Miljøvurdering Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S Kølevandsudledning fra Fynsværket Blok 7, Havnegade 120, 5000 Odense C

Transkript

1 Virksomheder J.nr. MST og MST Ref. rukso/hechr Den 12. november 2015 Miljøvurdering Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S Kølevandsudledning fra Fynsværket Blok 7, Havnegade 120, 5000 Odense C Sammenfattende redegørelse November 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for projektet Kort gengivelse af miljøvurderingen Indkomne høringssvar Forventet afgørelse Bilag

3 1. Indledning VVM-redegørelse, forslag til kommuneplantillæg og udkast til miljøgodkendelse til udledning af kølevand fra Fynsværket har været i offentlig høring fra 20. april til 15. juni VVM-anmeldelsen er indgået før 1. januar 2014, dvs. denne skal behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøstyrelsen er derfor også myndighed i forhold til kommuneplantillægget. Ifølge 12 i ovennævnte bekendtgørelse skal Miljøstyrelsen inden der træffes afgørelse om udstedelse af kommuneplanretningslinjer for et anlæg, sende kopi af de indkomne høringssvar samt en sammenfattende redegørelse til berørt kommunalbestyrelse og give kommunalbestyrelsen lejlighed til at komme med en udtalelse inden for en nærmere angiven frist. Den sammenfattende redegørelse skal i henhold til bekendtgørelsens 12, stk. 2 omfatte: 1) Indholdet af den forventede afgørelse og de vilkår, der eventuelt er knyttet til den, 2) de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for den forventede afgørelse, herunder hvordan miljøhensynet er integreret i afgørelsen, og hvordan miljøvurderingen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning 3) om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger, samt 4) oplysning om hvordan og i hvilket omfang virkningerne på miljøet som følge af anlæggets etablering og tilstedeværelse forventes overvåget. 2. Baggrund for projektet Fynsværket ligger Havnegade 120, 5000 Odense C. Tilladelse til udledning af kølevand fra Fynsværkets Blok 7 blev meddelt første gang i 1987 og 1990 i forbindelse med miljøgodkendelse til opførelse af blokken. Fyns Amt var på dette tidspunkt miljømyndighed. Miljøklagenævnet ophævede i 1997 udledningstilladelsen og hjemviste denne del til fornyet behandling. Fyns Amt meddelte i 2002 en ny miljøgodkendelse til kølevandsudledningen. Miljøklagenævnet ophævede og hjemviste i 2009 ligeledes denne til fornyet behandling. Begrundelsen var bl.a. en manglende vurdering i forhold til habitatreglerne. Klagenævnet tidsbegrænsede i denne forbindelse vilkårene for kølevandsudledningen til 3 år. Det blev i forbindelse med afgørelsen præciseret, at kølevandsudledningen i forhold til habitatreglerne skal betragtes som en ny udledning. Miljøstyrelsen har i 2012, 2014 og senest i maj 2015 forlænget tidsfristen i Miljøklagenævnets afgørelse. I afgørelsen fra 2014 er den tilladte udledte varmemængde i vinterperioden nedsat. Godkendelsen udløber senest 1. februar

4 Fynsværkets kølevandsudledning har således gennem mange år været reguleret af midlertidige tilladelser. Fynsværket har i juni 2011 sendt en VVM-anmeldelse og ansøgning om miljøgodkendelse af en uændret udledning af kølevand uden tidsbegrænsning. Miljøstyrelsen har efterfølgende truffet afgørelse om, at det anmeldte projekt er VVM-pligtigt. De tidligere midlertidige godkendelser er meddelt parallelt med udarbejdelse af VVM-redegørelsen med tilhørende kommuneplantillæg samt habitatkonsekvensvurdering og omfattende modelberegninger mm. Seneste forlængelse er meddelt i høringsperioden. Under sagsbehandlingen har Vattenfall A/S i juni 2014 søgt Energistyrelsen om tilladelse til skrotning af Blok 7 med virkning fra den 1. maj Ansøgningen er begrundet i manglende økonomisk indtjening i forhold til nødvendige investeringer til renovering (levetidsforlængelse) af Blok 7. En skrotning af Blok 7 ville føre til ophør af udledning af kølevand. Energistyrelsen har i december 2014 afslået Vattenfalls ansøgning og truffet afgørelse om, at Blok 7 tidligst kan skrottes med udgangen af Dette er begrundet med, at Blok 7 er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden for elforsyningen til ultimo 2017 og for varmeforsyningen til udgangen af Der er her bl.a. taget udgangspunkt i oplysninger fra Fjernvarme Fyn A/S om, at etablering af en helt ny blok til erstatning af Fynsværkets blok 7 vil tage ca. 5 år. Miljøstyrelsen er i december 2014 orienteret om, at Fynsværket er solgt til Fjernvarme Fyn. En forudsætning for salget er godkendelse fra Energistyrelsen og Konkurrencestyrelsen samt af relevante kommuner. Miljøstyrelsen er primo april 2015 orienteret om, at ejerskiftet er gennemført med virkning fra 31. marts Fynsværkets VVM-anmeldelse og miljøansøgning er tilrettet i den mellemliggende periode. Dette skyldes primært dialog mellem Fynsværket og Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen. Fynsværket/Vattenfall/Fjernvarme Fyn har ikke ønsket at ændre VVM-anmeldelsen eller miljøansøgningen som følge af beslutninger i Vattenfall om først skrotning af Blok 7 og herefter salg af Fynsværket. VVM-processen er ønsket fortsat uafhængigt af ejerskiftet. VVMen omhandler kun udledning af kølevand fra Fynsværkets Blok 7. Øvrige miljøforhold ændres ikke af det anmeldte projekt. 3. Kort gengivelse af miljøvurderingen Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen og udkast til miljøgodkendelse udarbejdet en habitatkonsekvensvurdering, en række øvrige faglige notater og foretaget omfattende modelberegninger og vurderinger. På baggrund af de udarbejdede vurderinger og redegørelser har Miljøstyrelsen med faglig bistand fra Naturstyrelsen vurderet, at fortsat udledning af kølevand fra Blok 7 er medvirkende til at hindre opfyldelse af vandplanens målsætninger om god økologisk tilstand i Odense Å og Odense Fjord. Endvidere vurderer Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, at kølevandsudledningen kan skade arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Påvirkningerne skyldes primært udledning af varme samt en foranlediget omfordeling og cirkulation af salt og næringsstoffer i vandområderne. Der kan derfor efter 4

5 habitatreglerne som udgangspunkt ikke meddeles en miljøgodkendelse af det anmeldte/ansøgte projekt. Habitatbekendtgørelsens 10 rummer dog mulighed for at fravige beskyttelsen af et Natura 2000-område, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Desuden forudsætter en fravigelse, at der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000-områder bevares. Som nævnt tidligere har Energistyrelsen i forbindelse med Vattenfalls skrotningsansøgning vurderet, at driften af Fynsværkets Blok 7 er nødvendig for forsyningssikkerheden for el til ultimo 2017 og for fjernvarme til udgangen af Ifølge Energistyrelsen kan Blok 7 således tidligst tages ud af drift ved udgangen af Det er i den offentliggjorte VVM-redegørelse mm. anført, at der ikke foreligger oplysninger der gør, at Miljøstyrelsen kan konkludere, at blokken er bydende samfundsmæssig nødvendig efter udgangen af Undersøgelse af alternativer har derfor været koncentreret om de muligheder, der vil være realistiske at gennemføre inden udgangen af Det anmeldte/ansøgte projekt med uændret udledning uden fast tidsbegrænsning kan derfor ikke imødekommes efter habitatreglerne. Udkastet til miljøgodkendelse, der er offentliggjort sammen med VVM-redegørelsen, er derfor at kølevandsudledningen tidsbegrænses til udgangen af De indkomne høringssvar har ændret datoen for denne tidsbegrænsning, hvilket fremgår af kapitel 4 og 5 herunder. 4. Indkomne høringssvar Der er indkommet 4 høringssvar i forbindelse med den offentlige høring. Der er modtaget høringssvar fra Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S, Energinet.dk, Odense Kommune og Dansk Gartneri. Høringssvarene er vedlagt som bilag 1 4 til nærværende sammenfattende redegørelse. Fjernvarme Fyn har med mail af 16. september 2015 sendt supplement til deres høringssvar, idet et konkret vilkår i udkastet til miljøgodkendelse ønskes ændret. Det drejer sig om vilkår for udledning i revisionsperioden, hvor der ønskes en større udledning af ikke termisk belastet vand end forudsat i udkastet samt kortvarig udledning af ikke termisk belastet kølevand i forbindelse med ubetinget nødvendige afprøvninger af kølekapaciteten. I det følgende er de væsentligste kommentarer fra høringssvarene kort gengivet med Miljøstyrelsens bemærkninger. Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S: Fjernvarme Fyn har i forbindelse med høring af VVM redegørelse, forslag til kommuneplantillæg og udkast til miljøgodkendelse sendt en række bemærkninger som alle er knyttet til udkast til miljøgodkendelse. Fjernvarme Fyn ønsker, at tidsbegrænsningen udstrækkes til 2025 eller 2027 af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser. Såfremt tidsbegrænsningen bliver gjort kortere, f.eks. til udgangen af 2021 vil dette nødvendiggøre 5

6 mellemløsninger, som udløser yderligere omkostninger. En tidsbegrænsning til før 2025 bør derfor efter Fjernvarme Fyns opfattelse kun gennemføres, hvis den er tvingende juridisk nødvendig. Fjernvarme Fyn mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for valg af den mest langsigtede løsning for fjernvarmeforsyningen i Odense. Fjernvarme Fyn håber på sigt på en løsning med varmepumper drevet af vindmøllestrøm som en central del af varmeforsyningen, men dette kan af afgiftsmæssige og teknologiske grunde ikke besluttes på nuværende tidspunkt. Fjernvarme Fyn mener, at opførelse af en biomassefyret ny blok vil være økonomisk risikabel, fordi den massive satsning på biobrændsler på andre kraftværksblokke i Danmark og i andre lande vil få prisen på biobrændsel til at stige. Fjernvarme Fyn anfører, at fastholdelse af tidsbegrænsningen til udgangen af 2019 vil nødvendiggøre en ombygning af blok 7 til modtryksanlæg. Fjernvarme Fyn har beregnet, at dette vil få den årlige varmeudgift for et standard-parcelhus til at stige med 500 kr. svarende til en stigning på 4 %. Fjernvarme Fyn henviser til et forventet høringssvar fra Odense Kommune gående på, at prisstigningen vil have negativ indvirkning på tiltrækning af nye borgere til Odense området, og dermed på udviklingen af Odense. I forhold til gartnerierne vil ombygningen føre til en prisstigning på 35 %. Med i øvrigt uændrede forhold vil dette føre til lukning af gartnerier og et tab af 750 arbejdspladser. Endeligt anfører Fjernvarme Fyn, at Energistyrelsens afgørelse fra december 2014 bygger på en periode på 5 år fra afgørelsen, og at der inden denne afgørelse træffes vil være gået omkring et år. Fjernvarme Fyn mener på den baggrund, at Miljøstyrelsens afgørelse mindst bør gælde til 5 år efter afgørelsen er truffet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der findes alternativer, som kan sikre en stabil varmeforsyning i Odense inden 31. december Endvidere vil det over en periode på 10 år eller mere, som Fjernvarme Fyn ønsker, være muligt at udføre forskellige kompenserende handlinger til modvirkning af kølevandets effekt på Odense Å og Fjord. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at det er tvingende juridisk nødvendigt at tidsbegrænse godkendelsen til 5 år. Miljøstyrelsen kan ikke lægge ukendte afgiftsændringer og teknologisk udvikling til grund for afgørelsen. Efter Miljøklagenævnets afgørelse skal kølevandsudledningen behandles som en ny udledning. På grund af påvirkningen af habitatområderne ville der ikke blive givet en tilladelse til en sådan ny udledning. Da udledningen eksisterer og er nødvendig af hensyn til forsyning af el og varme, må tilladelsen gives, så udledningen standses hurtigst muligt. Dette tidspunkt kan ikke fastlægges på baggrund af afgiftsændringer, som der ikke umiddelbart er udsigt til eller på baggrund af endnu ikke færdigudviklet teknologi. Med hensyn til prisen på biobrændsler kan Miljøstyrelsen konstatere, at en række andre energiselskaber for tiden investerer store beløb i omlægning fra fossile brændsler til biomasse. Disse selskaber må have foretaget vurderinger af den forventede prisudvikling på brændselsmarkedet og være kommet til en anden vurdering end Fjernvarme Fyn. Omstilling af eller etablering af alternativer til blok 7 for at bringe miljøbelastningen til ophør vil kræve investeringer fra Fjernvarme Fyn, som virksomheden pga. sagens forløb har kunnet undgå i mange år. Udgifterne hertil vil blive pålignet fjernvarmeforbrugerne, der i en årrække har været begunstiget af 6

7 en billigere fjernvarmeforsyning, bl.a. som følge af, at der ikke er gennemført de nødvendige foranstaltninger til at nedbringe miljøbelastningen. Miljøstyrelsen har vurderet, om prisstigningerne for fjernvarmeforbrugerne i Odense kan få væsentlig betydning for bosætningen i Odense. Ud fra Energitilsynets opgørelse over fjernvarmepriser i Danmark, dateret marts 2015 kan det konstateres, at den årlige varmeudgift for et standard-parcelhus på 130 m² i dag svarer til omkring 8 % fraktilen blandt danske fjernvarmeselskaber. Efter en forhøjelse af prisen på 500 kr. pr år vil prisen svare til 12 % fraktilen. Fjernvarme Fyn vil således stadig være blandt de billigste fjernvarmeselskaber i Danmark. Priserne på fjernvarme er vist i nedenstående figur. Prisstigningen vil ligge inden for de udsving, der normalt forekommer på baggrund af udsving i vejret fra år til år. For ca. 100 gartnerier kan det efter Fjernvarme Fyns oplysninger indebære en stigning i fjernvarmeprisen på ca. 35 %. Miljøstyrelsen har ikke grundlag for at vurdere dette skøn nærmere. Varmeudgifterne for gartnerierne vil efter prisstigningen ifølge Fjernvarme Fyn fortsat være lavere end svarende til etablering af egen varmeforsyning, som gartnerierne uden for forsyningsområdet har. Gartnerierne må formodes ligeledes at få 5 år til at tilpasse sig det øgede prisniveau. Denne stigning vurderes i lyset af forhistorien ikke at være tilstrækkelig til at begrunde yderligere forlængelse af perioden for fravigelse fra reglerne. Miljøstyrelsen har valgt at forlænge tidfristen fra udgangen af 2019 til 31. december 2020 på baggrund af Fjernvarme Fyns argumenter i høringssvaret. På denne måde har Fjernvarme Fyn mulighed for at vælge mellem flere alternativer for at sikre en stabil varmeforsyning, inden kølevandsudledningen skal standse pr. 31. december Fjernvarme Fyn har gjort indsigelse mod vilkår A9, hvor det er krævet, at målinger på kølevandet foregår inden sammenblanding med vandet i recipienten, med 7

8 mindre det kan bevises, at den nuværende placering i recipienten giver samme resultat. Fjernvarme Fyn har begrundet indsigelsen med, at målingerne skal bruges i forhold til recipienten, og at det derfor er bedst at foretage målingen i recipienten. Miljøstyrelsen vurderer, at det er normal praksis at måle i afløbet tæt ved afløbets udmunding i recipienten, da målingernes formål er at kontrollere virksomhedens udledning, og at der efterfølgende kan rejses tvivl om recipientens indflydelse på måleresultaterne. Miljøstyrelsen har derfor ikke ændret i vilkår A9. I forhold til vilkår A7 har Fjernvarme Fyn i supplerende høringssvar fra 15. september 2015 anført, at der er i ugerne er behov for udledning af mere end 2 m³/s, da dette er under kølevandspumpernes minimumsydelse. Endvidere vil der mod slutningen af revisionsperioden være behov for test af kølevandssystemet med udledning af op til 15 m³/s i kortere perioder. Ingen af disse udledninger er termisk påvirkede. Fjernvarme Fyn redegør endvidere for, at der er to andre mindre kølevandsstrømme, som det er nødvendigt at holde i gang under revisionen. Disse udgør tilsammen en varmeudledning på omkring 1 MW. Miljøstyrelsen har ændret vilkår A7 efter Fjernvarme Fyns ønsker og samtidigt præciseret, at vilkåret i ugerne ikke gælder de anførte kølevandsstrømme fra forskellige hjælpeanlæg. Fjernvarme Fyn har gjort indsigelse mod vilkår A13 om, at udledningen skal overholde reglerne i skaldyrvandsbekendtgørelsen fra den 1. februar Fjernvarme Fyn ønsker en dispensation fra bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen ser ingen dispensationsmuligheder i den eksisterende bekendtgørelse. Naturstyrelsen har over for Miljøstyrelsen tilkendegivet, at udpegningen af skaldyrvande vil blive revurderet med henblik på ændring i udpegningen. Miljøstyrelsen finder det overvejende sandsynligt, at de foreliggende modelberegninger sammen med ændringen i udpegningen vil være tilstrækkelige til at udarbejde den ønskede redegørelse pr. 1. juli Da Miljøstyrelsen ikke kan se bort fra bekendtgørelsesfastsatte krav i forventning om, at bekendtgørelsen ændres, har Miljøstyrelsen ikke ændret i vilkår A13. Fjernvarme Fyn har endvidere fremført en række bemærkninger til de faglige vurderinger af kølevandets påvirkninger af Odense Å og Fjord, som ligger til grund for afgørelsen. Miljøstyrelsen har til de faglige vurderinger fået bistand fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har således kommenteret Fjernvarme Fyns bemærkninger. Naturstyrelsen samlede kommentarer fremgår af den sammenfattende redegørelse, jfr. redegørelsens bilag 5. Her er hovedpunkter refereret kort. Fjernvarme Fyn fremfører, at der lægges alt for stor vægt på de negative effekter og ses helt bort fra de positive. Der bør således ses mere overordnet på effekterne for det samlede habitatområde og ikke kun på isolerede effekter for de enkelte arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget. Naturstyrelsen har anført, at det er fast praksis, bl.a. på baggrund af Kommissionens vejledninger, at alle arter og naturtyper skal vurderes for sig, 8

9 alene af den grund, at virkningerne er forskellige. Afvejning mellem arter og naturtyper kan forekomme, men dette er i en anden sammenhæng. Fjernvarme Fyn fastholder tidligere fremførte argumenter om, at der er andre grunde end kølevandsudledningen, som bevirker indskrænkning af udbredelsen af naturtypen Vandløb med vandplanter. Naturstyrelsen fastholder tidligere fremførte argumenter for, at kølevandet er medvirkende til at hindre udbredelsen af naturtypen i 21 % af den potentielle udbredelse af naturtypen inden for Natura 2000-området. Fjernvarme Fyn bemærker, at der er andre og vigtigere påvirkninger af vandrefisk i åen end udledning af kølevand. Dette er begrundet, som det fremgår af tidligere materiale fra Fjernvarme Fyn. Fjernvarme Fyn mener således ikke, at udledningen kan have en registrerbar effekt på vandrefiskene inden for den aktuelle tidsramme. Naturstyrelsen lægger som hidtil vægt på de tidligere udførte undersøgelser og udarbejdede rapporter og henviser endvidere til, at kølevandsudledningen fører til temperaturstigninger væsentligt over, hvad der var tilladt efter det tidligere Fiskevandsdirektiv. Temperaturgrænserne i direktivet er indarbejdet i den danske vejledning på området og i den vedtagne vandplan. Nævnte kravværdier er netop opstillede for at hindre, at en temperaturstigning i et vandløb udgør en hindring for fisks livsbetingelser og bevægelighed. Fjernvarme Fyn fastholder tidligere fremsatte holdninger til betydningen af den cirkulation i fjorden, som kølevandsudledningen giver anledning til. Fjernvarme Fyn fastholder således, at kølevandsudledningen ikke forstærker eutrofieringen af Odense Fjord. Naturstyrelsen henviser til, at effekterne er beskrevet i de rapporter, som Fynsværket har fået udarbejdet af DHI. Miljøstyrelsen konkluderer sammenfattende på Fjernvarme Fyns bemærkninger til den faglige vurdering af påvirkningerne, at der ikke i bemærkningerne er fremsat ny viden eller nye argumenter, og at Miljøstyrelsen derfor ikke ændrer afgørelsen på baggrund af Fjernvarme Fyns bemærkninger. Energinet.dk: Energinet.dk bekræfter, at blok 7 af el-forsyningsmæssige hensyn kan tages ud af drift ved udgangen af 2017 og gør i den forbindelse opmærksom på, at der kan være samfundsøkonomiske fordele ved at anvende blok 7 til levering af el efter Energinet.dk anfører til slut, at hvorvidt det er en god ide at bibeholde blok 7 i markedet til levering af systemydelser og reserver efter 2017 er dog en markedsmæssig beslutning af værkets ejer. Energinet.dks høringssvar giver ikke anledning til ændringer i miljøgodkendelsen. Odense Kommune: Kommunen har foreslået, at det overvejes at forlænge godkendelsen fra udgangen af 2019 til i hvert fald Dette er begrundet i ønsket om at bibeholde de lave fjernvarmepriser i Odense, som kan have betydning for byens udvikling. 9

10 Odense Kommune fremfører endvidere, at det ikke virker realistisk at analysere, planlægge, projektere og etablere en ny optimal, langtidsholdbar og økonomisk optimal løsning for Odenses fjernvarmeforsyning inden udgangen af Det fremgår af Fjernvarme Fyns høringssvar, at varmeprisen for et standardhus i Odense vil stige med 500 kr/år ved realisering af et alternativ, hvor blok 7 ombygges til modtryksdrift. Ud fra Energitilsynets prisstatistiker fra marts 2015 har Miljøstyrelsen vurderet, at fjernvarmepriserne i Odense stadig vil være blandt Danmarks billigste, da prisen for at standardparcelhus med prisstigningen vil ligge på en 12 % fraktil i fordelingen af fjernvarmepriser i Danmark mod en 8 % fraktil med de nuværende priser. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at prisstigningen ikke kan have væsentlig betydning for bosætningen i Odense Kommune. I forbindelse med Vattenfalls ansøgning om skrotning af blok 7 vurderede Energistyrelsen bl.a. på baggrund af udtalelser fra Fjernvarme Fyn, at en langtidsholdbar erstatning for blok 7 kan etableres i løbet af 5 år. Det fremgår af Fjernvarme Fyns høringssvar, at arbejdet med projektering af et alternativ ikke er påbegyndt. Miljøstyrelsen har derfor valgt at ændre tidsfristen i nærværende godkendelse til ca. 5 år efter godkendelsesdatoen, således at godkendelsen ophører 31. december Odense Kommune oplyser endvidere, at 2 opstemninger på Odense Å forventes formindsket eller fjernet i de kommende år. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at såvel opstemningerne som kølevandsudledningen fra Fynsværket er medvirkende til, at opgang af havørreder og udtræk af smolt er mindre end i andre danske vandløb af tilsvarende størrelse og karakter. Det forhold, at opstemningerne fjernes, ændrer derfor ikke på Miljøstyrelsens konklusioner, hvorfor Miljøstyrelsen ikke har foretaget ændringer i denne anledning. Odense Kommune mener, at der er samfundsmæssige begrundelser for, at habitatbestemmelserne kan fraviges i en længere periode, i hvert fald til udgangen af Som der er redegjort for ovenfor, er det Miljøstyrelsens vurdering, at der findes alternativer, som kan gennemføres inden 31. december Miljøstyrelsen har således kun ændret tidsfristen til 31. december Odense Kommune oplyser, at Fynsværkets grund ligger inden for område med risiko for oversvømmelser i forbindelse med forventet stigende vandstand i Odense Fjord. Kommunen vil tage kontakt til Fjernvarme Fyn omkring denne problematik. Oversvømmelsesproblematikken har ingen betydning for kølevandsudledningen. Kommunens oplysninger har derfor ikke ført til ændringer i nærværende godkendelse. Dansk Gartneri: Dansk Gartneri er bekymrede for, at manglende tilladelse til udledning af kølevand vil betyde en stigning på 35 % i fjernvarmepriserne, hvilket vil føre til lukning af 15 % af gartnerierne og tab af 750 arbejdspladser. Dansk Gartneri henviser i denne sammenhæng til beregninger foretaget for Fjernvarme Fyn. Dansk Gartneri henviser til, at lukning vil føre til mindre udbud af danske væksthusgrøntsager. Dansk Gartneri henviser endvidere til, at erhvervet er hårdt 10

11 presset økonomisk, bl.a. af PSO afgifter, og til at erhvervet allerede har reduceret energiforbruget med mere end 40 %. Omstilling af eller etablering af alternativer til blok 7 for at bringe miljøbelastningen til ophør vil kræve investeringer fra Fjernvarme Fyn, som virksomheden pga. sagens forløb har kunnet undgå i mange år. Udgifterne hertil vil blive pålignet fjernvarmeforbrugerne, der i en årrække har været begunstiget af en billigere fjernvarmeforsyning, bl.a. som følge af, at der ikke er gennemført de nødvendige foranstaltninger til at nedbringe miljøbelastningen. For ca. 100 gartnerier kan det efter Fjernvarme Fyns oplysninger indebære en stigning i fjernvarmeprisen på ca. 35 %. Miljøstyrelsen har ikke grundlag for at vurdere dette skøn nærmere. Varmeudgifterne for gartnerierne vil efter prisstigningen ifølge Fjernvarme Fyn fortsat være lavere end svarende til etablering af egen varmeforsyning, som gartnerierne uden for forsyningsområdet har. Gartnerierne må formodes ligeledes at få 5 år til at tilpasse sig det øgede prisniveau. Denne stigning vurderes i lyset af forhistorien ikke at være tilstrækkelig til at begrunde yderligere forlængelse af perioden for fravigelse. Miljøstyrelsen har således ikke ændret i godkendelsen på baggrund af høringssvaret fra Dansk Gartneri. Sammenfatning: Som det fremgår, omhandler alle høringssvar tidsbegrænsningen til udgangen af Høringssvarene fra Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S og Danske Gartnerier henviser til samme analyse, udarbejdet af Ea Energy Analyses og Fjernvarme Fyn Fynsværket henviser i øvrigt til forventet svar fra Odense Kommune. De indkomne høringssvar har givet anledning til en nærmere vurdering af tidsfristen for ophør af kølevandsudledningen. Dette har betydet, at tidsbegrænsningen ændres til 31. december 2020, idet der er lagt vægt på, at det vil tage ca. 5 år at bygge en helt ny blok, og at Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S får denne mulighed, selv om de nu kan vælge alternativer, der betyder fortsat drift af Fynsværkets blok 7. Miljøstyrelsen har med faglig bistand fra Naturstyrelsen gennemgået alle høringssvar og kommenteret hvert enkelt delsvar. Dette fremgår af skema vedlagt som bilag Forventet afgørelse Høringssvarene giver anledning til følgende ændringer i det udkast til miljøgodkendelse, der har været i offentlig høring: Tidsbegrænsningen af miljøgodkendelsen ændres fra udgangen af 2019 til 31. december 2020 Vilkår A7 ændres som ønsket af Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S Begrundelsen for ændringerne fremgår af skemaet i bilag 5. Godkendelsens afsnit med vurderinger og bemærkninger er tilrettet i overensstemmelse med bilag 5. 11

12 Tidsbegrænsningen sikrer, at de skadelige virkninger på miljøet på længere sigt undgås og neutraliseres. Godkendelsen indeholder bl.a. vilkår for virksomhedens egenkontrol og dermed overvågning. Der er således redegjort for de punkter, der i henhold til bekendtgørelsens 12, stk. 2 skal være indeholdt i den sammenfattende redegørelse. 6. Bilag 1. Høringssvar fra Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S 2. Høringssvar fra Energinet.dk 3. Høringssvar fra Odense Kommune 4. Høringssvar fra Dansk Gartneri 5. Gennemgang af indkomne høringssvar og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil 12

13 Bilag 1 Høringssvar fra Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S 13

14 Vores ref. EGRA/TLMK Tlf Side 1 af juni 2015 Fjernvarme Fyns indsigelser og bemærkninger til udkast til miljøgodkendelse af 20. april 2015 samt VVM-redegørelse vedr. kølevandsudledning fra Fynsværkets Blok 7 0. Høringssvarets opdeling, resumé og konklusion Miljøstyrelsen har den 20. april 2015 sendt et udkast til afgørelse for tidsbegrænset kølevandsudledning fra Fynsværkets kulfyrede anlæg ( Blok 7 ) i høring med den 15. juni som frist for indsigelser og bemærkninger. Nærværende dokument indeholder Fjernvarme Fyns høringssvar til de væsentligste elementer i udkastet. Efter et indledende resumé og en konklusion i afsnit 0.1. og 0.2 nedenfor følger selve høringssvaret med en indholdsfortegnelse efterfulgt af hovedafsnittene 2 5. Afsnit 2 med underafsnit 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5 angår Godkendelsesudkastets fastsættelse af tidsbegrænsningen, mens afsnit 3 og 4 angår to specifikke enkeltvilkår. Afsnit 5 indeholder bemærkninger til og perspektivering af de forudsætninger og begrundelserne, der iflg. Godkendelsesudkastet har ført til Miljøstyrelsens fastsættelse af tidsbegrænsningen med henblik på at afklare, om der er miljømæssige barrierer for den nødvendige ændring af tidsbegrænsningen Indledende resumé Det er Fjernvarme Fyns vurdering, at der ikke kan foretages en tidsbegrænsning af tilladelsen til udledning af kølevand til den 31. december 2019 under henvisning til Energistyrelsens afgørelse i december 2014 om, at Fynsværkets Blok 7 på dette tidspunkt ikke mere ville være nødvendig for varmeforsyningssikkerheden. En nærmere gennemgang af forudsætningerne for Energistyrelsens afgørelse viser tværtimod, at tre af de afgørende kriterier bag Energistyrelsens afgørelse af forsyningssikkerhedsspørgsmålet ikke vil være opfyldt ved en sådan fastsættelse af tidsbegrænsningen: 1) Der vil ikke kunne etableres en sikker og langtidsholdbar alternativ løsning, inden tidsbegrænsningen udløber. Den kedelløsning Miljøstyrelsen øjensynlig forudsætter vil kunne etableres inden for den fastsatte tidsbegrænsning, er ikke en langtidsholdbar løsning som varmegrundlastenhed. Tidsbegrænsningen vil derfor gennemtvinge den mest uhensigtsmæssige og omkostningskrævende løsning i form af en ombygning af Blok 7 til fuldstændig modtryksdrift uden kølevandsudledning og dermed udløse de maksimale negative virkninger for gartnerierhvervet og for varmekunderne generelt. 2) Gartnerierne vil blive ramt af en varmeprisstigning på 35%, hvilket ud fra den opdateret beregning med samme forudsætninger som anvendt af Energistyrelsen i bilag 2 vil medføre lukning af en række gartnerier og et tab af ca. 750 arbejdspladser. Der er derfor faktuelt belæg for, at de negative konsekvenser for gartnerierhvervet vil svare til de virkninger, som Energistyrelsens afgørelse i 2014 blev truffet for at hindre. 3) Omkostningerne for de øvrige fjernvarmeforbrugere under ét vil stige i et uacceptabelt omfang, fordi tidsbegrænsningen fremtvinger etableringen af det mest uhensigtsmæssige og dyre alternativ for fortsat drift af Blok 7, idet den fornødne tid til undersøgelse og godkendelse af den mest optimale løsning ikke er til stede. En fastholdelse af tidsbegrænsningen medfører derfor en overhængende fare for, at fjernvarmeforbrugerne pålægges unødvendigt store og ikke proportionale omkostninger i forhold til andre løsninger på det miljømæssige problem, tidsbegrænsningen tilsigter at løse. Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S Havnegade Odense C Tlf Fax kontakt@fjernvarmefyn.dk EAN nr CVR nr Ekspeditionstid Mandag-torsdag Fredag

15 En forlængelse af tidsbegrænsningen til 2025 eller 2027 vil give de bedste muligheder for at etablere et alternativ til den nuværende Blok 7 og samtidig undgå at udløse netop de virkninger, Energistyrelsens afgørelse blev truffet for at undgå. Samtidig vil en sådan ændring af tidsfristen betyde, at driften af Blok 7 kan fortsættes, indtil det fornødne beslutningsgrundlag for etableringen af et langsigtet CO2-neutralt alternativ til Blok 7 er til stede. Etableringen af et flisfyret anlæg til fuld erstatning af Blok 7 ud fra de nuværende forudsætninger kan vise sig at være en alvorlig fejlinvestering. Der er en ikke uvæsentlig risiko for, at den nuværende generelle, massive konvertering til biomasse kan vise sig at være et mellemtrin, fordi en ændring af rammerne og mulighederne for anvendelse af overskuds-el til fjernvarmeproduktion inden for en kort årrække kan gøre det væsentligt mere attraktivt at producere fjernvarmen på varmepumper. En ændringen af tidsbegrænsningen til 2025 eller længere vil give Fjernvarme Fyn mulighed for at undgå en fejlinvestering i en total biomassekonvertering og i stedet vælge den optimale kombination af varmepumper og biomassefyret kraftvarme. En ændring af tidsbegrænsningen til 2021 er ikke optimal og medfører umiddelbart et behov for etablering og godkendelse af en mellemløsning, der muliggør driften af Blok 7 fra 2022 og frem til det optimale tidspunkt for etablering af det CO2-neutrale alternativ uden kølevandsudledning. Ud over det bydende nødvendige behov for at ændre tidsbegrænsningen, bør vilkår A9 i Godkendelsesudkastet udgå, idet en flytning af ilt- og temperaturmålingen i kølevandsudløbet giver en dårligere måling af den påvirkning af Odense Å og Fjord, som målingen tilsigter at regulere og kontrollere. Samtidig bør kravet i vilkår A13, om i givet fald allerede pr. 1. februar 2018 at reducere den ansøgte kølevandsudledning til et niveau, der er foreneligt med overholdelse af skaldyrvandskravene, erstattes med en dispensation fra skaldyrvandskravene frem til udløbet af tidsbegrænsningen evt. under henvisning til, at skaldyrvandsudpegningens formål alligevel ikke vil kunne udnyttes på grund af Fødevareministeriets forbud mod muslingefiskeri i Odense Fjord. I forbindelse med forlængelse af tidsbegrænsningen vil habitatreglerne kunne fraviges i den fornødne periode, fordi de nødvendige betingelser i form af bydende nødvendige væsentlige samfundsmæssige interesser er til stede. Hensynet til konsekvensen for gartnerierhvervet, varmeprisudviklingen generelt og de dermed forbundne konsekvenser for Odense Kommunes udviklingsplaner og strategier udgør tvingende almene hensyn, der betinger, at tidsbegrænsningen kan forlænges til 2021 eller længere. Det gælder samtidig for alle de naturtyper og arter, som iflg. Godkendelsesudkastet ikke uden rimelig tvivl har kunnet udelukkes at være negativt påvirket af kølevandsudledningen og som habitatområderne er udpeget til beskyttelse af at de samme naturtyper og arter påvirkes af langt mere dominerende og evidensbaserede negative påvirkninger af fysisk eller mekanisk karakter. I modsætning til de usikre og teoretiske kølevandspåvirkning er disse dominerende negative påvirkninger adresseret i Natura 2000 plandokumenterne, og der er planlagt en række betydelige indsatser for at reducere påvirkningerne. Ud fra påvirkningernes massive tilstedeværelse og determinerende og direkte virkende karakter er der således faktuelt belæg for at vurdere, at de planlagte indsatser vil resultere i en forbedring af tilstanden for de relevante naturtyper og arter, som ikke kan forhindres eller påvirkes i registrerbart omfang af en fortsat kølevandsudledning. En forlængelse af tidsbegrænsningen vil derfor ikke være nogen hindring for en udvikling i retning af gunstig bevaringsstatus eller udgøre en permanent hindring for opnåelse af samme. Side 2 af 24

16 0.2. Konklusion Med hensyn til behovet for ændringer af Godkendelsesudkastets vilkår i forbindelse med den endelige afgørelse konkluderes - at tidsbegrænsning til den 31. december 2019 bør ændres til 2025 eller senere på grund af hensynet til væsentlige samfundsmæssige interesser - at det vil medføre behov for mellemløsninger og udløse yderligere omkostninger, hvis tidsbegrænsningen kun forlænges til 2021, hvorfor en sådan afgørelse kun bør træffes, hvis den er tvingende juridisk nødvendig - at kravet om flytning af udløbsmålinger bør udgå, fordi det nuværende målested er bedre - at kravet om overholdelse af skaldyrvandsdirektivets krav pr. 1. feb bør erstattes af en dispensation, og - at tidsbegrænsningen kan forlænges uden at det medfører risiko for yderligere forringelser i perioden eller medfører midlertidige eller permanente forhindringer for forbedringer. 1. Indholdsoversigt Afsnitsnummer Indhold 2 Indsigelse mod tidsbegrænsningen af miljøgodkendelsen til 31. december Indsigelse mod krav om flytning af målested for udløbstemperatur og iltindhold 4 Indsigelse mod krav om overholdelse af skaldyrvandsdirektivets temperaturkrav uanset udpegningsområde senest den 1. februar Bemærkninger og indsigelser i forhold til høringsmaterialets vurderinger af kølevandsudledningens miljømæssige konsekvenser 5.1 Bemærkning til kølevandsudledningens betydning for udbredelse af ferskvandsfauna i den nedre del af Odense Å herunder naturtype 3260, Vandløb med vandplanter 5.2 Indsigelse mod beskrivelse og vurdering af kølevandsudledningens betydning for udbredelse og bestand af vandrefisk i Odense Å herunder bestand og opgang af havlampret i habitatområde 98 længere opstrøms kølevandsudledningen. 5.3 Indsigelse mod vurderingen af kølevandsudledningens betydning for N og P belastning af Odense Fjord herunder den negative påvirkning af naturtype Afsluttende bemærkninger til vurderingen af kølevandsudledningens betydning for de naturtyper og arter, der er beskyttet som en del af habitatområdernes udpegningsgrundlag. Side 3 af 24

17 2. Indsigelse mod tidsbegrænsningen til 31. december Argumenterne bag tidsbegrænsningen I Godkendelsesudkastets punkt 2 lægges op til, at tilladelsen til udledning af kølevand fra Blok 7 tidsbegrænses til den 31. december Det fremgår af Godkendelsesudkastet, at Miljøstyrelsen er af den opfattelse, at kølevandsudledningen medfører (i) højere temperaturstigninger i Odense Å end kravværdierne i vandplanen, (ii) forsinkelse af optræk for havørred i Odense Å, (iii) (iv) (v) optrængning af saltvand længere oppe i Odense Å end under naturlige forhold med den følge, at naturtypen, Vandløb med vandplanter, påvirkes negativt, væsentlig omfordeling af vand, salt og næringssalte i de berørte vandområder, og negativ påvirkning af naturtyper relateret til Odense Fjord som følge af øget eutrofiering. Sammenfattende ses det således at være Miljøstyrelsens opfattelse, (a) at udledningen er en medvirkende årsag til, at vandplanens målsætning om god økologisk tilstand ikke kan opfyldes i den nederste del af Odense Å og i Odense Fjord, og (b) at det ikke kan udelukkes at kølevandsudledningen kan skade en eller flere af de naturtyper og arter, som er beskyttet ved udpegningen af Odense Fjord og Odense Å med Hågerup Å, Salling Å og Lindved Å som Natura 2000-områder. Vandplanreguleringen giver dog undtagelsesvist mulighed for at udsætte det tidspunkt, hvor miljømålene skal være opfyldt til 2021 eller 2027 og dermed tillade kølevandstilladelsen indtil da. Der henvises herom til Vandrammedirektivets art. 4. Fjernvarme Fyn har i den sammenhæng noteret sig, at det af Godkendelsesudkastet fremgår, at målopfyldelsen vil kunne accepteres udskudt til udgangen af vandplanperioden i 2021, jf. side 13 heri. Hertil bemærkes, at Vandrammedirektivet ikke ses at stille krav om separate begrundelser for fristforlængelse for hver vandplanperiode. Det forekommer således i princippet muligt for en medlemsstat at udstrække en tidsfristforlængelse til 2027 allerede på nuværende tidspunkt i det omfang Vandrammedirektivets undtagelsesmuligheder giver adgang hertil. Det fremgår imidlertid af Godkendelsesudkastet, at årsagen til tidsbegrænsningen til 31. december 2019 skal findes i habitatreglerne. Det er således Miljøstyrelsens opfattelse, at det ikke uden rimelig tvivl kan udelukkes, at fortsat kølevandsudledning indebærer en risiko for at skade et habitatområde eller en eller flere af områdets arter eller naturtyper. Fortsat kølevandsudledning vil såfremt Miljøstyrelsens opfattelse lægges til grund herefter alene undtagelsesvist kunne tillades, hvis dette måtte være bydende nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser (tvingende alment hensyn). Side 4 af 24

18 Et sådant tvingende alment foreligger i relation til bl.a. den forsyningssikkerhed, som Blok 7 er med til at sikre, hvilket Miljøstyrelsens ses at være enig i. Dette tvingende almene hensyn bevirker, at fortsat kølevandsudledning vil kunne tillades, uanset Miljøstyrelsens påstand om, at det ikke uden rimelig tvivl kan udelukkes, at udledningen har en negativ påvirkning af habitatområdet. En sådan tilladelse må dog ikke udstrækkes i længere tid end højst nødvendigt. Energistyrelsen har i december 2014 vurderet, at driften af Blok 7 af bl.a. forsyningssikkerhedsmæssige årsager er nødvendig frem til mindst udgangen af På dette grundlag har Miljøstyrelsen med sit Godkendelsesudkast lagt op til at tidsbegrænse kølevandsudledningen til dette tidspunkt. Det bemærkes hertil, at Energistyrelsens afgørelse blev truffet på foranledning af en ansøgning fra den tidligere ejer af Blok 7 om lukning heraf. En sådan (frivillig) lukning er efter Fjernvarme Fyns overtagelse af Fynsværket ikke længere aktuel, hvorfor Energistyrelsens afgørelse vedr. forsyningssikkerheden vil skulle revurderes på grundlag af en mulig fortsat drift af Blok 7 i det omfang, at driften kan ske i overensstemmelse med habitat- og vandområdekrav, hvilket henset til de mulige alternative løsninger til kølevandsudledningen ikke forekommer urealistisk, jf. nærmere under punkt 2.3 nedenfor Indsigelse: Datoen fra Energistyrelsens afgørelse kan ikke fastholdes uden hensyn til den tid, der er gået siden Miljøstyrelsens fastsættelse af tidsbegrænsningen er som anført under punkt 1.1 ovenfor en direkte følge af, at Energistyrelsen den 12. december 2014 i sin afgørelse vurderede, at der af hensyn til varmeforsyningssikkerheden skulle etableres en sikker og langtidsholdbar varmeproduktion, før Blok 7 kunne stoppes permanent. Energistyrelsen fastlagde datoen ud fra en antagelse om, at en erstatningsvarmeproduktion kunne etableres i løbet af ca. 5 år. Ved at fastholde datoen uden ændring kommer Miljøstyrelsen til at afkorte tiden til ombygning af Blok 7 eller etablering af erstatningsanlæg med op til et år, idet den endelige afgørelse i den verserende sag i bedste fald ikke kan foreligge før i september måned Ved således at fastholde afgørelsens dato frem for dens etableringsperiode forkortes tidsperioden så meget, at det ikke lader sig gøre at foretage en optimal ombygning og slet ikke at etablere en driftssikker og langtidsholdbar løsning. I den forbindelse fremgår det af begrundelsen for tidsbegrænsningen på VVM-redegørelsens side 120, at Miljøstyrelsen øjensynlig har foretaget en selvstændig vurdering af, at forsyningssikkerheden kan etableres vha. nye kedler. Såfremt en sådan løsning fremtvinges pga. den kortere tidsfrist, vil det imidlertid udgøre et brud på Energistyrelsens forudsætning om, at der skal være tale om en sikker og langtidsholdbar løsning på det forsyningssikkerhedsmæssige problem på varmesiden. Det er Fjernvarme Fyns vurdering, at en kedelløsning godt kan være et udmærket supplement og også udgøre en midlertidig løsning på et akut forsyningsproblem. Men en kedelløsning er ikke en langtidsholdbar løsning som varmegrundlastenhed. Og slet ikke på de væsentlige problemer, som Energistyrelsens afgørelse var begrundet i. Under alle omstændigheder vil en fastholdelse af Energistyrelsens dato som udløbsdato for kølevandstilladelsen bevirke en uacceptabel forkortelse af tidsperioden frem til et kølevandsstop henholdsvis etablering af alternative løsninger og vil fremtvinge løsninger, der bryder med væsentlige forudsætninger bag Energistyrelsens afgørelse om tidspunktet for, hvornår driften af Blok 7 ikke længere er nødvendig af hensyn til varmeforsyningssikkerheden. Side 5 af 24

19 Hertil kommer, at en fortsat drift af Blok 7 set fra et forsyningssikkerhedsmæssigt synspunkt må antages at være den optimale løsning Indsigelse: Energistyrelsens kriterier for varmeforsyningssikkerhed opfyldes ikke ved et kølevandsstop den 31. december Til vurdering af hvornår den varmeforsyningssikkerhedsmæssige begrundelse for fortsat drift af Blok 7 ikke mere er gældende, kan man imidlertid ikke nøjes med at se på tidskravet til etablering af et ombygget eller et nyt anlæg med reduceret eller helt uden kølevandsudledning jf. afsnit 2.2 ovenfor. I Energistyrelens afgørelse er tidsbegrænsningen ganske vist ud fra en umiddelbar betragtning begrundet i den tid, der kræves til etablering af et driftssikkert og langtidsholdbart alternativ. Det fremgår imidlertid ved en mere præcis læsning af afgørelsen, at tidsbehovet til etablering af en alternativ løsning ikke er den primære forudsætning, men at behovet for en alternativ løsning er afledt af en række konsekvenser, som er samfundsmæssigt uacceptable. De uacceptable følger bag Energistyrelsens afgørelse er, 1. at omkostningerne for varmeforbrugerne under ét vil stige uacceptabelt meget som følge af betydelig varmeproduktion på dyre erstatningsanlæg, og 2. at de gartnerier, der er tilsluttet til fjernvarmenettet, vil blive ramt økonomisk i et omfang, der medfører lukning af en række gartnerier. Energistyrelsens gør i øvrigt gældende, at der i givet fald skulle foreligge en konkret dokumentation for, at en given løsning er forsyningsmæssig holdbar for, at Energistyrelsen ville kunne ophæve den varmeforsyningssikkerhedsmæssige begrundelse for fortsat drift, ligesom det fremgår, at Energistyrelsen har lagt vægt på, at der forelå konkrete oplysninger, der dokumenterede, at der var en ikke ubetydelig risiko for, at den umiddelbart tilgængelige alternative løsning for flere gartneriers vedkommende ville medføre, at de ville være nødt til at lukke deres virksomhed. Der kan ikke etableres en langtidsholdbar løsning før udgangen af 2019 som forudsat. Det fremgår af Godkendelsesudkastet, at en fortsat tilladelse til udledning af kølevand efter 2019 kræver en ombygning, der begrænser udledningen væsentligt samt en ny VVM-proces med fornyet vurdering i forhold til habitatreglerne. Miljøstyrelsen forventer, at godkendelsen af en således ændret udledning vil kræve en sagsbehandlingstid på op til 2 år. Dertil kommer et tidsbehov på mindst 1 år til afklaring af en løsning, modelkørsler af den ændrede påvirkning af Odense Å og Fjord og udarbejdelse af ny VVM-redegørelse og habitatvurdering. Sammenlagt vil der således være et tidsbehov på mindst 3 år regnet fra december I bedste fald kan den valgte løsning med reduceret kølevandsudledning være godkendt i december 2018, hvilket dog med al sandsynlighed ikke vil være tidsnok til, at løsningen kan implementeres i sommeren Der vil imidlertid være en overhængende risiko for, at den først valgte løsning ikke reducerer udledningen tilstrækkeligt til, at projektet kan godkendes, fordi påvirkningen af vandmiljøet stadig er uacceptabel. I så fald skal der udarbejdes et nyt projekt, og både miljøansøgning, modelkørsler, VVM-redegørelse og habitatvurdering skal opdateres. Dermed falder tidsplanen sammen og der vil opstå en situation, hvor der ikke foreligger en tilladelse til kølevandudledning fra Blok 7, og hvor det heller ikke har været muligt at nå at ombygge Blok 7, således at den kan drives uden kølevandstilladelse. Der henvises i øvrigt til det anførte i Godkendelsesudkastets side 4, hvor Miljøstyrelsen anerkender, at sagsbehandlingstiden har været meget lang, hvilket netop er begrundet i bl.a. Fjernvarme Fyns overtagelse af Fynsværket. Side 6 af 24

20 Fjernvarme Fyn har således som ny ejer af Blok 7 og med et andet driftsmæssigt fokus end Vattenfall behov for yderligere tid til at afklare driften af Blok 7, herunder nærmere afdække muligheden for at implementere det bedst mulige alternativ til kølevandsudledningen. Det spiller i den forbindelse en rolle, at Fjernvarme Fyn ikke umiddelbart kan anvende de løsninger, beregninger og konklusioner, der er udarbejdet af Vattenfall, fordi forudsætningerne for Fjernvarme Fyns beregninger er nogle helt andre. Ejerskiftet har derfor en selvstændig betydning for, hvor hurtigt alternativerne kan realiseres uden at løbe en uforholdsmæssig risiko for fejlinvesteringer. En fastholdelse af tidsfristen betyder, at alle andre alternativer udelukkes, og at en ombygning til fuldstændig modtryksdrift uden kølevandsudledning er eneste mulighed. En sådan ombygning er i Godkendelsesudkastet på forhånd beskrevet som et miljømæssigt realistisk alternativ, hvis der ønskes drift af Blok 7 efter kølevandstilladelsens udløbsdato. Der vil derfor være sikkerhed for, at løsningen kan godkendes. I øjeblikket er det imidlertid teknisk usikkert, hvorledes en sådan ombygning kan foretages, herunder hvor vidtrækkende og detaljerede ændringer, det vil kræve. Under alle omstændigheder ligger det fast, at en sådan ombygning er den absolut dyreste og teknisk den mest krævende. Samtidig vil der være en overhængende risiko for, at løsningens levetid bliver relativ kort, fordi nye politiske tiltag mod kulfyrede værker, ændringer af rammevilkårene eller andre væsentlig ændringer af forudsætningerne vil bevirke, at en realisering af alternativer til fuldstændig erstatning af Blok 7 viser sig at være mere fordelagtige eller bydende nødvendige af hensyn til gartnerierhvervet eller for fjernvarmekunderne under ét. Der er dermed en risiko for, at der fremtvinges en uforholdsmæssigt omkostningskrævende og måske også unødvendig kompliceret løsning, fordi der ikke er tid til at undersøge, om en langt simplere og mindre omkostningskrævende løsning med meget væsentlige reduktioner af kølevandsudledning vil kunne implementeres. Der er derfor en overhængende risiko for, at fjernvarmeforbrugerne påføres forholdsvis store og unødvendige omkostninger til realisering af en løsning, som viser sig kun at være midlertidig og derfor uforholdsmæssig dyr. Energistyrelsens forudsætning om, at tidsfristen skal levne sikker mulighed for etablering af en langtidsholdbar løsning uden uforholdsmæssigt store eller unødvendige omkostninger er derfor ikke overholdt ved en tidsbegrænsning af kølevandsudledning til ultimo Henset til at netop Energistyrelsens vurdering har været udslagsgivende for fastsættelse af tidsbegrænsningen, bør der således ske forlængelse heraf til 2021 eller længere, hvor en alternativ løsning forventeligt vil kunne være implementeret med samtidig sikring af varmeforsyningssikkerheden. Et kølevandsstop ultimo 2019 medfører de samme konsekvenser for gartnerierhvervet, som Energistyrelsens afgørelse skulle forhindre Energistyrelsen fastsatte sin tidsfrist ud fra, at den bl.a. skulle gøre det muligt at undgå at flere gartnerier ville blive nødt til at lukke deres virksomhed. Fastsættelse af en tidsbegrænsning med afsæt i Energistyrelsens afgørelse, der alligevel medfører lukning af flere gartnerier, vil således netop være i modstrid med afgørelsen og dermed medføre tilsidesættelse af ovennævnte tvingende almene hensyn. For at undersøge om der er en overhængende risiko for at det sker, har Fjernvarme Fyn ladet et eksternt konsulentfirma foretage en beregning af konsekvenserne ud fra allerede eksisterende modeller og scenarier. Konsulentfirmaets beregninger er vedlagt som bilag 2 og viser, at et kølevandsstop ultimo 2019 vil medføre en prisforhøjelse for gartnerierne på ca. 35%. Efterfølgende Side 7 af 24

21 har konsulentfirmaet sammenholdt en sådan prisforhøjelse med oplysninger om gartnerierhvervets økonomi fra samme kilder som Energistyrelsen. Resultatet viser, at prisforhøjelsen for en række gartneriers vedkommende betyder, at de vil være nødsaget til at lukke deres virksomhed med et tab på ca. 750 arbejdspladser til følge. Konklusionen er, at et kølevandsstop ultimo 2019 på samme måde som en skrotning af Fynsværket i 2016 risikerer at medføre netop de konsekvenser, som Energistyrelsens afgørelse blev truffet for at forhindre. De opdaterede beregninger af meromkostningen pga. kølevandsstoppet for de almindelige forbrugere vil blive på i alt ca. 50 mio. kr. svarende til en varmeprisstigning på ca. 5 %. Når der tages højde for virkningen af det tabte varmegrundlag fra de lukkede gartnerier bliver varmeprisstigningen ca. 6%. Ud over de direkte virkninger af en sådan prisforhøjelse, viser interne beregninger hos Fjernvarme Fyn, at en sådan stigning i varmeprisen for boligkunder udgør en reel trussel mod de økonomiske forudsætninger bag en række allerede gennemførte og planlagte projekter til erstatning af individuel naturgasfyring med fjernvarme. Med de hidtidige prisforudsætninger har samfundsøkonomien generelt været god i projekterne, hvilket også er en forudsætning for, at projekterne er godkendt efter varmeforsyningsloven. Projekterne er gennemført uden tilslutningspligt, hvilket betyder, at en attraktiv forbrugerøkonomi er afgørende for at opnå en tilstrækkelig tilslutningsgrad. Tilbagebetalingstiden for konverteringen af naturgasforsynede boliger er i øjeblikket år. Det er således allerede med de nuværende vilkår vanskeligt at skaffe det tilstrækkelige kundegrundlag. Et stop for kølevandsudledning vil betyde en stigning i den årlige varmeudgift for et standardhus på ca. 500 kr./år eller ca. 4% af den samlede varmeregning. Den igangværende omstilling af energisystemet med stærkt stigende andel af vindkraft og solceller i el-produktionen medfører samtidig en generelt dårligere indtjening på termisk el-produktion og som følge heraf, at en væsentligt større andel af omkostningerne ved kraftvarmeproduktion fremover vil skulle dækkes af varmekunderne. Lagt oven i dette prispres i opadgående retning vil prisstigningen på fjernvarme som følge af et stop for kølevandsudledning udgøre en trussel i forhold til fortsat udbredelse af fjernvarme og dermed medvirke til, at de økonomiske forudsætninger for både allerede gennemførte og for planlagte projekter udhules, idet økonomien i disse konverteringsprojekter er afhængig af en tilstrækkelig høj grad af frivillig tilslutning. Udebliver tilslutningen vil en række ikke dækkede omkostninger skulle bæres af de øvrige fjernvarmeforbrugere i det sammenhængende fjernvarmenet med yderligere prisstigninger til følge. Fjernvarme Fyns interne beregninger viser ligeledes, at en prisforhøjelse i den nævnte størrelsesorden vil være tilstrækkelig til at bevirke, at fjernvarme ikke er konkurrencedygtig som opvarmningsform i nye udstykningsområder, idet fjernvarmen på nuværende tidspunkt kun lige netop er konkurrencedygtig i forhold til individuelle varmepumper. Som det fremgår af henvisningen til det forventede indhold i Odense Kommunes høringsvar i afsnit 2.4. nedenfor vurderer Fjernvarme Fyn derfor, at de nævnte prispåvirkninger kan medføre at konsekvenserne af Godkendelsesudkastets tidsbegrænsning vil være i modstrid med en række eksisterende overordnede planer og strategier af væsentlig samfundsmæssig betydning. Side 8 af 24

22 2.4. Indsigelse: De forsyningsmæssige hensyn er ikke med sikkerhed en udtømmende bestemmelse af de bydende nødvendige samfundsmæssige interesser, der kan begrunde en forlængelse af kølevandstilladelsen. De relativt lave fjernvarmepriser i Odense har i en lang årrække været en vigtig forudsætning for udviklingen af området og byens vækst. Den er således en direkte årsag til placeringen af en række industrier i og omkring Odense og udgør samtidig et stærkt (privat)økonomisk argument for at vælge Odense som bosætningssted. Alene på baggrund af de konsekvenser for gartnerierhvervet og for fjernvarmepriserne, der fremgår af afsnit 2.3 ovenfor, er det Fjernvarme Fyns vurdering, at Godkendelsesudkastets tidsbegrænsning vil kunne udgøre en trussel for en række bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser i form af eksisterende investeringer, planer og strategier for udviklingen af Odense. Fjernvarme Fyn har derfor anmodet Odense Kommune om at vurdere disse forhold i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens høringssvar. Der henvises til høringssvaret fra Odense Kommune, der forventes at indeholde en vurdering af eksistensen af sådanne supplerende tvingende almene hensyn Bemærkninger til fastsættelse af tidsfrister generelt Det er bydende nødvendige grunde til fortsat kølevandsudledning efter ultimo 2019 Det fremgår af Godkendelsesudkastet, at Miljøstyrelsen i det eksisterende materiale frem til den offentlige høring ikke har kunnet finde begrundelser for, at det er samfundsmæssigt bydende nødvendigt at kunne udlede kølevand fra Blok 7 efter ultimo Undersøgelse af konsekvenserne af et så tidligt stop for kølevandsudledningen jf. afsnit ovenfor viser imidlertid, 1. at den tilbageværende tid til realisering af en løsning er kortere end de 5 år, der var minimumstidsbehovet i Energistyrelsens afgørelse 2. at afkortningen af tidsperioden og den meget restriktive anvendelse af habitatreglernes forsigtighedsprincip gennemtvinger den teknisk mest komplicerede, dyreste og formentlig også den mindst langtidsholdbare løsning med uforholdsmæssigt store omkostninger til følge 3. at der ud fra opdaterede beregninger baseret på samme metoder som Energistyrelsen benyttede i sin afgørelse er faktuelt belæg for, at de negative konsekvenser for gartnerierhvervet stort set svarer til konsekvenserne af en lukning af Blok 7 4. at der ud fra lignende beregninger af konsekvenserne for fjernvarmeforbrugerne under ét er belæg for, at prisstigningerne stadig er betydelige og under alle omstændigheder tilstrækkelig store til at undergrave forudsætningerne for en række allerede gennemførte og planlagte fjernvarmekonverteringer i naturgasområder ligesom etablering af fjernvarmeforsyning i nye boligområder ikke mere vil være konkurrencedygtigt, og 5. at påvirkningen af fjernvarmens konkurrencedygtighed må formodes at udgøre en væsentlig ændring af forudsætningerne i den overordnede vækstplan for Odense Kommune, der har fortsat fjernvarmeudvikling som et centralt og integreret element. Der er derfor en række bydende nødvendige samfundsmæssige interesser, der begrunder, at tilladelsen bør forlænges ud over 2019 med henblik på at sikre, at en række af ovennævnte uacceptable samfundsmæssige konsekvenser undgås. Uanset bemærkningerne om den konkrete anvendelse af habitatreglernes forsigtighedsprincip om rimelig tvivl nedenfor anses en permanent kølevandstilladelse ikke at være en mulighed. Alene den kendsgerning, at vandplanernes overtemperaturkrav i Odense Å ikke kan overholdes ved den ansøgte kølevandsudledning tilsiger, at den ansøgte kølevandstilladelse skal tidsbegrænses. Den yderste grænse for en tidsfristforlængelse udgøres derfor af vandplanbestemmelsen om, at opfyldelsen af målsætningen højst kan udskydes i 2 vandplanperioder altså til december 2021 eller til december Det er derfor relevant at sammenligne de to forlængelsessituationer med hinanden som gjort nedenfor. Side 9 af 24

23 En ændring af tidsbegrænsningen til 2025 eller 2027 vil svare til situationen og behovet De beregninger Fjernvarme Fyn fik foretaget af et eksternt konsulentfirma ved overtagelsen af Fynsværket viste, at der vil være en relativ kort årrække fra 2021 og frem til ca. 2025, hvor det vil være økonomisk optimalt at fortsætte driften af Blok 7 på kul. Den umiddelbare fordel ved en forlængelse af kølevandstilladelsen ud over 2021 er derfor, at man undgår unødige investeringer i mellemløsninger for at kunne fortsætte driften på kul i relativt få år. Supplerende analyser udarbejdet i forbindelse med dette høringssvar viser derudover, at der vil være en meget stor risiko for fejlinvestering, hvis Fjernvarme Fyn tvinges til at erstatte Blok 7 med et flisfyret erstatningsanlæg, uden at der er tid til at tage hensyn til en række faktorer, som truer med at forvandle en sådan konvertering til en fejlinvestering den dag, anlægget står færdigt. Den overhængende fare for fejlinvesteringer skyldes bl.a.: at der er usikkerhed om priserne for biobrændsler pga. samtidig omstilling af mange anlæg at omstillingen foretages, før de nødvendige kompensationsordninger, der kan forhindre lukningen af gartnerierne, er på plads at der er risiko for politiske indgreb, fordi storskala import af biomasse er i modstrid med eksisterende energiaftaler at vurderingen af biomassens CO2-neutralitet risikeres ændret væsentligt pga. massive skovrydninger at en ændring af rammerne og mulighederne for anvendelse af overskuds-el til fjernvarmeproduktion gør det langt mere rentabelt at producere fjernvarme på varmepumper. Det fremgår samtidig af analyserne, at en ændring af tidbegrænsningen til 2025 eller 2027 øger chancerne for, at der træffes det miljømæssigt og økonomiske bedste valg ved udfasningen af Blok 7 og etablering af et erstatningsanlæg. Udsættelsen betyder således, at Odense som den eneste af de store danske kraftvarmebyer får mulighed for at springe en totalkonvertering til biomasse helt eller delvist over, hvis det viser sig kun at være en mellemløsning ved overgangen til en langtidsholdbar CO2-fri varmeforsyning. Forlængelsen af tidsbegrænsning til 2025 eller længere øger også chancerne for, at der ad politisk vej kan banes vej for kompensationsordninger til de ramte gartnerier, der er af en sådan størrelsesorden, at omstillingen til CO2-neutral varmeforsyning kan gennemføres uden de uacceptabelt store konsekvenser for gartnerierhvervet En ændring af tidsbegrænsningen til 2021 medfører behov for mellemløsninger Ulempen ved at tidsbegrænsningen ikke forlænges længere end til 2021 er, at Fjernvarme Fyn ikke undgår en ombygning og driftstilpasning af Blok 7 for en relativ kort årrække og at man heller ikke undgår udgifter til nye modelberegninger af påvirkningerne af Odense Å og Fjord med ny VVM proces og vurdering i forhold til habitatreglerne. Ud fra en ideal betragtning er omkostningerne i forbindelse med godkendelsen, etableringen og driften af et sådant mellemtrin fra 2022 til eksempelvis 2025 en unødvendig omkostning, som ikke er optimal. En forlængelse af tidsbegrænsningen til 2021 vurderes dog at gøre det muligt at undgå de maksimale og forhastede investeringer i en ombygning til fuldstændig modtryksdrift og dermed forhåbentligt også undgå de mest uacceptable, negative indvirkninger på gartnerierhvervet og varmekunderne generelt. De ekstra to år i forhold til tidsbegrænsningen i Godkendelsesudkastet er i den forbindelse afgørende nødvendige for at undgå risikoen for at stå både uden kølevandstilladelse og uden godkendelse til fortsat drift, hvis den først planlagte ombygning ikke kan godkendes. Der vil samtidig være en mulighed for, at driften af Blok 7 med den reducerede kølevandsudledning kan fortsættes helt frem til det optimale tidspunkt for etablering af et endeligt langtidsholdbart alternativ. Meromkostningerne til etableringen af en mellemløsning kan i den forbindelse være at foretrække Side 10 af 24

24 frem for at undgå fejlinvesteringerne i et erstatningsanlæg, som tiden løber fra, mens det planlægges og etableres, fordi det fornødne beslutningsgrundlag ikke er til stede. 3. Indsigelse mod krav om flytning af målested for udløbstemperatur I vilkår A9 i udkastet til miljøgodkendelse stilles krav om, at de eksisterende målinger i kølevandsudløbet fra Fynsværket skal flyttes fra Færgevejsbroen og ind i kølevandskanalen mellem kondensatoren og kølevandskanalens udmunding i Odense Gl. Kanal, med mindre det kan dokumenteres, at de eksisterende målinger giver samme resultat. Det er Fjernvarme Fyns forhåndsvurdering, at det ikke vil være muligt vha. et kontrolmålingsprogram at dokumentere, at de eksisterende målinger giver præcis samme resultat som målinger foretaget lige efter kondensatoren. Alene af den grund, at der foregår en ganske vist beskeden opblanding med andre udløb til Gl. Kanal og en vis solopvarmning og udstrålingsafkøling i den blinde del af Odense Gl Kanal før målingerne ved Færgevejsbroen. En fastholdelse af kravet vil derfor betyde, at de nuværende målinger skal flyttes fra Færgevejsbroen til kølevandskanalen før udløbet til Odense Gl. Kanal. Det er naturligvis en kendsgerning, at en måling mellem kondensatoren og udløbet i Gl. Kanal teoretisk ville kunne give et mere præcist billede af påvirkningen af vandområdet i Gl. Kanal mellem afslutningen ved Bågøvej og Færgevejsbroen, ligesom det teoretisk ville kunne give et mere præcist billede af selve opvarmningen over værket. Det er imidlertid Fjernvarme Fyns vurdering, at målingernes formål primært er at regulere og kontrollere påvirkningen af vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord. Og til det formål er målingerne ved Færgevejsbroen mere retvisende og mere relevante, idet de i højere grad afspejler temperatur- og iltpåvirkninger af den nedre del af Odense Å. Den nuværende placering af målingerne ved Færgevejsbroen forekommer derfor at være det mest optimale kompromis mellem at foretage en måling, der på den ene side afspejler temperatur- og iltændringer ved passagen gennem Blok 7 og som på den anden side samtidig giver et det bedste billede af temperatur og iltforhold i hele den vandmængde, der tilføres Odense Ås nedre del i sammenløbet med Gl. Kanal. Samtidig viser resultatet af en undersøgelse af det lukkede område i Gl. Kanal, at kølevandspåvirkningen ikke har forhindret biogene rev med blåmuslinger i at etablere sig i området, jf. Fjernvarme Fyns habitatredegørelse s. 87. Der synes derfor heller ikke af den grund at være nogen miljømæssig begrundelse for at ændre overvågningen, så den bliver mere præcis i forhold til påvirkningen i Gl. Kanal. Vilkåret om en ændret placering af udløbsmålingerne indebærer en meget stor risiko for at Fjernvarme Fyn påføres en række ikke uvæsentlige omkostninger til evt. sammenlignende kontrolmålinger mellem de to målepositioner, etablering af nye målesteder, ændringer af kontrolanlæg mv., som i lyset af ovenstående må vurderes ikke at være passende og proportionale i forhold til det relevante formål med målingerne og i forhold til kølevandsudledningens tidsbegrænsning uanset om tidsbegrænsningen i medfør af nærværende høringssvar måtte blive forlænget til udløbet af 2021, 2025 eller senere. 4. Indsigelse mod risikoen for, at miljøgodkendelsens indhold ændres drastisk allerede pr. 1. februar Det fremgår af vilkår A13, at den kølevandsudledning, som miljøgodkendelsen tilsigter at tillade frem til 2019 (eller længere), kan ændres drastisk, såfremt den nuværende udpegning af skaldyrvande fastholdes uændret ved den planlagte opdatering af udpegningen i løbet af I så fald indeholder vilkår A13 et krav om, at kølevandsudledningen skal reduceres, så temperatur- og Side 11 af 24

25 saltvandspåvirkningen kan overholde skaldyrvandsbekendtgørelsens krav senest den 1. februar Der skabes dermed en helt fundamental usikkerhed med hensyn til drift og økonomi i løbet af den periode, miljøgodkendelsen til kølevandsudledning omfatter. Usikkerheden forøges væsentligt af den omstændighed, at det ikke som forudsat i formuleringen af kravet vil være muligt at beskrive og gennemføre et projekt til overholdelse af skaldyrvandskravene, før de træder i kraft. En af de væsentligste årsager er, at områderne ikke kendes og at den nødvendige grad af ombygning derfor også er ukendt. Det vil i den forbindelse heller ikke være muligt at vurdere overholdelse af kravene uden nye hydrauliske modelkørsler med beregning af påvirkningen af skaldyrvandsområderne i Odense Fjord ved en eller flere grader af ombygninger for at finde den teknisk og økonomisk optimale løsning. Sådanne beregninger inkl. gennemførelse af den praktiske ombygning af anlægget kan umuligt gennemføres i løbet af den periode, der er til rådighed. Fjernvarme Fyn er naturligvis opmærksom på, at det også fremgår af udkastet til miljøgodkendelse, at der ikke vil ske ændringer i miljøgodkendelsens vilkår, hvis udpegningen ændres, så skaldyrvandskravene kan overholdes ved den ansøgte udledning. Det fremgår imidlertid ikke af udkastet til miljøgodkendelsen, hvilken sandsynlighed der er for det ene eller andet udfald. Formuleringen bør så vidt det overhovedet er juridisk muligt ændres til en dispensationsmulighed. En sådan formulering vil langt bedre svare til indholdet i den dialog den tidligere ejer af Fynsværket havde med både Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen på baggrund af det høringssvar, der blev indsendt i forbindelse med udpegningen i 2012 og som på Miljøstyrelsens foranledning blev fulgt op af et konkret forslag til ændring af udpegningsområdet i februar Indholdet af denne drøftelse er i øvrigt afspejlet med en høj grad af præcision i Naturstyrelsens habitatredegørelse i høringsmaterialets del 3a. Det er Fjernvarme Fyns vurdering, at det vil være både muligt og hensigtsmæssigt at ændre udpegningen, så kravene kan overholdes uden ændringer af anlæg og kølevandsudledning i perioden. I lyset af, at formålet med udpegningen af skaldyrvande er at udpege de områder, hvor der kan dyrkes og fanges skaldyr til konsumforbrug uden behandling, forekommer den nuværende udpegning at være meget uhensigtsmæssig. Det forekommer uheldigt at udpege områder, der ligger i et habitatområde til områder for konsumfiskeri af muslinger, om end denne kombination kendes fra godkendt muslingefiskeri i Natura 2000 områder i Limfjorden, og derfor ikke er helt umulig. Det forekommer derimod umiddelbart helt uforståeligt, at Odense Fjord udpeges som skaldyrvandsområde, når det fremgår af Vandplanen, at Fødevarestyrelsen har forbudt kommercielt muslingefiskeri i fjorden, fordi blåmuslinger fra Odense Fjord har det højeste målte indhold af organotin i Danmark. Fjernvarme Fyn skal derfor anmode om, at vilkåret enten fjernes eller erstattes af en formulering, der giver mulighed for at dispensere for overholdelse af skaldyrvandsbekendtgørelsens krav i perioden fra 1. februar 2018 og frem til udløbet af miljøgodkendelsen. Side 12 af 24

26 5. Bemærkninger til høringsmaterialets vurderinger af kølevandsudledningens miljømæssige konsekvenser Kølevandsudledningen fra Blok 7 giver anledning til en række miljøpåvirkninger, som ud fra et helhedssynspunkt kan karakteriseres som værende neutrale, positive og negative i relation til kvalitetskriterier for vandmiljø og udpegningsgrundlag for den (eller de) berørte Natura2000 områder. Påvirkningernes størrelse og art har været genstand for en usædvanlig detaljeret og grundig faglig vurdering ved hjælp af gentagne konsekvensberegninger for alle relevante og miljømæssigt betydende parametre under en stadig raffinering og opdatering af de anvendte hydrauliske og økologiske modeller. Senest i forbindelse med udarbejdelse af det bilagsmateriale, der danner grundlag for det nuværende Godkendelsesudkast. Det må indledningsvis fremhæves, at udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, der er videreført som målsætning i Natura 2000-planen, er fastlagt med reference til perioden omkring 1980, hvor Fynsværket havde været i drift og udledt kølevand i mere end 25 år. For habitat-naturtyperne gælder, at udpegningen er sket på et tidspunkt, hvor Fynsværket havde været i drift i ca. 40 år. Det er Fjernvarme Fyns vurdering, at de ikke altid helt entydige resultater i den VVM-redegørelse med habitatvurdering, der er indsendt i forbindelse med ansøgningen, afspejler en helhedsbetragtning og at konklusionerne med både positive og negative påvirkninger er nuanceret og afbalanceret så meget som muligt. Der er lagt vægt på at beskrive alle negative konsekvenser af kølevandsudledningen også i de tilfælde, hvor de måtte synes ubetydelige eller er antaget at blive opvejet af en række sideløbende positive konsekvenser. Som det fremgår af Godkendelsesudkastet, har Miljøstyrelsen på baggrund af Naturstyrelsens faglige vejledning imidlertid på en række områder vurderet den resulterende påvirkning af de berørte vandområder væsentligt anderledes. Overordnet mener Fjernvarme Fyn ikke, at uenighederne kan nedskrives til interessemodsætninger, ligesom uenigheden med Miljøstyrelsen heller ikke i væsentlig grad angår faktuelt målbare forhold. Som helhed er det i de konkluderende afsnit med de afledte overordnede vurderinger, at de forskellige opfattelser kommer til udtryk. Tendensen er, at Miljøstyrelsen på baggrund af Naturstyrelsens faglige vurderinger fokuserer på de negative konsekvenser på hver enkelt art og hver enkelte naturtype for sig - uden at inddrage øvrige påvirkninger og sammenhængen med andre arter og naturtyper. Et sådant fokus betyder, at det helhedssyn og de nuancer, der afspejles i det oprindeligt indsendte materiale med både positive og negative konsekvenser, ikke kan komme til udtryk i den endelige myndighedsvurdering. Det meget markante myndighedsfokus på negative effekter for isolerede naturtyper eller arter (i) uanset artens eller naturtypens betydning for habitatområdet, (ii) uanset om der samtidigt er andre positive effekter af kølevandspåvirkningen, og (iii) uanset om der er andre velkendte forhold, som udgør en langt mere væsentlig og sikker forhindring for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for samme art eller naturtype kommer også til udtryk i den måde omfanget af påvirkningerne beskrives. Et meget markant eksempel på en sådan beskrivelse er myndighedsredegørelsen for, hvor meget kølevandsudledningen forlænger perioden med iltsvind i Yderfjorden (perioder med iltindhold < 4 mg/l). Selvom Yderfjorden modelmæssigt er opdelt i 3 delområder (Yderfjord Øst, Yderfjord Vest1, Yderfjord Vest2), citeres kun modelresultatet for Yderfjord Øst, hvor kølevandspåvirkningen beskrives som en 10 % forøgelse af perioder med iltsvind. At de 2 andre områder i Yderfjorden har tilnærmelsesvis uændrede forhold, nævnes ikke. Den citerede procentuelle ændring på 10 % dækker samtidig over, at varigheden af det årlige iltsvind ændres 27 minutter (fra 4 timer 15 Side 13 af 24

27 min til 4 timer 46 min) en ændring som i praksis er helt uden betydning for gunstig bevaringsstatus for områdets udpegningsgrundlag. I beskrivelsen af iltforholdene i Seden Strand udelades ligeledes den information, at kølevandsudledningen giver et reduceret iltsvind i forhold til en situation uden kølevand. Et andet markant eksempel er myndighedsredegørelsen for forlængelsen af den saltvandspåvirkede strækning i den nedre del af Odense Å, der beskrives som en reduktion af naturtype 3260 (Vandløb med vandplanter) på 21% i stedet for som en forskydning af det i øvrigt naturlige skel mellem den saltvands- og ferskvandspåvirkede del af Odense Ås nedre løb på 440 meter en forskydning, der maksimalt betyder flytningen af en grænse for den nedstrøms udbredelse af en ferskvandsnaturtype, der ifølge områdebeskrivelsen i forslaget til Natura 2000 plan slet ikke er blandt de naturtyper og arter, hvis beskyttelse har udgjort formålet med udpegningen af habitatområdet Odense Fjord. Samtidig udgør naturtype 3260 kun 0,02% af områdets areal på ha. Naturtypen er derimod typisk for habitatområde 98 opstrøms Åsum, og dens beskyttelse er ifølge områdebeskrivelsen i forslag til Natura 2000 plan en meget væsentlig del af formålet med udpegningen af netop det område. Myndighedernes vurderingsmetode må antages i overvejende grad at være direkte forbundet med formuleringen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvor det fastslås, at der ikke kan gives tilladelse til en aktivitet, hvis det ikke med sikkerhed kan slås fast, at aktiviteten ikke skader habitatområdets integritet. Miljøstyrelsen er i sagens natur derfor i den konkrete sag nødsaget til at fokusere på alle kølevandsudledningens potentielle negative påvirkninger af områdets arter og naturtyper. Det er for så vidt en logisk konsekvens, at en meget bogstavelig læsning og efterfølgelse af sådanne regler medfører, at myndighederne systematisk vil afsøge alle tilgængelige og indsendte konsekvensbeskrivelser meget nøje og være yderst omhyggelige med ikke at overse et eneste element, hvor enhver rimelig tvivl om en negativ påvirkning ikke kan afvises. Uden en dyberegående nærmere juridisk vurdering er det imidlertid Fjernvarme Fyns vurdering, at det er åbent spørgsmål, om alle de negative påvirkninger af habitatområdernes arter og naturtyper ud fra en fuldstændig vurdering kan siges at skade lokalitetens integritet og derfor isoleret udgøre et tilstrækkeligt grundlag til at begrunde, at kølevandsudledningen kun kan tillades, så længe habitatreglernes fravigelsesbetingelser er opfyldt. Der er således formuleringer i forvaltningsvejledningens definition af lokalitetens integritet, der antyder, at en negativ påvirkning af en enkelt naturtype eller art ikke skal vurderes isoleret, men i sammenhæng. I den forbindelse er det tankevækkende, at den omvendte bevisbryde iflg. habitatbekendtgørelsen ikke gælder ved vurderingen af, om en aktivitet skader enkeltarter opført på bilag IV. Der er også formuleringer i habitatbekendtgørelsen, der antyder, at en negativ påvirkning skal indbefatte en negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelse af selve målsætningen om gunstig bevaringsstatus for at udgøre en skade. Kølevandspåvirkningen kan i den sammenhæng ikke i alle tilfælde og ikke uden forbehold siges at have negativ indflydelse på bevaringsmålsætningen, når naturtypens udbredelse eller artsbestanden er kraftigt begrænset på grund af andre alvorlige og skadelige påvirkninger af overstyrende karakter. Fjernvarme Fyn har i den forbindelse hæftet sig ved, at der i alle de EU-domme, som Naturstyrelsen har refereret til under det forholdsvis lange sagsforløb, har været tale om direkte fysiske eller mekaniske påvirkninger af en betydende og dominerende naturtype eller art for områderne og at der i de tilfælde, Fjernvarme Fyn er blevet præsenteret for, ikke har været samtidigt virkende og determinerende skadelige påvirkninger af samme naturtype eller art. Side 14 af 24

28 Under hensyntagen til at der med nærværende høringssvar er påvist en række tvingende almene hensyn, jf. afsnit ovenfor, som giver grundlag for (undtagelsesvist) at tillade fortsat kølevandsudledning frem til 2021 eller længere, har Fjernvarme Fyn ikke fundet det nødvendigt at ofre yderligere omfattende ressourcer på at afklare alle de juridiske og naturfaglige detaljer i forbindelse med sondringen mellem rimelig tvivl og tvivl eller i forbindelsen mellem negativ påvirkning af en enkelt naturtype eller art og habitatreglernes bestemmelser om skade på lokalitetens integritet. Det er imidlertid af andre grunde nødvendigt at vurdere kølevandspåvirkningens relative styrke i forhold til øvrige sikre negative påvirkninger af samme område, naturtype eller art, ligesom det er nødvendigt at undersøge om en reduktion af de øvrige negative påvirkninger vil kunne resultere i en forbedring, hvis kølevandsudledningen fortsættes. Det skyldes, at det vurderes at være i strid med en række principper og regler at forlænge tidsfristen for kølevandsudledningen, hvis forlængelsen medfører yderligere forringelser i perioden eller medfører en permanent hindring for øvrige forbedringer. En sådan vurdering foretages derfor i det følgende for hver af de konsekvenser, der i Godkendelsesudkastet er vurderet at skade habitatområdet Bemærkninger til kølevandsudledningens betydning for udbredelse af ferskvandsfaunaen i den nedre del af Odense Å Ifølge Godkendelsesudkastet bevirker kølevandsudledningen, at længden af den saltvandspåvirkede del af Odense Å forlænges med ca. 440 meter. Påvirkningen fremgår af resultaterne af de hydrauliske modelkørsler. Der er derfor ikke uenighed om denne kendsgerning. I afgørelsens habitatsprog bliver kendsgerningen omsat til, at kølevandspåvirkningen hindrer 21% af den naturlige udbredelse af naturtype 3260 (Vandløb med vandplanter) i Habitatområde 94 Odense Fjord. Indledningsvis er det naturligvis en overvejelse værd, i hvilket omfang eksistensen af en potentiel negativ påvirkning kan beskrives som en skade. Sagen adskiller sig i hvert fald på en række væsentlige punkter fra den EU-dom, som Naturstyrelsen har henvist til under sagsbehandlingen. I C-521/12 var der således tale om en sikker og væsentlig påvirkning af den hovednaturtype, som habitatområdet var udpeget for at beskytte. Det er langt fra tilfældet for så vidt angår den i nærværende sag omhandlede naturtype 3260, idet habitatområdet er oprettet med henblik på at beskytte et fjordområde med de dertil knyttede naturtyper. Naturtypen 3260 er en ferskvandsnaturtype og derfor typisk for habitatområder omkring å-løb. Naturtypen er derfor kun marginalt til stede som et randfænomen i habitatområdet. Naturtypens marginale betydning for området bekræftes af det forhold at 440 meter kan omsættes til 21% af naturtypen i hele det 50 km 2 store habitatområde. På grund af usikkerhed om resultatet af en juridisk prøvelse af en sådan vurdering forfølges sagen ikke nærmere i nærværende høringssvar, der primært tager sigte på at undersøge konsekvenserne af en forlængelse af tidsfristen for fortsat kølevandsudledning med hensyn til risikoen for forringelser og muligheden for forbedringer i den periode, hvor kølevandsudledningen fortsat tillades. I den forbindelse er der flere forhold, der medfører, at det ikke med sikkerhed kan siges at kølevandsudledningen er den primære grund til at naturtype 3260 ikke er udbredt på hele den strækning, som Naturstyrelsen mener, er naturtypens naturlige udbredelse. Åen er på den pågældende strækning så dyb, at lysforholdene på strækningen også kan hæmme eller forhindre udbredelsen. Dybdegrænsens indflydelse er belyst både i den oprindelige habitatredegørelse, i Side 15 af 24

29 VVM-redegørelsen og i et specialnotat foranlediget af en forespørgsel fra Naturstyrelsen. Det andet forhold er, at Naturstyrelsen på baggrund af konkrete undersøgelser i Godkendelsesudkastet konstaterer, at der med den nuværende saltvandspåvirkning af åen fortsat ikke kan foretages en sikker bestemmelse af ferskvandsfaunaen i en afstand af 3,1 km fra åens munding i Seden strand altså mere end 1 km længere opstrøms end den maksimale forøgelse af saltvandskilen, der forårsages af kølevandsudledningen. Naturstyrelsen har i høringsudgaven af VVM-redegørelsen afvist, at udbredelsen af vandplanter også forhindres af vanddybden. Afvisningen er begrundet med, at feltmedarbejdere har noteret sig, at vandet på strækningen har så stor klarhed, at lysforholdene ved bunden ikke vil hindre udbredelsen af vandplanter. Bortset fra, at et sådant udsagn bør bekræftes vha. målinger over tid for at kunne tillægges videnskabelig værdi, rummer hverken afgørelsen eller bilagene nogen forklaring på, at der øjensynlig er en påvirkning, der forhindrer ferskvandsfaunaen i at brede sig længere end til et punkt ca. 1 km længere opstrøms, jf. formuleringen om manglende direkte sammenhæng på side 16 i Godkendelsesudkastet. Det kan derfor ikke udelukkes at samme påvirkning som altså ikke kan tilskrives kølevandsudledningen også vil forhindre udbredelsen af naturtype 3260 længere nedstrøms end til det punkt, Naturstyrelsen mener er det naturlige Indsigelse mod vurderingen af kølevandsudledningens betydning for udbredelse af vandrefisk herunder havlampret - i habitatområde 98 længere opstrøms Kommenteret gengivelse myndighedsvurderingen af kølevandsudledningens betydning Efter en gennemgang af resultaterne af undersøgelserne fra 2002 og i forlængelse af Naturstyrelsens habitatvurdering i høringens bilagsdokument, kommer Miljøstyrelsen i Godkendelsesudkastet til den overordnede vurdering, at kølevandsudledningen kan være en medvirkende årsag til en mindre bestand af havørred i Odense Å sammenholdt med sammenlignelige vandløb i Danmark. På baggrund af denne usikre sammenhæng konkluderer Miljøstyrelsen, at det ikke vil kunne udelukkes, at kølevandsudledningen i fremtiden vil kunne medvirke til manglende opfyldelse af vandplanernes miljømål, idet fiskebestanden på et tidspunkt vil blive en del af vandplanernes miljømålsbeskrivelse. Indledningsvis er der således to forhold, der er værd at fremhæve. For det første er der tale om en usikker sammenhæng. Ovenfor kommer usikkerheden til udtryk i ordet kan. Naturstyrelsen bruger ligeledes ordet kan og én blandt flere årsager som udtryk for samme usikkerhed i den bagvedliggende vurdering. Mest markant er usikkerheden udtrykt i Miljøstyrelsens formulering af resultatet i afrapporteringen fra de tidligere undersøgelser i 2002, hvor konklusionen lyder: Af rapporteringen fremgår bl.a. at undersøgelserne ikke kan bekræfte, at den mindre opgang af havørred i åen samt det mindre udtræk af smolt fra åen, relativt til sammenlignelige vandløb, er foranlediget af kølevandsudledningen, ligesom en negativ påvirkning i den forbindelse ikke har kunnet afvises. Den negative påvirkning har altså hverken kunne bekræftes eller afvises. Mere præcist kan usikkerheden næppe udtrykkes. I forbindelse med vurderingen af kølevandsudledningens påvirkning af målsætningen for habitatområder medfører ovenstående meget usikre sammenhæng iflg. Godkendelsesudkastet, at det ikke kan udelukkes, at havlamprettens livscyklus i habitatområde 98, Odense Å med Hågerup Å, Salling Å og Lindved Å påvirkes, og at det dermed ligeledes ikke kan udelukkes, at kølevandsudledningen skader udbredelse af havlampret i habitatområde 98. Ud fra den anvendte meget restriktive fortolkning af habitatreglerne udgør den usikre påvirkning af havlampret en del af Miljøstyrelens argument for at fortsat kølevandsudledning kun kan tillades, så længe der er bydende nødvendige samfundsmæssige interesser, der kan begrunde det. Side 16 af 24

30 Vurderingen står i nogen grad i kontrast til, at der er en stærk dokumentation for, at opgangen af havørred i Odense Å er betydeligt forbedret siden 2002 en fremgang der således ikke er hindret af kølevandsudledningen. Indsigelse mod beskrivelsen af kølevandsudledningens betydning De uhensigtsmæssige følger af habitatreglernes ensidige fokus på, om der er en negativ påvirkning af en art eller naturtype, som ikke uden rimelig tvivl kan udelukkes, og som derfor i en meget restriktiv tolkning og anvendelse af reglerne forhindrer en godkendelse, fremtræder meget tydeligt i den gengivne myndighedsvurdering. Konsekvenserne viser sig ved, at der i vurderingen ses bort fra om der findes andre påvirkninger, som med sikkerhed påvirker bestanden og udbredelse af vandrefisk i Odense Å langt mere negativt end kølevandsudledningen måske gør. Undladelsen betyder, at et stop for kølevandsudledning fremstilles som en potentiel mulig og relevant umiddelbar vej til en større bestand af vandrefisk herunder udbredelse af havlampret i Odense Å. Det fremgår imidlertid af centrale afsnit i den indsendte VVM-redegørelse og et bagvedliggende vandrefisknotat med et bilagsnotat udarbejdet af DTU Aqua til Odense Kommune i 2010 samt i øvrigt også af Natura 2000 planlægningen at der er andre, langt mere skadelige påvirkninger af vandrefiskene, som med sikkerhed reducerer bestanden af vandrefisk i Odense Å og dermed også i højere grad truer en gunstig udvikling, hvad angår udbredelse af havlampret i å-systemet. En kendsgerning der i øvrigt også forklarer det forhold, at bestanden af vandrefisk er steget væsentligt med en fordobling af opgangen af havørred efter fjernelse af fysiske spærringer som et markant eksempel. Det fremgår således af DTU Aquas notat, at de fire opstemninger ved Ejby Mølle, Munke Mose, Dalum Kraftvarmeværk og Brobyværk har fjernet et i alt ca. 13 km langt område med faldende vandløb, som er det mest optimale forhold for gydning og opvækst for vandrefisk. Det fremgår af en faktaboks i samme notat, at der i en rapport fra 2006 til det såkaldte Faunapassageudvalg er fundet videnskabelig evidens for, at 30% af alle smolt, som gennemsnit går tabt ved passage af en opstemning af samme karakter som de fire eksisterende opstemninger i Odense Å systemet. Det fremgår samtidig, at smolt, der slipper forbi passagen, i gennemsnit forsinkes 9 dage. Uden fjernelse, en ændring eller en evt. en driftsmodificering af de fire opstemninger i Odense Å, som ændrer deres alvorligt negative virkning i forhold til de kendte gennemsnitlige virkninger afgørende, er der således faktuelt belæg for en vurdering gående på, at op mod 80% af alle smolt fra Odense Å-systemet ikke slipper forbi opstemningerne i hovedløbet. I rapporten antages det, at tilsvarende problematikker gælder med hensyn til opstemningernes påvirkninger af andre fisk, herunder også ålen og de arter, der søger opstrøms på gydevandring. For havlamprettens vedkommende fremgår det af Natura 2000 dokumentationen, at der kun er observeret et enkelt par i 2001 ved Åsum. Prognosen for arten er ukendt og den væsentligste forhindring for en evt. udbredelse af arten vurderes at være fysiske spærringer i vandløb og intensiv vandløbsvedligeholdelse. Tidsfristen for indsatser i forhold til de øvrige negative påvirkninger Når man således udvider perspektivet til også at omfatte betydningen af andre påvirkninger, afsløres det, at kølevandsudledningens andel i de skadelige påvirkninger, som den ifølge høringsforslaget ikke kan udelukkes at have, under alle omstændigheder er meget beskeden i forhold til andre, mere sikre og langt væsentligere skadelige påvirkninger. For at kunne vurdere virknin- Side 17 af 24

31 gerne af en fortsat udledning af kølevand til 2021 eller længere, bliver det derfor væsentligt at undersøge terminerne for indsatsen i forhold til disse afgørende faktorer, der er bestemmende for skadelige påvirkninger. Der er derfor i forbindelse med nærværende høringssvar foretaget en gennemgang af Vandplanerne og Natura 2000 indsatsen i forhold til strækningen med de fire opstemninger og fysiske spærringer generelt. Formålet med gennemgangen har været at få et overblik over (i) karakteriseringen af de enkelte vandløb, (ii) tidspunkterne for målopfyldelse og (iii) en evt. begrundelse for udskydelse på den første sammenhængende strækning af Odense Å fra udmundingen i Seden Strand til og med de strækninger, der er berørt af de tre første opstemninger opstrøms. For overblikkets skyld er de samme forhold undersøgt for to strækninger ved opstemningen ved Brobyværk. Resultaterne af udtrækkene fra Miljøministeriets MiljøGIS-kort er samlet i en oversigtstabel og indsat som bilag 1 i nærværende høringssvar. De overordnede resultater er: 1. at opfyldelsen af miljømålet god økologisk tilstand for de to strækninger, der ligger umiddelbart opstrøms den kølevandsberørte strækning er udsat til 3. vandplansperiode altså til perioden mellem 2021 og at de strækninger, der er berørt af de nævnte opstemninger som hovedregel er karakteriseret som stærkt modificerede vandløb, og 3. at der derfor er fastsat reducerede miljømål for strækningerne. I vurderingen af resultatet er det bemærkelsesværdigt, at alle strækninger fra Åsum og opstrøms på lige fod med den nederste strækning af Odense Å er udpeget Natura 2000 område men med beskyttelse af naturtype 3260 (Vandløb med vandplanter) som et af de væsentlige formål. Det er derfor særligt bemærkelsesværdigt, at det for disse strækninger har været muligt at indbygge en tidsfristudsættelse og/eller reducerede miljømål for naturtype 3260 i vandplanen. Begrundelserne for tidsfristforlængelserne og miljømålsreduktionen fremgår af resultatskemaet i bilag 1. Med hensyn til indsatsen i henhold til Natura 2000 planlægningen fremgår det af bilagene til høringsudgaven af vandplanerne og Odense Kommunes forslag til vandhandleplan, at der er planlagt fjernelse af en række fysiske spærringer. Ved henvendelse til Odense Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende høringssvar har Fjernvarme Fyn fået oplyst, at Odense Kommune planlægger en indsats for at reducere de negative påvirkninger ved opstemningerne i Dalum og ved Ejby Mølle. Ifølge det oplyste vil Odense Kommunes høringssvar bl.a. indeholde en omtale af denne indsats, hvorfor der henvises til kommunens høringssvar for nærmere oplysninger om indsatsen. Konklusion hvad angår betydningen for tidsbegrænsningen af kølevandsudledningen Som det fremgår af ovenstående, er det på de nærmeste strækninger opstrøms den kølevandsberørte strækning kun strækningen fra Odense Zoo til Dalum Kraftvarmeværk, der har samme usvækkede miljømål og tidsfrist som den nedre del af Odense Å. I henhold til Natura 2000 planlægningen gennemføres frem til 2021 en fjernelse af en række fysiske spærringer, hvoraf enkelte teoretisk må antages at kunne få positiv betydning også for en evt. opgang af havlampret. I henhold til svaret fra Odense Kommune er der også planlagt en indsats for at forbedre forholdene ved to af de i alt fire opstemninger. Tidsfristen forventes at fremgå af Odense Kommunes høringssvar. Side 18 af 24

32 Det er derfor Fjernvarme Fyns vurdering, at der ikke er væsentlige begrundelser for, at et stop for kølevandsudledning allerede i 2019 med rette kan siges at påvirke udviklingen og udbredelsen af vandrefisk i Odense Å i registrerbart omfang. Udskydelse af indsatsen mod en række tilstedeværende og dominerende negative påvirkninger forhindrer en eventuel positiv effekt af et kølevandsstop i at slå igennem, før flertallet af disse dominerende negative påvirkninger er fjernet, hvilket tidligst vil være tilfældet i løbet af 3. vandplanperiode fra 2021 til Tilstedeværelsen af de samtidigt virkende dominerende negative påvirkninger vil samtidig udgøre en barriere for, at en eventuelt negativ påvirkning af vandrefiskene i forbindelse med en forlængelse af Godkendelsesudkastets tidsbegrænsning af kølevandsudledningen vil kunne slå igennem som bestemmende faktor før tidligst i samme periode. Endelig betyder de øvrige negative påvirkningers dominans, at de allerede planlagte indsatser i form af fjernelse af spærringer mv, vil resultere i en forbedring for vandrefiskenes udbredelse og bestand uanset fortsat udledning af kølevand. Sådan som i øvrigt den meget markante fremgang for ørredbestanden også viser. Samme forhold gælder for en eventuel sammenhæng mellem fortsat kølevandsudledning og opgang af havlampret Indsigelse mod vurderingen af kølevandsudledningens betydning for den samlede N og P belastning af Odense Fjord herunder N og P påvirkningens negative påvirkning af naturtype 1160 Gengivelse af myndighedsvurderingen af kølevandsudledningens betydning I Godkendelsesudkastets VVM-redegørelse anføres det, at cirkuleringen af kølevand giver anledning til en årlig mérbelastning af Seden Strand med 605 tons N og 27 tons P. Størrelsen af den angivne mérbelastning stammer øjensynlig fra en simpel beregning af forskellen mellem de mængder N og P, der ifølge de foretagne modelberegninger transporteres ind i Seden Strand området i en situation med og i en situation uden kølevandsudledning. Sammen med den øgede produktion af søsalat i Seden Strand, der fremgår af de samme modelberegninger, giver beregningen af forskellen mellem disse tilførte mængder anledning til en meget håndfast konklusion om, at kølevandsudledningen medfører en forøgelse af eutrofieringen af Odense Fjord, og at det derfor ikke kan udelukkes, at kølevandsudledningen skader naturtype 1160, Lavvande bugter og vige. Indsigelse mod beskrivelsen af kølevandsudledningens betydning for N og P belasting og eutrofiering Fjernvarme Fyn finder ovennævnte udlægning af begrebet merbelastning misvisende og tolkningen af samme fagligt forkert. Med henvisning til DHI s massestrømsdiagrammer i Appendix G og I i DHI s rapport ses det, at der ved modelafgrænsningen af Seden Strand (inderste del af Odense Fjord), både sker en transport ind i modelområdet og ud af modelområdet. Det er derfor ikke retvisende at beskrive forskellen mellem de mængder, der transporteres ind i området i en situation med og uden kølevand som en mérbelastning. Det er i højere grad forskellene mellem nettotilførslen i en situation med og uden kølevand, der er biologisk relevant. Denne forskel fremgår da også som tabelresultatet Proces+masse i de figurer, der er anvendt ved beregningen af de 605 ton N og 27 ton P ovenfor. En sådan samlet vurdering giver som resultat, at nok sker der en forøgelse af den tilførte mængde N og P i kraft af kølevandsudledningens overpumpning af næringsstoffer fra udløbet af Stavis Å men i en situation uden kølevand ville en del af denne belastning alligevel blive overført til Seden Strand området ved naturlig strømning vest og syd om Vigelsø. Samtidig bevirker den øgede vandtilførsel til Seden Strand, at mængden af N og P, der fraføres området stiger Side 19 af 24

33 mindst lige så meget som tilførslen. Det er i den forbindelse en interessant iagttagelse, at Odense Fjord området som helhed ifølge modelberegningerne fraføres 1665 ton N og 34 ton P ved en kølevandsudledning på 18 m 3 /s mod kun 1645 ton N og 33 ton P, hvis kølevandsudledningen stoppes. Kølevandsudledningen medfører derfor ikke en samlet mérbelastning med N og P af Odense Fjord som helhed, tværtimod. Som det også fremgår af den indsendte VVM-redegørelse er det ikke relevant at vurdere merbelastningen af hverken Odense Fjord eller Seden Strand på baggrund af de tilførte mængder N og P. Et retvisende udsagn er, at Seden Strand gennemstrømmes af en større mængde N og P end ellers, fordi der sker en vis recirkulering af næringssaltene via indsugning af Kølevand via Odense Kanals afgrening fra Odense Fjord ved Klintebjerg. Det er også sandt, at kølevandspåvirkningen bevirker en omfordeling af N og P påvirkningen af de forskellige dele af Fjorden. Endelig er det sandt, at kølevandsudledningens øgede vandgennemstrømning bevirker, at koncentrationerne af næringsstoffer i Seden Strand reduceres med ca. 8-10%, mens der i Yderfjorden sker en forøgelse af koncentrationen af næringsstoffer i vandet på ca. 1%. Den samlede betydning af en N og P gennemstrømning bør imidlertid tolkes på grundlag af de vandkemiske parametre modelleret i fjorden (total N, Total P, uorganisk N og uorganisk P og understøttet af suspenderet stof og sigtdybde). For samtlige parametre viser modelresultaterne, at området Seden Strand har lavere koncentration og bedre sigtdybde altså mere gunstige forhold med kølevandscirkulering end uden. Den øgede produktion af søsalat skyldes primært nedsat konkurrence fra planteplankton i vandfasen og ikke varmepåvirkningen. Betydning af kølevandspåvirkningen for N og P belastningen og eutrofieringen i forhold til de øvrige kilder I forlængelse af ovenstående er det afgørende at fastholde, at kølevandsudledningen ikke er kilden til udledningen af N og P i Odense Fjord. Kølevandsudledningen bevirker alene en reduktion af koncentrationerne og en anderledes fordeling af de mængder, der tilføres Fjorden via de vandløb, der udmunder i Odense Kanal og Odense Fjord primært Stavis Å og Odense Å. Det fremgår af Natura 2000 planerne, at hovedindsatsen mod eutrofiering er at mindske tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til vandløb. Handleplanerne viser da også, at der frem til 2021 vil blive gennemført en række ikke ubetydelige foranstaltninger, der vil medføre reduktioner af de tilførte mængder næringssalte til vandløbene og dermed også til Fjorden. Der er således planlagt en reduktion af kvælstoftilførsel fra hovedvandoplandet til Odense Fjord på 72 t pr. år alene gennem etablering af vådområder. Dertil kommer en omfattende indsats til forbedring af rensning af spildevand fra områder med spredt bebyggelse. Endelig gennemføres der foranstaltninger over for de regnvandsbetingede udløb fra fælleskloakerede områder herunder også i på en række af de vandløbsstrækninger, der er nævnt i afsnittet om vandrefisk (o8992, o8999_c, o3192_a, o3193 og o3194). Konklusion hvad angår betydningen for tidsfristforlængelse af kølevandsudledning Som det fremgår af ovenstående følger det både af vandplanerne og Natura 2000 planlægningen, at eutrofieringen af Odense Fjord primært skal reduceres ved en reduktion af den vandløbstilførte N og P til Fjorden. Tilførslen af næringsstoffer fra hovedoplandet via de vandløb, der har udløb i Odense Fjord og Kanal, udgør derfor den dominerende faktor sammenlignet med kølevandsudledningens ændring af fordelingen af næringssaltene i Fjorden og temperaturpåvirkning. Vandplanernes indsatser og Natura 2000 handleplanerne er derfor meget fornuftigt rettet mod kilderne til næringsstoftilførslen. Gennemførslen af de planlagte indsatser vil medføre en væsentlig reduktion af de tilførte mængder af næringssalte til Fjorden og vil dermed også reducere kølevandsudledningens koncentrationer og de mængder, der omfordeles i Fjorden. På grund af Side 20 af 24

34 vandløbstilførslens afgørende dominans vil de allerede planlagte indsatser for at formindske de tilførte mængder af N og P derfor slå igennem og resultere i en reduceret eutrofiering af Odense Fjord - uanset fortsat udledning af kølevand. De reducerede tilførsler vil også slå igennem som en reduktion af den 5% forøgelse planteplanktonproduktion i Yderfjorden og 10% forøgelse af makroalgeproduktionen i Seden Strand, der ligger bag afgørelsens udsagn om, at det ikke kan udelukkes, at kølevandsudledningen forårsager skade på naturtype Det er derfor Fjernvarme Fyns vurdering, at der ikke er belæg for, at en midlertidig forlængelse af tidsbegrænsningen af kølevandsudledningen til 2021 eller evt. længere med rimelig tvivl kan siges at hindre en reduktion af eutrofieringen af Odense Fjord i den mellemliggende periode. Gennemførslen af vandplanerne og Natura 2000 handleplanerne vil betyde, at de negative effekter af eutrofieringen vil reduceres også ved fortsat kølevandsudledning. På kort og mellemlangt sigt forhindrer kølevandsudledningen derfor ikke en udvikling i retning af gunstig for naturtype 1160 i medfør af Natura 2000 indsatsen mod den overstyrende faktor, som iflg. de samme planer er den vandløbstilførte mængde af N og P Bemærkninger til vurderingen af kølevandsudledningens betydning for naturtyper og arter i habitatområdet Odense Fjord. Ud over den negative effekt for naturtype 3260, havlampretter og naturtype 1160, der er behandlet ovenfor, indeholder Godkendelsesudkastet en gennemgang af en række andre arter i de berørte habitatområder, hvor Myndighederne ikke har vurderet uden rimelig tvivl at kunne udelukke, at de påvirkes negativt af kølevandsudledningen. I Godkendelsesudkastet og i VVM-redegørelsen nævnes fjordterne, havterne, knopsvane, blishøne, pigsmerling og bæklampret som muligvis negativt påvirkede. På samme måde som for de øvrige negative påvirkninger er der imidlertid i alle tilfælde tale om negative påvirkninger, som myndighederne ikke mener at have fundet belæg for uden rimelig tvivl fuldstændigt at kunne afvise. Samtidig er der i alle tilfælde tale om arter, hvis bestand eller udbredelse er påvirket negativt af en række andre forhold med en lagt mere sikker sammenhæng mellem påvirkningen og den negative effekt på den enkelte art. Den langt mere sikre sammenhæng skyldes, at de øvrige kilder til negativ påvirkning har en direkte fysisk eller mekanisk virkning i forhold til artens fourageringsmuligheder eller yngleforhold. Skemaet nedenfor indeholder en oversigt over de sammenhænge, der hidtil har været og stadig er formuleret i Natura 2000 sammenhæng og over de indsatser, der i den forbindelse gennemføres for at opnå gunstig bevaringsstatus. Samtidig indeholder det nederste skema et resumé af de samme forhold for naturtype 3260 og 1160 samt for havlampretter jf. de separate afsnit ovenfor. Art / Naturtype Tilstande, årsager til ugunstige forhold og de dermed forbundne indsatser i Natura 2000 arbejdet i den hidtidige og kommende periode. Prognose Trusler Indsats Splitterne Ugunstig Prædation og forstyrrelse Mindske prædation, Fjordterne Ugunstig især fra ræve på ynglesteder reducere forstyrrelser, Havterne Ugunstig på grund af øget til- genetablere lysåbne for- gængelighed og øget tilgroninhold Knopsvane Ugunstig Forstyrrelse og reduceret Regulering af fiskeri med Blishøns Ugunstig fødegrundlag bundslæbende redskaber og reducering af forstyrrelser/menneskelige aktiviteter (sejlads, surfing og færdsel) Pigsmerling Gunstig Fysiske spærringer og intensiv Bæklampret Gunstig vandløbsvedligehol- delse Fjernelse af fysiske spærringer Godkendelsesudkastets beskrivelse af årsagssammenhængene Det kan ikke udelukkes, at kølevandsudledningen kan reducere fødegrundlaget for terner i Seden Strand Det kan ikke afvises, at der sker en negativ påvirkning af bevaringsstatus for blishøne og knopsvane Bestanden af pigsmerling og bæklampret vurderes bl.a. at være begrænsede af saltvandspåvirkningen fra kølevandsudledningen på stækningen fra Ejby Mølle ned mod Seden Strand Side 21 af 24

35 Tilstande, årsager til ugunstige forhold og de dermed forbundne indsatser i Natura 2000 arbejdet i den hidtidige og kommende periode. Prognose Trusler Indsats Havlampret Ukendt Fysiske spærringer og intensiv Fjernelse af fysiske spærdelse vandløbsvedligeholringer 1160 Ugunstig Tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til vandløb Etablering af vådområder, forbedret spildevandsrensning og indsats mod regnvandsbetinget spildevandsoverløb 3260 Ukendt For den strækning, der støder op til den nederste strækning, er indsatsen beskrevet som en mængde af forbedringer og for den efterfølgende strækning uden ferskvandsfauna er målopfyldelsen udsat bl.a. pga. manglende viden. Godkendelsesudkastets beskrivelse af årsagssammenhængene Den forsinkelse, der er omtalt som en mulig konsekvens for havørred kan også gælde for havlampret. Det kan ikke udelukkes at kølevandsudledningen skader naturtypen 1160 Kølevandsudledningen reducerer naturtype 3260 og skader dermed Natura 2000 området. For de naturtyper og arter, hvor det ifølge Godkendelsesudkastet med tilhørende bilag ikke uden rimelig tvivl har kunnet udelukkes, at der kunne være en negativ påvirkning fra kølevandsudledningen, er der med undtagelse af naturtype 3260 vandløb med vandplanter i alle tilfælde en række velbeskrevne, meget væsentlige og helt sikre negative påvirkninger af mekanisk eller fysisk karakter, som ifølge Natura 2000 plandokumenterne udgør den determinerende årsag til den manglende opnåelse af gunstig bevaringsstatus eller bevarelsen af samme. I forbindelse med nærværende høringssvar er det således afgørende at påpege, at i det omfattende og grundige analyse-, beskrivelses- og planlægningsarbejde i relation til Natura 2000, der er blevet udført gennem mere end 15 år, har kølevandspåvirkningen fra Blok 7 aldrig været identificeret som en væsentlig trussel mod bevarings- eller genoprettelsesmålsætningen for habitatområdernes naturtyper og arter på trods af, at kølevandsudledningen har fundet sted i hele perioden, og således også var en kendsgerning på det tidspunkt, hvor området blev udpeget. Tværtimod er der fundet en række andre sammenhænge som entydigt identificerer andre negative påvirkninger af langt mere dominerende karakter i form af enten fysiske eller mekaniske påvirkninger som de væsentligste trusler i forhold til bevaringsmålsætningerne for naturtyperne og arterne. Det er derfor belæg for, at disse øvrige væsentlige negative påvirkninger har bestemmende indflydelse i forhold til en teoretisk antagelse om en potentielt ikke fuldstændig udelukket negativ påvirkning fra kølevandsudledningen. De planlagte indsatser for forbedring af tilstanden i gunstig retning ud fra de identificerede trusler vil derfor bevirke en løbende forbedring af tilstanden for de relevante naturtyper og arter og som følge af at indsatserne reducerer forhold, der er overstyrende i forhold til en teoretisk tese om negativ påvirkning fra kølevandsudledningen, udgør en midlertidig forlængelse af kølevandsudledningen ikke nogen hindring for en udvikling i retning af gunstig bevaringsstatus. Bilag 1: Oversigt over karakteriseringen af de enkelte vandløb, tidspunkterne for målopfyldelse og evt. begrundelse for udskydelse på den sammenhængende strækning af Odense Å fra udmundingen i Seden Strand til og med de strækninger, der er berørt af de tre første opstemninger opstrøms inkl. to strækninger ved opstemningen ved Brobyværk; MiljøGIS-kort Vandområdeplaner 2014: Bilag 2: Analyse af indflydelse ved kølevansbegrænsning på Fynsværkets blok 7; Ea Energy Analyses, den Side 22 af 24

36 Bilag 1: Oversigt over karakteriseringen af de enkelte vandløb, tidspunkterne for målopfyldelse og evt. begrundelse for udskydelse på den sammenhængende strækning af Odense Å fra udmundingen i Seden Strand til og med de strækninger, der er berørt af de tre første opstemninger opstrøms inkl. to strækninger ved opstemningen ved Brobyværk. Vandløbs- Vandløbsstrækningenstrækningens nummer beliggenhed o8999_a Nederste strækning før udløb o8999_b o8999_c o3194 o3193 Næste strækning opstrøms omkring Åsum. Strækning o8999_ b Efterfølgende stækning fra Åsum til Ejby Mølle. Strækning fra Ejby Mølle til Munke mose. Fra Munke Mose til Odense Zoo. Vandløbslængde i km Karakterisering af vandløb og miljømål for strækningen 4,07 Naturligt vandløb med miljømålene: God økologisk tilstand senest 22. december God kemisk tilstand senest 22. december ,73 Naturligt vandløb med miljømålene: God økologisk tilstand efter 22. december God kemisk tilstand senest 22. december ,64 Naturligt vandløb med miljømålene: God økologisk tilstand efter 22. december God kemisk tilstand senest 22. december Begrundelse for udtagelser i form af udsættelse eller reduceret miljømål Ingen undtagelser *) Fristen for målopfyldelse er udsat til efter 22. december 2021 med følgende begrundelse: For det konkrete vandløb vurderes, at alle de nødvendige forbedringer i vandløbets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 22. december 2021 som følge af, at der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, idet det vurderes, at nyttevirkningen ved at gennemføre alle nødvendige indsatser for vandmiljøet som sådan i planperioden ikke er proportional med omkostningerne herved sammenholdt med den samlede nyttevirkning og omkostninger ved at udskyde visse indsatser til en senere planperiode. Forlængelse af fristen for målopfyldelse til planperioden efter 22. december 2021, vurderes ikke at ville medføre yderligere forringelse af vandløbets tilstand. Forlængelsen vurderes herudover ikke vedvarende at hindre opfyldelse af målene for andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet. Der sker ikke ved fristforlængelsen fravigelse fra mål eller forpligtelser, der følger af anden EU-lovgivning end vandrammedirektivet. Forlængelse af fristen for målopfyldelse til efter 22. december For det konkrete vandløb vurderes, at alle de nødvendige forbedringer af vandløbets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 22. december 2021 som følge af, at der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider fristen, da der ikke er viden om årsag og udstrækning af de påvirkninger, der forhindrer god tilstand, hvorfor en løsning ikke for nuværende kan identificeres. Forlængelse af fristen for målopfyldelse til planperioden efter 22. december 2021 vurderes ikke at ville medføre yderligere forringelse af vandløbets tilstand. Forlængelsen vurderes herudover ikke vedvarende at hindre opfyldelse af målene for andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet. Der sker ikke ved fristforlængelsen fravigelse fra mål eller forpligtelser, der følger af anden EU-lovgivning end vandrammedirektivet Stærkt modificeret For det konkrete vandområde, der er stærkt modificeret, vurderes det, at de vandløb med miljømålene: ændringer af vandområdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige Godt økologisk potentiale senest 22. december God kemisk tilstand senest 22. december for at opnå god økologisk tilstand for alle kvalitetselementer i vand- løbet, vil have betydelige negative indvirkninger på rekreative aktiviteter, vandregulering, og andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter (bevaringsværdige opstemningsanlæg), idet etablering af passage ved opstemningen vil have betydelige negative indvirkninger på den angive aktivitet, og de nyttige formål, der tilsigtes ved de stærkt modificerede karakteristika, der ikke med rimelighed på grund af uforholdsmæssigt store omkostninger, kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Udpegningen vurderes ikke at ville medføre yderligere forringelse af vandområdets tilstand. Udpegningen vurderes herudover ikke vedvarende at hindre opfyldelse af målene for andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet. Der sker ikke ved udpegningen fravigelse af mål eller forpligtelser, der følger af anden EU-lovgivning end vandrammedirektivet. Vandområdet udpeges derfor som stærkt modificeret. 2,08 Stærkt modificeret vandområde med miljømålene: Godt økologisk potentiale senest 22. december God kemisk tilstand senest 22. december For det konkrete vandområde, der er stærkt modificeret, vurderes det, at de ændringer af vandområdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand for alle kvalitetselementer i vandløbet, vil have betydelige negative indvirkninger på rekreative aktiviteter, vandregulering, og andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter (bevaringsværdige opstemningsanlæg), idet etablering af passage ved opstemningen vil have betydelige negative indvirkninger på den angive aktivitet, og de nyttige formål, der tilsigtes ved de stærkt modificerede karakteristika, der ikke med rimelighed på grund af uforholdsmæssigt store omkostninger, kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Udpegningen vurderes ikke at ville medføre yderligere forringelse af vandområdets tilstand. Udpegningen vurderes herudover ikke vedvarende at hindre opfyldelse af målene for andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet. Der sker ikke ved udpegningen fravigelse af mål eller forpligtelser, der følger af anden EU-lovgivning end vandrammedirektivet. Vandområdet udpeges derfor som stærkt modificeret. Side 23 af 24

37 Vandløbs- Vandløbsstrækningenstrækningens nummer beliggenhed o8992 Fra Odense Zoo til Dalum Kraftvarmeværk. o3192_a o3190 o10527 Næste 2,4 km opstrøms ved Dalum Kraftvarmeværk til Dyrup. Vandløbslængde i km Karakterisering af vandløb og miljømål for strækningen 2,43 Naturligt vandområde med miljømålene: God økologisk tilstand senest 22. december God kemisk tilstand senest 22. december Stærkt modificeret vandområde med miljømålene: Godt økologisk potentiale senest 22. december God kemisk tilstand senest 22. december 2015 Begrundelse for udtagelser i form af udsættelse eller reduceret miljømål Ingen undtagelser For det konkrete vandområde, der er stærkt modificeret, vurderes det, at de ændringer af vandområdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand for alle kvalitetselementer i vandløbet, vil have betydelige negative indvirkninger på rekreative aktiviteter, vandregulering, og andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter (bevaringsværdige opstemningsanlæg), idet etablering af passage ved opstemningen vil have betydelige negative indvirkninger på den angive aktivitet, og de nyttige formål, der tilsigtes ved de stærkt modificerede karakteristika, der ikke med rimelighed på grund af uforholdsmæssigt store omkostninger, kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Udpegningen vurderes ikke at ville medføre yderligere forringelse af vandområdets tilstand. Udpegningen vurderes herudover ikke vedvarende at hindre opfyldelse af målene for andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet. Der sker ikke ved udpegningen fravigelse af mål eller forpligtelser, der følger af anden EU-lovgivning end vandrammedirektivet. Vandområdet udpeges derfor som stærkt modificeret. Strækning fra Tørringbækken til Brobyværk Stærkt modificeret vandområde med miljømålene: Godt økologisk potentiale senest 22. december God kemisk For det konkrete vandområde, der er stærkt modificeret, vurderes det, at de ændringer af vandområdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand for alle kvalitetselementer i vandløbet, vil have betydelige negative indvirkninger på rekreative aktiviteter, vandregulering, og andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter (bevaringsværdige opstemningsanlæg), idet etablering af passage ved opstemningen vil have betydelige negative indvirkninger på tilstand senest 22. december den angive aktivitet, og de nyttige formål, der tilsigtes ved de stærkt modifisigt cerede karakteristika, der ikke med rimelighed på grund af uforholdsmæs- store omkostninger, kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Udpegningen vurderes ikke at ville medføre yderligere forringelse af vandområdets tilstand. Udpegningen vurderes herudover ikke vedvarende at hindre opfyldelse af målene for andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet. Der sker ikke ved udpegningen fravigelse af mål eller forpligtelser, der følger af anden EU-lovgivning end vandrammedirektivet. Vandområdet udpeges derfor som stærkt modificeret. Strækning fra Brobyværk til Allerup. Strækning o ,13 Naturligt vandområde med miljømålene: God økologisk tilstand efter 22. december God kemisk tilstand senest 22. december For det konkrete vandløb vurderes, at alle de nødvendige forbedringer af vandløbets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 22. december 2021 som følge af, at der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider fristen, da der ikke er viden om årsag og udstrækning af de påvirkninger, der forhindrer god tilstand, hvorfor en løsning ikke for nuværende kan identificeres. Forlængelse af fristen for målopfyldelse til planperioden efter 22. december 2021 vurderes ikke at ville medføre yderligere forringelse af vandløbets tilstand. Forlængelsen vurderes herudover ikke vedvarende at hindre opfyldelse af målene for andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet. Der sker ikke ved fristforlængelsen fravigelse fra mål eller forpligtelser, der følger af anden EU-lovgivning end vandrammedirektivet. *) Udkast til vandområdeplanen indeholder følgende tekst om Fynsværkets kølevandsudledning: Fra Fynsværkets kulfyrede blok 7 udledes kølevand til Odense Å, hvilket hindrer målopfyldelse for åen og for Odense Fjord som en følge af varmepåvirkningen og en relateret væsentlig ændring af vandområdernes hydrologi. Miljøstyrelsen behandler i øjeblikket en ansøgning om ny udledningstilladelse for kølevandet. Det forventes, at Miljøstyrelsen vil træffe afgørelse om ansøgningen senest i maj Det forudsættes, at afgørelsen vil blive givet på vilkår, at påvirkningen fra Fynsværket nedbringes således, at denne senest i 2021 (eller tidligere) ikke længere strider mod målopfyldelse. Afgørelsen vil blive indarbejdet i den endelige udgave af vandområdeplanen. Side 24 af 24

38 Bilag Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok 7 Opsamling og konklusion Der er i foråret 2015 analyseret forskellige muligheder for at ændre fjernvarmeproduktionen til fjernvarmeforbrugerne i Odenseområdet. Dels er der set på mulighederne for at etablere erstatningskapacitet for Fynsværkets blok 7, og dels er der set på de økonomiske konsekvenser ved at begrænse muligheden for at udlede kølevand fra anlægget. Såfremt der skal investeres i erstatningskapacitet indenfor en kort årrække, synes kun etablering af træflisbaseret kraftvarme at kunne være økonomisk attraktivt. Det er dog en usikker beslutning på det foreliggende grundlag. Der er hermed risiko for en betydelig fejlinvestering, såfremt en sådan beslutning forhastes. Derfor er det tidligere konkluderet på baggrund af analyserne, at beslutningen udsættes, samtidig med at beslutningsgrundlaget for en fremtidig grøn varmeforsyning forbedres. Især er der behov for at varmekilder til evt. varmepumpeanlæg undersøges, og at der indhøstes driftserfaringer fra varmepumper baseret på naturlige kølemidler. Varmepumpeanlæg fremstår nemlig som den samfundsøkonomisk mest attraktive løsning, men mangel på referencer samt ubalancer mellem samfundsøkonomi og brugerøkonomi (uhensigtsmæssige afgifter) er vigtige barrierer. Såfremt beslutningen kan udsættes til f.eks 2020, vil Fynsværkets blok 7 skulle fortsætte driften på kul i op til 10 år. Analyserne viser, at en blokering for at udlede kølevand vil forringe økonomien med knap 70 mio. kr./år, hvilket vil 1 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

39 Bilag 2 øge varmeomkostningerne. For gartnerierne betyder det en prisstigning på godt 10 kr/gj, eller ca. 35%. Med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik vurderes det, at en væsentlig del af gartnerierne vil lukke som følge af en så markant prisstigning. Det er på basis af statistikdata og økonomioverslag vurderet, at der vil være et tab af arbejdspladser i omegnen af 750 arbejdspladser som konsekvens heraf. Det er derfor helt afgørende for gartneriernes eksistensgrundlag, at der er fundet et robust alternativ til kulfyring på blok 7 inden mulighederne for kølevandsudledning begrænses. Udfordringer ved afvikling af kuldrift på blok 7 Ea Energianalyse har i foråret 2015 vurderet forskellige muligheder for fjernvarmeforsyning i Odense frem mod 2020 og videre frem mod Resultaterne fra dette scenariearbejde peger på, at fortsat drift af Fynsværkets blok 7 på kul i en overgangsperiode er klart bedste alternativ. Etablering af alternativ produktion baseret på nye træflis fyrede kraftvarmeanlæg kan dog være en mulighed, der med opfyldelse af en række forudsætninger kan være selskabsøkonomisk og miljømæssig attraktiv fra ca og fremad. Der er dog en række forhold der nødvendigvis bør belyses nærmere inden der kan tages en så betydelig investeringsbeslutning. Betydelige usikkerheder er: I. Usikkerhed om prisudvikling i træflismarkedet II. Betydelige prisstigninger for varmeforbrugere der modtager afgiftsrefusion. III. Storskala import af biomasse til el- og varmeproduktion frem mod 2050 er i modstrid med konklusionerne i Energistyrelsens aftaleanalyser, herunder Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050 IV. Usikkerhed om biomassens CO 2-effekt, og dermed om rationalet bag omlægning til biomasse. V. Behov for udvikling og demonstration af alternativer til kul og biomasse, herunder især centrale varmepumper. Ad I: En lang række centrale kraftvarmeværker omlægges i disse år fra kul og naturgas til biomasse. Samtidig etableres biomassefyrede kedler i det 2 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

40 Bilag 2 decentrale område. Eksempelvis omstilles Studstrupværket, Skærbækværket, Avedøreværket og Amagerværket til træpiller og træflis. Samtidig sker der en øget anvendelse af biomasse til energiformål i andre lande, herunder i Sverige, England, Tyskland og Holland. Markedet for træflis til energiformål er ungt og uudviklet. Såfremt flispriserne stiger med mere end 15% over grundforudsætningerne, vil omlægning til træflis medføre stigende varmepriser for alle fjernvarmeforbrugere i Odense. Alene på den baggrund kan det anbefales at vente med investeringsbeslutningen, indtil konsekvenserne af omlægningen på en række af de øvrige værker er kendt. Ad II: I Odenseområdet er ca. 18% af fjernvarmekunderne gartnerier, der får refusion fra energiafgifter m.v. Disse forbrugere får hermed ikke gavn af den betydelige afgiftsbesparelse der vil opnås ved overgang til biomasse. Beregningerne viser, at disse forbrugere isoleret set vil opleve varmeprisstigninger på ca. 16 kr/gj. Muligheden for at afbøde prisstigningen gennem VE-proces-tilskud er særdeles usikker. Det tilkendegives i vejledningsmaterialet, at dette tilskud kun gives ved ombygning af eksisterende anlæg ikke ved etablering af nye anlæg. Ad III: I forbindelse med indgåelse af Energiaftalen i 2012, har Energistyrelsen analyseret en række forhold omkring den grønne omstilling. I rapporten Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050, vises 4 scenarier for grøn omstilling mod På den baggrund har Energiministeren udtalt, at Danmark ikke skal basere den grønne omstilling på nettoimport af biomasse på længere sigt. En konsekvens af de centrale kraftvarmeværkers overgang til biomasse vil netop være storskala nettoimport af biomasse fra især USA og de baltiske lande. Ad IV: Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) videnskabelige komité har påpeget faren ved at omlægning fra kul til biomasse direkte kan øge CO 2 emissionen fremfor at sænke den. Der tales her om at der kan opbygges en CO 2-gæld der først tilbagebetales efter en længere årrække, når nye træer vokser op. Dette spørgsmål er rejst og undersøges ved en række universiteter og af EU kommissionen i disse år. Spørgsmålet hænger nøje sammen med hvilke 3 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

41 Bilag 2 skovarealer der anvendes, den generelle efterspørgselsudvikling efter biomasse til energi og industri, og om det lykkes at opbygge effektive certificeringssystemer. Der er således god grund til at afsøge andre alternativer til produktion af fjernvarme, så længe CO 2 spørgsmålet omkring biomasse ikke er grundigt belyst. Ad V: En række analyser viser, at en kombination af varmepumper, solvarme og varmelagring kan vise sig at være mere fordelagtig for både samfundsøkonomien og for varmeforbrugerne. Der er dog meget få driftfserfaringer med varmepumper baseret på naturlige kølemidler, og det er usikkert om der er attraktive varmekilder i Odenseområdet. Som opfølgning på Energiaftalen ydes der i disse år tilskud til demonstrationsprojekter for varmepumper, der kan forventes at forbedre beslutningsgrundlaget betydeligt inden for de kommende 3-7 år. Ud over opbygning af en erfaringsbase, er der behov for ændrede rammer for at skabe sammenhæng mellem brugerøkonomi og samfundsøkonomi. Uden ændrede rammer, vil der være betydelige økonomiske barrierer for varmepumpeinvesteringer. Fortsat kuldrift på blok 7 Ea Energianalyse har til denne opgave gennemført detaljerede modelanalyser af de økonomiske konsekvenserne ved at begrænse adgangen til at udlede kølevand fra Fynsværkets Blok 7. Der udledes kølevand fra blokken, når der produceres elektricitet uden samtidig nyttiggørelse af fjernvarmen. Det er således ved en kombination af høje elpriser og lavt fjernvarmeforbrug at der er behov for at producere elektricitet uden samtidig varmeproduktion. I Tabel 1 ses det beregnede tab for de varmeforbrugere der modtager varme fra Blok 7, såfremt anlæggets mulighed for at udlede kølevand begrænses fuldtud. Nettotabet vil udgøre knap 50 mio kr./år 4 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

42 Bilag 2 Som det ses, så tabes der op imod 300 mio kr i elmarkedet, hvilket delvist modvirkes af sparede omkostninger til brændselsindkøb, drift og vedligehold samt køb af CO 2 kvoter. Mio kr (2020) D&V 23 Opstart 0 Afgifter -2 CO2-kvoter 32 Brændsel 191 Elsalg -290 Eltilskud 0 Afg. Fradrag -1 Netto -47 Tabel 1: Økonomiske konsekvenser ved kølevandsbegrænsning. Tabellen viser forskellen mellem drift henholdsvis med- og uden kølevandsbegrænsning. Systemtjenester Ud over det beregnede tab på 47 mio kr/år vil der være et tab i salg af systemtjenester. Systemtjenester medvirker til at opretholde frekvens og spænding i elsystemet, og til at opretholde sikker drift i systemet. For Fynsværket vurderer vi at især regulérkraft og levering af de såkaldte systembærende egenskaber i sommerhalvåret er afhængige af muligheden for at kunne bortlede kølevand. Det samlede niveau for Energinet.dk s indkøb af systemtjenester udgør knap 1 mia. kr./år i hele Danmark, fordelt på ca MW kraftværkskapacitet. Anvendes rene forholdstal, kan Fynsværkets blok 7 med 372 MW fleksibel elkapacitet opnå en indtægt på ca. 50 mio kr. heraf. Eftersom blok 7 er et centralt værk der også leverer systembærende egenskaber, må indtægten ventes at ligge ca. 20% højere, i alt ca. 60 mio kr/år. Udgifterne ved at stille sig til rådighed vurderes overslagsmæssigt at udgøre ca. 50% af indtjeningen. Nettoindtjeningen i markedet for systemtjenester udgør herved ca. 30 mio kr/år. Det vurderes, at 2/3 af dette indtjeningspotentiale er afhængig af den fleksibilitet som afhænger af kølevandsudledningen. 5 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

43 Bilag 2 Tabet i indtjeningen ved levering af systemtjenester ved bortfald af muligheden for levering af kølevand kan derved estimeres til 20 mio kr./år i en årrække. Samlet tab Det samlede tab vurderes hermed at udgøre 47 mio kr/år + 20 mio kr./år = 67 mio kr./år. Såfremt blok 7 ikke længere må udlede kølevand ved kondensproduktion af el, vil der skulle ændres på omkostningsfordelingen mellem el- og varmesiden. Resultatet heraf vil blive, at tabet på 67 mio. kr./år vil skulle dækkes over varmeprisen. Disse 67 mio kr/år er altså direkte tabt fortjeneste på blok 7. Da denne blok er den primære leverandør af varme til de transmissionsstrenge der leverer varme til bl.a. gartnerierne, vil gartnerierne være blandt de varmeforbrugere der mærker den største prisændring. Beregningerne viser, at cirka 60% af varmeproduktionen fra blok 7 går til gartnerstrengene. Gartnernes samlede årlige fjernvarmeforbrug er 1,85 PJ hvilket udgør cirka halvdelen af forbruget på de tre strenge. Dette betyder at gartnerierne vil opleve en prisstigning på 67 mio. kr. * 60% * 50% / 1,85 PJ = 11 kr./gj i årligt gennemsnit af gartnernes forbrug. Den selvstændige prisstigning på hele varmeproduktionen fra blok 7 er 67 mio. kr. / 5 PJ = 13 kr./gj. Konsekvenser for gartnerierne Konsekvensen for gartnerne af at varmeprisen stiger med 11 kr./gj er estimeret på baggrund af dataudtræk fra Danmarks Statistik. Det skal hertil bemærkes, at gartnerne allerede venter en mindre varmeprisstigning der altså skal tillægges de beregnede 11 kr./gj Generelt Langt det største væksthusareal findes inden for produktion af potteplanter og væksthusgrøntsager, i 2013 hhv. 2,9 mio. kvm og 1,1 mio. kvm. Godt 60 % af det samlede væksthusareal ligger på Fyn (2011 tal). Også på Fyn anvendes væksthusarealet primært til produktion af potteplanter. Den samlede omsætning er ca. 2,5 mia. kr. inden for væksthussektoren. Sat i relation til væksthusarealet svarer det til, at væksthusgartnerne på Fyn har en 6 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

44 Bilag 2 årlig omsætning på ca. 1,5 mia. kr. Det er dog rimeligt at antage, at de fynske gartnere har en endnu større andel af omsætningen, da væksthusene her har en større produktivitet simpelthen på grund af de konkurrencedygtige varmepriser. Antal beskæftigede Beskæftigelsen inden for gartnerierne med væksthusareal opgøres af Danmark Statistik i arbejdstimer. Arbejdsindsatsen inden for produktionen af potteplanter og væksthusgrøntsager var i 2013 i alt ca. 5,6 mio. timer, hvilket svarer til ca årsværk. Da gartnerierne har mange sæsonarbejdere og deltidsansatte, har antallet af beskæftigede sandsynligvis været markant højere. Vi vurderer det sandsynligt, at ca. 75% af disse 3400 årsværk er tilknyttet de fynske gartnerier. I alt ca årsværk i Odenseområdet som er direkte beskæftiget i gartnererhvervet. Ifølge Danmarks Statistik, så gælder for landbrugserhvervet, at hver direkte beskæftiget medfører knap 1 indirekte beskæftiget i tilknyttede erhverv. I alt altså ca årsværk som er direkte og indirekte tilknyttede gartnerierne i Odenseområdet Økonomi Tabellen nedenfor viser en resultatopgørelse for gennemsnitlige gartnerier i Der er i alt 244 gartnerier, der producerer potteplanter, og 52 der producerer væksthusgrøntsager. Det fremgår, at eksempelvis potteplantegartnerier havde en gennemsnitlig indtægt (bruttoudbytte) på ca. 9,3 mio. kr., driftsudgifter på ca. 8,7 mio. kr., finansieringsudgifter på ca. 400 tkr. og driftstilskud på ca. 70 tkr. Det giver et gennemsnitlig driftsresultatet på 230 tkr. Heri indgår ikke løn til ejeren og hans familie. Fratrækkes løn til ejerens familie (til 187 kr./t) fås et driftsresultatet på ca tkr. Gartnerierne, der producerer væksthusgrøntsager, er i gennemsnit noget større med en indtægt på ca. 15,4 mio. kr. Driftsresultatet for væksthusgartnerierne var i 2013 også bedre i gennemsnit et plus på 865 tkr. før aflønningen af ejeren og plus ca. 400 tkr efter ejeraflønning. 7 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

45 1000 kr. Bilag 2 Tabel 2: Resultatopgørelse for gartnerier i Kilde: Danmarks Statistik 2013, Regnskabsstatistik for gartneri Sammenligner man med tidligere års regnskaber, er resultatet for potteplante gartnerierne dårligere end de sidste 3 år, mens resultat for væksthusgartnerne er bedre. I gennemsnit har potteplantegartnerierne haft et underskud på ca. 100 tkr. efter ejeraflønning over de sidste fem år mens gartnerierne, der producerer væksthusgrøntsager, i gennemsnit har haft et underskud på ca. 140 tkr. Driftsresultat efter ejerlønning Potteplanter Væksthusgrøntsager Tabel 3: Driftsresultatet efter ejeraflønning i årene Kilde: Dataudtræk fra Danmarks Statistik. Energiomkostningerne udgjorde ca. 1,2 mio. kr. for potteplanteproducenterne, heraf ca. 500 tkr. til el og 640 tkr. til opvarmning. For gartnerne som producerer væksthusgrøntsager udgjorde energiomkostningerne ca. 2,6 mio. kr. heraf ca. 800 tkr. til el, 1,5 mio. kr. til 8 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

46 Bilag 2 opvarmning og 300 tkr. til energi i øvrigt. Samtidigt har nogle gartnerier særligt væksthusgartnerne imidlertid også indtægter på elsalg fra kraftvarmeværker. Denne indtægt indgår i gartneriernes bruttoindtægter. Nedenfor ses en samlet oversigt over energiudgifter og indtægter for hhv. potteplanteproducenter og gartnere, som producerer væksthusgrøntsager. Nettoomkostninger til opvarmning er beregnet som omkostninger til opvarmning af væksthuse fratrukket indtægter fra salg af el fra KV værker. For potteplanteproducenterne er omkostningen til opvarmning i gennemsnit ca. 550 tkr. mens den for producenterne af væksthusgrøntsager er godt 900 tkr. Sat i forhold til antallet af væksthuskvadratmetre er omkostningen omtrent den samme for de to grupper, hhv. 46 og 42 kr./kvm årligt. tkr. Potteplanter Væksthusgrøntsager Elkøb Energi i øvrigt og smøreolie Opvarmning af væksthuse Salg af el fra KV værker Nettoomkostning til opvarmning Nettomkostning opvarmning i kr/kvm væksthus Nettomkostning opvarmning i forhold til bruttoindtægt 5,9% 5,9% Tabel 4: Gartnernes energiomkostninger i Sat i forhold til bruttoindtægterne er omkostningen for begge producenter 5,9 % i Energiomkostningerne fylder således forholdsvis meget i gartnernes økonomi. For de fynske gartnerier er varmeomkostningerne dog lavere end gennemsnittet på grund af billig fjernvarme. Figuren nedenfor viser, hvordan driftsresultaterne efter ejeraflønning ville have set ud i perioden , såfremt varmeomkostningerne havde været 50 % højere. For potteplanteproducenterne ville gennemsnitsresultatet for perioden blive minus 380 tkr og for producenterne af væksthusgrøntsager minus 460 tkr. 9 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

47 Bilag 2 Givet at gartnerne er i international konkurrence er det formentlig rimeligt at antage, at øgede driftsomkostningerne kun i meget begrænset omfang kan føres videre til forbrugerne. Driftsresultat efter ejeraflønning med 50 % højere varmeomkostning Potteplanter Væksthusgrøntsager Tabel 5: Driftsresultatet efter ejeraflønning i årene med 50 % højere varmeomkostninger. Kilde: Egne beregninger på baggrund af dataudtræk fra Danmarks Statistik. Energiforbrug I 2011 var fjernvarme den dominerende kilde til opvarmning (41%) efterfulgt af naturgas (34%). Naturgas forbruget anvendes også som CO 2-kilde. Naturligvis spiller fjernvarmeforsyning en væsentlig større rolle på Fyn end for gartnerier generelt. Opvarmning i alt Fuelolie Gasolie Naturgas Kul og koks Fjernvarme Biomasse TJ 100% 7% 2% 34% 14% 41% 0% Tabel 6: Energiforbrug til opvarmning I Kilde: Dansk Gartneri: Tal om gartneriet El Enhed Konsekvens af varmeprisstigning Det er oplyst, at den gennemsnitlige varmekøbspris for de fynske gartnerne er ca. 30 kr/gj efter afgiftsrefusion. En stigning på 11 kr/gj som beregnet, vil således udgøre en meget markant prisstigning på godt 35%. Alligevel vurderes 10 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

48 Bilag 2 det ikke muligt for gartnerierne at etablere egen konkurrencedygtig varmeforsyning. Med et groft overslag er det på baggrund af dataudtrækket fra Danmarks Statistik vurderet, at en fordobling af varmeprisen fra 30 kr/gj til 60 kr/gj vil medføre at mindst halvdelen af gartneriproduktionen vil ophøre inden for få år. Ved anvendelse af simple forholdstal, vil en prisstigning på 35% medføre at 15% af gartnerne må lukke. Herved fås det resultat, at en varmeprisstigning på ca. 11 kr./gj kan medføre at der tabes 5000 * 0,15 = 750 arbejdspladser, hovedparten i Odenseområdet. Ud over tabet af arbejdspladser vil der være et selvstændigt effektivitetstab i fjernvarmeproduktionen på Fyn, idet de samfundsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger stiger med ca. 55 mio kr/år (Lavere end 67 mio kr, idet en del af fortjenesten ved levering af systemtjenester må fratrækkes). At øge de samfundsøkonomiske omkostninger er i direkte modstrid med regeringens udmeldte målsætninger for fjernvarmesektoren. Kilder Analysebilag udarbejdet for Fjernvarm Fyn Dansk Statistik udgiver en regnskabsstatistik for gartneri. Nedenstående gælder for 2013: statistikken kommer først til efteråret. Derudover udgiver Dansk Gartneri en publikation med nøgletal. m%20gartneriet/tabeller-%20tal%20om%20gartneriet% ashx 11 Analyse af indflydelse ved kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok

49 Bilag 2 Høringssvar fra Energinet.dk

50 ENERGT *or/ot< Miljøstyrelsen Tonne Kjærsvej 65 Tooo Fredericia fel. +457o to zz 44 Fax z4 51 8o k www energinet dk cvr-nr z8 98 o6 7r Bemærkninger til: Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S: KØlevandsudledning fra Fynsværkets BIok 7 - Forslag til kommuneplantillæg tn.v, 15. juni 2015 SGJ/BJB Energinet.dk takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte sag med forslag til kommuneplantillæg, en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) samt udkast til afgørelse for tidsbegrænset kølevandsudledning fra Fynsværket, Havnegade t20,5000 Odense C. Energinet.dk har fokuseret på referencerne til elforsyningssikkerhed i forslaget til kommuneplantillæg og tilhørende dokumenter. Energinet.dk står naturligvis til rådighed for yderligere information og uddybning af nedenstående høringssvar, Som nævnt i miljøvurderingen har Energinet.dk, som er ansvarlig for elforsyningssikkerheden, i en udtalelse til Energistyrelsens sag i forbindelse med ansøgning om lukning af Fynsværkets Blot 7 oplyst, at Fynværkets Blok 7 er nødvendig for sikre den normale standard for elforsyningssikkerheden frem til relevante forstærkninger af nettet er på plads, Heri står også, at Energinet.dk forventer, at de nødvendige forstærkninger kan være etableret ultimo Det er stadig vurderingen, at Fynsværkets Blok 7 er nødvendig for at opretholde den normale standard for elforsyningssikkerheden, hvolfor ovenstående vurdering stadig er gældende. Dog vil Energinet.dk godt i forbindelse med udkastet til kommuneplantillæg m.v gøre opmærksom på, at denne vurdering beror på den information og de data, som var tilgængelige på tidspunktet for vurderingen. Det betyder, at udskydes ansøgningen om skrotning til senere tidspunkt vil sagen blive revurderet og baggrunden for vurderingen vil således bero på de data og informationer, som er gældende på det aktuelle tidspunkt. Samfundsøkonomisk vurdering i forhold til reserver i elsvstemet Fynsværkets Blok 7 er et relativt effektivt kraftværk og er i dag en aktiv aktør på markederne for systemydelser, og bidrager til en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig opretholdelse af forsyningssikkerheden. Energinet.dk vil derfor gøre opmærksom på, at der kan være situationer, hvor det samfundsøkonomisk set er en fordel at anvende Fynværkets Blok 7 til levering af el eller til leverance Dok. 15/ Ll2

51 af reserver også efter Leverance af systemydelser og reserver vil kun påvirke værkets drift i kortere perioder om året. ENERcT ruer/or< Hvorvidt det økonomisk er en god idé at bibeholde Fynsværkets Blok 7 i markedet til levering af systemydelser eller reserver efter 2017 er dog en markedsmæssig beslutning for værkets ejere. nlig Dok. 15/ /2

52 Bilag 3 Høringssvar fra Odense Kommune

53 Miljøstyrelsen Strandgade København K By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Nørregade Odense C Tlf Odense Kommunes kommentarer i forbindelse med forslag til kommuneplantillæg mm. for Fjernvarme Fyn, Fynsværket A/S: Kølevandsudledning fra Fynsværkets blok 7 i Odense Kommune (VVM) J.nr. MST og MST Miljøstyrelsen har som en led i en VVM-procedure, den 20. april 2015 offentliggjort forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan for Odense Kommune for udledning af kølevand fra Fynsværkets blok 7. Samtidig offentliggøres VVM-redegørelse med ikke teknisk resume og bilagsrapport samt udkast til miljøgodkendelse. miljo@odense.dk DATO 15. juni 2015 REF. pama JOURNALNR. 2015/ Miljøstyrelsen har i forbindelse med offentliggørelsen bedt om, at eventuelle bemærkninger eller indsigelser indsendes til styrelsen senest den 15. juni Odense Kommunes kommentarer til det fremsendte materiale er anført nedenfor. Tidsbegrænsning af kølevandsudledningen til udgangen af 2019 Odenses relativt lave fjernvarmepriser har i en forholdsvis lang årrække været en vigtig forudsætning for udviklingen af byen og dens vækst. De lave priser er således en væsentlig årsag til placeringen af en række virksomheder i og omkring Odense og de udgør desuden et privatøkonomisk argument for at vælge Odense som bosætningssted. Odense Kommune finder, at en sikker og prisbillig fjernvarmeforsyning er af stor betydning for byens fortsatte udvikling. Overtagelsen af ejerskabet til Fynsværket af Fjernvarme Fyn, der er delvist ejet af Odense Kommune, er således bl.a. sket, for at sikre et godt grundlag for byens fortsatte vækst. 1

54 For at sikre byens vækst, gennemfører Odense Kommune i øjeblikket en vækstplan for at transformere Odense fra en stor dansk by til dansk storby. Planen består af en lang række enkelte elementer som under ét indebærer investeringer i størrelsesorden 30 mia. kr. Investeringerne forventes at skabe op mod nye årsværk i byggefasen og varige jobs, og giver samtidig grundlaget for en befolkningstilvækst på indbyggere i Odense Kommunes strategiske energiplan, er et af elementerne til sikring af bæredygtigheden i den nævnte vækst. Planen tildeler en vigtig rolle til den fortsatte udvikling af fjernvarmen. Det skal særligt fremhæves, at energiplanen lægger op til, at energiforsyningen i 2030 skal være omstillet fra brug af fossile brændsler til en grøn og bæredygtig energiforsyning, som er baseret på vedvarende energi og lavt energiforbrug. Der skal derfor planlægges for, at Fynsværkets kulfyrede blok 7 erstattes med en ny produktionsenhed baseret på biomasse eller en anden vedvarende energikilde. Det fremgår af Miljøstyrelsens fremsendte materiale, at det ifølge Energistyrelsen er nødvendigt at fortsætte med driften af Fynsværkets blok 7 indtil 2017 af hensyn til el-forsyningssikkerheden og 2019 af hensyn til varme-forsyningssikkerheden. Det fremgår også, at påvirkningen fra Fynsværkets kølevand skal nedbringes, således at denne senest i 2021 (eller tidligere) ikke strider mod målopfyldelsen for Odense Å og Odense Fjord. Efter Odense Kommunes opfattelse kan et ophør af udledningen af kølevand fra Fynsværket allerede i 2019 betyde, at der skabes tvivl om en fortsat sikker, prisbillig og langtidsholdbar fjernvarmeforsyning i Odense. Dermed skabes også tvivl om en række væsentlige samfundsinteresser f.eks. beskæftigelses-, udviklings- og bæredygtighedsinteresser, jf. ovenfor. Hertil kommer, at et ophør af kølevandsudledningen allerede i 2019, ikke virker realistisk, set i lyset af den forventede tid det vil tage, at gennemføre analyser, planlægning, projektering og etablering af en ny optimal, langtidsholdbar og økonomisk optimal løsning for Odenses fjernvarmeforsyning. Odense Kommune skal derfor foreslå, at det overvejes, at forlænge tilladelsen til udledning af kølevand fra 2019 til i hvert fald Vandrefisk Opgangen af havørred og udtrækket af smolt relateret til Odense Å er væsentligt mindre end forventet i danske vandløb af tilsvarende størrelse og karakter. Der henvises i den forbindelse til 2

55 fiskeundersøgelser og afrapportering foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser forud for Fyns Amts afgørelse i kølevandssagen i Af rapporteringen fremgår bl.a., at undersøgelserne ikke kan bekræfte, at den mindre opgang af havørred i Odense Å samt det mindre udtræk af smolt fra åen, relativt til sammenlignelige vandløb, er foranlediget af kølevandsudledningen, ligesom en negativ påvirkning i den forbindelse heller ikke har kunnet afvises. På baggrund af ovenstående vurderes det, at kølevandsudledningen kan være en blandt flere medvirkende årsager til, at der er en mindre bestand af havørred i Odense Å sammenholdt med sammenlignelige vandløb i Danmark. Da fiskebestanden i fremtiden vil indgå i vurderingen af opfyldelse af miljømål i vandplanerne, vil kølevandsudledningen således kunne være medvirkende til manglende målopfyldelse 1. En anden årsag er de fire opstemninger i hovedløbet af Odense Å, der har en særdeles stor negativ effekt på betydningen af fiskebestanden i Odense Å. Der er et forventet smolttab på ca. 80 % ved de fire opstemninger i hovedløbet 2. Kølevandsudledningen og opstemningerne bidrager således med negative påvirkninger, men fordelingen af påvirkningerne kendes ikke. Det vurderes dog, at begge forhold skal forbedres før målopfyldelse om god økologisk tilstand som beskrevet i vandplanerne kan opnås. Odense Kommune arbejder på at fjerne eller reducere opstemningerne ved Ejby Mølle og Dalum Papirfabrik. Sidstnævnte er udpeget som indsats i udkast til vandområdeplanerne. Tidshorisonten på disse projekter er dog ikke fastlagt, men et umiddelbart forventet tidsforløb vil ligge indenfor 2. vandplanperiode dvs. at indsatserne forventes senest Natur Fynsværkets kølevandsudledning er omfattet af reglerne i habitatbekendtgørelsen, da den nedre del af Odense Å samt store dele af Odense Fjord er habitatområde. 1 Bilagsrapport til VVM-redegørelse, Bilag 2 Habitatkonsekvensvurdering 2 Notat vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn, DTU Aqua,

56 Som beskrevet i det fremsendte materiale 1, vil en fortsat udledning af kølevand have en negativ påvirkning på arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget, bla. Vandløb med vandplanter (nr. 3260) for Habitatområde nr. 98 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å og Havlampret (nr. 1056) for habitatområde nr. 94 Odense Fjord. I forhold til habitatbestemmelserne skal der administreres efter forsigtighedsprincippet. Det må på denne baggrund konkluderes, at kølevandsudledningen ikke kan godkendes jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2,2. med mindre bestemmelserne fraviges efter bekendtgørelsens 10, stk. 1. Bekendtgørelsen muliggør således fravigelse, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Odense Kommune finder at sådanne væsentlige samfundsinteresser foreligger i denne sag, i hvert fald til 2021, jf. afsnittet ovenfor om tidsbegrænsning af kølevandsudledningen til udgangen af Klimatilpasning Kortlægningen i forbindelse med Odense Kommunes Klimatilpasningsplan og Risikostyringsplan, viser at Fynsværket grundet placeringen ved Odense Fjord, er udsat i forbindelse med stormflod. Odense Fjord er udpeget som særligt risikoområde og det forventes at vandstanden stiger ca. 30 cm frem mod Odense Kommune har tidlige været i dialog med Fynsværket omkring problematikken, da Fynsværket var ejet af Vattenfall. Dengang var man i gang med en intern kortlægning omkring problemstillingen. I den forbindelse blev der udarbejdet nogle kort som Fynsværket kunne bruge i den videre proces. Odense Kommune vil i forbindelse med problematikken tage kontakt til Fynsværkets ejere for at være behjælpelig med de nødvendige tiltag, således at området bliver bedre beskyttet mod stormflod fremadrettet. Øvrigt Odense Kommune stiller sig i øvrigt til rådighed i den videre VVMproces for kølevandsudledningen fra Fynsværket. Venlig hilsen Brian Brandt Bundsgaard Palle Anker Matzen Kontorchef Civilingeniør Direkte tlf Direkte tlf brbb@odense.dk pama@odense.dk 4

57 Kopi til: Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S Billedskærervej Odense M 5

58 Bilag 4 Høringssvar fra Dansk Gartneri

59 15. juni 2015 LMK/- Om kølevandsbegrænsning på Fynsværkets blok 7 Danske væksthusgartnerier har igennem de seneste år befundet sig i en økonomisk set presset situation. Det generelt set høje danske omkostningsniveau kombineret med afgifter på energi, primært PSO-afgifterne, som udenlandske gartnerier ikke er pålagt, har bevirket at de danske virksomheder har vanskelige konkurrencevilkår på det fælles europæiske marked for gartneriprodukter. De danske gartnere har gennem en årrække anvendt mange ressourcer på at effektivisere produktionen, og har herunder været i stand til at reducere energiforbruget med mere end 40 % pr. m 2 væksthusareal siden En række gartnerier har ligeledes investeret i overgang fra individuel opvarmning til den mere miljørigtige fjernvarmeforsyning. Alligevel må det desværre konstateres, at gartnerisektoren de senere år ikke har været i stand til at opnå tilfredsstillende økonomiske resultater, men derimod har mistet markedsandele med tab af produktionsareal og arbejdspladser til følge. Dansk Gartneri er derfor særdeles bekymret for muligheden af, at Fynsværket skulle miste sin tilladelse til udledning af kølevand. Omkostninger til køb af energi udgør i forvejen en meget stor post i gartneriernes regnskaber (alt afhængig af kulturvalg typisk 10 20% af de samlede omkostninger) og en stigning i disse omkostninger på ca. 35 %, som EA Energy Analyses har beregnet i deres analyse vil være konsekvensen af en blokering for udledning af kølevand, vil efter Dansk Gartneris vurdering uundgåeligt medføre yderligere virksomhedslukninger blandt de mere end 100 gartnerier, der i dag aftager fjernvarme fra Fynsværket. Med en vis usikkerhed konkluderer EA Energy Analyses at 15 % af gartnerierne må lukke som følge af de beregnede prisstigninger på fjernvarmen, og at der herved mistes 750 arbejdspladser i Odense området. Dansk Gartneri frygter imidlertid, at tabene vil blive større, via den indirekte effekt virksomhedstabene vil have for de øvrige gartnerier i Danmark. Årsagen hertil er, at fjernvarmegartnerierne omkring Odense udgør et kraftcenter indenfor gartnerierhvervet, der på forskellig vis har stor positiv betydning for det samlede erhverv. Det kan eksempelvis her nævnes, at eksporten af gartneriprodukter fra Odense området trækker salg af andre gartneriers produkter med ud i Europa. Det er i den forbindelse Dansk Gartneris frygt, at yderligere produktionsnedgange vil medføre, at erhvervet ikke vil kunne levere et fuldt sortiment og herved bliver uinteressante på eksportmarkederne. Afslutningsvist skal Dansk Gartneri gøre opmærksom på, at tab af dansk gartneriproduktion også vil kunne indebære, at det i fremtiden ikke længere vil være muligt at kunne købe danske væksthus grøntsager, der i modsætning til importerede grøntsager, i meget høj grad dyrkes uden brug af pesticider overhovedet. Dansk Gartneri skal derfor kraftigt anbefale, at Fynsværket kan opretholde tilladelsen til kølevandsudledning fra blok 7. Axelborg Axeltorv 3 DK-1609 København V Tlf Fax