskning. I forhold til det klassiske akademiske samfund skaber det nye udfordringer for universiteterne at skulle indgå i og konkurrere om samarbejde med eksterne partnere. I løbet af de seneste år er der sket en række forandringer i forskningens rolle og funktion. Ændringerne kommer blandt andet til udtryk i samspillet mellem forskning og det øvrige samfund. Der opereres undertiden med to overordnede former for videnproduktion: modus 1 og modus Med modus 1 menes den klassiske opfattelse af videnproduktion. Det er ikke omverdenens behov og forventninger til forskningsverdenen, der definerer forskningen, men alene forskernes nysgerrighed og ønske om at finde sandheden. Med modus 2 er universitetsforskningen fortsat central, men langt fra den eneste bidragyder til den samlede videnproduktion, som i stigende grad bliver tværvidenskabelig og anvendelsesorienteret. Det betyder, at forskningen udvikles i tæt samspil med om-verdenen, og de klassiske kvalitetskriterier for god forskning udvides med begreber som relevans, anvendelighed og økonomiske betydning. Udviklingen i det private erhvervslivs forskningsindsats har i særlig grad haft en betydning i forhold til nye forståelser for videnproduktion. Samspil med og videnoverførsel fra universiteter til det private erhvervsliv og det øvrige samfund skaber nye udfordringer for universitetsledelsen. Således er det tidligere mere klassiske sammenfald mellem institutionel og faglig ledelse 26 Årsrapport 08

29 2 udvidsket. Nye typer opgaver bliver ledelsesopgaver, og de er ikke nødvendigvis sammenfaldende med den klassiske faglige ledelse af universitetet. Forståelsen af videnproduktion eller forskning i henhold til de to modi kan siges at knytte sig an til et nationalt forskningsperspektiv. For at markere sig i international sammenhæng er det de videnskabelige værdier knyttet til det såkaldte modus 1, der gør sig gældende. Når Rådet vurderer den danske forskningsindsats i international sammenhæng, er det derfor de indsatsområder i forhold til modus 1, der er de centrale fx andelen af internationale publikationer og omfanget af hvor hyppigt disse citeres af andre forskere. En tilsvarende international fællesnævner for kvalitetsvurdering i forhold til den såkaldte modus 2 forståelse er der ikke enighed om. I den internationale konkurrence er det derfor vigtigt, at dansk forskning har fokus på de værdier eller output, der følger en såkaldt modus 1 forståelse. 2.4 Det internationale perspektiv Forskningen har i udgangspunktet fungeret på internationale præmisser langt tidligere end, da globaliseringen satte ind. Der har været et uformelt internationalt anerkendelses- og kvalitetsvurderingssystem, der har gjort, at forskere har kunnet fungere på internationale præmisser. Den nye ledelsesmæssige udfordring er, at universiteterne som institutioner er i direkte international konkurrence om samarbejder, studerende og forskere. Behovet for at frisætte universiteterne fra en national forståelsesramme sætter andre ledelsesmæssige krav end tidligere. Det betyder også, at der sker en direkte international sammenligning med forskningskvalitet og universiteternes standing, hvorfor kvaliteten af den forskning, der kommer fra universiteterne, bliver vigtigere end nogensinde. Globaliseringen betyder, at universiteterne aktivt skal søge at bevæge sig fra at være nationale akademiske institutioner til at være internationale aktører. De ovenfor skitserede udfordringer for styring og ledelse af universiteter og forskning er ikke enestående for de danske universiteter. Det er problemstillinger, der er fokus på internationalt. I Europa alene undergår universitetssystemerne i mange lande forandringer. Hovedsigtet er at geare universiteter til at klare sig i den internationale konkurrence og imødekomme de nye udfordringer i forhold til uddannelse, forskning og videnspredning og samspillet mellem disse forhold. Hvor der er sammenfald i problemstillingerne, er tilgangene (værktøjer) til at fremme universiteternes evne til at klare sig godt på det internationale videnmarked forskellige. I Danmark var universitetsreformen af 2003 én tilgang til at imødegå de udfordringer, som universiteterne stod overfor. 27 Årsrapport 08

30 2 I Tyskland har man foretaget en stor satsning på det såkaldte Excellence-initiativ, hvor meget store midler er udbudt i konkurrence mellem universiteterne, og hvor det er ledelserne af universiteterne, der søger om midler til at understøtte det excellente. Målsætningen er at få en større international synlighed og anerkendelse af tyske universiteter ved at fremme eliten i tysk forskning. I Sverige har initiativet Linned-stöd haft en lignende formålserklæring. Store midler i konkurrence universiteterne imellem med henblik på at fremme forskningskvaliteten og fremme svensk forskning og svenske universiteters placering internationalt. For de enkelte universiteter bliver det vigtigt at stå stærkt i international sammenhæng. Det kan gøres ved at opnå gode placeringer på de internationale ranglister, ved at sikre så mange internationale publikationer, der er citeret ofte, ved at få gode internationale forskere til institutionen, ved at få et godt ansøgerfelt til uddannelser gerne internationalt, og ved at tiltrække internationalt attraktive konkurrenceudsatte forskningsmidler og være attraktive samarbejdspartnere for såvel det nationale som internationale private erhvervsliv og andre aktører. For de nationale politiske systemer er det vigtigt at fremme rammebetingelser, således at universiteterne kan udfolde sig i forhold til ovenstående forhold. 2.5 Forskningsledelse og forskningskvalitet sammenhænge af betydning Er der overhovedet empirisk belæg for, at organiseringen af forskningen har betydning for forskningskvaliteten? Dette spørgsmål har været taget op i flere nylige studier. 14 Baggrunden for disse studier har blandt andet været et ønske om at finde forklaringer på, hvorfor amerikanske universiteter typisk klarer sig bedre end europæiske. Dette forhold springer især i øjnene, når man sammenligner universiteternes placering på diverse ranglister, hvor de amerikanske universiteter klarer sig bedst. Dette ses tydeligst i toppen af ranglisterne (top 50), hvor der er en klar dominans af amerikanske universiteter. Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er dette et problem for Europa, fordi frontier innovation er særlig vigtig for vækst i højtudviklede lande, og frontier innovation bygger på den fremmeste forskning. Hvis man skal foretage kvantitative målinger af en mulig sammenhæng mellem forskningskvalitet og governance (i betydningen organisering af forskning), er der i første omgang behov for at vide, dels hvad forskningskvalitet er, dels hvad governance er. Med hensyn til forskningskvalitet er det i de senere år især blevet populært at benytte det såkaldte Shanghai-indeks som grundlag for at udarbejde rangordning af universiteter. Til grund for dette indeks ligger en række indikatorer, herunder antallet af tidligere studerende og nuværende ansatte ved universitetet, som har modtaget en Nobelpris; antallet af artikler, som ansatte ved universitetet har publiceret i toptidsskrifter som Science og Nature; antallet af artikler, som ansatte ved universitetet har fået optaget i Science Citation Index og Social Science Index; samt antallet af forskere ved universitetet, som er højtciterede inden for nogle udvalgte videnskabelige områder. Shanghai-indekset er således en sammenvejning af disse indikatorer og er derfor ifølge sagens natur følsomt med hensyn til vægtningen af de enkelte indikatorer. 28 Årsrapport 08

31 2 Når det gælder indikatorer for governance, bliver dette typisk forbundet med autonomi. Ved autonomi forstås, at et universitet har selvstændighed til indgå bindende aftaler, og hvor en valgt bestyrelse og en ansat daglig ledelse med rektor, dekaner og institutledere har de nødvendige frihedsgrader til at realisere universitetets målsætning. Autonomi forudsætter også, at der er tilstrækkelig økonomisk uafhængighed til, at der kan foretages forskningspolitiske prioriteringer, herunder at universitetet selv kan bestemme allokeringen af bevillinger mellem hovedområder. Derudover skal et universitet selv kunne fastlægge studieplaner, bestemme studieafgifter, kriterier for studenteroptag, udpege professorer, bestemme løn- og ansættelsesforhold, udviklingsplaner m.v. Sådanne forhold må altså kun i begrænset omfang være bestemt af organer uden for universitetet. Det er en selvfølgelighed, at autonomi ikke kan etableres uden om landets love, og at et universitet altid skal efterleve de forvaltningsretlige regler, herunder regnskabspraksis m.v. Med denne analyseramme som udgangspunkt er der efterhånden et empirisk belæg for at konkludere, at governance har stor betydning for forskningskvaliteten. Det viser sig nemlig, at universiteter i lande, som klarer sig godt med hensyn til Shanghai-rankingen, typisk nyder en høj grad af autonomi. Studier tyder således på, at forskningskvalitet ikke blot er positivt korreleret med bevillingernes størrelse, men også med graden af autonomi med hensyn til universitetets anvendelse af bevillingen. 13 Og som noget helt centralt tyder meget på, at autonomi og forskningsfinansiering forstærker hinanden: jo mere autonomi et universitet nyder, desto højere forskningskvalitet kommer der ud af at anvende flere ressourcer på forskning. Empiriske studier peger på, at hvis et universitet har autonomi med hensyn til at anvende bevillingerne, vil dette kunne fordoble effekten af større bevillinger. 2.6 Universitetsreformen af 2003 Universitetsreformen, der blev gennemført med ændring af universitetsloven i 2003, havde til formål at styrke universiternes ledelse og at åbne ledelserne yderligere for folk udefra samt at sikre et tættere samspil mellem universiteter og det omkringliggende samfund. 15 Hensigten var at sikre universiteterne mere frihed til løbende at forbedre forskningen og uddannelserne samt at styrke forskningsfriheden og understrege den forskningsetiske forpligtelse. Med universitetsreformen blev det tillige slået fast, at universiteterne er forpligtet til at udføre såvel forskning, undervisning som videnspredning. Behovet for at gennemføre en ledelsesreform blev knyttet til kravene til og udvidelsen af opgaveporteføljen samt den skærpede internationale konkurrence på forskning og uddannelse forskere og studerende. Udvidelsen af samarbejdet med erhvervslivet, andre offentlige virksomheder og nationale og internationale forskningsinstitutioner blev også identificeret, ligesom der blev stillet politisk krav til at kunne gennemføre faglig og økonomisk prioritering. 16 Den ledelsesreform, der kom med universitetsreformen, afskaffede det valgte konsistorium som det øverste ledelsesorgan. Afskaffet blev også det valgte rektorembede, det valgte fakultetsråd samt valgene til dekanembedet og institutlederposten. Den hidtidige ledelsesform blev afløst af 29 Årsrapport 08

32 2 (selvsupplerende) universitetsbestyrelser med eksterne flertal, der blandt andet ansætter en rektor, der ansætter dekaner, der igen ansætter institutledere. Der blev etableret Akademisk Råd, der blandt andet rådgiver rektor om forsknings- og strategiplaner m.v. Der kom et lovpligtigt krav til, at ansatte ledere på alle niveauer skal være anerkendte forskere. 17 Danmarks Forskningspolitiske Råds fokus er her at vurdere, hvorvidt universiteternes ændrede ledelsesstruktur har medført, at rammebetingelser for forskning af den bedste kvalitet er fremmet i større omfang end tidligere. I debatten om effekten af universitetsloven bliver der ofte refereret til en række styringsmekanismer, der ikke direkte er afstedkommet af universitetsreformen, men som bliver inddraget i opfattelsen af konsekvensen af universitetsloven, herunder styring og frihedsgrader for universiteteterne. Nedenfor er angivet en oversigt over de områder af eksterne styringsmekanismer, som universiteterne fungerer i forhold til. Nogle styringsmekanismer har aktivt til hensigt at fungere som styringsmekanisme, hvor andre får en forskningsstyrende effekt, der ikke nødvendigvis er tilsigtet eller i overensstemmelse med andre prioriteringer for universitetet eller området. Eksterne styringsmekanismer for universiteterne er: Udviklingskontrakter. Udviklingskontrakter som styringsredskab. Kontrakt mellem universitets bestyrelse og Videnskabsministeriet for en flerårig periode med konkrete mål for hvilke områder universitetet skal udvikle. Regler for ansættelser. Universiteterne er som andre offentlige institutioner underlangt en række regler for ansættelse m.v. af personale, herunder lønrammer, pensionsregler, nye aftaler om pensionsalder og øvrige regler for offentlige ansatte - ansættelsesbekendtgørelse (for alle stillingskategorier, herunder også ph.d.-bekendtgørelse). Krav til forskningsbaseret uddannelse. Universiteterne skal levere forskningsbaseret uddannelse. Det betyder, at der vil være faglige områder, der står centralt i forhold til at levere forskningsbaseret uddannelse, men som ikke er områder, der er i størst udvikling, eller områder hvor det pågældende universitet i øvrigt ville lægge sine ressourcer og prioriteringer. Forskningsfinansiering på baggrund af studenteroptag og gennemførsel. En del af de midler, som universitetet modtager til forskning, får universitetet på baggrund af antal og gennemførsel af studenter. Derfor får antallet af studerende og gennemførsel af studenter betydning for tilgangen af forskningsmidler. Ekstern finansiering. Når forskningen finansieres via eksterne kilder, bliver de krav og ønsker, der kommer fra de eksterne finansieringspartnere såvel offentlige som private en del af de eksterne styringsmekanismer, det gælder for formelle såvel som uformelle forventninger. 30 Årsrapport 08

33 2 Binding af midler via krav om medfinansiering. Nye aftaler om begrænsning af krav til medfinansiering gør denne problemstilling mindre aktuel fremover, men krav til medfinansiering har i den hidtidige debat været identificeret som et væsentligt styringselement. Internt på institutionerne er der taget forskellige initiativer, der har en styringseffekt på forskningen, herunder internt konkurrenceudsatte midler, kvalitetskontroller og institutionsstrategier. I forhold til den ansatte ledelse på universiteterne har man på en række universiteter valgt at opruste på ledelsessiden; udover prorektorer, er der en stigende tendens til at ansætte prodekaner og proinstitutledere i tilknytning til specifikke opgaver fx at have prodekaner for såvel undervisning, forskning samt videnspredning. 2.7 Oplevelser af effekten af universitetsreformen Der findes mange styringsmekanismer og forhold, der påvirker og har påvirket universiteternes virke. Når Danmarks Forskningspolitiske Råd har særlig fokus på ledelsesdimensionen er det fordi, der har været en væsentlig debat om ledelse på universiteter, og den direkte kobling mellem 2003-reformen og ledelse fremhæves. Det er ikke Rådets umiddelbare opfattelse, at reformen i sig selv medfører de forhold, der bliver fremhævet som argumenter i debatten. Men den skepsis, der har været fremhævet imod ledelsesreformen kræver opmærksomhed. Når der via en underskriftsindsamling, hvor godt 6000 personer fra universitetsverdenen har tilkendegivet, at de finder de nuværende rammevilkår vanskelige, er det tegn på, at der er noget, der ikke fungerer. 18 En del af disse underskrifter kommer fra studerende. Der er givetvis forskellige forhold, der for den enkelte forsker har ført til deltagelse i underskriftsindsamlingen. Tilbage står alligevel, at en væsentlig andel af den danske forskerstand herigennem har tilkendegivet, at man oplever frustration og utilfredshed med de nuværende rammebetingelser og universitetsledelserne. Rådet opfatter det forholdsvis store negative fokus fra det forskningsudførende lag som en bekymring, da det er i dette lag, at den fremragende forskning skal udføres. En negativ holdning til arbejdsforholdene har negativ indflydelse på arbejds- og forskningsklimaet, med stor fare for at få en negativ indflydelse på kvaliteten af de resultater, som forskningsmiljøerne leverer. Danmarks Forskningspolitiske Råd har ultimo 2008 afholdt en række bilaterale samtaler med centrale aktører inden for det danske universitetssystem. Det er aktører, der fra forskellige perspektiver i universitetsverdenen har erfaring med og indsigt i, hvordan 2003-reformen i et styringsperspektiv har påvirket universiteterne, herunder universiteternes evne til at fremme forskning af høj kvalitet. Ressourcepersonerne blev bedt om at anvende en såkaldt SWOT-analyse til at strukturere deres vurderinger af effekten af ledelsesreformen i forbindelse med 2003-reformen. 31 Årsrapport 08

34 2 Rådet har haft fokus på erfaringer med og holdninger til hvordan de forskellige lag af ledelse- og styringsmekanismer fungerer. Det drejer sig om styring fra centralt hold (staten), styring og ledelse via de nyetablerede universitetsbestyrelser og igennem ansatte rektorer, dekaner og institutledere. Efter 2003-reformen har det danske universitetssystem undergået en anden stor forandringsproces i form af en række fusioner mellem sektorforskning og universiteter samt mellem universiteter og universiteter. De organisatoriske, økonomiske og menneskelige omkostninger, fordele og ulemper ved disse fusioner, har naturligvis en væsentlig effekt i forhold til den måde styring og ledelse har været og bliver implementeret og opfattet på. Rådet har dog isoleret nærværende analyse til styring og ledelse af universiteterne som konsekvens af 2003-reformen. Derfor har fusionsprocessen ikke haft et selvstændigt fokus, men en del af de erfaringer, som de involverede aktører giver udtryk for at have gjort sig, kan have deres grundlag i såvel nye styringsredskaber som de institutionelle fusionsprocesser. I store træk er der nogle fælles udgangspunkter for alle de involverede ressourcepersoner. De opfatter alle, at 2003-reformen markerer en grundlæggende forandring af styring og ledelse af de danske universiteter. Der er også en opfattelse af, at de ændrede ledelsesstrukturer i mange tilfælde ikke kommer til udtryk i ændringer pga. anderledes personer i ledelsespositioner - bortset fra etableringen af universitetsbestyrelserne, der repræsenterer et nyt organ. På det individuelle plan mener man således, at det i mange tilfælde lige så godt kunne være den samme person, der tidligere havde været valgt til et ledende hverv, som der nu er ansat i hvervet. Der gives endvidere eksempler på, at systemet har udviklet selvstændige hybrider, hvor der til et lederjob kun er én ansøger, hvor der forlods er sikret opbakning fra de ansatte til denne person. Det er ikke de enkelte personer, der udgør den reelle ændring. Forandringer kommer igennem de ændrede strukturer og beføjelser og i måske endnu højere grad, den proces hvormed strukturerne er implementeret og den holdning og kultur, der knytter sig til forandringen, herunder den tidligere og nuværende ledelsesstruktur og tilknyttede kultur. På trods af kritik af den måde den nuværende styring af universiteterne fungerer, var udgangspunktet; den tidligere kollektivt baserede ledelsesstruktur med konsistorium i toppen af universitetet, langt fra uproblematisk. Udgangspunktet for den kritik, der rejses af den nye ledelsesstruktur ved universiteterne, er derfor ikke, at forholdene før 2003 var optimale og uproblematiske, men at der er en oplevelse af, at der er forhold, der i dag ikke fungerer, eller som opleves at fungere ringere end tidligere. Det tidligere system påpeges at have været et system, hvor beslutninger var svære at få truffet og et system, der ikke åbnede op for dynamik i tilstrækkelig grad. En række af de beslutninger, der er truffet ved danske universiteter efter 2003, menes ikke at have været mulige under den tidligere ledelsesstruktur. 32 Årsrapport 08

35 2 I opfattelsen af effekten af 2003-reformen som driver for at fremme forskningskvaliteten har ressourcepersonerne vurderet en række forhold som centrale. For nogle af forholdene er der forskellige refleksioner alt afhængigt af, hvor og på hvilket niveau man befinder sig i universitetsverdenen. Temaer: Omfang af styring og ledelse Med forskellige udgangspunkter synes der at være enighed om, at universitetsverdenen er underlagt for megen styring og beslutning. Men forståelsen af, hvad der ikke fungerer optimalt, er forskellig i forhold til, hvor i organisationen man befinder sig. Universiteterne har i mange år været karakteriseret af en dialogbaseret ledelsesform. Det har haft betydning for forståelsen af faglig ledelse og forvaltningsfrihed. Fra flere sider opfattes overgangen fra den tidlige ledelseskultur til den nuværende som vanskelig, og en række udfordringer i at få den nye ledelsesstruktur til at fungere bunder i den særlige universitetskultur. Den nye enstrengede ledelsesstruktur opfattes i den øverste ledelse af universiteterne som hensigtsmæssig og en forbedring af styringen af universiteterne. Samspillet mellem bestyrelserne og den daglige ledelse af universitetet opfattes som konstruktivt. Utilfredshed med universitetsloven og implementeringen af loven retter sig her mod det statslige niveau. Det opfattes, at intentionerne i loven om øget selvstyre til universiteterne ikke er efterlevet tilstrækkeligt, hvorfor det opfattes som vanskeligt for ledelserne for universiteterne at gennemføre tilstrækkelig ledelse, herunder prioritering og satsninger. Det begrundes i to områder, dels at 2003 universitetslovens intentioner om selvstyre ikke er efterlevet i tilstrækkeligt omfang, herunder det fulde ejerskab til økonomi, bygninger m.v., dels at universitetsledelserne ikke nyder tilstrækkelig tillid og opbakning fra staten, der har eksisterende parallelle styringsredskaber og udvikler nye styringsredskaber, hvor konsekvensen er begrænsning af de nyetablerede bestyrelsers ledelsesmuligheder og ledelsesrum. En holdning er, at når mange forskningsmidler skal hentes eksternt, når staten ønsker at øge de midler, der skal søges i konkurrence, herunder særligt strategiske forskningsmidler, når rammebetingelser for ansættelse af forskere er rigide (ønsker om mere fri løndannelse), når der parallelt eksisterer taxametre, udviklingskontrakter, og udsigten til en kommende performancebaseret tildeling af basismidler til forskning, får denne mængde af styringsmekanismer en afgørende betydning for ledelsernes ledelsesrum. Med andre ord er der en oplevelse af en ophobning af styring af universiteterne, så de enkelte redskaber ikke fungerer optimalt, og den tillid fra statens side, som de nye bestyrelser havde forventet, opfattes som ikke tilstedeværende. Fra det forskningsudførende niveau er der paralleller med den øverste ledelses opfattelse af styringsmekanismer. Der er en opfattelse af, at der er mange styringsmekanismer, som den enkelte forsker er nødt til at forholde sig til og agere i henhold til. Også her opfattes ekstern finansiering 33 Årsrapport 08

36 2 som en væsentlig styringsmekanisme. Ekstern finansiering har været en mulighed og et vilkår for forskere i mange år, men forholdet mellem rammer for forskernes søgning af ekstern finansiering og de institutionsinterne krav og strategier fremmer oplevelsen af, at der er nu er flere krav. Fra det forskningsudførende niveau er der dog nogle yderligere faktorer, der indgår i opfattelsen af ledelse og styring, og kritikken af disse rettes mod den øverste ledelse. Et kritikpunkt, der rejses, er de nye ledelsers ansvar for at skærme de nedre niveauer fra påvirkninger i form af krav, strategier, registrering m.v. Det opfattes, at ledelserne ikke på de respektive niveauer træffer beslutninger, men lader alt gå ned i systemet, hvor der tilstøder yderligere krav og forventninger, herunder institutionsinterne kvalitetskrav og institutionsintern konkurrence. Det opleves, at der er for mange lag, der vil sætte initiativer i gang, uden relevansen af de konkrete initiativer såvel som samspillet med andre initiativer først vurderes. Den samlede mængde af systemer opfattes ikke som komplementerende, men fragmenterende. Enstrenget ledelse versus repræsentativ ledelse Uagtet om fokus på ledelse er før eller efter reformen, er der bred opfattelse af, at der skal være legitimitet i ledelsen af universiteterne. Tilstedeværelsen af legitimitet stilles der ikke spørgsmål ved i den øverste ledelse af universiteterne, hvorimod den manglende legitimitet i forhold til det at udføre ledelse står mere aktuelt i debatten i det forskningsudførende lag. Hvor der i topledelsen gives udtryk for, at evnen til at handle og at have en tilstrækkelig synlig ledelse, der kommunikerer ned igennem niveauerne, er til stede og vigtig, er der i det forskningsudførende lag en kritisk holdning til den enstrengede ledelse. Kritik af den enstrengede ledelse går på, at der mangler legitimitet blandt de ansatte ledere. En legitimitet, der var til stede før reformen, fordi man var valgt til at repræsentere en gruppe eller holdning. Den enstrengede ledelse opfattes som mere monologbaseret end dialogbaseret. Det fremføres, at den væsentlige ændring nu er, at der er en oplevelse af, at ledelsen ikke har forpligter sig til at lytte til de ansatte, det gælder for de ansatte ledelser såvel som for bestyrelserne. I det forskningsudførende lag er der alene en opfattelse af, at der er tale om énvejs kommunikation. Fra flere sider fremhæves det, at det helt centrale er at få identificeret de rigtige personer til at lede universiteterne. Universiteternes forskningskvailtet forskningskvalitet bunder i de enkelte lederes evner og dygtighed til at få gennemført kvalitetsløft og i evnen til at rekruttere de bedste personer. Det fremhæves eksempelvis at være meget vigtigt, at institutledere nyder såvel faglig som organisatorisk respekt. Forskningsfrihed Ændring af universitetsloven af 2003 og begrænsning af forskningsfriheden har været fremhævet som to sammenhængende forhold. Nogle aktører opfatter en årsagssammenhæng mellem de to emner. Her er det generelt holdningen fra den øverste ledelse, at den ændrede universitetslov i sig selv intet har med begrænsning af forskningsfrihed at gøre. Det opfattes som en teoretisk diskussion, fordi forskningsfrihed er til stede i lige så høj grad, som den var det tidligere. Det opfattes, at diskussionen i højere grad handler om det nye systems potentielle muligheder for at begrænse forskningsfriheden, frem for at forskningsfriheden reelt er begrænset som konsekvens af 2003-reformen. 34 Årsrapport 08

37 2 Fra den øverste ledelse påpeges det, at den væsentligste begrænsning af forskningsfriheden kommer til udtryk i form af krav stillet via ekstern forskningsfinansiering såvel som samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Fra det forskningsudførende lag opfatter man, at forskningsfriheden har ringere vilkår nu, end det tidligere var tilfældet. Begrænsningen af forskningsfriheden kædes sammen med en oplevelse af et øget niveau af strategier og beslutninger, herunder institutionsinterne indikatorer for performance. Disse tiltag opleves som styrende for forskningsvalget. Universitetsbestyrelserne I synet på hvorvidt de nye universitetsbestyrelser fungerer hensigtsmæssigt, fremføres flere typer holdninger. Fra den øverste ledelse ytres en generel tilfredshed med bestyrelsernes funktion og samarbejde med den øvrige universitetsledelse. Det fremføres, at der er en fornuftig arbejdsdeling mellem bestyrelserne og den daglige ledelse af universiteterne, hvor bestyrelserne er ansvarlige for strategi og budget. Bestyrelserne er en måde at få andre erfaringer og viden ind i ledelsen af universiteterne, og de kan fungere som gode sparringspartnere for rektoratet. Bestyrelser kan fungere som en buffer mellem universitet og ministerium. Bestyrelserne er selvsupplerende. Det fremføres, at det var den eneste gangbare vej, da 2003-loven skulle vedtages. Men det er ikke heldigt. Det fremføres, at de interne repræsentanter får stor indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelserne. Der er ingen egentlig kontrol med kvaliteten af bestyrelserne. Ministeren kan få bestyrelsen til at træde tilbage, hvis der sker alvorlige fejl og ulovligheder. Men ellers kan de personer, der efterlever lovens krav, blive udpeget for 2 x 4 år. Det opleves, at bestyrelserne i meget ringe grad står til ansvar for andre end ministeren. Som en generel bemærkning vurderes det som problematisk, at de er selvsupplerende, og at der muligvis ikke er en tilstrækkelig forskningsfaglig forankring/indsigt. Ligeledes fremhæves det, at en nødvendig vej i universiteternes anstrengelser for at fremme forskningskvaliteten er internationalisering. Derfor fremføres det som uheldigt, at den internationale repræsentation i bestyrelserne er meget begrænset. Internationalisering af de danske universiteter bør foregå på alle niveauer.! International repræsentation i universiteternes bestyrelser Af de otte universiteter i Danmark har tre universiteter egentlig international repræsentation, forstået som udlændinge, der fortsat har erhvervsmæssig forankring uden for Danmark. To universiteter har hvert ét bestyrelsesmedlem fra Norge og ét universitet har ét bestyrelsesmedlem fra Sverige. De øvrige universiteter har udelukkende bestyrelsesmedlemmer, der er tilknyttet Danmark enten ved at være dansker eller ved at være erhvervsmæssigt tilknyttet Danmark Årsrapport 08

38 2 Synet på universitetsbestyrelserne i det forskningsudførende lag er mere kritisk. Der sættes spørgsmålstegn ved nødvendigheden af universitetsbestyrelserne. Det påpeges, at det er et problem, at det eksterne flertal i bestyrelserne reelt kun står til ansvar for ministeriet, og at bestyrelserne ikke behøver at være i dialog med det universitet, de leder. Det fremføres, at der burde være en form for nødbremse, når bestyrelserne ikke er tilstrækkelige dygtige, såvel som det bør sikres, at bestyrelserne har tilstrækkelig viden om, hvad der egentligt foregår på universitetet. Der fremføres en bekymring over, at bestyrelserne udarbejder totalstrategier uden at have en tilstrækkelig indsigt i, på hvilken måde de kan påvirke og implementeres længere ned i hierarkiet. Akademisk Råd Universiteterne er forpligtede til at nedsætte Akademisk Råd enten for universitetet som hele, eller på hovedområdeniveau. Er det for hele universitetet, er det rektor, der er formand de øvrige medlemmer er valgt af og blandt det videnskabelige personale, ph.d.-studerende og studerende. Nedsættes Akademisk Råd på hovedområde er det dekanen, der er født formand, og i tilfælde, hvor man etablerer Akademisk Råd for en faglig enhed, er det direktøren, der er født formand. Akademisk Råds rolle med at udtale sig om fordeling af bevillinger, strategier for forskning og udannelsesområder og udviklingsplaner, indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg til VIP-bedømmelser samt tildeling af ph.d.-grader og doktorgrader, vurderes i det store hele ikke at være optimal. Akademisk Råd kommer til at sætte sig mellem flere stole, og der er overvejelser om Akademisk Råd kunne fungere bedre, hvis sammensætningen blev genovervejet og med mere fagspecifikke opgaver, herunder at indstille om ansættelser af professorer universitetsreformens effekt på universiteternes evne og mulighed for at fremme god forskning I forhold til en række af de styrings- og ledelsesudfordringer, som universiteterne stod overfor inden 2003-reformen, har reformen bidraget positivt. Men reformen har samtidig også medført en række nye udfordringer, der bør håndteres, for at man kan sige, at der er gode rammevilkår for at fremme forskningen af den højeste kvalitet. Der findes mange gode forskningsmiljøer i Danmark, der er præget af motivation, arbejdsglæde og stræben efter det bedste. Men det står også klart, at de senere års ændringer har fremmet en anden dagsorden, der præges af mismod, mistillid og utilfredshed. Med den universitære forskning som en helt central faktor for det danske vidensamfunds konkurrenceevne, for at fremme forskningskvaliteten og taget i betragtning, at midlerne til forskning i disse år øges, er det nødvendigt at universiteternes virke er i god gænge. Der er behov for ændringer, der kan genskabe glæden ved og motivationen for at forske og sikre den faglige stolthed, således der altid stræbes efter det højest opnåelige niveau. 36 Årsrapport 08

39 2 Forventningsafstemning til ledelsesopgaver Sammenfaldende med implementeringen af universitetsreformen har fusionsprocessen været gennemført. Der har her været tale om store forandringsprocesser, der givet vis har strukket universiteternes organisationer, de menneskelige ressourcer og økonomiske rammer langt. Der er behov for, at universiteterne får tid og rum til ro og omtanke i egen organisering. Men der synes også at udestå en helt elementær diskussion om og udvikling af, hvilken type ledelse, der skal implementeres på universiteterne. Der er behov for en forventningsafstemning imellem det forskningsudførende lag og institutionsledelserne i forhold til, hvordan faglig og organisatorisk ledelse skal foregå, herunder hvad der bør tages ansvar for i andre dele af organisationen, og hvilke områder, der har behov for hvilken type ledelse. Der er behov for at udvikle en fornuftig ledelsespraksis, og der er behov for at udvikle kodeks for god universitetsledelse, der indeholder dialog med og inddragelse af det forskningsudførende lag i ledelsens overvejelser, beslutninger og prioriteringer. Faglig og reel ledelse Hvor man før 2003-reformen inden for væsentlige dele af universitetsforskningen må sige, at der har været fravær af såvel formel faglig-, som institutionel ledelse, tegner der sig et anderledes billede i dag. Der udøves i dag ledelse på universiteterne, der indebærer omfordeling af midler og strategiske prioriteringer. Det betyder, at universiteterne i alt fald eksternt fremstår mere legitimt i forhold til omverdenen. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er forhold, der kunne fungere mere hensigtsmæssigt. Problemet med en manglende faglig legitimitet i ledelsen af universiteterne er ikke løst i tilstrækkelig omfang. Det har fra flere sider været slået fast, at de personer, der i dag besidder ledelseshverv på universiteterne, i vid udstrækning ville være blevet valgt under de demokratiske ledelsesrammer. Hvorvidt en del af kritikken af 2003-reformen udspringer af, at der i en årrække op til reformen var tale om fravær af såvel faglig som institutionel ledelse, der har medført en særlig universitetskultur, hvor selve begrebet ledelse opfattet som negativt og begrænsende uagtet i hvilken form, ledelse bliver udøvet, er i sig selv en mulighed. I en sådan situation, vil der være behov for tid, før en situation med ledelse bliver accepteret. Rådet er dog af den opfattelse, at der foreligger en særlig udfordring i at sikre øget faglig styring og ledelse af universiteterne. Det er igennem den faglige ledelse, at yngre forskere skal oplæres, faglige standarder sættes, og ekstern respekt opnås. Det er endvidere Rådets vurdering, at ledelsesreformen af 2003 i sig selv ikke medfører barrierer eller sikrer bedre universiteter eller forskning af bedre kvalitet. Den måde hvorpå loven dels er implementeret, dels bliver opfattet på institutionsinternt, betyder imidlertid, at der er behov for at fremme fagligheden i ledelsen. 37 Årsrapport 08

40 2 Men legitimiteten til at udøve såvel faglig som institutionel ledelse udvikles i samspil og dialog mellem ledelse og ansatte, og derfor bør universiteterne have løsningen af denne legitimitetsudfordring i sigtekornet. Rådet opfatter, at det bør ske inden for to områder. For det første har Akademisk Råd i dag en status, hvor det rådgiver rektor eller ledelsen på de områder, det er nedsat for. Et egentligt fagligt ledelsesansvar pålagt Akademisk Råd er en vej til styrkelse af den faglige ledelse. I den forbindelse bør sammensætningen overvejes i forhold til fagspecifikke opgaver. En anden vej til styrket faglig ledelse bør ske igennem en ændret proces for rekruttering af de rette personer til ledelseshverv. For at fremme forskningskvaliteten, forskningsniveauet og universiteternes virke er det alfa og omega at få identificeret og ansat de rette personer på universiteterne i såvel den institutionelle ledelse som i den faglige ledelse. Det er også vigtigt, at der er tillid til, at det er den rette person, man har fundet til et hverv. De hybrider mellem valgt og ansat ledelse, som der i dag gives eksempler på, er ikke velegnede for den åbne konkurrence om stillinger. Men der synes at være behov for bedre processer for at få identificeret de rette personer. Målet er at have tilstrækkelige dygtige personer til positivt at understøtte og fremme god forskning ved at sætte høje standarder.! Proces for rekruttering af de rette personer case fra University California Berkeley På UC Berkeley er proceduren for ansættelse til lederposter omfattende. For det første er der et klart billede af den profil, som efterlyses. En leder skal have politisk tæft såvel som en fremragende akademisk baggrund. Personen skal også kunne vise lederevner og inspirere omkring sig. Når en universitetsleder skal ansættes, bliver posten slået internationalt op i centrale videnskabelige tidsskrifter og i andre medier. I en tidlig fase bliver der nedstat en Search Committee, bestående af såvel den faglige ledelse på universitetet som repræsentanter fra forskellige grupperinger, herunder studerende. Man tilknytter et rekrutteringsfirma, der forestår store dele af processen, herunder at søge at identificere mulige gode kandidater. Processen har to spor: ét hvor kandidater identificeres på baggrund af anbefalinger og ét, hvor de identificeres i kraft af den almindelige, åbne ansøgningsproces. I det videre skridt i processen undersøges de bedst egnede kandidaters fulde baggrund, herunder tidlige ansættelser, kolleger m.v. Der tages kontakt med tidligere arbejdsgivere, kolleger og ansatte. Search Committee afsætter tid til gennemgribende interview med de mulige kandidater. Det foregår over flere dage på et sted fysisk væk fra universitetet. På baggrund af den samlede undersøgelse besluttes det, hvem der peges på til lederposten Årsrapport 08

41 2 Forskningsfrihed Rådet ser ikke, at universitetsloven af 2003 automatisk har betydning for begrænsninger af forskningsfriheden. I debatten om loven bliver netop en begrænsning af forskningsfriheden dog ofte fremhævet. Med den generelle udvikling, som universiteterne er i, med den ændrede opgaveportefølje, ændrede rammebetingelser og den langt stærkere konkurrence mellem universitetet nationalt og internationalt, bør ledelserne af universiteterne have mulighed for at kunne prioritere forskningsområder og projektdeltagelse. Understøttelse af styrkepositioner er en ledelsesopgave. Det bør samtidig være klart, at forskere fungerer bedst, når forskningen sker på baggrund af nysgerrighed. Det bør sikres, at forskere sikres en grundbevilling, hvoraf der er afsat tid til de projekter, de alene forfølger af nysgerrighed, og uden hensyn til det øvrige universitets prioriteringer og strategier og ud fra eget valg af emne og metode. Det statslige niveau Den styring, der foregår fra statens side, sker igennem lovgivning, tildeling af midler basis som konkurrenceudsatte, regler for offentlig forvaltning og omgang med offentlige midler, regler for ansættelser og løndannelse, udviklingskontrakter og øvrige krav til dokumentation. Det er vanskeligt at se, at universiteterne kan friholdes fra krav til forvaltning af offentlige midler m.v. Men universiteterne oplever et krydspres af rammebetingelser og initiativer, der søger at trække i forskellige retninger. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis der blev gennemført en større revision af de rammebetingelser, som universiteterne er underlagt fra statens side, med en klar definition af, hvilke rammebetingelser og initiativer, der har hvilke formål, og at de enkelte rammebetingelser og initiativer skal gennemtænkes og fungere i supplement til hinanden. Universiteterne er store organisationer, der baserer sig på lange seje træk i opbygning af de bedste kompetencer og områder. Nye initiativer fra statens side, skal iværksættes med omtanke. Bestyrelsernes rolle Rådet finder, at universitetsbestyrelsernes rolle og sammensætning er et centralt emne. For det første er den selvsupplerende model ikke hensigtsmæssig i forhold til at skabe legitimitet, forankring og kvalitet i bestyrelsen. Bestyrelserne kommer nemt til at fremstå som frit flyvende uden en tilstrækkelig forankring. På samme måde er der en anerkendelse af, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis ministeren identificerer og udpeger bestyrelsesmedlemmer. Men en proces, der identificerer en bedre model for at udpege nye eksterne bestyrelsesmedlemmer er nødvendig. Internationalisering af universiteterne på alle niveauer er en nødvendig forudsætning for at fremme forskningskvaliteten og dansk forsknings internationale konkurrenceevne. Dette bør også reflekteres i sammensætningen af bestyrelserne. 39 Årsrapport 08

42 2 Dertil kommer, at bestyrelserne søger at fungere efter samme læst som bestyrelser for private virksomheder. Til forskel fra private virksomheder er det imidlertid ikke sikkert at konkurrence og egennytte i et nationalt perspektiv er hensigtsmæssigt for danske universiteter. Der sker let en uhensigtsmæssig konkurrence, hvor hovedsigtet for universiteterne bliver at konkurrere indbyrdes om at få studerende, forskningsmidler og samarbejdspartnere, frem for at specialisere sig i styrkeområder på egne præmisser. Denne risiko for national suboptimering fremmer ikke nødvendigvis danske universiteters mulighed for at klare sig godt i den internationale konkurrence. En national universitetspolitik, der identificerer nationalstrategiske universitetsbehov er i praksis overladt til de enkelte universitetsbestyrelser. Det er hensigtsmæssigt, hvis der også på bestyrelsesniveau forefindes internationalt set stærke forskningsfaglige kompetencer med henblik på at sikre en fornuftig balance mellem mere lokale hensyn og styrkelsen af universiteternes faglige udvikling i et internationalt perspektiv. Mængden af styringsmekanismer Rådet finder, at de danske universiteter er underlagt mange styringsmekanismer samtidig med, at der er sket en styrkelse af den institutionelle ledelse med 2003-reformen. Der synes at mangle en nøje analyse af, hvordan de enkelte styringsmekanismer spiller sammen, hvordan de komplementerer hinanden hvis de gør det, og på hvilken måde, det er hensigtsmæssigt, at man på universiteterne forholder sig til dem. Rådet finder, at der er mange fordele ved at have en væsentlig konkurrencebaseret streng for forskningsfinansiering. Men samtidig skal det erkendes, at konkurrenceudsatte midler over tid påvirker tidshorisonten og forskningsperspektivet i det forskningsudførende lag fra en mere grundvidenskabelig retning, der baserer sig på et tidsperspektiv på den lange bane, til en tidshorisont og forskningsperspektiv, der følger cyklus i finansieringskilderne. For at sikre at der gives plads til flere forskningstilgange og tidshorisonter, er det væsentligt at holde sig for øje, at der til stadighed bør være forskningsfinansiering, der understøtter forskningen med den lange tidshorisont. Det er væsentligt, at der tages initiativ til en forventningsafstemning og analyse af, hvordan styringsmekanismer kan supplere hinanden, herunder forskellige ledelses- og styringsbehov afhængig af forskningens kontekst reformen har åbnet for mange nye muligheder for aktivt at fremme den fremragende forskning og internationalisering af institutionerne, men fra forskellige sider i systemet opfattes der hindringer for en fornuftig implementering og udfoldelse af reformen, herunder mængden af øvrige styringsmekanismer, manglende komplementaritet i forhold til interne og eksterne styringsmekanismer, herunder også samspillet mellem basis og ekstern finansiering samt en uhensigtsmæssig/overlappende opgaveportefølje for ledelsesorganerne nedsat i forhold til 2003-reformen, herunder også Akademisk Råd. 40 Årsrapport 08

43 1 Dansk forsknings styrke og renommé 3 Dansk naturvidenskabelig forskning sigtelinjer og prioriteringer 41 Årsrapport 08

44 3 Dansk naturvidenskabelig forskning sigtelinjer og prioriteringer I årsrapporten for 2007 satte Danmarks Forskningspolitiske Råd for første gang fokus på et større videnskabeligt felt med henblik på at yde en målrettet forskningspolitisk rådgivning. Rådet forsætter her gennemgangen af de enkelte videnskabelige felter og belyser i denne årsrapport dansk naturvidenskabelig forskning. Kapitlet giver en række forskningspolitiske vurderinger af aktuelle vilkår, udfordringer og nye behov for den naturvidenskabelige forskning i Danmark. Det overordnede mål for Rådets rådgivning er at sikre Danmarks og dansk forsknings position i den stigende globalisering og internationale konkurrence. Her er forskningskvalitet afgørende, og Rådet peger på en række forhold, som kan sikre og styrke dansk forskning på det naturvidenskabelige område. I de disciplinorienterede gennemgange af dansk forskning vurderer Rådet således de enkelte områder i forhold til deres særegne karakteristika. Hensigten er at yde en forskningspolitiskrådgivning, der dels fremmer det specifikke områdes vilkår og muligheder for at udnytte potentialer, dels vurderer områdets ressourcer og resultater i forhold til eget og andre videnskabelige områder - såvel i Danmark som i resten af verden. Når Rådet i år vælger at rette fokus på dansk naturvidenskab er det ud fra en samlet vurdering af aktualiteten af de udfordringer og særlige perspektiver, som gælder for området. Naturvidenskab er næst efter sundhedsvidenskab det største forskningsfelt i Danmark, både når der opgøres på finansiering, antal personer og årsværk eller resultater i form af eksempelvis ph.d.-produktion eller antal internationalt anerkendte publikationer. Naturvidenskab indtager en central position i dansk forskning, og med en gennemgående international tilgang til forskningen, er det samtidig et område, der i meget høj grad indgår i direkte internationalt samarbejde såvel som konkurrence. Dansk naturvidenskabelig forskning klarer sig godt i international sammenligning, når der vurderes på betydningen af de videnskabelige publikationer. Dertil kommer, at naturvidenskab i stigende omfang indgår som en del af det videnskabelige grundlag i store bredt anlagte forskningsprojekter, og at naturvidenskabelige forskere stadig oftere indgår i større forskergrupper inden for en række områder, der i udgangspunktet ikke er rent naturvidenskabelige. Naturvidenskab spiller også en stor rolle både for grundvidenskaben, uddannelsen af nye kandidater og forskere og udviklingen af know-how til udnyttelse i det danske erhvervsliv. Men dansk naturvidenskab har samtidig over en årrække oplevet en relativt faldende tilgang af forskere og studerende, ligesom finansieringen til naturvidenskab er faldet sammenlignet med andre forskningsområder. Faldet ses særligt inden for mere klassiske og traditionelle discipliner som fysik og kemi, hvor man ofte må konkurrere med de nyere og tværfaglige områder om de relativt få unge med interesse for naturvidenskab. 42 Årsrapport 08

45 3 Det øger kravene om synliggørelse af de naturvidenskabelige uddannelser og forbedring af karrierevejene inden for naturvidenskabelig forskning. Dansk naturvidenskab bør sikres rammebetingelser, som styrker mulighederne for internationalt samarbejde og videnudvikling og forskningsmiljøer bør sikres adgang til de mest moderne faciliteter og apparaturer og samtidig kunne deltage aktiv i den internationale arbejdsdeling ved opbygning af nye større forskningsinfrastrukturer. Det er derfor afgørende for at fastholde og udvikle dansk forsknings internationale konkurrenceevne, at rammebetingelserne for dansk naturvidenskab er tilstrækkeligt gode. Gode rammebetingelser, både økonomisk og fysisk, er en forudsætning for, at der også i årene fremover vil være en stærk dansk naturvidenskabelig base, der er i stand til at tiltrække og fastholde de absolut bedste såvel danske som internationale forskningstalenter og samtidig via en konkurrencedygtig og grundlagsskabende forskning levere resultater til en lang række videnskabelige områder.! Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler At der iværksættes yderligere initiativer til at fange og skærpe de unges interesse for naturfaglige problemstillinger. Denne type initiativer skal udvikles med inddragelse af eksisterende viden om fagdidaktik og optimale rammer for læring af naturfag. Initiativer kan med fordel udføres i samspil med private firmaer samt private og offentlige organisationer. At udgiftsniveauet til dansk naturvidenskabelig forskning forøges, så områdets relative andel af dansk forskning bringes tilbage til det niveau, man var på i midten at 1990 erne. At der ved fremtidige fordelinger af ressourcer til de naturvidenskabelige områder sikres, at styrkepositioner bevares og gerne øges. At der både gennem ledelses- og forskningsbevillingssystemet arbejdes på at sikre tilstrækkelig kritisk masse i de enheder, der udfører naturvidenskabelig forskning i Danmark. At der satses målrettet på at forøge antallet af ph.d.-studerende inden for det naturvidenskabelige område dels gennem øget vejlederkapacitet, dels ved at øge rekrutteringen af udenlandske kandidater forudsat, at de centrale krav til kvalitet og konkurrence opretholdes. At der etableres mere synlige karriereveje - eksempelvis gennem såkaldte tenure track positions med henblik på effektiv rekruttering af de bedste danske og internationale forskere til de bedste danske forskningsmiljøer. Der skal samtidig tilstræbes en højere andel af kvindelige forskere på visse mandsdominerede forskningsområder. 43 Årsrapport 08

46 3 At der iværksættes evalueringer af de danske medlemskaber af internationale organisationer og forskningsinfrastrukturer. Evalueringerne skal ske med henblik på at vurdere infrastrukturernes betydning for dansk forskning og kvaliteten af den danske forskning, som udføres i relation til infrastrukturerne, samt effekten af medlemskaberne på prioriteringen og ressourcefordelingen inden for naturvidenskab og dansk forskning i øvrigt. Med henblik på at udføre den bedste forskning, tiltrække de bedste forskere og uddanne fremtidens forskere skal dansk naturvidenskab sikres tidssvarende faciliteter. Rådet anbefaler strategiske investeringer i forskningens infrastruktur fra bedre laboratoriefaciliteter, moderne apparatur m.v. til større forskningsinfrastrukturer - nationalt såvel som internationalt. 3.1 Hvorfor naturvidenskab? Naturvidenskabelige erkendelser og opdagelser er i stigende grad væsentlige for at kunne imødekomme en række samfundsmæssige ønsker og udfordringer: de efterspørges stadig oftere i løsningen af flere af samtidens komplekse problemer og spiller en stor rolle for vores forståelse af verden. Naturvidenskab er ikke blot i sig selv væsentlig som videnskab, men er samtidig en grundsten for andre videnskabelige discipliner og fagområder, der rækker uden for naturvidenskabens traditionelt definerede faggrænser. Naturvidenskaben er også central for det private erhvervslivs muligheder for at omsætte viden, blandt andet bidrager uddannelsen af naturvidenskabelige kandidater og ph.d.er i stort omfang til at sprede ny viden og forskningsresultater. Dansk sundheds-, jordbrugs-, veterinær- og teknologisk forskning bygger i høj grad videre på naturvidenskabelige erkendelser. Derfor er dansk naturvidenskabs evne til at klare sig godt og tiltrække de bedste studerende og forskere af væsentlig betydning for vores samfunds evne til at klare sig godt - både nu og i fremtiden. Naturvidenskab er et område, hvor der fra samfundets side er behov for viden, og det tilføres betydelig offentlige ressourcer. På samme tid oplever flere vestlige samfund, at der i befolkningerne ikke er en tilsvarende interesse for det naturvidenskabelige område. Det reflekteres blandt andet i det - i sammenligning med andre områder - lavere antal ansøgere til uddannelsesretninger inden for naturvidenskab. De unges dalende interesse for og relativt faldende søgning til naturvidenskab er en stor udfordring. Derfor er der i de seneste år taget en række initiativer for at øge interessen for naturvidenskab blandt unge og for at motivere flere til at påbegynde en naturvidenskabelig forskningskarriere. I uddannelsessystemet fra folkeskolen til universiteterne, i ministerielt og EU-regi, gennem en række initiativer baseret på frivillige og almennyttige indsatser samt i private virksomheder 44 Årsrapport 08

47 3 gøres der en særlig indsats for at fremme den generelle interesse for, tillid til og accept af den samfundsmæssige investering i naturvidenskab og af den naturvidenskabelige forskning. Det sker blandt andet gennem offentligt initierede formidlingsinitiativer såsom naturvidenskabsfestivaler, Forskningens Døgn m.v., men også gennem private initiativer som fx Danfoss Universe, hvor man forsøger at øge forståelsen for naturvidenskabens rolle i samfundet og samtidig skabe interesse blandt unge for at uddanne sig inden for de naturvidenskabelige discipliner. Formidlingsinitiativer og andre typer motiverende initiativer kan ikke stå alene i indsatsen for at få flere og gode naturvidenskabsstuderende. I den sammenhæng er det af afgørende betydning, at den naturvidenskab, som potentielle forskertalenter møder, er dynamisk, af central betydning, og foregår i miljøer der har et højt internationalt niveau. Det er netop de gode, dynamiske miljøer, der er den afgørende forudsætning for at tiltrække og fastholde talent og interesse. Samtidig er det vigtigt at etablere synlige karriereveje, så de største talenter tør satse på en naturvidenskabelig karriere i de danske forskningsmiljøer. Den naturvidenskabelige forskning er i disse år i en rivende udvikling, hvor nye metoder og teknikker giver mulighed for at skabe videnskabelige gennembrud og ny viden. En forudsætning for at kunne bidrage aktivt til den internationale udvikling er dog, at dansk naturvidenskab sikres adgang til de mest moderne faciliteter. Målrettede satsninger på en udbygning af forskningens infrastrukturer lige fra tidssvarende laboratorieforhold, over moderne apparaturer mv. til investeringer i større forskningsinfrastrukturer nationalt såvel som internationalt, er således en forudsætning for, at dansk naturvidenskab kan beholde sit nuværende høje internationale niveau og samtidig udvikle og udbygge nye styrkepositioner. Universitets- og Bygningsstyrelsen har for nylig gennemført en analyse af den fysiske standard af laboratorier ved en række danske universiteter. 21 Det skønnes i undersøgelsen, at de samlede omkostninger ved opgradering og modernisering m.v. af eksisterende laboratorier til nugældende standard, vil beløbe sig til ca. 4,6 mia. kr., hvoraf eksempelvis Københavns Universitet alene har et investeringsbehov på investeringsbehov på 2,5 mia. kr., Aarhus Universitet et behov på 730 mio. kr. og Aalborg Universitet og Syddansk Universitet begge et behov på ca. 600 mio. kr. Adgangen til større forskningsinfrastruktur er i dag en nødvendig forudsætning for naturvidenskabelig forskning i international topklasse. Der er i disse år øget national og international fokus på investeringer i forskningsinfrastruktur. På det internationale plan har det tværnationale European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI) i 2008 udgivet sit andet såkaldte roadmap indeholdende 44 forslag til ny eller opgraderet international forskningsinfrastruktur. ESFRI har haft stor indflydelse på det europæiske samarbejde på dette område, og der pågår nu en række nationale og internationale processer, som forsøger at skabe grundlag for, at så mange at de 44 projekter som muligt kan realiseres. 45 Årsrapport 08

48 3 Investeringer i forskningsinfrastruktur bør ses som et vigtigt element i forsøget på at fremtidssikre dansk naturvidenskabelig forskning og samtidig styrke de naturvidenskabelige forskningsmiljøers interne kapacitetsopbygning. Adgangen til moderne og tilsvarende faciliteter er i dag endvidere et centralt konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække de bedste og mest talentfulde forskere. På den baggrund anbefaler Rådet et dansk medværtskab af European Spallation Source (ESS) og at faciliteten etableres i Lund, men med en stærk forankring i Danmark. ESS rummer en enestående chance for at tiltrække en international topfacilitet og udvikle et internationalt førende videncenter i Øresundsregionen. Infrastrukturen vil ikke blot have afgørende betydning for udviklingen af dansk forskning, men også have betydelige spin-off effekter og medvirke til teknologiudvikling til gavn for både dansk erhvervsliv og samfundet generelt. 3.2 Hvad omfatter naturvidenskab? Den naturvidenskabelige forskning i Danmark foregår både ved offentlige institutioner og i det private erhvervsliv. I Danmarks Forskningspolitiske Råds gennemgang af dansk naturvidenskab fokuseres der primært på forskningen i offentligt regi. Her blev der i 2006 udført forskning for ca. 3 mia. kr. primært finansieret via offentlige midler, men også via private midler fra fonde mv. 22 Den naturvidenskabelige forskning udføres ved de universiteter, der har særskilte naturvidenskabelige fakulteter og institutter; nemlig Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DTU - Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og IT-Universitetet. Naturvidenskaben er også kendetegnet ved at indgå i forskningen ved en række tekniske og sundhedsvidenskabelige institutter. Derudover indgår naturvidenskabelige discipliner også som et element i andre forskningsretninger, herunder samfundsvidenskaberne. Endelig ligger en del af den forskning, som udføres ved flere selvstændige forskningsinstitutioner under andre ressortministerier end Videnskabsministeriet - fx De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) under Klima- og Energiministeriet primært inden for det naturvidenskabelige område. Naturvidenskab anvendes ofte som en fællesbetegnelse for de videnskaber, der studerer naturen på en bestemt måde, især med observationer og eksperimenter som udgangspunkt for og relateret til teoridannelse. 23 Afgrænsningen af fagområdet på baggrund af den videnskabelige metode afspejles ofte i en forholdsvis snæver definition af naturvidenskab, hvor der fokuseres på grundvidenskabelige spørgsmål og metoder inden for de traditionelle naturvidenskabelige fag, inklusive matematik og datalogi. 46 Årsrapport 08

49 3 I forhold til OECD s statistiske opgørelser skelnes der videre mellem tre overordnede forskningstilgange: grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde: Grundforskning defineres som originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen veldefineret anvendelse i sigte Anvendt forskning defineres ligeledes som originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden, som dog primært er rettet mod bestemte praktiske mål Udviklingsarbejde defineres som systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Denne inddeling gælder for alle fagområder og er ikke specifik relateret til naturvidenskab. Hvad der er særligt for naturvidenskab er, at dele af naturvidenskaben, når det handler om udviklingsarbejde, vil være karakteriseret som andre typer fagområder eksempelvis teknik. 24 Det er karakteristisk for udviklingen af naturvidenskaben gennem de seneste årtier, at den traditionelle monofaglige tilgang til de enkelte naturvidenskabelige discipliner i stigende grad suppleres af tværfaglige tilgange til forskning. 25 Det ses fx i udviklingen af fysik, kemi og materialeforskning inden for nanovidenskab eller inden for klimaforskningen, hvor der blandt andet bidrages fra en lang række af naturvidenskabelige discipliner. Det betyder, at der til stadighed udvikles nye fag og fagkombinationer inden for naturvidenskab. Det sker dog ikke kun ved knopskydning fra de traditionelle fag, men også gennem videnskabelige nybrud og teknologisk udvikling, som det fx er sket for datalogi, der i dag er et centralt fag ved en række naturvidenskabelige fakulteter og institutter mv. 3.3 Naturvidenskabens særkende Naturvidenskab er i sammenligning med andre forskningsområder karakteriseret ved, at en forholdsvis stor andel af den naturvidenskabelige forskning har en grundvidenskabelige tilgang, hvor forskning baseres på eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden anvendelsesorienteret sigte. I 2006 var naturvidenskab næst efter humaniora det videnskabelige hovedområde, som havde den største relative andel af årsværk til forskning og udvikling (FoU) kategoriseret inden for grundforskning i eget felt. Således faldt mere end 65 % svarende til af de samlede FoU-årsværk indenfor grundforskning, mens 29 % var inden for anvendt forskning og kun 6 % af årsværkene inden for kategorien udviklingsarbejde. Endvidere er naturvidenskab - næst efter sundhedsvidenskab - det fagområde, der har den største absolutte andel af de samlede FoU-årsværk inden for grundforskning med knap 28% (2038 årsværk) - i forhold til 14 % (888 årsværk) inden for anvendt forskning og knap 6 % (190 årsværk) inden for udvikling Årsrapport 08

50 3 I forskningspolitiske debatter skelnes der ofte mellem grundvidenskaben og den anvendte forskning, som en betegnelse for forskning, der i sit udgangspunkt har et anvendelsesorienteret sigte. Forskningsområder, der delvis bygger på forskning defineret som naturvidenskab herunder sundheds- jordbrugs-, veterinær- og teknologisk forskning har en lavere andel af grundforskning og en større andel af anvendt forskning og egentlig udviklingsarbejde, end hvad gælder for naturvidenskaben. Det er dog væsentligt at bemærke, at der på ingen måde er tale om forskningstilgange, der udelukker hinanden. Den naturvidenskabelige grundforskning udgør i den forstand en base, som en lang række discipliner inden for både den traditionelle naturvidenskab, de tekniske videnskaber og sundhedsvidenskaben bygger på, lige såvel som større tværvidenskabelige forskningsprojekter ofte indeholder et delelement af naturvidenskabelig grundforskning samt andre forskningstilgange, der er mere problemrelaterede: Figur 1 Naturvidenskabens placering på tværs af forskningsart Samfundsmæssig anvendelse Tværvidenskab Fiberoptik Nanovidenskab Bioteknologi Emzymforskning Medicinsk forskning Klimaforskning Matematik Datalogi Fysik Kemi Biokemi Biologi Geofag Base Grundvidenskab Historisk set er naturvidenskab og naturvidenskabelig forskning værdsat som et middel til at øge vores erkendelse. På den måde er forskningen ofte indgået som kulturbærende element i vores samfund. På trods af at naturvidenskaben er en forholdsvis ny disciplin (bortset fra matematikken, der historisk har været tilknyttet filosofi), har naturvidenskab og den naturvidenskabelige forskning relativt hurtigt opnået meget stor videnskabshistorisk såvel som samfundsmæssig betydning. 48 Årsrapport 08

51 3 Det er en kendsgerning, at forskning kan være en økonomisk drivkraft og direkte bidrage til et lands konkurrenceevne. Derfor er den stigende vægtning af forskningens samfundsmæssige betydning og overførslen af viden og teknologi forståelig. I forhold til finansieringen af naturvidenskabelig forskning er skelnen mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning ikke hensigtsmæssig, og for prioriteringen af den naturvidenskabelige forskning kan øget fokus på de anvendelsesmæssige perspektiver for at opnå finansiering være en udfordring. Det er særdeles vigtigt, at forskningens grundvidenskabelige element bevares, og at der udføres forskning, der udelukkende har til formål at skabe ny viden og erkendelse. En række af de opdagelser, der har ført til fx Nobelpriser også her i Danmark er ikke udsprunget af ønsker om at finde anvendelser, men er ikke desto mindre ofte givet på områder, der har vist sig at få stor anvendelsesmæssig betydning. Fagområderne bør således bevare deres kerne især fordi grundforskningen repræsenterer en dyb faglig viden og kunnen, som den anvendelsesorienterede forskning efterfølgende kan bygges op omkring. Den anvendelsesorienterede forsknings betydning og katalyserende effekt skal dog ikke undsiges, men det er væsentligt at fastholde, at den naturvidenskabelige grundforskning er det centrale fundament og forudsætningen for både god anvendelsesorienteret forskning og forskning som på sigt kan finde direkte anvendelse i teknologier eller produktion mv. 3.4 Udgifter til dansk naturvidenskab hvor bruges pengene? Midlerne til forskning har generelt været i vækst over de seneste årtier, men naturvidenskab har ikke over de seneste 10 år ( ) fastholdt sin andel af de samlede forskningsbevillinger, hverken i forhold til de samlede offentlige udgifter eller i forhold de samlede danske forskningsudgifter i både offentligt og privat regi. Tabel 7 Samlede danske FoU-udgifter og naturvidenskabs andel af de offentlige udgifter (2006-priser) 27 FoU-udgifter Samlede udgifter Erhvervslivet Offentlige Naturvidenskab Procent af offentlige forskningsudgifter Procent af totale forskningsudgifter Årsrapport 08

52 3 I 2006 var de offentlige udgifter til naturvidenskab i alt mio. kr., hvilket sammenlagt giver en tilbagegang i udgifterne til naturvidenskaberne på ca. 4 % i forhold til 1997 (3.143 mio. kr. i 2006-priser). I samme periode er de samlede udgifter til forskning imidlertid steget med ca. 66 %, - herunder er erhvervslivets udgifter alene steget med ca. 93 % og de offentlige udgifter med ca. 29 %. Nedenstående figur over fordelingen af offentlige udgifter til forskning i perioden 1997 til 2006 mellem hovedområder viser endvidere, at den relative andel af de samlede offentlige forskningsmidler, der er tilgået det naturvidenskabelige område i tiåret har været faldende fra ca. 30 % til ca. 23 %. Figur 2 Den relative fordeling af offentlige udgifter til naturvidenskab, sammenholdt med andre områder, (2006-priser) Naturvidenskab Sundhedsvidenskab O/ E/TE SAM/HUM Det naturvidenskabelige område har således i en periode, hvor de samlede offentligt finansierede forskningsmidler steg med omkring 30 % (i faste priser) modtaget en relativt mindre del af de samlede offentlige forskningsmidler set i forhold til de øvrige hovedområder. Naturvidenskaben har i perioden haft en relativ tilbagegang på 23 %, hvilket er unikt i forhold til de øvrige forskningsområder, som det fremgår af Figur Årsrapport 08

53 3 Af Forskningsstatistikken for 2006 fremgår det, at midlerne til den offentlige naturvidenskab kommer fra flere kilder, hvor midlerne tildeles på baggrund af forskellige kriterier, formålsintentioner og traditioner: Tabel 8 Udgifter til naturvidenskabelig FoU i den offentlige sektor fordelt på finansieringskilder, 2006, mio. kr. 29 Finansieringskilder Mio. kr. Offentlige midler: Forskningsrådene, inkl. Danmarks Grundforskningsfond 390 Andre statslige midler Amter og kommuner 4 Andre offentlige midler 54 Private midler: Private danske fonde og organisationer (nonprofit) 206 Danske virksomheder 40 Udenlandske midler: Udenlandske virksomheder 11 EU 147 Andre udenlandske midler 73 Udgifter til naturvidenskabelig FoU i alt Af de statslige midler til naturvidenskab kommer den største andel fra det, der hedder andre statslige midler. Her indgår primært basismidler til forskning, der går direkte til universiteterne. Inden for det naturvidenskabelige område er der, baseret på opgørelser fra Forskningsstatistikken 2006, forskelle i tilgangen af midler til de enkelte fagområder. Således er blandt andet midlerne til matematik og datalogi over den seneste tiårige periode forøget, mens midlerne til kemi knapt har fulgt den generelle prisudvikling. Midlerne til fysik (inkl. biofysik) i er gået tilbage, mens midlerne til biokemi og biologi samlet er vokset med 23 %, hvilket svarer til nettoprisudviklingen og således repræsenterer et status quo i udgiftsniveauet. 30 Via de årlige finanslove afholdes ligeledes Danmarks medlemsbidrag til en række større internationale forskningsinfrastrukturer, som typisk udfører forskning inden for det naturvidenskabe- 51 Årsrapport 08

54 3 lige område. Disse bidrag indgår ikke som en del af de statistiske oversigter over FoU-udgifter i den offentlige sektor, men udgør en betydelig del af de samlede statslige bevillinger til forskning. Bidragene til de internationale faciliteter beregnes typisk som en procentvis andel af budgettet under de enkelte internationale konventioner og svarer typisk til forholdet mellem Danmarks nettonationalindkomst og summen af medlemlandenes nettonationalindkomster normalt udgør Danmarks årlige bidrag således mellem 1-2 % af de samlede budgetter. Tabel 9 Årlige udgifter til medlemskab af internationale forskningsfaciliteter, i mio. kr. 31 Udgift Facilitet CERN Det Europæiske Center for Højenergifysik 81,5 83,4 89,4 95,3 ESO Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning 16,9 17,8 19,0 20,2 ESA Den Europæiske Rumorganisation 83,6 84,8 89,1 93,8 EMBL Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium 10,0 11,0 11,4 12,3 ESRF Den Europæiske Synkrotronstrålefacilitet* - - 7,2 7,5 Halden Reactor Project 2,1 2,1 2,2 2,3 ILL Institut Laue Langvin ,8 Udgifter i alt 194,1 199,1 218,3 234,2 * Dansk medlemsbidrag til ESRF blev indtil 2008 afholdt af Det Frie Forskningsråd Forskningsrådet for Natur og Univers Det samlede beløb til disse internationale medlemskaber udgør knap 8 % af de samlede omkostninger til naturvidenskab. Danmarks Forskningspolitiske Råd vurderer, at det er meget bekymrende, at der til trods for naturvidenskabens væsentlige betydning, både som kulturbærer og som grundlagsskabende for den teknologiske og samfundsmæssige udvikling i den seneste tiårige periode er sket en relativ reduktion af bevillinger til området. 52 Årsrapport 08

55 3 3.5 Hvem udfører naturvidenskab i Danmark? a) Enheder mv. I forbindelse med indrapporteringen til Forskningsstatistikken for 2006 angav i alt 206 enheder, at de udførte naturvidenskabelig forskning i større eller mindre omfang, hvilket svarer til mere end 30 % af alle FoU-udførende enheder i offentligt regi. 32 Dansk Center for Forskningsanalyse definerer i sit metode- og datagrundlag forskningsstatistikkens indsamlingsenhed, som den i hovedregel mindste administrative enhed på den enkelte institution. For universiteterne er det typisk det enkelte institut, for hospitalerne og de større sektorforskningsinstitutioner den enkelte afdeling. Antallet af enheder, som udfører naturvidenskabelig forskning, har været konstant i en årrække frem til Af de i alt 206 enheder som i 2006 i større eller mindre grad udførte naturvidenskabelig forskning har i alt 40 enheder angivet, at deres FoU-aktiviteter primært er foregået inden for fagområdet. Disse 40 enheder havde i 2006 FoU-udgifter for 2,455 mia. kr., svarende til 79 % af de samlede udgifter inden for naturvidenskab. De resterende 166 enheder udfører således naturvidenskabelig forskning som sekundær aktivitet, svarende til 21 % af de samlede udgifter inden for området. Dette vidner om de naturvidenskabelige fagområders store betydning som blandt andet støttefag ved en række andre hovedfagområder. Eksempelvis indgår der i en række tekniske og sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer cand.scient.er enten som enkeltpersoner eller mindre grupper. Der kan som hele være tale om store, solide og velfungerende forskningsmiljøer, selv om der blandt naturvidenskabelige forskere kun indgår et meget begrænset antal. 33 De store universitetsfusioner i 2007 afspejles ikke i de tilgængelige og refererede tal så det kan konstateres, at der er god grund til at se på mulighederne for gennem sammenlægninger af enheder indenfor de nye større universiteter at skabe større enheder med større kritisk masse pr. enhed. b) personer I perioden er antallet af årsværk i den offentlige forskning forøget fra ca til ca (fra ca VIP er til ca ) svarende til en stigning på ca. 10 %. 34 Inden for naturvidenskaben er der i samme periode sket et fald fra ca til ca årsværk (VIP er fra ca til ca ). 35 Den relative fordeling af det totale antal årsværk har ændret sig imellem de forskellige hovedfagområder, jf. Figur 3. Ses på hvordan den relative fordeling af det totale antal årsværk har ændret sig imellem de forskellige hovedfagområder ses nedenstående figur. 53 Årsrapport 08

56 3 Figur 3 Den relative fordeling af årsværk indenfor udvalgte områder af den offentlige forskning, , procent Naturvidenskab Sundhedsvidenskab O/ E/TE SAM/HUM I 2006 var i alt årsværk beskæftiget med naturvidenskab - opgjort som fuldtidsansættelser beskæftiget inden for de naturvidenskabelige hovedområder. Der var blandt det videnskabelige personale 2232 årsværk samme år. 37 Hvis man opgør de naturvidenskabelige årsværk både på enheder med naturvidenskab som hovedfagområde og subfagområde, var det totale antal årsværk i Tabel 10 viser fordelingen af det samlede antal FoU-årsværk inden for de primære naturvidenskabelige fagområder. 54 Årsrapport 08

57 3 Tabel 10 Fordeling af naturvidenskabelige FoU-årsværk inden for fagområder, udvalgte år Område Matematik Datalogi Fysik (inkl. Biofysik) Kemi Geologi, fysisk geografi Biokemi Biologi Øvrig naturvidenskab I alt Det fremgår af Tabel 10, at der i perioden har været en reduktion i antallet af årsværk, der beskæftiger sig med naturvidenskabelig forskning. Der er dog variationer indenfor de enkelte fagområder, idet antallet af årsværk indenfor matematik og datalogi er øget, mens antallet indenfor biologi, fysik og kemi er faldet. I forhold til denne udvikling skal bemærkes, at IT-universitetet er etableret som et selvstændigt universitet inden for perioden 3.6 Kandidatproduktion inden for naturvidenskab En af de væsentlige opgaver for universiteterne er at uddanne kandidater. I uddannelsesforløbet tilegnes viden og erfaring, som gør kandidaterne egnede til at varetage en række opgaver i såvel private som offentlige erhverv. Kandidater skal gives forskningsbaseret undervisning og uddannelse, og det er derfor relevant at se på produktionen af kandidater i de forskellige forskningsområder igen med vægt på det naturvidenskabelige område. Da datagrundlaget for denne undersøgelse kun findes for perioden er det valgt at fokusere på perioden med to-års intervaller i stedet for, som i det foregående, perioden med tre-års intervaller. Antallet af kandidater uddannet ved danske universiteter er steget fra ca i 1999 til ca i 2005, hvilket svarer til en stigning på 59 %. Langt den største stigning i absolutte tal er sket indenfor det samfundsfaglige og humanistiske område, men den relativt største stigning er sket indenfor sundhedsområdet med en stigning på 78 %. Stigningen indenfor naturvidenskaberne har været på ca. 48 %. 55 Årsrapport 08

58 3 Figur 4 Kandidater fordelt på hovedområder, Naturvidenskab Sundhedsvidenskab O/ E/TE SAM/HUM Sammenholdes denne udvikling med den tidligere beskrevne udvikling i antallet af VIP-årsværk indenfor hovedområderne ses, at der samtidig med at der har været et fald i antallet af videnskabeligt personale inden for naturvidenskab på godt 20 % er der sket en stigning i antallet af nye naturvidenskabelige kandidater på knap 50 %. Der er således sket en effektivisering i forhold til at få flere kandidater igennem kandidatuddannelsen med mindre videnskabeligt personale. 3.7 Rekruttering til naturvidenskab De seneste års Konkurrenceevneredegørelser viser, at Danmark internationalt set er langt fra Top-5, for så vidt angår andelen af unge i alderen år, der får en videregående uddannelse inden for naturvidenskab, ligesom andelen af unge, der tager en naturvidenskabelig uddannelse, ifølge samme redegørelse, har været faldende siden midten af 90 erne. 40 Af kommissoriet for forberedelsen af den nationale strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed i det danske uddannelsessystem fremgår det, at i Danmark har kun ca. 1 % af de årige en universitetsuddannelse inden for naturvidenskab eller teknik. 41 Det er under gennemsnittet for OECD-landene og langt under fx Finland, hvor andelen af de naturvidenskabeligt og teknisk uddannede er dobbelt så høj som i Danmark. Andelen af færdiguddannede (videregående uddannelser) i Danmark i 2005 med en naturvidenskabelig uddannelse er ca. 9 %, hvilket ligger under OECD-gennemsnittet Årsrapport 08

59 3 Selvom det absolutte antal studerende inden for naturvidenskab har været nogenlunde stabilt i den seneste tiårsperiode, er den relative andel af naturvidenskabelige studerende i forhold til de øvrige hovedområder i perioden fra 1999 til 2005 faldet fra ca. 17 % til ca. 15 %. 43 De naturvidenskabelige miljøer har på forskellig vis søgt at imødekomme de ændrede søgemønstrer ved at etablere nye og mere problemorienterede eller tværvidenskabelige uddannelsesretninger, der kombinere flere fagområder. Det er blevet påpeget, at især Danmark og den danske uddannelseskultur burde have en konkurrencefordel i forhold til andre, idet barriererne for samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser i Danmark er relativt begrænsede, ligesom den danske tradition for tværdisciplinære og -sektorielle ph.d.-uddannelser burde underbygge denne fordel. 44 Helt overordnet kan det dog konstateres, at disse nye uddannelsesretninger ikke alene formår at løse de basale rekrutteringsproblemer inden for naturvidenskaben. I 2008 har der således været en stærkt reduceret søgning til stort set alle naturfagene på tværs af de forskellige institutioner. Samlet set er faldet af 1. prioritetsansøgninger inden for naturvidenskab fra 2007 til 2008 på 13 %, og for fx de fysiske fag på Københavns Universitet er faldet i optagne fra 2007 til 2008 på hele 38 %. 45 Årsagerne til disse betydelige fald i ansøgere og optagne kan have flere forklaringer, blandt andet gymnasiereformen og indførelsen af nye specikke adgangskrav, hvor de studerende har mulighed for ufrivilligt at dekvalificere sig til en række videregående uddannelser allerede ved gymnasiestart. Med den relative studenternedgang betyder det, at de samlede midler til naturvidenskab kommer under pres. Umiddelbart er det dog ikke muligt direkte at koble studenteroptag og STÅmidler med et fald i forskningsmidler. Taxametertilskuddet tildeles universiteterne som uddannelsesmidler, og universitetet får en fast bevilling for hver studerende, der består eksamen. Eksamenerne opgøres som såkaldte ECTS-værdier, der tælles sammen og omregnes til årsstuderende (STÅ) og bevil-linger ud fra de enkelte uddannelsers takstmæssige indplacering. I finanslovens aktivitetsoversigt over heltidsuddannelser fremgår både regnskabstal og budgettal for uddannelsesbevillinger og aktivitet. 46 Disse tal vedrører kun de hovedom-råder (fakulteter) bevillingerne er tildelt, og ikke hvor disse er anvendt. Den ressourcemæssige fordeling og prioritering sker således intern på universiteterne, og det er ikke givet (men nok forventeligt), at en nedgang i studenterantal og STÅ-produktion inden for et specifikt fagområde vil have direkte konsekvenser for de videnskabelige FoU-årsværk. At dele af de tildelte midler følger antallet af studerende er dog en naturlig konsekvens. Men tilpasning tager tid, og gode uddannelses- og forskningsmiljøer kan blive nødt til at tilpasse sig ændrede vilkår hurtigere, end man kan omstrukturere hensigtsmæssigt. På længere sigt kan et forsat fald i både det absolutte og relative studenterantal og STÅ-produktionen derfor have en negativ betydning for den naturvidenskabelige forskning. Det er derfor 57 Årsrapport 08

60 3 vigtigt at begrænse udsving i studenterantal og STÅ-produktionens indflydelse på de internationalt konkurrencedygtige miljøer. Stærke forskningsmiljøer opbygges over længere tid og ved STÅ-relaterede fyringsrunder med for høj frekvens er der risiko for, at miljøerne mister moment og deres internationale position. Ph.d.-produktion En nødvendighed for at opretholde et højt forskningsniveau er at sikre en stadig tilgang af nye velkvalificerede forskere især gennem rekruttering og uddannelse af ph.d.er. Det er en af regeringens målsætninger at øge antallet af ph.d. studerende markant over de kommende år. Denne målsætning er i den periode, der her ses på, ikke slået fuldt igennem, idet antallet af optagne ph.d.-studerende kun er steget fra i 1999 til i 2007, hvilket stadig er et stykke fra de ønskede nystartede ph.d.- studerende per år fra For at sikre et højt niveau blandt de ph.d.-studerende er det vigtigt at have tilstrækkelig konkurrence om stipendierne og kun give stipendier til de bedste. Antallet af udenlandske ph.d.-studerende er behandlet tidligere i denne årsrapport, og særligt i forhold til dansk naturvidenskab kan det konstateres, at rekrutteringen i langt større grad bør ske direkte fra de bedste udenlandske kandidater. Inden for naturvidenskab ses videre, at man trods faldende andel af videnskabelige årsværk har formået at få gennemført et øget antal ph.d.er. Generelt ses der en tendens, hvor andelen af de uddannede kandidater, som tager en ph.d.-uddannelse inden for alle områder undtagen sundhedsområdet, er faldende. For sundhedsvidenskaben gælder dog, at mange af de ph.d.er, der uddannes på de sundhedsvidenskabelige fakulteter, er cand.scient.er med naturvidenskabelige kandidatuddannelser, ligesom naturvidenskabelige kandidater rekrutteres til ph.d.-forløb inden for andre fagområder. Da det er af afgørende betydning, at der til stadighed tilgår nye forskere ikke blot for at vedligeholde, men også for at videreudvikle et forskningsområde er det særdeles vigtigt, at der skabes muligheder for at forøge ph.d.-uddannelserne indenfor det naturvidenskabelige område. Derfor er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig højkvalitet vejlederkapacitet for at kunne tilbyde attraktive rammer for ph.d.-uddannelser og tilstrækkeligt fagligt niveau i ph.d.-forløbene. 3.8 Karriereveje inden for dansk naturvidenskab I Danmark findes der naturvidenskabelig forskning på internationalt top-niveau og i internationale sammenligninger klarer dansk naturvidenskab sig generelt godt. Umiddelbart synes forudsætningerne for en attraktiv karriere for de unge at være til stede: Naturvidenskab byder på et bredt og varieret udbud af karrieremuligheder, gode økonomiske udsigter til livsindkomst, gode muligheder for international karriere og internationale samarbejder. Hvor forskningsmulighederne inden for andre forskningsområder knytter sig stort set alene til forskning ved de offentlige forskningsinstitutioner, har naturvidenskabelige forskere en vifte af muligheder. Derudover er der et stigende samfundsmæssigt behov for naturvidenskab, som efterspørg-es i løsningen af flere af de store og komplekse problemer, verden står overfor. På den ene side har naturvidenskab 58 Årsrapport 08

61 3 nogle af de bedste forskningsmuligheder, støtte og international anerkendelse, men har på den anden side problemer med at rekruttere de unge. Dette kan hænge sammen med nedprioritering af FoU-stillinger og forskningsstøtte inden for det naturvidenskabelige område relativt til andre områder igennem de seneste år, hvilket givetvis påvirker de unge talenters tro på mulighederne for fastansættelse som naturvidenskabelig forsker, ligesom utilstrækkelige og utidssvarende fysiske rammer og faciliteter kan virke afskrækkende på potentielle forskerkandidater. Danmarks Forskningspolitiske Råd har tidligere påpeget, at forskningens kvalitet hænger uløseligt sammen med institutionernes evne til faglig, organisatorisk, kulturel og uddannelsesmæssig fornyelse gennem målrettet rekruttering af de bedste forskere og forskerkandidater. 48 Især på grund af den markante stigning i det årlige optag af ph.d.-studerende fra i 2007 til mere end i 2010 er det væsentligt at sikre sig, at det øgede antal stipendier ikke fører til optag af kandidater uden de fornødne kvaliteter. Det er tilsvarende vigtigt, at området er i stand til at tilbyde udsigten til attraktive karrieremuligheder. For højt kvalificerede og motiverede unge forskere kan udsigten til mange års uafklarethed omkring mulige ansættelser, indkomst, forskningsmidler m.v. føre til, at man vælger alternative og mere attraktive karriereveje. Det er af afgørende betydning, at der etableres mere synlige rekrutteringsveje således at de unge, der satses mest på, ved, at de er på en track position, og at der er mulighed for at søge en fast stilling senere, hvor de kan opnå ansættelse såfremt de kvalificerer sig til det. Dette kan også virke inspirerende for de mere løstansatte og tidsbegrænsede postdocansatte. Denne problemstilling er særlig relevant inden for naturvidenskab, idet man i sammenligning med de øvrige fagområder har en relativ stor andel af postdocere Output af dansk naturvidenskab a) publikationer og citationer Den egentlige produktion af forskningsresultater måles ikke mindst indenfor natur- og sundhedsvidenskabelig, jordbrugs- og teknologisk forskning gennem antallet af publikationer og citationer og dermed virkningen den såkaldte impact af den udførte forskning. Der er indenfor forskellige områder, forskellig tradition for publicering, brug af konference proceedings osv, og man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne fagområder. Men man kan indenfor et givet fagområde vurdere, om dansk forskning klarer sig bedre eller dårligere end andre lande. Rådet har derfor undersøgt danske publikationsdata, herunder citationer og sammenlignet de danske data med tilsvarende data fra USA, UK, Schweiz, Sverige og Finland gennem samme periode, som er set på i de tidligere afsnit. Disse lande er valgt ud, fordi de i en lang række analyser fremstår som de førende forskningsnationer i global sammenhæng. Analysen er foretaget gennem udtræk fra databasen National Science Indicators, der blandt andet omfatter de tidsskrifter, der findes i Web of Science. Resultaterne, der kan fås fra denne database, dækker over ensartede indberetninger fra hele verden, og tallene landene imellem er derfor sammenlignelige. 59 Årsrapport 08

62 3 Antallet af publikationer og citationer i absolutte tal skal tolkes med forbehold, men er som nævnt målt på samme måde for alle lande og forskningsområder, der indgår i analysen. I nedenfor viste Tabel 11 er antallet af publikationer fra de ovenfor nævnte lande i perioden angivet og sammenlignet med landenes indbyggertal, således at antallet af publikationer pr. mio. indbyggere fremgår for de enkelte lande. Tabel 11 Gennemsnitligt årligt antal naturvidenskablige publikationer per million indbyggere og andel af verdens totale antal naturvidenskabelige publikationer i en række lande, Land Publikationer per mio. indbyggere, Andel af verdens totale publikationer, , procent USA ,3 UK 516 7,4 Schweiz ,0 Sverige 840 1,8 Finland 701 0,9 Danmark 748 1,0 Verden Danmark publicerer altså, målt i mængde i samme størrelsesorden som de forskningsførende lande, der sammelignes med. I det foregående er der fokuseret på omåderne, biologi/biokemi, fysik, kemi og matematik/datalogi, og det ses nedenfor hvorledes publikationerne i det naturvidenskabelige område fordeles på disse områder: 60 Årsrapport 08

63 3 Tabel 12 Den procentmæssige fordeling af publikationer inden for naturvidenskab, udvalgte områder, Land Biologi/biokemi Fysik Kemi Matematik/datalogi USA 24,7 21,5 27,1 7,9 UK 19,4 21,6 22,6 5,8 Schweiz 19,1 28,8 26,7 4,9 Sverige 26,2 22,3 22,6 4,9 Finland 23,1 20,8 21,8 6,3 Danmark 32, ,7 Verden 18,8 25,2 28,4 5,7 Danmark står, som det fremgår af Tabel 12, stærkere indenfor det biologiske/biokemiske område, end det er tilfældet indenfor en række af de lande, vi sammenligner os med. b) impact En anden måde at opgøre på er ved at se på, hvor mange gange en videnskabelig artikel citeres i videnskabelige tidsskrifter. Her kan den såkaldte impact af forskningen beregnes. Således ses, at eksempelvis videnskabelige artikler udgivet i den pågældende periode inden for området fysik i Danmark i gennemsnit blev citeret seks gange i samme periode. Tabel 13 Danmarks impact inden for udvalgte naturvidenskabelige områder i sammenligning med en række andre lande og verden. Impact er beregnet for perioden Land Biovidenskaber* Fysik Kemi Matematik og Datalogi USA 10,1 5,8 7,0 2,0 UK 9,3 5,3 5,3 1,7 Schweiz 10,3 6,8 6,3 2,0 Sverige 8,4 5,0 5,7 1,9 Finland 7,8 5,7 4,7 1,5 Danmark 8,8 6,0 6,8 2,0 Verden samlet 7,5 4,4 4,9 1,5 * Biovidenskaberne dækker over biologi, biokemi samt mikrobiologi 61 Årsrapport 08

64 3 Det fremgår af disse oversigter, at Danmark står meget stærkt indenfor kemi og biologi/biokemi. Det er glædeligt at dansk naturvidenskabelig forskning har været i stand til at følge den internationale udvikling og i nogle tilfælde endda forbedret sin position. Det er imidlertid også klart, at en længerevarende mindre satsning på enkeltområder, som det har været tilfældet for fysik, fører til en relativ dårligere position, der især kommer til udtryk gennem en lavere andel af naturvidenskabelige publikationer kommende fra fysikområdet. Dansk forskning skal være dynamisk og rykke fokusfelter til de nye brydningsfelter, der ses i horisonten. Derfor skal der naturligvis ske en udvikling i prioritering af ressourcer. Men det skal erkendes, at gode forskningsmiljøer af international kaliber tager lang tid at opbygge, og de kan tilsvarende nedbrydes på ganske kort tid. Vi skal i Danmark værne om de forskningsmiljøer, der formår at publicere på topniveau. 62 Årsrapport 08

65 4 Summary of the 2008 Annual Report 63 Årsrapport 08

66 4 Summary of the 2008 Annual Report The Danish Council for Research Policy presents an annual report on Danish research policy setting out an assessment of the general development, international quality and social relevance of Danish research. In the 2008 annual report, the Council views the position of Danish research in a global context, assessing the importance of increasing the internationalisation of Danish research as an end in itself and not merely as a means of improving research quality. Global competition within science and technology implies that internationalisation must take place at all levels of the scientific process as well as at all levels of research institutions and research administration. With this perspective in mind, the Council has addressed two major themes for the 2008 annual report. In light of the university evaluation that is to be conducted in 2009, the Council has viewed the 2003 university reform with focus on the reform of university management as a driver for the promotion of excellence in research. The Council recognises that before 2003 management of the Danish universities was not adequate to meet the challenges of the changed framework conditions presented by science, society and globalisation. Over time universities have received a significantly increasing number of students, and the graduates are heading for much more diverse career paths when they leave university than was previously the case. Moreover, sources and resources for research funding have changed over time. Research funding is now much more diverse, with a significant degree of competitive funding as well as funding from private enterprise and international sources. Finally, for many years Danish university management was characterised by elected management at all levels. There was a situation in which different actors carried out institutional and professional management. The legitimacy of the elected management focussed on representing interest groups rather than management as such. The 2003 University Reform was designed to meet these challenges. The Council finds that some of the major challenges of making the 2003 University Reform succeed are to be found within the process of implementing management reform within the institutions. The Danish universities have been undergoing a process of change since the 2003 Reform. The Council recommends that the universities should take initiatives to implement processes that ensure the matching of expectations regarding both the academic and organisational management of the institutions. The present level of discontent amongst researchers makes it necessary to address these issues. Challenges for university management also encompass international representation at all levels, including the university boards. The present method of recruiting new members for the university boards by a co-opting process is not adequate. A new and more appropriate model for identifying external board members must be developed. The external framework conditions should be reassessed to ensure that they do not target conflicting goals and that framework conditions laid down at government level are limited, giving the universities as much autonomy as possible. 64 Årsrapport 08

67 4 In its 2007 annual report the Council addressed the area of Medicine and Health Sciences and assessed it in general research policy terms. This year the Council has chosen to assess the field of Natural Science. The Council has observed that over the last decade natural science as a major field of scholarship has declined in relative terms when compared with other scholarly areas in terms of the resources allocated to the area. This can be seen in the relatively lower number of academic staff within natural science compared to the other areas of scholarship. Simultaneously, the output expressed as international publications and citations within the area of natural science in Denmark is certainly competitive by international standards. The Council wishes to stipulate that natural science is of core importance to Danish research as such. Much of the basic scientific knowledge and methodology derived from natural science spills over to other scientific fields, medicine and technology being two obvious areas. Therefore, the Council recommends that steps be taken to ensure that resources for natural science are strengthened and that international strongholds within natural science are recognised and nurtured. Efforts should be made to ensure that talented young people choose natural science as a career path. Attracting the most talented researchers to the natural sciences requires that sufficient research infrastructures are provided and strategic investments in research infrastructures are supported. 65 Årsrapport 08

68 1 Dansk forsknings styrke og renommé 5 Noter 66 Årsrapport 08

69 5 Noter Kap og 2. Dansk Center for Forskningsanalyse: Forskning og udvikling i den offentlige sektor. Forskningsstatistikken Procentandel af udenlandske statsborgere af det samlede FoU-personale. 3. Ståhle, Bertel: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter , UNI.C, Ståhle, Bertel: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter , UNI.C, Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter af 7. december Her kræves, at Professor- og lektorstillinger opslås internationalt, medmindre særlige forhold af faglig karakter gør sig gældende. 7. Ståhle, Bertel: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter , UNI.C, Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter af 7. december UNI.C, november Dansk Center for Forskningsanalyse: særkørsel på ph.d.-registeret og CPR-registeret. Udlændinge defineret som personer født uden for Danmark og tilflyttet landet tidligst 3 år før deres indskrivning på forskeruddannelsen. Kap Ellehøj, Grand og Hørby (red.): Københavns Universitets udgivet af Københavns Universitet ved 500 års jubilæet, GEC Gads Forslag, Wenneberg, S. B. m.fl.: Managing University Research in the Triple Helix, Copenhagen Business School, 2000 og Gibbons, M., Nowothny, H., m.fl.: Re-Thinking Science, Polity Press, Aghion, P. m.fl.: Higher aspirations: An agenda for reforming European universities, Bruegel Blueprint Series, No. 5, Aghion, P. m.fl.: Higher aspirations: An agenda for reforming European universities, Bruegel Blueprint Series, No. 5, Aftale om ny universitetslov mellem regeringen og Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti Tid til forandring af universiteterne indgået d. 11. oktober Aftale om ny universitetslov mellem regeringen og Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti Tid til forandring af universiteterne indgået d. 11. oktober Jf. definition af begrebet anerkendt forsker fastlagt i lov om forskningsrådgivning m.v., hvor det tilsvarende krav stilles til medlemskab af henholdsvis Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. En anerkendt forsker er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau.1,5 mm Universiteternes hjemmesider, december Beskrivelse baseret på interview med prorektor Paul Gray, UC Berkeley. Kap Universitets- og Bygningsstyrelsen, COWI A/S, RH Arkitekter AS, NNE Pharmaplan, Dalux ApS: Unilab.dk. Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, december 2008, revideret januar Vurderingen omfatter laboratorieforhold for de natur- og sundhedsvidenskabelige, veterinære og tekniske områder på KU, AU, SDU, AAU og RUC inden for en række lokalekategorier til både undervisnings- og forskningsbrug. 22. Dansk Center for Forskningsanalyse; Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskningsstatistikken 2006; Figur Helge Kragh: Hvad er naturvidenskab, Akademisk Forlag, OECD: Frascati Manual. Proposed Standard Practice for Surveys on Research and Experimental Development, Peder Olesen Larsen: Dansk Videnskabs Historie, Aarhus Universitetsforlag, Dansk Center for Forskningsanalyse; Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskningsstatistikken 2006: Tabelsamling; Tabel 49 og 50. I forskningsstatistikkens samlede datasæt for 2006 skelnes der mellem indberetninger fra højere 67 Årsrapport 08

70 5 27. Dansk Center for Forskningsanalyse; Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskningsstatistikken 2006, Tabelsamling; Tabel 45 og Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006, Tabelsamling; Tabel 3B. Tal for erhvervslivets FoU-udgifter i 2000 er ikke tilgængelige. 28. Dansk Center for Forskningsanalyse; Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskningsstatistikken 2006, Tabelsamling; Tabel Dansk Center for Forskningsanalyse; Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskningsstatistikken Tabelsamling: Tabel 3 og forskningsstatistikken er i lighed med de foregående år baseret på oplysninger fra en række spørgeskemaer, som udfyldes af de forskningsudførende institutioner. 30. Dansk Center for Forskningsanalyse; Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskningsstatistikken 1997, 2000, 2003 og Finansministeriet: Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning: Nettoprisindeks. Det beskrevne dækker fordelingen af alle FoU-midler uanset kilde fordelt på både hovedfagområde og subfagområder. I forskningsstatistikkens generelle tabeller henføres hele et instituts FoU-udgifter til det hovedfagområde, hvor instituttet udfører hovedparten af sin FoU. Samtidig opereres der i andre tabeller med en underopdeling af institutternes FoU-udgifter i subfagområder, således at et givent institut kan indgå med eksempelvis 60 % under økonomi (samfundsvidenskab) og 40 % under matematik (naturvidenskab). Derved kan fx matematik se større ud end dels de naturvidenskabelige institutter selv vurderer, dels hvad der fremgår af de generelle tabeller. Dette metodiske forhold kan også forklare differencen i opgørelser over samlede FoU-udgifter for naturvidenskab i 2006 på hhv. 3,011 og 3,092 mia. kr. - alt efter om der opgøres alene på hovedfagområde eller inkl. subfagområder. 31. Finansloven 2009: , og Dansk Center for Forskningsanalyse: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006, 2008 og Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006, Metode og datagrundlag, Institutionsliste. 33. Dansk Center for Forskningsanalyse: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik Tabelsamling; Tabel Dansk Center for Forskningsanalyse: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik Tabelsamling; Tabel Dansk Center for Forskningsanalyse: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik Tabelsamling; Tabel Dansk Center for Forskningsanalyse: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik Tabelsamling; Tabel Dansk Center for Forskningsanalyse: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik Tabelsamling; Tabel Dansk Center for Forskningsanalyse; Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskningsstatistikken 1997, 2000, 2003 og Universitets- og Bygningsstyrelsen: Universitetsuddannelser i tal 2007, Tabel Økonomi- og Erhvervsministeriet: Konkurrenceevneredegørelse for 2006, 2007 og Et Fælles Løft. Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed, februar Økonomi- og Erhvervsministeriet: Konkurrenceevneredegørelse for Universitets- og Bygningsstyrelsen: Universitetsuddannelser i tal 2007, Tabel Videnskabsministeriet: A Public Good. PhD Education in Denmark. Report form an International Evaluation Panel, Den Koordinerede Tilmelding: Finanslov 2009: Dansk Center for Forskningsanalyse: Forskeruddannelsesstatistik Tabelsamling; Tabel 1 og Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 463, november Danmarks Forskningspolitiske Råd: Årsrapport 2007, marts Årsrapport 08

71 5 49. Økonomi- og Erhvervsministeriet: Konkurrenceevneredegørelse for National Science Indicators, standard version. Befolkningstallene stammer fra hhv. OECD og US Census Bureau. 51. Biologi dækker biologi, biokemi samt mikrobiologi. De øvrige naturvidenskabelige områder, der ikke er opgjort for i tabellen er: Økologi, miljø, geovidenskab, materialeforskning samt rumforskning. 52. National Science Indicators, standard version. 69 Årsrapport 08

72 Medlemmer af Danmarks Forskningspolitiske Råd Adm. Direktør Asbjørn Børsting (formand) Dansk Landbrugs Grovvareselskab Direktør Leif Kjærgaard (næstformand) Professor Lis Adamsen Universitetshospitalernes Center for sygepleje- og omsorgsforskning Professor Lone Dirckinck-Holmfeld Aalborg Universitet Direktør Lars Goldschmidt DI Organisation for Erhvervslivet Forskningsprofessor Lone Gram Danmarks Tekniske Universitet Klinikchef, professor Liselotte Højgaard Rigshospitalet Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin og PET & Cyklotron enheden Direktør, professor Svend Erik Hougaard Jensen Copenhagen Business School Professor Niels Christian Nielsen Aarhus Universitet 70 Årsrapport 08

73 Danmarks Forskningspolitiske Råds publikationer m.m. Publikationer Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2007 Forskningspolitiske udfordringer. Nye veje for dansk sundhedsvidenskabelig forskning Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2006 Optimering af det forskningsrådgivende system. Forskningspolitiske udfordringer Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2005 Forskningspolitiske udfordringer. Identifikation af kernefelter i dansk forskning Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2004 Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans, (2006) Opfølgning på evalueringen af forskeruddannelsen i Danmark, (2006) Bedre kommercialisering af offentlig forskning til gavn for samfundet, (2006) Universitetssystemet i Danmark, (2006) Indspil til debatten om den fremtidige forskningspolitik i Europa, (2004) Notater Hvordan gør vi en offentlig forskerkarriere attraktiv?, (2005) Baggrundsnotat til Indspil til debatten om den fremtidige forskningspolitik i Europa, (2004) Udtalelser Høring over bekendtgørelse for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, (2008) Høring over udkast til forslag til ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, (2008) Høring over udkast til forslag til ændring af Lov om forskningsrådgivning, (2008) Høringssvar til bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen, (2007) Høringssvar om EU-Kommissionens Grønbog om nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum (ERA), (2007) Rådgivning om forslaget til finanslov for 2006, (2005) Anbefalinger fra Danmarks Forskningspolitiske Råd vedr. de statslige forskningsinvesteringer og forslaget til finanslov for 2006, (2005) Danmarks Forskningspolitiske Råd om Europa-Kommissionens meddelelse Building the ERA of knowledge for growth, (2005) Rådgivning vedr. udvikling af vidensamfundet i regionalt perspektiv, (2004) Alle publikationer kan hentes på eller rekvireres fra Danmarks Forskningspolitiske Råds sekretariat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, [email protected] 71 Årsrapport 08

74

75 OM DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Danmarks Forskningspolitiske Råd giver forskningspolitisk rådgivning til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Endvidere kan Folketinget og enhver anden minister indhente rådgivning fra Rådet. Rådgivningen sker efter anmod ning eller på eget initiativ. Rådets opgaver omfatter overordnet rådgivning om dansk og international forskningspolitik til gavn for samfundet, her under rådgivning om: Rammebetingelser for forskning Forskningsbevillinger Større nationale og internationale forskningsinitiativer Udviklingen i den nationale forskningsstrategi Danmarks rolle og placering i det internationale forskningssamarbejde Forskeruddannelse og forskerrekruttering