Praktikhåndbog Efterår 2015 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus

Transkript

1 Praktikhåndbog Efterår 2015 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus

2 VIA University College, Socialrådgiveruddannelsens praktikadministration i Aarhus: OBS adresserne herunder er gældende pr. 1. august 2015 Praktikkoordinator for praktik i Danmark Ulla Ravn Campus Aarhus C Ceres Byen Aarhus C Tlf.: [email protected] Studieadministrativ medarbejder Praktik i Danmark: Anne Mette Brønnum Campus Aarhus C Ceres Byen Aarhus C Tlf.: [email protected] Praktikkoordinator for praktik i udlandet Anke Beuck Campus Aarhus C Ceres Byen Aarhus C Tlf.: [email protected] Studieadministrationen, Internationalt område Praktik i udlandet: Pr [email protected] Se flere oplysninger på:

3 Kære praktikvejledere og praktikanter Praktikhåndbogen for Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus og Holstebro er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. Nr. 766 af 24/06/2011 og Studieordningen for Socialrådgiveruddannelserne i Aarhus og Holstebro. Det anbefales, at man så tidligt som muligt gennemlæser praktikhåndbogens afsnit om "praktikkens regler og rammer" med henblik på at få overblik over bedømmelseskriterier og de overordnede elementer i forløbet. Resten af praktikhåndbogen er udformet som et opslagsværk, hvilket betyder, at man kan orientere sig i de enkelte afsnit efterhånden, som man når til et nyt element i praktikforløbet. En praktikhåndbog kan selvfølgelig ikke give svar på alle spørgsmål. Den kan heller ikke erstatte den personlige kontakt, hvis der skulle opstå tvivl eller vanskeligheder i praktikforløbet. Skulle der opstå spørgsmål, står Socialrådgiveruddannelsens undervisere og vi til rådighed. Carina Krogh og Ulla Ravn kan kontaktes vedr. praktikanter i Danmark, medens Anke Beuck kan kontaktes vedr. praktikanter i udlandet. Vi vil meget gerne involveres i både små og store spørgsmål vedr. praktikken. Med ønsker om en udbytterig praktik. Venlig hilsen Ulla Ravn Anke Beuck Praktikkoordinator i Aarhus International koordinator [email protected] [email protected] Dir.telf.: Dir.telf.:

4

5 Indholdsfortegnelse Tidsoversigt for praktiksemestret efterår Før praktikken i Danmark begynder 8 Praktikkens regler og rammer 10 Praktikplan 17 Statusmødet 18 Den mundtlige prøve 20 Øvrige forhold under praktikken 22 Bilag 1 Beskrivelse af kerneområder for Socialrådgiveruddannelsen 24 Bilag 2 Praktikplan - skabelon 26 Bilag 3 Skema til statusmødet 32 Bilag 4 Skema til tilmelding til den mundtlige prøve for studerende med praktik i udlandet 34 Bilag 5 Skema til dokumentation for gennemført mødepligt 35 Bilag 6 Bekendtgørelse om Socialrådgiveruddannelsen 36 Bilag 7 Regler for praktikken 39 Bilag 8 Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring 41 Bilag 9 Straffeattest og børneattest 44 Bilag 10 Tavshedspligt 47 Bilag 11 Praktikvejlederuddannelsen for socialrådgivere 48

6 Tidsoversigt for praktiksemestret efterår 2015 Mandag den 22. juni kl Informationsdag for 1. gangs praktikvejledere vedrørende hold 14F1+2 og den netbaserede socialrådgiveruddannelse ved underviser på Socialrådgiveruddannelsen Gina Lydersen og praktikkoordinator Ulla Ravn. Dagen afholdes på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Der er bindende tilmelding til dagen. Fredag den 26. juni 2015 kl Praktikstart for praktikvejledere og studerende vedrørende hold 14F1+2 og den netbaserede socialrådgiveruddannelse ved uddannelsesleder Bente Vibeke Lauridsen, psykolog og underviser på Socialrådgiveruddannelsen Anne Marie Villumsen og praktikkoordinator Ulla Ravn. Dagen afholdes i auditoriet på Pædagoguddannelsen, Skejbyvej 29, 8240 Risskov, som ligger ved siden af Socialrådgiveruddannelsen. Der er P-plads foran Pædagoguddannelsen. Der serveres frokost til alle fra klokken Der er bindende tilmelding til dagen for såvel studerende som praktikvejledere. Tirsdag den 1. september 2015 De studerendes første dag på praktikstedet. Senest den 10. hverdag i praktikperioden (14. september 2015) skal praktikanter i udlandet maile deres tilmelding til den mundtlige prøve til Studieadministrationen, Internationalt område, [email protected]. Jf. bilag 4 bagerst i Praktikhåndbogen vedrørende tilmeldingsskemaet. Tirsdag den 29. september 2015 Praktikplanen mailes til den underviser, som den studerende har fået tildelt senest kl Der henvises til Praktikhåndbogen under afsnittet om praktikplanen. Tirsdag den 13. oktober 2015 De studerende får en tilbagemelding fra underviser om deres praktikplan er godkendt/ikke godkendt. Ultimo november/primo december 2015 Liste over, hvem praktikanten skal modtage i et 2 dages praktikbesøg ligger på holdwebstedet. I sidste halvdel af praktikken afholdes der statusmøder på praktikinstitutionerne. Den endelige dato aftales mellem underviser, praktikvejleder og studerende. Case og dagsorden til statusmødet mailes 2 hverdage inden statusmødet til den underviser, som den studerende har fået tildelt. I den sidste del af praktikperioden (præcis dato vil blive formidlet senere på Studienet) Praktikanter i Danmark får en eller tre studerende fra modul 2 på besøg i 2 dage og varetager rollen som værter for dem. Der henvises til afsnittet: Øvrige forhold under praktikken i Praktikhåndbogen. 6

7 Mandag den 4. januar 2016 kl (dansk tid) Case til den mundtlige prøve, mødeindkaldelse og dagsorden til den mundtlige prøve, praktikplanen og dokumentationen for dens godkendelse samt referatet fra statusmødet skal være uploaded i Wiseflow. Der henvises til prøvebestemmelsen for modul 7 på Studienet. Onsdag den 13. januar 2016 Praktikanter i udlandet mailer beskrivelse af praktikstedet til international koordinator [email protected]. Der henvises til afsnittet: Øvrige forhold under praktikken. Fredag den 15. januar 2016 Sidste dag i praktikken for hold 14F1+2 samt 14Net. Dokumentation for gennemført mødepligt/deltagelsespligt (jf. bilag 5) uploades i Wiseflow senest kl (dansk tid). Fra mandag den 18. januar til fredag den 29. januar 2016 Afholdes der mundtlig prøve vedrørende praktikmodulet. Nærmere plan for prøvens afholdelse vil fremgå på studienet under holdnummer, modul 7/praktik. Februar 2016 Modulevaluering udsendes til besvarelse i starten af modul 8. Eventuelle ændringer i forbindelse med afholdelse af informationsdag for praktikvejledere, praktikstart for studerende og praktikvejledere samt temadage vil fremgå af Socialrådgiveruddannelsens hjemmeside 7

8 Før praktikken i Danmark begynder Oplysninger om praktikpladser Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA University College, anmoder kommunerne i vores praktikdistrikt og andre samarbejdspartnere om tilsagn om konkrete praktikpladser. Vedrørende Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, kan de aktuelle praktikpladser ses i praktikdatabasen efterhånden, som de indløber. Hver enkelt praktikplads præsenteres med en kort beskrivelse af arbejdsmuligheder og evt. særlige krav til praktikanten. De studerende kan supplere disse oplysninger fra Internettet og uddannelsens bibliotek. Praktikfordelingen Fordelingen af praktikpladser foretages i Aarhus af et praktikfordelingsudvalg, som består af 2 studerende fra hver seminargruppe, studieadministrativ medarbejder og praktikkoordinator. De studerende kan afgive 3 uprioriterede ønsker og pladserne fordeles med udgangspunkt i disse ønsker. Ved fordelingen vil der, så vidt muligt, blive taget hensyn til: - De studerendes ønske. - De studerendes oplysninger om særlige, faglige interesseområder. - Oplysninger og krav fra praktikinstitutionen. - Hensyn til enlige forsørgere og transporttid. - At studerende, som f.eks. modtager revalideringsydelse eller har en anden personsag, ikke placeres i den praktikinstitution, hvor de selv er bruger. - Andet. Efter praktikfordelingen mailer Socialrådgiveruddannelsen brev til den kommende praktikvejleder om praktikantens navn, adresse samt en praktikaftale. Praktikanten får mailet en kopi af dette brev. Brev fra den studerende og forbesøg Straks efter den studerende har modtaget kopien af brevet mailet til kommende praktikinstitution, skal den studerende maile et brev til sin kommende praktikvejleder. Adressen og mailadresse fremgår i databasen og i kopien af skolens brev til praktikvejlederen. Brevet skal indeholde - En kort præsentation. - En kort beskrivelse af praktikantens faglige og personlige mål for praktikken. Umiddelbart efter at praktikvejlederen har modtaget præsentationsbrevet, kontakter praktikanten vejlederen telefonisk eller pr. og aftaler tid for et forbesøg. Formålet med forbesøget er, at praktikant og praktikvejleder mødes før praktikstart med henblik på at afstemme forventninger til praktikforløbet. På forbesøget kan praktikanten oplyse sit cpr. nummer til praktikinstitutionen således, at den studerende kan blive oprettet i it-systemer og lign. 8

9 Socialrådgiveruddannelsen kan ikke oplyse de studerendes cpr.nummer til praktikinstitutionerne. Praktikinstitutionen skal indhente straffe- og/eller børneattester så tidligt som muligt inden praktikkens begyndelse for at sikre, at der ikke sendes studerende i praktik, som praktikinstitutionen måtte anse som uegnet til den pågældende praktik. Danmark: Praktikaftalen udfyldes og underskrives, hvorefter praktikanten indscanner og mailer den til Anne Mette Brønnum [email protected] Hvis der ikke kan indgås en praktikaftale, skal praktikkoordinator kontaktes af praktikant og praktikvejleder. For praktikvejledere : Informationsdag for førstegangsvejledere Uddannelsen afholder inden praktikstart en undervisningsdag for nye praktikvejledere. Der udsendes en særskilt indbydelse og der er bindende tilmelding til dagen. For praktikvejledere og studerende : Praktikstart Før praktikken starter afholder Socialrådgiveruddannelsen en dag for praktikanter og praktikvejledere. Dagens program vil være en velkomsttale fra uddannelseslederen på Socialrådgiveruddannelsen samt et oplæg og øvelser i forhold til at forventningsafstemme samarbejdsrelationen mellem praktikvejleder og praktikant. Socialrådgiveruddannelsen er vært ved en fælles frokost. Temadage for praktikvejledere: Efter praktikkens start afholdes der 2 temadage for praktikvejlederne, hvor temaet vil være deres rolle som praktikvejledere i forhold til praktikplanen og statusmødet og den vejledning/supervision de skal give til praktikanten. Der udsendes særskilt invitation til dagen og der er bindende tilmelding. For socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, bedes praktikanterne tilmelde sig praktikstartsdagen senest 3 dage forud for dagen via det link, som bliver sendt ud til holdet. Praktikvejlederne bedes tilmelde sig de arrangementer, de ønsker at deltage i via det link, som fremgår af tildelingsbrevet, som er mailet til dem eller via hjemmesiden på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. 9

10 Praktikkens regler og Rammer Uddannelsens overordnede formål "Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi." "Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme in Social Work." (Undervisningsministeriet: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011 1, stk. 1). Praktikmodulet udgør 30 ECTS. Uddannelsens opbygning Socialrådgiveruddannelsen er en fuldtidsuddannelse der varer 3,5 år (210 ECTS). Uddannelsen er tilrettelagt i moduler som bedømmes ved interne eller eksterne prøver: Oversigt over semestre, modulnumre og modulernes placering med udgangspunkt i Studieordningen gældende fra År Semester Modul Modultemaer Sociale problemer og socialt arbejdes praksis Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Arbejdsmarkedet og det sociale arbejde Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde ECTS Bedømmelse 15 Intern 15 Intern 15 Intern 15 Ekstern, 1. års. Prøve Familier, børn og unge og socialt arbejde 15 Intern Organisation, metoder og praksis 15 Intern Praktik 30 Ekstern Tværprofessionalitet og socialrådgiverens funktion og rolle 15 Intern Valgmodul 15 Intern/ekstern 10

11 Perspektiver på og udvikling af socialt Intern arbejde Valgmodul 15 Intern/ekstern Socialt arbejde og viden 10 Intern Bachelorprojekt 20 Ekstern, bacheloreksamen Uddannelsens seks kerneområder Socialrådgiveruddannelsens kerneområder beskriver uddannelsens centrale vidensfelter, som indgår enkelt- eller tværfagligt i alle uddannelsens moduler. Beskrivelser af de enkelte kerneområder findes i bilag 1. Praktikken Praktikken finder sted i uddannelsens 4. semester og strækker sig over 5 måneder. Modulet udgør 30 ECTS. Praktikken strækker sig enten fra februar til og med juni eller fra september til og med januar. Praktikken foregår individuelt på en praktikinstitution, der udfører socialt arbejde og hvor den studerende kan modtage professionsrettet vejledning. Praktikplaceringer godkendes af Socialrådgiveruddannelsen. Praktikken tilrettelægges således, at den studerende arbejder i en progression fra en observerende rolle, over en deltagende til en reflekterende og selvstændigt udøvende rolle. Ved tilrettelæggelsen tages højde for de faglige og personlige læringsmål, som fremgår af den studerendes praktikplan. (Jf. afsnittet om praktikplanen). Praktikvejlederen og den studerende kan til enhver tid under praktikforløbet kontakte underviseren eller praktikkoordinator med spørgsmål, tvivl eller ideer i forhold til forløbet. Som læringselement er praktikken ulønnet og praktikanter indgår ikke i praktikinstitutionens normering. Formål Modulet har fokus på socialt arbejdes praksis. Praktikken skal give den studerende mulighed for at arbejde med egen læring i anvendelsen af socialt arbejdes vidensgrundlag i en konkret professionssammenhæng. Praktikforløbet tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. 11

12 Læringsmål for praktikmodulet Den studerende skal have viden om: Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen Sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe Praktikinstitutionens værdigrundlag Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber Tværprofessionelt samarbejde som det udfolder sig i praktikinstitutionen Den studerende skal have færdigheder i at: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler. Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere. Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet Den studerende skal have kompetencer til at: Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk indenfor praktikinstitutionens rammer Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen De overordnede elementer i praktikken I praktikken er der følgende elementer: Praktikplanen Statusmødet og referatet herfra En case og en mødeindkaldelse, som den studerende har udarbejdet Den mundtlige modulprøve herunder udarbejdelse af en dagsorden til den mundtlige prøve Praktikaftale Danmark: Socialrådgiveruddannelsen indgår en aftale med praktikinstitutionen forud for forløbet: 12

13 Den studerende og praktikvejlederen indgår en skriftlig praktikaftale ved praktikantens forbesøg på institutionen. Udland: Ved praktik i udlandet indgås aftalen enten via Socialrådgiveruddannelsens partnerskoler/-universiteter eller som en skriftlig kontrakt mellem Socialrådgiveruddannelsen, praktikvejlederen og den studerende forud for praktikken. Opgaver og ansvar Praktikinstitutionen Praktikinstitutionen udarbejder i samråd med Socialrådgiveruddannelsen en beskrivelse af praktikstedet og det enkelte praktiktilbud. Beskrivelsen skal godkendes af Socialrådgiveruddannelsen. Praktikinstitutionen er ansvarlig for, at den studerende får mulighed for at arbejde med opgaver gennem praktikken, som bevirker, at praktikforløbet kan leve op til målene for praktikken. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en ansvarlig praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige praktikvejleder skal være en fagligt kvalificeret medarbejder med erfaring fra socialt arbejde, som ville kunne varetages af socialrådgivere/socialformidlere/social workers. Praktikvejlederen Er bindeled til Socialrådgiveruddannelsen og ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision. Skal i samarbejde med praktikanten udarbejde en individuel praktikplan, der tilgodeser praktikkens læringsmål og er støttende i processen med at gøre praktikplanen til et styringsredskab for den studerende. Medvirker ved statusmødet. Er ansvarlig for at registrere den studerendes fravær. Kontakter underviser fra Socialrådgiveruddannelsen ved problemer i praktikforløbet. Socialrådgiveruddannelsen Yder information om gældende regler til praktikinstitutionen. Udpeger en socialrådgiveruddannet underviser, som følger den enkelte studerende og yder vejledning til praktikant og praktikvejleder efter aftale. Underviser godkender praktikplanen, er mødeleder og referent ved statusmødet og forestår den mundtlige afprøvning af praktikken. Socialrådgiveruddannelsen afholder forskellige aktiviteter for praktikvejlederne med udgangspunkt i praktikvejlederens rolle som praktikvejleder. I tilfælde, hvor praktikvejlederen ikke er socialrådgiver/socialformidler/social worker bidrager uddannelsen med socialrådgiverfaglig vejledning til enten praktikvejleder eller studerende. Hvis den studerende har faglige vanskeligheder, kan praktikvejlederen bede Socialrådgiveruddannelsens underviser om særlig bistand med henblik på at supplere, justere eller ændre den individuelle praktikplan for at støtte den studerendes faglige og personlige udvikling af teore- 13

14 tisk og praksisbaseret professionel kompetence. Der kan indgås aftale om, at der tilbydes særlig støtte til den studerende i den resterende del af praktikken. Praktikanten Skal i samarbejde med praktikvejlederen udarbejde en individuel praktikplan, der tilgodeser praktikkens mål. Praktikplanen skal godkendes af underviseren. Skal udarbejde en case og en dagsorden til statusmødet. Har mødepligt og tavshedspligt. Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør. Skal kontakte underviser, hvis der opstår problemer i praktikforløbet. Skal udarbejde en case, en mødeindkaldelse og en dagsorden til den mundtlige modulprøve. Være vært og planlægge et program for besøg af studerende fra Socialrådgiveruddannelsen. Studerende med praktik i udlandet udarbejder en formidlingsopgave. Er ansvarlig for at uploade følgende dokumenter rettidigt i Wiseflow: praktikplanen og dokumentation for den godkendelse, referat fra statusmødet, case og mødeindkaldelse samt dagsorden til den mundtlige prøve. Praktikplan Inden for de første fire uger af praktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en praktikplan, der beskriver praktikantens opnåelse af vidensmålene for praktikmodulet og, hvordan praktikanten forventer at arbejde med de øvrige læringsmål i praktikperioden. Praktikplanen tager udgangspunkt i læringsmålene for praktikken og skal være et styringsredskab for den studerende. Praktikplanen skal godkendes af underviseren. Praktikplanen og dokumentation for dens godkendelse indgår i eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige prøve. Se endvidere under afsnittet om praktikplanen. Statusmødet I den sidste halvdel af praktikforløbet foretager praktikant, praktikvejleder og underviser en status. Det præcise tidspunkt for statusmødet aftales mellem underviser, praktikvejleder og den studerende. Statusmødet er konsulterende for praktikvejleder og studerende i forhold til, hvorvidt den studerende er i den forventede progression fra det observerende over det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau med henblik på at kunne indfri praktikkens læringsmål ved praktikkens afslutning. Inden statusmødet udarbejder den studerende en dagsorden for mødet og beskriver en case, der kan danne baggrund for en faglig drøftelse med afsæt i læringsmålene vedrørende færdigheder for modulet. Dagsorden og case mailes senest 2 hverdage inden statusmødet til den underviser, som den studerende har fået tildelt. Underviser udarbejder referat fra statusmødet. Referatet underskrives af den studerende, praktikvejleder og underviser. Se endvidere under afsnittet om statusmødet. Danmark: 14

15 Statusmødet afholdes på praktikinstitutionen. Statusmødet kan også afholdes på uddannelsesinstitutionen, ved et telefonmøde eller som videokonference afhængig af den enkelte situation. Udland: I tilfælde hvor underviser medvirker long-distance, gennemføres samtalen telefonisk eller ved en videokonference. Den mundtlige prøve Praktikken afsluttes med en mundtlig ekstern prøve, der bedømmes af underviser og ekstern censor efter 7-trinsskalaen. Eksaminator er den underviser, som har fulgt den studerende i praktikforløbet. Ved den mundtlige prøve er læringsmålene for modulet vedrørende kompetencer i fokus. Udgangspunktet for den mundtlige prøve kan være den samme case, som den studerende fremsendte som bilag til statusmødet. Casen kan til den mundtlige eksamen være uddybet, ajourført eller justeret. Den studerende kan også udarbejde en ny case. Med afsæt i casen, skal den studerende udarbejde en mødeindkaldelse. Ligeledes skal den studerende udarbejde en dagsorden til den mundtlige prøve. En forudsætning for at gå til den mundtlige prøve er, at dokumentation for den gennemførte mødepligt/deltagelsespligt er uploaded rettidigt i Wiseflow inden afholdelse af den mundtlige prøve. Der henvises til afsnittet om deltagelsespligt/mødepligt og tidsoversigten forrest i praktikhåndbogen. Nærmere beskrivelse af prøven for modul 7 fremgår af prøvebestemmelsen for modul 7 på Studienet. Danmark: Ved praktik i Danmark finder den afsluttende mundtlige prøve sted på Socialrådgiveruddannelsen. Udland: Ved praktik i udlandet finder den afsluttende mundtlige prøve sted på Socialrådgiveruddannelsen, når den studerende er vendt tilbage til Danmark eller, såfremt det er muligt, ved virtuelle prøveformer. Studerende der er tilknyttet udenlandske partneruniversiteter kan, dersom det er aftalt ved praktikkens begyndelse, gennemføre den mundtlige prøve ved partneruniversitetet. Mødepligt/deltagelsespligt Den studerende har fuld mødepligt i hele praktikperioden. På et fremsendt dokument jf. bilag 5, skal praktikvejleder dokumentere, at den studerende har opfyldt mødepligten/deltagelsespligten. Dette dokument skal den studerende uploade i Wiseflow den sidste dag i praktikken, senest kl (dansk tid). Arbejdstid Den studerendes ugentlige praktiktid svarer til fuld tid på det pågældende praksissted (37-42 t. uge), medmindre den studerende har fået bevilget dispensation i forhold til nedsat arbejdstid forud for praktikken. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale med praktikvejlederen. 15

16 Fravær og sygdom Praktikvejlederen er ansvarlig for registrering af fravær. Har en praktikant været fraværende i mere end 12 dage af den samlede praktiktid, kan praktikken ikke bedømmes. Hvis et fravær på mere end 12 dage af den samlede praktiktid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan Socialrådgiveruddannelsen tillade forlængelse af praktikken, hvis det er muligt og praktikinstitutionen er enig heri. Såfremt praktikken afbrydes pga. den studerendes lægedokumenterede sygdom, kan den studerende maksimum påbegynde en ny praktik en gang yderligere. Ferie og helligdage Studerende kan ikke afholde ferie eller orlov i praktiksemestret. Danmark: Praktikanter i Danmark har fri på helligdage og følger i øvrigt praktikinstitutionens regler vedrørende frihed på Grundlovsdag og 1. maj. Udland: Praktikanter i udlandet følger praktikinstitutionens regler vedr. det pågældende lands helligdage. Skift af praktikinstitution under praktikken Inden for de første 3 uger af praktikperioden kan det tillades, at en studerende skifter praktikinstitution, hvis Socialrådgiveruddannelsen finder det hensigtsmæssigt og det er praktisk muligt. Behandling af uoverensstemmelser i praktikforløbet Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikinstitutionen, er praktikvejleder og/eller underviseren ansvarlige for, at problemet drøftes med den studerende med henblik på en løsning. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om en løsning af uoverensstemmelsen, inddrages praktikinstitutionens og Socialrådgiveruddannelsens ledelse. Et praktikforløb kan ikke bringes til ophør før Socialrådgiveruddannelsen har været inddraget i forløbet. 16

17 Praktikplan Inden for de første 4 uger af praktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en praktikplan, der beskriver, hvordan praktikanten forventer at arbejde med læringsmålene i praktikken. Praktikplanen skal udarbejdes i den skabelon, som følger læringsmålene og fremgår af bilag 2. Det er den studerendes ansvar at udarbejde praktikplanen. Praktikvejlederens rolle i forhold hertil er bl.a at være understøttende i processen med at gøre praktikplanen til et styringsredskab for den studerende. I praktikplanen, skal den studerende beskrive opnåelse af vidensmålene for modulet og udarbejde en plan for hvordan og hvornår læringsmålene vedrørende færdigheder og kompetencer opnås. Den studerende mailer praktikplanen til den underviser, som de har fået tildelt. Jf. tidsoversigten forrest i praktikhåndbogen. Praktikplanen skal godkendes af underviseren, som mailer en dokumentation for dens godkendelse til den studerende og praktikvejlederen. Praktikplanen og dokumentation for dens godkendelse indgår i eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige prøve. Jf prøvebestemmelsen for modul 7 på Studienet. Formål med praktikplanen At praktikanten opnår og beskriver vidensmålene for modulet At udarbejde en plan for praktikforløbet i forhold til læringsmålene vedrørende færdigheder og kompetencer At praktikant og praktikvejleder under forløbet har overblik over, hvilke læringsmål der er nået, og hvilke læringsmål der mangler At give underviseren mulighed for at vurdere om rammerne og opgaverne i praktikperioden muliggør opfyldelsen af læringsmålene for evt. at kunne medvirke til en justering af praktikken At indgå som et centralt element i statusmødet og den afsluttende prøve Aflevering Praktikplanen underskrives af praktikvejleder og den studerende Jf. bilag 2. Forsiden findes på Studienet under holdnummer, modul 7/praktik. Praktikplanen scannes og mailes til underviser således, at praktikplanen er underviseren i hænde på den dato og det tidspunkt, som fremgår af tidsoversigten forrest i praktikhåndbogen. Det er den studerendes ansvar at sikre sig, at praktikplanen er korrekt fremsendt. Godkendelse Underviseren godkender/godkender ikke praktikplanen med den deadline, der fremgår af tidsoversigten forrest i praktikhåndbogen. Underviser mailer en dokumentation for praktikplanens godkendelse til praktikvejlederen og den studerende. 17

18 Statusmødet I sidste halvdel af praktikforløbet afholdes der et statusmøde, hvor praktikant, praktikvejleder og underviser drøfter de anliggender, der har betydning for de studerendes praktikforløb. Underviser er mødeleder og referent på statusmødet. Mødet er konsulterende i forhold til, hvorvidt den studerende er i den forventede progression fra det observerende over det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau, med henblik på at kunne indfri læringsmålene ved praktikkens afslutning. Mødet har en varighed på 1½ til 2 timer og kan afholdes på praktikinstitutionen, uddannelsesinstitutionen, som telefonmøde eller som videokonference, afhængig af den konkrete situation. Ved praktik i udlandet kan statusmødet afholdes telefonisk eller ved anvendelse af andre medier. Inden statusmødet udarbejder den studerende en case og på baggrund heraf en dagsorden til statusmødet, der kan danne baggrund for en faglig drøftelse med afsæt i læringsmålene vedrørende færdigheder for modulet. Udgangspunktet for en case, er en problemstilling i praktikantens relation og samarbejde med en konkret målgruppekontakt, som den studerende har haft i praktikinstitutionen. Ved målgruppekontakt forstås den/de målgruppe/er, som den pågældende praktikinstitution samarbejder med eksempelvis enkeltpersoner, familier, grupper, lokalsamfund eller samarbejdsorganisationer/samarbejdspartnere. Dagsordenen skal indeholde en præcisering af læringsmålene vedrørende færdigheder for modulet med afsæt i den udarbejdede case og den konkrete praksis i den studerendes praktikinstitution Læringsmålene vedrørende færdigheder for modulet Den studerende skal have færdigheder i at: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet Casen skal være anonymiseret (jf.lovgivningen herom) og må max. fylde 2400 anslag (1 A4 side). Der må ikke være bilag til casen. 18

19 Praktikvejleder har ret til at gennemse case og dagsorden med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Den udarbejdede case og dagsorden til statusmødet mailes 4 hverdage inden statusmødet til den underviser, som den studerende har fået tildelt. Referat Til referatet fra statusmødet anvendes et skema jf. bilag 3. Det omfatter en status over praktikforløbet, herunder en status i forhold til læringsmålene vedrørende færdigheder samt beslutninger om fremtidige fokus- og arbejdspunkter. Skemaet udfyldes under samtalen af underviser. Referatet godkendes og underskrives af alle mødedeltagere. Er der usikkerheder eller problemer, skriver underviser supplerende notater vedrørende det fremtidige samarbejde/praktikforløb. Underviser mailer efterfølgende referatet til praktikant og praktikvejleder. Referatet fra statusmødet indgår i eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige prøve.jf. prøvebestemmelserne for modul 7 på Studienet. Danmark: Statusmødet afholdes på praktikinstitutionen. Statusmødet kan også afholdes på uddannelsesinstitutionen, ved et telefonmøde eller som videokonference afhængig af den enkelte situation. Underviser aftaler et tidspunkt for statusmødet med praktikvejleder og praktikant. Udland: Ved praktik i udlandet afholdes statusmødet telefonisk eller ved anvendelse af andre medier. Underviser aftaler et tidspunkt for statusmødet med praktikvejleder og praktikant. 19

20 Den mundtlige prøve Praktikken afsluttes med en mundtlig ekstern prøve, der bedømmes af underviser og ekstern censor efter 7-trinsskalaen. Den mundtlige eksterne prøve har en varighed på 45 minutter inklusiv votering. Ved den mundtlige prøve er læringsmålene for modulet vedrørende kompetencer i fokus. Modulets læringsmål vedrørende kompetencer Den studerende skal have kompetencer til at: Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk indenfor praktikinstitutionens rammer Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen Case og mødeindkaldelse Udgangspunktet for den mundtlige prøve kan være den samme case, som den studerende fremsendte som bilag til statusmødet. Casen kan til den mundtlige eksamen være uddybet, ajourført eller justeret. Den studerende kan også udarbejde en ny case. Udgangspunktet for en case, er en problemstilling i praktikantens relation og samarbejde med en konkret målgruppekontakt, som den studerende har haft i praktikinstitutionen. Ved målgruppekontakt forstås den/de målgruppe/er, som den pågældende praktikinstitution samarbejder med eksempelvis enkeltpersoner, familier, grupper, lokalsamfund eller samarbejdsorganisationer/samarbejdspartnere. Casen må max. fylde 4800 anslag (svarende til ca. 2 A4 sider) og skal være anonymiseret (jf. lovgivningen herom) Der må ikke være bilag til casen. Med afsæt i casen, skal den studerende udarbejde en mødeindkaldelse. Dagsorden til den mundtlige prøve Til den mundtlige prøve udarbejder den studerende en dagsorden, som skal indeholde en præcisering af læringsmålene vedrørende kompetencer for modulet med afsæt i den udarbejdede case og den konkrete praksis i den studerendes praktikinstitution. Dagsorden for den mundtlige prøve må max. fylde 1 A4 side. Den udarbejdede case (enten en ny case eller en justeret, uddybet og ajourført case fra statusmødet) Mødeindkaldelsen Dagsordenen til den mundtlige prøve Praktikplanen og dokumentation for dens godkendelse Referat fra statusmødet Skal uploades i Wiseflow på det angivne tidspunkt i tidsoversigten forrest i Praktikhåndbogen. 20

21 Vedrørende den mundtlige prøve henvises til prøvebestemmelserne for modul 7, som findes på Studienet, Uddannelse, Eksamen, gældende eksamensbekendtgørelse. Praktikvejleder har ret til at gennemse case, mødeindkaldelse og dagsorden med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiserret. 21

22 Øvrige forhold under praktikken Danmark: Vært for studerende fra uddannelsens modul 2. Af studieplanen for modul 7 fremgår det, at praktikanten, som gennemfører praktikken i Danmark, skal være vært for studerende fra uddannelsens 1. semester. Studerende fra Århus som gennemfører deres praktik i Danmark, skal i den sidste del af praktikperioden være vært for en til tre studerende fra uddannelsens 1. semester modul 2. Undervisningen forbereder de studerende på besøget. Modul 2 tager udgangspunkt i rammerne for socialrådgiverens arbejde og den studerende fra modul 2, skal efter praksisbesøget være med til at skrive en gruppeopgave, hvor der tages udgangspunkt i den kontekst, de har besøgt. Besøget har en varighed af 2 sammenhængende arbejdsdage. Praktikanten udarbejder et program for de to dage og mailer senest en uge før besøget - programmet til den studerende, som kommer på besøg. For praktikanten er formålet med besøget, at praktikanten får træning i at formidle praktikinstitutionens formål, opgaver og praksis med særlig vægt på praktikstedets organisatoriske, juridiske, politiske og økonomiske rammer og disse rammers betydning for det socialt faglige arbejde. For den studerende fra modul 2 er formålet: - At opnå viden om socialrådgivning og socialrådgiverens rolle i en konkret praksiskontekst - At opnå viden om de politiske, organisatoriske og retslige rammer for en konkret socialrådgiverkontekst og disse rammers betydning for det sociale arbejde - At reflektere over professionens etikgrundlag ud fra en konkret praksiskontekst - At få inspiration til den projektopgave der efterfølgende skal udarbejdes På Studienet under holdnummer modul 7/praktik, vil der ca. 3 uger inden praktikbesøget fremgå en liste over, hvem hver enkelt praktikant får besøg af, og hvilke datoer besøgene ligger på. Udland: Beskrivelse af praktikstedet Den studerende udarbejder en beskrivelse af praktikstedet til brug for kommende studerende, som overvejer at gennemføre praktikken i udlandet. Beskrivelsen af praktikstedet udarbejdes efter følgende disposition: 22

23 Praktikinstitutions navn: Vejleders navn: Adresse: Tlf.nr.: Praktikantens navn: Praktikperiode: Hold: Praktikantens arbejdstider: Hjemmeside: Beskrivelse af institutionen: Politiske og organisatoriske rammer (kommune, region, stat, NGO, andet): Retlige rammer: Institutionens/afdelingens formål: Målgruppe(r): Metoder: Personale: Socialrådgiver/praktikvejleders funktion og arbejdsopgaver: Praktikantens funktion og arbejdsopgaver (hvis forskellige fra vejleders): Samarbejdspartnere (interne og eksternt): Ved praktik i udlandet: Gode råd til kommende praktikanter på samme destination om f.eks.: Visum Vaccinationer Billige billetter Boligsøgning Ting som er nødvendige eller unødvendige at tage med Kulturelle do's and don'ts Prisniveau på destinationen, evt. råd vedr. legatsøgning Må kommende praktikanter kontakte dig når du kommer hjem. Hvis ja, hvordan? Beskrivelsen es til Anke Beuck ([email protected]). 23

24 Bilag 1. Beskrivelse af kerneområder for Socialrådgiveruddannelsen 1. Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 35 ECTS Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder inden for socialt arbejde og socialrådgivning, der leverer et fagligt og metodisk handlegrundlag i professionsudøvelsen. Socialt arbejde er vidensbaseret og funderet på en professionel etik. Socialt arbejde har et bredt virkefelt og udøves i forskellige konkrete faglige kontekster og organiseringer. Kerneområdet dækker en række professionelle færdigheder og kompetencer i socialt arbejde. 2. Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 20 ECTS Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om menneskets udvikling, dets sociale relationer og samspillet mellem individ og samfund. Det sociale arbejde baserer sig på forståelse af samfundsmæssige, kulturelle og individuelle processer som nødvendige forudsætninger for hensigtsmæssige handlinger, færdigheder og kompetencer i praksis, herunder en opmærksomhed på generelle betingelser og borgerperspektiver. 3. Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 20 ECTS Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om sociale problemer, ledighed og livsbetingelser - de årsagsmæssige sammenhænge og handlemuligheder. Sociale problemer forstås i en kontekst, hvor såvel biologiske, psykologiske, sociale som samfundsmæssige forhold spiller sammen. Sociale problemer er det sociale arbejdes primære genstandsfelt, og forståelsen af og perspektivet på sociale problemer er afgørende for strategier og muligheder i professionsudøvelsen. Kerneområdet leverer færdigheder og kompetencer i at beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. 4. Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 20 ECTS Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om den velfærdsstatslige og politiske bestemmelse af det sociale arbejdes mål, opgave og funktion, som kommer til udtryk på forskellige områder, og som angiver den retlige regulering af sociale indsatser. Regler om rådgivning og vejledning, hjælp og støtte er i velfærdsstaten fastlagt juridisk og angiver de materielle retlige muligheder og betingelser for at håndtere sociale problemer i praksis. Det indgår som færdigheder og kompetencer at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling. 5. Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 20 ECTS Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om organisation og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af alt professionelt socialt arbejde. Særligt for socialt arbejde i offentlige forvaltninger gælder, at det er underlagt forvaltningsretlige rammer og bemyndigelser og håndterer sociale problemer under hensyn til økonomiske muligheder. Socialt arbejde udfø- 24

25 res ofte i samarbejde med andre og er tværprofessionelt anlagt med socialrådgiveren i en koordinerende rolle. Kerneområdet giver færdigheder og kompetencer inden for organisation og ø- konomi. 6. Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. 15 ECTS Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om produktion og anvendelse af viden i socialt arbejdes praksis. Viden om socialt arbejde udvikles på mange aktørniveauer. Der anvendes en mangfoldighed af metoder og tilgange til at skabe viden om, udvikling af og innovation i socialt arbejde. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i evaluering og kvalitetssikring samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis. 25

26 Bilag 2 Denne skabelon findes på Studienet.via.dk under holdnummer, Modul 7 Skema til udarbejdelse af praktikplan Navn Tlf. nr.: VIA mail: Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: Praktikvejleder: Underviser: Daglige arbejdstider: Fravær meldes til: Fysisk placering: Dato:.. Underskrift praktikant:. Underskrift praktikvejleder:.. 26

27 Inden for de første fire uger af praktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en praktikplan, der beskriver praktikantens opnåelse af vidensmålene for praktikmodulet og, hvordan praktikanten forventer at arbejde med de øvrige læringsmål i praktikperioden. A. Beskriv den viden du har med udgangspunkt i læringsmålene om viden: 1. Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen 2. Sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe 3. Praktikinstitutionens værdigrundlag 4. Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber 5. Tværprofessionelt samarbejde som det udfolder sig i praktikinstitutionen I din beskrivelse skal du være opmærksom på at komme omkring samtlige læringsmål om viden. Din beskrivelse skal følge her: B. Plan for færdigheds- og kompetencemål I nedenstående skema skal du udarbejde en plan for hvordan og hvornår du forventer at opfylde de læringsmål der drejer sig om færdigheder og kompetencer. (Du skal være opmærksom på, at alle punkterne skal udfyldes.) Læringsmål Færdigheder: Hvordan og med hvilke typer af arbejdsopgaver vil den studerende arbejde med at opnå/indfri læringsmålene inden for færdigheder under praktikken. Angiv de konkrete arbejdsopgaver du skal varetage for at opnå de nævnte færdigheder Inddrag de teorier og metoder der anvendes på praktikstedet og Hvornår forventes den studerende at træne/indfri dette/disse læringsmål Angiv hvornår i praktikforløbet du forventes at træne de færdigheder/udføre de opgaver du har 27

28 den teoretiske viden du har fra uddannelsen (herunder kilde- og litteraturhenvisning) beskrevet 1. Kommunikere professionelt, herunder; tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler 2. Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering 3. Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger 4. Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdsparter 5. Formidle faglige pro- 28

29 blemstillinger såvel mundtlig som skriftelig til samarbejdsparter og borgere 6. Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet Læringsmål Kompetencer: 1. Selvstændig opgaveløsning inden for praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Hvordan og med hvilke typer af arbejdsopgaver vil den studerende arbejde med at opnå/indfri læringsmålene inden for kompetencer under praktikken. Angiv de konkrete arbejdsopgaver du skal varetage for at opnå de nævnte kompetencer Hvornår forventes den studerende at træne/indfri dette læringsmål Angiv hvornår i praktikforløbet du forventes at træne de kompetencer/udføre de opgaver du har beskrevet 2. Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde 29

30 metodisk og systematisk inden for praktikinstitutionens rammer 3. Reflektere over og arbejde på grundlag af praktik institutionens værdigrundlag 4. Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og e- gen læringsbehov i tilknytning til professionen Praktiske forhold: 4.1 Samarbejdet med praktikvejleder, aftaler om tidspunkter for vejledning og supervision evt. andet? 4.2 Hvem er ansvarlig for praktikanten i tilfælde af praktikvejleders fravær? 30

31 4.3 Case, mødeindkaldelse og dagsorden. Hvis vejleder ønsker at gennemlæse ovenstående forud for aflevering, beskrives hvornår (umiddelbart inden afleveringen) og hvordan (i form af mail eller papirversion)? 4.4 Andet 31

32 Bilag 3 Skabelon for referatet på statusmødet Denne skabelon findes på Studienet.via.dk under holdnummer, Modul 7 Statusmøde Praktikantens navn: Hold: Praktikinstitution: Praktikvejleder(e): Status på praktikforløbet i forhold til progressionen i praktikforløbet Status i forhold til læringsmålene vedrørende færdigheder for modulet: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet 32

33 Aftale om fremtidige arbejds- og fokuspunter: Dato:. Underskrift: Praktikant: Praktikvejleder: Underviser:. 33

34 Bilag 4 Tilmelding til mundtlig prøve på modul 7 for studerende som er i praktik i udlandet Navn Eksamensnummer Praktiksted Praktikperiode Da jeg gennemfører i praktik i udlandet, tilmelder jeg mig hermed til følgende eksamensform: Eksamen på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Eksamen på VIA meeting. Inden for gængse arbejdstider dansk tid. Eksamen ved den partnerskole, som mit praktiksted er tilknyttet. Der er indgået aftale herom i forbindelse med etablering af min praktik. Kontaktperson på partnerskole: Navn Telefon Jeg har læst prøvebestemmelserne for modul 7 og er indforstået med, at denne tilmelding er bindende. Dato Praktikantens underskrift The student must or fax this choice regarding oral exam to the exam administration ([email protected] ) no later than the date stated in the timetable. 34

35 Bilag 5 Skabelon vedrørende dokumentation for gennemført mødepligt Denne skabelon findes på Studienet.via.dk under holdnummer, Modul 7 Dokumentation for gennemført mødepligt Praktikantens navn: Praktikinstitution: Adresse: Praktikvejleders/praktikvejlederes navn(e): Praktikantens antal fraværsdage i praktikken: Dato: Underskrift praktikvejleder/praktikvejledere. 15. januar 2016 Dokumentation for gennemført mødepligt/deltagelsespligt uploades i Wiseflow senest kl (dansk tid). 35

36 Bilag 6 Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som Socialrådgiver Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed Kapitel 2 Uddannelsens indhold Kapitel 3 Ikrafttræden Bilag 1 Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver I medfør af 22 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Social Work. Kapitel 2 Uddannelsens indhold 3. Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske moduler med et samlet omfang på 130 ECTS-point, hvoraf a) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge, b) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse, og c) 15 ECTS-point tilrettelægges med tværprofessionelt indhold. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der tidligst afvikles i uddannelsens 4. semester. 3) Valgfri moduler, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske moduler tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 2) Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 3) Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 4) Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 5) Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 6) Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. Stk. 3. Af uddannelsens valgfri moduler, jf. stk. 1, nr. 3, tilrettelægges 15 ECTS-point inden for følgende beskæftigelsesområder, hvoraf den enkelte studerende mindst skal vælge enten stk. 3, nr. 1 eller stk. 3, nr. 2: 36

37 1) Udsatte børn og unge (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for familier, børn og unge. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge, samt børn med handicap. 2) Beskæftigelse (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse. 3) Voksne udsatte og personer med handicap (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for voksne udsatte og personer med handicap. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Voksne udsatte og personer med handicap. Stk. 4. Valgfri moduler inden for områder som nævnt i stk. 3 beskrives i fællesdelen af studieordningen, jf. 18, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Stk. 5. Ved et modul forstås en afrundet uddannelsesdel på mindst 5 og højst 15 ECTS-point med egne læringsmål, der afsluttes med en selvstændig prøve. 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Kapitel 3 Ikrafttræden 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 536 af 28. juni 2002 om socialrådgiveruddannelsen ophæves fra den 1. februar Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det. Undervisningsministeriet, den 24. juni 2011 Troels Lund Poulsen / Rikke Lise Simested Mål for læringsudbytte for uddannelsen til socialrådgiver Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen. 37

38 Den uddannede har viden om Viden 1) anvendt teori og metode inden for socialt arbejde, historisk og nutidigt, 2) professionens videngrundlag, værdier og etik, og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge, 3) anvendte teorier og begreber om individ og samfund, samt menneskelig adfærd og udvikling, 4) sociale problemer og deres årsager, 5) velfærdsstatens udvikling og opbygning, herunder centrale velfærdspolitiske principper og områder for socialfaglige indsatser, 6) det danske arbejdsmarked, regler og rammer for beskæftigelsesområdet, reformintentioner og centrale redskaber i den beskæftigelsesrettede indsats, 7) den sociale lovgivning, centrale retlige principper og begreber, og det administrative ankesystems organisering og praksis, samt har forståelse af retssikkerhed og juridisk metode, 8) juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer for udøvelse og styring af indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område og 9) forskning inden for det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område og kan reflektere over professionens anvendelse af forskningsresultater og udviklingsbaseret viden. Færdigheder Den uddannede kan 1) beskrive, analysere og vurdere livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisationsog samfundsniveau, 2) rådgive og vejlede borgere om sociale og beskæftigelsesrelaterede problemer, samt anvende og udvikle helhedsorienterede metoder og redskaber til behandling, forebyggelse og løsning heraf, 3) mestre funktioner som myndighedsudøver, tværprofessionel koordinator, projektleder og forhandler samt tilrettelægge socialfaglige indsatser på foranstaltningsområdet, 4) systematisk planlægge og gennemføre undersøgelses- og sagsbehandlingsforløb, 5) anvende juridisk metode og træffe afgørelser, der tilgodeser lovgivningens krav, borgerens situation og forvaltningens praksis, 6) foretage begrundede valg af analyse- og løsningsmodeller på baggrund af aktuel relevant viden og dokumenterede erfaringer, 7) anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden, samt relevante teorier og metoder til dokumentation, evaluering, kvalitetssikring og -udvikling inden for fagområdet og 8) formidle praksisnære og faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt i skriftlig og mundtlig form til relevante målgrupper. Kompetencer Den uddannede kan 1) etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation med borgeren, herunder kommunikere og samarbejde med forskellige målgrupper, 2) foretage faglige prioriteringer, herunder prioritere rækkefølgen af indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område i forhold til borgerens ressourcer og den forventede effekt med henblik på at løse borgerens sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer, 3) håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger fra borgere, forskellige faggrupper og samarbejdsparter i forbindelse med rådgivning og udvikling af indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område, 4) indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på baggrund af en vurdering af løsningsforslagenes forventede effekt, kvalitet og pris, herunder sikre inddragelse af borgerens egne ressourcer, 5) selvstændigt indgå i, koordinere og lede tværprofessionelt eller projektorganiseret samarbejde og 6) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i tilknytning til professionen 38

39 Bilag 7 Regler for praktikken Der henvises til Studieordningens fællesdel under Praktik Generelle regler Praktikken er på fem måneder med mødepligt. Praktikken er ulønnet, og den studerende indgår ikke i praktikinstitutionens normering. Den studerendes ugentlige praktiktid svarer til fuld tid på det pågældende praktiksted. Den studerende følger praktikinstitutionens regler vedrørende arbejdstid og fridage, og den studerende er ikke ferie/orlovsberettiget i praktikperioden. Den studerende har tavshedspligt, der vedvarer efter praktikkens ophør. Praktikken skal foregå i en institution, der udfører socialt arbejde, og hvor den studerende kan modtage professionsrettet vejledning. Praktikpladserne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Indenfor de første tre uger af praktikken kan uddannelsesinstitutionen tillade den studerende at påbegynde en ny praktik, hvis det skønnes hensigtsmæssigt og er praktisk muligt. Har en studerende været fraværende i mere end 12 arbejdsdage af den samlede praktiktid, kan den studerende ikke deltage i prøven som afslutning på praktikmodulet, da grundlaget for prøven ikke er opfyldt. Hvis fravær på mere end 12 dage af den samlede praktiktid skyldes sygdom og-/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan der tillades forlængelse af praktikken, hvis praktikstedet er enig heri. Praktikvejlederen er ansvarlig for registrering af fravær. Såfremt praktikken afbrydes grundet den studerendes sygdom, kan den studerende maksimum påbegynde en ny praktik 1 gang yderligere. Den studerende og praktikvejlederen skal kontakte uddannelsesinstitutionen, hvis der opstår vanskeligheder i praktikken. Uddannelsesinstitutionen yder i den forbindelse bistand. Hvis der opstår uoverensstemmelser i praktikforløbet mellem den studerende og praktikinstitutionen, er vejlederen og/eller uddannelsesinstitutionen ansvarlig for, at problemet drøftes med den studerende med henblik på en løsning. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om løsning af uoverensstemmelsen, inddrages praktikinstitutionens og uddannelsesinstitutionens ledelse. Et praktikforløb kan ikke bringes til ophør, før uddannelsesinstitutionen har været inddraget i forløbet. Uddannelsesinstitutionen har ansvar for at tilvejebringe og fordele det fornødne antal praktikpladser. Uddannelsesinstitutionen udpeger en socialrådgiveruddannet eller socialformidleruddannet underviser, som følger den enkelte studerende, yder vejledning efter aftale og godkender uddannelsesplanen. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og udpeger en ansvarlig praktikvejleder, som skal være en fagligt kvalificeret medarbejder med erfaring fra arbej- 39

40 de, som varetages af socialrådgivere/socialformidlere/socialarbejdere, og som kan yde professionsrettet vejledning. 40

41 Bilag 8 Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. BEK nr. 937 af 26/11/2003 Gældende Offentliggørelsesdato: Beskæftigelsesministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. I medfør af 3, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring fastsættes: 1. Lov om arbejdsskadesikring gælder for følgende grupper af uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.: 1) 1) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser under ophold på en uddannelsesinstitution, når deltageren ikke har en arbejdsgiver og skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. 2) Elever i de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 22 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. 3) Elever i erhvervsuddannelser under skolepraktik eller skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. 4) Elever i landbrugsuddannelser under skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 19, stk. 2, i lov om landbrugsuddannelser. 5) Elever under skoleophold efter lov om erhvervsgrunduddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 9 i lov om erhvervsgrunduddannelser. 6) Deltagere på produktionsskoler, der udløser statstilskud efter lov om produktionsskoler, eller for hvem skolen opkræver betaling efter lov om betaling for udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., som kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 19, stk. 1, i lov om produktionsskoler. 7) Elever efter lov om erhvervsuddannelser og elever efter lov om landbrugsuddannelser, der modtager løn under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale. 8) Deltagere i tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 9) Studerende, der som led i en maritim uddannelse er på et skoleskib eller er på kurser, der afvikles under arbejdspladslignende forhold, jf. 18 i lov om maritime uddannelser. 10) Uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende, som deltager i praktisk erhvervsorientering m.v., der er omfattet af bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. 11) Deltagere i tilbud om virksomhedspraktik, jf. 113 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats. 12) Uddannelsessøgende, hvis uddannelse er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte eller er udbudt efter regler med hjemmel i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. eller lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der på en offentlig eller privat arbejdsplads, som led i en erhvervsrettet uddannelse, deltager i praktik, hvori de pågældende skal deltage efter uddannelsesplanen, og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen. 2. Praktikværter/arbejdsgivere for de i 1, nr. 7 og 12, samt for de i noten nævnte personer er sikringspligtige arbejdsgivere, jf. 48 og 49 i lov om arbejdsskadesikring. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 finder fortsat anvendelse på ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader, der er indtrådt før 1. januar 2004, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar Beskæftigelsesministeriet, den 26. november 2003 Claus Hjort Frederiksen /Ole Pontoppidan Officielle noter 1) De i 1 nævnte personer er dog allerede omfattet af lov om arbejdsskadesikring under praktik, hvis de ved skadens indtræden erstatter anden arbejdskraft eller på anden måde bidrager til virksomhedens produktion i et ikke uvæsentligt omfang. Dette gælder dog ikke for personer nævnt i nr. 11, da denne ordning har forrang i forhold til lov 41

42 Personkreds Studerende er som udgangspunkt ikke dækket af arbejdsskadeloven1, da de ikke udfører arbejde for en arbejdsgiver. De studerende er imidlertid omfattet af loven i det øjeblik, de deltager i praktik som led i deres uddannelse. Det fremgår af bekendtgørelsen om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.2 Det er underordnet, om praktikken er lønnet eller ulønnet. Det betyder, at de studerende i praksis er omfattet af de samme regler, som gælder arbejdstagere, når de er i praktik som led i deres uddannelse. Ansvar Erstatningsansvaret i arbejdsskadeloven er objektivt3. Det betyder, at skader, der sker som følge af arbejdet eller de forhold under hvilke det udføres, dækkes uanset om arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende eller ej. Det er derfor uden relevans, hvem der var skyld i skaden,når der er tale om en arbejdsskade. Hvis praktikstedet eller en anden imidlertid har handlet ansvarspådragende, kan der være grundlag for en sag efter erstatningsansvarslovens regler. En sådan sag vil skulle føres som civil retssag og vil ikke blive behandlet yderligere her. Anmeldelse En arbejdsskade skal, som udgangspunkt, anmeldes inden 9 dage4. Praktikstedet anses dog for at have anmeldt skaden rettidigt ved anmeldelse inden 5 uger i forbindelse med opfølgningssamtalen efter sygedagpengeloven5. Det skal bemærkes, at fristerne på hhv. 9 dage og 5 uger, i praksis, omhandler, hvorvidt arbejdsgiver kan ifalde bødeansvar efter loven6. Den studerende har altid mulighed til at anmelde skaden indtil 1 år efter skaden er sket (ulykker) eller han/hun har fået kendskab hertil (erhvervssygdomme)7. Arbejdsskadebegrebet Begrebet arbejdsskade er i loven opdelt i to: ulykker og erhvervssygdomme. Ulykker: En ulykke defineres som en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage8. Skaden kan være midlertidig eller permanent og både fysisk og/eller psykisk. Der stilles i praksis beskedne krav til at anerkende en ulykke som en arbejdsskade. Erhvervssygdomme: Erhvervssygdomme defineres mere snævert, og omfatter alene de sygdomme eller lidelser, som medicinsk kan påvises at være forårsaget af arbejdet, og kun så længe en række politisk fastsatte krav9 til påvirkningen er opfyldt10. Andre lidelser kan anerkendes som arbejdsskader, hvis der ikke er tvivl om, at arbejdet er skyld i skaden11. I praksis vil det være ulykkesbegrebet, som er mest relevant for vores studerende, da lidelserne i erhvervssygdomsfortegnelserne ofte kræver meget kraftige påvirkninger over længere tid. Dog vil psykiske skader eller skader fra fx kemiske påvirkninger i praktikperioden kunne anerkendes som arbejdsbetingede lidelser under visse forudsætninger. Sagsbehandling Arbejdsskadestyrelsen har ansvaret for at træffe afgørelse i alle sager om arbejdsskader12, dog vurderes sager om ulykker først af praktikstedets arbejdsskadeforsikringsselskab. Klager over afgørelserne vil blive afgjort af Ankestyrelsen13. International praktik Arbejdsskadeloven gælder ikke i udlandet. Reglerne for arbejdsskadesikring i udlandet er i stedet reguleret i to EU-forordninger14. Reglerne er meget komplekse og skelner mellem lønnet og ikke lønnet arbejde, samt den studerendes statsborgerskab15. Således kan EU-borgere, der som led i én af VIAs uddannelser, sendes i praktik i et andet EU-land, under visse omstændigheder,være omfattet af praktiklandet regler om arbejdsskadesikring. Udsendes den studerende til et ikke EU-land eller er den studerende selv fra et tredjeland, er den studerende ikke omfattet af forordningerne. Kun få EU-lande har en arbejdsgiverpligtig arbejdsskadeforsikring, og der opfordres derfor til, at studerende, som skal i praktik i udlandet, tegner en privat ulykkesforsikring med dækning af (arbejds)skader i udlandet, uanset om praktikken er lønnet eller ulønnet og uagtet den studerendes statsborgerskab.15 For studerende, som skal i praktik i udlandet, opfordres der til, at de tegner privat ulykkesforsikring med dækning af arbejdsrelaterede skader i udlandet. 42

43 En studerende, som bliver opmærksom på at være eller have været udsat for en hændelse eller en påvirkning, som kan tænktes at kunne medføre en skade på kortere eller længere sigt, skal hurtigst muligt orientere praktikstedet (sin praktikvejleder) herom. Praktikvejledere eller andre, som bliver opmærksom herpå, sørger for at orientere ledelse og arbejdsmiljøgruppen på praktikstedet. Den studerende opfordres til at skrive hændelsesforløbet ned i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen og lederen/praktikvejleder. Bliver praktikstedet (praktikvejleder eller andre med kontakt til en studerende under praktikken) opmærksom på en hændelse eller en påvirkning, som kan tænktes at kunne medføre en skade på kortere eller længere sigt, skal hændelsen eller påvirkningen straks anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen via EASY-systemet. Kopi af anmeldelsen sendes til den studerendes koordinator/vejleder i VIA. 1 Lovbekendtgørelse nr. 848 om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), 2. 2 Bekendtgørelse nr 937 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl., 1, stk. 1, nr Arbejdsskadeloven 1, stk Arbejdsskadeloven, 31, stk Arbejdsskadeloven, 31, stk Arbejdsskadeloven, 82, stk Arbejdsskadeloven, 36, stk Arbejdsskadeloven, 6. 9 Disse krav fremgår af erhvervssygdomsfortegnelserne: Bekendtgørelse nr. 710 af 26/06/2012 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 og Bekendtgørelse nr. 689 af 26/06/2012 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar Arbejdsskadeloven, 7, stk. 1, nr Arbejdsskadeloven, 7, stk. 1, nr Arbejdsskadeloven, 40, stk Arbejdsskadeloven, 44, stk EU forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og EU forordning nr. 987/2009 om gennemførelse af forordningen om koordinering af de sociale ydelser 43

44 Bilag 9 Straffeattest og børneattest Nogle praktikinstitutioner er forpligtede til at indhente en straffeattest og/eller en børneattest. Kriminalregistret kan udlevere tre forskellige former for straffeattester: Den private straffeattest Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder Børneattester Den private straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Lovovertrædelser står på den private straffeattest i 2-5 år. Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i Kriminalregistret. Det vil sige, at den indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Den indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelse af rettigheder. F.eks. førerretten. Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregistret. Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. Straffeattesten kan kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det. Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år. Børneattester indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år. De udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder, idrætsforeninger, organisationer og andre de skal ansætte personer, som skal have kontakt med børn under 15 år. Bekendtgørelse nr. 969 af 25/ Oversigt (indholdsfortegnelse) - Kap0#Kap0 Den fulde tekst Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer I medfør af 2, stk. 1, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes: 1. Myndigheder inden for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen. 44

45 2. Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for sygeplejersker, sundhedsplejersker og læger samt vikarer og studerende, der skal arbejde med børn under 15 år i den kommunale skolesundhedstjeneste. Stk. 2. Regionsrådet skal indhente børneattest for læger, plejepersonale m.fl., herunder vikarer og studerende, der ansættes eller beskæftiges på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse. På private sygehuse skal børneattest for det i 1. pkt. omhandlede personale indhentes af sygehusets ledelse. 3. Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller beskæftiges, jf. 2, såfremt der er tale om en fast tilknytning. Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. Stk. 3. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter 2 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet den kommunale skolesundhedstjeneste eller hospitalets børneafdeling i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode på mere end 1 uges varighed har haft ansvar for børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal fungere i en af de i 2 omhandlede stillinger. Stk. 4. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i 2, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed. 4. Regionsrådet skal indhente børneattest for børne- og ungdomspsykiatere, pædiatere og psykologer, der tiltræder overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Taktsnævn og henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologforening. Stk. 2. Børneattesten skal indhentes, inden regionsrådet meddeler tilladelse til, at den pågældende sundhedsperson overtager, indtræder i eller nynedsætter sig i praksis. 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 28. november 2006 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den 25. september 2008 Jakob Axel Nielsen / Susanne Beck Petersen Praktikstederne indhenter oplysninger I forbindelse med afvikling af praktik kan praktikstedet indhente en straffeattest på den studerende, hvis de finder det nødvendigt. Det fremgår af kriminalregisterbekendtgørelsens regler. På visse områder er indhentning af straffe- og børneattest tillige påkrævet. VIA har hverken ret eller pligt til at indhente personfølsomme oplysninger om studerene eller potentielle studerendes tidligere strafforhold, medmindre der findes at være en meget nærliggende fare for, at den studerende vil begå kriminalitet i forbindelse med sin praktik. Praktikstederne er derfor vejledt om, at indhente straffe- og/eller børneattester så tidligt som muligt inden praktikkens begyndelse for at sikre, at der ikke sendes studerende i praktik, som praktikstedet måtte anse for uegnet til den pågældende praktik. Et praktiksted vil retmæssigt kunne afvise at modtage en studerende i praktik på baggrund af pågældendes tidligere strafforhold17. Denne afvisning må imidlertid ikke ske automatisk, men skal være baseret på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde18. Derfor kan det ikke konkluderes, at en studerende under alle omstændigheder ikke vil kunne deltage i praktik på grund af pågældendes tidligere strafforhold. På baggrund af ovenstående anbefales det, at potentielle studerende retter henvendelse til praktikkoordinator og vejledes om, hvilken betydning en plettet straffe- eller børneattest kan have for deres studium, herunder praktik. 45

46 Det anbefales tillige, at der indhentes samtykke fra studerende, som VIA er blevet bekendt med tidligere har begået kriminalitet, til videregivelse af oplysningerne til potentielle praktiksteder i forbindelse med arbejdet for at finde en hensigtsmæssig løsning på spørgsmålet om praktik for den studerende. 13 Kriminalregisterbekendtgørelsen, 17, 22 og 36 jf Se hertil fx Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOM Se hertil fx Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB

47 Bilag 10 Tavshedspligt Den studerende vil under studiet få kendskab til oplysninger om enkeltpersoners private forhold, om hvilke der gælder tavshedspligt. Videregivelse til uvedkommende af oplysninger af denne art må ikke finde sted, uanset om oplysningerne er erhvervet fra undervisningsmateriale, i forbindelse med institutionsbesøg og andet feltarbejde eller direkte fra klienter. Underviseres pålæg om diskretion i forbindelse med konkrete sager, klienter med videre skal altid respekteres. Tavshedspligt gælder også med hensyn til oplysninger erhvervet i forbindelse med praktikken. Den studerende er forpligtet til ved praktikforholdets begyndelse at sætte sig ind i de særlige forskrifter i denne henseende, der gælder for vedkommende institution. Krænkelse af tavshedspligt vil kunne være strafbart, jf. Straffeloven. Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus og Holstebro forbeholder sig ret til som konsekvens af en straffesag i relation til ovennævnte, at bortvise studerende, der er dømt for at have krænket tavshedspligten. Bortvisning fra praktikinstitutionen vil ligeledes kunne ske, for så vidt der i praktiktiden røbes oplysninger, om hvilke der for vedkommende institution gælder tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også ved praktik i udlandet og efter uddannelsens ophør. 47

48 Bilag 11 Praktikvejlederuddannelsen for socialrådgivere Modulet: Praktikvejledning for socialrådgivere er et valgmodul i Den sociale Diplomuddannelse, som er en kompetencegivende videregående uddannelse på bachelorniveau. Modulet er på 10 ECTS-point. Formål: At den studerende gennem integration af praksiserfaringer og en udviklingsbaseret tilgang opnår viden og kompetence som vejleder, underviser og bedømmer inden for socialrådgiveruddannelsens uddannelsespraktik. Indhold: Socialrådgiverprofessionen. Underviser- og vejlederprofessionalitet. Undervisnings- og læreprocesser relateret til praktikforløb. Vejledning og bedømmelse, herunder den studerendes egen praksis som praktikvejleder. Læringsmål: Viden Viden om socialrådgiverprofessionens historiske, politiske og samfundsmæssige kontekst. Viden om undervisnings- og læreprocesser relateret til læring i praksis. Viden om teorier, metoder og redskaber til vejledning, evaluering og bedømmelse samt refleksioner herover. Færdigheder Opnå færdigheder i vejledning af praktikanter. Kan relatere opnået viden om læring i praksis til at gennemføre overvejelser om planlægningen af et praktikforløb. Kan anvende, vurdere og begrunde overvejelser om relevante teorier, begreber, videnskabelig litteratur og eventuelt praksiserfaringer i relation til planlægning af praktikforløbet og identifikation af problemstillinger samt opstille mulige løsninger. Kan formidle emner relateret til socialrådgivning og socialt arbejde til både samarbejdsparter og studerende/ praktikanter. Kompetencer Opnå kompetence til selvstændigt at kunne udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere praktikforløb for studerende på socialrådgiveruddannelsen. Kan med en teoretisk forankring reflektere over og udvikle egen praksis i forhold til praktikvejlederrollen, herunder vurdere egne forudsætninger for at være praktikvejleder. Modulets struktur Praktikvejledermodulet er et deltidsstudium, der varer et halvt år. Studiet indeholder 7 undervisningsdage (startende med 2 sammenhængende dage og herefter 5 undervisningsdage med 14 dages mellemrum). Modulet afsluttes med eksamen (10 siders skriftlig opgave). Modulet udbydes Hvert halve år med ansøgningsfrist ca. 15. maj og ca. 15. november (se hjemme-siden). Flere oplysninger findes på %20Praktikvejledning%20for%20socialraadgivere 48