Indholdsfortegnelse. Menneskerettigheder i et retsfilosofisk perspektiv... 14

Transkript

1 English summary The objective of this study is to make a critical and comparative analysis of children s interest in labour. We want to use a comparative analysis of the problem regarding child labour. We will start considering the point of view of the International Labour Organization and the Convention of the Rights of the Child, seen as an expression for the Universal and Western paradigms of the international society. Then, this will be hold up against a case of child workers in Nepal, as an example of the cultural relativistim. To investigate this we will use theories from several scientists and experts in this area. We analyze the fact that human rights are commonly seen as a universal concept, independent of cultural and historical aspects. We also analyze the implications that these considerations might have in countries with other socio-economic, cultural and historic traditions than occidental societies, looking at them as a stand for cultural relativism. The project investigates how the different actors portray the problems about child labor and its causes, in this case opposing the Nepalese and the international point of view. In particular, the understanding of childhood in Nepal is not compatible with the understanding of childhood of the international conventions, which is criticized for being too Western founded. Nepal has ratified a lot of conventions, which oblige them to eliminate child labor, but they have failed in doing so. According to the conventions, the Nepalese state is responsible for enforcement of the rights of the Nepalese children, but the lack of ability to make this policy become reality, has created distrust between the state and the Nepalese population. This distrust can also be said to be caused by the fact that Nepalese don t perceive the human rights as a natural law, rising up from the philosophy of law, or from fundamental moral considerations. The investigation concludes that the social, political and economic condition of the Nepalese society possesses major restrictions and prevents a clean implementation of the human rights. Nepal is such a poor country that children have to work, and the loss of time at school, is responsible for having the child labor inherited from generation to generation. 1

2 Indholdsfortegnelse Projektets afsæt... 3 Indledning og problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Forskningsfelt... 5 Metode... 6 Videnskabsteoretisk menneske- og verdenssyn... 6 Fremgangsmåde... 8 Kildekritik... 9 Teorier... 9 Empiri Menneskerettigheder i et retsfilosofisk perspektiv Retsfilosofi Naturret Retspositivisme Menneskerettighedernes opståen Menneskerettighedernes legitimitet Menneskerettighederne i dag Arbejde, sundhed og skolegang Børns interesser fra et internationalt perspektiv Årsager til at børn arbejder og børnearbejdernes vilkår Delkonklusion Barndomsopfattelser internationalt og i Nepal Den internationale skildring af børn og arbejde Nepals opfattelse af barndom og arbejde Perspektiver på barndom Vestlig indflydelse på børnearbejde Delkonklusion Ansvar og håndhævelse af børns rettigheder Statens rolle i håndhævelsen af børns interesser NGO er og vestlige landes intervenering Arbejdsgivernes og børnenes rolle i håndhævelsen af børns rettigheder Delkonklusion Projektets afslutning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Forsidebillede

3 Projektets afsæt Indledning og problemfelt Menneskerettighedserklæringen blev skabt for at opretholde lige forhold mellem mennesker over hele verden, ligegyldigt hvilken kontekst de er født ind i. Man ønsker på den måde at sikre en bedre tilværelse for alle verdens mennesker, hvor alle beskyttes på lige fod, og hvor alle har lige muligheder for at udnytte deres fulde potentiale. 1 Tanken bag menneskerettigheder strækker langt tilbage i tiden, men i kølvandet på Anden Verdenskrigs mange overgreb på menneskeheden var der et ønske om lave fælles regler, for på den måde at sikre disse principper. Derfor blev der i 1948 vedtaget en Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som skulle sikre alle verdens lande imod en gentagelse af historien. Denne erklæring er vedtaget som et etisk og politisk ideal, dog uden at være juridisk bindende. Man ønsker med erklæringen, at lande verden over bruger de vedtagne principper om menneskerettigheder og på den måde sikrer menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. 2 Således fastslog FN s medlemslande en forestilling om, at alle mennesker fødes lige og med en iboende værdighed, som bør beskyttes. Ved forestillingen om at alle mennesker har ret til at blive respekteret efter menneskerettighedernes principper, ses rettighederne dermed som universalistiske. Universalistisk kan i denne sammenhæng kort beskrives som så basale opfattelser af, hvad der er godt for mennesket, at alle verdens mennesker erkender dem. Senere er der internationalt lavet en lang række konventioner på baggrund af Menneskerettighedserklæringen for at sikre sårbare grupper. Børn er defineret som en gruppe med særlig brug for omsorg og beskyttelse, hvorfor Konventionen om Barnets Rettigheder, også kaldet Børnekonventionen, blev vedtaget i 1989 af FN s generalforsamling. Denne konvention skal sikre, at børn bliver anset som havende rettigheder. 3 Børn skal sikres, at de får opfyldt grundlæggende rettigheder så som mad, sundhed og et sted at bo, at barnet udvikles for eksempel via skolegang, fritid og information, at det bliver beskyttet mod krig, vold, misbrug og udnyttelse, og at det har medbestemmelse, herunder deltagelse, indflydelse og ytringsfrihed. Gennem Børnekonventionens ratificering forpligter staterne sig 1 Den store danske: 2 Institut for menneskerettigheder: rettigheder 3 UNICEF: 3

4 til at overholde konventionens bestemmelser for på den måde at sikre børns ret til en værdig barndom. Derudover har International Labour Organisation (ILO) lavet konventioner for at sikre børns rettigheder i forhold til arbejdsmarkedet, blandt andet i forsøget på at hjælpe verdens 200 millioner børnearbejdere, hvoraf 115 millioner af disse arbejder i særlig farlige jobs. 4 Disse konventioner er altså udfærdiget for at hjælpe børnene, som gennem landets lovgivning skal sikres de rettigheder, som de tildeles i konventionerne. Dette projekt vil tage udgangspunkt i Nepal som en konkret case. Nepal har 26 millioner indbyggere, hvoraf 2 millioner børn arbejder (Varghese 2004: 3). Nepals regering har ratificeret konventionerne og forpligter sig derfor til at sørge for landets mest sårbare borgere, især dem som ikke kender til deres rettigheder eller ikke er i stand til at kræve dem overholdt. Nepal anerkender dermed den universalistiske tanke om sikringen af børns rettigheder, hvilket samtidig vil sige, at man ikke accepterer kulturelle praksisser som tillader børnearbejde (se Lund 1998: 3). Artikel 18 i Børnekonventionen siger, at The best interests of the child will be their basic concern (CRC 1989: art. 18 stk. 1). Her refereres til, at barnets tarv skal komme i første række for forældrene. Forældrene har ansvaret for opdragelsen af barnet, men samtidig skal staten støtte forældrene med dette ved at udvikle institutioner, tjenesteydelser og ordninger som skal yde omsorg for børnene. Alligevel er der som sagt mange børn, der arbejder i Nepal, hvilket lægger op til en diskussion af universalisme og kulturel relativisme, og om rettigheder kan siges at være universelle. Hvilke problemer skaber det, at rettigheder, ifølge den universalistiske tanke, overtrumfer kulturelle praksisser? Hvordan bliver dette opfattet af nepalesere, som er tilhængere af, at børn skal arbejde, og hvordan ser det ud fra børnearbejdernes perspektiv? Hvilke begrundelser har børnearbejderne for at prioritere arbejde højere end eksempelvis skolegang? Hvem opfatter det nepalesiske folk og børnearbejderne som ansvarlig for børnenes rettigheder? Et andet vigtigt spørgsmål i denne problemstilling om børnearbejde er, hvornår man opfattes som voksen? Man kan måske være enige i, at børn ikke må arbejde, men det er problematisk, hvis ikke man er enige om, hvornår et barn er et barn, og hvornår det er voksent. Hvordan opfattes barndommen i Nepal, hvordan skildres den ud fra den universalistiske tanke, og hvor stammer den fra? Kan man beskylde konventionerne for at være vestligt funderede, og hvilken betydning har dette? Hvordan opfattes aktørernes rettigheder set ud fra et retsfilosofisk perspektiv, og hvilke konsekvenser har det? Der er mange spørgsmål, og det er netop (kultur)mødet mellem de universalistiske ideologier, som Børnekonventionen og ILO er ud- 4 ILO Facts on child labour: 4

5 tryk for, og den nepalesiske befolknings konkrete situation, som vil danne genstandsfelt for projektet. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Problemformulering I en diskussion omkring universalisme og kulturrelativisme vil vi undersøge følgende: Hvordan skildres børns interesser i forhold til arbejde på et internatonalt plan, gennem ILO og Børnekonventionen, og hvordan skildres de, i en lokal kontekst i Nepal? Hvilke problemstillinger fremkommer i implementeringen af børns universelle rettigheder i forhold til børn og arbejde i Nepal? Forskningsfelt Vi er klar over, at vi ikke er de første der beskæftiger os med børns rettigheder eller med diskussionen omkring universalisme og kulturrelativisme. Derfor har vi også taget udgangspunkt i allerede eksisterende viden, analyser og diskussioner på dette felt i udvælgelsen af vores fokusområde og teori. ILO har skrevet rapporten Accelerating action against child labour fra 2010, hvor de har undersøgt, hvordan det går med at nå 2016 målet om at udrydde de værste former for børnearbejde. Her kommer det frem, at børnearbejde de sidste fire år har været faldende, men at der stadig er langt igen, før al børnearbejde er forsvundet. En del af rapporten drejer sig om vigtigheden af skolegang, og om at internationale organisationer bør medvirke til, at der skabes en større følelse af ejerskab og ansvar blandt regeringerne for at kunne eliminere børnearbejde. 5 Vi har ikke været interesserede i at finde ud af, hvordan man afskaffer børnearbejde, men i stedet har det været vores hensigt at se på, hvad børnearbejderne mener om dette. Andre igen har undersøgt hvordan man bedst implementerer børns rettigheder, og ikke mindst hvordan NGO er bør forholde sig til rettighedsbaseret udviklingshjælp. Således har Gitte Dyrhagen skrevet specialet Making Human Rights Work in Fragile States, som har haft til formål at undersøge, hvilke dilemmaer NGO er står i, når de forsøger at lave udviklingsarbejde i en svag stat (Dyr- 5 ILO Accelerating action against child labour: 5

6 hagen 2008). Vores interesse er udsprunget af dette dilemma, og vi har valgt at fokusere på en stat, som har underskrevet konventionerne og lavet lovgivning omkring de universalistiske rettigheder. Vi har dog ikke haft fokus på NGO ernes perspektiv, som ofte er baseret på vestlige tanker, men i stedet har vi valgt at se problemet fra børnearbejdernes perspektiv og sammenligne det med statens rolle som aktør for de internationale konventioner. Der findes desuden et hav af analyser og diskussioner omkring det, om menneskerettighederne skal ses som universalistiske eller kulturrelativistiske. Nogle har debatteret menneskerettighederne i lyset af globaliseringen, og især vestens rolle og økonomiske interesser, for eksempel Michael E. Goodhart i artiklen Origens and Universalities in the Human Rights Debate. Vi har valgt ikke at fokusere særlig meget på disse områder, men har i stedet valgt at have fokus på de internationale konventioner og børnene som konteksten. Red Barnets rapport Opening Minds, Opening Up Oportunities, om børns deltagelse i debatten omkring børnearbejde, konkluderer, at det både har en positiv effekt på børnene og deres familier at blive hørt, men også at børnenes holdninger, især dem det er svært at nå, vil hjælpe med at bringe nye perspektiver frem i de stridigheder, der er mellem politiske beslutningstagere. Det er også særligt de forskellige aktørers holdninger i Nepal, vi ønsker at skildre, men til forskel for Red Barnets rapport vil vi have fokus på relationen og komplikationerne mellem den universalistiske og kulturrelativistiske tilgang i implementeringen af børns rettigheder i Nepal. Derudover vil vi også beskæftige os med opfattelserne af rettighederne set fra et retsfilosofisk perspektiv. Dette adskiller vores projekt i forhold til allerede eksisterende undersøgelser. Metode Under udarbejdelsen af projektet har vi gjort os nogle overvejelser omkring valg af litteratur, teorier og den videnskabsteoretiske ramme, som vi forstår skildringen af børnearbejsproblematikken inden for. En af overvejelserne går på, hvordan vi afspejler virkeligheden på bedste måde. Det gør vi ved at bruge nogle videnskabsteoretiske værktøjer, der kan hjælpe os i denne problemstilling. Videnskabsteoretisk menneske- og verdenssyn Det har været vigtigt for os at forholde os til den videnskabsteoretiske ramme, som vi har valgt at bevæge os indenfor, især fordi vi arbejder med dette felt, som har været præget af en modernise- 6

7 ringsteoretisk og normativ forståelsesramme. Derfor benytter vi en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang, da vi mener, at denne er det bedste værktøj i forhold til vores arbejde, og desuden retfærdiggør den, at vi har nogle forforståelser, der er påvirket af traditioner, historie og tanker, og at vi erkender verden ud fra nogle begrebskonstruktioner, som vi ikke kan fralægge os. Vores forforståelser er forankrede i vores kultur og i den vestlige moderne stat. Det er derfor relevant at klargøre de forforståelser, vi havde ved projektets begyndelse, idet det er med disse, at vi er gået til problemstillingen, og de har derfor en betydning for, hvilket projekt vi har lavet (se Fuglsang og Olsen 2009). Vi havde til at begynde med en forforståelse af, at børnearbejde udelukkende var forårsaget af fattigdom, og at Nepals regering ikke havde indført tilstrækkeligt med tiltag i forsøget på at reducere og afskaffe børnearbejde. Det var desuden vores forforståelse, at ILO s konventioner og Børnekonventionen var vestligt orienterede og ikke tog hensyn til alternative opfattelser af kultur. I forbindelse med vores forforståelser har vi gjort os overvejelser omkring de begreber, vi bruger. Når vi i projektrapporten har valgt at bruge betegnelsen u-land, er det i et forsøg på at bruge den betegnelse, det er mest politisk korrekt at anvende om ikke-vestlige lande med en lavere levestandart. Når vi refererer til vesten, definerer vi det som europæiske og nordamerikanske lande og de generaliserede tankegange, som præger disse områder. Hertil bør nævnes, at vi ikke ser den udvikling, vestlige lande har været igennem, som universel eller den eneste måde at forbedrede levevilkår og vækst på. Med disse betegnelser er vi klar over den diskurs, der ligger bag, som en modsætning til de ikke-industrialiserede lande, og at betegnelserne derfor kritiseres for at indskrive sig i en etnocentrisk og vestlig diskurs. Vi ser alle mennesker som lige meget værd, skønt de ikke altid i praksis bliver ligestillede. Mennesker befinder sig i forskellige situationer, afhængigt af den kontekst de befinder sig i, hvilket ikke giver folk de samme muligheder. Relationerne mellem mennesker er det, som er med til at skabe samfundet, og samfundet påvirker også de mennesker, der lever i det. Det vil sige, at vi ikke ser kulturer som lukkede, afgrænsede, statiske enheder, men som gensidigt påvirkede og i vedvarende forandringsprocesser, som påvirkes af såvel individer som institutioner og det omkringliggende samfund samt af globale strukturer. Som løsning på det etnocentriske dilemma, der ofte er forbundet med dette problemfelt, vil den hermeneutiske videnskabsteori være med til at retfærdiggøre, hvis opgaven indeholder etnocentriske slutninger. Vi har et humanistisk verdenssyn, hvor vi ser verden bestående af dynamiske processer, hvor alting hænger sammen og gensidigt påvirker hinanden. Verden kan adskilles i dele, som til sammen udgør 7

8 en helhed, som igen har indflydelse på delene, hvorved den hermeneutiske cirkel ses. Man kan på den måde ikke definere delene eller helheden som vigtigst, da de hver især udgør grundvilkåret for den anden. Da børnearbejdsproblematikken er meget kompleks, og den hermeneutiske metode, som sagt, arbejder ud fra et princip om at forstå delelementer og helhed i sammenhæng, er hermeneutik netop relevant til at klargøre kompleksiteten mellem helhed og delelementer. Dette gøres på baggrund af en tese om, at mening skabes i vekselvirkningen mellem disse elementer (se Fuglsang og Olsen 2004). Med en hermeneutik videnskabsteori har vi klargjort, at vi erkender de forforståelser, vi har, og at de derfor vil have indflydelse på projektet. For at give et så nuanceret billede som muligt af virkeligheden, vil vi bruge en komparativ analyse som værktøj, idet det vil give os mulighed for at se flere forståelser af genstandsfeltet. Fremgangsmåde Formålet med projektet er at lave en kritisk komparativ analyse af skildringen af børns interesser i forhold til arbejde. Her vil vi undersøge børnearbejdsproblematikken set fra det internationale samfunds side, som et udtryk for en universalistisk og vestlig tankegang, og holde det op imod børnearbejdere i Nepal, som et eksempel på den kulturrelativistiske tankegang. Derudover vil vi i et restfilosofisk perspektiv se, hvordan de to poler opfatter implementeringen af rettighederne. Gennem den komparative analyse kan vi således se forskelle og ligheder mellem de to tilgange og mellem det internationale samfund og Nepals skildring af problemfeltet, hvilket giver os mulighed for at sige noget meningsfuldt om de forskellige delelementer i børnearbejdsproblematikken og forstå disse i en helhed. Vi vil analysere problematikken omkring det, at Menneskerettighederne anses som universelle, og se på hvilke implikationer, det kan have i forhold til et land som Nepal, der har andre socioøkonomiske, kulturelle og historiske traditioner og forhold end vesten. Vi er gået deduktivt til problemstillingen, da vi har taget udgangspunkt i teorier omkring universalisme, kulturel relativisme og retsfilosofi for sidenhen at undersøge, hvordan dette forholdt sig i vores case om børnearbejde i Nepal. Vores diskussion omkring tilgangene, samt omkring de problemstillinger som Nepals befolkning udsættes for i implementeringen af de universalistiske konventioner, vil være åben og eksplorativ. Casen er en antropologisk undersøgelse af nepalesisk børnearbejde, hvor børnene, arbejdsgiverne og forældrene selv har haft mulighed for at give udtryk for, 8

9 hvorfor børnene arbejder. Det er en analyse af, hvad der muliggør børnearbejde i det nepalesiske samfund, og vores fokus vil være på børns rettigheder og interesser. Vi vil altså diskutere og analysere forskellige aktørers opfattelser af menneskerettighedstilgangens karakter og rækkevidde, såsom de moralske og lovgivningsmæssige perspektiver. Casen vil som sagt blive inddraget i en komparativ analyse af det internationale samfunds perspektiver på børnearbejde udtrykt gennem Børnekonventionen og ILO s konventioner om arbejdsrettigheder for børn. Vi har som sagt vestlige orienterede forforståelser, i og med at vi lever i en vestlig kultur, hvor langt det meste forskning er forfattet af vesterlændinge. Derfor vil vi forsøge at være kritiske overfor vestens indflydelse i forhold til Nepal, eksempelvis vestens magtposition i forhold implementeringen af de universelle rettigheder. At vi tager udgangspunkt i børnearbejde sker på baggrund af at emnet er særdeles konfliktfyldt og noget, som de fleste i en vestlig kontekst har en meget stærk holdning til, da der i vesten er stor konsensus om, at børn ikke skal arbejde. Derfor er det relevant at klargøre disse perspektiver i en komparativ analyse af, hvordan børnearbejde opfattes i Nepal. Projektet er fortrinsvis af filosofisk og teoretisk karakter. Kildekritik I forhold til vores interesse og forskningsfelt har vi udvalgt adskillige rapporter, som vi har brugt som teori til at trække diskussionen omkring og børns universelle eller kulturrelativistiske rettigheder frem. Desuden har vi brugt dem til at analysere på internationale konventioner samt på vores case om nepalesiske børnearbejderes interesser. Vi vil diskutere, hvad det gør, at vi ikke selv har indsamlet empiri men har taget udgangspunkt i en rapport, som er lavet af andre, for andre. Teorier Vi har i opgaven valgt ikke at have én hovedteoretiker men i stedet at tage udgangspunkt i forskellige akademiske artikler. De fleste af de artikler, vi har benyttet os af og brugt som teori, er skrevet af universitetsprofessorer, oftest inden for udviklingsstudier eller jura, eller folk, der arbejder i NGO er. Dette kan være med til at styrke validiteten, da de således blandt andet har en organisation i ryggen, hvilket også betyder, at de som offentlige personer kan blive holdt til ansvar for deres analyser og holdninger. Desuden har de en stor adgang til viden inden for feltet, hvilket bidrager til en nuanceret og ofte både ideologisk og politisk analyse. Samtidig kan det også gøre det nemmere for os at forstå dem, da de med deres akademiske baggrund eller faglige erfaring tager udgangspunkt i 9

10 ideer, som er bekendte for os. I og med at de fleste af vores teoretikere er universitetsprofessorer, er de artikler, de har skrevet, lavet til et publikum, som i forvejen kender til problematikkerne omkring universalisme og kulturrelativisme. Mange af artiklerne er skrevet som indspark til debatten omkring disse emner og er skrevet i et lidt svært tilgængeligt sprog med brug af mange kilder. Den holdning de fleste af teoretikerne har, afspejler en kritisk stillingtagen til vestens rolle i den globaliserede verden og en stor viden om historie samt om sociale og globale processer. Størstedelen af artiklerne er forholdsvis nye, hvilket har været vigtigt for os, idet diskussionen omkring universalisme og relativisme gerne skulle være så up to date som muligt. Et kritikpunkt er, at al vores teori er lavet af folk fra vesten, hvilket kan være med til at give et ensidigt billede af problemstillingen. Jacob Dahl Rendtorff har vi valgt, fordi han har skrevet bogen Retsfilosofi, som gennemgår dette emne på et introducerende plan. Rendtorff er samfundsteoretiker, har en Ph.d. i filosofi og er lektor på Roskilde Universitet. Hans gennemgang af retsfilosofien har vi suppleret med Chris Browns begreber om positive og naturlige love eller ret, da vi synes, at hans begreber er lettere at arbejde med. Vi har i afsnittet om retsfilosofi også brugt teori af Hanne Petersen, der er professor ved Københavns Universitet og jurist. Hendes teorier har vi valgt at bruge, idet vi synes, at de giver et meget godt billede af, hvilke udfordringer retsfilosofien har i en globaliseret verden. Vi har også valgt at have en undersøgelse af Jens Seeberg med, som handler om forholdet omkring behandling af patienter og om omfanget af asiatiske socio-centriske værdier, som anses for at være en fokusering på familien som beslutningstagere for individet. Vi mener alligevel godt, at vi kan bruge hans undersøgelse til at sige noget om børnearbejde, idet man også her ville kunne have en forestilling om, at børnearbejde til dels skyldes en asiatisk tankegang centreret om familiens bedste. Vi har desuden valgt en artikel af Geeta Chowdhry, som er professor på Northern Arizona University. Hun har fortrinsvist skrevet inden for post-koloniale studier, og den artikel, vi bruger, er især meget kritisk overfor både kulturrelativisme og universalisme og samtidig kritisk overfor den vestlige tankegang. Vi har benyttet materiale fra UNICEF, som har mange års erfaring inden for børnearbejdsproblematikken, samt diverse undersøgelser fra andre NGO er, for at prøve at få et så nuanceret billede som muligt. 10

11 William E. Myers har i mange år været professor på College of Business and Management på University of Maryland, og arbejder med values-based leadership, som går ud på, at få folk til at reflektere over deres idealer omkring et godt samfund. Christian Lund har vi benyttet os af, da han er professor i internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet og har en stor viden inden for området omkring stater og politiske og juridiske institutioner. Vi har valgt denne type af teori, fordi vi synes, at den i forhold til vores problemstilling giver den bedste mulighed for nuance og dybde i debatten omkring universelle eller kulturrelativistiske rettigheder, da dette foregår på et vist filosofisk plan. Men netop det, at mange af teoretikerne både har et teoretisk afsæt og en direkte personlig erfaring med feltet, nemlig u-landenes situation, gør, at vi synes, at disse har været det rigtige valg for os i forhold til problemstillingen i stedet for at vælge en udelukkende filosofisk teoretisk teoretiker. Empiri Vores empiri består af rapporten Child Labour in Kathmandu, Nepal, skrevet af Afke de Groot, som laver research for det hollandske Foundation for International Research on Working Children (IREWOC). Rapporten er en del af et toårigt projekt fra 2008 til 2010, hvor IREWOC har undersøgt de værste former for børnearbejde i Asien. 6 Det er en antropologisk, kvalitativ undersøgelse omkring børnearbejde, og den er lavet for at øge folks bevidsthed og for at påvirke politik på dette komplekse område. Undersøgelsen har til formål at dokumentere virkeligheden for børnearbejdere, der arbejder under de værste former for børnearbejde, undersøge hvorfor børn stadig arbejder under forfærdelige forhold og at identificere den bedste måde, hvorpå statslige organisationer og NGO er kan forholde sig til disse. IREWOC s forskning er fokuseret på børnene, og har en holistisk tilgang, hvor de udforsker børnenes egne synspunkter og udtalelser i den bredere sammenhæng med fattigdom og udvikling, som ikke er lige for alle. De Groot har studeret børnearbejde i tre sektorer i byområderne i Nepal: i murstensvirksomheder, i restauranter og små te butikker, og på markedet i Kathmandu. Disse undersøgelser har han suppleret med feltarbejde i de landsbyer, som nogle af børnene oprindeligt kommer fra, for at prøve at sammenkæde de faktorer, som skubber børnene i arbejde og dem, der trækker dem til byen for at søge arbejde 7. Den normative ramme for 6 IREWOC: 7 se Child Labour in Kathmandu, Nepal side 5 til 7 for udførlig beskrivelse af antal af informanter 11

12 IREWOC s forskning er baseret på etablerede internationale aftaler, navnlig ILO s konventioner nummer 138 og 182 og FN s Børnekonvention. Forskningen foregår i tæt samarbejde med statslige og ikke-statslige organisationer, der er aktive inden for børnearbejde, da de ser det som den mest effektive måde, hvorpå man kan danne bro mellem videnskabelig forskning og politik. Således har de Groot desuden lavet strukturerede interviews med diverse organisationer, herunder NGO er, fagforeninger, ministerier og universiteter. IREWOC s forskning er finansieret af en række hollandske og internationale NGO'er og af hollandske ministerier. Dette, samt at de Groot er vesterlænding, kan have indflydelse på rapportens udformning, som kan have en tendens til at favorisere vestlige tænkemåder. Vi har brugt de Groots rapport til at sige noget om, hvordan nepalesiske børnearbejderes liv er, og vi har især syntes at rapporten har været relevant, da den har haft forskellige aktørers perspektiver på børnearbejderne, og hvad det er, der gør, at de arbejder. Vi ser det som en fordel at have haft adgang til denne rapport i stedet for, at vi selv har skullet indsamle empirien. Dette er dels fordi de Groot har haft langt flere ressourcer til rådighed og derfor har kunnet lave en langt større, bredere og dybere undersøgelse, end vi ville kunne. Desuden synes vi ikke, at der ville have været nogen grund til at lave en lignende undersøgelse, når der foreligger en så omfattende undersøgelse som denne. Til gengæld er vi klar over, at vi måske ville kunne have fået svar på andre ting, hvis vi selv havde stået for undersøgelsen og selv havde bestemt hvilke spørgsmål, der skulle stilles, samt at vi ikke har adgang til det rå materiale, men at de Groot allerede har bearbejdet det i sin rapport. Da vores projekt bygger på de Groots forskning, vil det, når vi i projektet refererer til nepaleserne, kun være en generalisering ud fra de Groots rapport. Vi kan altså kun sige noget om de tendenser, der er i Kathmandu og omegn samt i de tre sektorer, hun har undersøgt: Derfor kan vores analyse af hendes rapport heller ikke bruges til at sige noget generelt om børnearbejdere, kun til at se nogle tendenser, der muligvis også kan ses i andre sammenhænge. De Groots undersøgelse, bruges altså til at undersøge hvordan børnearbejde ser ud på et praktisk plan. For at undersøge de internationalt gældende regler har vi bruget ILO s konvention nummer 138 og 182 samt Børnekonventionen. Disse fungerer som et udtryk for den internationale tankegang. Vi er klar over at det er meget generaliserende, da der eksempelvis er lande, som ikke har ratificeret dem eller lande, som Nepal, der har ratificeret konventionerne, men ikke følger dem. Vi mener dog stadig, at de kan bruges hertil, da konventionerne har stor tilslutning fra eksempelvis 12

13 NGO er, forskere og de fleste af verdens lande. Konventionerne er lavet på baggrund af en overbevisning om, at alle børn er berettiget nogle rettigheder, som konventionerne netop er lavet til at beskytte. Derfor kan vi bruge konventionerne som et udtryk for den universalistiske tankegang. Vi er klar over at konventionerne ikke er fysiske autonome enheder, men er lavet af en sammenslutning af repræsentanter fra regeringer og eksempelvis arbejdsgivere og arbejderbevægelser. Når vi generaliserer og analyserer konventionerne, refererer vi derfor ikke kun til konventionerne, men ligeledes til landene og konsensussen bag. Vi bruger desuden børns interesser og børns rettigheder som synonymer, ud fra vores opfattelse af, at de internationale konventioner anser dem som værende en og samme ting. 13

14 Menneskerettigheder i et retsfilosofisk perspektiv Det er vigtigt at forstå den historiske og filosofiske baggrund, hvorpå børns rettigheder er opstået. Da menneskerettighederne ligger til grund for børns rettigheder, synes vi, at det er vigtigt at forstå baggrunden for menneskerettighedernes opståen og legitimitet. Derfor vil vi i dette afsnit først definere, hvad retsfilosofi er, og kort fortælle om to af de største retninger inden for retsfilosofi ud fra kriteriet om egnethed i forhold til vores problemstilling. Herefter vil vi redegøre for, hvordan og hvorfor menneskerettighederne er opstået, hvad der gør dem legitime, samt hvordan vi kan forholde os til dem i nutiden. Retsfilosofi Retsfilosofi drejer sig om, hvad ret og retfærdighed er, og på hvilket grundlag man skal dømme i retssystemet. Retfærdighed bliver af Rendtorff defineret som den spænding, der er mellem på den ene side loven og på den anden side det, der er godt, sandt og rigtigt, hvilket udspringer af ønsket om det gode liv sammen i samfundet. Dette bunder i en balancegang mellem etik og politik, og mellem idealisme og naturret (Rendtorff 2005: 8ff). Naturret Naturret kan groft defineres ved, at der eksisterer naturlige og objektive moralske principper, som er defineret enten af kosmos eller af menneskets fornuft. Den naturretslige idé er blevet videreudviklet gennem tiden. Man antager enten, at mennesket er interesseret i at gøre det gode, og at man med sin frie vilje vælger dette, fordi det er naturligt, eller også bliver naturretten begrundet ud fra universelle normer, som er grundprincipper, som gælder for alle uanset ens kultur. Det grundlæggende formål med ret er at udøve retfærdighed, og derfor opfattes love ikke nødvendigvis som ret, hvis de ikke bliver opfattet som retfærdige, hvilket bliver defineret af menneskets etik, visdom, moral og fornuft. Lovgivning og politisk etik bliver til på baggrund af hensynet til moralen og menneskers gode liv sammen inden for det politiske fællesskab. I den senere periode indenfor naturretten mente man, at der ikke var universelle standarter for godt og ondt, retfærdigt og uretfærdigt, men at det i stedet var en samfundspagt, som blev indgået, der kunne legitimere disse forestillinger 14

15 (Rendtorff 2005: 13ff). Vi vil i projektet bruge Browns betegnelse naturlige love eller ret om naturrettighedstilgangen (Brown 2007: 45). Retspositivisme Inden for retspositivisme defineres ret af staten som suveræn magt men bygger på en grundnorm, der er i alting (Rendtorff 2005: 56f). Problemet er, at ret kun kan opfattes som sådan, hvis fællesskabet anerkender det, hvilket H. L. A Hart kalder anerkendelsesregelen (rule of recognition). Reglernes gyldighed afhænger af den sociale accept af reglerne, altså sociale forhold og skikke (the social thesis). Det er både menneskers motivation og ydre tvang som gør, at mennesker følger reglerne. Reglerne skal være med til at sikre samfundsudviklingen og social regulering. Der er ikke nødvendigvis en sammenhænge mellem ret og moral (the seperability thesis). Det essentielle er, hvad kriteriet for legalitet er i et givent samfund og, hvilke legitime autoriteter der er i et bestemt retssystem (Rendtorff 2005: 65ff). Den retspositivistiske tankegang vil i projektet blive udtrykt i Browns betegnelse positive love eller ret (Brown 2007: 44). Menneskerettighedernes opståen I alle kulturer findes regler for, hvordan man bør omgås hinanden blandt andet for at sikre et stabilt samfund. Reglerne er et udtryk for nogle af de værdier og den etik, som anses som grundlæggende i samfundet. Menneskerettighedserklæringen bygger videre på en lang tradition om retsprincipper omkring friheder og rettigheder for nogle borgere, der med naturretten kan dateres tilbage til det tredje århundrede før vor tidsregning. I vestlig historie har de mest kendte dokumenter været Den Amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 og den franske revolutions Erklæringen om Menneskets og Borgerens Rettigheder fra Den universalistiske menneskerettighedsidé er opstået på baggrund af sociopolitiske ændringer på globalt plan, såsom demokratisering af forskellige lande, samt en større forbindelse på tværs af stater (Madsen 2002: 96). Desuden havde Anden Verdenskrig, med nazismens rædsler, været med til at vække en kritik af retspositivister og realister, idet disse havde afvist moral som havende betydning for ret. Når man ikke kunne sætte moralske grænser for retten, havde enhver ideologi mulighed for at blive udført. Derfor blev tendensen i stedet at vende tilbage til naturretstankegangen. Menneskerettighedserklæringen blev derfor skrevet med udgangspunkt i naturrettens fokus på respekten for menneskers person, værdighed og frihed. 8 Menneskeret.dk: menneskeret.dk/menneskerettigheder/historie/menneskerettighedernes+udvikling 15

16 Værdighed blev defineret som bestående af frihed og ansvar, og mennesket ses som et moralsk væsen, der har en praktisk fornuft og derfor vil det vælge det gode. Således adskiller mennesket sig desuden fra alt andet. Menneskerettighedserklæringen er også begrundet i en demokratitanke, hvor forudsætningen for at være borger i et demokratisk samfund er respekten for grundlæggende rettigheder. Således er Menneskerettighedserklæringen et udtryk for en tæt forbindelse mellem demokrati og ret, hvor en basal demokratisk legitimitet er bygget på menneskers praktiske fornuft og hensynstagen til det gode for både individet og fællesskabet. Dette er en forudsætning for den retfærdige ret (Rendtorff 2005: 69f). Menneskerettighedserklæringen er dog ikke andet end en hensigtserklæring og er således ikke juridisk bindende. De internationale menneskerettigheder fokuserer på den enkeltes rettigheder i forhold til staten og handler således ikke om forpligtelser over for ens medmennesker. Dette er fordi den moderne stat har overtaget mange af de forpligtelser, som tidligere blev varetaget af familien eller lokalsamfundet. FN har senere vedtaget forskellige konventioner, som er juridisk bindende for de stater, der underskriver dem. FN har desuden institutionaliseret menneskerettighederne ved blandt andet at lave en Menneskerettighedskomité. Man kan klage til komiteen, hvis man mener, at menneskerettighederne er blevet krænket, men den kan ikke dømme juridisk - kun udtale sig og give anbefalinger til at ændre på forskellige forhold. 9 Menneskerettighedernes legitimitet For at folk føler sig forpligtede overfor menneskerettighederne, er det nødvendigt, at de kender deres ansvar og pligter. Dette hænger sammen med, at retfærdighed og humanisme afhænger af folks indsigt og villighed til at opfatte loven som gyldig. Love har brug for et moralsk fundament, og ret kan således ikke virkeliggøres uden etik. Derfor må man, hvis man vil lave verdensomspændende ret, også have verdensomspændende etik, hvilket Brown betegner som et etisk fællesskab (Brown 2007: 42). Global etik kan for eksempel være menneskerettigheder, ansvar og demokrati (Petersen 2002: 150). Menneskerettighederne i dag Rettigheder er blevet revideret og har ændret sig i takt med den historiske kontekst, hvorfor de altid vil være påvirket af den aktuelle verdensopfattelse (Lund 1998: 3). Det vil sige, at hvis vi i dag har 9 Borger.dk: og Menneskeret.dk: menneskeret.dk/menneskerettigheder/historie/menneskerettighedernes+udvikling 16

17 en opfattelse af nogle universelt gældende rettigheder, som noget alle klodens mennesker fødes med, kan denne ændre sig i takt med, at samfundsmæssige og politiske opfattelser forandres, og på den måde skaber en ramme for en revidering af de pågældende rettigheder 10. Derfor er det problematisk at opfatte de universalistiske rettigheder som endegyldige (Lund 1998: 3). Siden menneskerettighedernes opståen er der sket et skift fra den simple ide om, at alle stater grundlæggende er lige, og at man skal bevare respekten for det enkelte menneske, til i dag at være et omfattende og komplekst system af flere systemer og på flere niveauer (Lindholt 2003: 89). Inden for nyere tid er man gået fra et tidsligt perspektiv, hvor man talte om universalisme, til et rumligt perspektiv, hvor man skal handle globalt. Dette har betydning for, hvordan for eksempel vestlige jurister skal omstille deres måde at tænke ret og universalitet, såsom de universelle menneskerettigheder. Tidligere skulle man kun forholde sig til det nationale rum og sprog og en opfattelse af, at den moderne statsret var mere veludviklet end andre tiders retsopfattelser. Nu kan man ikke længere opretholde og legitimere en sådan rangdeling, og alle staters normer kan heller ikke anses for lige gode. I stedet sker der en omfordeling af magten, hvor andre deltagere i globale normative fællesskaber og globale diskurser får en større rolle i forhold til normdannelser, og staterne mister dermed deres eneret på lovgivning, skabelse af ret og magtudøvelse (Petersen 2002: 146f). Ret handler således ikke længere kun om det, der står i loven, men drejer sig også om normer omkring, hvad det rette indhold er. Det er en global kamp for at få magten til at lave love, bestemme hvem der er den rette til at gøre det, og hvem der skal bedømme dette. Vi har i statssamfundet været vant til at tænke ret, som noget der er givet og håndhævet af staten. Men i og med at de statslige retsfællesskabers fysiske og faste grænser bliver overskredet og udfordret, blandt andet via etiske fællesskaber, tvinges vores forståelse af, hvad ret er, også til at ændre sig. I globale retsfællesskaber må man derfor i højere grad beslutte, hvad der er rigtigt eller forkert i de konkrete tilfælde. De fællesskaber, som dannes på tværs af grænserne, er desuden ikke længere bygget på solidaritet men på retfærdighed, og her spiller etik en væsentlig rolle. Tillid kommer til at have en større rolle, idet samfund i dag er præget af forandring og usikkerhed. Tanker om rettigheder og ansvar vil, ifølge Petersen, være til stede i fællesskabet men vil delvist være værdier, der konkurrerer indbyrdes (Petersen 2003: 15ff). 10 Eksempelvis kunne man forestille sig konsensus omkring rettigheden til at leve i en tilstand uden forurening. 17

18 Arbejde, sundhed og skolegang I dette kapitel vil vi beskæftige os med skildringen af børnenes interesser i forhold til den internationale opfattelse af børns sundhed, skolegang og arbejde samt børns egne udtalelser om prioritering af sundhed, skolegang og arbejde. Dette vil vi gøre for at forsøge at forstå, hvorfor børn arbejder, selvom det går ud over deres skolegang og sundhed, som de har ret til bliver sikret. Børns interesser fra et internationalt perspektiv Børnekonventionen og ILO er som sagt eksempler på, hvordan man på internationalt plan opfatter børns interesser i forholdt til skolegang, arbejde og sundhed. Både barnets sundhed og skolegang er højt prioritet i Børnekonventionen. I forhold til sundhed pointerer konventionen, at staten skal sikre, at alle børn har adgang til den bedste mulige sundhedstilstand. Dette sikres blandt andet ved, at de har adgang til rent drikkevand og tilstrækkelig og nærende mad (CRC 1989: art. 24 stk. 3). Derudover skal staten sikre, at børn har ret til en levestandart, som lever op til, at barnet kan udvikle sig fysisk, psykisk, moralsk, åndeligt og socialt. Forældrene er de primære ansvarlige for at give børnene disse muligheder inden for de evner og økonomiske muligheder, de har. Staten skal dog hjælpe forældrene med at give dem økonomisk mulighed for dette, hvis forældrene har økonomiske problemer, og støtteprogrammerne skal især fokusere på mad, bolig og tøj. Hvis der er noget, der går imod børnenes sundhed, beskriver Børnekonventionen at staten skal afskaffe de: traditional practices prejudicial to the health of children (CRC 1989: art. 24 stk. 3). Der tales altså kun om traditionelle praksisser som det, der kunne være med til at forhindre børns sundhed. På baggrund af dette vil vi sige, at Børnekonventionen opfatter det som en kulturbunden tradition, at børn arbejder, idet børnearbejde ifølge dem er en hindring for sikringen af barnets sundhed. Med hensyn til børns skolegang skal grunduddannelse, ifølge artikel 28 i Børnekonventionen, være obligatorisk og gratis, og desuden skal alle have mulighed for at få studie- og erhvervsvejledning. Således lægges der op til at samfundet, hvori disse rettigheder skal implementeres, kan give børnene mulighed for selv at vælge, hvad de vil læse og arbejde med. Staten skal sørge for at børnene opfordres til at gå i skole, så der er færre børn, der dropper ud, og familier skal modtage økonomisk støtte, hvis de har brug for dette for at kunne holde børnene i skole (CRC 1989: art. 28). Uddannelse 18

19 skal sikre The development of the child's personality, talents and mental and physical abilities to their fullest potential (CRC 1989: art. 29 stk. a). Der tales ikke om andre måder, hvorpå børn kan opnå dette, hvilket vi ser som en understregning af, at skolen, ifølge Børnekonventionen, er det eneste sted hvor barnet kan udvikle dets potentiale og personlighed. Det stiller store krav til skolerne, som man i blandt andet Nepal ikke formår at opfylde, hvilket vi vil komme ind på senere. Desuden viser det, at det kræver en slags velfærdsstat, idet familien skal sikres en overførselsindkomst, hvis de mister barnet som arbejdskraft. Børn må ifølge Børnekonventionen ikke blive udnyttet økonomisk og må ikke have arbejde, som er farligt, sundhedsskadeligt, hæmmende for den fysiske, psykiske, åndelige, moralske eller sociale udvikling, eller som gør, at barnet ikke kan uddanne sig. Dette skal ske ved at lave love omkring blandt andet minimumsalderen for ansættelse, arbejdstider og -vilkår, og sørge for, at dette bliver håndhævet og straffet, hvis man ikke føjer reglerne (CRC 1989: art. 32). Disse ting er nærmere beskrevet i ILO s konvention nummer 138, hvor det, i forhold til arbejde, er i børns interesse at gå i skole, og derfor må de først arbejde efter, at de har fuldført skoletiden (ILO 1973: art. 2). Alderen for, hvornår et barn må arbejde, er bestemt af hvert enkelt land, men må mindst være 15 år, og i kortere perioder må den nedsættes til 14 år, hvis landets økonomi og uddannelsesfaciliteter ikke er tilstrækkeligt udviklede. Det er dermed ikke i børns interesse at arbejde, men hvis det er nødvendigt, må de gerne udføre let arbejde i alderen mellem 13 og 15 år, hvis ikke det påvirker deres sundhed og skolegang (ILO 1973: art. 7). Det vil sige, at de to punkter, som er en ret til, at der ikke må være forhold som medfører en negativ påvirkning af skolegangen eller sundheden, ligestilles. Det er altså lige så slemt at have et arbejde, som skader barnets helbred, som at have et arbejde, der påvirker skolegangen negativt. Årsager til at børn arbejder og børnearbejdernes vilkår Selvom Nepal har ratificeret en række konventioner om afskaffelsen af børnearbejde, er der langt fra målet til virkeligheden. I Nepal er der som sagt ca. 2 millioner børn, der er børnearbejdere hovedsageligt børn fra landområderne. Der er forskellige ydre omstændigheder, som gør, at de er endt som børnearbejdere, og der er forskellige grunde til, at børnene prioriterer arbejde højt. En af grundene til, at børn arbejder, er fattigdom. Den eneste måde hvorpå familien kan overleve kan være, ved at alle hjælper til. Derudover kan barnet være tvunget ud i fattigdom af forskellige 19

20 årsager. Forældrene kan for eksempel være døde, en af forældrene er rejst bort, har giftet sig med en anden, og derfor bliver børnene overladt til sig selv, eller barnet kan have været udsat for vold i hjemmet og er derfor flyttet væk. Det kan også skyldes en af forældrenes alkoholmisbrug og gældsættelse, eller at der er for mange børn i familien, til at forældrene kan betale for mad og uddannelse til alle børnene (de Groot 2010: 65). I disse tilfælde er det livsnødvendigt for børnene at arbejde. For familier på landet kan behovet for kontanter også være en faktor, der gør det nødvendigt at have et familiemedlem, som arbejder i byen. Landbruget giver ikke altid nok, og familierne kan have brug for penge til at købe tøj, betale skolegang, medicin eller andet (de Groot 2010: 44). Det er dog ikke alle børnearbejdere, som arbejder fordi deres økonomiske bidrag er livsnødvendigt for familien, eller fordi deres forældre tvinger dem. Derimod er nogle børn tiltrukket af den mere moderne livsstil, de kan have i byen uden forældre eller lærere, som siger, hvad de skal gøre. De kan i stedet være sammen med deres venner og selv tjene lidt penge. Dette er for mange mere tiltrækkende end livet på landet, hvor der ikke er meget arbejde, og hvor der ikke længere er børn tilbage, som de kan lege med, da flere er taget til byen. Nilam, en dreng på 13 år, udtrykker det således: here [i byen] I have many friends. In the village I am lonely, because many people are working here (de Groot 2010: 40). Det er således en tendens, der bider sig selv i halen og er svær at komme ud af. Det er ikke altid, at forældrene bifalder beslutningen om, at deres børn vil til byen og arbejde, men børnene ser ud til at have meget at skulle have sagt i den sag. Ofte bunder dette i forældrenes uvidenhed omkring livet i byen, da de ikke har haft økonomiske muligheder til at rejse fra landsbyen. Derfor bygger deres viden på, hvad de har set i fjernsynet, eller hvad andre har fortalt dem. Som en mor, hvis døtre er rejst til byen, siger: I don t know what is in Kathmandu, but the neighbours say that everything is nice there (de Groot 2010: 72). Ofte er der pyntet lidt på historierne omkring livet i byen, og der fortælles kun om alt det rare. Således er det ikke altid nogen særlig velovervejet proces at sende eller bringe børnene til byen, netop fordi forældrene mangler information og derfor bare gør, som andre har gjort før dem. De børn, der selv vælger at tage til byen og arbejde, har ofte venner eller bekendte, som allerede arbejder i Kathmandu, og som har opfordret dem til at komme, og som kan hjælpe dem i gang. De Groot fortæller om Teek på 12 år, som var kommet til Kathmandu for at besøge sin bror, der havde arbejdet i mange år. Teek gik i skole i landsbyen, hvor han kom fra, men efter så småt at have begyndt at arbejde på markedet havde han ikke nogen intentioner om at tage tilbage til landsbyen; Even though his family would be able to provide him with food and education, he chose to enjoy 20

21 his life in Kathmandu with his brother and other friends from the village (de Groot 2010: 40). Teek har altså en anden prioritering end ILO og Børnekonventionen, idet han værdsætter det at arbejde højt. Han prioriterer det endda højere end både sundhed og skolegang, som han kunne få, hvis han blev hos sin familie i landsbyen. En anden dreng er delvist enig i denne prioritering: I like to live in Kathmandu. I always found a place to sleep and to have food. There are many friends here, so it is fun (de Groot 2010: 59). Hans prioritering af arbejde bygger på, at han kan har en social omgangskreds, og at han kan finde mad og et sted at sove for på den måde at sikre sin sundhed. Det vil sige, at han prioriterer sundheden over skolegangen, muligvis fordi hans egne forældre ikke kan give ham dette, og fordi staten heller ikke støtter dem. Begge drenge er altså enige i, at de er mere interesserede i at arbejde end i at gå i skole. Dermed er forestillingen om arbejde ikke så entydig, som det fremgår hos ILO og Børnekonventionen. De Groots undersøgelse viser desuden at: In reality, children do a variety of work in widely divergent conditions. The work takes place along a continuum. At one end of the continuum, the work is beneficial, promoting or enhancing a child s physical, mental, spiritual, moral or social development without interfering with schooling, recreation and rest. On the other end, it is palpably destructive or exploitative (de Groot 2010: 1). Det er altså ikke alle former for børnearbejde, som nødvendigvis skal elimineres, noget kan være godt for børnene og ligefrem gavne deres udvikling. Dette kommer også til udtryk i og med at mange af børnene fra hendes undersøgelse, som sagt, vælger skole og sundhed fra til fordel for arbejde. Det er dog vigtigt at skelne, hvor grænsen går mellem arbejde der er en socialisering af børnene, er med til at opdrage dem, og hvor de kan hjælpe til i familien, og så hvor arbejde er inhumant og der i virkeligheden er tale om udnyttelse. En undersøgelse lavet af Red Barnet Sverige viser, at størstedelen af børnearbejderne ikke ønsker, at børnearbejde bliver afskaffet. De vil i stedet hellere have, at der blev bedre arbejdsforhold, sådan at de fortsat kan overleve, opretholde deres selvværd og respekt, men så de samtidig også kan have mulighed for, både at lære og at lege (Chowdhry 2006: 241). I stedet for at forbyde børnearbejde, ville en mulighed derfor være, at lovliggøre det. På den måde ville man muligvis lettere kunne sørge for bedre vilkår for de børn, som, af den ene eller anden grund, arbejder (se Chowdhry 2006: 241). Udnyttelse af børn mener vi ikke er arbejde, og det skulle forbydes. Det ville kunne være med til at samle fokus omkring bedre arbejdsvilkår for de børn, der ser det som nødvendigt at arbejde, og 21