P R A K T I K H Å N D B O G

Transkript

1 P R A K T I K H Å N D B O G Forår 2015 Socialrådgiveruddannelsen University College Sjælland Campus Storstrøm og Campus Roskilde

2 Indhold Indledning... 5 Socialrådgiveruddannelsens overordnede formål... 6 Socialrådgiveruddannelsens opbygning... 6 Uddannelsens delelementer... 6 På uddannelsens obligatoriske moduler er ECTS- point tilrettelagt med... 6 Moduloversigt... 7 Læringsmål for praktikken... 7 Den studerende har viden om:... 7 Den studerende har færdigheder i at:... 7 Den studerende har kompetencer til at:... 8 Generelle rammer for praktikken Opgaver i forbindelse med praktikken... 9 Afleveringsopgaver... 9 Ansvars- og opgavefordeling... 9 Praktikken processen forud for praktikperioden... 9 University College Sjælland... 9 Studerende Praksis Når praktikken er gået i gang University College Sjælland Studerende Praksis Samarbejde, kommunikation og dokumenter for den studerende, praktikvejleder og University College Sjælland Praktikaftale Henvendelse til praktikinstitutionen Mødet for indgåelse af praktikaftalen Børneattest Fravær, sygdom og praktik på særlige vilkår Fravær og sygdom Praktik på særlige vilkår

3 Uoverensstemmelser og/eller vanskeligheder i praktikforløbet Vanskeligheder i praktikken Opsigelse af praktikaftale Dispensation I praktik for 2. gang Mødeaktivitet for praktikvejleder på University College Sjælland Mødeaktivitet for den studerende på University College Sjælland Øvrige aktiviteter Midtvejsstatus Temaer til midtvejssamtalen Afleveringsopgaver Den individuelle praktikplan Praktikopgave del 1: Organisationsbeskrivelse Refleksive logs Praktikopgave del 2: Professionsudøvelse i praksis Evaluering Den studerendes selvevaluering Praktikvejleders evaluering af den studerende Bedømmelse og eksamen Bedømmelsesgrundlag Reeksamen Bilag Bilag 1 Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver Bilag 2 Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende Bilag 3 Straffeattest og børneattest Bilag 4 Skema til individuel praktikplan, opfølgning, evaluering Bilag 5 Oversigt over afleveringsfrister Praktikperiode Afleveringsfrister Moduleksamen Bilag 6 Praktikopgave, del 1 Organisationsbeskrivelse tillæg til praktikplan Bilag 7 Forslag til opgaver i forbindelse med socialfaglig vejledning Bilag 8 Guide til refleksive logs

4 Inspiration til arbejdet med refleksion i praktikken Bilag 9 Dokumentation af midtvejssamtale/status Bilag 10 Praktikopgave, del 2 Professionsudøvelse i praksis Bilag 11 Dokumentation af den studerendes fremmøde Bilag 12 Ansøgning om dispensation Bilag 13 Retningslinjer for den eksterne prøve modul

5 Indledning Denne håndbog indeholder information om praktikkens regler og rammer på Socialrådgiveruddannelsen ved University College Sjælland. Hensigten med håndbogen er dels at orientere de studerende, praktikinstitutionerne, praktikvejlederne og underviserne på University College Sjælland om de væsentligste forhold for praktikken. Dels at støtte og inspirere samarbejdet mellem den studerende og praktikvejleder, hvilket er én af forudsætningerne for det gode praktikforløb. Håndbogen er tænkt som et opslagsværk og kan ikke give svar på alt. Hvis der skulle opstå spørgsmål, I gerne vil drøfte, eller I oplever vanskeligheder og har brug for sparring, står praktikkoordinator og undervisere, der er tilknyttet praktikken, altid til rådighed. Vi kan kontaktes telefonisk eller på mail. University College Sjælland ønsker at fremme samarbejdet med praksis og til stadighed at kvalificere og udvikle praktikken. Derfor vil vi opfordre Jer til at komme med Jeres tilbagemeldinger, erfaringer og ideer, der kan kvalificere såvel praktikken generelt som denne håndbog. Vi ønsker både praktikvejledere og studerende et godt praktikforløb. Venlig hilsen Praktikkoordinator Elisabeth Nygaard Nielsen Tlf.: elni@ucsj.dk International koordinator Nadja Lysen Tlf.: naly@ucsj.dk 5

6 Socialrådgiveruddannelsens overordnede formål "Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi." "Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme in Social Work." Kilde: Undervisningsministeriet: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011 1, stk. 1 Socialrådgiveruddannelsens opbygning Uddannelsen er opdelt i moduler á 10 ugers undervisning. Der er 2 moduler på et semester. De studerendes viden, færdigheder og kompetencer afprøves på forskellig vis efter hvert modul. Hvert modul indeholder undervisning inden for bestemte kerneområder. Kerneområderne beskriver uddannelsens centrale vidensfelter, som genfindes i alle uddannelsens delelementer. Uddannelsens delelementer 1. Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde (35 ECTS-point) 2. Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer (20 ECTS-point) 3. Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser (20 ECTS-point) 4. Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser (20 ECTS-point) 5. Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område (20 ECTS-point) 6. Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde (15 ECTS-point) På uddannelsens obligatoriske moduler er ECTS- point tilrettelagt med 5 ECTS-point inden for området: Udsatte børn og unge 5 ECTS-point inden for området: Beskæftigelse 15 ECTS-point på tværprofessionelt indhold Øvrige uddannelseselementer er angivet med følgende ECTS-point: Praktik: 30 ECTS-point Valgmodul a) Udsatte børn og unge, eller b) Beskæftigelse: 15 ECTS-point Øvrige valgmoduler: 15 ECTS-point Bachelorprojekt: 20 ECTS-point 6

7 Moduloversigt Læringsmål for praktikken Modulet har fokus på socialt arbejdes praksis. Praktikken skal give den studerende mulighed for at arbejde med egen læring i anvendelsen af socialt arbejdes vidensgrundlag i en konkret professionssammenhæng. Praktikforløbet tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. Den studerende har viden om: Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen Sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe Praktikinstitutionens værdigrundlag Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber Tværprofessionelt samarbejde som det udfolder sig i praktikinstitutionen Den studerende har færdigheder i at: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler. 7

8 Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering. Anvende juridisk metode. Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere. Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet Den studerende har kompetencer til at: Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk indenfor praktikinstitutionens rammer Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen Generelle rammer for praktikken Praktikken er obligatorisk, den ligger på 4. semester, modul 7 og varer et semester. Praktikken er ulønnet, og den studerende indgår ikke i praktikinstitutionens normering. Praktikken skal foregå i en institution, der udfører socialt arbejde, og hvor den studerende kan modtage professionsrettet vejledning af en socialrådgiver, socionom eller socialformidler. Praktikpladserne skal godkendes af University College Sjælland. Den studerende skal have en arbejdsuge svarende til en fuldtidsstilling (37 t/u). Den studerende indgår i samme ordninger for arbejdets tilrettelæggelse som de øvrige ansatte, herunder eksempelvis flextidsordning. Den studerende må ikke have et fravær, der overstiger 12 arbejdsdage af den samlede praktiktid (inkl. hele og halve dage). Overstiger fraværet de 12 arbejdsdage, kan praktikken ikke bedømmes. Når en studerende har et fravær svarende til 7 dage, kontaktes underviseren med henblik på sparring og evt. en samtale. Skyldes fravær et sammenhængende sygeforløb, der kan lægedokumenteres, kan University College Sjælland tillade forlængelse af praktikken, hvis praktikinstitutionen er enig heri. Den studerende har ikke ret til at afholde ferie i praktikforløbet. Særligt ved praktik i udlandet: Studerende i udlandspraktik følger praktikinstitutionens regler i henhold til det pågældende lands helligdage. 8

9 Opgaver i forbindelse med praktikken Den studerende skal undervejs i praktikforløbet udarbejde diverse skriftlige opgaver. Arbejdet med disse er en del af den studerendes 37 timers arbejdsuge i praktikperioden, da opgaverne skal kobles med den studerendes arbejdsopgaver i praktikken. Arbejdet med opgaverne tilrettelægges i samarbejde med praktikvejleder. Afleveringsopgaver Praktikopgave del 1: Den godkendte individuelle praktikplan med faglige og personlige udviklingsmål (bilag 4) samt organisationsbeskrivelse af praktikstedet (Bilag 6) 3 refleksive logs (Bilag 8) Praktikopgave del 2: Professionsudøvelse i praksis (Bilag 10) Evalueringsskema indeholdende både den studerendes selvevaluering samt praktikvejleders evaluering (Bilag 4) Ansvars- og opgavefordeling Praktikken processen forud for praktikperioden University College Sjælland University College Sjælland yder information og vejledning om gældende regler og rammer for praktikken til praktikinstitutionerne. University College Sjælland opsøger og godkender egnede nationale praktiksteder: University College Sjælland godkender praktikpladser, der kan tilbyde læring, som sætter praktikanten i stand til at opfylde læringsmålene for modulet. Praktikpladserne ligger geografisk inden for Region Sjælland. Transporttid må derfor påregnes. Praktikpladserne findes inden for offentlige og private institutioner og organisationer, der udfører socialt arbejde. Fordeler praktikpladser: Den studerende modtager en elektronisk oversigt over godkendte praktikpladser, hvori praktikinstitutionernes beskrivelser af praktikpladserne fremgår. Den studerende ønsker flere forskellige praktiksteder, og i fordelingen af pladser tages der udgangspunkt i disse ønsker. Udpeger en underviser inden for fagområdet Socialt Arbejde, der følger den enkelte studerende i praktikperioden. 9

10 Særligt ved praktik i udlandet: Ved praktik i udlandet indgås en "Training Agreement"/ Quality Commitment mellem UCSJ, praktikstedet og dig som studerende. Socialrådgiveruddannelsens internationale koordinator står for rådgivning og vejledning forud for praktikopholdet samt for godkendelse af praktikstedet. Derudover vil en underviser inden for fagområdet Socialt Arbejde, følge den enkelte studerende i praktikperioden. Studerende Holder sig orienteret på Fronter i det fælles praktikrum der er oprettes for de hold der skal i praktik samtidig. Deltager i de praktikforberedende aktiviteter i form af introduktion, studiegruppesamtaler med praktikkoordinator samt undervisning med udgangspunkt i den studerendes skriftlige henvendelse til praksis. Den studerendetilmelder sig praktikken giver til kende at vedkommende ønsker/planlægger at gennemføre praktikmodulet det efterfølgende semester. Dette gøres via et link, der lægges på Fronter i det fælles praktikrum. Såfremt de fastsatte tidsfrister ikke overholdes, kan den studerende ikke forvente at praktikplads er til rådighed ved semesterstart. På baggrund af elektronisk katalog udfylder den studerende ønsker vedrørende praktikplads. Det gør sig igen gældende, at tidsfristen skal overholdes, såfremt der skal være en praktikplads til rådighed ved semesterstart. Den studerende er ansvarlig for at sætte sig ind i hvilke krav den enkelte praktikinstitution stiller, hvilke arbejdstider der gælder, hvilken målgruppe der arbejdes med, hvor praktikstedet rent fysisk/geografisk er beliggende mv. Efter praktikfordelingen: Den studerende laver en skriftligt motiveret henvendelse til det konkrete praktiksted med henblik på at få lavet aftale om et møde hvor gensidige forventninger kan afstemmes. Der indgås praktikaftale på baggrund af det forventningsafstemmende møde. Den studerende er ansvarlig for at aftalen i underskrevet stand oploades i mappe på Fronter. Såfremt der ikke indgås aftale mellem parterne, er den studerende ansvarlig for at kontakte praktikkoordinator for aftale om videre forløb. Praksis Praktikstedet har det overordnede ansvar for, at praktikken har et forløb og et indhold, som understøtter læringsmålene for praktikken. Praktikstedet udarbejder en beskrivelse af praktikpladsen, der informerer kommende praktikanter om hvilket sagsområde, opgaver og funktioner, der danner baggrund for praktikantens læring. 10

11 Beskrivelsen ligger til grund for University College Sjællands godkendelse af praktikpladsen og for den studerendes udvælgelse af praktiksted. På baggrund af tilsagn om praktikplads og den efterfølgende administrative fordeling af praktikpladserne, som UCSJ foretager, forpligter praktikinstitutionen sig til at afholde et møde (på baggrund af den studerendes motiverede henvendelse) med den studerende, hvor gensidige forventninger kan afstemmes. På baggrund af mødet underskrives praktikaftalen. Såfremt der ikke kan indgås aftale om praktik mellem den pågældende studerende og praktikinstitutionen, kontaktes praktikkoordinator, og den studerende meddeles en begrundelse for afslaget. Efter indgået aftale: Praktikstedet sørger for nedenstående forhold er afklaret ved praktikkens begyndelse: o Den studerende underskriver erklæring om tavshedspligt jf. forvaltningslovens 27 o Indhenter relevante sikkerhedsgodkendelser fx straffeattest og børneattest jf. lov om indhentelse af børneattest 1. (Bilag 3) o Sikrer at den studerende er dækket af forsikringsordninger: Den studerende er i praktikperioden omfattet af praktikstedets forsikringsordninger. Praktikinstitutionens personaleafdeling skal informeres om, at der er en socialrådgiverpraktikant på arbejdspladsen i den pågældende periode, og at den studerende er dækket af praktikstedets forsikring (Bilag 2) Praktikstedet sørger for én eller flere praktikvejledere, der har ansvar for at yde professionsrettet vejledning. Praktikvejleder skal, som udgangspunkt, være uddannet socialrådgiver, socionom eller socialformidler. Det er ikke et krav, at praktikvejleder har diplomuddannelse i praktikvejledning, men det vil være en fordel. Praktikinstitutioner kan godkendes til trods for, at der det pågældende sted ikke er en uddannet socialrådgiver, socionom eller socialformidler. I de tilfælde tages der udgangspunkt i de arbejdsopgaver der udføres, og at det derigennem er muligt for den studerende at leve op til læringsmålene for praktikken. University College Sjælland stiller socialfaglig/professionsrettet vejledning til rådighed efter behov på baggrund af en konkret vurdering. Når praktikken er gået i gang University College Sjælland Godkender den individuelle praktikplan Varetager praktikgruppemøder i praktikperioden Yder vejledning/sparring til praktikvejleder og den studerende, når disse er i tvivl om læringsforløbet og har behov for kvalificeret sparring. Vejledning sker efter nærmere aftale telefonisk eller i form af møde på praktikstedet eller på uddannelsesinstitutionen. Eksaminerer den studerende ved slutbedømmelsen af praktikken. Afholder temadage samt kursusdage for praktikvejlederne om blandt andet vejlederopgaven. Udbyder diplomuddannelsen i praktikvejledning. 11

12 Studerende Har de samme pligter over for praktikinstitutionen som ansatte i forhold til: o Fremmøde og afbud ved sygdom o Tavshedspligt jf. forvaltningslovens 27 o Give tilladelse til sikkerhedsgodkendelse fx indhentelse af børneattest. (Bilag 3) Har ikke ret til ferie eller særlige fridage. Har ret til at deltage i møder i praktikperioden, hvis den studerende er medlem eller suppleant i University College Sjællands udpegede råd, udvalg og bestyrelser. Skal deltage i praktikgruppemøderne på University College Sjælland. Møderne er obligatoriske og skal sikre kontakten mellem den studerende og University College Sjælland. Efter aftale med praktikvejleder, kan der aftales besøg på hinandens praktiksteder i mindre grupper, hvor det er den studerende, der er ansvarlig for de besøgende medstuderende, for at give indsigt i hinandens fagområder og praksis i praktikken. Faciliteter besøg af studerende fra modul 2 i slutningen af praktikken med det formål at introducere fagets praksisfelt. Er forpligtet til at kontakte den underviser, der følger den studerende, i tilfælde af tvivl og usikkerhed omkring sin læring. Tvivlen kan handle om behov for sparring til at kvalificere vejledningen såvel som støtte til konkretisering af sine vanskeligheder. Hvis den studerende har faglige vanskeligheder kan der indføres aftale om, at der tilbydes særlig støtte til den studerende i den resterende del af praktikken. Færdiggør, i samarbejde med praktikvejleder, sin individuelle praktikplan. Den studerende er medansvarlig for planlægning og forberedelse af den ugentlige vejledning. Den studerende skal orientere sig om praktikinstitutionens regler for fx påklædning, rygning, pauser, brug af mobil og sociale medier. Har forud for praktikken arbejdet med at formulere sine læringsmål for praktikken. Praktikvejleder og den studerende konkretiserer og handlingsretter i fællesskab målene. Praktikplanen anvendes efterfølgende som et dynamisk læringsværktøj gennem hele praktikforløbet af praktikvejleder og den studerende. Praksis Er ansvarlig for, at registrere den studerendes fravær, som ikke må overstige 12 arbejdsdage. Når den studerende har haft 7 fraværsdage, kontaktes underviser fra University College Sjælland. Er ansvarlig for, at den studerende har adgang til planlagt regelmæssig socialrådgiverfaglig vejledning. University College Sjælland anbefaler, at der afsættes tid til systematisk vejledning en gang om ugen. Planlægning og regelmæssighed er vigtigt af hensyn til systematik, opfølgning og progression samt anvendelse af varierede vejledningsmetoder. Er forpligtet til at kontakte University College Sjælland i tilfælde af tvivl og usikkerhed omkring den studerendes læring. Tvivlen kan handle om behov for sparring til at kvalificere vejledningen såvel som støtte til konkretisering af den studerendes vanskeligheder. Hvis den studerende har faglige 12

13 vanskeligheder kan der fx indføres aftale om, at der tilbydes særlig støtte til praktikanten i den resterende del af praktikken. Ved vanskeligheder inden for de første 3 uger kontakter praktikvejleder praktikkoordinator. Ved vanskeligheder i praktikken efter de første 3 uger kontaktes den underviser, der følger den studerende i praktikken. Færdiggør, i samarbejde med den studerende, den individuelle praktikplan. Den studerende har forud for praktikken arbejdet med at formulere sine læringsmål for praktikken. Praktikvejleder og den studerende konkretiserer og handlingsretter i fællesskab målene. Praktikplanen anvendes efterfølgende som et dynamisk læringsværktøj gennem hele praktikforløbet af praktikvejleder og den studerende. Udarbejder en skriftlig evaluering af praktikanten, der vil indgå i den samlede vurdering i forbindelse med den mundtlige eksamination. I situationer hvor praktikken efter aftale med University College Sjælland afbrydes før tid, er praktikinstitutionen forpligtet til at udarbejde en udtalelse vedrørende de forhold, der har ført til praktikkens afslutning (skabelon kan rekvireres hos praktikkoordinator). Samarbejde, kommunikation og dokumenter for den studerende, praktikvejleder og University College Sjælland Praktikaftale Henvendelse til praktikinstitutionen Efter praktikpladsfordelingen mailer University College Sjælland praktikplaceringslisten til både praktikvejledere/praktikinstitutioner, og for de studerende offentliggøres listen på Fronter. Den studerende skal straks kontakte praktikvejleder og lave en aftale om møde for indgåelse af en praktikaftale. I forbindelse med kontakten til praktikinstitutionen, udfærdiger og mailer den studerende en motiveret henvendelse til praktikinstitutionerne. Henvendelsen skal indeholde følgende: En kort præsentation af sig selv En præsentation af den studerendes forventninger og ønsker til praktikken En begrundelse for valg af praktisksted En kort beskrivelse af, hvad den studerende har erfaringer med (CV) Mødet for indgåelse af praktikaftalen Formålet med mødet er, at praktikvejleder og den studerende får lavet en forventningsafstemning. Er der nogenlunde overensstemmelse mellem praktikantens forventninger til praktikken og det, som praktikinstitutionen/praktikvejleder, kan tilbyde? Mødet afsluttes med konkret aftale om, hvordan og hvornår parterne gensidigt udveksler deres beslutning om indgåelse af praktikaftale. Det anbefales, at begge parter får en tænkepause, inden de tager endelig beslutning om indgåelse af en praktikaftale. 13

14 Hvis parterne indgår praktikaftale Den studerende er ansvarlig for at få underskrevet praktikaftalen. Blanketten ligger på Fronter, og afleveres i mappe på Fronter. Vær opmærksom på at kontaktoplysninger mv. på praktikinstitutionen samt praktikvejleder er korrekte, da de også bruges som kontaktoplysninger for UCSJ. Hvis parterne ikke indgår praktikaftale Den studerende skal hurtigst muligt kontakte praktikkoordinator på University College Sjælland, for aftale af det videre forløb. Børneattest Lov gældende fra den 1. juli 2005 medfører at personer, der skal beskæftiges lønnet eller frivilligt, herunder studerende i praktik, i foreninger eller myndigheder, hvor den pågældende skal have direkte kontakt med børn under 15 år, skal aflevere en Børneattest. Praktikinstitutionen indhenter attesten hos Rigspolitiet. Læs mere om Børneattesten på internettet (Bilag 3). Fravær, sygdom og praktik på særlige vilkår Fravær og sygdom Har den studerende været fraværende i mere end 12 dage af den samlede praktiktid, kan praktikken ikke bedømmes. Hvis et fravær på mere end 12 dage af den samlede praktiktid skyldes sygdom eller fravær der kan sidestilles hermed (lægedokumenteret), kan University College Sjælland tillade/beslutte at forlænge praktikken, hvis praktikinstitutionen er enig heri. Beslutning om forlængelse foretages på baggrund af en konkret individuel vurdering sammenholdt med udtalelse fra praktikinstitutionen. Når en studerende har et fravær på 7 dage, kontaktes underviseren med henblik på afklaring af baggrunden for fraværet og eventuelle vanskeligheder. Det er praktikvejleder der er ansvarlig for kontakt til underviser fra University College Sjælland. Den studerende kan maksimum påbegynde en praktik 2 gange. Praktik på særlige vilkår Den studerendes ugentlige praktiktid svarer til fuld tid på den pågældende praktikinstitution, svarende til 37 timer pr uge, med mindre den studerende har fået bevilget dispensation i forhold til nedsat arbejdstid forud for praktikken. Nedsat tid gives ved sygdom, der er lægeligt dokumenteret og efter individuel samtale med praktikkoordinator. Praktikperioden forlænges, så det samlede antal timer svarer til en fuldtidsstilling. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale med praktikvejlederen. Der kan som udgangspunkt ikke laves aftaler om nedsat tid, der svarer til mindre end 30 timer pr uge. 14

15 Uoverensstemmelser og/eller vanskeligheder i praktikforløbet Vanskeligheder i praktikken I forbindelse med vanskeligheder i praktikken er praktikinstitutionen, den studerende og underviser ansvarlig for at der i fællesskab findes en egnet løsning. Vanskelighederne identificeres, og der forhandles frem til hvilken støtte, der kan iværksættes med henblik på, at den studerende gennemfører forløbet. Hvis den studerende har faglige vanskeligheder, kan praktikvejleder bede underviser eller praktikkoordinator om særlig bistand med henblik på at supplere, justere eller ændre den individuelle praktikplan. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om en løsning af uoverensstemmelsen, inddrages praktikkoordinator. Særligt ved praktik i udlandet: Såfremt der opstår problemer i praktikken, kontakter den studerende socialrådgiveruddannelsens internationale koordinator omgående. Opsigelse af praktikaftale Et praktikforhold kan ikke bringes til ophør før tid, uden University College Sjælland har været inddraget i processen. Den studerende har i henhold til Studieordningen kun ret til 1 praktikperiode. Såfremt praktikken afbrydes før tid, og uden inddragelse af University College Sjælland, er den studerende ikke længere berettiget til en ny praktikplads, og betragtes i stedet som udmeldt af uddannelsen. Dispensation Der kan søges dispensation hvis den studerende ønsker at komme i betragtning til praktikperiode nr. 2 (Bilag 12) Ansøgning om dispensation stiles til Studieadministrationen, og behandles i et dispensationsudvalg bestående af: Studiechefen, studiekoordinator og praktikkoordinator. I behandlingen af dispensationsansøgningen indgår flere elementer, herunder den studerendes ansøgning, udtalelse fra første praktikinstitution samt udtalelse fra den underviser, der har fulgt den enkelte studerende i praktikken. I praktik for 2. gang Hvis den studerende skal i praktik for 2. gang, er det den studerendes ansvar at orientere det kommende praktiksted om baggrunden for den tidligere afbrudte praktik og eventuelle vanskeligheder eller udfordringer der skal tages hånd om. Praktikkoordinator står til rådighed med råd og vejledning. 15

16 University College Sjælland har ikke ret til at videregive oplysninger om den studerende med mindre der er givet samtykke. Mødeaktivitet for praktikvejleder på University College Sjælland I praktikperioden afholdes tre indkald for praktikvejlederne, hvoraf det ene er sammen med de studerende. Der udbydes desuden to gratis kursusdage for praktikvejlederne, og der er tilbud om at deltage i en eller flere særligt udvalgte undervisningsgange fra det ordinære uddannelsesforløb (se særskilt folder på hjemmesiden). Første mødedag har fokus på information om og afklaring af regler og rammer for praktikken, vejlederopgaven og de studerendes læringsaktiviteter. Dagen planlægges, så der bliver mulighed for drøftelser og udveksling af erfaringer i mindre grupper. Anden mødedag foregår sammen med den studerende. Praktikvejledere og de studerende mødes i mindre grupper sammen med den underviser, der følger de studerende i praktikken. Formålet er i fællesskab at arbejde med kobling af teori og praksis. Tredje mødedag har fokus på evaluering og bedømmelse af den studerendes læring, selvrefleksion over vejlederrollen og evaluering af dagene. Gratis kursusdage henvender sig til alle interesserede praktikvejledere, og består af inspirerende fagoplæg, refleksion og fælles dialog. Der vil være plads til forskellige faglige input samt præsentation af ny viden og de seneste tendenser inden for jura og forvaltningsretlige emner. Mødeaktivitet for den studerende på University College Sjælland De studerende inddeles forud for praktikken i praktikgrupper af studerende. Grupperne bliver den studerendes netværk gennem hele praktikken. Praktikgrupperne mødes tre gange i løbet af praktikken. Møderne er obligatoriske og varetages af den underviser der følger de studerende gennem praktikforløbet, og som også er eksaminator ved modulafprøvningen. Formålet med studiegruppemøderne er at understøtte den studerendes træning i refleksion over praksis, samt fastholde fokus på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Som forberedelse til møderne skal den studerende hver gang udarbejde og medbringe en refleksiv log. Den studerende skal til praktikgruppemøderne dele deres logs med de øvrige studerende i gruppen samt underviser. Den studerende må også meget gerne dele sine logs med praktikvejleder, men praktikvejleder har ikke ansvar for de refleksive logs udarbejdelse eller kvalitet. De refleksive logs skal afleveres på Fronter i afleveringsmappe (for afleveringsfrister se bilag 5). Første praktikgruppemøde har til formål få drøftet praktikplanen og læringsmål samt den første tid i praktik herunder: hvordan er de studerende kommet i gang med praktikken, har de fået aftalt vejledning, hvordan har de det og hvad er de optaget af? Derudover arbejdes der med de refleksive logs, og med hvordan praktikopgave del 1 kan omsættes i forhold til hverdagen på praktikstedet. Andet praktikgruppemøde hvor de studerende møder sammen med deres praktikvejledere. Formålet er i 16

17 fællesskab at arbejde med kobling af teori og praksis. Derudover arbejdes der med temaer som samarbejde og gensidig feedback. Slutteligt arbejdes der med de studerendes refleksive logs. Tredje praktikgruppemøde hvor formålet er at gøre status og arbejde med at justere læringsmål for den sidste del af praktikperioden med henblik på slutevalueringen. Der kan gives en kort eksamensvejledning. Der arbejdes med selvevaluering og den afsluttende praktikopgave, samt de studerendes refleksive logs. Øvrige aktiviteter Midtvejsstatus Midtvejs i praktikken afholdes en statussamtale mellem den studerende og praktikvejleder. Formålet med denne samtale er at få en systematisk fælles refleksion over praktikforløbet. Det tilkendegives, om der skønnes at være behov for sparring med underviser (alternativt praktikkoordinator) fra University College Sjælland, og ligeledes bekræftes det at samtalen har fundet sted. University College Sjælland har udarbejdet standard dokument som skal benyttes (bilag 9). Midtvejsdokumentet skal afleveres i mappe på Fronter og sendes til praktikantens studi (for afleveringsfrist se bilag 5). Temaer til midtvejssamtalen Med udgangspunkt i læringsmålene for praktikken reflekteres der over, hvilke opgaver der skal prioriteres i den sidste del af praktikperioden. Der gøres status over hvor langt den studerende er nået med sine læringsmål fra praktikplanen? Skal der fx justeres i arbejdsopgaverne og ansvarsniveauet? Hvordan fungerer vejledningen? Er der behov for sparring med en underviser fra University College Sjælland omkring udfordringer, uenigheder eller spørgsmål? Afleveringsopgaver Den individuelle praktikplan Formålet med praktikplanen er at sikre praktikvejleder og den studerende et fælles arbejdsgrundlag for den studerendes læring under praktikken. Læringsmålene beskrives konkret og detaljeret, og planen bruges som et dynamisk læringsredskab under hele praktikforløbet. University College Sjælland har udarbejdet et standardskema, som skal benyttes (Bilag 4). Den studerende har forud for praktikken (evt. i den praktikforberedende undervisning) skaffet sig viden om det kommende praktiksted ud fra tilgængelige oplysninger. På den baggrund og med afsæt i læringsmålene for praktikken, har den studerende lavet et udkast til sine faglige og personlige mål for praktikken. Inden for de første tre uger af praktikperioden færdiggør den studerende praktikplanen sammen med praktikvejleder. Praktikvejleder sikrer, at den studerendes mål er realistiske. Målene skal løbende justeres ved at inddrage praktikplanen/evalueringsskemaet i vejledningen, så planen bliver et aktivt redskab gennem hele praktikforløbet. 17

18 Det er den studerende der har udspillet i forhold til at formulere sine personlige og faglige mål for læring i praktikken, og at gøre sig overvejelse om, hvad han/hun konkret ønsker at målrette sin udvikling imod. Målene skal beskrives så konkret og detaljeret som muligt. Praktikvejlederen er sparringspartner i forhold til at den studerende får opstillet nogle mål der dels er realistiske, dels kan indfries på praktikstedet. Det kan være en beskrivelse af, hvilke konkrete opgaver den studerende skal deltage i, bestemt litteratur der skal læses, deltagelse i møder, ophold i andre afdelinger mv. Ligeledes er det praktikvejlederens opgave at hjælpe den studerende med at konkretisere målene. Praktikplanen afleveres på Fronter efter tre uger (for afleveringsfrist se bilag 5 eller modulplan). Den studerendes underviser på University College Sjælland godkender planen indenfor 3 uger på Fronter. Såfremt underviser ikke kan godkende praktikplanen sendes kommentarer og ændringsforslag til den studerendes studi . Det er herefter den studerendes ansvar at sikre, at det er den endelige godkendte praktikplan der ligger på Fronter, og at den ikke godkendte version slettes. Praktikopgave del 1: Organisationsbeskrivelse Den studerende skal beskrive praktikorganisationens formål, de organisatoriske rammer og opbygning, praktikstedets målgruppe samt hvilke sociale problemer, der arbejdes med (Bilag 6). Den studerende har forud for praktikken (ifm. praktikforberedelsen) udarbejdet en foreløbig organisationsbeskrivelse baseret på den viden, som den studerende kunne tilvejebringe på dette tidspunkt (bilag 6). Den studerende indsamler yderligere oplysninger til opgaven på praktikstedet og færdiggør praktikopgavens del 1 i løbet af praktikperiodens første tre uger. Opgaven afleveres Fronter efter tre uger (for afleveringsfrist se bilag 5 eller modulplan). Refleksive logs Formålet med refleksive logs er at understøtte, at den studerende får trænet systematisk refleksion og kobling af teori og praksis. I de refleksive logs arbejder den studerende med at ned skrive sine indtryk, observationer, situationsbeskrivelser, episodebeskrivelser relateret til praktikken og sine tanker i den forbindelse. Processen indebærer, at der udvikles flere perspektiver på og forståelser af vores praksis, og at den studerende får/kan se flere handlemuligheder (Bilag 8). Den studerende skal udvælge et emne, som de er optaget af i praktikken. Det kan være alt fra refleksioner over Brugerne, deres problemstillinger og behov, brugerinddragelse mm. Den konkrete sociale indsats overfor borgeren. Den konkrete sag, arbejdet med sagen mm. Opgaver og funktioner som den studerende og praktikvejleder skal varetage. Samarbejdet i og på tværs af afdelinger, sektorer og organisationer mm. Den studerendes læring i praktikken i rollen som professionel, positionen som praktikant, dilemmaer der opleves svære at håndtere, kompetencer den studerende overraskes over at besidde eller at skulle besidde mm. 18

19 Praktikopgave del 2: Professionsudøvelse i praksis I den sidste del af praktikken udarbejder den studerende praktikopgave del 2. Praktikopgave del 1 inddrages til perspektivering. Praktikopgave del 2 består i en analyse af og refleksion over den studerendes læring under praktikken. Besvarelsen sker med afsæt i en konkret selvvalgt borgerrettet arbejdsopgave. Der anlægges et helhedsperspektiv, hvor der indgår mikro-, meso- og makroanalyser til forståelsen af baggrunden for de sociale problemer. Det belyses endvidere hvilke teoretiske perspektiver, der kan anvendes til analysen af arbejdsopgaven, de personlige udfordringer i den professionelle rolle og eventuelle etiske dilemmaer, som har været tilknyttet opgaven (bilag 10). Praktikvejleder har ret til at gennemlæse opgaven alene med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Praktikvejleder har ikke ansvar for praktikopgavens udarbejdelse eller kvalitet. Praktikopgaven indgår som eksaminations- og bedømmelsesgrundlag i den mundtlige prøve. (Bilag 10). Opgaven afleveres Wiseflow (for afleveringsfrist se bilag 5 eller modulplan). Evaluering Den studerendes selvevaluering Den studerende udfærdiger i slutningen af praktikforløbet en skriftlig selvevaluering af sin praktik. Det konkretiseres, hvad der har fungeret godt, og hvad der kunne have fungeret bedre. Der gives konkrete eksempler og faglige argumenter for evalueringen. Praktikvejleder ser den studerendes selvevaluering, inden den sendes til University College Sjælland, men behøver ikke nødvendigvis at være enig. University College Sjælland har udarbejdet en standardevaluering, som skal benyttes (Bilag 4). Selvevalueringen skal afleveres i Wiseflow samtidigt med praktikopgave del 2 (for afleveringsfrist se bilag 5 eller modulplan). Praktikvejleders evaluering af den studerende Praktikvejleder udfærdiger i slutningen af praktikforløbet en skriftlig evaluering af den studerende. Den studerende ser praktikvejleders evaluering inden den sendes til University College Sjælland, men behøver ikke nødvendigvis at være enig. Der er udarbejdet et skema, som skal benyttes. Dokumentet skal afleveres i mappe i Wiseflow (for afleveringsfrist se bilag 5 eller modulplan). Der kan udarbejdes særskilt dokument/udtalelse til den studerende efter aftale, men dette er ikke et krav. Bedømmelse og eksamen Den studerende har ét praktikforløb. Praktikken afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med ekstern censor og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Bedømmelseskriterierne tager udgangspunkt i læringsmålene for praktikken og er nærmere beskrevet i retningslinjerne for eksamen (Bilag 13). 19

20 Eksaminator er den underviser, der følger praktikanten under praktikforløbet. For at den studerende kan blive indstillet til eksamen, skal nedenstående opgaver være afleveret rettidigt hhv i Wiseflow og på Fronter i afleveringsmapperne (jf. afleveringsfristerne for de enkelte opgaver se bilag 5 eller modulplan). Bedømmelsesgrundlag For at den studerende kan gå til den eksterne prøve skal den studerende have afleveret nedenstående materiale, der udgør prøvegrundlaget. Materialet skal være afleveret rettidigt. Praktikopgave del 2 Dokumentation for fravær, underskrevet af vejleder Godkendt praktikplan og evalueringsskema = Bilag 4 udfyldt og underskrevet af både den studerende samt vejleder. Reeksamen Studerende som ikke gennemfører den mundtlige prøve udarbejder en ny praktikopgave del 2. Reeksamen afvikles ved næste ordinære eksamen. Praktikanten har 3 forsøg til at opnå bedømmelsen bestået. Modul 7 skal være bestået inden bacheloreksamen. 20

21 Bilag Bilag 1 Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed Kapitel 2 Uddannelsens indhold Kapitel 3 Ikrafttræden Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver I medfør af 22 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Social Work. Kapitel 2 Uddannelsens indhold 3. Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske moduler med et samlet omfang på 130 ECTS-point, hvoraf a) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge, b) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse, og c) 15 ECTS-point tilrettelægges med tværprofessionelt indhold. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der tidligst afvikles i uddannelsens 4. semester. 3) Valgfri moduler, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske moduler tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 2) Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 3) Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 4) Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 5) Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 6) Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. Stk. 3. Af uddannelsens valgfri moduler, jf. stk. 1, nr. 3, tilrettelægges 15 ECTS-point inden for følgende beskæftigelsesområder, hvoraf den enkelte studerende mindst skal vælge enten stk. 3, nr. 1 eller stk. 3, nr. 2 1) Udsatte børn og unge (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for 21

22 familier, børn og unge. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge, samt børn med handicap. 2) Beskæftigelse (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse. 3) Voksne udsatte og personer med handicap (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for voksne udsatte og personer med handicap. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Voksne udsatte og personer med handicap. Stk. 4. Valgfri moduler inden for områder som nævnt i stk. 3 beskrives i fællesdelen af studieordningen, jf. 18, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Stk. 5. Ved et modul forstås en afrundet uddannelsesdel på mindst 5 og højst 15 ECTS-point med egne læringsmål, der afsluttes med en selvstændig prøve. 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Kapitel 3 Ikrafttræden 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 536 af 28. juni 2002 om socialrådgiveruddannelsen ophæves fra den 1. februar Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det. Undervisningsministeriet, den 24. juni 2011 Troels Lund Poulsen / Rikke Lise Simested 22

23 Bilag 2 Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende BEK nr. 937 af 26/11/2003 Gældende. Offentliggørelsesdato: Beskæftigelsesministeriet Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. I medfør af 3, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring fastsættes: 1. Lov om arbejdsskadesikring gælder for følgende grupper af uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.: 1) 1) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser under ophold på en uddannelsesinstitution, når deltageren ikke har en arbejdsgiver og skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. 2) Elever i de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 22 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. 3) Elever i erhvervsuddannelser under skolepraktik eller skoleophold, som ikke er omfattet af en Buddannelsesaftale, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. 4) Elever i landbrugsuddannelser under skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 19, stk. 2, i lov om landbrugsuddannelser. 5) Elever under skoleophold efter lov om erhvervsgrunduddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 9 i lov om erhvervsgrunduddannelser. 6) Deltagere på produktionsskoler, der udløser statstilskud efter lov om produktionsskoler, eller for hvem skolen opkræver betaling efter lov om betaling for udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., som kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. 19, stk. 1, i lov om produktionsskoler. 7) Elever efter lov om erhvervsuddannelser og elever efter lov om landbrugsuddannelser, der modtager løn under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale. 8) Deltagere i tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 9) Studerende, der som led i en maritim uddannelse er på et skoleskib eller er på kurser, der afvikles under arbejdspladslignende forhold, jf. 18 i lov om maritime uddannelser. 10) Uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende, som deltager i praktisk erhvervsorientering m.v., der er omfattet af bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. 11) Deltagere i tilbud om virksomhedspraktik, jf. 113 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats. 12) Uddannelsessøgende, hvis uddannelse er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte eller er udbudt efter regler med hjemmel i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. eller lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der på en offentlig eller privat arbejdsplads, som led i en erhvervsrettet uddannelse, deltager i praktik, hvori de pågældende skal deltage efter uddannelsesplanen, og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen. 2. Praktikværter/arbejdsgivere for de i 1, nr. 7 og 12, samt for de i noten nævnte personer er sikringspligtige arbejdsgivere, jf. 48 og 49 i lov om arbejdsskadesikring. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 finder fortsat anvendelse på ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader, der er indtrådt før 1. januar 2004, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar

24 Beskæftigelsesministeriet, den 26. november 2003 Claus Hjort Frederiksen /Ole Pontoppidan Officielle noter1) De i 1 nævnte personer er dog allerede omfattet af lov om arbejdsskadesikring under praktik, hvis de ved skadens indtræden erstatter anden arbejdskraft eller på anden måde bidrager til virksomhedens produktion i et ikke uvæsentligt omfang. Dette gælder dog ikke for personer nævnt i nr. 11, da denne ordning har forrang i forhold til lov 35 24

25 Bilag 3 Straffeattest og børneattest Nogle praktikinstitutioner er forpligtede til at indhente en straffeattest og/eller en børneattest. Kriminalregistret kan udlevere tre forskellige former for straffeattester: Den private straffeattest Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder Børneattester Den private straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Lovovertrædelser står på den private straffeattest i 2-5 år. Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i Kriminalregistret. Det vil sige, at den indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Den indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelse af rettigheder. F.eks. førerretten. Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregistret. Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. Straffeattesten kan kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det. Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år. Børneattester indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år. De udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder, idrætsforeninger, organisationer og andre de skal ansætte personer, som skal have kontakt med børn under 15 år. Bekendtgørelse nr. 969 af 25/ Oversigt (indholdsfortegnelse) - Kap0#Kap0 Den fulde tekst Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer I medfør af 2, stk. 1, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes: 1. Myndigheder inden for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen. 2. Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for sygeplejersker, sundhedsplejersker og læger samt vikarer og studerende, der skal arbejde med børn under 15 år i den kommunale skolesundhedstjeneste. Stk. 2. Regionsrådet skal indhente børneattest for læger, plejepersonale m.fl., herunder vikarer og studerende, der ansættes eller beskæftiges på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse. På private sygehuse skal børneattest for det i 1. pkt. omhandlede personale indhentes af sygehusets ledelse. 3. Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller beskæftiges, jf. 2, såfremt der er tale om en fast tilknytning. Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er 25