Praktik håndbog. International Linje. Praktikhåndbog for International Linje. Efterår 2010

Transkript

1 Praktik håndbog International Linje

2 Praktikadministrationen for uddannelsespraktikken International koordinator Anke Beuck dir.tlf.: Praktikleder Ulla Ravn dir.tlf.: Administrativ medarbejder Mona Preetzmann dir.tlf.: Socialrådgiveruddannelsen i Århus VIA University College Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: Fax.: Web site:

3 Socialrådgiveruddannelsen i Århus Kære praktikvejledere og praktikanter Praktikhåndbogen for International Linje ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen fra 2002 og studieordningen for Socialrådgiveruddannelserne i Århus. Med virkning fra 2010 er der to ændringer: Bedømmelseskriterierne er blevet organiseret i kategorierne "Viden og forståelse", "Færdigheder" og "Kompetencer". Der er alene tale om en ny kategorisering efter angivelser fra Undervisningsministeriet. De enkelte kriterier er ikke ændret. Efter ønske fra en del praktikvejledere er arbejdet med at skrive praktikopgave blevet flyttet til efter praktikforløbets afslutning. Der er således afsat tid til at den studerende skriver opgaven efter sidste praktikdag. Dog vil det være nødvendigt at den studerende kan kommunikere med vejlederen, som fortsat har ret til at gennemlæse opgaven med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Studerende der gennemfører praktik i udlandet forbliver på destinationen under arbejdet med praktikopgaven af hensyn til dataindsamling og kommunikation med praktikvejlederen. Det anbefales at man så tidligt som muligt gennemlæser håndbogens afsnit om "Uddannelsespraktikkens regler og rammer" med henblik på at få overblik over bedømmelseskriterier og de overordnede elementer i forløbet. Resten af håndbogen er udformet som et opslagsværk, dvs. at man kan orientere sig i de enkelte afsnit, efterhånden som man når til et nyt element i praktikforløbet. En håndbog kan selvfølgelig ikke give svar på alle spørgsmål. Den kan heller ikke erstatte den personlige kontakt, hvis der skulle opstå tvivl eller vanskeligheder i praktikforløbet. Skulle der opstå spørgsmål, står Socialrådgiveruddannelsens undervisere og undertegnede til rådighed. Ulla Ravn kan kontaktes vedr. praktikanter i Danmark, medens Anke Beuck kan kontaktes vedr. praktikanter i udlandet. Vi vil meget gerne involveres i både små og store spørgsmål vedr. praktikken. Med ønsker om en udbytterig praktik og venlige hilsener Ulla Ravn Anke Beuck Praktikleder International koordinator ur@viauc.dk anbe@viauc.dk dir.tlf: dir.tlf.:

4

5 INDHOLD Side TIDSOVERSIGT FOR EFTERÅRSSEMESTRET UDDANNELSESPRAKTIKKENS REGLER OG RAMMER... 2 UDDANNELSESPLAN... 7 MIDTVEJSSTATUS PRAKTIKBEDØMMELSE PRAKTIKOPGAVEN BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET STUDIEPAKKE STUDIEFORLØBET PÅ INTERNATIONAL LINJE BILAGSOVERSIGT...25 Bilag 1. Forside til uddannelsesplan 27 Bilag 2. Skema til midtvejsstatus 29 Bilag 3. Blanket til afsluttende bedømmelse 31 Bilag 4. Før praktikken begynder (i Danmark) 33 Bilag 5. Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen 35 Bilag 6. Transportudgifter 43 Bilag 7. Arbejdsskadesikring (i Danmark) 47 Bilag 8. Straffeattest og børneattest 48 Bilag 9. Tavshedspligt 50 Bilag 10. Praktikvejlederuddannelse 51

6

7 TIDSOVERSIGT FOR EFTERÅRSSEMESTRET 2010 Informationsdag for førstegangsvejledere 26. august, kl v. underviser og Ulla Ravn Praktikforberedelse for studerende aftales særskilt Praktikintroduktion for vejledere og studerende 31. august, kl v. Hanne Sandahl, underviser og Ulla Ravn efterfulgt af frokost Første dag på praktikstedet Aflevering af uddannelsesplan Tilbagemelding på uddannelsesplan Midtvejsstatus Vurdering af forløbet og afsluttende bedømmelse Sidste dag i praktikken Aflevering af godkendelsesblanket Aflevering af praktikopgave Aflevering af beskrivelse af institutionen Praktikopsamling for studerende Underviserfrist for bedømmelse af praktikopgaven Bedømmelse af praktikopgaven kan ses på Studienet 2. september 27. september, kl. 12 dansk tid senest 11. oktober november/december første halvdel af januar 14. januar 21. januar 21. januar, kl. 12 dansk tid 26. januar 1. februar 14. februar 16. februar Tidsplan for midtvejsstatus lægges i holdets dokumenter på Studienet, hvor praktikanten kan hente den. 1

8 UDDANNELSESPRAKTIKKENS REGLER OG RAMMER I det følgende præsenteres en oversigt over de vigtigste regler og rammer for uddannelsespraktikken. Formål - uddannelsespraktikken I uddannelsespraktikken skal den studerende omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse i en institution inden for det sociale område med henblik på udvikling af professionel kompetence. Den studerende skal under vejledning og supervision opnå at gøre egne erfaringer som selvstændigt udøvende socialrådgiver. Praktikforløbet tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. Det sker i forbindelse med refleksion over og afprøvning af grundlæggende kompetencer inden for eksempelvis rådgivning, vejledning, koordinering, analyse, forhandling, udvikling, formidling og myndighedsudøvelse, således at den enkelte studerende arbejder med at omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse af socialt arbejde samt at udvikle og afprøve færdigheder i socialrådgivning. Den studerende skal endvidere kunne vurdere sine forudsætninger for at arbejde som socialrådgiver. Mål / bedømmelseskriterier med udgangspunkt i praktikinstitutionens arbejdsområde: Viden og forståelse Færdigheder Kompetencer Den studerende skal Den studerende skal Den studerende skal besidde en velfunderet viden om teorigrundlag, herunder teorier om sociale problemer, individer, familier, lokale fællesskaber, organisationer og samfund besidde viden om betydningen af kontekstuelle forhold, med inddragelse af nationale og internationale rammers betydning besidde en velfunderet viden om metoder og indsatsmuligheder kunne beskrive de politiske, organisatoriske og retlige rammer og praktikinstitutionens sociale indsatser kunne beskrive og analysere sociale problemer i forhold til praktikinstitutionens målgruppe(r) som de fremstår i kontekst. Ved relevans inddrages ud fra en analyse af problemstillinger kunne udvælge metoder og indsatser i socialt arbejde, samt reflektere over valgets mulige konsekvenser kunne handle eller anvise handlemuligheder med udgangspunkt i faglige kompetencer samt kunne agere formålsbestemt og med sigte på udvikling/forandring i forhold til brugere kunne reflektere kritisk over praktikinstitutionens sociale indsatser samt perspektivere og/eller generalisere disse gennem fagligt overblik kunne kommunikere på en klar og forståelig måde skriftligt og mundtligt kunne formidle socialfagligt materiale og problemstillinger - herunder redegørelser, indstillinger og kunne etablere en både indlevende og rollesikker professionel relation til brugere kunne samarbejde med brugere og samarbejdspartnere internt og eksternt med udgangspunkt i konkrete brugerkontakter kunne reflektere over betydningen af egen professionel funktion samt kunne reflektere over betydningen af egne holdninger, etik og værdigrundlag, herunder sætte disse refleksioner i relation til professionens etiske værdier kunne arbejde refleksivt med egen læring med henblik på løbende personlig og faglig kompetenceudvikling gennem praktikforløbet i progression fra det observerende over det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau. Den studerende 2

9 de internationale og nationale rammers betydning i analysen kunne beskrive og analysere det metodiske grundlag for praktikinstitutionens sociale indsatser, herunder inddrage teoretiske perspektiver og overvejelser om menneske- og samfundssyn afgørelser - på en præcis og systematisk måde skal herunder reflektere over egen læring i forbindelse med afprøvning af grundlæggende kompetencer, der er knyttet til praktikinstitutionens arbejdsområde. reflektere over egen læring i relation til vejledning og supervision, og over egne faglige og personlige forudsætninger for at kunne arbejde som socialrådgiver De overordnede elementer i semestret I selve uddannelsespraktikken (24 ECTS = 16 ugers arbejde = 80 dage) er der flg. elementer som lægger op til den afsluttende bedømmelse af praktikken: Uddannelsesplan Midtvejsstatus Vurdering af forløbet Bedømmelse af uddannelsespraktikken Semestrets øvrige studieelementer (6 ECTS) understøtter at uddannelsespraktikken kan føre til en reflekteret kobling mellem praksiserfaring og teoretisk indsigt: Studiedage (7 dage fordelt henover praktikperioden) til praktikantens arbejde med eksempelvis uddannelsesplan, forberedelse til midtvejsstatus, studiepakke og andre typer af relevant teori, dataindsamling og overvejelser om praktikopgave, mm. Disse dage fastlægges af vejleder og praktikant i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplanen. Praktikopgave (4,5 dage) efter uddannelsespraktikken. Ved praktik i udlandet forbliver praktikanten på destinationen under arbejdet med praktikopgaven af hensyn til dataindsamling og kommunikation med praktikvejlederen. Bedømmelse af praktikopgaven Derudover lægges der op til uddannelsespraktikken i form af praktikforberedende undervisning på 3. semester, ligesom der følges op på erfaringer fra uddannelsespraktikken i undervisning på 5. semester. 3

10 Uddannelsespraktikkens form Uddannelsespraktikken foregår individuelt på en praktikinstitution under tæt faglig opfølgning og supervision fra praktikvejleder. Uddannelsespraktikken tilrettelægges således, at den studerende arbejder i en progression fra en observerende rolle, over en deltagende til en reflekterende og selvstændigt udøvende rolle, således at praktikanten opnår erfaringer med at udøve socialt arbejde under vejledning og supervision af praktikvejleder. Ved tilrettelæggelsen tages højde for de faglige og personlige uddannelsesmål som fremgår af den studerendes uddannelsesplan. Praktikvejlederen og den studerende kan til enhver tid under praktikforløbet kontakte skolerepræsentanten med spørgsmål, tvivl eller ideer i forhold til forløbet. Praktikaftale Socialrådgiveruddannelsen indgår en aftale med praktikinstitutionen forud for forløbet: Den studerende og praktikvejlederen indgår en skriftlig praktikaftale ved praktikantens forbesøg på institutionen. I forbindelse med praktik i udlandet indgås aftalen enten via Socialrådgiveruddannelsens partnerskoler/-universiteter eller som en skriftlig kontrakt mellem Socialrådgiveruddannelsen, praktikvejlederen og den studerende forud for praktikken. Opgaver og ansvar Praktikinstitutionen praktikinstitutionen udarbejder i samråd med Socialrådgiveruddannelsen en beskrivelse af praktikpladsen og det enkelte praktiktilbud. Beskrivelsen skal godkendes af Socialrådgiveruddannelsen praktikinstitutionen er ansvarlig for, at den studerende får mulighed for at arbejde med opgaver gennem praktikken som bevirker, at praktikforløbet kan leve op til målene for uddannelsespraktikken praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en ansvarlig praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige vejleder skal være en fagligt kvalificeret medarbejder med erfaring fra socialt arbejde, som varetages af socialrådgivere/socialformidlere/social workers. Praktikvejlederen er bindeled til Socialrådgiveruddannelsen og ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision skal i samarbejde med praktikanten udarbejde en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser uddannelsespraktikkens mål medvirker ved midtvejsstatus, vurdering og bedømmelse af praktikforløbet er ansvarlig for at registrere den studerendes fravær skal kontakte Socialrådgiveruddannelsen ved problemer i praktikforløbet. 4

11 Socialrådgiveruddannelsen yder information om gældende regler til praktikinstitutionen udpeger en socialrådgiveruddannet eller socialformidleruddannet underviser (skolens repræsentant) som følger den enkelte studerende og yder vejledning til praktikant og praktikvejleder efter aftale skolerepræsentanten godkender uddannelsesplan, medvirker ved midtvejsstatus og forestår bedømmelse af praktikken i samarbejde med praktikvejlederen skolerepræsentanten bedømmer praktikopgaven. Hvis den studerende har faglige vanskeligheder, kan praktikvejlederen bede Socialrådgiveruddannelsen om særlig bistand med henblik på at supplere, justere eller ændre den individuelle udannelsesplan for at støtte den studerendes faglige og personlige udvikling af teoretisk og praksisbaseret professionel kompetence. Der kan indgås aftale om, at der tilbydes særlig støtte til den studerende i den resterende del af uddannelsespraktikken. Praktikanten skal i samarbejde med praktikvejlederen udarbejde en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser uddannelsespraktikkens mål. Uddannelsesplanen skal godkendes af skolens repræsentant skal foretage en midtvejsstatus på baggrund af den individuelle uddannelsesplan har mødepligt og tavshedspligt. Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør skal kontakte uddannelsen, hvis der opstår problemer i praktikforløbet skal udarbejde en praktikopgave, som analyserer praktikinstitutionens sociale arbejde. Uddannelsesplan Inden for de første tre uger af uddannelsespraktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en faglig og personlig plan for praktikperioden. Uddannelsesplanen skal beskrive det planlagte forløb for uddannelsespraktikken på baggrund af formålet med uddannelsespraktikken og bedømmelseskriterierne. Der tages så vidt muligt hensyn til den studerendes faglige og personlige uddannelsesmål. Uddannelsesplanen skal godkendes af skolens repræsentant. (Datoer for studiedage aftales mellem vejleder og praktikant senest i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplanen. Studiedage kan ikke anvendes til afkortelse af praktikperioden.) Midtvejsstatus Ca. midt i praktikforløbet foretager praktikant, praktikvejleder og skolens repræsentant en midtvejsstatus. Den afvikles som en samtale med udgangspunkt i de faglige og personlige uddannelsesmål der fremgår af praktikantens uddannelsesplan. I de tilfælde hvor skolerepræsentanten medvirker long-distance, gennemføres samtalen telefonisk. 5

12 Vurdering af forløbet Forud for den afsluttende bedømmelse vurderes det samlede forløb ved en samtale mellem praktikant og praktikvejleder efter aftale med skolens repræsentant. Såfremt der vurderes at være tvivlsspørgsmål fra enten praktikants, praktikvejleders eller skolerepræsentants side medvirker skolens repræsentant i samtalen. Bedømmelse af uddannelsespraktikken Uddannelsespraktikken bedømmes af skolens repræsentant og praktikvejlederen. Bedømmelsen af uddannelsespraktikken tager udgangspunkt i uddannelsesplanen, midtvejsstatus og praktikants og praktikvejleders vurdering af forløbet. Hvis praktikken bedømmes "ikke godkendt" skal praktikanten have en kort skriftlig begrundelse. Praktikken skal være godkendt for at den studerende kan fortsætte på 5. semester. Praktikopgave Praktikanten udarbejder en praktikopgave. I opgaven analyseres praktikinstitutionens sociale arbejde og arbejdets metodiske grundlag, som forbindes med dets teoretiske grundlag og perspektiv. Samtidig analyseres indflydelsen fra de organisatoriske, samfundsmæssige og lovgivningsmæssige rammer på det konkrete, sociale arbejde. Desuden reflekteres over rammer og metoder i forhold til praktikinstitutionens målgrupper samt praktikantens egen udøvelse af socialt arbejde i praktikinstitutionen. Praktikvejleder har ret til at gennemlæse opgaven med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Praktikvejleder har ikke ansvar for opgavens udarbejdelse. Bedømmelse af praktikopgaven Praktikanten indsender forud for den afsluttende bedømmelse af uddannelsespraktikken sin praktikopgave til bedømmelse ved skolens repræsentant. Praktikopgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt. Arbejdstid Den studerendes ugentlige arbejdstid udgør 37 timer, medmindre den studerende har fået bevilget dispensation i forhold til nedsat arbejdstid forud for praktikken. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale med praktikvejlederen således at den studerende gennemfører 80 fulde arbejdsdage på praktikstedet strakt over den fulde praktikperiode. I perioden indlægges 7 studiedage (fordelt henover praktikperioden) til praktikantens arbejde med eksempelvis uddannelsesplan, forberedelse til midtvejsstatus, studiepakke og andre typer af relevant teori, dataindsamling og overvejelser om praktikopgave, mm. Disse dage fastlægges af vejleder og praktikant i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplanen. Studiedage kan ikke anvendes til afkortelse af praktikperioden. Fravær Har en praktikant været fraværende i mere end 15 % (= 12 dage) af den samlede praktiktid, kan der ikke tages stilling til, om uddannelsespraktikken kan godkendes. Hvis et fravær på mere end 15 % af den samlede praktiktid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan Socialrådgiveruddannelsen tillade forlængelse af praktikken, hvis praktikinstitutionen er enig heri. 6

13 Ferie og helligdage Studerende i praktik kan ikke afholde ferie, barselsorlov og lignende. Praktikanter i Danmark har fri på helligdage og følger i øvrigt praktikinstitutionens regler vedrørende frihed på Grundlovsdag og 1. maj. Praktikanter i udlandet følger praktikinstitutionens regler vedr. det pågældende lands helligdage. Kravet om 80 praktikdage skal opfyldes. Skift af praktikinstitution i uddannelsespraktikken Inden for de første 3 uger af praktikperioden kan en studerende skifte praktikinstitution, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Dette regnes i så fald ikke for påbegyndelse af en ny praktikperiode. Påbegyndelse af ny praktikperiode En studerende kan højst 2 gange påbegynde en uddannelsespraktik. Socialrådgiveruddannelsen kan dog tillade en studerende at begynde uddannelsespraktikken en 3. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Hvis den første praktikperiode er bedømt "ikke-godkendt" eller er afbrudt på grund af vanskeligheder eller uoverensstemmelser, skal den kommende praktikinstitution orienteres herom. Behandling af uoverensstemmelser i praktikforløbet Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikinstitutionen, skal den ansvarlige vejleder og/eller underviser sørge for, at problemet drøftes med den studerende med henblik på en løsning. Kan der ikke opnås enighed om afhjælpning af problemerne, eller kan den studerende ikke acceptere resultatet, indberettes sagen til praktikinstitutionens ledelse og til Socialrådgiveruddannelsens ledelse med praktikvejlederens og lærerens vurdering af, om problemet kan løses, således at uddannelsespraktikken kan fuldføres i praktikinstitutionen. Socialrådgiveruddannelsen kontakter praktikinstitutionens ledelse. Det drøftes mellem ledelsen, Socialrådgiveruddannelsens ledelse og den studerende, hvorvidt uddannelsespraktikken skal fortsætte. UDDANNELSESPLAN Uddannelsesplan Inden for de første tre uger af uddannelsespraktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en faglig og personlig plan for praktikperioden. Uddannelsesplanen skal beskrive det planlagte forløb for uddannelsespraktikken på baggrund af målene for uddannelsespraktikken. Uddannelsesplanen skal godkendes af skolens repræsentant. Formål med uddannelsesplanen at tilrettelægge en plan for praktikforløbet at give skolerepræsentanten mulighed for at vurdere, om rammerne og opgaverne i praktikperioden muliggør opfyldelsen af uddannelsespraktikkens mål for evt. at kunne medvirke til en justering af uddannelsespraktikken. at praktikant og praktikvejleder under forløbet har overblik over, hvilke mål der er nået, og hvilke mål der mangler at indgå som et centralt element i midtvejsstatus og i den afsluttende bedømmelse 7

14 at danne grundlag for konkret eksamination med ekstern censor, såfremt dette skulle blive aktuelt. Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af praktikantens personlige og faglige udviklingsmål og den skal udarbejdes med udgangspunkt i målene for uddannelsespraktikken. Ved udarbejdelsen af dispositionen for uddannelsesplanen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsesplanen skal opfylde de formelle krav og være et praktisk brugbart redskab i tilrettelæggelse af praktikforløbet og i samarbejdet mellem praktikant og praktikvejleder. Uddannelsesplanen skal beskrive praktikforløbet så konkret, detaljeret og systematisk som muligt. Den skal også give praktikant og praktikvejleder mulighed for løbende at vurdere og evt. justere på de forskellige elementer i praktikforløbet. Disposition Forside: Se bilag 1. Der indledes med en kort beskrivelse af praktikinstitutionens organisatoriske rammer. Derefter beskrives hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer praktikanten skal arbejde med i praktikstedets praksis: 1. Læringsmål - viden: - Praktikstedets organisatoriske, juridiske, politiske og økonomiske rammer og praktikstedets sociale indsatser. - Praktikstedets mål for det sociale arbejde og dets målgruppe(r). - Metodiske overvejelser, beskriv hvilke der forventes anvendt. - Teoretiske kundskaber, beskriv hvilke der forventes anvendt. 2. Læringsmål - færdigheder: - Socialrådgiverfunktioner som fx rådgivning, vejledning, koordinering, analyse, udvikling, formidling og myndighedsudøvelse mm. - Kunne udvælge de metoder og indsatser i det sociale arbejde som er velegnede til de konkrete opgaver samt reflektere over valgets mulige konsekvenser. - Handle og anvise handlemuligheder med inddragelse af faglig viden og kunne agere formålsbestemt og med sigte på udvikling/forandring i forhold til borgere med inddragelse af kontekstens betydning. - Skriftlig og mundtlig formidling af socialfagligt materiale og problemstillinger. - Kommunikere på en klar og forståelig måde. 3. Læringsmål - kompetencer: - Samarbejde med borgere og samarbejdspartnere internt og eksternt. - Etablere en både indlevende og rollesikker professionel relation til borgere og andre. - Arbejde refleksivt med egen læring med henblik på løbende personlig og faglig kompetenceudvikling gennem praktikforløbet i progression fra det observerende over til det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau. - Reflektere over egen læring i forhold til vejledning og supervision, og over egne faglige og personlige forudsætninger for at kunne arbejde som socialrådgiver. - Tilegne sig ny viden og nye færdigheder og kunne identificere yderligere læringsbehov. 8

15 - Reflektere over egne holdninger, etik og værdigrundlag og sætte disse refleksioner i relation til professionens etiske værdier. Hvordan kan praktikanten lære dette? (opgaver og metoder) Eksempelvis: Læse og bruge faglitteratur. Læse og skrive i dokumenter på arbejdspladsen. Observation. Gennem vejledning og på møder. Reflektere alene og sammen med andre. Ved feedback. Øvelse gennem borgerkontakt, med egen faggruppe og andre faggrupper. Skrive dagbog. Hvornår kan praktikanten lære dette? (tidsplan/prioritering) Tidsplan for praktikforløbet. Løbende prioritering. Hvordan og hvornår kan praktikanten undersøge hvad hun/han har lært? (evaluering) Selvevaluering. Evaluering i møde med vejleder. Evaluering fra andre på arbejdspladsen. Evt. evaluering fra borgere. Midtvejsstatus. Praktikopgaven. Slutevaluering på praktikstedet. Kort beskrivelse og overvejelser over: - Samarbejdet med praktikvejleder, aftaler og tidspunkter for vejledning og supervision, andet. - Hvem der er ansvarlig for praktikanten i tilfælde af vejleders fravær. - Andet, f.eks. aftaler om kortere udstationering på anden institution. Formål, indhold og tidspunkt. Tidsoversigt vedr. studiedage: - 7 dage fordelt henover praktikperioden efter aftale mellem vejleder og praktikant. Aflevering Uddannelsesplanen underskrives af praktikant og praktikvejleder. Den scannes/mailes eller faxes, således at uddannelsesplanen er skolerepræsentanten i hænde på den dato der fremgår af tidsoversigten på side 1. Godkendelse/respons Skolerepræsentanten giver skriftlig tilbagemelding på uddannelsesplanen med den deadline der fremgår af tidsoversigten. 9

16 MIDTVEJSSTATUS Ca. midt i praktikforløbet foretager praktikant, praktikvejleder og skolens repræsentant en midtvejsstatus. Den afvikles som en samtale med udgangspunkt i de faglige og personlige uddannelsesmål der fremgår af praktikantens uddannelsesplan. I de tilfælde hvor skolerepræsentanten medvirker long-distance, gennemføres samtalen telefonisk. Der afsættes to timer til samtalen. Tidspunktet foreslås af skolerepræsentanten. Praktikanten udarbejder et dagsordensforslag som sendes til vejlederen og skolerepræsentanten før mødet. Til referatet af midtvejsstatus anvendes et skema (bilag 2). Det omfatter en kort status over praktikforløbet og beslutninger om fremtidige fokus- eller arbejdspunkter. Skemaet udfyldes under samtalen af skolerepræsentanten. Det skrives i enighed og godkendes af alle tre parter. Er der usikkerheder eller problemer skriver skolerepræsentanten supplerende notater vedrørende det fremtidige samarbejde. Indholdet i midtvejsstatus Arbejdsopgaver - hvilke arbejdsopgaver har og har praktikanten haft? - i hvilke arbejdsopgaver er praktikanten henholdsvis observerende og/eller udøvende i forhold til arbejdsområder og målgrupper? - hvilke opgaver er gået godt hvorfor? - hvilke opgaver har der været vanskeligheder med? Hvorfor? Hvordan blev der handlet på dette? Borgerkontakt Beskriv praktikantens kontakt til borgerne herunder: - hvordan skaber og fastholder praktikanten kontakten? - har der været vanskeligheder? Hvis ja, hvordan blev der handlet i forhold til dette? Socialfaglige metoder - hvilke socialfaglige metoder arbejdes der med i praktikinstitutionen? - har praktikanten kunnet omsætte/koble metodernes teoretiske grundlag med praksis? - hvordan arbejder praktikanten med socialfaglige beskrivelser, analyser og vurderinger i forhold til praktikinstitutionens arbejdsområder og målgrupper? Skriftlighed - hvordan er praktikantens skriftlige arbejde, journalskrivning, breve, mødereferater o. lign.? - hvordan arbejder praktikanten med praktikinstitutionens IT-systemer? 10

17 Samarbejde - hvordan er praktikantens samarbejde med andre internt og eksternt? Herunder kommende kolleger og andre faggrupper? Faglig vejledning - hvordan er den faglige vejledning forløbet? - har der været vanskeligheder? - er der brug for støtte? Supervision - har praktikanten modtaget supervision? - form og udvikling? - hvad har supervisionen betydet for praktikanten? Holdninger, værdier og etik - hvilke overvejelser gør praktikanten sig i forhold til socialrådgiverarbejdet og dets relationer til holdninger, værdier og professionens etikvejledning? Praktikantens samlede udviklingsmål og forudsætninger - hvad har indtil nu været væsentlig læring i forhold til de faglige og personlige udviklingsmål? - hvilke læringsmål skal sættes frem til praktikkens afslutning? - redegør for egne faglige og personlige forudsætninger for at kunne arbejde som socialrådgiver. - hvad har det betydet for praktikanten at være praktikant i denne institution? Vurdering/opfølgning - er der på nuværende tidspunkt forhold, der gør det tvivlsomt, om praktikken kan godkendes? - er der behov/ønsker om opfølgning fra skolerepræsentanten? 11

18 PRAKTIKBEDØMMELSE Bedømmelsen tager udgangspunkt i uddannelsesplan, midtvejsstatus og praktikforløbet. Der henvises til målene for praktikken i afsnittet om praktikkens regler og rammer. I praksis foregår det på følgende måde: 1. Godkendelse af uddannelsesplanen er en forudsætning for den afsluttende bedømmelse. 2. Når praktikforløbet umiddelbart kan godkendes, og der ikke har været væsentlige vanskeligheder i forløbet, vil den afsluttende vurdering være en drøftelse mellem praktikant og praktikvejleder. 3. Når der er tvivl om godkendelse/ikke godkendelse af praktikken, eller hvis der har været væsentlige vanskeligheder i forløbet, vil den afsluttende vurdering være en drøftelse mellem praktikant, praktikvejleder og skolerepræsentant. 4. Den formelle godkendelse sker først ved vejlederens udfyldelse og stempel på blanketten "Afsluttende bedømmelse" (se bilag 3). Den underskrevne og stemplede blanket sendes eller bringes af den studerende til Mona Preetzmann i Socialrådgiveruddannelsens administration. Derefter udfyldes blanketten af skolens repræsentant i forhold til både praktikforløbet og praktikopgaven. 5. Det samlede praktiksemester er bestået, når såvel praktikforløbet som praktikopgaven er godkendt. I tilfælde af vanskeligheder I tilfælde af vanskeligheder i forløbet, som skaber tvivl hos praktikant eller praktikvejleder skal Socialrådgiveruddannelsen inddrages. Det kan ske på alle tidspunkter i praktikforløbet. Såfremt der er behov for/ønske om en tættere opfølgning af praktikforløbet, eller ønske om at skolerepræsentanten skal deltage i den afsluttende vurdering, træffes der så vidt muligt aftale herom ved midtvejsstatus. Der kan dog i nogle tilfælde opstå vanskeligheder efter midtvejsstatus og i sådanne tilfælde skal skolerepræsentanten inddrages hurtigst muligt. 12

19 Ved uenighed om bedømmelsen af praktikforløbet Hvis praktikvejleder og skolerepræsentanten ikke er enige om bedømmelsen, skal Socialrådgiveruddannelsen indkalde en ekstern censor fra uddannelsens censorkorps med henblik på en fornyet bedømmelse. Den fornyede bedømmelse tager udgangspunkt i praktikantens uddannelsesplan, midtvejsstatus samt praktikforløb. Underviser og censor afgør på samme måde som ved en mundtlig prøve, om praktikken skal godkendes. Hvis praktikken ikke godkendes Hvis praktikforløbet ikke godkendes skal den studerende have en kort skriftlig begrundelse. Den studerende skal henvende sig til praktikleder Ulla Ravn eller til international koordinator Anke Beuck med henblik på praktikplacering i det efterfølgende semester. 13

20 PRAKTIKOPGAVEN Praktikanten udarbejder en praktikopgave. Praktikvejleder har ikke ansvar for opgavens udarbejdelse, men har ret til at gennemlæse opgaven med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Det er derfor nødvendigt at praktikanten kan kontakte praktikvejlederen under arbejdet med opgaven. Udgangspunktet for praktikopgaven er en problemstilling i praktikantens relation og samarbejde med en konkret målgruppekontakt, som praktikanten har haft i praktikinstitutionen. Ved målgruppekontakt forstås målgrupper som praktikinstitutionen samarbejder med, eksempelvis enkeltpersoner, familier, grupper, lokalsamfund eller samarbejdsparter. Den konkrete problemstilling danner grundlag for beskrivelser, analyser, refleksioner og overvejelser som anført nedenfor. Mål for og bedømmelseskriterier for praktikopgaven Den studerende skal kort beskrive den konkrete problemstilling i den valgte målgruppekontakt. Viden og forståelse Færdigheder Kompetencer Den studerende skal besidde en velfunderet viden om relevant teorigrundlag, metoder og indsatsmuligheder samt betydningen af kontekstuelle forhold med inddragelse af de internationale og nationale rammers betydning med udgangspunkt i ovenstående teorigrundlag kunne beskrive og analysere sociale problemstillinger, som de viser sig i den valgte brugerkontakt, samt analysere det metodiske grundlag for relevante sociale indsatser med inddragelse af overvejelser om menneske- og samfundssyn. De internationale og nationale rammers betydning inddrages i analysen. Den studerende skal kunne reflektere kritisk over praktikinstitutionens sociale indsatser samt perspektivere og/eller generalisere disse ud fra en analyse af problemstillingen kunne udvælge metoder og indsatser i socialt arbejde samt reflektere over valgets mulige konsekvenser kunne anvise handlemuligheder med sigte på udvikling/ forandring kunne formidle problemstillingerne skriftligt på en præcis, systematisk og læsevenlig måde Den studerende skal kunne anvise handlemuligheder i relevante samarbejdsrelationer med brugere og samarbejdspartnere, internt og eksternt kunne reflektere over betydningen af egen professionel funktion samt over betydningen af egne holdninger, etik og værdigrundlag, herunder sætte disse i relation til professionens etiske værdier kunne arbejde refleksivt med egen læring i forbindelse med arbejdet med den valgte brugerkontakt kunne redegøre for sine refleksioner over, hvilke faglige og personlige forudsætninger, hun/han har for at kunne arbejde som socialrådgiver og sine egne målsætninger for fortsat udvikling af kompetence som kommende socialrådgiver 14

21 Bedømmelse Opgaven bedømmes af skolerepræsentanten, som bedømmer opgaven godkendt/ikke godkendt. Praktikvejlederen medvirker ikke i bedømmelsen, men har ret til at gennemlæse opgaven med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Dersom opgaven bedømmes ikke godkendt, ledsages afgørelsen af vejledning til omskrivning af opgaven med henblik på godkendelse. Ved omskrivning skal opgaven afleveres senest (ved praktik i foråret) 1. november og (ved praktik i efteråret) 1. maj. Opgaven indgår i den samlede bedømmelse af praktiksemestret, hvilket vil sige, at semestret først er bestået, når både praktik og opgave er godkendt. Omfang Opgaven må max. fylde tegn inkl. mellemrum. Det svarer til ca. 12 sider. Noter, forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, eventuel bilagsliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Evt. overskydende tekst vil ikke blive inkluderet i bedømmelsen. Aflevering Dato for aflevering fremgår af tidsoversigten på side 1. Opgaven afleveres senest kl dansk tid, uanset hvor den studerende er i praktik. Opgaven afleveres/ es til eksamensadministrationen ved Mona Preetzmann (mpr@viauc.dk), som fordeler opgaverne til skolerepræsentanterne. Til Mona Preetzmann afleveres/ es samtidigt et print af optælling (se venligst Studienet/om studiet/4. semester/praktikopgave). I tilfælde hvor praktikanten pga. af særlige omstændigheder ikke kan aflevere praktikopgaven til den fastsatte dato, skal der søges dispensation fra afleveringsfristen. Den skriftlige begrundede ansøgning sendes af praktikanten til Ulla Ravn ved praktik i Danmark og til Anke Beuck ved praktik i udlandet. 15

22 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET Til brug for kommende praktikanter udarbejdes en beskrivelse af praktikstedet efter følgende disposition: Praktikinstitutions navn: Vejleders navn: Adresse: Tlf.nr.: Praktikantens navn: Praktikperiode: Hold: Praktikantens arbejdstider: Hjemmeside: Beskrivelse af institutionen: Politiske og organisatoriske rammer (kommune, region, stat, NGO, andet): Retlige rammer: Institutionens/afdelingens formål: Målgruppe(r): Metoder: Personale: Socialrådgiver/praktikvejleders funktion og arbejdsområde: Praktikantens funktion og arbejdsområde (hvis forskelligt fra vejleders): Samarbejdspartnere (interne og eksternt): Ved praktik i udlandet: Gode råd til kommende praktikanter på samme destination om f.eks.: Visum Vaccinationer Billige billetter Boligsøgning Ting som er nødvendige eller unødvendige at tage med Kulturelle do's and don'ts Må kommende praktikanter kontakte dig når du kommer hjem. Hvis ja, hvordan? Beskrivelsen es til Anke Beuck (anbe@viauc.dk). 16

23 STUDIEPAKKE Studiepakken er en mappe med litteratur og øvelser, som studerende får med i uddannelsespraktikken. Mappen indeholder materiale fra alle fire fagområder. Hensigten med studiepakken er at styrke den studerendes forudsætninger for at kunne arbejde med reflekteret kobling mellem teori og praksis under uddannelsespraktikken arbejdes med målene for praktikken, vægtning af internationale aspekter og samspillet mellem uddannelsespraktikken og det kommende arbejde med praktikopgaven. Endvidere lægges der i studiepakken op til arbejdet med de faglige og personlige mål, der skal arbejdes med i uddannelsesplanen. 17

24 STUDIEFORLØBET PÅ INTERNATIONAL LINJE Indledning Målet med socialrådgiveruddannelsen på International Linje er at sætte studerende i stand til at arbejde med sociale problemer i såvel danske som internationale kontekster. På International Linje arbejdes med socialt arbejde på individ-, gruppe- og samfundsniveau. De studerende arbejder med at følge den globale udvikling kritisk, at formidle deres viden om menneskelige konsekvenser og at deltage i sociale forandringsprocesser. Socialrådgiverstuderende på International Linje skal opnå en bred forskningsbaseret forståelse af de menneskelige konsekvenser af den globale udvikling lokalt og internationalt, bl.a. i forhold til migration, arbejdsløshed, fattigdom og udstødelse. F.eks. lever mange mennesker i verden i dag som flygtninge og indvandrere, der er søgt til et andet land på grund af udstødelse eller forfølgelse i deres oprindelige lokalitet. De mennesker som socialrådgivere møder, finder det svært at sikre tryghed for sig selv og deres familier, og de lever derfor ofte i usikkerhed og angst. På International Linje undervises i alle de kompetenceområder, som en socialrådgiver har brug for, med særlig vægt på at tilegne sig nogle af disse kompetencer med udgangspunkt i internationale kontekster. Den Internationale Linje hører under Socialrådgiveruddannelsen i Århus og har således samme bekendtgørelse, opbygning og studieordning som socialrådgiveruddannelsen på Almen Linje. Inden for den fælles ramme er International Linjes særlige internationale dimensioner tilrettelagt så de vægter følgende fokusområder: Fokus På International Linje arbejdes der i højere grad end på Almen Linje med indsigt i: - socialt arbejde i andre lande - socialt arbejde i forbindelse med udviklingsbistand - socialt arbejde i eller organiseret af internationale organisationer - socialt arbejde uden for offentlige forvaltningsapparater og offentlige velfærdsorganisationer - internationalt hjælpearbejde - socialt arbejde med transnationale sociale problemer På International Linje er der mulighed for at betone eksempelvis: - internationale forhold og internationalisering - forhold i andre lande og andre velfærdssystemer / velfærdsregimer - den globale udvikling og konsekvenserne heraf - befolkningsforhold - miljø- og klimaproblemer - absolut fattigdom - massiv social eksklusion og segregation - børnearbejde - HIV/AIDS 18

25 - menneskehandel - human trafficking - migration - etnicitet, kultur og etniske grupper - internationale konventioner - kollektive metoder som supplement til individuelle metoder Kompetenceområder Inden for den fælles ramme for Socialrådgiveruddannelsen i Århus er International Linjes særlige internationale dimensioner tilrettelagt så de vægter følgende kompetenceområder: 1. viden om metoder og tilgange til socialt arbejde, socialt arbejde med grupper, projektorienteret socialt arbejde, lokalsamfundsarbejde og organisatorisk socialt forandringsarbejde 2. færdigheder i at udvikle nye metoder og anvende disse med henblik på at understøtte social forandring og problemløsning i Danmark og internationalt 3. færdigheder i at analysere og reflektere kritisk over valg af tilgange og metoder i socialt arbejde med anvendelse af viden om, at kontekstens betydning varierer mellem såvel lokaliteter som lande. 4. viden om sociale og psykiske konsekvenser af den globale udvikling for individer og grupper i forhold til identitet, livsstil og levevilkår. 5. viden om kulturbegrebers og forskellige kulturers betydning for individers udvikling, identitetsdannelse og selvforståelse 6. viden om internationale forhold og den globale udvikling samt konsekvenserne heraf i Danmark og andre lande 7. viden om sociale og psykiske konsekvenser af den globale udvikling i form af eksempelvis flugt, tab, fremmedgørelse, fordomme og racisme 8. færdigheder i at kommunikere og arbejde med diversitet i forhold til identitet, livsstil, levevilkår og kultur 9. færdigheder i at arbejde med mennesker der er udsat for undertrykkelse, fordomme og racisme 10. viden om internationale konventioner og betydningen af deres retlige påvirkning i Danmark 11. viden om internationale konventioners indflydelse på andre landes udvikling 12. viden om forskellige typer af retssystemer i andre lande og deres betydning for borgerens retssikkerhed 19

26 13. viden om forskellige velfærdsregimer, om hvordan disse indvirker på individer, grupper og lokalsamfund, samt om hvordan de påvirker udvikling af forskellige interventionsstrategier 14. viden om økonomiske, sociale og kulturelle tendenser i den internationale og globale udvikling samt færdigheder i at beskrive, analysere og diskutere sociale problemer, socialt arbejde og socialpolitik i lyset af disse tendenser. Gennemførelse af studieelement i udlandet Dimittender fra Den Internationale Linje skal have gennemført mindst en af følgende dele af uddannelsen i udlandet (mindst 18 ECTS point, som typisk svarer til 12 ugers studier): Uddannelsespraktikken på 4. semester (30 ECTS point). Kursusundervisning på 3. studieår ved et af Socialrådgiveruddannelsens partneruniversiteter/-skoler (op til 18 ECTS point). Feltarbejde i forbindelse med bachelorprojektet på 7. semester. 20

27 UNDERVISNINGEN PÅ 1. OG 2. ÅR I UDDRAG FRA STUDIEORDNINGEN 1. års tema Socialt arbejde, dets rammer og praksis Formål Formålet med studiets 1. år er at den studerende tilegner sig et bredt kendskab til det sociale arbejde og indsigt i nogle grundlæggende teoretiske, metodiske og praktiske krav, der stilles til den enkelte for at kunne arbejde indenfor dette særlige område. Den studerende skal i første studieår særligt beskæftige sig med socialt arbejdes praksis i en kommunal og regional forvaltningsramme. Den studerende skal opnå en begyndende indsigt i forholdet mellem teori og praksis. Formålet er endvidere, at den studerende tilegner sig færdigheder i at studere. Fagområdet socialt arbejde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på socialt arbejdes oprindelse og historiske udvikling professionelt socialt arbejdes kendetegn socialt arbejde aktuelt, variationer, forståelse af metodebegrebet i socialt arbejde i tilknytning til den videnskabsteoretiske fundering samt aktuelle udviklingstendenser i socialt arbejde udvalgte, grundlæggende færdigheder: Kommunikation og systematisk sagsarbejde samt journalskrivning med vægt på både færdighed, det teoretiske grundlag og perspektiv bag færdigheden kvalitative undersøgelsesmetoder, undersøgelsers værditilgange samt etiske problemstillinger sagsarbejdet i forvaltningen. Rådgivning og vejledning. Socialrådgiverens roller, herunder samarbejde, myndighedsopgaver og den professionelle relation. Det psykologiske og psykiatriske fagområde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på introduktion til psykologisk tænkning og forståelse kobling mellem psykologisk tænkning og socialt arbejde i et historisk perspektiv begyndende forståelse af menneskers samspil på forskellige niveauer, individ, gruppe og samfund med speciel fokus på grupper og organisationer introduktion til læring og refleksion og de forskellige niveauer, heri udviklingspsykologi familiens betydning i forhold til opdragelse, mestring, roller mm. 21

28 Det juridiske fagområde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på: en grundlæggende indføring i retskilderne og juridisk informationssøgning de principielle inddelinger af retsstoffet, sådan som de forekommer i retsdogmatikken, og baggrunden for dem, herunder sondringen mellem offentlig ret og privat ret introduktion til og mere elementær indføring i forvaltningsarbejdet, de retlige rammer for myndighedsudøvelsen (socialretten og forvaltningsretten) og de nødvendige forudsætninger for rådgivning (herunder familieret mv.) eksemplarisk arbejde med at omsætte og bruge retsregler i praksis evt. introduktion til socialretslæren som filosofisk og grundlagsteoretisk disciplin samt til retssociologien. Det samfundsvidenskabelige fagområde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på socialpolitikkens historiske udvikling politiske og organisatoriske rammer for socialt arbejde især i relation til forvaltningsarbejde aktører i det sociale arbejde klienter, problembaggrund og miljøer grundlæggende viden om samfundsforhold, herunder beskrivende statistik introduktion til begreber, teorier og perspektiver på samfundsforhold og socialt arbejde introduktion til vidensociologi og videnskabsteori undersøgelsesmetoder. 2. års tema Socialt arbejde: Forskellige tilgange til og typer af socialt arbejde set i samspil med sociale problemer og praktisk handlen Formål Formålet med studiets andet år er, at den studerende tilegner sig kompetence til at håndtere opgaver i det sociale arbejde i praksis, og at han/hun tilegner sig forudsætninger for på en række centrale områder at kunne analysere og reflektere over det sociale arbejde de udfører på forskellige niveauer. Den studerende skal tilegne sig kompetencer til at indgå i samarbejde med såvel brugere som øvrige samarbejdspartnere. Refleksionen over det sociale arbejde skal indbefatte både den konkrete praksis og eksempler på hvordan denne praksis kan belyses ud fra forskellige perspektiver på socialt arbejde og den aktuelle kontekst. 22

29 Fagområdet socialt arbejde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på en begrebslig tilgang til socialt arbejde, hvor modeller i socialt arbejde ses i sammenhæng med deres bagvedliggende teoretiske grundlag og tilknyttede perspektiv, deres opfattelse af sociale problemer, deres forandringsmål og forestillinger om målets opnåelse samt konkrete redskaber den sociale analyse, en analyse og forståelse af sociale problematikker i forhold til konkrete målgrupper i deres kontekst samt forståelse for modelvalgets betydning for såvel den professionelle relation og samarbejdet med brugeren, som det konkret udførte sociale arbejde en række udvalgte modeller og tilgange omfattende både arbejdsmarkeds- og børne- /familieområdet på såvel individ-/familie- som gruppe/lokalsamfundsniveau udøvelse af socialt arbejde i samarbejde med brugere og samarbejdspartnere miljøets betydning som både ressource og problemskabende faktor, særligt med fokus på socialmedicinske problemstillinger og udsatte grupper supervision med inddragelse af såvel supervisionens teoretiske grundlag og perspektiv som praksis. Det psykologiske og psykiatriske fagområde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på præsentation af forskellige interventions- og behandlingsformer psykologiske begreber, som er centrale for socialt arbejde introduktion til patologien og fejludvikling af psykodynamisk karakter eller kombinationer af disse diagnosesystemer og diskussioner af deres værdi og begrænsninger supervision som redskab til udviklings- og refleksionsprocesser som sikrer "den reflekterende praktiker" Det juridiske fagområde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på socialrådgiveren som myndighedsperson, rådgiver, koordinator og social behandler (forvaltningsret mv., herunder socialrådgiverens retsstilling og forvaltningsret, socialret og familieret mv. i samspil) myndighedsudøvelse og faktisk forvaltningsvirksomhed aftalen i det sociale forvaltningsarbejde (om offentlig ret contra privatret) socialrådgiveren som skønsudøver socialretslæren (og videnskabsteorien) og de juridiske hjælpediscipliner fortsat eksemplarisk arbejde med at omsætte og bruge retsregler i praksis tværsektorielt samarbejde. Retssikkerhedsproblemer og fordele. 23

30 Det samfundsvidenskabelige fagområde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på videnskabsteori med vægt på dets relevans for socialt arbejde introduktion til sociologiske grundretninger ulighed, lagdeling og klasser arbejde og forsørgelse arbejdsmiljø og sundhed livsbetingelser og sociale problemer politiske, organisatoriske og samfundsmæssige rammer og betingelser for socialt arbejde på særlige felter eller i forhold til specifikke målgrupper socialpolitik og tilgrænsende politikområder. 24

31 Bilagsoversigt Side Bilag 1. Forside til uddannelsesplan 27 Bilag 2. Skema til midtvejsstatus 29 Bilag 3. Blanket til afsluttende bedømmelse 31 Bilag 4. Før praktikken begynder (i Danmark) 33 Bilag 5. Bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen 35 Bilag 6. Transportudgifter 43 Bilag 7. Arbejdsskadesikring (i Danmark) 47 Bilag 8. Straffeattest og børneattest 48 Bilag 9. Tavshedspligt 50 Bilag 10. Praktikvejlederuddannelse 51 25

32 26

33 Bilag 1 Uddannelsesplan Navn: Hold: Tlf.: nr.: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: Praktikvejleder: Skolerepræsentant: Tlf. nr.: Tlf. nr.: Tlf. nr.: Daglige arbejdstider: Fravær meldes til: Fysisk placering: Deltagelse i styrende organer ved Socialrådgiveruddannelsen: Dato: Underskrift:. Praktikant Praktikvejleder 27

34 28

35 Bilag 2 Midtvejsstatus Praktikantens navn: Hold: Praktikinstitution: Praktikvejleder(e): Status på praktikforløbet: Aftale om fremtidige arbejdspunkter: Dato og underskrift... Praktikant Praktikvejleder Skolerepræsentant 29

36 30

37 Bilag 3 AFSLUTTENDE BEDØMMELSE Socialrådgiveruddannelsen i Århus Praktikadministrationen AFSLUTTENDE BEDØMMELSE af praktikforløbet i perioden: Praktikinstitutionens navn: Praktikantens navn: Hold: Praktikvejlederen har bedømt praktikforløbet Bestået Ikke bestået Skolerepræsentanten har bedømt praktikforløbet og praktikopgaven Bestået Ikke bestået Praktikvejlederens underskrift + dato Skolerepræsentantens underskrift + dato Praktikinstitutionens stempel: 31

38 32

39 Bilag 4 Før praktikken begynder (Gælder alene praktik i Danmark) Oplysninger om praktikpladser Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College, anmoder kommunerne i Region Midtjylland og andre samarbejdspartnere om tilsagn om konkrete praktikpladser. Disse kan ses i databasen vedr. praktikinstitutioner på efterhånden som de indløber. Hver enkelt praktikplads præsenteres med en kort beskrivelse af arbejdsmuligheder og evt. særlige krav til praktikanten. De studerende kan supplere disse oplysninger fra Internettet og Uddannelsens Bibliotek. Praktikfordelingen Fordelingen af praktikpladser foretages af et praktikfordelingsudvalg, som består af 2 studerende fra hver seminargruppe på Almen Linje, 1 studerende fra International Linje, administrativ medarbejder og praktikleder. De studerende kan afgive 3 uprioriterede ønsker og pladserne fordeles med udgangspunkt i disse ønsker. Ved fordelingen vil der blive taget hensyn til - de studerendes ønske - de studerendes oplysninger om særlige, faglige interesseområder - oplysninger og krav fra praktikinstitutionen - hensyn til enlige forsørgere og transporttid - at studerende, som f.eks. modtager revalideringsydelse, ikke placeres i den institution, hvor de selv er klienter - andet Efter praktikfordelingen fremsender skolen brev til den kommende praktikvejleder om praktikantens navn, adresse og cpr.nr. samt en praktikaftale. Praktikanten får besked fra praktikadministrationen, når en kopi af brevet kan hentes i receptionen. Brev fra den studerende og forbesøg Umiddelbart efter praktikfordelingen skal den studerende skrive et brev til sin kommende praktikvejleder. Adressen fremgår i databasen og i kopien af skolens brev til praktikvejlederen. Brevet skal indeholde - en kort præsentation - en kort beskrivelse af praktikantens faglige og personlige mål for praktikken. Efter at praktikvejlederen har modtaget præsentationsbrevet, kontakter praktikanten vejlederen telefonisk eller pr. og aftaler tid for et forbesøg. 33