Epikondylit (lateral og medial)
|
|
- Bo Jeppe Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Epikondylit (lateral og medial) Definition Epikondylit eller epicondylalgi er en smertevoldende tilstand lokaliseret til tilhæftningen af underarmens ekstensorsener henholdsvis fleksorsener på den laterale eller mediale humerusepikondyl (indvendige / udvendige overarmskno)(1). Synonymer: Tennisalbue (lateral) og golfalbue (medial epicondylit). Patoanatomi: Ved længerevarende epikondylit udvikles der tendinose (angiofibroblastisk degeneration - fibroblastisk og vaskulær hyperplasi samt abnorm kollagendannelse). Ved akut epikondylit muligvis reaktiv inflammation, men ellers findes normalt ikke inflammatoriske forandringer (2, 3, 4). Diagnostiske kriterier Incidens/præva lens Arbejdsrelatere t ætiologi Anden ætiologi Individuel sårbarhed En klinisk diagnose defineret ved symptomer i form af smerter og objektive fund i form af direkte og indirekte ømhed af laterale eller mediale humerusepikondyl. Såvel smerter som ømhed skal være mere end blot minimale (5). Epikondylit er klassificeret som specific Complaint of Arm Neck Shoulder (6). Vekslende angivelser afhængig af om selvrapporterede albuesmerter medtages, eller om der alene tales om lægediagnosticerede tilfælde. Incidens for lateral epikondylit omkring 1-2 % per år. Prævalens 1-3 %. Medial epikondylit sjældnere, under 1% (1,7). Lateral epikondylit forekommer hyppigere i manuelt betonede erhverv, fx i slagterier, træ- eller metalindustri og håndværk. Evidens for association med kombineret belastning, hvori indgår kraftfulde og repetitive albuebevægelser. Nogen evidens for bevægelser i yderstillinger af håndled. Usikker evidens for vibration og statisk belastning. Der er tegn til eksponeringsrespons relation ved stigende grad af kombineret belastning. Samtidigt psykosocialt belastende arbejdsforhold med ringe kontrol med arbejdssituationen og lav støtte er muligvis forbundet med højere forekomst. De fundne associationer varierer en del, men er ofte med RR i størrelsesordenen 2 (5,7,8,9,10). Belastninger som nævnt ovenfor i privatliv eller fritid bør erindres. Lateral epikondylit forekommer jævnligt, også uden at relevant eksponering kan identificeres, og albuesmerter kan indgå i andre sygdomsbilleder, fx som debutsymptom ved systemsygdomme som reumatoid artritis eller coronar hjertesygdom (sjældent). Overhyppighed er rapporteret blandt rygere (7). Dårligt belyst. Sammenhæng mellem diabetes og tendinopati er kendt for skulder, men ikke albue (11). Udredning og rådgivning Eksponering Beskrivelse af ansættelser med hånd og armbelastninger med hensyn til kraftudøvelse (vægt), stilling (ekstension, fleksion, pronation, supination), repetitivitet (cyclustid) og varighed, inklusiv eventuel længerevarende statisk belastning og særligt kombinerede belastninger. Der lægges vægt på belastningerne det seneste 5 år og i særlig grad det seneste år før symptomdebut. Forværrende forhold som nye uvante opgaver, tidspres og manglende aflastningsmulighed / pauser i nær tidsmæssig relation til symptomernes opståen. Endvidere eventuel
2 fritidseksponering. Helbred Symptomer: Belastningsudløste laterale albuesmerter, eventuelt også hvilesmerter. Blandt patienter med tennisalbue angiver en betydelig større andel (sammenholdt med populationskontrol) samtidige smerter i underarm/håndled og eller skulderregion (12), og der er ofte udstråling til radiale del af underarmen. Smerterne kan eventuelt være søvnhindrende. Symptomerne kan starte snigende, gradvist eller mere pludseligt. De veksler ofte i intensitet over dage, uger eller måneder. Kliniske fund: Sjældent hævelse og misfarvning. Altid direkte ømhed på eller umiddelbart distalt for laterale (eller mediale) epikondyl, dvs. tilhæftningen af underarmens ekstensor- (eller fleksor-) muskelgruppe. Ved lateral epikondylit desuden indirekte ømhed ved ekstension af håndleddet mod modstand, eller håndtryk. Ved medial epikondylit indirekte ømhed ved fleksion af håndleddet mod modstand. Håndtrykskraften kan være reduceret (vigorimetri) i forhold til den uafficerede arm (eventuelt smertebetinget). Der er oftest ledsagende ømhed proksimalt i underarmens ekstensormuskelgruppe, hvor der eventuelt udløses lettere paræstesier, undertiden med udstråling gående distalt til fingrene. Hvis dette er særligt fremherskende eller ved distinkt ømhed over Frohses arkade 5-6 cm distalt for epikondylen, overvejes entrapment af nervus radialis. Indskrænket bevægelighed i albuen må give anledning til differentialdiagnostiske overvejelser. Systematisk undersøgelse af nakke-skulderregion, håndled og hånd indgår altid. Evt. parakliniske undersøgelser foretages kun på særlig indikation (mistanke om inflammatorisk reumatisk lidelse eller entrapment, det vil sige eventuelt ANA, CCP, CRP, nerveledningsundersøgelse afhængig af hvilken lidelse der mistænkes). Røntgenundersøgelse og MR-skanning kan i sjældne tilfælde anvendes på mistanke om strukturelle forandringer i albueleddet(13). Differentialdiagnoser: Myofascielle smerter i nakke-skulder med meddelt smerte, cervical lidelse. Ved lateral epikondylit radialtunnel og pronator teres syndrom, ved medial epikondylit ulnaris neuropati (cubital tunnel syndrom). Diagnosekoder Prognose og prognostiske faktorer M77.1 Epicondylitis lateralis M77.0 Epicondylitis medialis På henvendelsestidspunktet har de fleste over kortere eller længere tid selv søgt at afhjælpe smerterne gennem aflastning af forskellig art. Utallige behandlingsmodaliteter anvendes(1). Der er fortsat ingen behandling, heller ikke nyere, der hidtil har vist andet end kortvarig lindrende effekt, og der er ikke evidens en bestemt konservativ behandlingsform er bedre end andre(14), ligesom effekten af kirurgisk behandling endnu ikke er dokumenteret i RCT. I de fleste tilfælde sker formentlig "spontan" opheling uanset given behandling. Smerterne har et udpræget fluktuerende forløb over uger, måneder og eventuelt år, med belastningsrelateret genopståen. Over 80 % af nyopståede tilfælde set i almen praksis opnår bedring eller er raske efter et år. Manglende bedring efter et års opfølgning er signifikant øget ved manuelt betonet og fysisk belastende arbejde. Fortsatte smerter efter 1 år er hyppigere ved affektion af den dominante arm og ved kraftige smerter fra starten. Tidligere tilfælde med albuesmerter og bekymring (worrying) er ligeledes forbundet
3 med dårligere resultater ved 1- års opfølgning (14,15,16,17). Rådgivning Der findes ikke dokumentation for at total aflastning er krævet, endsige gavnlig, ligesom der ikke er dokumenteret effekt af længerevarende sygemelding, som snarere bør frarådes. Behandlingen sigter på smertereduktion og funktionsforbedring. Trods mangelfuld evidens fra litteraturen for arbejdspladsintervention indtager ergonomisk råd og vejledning en central plads. Således samtale om reduktion eller modifikation af uhensigtsmæssig belastning (ændring af arbejdsfunktion, rotation, omplacering, evt. jobskifte), særligt i restitutionsfasen, eventuelt også på længere sigt. Virksomhedsbesøg kan overvejes (18,19, Dick FD).. Administrative forhold Anerkendelseskri Anmeldelse til ASK og AT ved relevant eksponering. terier Epikondylit er på E-listen. C.4. Anerkendelseskriterier: 1) Diagnose: De diagnostiske kriterier skal være opfyldt. 2) Påvirkning: Kraftfulde og repetitive arbejdsbevægelser. Kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger. Kraftfuldt statisk arbejde. Se nærmere i ASK Vejledning om erhvervssygdomme: %20arbejdet/Hvad-er-en-arbejdsskade/Erhvervssygdomme/Sygdomme-ialbuen/uddybende-beskrivelse.aspx AT vejledninger om ensidigt belastende arbejde Dokumentation Referencer: 1. Shiri R, Viikari-Juntura E. Lateral and medial epicondylitis: Role of occupational factors. Best Pract Res Clin Rheumatol 2011 feb;25(1): Kraushaar BS, Nirschl RP. Tendinosis of the elbow (tennis elbow). Clinical features and findings of histological, immunohistochemical and electron microscopy studies. J Bone Joint Surg Am 1999 feb;81(2): Coombes BK, Bisset L, Vicenzino B. A new integrative model of lateral epicondylalgia. Br J Sports Med 2009;43: Ahmad Z, Siddiqui N, Abdus-Samee M, Tytherleigh-strong G, Rushton N. Lateral epicondylitis. A review of pathology and management.bone Joint J 2013;95- B: Kryger AI, Lassen CF, Andersen JH. The role of physical examinations in studies of musculoskeletal disorders of the elbow. Occup Environ Med 2007;64:
4 6. Huisstede BMA, Miedema HS, Verhagen AP, Koes BW, Verhaar JAN. Multidisciplinary consensus on the terminology and classification on complaints of the arm, neck and/or shoulder. Occup Environ Med 2007;64: Shiri R, Viikari-Juntura E, Varonen H, Heliövaara M. Prevalence and Determinants of Lateral and Medial Epikondylitis: A Population Study. Am J Epidemiol 2006;164: Pedersen LK, Jensen LK. Sammenhæng mellem erhverv og albuesmerter, epikondylitis. Ugeskr Læger 1999;161(34): Walker-Bone K, Palmer K, Readin IC, Coggon D, Cooper C. Occupation and epicondylitis: A population-based study. Rheumatology 2012 febr;51(2): van Rijn RM, Huisstede BMA, Koes BW, Burdorf A. Associations between work-related factors and specific disorders at the elbow: a systematic literature review. Rheumatology 2009;48: Burner TW, Rosenthal AK. Diabetes and rheumatic diseases. Current Opinion in Rheumatology 2009,21: Haahr JP, Andersen JH. Physical and psychosocial risk factors for lateral epicondylitis: a population based case-referent study. Occup Environ Med 2003;60: van Kollenburg JAPA, Brouwer KM, Jupiter JB, Ring D. Magnetic resonace imaging signal abnormalities in enthesopathy of the extensor carpi radialis longus origin. J Hand Surg 2009;34A: Sims SE, Miller K, Elfar JC, Hammert WC. Non-sugical treatment of lateral epicondylitis: a systematic review of randomized controlled trials. Hand (NY) 2014 Dec;9(4): Haahr JP, Andersen JH. Prognostic factors in lateral epikondylitis: a randomized trial with one-year follow-up in 266 new cases treated with minimal occupational intervention or the usual approach in general practice. Rheumatology 2003;42: Bot SDM et al. Course and prognosis of elbow complaints: a cohort study in general practice. Ann Rhem Dis 2005;64; Feleus A et. Al. Prognostic indicators for non-recovery of non-traumatic complaints at arm, neck and shoulder in general practice 6 months follow-up. Rheumatology 2007;46: Johnson GW, Cadwallader K, Scheffel SB, EpperlyTD. Treatment of lateral epikondylitis. American Family Physician 2007;76: Schmidt N, van der Windt DAWN. Tennis elbow in primary care. BMJ
5 2006;333: Lateral og medial epikondylitis, arbejdsbetinget, Lægehåndbogen Forfatter: Jens Peder Haahr, Arbejdsmedicinsk klinik Herning, dec og januar 2015 Review Ole Carstensen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, 2015 Redaktør Ole Carstensen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Dato 8. september 2015 Revideres 8. september 2018
Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser
Albuesmerter Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis og forekommer hos 1.3% af befolkningen Hunskår 1997. Den skyldes ofte inflammation af senefæsterne til m.
Læs mereKlinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.
ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom
Læs mereHÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)
HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst
Læs mereMedforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010
Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter. Arbejdsmedicinsk afdelings 25 års jubilæum Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk
Læs mereArbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.
NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og
Læs mereI foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereDansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018
Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Lars Brandt ledende overlæge ph.d Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Arbejdsmedicinske klinikker
Læs mereOlecranonfrakturer Litteraturstudie og cases
Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases fra 2005-2006 Jon Vedding Nielsen Dyrlæge Forekomst Overordnet en ikke hyppig lidelse Hyppigste fraktur af de lange knogler Anamnese Akut opstået støttehalthed
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereUnderarm, hånd- og håndledssmerter
Underarm, hånd- og håndledssmerter Indledning Smerter i underarm, håndled og fingre er normalt problemer, der bliver noget stedmoderligt behandlet. Naturligvis har ingen af os problemer med at behandle
Læs mereTrochantersmertesyndrom
Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereMuseskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100
Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader
Læs mereArbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008
Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereForebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering
Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering Susanne Wulff Svendsen Forskningsoverlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mereSkulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
Læs mereEpicondylitis lateralis Tennisalbue
Epicondylitis lateralis Tennisalbue Indhold 1. Definition og årsager...1 a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode...1 b. Ætiologi...1 c. Patogenese...1 2. Diagnose...2 a. Symptomer...2 b. Kliniske fund...2 c.
Læs mereHvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde. Resume og hovedkonklusioner
Hvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde Resume og hovedkonklusioner 23.09.2009 Medlemmerne af ekspertpanelet Ole Olsen, seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs merePatientvejledning. Tennisalbue og golfalbue
Patientvejledning Tennisalbue og golfalbue De sener, som gør os i stand til at bøje og strække håndleddet, hæfter ved knoglefremspringene på yder- og indersiden af albuen. Opstår der smerter i albuen,
Læs mereHVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Læs mereFyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere
Fyraftensmøde om hånd- og skulderskader for bioanalytikere den 30/8 2018 Hør om den nyeste forskning indenfor muskel-skelet besvær Begreberne forebyggelse og behandling Sammenhænge imellem det fysiske
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereI... Dato: 20. april 2017 ~... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de supplerende stillede spørgsmål således:
I, RETSLÆGERÅDET Adelgade 13 1304 København K Telefon: 33 92 33 34 Telefrue 39 20 45 05 J.nr. I 50E/E3-02461-2016 /alp 4 /, " \t{, 'i - ", I... Dato: 20. april 2017 t' Østre Landsret Bredgade 59 1260 København
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereTennisalbue. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Tennisalbue Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 2 Operation for tennisalbue/golfalbue (epicondylitis lateralis/medialis humeri) De sener
Læs mereVejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven
Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereErgonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Læs mereSTarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereOBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT
OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE
Læs mereMålepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mereStudieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 316 Forår 2017 Emne Dato Lektion
Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 316 Forår 2017 Emne Dato Lektion Nr. Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik Lokale Underviser 24.04 1-2 A.135 SAM Litteratur
Læs mereForebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter
Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter 2015 v. Jørn Fryd Program: Kl. 15.15-16.30: Oplæg om forebyggelse af nerveskader på operationspatienter v/ Jørn. 16.30-16.45: pause 16.45-17.50:
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereA-kursus Middelfart 2014
A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereStudieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale
Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur
Læs mereSyddansk Universitet. Muskeltest - arbejdsrelaterede symptomer i overekstremiteten Jepsen, Jørgen Riis. Published in: Månedsskrift for almen praksis
Syddansk Universitet Muskeltest - arbejdsrelaterede symptomer i overekstremiteten Jepsen, Jørgen Riis Published in: Månedsskrift for almen praksis Publication date: 2014 Link to publication Citation for
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereKlinisk vejledning for depression
Klinisk vejledning for depression Morten Vejs Willert, cand.psych., ph.d. Dansk Ramazzini Center Medicinsk Center Inddeling 1. Depression en afgrænsning 2. Depression og arbejde 3. Kausalitet, vedligeholdelse
Læs mereAktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereKellgren & Lawrence TFJ. TFJ Gr 1-4 PFJ ekskluderet. Alder, BMI, sport,
næ OA og knæliggende arbejde onfounderkontrol Anderson, 1988 Felson, 1991 Vingård et al, 1991 Vingård et al, 1992 Schouten et al, 1992 Cooper, 1994 Sahlström, 1997 Sandmark, 2000 Coggon, 2000 5193 ; 315
Læs mereHypermobilitet hos børn og unge hvad ved vi?
Som børnefysioterapeut støder man ofte på børn og unge med hypermobile led, og der kan ofte, både blandt fagpersonale og forældre/pårørende, opstå tvivl om hvordan man bedst forholder sig til påstande
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereHVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Læs mereTitel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi
Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereDialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Trange arbejdspladsforhold
Trange arbejdspladsforhold Film om trange pladsforhold Du må godt arbejde under trange arbejdspladsforhold, men kun hvis arbejdet kan planlægges, så det ikke udgør en risiko. I filmene her er der to eksempler
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereTennisalbue BAGGRUND. Tennisalbue af Lina Holm Ingelsrud, PT, Cand. Scient i fysioterapi. Udarbejdet for Dansk Selskab for Sportsfysioterapi
1 Tennisalbue BAGGRUND Tennisalbue er en skade der opstår hos 1-3% af den almene befolkning (Coombes et al., 2009, Hume et al., 2006, Shiri et al., 2006). Prævalensen rapporteres at være højere ved alder
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:
Læs mereForebyggelsesindsatser og erfaringer.
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs merePATIENTVEJLEDNING FROSSEN SKULDER
PATIENTVEJLEDNING FROSSEN SKULDER Frossen skulder Ved frossen skulder forstår man en lidelse i skulderens ledkapsel medførende bevægeindskrænkning og smerter i skulderregionen. Årsagen til frossen skulder
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereNeuropædiatriske indsatser. Ulrike Dunkhase-Heinl SLB Kolding
Neuropædiatriske indsatser Ulrike Dunkhase-Heinl SLB Kolding Neuropædiatrikse opgaver stille diagnosen CP indrapportere data i den neuropæditriske CPOP protokol kommunikere med familien om diagnose, prognose,
Læs mereOperation for kompression af nervus ulnaris
Patientinformation Operation for kompression af nervus ulnaris Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 Ortopædkirurgisk ambulatorium Kontaktsygeplejerske: 2 Operation for kompression af
Læs mereGenoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital
Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi
Læs mereMeniskoperation Patientinformation
Meniskoperation Patientinformation Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Menisk Ydre Et knæled indeholder 2 menisker- en indre og ydre menisk Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereTennisalbue Patientvejledning
Tennisalbue Patientvejledning 002 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - yderside Lysis nervus radialis På ydersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus radialis), som tager sig af følesansen især til
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereLØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK?
LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? THE FOOT PRONATION GUY... RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN å ø ø ø ø LØB ER POPULÆRT 35 30 25 20 15 10 5 0 1975 1993 1998 2004 2007 2011 Andelen af den voksne Danske befolkning der
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede armlidelser
Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser 26. februar 2003 1. Indledning I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, som er optaget som bilag 1 i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme,
Læs merePacing Hvad er pacing?
Pacing Inge Ris, Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering Fysioterapi og smerteklinik, Odense iris@fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad er pacing? Pacing som begreb stammer
Læs mereNakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereNKR for hofteartrose
NKR for hofteartrose Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik Søren Thorgaard Skou Fysioterapeut, ph.d. Forskningsansvarlig Fysio- og Ergoterapi Slagelse/Næstved/Ringsted
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mereRegion Hovedstaden September 2014
Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante
Læs mere3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen
Læs mere