Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Dansk A Benedikte F. Rostbøll/Stine Agergaard Kristensen 2daA414 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Introduktion til genre, tekstanalyse og skriftlig fremstilling Grammatik og sprogrigtighed Kommunikationsanalyse og argumentationsanalyse Retorik den virkningsfulde tale Medieværk Alle tiders folkeviser Tværfagligt projekt: Kulturmøder Litteraturhistorie: fra middelalderen til Det Moderne Gennembrud Reklameanalyse og billedanalyse

2 Nyhedsformidling Det Moderne Gennembrud Nedslag i det 20. århundrede og samtidens litteratur

3 1 Introduktion til genre, tekstanalyse og skriftlig fremstilling Kernestof: Lyrik, epik og dramatik Lyrik: Søren Ulrik Thomsen: Af: Det værste og det bedste (2002): Det værste er at få et kærlighedsbrev fra en kvinde man aldrig kan elske og København er bedst sidst i juli Kirsten Hammann: Jeg er så træt af min krop og Jeg civiliserer mig om morgenen fra Mellem tænderne (1992). Lone Hørslev: Jeg bekæmper en trang til at fra Jeg ved ikke om den slags tanker er normale (2009). St.St. Blicher: Præludium fra Trækfuglene, Tove Ditlevsen: Umoralsk vise fra Pigesind, Klaus Rifbjerg: Nygift og Børnehave fra Under vejr med mig selv, Epik, noveller: Ernest Hemingway: Kat i regnvejr, 1925 (verdenslitteratur i oversættelse). H.C. Branner: Et barn og en mus, Martin A. Hansen: Agerhønen, Naja Marie Aidt: Som englene flyver, interview Den farlige længsel. Helle Helle: En stol for lidt og Fasaner fra Rester, 1996, og interview med Helle Helle Jeg afprøver hvor lidt der skal til, Information d Peter Seeberg: Argumenter for benådning fra Argumenter for benådning, Dramatik: s i første akt af Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, Eventyr: H.C. Andersen: Fyrtøjet, folkeeventyr: Slangen og den lille pige Myte: Skabelses- og syndefaldsmyten, 1. mos. Kap Allegori: Karen Blixen: Livets Veje fra Den afrikanske farm, Øvelser i stilistik Første fællesværk: Karen Blixen: Babettes Gæstebud, 1952 (bograpport). Film om Karen Blixen: Karen Blixen en fantastisk skæbne Supplerende stof: Genreskema fra Søren Lindskrog og Susanne Maarbjerg Skriv godt skriv i genrer, Alfabeta 2012, s. 4-5.

4 Introduktion til Litteraturhåndbogen, dens forfatterbiografier og leksikonartikler.. Diverse hjemmesider (se Fronter). Introduktion til de tre hovedgenrer: Epik, lyrik og dramatik Introduktion til digtanalyse, novelle-analyse, aktantmodel. Introduktion til forskellige typer af eventyr: Folkeeventyr, kunsteventyr og eventyrets tre-leddede komposition. Læreroplæg om stilistik: Metafor, sammenligning, personificering, besjæling, anafor, epifor, apostrofe, allegori, symbol (især dyret som symbol i en række af de læste noveller). Jan Sørensen: Retoriske former. Troper og figurer (s , ) i Stilistisk analyse (2010). Øvelse i at skrive en redegørelse: Om redegørelse s (minus s.17) i Søren Lindskrog og Susanne Maarbjerg Skriv godt skriv i genrer, Alfabeta Om minimalisme (se Fronter). Omfang Særlige fokuspunkter 25 lektioner af 50 min. Tekstanalyse. Genrebevidsthed. Novellen som genre: Den uhørte begivenhed, undertekster. Aktantmodellen og eventyrets treleddede komposition. Lyrikkens billedsprog. At skrive en redegørelse (Skriftlig øvelse: Redegørelse for Mixede børn har fordele fra Skriv godt, skriv i genrer).

5 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, afløst af gruppearbejde og lejlighedsvis par-arbejde. Øvelser i oplæsning og mundtlig fremlæggelse

6 2 Grammatik og sprogrigtighed Interne papirer = 20 A4 sider + diverse tests og øvelser Omfang Særlige fokuspunkter 20 lektioner af 50 minutter Sprog. Grammatiske grundbegreber. Kompetencer: Beherskelse af et grammatisk korrekt dansk Progression: Vi arbejder med grundlæggende grammatik bl.a. ordklasser (substantiver, verber, adjektiver, adverbier) sætningsled (syntaks), hoved- og bisætninger, genkommende grammatiske problemer (nutids-r, sammensatte ord, hans/hendes/sin, ligger/lægger etc.). Kurset er af stigende sværhedsgrad og der er øvelser for hvert introduceret begreb. Væsentligste arbejdsformer Pararbejde, skriftligt arbejde, tavle, klasseundervisning. Temaet blev læst sideløbende med tema 2-6, dels for variationens skyld, dels for ikke at introducere for mange begreber på én gang. Et eller to grammatiske grundbegreber om ugen (ca. 1 lektion om ugen).

7 3 Kommunikationsanalyse og argumentationsanalyse Kernestof: Grundbog: Peter Heller Lützen: Det sproglige i dansk, Dlf Kap. 1. s. 9-25: Tekst og kontekst, sprogets kommunikative funktioner, sproghandlinger. Kap. 5: s : (Hoved)påstand og belæg. Forskellige former for argumentation. Autoritet, ordvalg, erfaring etc. Denotation og konnotation. Øvelse fra arbejdshæftet: Ved Betinas konfirmation s (genretræk, modtagertyper, kontekst). Øvelse: Dilemma: Rumskib. Erik Meier Carlsen: Privatlivets fred truet, BT aug Argumentationsanalyse. Omfang 20 lektioner af 50 min. Særlige fokuspunkter Tekst og kontekst (verbal-, situations- og kulturel kontekst). Kommunikationsmodellen: Afsender, tekst/medie og modtager (ideal og faktisk modtager). Talesprog og skriftsprog. At finde tekstens hovedpåstand og belæg. At skelne mellem forskellige argumenttyper: Autoritet, mængde, gendrivelse, sammenligning, manipulation, generalisering etc. Kompetencer: Teoretisk indføring i argumentationsteknik og praktisk afprøvning i forbindelse med forskellige tekster og rollespil. Progression: Tekstbearbejdning af stigende sværhedsgrad.

8 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, rollespil. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 4 Retorik den virkningsfulde tale Kernestof: Ellen Holmboe (Dlf): At argumenter for en holdning: De tre appelformer: Patos, logos og etos. Hanne Ditmer og K.B. Jessen: Retorik (Systime 1994): De tre klassiske taletyper (den politiske tale, retstalen, lejlighedstalen), retorikkens 5 arbejdsområder (inventio, dispositio, memoria, actio), den retoriske fremstilling: Logos, Pathos og Ethos. Anne Katrine Lund: Mundtlig formidling, 1997: Kritik er mere end ris, Pentagram: Taler, emne, omstændigheder, tilhører, sprog. Barack Obama: Sejrstale efter præsidentvalget ( ) Dronningens nytårstale 2010/11. Uddrag af diverse taler. De tre prøvegenrer med henblik på den skriftlige eksamensopgave. Skriftlig eksamensopgave: Sprog som påvirkning (retorik), eksamenshæfter maj 2008.

9 Omfang Særlige fokuspunkter 15 lektioner af 50 min. Kompetencer: - At kunne definere de forskellige talegenrer - At blive bevidst om forholdet mellem tale og skrift og om kommunikationssituationens betydning - At analysere og vurdere forskellige taler og brugen af retoriske virkemidler - At kunne anvende viden om argumentation (hovedsynspunkter, belæg, appelformer) - At blive bevidst om betydningen af stemme og kropssprog ved tale/mundtlig fremlæggelse Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde. Virtuelle arbejdsformer: Visning af Obamas tale, Dronningens nytårstale og klip af diverse andre taler Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 5 Medieværk Kernestof: Dokumentarfilmen Family af Sami Saif og Phie Ambo, 2001.

10 Supplerende medieværk: Per Fly: Forestillinger (Tv-serie, afsnit 1, 2 og 6). Supplerende stof: Bennike, Nyborg og Hammer: Den gode filmfortælling i Faglige forbindelser i dansk, s (minus s ), Dlf, Peter Odel: Støtteark til filmanalyse og filmforståelse (nettet). I forbindelse med Per Flys Forestillinger om fortællertyper (tredjepersonsfortæller, alvidende fortæller, jeg-fortæller, upålidelig fortæller, implicit fortæller, eksplicit fortæller) og synsvinkelforhold (indre syn, ydre syn). Novelle af Jan Sonnergaard: Sex fra Radiator, 1997 (eksempel på upålidelig fortæller). Omfang Særlige fokuspunkter 15 lektioner af 50 min. Kompetencer: Forståelse for filmiske virkemidler som dramaturgi, symbolik, kameravinkler, lys, lys, farve, skift i tid og rum, synsvinkler og synsvinkelskift. Progression: Grundlæggende viden om tekniske virkemidler og fortælleteknik i fiktionsfilm og dokumentarfilm. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, hvor hver gruppe analyserer et delområde af Family.

11 6 Alle tiders folkeviser Kernestof: Folkeviser: Germand Gladensvend Ebbe Skammelsen Elverskud Supplerende stof: Skitse til analyse af folkeviser. Opslag i Litteraturhåndbogen om folkeviser. Marie-Louise Østergaard: Billedbog uden Billeder artikel i Samvirke Læreroplæg om folkeviser og forlovelser. Omfang Særlige fokuspunkter 20 lektioner af 50 min. Kompetencer: Litteraturhistorisk rids + fordybelse i et kernefagligt område: folkeviser. Progression: Motivering af læsning af ældre litteratur. Folkeviser og deres temaer (især forlovelsessituationen og andre overgangsituationer) som det gennemgående stof. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde. Øvelser i oplæsning.

12 7 Tværfagligt Projekt: Kulturmøder Holdet har arbejdet tværfagligt med det overordnede emne Kulturmødet og har i grupper arbejdet med selvvalgte problemstillinger. Grupperne har læst diverse artikler, de har inddraget diverse klip, og endelig har de interviewet fagfolk uden for skolen. Omfang Særlige fokuspunkter 6 lektioner af 50 minutter (6 skoledage i alle deres fag) Projektet er dels tænkt som en studieforberedende foranstaltning, og dels som indholdsmæssigt relevant i forhold til kursisternes kommende uddannelser til sygeplejersker og socialrådgivere (holdet går på en fagpakke for sygeplejersker/socialrådgivere). Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde. Skriftlig rapport til dansk- og engelsklærerne. Mundtlig fremlæggelse.

13 8 Litteraturhistorie: Fra middelalder til Det Moderne Gennembrud Kernestof: Middelalder: Njals saga (uddrag) Kong Lindorm (folkeeventyr) Den kloge bondepige (folkeeventyr) Barok: Thomas Kingo: Keed af Verden, keir ad himmelen (1681) Pietisme: H.A. Brorson: Den yndigste rose (1732) Oplysningstid: Ludvig Holberg: Jeppe paa bjerget (1722), 2. fællesværk. Romantikken: Schack Staffeldt: Indvielsen (1804) (universalromantik) Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803) (universalromantik) H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850) (nationalromantik) N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge (1820) (nationalromantik) Romantisme: St. St. Blicher: Sig nærmer tiden sig (1837) (repetition) H.C. Andersen: Historien om en moder (1848) Supplerende stof: Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl: Litteraturens perioder s PowerPoint oplæg om middelalder, barok, oplysningstiden, romantikken. Malerier: Philippe de Champagne: Still-Life with a Skull (1671) (som eksempel på barokkens vanitas-motiver), J.Th. Lundbye (Romantik/ guldalder). Filmatisering af Jeppe på Bjerget, 1981, med Buster Larsen i hovedrollen. Instruktion: Kaspar Rostrup tallet på Vrangen 1. del, Dokumentar DR2 Natasja: Giv mig Danmark tilbage Outlandish: I Danmark er jeg født (i forbindelse med nationalromantik). Besøg på Statens Museum for Kunst, med fokus på national identitet.

14 Omfang Særlige fokuspunkter 40 lektioner af 50 min. Kompetencer: Overblik over og indsigt i dansk litteraturhistorie set i samspil med det øvrige Europas litteraturhistorie. At sætte en tekst ind i sin litteraturhistoriske sammenhæng. Genrebegreber: Saga, salme, digt, komedie. Litteraturhistorie og litterære periodebetegnelser: Middelalder, pietisme, barok, oplysning/ rationalisme, romantik og romantisme, panteisme, nationalromantik dualisme, idealisme, biedermeier) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, læreroplæg, billedanalyser (skriftligt og mundtligt), øvelser i højtlæsning. Gruppeaflevering og fremlæggelse om Jeppe paa Bierget.

15 9 Reklameanalyse Kernestof: Asger Liebst: Reklamedrøm i det 21. århundrede, Informations forlag 2004, s. 9-13, og Analyser af selvvalgte reklamer. Forbrugsreklamer. Holdnings- og kampagnereklamer. Fokus på billedanalyse (komposition, rum, synsvinkel, farve, belysning, det gyldne snit) Brug af appelformerne: Patos, etos og logos. Supplerende stof: Stilehæfte om selviscenesættelse, i litteratur og på internettet, Maj Power point og læreroplæg. Omfang Særlige fokuspunkter 12 lektioner af 50 min. Kompetencer: At kunne analysere og fortolke reklamer og malerier/billeder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer. Visning af diverse reklamer og malerier. Praktisk arbejde med analyse af reklamer og malerier i grupper. Kursisterne underviste hinanden i det prioriterede stof.

16 10 Nyhedsformidling Kernestof: H. Olsson og H. Poulsen: Ryd forsiden, Dlf (1995): Kapitlerne: Hvad er en nyhed? (s ), De fem nyhedskriterier (s.44-54), Nyhedsgenrer (s.70-85). Supplerende stof: Diverse avistekster til klassificering og analyse. Power point med læreroplæg om de store dagblades historie og profil. Carsten Jensen: Det første offer, mediekritisk kortfilm 2011 Omfang 15 lektioner af 50 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer:: Analyse og fortolkning af trykte medietekster. At blive i stand til at vurdere en medietekst i en given kommunikationssituation. At blive kritiske og kvalitetsbevidste avislæsere.

17 11 Det Moderne Gennembrud Kernestof: Tredje fællesværk: Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, (1879) (Skriftlig mindmap og fremlæggelse). Herman Bang: Frøkenen (1883). Herman Bang: Impressionisme. En lille replik (1890). J.P. Jacobsen: To verdener (1879) Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1894) H.C. Andersen: Den grimme Ælling (1843) Supplerende stof Litteraturens perioder, s ( ). Læreroplæg om perioden: Om Georg Brandes og periodens litterære hovedstrømninger. Annette K. Højlund: Naturalistisk teater, i Drama i Dansk s Uddrag af tv-serien 1800-tallet på vrangen (DR2, Liv Thomsen). Opsætning af Et Dukkehjem, Palle Kjærulf-Schmidt, 1974 (DVD). Omfang Særlige fokuspunkter 25 lektioner af 50 min. Det Moderne Gennembrud: Naturalisme, Darwinisme, impressionisme, determinisme, realisme, problemlitteratur. Novellen som genre: Herman Bangs impressionistiske fortællestil. Kvindefrigørelse og ægteskab (Henrik Ibsen, Herman Bang).

18 12 Nedslag i det 20. århundredes og samtidens litteratur Kernestof: Det folkelige gennembrud: Martin Andersen Nexø: Lønningsdag, en idyl (1900). Johannes V. Jensen: Oktobernat (1897). Modernisme: Bertolt Brecht: Sangen om Vltava (1943). Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960). Villy Sørensen: Romeo og Signe (1960). Charlotte Weitze: Villy (1999). Peter Seeberg: Patienten (1962). Ekspressionisme: Tom Kristensen: Henrettelsen, (1922). Edith Södergran: Vierge moderne, (svensk 1916). Minimalisme (repetition): Helle Helle: Fasaner (1996). Kjell Askildsen: Et deilig sted, (norsk 1996). Yahya Hassan: Barndom (2013). Hassan Preisler: Brun mands byrde (uddrag,2013). Maja Lee Langvad: Dette er Danskerloven (2006). Maja Lee Langvad: Bag tonede ruder, (2006). Supplerende stof: Steffen Auring og Erik Svendsen: Realismer Modernismer, Systime 2010., s Stefan Emkjær, Sanne Fredsted og Sine D. Kristensen: Fem års litteratur, Systime 2010, s Malerier: Magritte, Picasso, Munch, Dali. Relevante afsnit fra Litteraturhåndbogen (modernisme, postmodernisme). Liv Thomsen: Uddrag af kulturkrøniken Digtere, divaer og dogmebrødre DR2. Aarhus teater: Brun mands byrde. Reklamespot fra forestillingen på Youtube.

19 Omfang Særlige fokuspunkter 35 lektioner af 50 min. Kompetencer: At sætte en tekst ind i sin litteraturhistoriske sammenhæng. Overblik over væsentlige litteraturhistoriske perioder, begreber og ismer i det 20. århundrede og samtiden. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde. Øvelser i oplæsning.