Optimal etablering af roer og vårsæd
|
|
- Egil Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plantenyt nr. 5 den 15. februar Optimal etablering af roer og vårsæd. - Gødskning af vintersæd - Risiko for stokløbning Optimal etablering af roer og vårsæd Tilberedningen af såbedet bør ske når jorden er tjenlig. Vellykket etablering er afgørende for at opnå et højt udbytte. Vårsæd: Tilpas udsædsmængde efter TKV og såtid. Sukkerroer: Kalkulér aldrig med nedbør umiddelbart efter såning placer roefrøet i fugtig jord. Planteavlskonsulent Charlotte Hansen Telefon Mail: chh@dlsyd.dk Et godt såbed til sukkerroer og vårsæd er afgørende for optimale vækstbetingelser og samtidig en forudsætning for høje udbytter. Ved tidlig såning er det vigtigt at tilpasse udsædsmængde i forhold til såtidspunkt og tusindkornsvægt. Såbed Tilberedningen af såbedet bør ske, når jorden er tjenlig. Bearbejdes jorden for tidligt, inden den er tilstrækkelig tør, komprimeres jorden. Det medfører iltfattige forhold i såbedet, der kan føre til dårlig rodvækst og manglende næringsstofoptagelse. Typiske symptomer på for tidlig jordbearbejdning ses i foråret som gule planter med forsinket vækst. Generelt bør såbedstilberedningen gennemføres med færrest mulige overkørsler. Anvend lavest muligt dæktryk. Hvis det er nødvendigt med flere harvninger, skal harvedybden gradvist øges fra første til sidste harvning. En forudsætning for ensartet sådybde og fremspiring er jævne marker. I et godt såbed kan såsæden placeres på en fast bund af fugtig jord og dækkes af en luftig og velstruktureret overjord. Sukkerroer Etablering af sukkerroer i for tør jord giver uens fremspiring, hvis der ikke kommer lidt nedbør umiddelbart efter såning. Jordfugtigheden skal kontrolleres løbende, og der bør ikke harves mere op, end såmaskinen kan følge med. Specielt i år med kraftig blæst fra øst kan jorden meget nemt tørre ud. Såtid Korn, ærter og bælgsæd (vårbyg, havre og vårhvede) spirer med fuld spireevne ved temperaturer lige over frysepunktet, og kimplanterne tåler nogen kulde.
2 mus og fugle, der spiser roefrøene, kan resultere i reduceret plantetal. Billede 1. Dårlig etableret vårbyg. Sukkerroer kan etableres, når jorden er tjenlig fra medio marts. Meget tidlig såning øger samtidig risiko for stokløbning, som vi så i mange marker i 2012 og Det er ikke alene den tidlige såning, men også de efterfølgende vejrforhold, der afgør, om der kommer stokløbere. I 2012 og 2015 blev der sået tidligt sammen med uheldige vejrforhold, som gav de mange stokløbere. Dyrkes flere sorter, bør sorter med høj tendens til stokløbning sås til sidst. Tidlig såning kan også give lavere plantetal, pga. større risiko for køligt vejr efter såning og under fremspring. Forhold som nattefrost, Vårraps, sennep og ræddike bør ikke etableres, før der er en vis varme i jorden, dvs. typisk efter 1. april. Der er stærkt begrænsede muligheder for anvendelse af ukrudtsmidler i vårraps. Det er derfor meget vigtigt at så i et varmt og veltilberedt såbed, som sikrer en hurtig fremspiring, der medvirker til en god konkurrence over for ukrudt. Majs bør ikke etableres før jordtemperaturen er omkring 8-10 C. Sådybde Generelt har store frø som regel kraftige spirer og kan klare en større tildækning end mindre frø. Optimale sådybder for vårafgrøder fremgår af tabel 1. Forsøg med sådybder viser, at frø sået 2 cm for højt eller dybt kan medfører en reduktion i udbyttet. Til sammenligning, er det mere end vi ville få ud af en mertilførsel af kvælstof på 30 kg N/ha. Tabel 1. Sådybde og plantetal i vårafgrøder afhængigt af såtidspunkt. Sådybde Plantetal og/eller udsædsmængde marts Primo april Medio april Afgrøde cm 1) Pl./m 2 Pl./m 2 Pl./m 2 Vårbyg Havre Sukkerroer 2-2, Vårhvede Ærter Vårraps Sennep/ræddike ) 1) Øverlig såning ved tidlig etablering, og dybere placering ved sen såning, for at sikrer fugttilgængelighed. 2) Udsædsmængden er i sennep ca. 5 kg/ha primo april, når der sås på 12 cm rækkeafstand. I ræddike er udsædsmængden ca. 6,5 kg/ha. Sukkerroer Optimal plantebestand i sukkerroer er ca planter pr. ha jævnt fordelt. Ensartet og jævn fremspiring 2
3 opnås ved, at roefrøet placeres i fugtig jord og i ens dybde. Roefrøet skal ved tidlig såning og ideelle forhold dækkes af ca. 2 cm jord. Under tørre forhold kan det være nødvendigt at så roerne dybere. Generelt skal roefrø ikke placeres for dybt, hvilket ofte sker, hvor såbedet er harvet for dybt. Roefrø skal placeres på fast bund således, at optagelse af vand sikrer en ensartet fremspiring af både roer og ukrudt. Vårbyg sås i en jævn og ensartet sådybde på 3-4 cm. Det skal sikres, at alle kerner kommer ned i jorden og bliver dækket. Etableres frøene ikke i tilstrækkelig dybde eller på overfladen af jorden, er der risiko for udtørring og manglende spiring. Bygplanter, der er sået for dybt, vil på kimbladsstadiet fremstå som blege planter i forhold til planter sået i optimal dybde. Ærter bør sås i 6-8 cm dybde for at sikre tilstrækkelig med fugtighed til spiring af de store frø. For øverlig såning øger også risikoen for at fugle, især duer, trækker kimplanterne op for at æde frøene. For dyb såning vil kunne resultere i svage kimplanter, hvor planterne efterfølgende vil mangle energi, idet frøets næring er brugt op, og bladmassen endnu er for ringe til at opsamle energi til vækst. Udsædsmængde I tabel 7 er angivet optimalt plantetal i vårsæd afhængigt af såtidspunkt. Udsædsmængder i forhold til TKV og fremspiringsprocent fremgår af tabel 2. I vårbyg er der i gennemført forsøg med udsædskvalitet, som viser, at såning af kerner under 2,2 mm resulterer i et udbyttetab på 2-3 hkg pr. ha i forhold til udsåning af kerner over 2,2 mm. Ærter kan have en meget varierende tusindkornvægt, vær derfor specielt opmærksom på beregning af udsædsmængden. Udlæg af græsfrø: Ved udlæg af hvidkløver/engrapgræs, strandsvingel eller plænetyper af rødsvingel bør plantetallet i dæksæden reduceres med % i forhold til angivelserne i tabel 1. Den bedste effekt på udlægget opnås, hvis der sås på dobbelt rækkeafstand og endnu bedre, hvis frøgræsset kan placeres midt mellem kornrækkerne. Sås der på dobbelt rækkeafstand reduceres udsædsmængderne yderligere med 5-10 %. Tabel 2. Udsædsmænder i kg/ha i fhorhold til TKV, plantetal og spiringsprocent i vårsæd. TKV Plantetal Spiringspct
4 TKV = tusindkornsvægten (= vægten af 1000 frø i gram), som angivet på sækken. Markspiring afhænger selvfølgelig af såsædens spireevne men i høj grad også af såbeddets kvalitet. Har man det helt perfekte såbed anvendes såsædens spireevne ukorrigeret (se sækken), er såbeddet middel- godt, fratrækkes 5 %. Er man nødt til at stille sig tilfreds med et dårligere såbed fratrækkes %. Har man ingen oplysninger om såsædens spireevne, kan man for sund udsæd regne med en spireevne på %. Er egen udsæd ikke velrenset forøges udsædsmængde med %. Den nøjagtige udsædsmængde, afhængig af tusindkornsvægten (TKV), kan beregnes ud fra formlen: Normalt er markspiringsprocenten omkring 85 pct., der er mindre end laboratorieprocenten, som er den, der er angivet på såsædssækkene. Eksempel på beregning, vårbyg: Plantetal ved sådato sidst i marts: 250 pl./m 2 (aflæses i tabel 2). TKV = 52, Markspiring = 85 pct. 52 * 250 / 85 = 153 kg/ha udsædsmængde. Husk, at ved bestilling af N-min prøver efter 1. marts opkræves 300 kr. ekstra per ordre. 4
5 Gødskning af vintersæd. Tjek dine marker for manganmangel straks ved vækststart. Over 3-deling af N ved høje N-niveauer. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: oha@dlsyd.dk Overvintring Indtil videre er der ikke problemer med vintersædsmarkerne, og de står generelt fint efter god etablering i efteråret Det er også først nu væksten rigtigt begynder, så udvintring og manganmangel med mere kan vurderes. Mangan På lette jorde/humusjord, eller hvor barfrost har løsnet hvedens rodnet, er det aktuelt at sprøjte mangan ud lige fra vækststart. Mangan optages udelukkende ved bladoptagelse, og den vigtigste tildeling er den første! Brug f.eks. 1 2 kg Mn-sulfat tilsat spredeklæbemiddel eller 1 l Nitraman. Behandlingen gentages efter 2 3 uger på arealer, hvor du har erfaring for manganproblemer. På almindelig lerjord bør mangan ikke blive et problem der er tilstrækkelig med plantegængelig mangan i jorden. N-strategi Vi har i 2017 mere N-gødning til rådighed; i vintersæden ændrer det dog ikke meget på selve strategien. Hvis vi ser på såvel vores egne som andres forsøg er den optimale N-mængde pct. (svarende til kg N/ha) af det totale niveau i medio marts og så resten ad 1 2 gange fra medio april, når hvedens strækningsvækst begynder - særligt vinterbyg må ikke gødes for sent. Skal der proteingødske, tildeleles det sidste N (30-50 kg N) senest ultimo maj. Hvor du går op på høje niveauer (+ ca. 215 kg N/ha) eller vil proteingødske, skal du overveje 3-deling; det vil give mere harmonisk vækst, og du kan bedre ramme optimalt N-niveau husk blot sidste års tørke i maj! 3-deling kan også løse kapacitetsproblemer, hvis du skal ud med store mængder flydende gødning. For meget kvælstof for tidligt giver godt nok flotte grønne marker, men negativt påvirker det tilbøjeligheden til lejesæd, og samtidigt går der mere N til halmproduktion og mindre til kerneproduktion. Fornuftig N-strategi hjælper også til en nemmere kontrol af svampeangreb. Når kvælstoffet bliver delt hjælper det med at nedsætte svampeangrebene. Det giver mindre gejl vækst og mere opret bladvækst, hvilket sammenlagt giver dårligere vækstbetingelser for svampe. Gødningstype I en lang række forsøg har fast NS gødning vist sig som den bedste gødning i hvede. Flydende gødning, som indeholder amidkvælstof uden tilsætning af Agrotain eller en anden ureaseinhibitor, kan tabe 5-10 pct af N. Med Agrotain er der samme virkning som fast gødning. Er der tilsat Agrotain eller lignende inhibitor, skal man være opmærksom på, at virkningen aftager med tiden, og der kan ikke forventes en effekt efter 2-3 ugers opbevaring på lager. Ureaseinhibitorer tilsættes derfor først i forbindelse med udbringning. Svovl Vintersædens svovlbehov er på 10 % af kvælstofbehovet. Svovl opfører sig som kvælstof i jorden, dvs. på let jord er det meste vasket ud mens lerjordene har en vis pulje i jorden. Tildelingsbehovet er generelt lavere i 5
6 vores region end i resten af Danmark og vores praktiske og forsøgsmæssige erfaring er, at vintersæd bør tilføres ca. 10 kg S pr ha og absolut mindst 5 kg S pr hektar i handelsgødning. Svovlen skal tilføres inden strækningsfasen, dvs. normalt før 20. april. Husdyrgødning tillægges ingen svovlværdi. Fosfor (P) og Kalium (K) Tilførslen af P og K kan sikres med husdyrgødning, handelsgødning og organisk gødning. En P-K gødning med et lavt N indhold kan ofte være et fornuftigt alternativ til en ren P-K gødning. Hvede bortfører fra 25 og helt op til 35 kg P i kerne, i halmen er der yderligere 3 5 kg P pr. ha. Hveden bortfører desuden kg Kalium pr ha i kernen og mindst det samme i halmen, hvor den fjernes, dvs. man kan let komme op på ca. 100 kg K/ha bortført! Vi ser sjældent jordbundsanalyser med meget lave kaliumtal og tilførslen sikres nemt med kaliumchlorid eller halmaske. Trods ovenstående er det endog meget sjældent, at vi ser merudbytter for forårstildeling af P og K i vintersæd. Betragt gødskningen primært som vedligeholdelse af arealets næringsstofbalance. Hvis markens fosfortal er under 2,0 er der dog en lille risiko for udbyttetab, hvis der ikke tilføres kg fosfor pr hektar i handelsgødning eller husdyrgødning. 6
7 Risiko for stokløbning De fleste sorter har en lav eller moderat risiko for stokløbning. Ud over sortsegenskaber kan såtiden have indflydelse på stokløbning Planteavlschef Bo JM Secher Telefon Mail: Undersøgelser har vist, at i 10 ud af 12 år ville der have været en risiko for stokløbing ved såning før 8. marts. Sås tidligt, skal der være sikkerhed for et godt såbed, og der sås sorter, som ikke har anlæg for stokløbning. Planteavlskontoret har de senere år arbejdet med vejrdata, som et redskab til at vurdere risikoen for stokløbning. Ved at se på historiske data, har det været muligt, at sige noget om de risici, der kan være for stokløbning. Det kan ikke overraske, at marts er den måned, som kan bidrage mest til den samlede tærskelværdi. Men i gennemsnit betyder april næsten lige så meget og juni og juli har næsten ingen betydning. I gennemsnit bidrager hele marts med 44 procent af den samlede tærskelværdi, april med 43, maj med 25, juni med 9 og juli med kun 2 procent. Der er selvklart årsvariationer, og de år det var værst, kunne april bidrage med over halvdelen af den samlede tærskelværdi, og maj med op til 40 procent. Den første halvdel af marts repræsenterer i procent af den samlede risiko for stokløbning. I figur 1 er vist, hvor stor en andel af den samlede risiko der i gennemsnit opnås ved at så på forskellige tidspunkter. I figuren indikerer 100 den tærskelværdi, som angiver begyndende stokløbning i sorter med anlæg. Den grå søjle viser risikotallet for den sådato, som var fremhærskende det enkelte år. Som det fremgår, og ganske forventet, falder risikoen for stokløbere, desto senere man sår. I nogle år betyder sådatoen forholdsvis meget, som i 2012, hvorimod datoen ikke betyder så meget i andre år som i f.eks I forhold til de såtider, der reelt var fremherskende de enkelte år, skiller 2004, 2012 og 2015 sig ud, som år med stor risiko for stokløbning. Det er også i de år, vi i praksis har set en forholdsvis massiv stokløbning. I årene 2011 og 2013 var der en lille risiko for stokløbning. Som det også kan ses, medfører en såtid d. 8. marts, at risikotærsklen ville blive nået i 10 (83 procent) af de 12 år som er med i undersøgelsen. Med en sådato d. 15. marts nås tærsklen i 7 år (58 procent), og hvis der var sået d. 22. marts ville man i 5 af årene (42 procent) have nået tærsklen. Ved at så før d. 15. marts vil man i over halvdelen af årene opleve en risiko for stokløbning, og ved tidligere sådatoer, en endnu større risiko. Særligt i sorter med anlæg. 7
8 Sådato Figur 1. Risikoen for stokløbning i sukkerroer beregnet på baggrund af vejrdata i perioden 2004 til Risikoen er indekseret, således at 100 svarer til en tærskel for begyndende stokløbning i sorter med anlæg for stokløbning. Jo højere indeks, jo større risiko. Indeks er beregnet for forskellige sådatoer samt den sådato som var fremherskende det enkelte år (grå søjler). Valg af såtid er et kompromis mellem mange faktorer. Sås sent koster det udbytte, og sås tidligt giver det en risiko for stokløbning og bortfrysning, hvis der kommer frost efter fremspiring. Sortskommissionen har i de senere år sorteret kraftigt i udvalget af sorter, så der nu kun er sorter tilgængelige, som har en forholdsvis lav risiko for stokløbning. Der vil i 2017 næppe være sorter med anlæg for stokløbere som svarer til det niveau skrækscenariet gav os i Men hvis foråret i 2017 viser sig at give mulighed for såning før d. 15. marts, skal man være helt sikker på, at der kan laves et godt såbed, og det vil være hensigtsmæssigt at så de sorter, som anbefales til tidlig såning. Opdateringskurser til sprøjtecertifikat Var du på opfølgningskursus i 2012/2013, skal du have fornyet dit bevis inden den 1. juli Du kan kun få et certifikat til indkøb af plantebeskyttelsesmidler med et gyldigt bevis. Vi afholder kurser: den 23. februar kl. 8:30-16:00 på Sofiehøj den 2. marts kl. 8:30-16:00 hos DLS Tilmelding på så snart kursusnummeret er oprettet. 8
Optimal etablering af roer og vårsæd
Plantenyt nr. 5 den 16. februar 2016 - Optimal etablering af roer og vårsæd - Miljøordninger 2016 - Leveringsret 2016 - Kurser og møder - Drænkursus Optimal etablering af roer og vårsæd Værdien af et godt
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereVejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!
Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereNr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereAktuelt i marken. Plantenyt nr. 6 den 21. februar 2017
Plantenyt nr. 6 den 21. februar 2017 - Aktuelt i marken - Manganmangel - Anvendelse af Clomazon (Command CS mf.) i sukkerroer. - Maltbyg - Gødningsstrategi - Kapitelstakst 2016 for Sjælland, Møn, Lolland
Læs mereVårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen
Vårafgrøder 2018 V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen Vårafgrøder 2018 Afgrødefordeling, angivet i 1.000 hektar Afgrøde 2018 2017 2016 Gennemsnit 2016-18 Vinterkorn 730 822 789 780 Vårkorn
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereNyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4
Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert
Læs mereNyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereUdvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver
Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper
VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet
Læs merePraktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereGødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug
Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereOmsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST
Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST Hvorfor så om? For dårligt udbyttepotentiale For stor udbytte-usikkerhed hvordan bliver vejret resten af sæsonen? Risiko
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen
Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereSådan etableres Hybridvinterbyg
1 Sådan etableres Hybridvinterbyg Facts om Hyvido (Hybridvinterbyg) Udbyttepotentiale Korrekt etablering og udvikling: Såtid, plantetal, sådybde Graddage som værktøj Fordele ved tidlig såning Sideskud,
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 10-18. maj 2016 INDHOLD Aktuelt Væselhale skal opdages i tide Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Sortsvalg vinterrug Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle vårsædsmarker
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mere6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør
NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereAfgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:
Plantenyt nr. 1 den 11. januar 2017 - Afgrødekalkuler 2017 - Målrettede efterafgrøder - Økologiske roer - DLS og Gefion samler rådgivning. - Rapsworkshop Afgrødekalkuler 2017 Udsigt til stigende dækningsbidrag
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard
Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland
Læs mere