Entreprise Vej og broer, nordlig strækning. Vej og broer, sydlig strækning. særlige betingelser og beskrivelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprise 1052.002. Vej og broer, nordlig strækning. Vej og broer, sydlig strækning. særlige betingelser og beskrivelser"

Transkript

1 særlige betingelser og beskrivelser Entreprise Vej og broer, nordlig strækning Entreprise Vej og broer, sydlig strækning København Køge >>> Greve S- Solrød S November 2012

2 Indhold af 352 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD... 2 BUT Entreprise BUT Entreprise SÆRLIGE BETINGELSER (SB) A. Aftalegrundlaget B. Sikkerhedsstillelse og forsikring C. Entreprisens udførelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse F. Arbejdets aflevering G. Mangler ved arbejdet J Tvister SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde Arbejdsplads Jordarbejder Kalkstabilisering Afvanding Bundsikring af sand og grus Stabilt grus Varmblandet asfalt Brolægning Vejautoværn med tilhørende udstyr Kørebaneafmærkning Diverse arbejder Belysning Afmærkningsmateriel Støjskærme Signalanlæg Fundering Stillads og form Slap armering Spændt armering Beton Nyanlæg Beton - Reparation Broautoværn og rækværker Fugtisolering Brobelægning Andre arbejder

3 2 af 352 BUT BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD BUT Entreprise Alment Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder. 2. Orientering Denne entreprise er en del af 1052 Greve Syd Solrød Syd, som udgør en del af vejforbindelsen E20 Køge Bugt Motorvejen. Entreprisen er benævnt Vej og broer, nordlig strækning og omfatter udbygning fra 6 spor til 8 spor, inkl. udvidelse af eksisterende bygværker, anlæg af nye bygværker, etablering af nyt vejudstyr mv. Motorvejen er stationeret fra nord mod syd med udgangspunkt i st og sluttende i st Entreprisen er beliggende i Region Hovedstaden, Greve Kommune. Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres sideløbende med denne entreprise: Entreprise ITS installationer Entreprise Broer og vej ved Karlstrup Mose, st st Entreprise Vej og broer, sydlig strækning Entreprise Broer og vej, Cordozavej og Egedesvej Ledningsarbejder (fremmede ledninger) Vejdirektoratets driftsafdeling udfører mindre forberedende arbejder Entrepriser for anlæg af Den nye bane mellem København og Ringsted Entreprisen omfatter i hovedtræk: Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabilt grus-, asfalt-, autoværns-, brolægningsog afmærkningsarbejder på ca. 2,5 km motorvej, 0,5 km ramper og 0,5 km kommuneveje Sammenstøbning af fuge i midterrabat, Bro 44 UF af gang- og cykelsti, Kildestien Nedrivning af Bro OF af L-VEJ 526, Mosede Landevej (TSA 29) samt opførelse af Bro OF af L-VEJ 526, Mosede Landevej (TSA 29) på midlertidig position og indskubning til endelig placering Sideudvidelse af Bro 104 UF af sti u. Mosede Landevej Ny banebro, Bro S-BRO-01 Sideudvidelse og sammenstøbning af fuge i midterrabat, Bro 48 UF Gang- og cykelsti, Fuglestien 2 nye Ø1600 rør under motorvej ved tunnelering, Bro UF af Faunapassage

4 3 af 352 BUT i Ø1,60 Bt og Bro UF af Vandløb i Ø1,60 Bt Sideudvidelse og sammenstøbning af fuge i midterrabat, Bro 49 UF Gang- og cykelsti, Metalstien Sideudvidelse og sammenstøbning af fuge i midterrabat, Bro 51 UF Gang- og cykelsti, Notgangen Sideudvidelse og sammenstøbning af fuge i midterrabat, Bro 52 UF Gang- og cykelsti, Kildegangen Udførelse og drift af afmærkningsmateriel Udførelse og ombygning af signalanlæg i rampekrydsene, TSA 29 Etablering af nye støjskærme Nedtagning af eksisterende støjskærm Belysningsarbejder Etablering af paddehegn Etablering af forlagt å, Rørmoseløbet Etablering af 3 regnvandsbassiner Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. Entreprisen indeholder følgende hovedmængder: ca m 3 råjordsarbejder ca m 3 muldafrømning ca m 3 bundsikringsgrus ca m 3 stabilt grus ca m 3 muldudlægning ca m afvandings- og drænledninger ca t opbrydning af asfalt ca t asfalt ca m stålautoværn ca m afmærkning på kørebane ca m 2 græssåning ca. 350 t slap armering ca stk iborede ankre ca m spændt armering ca m 3 beton ca m 2 fugtisolering ca m 2 brobelægning ca. 400 m broautoværn ca. 270 m rammede pæle ca. 23 stk. færdselstavler ca. 6 stk. bassintavler ca. 6 stk. vejvisningstavler på almindelig vej ca. 8 stk. vejvisningstavler på motorvej ca. 3 stk. portal med portaltavler ca m Kabelgrav 0,9 m inkl. sandlomme og dækbånd ca. 75 m Styrede underboringer i 110mm rør

5 4 af 352 BUT ca m Kabel 4x16mm² NOIKLX i kabelgrav ca. 200 m Kabel 4x16mm² NOIKLX i rør ca. 300 m Kabel 2x1,5mm² H05RN-F i mast ca. 30 stk. Fundamenter ca. 12 stk. Master 9m inkl. armaturarme 0,5m ca. 22 stk. Master 8m inkl. armaturarme 0,5 m ca. 34 stk. Armaturer ca. 34 stk. Masteindsatse ca. 3 stk. Portalbelysning ca. 3 stk. Vejbelysningsskab inkl. jordelektrode mv. ca. 3 stk. Målerskab Arbejdet skal udføres i perioden fra den 27.marts 2013 til 3. november LØSNING 1 MED 2-ÅRIG TIDSPLAN, eller alternativt fra den 27 marts 2013 til 12. oktober LØSNING 2 MED 3- ÅRIG TIDSPLAN, jf. afsnit Udbud 3.1 Udbudsform Arbejdet udbydes i offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet. Tilbud skal afgives på dansk. Kontrakt- og arbejdssproget er dansk. Entreprisen udbydes parallelt med entreprise Dersom entreprenøren også afgiver tilbud på entreprise , kan denne på tilbudslisten anføre eventuel reduktion ved tildeling af begge entrepriser. 3.2 Kontraktform Arbejdet udbydes i hovedentreprise. 3.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialet omfatter: Nærværende BUT. De i Særlige Betingelser (SB), ad 2, stk. 2, nævnte dokumenter. 3.4 Bedømmelsens faser Bedømmelsen sker i 2 faser: Der sker en udvælgelse, som beskrevet i afsnit 3.5, hvor ukonditionsmæssige tilbud forkastes. Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til de bydende. 3.5 Udvælgelse Serviceattest Den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, skal - forinden kontrakt-

6 BUT af 352 indgåelse - fremlægge serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. artikel 45, stk. 3 i udbudsdirektivet. Serviceattesten skal foreligge senest 3 uger efter anmodning og må højst være 6 måneder gammel Kriterier for udvælgelse Kriterier for udvælgelse fremgår af udbudsbekendtgørelsen pkt. III Tildeling Generelt Kriterium for tildeling er laveste pris. 3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv. Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links: Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt Spørgsmål til udbudsmaterialet Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende fremsende sådanne spørgsmål til Vejdirektoratet senest 14 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via til med kopi til og Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort på under Udbud senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre supplerende meddelelser i form af rettelsesblade, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Supplerende meddelelser offentliggøres på Vejdirektoratets eget initiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende. Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens/brevets emnebeskrivelse: Entreprise Spørgsmål vedr. < >

7 BUT af Orienteringsmøde Der afholdes orienteringsmøde torsdag den 29. november 2012 kl , hos Vejdirektoratet, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. På mødet vil Vejdirektoratet orientere om opgaven, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål bedes så vidt muligt stillet ved inden mødet, og spørgsmål, som stilles på mødet, bedes efterfølgende fremsendt pr Tilbud Tilmelding bedes ske til senest mandag den 25. november Sideordnede tilbud Vejdirektoratet udbyder denne entreprise ved et udbud med modtagelse af 2 sideordnede tilbud, da Vejdirektoratet ønsker mulighed for at kunne vælge den gennemførelsesperiode (tidsplan), der ud fra oplysninger om prisniveau for henholdsvis en 2-årig tidsplan og en 3-årig tidsplan vurderes mest attraktivt for Vejdirektoratet. Det er et krav, at der gives tilbud på både udbuddet med den 2-årige tidsplan og udbuddet med den 3-årige tidsplan. Tilbuddene skal fremsendes/afleveres til Kammeradvokaten på afleveringstidspunktet jf. Udbudsbekendtgørelsen, hvor Vejdirektoratet ikke er til stede. Umiddelbart efter licitationstidspunktet åbner Kammeradvokaten de indkomne tilbud. Kammeradvokaten vurderer tilbuddenes konditionsmæssighed og videregiver alene priserne til Vejdirektoratet på de konditionsmæssige tilbud og det i anonymiseret form, således at Vejdirektoratet ikke bliver bekendt med, hvem de bydende er, og hvordan en given tilbudsgiver har prissat de to sideordnede tilbud. Vejdirektoratet vil på baggrund af de anonymiserede priser, ud fra en totaløkonomisk vurdering, beslutte om entreprisen ønskes udført med en 2-årig tidsplan eller med en 3- årig tidsplan. Vejdirektoratet meddeler, hurtigst muligt efter de anonymiserede priser er modtaget, de bydende og Kammeradvokaten om entreprisen skal udføres med en tidsplan på 2 år eller 3 år. Kammeradvokaten fremsender herefter tilbuddene vedrørende enten løsning 1 eller løsning 2 til Vejdirektoratet. Bestemmelser i udbudsmaterialet, som alene vedrører udbuddet med tidsplan på 2 år, ses anført med fed understregning og tilføjelsen LØSNING 1 MED 2-ÅRIG TIDSPLAN, mens bestemmelser, som alene vedrører udbuddet med tidsplan på 3 år, ses anført med dobbelt understregning og tilføjelsen LØSNING 2 MED 3- ÅRIG TIDSPLAN. Vælger Vejdirektoratet løsning 1 er det anførte med dobbelt understregning LØSNING 2 MED 3-ÅRIG TIDSPLAN uden betydning. Hvis løsning 2 vælges, er det anførte med fed og tilføjelsen LØSNING 1 MED 2-ÅRIG TIDSPLAN uden betydning.

8 7 af 352 BUT Forbehold Såfremt tilbuddet indeholder forbehold eller oplysninger, der strider mod grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, vil dette medføre, at tilbuddet afvises af bygherren. Ikke-væsentlige forbehold kan afvises eller prissættes. 5.4 Aflevering og åbning af tilbuddet Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket Udbudsnr. og titel, som påføres afsendernavn, adresse, adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6. Tilbud skal afleveres i 2 eksemplarer. Tilbud afleveres endvidere i elektronisk form (CD-rom eller andet), både som pdf med underskrift og som Excel (hvis TBL er udarbejdet i Excel). Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbud skal være modtaget hos Kammeradvokaten Vester Farimagsgade København V senest på tidspunktet anført i udbudsbekendtgørelsen. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist. Åbning af tilbud vil ske uden tilbudsgivernes tilstedeværelse. 5.5 Optimeringsaktivitet Vejdirektoratet har forudsat, at den vindende entreprenør i en periode på ca. 2-3 måneder efter kontraktens indgåelse, sammen med bygherren og den projekterende rådgiver, gennemfører en optimeringsaktivitet af det udbudte projekt forud for, at selve udførelsen igangsættes se nærmere SAB Styring og samarbejde pkt. 2 Projektgennemgang. Denne gennemgang skal tydeliggøre hvilke bindinger, der er i projektet, afdække eventuelle optimeringsmuligheder, mangler eller uklarheder i projektmaterialet og fastlægge udførelsen af det endelige projekt. 6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet Udfyldte og underskrevne tilbudslister indeholdende tro- og love erklæring vedr. ubetalt forfalden gæld til det offentlige Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud Oplysninger som anført i udbudsbekendtgørelsen III.2 Betingelser for deltagelse

9 8 af 352 BUT BUT Entreprise Alment Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT() indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder. 2. Orientering Denne entreprise er en del af 1052 Greve Syd Solrød Syd, som udgør en del af vejforbindelsen E20 Køge Bugt Motorvejen. Entreprisen er benævnt Vej og broer, sydlig strækning og omfatter udbygning fra 6 spor til 8 spor, inkl. udvidelse af eksisterende bygværker, anlæg af nye bygværker, etablering af nyt vejudstyr mv. Motorvejen er stationeret fra nord mod syd med udgangspunkt i st og sluttende i st Entreprisen er beliggende i Region Hovedstaden, Solrød Kommune. Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres sideløbende med denne entreprise: Entreprise ITS installationer Entreprise Broer og vej ved Karlstrup Mose, st st Entreprise Vej og broer, nordlig strækning Entreprise Broer og vej, Cordozavej og Egedesvej Ledningsarbejder (fremmede ledninger) Vejdirektoratets driftsafdeling udfører mindre forberedende arbejder Entrepriser for anlæg af Den nye bane mellem København og Ringsted Entreprisen omfatter i hovedtræk: Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabilt grus-, asfalt-, autoværns-, brolægningsog afmærkningsarbejder på ca. 4,8 km motorvej, 1,1 km ramper, 0,9 km kommuneveje Nedrivning af Bro OF af P-sti, Engstrupstien samt opførelse af Bro OF af P-sti, Engstrupstien i forhøjet position og nedsænkning til endelig placering Nedrivning af Bro UF af L-VEJ 501, Tåstrupvej i 2 etaper samt opførelse af Bro UF af L-VEJ 501, Tåstrupvej i 2 hovedetaper, som efterfølgende sammenstøbes Opfyldning af Bro 60 UF Gang- og cykelsti, Karlstrupstien Nedrivning af Bro OF af K-VEJ 8, Solrød Byvej samt opførelse af Bro OF af K-VEJ 8, Solrød Byvej i forhøjet position og nedsænkning til endelig placering Ny banebro, Bro S-BRO-03 Opførelse af ny bro over vandløb, Bro 64 UF af Vandl. Solrød Bæk u. Adgangs-

10 9 af 352 BUT vej til regnvandsbassin Sideudvidelse af Bro 65 UF af K-VANDL 35, Solrød Bæk Sideudvidelse samt sammenstøbning af fuge i midterrabat Bro 66 UF af Gangog cykelsti, Ankerhusstien Udførelse og drift af afmærkningsmateriel Udførelse af nyt signalanlæg i rampekrydsene, TSA 30 Etablering af nye støjskærme Nedtagning af eksisterende støjskærm Belysningsarbejder Etablering af midlertidigt paddehegn Etablering af 7 regnvandsbassiner Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. Entreprisen indeholder følgende hovedmængder: ca m 3 råjordsarbejder ca m 3 muldafrømning ca m 3 bundsikringsgrus ca m 3 stabilt grus ca m 3 muldudlægning ca m afvandings- og drænledninger ca t opbrydning af asfalt ca t asfalt ca m stålautoværn ca m afmærkning på kørebane ca m 2 græssåning ca. 750 t slap armering ca. 500 stk iborede ankre ca m spændt armering ca m 3 beton ca m 2 fugtisolering ca m 2 brobelægning ca. 600 m broautoværn ca. 350 m 2 skråningsbeklædning ca m rammede pæle ca. 61 stk. færdselstavler ca. 14 stk. bassintavler ca. 15 stk. vejvisningstavler på almindelig vej ca. 16 stk. vejvisningstavler på motorvej ca. 2 stk. portal med portaltavler ca m Kabelgrav 0,9m inkl. sandlomme og dækbånd ca. 370 m Styrede underboringer i 110mm rør ca m Kabel 4x16mm² NOIKLX-cu i kabelgrav ca. 575 m Kabel 4x16mm² NOIKLX-cu i rør ca. 200 m Kabel 2x1,5mm² H05RN-F i mast

11 10 af 352 BUT ca. 32 stk. Fundamenter ca. 11 stk. Master 9m inkl. armaturarme 0,5m ca. 12 stk. Master 8 m inkl. armaturarme 0,5 m ca. 23 stk. Armaturer ca. 23 stk. Masteindsatse ca. 1 stk. Portalbelysning ca. 1 stk. Vejbelysningsskab inkl. jordelektrode mv. ca. 1 stk. Målerskab Arbejdet skal udføres i perioden fra den 27.marts 2013 til 3. november LØSNING 1 MED 2-ÅRIG TIDSPLAN, eller alternativt fra den 27 marts 2013 til 12. oktober LØSNING 2 MED 3- ÅRIG TIDSPLAN, jf. afsnit Udbud 3.1 Udbudsform Arbejdet udbydes i offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet. Tilbud skal afgives på dansk. Kontrakt- og arbejdssproget er dansk. Entreprisen udbydes parallelt med entreprise Dersom entreprenøren også afgiver tilbud på , kan denne på tilbudslisten anføre eventuel reduktion ved tildeling af begge entrepriser. 3.2 Kontraktform Arbejdet udbydes i hovedentreprise. 3.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialet omfatter: Nærværende BUT. De i Særlige Betingelser (SB), ad 2, stk. 2, nævnte dokumenter. 3.4 Bedømmelsens faser Bedømmelsen sker i 2 faser: Der sker en udvælgelse, som beskrevet i afsnit 3.5, hvor ukonditionsmæssige tilbud forkastes. Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til de bydende. 3.5 Udvælgelse Serviceattest Den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, skal - forinden kontraktindgåelse - fremlægge serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. artikel 45, stk. 3 i udbudsdirektivet. Serviceattesten skal foreligge senest 3 uger efter anmodning og må højst være 6 måneder gammel.

12 BUT af Kriterier for udvælgelse Kriterier for udvælgelse fremgår af udbudsbekendtgørelsen pkt. III Tildeling Generelt Kriterium for tildeling er laveste pris. 3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv. Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links: Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt Spørgsmål til udbudsmaterialet Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende fremsende sådanne spørgsmål til Vejdirektoratet senest 14 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via til med kopi til og Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort på under Udbud senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre supplerende meddelelser i form af rettelsesblade, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Supplerende meddelelser offentliggøres på Vejdirektoratets eget initiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende. Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens/brevets emnebeskrivelse: Entreprise Spørgsmål vedr. < > 4.1 Orienteringsmøde Der afholdes orienteringsmøde torsdag den 29. november 2012 kl , hos Vejdirektoratet, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. På mødet vil Vejdirektoratet orientere om opgaven, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål

13 BUT af 352 bedes så vidt muligt stillet ved inden mødet, og spørgsmål, som stilles på mødet, bedes efterfølgende fremsendt pr Tilbud Tilmelding bedes ske til senest mandag den 25. november Sideordnede tilbud Vejdirektoratet udbyder denne entreprise ved et udbud med modtagelse af 2 sideordnede tilbud, da Vejdirektoratet ønsker mulighed for at kunne vælge den gennemførelsesperiode (tidsplan), der ud fra oplysninger om prisniveau for henholdsvis en 2-årig tidsplan og en 3-årig tidsplan vurderes mest attraktivt for Vejdirektoratet. Det er et krav, at der gives tilbud på både udbuddet med den 2-årige tidsplan og udbuddet med den 3-årige tidsplan. Tilbuddene skal fremsendes/afleveres til Kammeradvokaten på afleveringstidspunktet jf. Udbudsbekendtgørelsen, hvor Vejdirektoratet ikke er til stede. Umiddelbart efter licitationstidspunktet åbner Kammeradvokaten de indkomne tilbud. Kammeradvokaten vurderer tilbuddenes konditionsmæssighed og videregiver alene priserne til Vejdirektoratet på de konditionsmæssige tilbud og det i anonymiseret form, således at Vejdirektoratet ikke bliver bekendt med, hvem de bydende er, og hvordan en given tilbudsgiver har prissat de to sideordnede tilbud. Vejdirektoratet vil på baggrund af de anonymiserede priser, ud fra en totaløkonomisk vurdering, beslutte om entreprisen ønskes udført med en 2-årig tidsplan eller med en 3- årig tidsplan. Vejdirektoratet meddeler, hurtigst muligt efter de anonymiserede priser er modtaget, de bydende og Kammeradvokaten, om entreprisen skal udføres med en tidsplan på 2 år eller 3 år. Kammeradvokaten fremsender herefter tilbuddene vedrørende enten løsning 1 eller løsning 2 til Vejdirektoratet. Bestemmelser i udbudsmaterialet, som alene vedrører udbuddet med tidsplan på 2 år, ses anført med fed understregning og tilføjelsen LØSNING 1 MED 2-ÅRIG TIDSPLAN, mens bestemmelser, som alene vedrører udbuddet med tidsplan på 3 år, ses anført med dobbelt understregning og tilføjelsen LØSNING 2 MED 3- ÅRIG TIDSPLAN. Vælger Vejdirektoratet løsning 1 er det anførte med dobbelt understregning LØSNING MED 3-ÅRIG TIDSPLAN uden betydning. Hvis løsning 2 vælges, er det anførte med fed og tilføjelsen LØSNING MED 2-ÅRIG TIDSPLAN uden betydning. 5.3 Forbehold Såfremt tilbuddet indeholder forbehold eller oplysninger, der strider mod grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, vil dette medføre, at tilbuddet afvises af bygherren. Ikke-væsentlige forbehold kan afvises eller prissættes.

14 BUT af Aflevering og åbning af tilbuddet Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket Udbudsnr. og titel, som påføres afsendernavn, adresse, adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6. Tilbud skal afleveres i 2 eksemplarer. Tilbud afleveres endvidere i elektronisk form (CD-rom eller andet), både som pdf med underskrift og som Excel (hvis TBL er udarbejdet i Excel). Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbud skal være modtaget hos Kammeradvokaten Vester Farimagsgade København V senest på tidspunktet anført i udbudsbekendtgørelsen. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist. Åbning af tilbud vil ske uden tilbudsgivers tilstedeværelse. 5.5 Optimeringsaktivitet Vejdirektoratet har forudsat, at den vindende entreprenør i en periode på ca. 2-3 måneder efter kontraktens indgåelse, sammen med bygherren og den projekterende rådgiver, gennemfører en optimeringsaktivitet af det udbudte projekt forud for, at selv udførelsen igangsættes se nærmere SAB Styring og samarbejde pkt. 2 Projektgennemgang. Denne gennemgang skal tydeliggøre hvilke bindinger, der er i projektet, afdække eventuelle optimeringsmuligheder, mangler eller uklarheder i projektmaterialet, og fastlægge udførelsen af det endelige projekt. 6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet: Udfyldt og underskrevet tilbudsliste indeholdende tro- og love erklæring vedr. ubetalt forfalden gæld til det offentlige Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud. Oplysninger som anført i udbudsbekendtgørelsen III.2 Betingelser for deltagelse :

15 SB af 352 SÆRLIGE BETINGELSER (SB) A. Aftalegrundlaget ad 1 ad 1 stk. 1 Almindelige bestemmelser Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte - og styknumre refererer til AB 92. I udbudsmaterialet anvendes følgende farvekoder: Tekst specifikt gældende for entreprise Tekst specifikt gældende for entreprise Bestemmelser i udbudsmaterialet, som alene vedrører udbuddet med tidsplan på 2 år, ses anført med fed understregning og tilføjelsen LØSNING 1 MED 2-ÅRIG TIDSPLAN, mens bestemmelser, som alene vedrører udbuddet med tidsplan på 3 år, ses anført med dobbelt understregning og tilføjelsen LØSNING 2 MED 3-ÅRIG TIDSPLAN. ad 1 stk. 2 ad 2 ad 2 stk. 1 ad 2 stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne. Bygherrens udbud Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen. Entreprisen omfatter de beskrevne arbejder. For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: a. Tilbudsliste (TBL) b. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser. c. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) d. Særlige betingelser (SB) e. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) f. Tegninger indhæftet i henholdsvis "Tegningsbilag, entreprise Vej og broer, nordlig strækning", november 2012 og "Tegningsbilag, entreprise Vej og broer, sydlig strækning", november 2012 jf. fortegnelse i hæftet (Hvid bog). g. Tegninger indhæftet i Anlægsfaseplaner og afmærkningsplaner for trafikafvikling, entreprise Vej og broer, nordlig strækning (del 1) og entreprise Vej og broer, sydlig strækning (del 2) ", jf. fortegnelse i hæftet.

16 15 af 352 SB h. Ledningsprotokol M Køge Bugt motorvejen, Udbygning mellem Greve Syd og Solrød Syd, august 2012 med tilhørende tegninger. i. Vandsynsprotokoller 1052 Greve S Solrød S med tilhørende tegninger. M10 Køge Bugt motorvejen, 1052 Greve S Solrød S, Entreprise , Vandsynsprotokol, St , Greve Kommune, november M10 Køge Bugt motorvejen, 1052 Greve S Solrød S, Entreprise , Vandsynsprotokol, st , Solrød Kommune, november j. Tilladelser til afgravning og indbygning af rabatjord og forurenet jord. Tilladelser til anlægsarbejder på kortlagte arealer. k. Miljørapporter med tilhørende bilag. Vejjordsundersøgelse etape 1052, 10 Køge Bugt Motorvejen Greve S Solrød S, 31. oktober Forureningsundersøgelse. Fokusareal M regnvandsbassin, matr.nr. 20at Greve By, Greve. Etape Køge Bugt Motorvejen >>> Greve S - Solrød S. November Forureningsundersøgelse. Fokusareal M opfyldt vandhul, matr.nr. 20at Greve By, Greve. Etape Køge Bugt Motorvejen >>> Greve S - Solrød S. November Forureningsundersøgelse. Fokusareal M muligt udsætningsområde og M opfyldt vandhul, matr.nr. 13n Karlstrup By, Karlstrup. Etape Køge Bugt Motorvejen >>> Greve S - Solrød S. November Forureningsundersøgelse. Fokusareal M støjvold og muligt udsætningsområde, litra bx Solrød By, Solrød. Etape Køge Bugt Motorvejen >>> Greve S - Solrød S. November Miljøundersøgelse. Grundvand ved regnvandsbassin 5.2, matr.nr. 13n Karlstrup By, Karlstrup. Etape Køge Bugt Motorvejen >>> Greve S - Solrød S. November Okkerundersøgelse. Fokusareal M blødbundsområde, matr.nr. 1a Solrød By, Solrød. Etape Køge Bugt Motorvejen >>> Greve S - Solrød S. November Indledende forklassifikation på Cordozaparken Jersie Strand, matr.nr. 19v m.fl. Jersie By, Jersie, 11. juni Miljøscreening for PCB i vejbroer. Køge Bugt Motorvejen Supplerende miljøscreening for PCB i vejbroer. Køge Bugt Motorvejen l. Geotekniske rapporter med tilhørende bilag. Rapport 3 rev 1, Bro UF af Tåstrupvej, Rapport 4 rev 1, Bro UF af Fuglestien, Rapport 5 rev 1, Bro UF af Metalstien, Rapport 6 rev 1, Bro UF af Karlslundestien (Notgangen), Rapport 7 rev 1, Bro UF af Karlslundestien, Rapport 8, Bro OF af Engstrupvej (Engstrupstien), Rapport 9, Bro UF af Solrød Bæk, Rapport 10, Bro UF af Ankerhusstien, Rapport 13, Bro OF af Mosede Landevej, Rapport 14 rev 1, Bro (62.10) OF af Solrød Byvej,

17 16 af 352 SB Rapport 15, Bro UF af sti under Mosede Landevej og støttevæg, Rapport 17, Bro A (S-BRO-03) OF af Solrød Byvej, Rapport 18, Bro A (S-BRO-01) OF af Mosede Landevej, Greve S Solrød S, Geotekniske Hovedrapport, detailundersøgelser MV st , marts Greve S Solrød S, Geotekniske Datarapport, Detailundersøgelser MV st , marts Greve S Solrød S, Tillæg til Geoteknisk Hoved- og datarapport, MV st. 3,7 14,5. oktober Supplerende undersøgelser for blødbundsområder, 3 regnvandsbassiner og UF af Rørmoseløbet. m. "Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB): AAB - Styring og samarbejde, Udbudsforskrift, februar 2011 AAB - Arbejdsplads, Udbudsforskrift, november 2007 AAB Jordarbejder, Udbudsforskrift, juni 2006 AAB - Afvandingsarbejder, Udbudsforskrift, december 2010 AAB - Bundsikring af sand og grus, Udbudsforskrift, november 2003 AAB - Stabilt grus, Udbudsforskrift, november 2003 AAB - Kalkstabilisering, Udbudsforskrift, juli 2010 AAB - Varmblandet asfalt, Udbudsforskrift, februar 2012 AAB - Brolægningsarbejder, Udbudsforskrift, september 2007 AAB - Kørebaneafmærkning, Udbudsforskrift, juni 2010 AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, Udbudsforskrift, maj 2011 AAB - Vejbelysningsmateriel, Udbudsforskrift, maj 2011 AAB - Afmærkningsmateriel, Udbudsforskrift, maj 2011 AAB - Vejautoværn og tilhørende udstyr, Udbudsforskrift, september 2011 AAB - Broautoværn og -rækværker, Udbudsforskrift, september 2011 AAB - Betonbroer, 4. Fundering. Udbudsforskrift, oktober 2009 AAB - Betonbroer, 5-8. Betonarbejder. Udbudsforskrift, oktober 2009 AAB - Betonbroer, 10. Fugtisolering. Udbudsforskrift, januar 2011 Bilag, Fugtisoleringssystemer. Udbud, Bygværker januar 2012 AAB - Betonbroer, 11. Brobelægninger, Udbudsforskrift: Revisionshæfte, Brobelægninger, februar , Brobelægninger, november , Brobelægninger, november , Brobelægninger, marts , Brobelægninger, november 2004 Bilag, Brobelægninger, august 2011 AAB - Overfladebehandling af betonoverflader, november 2010 AAB- Stålbroer, Stålarbejde, juni 2010 AAB- Stålbroer, Overfladebehandling, juni 2010 Produktionsstyring for sand og grus til vejbygning. Udbudsforskrift, december 2005 n. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS): Entreprise Foreløbig, november 2012 Entreprise Foreløbig, november 2012

18 17 af 352 SB o. AB 92 p. Standarder (DS og DS/EN) som findes på europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud. q. Vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign. Vejregler, afmærkning på kørebanen, hæfte 0-7, juli 2006 Vejregler, projektering af afmærkningsmateriel ekskl. tavleportaler Hæfte Generelt, oktober 1995 Hæfte Valg og dimensionering, marts 2008 Hæfte Dimensioneringsdiagrammer, juli Diagram 1 erstattes af Diagram for dimensionering for dimensionering af cirkulære stålrør til tavlemontage som kan hentes på under > vejsektor > leverandørportal > standarder og paradigmer > instruktioner og vejledninger > vejudstyr. Hæfte Dimensioneringseksempler, juli 2000 Hæfte Projekttegninger, juli 2008 Vejregler, projektering af tavleportaler Hæfte Generelt, oktober 1995 Hæfte Valg og dimensionering, marts 2008 Hæfte Dimensioneringsdiagrammer, oktober 1995 Hæfte Dimensioneringseksempler, oktober 1995 Hæfte Projekteringseksempler, oktober 1995 Hæfte Projekttegninger, juli 2008 Vejregler, vejvisning Hæfte 0, Generelt om vejvisning på almindelige veje, august 2003 Hæfte 1, Tavletyper for vejvisning på almindelige veje, december 2010 Hæfte 1, Tegningsbilag, august 2003 Hæfte 2, Vejnavneskilte og husnumre, august 2003 Hæfte 3, Servicevejvisning på almindelige veje, september 2010 Hæfte 3, Bilag 9. Seværdigheder af national interesse februar 2012 Hæfte 3, Eksempel på vejvisning i større byer, april 2004 Hæfte 3, Eksempel på vejvisning i åbent land, september 2004 Hæfte 4, Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter, september 2009 Hæfte 4, Tegningsbilag, november 2008 Hæfte 5, Vejvisning for særlige køretøjer, juni 2010 Hæfte 6, Vejvisning på motorveje, december 2008 Hæfte 6, Tegningsbilag, maj 2009 Hæfte 7, Vejvisning for handicappede, maj 2008 Hæfte 8, Parkeringsvejledning, april 2008

19 18 af 352 SB Vejregler, færdselstavler Hæfte 0, Generelt, juli 2006 Hæfte 1, Advarselstavler, juli 2006 Hæfte 2, Vigepligtstavler, juli 2006 Hæfte 3, Forbudstavler, august 2007 Hæfte 4, Påbudstavler, juli 2006 Hæfte 5, Oplysningstavler, juli 2006 Hæfte 6, Undertavler, juli 2006 Hæfte 7, Kant- og baggrundsafmærkning, juli 2006 Hæfte 8, Tavleoversigt, juli 2006 Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008 r. Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m.: Instruks for råden over vejareal, Vejdirektoratet, juni (Instruksen kan hentes på under vejsektor > vejregler og tilladelser > tilladelser) Afmærkning af vejarbejder mm., Høringsudgave af maj 2012 Afmærkning af vejarbejder mm., tegninger, november 2002 Afmærkning af vejarbejder på statsveje, motorveje. Tegninger, Vejdirektoratet Færdselsregulering, Midlertidig vejafmærkning, oktober 2009 s. Vejregel for opsætning af broautoværn og rækværker, juli 2006 t. Manual for trafikafviklingsplaner under motorvejsudvidelsesarbejder, Rapport u. Øvrige forskrifter Kontrolplan. Vejledning. Udbudsforskrift, november 2007 Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Udbudsforskrift, september 2005 Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. Udbudsforskrift, juni 2010 Tilsynshåndbog for broentrepriser. Forebyggelse af stilladssvigt, december 2009 Tilsynshåndbog for betonbroer. Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. Udbudsforskrift, oktober 2010 Tilsynshåndbog for betonbroer. Udbudsforskrift, august 2010 Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, Udbudsforskrift, februar 2011 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2010, Danske Anlægsgartnere. Det under punktnumrene a l, n og t nævnte materiale kan hentes på under under aktuelle udbud.

20 SB af 352 Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvejledninger kan hentes på Oversigt over forkortelser fremgår af bilag 1 til SBB. Entreprisens arealer kan ikke overdrages samlet ved igangsætningen men kan påregnes overdraget ved anlægsstart som anført i SAB - Arbejdsplads afsnit 3. Arbejdet kan påregnes overdraget senest 7 uger efter afgivelse af tilbud og kan igangsættes den 27. marts 2013 eller umiddelbart derefter, idet mobiliseringen på anstillingspladser kan påbegyndes den 11. marts ad 2 stk. 3 Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Igangsætningsfrist Den 1. maj 2013 skal alle midlertidige hegn mod naboer være etableret, jf. SAB arbejdsplads, og arbejdet med etablering af anstillingsplads skal være påbegyndt. 2. Deltidsfrister Senest den 1. september 2014 skal tilslutningsanlæg 29 Greve S inkl. Mosede Landevej være genåbnet for offentlig trafik. Fristen skyldes en afhængighed af igangsætning af Banedanmarks arbejder med etablering af den ny bane mellem København og Ringsted. 3. Færdiggørelsesfrist Senest den 3. november 2014 skal alle arbejder inkl. "således udført" dokumentation og kvalitetssikringsdokumentation være fuldført og klar til aflevering - LØSNING 1 MED 2- ÅRIG TIDSPLAN. Senest den 12. oktober 2015 skal alle arbejder inkl. "således udført" dokumentation og kvalitetssikringsdokumentation være fuldført og klar til aflevering - LØSNING 2 MED 3- ÅRIG TIDSPLAN. De i ad 25 nævnte bodsbestemmelser vedrørende ovennævnte frister knyttes til de ovenfor anførte datoer. ad 2 stk. 4 ad 2 stk. 6 ad 3 Art og omfang mv. af kendte fortidsminder er anført i SAB Arbejdsplads. Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed. Entreprenørens tilbud Erhvervs- og Byggestyrelsens cirkulære (nr. 174 af 10/10/1991 ændret ved cirkulære nr af 28/11/2003) om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, som er gældende for denne entreprise, er indarbejdet i udbudsmaterialet med de ad 22 stk. 6 anførte præciseringer. ad 3 stk. 1 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på entreprenørens vegne.

21 SB af 352 ad 3 stk. 3 ad 3 stk. 4 Eventuelle regnefejl i tilbudslisten kan korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret. Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold. Entreprisen gennemføres for broarbejder i henhold til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011, Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november 31. marts, 4, hvorfor alle vinterforanstaltninger for alle konstruktionsarbejder i hele anlægsperioden skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. For øvrige arbejder ydes ikke betaling for vinterforanstaltninger. Antallet af forventelige spilddage på denne baggrund skal ligge til grund for entreprenørens tidsplan. ad 5 ad 5 stk. 1 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser mv. Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Entreprenøren må benytte bygherren som reference men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold. ad 5 stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske til anerkendt pengeinstitut. Transportdokumentet skal udformes, som angivet i Standardformular for transportdokument. Standardformularen kan findes på under Standarder og paradigmer og Entreprenør. ad 5 stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører. Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af Tilbudslovgivningen og EU s Udbudsdirektiv. B. Sikkerhedsstillelse og forsikring ad 6 ad 6 stk. 1 Entreprenørens sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i Standardformular for sikkerhedsstillelse. Standardformularen kan findes på under Standarder og paradigmer og Entreprenør. Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerhedsstillelsen er tegnet og godkendt af

22 SB af 352 Vejdirektoratet. ad 6 stk. 2 ad 6 stk. 6 ad 7 ad 7 stk. 1 ad 8 ad 8 stk. 2 ad 8 stk. 3 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen. Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved delaflevering. Bygherrens sikkerhedsstillelse Bygherren stiller ikke sikkerhed. Forsikring Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen. Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Der skal ske underretning til bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales. Der skal ske underretning til bygherren, såfremt forsikringsselskabet opsiger forsikringen. C. Entreprisens udførelse ad 9 ad 9 stk. 1 ad 9 stk. 2 ad 10 ad 10 stk. 1 Arbejdsplan og afsætning Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB Styring og samarbejde og SAB Styring og samarbejde. Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB Arbejdsplads. Entreprenørens ydelse Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder mv. En kopi af de gældende tegninger, tabeller og beskrivelser mv. skal altid forefindes på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og tilsynet skal have adgang til disse. Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne arbejdsmetoders eller materialers egnethed. Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gældende bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer. Færdselsregulerende foranstaltninger Entreprenøren skal i overensstemmelse med kravene i SAB Arbejdsplads afsnit 4 etable-

23 22 af 352 SB re, kontrollere og vedligeholde afmærkningen således, at den til enhver tid opfylder bestemmelserne i SB ad 2 stk. 2 og i den godkendte rådighedstilladelse. Såfremt bygherren konstaterer: at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan, at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol, og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning, at spærretiderne ikke overholdes, at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af tilsynet, politiet, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning af de fejl, der er omfattet af påtalen, ifalder entreprenøren en bod på kr ,- ekskl. moms pr. påtale pr. arbejdssted. Såfremt arbejdet ikke gennemføres uden ugrundet ophold, skal dette godkendes af tilsynet. Hvis påbud fra bygherre, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, vil tilsynet foranstalte en afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. ad 10 stk. 2 De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos tilsynet, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret. Når der ikke for bygherreleverancer af bygherren er fastlagt bestemte leveringsterminer, påhviler det entreprenøren selv at sikre sig, at der med tilsynet i tide aftales sådanne terminer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til sådanne aftalte terminer. Materialerne skal aftages af entreprenøren på de angivne steder. Aflæsning, modtagelse, eventuel oplagring og al videre håndtering og transport af disse materialer hører under entreprisen. Entreprenøren skal foretage en sådan aflæsning mv. omgående efter det aftalte leveringstidspunkt. Entreprenøren skal betale samtlige udgifter, der skyldes for sen aflæsning. Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse og skal ved overtagelsen kvittere for modtagelsen. Bygherreleverancer omfatter: Materialer til støjskærme, jf. SAB Støjskærm Årstalsplader til bygværker Belysningsarmaturer og vejbelysningsskabe, jf. SAB Belysning ad 11 ad 11 stk. 1 Projektgennemgang, dokumentation og prøver Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i arbejdsbeskrivelse for Styring og samarbejde, kap. 2.

24 SB af 352 Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i udbudsmaterialet. Fastlæggelse af procedurer mv. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med tilsynet, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet. Manglende aftalemæssig kontrol eller dokumentation af entreprenørens ydelse under anlægsforløbet anses som ufuldstændig levering af ydelsen, hvilket medfører tilbageholdelse af betaling, indtil forholdene er bragt i orden. Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen, fremgår af SAB. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for tilsynets stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i AAB og SAB. ad 12 Arbejdets forringelse mv. Vedligeholdelse ad 12 stk. 4 ad 13 ad 13 stk. 1 ad 14 ad 14 stk. 3 Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges og gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning. Forhold til myndigheder Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB Styring og samarbejde. Ændringer i arbejdet Tilbudslisten er sammensat af lister, der er opdelt i hovedpost, post og underpost. Underposter vedrører konkrete eller fiktive arbejder og angives som sumposter eller enhedspriser. Underposter, hvor arbejdet er fiktivt er angivet i TBL Tillægsarbejder. For disse arbejder gælder, at entreprenøren er forpligtet til at levere den pågældende ydelse til den tilbudte pris uanset hvilken mængde, der leveres. Ved mængdeændringer på konkrete arbejder, der er prisfastsat med enhedspriser, gælder, at 15% grænsen vurderes i forhold til kontraktsummen. Grænsen på 100% vurderes i forhold til den respektive underpost. Indenfor de angivne variationsgrænser er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris. Hvis ændringen af det pågældende arbejde medfører, at entreprenøren skal levere mere end 100% af den forudsatte mængde, eller merprisen for den forøgede mængde udgør

25 SB af 352 mere end 15% af entreprisesummen, da er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, for så vidt angår den mængde, der overstiger 100% af mængden henholdsvis 15% af entreprisesummen, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede. I tilfælde af at enhedsprisen så skal reguleres, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på nedsættelse, henholdsvis krav om ekstrabetaling for den del af afvigelsen, som overstiger den fastsatte variationsprocent. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. De anførte variationsgrænser vurderes alene i forhold til de enkelte underposter - der sker således ingen sammenlægning af ændringer (uanset om ændringer medfører en nedsættelse eller en forøgelse af den forudsatte mængde). ad 14 stk. 4 Bygherren kan forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer: Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for tilsynet med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt tilsynet finder det nødvendigt, udarbejde et overslag. Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren dagligt udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab. A. Arbejdsløn Medgåede timer afregnes efter timesatser anført i TBL. Såfremt en formand og eventuel byggepladsledelse udelukkende er beskæftiget med det pågældende arbejde, tillægges dennes timer ved ovennævnte beregning. Er vedkommende kun delvist, men dog i væsentlig omfang beskæftiget ved arbejdet, vil timerne efter aftale med tilsynet forholdsmæssigt kunne medregnes ved beregningen. B. Materialer Entreprenøren skal medregne beløb, som vedkommende har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med tilsynet, og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport mv. lægges et honorar på 5%.

26 SB af 352 C. Materiel Størrelsen af lejen af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er større end kr ,- skal aftales mellem tilsynet og entreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. For materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end eller lig med kr ,- skal lejen være indeholdt i entreprenørens enhedspriser. D. Underentreprenører Til rene regningsbeløb, der allerede omfatter mestersalær, lægges et honorar på 5%. ad 17 ad 17 stk. 1 ad 17 stk. 4 ad 18 ad 18 stk. 1 Bygherrens tilsyn Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet. Tilsynets gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Entreprenørens arbejdsledelse I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet f.eks. gennem presse, fagpresse, radio eller TV skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der er i henhold til gældende kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overens-

27 SB af 352 komsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår. Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår. Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise herunder leverancer gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FNs konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen. ad 19 ad 19 stk. 1 ad 20 Byggemøder Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist. Samvirke med andre entreprenører Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med entreprisen, og som har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB Arbejdsplads. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB Styring og samarbejde. D. Bygherrens betalingsforpligtelse ad 22 ad 22 stk. 1 Betaling Entreprenøren skal udarbejde à conto begæringer månedsvis, og de skal opgøres, så de følger kalendermåned. Begæringer om à conto betalinger skal udformes ved hjælp af Anlægsdivisionens webbaserede entrepriseafregningssystem JobManager. Systemet administreres af tilsynet. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende JobManager, som indebærer, at entreprenøren skal inddatere alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende dokumentation. Entreprenøren vil for bygherrens regning blive uddannet i brugen af systemet svarende til et ½-dags kursus. Rejseudgifter og medgået tid afregnes ikke. Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at à conto begæringer kan forventes godkendt af tilsy-

28 SB af 352 net senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en à conto periode er inddateret. Vejdirektoratet afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk efter godkendelsesprocedure i JobManager på et af entreprenøren opgivet kontonummer, og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse. Den i AB stk. 1 omtalte 15 dages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede à conto begæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet. Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al dokumentation på det enkelte afvandingselement er klarmeldt i Webvand. Der kompenseres ikke for forsinket udbetaling som følge af manglende dokumentation. ad 22 stk. 5 ad 22 stk. 6 Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse. Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale, eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10% af prisen på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. Efter fastprisperioden gælder

29 28 af 352 SB For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, ydes der godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger, der er indtrådt inden 6 måneder fra tilbudsafgivelsen efter de foranstående regler, idet indkøbstidspunktet dog erstattes med 6 måneders dagen efter tilbudsafgivelsen. For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages endvidere prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter 6 måneder fra afgivelsen af tilbud, efter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til to decimaler. Til regulering af entreprisens hovedposter mv. anvendes følgende indeks: Hovedpost 6, 60 og 61: Asfaltarbejder, dog ekskl. SG-arbejder Hovedpost 7, 56, 57 og 59: Jernkonstruktioner Hovedpost 54, 55, 58 og 63: Betonkonstruktioner Øvrige: Jordarbejder inkl. SG-arbejder Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med (I 2 - I 1 ) : I 1, idet I 1 angiver indeks på 6 månedersdagen efter afgivelse af tilbud, og I 2 angiver indeks midt i den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages à conto prisregulering svarende til det senest beregnede kvartalsindeks. Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende à conto begæringer én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder. Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden. ad 22 stk. 7 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter tilsynets anvisning. ad 22 stk. 10 Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for à conto betalinger, se ad 22 stk. 1. ad 22 stk. 11 Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler. E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse ad 24 ad 24 stk. 1 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser Forholdene nævnt i ad 24 stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse, såfremt de rent

30 29 af 352 SB faktisk griber ind i entreprenørens ydelser og kun i det omfang, de påberåbte forhold i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen, og dermed forsinker arbejdet. En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor der er usædvanligt vejrlig (nedbør, temperatur, vind m.m.) den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen aktiviteten faktisk ikke kan udføres. Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren indhente skriftlige oplysninger fra den nærmeste af DMI s (Danmarks Meteorologiske Institut) målestationer, som foretager daglige målinger. Spilddage registreres på byggemøder og opgøres månedsvis. ad 24 stk. 3 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser. ad 25 ad 25 stk. 2 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger: 1. For igangsætningsfristen kr ,- 2. For deltidsfristen kr ,- 3. For færdiggørelsesfristen kr ,- 3. For færdiggørelsesfristen kr ,- Entreprenøren kan opnå følgende bonusser: Kr kr./udkørselspunkt per hverdag, hvis disse reduceres i forhold til følgende, dog maks kr./hverdag eller i alt kr ,-. Der må maksimalt på 80 hverdage etableres 4 udkørselspunkter til det hurtige spor med hastighedsbegrænsning nedsat til 50 km/t. Eksempelvis vil etablering af 3 udkørselspunkter på 80 hverdage eller 4 udkørselspunkter på 60 dage begge udløse maksimal bonus. Kr kr./udkørselspunkt pr. hverdag, hvis disse reduceres i forhold til følgende, dog maks kr./hverdag eller i alt kr ,-. Der må maksimalt på 80 hverdage etableres 6 udkørselspunkter til det hurtige spor med hastighedsbegrænsning nedsat til 50 km/t. Eksempelvis vil etablering af 5 udkørselspunkter på 80 hverdage udløse en bonus på kr ,- eller 6 udkørselspunkter på 60 dage udløse maksimal bonus. T.I.C.'s elektroniske log vil blive lagt til grund for vurdering af, om bonus vil være berettiget. Bonusbeløb vil blive opgjort i henhold til denne log og kan komme til udbetaling, når arbejdet i midterrabatten er godkendt af tilsynet samt trafikafmærkning fjernet. Hvis der

31 SB af 352 foretages udkørsler, eller etableres udkørsler til det hurtige spor uden skriftlig accept fra bygherren, bortfalder de beskrevne bonusser. F. Arbejdets aflevering ad 28 ad 28 stk. 1 Afleveringsforretningen Entreprisen skal afleveres i sin helhed. For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal entreprenøren på tilsynets ønske, og forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet erklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen. G. Mangler ved arbejdet ad 30 ad 30 stk. 4 ad 36 Mangelbegrebet Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. 12 stk. 4 registreres ved afleveringen i det omfang, disse ikke er afhjulpet forinden. Mangelsansvarets ophør For entreprisen gælder 5 års mangelansvar. Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udløber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger kan foretages fra 15. maj.

32 31 af 352 SB Særlige forhold for kørebaneafmærkning For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende: Kørebaneafmærkning, som normalt ikke overkøres *) Anden kørebaneafmærkning på steder med ÅrsDøgnTrafik pr. kørespor: ÅDT < <ÅDT< <ÅDT< ÅDT > Kørebaneafmærkning med lang holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) Kørebaneafmærkning med kort holdbarhed (ekskl. gul for midlertidig regulering) 4 år 1 år 4 år 3 år 2 år 1 år Ingen Gul kørebaneafmærkning for midlertidig regulering Funktionstid, dog maks. ½ år *) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds og i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Disse behandles som anden kørebaneafmærkning. J ad 47 ad 47 stk. 1 Tvister Voldgift Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes først beslutningstrappen inden for egen organisation, som dette er beskrevet i SAB Styring og samarbejde afsnit 10. Adcitation ved tredjemands erstatningskrav Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere, at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse.

33 SAB Styring og samarbejde af 352 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) Styring og samarbejde Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde. 2. Projektgennemgang Bygherren indkalder senest 10 arbejdsdage efter kontraktindgåelse til et møde, hvor den forudsatte optimeringsaktivitet på ca. 2-3 måneder begynder. Parterne bygherren, entreprenøren og projekterende rådgiver fastlægger på dette møde: Aktivitetens succeskriterier Aktivitetens proces og tidsplan Etablering af arbejdsgrupper og styregruppe Aktiviteten søges gennemført på fælles projektkontor Aktivitetens bemanding og budget. Under processen skal parterne søge at identificere og aftale: Besparelser og Muligheder og/eller ændringer, der kan reducere usikkerheder Der bør således foreligge en fuldstændig afklaring og beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, og en entydig beskrivelse af de økonomiske og tidsmæssige rammer for arbejdets udførelse ved aktivitetens udløb. Der forventes at aktiviteten munder ud i en detaljeret planlægning af som minimum: Projektets gennemførelse/bygbarhed Anlægslogistikken Trafikafviklingen Bygherren kan på et hvert tidspunkt i perioden standse videre arbejde med aktiviteten og afregne deltagernes tidsanvendelse for den forløbne periode. Bygherren kan frit anvende de forslag og ideer der indtil da er fremkommet fra deltagerne uden særskilt vederlag. 3. Arbejdsplan mv. 3.1 Generelt Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 2 uger efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. De kommende 3 måneder skal have en detaljeringsgrad til ugeniveau. Reviderede planer skal afleveres med samme detaljeringsgrad senest fire uger før periodens start.

34 33 af 352 SAB Styring og samarbejde Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt tidsplanen overholdes. Arbejdsplanen udformes således, at alle arbejder på den kritiske vej er angivet. Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om: Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge Projektering og godkendelse af projekt for stillads til broer Hvornår materialer leveret af bygherren skal være til disposition Hvornår trafik omlægges Oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse Tidspunkter for skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv. Tidspunkter for arbejder med støjniveau over grænseværdier angivet i SAB arbejdsplads afsnit 7.2 Tidspunkter for arbejder med vibrationsgener som angivet i SAB Arbejdsplads afsnit 7.3 Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren skriftligt aflevere oplysninger til tilsynet om: Arbejder udført i perioden Planlagte aktiviteter frem til næste byggemøde Arbejdets stade Anvendt materiel og arbejdsstyrke Vejrforhold og spilddage Kvalitetsstyring (plan og status for opfølgning på audits mv.) Afvigelser og fravigelser (oversigt og status) Tillægsarbejder (oversigt og status over aftalesedler). Udover de i SB ad 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.: Særlige trafikale bestemmelser Ved "trafikomlægning" skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor. at trafikken skal senest den 2. april 2013 kl. 04:00 være omlagt og på plads i nordgående retning inkl. port og informationsskilte fra Greve S Solrød S jf. trafikafviklingsplanerne. at trafikken skal senest den 2. april 2013 kl. 04:00 være omlagt og på plads i sydgående retning inkl. port og informationsskilte fra Greve S Solrød S jf. trafikafviklingsplanerne. at trafikken på motorvejen inkl. ramper skal opretholdes i hele anlægsperioden, dog undtaget i frakørselsrampe i vhs til Mosede Landevej, der kan lukkes fra 2. april 2013 til åbning af Mosede Landevej henover ny bro,

35 SAB Styring og samarbejde af 352 at at at at at at at at at at at at at at at Mosede Landevej ved motorvejen og resterende ramper kan lukkes i maksimalt 13 uger (juni august 2014) for trafikafvikling i forbindelse med udskiftning af eksisterende bro med bro , placering af bro S-BRO-01 og ombygning af Mosede Landevej, stier gennem bro 49 og bro 52 kan lukkes i forbindelse med sideudvidelse af bygværkerne, mens stier gennem bro 48 og bro 51 skal holdes åbne Engstrupstien kan lukkes ved bro 55.00/55.10 i hele anlægsperioden, Ankerhusstien kun må lukkes for stitrafik i skolernes sommerferie i forbindelse med etablering af ny afvandingsledning trafikken på motorvejen skal opretholdes med uændret antal kørespor mod København kl. 06 kl. 10 og mod Rødby kl. 14 kl. 19. Udenfor nævnte tidspunkter er det mindste antal kørespor på motorvejen 2 i hver retning, trafikomlægninger på motorvejen og ramper ikke udføres på hverdage i tidsrummet kl. 06 kl. 19, men fortrinsvis i weekender og på helligdage, arbejder, der medfører ændringer af trafikken (trafikomlægning, brug af A39) i perioder med uændret antal kørespor, først kan opstartes den 2. april 2013 trafikafviklingsplan og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndighed skal bestilles hos bygherren senest 15 arbejdsdage før planlagt igangsætning af arbejdet, ramper til/fra skærende vej kan lukkes i op til fire timer ved stribearbejder uden for tiden kl. 06 kl. 10 og kl. 14 kl. 19 på hverdage, trafikomlægninger på andre veje skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter og efter specifik aftale med pågældende vejmyndighed, der skal være mindst 2000 m mellem udkørsler til samme vejside fra et arbejdsområde i midterrabatten for andre arbejder end arbejder i forbindelse med nye OF-broer, omlægning af trafik ikke må finde sted før belysning, afstribning, skiltning og afmærkning er fuldført og godkendt af tilsynet og vejmyndigheden, der skal udføres interims- eller nye belægninger forud for forlægninger af trafik til områder uden for eksisterende køresporsarealer jf. projekttegninger over eksisterende forhold, materiel- og materialetransport til og fra arbejdsområder kun må foregå via motorvejen og andre betydende veje for offentlig trafik, langsomt kørende køretøjer (under 60 km/t), samt køretøjer, der kræver særtransporttilladelse for transport på vejnettet, skal transporteres til og fra ar-

36 35 af 352 SAB Styring og samarbejde bejdsstedet på andet køretøj, der lovligt kan føres på motorvejen, at overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner i arbejdsområdet, at et vejafvandingssystem for et vilkårligt trafikområde skal være i funktion i hele anlægsperioden, at der i vinterperioden 1. november 31. marts skal være en rabat med en bredde på mindst 1,5 m eller et nødspor med en bredde på mindst 2,5 m mellem højre side af køresporet og et arbejdsområde, når længden af arbejdsområdet er over 100 m, at der i vintermånederne december - februar af hensyn til trafikkens fremkommelighed og sikkerhed ikke må udføres anlægsarbejder, ekskl. broarbejder, tættere på et kørespor end 3 meter, Særlige bestemmelser omkring broer/bygværker at anstillingspladser for broarbejder kan disponeres over i perioder som angivet for pågældende arbejdsområde jf. udbudstidsplanen, Særlige miljømæssige bestemmelser at for "LØSNING 1 MED 2-ÅRIG TIDSPLAN" gælder, at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage kl. 07 kl. 18 og lørdage kl. 07 kl. 14. Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder: arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder, arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl. 06 kl. 19, at arbejder hvor støjgrænsen ikke overskrider 45 db(a) kan udføres på hverdage kl. 18 kl. 22, lørdage kl. 14 kl. 22 og søndage kl. 07 kl. 22 at for "LØSNING 2 MED 3-ÅRIG TIDSPLAN" gælder, at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage kl. 07 kl. 18 og lørdage kl. 07 kl. 14. Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder: arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perio-

37 SAB Styring og samarbejde af 352 der, arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl. 06 kl. 19, at der kun efter forudgående aftale med tilsynet må arbejdes søn- og helligdage og lørdage samt på hverdage uden for tidsrummet kl. 07 kl. 14 samt på hverdage uden for tidsrummet kl. 07 kl. 18, at at der på broerne forefindes fuger med PCB indhold, eksisterende vejdæmning for Solrød Byvej kun må gennemgraves i perioden april-maj eller i september af hensyn til markfirben, Særlige øvrige forhold at trafikledelsesanlægget på arbejdsstrækningen skal holdes i drift gennem hele byggeperioden. Tilsynet skal have et varsel på min. 10 arbejdsdage forud for igangsætning af ændringer, der har betydning for driften af anlægget. at at at at at etablering af kabelrør og kabelbrønde i yderrabat skal være afsluttet og klar til ibrugtagning før igangsætning af arbejder i midterrabat, ledningsejerne skal have adgang til at omlægge/fjerne ledninger i entrepriseområdet, højspændingsanlæg (master og ledninger) skal respekteres ved udførelse af entreprisens arbejder, især bassiner, etablering af vandløbstunnel ved Rørmoseløbet udføres ved anden entreprenør frem til ultimo juni 2013, rørlægning af Rørmoseløbet under VEKS-ledning skal koordineres med ledningsejerens entreprenør, 3.2 Plan for Vejrligsforanstaltninger 4. Kontrol Der henvises til SAB Arbejdsplads, afsnit Entreprenørens egenkontrol For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted. 4.2 Bygherrens kontrol Tilsynet skal have min. 2 arbejdsdage til at gennemgå et kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet.

38 SAB Styring og samarbejde af Dokumentation Arbejdstegninger skal udleveres til tilsynet i 2 eksemplarer. Entreprisespecifikke plandokumenter skal forelægges for tilsynet i henhold til tidsfristerne anført efterfølgende: Entreprisespecifikke plandokumenter Arbejdsplan Kvalitets- og miljøplan, inkl. administrative procedurer Input til bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS) inkl. beredskabsplan Oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling inkl. udkast til rådighedsansøgning Arbejdsprocedure for gennemførelse af trafikomlægning inkl. nødvendige myndighedsgodkendelser Tegninger og beregninger vedr. midlertidige konstruktioner for stillads- og formarbejder for broer, inkl. midlertidige konstruktioner for nedsænkning af brodæk for overføringer Tegninger og beregninger i øvrigt vedr. midlertidige hhv. permanente konstruktioner Arbejdstegninger Arbejdsprocedurer og metodebeskrivelser Entreprenørens kontrolplaner Tidsfrist for forelægges for bygherren 10 arb. dage efter kontraktindgåelse 25 arb. dage efter kontraktindgåelse 20 arb. dage efter kontraktindgåelse 15 arb. dage før planlagt fremsendelse til vejmyndighed 3 arb. dage før igangsætning af trafikomlægning 25 arb. dage før arbejdets igangsætning 20 arb. dage før arbejdets igangsætning 20 arb. dage før igangsætning af aktiviteter, hvortil de skal anvendes 20 arb. dage før igangsætning af aktiviteter, hvortil de skal anvendes 20 arb. dage før igangsætning af aktiviteter, hvortil de skal anvendes Påregnet varighed til bygherrens behandling 10 arb. dage 10 arb. dage 10 arb. dage 10 arb. dage 2 arb. dage 15 arb. dage 10 arb. dage 10 arb. dage 10 arb. dage 10 arb. dage Arbejder på permanente konstruktioner må ikke påbegyndes, før tilsynet har godkendt entreprenørens entreprisespecifikke kvalitets- og miljøplan. Eventuelle ændringer til entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan, som entreprenøren påtænker at gennemføre i entrepriseforløbet, skal forelægges tilsynet til godkendelse senest 10 arbejdsdage, før ændringerne effektueres. Intet stilladsarbejde må påbegyndes, før tilsynet har godkendt stillads- og funderingspro-

39 38 af 352 SAB Styring og samarbejde jektet herfor. Intet arbejde, hvortil der i SAB er krævet en arbejdsprocedure, metodebeskrivelse og kontrolplan, må igangsættes, før arbejdsproceduren, metodebeskrivelse henholdsvis kontrolplan med tilhørende skemaer er accepteret af tilsynet. Entreprenøren skal i sin planlægning påregne nødvendig tid til tilsynets behandling af ovennævnte dokumenter samt tid til indarbejdelse af tilsynets eventuelle kommentarer og gentagen fremlæggelse for tilsynets behandling. Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejdsdage før aflevering. Således udført materialer bør udføres løbende og skal afleveres senest i forbindelse med aflevering af entreprisen. Dette aftales nærmere med tilsynet. 6. Kvalitets- og miljøledelse 6.1 Alment Tidsfrister for entreprenørens aflevering af plandokumenter henholdsvis tilsynets kommentering heraf er anført i ovenstående afsnit 5. Entreprenøren skal udøve kvalitetsledelse, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse, der er i overensstemmelse med intentionerne i DS/EN ISO 9001:2008, Kvalitetsstyringssystemer. Systemkrav. DS/EN ISO 14001:2004 Miljøledelsessystemer, - Kravbeskrivelse med råd om anvendelse. DS/OHSAS 18001:2008, Arbejdsmiljøsystemer Kravbeskrivelse. Entreprenøren skal inden for rammerne af sit system for kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse opstille, følge, overvåge og vedligeholde en entreprisespecifik kvalitetsplan, som på operationelt niveau understøtter den daglige produktion med procedurer, værktøjer, kontrolskemaer og skabeloner for udøvelse af den i udbuddet krævede kvalitets- og miljøledelse. Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: Procedurer og arbejdsprocedurer Ansvar, beføjelser og kommunikation Kontrolplaner Opfølgning af projektgennemgang Styring af projektering Styring af dokumenter og registreringer Uddannelse og instruktion Styring af underentreprenører og leverandører Styring af bygherreleverancer Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Kvalitets- og miljøaudit Styring af ændringer Styring af afvigelser og korrigerende handlinger

40 SAB Styring og samarbejde af 352 Desuden skal entreprenørens kvalitets- og miljøplan dække kravene anført i SAB Arbejdsplads afsnit Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan Procedurer og arbejdsprocedurer Arbejdsprocedurer skal udover emnerne anført i AAB også redegøre for: formål, omfang og afgrænsning, grundlag, fremgangsmåde, relevante arbejds- og montagetegninger, arbejdets opdeling i kontrolafsnit samt kontrolplan inkl. Kontrolskemaer, og/eller hvorledes kontrollerne dokumenteres. Entreprenøren skal som minimum udarbejde arbejdsprocedurer og metodebeskrivelser som anført i AAB og SAB Kontrolplaner Entreprenøren skal for hver SAB (eksklusive SAB Styring og samarbejde) udarbejde og vedligeholde kontrolplaner på basis af Vejdirektoratets udbudsforskrift "Kontrolplan, Vejledning, nov. 2007" samt de kontrolaktiviteter, der er anført i AAB og SAB. Hvor et arbejde overdrages fra en fagdisciplin til en anden fagdisciplin (eksempelvis overdragelse af ubundne lag til asfaltarbejder, gennemgang af placering af ledninger i jord forud for igangsætning af autoværnsarbejder etc.), skal der i kontrolplanen for den efterfølgende fagdisciplin angives et kontrolpunkt for selve overdragelsen, hvor parterne i fællesskab gennemgår arbejdets korrekte kvalitet for det videre arbejde. Kvaliteten af et arbejde skal kontrolleres og dokumenteres i takt med arbejdets udførelse og så betids, at arbejdet kan omgøres uden tidsmæssige og/eller økonomiske omkostninger og uden gener for et efterfølgende arbejde. Kontroldokumentationen skal udformes således, at målte resultater dokumenteres sammenholdt med de i projektet specificerede værdier og tolerancer, og kontroldokumentationen skal forsynes med entydige referencer til: Kontrolpunkt i kontrolplanen Kontrolafsnit Lokalitets for kontrol og prøveudtagning (stationering, vejens højre / venstre side etc.) Anvendt prøvningsmetode Anvendt måleudstyr Til hver kontrolplan skal der vedlægges: Kontrolskemaer og/eller eksempler på, hvorledes kontrollerne dokumenteres Tegning og/eller beskrivelse af arbejdets opdeling i kontrolafsnit Entreprenørens planlægning af kontrolplaner skal registreres i dokumentstyringsplanen, jf. principperne givet i efterfølgende afsnit og

41 40 af 352 SAB Styring og samarbejde Styring af projektering Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførelse, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af interimskonstruktioner Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter ( , Projekt Web mv.) mellem bygherre og entreprenør. Til styring og registrering af dokumenter og data anvender bygherren Projektweb (leveret af Byggeweb) Webvand Jobmanager Paveman DANBRO Vejmand.dk Entreprenøren er forpligtet til at anvende ovenstående. Adgang til systemerne formidles via bygherren. Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter samt til hvem de fordeles. En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for tilsynet. Oversigten gennemgås ved hvert byggemøde. Entreprenøren skal beskrive, hvorledes det sikres, at der til stadighed arbejdes efter senest revideret projektmateriale. Ansvarsfordeling hermed skal også beskrives. Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning. Stikprøvekontrollen, min. 20%, foretages af tilsynet og sammenlignes med kontrolskema. Viser der sig uoverensstemmelser mellem det af entreprenøren underskrevne kontrolskema og tilsynets kontrol, hæves kontrollen til 100%. Den udvidede kontrol betales af entreprenøren. Identifikation af dokumenter På entreprisespecifikke dokumenter skal der anføres identifikationsparametre som følger: Firmanavn og/eller logo Entreprise nummer Emne / titel Dokumentnummer

42 41 af 352 SAB Styring og samarbejde Version og dato Udarbejder og godkender Ved revision af entreprisespecifikke dokumenter skal ændringer markeres tydeligt, således at brugere / læsere gives et hurtigt overblik over ændringernes karakter og omfang. Dokumentation for kontrol og registreringer Dokumentationen skal samles hos entreprenøren i takt med arbejdets udførelse og skal være tilgængelig for tilsynet. Dokumentationen skal afleveres samlet og ordnet og i hoved- og undergrupper som følger: Hovedgrupper, pr. SAB Undergrupper, pr. bygværk, fagdisciplin og/eller lokalitet Hver dokumentationspakke skal indeholde en fuldstændig indholdsfortegnelse, der muliggør, at specifik dokumentation let kan genfindes. Dokumentation på digital form skal uploades på Projektweb. Således udført dokumentation Således udført dokumentationen skal omfatte følgende materialer: Således udført tegninger Bygherrens projekttegninger i papirtryk med ændringer indtegnet samt henvisninger til fra / afvigelsesrapporter med nr. og beskrevet med farve, således at ændringer vises tydeligt og forståeligt. Eventuelle supplerende tegninger, udarbejdet af entreprenøren, afleveres på digital form og med tilhørende tegningsplot. Tegninger i digital form afleveres i format MicroStation DGN. Dokumentationen for indmålingen af afvandingsanlægget inddateres i WebVand Se SAB Afvanding Således udført beregninger Beregninger og beskrivelser af permanente konstruktioner, der er udarbejdet af entreprenøren, leveres som papirtryk og på digital form i formaterne Word-, Excel- og/eller pdf-format. Indmålingsdata Afleveres på digital form og med tilhørende tegningsplot Fravigelser og afvigelser Afleveres som papirtryk bilagt dokumentation for udført afhjælpning og korrigerende handlinger. Drifts- og vedligeholdsanvisninger Der henvises til specifikke krav anført i SAB. Tegninger, beregninger og beskrivelser skal mærkes "således udført". Indmålinger Entreprenøren skal i takt med arbejdets fremdrift indmåle og registrere: Skråninger samt jordarbejder i entreprisegrænserne

43 42 af 352 SAB Styring og samarbejde Konstruktioner Afvanding (ledninger, brønde, bygværker, bassiner mv.) Vej- og belægningsoverflader Øvrige installationer Indmålingsdata inkl. tilhørende tekster på digital form afleveres i DSFL-format som beskrevet i Standard for udveksling af digitale kortinformationer version Den digitale dokumentation skal ledsages af plots og skitser på papir samt specifikation af, hvordan plottene er genereret (dvs. angivelse af datagrundlag). Plots på papir udfærdiges i målestok efter nærmere aftale med bygherren. Indmåling af ledningsanlæg i jord (ledninger, brønde, bygværker mv.) skal baseret på DS 462 "Norm for registrering af ledninger mv.". Plankoordinater (X- og Y-koordinater) indmåles og angives i UTM 32, EUREF 89 samt DKTM3. Koter (Z-koordinater) indmåles og angives i system DVR Uddannelse og instruktion Særlige krav til kurser ud over lovgivningen Vejen som arbejdsplads, se afsnit Stilladskurser Rørlæggeruddannelse Kloakmesterautorisation Fugtisolering og brobelægning Vejen som arbejdsplads Se "Instruks for råden over vejareal", juni Stilladskurser Entreprenørens ingeniører, arbejdsledere og medarbejdere, som arbejder med stillads, skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes, have gennemført de kurser, der er anført i Tilsynshåndbog for broentrepriser - Forebyggelse af stilladssvigt i gældende udgave. Entreprenøren skal forestå planlægning og gennemførelse af kurser, der jf. tilsynshåndbogen betegnes A, D, E og F. Underviser til kursus A skal rekvireres hos Vejdirektoratet med et varsel på min. 20 arbejdsdage. Fugtisolering og brobelægning Entreprenørens medarbejdere, som udfører svejsning af polymerbitumenplader samt entrepriseledere for fugtisoleringsarbejder, skal have erhvervserfaring og skal have gennemført de i SAB Fugtisolering henholdsvis AAB Betonbroer, 10. Fugtisolering, januar 2011 anførte kurser. Rørlæggeruddannelse Entreprenørens medarbejdere, som arbejder med rørlægning og sætning af brønde, skal have gennemført rørlæggeruddannelsen (AMU-Kursus). Kloakmesterautorisation Alle afvandings- og afløbsarbejder skal udføres under ansvar og kontrol af en autoriseret

44 SAB Styring og samarbejde af 352 kloakmester hos entreprenøren. Den autoriserede kloakmester skal fremgå af entreprenørens organisationsdiagram. Entreprenøren skal forud for arbejdernes igangsætning fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring. Beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepteret Styring af underentreprenører og leverandører Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende Styring af bygherreleverancer Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherreleverancer i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet. Modtagekontrol / overdragelse gennemføres som følger: 1. Ved levering Entreprenøren aftaler med bygherren tidspunkt for overdragelse. Overdragelsen skal gennemføres senest 5 arbejdsdage efter levering. 2. Overdragelse. Overdragelsen fra bygherre til entreprenør gennemføres som en fælles optælling, og kontrol af antal og om emballage på leverancerne er intakt og uden synlige transportskader, og der udføres en stikprøvekontrol af udvalgte emner. 3. Entreprenørens detaljerede modtagekontrol Entreprenøren udfører efter overdragelsen modtagekontrol af om typer og mængder er i overensstemmelse med rekvisition, samt kontrol af at leverancen er uden synlige / målte fejl og mangler. Eventuelle konstaterede fejl og mangler rapporteres til bygherren senest 5 arbejdsdage efter overdragelsen. Eventuelle fejlbehæftede leverancer placeres i et adskilt "karantæneområde". 4. Eventuelle reklamationer Bygherren meddeler eventuelle reklamationer overfor leverandøren Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr.

45 44 af 352 SAB Styring og samarbejde Kvalitets- og miljøaudit (miljørevision) Entreprenøren skal redegøre for planlægning og gennemførelse af interne kvalitets- og miljøaudit (miljørevisioner). Entreprenøren skal på forlangende fremlægge sin auditplan for bygherren. Entreprisen skal omfattes af intern audit mindst 1 gang årligt i kontraktperioden. Audit af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal afholdes med tilsvarende hyppighed. Entreprenøren skal påregne, at bygherren vil auditere entreprenørens kvalitets- og miljøledelse mindst 1 gang årligt. Auditering vil tage udgangspunkt i den entreprisespecifikke kvalitets- og miljøplan og kun omfatte de elementer og dokumenter i kvalitets- og miljøplanen, der har relation til den del af entreprisen, der auditeres. Bygherrens auditering kan omfatte underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende efter samme retningslinjer som hos hovedentreprenøren. Entreprenøren skal påregne, at følgende medarbejdere skal medvirke ved audit: Entrepriseleder Entreprisens kvalitets- og miljøleder/-koordinator Udvalgte medarbejdere fra produktionen Den samlede varighed af en audit må påregnes at være ca. 4 timer (ekskl. planlægning og opfølgning Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser. 7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser sikkerhedskoordinator og koordinerende sikkerhedsmøder erstattes med betegnelserne arbejdsmiljøkoordinator koordinerende arbejdsmiljøsmøder.

46 SAB Styring og samarbejde af Alment Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. Bygherrens kortlægning af særligt farlige arbejder fremgår af Plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren indarbejder efterfølgende det i plan for sikkerhed og sundhed. På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø. Inden hvert arbejdsmiljøkoordineringsmøde skal entreprenøren gennemgå sikkerheden på entreprisen ved en gennemgang (arbejdsmiljørundering) i henhold til tjekskemaer for mønsterarbejdsplads. Kopi af tjekskemaer, der dokumenterer gennemgangen, afleveres/fremsendes til arbejdsmiljøkoordinator Koordinering Koordinering af arbejdsmiljøforholdene skal foregå på koordinerende arbejdsmiljømøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere perioden i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage i de koordinerende arbejdsmiljømøder Tidsplan Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan. 7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Alment AAB afsnit udgår og erstattes af: Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved første byggemøde.

47 46 af 352 SAB Styring og samarbejde Afgrænsning Entreprenøren skal forestå etablering og vedligeholdelse samt fjernelse af følgende: Entreprisens anstillingspladser Fælles foranstaltninger i forbindelse med vinterarbejde, belysning, renhold, snerydning og ryddelighed for fælles anstillingspladser Fælles foranstaltninger i forbindelse med arbejdsområder herunder særlige sikkerhedsforanstaltninger mod trafik, naboer og vejrlig Adgangsveje Byggepladsbelysning Afgrænsning af og ansvar i fællesområderne fremgår yderligere af PSS Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af: Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator varetager udarbejdelse og vedligeholdelse af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSS en. Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSS en. 7.3 Beredskabsplan Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold : Personskade Tingskade Nedfald af materialer Uforudset jordforurening Uforudset grundvandsforurening Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient Udskyl af jord mv. til vandløb og søer Spild af brændstof og kemikalier Brand Brud på forsyningsledninger Støv Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskurset. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumacenter anføres. 8. Trafiksikkerhed og afvikling Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse afmærkningsplan erstattes med betegnelsen afmærkningsplan for trafikafvikling.

48 47 af 352 SAB Styring og samarbejde Arbejder ved eller på veje i drift Alment Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er: Greve Kommune Solrød Kommune Se "Instruks for råden over vejareal", juni Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse før arbejdets start. Intet arbejde må således påbegyndes, før rådighedstilladelse foreligger. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv., der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i Instruks for råden over vejareal, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal til tilsynet fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren. Planen fremsendes til relevante myndigheder herunder T.I.C. (Trafik Informations Centret tlf ). Eventuelle ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles tilsynet. Entreprenøren skal underrette T.I.C. og tilsynet, når opsætning af afmærkning påbegyndes, og når hele afmærkningen er fjernet. Entreprenøren skal underrette tilsynet ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situationer, herunder de arbejder indenfor arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af vejtrafikken jf. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere, eller hvor der er risiko for, at genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet Afmærkningsplaner for trafikafvikling Bygherrens oplæg til Trafikafviklingsplaner, jf. tegningsliste er forlods behandlet af vejmyndighed. Entreprenørens oplæg til trafikafviklingsplaner skal for tilsynets kommentering som minimum omfatte følgende oplysninger: Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til trafikområde og arbejdsområde. Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterfølgende aktivitet. Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling. Placering af nødpladser hvor strækninger nødvendiggør disse (sammenhængende arbejdsareal der overstiger 500 m). Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet.

49 48 af 352 SAB Styring og samarbejde Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen. Plan for arbejdsområdets indretning jf. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen påtænkes gennemført i marken. Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af trafikforanstaltninger for et arbejdsareal og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden. Inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og fremsender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal. 9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere 9.1 Alment Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af udbudsgrundlaget jf. SB ad 2 stk. 2. Bygherren har indhentet de fornødne tilladelser til den i projektet angivne jordhåndtering og varetager de i denne forbindelse fornødne anmeldelser til de respektive kommuner. Entreprenøren skal indhente nødvendige tilladelser til etablering af anstillings- og arbejdspladser. Entreprenøren skal være opmærksom på, at myndighedernes behandling af ansøgninger herom tidsmæssigt kan være af et betragteligt omfang. 9.3 Koordinering og ledningsmøder Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne. For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder tilsynet til det første ledningsmøde. På baggrund af ovenstående ledningsmøde og nærværende projektmateriale skal entreprenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere. Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere deres betingelser i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokollerne er ikke bindende, men entreprenøren skal tage hensyn til længden af ledningsejernes arbejdsperioder. 10 Erstatningssager uden for kontraktforhold Ved tredjemands krav mod bygherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udfø-

50 SAB Styring og samarbejde af 352 relse følges følgende procedure: Bygherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatningskravet med en svarfrist på tre uger. Skadelidte orienteres samtidig herom. Entreprenøren sender svaret til bygherren med kopi til skadelidte inden udløbet af fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb. Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller såfremt entreprenøren ikke overholder den fast satte høringsfrist, afholdes møde om sagen mellem bygherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos bygherren. Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren såfremt denne finder, at betingelserne herfor er tilstede udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.

51 SAB Arbejdsplads af 352 Arbejdsplads Supplerende bestemmelser til AAB Arbejdsplads 1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Entrepriseområderne for nærværende entrepriser og er vist på projekttegningerne. Områderne henligger ved arbejdets start hovedsagelig som eksisterende vej-, sti- og broarealer, naturarealer og landbrugsarealer, der er eksproprieret til det permanente anlæg eller midlertidige arbejdsområder. Ledningsarbejder Generelt vil ledningsomlægninger finde sted løbende i anlægsperioden, jf. ledningsprotokollerne. Entreprenøren skal være opmærksom på, at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i længere tid, hvorfor jordarbejdet skal tilrettelægges under hensyn til dette. Arkæologiske undersøgelser Der udføres arkæologiske undersøgelser af Køge Museum, der forventes afsluttet foråret Igangværende entrepriser og arbejder Ledningsarbejder Ved arbejdets start er følgende entrepriser igangsat: Entreprise ITS installationer Entreprise Broer og vej ved Karlstrup Mose, st st Omlægning af ledninger (fremmede ledninger) Arkæologiske undersøgelser El-ledninger: Fjernvarme Gasledninger Der er 10 kv ledninger i Mosede Landevej og krydsende under motorvejen. Ledninger i Mosede Landevej omlægges inden entreprisestart midlertidigt nord for Mosede Landevej og lægges efterfølgende tilbage i Mosede Landevej. Øvrige ledninger omlægges samtidigt med arbejdet. Der er 10 kv ledninger krydsende under motorvejen. Ledningerne omlægges samtidigt med arbejdet. VEKS fjernvarmeledning er beliggende langs motorvejens østside. Ledningen berøres generelt ikke af arbejderne, men skal eventuelt beskyttes mod arbejdskørsel. Ved Rørmoseløbet omlægges fjernvarmeledningen på en delstrækning af ledningsejer. Ved Bro 51 Gang- og cykelsti, Notgangen indbygges ledningen i stitunnelens nye fundament. I Tåstrupvej ombygges ledningen inden arbejdet igangsættes. HMN har en 19 bar stålledning, der krydser under Mosede Landevej og fortsætter mod syd langs motorvejens vestside. Ledningen omlægges inden entreprisestart over længere strækninger, især

52 SAB Arbejdsplads af 352 omkring Mosede Landevej HMN har en 19 bar stålledning langs motorvejens vestside. Ledningen omlægges inden entreprisestart over længere strækninger. Gasledning i Tåstrupvej omlægges samtidigt med arbejdet. Luftledninger Telekabler m.m. Vandledninger: Energinet.dk fører langs motorvejen et 132 kv luftledningstracé. Tracéet omlægges i 2013/2014 til jordledning. Mast ved jernbanebro under Mosede Landevej skal beskyttes (udføres i entreprisen). SEAS_NVE fører langs motorvejen et 132 kv luftledningstracé. Tracéet omlægges i 2013/2014 til jordledning. Mast i RVB 8 skal beskyttes (udføres i entreprisen). TDC, Nianet, Global Connect, Global Crossing, SEAS-NVE m.fl. har en del signal, tele- og lyslederkabler beliggende langs motorvejen og i underføringerne. Enkelte steder omlægges de enkelte kabler, men generelt frigraves kablerne, lægges midlertidigt til side, for efterfølgende at lægges tilbage. Greve Vandværk har flere vandledninger beliggende i entrepriseområdet, dels langs motorvejens vestside - herunder vandboring ved TSA29/bro dels i underføringer. Ledningerne langs motorvejens vestside skal omlægges som følge af København Ringsted jernbanen. Solrød Vandværk har flere vandledninger beliggende i entrepriseområdet, dels langs motorvejens vestside, dels i underføringer. Ledningerne langs motorvejens vestside skal omlægges som følge af København Ringsted jernbanen Trafikledelse Entreprise ITS installationer omfatter installationer til og installation af ITS på M10 samt drift af ITS under anlægsperioden og efterfølgende etablering af installationer. De permanente installationer består af et kabelforbundet net af detektorer, kameraer, nødtelefoner, vejskabe og dataopsamlingssystemer til trafikledelse. Der eksisterer et intelligent trafikstyringsanlæg (ITS-anlæg) langs motorvejen, som af anden entreprenør, sideløbende med nærværende entreprise, vil blive ombygget til et permanent ITS-anlæg. ITS-anlægget foretager trafikdetektering, hastighedsregulering/- harmonisering, køvarsling samt formidler rejsetids- og hændelsesinformationer. Kabler tilhørende det eksisterende ITS-anlæg er fremført synligt i motorvejens midterrabat og er fastgjort til det eksisterende autoværn. Af hensyn til en efterfølgende mulig omlægning af ITS-kablerne i midterrabatten er disse kabler etableret med en overlængde på 10 m pr. 100 m midterrabat. Af hensyn til en efterfølgende mulig mindre flytning af vejskabe i midterrabatten etableres disse på stativer, så skabene er flytbare inden for de disponible kabellængder. I nærværende entreprise indgår etablering af en midlertidig føringsvej med stag i motorvejens midterrabat, hvortil de eksisterende synlige ITS-kabler midlertidigt skal kunne omlægges, uden at kablerne skal demonteres. Nærværende entreprenør skal etablere den midlertidige føringsvej for eksisterende ITS-kabler, så de midlertidigt omlagte kabler hverken hindrer nærværende entreprenørs nedtagning af eksiste-

53 52 af 352 SAB Arbejdsplads rende autoværn i midterrabatten eller nærværende entreprenørs opsætning af det nye autoværn i midterrabatten. Selve omlægningerne af de eksisterende ITS-kabler udføres af anden entreprenør. ITS-kabler til det permanente ITS-anlæg etableres af anden entreprenør via de klarmeldte trækrør og mastefundamenter, som indgår i nærværende entreprise. Bygherre: Vejdirektoratet 1.2 Kommende entrepriser og arbejder Arbejder indenfor entrepriseområdet Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise: Ledningsarbejder (jf. ovenstående) Tunnel under VEKS-ledning og sti ved Rørmoseløbet Stribearbejder med grænseflade til entreprise , og Grænseflader til andre entrepriser Grænsende op til entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise - entreprisegrænser og øvrige grænseflader til projektet fremgår af tegningsmaterialet: Entreprise , Broer og vej ved Karlstrup Mose (st st ) Udbygning af motorvejsstrækningen fra seks til otte spor. Entreprisen forventes afsluttet samtidig med indeværende. Entrepriser for anlæg af Den nye jernbanen mellem København og Ringsted - Ny dobbeltsporet elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Arbejdet udføres i perioden Entreprise , Broer og vej, Cordozavej og Egedesvej Ombygning af tilslutningsanlæg Solrød Syd og anlæg af nyt ved Egedesvej. Entreprisen forventes udført i perioden september 2013 maj Omlægning af VEKS-ledning ved Rørmoseløbet samt etablering af vandløbstunnel under sti og VEKS-ledning. 1.3 Registrering af arealer og naboejendomme Inden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, skal entreprenøren i samarbejde med tilsyn og vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage fotoregistrering af berørte veje, stier, arealer og naboejendomme. 1.4 Forurenede arealer Bygherren har kendskab til forurening af vejarealer langs eksisterende veje og har ladet udføre undersøgelser, der bekræfter dette. Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i disse områder henvises til arbejdsbeskrivelser vedrørende SAB - jordarbejder afsnit 7. Herudover har bygherren kendskab til nedenstående forurenede areal, der er kortlagt jævn-

54 53 af 352 SAB Arbejdsplads før Jordforureningsloven: Fokusareal nr. M , Region Sjælland kortlægningsnr Der henvises til miljøteknisk rapport Indledende forklassifikation på Cordozaparken Jersie Strand. Matr. nr. 19v m.fl., Jersie By, Jersie udført af ROVESTA Consult, 11. juni Bygherren har desuden kendskab til følgende arealer, der er kortlagte jævnfør Jordforureningsloven: Region Sjællands kortlægningsnr , , og Arbejdet omfatter anstillingsplads på det kortlagte areal ved Cordozaparken. Arbejdet omfatter ikke håndtering af forurenet jord eller forurenet vand fra kortlagte arealer. 1.5 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder Bygherren har kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er beskyttede sten- og jorddiger og fredede arealer som følger: st ca motorvejens østlige side: fredet areal Karlstrup Mose, Engstrup Mose og Vaseeng st ca : motorvejens vestlige side: fredskov st. ca ca motorvejens vestlige side: fredskov st. ca motorvejens vestlige side: beskyttet jorddige st. ca motorvejens vestlige side: beskyttet jorddige Vedrørende beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder henvises til kap Afsætning Bygherren har ladet foretage arkæologiske forundersøgelser på strækningen. Entreprenøren gøres opmærksom på, at der kan forekomme yderligere arkæologiske undersøgelser på ikke specificerede lokaliteter inden for entrepriseområdet. 2.1 Bygherrens afsætning Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning anvendes ved bygherrens og entreprenørens afsætning: Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning DKTM3 Koter angives i meter i henhold til højdesystem, der er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) Vinkler angives i nygrader (400 gon) Bygherren etablerer afsætningspunkter (fikspunkter), som skal danne grundlag for entreprenørens afsætning. For motorvej, ramper og skærende veje udleveres ved arbejdets overdragelse tværsnit for hver 20 m med koter og afstande til færdigvejs- og råjordstværprofiler (grønne bøger) samt for blødbundstværprofiler (brune bøger). Centerlinjer og tværsnitsdata udleveres

55 SAB Arbejdsplads af 352 desuden på digital form, inden arbejdet påbegyndes, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdets overdragelse. Afvandingsprojekt udleveres som Afsætnings- og ledningstabeller for afvanding (blå bog) samt afvandingsplaner. Omfanget og detailoplysninger i form af forurenet område og højdekurver af udsætningsområder kan ses på plantegningerne. Yderligere detaljering af udsætningsområder er beskrevet i SAB Jordarbejder. Blødbundsområdet er beskrevet i den geotekniske rapport. Ved arbejdets overdragelse udleverer tilsynet 3D-afsætningsdata som input til entreprenørens afsætning. Data udleveres som LANDXML-filer for alle langsgående linjer i vejmodellerne. Afsætningsdata kan derudover hentes digitalt på Webvand. I forbindelse med brøndes afsætning skal entreprenøren kontrollere placeringen i forhold til kørebanekanter og kantstenslinjer. Disse skal derfor være afsat i marken, inden brøndene etableres. Yderligere data udleveres kun efter nærmere aftale og mod dækning af Vejdirektoratets udgifter. Til brug for entreprenørens detailafsætning vil hver tavles placering i vejens længderetning blive markeret med træpæl ved tilsynets foranstaltning. Placering af B11/C19 tavle, opsat på samme stander, afsættes fuldstændigt af tilsyn i samråd med projekterende. Yderligere data udleveres kun efter nærmere aftale og mod dækning af Vejdirektoratets udgifter. Der skal desuden påregnes 10 arbejdsdage til udarbejdelse af yderligere data]. 2.2 Entreprenørens afsætning I forbindelse med entreprisens jordarbejder skal følgende afsætning være intakt i marken for alle 20 m-stationer, frem til asfaltarbejderne påbegyndes: a. Alle vejes og stiers systemlinjer b. I påfyldningsområder: Afsætning af kronekant inkl. højdemarkering af kronekantskote c. I afgravningsområder: Afsætning til bagkant trug inkl. højdemarkering af råjordskote ved bagkant trug d. Eksisterende fikspunkter på broer Under hele arbejdet skal stationeringen pr. 20 m være tydeligt påskrevet stationeringspunkterne og må først fjernes efter forudgående aftale med tilsynet. Det påhviler entreprenøren at afsætte tavlens placering i tværsnittet således som anført i AAB Afmærkningsmateriale og tegningsbilag. Bygværker Entreprenøren vil få udleveret data for 3 polygonpunkter ved hvert bygværk og systemlinjer for de skærende veje.

56 SAB Arbejdsplads af 352 Entreprenøren skal på baggrund heraf forestå beregning af de fornødne afsætningsdata. De beregnede afsætningsdata skal fremsendes til tilsynet, inden arbejdet i marken iværksættes. Entreprenøren skal for egen regning sikre afsætningsfikspunkter og polygonpunkter med betonrør eller lignende. Horisontal afsætning af nye vejlinjer (kørebanekanter, nødspor, yderrabatter mv.) afsættes ud fra udleverede afsætningsdata. Ved belægninger for sideudvidelser afsættes oversiden af bundsikring relativt i forhold til eksisterende vejoverflade. På vejstrækninger, der ikke knytter sig til en eksisterende vejoverflade, skal koter til den nye vejoverflade afsættes ud fra de udleverede afsætningsdata. 3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber: Arbejdsområde: Et område med definerede grænser til vejarbejdet, som entreprenøren har råderet over og ansvar for. Området inkluderer afspærring/afmærkning mod trafikområdet, naboarealer og arbejdsstedet. Arbejdssted: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres arbejde, og hvor konflikt, mellem de, der arbejder, og trafik kan opstå. Færdsel indenfor arbejdsområdet opfattes ikke som arbejdssted i denne sammenhæng. Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet/mod motorkøretøjer, hvor der ikke må udføres arbejde Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag, stationære arbejdssteder mv. Adgangsvej: Vej som entreprenøren har ansvaret for - mellem det offentligt tilgængelige vejnet og arbejdsområde/anstillingsplads. 3.1 Arbejdsområder Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste ekspropriations- og entreprisegrænser og indenfor broarbejdspladserne. Arealer uden for de fremtidige vejarealer er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel og efter aftale med tilsynet. Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes i omfang jf. rådighedstilladelser. For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser.

57 SAB Arbejdsplads af 352 Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn. De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren. Byggepladskraner må ikke løfte byrder ind over offentlig trafik, naboarealer eller ind over arbejdstrafik i de tilstødende entrepriser. Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så omgivelserne bl.a. naboer og trafikkanter ikke generes, og slukkes ved arbejdets ophør. Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med tilsynet. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Entreprenører og leverandører for de under afsnit 1 nævnte arbejder samt bygherre skal have adgang til at benytte arbejdsområderne uden vedligeholdelsespligt. Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1.3, med grubning, pløjning og harvning. Inden transport over arealet skal mulden afrømmes. Funderingsforhold for tårnkraner ved broerne afhænger af, hvor disse placeres. Der må ved enkelte broer forventes behov for supplerende tiltag. Der henvises til geotekniske rapporter vedrørende jordbundsforholdene. Entreprenøren skal endvidere være opmærksom på, at der er højspændingsluftledninger vest for broerne, og at respektafstande angivet i Stærkstrømsbekendtgørelsen skal overholdes f.eks. ved etablering af krøjningsstop eller lignende.

58 SAB Arbejdsplads af 352 Ved bro S-BRO-01 kan der ikke benyttes tårnkran med normal højde. På arealet syd for Mosede Landevej kan entreprenøren ved dispensationsansøgning til Energinet.dk forudsættes dispensation til maksimalt 7 meter over oprindeligt terræn (ikke over vejen) svarende til ca. kote 19. Langs motorvejen ligger en fjernvarmeledning (2 x Ø400 inkl. kappe). Ledningen tilhører Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS). Ledningen skal ved krydsende arbejdskørsel beskyttes ved min. 1,0 m jorddække og køreplader. Det er oplyst, at maks. belastning på ledningen (inkl. køreplader) er 10 kn/m 2. Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med tilsynet. Reklame- og informationsskilte Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte samt flag ud over de af bygherre fastsatte. Entreprenøren skal ved entreprisens opstart levere og montere Infotavler iht. typetegning nr og Entreprenøren har i hele anlægsperioden ansvar for tilsyn og vedligeholdelse. Ved entreprisens afslutning skal entreprenøren nedtage tavler, standere og fundamenter, samt bortskaffe disse. Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning Hegn mod naboer Langs arbejdsområdet etableres der generelt midlertidigt hegn på følgende lokaliteter:

59 58 af 352 SAB Arbejdsplads Langs eksisterende cykelstier Langs fredede arealer Langs boligarealer Hvor der fjernes eksisterende hegn for at etablere arbejdsareal På følgende lokaliteter fjernes eksisterende trådhegn og erstattes af midlertidigt dyrehegn eller byggepladshegn: Mod Titan vest for motorvejen ca. st Skole / idrætsanlæg øst for motorvejen ca. st Hundepension vest for motorvejen ca. st Dyrehegn (rådyr) vest for motorvejen ca. st Dyrehegn (får) vest for motorvejen ca. st Naboareal (hestefold) vest for motorvejen ca. st De midlertidige hegn skal opsættes hurtigst muligt, så arbejdsområderne maksimalt står åbne i 2 uger. Undtaget er lokaliteter, hvor det er nødvendigt at fjerne eksisterende hegn. Der er det påkrævet, at midlertidigt hegn etableres inden fjernelse af eksisterende hegn. Midlertidigt hegn udføres som et min. 1,8 m højt trådhegn, som dyrehegn på træ eller T- jerns stolper pr. højst 4 m. Ved opsætning af stolper må entreprenøren sikre, at kabler og ledninger i jorden ikke beskadiges. Hvor der ikke er påkrævet dyrehegn, etableres byggepladshegn. Byggepladshegn mod Titan opstilles med følgende krav til udførelsen: Netbredde må makisimalt være 35 x 150 mm Opstilles på betonfødder, der forankres til jord/belægning Etableres med en antiløftningsordning Hegnsfag samles med klammer, der kun kan åbnes med specialnøgle Skærm mod trafik/trafikstøj Langs nogle grænser mellem arbejdsområdet og trafikområde ved broarbejder samt på udsatte steder, hvor trafikstøjen kan genere naboer, opsættes en tæt skærm. Tæt skærm udføres som koblede betonfundamenter svarende til Hofmanns klodser forsynet med 4 x 4 stolper påsat en mindst 16 mm vandfast krydsfinerplade med en højde på min. 1,8 m. Langs trafikerede områder, skal Hofmanns klodser afskærmes med trafikværn T3 ASIværdi A. Placering af skærm aftales med tilsynet. Arbejdsplatforme og stilladser på broernes over- og underbygning skal monteres med en tæt inddækning på lodrette facader og vandret underside. Inddækningen skal føres så langt op over kantbjælker, at forurening med støv og materialer fra arbejdsområdet undgås. Se SAB Stillads og form. Paddehegn Der skal etableres midlertidigt paddehegn ved Rørmoseløbet jf. SAB Diverse Arbejder afsnit 6. Der skal etableres midlertidige paddehegn ved Engstrupstien og Solrød Bæk jf. SAB Diverse Arbejder afsnit 6. Placering af paddehegnene fremgår af tegningsmaterialet.

60 SAB Arbejdsplads af Arbejdsplads Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads. Belysning skal have en styrke på mindst 25 lux. Til anstillingsplads kan entreprenøren disponere over arealerne vist på projekttegningerne som nævnt i det følgende: Til anstillingsplads kan entreprenøren disponere over arealerne nord for Karlslunde Centervej øst for motorvejen som vist i projekttegningerne. Entreprenøren gøres opmærksom på, at entreprenøren for Entreprise , "Broer og vej ved Karlstrup Mose (st st )" ligeledes anvender pladsen som oplagsplads for materialer. Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. En plan herfor skal fremsendes for tilsynets og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. Ved bro S-BRO-01 og ved de vestlige broanstillingsområder bro og bro 48 skal entreprenøren være opmærksom på højspændingsluftledninger og de begrænsninger, der f.eks. vil være for aflæsning af lastbiler osv. Ved arbejdsplads for bro kan Vardegårdsløbet midlertidigt omlægges til betonrør. Vandløbet føres tilbage til sit oprindelige forløb, når pladsen nedlægges. Betonrør skal bortskaffes. Bro S-BRO-01: Entreprenøren skal omlægge grøft/vandløb nord for Mosede Landevej til nordligere placering for, at arbejdsarealet kan udnyttes fuldt ud. Til anstillingsplads kan entreprenøren disponere over arealerne ved Cordozavej / Tåstrupvej i det omfang som vist i projekttegningerne. Fælles adgang til pladsen skal ske fra Tåstrupvej, mens fælles udkørsel skal ske til Cordozavej. Til- og frakørsel skal ske efter princippet "højre ind højre ud". Ved de vestlige broanstillingsområder bro 59.10, bro 60, bro 62.10, bro S-BRO-03 og bro 65 skal entreprenøren være opmærksom på højspændingsluftledninger og de begrænsninger, der f.eks. vil være for aflæsning af lastbiler osv. Ved det nordvestlige broanstillingsområde ved bro må der ikke mod motorvej opstilles materiel og materialer i højde over 2,5 meter af hensyn til lodsejers udstilling af lastvogne. På det befæstede areal skal der være mulighed for at lastvogne frit kan passere igennem de 2 anviste porte. Broanstillingspladserne på begge sider af bro 65 må påregnes at skulle etableres på bløde aflejringer, og det må forventes at områderne er våde.

61 60 af 352 SAB Arbejdsplads Ved broanstillingspladserne bro 55.10, bro 62.10, S-BRO-03 og bro 65 arbejdes der på fredede arealer, og ved broanstillingspladserne bro og bro 66 arbejdes der i fredskov. Særlige krav i forbindelse hermed fremgår af afsnit 7.7 vedrørende beskyttelse af dyre- og planteliv. Entreprenøren skal indrette anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure, under hensyn til ovennævnte samt: at pladsen skal deles med entreprenøren for Entreprise at der skal være adgang for anden lodsejer øst for området at der ikke må ske opfyldning af eksisterende vandløb langs med anstillingspladsen at generne for boligområdet Admiralsparken og Kommandørparken lige nord for anstillingspladsen minimeres bl.a. i form af udsyn, lugt, støj, støv. Belysning skal vende væk fra bebyggelsen. En plan herfor skal fremsendes for tilsynets og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. Der gøres opmærksom på, at arealet ved Cordozavej / Tåstrupvej er forurenet, og at der vil blive stillet følgende krav ved etablering af plads: Der må ikke graves i jorden på arealet. Der udlægges signalnet inden udlægning af 0,30 m stabilt grus samt evt. køreplader. Signalnet må ikke udlægges før entreprenørens godkendte indretningsplan foreligger, og før bygherrens tilsyn har haft lejlighed til at udtage kontrolprøver til analyse af jorden. Ligeledes er der følgende krav til indretning af plads ved Cordozavej / Tåstrupvej: Alle regn- og spildevandsledninger etableres over jord, og skal sikres mod frost og påkørsel i nødvendigt omfang Vandforsyning etableres over jord og skal sikres mod frost og påkørsel i nødvendigt omfang. Anstillingsplads skal etableres med adgangsveje, der muliggør adgang med almindelig motorkøretøj. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer, der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning mm., forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus. Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves i henhold til de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Det påhviler entreprenøren at overholde nævnte bestemmelser samt Arbejdsmiljøloven i øvrigt vedrørende anstillingspladser og arbejdsområdernes indretning og drift. Entreprenøren sørger for alle myndighedstilladelser og byggetilladelser i forbindelse med

62 61 af 352 SAB Arbejdsplads etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende. Værksteds- og tankningsaktiviteter på entreprenørens materiel skal samlet i ét område inden for hver af arbejdspladserne. Der må som udgangspunkt ikke udføres værkstedsog tankningsaktiviteter på materiel uden for arbejdspladser. Entreprenøren skal udarbejde en indretningsplan for anstillingspladsen. Indretningsplanen skal indeholde: Placering og indretning af: o olietanke o tankningsområde o område for værkstedsaktiviteter på materiel o vaskeplads for materiel o oplagsområde for farligt affald o oplagsområde for råvarer der potentielt kan medføre forurening af jord, grundvand og recipienter. Plan for afledning af spildevand. Der gøres opmærksom på, at der er højdeforskelle på nogle af anstillingspladserne ved broerne. Entreprenøren må påregne planering samt andre tiltag forud for opstilling af skure, containere mm. Entreprenøren må endvidere påregne, at der skal etableres ramper og lignede af hensyn til adgangen til og fra anstillingspladserne og arbejdsområderne. Entreprenøren skal sikre sig, at alt materiel og alle materialer ikke kan løsrive sig i blæsevejr. Materialer og materiel skal generelt tilføres eller fjernes i takt med arbejdets udførelse således, at unødig oplagring undgås. Spild og affald skal løbende fjernes. 3.3 Adgangsveje Som adgangsveje kan benyttes: Veje, der er etableret med bunden belægning over en strækning på mindst 30 m fra en kommunevejs kørebanekant eller som angivet på tegning for nødpladser Adgangsveje til arbejdsområde/anstillingsplads fra anden vej end motorvej inkl. ramper dimensioneres af entreprenøren. Fra motorvej/rampe er belægningen angivet i SAB- Stabilt grus og SAB Varmblandet asfalt. Adgangsveje til bassiner

63 SAB Arbejdsplads af 352 Adgang til bassin 5.1 skal ske ad eksisterende grussti fra øst. Adgangsveje til broer og bygværker Generelt skal adgang til broer og bygværker ske fra offentlig vej eller motorvej. Bro 46.10: Adgang fra Mosede Landevej, der lukkes i dele af anlægsperioden. Bro 59.10: Mulighed for adgang til nordøstlige arbejdsareal ad arbejdspladsvej fra Cementvej via matr. 4d. Entreprenørens adgang til broarbejdsplads lige nord for Tåstrupvej, vest for motorvejen, skal ske bagom Titan/Volvos garage- og driftsbygninger på matr. nr. 4d. Når broarbejdsarealet skal bruges, skal adgangsvejen bag om bygningen på matr.nr. 4d anvendes. Når arbejdsarealet til MV-udbygningen skal bruges, skal adgangsvejen på matr.nr. 4al anvendes. Bro og bro S-BRO-03: Adgang til nordvestlige arbejdsareal via Solrød Byvej eller eksisterende Havbogårdsvej. Adgang til øvrige arealer via Solrød Byvej. Den vestlige del af nord- og sydvestlige arbejdsarealer anvendes i forbindelse med etableringen af ny banebro. Adgang til østlig arbejdsareal skal ske via motorvej Adgang med mindre køretøjer (under 3500 kg) via eksisterende stier må kun ske, såfremt entreprenøren har en forudgående aftale med vejmyndigheden Der skal etableres gangbroer/trappetårne til arbejdsområder i midterrabat, da det ikke er tilladt at krydse motorvejen. Der skal etableres tydelig skiltning af hver enkelt arbejdsplads. Af hensyn til en effektiv vareleverance og kørselsanvisning til redningskøretøjer, skal der med tilsynet aftales en entydig nummerering/betegnelse af arbejdspladserne, og der skal udarbejdes en præcis kørselsanvisning for hver enkelt arbejdsplads. Disse kørselsanvisninger skal foruden til leverandører udleveres til beredskabet. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. Generelt gælder: Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer nærmere end 3,0 m fra kørebanekant efter nærmere aftale med vejmyndigheden Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet fra motorvejen skal ske under anvendelse af gult blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsvejene til opretholdelse af dens/deres farbarhed påhviler entreprenøren. 3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning vederlagsfrit udbedre forvoldte skader.

64 SAB Arbejdsplads af 352 Når entreprenøren forlader områderne, skal han dokumentere, at der ikke efterlades jordforurening på arealer, hvor der har været udført potentielt forurenende aktiviteter. Dokumentationen skal udføres ved akkrediterede analyser af jordprøver udtaget pr. 100 m 2. Jordprøver udtages af topjorden efter fjernelse af udlagte lag af stabilt grus. Såfremt der påvises jordforurening, skal denne bortgraves og bortskaffes til godkendt jordmodtager. Efter endt bortgravning skal der udtages nye jordprøver til dokumentation af, at alt forurenet jord er fjernet. Dokumentationen skal samles i en rapport, der beskriver det udførte arbejde og resultaterne af de udførte laboratorieanalyser. Rapporten fremsendes til bygherre. Udgifter til bortgravning af eventuel påvist forurening, der er forårsaget af entreprenøren, og dokumentation af at denne forurening er fjernet, afholdes af entreprenøren og er bygherren uvedkommende. 4. Færdselsregulerende foranstaltninger I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber: Trafikområde: Område under vejmyndighedens ansvar, hvor trafikken færdes og færdselsloven gælder. Bevægeligt vejarbejde: Kontinuerligt kørende arbejdssted og arbejdssted af kortere varighed (maksimalt 1 arbejdsdag på samme sted for samme delaktivitet). Ubeskyttet arbejde: Arbejde hvor vejarbejderen i forhold til vejtrafikken er ubeskyttet indenfor arbejdsstedet. Maskinelt arbejde og arbejde bag beskyttelsesmodul betragtes ikke som ubeskyttet arbejde. Vejarbejderen bærer personlige værnemidler som f.eks. sikkerhedsvest. Maskinelt arbejde: Arbejde hvor arbejderen er chauffør eller passager i en maskine eller et køretøj. Beskyttelsesmodul: Er en tung genstand, maskine eller køretøj eller anden særlig sikkerhedsforanstaltning, som vejarbejderen er i læ af for trafikken, og som anvendes til beskyttelse af vejarbejderen i mod påkørsel af vejtrafikken. Trafikomlægning: Ved trafikomlægning skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor. Trafikledelse: Styring af trafik ved brug af ITS. 4.1 Alment Bestemmelserne i Instruks for råden over vejareal, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Arbejdet omfatter levering, opstilling, flytning, kontrol, drift, vedligehold og fjernelse af afspærringer og afmærkning.

65 64 af 352 SAB Arbejdsplads Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Vejregler for afmærkning af vejarbejder mm. i gældende udgave. Vejdirektoratet gør opmærksom på, at Hoffmannsklodser på statsveje ikke længere må anvendes i forbindelse med afmærkning af vejarbejder på motor- og motortrafikveje. For så vidt angår 2-sporede hovedlandeveje, må de kun anvendes i byområder, hvor den permanente hastighed er 50 km/h eller derunder. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en sådan måde, at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed Vejdirektoratet eller kommunen der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. På motorvejens trafikområder er den maksimale tilladte hastighed i udførelsesperioden reduceret til 80 km/t, når der ikke er reduktion i antal kørespor. Ved sammenfletning af kørespor reduceres hastigheden til 50 km/t. Ved overledning af trafikken fra en kørebane til den modsatte reduceres hastigheden til 50 km/t. Ud for udkørsler fra arbejdsområder i m.v.s. er hastigheden reduceret til 50 km/t. 4.2 Grænse mod arbejdsområder På motorveje med nødspor kan der for vejarbejder etableres et arbejdsområde med en længde på maksimalt 500 m i nødsporet. Mellem to arbejdsområder med lånt nødspor skal der være en strækning på mindst 100 m udlagt til nødplads. For at færdiggøre alle arbejder i et delområde med en længde over 500 m inden den fastlagte tidsfrist, er det derfor nødvendigt at flytte nødpladsen inden for delområdet. Nødpladsen flyttes til ny lokalitet, der forberedes hertil, ved at arbejder på ny lokalitet for nødplads er udført frem til og med udlægning af fremtidigt asfaltbærelag. Arbejderne på arealerne ved nødpladsens tidligere placering kan efter flytning af nødplads opstartes og færdiggøres sideløbende med de øvrige arbejder inden for delområdet. I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i ydersider, er trafikområdet vejsidens 2 (3) reducerede kørespor med kantbaner/rabatter alt med en bredde af det frie rum på min. ca. 7,5 m (10 m) samt eventuelle nødpladser på strækningen. I periode med arbejdsområde for Jord-, vej- og afvandingsarbejder langs højre side af spor med tung trafik er strækninger uden nødplads maksimalt 500 m. I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i midterrabatten, består trafikområdet i hver vejside generelt af: Indre kantbane mod arbejdsareal 3 reducerede spor Nødspor. Køresporsgrænser markeres med kantlinjer, der ved arbejdsområder og på enkelte andre strækninger suppleres med kantafmærkning (N42), markeringskegler (N44), energiabsorberende afspærring eller trafikværn. Ved slidlagsarbejder i side mod nødspor, hvor

66 65 af 352 SAB Arbejdsplads trafik placeres i reducerede spor mod midterrabatten på færdig slidlag, kan afstribning undlades helt eller delvis og erstattes af kantafmærkning. Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske konstruktionsarbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken. Trafikværn Der kan kun anvendes trafikværn, som er optaget på Vejdirektoratets liste over godkendte trafikværn til vejarbejder. Monteringsvejledning udstedt af fabrikanten af trafikværnet skal forefindes på arbejdspladsen. Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om hvilke arbejder, der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg: Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde. Trafikværn med styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse, ASI = B eller C, arbejdsbredde W2 ( 0,80 m) må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde, som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet, og som ikke kan udføres maskinelt. Hvor der inden for vejtrafikkens sikkerhedszone jf. vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med jernbanearealer, underførte færdselsarealer eller opholdsarealer for vejens naboer, anvendes trafikværn styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse ASI = A, W 1,3 m, højde H 0,8 m. Trafikværn opsættes for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere. Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor arbejdsområdet, f.eks. spuns ved ramning, kommer ud i trafikområdet, skal anvendes trafikværn styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse ASI = A, H 1,00 m. Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m. Trafikværn opsat alene med det formål at forhindre adgang for vejtrafikken eller markere grænsen til arbejdsområdet skal være trafikværn, styrkeklasse T1, sikkerhedsklasse ASI = A. Trafikværn benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde skal være T3, sikkerhedsklasse ASI = A. 4.3 Kortvarige lån af trafikområder Entreprenøren kan udenfor spærretiden få tilladelse fra vejmyndigheden via tilsynet til sporspærringer eller andet lån af et trafikområde på motorvejen inkl. ramper.

67 66 af 352 SAB Arbejdsplads På hverdage mellem myldretiden kan undtagelsesvist tillades kortvarige sporspærringer på motorvejen for aflæsning af materiel og materialer. Varigheden heraf er: Aflæsning, der påkræver afspærring af motorvejens tunge spor, udføres iht. DRI- 350 af en samlet varighed på max. 2 timer inkl. etablering og fjernelse af afspærringsmateriel. Aflæsning, der påkræver afspærring af motorvejens hurtige spor, udføres iht. DRI-353 af en samlet varighed på max. ½ time inkl. etablering og fjernelse af afspærringsmateriel eller iht. DRI-303 af en samlet varighed på max. 1 time. Det tillades dog ikke, at der samme dag i entreprisen udføres flere på hinanden følgende spærringer i samme retning. Meget kortvarige lukninger (op til 15 min.) af motorvejens ene vejside i en trafiksvag periode om aftenen/natten med politiets bistand kan i særlige situationer påregnes tilladt. Ethvert kortvarigt lån skal i forvejen specifikt godkendes af både vejmyndigheden og politiet. Alle kortvarige godkendte indgreb skal den pågældende dag indmeldes til T.I.C., når de påbegyndes, og når de afsluttes. Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af trafikforanstaltninger på motorvejen planlægges og udføres i henhold til retningslinjer angivet i Instruks for Råden over vejareal. Vejdirektoratet og "Afmærkning af vejarbejder på statsveje. Tegningsbilag motorveje. 4.4 Adgangsåbninger På motorvejen skal adgangsåbninger til arbejdsområder langs kørebanens højre side placeres primært ved nødpladser eller ved enden af en afspærring af et arbejdsområde. I de øvrige faser på motorvejen etableres adgangsåbninger til arbejdsområder på tilsvarende måde, dog er de etablerede åbninger i afspærringen i disse faser ikke en del af trafikområdet. Alene ved til- og frakørsel mellem motorvej og arbejdsområde anvendes gult blinkende lys, der er tydeligt synlig fra alle retninger. 4.5 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger Alment Entreprenøren skal påregne arbejdet udført i henhold til nedennævnte beskrivelse af anlægslogistikken, medmindre andet aftales med bygherren. Beskrivelsen af hvilke aktiviteter, der bør udføres i de enkelte arbejdsområder, er ikke fuldstændig, ligesom der kan være arbejder, der kan udføres uden rådighedstilladelse eller på et senere tidspunkt i et mindre arbejdsområde etableret ved hjælp af DRI-151. Anlægslogistik Entreprisens arbejder skal udføres dels i arbejdsområder, der vil medføre restriktioner for

68 SAB Arbejdsplads af 352 trafikken på enten statslig eller kommunal trafikområde, og derfor fordrer rådighedstilladelse herfor, dels i arbejdsområder, der kan etableres uden restriktioner for trafikken. Udbudstidsplanen viser hvilke arbejdsområder, der er forudsat etableret med indhentet rådighedstilladelse fra bygherren for udførelse af entreprisens bro- og vejarbejder. Udbudstidsplanen for LØSNING 1 MED 2-ÅRIG TIDSPLAN viser den forudsatte rækkefølge af arbejdsområder og den bruttoperiode, der i forslaget er til rådighed til de samlede nødvendige arbejder inden for det enkelte arbejdsområde, jf. det udbudte projekts bestemmelser, mængder og konstruktioner. Der er ikke gjort tilsvarende overvejelser vedrørende trafikafviklingsfaserne og de arbejder, der udføres indenfor faserne, gældende for løsning 2 med en 3-årig tidsplan, idet det vil være op til entreprenøren at fastsætte, hvorledes den ekstra tid bedst udnyttes LØSNING 2 MED 3- ÅRIG TIDSPLAN. Længden af perioden til arbejder i de enkelte arbejdsområder er ikke et udtryk for arbejdets omfang, men alene en angivelse af den periode inden for hvilken arbejderne i arbejdsområdet bør være udført, for at den udbudte løsning, herunder trafikafviklingsplaner, kan følges. Arbejder for motorvejsudvidelsen skal udføres i arbejdsområder, der strækningsvis udføres, jf. model for symmetrisk udvidelse (se principtegning i tegningsbilag). På delstrækninger er der undtagelser for trafikkens placeringer ift. det på principsnit angivet, især hvor trafikken placeres for hensyntagen til broarbejder Udførelsen af broarbejder skal koordineres med arbejder for vejudvidelsen og i en rækkefølge, så at bestemmelser, jf. SAB Styring og samarbejde, pkt. 3.1, overholdes. For forudsat rækkefølge af broarbejder for den enkelte bro henvises til tegning over broens faseplaner. Forudsat rækkefølge af arbejder for motorvejsudvidelsen er angivet ved snit på principtegning. Opmærksomheden henledes på forudsat færdig yderrabat, inkl. eventuelle autoværn og støjskærm inden klar for omlægning af trafik for etablering af næste arbejdsområde. På delstrækninger kan støjskærmselementer over skørt etableres efterfølgende ved brug af DRI 151 eller i en eventuel senere arbejdsperiode for delområdet. Som variant til det skitserede stade for omlægning af trafik kan delarbejder i rabatarealer udskydes mod opsætning af trafikværn T3 langs yderkant af nødspor. De heraf følgende supplerende arbejder som nævnte trafikværn - er biydelser til de af entreprenøren udskudte arbejder. Interimsbelægninger for trafik udføres, hvor trafik skal forlægges til områder udenfor eksisterende kørespor (inderkant kantstribe) enten i side mod yderrabat eller i midterrabat for især arbejdsområder for broarbejder eller for udførelse af overledning af trafik henover midterrabatten.

69 SAB Arbejdsplads af Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejsarealer og andre vejarealer. Levering og opsætning af midlertidige info-tavler langs motorvejen. Opsætning af KM-skilte i motorvejens midterrabat. Interimsbelægninger for trafikken bl.a. i siderabatter og som interimsramper. Foranstaltninger på vejarealer på grund af højdebegrænsninger ved broarbejder og varslingsanlæg for såvel trafikken som arbejdere. Betontrafikværn T3 ved/på bro 44, bro 46.00/46.10, bro 104, bro 48, bro 49, bro 51 og bro 52. For bro opstilles der nord for broen højdevarsling. Betontrafikværn T3 ved/på bro 55.00/55.10, bro 59.00/59.10, bro 60, bro 62.00/62.10, bro 65 og bro 66. For bro opstilles højdevarsling samt påkørselsportal på sydvestlige rampe ved Karlstrup mose rasteanlæg samt ved nordøstlige rampe ved Cementvej. For bro 59.00/59.10 opstilles højdevarsling på Tåstrupvej. Der skal endvidere opsættes påkørselsportal til sikring af den tilbageværende brohalvdel af eksisterende bro. For bro opstilles højdevarsling samt påkørselsportal på sydvestlige rampe ved Cementvej. Elementer, der indgår i ovennævnte arbejder, er beskrevet i respektive afsnit. Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og T.I.C., forestås af Vejdirektoratet. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger Materialer Midlertidig kørebaneafmærkning På motorveje/-trafikveje inkl. ramper anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB for kørebaneafmærkning. På øvrige veje kan ved vejarbejde af kortere varighed (under 1 uge) anvendes gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB for kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Eksisterende kørebaneafmærkning, der kan være vildledende, fjernes ved vandfræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen.

70 69 af 352 SAB Arbejdsplads Kantlinjer udføres profilerede udenfor tættere bebygget område men aldrig på ramper Diverse vejskilte på en eller to standere og markeringskegler Der anvendes følgende tavler: Advarselstavler (A), vigepligtstavler (B), forbudstavler (C), påbudstavler (D) og oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jf. vejregler for afmærkning af vejarbejder og Vejdirektoratets regler af 3 maj 2011 om Anvendelse af anden kantafmærkningsplade. N44, markeringskegler Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44 O41-45 på 2 standere N 43 spidsmarkering Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler Energiabsorberende afspærring eller autoværnsbegyndelser Energiabsorberende afspærring anvendes som følger: Enkeltdæksæt foran autoværnsender jf. DRI-100 og manual for trafikafvikling Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som tværafspærring Som autoværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende autoværnsbegyndelser testet efter DS/EN eller tilsvarende standard Højdevarsling Der anvendes følgende materialer: Master med fotoceller/laser. Informations- og orienteringstavler. Gult blink type L8M. Sirene. 10 mm stålplader med påsat folie som O45. Materialer og udførelse skal opfylde specifikationer som anført i "Afmærkning af vejarbejder mm. Vejdirektoratet - Vejregelrådet". Master med fotoceller/laser Portaler/Galger leveres som anvist i "Afmærkning af vejarbejder mm. Tegninger. Vejdirektoratet - Vejregelrådet, tegning 8-4" og forsynes med fotoceller/laser eller tilsvarende detektor, der sikrer en rækkevidde på op til 30 m. Det lodrette mål "max 4,60 m" på tegning 8-4 skal dog ændres til "5,0 m". Master placeret indenfor sikkerhedszonen skal beskyttes med trafikværn, sikkerhedsklasse T3 ASI=A. Der placeres 2 sæt detektorer. Et sæt der udløser en sirene på stilladset, når køretøjet

71 SAB Arbejdsplads af 352 overskrider den "fri højde" minus 100 mm, og et sæt der udløser gult blink, når køretøjets højde overskrider "fri højde" minus 200 mm. Entreprenøren skal redegøre for, hvordan han i sit system sikrer at minimere fejlalarmer som følge af f.eks. fugle, blade, vindpåvirkning og vibrationer fra trafik/maskiner og andet, som ikke er høje køretøjer, bryder "strålen". Informations- og orienteringstavler Tavler med sort tekst/symboler på gul retroreflekterende type 4 baggrund på to standere. Gult blink Gult blink (Klasse L8M) opsat på tavler. Sirene Sirenen anbringes på stilladset og skal afgive en lydstyrke på 101 db målt 3 m fra lydkilden udformet som parabolisk skjold. Lyden reduceres med maks. 60% mod siderne og bagud. Sirene skal manuelt kobles ud af systemet i de perioder, hvor der ikke arbejdes på stilladset. Stålplader Stålplader ophænges som anvist i "Afmærkning af vejarbejder mm. Tegninger. Vejdirektoratet - Vejregelrådet, tegning 8-4" ved brug af portal. Korrekt højdevarsling Korrekt og tilstrækkelig højdevarsling i forbindelse med broarbejder og lignende på motorveje i drift, jf. Notat om varsling af reduceret frihøjde i manual for trafikafviklingsplaner for motorvejsudvidelsesarbejder Mobile fundamenter Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn mv. skal være eftergivelige eller lavere end 0,10 m Påkørselsportal Påkørselsportaler skal af entreprenøren dimensioneres iht. DS/EN :2007. Undersiden af portalens overligger skal på motorvejsramper være placeret med en frihøjde på 4,9 meter over kørebanerne. På Tåstrupvej skal underside være placeret med en frihøjde på 4,0 meter over kørebanerne. Portalerne og deres fundamenter, som er placeret indenfor sikkerhedszonen, skal beskyttes med trafikværn, sikkerhedsklasse T3 ASI=A.

72 SAB Arbejdsplads af Udførelse Generelt Senest 3 uger før en trafikomlægning påbegyndes, skal entreprenøren udarbejde og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til tilsynet. Trafikomlægningen må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser til rådighed over vejareal er godkendt af myndighederne, jf. SAB Styring og samarbejde, afsnit 8.2. Sammen med den overordnede plan udarbejder og fremsender entreprenøren en drejebog, som i detaljer angiver, hvad der skal laves, hvem der er på stedet og hvem, der kan kontaktes, hvis noget uforudset skulle indtræffe. Ved start af en omlægning indmeldes dette til T.I.C. Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes tilsynets accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til T.I.C. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes tilsynet straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. Ved alle trafikomlægninger på motorveje inklusiv ramper fjernes ved vandfræsning alle kørebaneafmærkninger, der ikke er i rigtig placering for forestående placering af kørespor. Eksisterende kørebaneafmærkning, der ikke er på belægning, der fjernes ved fasens belægningsarbejder, anbefales fjernet forud for opstart af trafikomlægningen. Det samme anbefales for nye striber for næste trafikfase i et arbejdsområde Trafikværn Trafikværn opsættes efter afsætningsdata angivet ved stationeringer på afmærkningsplaner for trafikafvikling og tværprofil for den aktuelle fase. Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn, skal disse overgangstykker anvendes. Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i monteringsvejledningen. Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske udbøjning minus bredden af trafikværnet Højdevarsling Tavleafmærkningen skal udføres som anført i afsnit i vejregler for midlertidig vejafmærkning.

73 72 af 352 SAB Arbejdsplads Laserudstyret skal varsle overskridelse af frihøjde, dels ved kraftigt gult blink mod trafikant, dels ved akustisk alarm til mandskab på stillads. Det gule blink skal monteres i god afstand (min. svarende til standselængden) før bygværket. Varslingen af trafikanter de steder, hvor der er opstillet stillads, opsættes i følgende rækkefølge: Master med monterede fotoceller/laser placeret i en afstand på minimum 200 m fra brostedet. På portalen skal være monteret 2 sæt fotoceller, der registrerer køretøjets højde svarende til henholdsvis "fri højde" minus 100 mm og "fri højde minus 200 mm, inkl. orienteringstavle. Portal med løsthængende 10 mm stålplader malet som O45 "Spærrebom" ophængt i stålwire i en højde målt under nederste kant af stålplade svarende til "fri højde" minus 100 mm, inkl. informationstavle med oplysning om reduceret frihøjde påsat 2 stk. gult blink (Klasse L8M). 4.7 Krav til kontrol og rapportering af afmærkning Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungerer fejlfrit. Det påhviler entreprenøren straks at reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning. Konstaterede fejl og mangler skal udbedres omgående. I den forbindelse bemærkes, at entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdselsuheld opstået som følge af mangelfuld afmærkning, som entreprenøren kan gøres ansvarlig for. Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 3 gange dagligt på hverdage og 2 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelt opståede fejl. På hverdage udføres 1. kontrol mellem kl. 05:00 og 6:30, 2. kontrol mellem kl. 11:00 og 13:00 og 3. kontrol mellem kl. 19:00 og 21:00. På søn- og helligdage skal der være mindst 6 timer mellem de to kontroller og begge udføres mellem kl. 7:00 og 18:00. Højdevarslingssystemet kontrolleres hver dag inden igangsætning af arbejder på stilladset. Ved tilkald fra tilsynet eller T.I.C. vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid i døgnets 24 timer på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken Logbog Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer:

74 73 af 352 SAB Arbejdsplads Vedr. daglig gennemgang: Hvem har forestået eftersynet og hvornår? Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser? Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater). Hvad er rettet og hvornår. Er der foretaget andre forandringer (fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)? Hvert tilsyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder. Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal: Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført. Hvem har udført ændring, hvorfor. Hvornår er indmeldinger herom givet til T.I.C og af hvem. Entreprenøren skal i hele perioden anvise minimum 2 kontaktpersoner, der kan kontaktes og tilkaldes hele døgnet. 5. Ledninger Af de i SB ad 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol, vandsynsprotokol mv.) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. I ledningsprotokollen er hver ledning, der er beliggende indenfor arbejdsområdet, beskrevet med type, placering, omlægning eller ej, og hvorledes ledningen skal behandles: omlægges til et nyt tracé, frigraves, trækkes til side og efterfølgende lægges tilbage ledninger, der ikke berøres af nærværende entrepriser, skal beskyttes i henhold til ledningsejerens anvisninger. Ledningsarbejdet udføres af ledningsejeren. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af VD, herunder afvandingsledninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for motorvejens belysning, ikke nødvendigvis er angivet på ledningsprotokollens plantegninger, og er ikke nærmere omtalt i protokollen, idet omlægning eller sløjfning af disse anlæg er indeholdt i nærværende entreprise. Det understreges, at de på ledningsprotokollens plantegninger viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler. Ledningsejerne skal påvise deres ledninger og kabler, før entreprenøren begynder at arbejde i det pågældende område. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives besked til ledningsejerne såvel som til tilsynet. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, orienteres ledningsejerne og tilsynet. Der henvises til ledningsprotokol for en beskrivelse af de eksisterende ledninger indenfor

75 SAB Arbejdsplads af 352 arbejdsområdet, som bygherren har kendskab til. Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må først ske efter, at der er truffet aftale med tilsynet om forholdsregler til beskyttelse af disse ledninger. Såfremt der sker skade på ledninger, hvis tilstedeværelse ikke på forhånd er oplyst, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer. 5.1 Verifikation af eksisterende ledninger 5.2 Sikring 5.3 Døde ledninger Når ledningsejerens påvisning har fundet sted, blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet, og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes. Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes tilsynet samt ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes og tilsynets anvisninger. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes tilsynet. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z). Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast. Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode forelægges ledningsejer samt tilsynet og accepteres af disse, inden arbejdet påbegyndes. Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale med tilsynet og ledningsejeren. Døde ledninger opgraves, frasorteres den opgravede jord og bortskaffes i det omfang, de er til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB Jordarbejder. Det bemærkes, at der i ledningsprotokollen kan være angivet enkelte døde kabler/ledninger, som kan fjernes. Inden opgravning skabes vished om, at ledningen/kablet virkelig er død/dødt. 6. Laboratoriefaciliteter Ikke foreskrevne (men af tilsynet forlangte) prøver betales af bygherren, dersom prøveresultaterne falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af entreprenøren. Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen:

76 75 af 352 SAB Arbejdsplads Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål og luftindhold (Press-ur-meter) Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostatstyret vandbad udføres på produktionsstedet) Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton Vedhæftning og sammenhængsstyrke mellem reparationsbeton eller -mørtel og underlag bestemt ved aftræksforsøg Prøvebelastning af iborede ankre og armeringsjern Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøveanstalter som angivet i SAB samt AAB. De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede forsøg kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøveforskrifter, jf. det i SB ad 2 stk. 2 angivne materiale. Umiddelbart efter prøvernes udførelse skal forsøgsresultaterne afleveres. Alle prøver vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, udføres af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser. 7. Miljøforhold 7.2 Støjgener Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne. Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før, de støjende aktiviteter igangsættes. Bygherren får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passende tid, før de støjende aktiviteter igangsættes. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener således, at de nedenfor stillede krav opfyldes. Støjgrænserne for bygge- og anlægsarbejderne er ved omliggende boliger og anden støjfølsom arealanvendelse følgende: Mandag-fredag Lørdag Mandag-fredag Lørdag Søndag kl kl kl kl kl db(a) 45 db(a) Alle dage kl db(a)

77 SAB Arbejdsplads af 352 Fravigelse af de af kommunerne fastsatte støjgrænser kræver dispensation eller accept fra den pågældende kommune. Med hensyn til midlingstider mv. for bestemmelse af støjbelastninger kan der henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Ekstern støj fra virksomheder. Jf. Miljøstyrelsens Vejledning skal støjen midles over nogle såkaldte referencetidsrum, som er forskellige for de forskellige perioder. Referencetidsrummene er følgende: Tidsrum Mandag-fredag kl Midlingstid 8 timer Lørdag kl timer Lørdag kl timer Søndag kl timer Alle dage kl timer Alle dage kl ½ timer De fastsatte støjgrænser indebærer, at særligt støjende aktiviteter som udgangspunkt skal udføres indenfor almindelig arbejdstid dvs. mandag-fredag kl samt lørdag kl Bygherren har udarbejdet rapporten Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd. Støj og vibrationer i anlægsfasen dateret oktober Rapporten indeholder en vurdering af støjbelastninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet samt en såkaldt støjhåndteringsplan, som fastlægger procedurer med henblik på at imødegå og håndtere støjproblemer. Særligt støjende aktiviteter er aktiviteter, som eventuelt kan forårsage overskridelse af støjgrænserne. Som eksempel på særligt støjende aktiviteter kan nævnes nedbringning af spuns og pæle, nedbrydning af broer og tilsvarende meget støjende aktiviteter, når disse udføres i de støjfølsomme perioder (udenfor almindelig arbejdstid). I tilfælde, hvor disse aktiviteter udføres indenfor almindelig arbejdstid, er aktiviteterne som hovedregel ikke defineret som særligt støjende, idet aktiviteterne sandsynligvis ikke vil medføre overskridelse af støjgrænserne. Denne betragtning er dog generaliseret, idet bl.a. afstandsforhold og afskærmningsforhold i praksis har betydning for støjbelastningen af naboerne. Det er i alle tilfælde entreprenørens ansvar at definere særligt støjende aktiviteter på grundlag af den anførte definition (aktiviteter, som eventuelt kan forårsage overskridelse af støjgrænserne).

78 77 af 352 SAB Arbejdsplads For særligt støjende aktiviteter leverer entreprenøren senest 3 uger før de støjende aktiviteter igangsættes følgende oplysninger til bygherren: Beskrivelse af aktiviteten Tidsrum for gennemførelse Beregnet forventet støjniveau ved nærmeste støjfølsomme bebyggelse / areal Beskrivelse af afværgeforanstaltninger Kontrolforanstaltninger Vejdirektoratets kontaktperson for naboforhold informerer de berørte naboer 1 uge før, de særligt støjende aktiviteter igangsættes. Såfremt de af entreprenøren udførte støjberegninger viser overskridelser af støjgrænserne, skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf. Entreprenøren skal efter anvisning fra bygherren og kommunens kontaktperson lade udføre støjmålinger i udvalgte lokaliteter med henblik på at eftervise, at krav til støjbelastning er overholdt. For støjkritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren udføre støjberegninger til dokumentation af, at kravene er opfyldt. Støjberegninger skal udføres i det mest støjbelastede punkt i nærmeste støjfølsomme område uden for arbejdsområdet, hvilket almindeligvis er i skel til boligbebyggelse. Ved boliger uden udendørs opholdsarealer dog ved nærmeste husfacade. Støjberegninger skal udføres ved brug af beregningsmodel efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se Beregningerne skal foretages af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over laboratorier, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. Entreprenørens støjberegninger sendes til tilsynet senest 10 arbejdsdage før arbejdets udførelse. Støjberegningerne skal som minimum omfatte følgende punkter: Støjberegningspunkt Arbejdsprocesser, der ligger til grund for støjberegningen Procedure for støjberegningen Resultat af støjberegningen Støjdæmpende foranstaltninger Såfremt støjberegninger eller støjmålinger viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf. Målinger skal gennemføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se

79 78 af 352 SAB Arbejdsplads Vibrationsskader og vibrationsgener Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og vibrationsgener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt metoder og udstyr for måling af vibrationer. Entreprenøren skal sørge for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt afhjælpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes vibrationsgener ved anlægsaktiviteterne. Med hensyn til vibrationer skal der skelnes mellem risiko for beskadigelse af bygninger og komfortforhold for mennesker. For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende bygninger/bygværker skal følgende grænseværdier overholdes. Grænseværdierne stammer fra DIN 4150 Teil Entschütterungen im Bauwesen. Bygning/anvendelse Kortvarige vibrationer på bygningsfundament: 1-10 Hz Vibrationsgrænse Hz Hz 4: Eksisterende/nye broer 3: Særligt følsomme bygninger 2: Alm. boligbyggeri 1: Industribyggeri V peak 8 mm/s 3 mm/s 5 mm/s 20 mm/s V peak 8-18 mm/s 3-8 mm/s 5-15 mm/s mm/s V peak mm/s 8-10 mm/s mm/s mm/s Kortvarige vibrationer horisontalt på øverste etage af bygninger / på overbygning af broer: 4: Eksisterende/nye broer 3: Særligt følsomme bygninger 2: Alm. boligbyggeri 1: Industribyggeri V peak 18 mm/s 8 mm/s 15 mm/s 40 mm/s Kortvarige vibrationer på jordlagte rørledninger. Rør af: 3: Murværk, kunststof 2: Stentøj, beton, jernbeton, spændbeton, metal med ler uden flanger 1: Stål, svejste Bygningsvibrationer på øverste etage af bygninger / på overbygning af broer: 4: Eksisterende/nye broer 3: Særligt følsomme bygninger 2: Alm. boligbyggeri 1: Industribyggeri V peak 50 mm/s 80 mm/s 100 mm/s Stationære vibrationer V peak 8 mm/s 2,5 mm/s 5,0 mm/s 10,0 mm/s Vibrationsgener for mennesker vurderes som udgangspunkt efter anvisningerne i Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt

80 79 af 352 SAB Arbejdsplads miljø. Anvisningens grænseværdier er angivet i skemaet herunder. Bygning/anvendelse Vibrationer i bygninger: Boliger Kontorer o.l. Erhvervsbebyggelse Vibrationsgrænse Vibrationskomfort L aw 75 db(kb vægtet) 80 db(kb vægtet) 85 db(kb vægtet) Entreprenøren har ansvaret for at kortlægge og identificere særligt vibrationskritiske arbejder. Vibrationskritiske arbejder er defineret som arbejder med risiko for overskridelse af grænseværdier, herunder specielt grænseværdier til imødegåelse af bygningsskader. Entreprenøren skal indmelde vibrationskritiske aktiviteter til tilsynet senest 3 uger, før de vibrationskritiske aktiviteter igangsættes. Entreprenøren skal i denne forbindelse beskrive forebyggelse af vibrationsskader og gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt udarbejde måleprogram indeholdende lokaliteter, målefrekvens, metoder og udstyr for måling af vibrationer. Bygherren informerer kommunens kontaktperson om entreprenørens indmeldinger senest 2 uger, før aktiviteterne igangsættes. Vejdirektoratets kontaktperson for naboforhold informerer de berørte naboer senest 1 uge, før aktiviteterne igangsættes. Måling af vibrationer i relation til bygnings/bygværker -beskadigelse skal ske i henhold til DIN 4150 Entschütterungen im Bauwesen. Måling af vibrationer i relation til vibrationsgener for mennesker skal ske i henhold til Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Tilsynet skal have mulighed for at følge vibrationsmålingerne. Såfremt vibrationsmålinger på bygninger viser overskridelser af grænserne for bygningsbeskadigelse, skal arbejdet straks bringes til ophør, hvorefter det aftales med tilsynet, under hvilke betingelser arbejdet kan genoptages. For vibrationskritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren udføre vibrationsmålinger på fundamenter, brodæk og på omkringliggende bygninger. Vibrationsmålinger, der anvendes som dokumentation for opfyldelse af kravene, skal udføres af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen skal ske inden for et halvt år, før målingernes udførelse. Måling af vibrationer på bygninger skal ske i henhold til DIN 4150.

81 SAB Arbejdsplads af 352 Entreprenøren skal rapportere vibrationsmålinger til tilsynet senest 3 arbejdsdage efter udførelsen. Ved overskridelse af vibrationsgrænse skal arbejdet standes og tilsynet adviseres. 7.4 Støvgener Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse. Ved kalkstabilisering skal der foretages effektiv støvbekæmpelse i forbindelse med arbejdet. Der skal herunder tages særlige hensyn til beboere i naboejendomme, cyklister og andre trafikanter samt eksisterende søer og regnvandsbassiner. Entreprenøren skal beskrive støvende arbejdsprocesser og udstyr samt de arbejdsprocedurer og metoder, der planlægges anvendt til bekæmpelse af støvgener. Dette skal inkludere overvejelser omkring max. tilladelige vindhastigheder under visse arbejder. Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter. I forbindelse med håndtering af PCB skal entreprenøren følge anvisningerne i At-intern instruks nr. 19/ Lugtgener Entreprenøren kan forvente lugtgener ved arbejder i eller i nærheden af vandløb, mosehuller, bassiner etc. 7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger mv., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af tilsynet. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for hvilke metoder og udstyr, der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer og vejudstyr samt ved bekæmpelse af støvgener.

82 SAB Arbejdsplads af 352 Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt. Ved etablering af anstillingsplads på det forurenede fokusareal M ved Cordozavej / Tåstrupvej skal entreprenøren sikre, at jord fra hjul og undervogn fjernes, inden køretøjer forlader arealet. 7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortidsminer, 3 - områder, fredskov, vandløb, fredede områder og Natura2000) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for hvilke tiltag, der iværksættes til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Ved dispensation fra berørte myndigheder til kørsel på beskyttede områder (f.eks. vådområder, rodområder under bevaringsværdige træer eller lignende) træffes særlige foranstaltninger f.eks. udlægning af køreplader. Ved Rørmoseløbet skal der mellem arbejdsarealer og beskyttede naturområder etableres og vedligeholdes effektive midlertidige paddehegn. Midlertidige paddehegn skal være fungerende og tætte i perioden fra 1. marts til 31. oktober. De naturmæssige interesser på strækningen er særligt knyttet til arealer nord for Cementvej, areal mellem Solrød Byvej og Solrød Bæk, areal nord for Ankerhusstien samt til vandløbet Skæringsstreget mellem Åsvej og Cordozavej. På arbejdspladsområder og midlertidige arbejdsarealer indenfor beskyttede naturområder skal der udlægges køreplader. Ved længere tids anlægsaktivitet eller hvor jordbunden er blød, skal overjord afrømmes og opbevares for genudlægning. Der kan etableres midlertidig arbejdsområde og vej på de afrømmede arealer ved udlægning af grus eller lignende på fiberdug. De udlagte materialer skal fjernes i deres helhed ved arbejdernes afslutning, og overjord skal genudlægges. Træfældning og rydning af krat skal foregå i perioden september - oktober. Store træer ved Solrød Bæk er potentielle flagermustræer og må kun fældes i september - oktober måned. Midlertidige paddehegn skal være fungerende og tætte i perioden fra 1. marts til 31. oktober. Arealerne nord for Cementvej er på den vestlige side af motorvejen fredskov og på den østlige side øst for støjvolden fredet mose og eng på strækningen fra st ca Arealer øst for støjvold mellem Engstrupstien og Cementvej må ikke anvendes til arbejdskørsel eller lignende. På den østlige side af motorvejen skal der opsættes midlertidigt paddehegn ved Engstrupstien. Arealer på den vestlige side af motorvejen mellem Solrød Byvej og Solrød Bæk er beskyttet eng. Arealer på den østlige side af motorvejen mellem Solrød Byvej og Solrød

83 SAB Arbejdsplads af 352 Bæk og indtil ca. 40 m syd for bækken er beskyttet mose. På disse arealer er der en række særlige hensyn: Afværgeforanstaltninger for markfirben skal gennemføres inden maj Mellem arbejdsplads og engarealer skal opsættes midlertidigt paddehegn, der skal være effektivt i perioden fra april til oktober. Arealet på vestsiden af motorvejen fra Ankerhusstien og ca. 220 m mod nord er fredskov. Det skal sikres, at jordbund, terræn og bevoksning uden for arealer markeret som arbejdsarealer ikke påvirkes. Langs arbejdsplads ved Cordozavej løber vandløbet Skæringsstreget i det nordlige skel til arbejdspladsarealet. Arbejdsbæltet langs vandløbet skal friholdes for anlæg, der kan være til hinder for vedligeholdelse af vandløbet. 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Ved Rørmoseløbets nuværende forløb skal det sikres, at der ikke tilføres jord, sand eller andre materialer til vandløbet. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af en afskærmende lav jordvold eller ved udlægning af geotekstil på blottede jordoverflader. Ved Skæringsstreget skal det sikres, at vandløbet ikke tilledes vand fra arealer eller stof af enhver karakter. Det kan derfor være nødvendigt at etablere afskærende dæmning eller at sikre blotlagte overflader med fiberdug. Ved bro 64 og bro 65 skal det sikres, at der ikke sker nedfald i åen. Dette indebærer diverse foranstaltninger, såsom tæt form for brodæk, jf. SAB Stillads og form. Generelt: Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for hvilke tiltag, der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfældningsbassiner og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af vandløb eller lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam, oliespild, emulsion eller andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et omfang, som hindrer en synlig og målbar forurening. Retningsgivende skal bassinanlæggene udføres for en opholdstid på mere end 3 timer, og udløbene skal udføres dykkede. For områder, hvor overfladevandet indeholder opslemmet ler, skal udledningen reduceres til et minimum f.eks. ved udledning gennem et halmfilter eller ved udledning til nedsivning I forbindelse med udførelse af afvandingsarbejder og eventuelle grundvandssænkninger skal udledningen til recipienter tilrettelægges således, at lettere forurenet vand føres til separate bundfældningsbassiner og ledes gennem filtre inden udledning til recipient. Ved recipient forstås motorvejsafvanding eller nærliggende vandløb, hvortil der kan udle-

84 83 af 352 SAB Arbejdsplads des vand efter bundfældning. Ved midlertidige grundvandssænkninger eller tørholdelse af udgravninger i nærheden af arealer med konstateret mobil forurening (f.eks. oliekomponenter) skal kommunen kontaktes for afklaring af de nærmere vilkår i forbindelse med bortledning af vandet. Til sikring mod forurening ved lækager mv. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 m fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for hvilke tiltag, der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Entreprenøren skal sikre, at nedbrydningsaffald, blæsesand mv. opsamles, fjernes og bortskaffes/deponeres således, at der ikke er risiko for, at det blæser eller skylles ned i underført bæk, mose og/eller sø. Spulevand skal opsamles og filtreres igennem filterdug, inden det kan udledes til recipient som anført i nærværende afsnit. Det skal sikres, at overfladevand fra overside brodæk ikke forurenes af nedbrydningsrester, sand, asfalt mv. og derefter afvandes til underført bæk, mose og/eller sø. Entreprenøren skal opsamle og filtrere vandet som anført ovenfor. Eksisterende afløb indenfor arbejdsområdet dækkes med fiberdug i forbindelse med nedbrydning af brobelægning, affræsning af asfalt og beton, behugning mv. Dette for at sikre, at nedbrydningsaffald ikke ledes ud med overfladevandet via afvandingen. Det skal endvidere sikres, at forurenet overfladevand ikke kan løbe forbi afløb og forbi broender og i vejgrøfter. 7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategier eller affaldshåndteringsplaner ved en arbejdsprocedure, angive: hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Håndtering af affald herunder anmeldelse skal ske i overensstemmelse med de respektive kommuners affaldsregulativ. Aftale med kommunal myndighed for håndtering af PCB-affaldet skal fremsendes til byg-

85 SAB Arbejdsplads af 352 herren. Alle nedbrudte materialer skal bortskaffes til godkendte modtageanlæg. Med henblik på at minimere ressourceforbruget, minimering af spild og for at sikre størst mulig genanvendelse, etablerer entreprenøren et affaldssystem. For at begrænse affaldsproduktionen planlægges arbejdet, så mest muligt materiale genanvendes på stedet eller transporteres til genanvendelse. Entreprenøren er ansvarlig for, at håndtering og bortskaffelse af affald sker i henhold til fælles affaldshåndteringsplan: "M10 Køge Bugt Motorvejen, 1052 Greve S Solrød S, Affaldshåndteringsplan, Greve og Solrød Kommuner, marts 2012 ", som Vejdirektoratet har aftalt med kommunerne. Entreprenøren beskriver i sin miljøplan sit affaldssystem med henblik på at minimere ressourceforbruget samt de rutiner og det udstyr, der anvendes til affaldsbehandling. Entreprenøren angiver hvilke affaldstyper, der forventes under entreprisens udførelse. Materialer og produkter Entreprenøren skal så vidt muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer og Green Cities Liste over problematiske stoffer, hvis der findes egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt: anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold. undgå anvendelse af PVC rør vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler. anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse. vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad. ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder Ved gennembrud af de beskyttede sten- og jorddiger skal der tages størst muligt hensyn til kulturhistoriske og biologiske værdier. Anlægsarbejderne skal ske under hensyntagen til de tilbageværende diger, og det påvirkede areal skal minimeres mest muligt. Placeringen af de beskyttede diger fremgår af tegningsmaterialet. De beskyttede diger skal fotograferes, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Fotos skal forelægges bygherrens tilsyn for godkendelse. Digemateriale skal sorteres og placeres i et depot til senere retablering. Materialer til anlægsarbejdet og retablering må ikke placeres på eller direkte ved de tilba-

86 SAB Arbejdsplads af 352 geværende diger. Digerne skal retableres med en form og fremtræden som de tilbageværende diger, og digerne skal retableres med det samme antal meter, som nedlægges midlertidigt. Enderne af de tilbageblivende diger skal afsluttes med stabile flader og klappes til. Skulle det vise sig, at et eller flere af digerne er stendiger, skal disse retableres i arbejdsområdet. Der henvises til kap 1.5 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder. 8. Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser Filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske og miljøtekniske undersøgelser skal afproppes, inden de egentlige anlægsarbejder opstartes. Undtaget herfor er de boringer, entreprenøren efter aftale med bygherre bibeholder i udførelsesperioden for pejling af vandstand. Disse boringer afproppes, når behovet for pejling ophører. Afpropning foretages i henhold til Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (BEK nr. 1000) af 26/7/2007 med ændring (BEK nr. 336) af 25/03/2010. Vejledning vedrørende afpropning af filtersatte geotekniske boringer kan findes på under Aktuelle udbud. I forbindelse med arbejdets udførelse udfører entreprenøren for alle fundamentsudgravninger geoteknisk tilsyn i henhold til DS/EN , afsnit 4 og afsnit 7.9, samt i henhold til de specifikke SAB'er. Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som nævnt i SB 2 stk. 2 punkt Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren. 9. Vinterforanstaltninger 9.1 Alment Foranstaltninger, der udføres for at gennemføre arbejdet i vinterperioden 1. november- 31. marts, omfatter både vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger. Ved de årstidsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, som er nødvendige at iværksætte uafhængigt af det aktuelle vejrlig. Ved de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der iværksættes i vinterperioden, så det aktuelle vejrlig ikke volder skade på materialer og konstruktioner før, under og efter arbejdets udførelse. For betonarbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der ved betonstøbninger iværksættes hele året til hindring af skadelige temperaturforskelle, og dem, der iværksættes i

87 SAB Arbejdsplads af 352 vinterperioden grundet det aktuelle vejrlig. Ved andre arbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der udføres grundet aktuelle vejrlig i vinter- og sommerperioden. Tørring af vejbane for udførelse af kørebaneafmærkning under en igangværende trafikomlægning er i en sommerperiode et tillægsarbejde. Entreprenøren skal som biydelser til de i øvrige SAB er beskrevne arbejder i vinterperioden udføre nedenstående: Årstidsbestemte vinterforanstaltninger Opbrydning af frossen jord med en frostskorpe på mindre end 100 mm Simpel tørholdelse, jf. SAB Jordarbejder Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ved de arbejder, der er undtaget i bekendtgørelsen, men udføres, jf. entreprisens arbejdsplan, uden særlig aftale om dækning af omkostninger hertil. 9.2 Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Udarbejdelse af en plan for de vinterforanstaltninger inkl. vinterberedskab, der planlægges udført/iværksat for arbejder, jf. entreprisens arbejdsplan. Etablering af nødvendige vinterforanstaltninger på anstillingspladser såsom orienteringsbelysning, frostsikring af installationer, interimsveje, inddækning mv. af arbejdssteder og afvandingsforanstaltninger. Udførelse af årstidsbestemte vinterforanstaltninger for aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområderne Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger for de aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområderne 9.3 Grundlag 9.4 Materialer Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts VEJ nr af Vinterstøbning af beton. Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr Til glatførebekæmpelse anvendes grus eller tøsalt. Til opvarmning af konstruktioner eller i telte anvendes afhængig af varmebehov varmeblæser eller varmekanon. Varm beton skal bestå af beton blandet af forvarmede tilsætningsmaterialer ved blanding på værk. 9.5 Udførelse Generelle krav Inden den 1. oktober årligt - afleveres den i AAB Styring og samarbejde nævnte plan for vejrligsforanstaltninger.

88 SAB Arbejdsplads af 352 De i planen beskrevne vinterforanstaltninger udføres til sikring af, at: arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejde arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav arbejdet umiddelbart kan genoptages, såfremt ekstreme vejrforhold har medført standsning Betonarbejder Ved lufttemperaturer under -5 grader C, eller hvis støbeskellene, der skal støbes mod er under 0 grader C, må betonstøbning kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat. Således skal al sne og is være fjernet fra den konstruktionsdel, der skal støbes imod. Nødvendig isoleringsdækning og eventuel forvarmning skal udføres. Entreprenøren foretager i vinterperioden regelmæssige målinger af betontemperaturen i konstruktioner under afbinding og hærdning, indtil betonen er frostsikker og har opnået fornøden styrke. Ved lufttemperaturer ned til 5 grader C udføres afdækning af nyudstøbt beton med presenninger, vintermåtter eller skumplastmåtter. Særlige foranstaltninger (ved lufttemperaturer under 5 grader C) omfatter eksempelvis overdækning af arbejdssteder med telte. Brug af varm beton vil normalt være nødvendig. Asfaltarbejder Asfaltmaterialer, der anvendes i vinterperioden, skal holdes varme frem til udlægningsstedet ved brug af isolerede og overdækkede vognlad. Asfaltarbejder må kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat for det aktuelle vejrlig, herunder udførelsesprocedurer til sikring af, at udlægning af asfalt udføres med den nødvendige asfalttemperatur, indtil tromling og komprimering er afsluttet. Kontrol Generelt Der skal for hvert arbejdsområde udføres daglig logbog, af hvilken det som minimum fremgår: hvilke foranstaltninger er udført og for hvilke arbejder/aktivitet i hvilke mængder er foranstaltningerne udført vejrprognose for evt. forebyggende foranstaltninger. Kopi af denne logbog afleveres til tilsynet ved udgangen af hver uge og senest den efterfølgende tirsdag.

89 88 af 352 SAB Jordarbejder Jordarbejder Supplerende bestemmelser til AAB Jordarbejder 1. Alment Jordarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter afgravning og indbygning i alle veje, hanke, stier,, volde, rabatter, forlægning af åer, afværgeforanstaltninger osv. inden for entreprisen. Arbejdet omfatter i hovedtræk jordarbejder i forbindelse med: Udvidelse af vejdæmninger langs motorvejen Udvidelse af afgravningsstrækninger langs motorvejen Udvidelse af motorvejsramper Udgravning til regnvandsbassiner Etablering af adgangsveje til regnvandsbassiner og driftsveje omkring regnvandsbassiner Forlægning af stier ved broer og bygværker Forhøjelse af eksisterende støjvold nordøst for Karlslunde Mosevej. Opfyldning mellem motorvej og kommende bane Tørholdelse af udgravninger Etablering og fjernelse af fundamenter til ITS-galgemaster. Udvidelse af Mosede Landevej Forlægning af å, Rørmoseløbet Forlægning af å, Vardegårdsløbet Bro 44: Afgravning for etablering af midterplinte og omisolering ved midterrabat Tilbagefyldning med friktionsfyld omkring konstruktioner Bro 46.00: Nedrivning af bygværket i 2 etaper Bro 46.10: Forberedende arbejder og rydning Tørholdelse Afgravning for etablering af nye fundamenter og vederlag Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro S-BRO-01: Forberedende arbejder og rydning Tørholdelse Afgravning for midlertidig og permanent placering af bygværket Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro 104: Forberedende arbejder og rydning

90 89 af 352 SAB Jordarbejder Tørholdelse Afgravning for etablering af nye fundamenter, vægge og fløje ved sideudvidelserne Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro og 48.80: Afgravning for etablering af bygværker Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Tørholdelse Etablering af dæmning for Engstrupsti Sænkning af Tåstrupvej Forlægning af Solrød Byvej på ny vejdæmning og aflægning af vejarealer Forlægning af Havbogårdsvej Forlægning af Solrød Bæk Ombygning af Ankerhusstien Sløjfning af eksisterende regnvandsbassiner Bro 55.00: Nedrivning af bygværket i 2 etaper Bro 55.10: Forberedende arbejder og rydning Tørholdelse Afgravning for etablering af nye fundamenter og vederlag Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro 59.00: Nedrivning af bygværket i 2 etaper Etablering af interimsunderstøtninger for brodækket Bro 59.10: Forberedende arbejder og rydning Tørholdelse Afgravning for etablering af nye fundamenter og vederlag Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro 62.00: Nedrivning af bygværket i 2 etaper Bro 62.10: Forberedende arbejder og rydning Tørholdelse Afgravning for etablering af nye fundamenter og vederlag Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro S-BRO-03: Forberedende arbejder og rydning

91 90 af 352 SAB Jordarbejder Tørholdelse Afgravning for etablering af bygværket Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro 64: Forberedende arbejder og rydning Tørholdelse Afgravning for etablering af bygværket Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro 65 Forberedende arbejder og rydning Tørholdelse Afgravning for etablering af nye fundamenter, vægge og fløje ved sideudvidelserne Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Bro 66: Forberedende arbejder og rydning Tørholdelse Afgravning for etablering af nye fundamenter, vægge og fløje ved sideudvidelserne samt for etablering af midterplinte og omisolering ved midterrabat Levering og indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner Langs motorvejen skal der foregå udvidelse af vejdæmningen, som på delstrækninger er forholdsmæssigt høje. Adgangsforhold og indbygningsmetoder skal tilpasses de særlige forhold. 2. Forberedende arbejder 2.1 Kontrolplan De i afsnit 4.1 og SAB Arbejdsplads, afsnit 7.8 nævnte afværgeforanstaltninger skal udføres, før det egentlige arbejde påbegyndes. Afværgeforanstaltninger udføres i samråd med bygherren. 2.2 Rydning Alment Rydning foretages på fremtidigt vejareal og på midlertidigt eksproprierede arealer. Arbejdet omfatter bl.a. fjernelse af træer, hegn, afgrøder og buske på arbejdsplads og afgravnings- og tilfyldningsarealer i det omfang, det er nødvendigt for arbejdets udførelse samt efter nærmere aftale med bygherren. Der må ikke fortages rydning eller andre arbejder på Køreteknisk Anlægs område, som ligger tæt på arbejdsarealerne. Det skal sikres, at enten masterne kan forblive i deres position, eller at de af entreprenøren flyttes således, at entreprisearbejderne kan foregå uhindret.

92 91 af 352 SAB Jordarbejder Området overtages, som det henlægger på licitationsdagen. Autoværn Arbejdet omfatter nedtagning af autoværn inkl. fundamenter og bortskaffelse til godkendt modtager. Inden nedtagning og fjernelse af det eksisterende autoværn i midterrabatten skal entreprenøren etablere en ny føringsvej med opsatte stag for de på autoværnet etablerede kabler. Tracé for stags placering fastlægges af entreprenøren såvel under hensyntagen til kablernes eksisterende overlængder samt under hensyntagen til, at stagene skal være placeret imellem de permanente autoværn i midterrabatten og under hensyntagen til entreprenørens øvrige arbejder i midterrabatten. Nedtagning af kabler fra autoværnet i midterrabatten og genophængning af disse kabler på stag udføres af Vejdirektoratets driftsentreprenør for ITS-anlæg. Hegn Arbejdet omfatter nedtagning af hegn og hegnspæle og bortskaffelse til en af bygherren godkendt modtager. Øvrigt vejudstyr - kantpæle, belysningsanlæg, signalanlæg, større tavler mv. Arbejdet omfatter nedtagning af vejudstyr inkl. fundamenter og bortskaffelse til en af bygherren godkendt modtager, herunder også fundamenter fra eksisterende ITS-anlæg. Følgende afviger fra det generelle: Vejudstyr nedtaget på kommunale veje nedtages til genmontering på samme sted. Skilte, der nedtages langs motorvejen og på tilslutningsanlæg, vil i nogle tilfælde blive anvendt i den midlertidige skiltning i anlægsperioden, hvorefter de skal bortskaffes til en af bygherren godkendt modtager. Signalanlæg - herunder standere og styreanlæg - nedtages med henblik på genanvendelse og køres til et af bygherre anvist depot. Følgende træer må ikke fjernes: Granbevoksningen ud for privat lodsejer ved Ankerhusstien skal skånes mest muligt. Arbejdsarealet ud for den pågældende ejendom skal derfor tilpasses i dialog med ejeren. Det påhviler entreprenøren at bekæmpe kæmpe bjørneklo således, at: der ikke forekommer planter med blomsterstand der ikke forekommer planter med plantedele > 10 cm efter den 15. juli områder med kæmpe bjørneklo reduceres Det påhviler entreprenøren at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendtgørelse om flyvehavre BEK nr. 891 af 26/8 2004). Særlige forhold: Der etableres hegn langs støjvold på østsiden af motorvejen udfor Fugleparken.

93 SAB Jordarbejder af Udførelse For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Dvs. at rydningen foretages afsnitsvis. Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt. Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads. 2.3 Nedrivning Broer Arbejdet omfatter total nedrivning af broer inklusiv brobelægninger mm. af følgende: Bro 46.00: Broen nedrives i forbindelse med den indlagte spærring af Mosede Landevej, hvor indskubningen af bro efterfølgende også foregår i. Nedrivningen skal foregå i 2 etaper gennemført ved nedrivning af de to hovedfag over kørebanerne i løbet af to på hinanden følgende weekender, idet motorvejstrafikken 2+2 opretholdes ved overledning til modsatte hovedfag. Vedrørende håndtering og fjernelse af PCB-holdige fuger og kantbjælkeelementer, se SAB Andre arbejder. Bro 55.00: Broen nedrives i 2 etaper gennemført ved nedrivning af de to hovedfag over kørebanerne i løbet af to på hinanden følgende weekender, idet motorvejstrafikken 2+2 opretholdes ved overledning til modsatte hovedfag. Bro Broen nedrives i 2 etaper i weekender. Inden 1. etape af nedrivningen udføres, skal der etableres interimsunderstøtning af den resterende brohalvdel. Dimensioner mm. på interimsunderstøtningerne fremgår af tegningerne. Vedrørende håndtering og fjernelse af PCB-holdige fuger, se SAB Andre arbejder. Bro For at kunne bygge den nye bro på sin permanente position skal der indledningsvis foretages nedbrydning af det nordøstlige brohjørne, se SAB Andre arbejder. Når trafikken efterfølgende er ledt over på bro 62.10, nedrives broen i 2 etaper gennemført ved nedrivning af de to hovedfag over kørebanerne i løbet af to på hinanden følgende weekender, idet motorvejstrafikken 2+2 opretholdes ved overledning til modsatte hovedfag. Arbejdet omfatter endvidere sortering af materialer og deponering i godkendt deponi. Bortskaffelse af materialer, herunder eventuelle asbestholdige og PCB holdige materialer og farligt affald mm., skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativer. Omfanget af arbejder fremgår af eksisterende projekttegninger for de enkelte broer. Tegningsmateriale vedrørende eksisterende bygværker fremgår af fortegnelsen "Tegninger

94 93 af 352 SAB Jordarbejder vedrørende eksisterende forhold". Vedrørende midlertidig trafikafvikling i forbindelse med nedrivningsarbejder henvises til SAB Arbejdsplads. Nedrivningsarbejdet skal forestås af en arbejdsleder, der kan dokumentere at have mindst 5 års erfaring fra lignende arbejder. Såfremt entreprenøren benytter sig af underentreprenører til nedrivningsarbejdet, skal krav til arbejdsleder ligeledes være opfyldt. Ved nedrivning af broer skal fundamenter, endevederlag mv. nedrives og fjernes som vist på tegningerne. Nedrivningsarbejdet omfatter desuden fjernelse af elinstallationer/belysning og eventuelle skilte mv. på broerne. Ved bro omfatter arbejdet desuden fjernelse af støjskærme. Entreprenøren er pligtig til at kontrollere de eksisterende forhold. Såfremt entreprenøren under arbejdet støder på ikke angivne bygningsdele, installationer, ledninger mv., skal tilsynet underrettes straks. Ved nedrivning af broer skal der tages hensyn til nye brokonstruktioner, som henholdsvis opføres tæt på og henholdsvis skal indskubbes på plads i det oprindelige trace. De nye broer påregnes opført tæt på de eksisterende broer, som skal nedbrydes Såfremt der under nedrivningen sker skader på de nye broer, skal entreprenøren uden ekstra udgifter for Bygherren udbedre disse alt i henhold til aftale med tilsynet. Eksisterende ledninger i broer forudsættes omlagt ved ledningsejernes foranstaltninger inden broernes nedrivning jf. ledningsprotokollen. Ingen nedrivningsarbejder må påbegyndes, før der ved entreprenørens foranstaltning er foretaget nødvendig forskriftsmæssig afbrydelse eller beskyttelse af alle relevante installationer. Nærliggende træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt. Såfremt der påtræffes opfyldninger eller forureninger, som ikke er beskrevet eller har kunnet konstateres ved besigtigelse, aftales det nærmere med tilsynet, hvordan disse håndteres. Håndteringen kan bl.a. omfatte bortgravning, sortering, knusning og bortskaffelse. Nedrivningen omfatter opfyldning til niveau med omkringliggende terræn ved udgravninger fra fundamenter mv. Det påregnes, at der skal tilføres friktionsfyld til opfyldningen. Ved aflevering skal arealer være ryddede, planerede og fri for større sten. Udførelsesmetode Arbejderne omfatter følgende metoder til nedbrydning af beton mv. Sprængteknik/mindre sprængningsarbejder (mini blasting) / (ekspanderende /ikke eksplosiv metode)

95 94 af 352 SAB Jordarbejder Nedrivning med hydraulisk betonsaks og hydraulisk hammer Skæring og boring i beton med diamantklinge, wire eller vandskæring Entreprenøren kan vælge nedrivningsmetode, idet han er pligtig til at dokumentere, at metoden opfylder de givne tidsfrister og krav til miljøbeskyttelse og sikkerhed jf. SAB Styring og samarbejde samt SAB Arbejdsplads. Nedbrydning med betonhammer, trykluftshammer og lignende må kun anvendes, hvis entreprenøren før og under udførelsen kan dokumentere, at arbejdet overholder de i SAB Styring og samarbejde og SAB Arbejdsplads beskrevne krav til miljø og sikkerhed. Nedbrydningsarbejder skal gennemføres som selektiv nedbrydning som beskrevet i NMK 96. Grundlag De mest relevante bestemmelser mv. for alle nedrivnings- og nedbrydningsarbejder er følgende (i senest gældende version): Nedrivning At-vejledning D.2.15, Februar 2005 Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996 (NMK 96) Kvalitetssikring for Nedbrydere (KSN 96) Planlægningsguide, Forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejder, oktober 2003, Dansk Byggeri, Nedrivningssektionen Tjekliste til nedbrydningsarbejde, Arbejdstilsynet SBI Anvisning 171 Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (1991) Ved sprængningsarbejder gælder endvidere (i senest gældende version): Justitsministeriets bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer Justitsministeriets cirkulære om våben og ammunition mv. Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, Branchevejledning om sikkerhed ved sprængningsarbejder, 2003 Dansk Sprængteknisk Forenings anvisning nr. 1, Vibrationspåvirkninger af bygninger, anlæg og installationer som følge af sprængningsarbejder, 2005 Dansk Sprængteknisk Forenings anvisning nr. 6, Sikkerhedsstyring ved Sprængningarbejder, 2004 Ovennævnte er grundlag for entreprenørens planlægning og udførelse af arbejderne. Dokumentation Entreprenøren planlægger, projekterer og koordinerer det samlede arrangement for nedrivningsarbejdets udførelse, herunder udarbejder entreprenøren arbejdsprocedure for nedrivning. For de konstruktionsdele, der ikke er angivet foranstaltninger for i udbudsmaterialet, skal entreprenøren foretage projektering, inkl. statiske beregninger og tegninger af midlertidig understøtning af konstruktioner og afstivningsforanstaltninger til sikring af stabiliteten af tilbagestående brofag og konstruktionsdele. De tilbageværende konstruktioner skal beregnes for påkørselslast. Der skal i beregnin-

96 95 af 352 SAB Jordarbejder gerne anvendes konsekvensklasse CC3. De midlertidige understøtning og afstivningsforanstaltninger til sikring af stabiliteten skal udformes under hensyn til gennemkørselsåbningerne, der er beskrevet i SAB Stillads og form, afsnit Arbejdsprocedure skal indeholde: Organisationsplan for nedrivningsarbejdet Detailtidsplan for arbejdets udførelse, herunder forberedelser, nedrivning, fjernelse af nedbrudte materialer og afslutning Forslag til plan for sikkerhedsafstande og afspærringer under nedrivning Plan for bekæmpelse af vibrationer, støj og støv Check af kabler med efterspændt armering og injicering. Kablerne skal inspiceres over understøtninger i hver bro Redegørelse for sikkerhedsforanstaltninger, herunder afdækning/beskyttelse af nye brokonstruktioner, transport og opbevaring samt risikovurdering Plan for imødegåelse af nedfaldende beton mm. på kørebaner i drift Beredskabsplan for uforudsete hændelser Plan for orientering af naboer, trafikanter og myndigheder Ved sprængningsarbejder skal arbejdsprocedure endvidere indeholde: Angivelse af ansvarlig sprængningsleder Plan for afdækning af sprængningen for overholdelse af de nødvendige sikkerhedsafstande i forhold til nærliggende bygninger, ledningsanlæg mv. Boreplan inkl. hulplaceringer, borehulsdybder og -dimensioner mv. Sprængningsmetode, herunder ladningsstørrelse, opladningsprocedure, tændplan mv., herunder plan for håndtering af sprængstoffer over eller i nærheden af motorvej Beredskabsplan for uforudsete hændelser, for eksempel forsinket, svigtende eller mangelfuld antændelse af sprængladninger Udkast til Arbejdsprocedure skal afleveres til bygherren 20 arb. dage før starten af nedrivningsarbejdet. Ved sprængningsarbejder forudsættes: at sprængningslederen har sprængningscertifikat fra Dansk Sprængteknisk Forening eller tilsvarende at sprængningslederen kan dokumentere erfaringer fra sprængning af større broer eller sprængningsarbejder af tilsvarende karakter at der er tegnet særskilt forsikring for sprængningsarbejdet I tændplanen skal fremgå en oplistning af samtlige tændsatser pr. sekvens. Der skal blandt andet fremgå forsinkelser på tændsatser, og det skal sikres, at man kan forfølge eventuelle fejl, der måtte opstå under udførelse. Inden sprængningerne udføres, indhenter entreprenøren godkendelser fra politiet. Planlægning Arbejderne tilrettelægges, så den i SAB Arbejdsplads beskrevne faseopdeling og opret-

97 SAB Jordarbejder af 352 holdelse af trafikken i hele anlægsperioden kan finde sted. Betonkonstruktioners geometri, materialer og kvalitet er delvist anført på tegninger af de eksisterende bygværker. Der gøres opmærksom på, at forholdene kan afvige fra det på tegningerne viste, f.eks. kan betonen have større styrke end angivet på tegningerne, og armeringen kan ligge med anden afstand og dimension. Inden planlægning påbegyndes, skal entreprenøren sikre, at han har tilstrækkelige oplysninger om de eksisterende konstruktioner. Om nødvendigt skal entreprenøren udføre supplerende undersøgelser, der skal regnes indeholdt nedrivningsarbejdet. Entreprenøren skal foretage ophugning til spændkablerne for at verificere, om disse er mørtelinjiceret. Såfremt det viser sig, at mørtelinjicering ikke er foretaget, skal brodækket ophænges i forstærkningsdragere, der spænder mellem broens understøtninger, og som placeres på brodækket. Entreprenøren forestår dimensioneringen af forstærkningsdragere og fastgørelsen mellem broen og forstærkningsdragerne. Til brug for prissætning kan der anvendes følgende laster fra broerne: Last Maksimalt moment Bro kn/m 9850 knm Bro kn/m 8200 knm Bro kn/m knm Ved nedbrydnings- og sprængningsarbejder fastsættes sikkerhedsafstande mv. ud fra forholdene på stedet. Forinden påbegyndelse af nedrivning af broerne skal entreprenøren udarbejde risikovurdering og beredskabsplan for imødegåelse af eventuelle forsinkelser og andre uforudsete hændelser, der kan få indflydelse på trafikforholdene, medføre skader på vejbaner og nye konstruktioner mv. Risikovurdering og beredskabsplan skal godkendes af tilsynet. Udover den planlægning, der er nødvendig af hensyn til nedrivnings- og nedbrydningsarbejderne, skal entreprenøren udarbejde detaljerede arbejdsprocedurer for aktiviteter i forhold til sikkerhed og sundhed (PSS), miljø og kvalitetskontrol, som beskrevet i SAB Styring og samarbejde samt trafikafviklingen, som beskrevet i SAB Arbejdsplads, herunder koordinering med vejmyndigheder, politi og ledningsejere. Entreprenøren har ansvaret for projektering af nedbrydningsarbejder, herunder statiske beregninger og tegninger. Det er hans opgave at udarbejde dokumentation for arbejdsprocesser og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, herunder midlertidig forstærkning /understøtning/beskyttelse af konstruktionsdele. Der må kun anvendes godkendt materiel. Entreprenøren skal forinden nedbrydningsarbejdets igangsætning fremsende liste til tilsynet over maskiner og materiel, der påregnes anvendt til arbejdet, inklusiv maskiner og materiel, der påregnes indsat i beredskabsplaner og som reserve. Kontrol Entreprenøren udarbejder kontrolplan for nedrivnings- og nedbrydningsarbejder som en

98 97 af 352 SAB Jordarbejder del af arbejdsprocedurerne. Entreprenøren skal foretage kontrol af tegninger og opmåling af broer inden arbejdets start. Opmålingerne skal registreres og indgå i entreprenørens dokumentation. Dokumentationen for aftalt omfang skal løbende ajourføres i arbejdsprocedurerne. Ved sprængningsarbejder gælder endvidere: Entreprenøren, ved dennes sprængningsleder, er ansvarlig for, at alle sprængladninger er fyret eller deaktiveret, inden afspærringer ophæves, og maskiner og mandskab påbegynder bortkørsel af de nedbrudte materialer. For at opnå størst mulig sikkerhed for antændelse af alle sprængladninger skal tændsystemet udføres med dobbelt sikkerhed. Eksempelvis skal der peges på muligheden for, ved anvendelse af NONEL tændsystem, at foretage supplerende antændelse af grupper af ladninger med elektroniske detonatorer, hvor forsinkelsen i de enkelte elektroniske detonatorer tilpasses forsinkelsen i NONEL systemet. Bygherren forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at forbyde eller stoppe sprængningsarbejdet, hvis arbejdet efter Bygherrens opfattelse ikke udføres med den nødvendige omhu, sikkerhed og kvalitet. Før og efter sprængning foretager entreprenøren et eftersyn af nærliggende bygninger, ledninger og andre konstruktioner for eventuelle skader. Eventuelle skader som følge af arbejdet skal registreres og straks meddeles til tilsynet. Entreprenøren skal udarbejde beredskabsplan, som kan iværksættes i tilfælde af kritiske hændelser. Detonerede tændsatser skal registreres og eventuelle afvigelser, skal indføres i afvigerapport. Entreprenøren udfører måling af støj og vibrationer under sprængning jf. SAB Arbejdsplads. 2.4 Opbrydning og optagning af belægninger Alment Befæstelser Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af asfaltbelægninger og en del af de underliggende ubunde bærelag. På motorvejen er den gennemsnitlige asfalttykkelse målt til 0,32 m, den samlede koblingshøjde forventes at være 0,90 0,95 m, men er ikke verificeret. På skærende veje er den gennemsnitlige asfalttykkelse skønnet til 0,15 0,25 m. Den samlede koblingshøjde er ikke målt. På cykel- og gangstier er den gennemsnitlige asfalttykkelse skønnet til 0,08 m. Den samlede koblingshøjde er ikke målt. Der skal foretages udskiftning af en del af det eksisterende CG- og asfaltlag i motorve-

99 SAB Jordarbejder af 352 jens venstre side. Udskiftningen omfatter bortfræsning af CG- og asfaltlaget i det tunge spor i op til 26 cm samlet dybde i en bredde på 1,75 m fra eksisterende tunge køresporskant. Der skal foretages opbrydning af Solrød Byvej efter forlægning til ny vej. Uden for fremtidigt vejareal skal de ubundne vejbelægninger opbrydes (vejarealer skal muldbeklædes). Efter opbrydning af asfalt og ubundne bærelag på eksisterende veje skal tilsynet, inden der retableres med muld, have mulighed for at analysere forureningsgraden af tilbagebleven planum. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før opbrydningen af asfalten og ubundne bærelag informere tilsynet herom. Entreprenøren kan tidligst retablere med muld 10 arbejdsdage efter, at prøven er udtaget. Opbrudte ubundne materialer genanvendes i projektet. Ubundne bærelag og affræset asfalt kan delvist genanvendes som BLII, jf. SAB Bundsikringsarbejder. Afstribning Fjernelse af afstribning, hvor der ikke pålægges nyt slidlag, skal udføres med vandfræser, således at overfladen beskadiges mindst muligt. Asfaltfræsning Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning. Asfaltskæring Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer. Rillefræsning Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger skal rillefræses/kantskæres. Chaussésten, granitkantsten mm. Arbejdet omfatter opbrydning af belægninger af natursten og henlægning i depot til genanvendelse i projektet samt fjernelse af evt. fundamenter Arbejdet omfatter også opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fliser, afgrænsningssten og betonkantsten mv. (inkl. evt. betonfundamenter) Udførelse Asfalt, betonrester, sløjfede ledninger og kabler mm. genanvendes eller bortskaffes ved entreprenørens foranstaltning. På anmodning fra tilsynet skal entreprenøren udlevere dokumentation på lovlig bortskaffelse af affald. Opbrydning af ubundne vejmaterialer uden for vejareal skal udføres på en sådan måde, at den opbrudte vej efter muldudlægning er i plan med det omliggende terræn. Området skal efter muldudlægning fremstå som en jævn, harmonisk flade. Dette medfører, at dele af dæmninger skal bortgraves, eller at jordmaterialer skal tilføres.

100 SAB Jordarbejder af Muldjords- og blødbundsarbejder 3.1 Muldjord Alment Afrømning Arbejdet omfatter afrømning af muld: a) Inden for eksisterende vejskel b) Mellem eksisterende vejskel og fremtidigt vejskel c) Inden for regnvandsbassinernes fremtidige skråningstop d) Under arbejdsveje til regnvandsbassiner e) Under adgangsveje til bassiner og driftsveje omkring bassiner f) I genplaceringslokaliteter g) Inden for de forlagte vandløbs fremtidige skråningstop Muldafrømning inden for vejskel og i områdeklassificerede arealer (byzone) er medregnet i tilbudslisten som afgravning af overjord fra vejareal og områdeklassificeret muld. Behandling af overjord fra vejareal og områdeklassificeret muld er beskrevet i afsnit 7. Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal deponeres og genudlægges indenfor samme matrikel. Der afrømmes muld i min. 0,30 meters tykkelse, hvis ikke andet fremgår af de geotekniske rapporter. Den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor ikke i råjordsdisponeringen. Der regnes ikke med muldafrømning i blødbundsområder, idet denne mængde medregnes som blødbund. Afrømning af muldholdige materialer fremgår af projekttegningerne. Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,0 meters højde på de midlertidigt eksproprierede arealer efter nærmere aftale med tilsynet. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer. Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter. Mulddepoterne skal profileres, så overfladeafstrømning sikres og opblødning af mulden undgås. Tørvepræget muld udsættes. Den muld, som kan benyttes, skal anvendes til muldbeklædning af nedennævnte områder. Udlægning Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer: a) rabatter, banketter og trug: overjord fra vejareal samt områdeklassificeret muld, t=0,30 m b) vejskråninger og brodæmninger: overjord fra vejareal og områdeklassificeret muld, t=0,10 m

101 SAB Jordarbejder af 352 c) opbrudte veje: ren muld, t=0,50 m d) genplaceringslokaliteter: ren muld, t=0,30 m e) regnvandsbassiner over permanent vandspejl: overjord fra vejareal og områdeklassificeret muld, t=0,15 m f) plantebede langs støjskærme: områdeklassificeret muld, t=0,30 m g) plantebede til træer: områdeklassificeret muld, t=0,50 m h) plantebede på støjvolde: områdeklassificeret muld, t=0,30-0,50 m Der henvises til afsnit 7 vedrørende definition af ovennævnte jordtyper. Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af tegningsbilaget. Overskydende muld udsætningsområder udlægges i genplaceringslokaliteter, sidetag og rampekvadranter. Ved beregning af muldbehov er de teoretisk beregnede mængder tillagt 30% til komprimering, spild mv. Udsætning af muld må ikke finde sted, før der er sikkerhed for, at det beregnede muldbehov er til rådighed til udlægning af muld på øvrige arealer. Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte muld. Muld til plantebede langs yderside af støjskærme renses for sten, trærødder mv. større end 30 mm ved sigtning før udlægning. Overjord i rabatter, på skråninger og om regnvandsbassiner renses for rødder, træstød og sten større end 60 mm ved afrivning efter jordbearbejdningen. Muld på vejskråninger a=2 udlagt i 10 cm tykkelse renses for sten, rødder o.a. større end 30 mm før udlægning. Der foretages ingen efterfølgende jordbearbejdning. Muld til plantebede på volde a=2 udlagt i 30 cm tykkelse renses for sten, rødder o.a. større end 60 mm før udlægning. Der foretages ingen efterfølgende jordbearbejdning. Ovenstående stenstørrelser er defineret ud fra den tilsvarende maskevidde på en gennemfaldssigte Udførelse Før udlægning af muld skal arealerne under d) og e) grubes i en dybde af min. 0,80 m og med en afstand af maks. 0,60 m og i to retninger vinkelret på hinanden. Efter muldudlægningen pløjes og harves arealerne, og de herved fremkomne sten, træstød og lignende skal fjernes, så jorden afleveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt. Der må ikke udføres grubning på kortlagte arealer Kontrol Tolerance på udlægningskoter: Plantebede +/- 3 cm, regnvandsbassiner +/- 6 cm, rabatter +/- 2 cm, vejskråninger +/- 3 cm. Afvigelserne på ikke være ensidige.

102 101 af 352 SAB Jordarbejder Blødbundsarbejder Alment Af de geotekniske rapporter fremgår, hvor der er fundet blødbund. Endvidere er de skønnede koter og niveaukurver til fast bund beskrevet, samt hvad blødbundsmaterialerne og dæmningsfast bund består af. Geotekniske parametre og vandspejlsforhold fremgår også af de geotekniske rapporter. Områder med blødbund herunder ukortlagte områder - skal udskiftes efter følgende retningslinjer: - Under det aktuelle vandspejl udskiftes eksisterende materialer med friktionsfyld. - Over det aktuelle vandspejl anvendes indbygningsegnet råjord Materialer Friktionsfyld skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. Friktionsfyld til indbygning under vandspejl må højst indeholde 16% materiale under 0,063 mm. Friktionsfyld til indbygning over vandspejl må højst indeholde 22% materiale under 0,063 mm Udførelse Entreprenøren skal senest 20 arbejdsdage før arbejdets start til forelæggelse for bygherren udarbejde en arbejdsprocedure, der for hver blødbundslokalitet beskriver fremgangsmåde ved udskiftning af blødbund. Arbejdsproceduren skal redegøre for risikoen for stabilitetsbrud samt foranstaltninger til imødegåelse heraf. Udskiftning af blød bund Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet tilsyn. Ved tegn på stabilitetsbrud skal udgravningen straks fyldes op med friktionsfyld. Herefter skal entreprenøren om nødvendigt, efter nærmere aftale med tilsynet, etablere en midlertidig grundvandssænkning, før udskiftningsarbejdet genoptages. I tvivlstilfælde skal entreprenøren efter nærmere aftale med tilsynet rekvirere Vejdirektoratets geotekniske rådgiver for fastlæggelse af udskiftningsdybder, skråningsanlæg mv. For at undgå skred i skråninger under udskiftningsarbejdet skal friktionsfyld indbygges i takt med færdiggravning til fast bund. Afstanden mellem tip og gravefront skal til stadighed være mindst mulig. Ved stop i arbejdet skal udgravningen fyldes op med friktionsfyld. Blødbundsmaterialerne udsættes på udsætningsområderne og indgår i jorddisponeringen. Udsætningen skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat muld/tørv og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at udsætningsmængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning uden lave områder med mulighed for vandansamlinger. Genplaceringslokaliteternes placering fremgår af tegningsbilaget.

103 102 af 352 SAB Jordarbejder Kontrol Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved: Mængdeberegninger på grundlag af: o nivellement i tværprofiler o pejlinger ved udskiftning under vand Udtagne prøver af fast bund Håndvingeforsøg ved fast bund Kontrolboringer, når opfyldningen er udført 4. Tørholdelse 4.1 Afværgeforanstaltninger Det er entreprenørens ansvar, at de projekterede regnvandsbassiner eller eventuelle midlertidige bundfældningsbassiner - samt de under SAB Arbejdsplads, afsnit 7, nævnte afværgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes. Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interimsveje og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf. typetegning nr Jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres. Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende dimension således, at opholdstiden bliver længst mulig. Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer. Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrettelægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med tilsynet for hvert enkelt vandløb. Midlertidige vandløbsforlægninger sikres i nødvendigt omfang mod erosion med geotekstil pålagt håndsten. Omfanget aftales med tilsynet. Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tørvejrssituationer). Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab således, at afværgeforanstaltningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl. Nærmere beskrivelse af midlertidig afvanding er beskrevet i SAB Afvanding. 4.2 Broarbejder Entreprenøren skal ud fra foreliggende geotekniske informationer dimensionere tørholdelse af byggegruber i forbindelse med udførelse af fundering. Beregninger og tegninger af det samlede arrangement skal fremsendes til bygherren senest 20 arbejdsdage inden

104 103 af 352 SAB Jordarbejder arbejdets start. Entreprenøren skal i sin tidsplan forudsætte 10 arbejdsdage til bygherrens gennemgang af projektmaterialet. Der kan afhængigt af årstid og nedbør opstå sekundære terrænnære vandspejl i de lagdelte aflejringer. Entreprenøren skal vurdere, om nærmere undersøgelser af de specifikke grundvandsforhold er nødvendige, eller det vil være tilstrækkeligt at foretage pejling i de eksisterende boringer. Tørholdelse ved broerne skal ske i henhold til de geotekniske rapporter ved henholdsvis pumpning fra gruskastede brønde evt. suppleret med afskærende dræn. Bunden gives passende fald, så vandet kan løbe til de gruskastede brønde. Ved nogle af broerne kan det blive nødvendigt at supplere med sugespidsanlæg for at imødegå bundbrud. Entreprenøren skal begrænse den tilstrømmende vandmængde bedst muligt f.eks. ved anvendelse af tætte afstivninger af byggegruber. Generelt skal tørholdelsesforanstaltninger mod primært grundvand tilrettelægges, så vandtilstrømning afskæres uden for fundamenternes konturer eller under funderingsniveau. Entreprenøren skal forvente, at der, fra tørholdelse er etableret, til det er fuldt og effektivt virkende, kan gå op mod 2 uger. Entreprenøren skal sikre og dokumentere, at den nødvendige pumpekapacitet er til rådighed inkl. reservekapacitet og sikringsforanstaltninger svarende til opgavens art. Kontrol af tørholdelsesforanstaltninger omfatter nedennævnte punkter i den udstrækning, disse er relevante for de iværksatte foranstaltninger. Tilstandsbesigtigelse af recipient før arbejdets igangsætning. Dokumenteres ved besigtigelsesnotat og fotos. Udledningskontrol der sikrer, at der ikke sker aflejringer/erosion i recipient. Kontrollen omfatter visuel kontrol 1 gang dagligt. Resultater føres i logbog og dokumenteres evt. desuden med fotos. Vandspejlsænkning. Kontrolpejlinger i pejleboringer. Måling/pejling 1 gang dagligt i boringer. Resultater føres i logbog. Driftsforhold. Kontrol af anlæggets komponenter, afgangsvands mængde og karakter. Pumpekapacitet installeret og i beredskab før arbejdets igangsætning. Datablade for pumper mv. De installerede anlæg indrettes, så ovennævnte kontroller kan udføres på rationel og ensartet vis uden betydende indgreb i anlæggets funktion. Bortledning af vand fra broerne skal ske iht. SAB Arbejdsplads afsnit 7.8.

105 SAB Jordarbejder af Råjordsarbejder Afgravning og indbygning henholdsvis udlægning i genplaceringslokaliteter fremgår af massekurve. Der er udarbejdet massekurver for hver vejside samt for midterrabatten. Der skal tilstræbes jordbalance i hver vejside på hver enkelt strækning. Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen. Der er forudsat udført kalkstabilisering af råjorden på visse strækninger som anført i SAB Kalkstabilisering. På disse strækninger er udsætningsprocenten sat til 0, idet al råjorden forventes at kunne gøres indbygningsegnet ved en passende tilsætning af kalk. 5.1 Afgravning Alment Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra opbrudte veje, ny vejtracé, regnvandsbassiner inkl. adgangs- og driftsveje, grøfter, jorddepoter, fundamenter, endevederlag og terrænreguleringsområder. Afgravet råjord fra vejareal skal indbygges indenfor fremtidigt vejskel Materialer For oplysninger vedrørende generelle og specifikke forhold omkring jordartsbeskrivelser og anbefalinger om arbejdets udførelse henvises til Geoteknisk Rapport Udførelse Generelt Placeringen af afgravnings- og påfyldningsvolumener for motorvej og ramper fremgår af længdeprofiler og massekurve. Ved sideudvidelser er koblingshøjden fastsat til 0,80 m. Afgravningsarbejdet skal udføres fra lavere- mod højereliggende område, således, at permeable lag, vandlommer og overfladevand afdrænes. På strækninger med højtstående grundvandsspejl og stærkt udblødningsfarlige materialer i planum skal udblødning af planum imødegås ved at etablere byggedræn fra et afgravningsniveau beliggende 0,5 à 1,0 m over planum, og færdigudgravning til planum udføres først, når afdræningen er effektiv. I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrettelægges, så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum. Entreprenøren skal påregne, at afgravede materialer skal sorteres således, at man overalt anvender de bedst egnede materialer til indbygning. En del af friktionsmaterialerne, affræset asfalt og evt. opbrudt beton fra opbrudte veje kan benyttes som bundsikring og skal derfor afgraves, fræses og opbrydes med omhu for at

106 105 af 352 SAB Jordarbejder undgå opblanding med råjord eller lignende. Omfang aftales med tilsynet. Bassiner Bassinskråninger udgraves med variabelt anlæg fra anlæg 2 til anlæg 10 (dyrkningsskråninger) i henhold til tegningsbilag. Alle bassiner udgraves med henblik på etablering af tæt bund. De fleste bassiner udgraves i morænelersaflejringer, og her forventes ikke behov for yderligere tætning. Under udgravning skal det kontrolleres, at der udgraves i tæt moræneler. Hvis entreprenøren er i tvivl, skal tilsynet underrettes. Entreprenøren skal sideløbende med eller umiddelbart efter udgravning til bassiner udgrave for adgangsveje til bassiner og driftsveje omkring bassiner. Udgravede områder og afgravede materialer skal håndteres som beskrevet i afsnittet "Generelt". Omlægning af vandløb Udgravning for omlægning af vandløb skal udføres i henhold til tegningsbilag. 5.2 Indbygning Specifikt for Rørmoseløbet Forudgående udgraves midlertidig grøft til forlægning af vandløbet i anlægsperioden. Midlertidig grøft etableres med samme profil som det permanente vandløb. Rørmoseløbet etableres med variabel anlæg på brinken med anlæg a=1,0 til a=5 i henhold til tegningsbilag. Der udgraves et sandfang i Rørmoseløbet øst for Skelvej. Sandfanget anlægges med længde l=20 m og bredde b=2 m. Bund af sandfang er 1,0 meter under normal bundkote i Rørmoseløbet Alment Arbejdet omfatter indbygning af ren råjord og råjord fra afgravningsstrækningerne samt levering og indbygning af friktionsfyld, indbygningsegnet råjord til opbygning af vejdæmninger, og indbygning af råjord i driftsveje omkring bassiner. Arbejdet omfatter endvidere indbygning af friktionsfyld omkring konstruktioner. Arbejdet omfatter levering og indbygning af en fiktiv mængde friktionsjord til udskiftning af dårlig råjordsplanum. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen og kommer kun til anvendelse efter tilsynets anvisning. Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave må anvendes til indbygning i det omfang, de er egnede. Mængderne indgår ikke i jorddisponeringen Materialer Den leverede råjord skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt uden forudgående nedtørring. Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskel-

107 106 af 352 SAB Jordarbejder len mellem naturligt og optimalt vandindhold, w nat w opt, højst er 3-4%, vil umiddelbart kunne accepteres. Til indbygning i støjvolde accepteres råjord, som uden forudgående nedtørring kan indbygges til de normalt krævede tætheder for vejdæmninger 2 m under vejoverflade. For friktionsmateriale omkring konstruktioner gælder nedenstående. Friktionsmaterialet skal være drænende og velgradueret, det må ikke indeholde ler- eller siltklumper, og indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til 1% glødetab (reduceret for kalkindhold). Friktionsmateriale, der opfylder nedennævnte krav til kornkurven, vil umiddelbart kunne godkendes: Gennemfald på 32 mm sigte > 95% Gennemfald på 4 mm sigte > 85% Gennemfald på 0,25 mm sigte < 50% Gennemfald på 0,125 mm sigte < 15% Gennemfald på 0,074 mm sigte < 8% Uensformighedstallet U = d 60 : d 10 2,5. For grusfyld under FUK gælder dog U = d 60 : d 10 3,0 Differencen mellem største og mindste uensformighedstal for friktionsmaterialer tilfyldt omkring samme konstruktionsdel må højst være 3. Såfremt der ønskes benyttet friktionsmateriale, der ikke tilfredsstiller forannævnte specifikation, skal dette accepteres af bygherren, og dets egenskaber dokumenteres ved prøvning efter nærmere aftale med bygherren. Der vil her blive lagt vægt på friktionsmaterialets drænende egenskaber samt på opnåelse af den i generalnoten forudsatte mindste friktion og på, at sætninger i tilfyldningen undgås. Membran i bassiner Membraner skal som udgangspunkt udføres som lermembraner med en tykkelse på 0,5 m. Krav til materialer er anført i SAB Afvanding pkt Brinksikring af vandløb Brinker med anlæg a=1,0 på omlagte vandløb skal sikres med geotekstil i henhold til tegningsbilag. Specifikt for Rørmoseløbet: Bundmaterialer i rørunderføringer ved bro og bro Bundmaterialer skal som udgangspunkt være genanvendelige afgravede materialer fra det nuværende vandløb. Marksten på skråninger langs Rørmoseløbet Der anvendes marksten/kampesten (Ø mm). Stenene skal være rene frostfrie materialer som granit og må ikke være med indhold af kridt, kalk, flint eller ler.

108 SAB Jordarbejder af 352 Grusbund i betonrør ved Rørmoseløbet Materialerne består af grus i følgende fraktioner: mm (30%) mm (30%) mm (40%) Flintindholdet må maksimalt være 5%, og der må ikke anvendes nedknuste materialer. Sten i udløb fra sandfang Sten i udløbet skal være Ø100 mm 200 mm Udførelse Placeringen af indbygnings- og udsætningsvolumenerne for alle veje og stier fremgår af længdeprofiler og massekurve. Ved indbygning af råjord i vejdæmninger er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,1. I støjvolde er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,0. Ved påfyldningsskråninger med anlæg større end 3,0 der forudsat indbygget egnet råjord inden for den gennemgående dæmningskerne (anlæg 1,5). I de geotekniske rapporter er en del af råjorden betegnet betinget anvendelig eller uanvendelig/betinget anvendelig. Selv om en del af denne råjord er påregnet udsat, skal denne for at minimere jordarbejdet forsøges indbygget. Entreprenøren skal ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder planlægning af midlertidige genplaceringslokaliteter, indbygge jordarterne i den bedste del af sommerperioden og skal endvidere påregne udluftning af midlertidige genplaceringslokaliteter ved pløjning af denne del af råjorden. Udluftning berettiger ikke til ekstrabetaling. På en del af afgravningsstrækningerne er der forudsat kalkstabilisering af råjorden for at gøre den indbygningsegnet, jf. SAB Kalkstabilisering. Entreprenøren skal også på disse strækninger tilrettelægge arbejdet, så råjorden om muligt kan indbygges konditionsmæssigt uden kalkstabilisering. Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne karakteriseres som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor begrænses mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis udføres i tørre perioder. Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det underliggende lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100. Eventuelle lag af friktionsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen. Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdigvej.

109 SAB Jordarbejder af 352 Driftsveje omkring bassiner Driftsveje omkring bassiner opbygges af indbygningsegnet råjord oven på udgravet råjordsplanum. Råjordsplanum og indbygget råjord skal komprimeres med råjordskompaktor ved overkørsel minimum 3 gange. Komprimeret driftsvej efterfyldes med råjord og muld og afrettes afslutningsvis. Regnvandsbassiner Alle bassinerne er beliggende i områder med drikkevandsinteresser og skal derfor udføres med tæt bund op til 20 cm over udløbsniveau. I bassiner, hvor der etableres udlagt membran, gælder: Arbejdet omfatter udskiftning af jord med lermembran i regnvandsbassinernes bund og sider op til 20 cm over afløbsniveau. Leret udlægges i et tyndt lag (0,15-0,30 m), som homogeniseres og komprimeres inden udlægning af nye lag. Leret skal indbygges til mindst 95% Standard Proctor. Membranen skal i øvrigt opbygges som beskrevet i DS/INF 466. Membranen skal have en tykkelse på 0,5 m og udføres af ler med lerindhold L > 14% og plasticitetsindeks Ip > 5%. Ler tilkøres fra entrepriseområdet. Der er specielle forhold omkring følgende regnvandsbassiner: Bassin 5.2: Området er præget af høj grundvandsstand og højtliggende kalkoverflade. Derfor er der store begrænsninger for udgravning. I den nordlige ende er det nødvendigt at udføre sænkning og sikring af en maksimal grundvandsstand. Den nuværende grundvandsstand er kote ca. +2,3 m (ca. 2 m under terræn), og denne skal sænkes permanent til kote +2,00 m. Sikringen laves på strækningen st Den udføres med etablering af grædebrønde pr. 25 m med afløb til recipient via bassinets overløbsledning. Der er enkelte steder truffet sandlag, som pga. grundvandsudstrømning kan medføre ustabile skråninger i udgravningssituationen. Der skal her udføres lokal grundvandssænkning i forbindelse med udgravningen. Det forventes, at det er lokale sandlommer, og at der derfor kun vil være midlertidig tilstrømning. Der etableres midlertidige pumpesumpe. Hvis vandtilstrømningen fra sandforekomsterne fortsætter, skal der udføres lermembran i bassinet på den pågældende strækning for at hindre indstrømning af vand i bassinet. Af hensyn til stabilitet af skråningen mod gasledningen (vestlige skråning), skal udgravning foretages fra østsiden, og hvis der konstateres vandtilstrømning, skal der iværksættes pumpning for sænkning af grundvandsspejl, inden resterende udgravning udføres. Bassin 8: Bassinet er placeret i et område, hvor der øverst ligger et tørve-/gytjelag over et sandlag i kote +0,8-+1,8 m, og derunder moræneler. I forbindelse med høj grundvandsstand medfører sandlaget ustabilitet af bassinbunden.

110 SAB Jordarbejder af 352 Derfor udskiftes sand og gytje ned til overside af moræneleret med tilkørt moræneler. Udgravningsprofil er vist på tegningerne. Moræneleret skal have lerindhold større end 14% og plasticitetsindexet Ip større end 5%. Leret tilkøres fra entrepriseområdet. For at undgå problemer med større mængder tilstrømmende vand fra sandlaget med deraf følgende stærk udblødning af de nederste lag af leret under indbygningen må der nødvendigvis gennemføres en midlertidig afsænkning af vandspejlet i sandlaget. Denne kan udføres med et sugespidsanlæg, som sættes i drift nogle dage, før gravearbejdet skal påbegyndes. Sugespidserne forventes at skulle placeres med 2-3 meters indbyrdes afstand rundt omkring bassinet. Det er meget vigtigt at sikre, at slidserne i spidserne placeres i det rigtige niveau i og en smule under sandlaget. Inden udgravning påbegyndes, skal det sikres, at eventuel grundvandssænkning er foretaget til tilstrækkelig dybde. Der tilkøres egnet moræneler fra anden lokalitet i entreprisen efter nærmere aftale med tilsynet. Leret skal indbygges til mindst 95% Standard Proctor. Udgravning til bassin RVB8 sker omkring en eksisterende 132 kv forsyningsmast. Dersom masten ikke er nedtaget inden opstart af udgravning til bassin, skal masten i første omgang efterlades i en "ø" af jord og muld samt med opretholdelse af adgangsmulighed for entreprenørkøretøjer, når den skal nedtages. Marksten på skråninger langs Rørmoseløbet Stenene udlægges både enkeltvis og i grupper for hver 3 meter. Grusbund i betonrør ved Rørmoseløbet Grusbund udlægges i den nederste 1/3 af de to rør. Sten i udløb fra sandfang Sten udlægges ved bunden af udløbet i 2-3 lag i hele udløbets bredde Kontrol Hvert lag og hver dagsproduktion, dog maks m3 indbygget jord, udgør et kontrolafsnit for sig. Ligeledes udgør et sammenhængende planum i afgravning, dog maks m 2 et kontrolafsnit. Komprimeringskravet for tilfyldning ved broer og konstruktioner er de for en lodret afstand under færdig vejoverflade 2 m og omkring konstruktioner angivne jf. AAB Jordarbejder, afsnit Komprimeringskravet for tilfyldning ved broender og gruspuder skærpes til et sæt (min. 5 stk.) kontrolprøvninger for verificering af komprimeringskrav pr. 1 m tilfyldning. 5.3 Opfyldning under vandspejl Udførelse Opfyldning med friktionsfyld må først påbegyndes efter vurdering i samråd med tilsynet af det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grundvandsspejl.

111 110 af 352 SAB Jordarbejder Fordeling af materialer til den resterende opfyldning med råjord fremgår af jorddisponeringen. 5.4 Udsætning Alment Jord- og muldarbejdet omfatter udsætning af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsager ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud i projektet. Udsætningsmængderne er baseret på de geotekniske oplysninger om jordbundsforholdene og fremgår af jorddisponeringen. Ved udsætning af råjord er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,1. Ved udsætning af tørv skal entreprenøren påregne, at områderne skal opfyldes i flere arbejdsgange, idet tørven forventes at sætte sig lidt over tid. I de angivne mængder er derfor indregnet en påfyldningskoefficient på 1, Udførelse Udsætningsområdernes beliggenhed fremgår af tegningsbilaget. På plantegningerne er ligeledes indtegnet højdekurver for udsætningsområdets udformning ved maksimal udnyttelse. Ved delvis udnyttelse af udsætningsområdet skal entreprenøren sikre, at der inden for udsætningsområdet ikke udføres stejlere anlæg end 1:10 samt med harmoniske flader. Kapacitet for de permanente genplaceringslokaliteter fremgår af massekurven. Udsætningsområde/Genplaceringslokalitet Volumen ( m³) TR1A TR 1B TRII Terrænreguleringer ved Rørmoseløbet I alt Udsætningsområde/Genplaceringslokalitet Volumen ( m³) TR IV TR XVIII 3800 TR XIV TR XVII TR XXI 6500 TR XXII 9600 I alt Udsætningsmuld og overskudsmuld skal fordeles på udsætningsområdet.

112 111 af 352 SAB Jordarbejder Organiske udsætningsmaterialer skal lægges øverst i udsætningsområder. For udsætningsarealer, der senere skal anvendes til landbrugsformål eller beplantning, gælder følgende: Udsætning af råjorden skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat jord og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at udsætningsmængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning uden lave områder med mulighed for vandansamlinger. Den udsatte jord skal normalt reguleres med anlæg fladere end 1:10 mod tilstødende arealer og i øvrigt efter aftale med tilsynet, og det skal ske i takt med udsætningen således, at jorden reguleres med mindst muligt vandindhold. Reguleringen udføres med swamdozer eller lignende. Der må ikke findes sten større end 120 mm i de øverste 2,0 m under færdigreguleret råjordsoverflade i udsætningsområderne. Reguleringen af udsætningsjord afsluttes som angivet i pkt Kontrol Entreprenøren afleverer inden muldudlægning et nivellement af udsætningsområderne efter nærmere aftale med tilsynet. Grusbund i betonrør ved Rørmoseløbet Entreprenøren fremskaffer forud for leverancen materialeprøve og sigteanalyse som forelægges bygherren. 5.5 Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger Kalkstabilisering og/eller kalk- og cementstabilisering er beskrevet i SAB Kalkstabilisering. 6. Græssåning 6.1 Græs Alment Alle skråninger (ekskl. dyrkningsskråninger), regnvandsbassiner, vandløb, rabatter, banketter og trug skal tilsås med græs Materialer Der skal anvendes en frøblanding bestående af: Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35% Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25% Stivbladet svingel (Festuca Durinscula) 20% Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5% Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5%

113 112 af 352 SAB Jordarbejder Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10% Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m 2. Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. hvene og italiensk rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sortsprøvning, er anerkendt til plænebrug. For alm. hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af Plantedirektoratets eller EU s officielle sortliste Udførelse Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt, fortrinsvis i perioden ultimo maj ultimo oktober. Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK gødning pr. 100 m 2. For at sikre fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. 2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05-0,10 m slås af og fjernes før græssåning. Entreprenøren skal i hele entrepriseperioden samt frem til 1 års gennemgang foretage fornøden vedligehold i form af ukrudtsbekæmpelse, gødskning og slåning af græsbeklædte arealer Kontrol Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold. 7. Håndtering af forurenet jord 7.1 Alment Arbejdet omfatter håndtering af forurenet jord inden for eksisterende vejareal, områdeklassificerede arealer samt punktkilder fra eksproprierede arealer. Følgende eksisterende veje, områdeklassificerede arealer og punktkilder indgår i arbejdet: Motorvejen Mosede Landevej Områdeklassificeret areal langs hele strækningen og på begge sider af motorvejen Eksisterende regnvandsbassin ved Vardegårdsløbet, st m. h. s. (fokusareal M ) Opfyldt vandhul, st m. h. s. (fokusareal M ) Tåstrupvej Solrød Byvej Havbogårdsvej

114 113 af 352 SAB Jordarbejder Områdeklassificerede arealer langs motorvejens venstre side st , st og st Områdeklassificerede arealer langs motorvejens højre side st og st Støjvold, st m. v. s. (fokusareal M ) Eksisterende regnvandsbassiner ved Solrød Bæk, st m. v. s. Der er anstillingsplads ved Tåstrupvej/Cordozavej på et areal, der er kortlagt ifølge Jordforureningsloven med kortlægningsnummer Der skal desuden arbejdes på, men ikke i, de kortlagte arealer , , og Arbejdet omfatter således ikke håndtering af forurenet jord fra punktkilder, der er kortlagte efter Jordforureningsloven. Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport, indbygning, komprimering, udtørring mm.) henvises til de relevante anvisninger under afsnit 3 og 5. Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder. Bygherren indhenter alle nødvendige 8 tilladelser i henhold til Jordforureningsloven og 19 tilladelser i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Vilkår for 8 og 19 tilladelser udleveres til entreprenøren inden arbejdets opstart. Entreprenøren skal sikre, at vilkårene i tilladelserne til enhver tid overholdes. Hvis tilladelserne indeholder vilkår om tilsyn, udfører bygherren dette, og hvis tilladelserne indeholder vilkår om udtagning af prøver til analyse, udfører bygherren ligeledes dette Definition af jordtyper Landzone Byzone Vejskel Vejskel Naturarealer, landbrug, skovbrug Øvrig landzone Forurenede grunde: V1/V2 kortlægninger Fokusarealer Øvrig byzone Områdeklassificeret byzone Vejareal Naturmuld (var. typer) Blødbund Ren muld Forurenet muld Ren muld Områdeklassificeret muld Overjord fra vejareal Regnvandsbassin Vejkassematerialer Sediment Naturråjord Ren råjord Forurenet råjord Ren råjord Ren råjord Råjord fra vejareal Overjord fra vejareal er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de belagte arealer. Tykkelsen er pr. definition 0,30 m på rabatter og skråninger. Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen. Sedimenter er aflejrede materialer i eksisterende regnvandsbassiner. Råjord fra vejareal er defineret som jord under overjord fra vejareal, vejkassematerialer og sedimenter.

115 SAB Jordarbejder af 352 Områdeklassificeret muld er defineret som de øverste 0,30 m humusholdige materialer på områdeklassificerede (byzone-)arealer. Ren muld er uforurenet muld fra arealer, der ikke er vejarealer, områdeklassificeret byzone eller naturarealer. Naturmuld er defineret som de øverste humusholdige materialer på jomfrueligt naturareal, landbrugsjord eller skov. Kan være opdelt i naturtyper og næringsforhold. Naturråjord er defineret som jord under jomfrueligt naturareal. Ren råjord er defineret som jord under områdeklassificeret muld og ren muld. Blødbund er aflejringer som tørv og gytje (dynd). Forurenet muld og forurenet råjord er defineret som muld og råjord fra afgrænsede lokaliteter (punktkilder) med en konstateret særlig forurening. Fordelingen af de enkelte jordtyper inden for entrepriseområdet fremgår af tegningsbilaget Generelt Materialer skal sorteres under opgravning i forskellige jordtyper som defineret i afsnit 7.1.1, og jordtyperne skal holdes adskilt under transport og oplagring. Der må ikke ske spild ved jordtransporter eller spredning af støv til omgivelserne ved jordhåndtering. Der henvises til SAB Arbejdsplads afsnit 7.4 for generelle krav vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af støvgener. Såfremt entreprenøren konstaterer uventet forurening eller jord, der forekommer mere forurenet end beskrevet i de miljøtekniske rapporter, skal bygherrens tilsyn straks tilkaldes, og arbejdet i det forurenede område skal standses jævnfør 71 i Jordforureningsloven. Arbejde uden for det forurenede område kan fortsættes. Overjord fra vejareal, råjord fra vejareal, vejkassematerialer og områdeklassificeret muld kan som udgangspunkt forventes at være lettere forurenet med tungmetaller, oliekomponenter og/eller PAH er (tjæreforbindelser). Sediment fra regnvandsbassiner kan som udgangspunkt forventes at være op til kraftigt forurenet med tungmetaller, oliekomponenter og/eller PAH er. Blødbundsaflejringer som tørv og gytje kan være pyritholdige med risiko for dannelse af okker hvis aflejringerne iltes Forundersøgelser Der er gennemført følgende miljøtekniske forundersøgelser: undersøgelse af overjord og råjord fra vejareal

116 115 af 352 SAB Jordarbejder undersøgelse af muld og råjord på områdeklassificerede arealer undersøgelser af sediment i eksisterende regnvandsbassiner fyld- og lossepladsundersøgelser okkerundersøgelser Forureningsgraden i overjord fra vejareal og områdeklassificeret muld samt i råjorden under de to overjordstyper er undersøgt i en samlet vejjordsundersøgelse, som også inkluderer undersøgelser af forureningsgraden i sediment og råjord i de fleste eksisterende regnvandsbassiner. Et enkelt regnvandsbassin er undersøgt særskilt efterfølgende. Der er udført prøvegravninger i fokusarealer med risiko for opfyldning. Der er konstateret fyld med affald på følgende fokusarealer: opfyldt vandhul ved motorvejens højre side st (fokusareal M ) støjvold ved motorvejens venstre side st (fokusareal M ) Der er udført undersøgelser for okkerpotentiale i blødbundsaflejringer på følgende lokaliteter: Opfyldt vandhul, st. ca m. h. s. (fokusareal M ) Blødbundsaflejringer på eng, st. ca m. h. s. (fokusareal M130-10) Grundvandets sammensætning er desuden undersøgt på følgende lokalitet: Nyt regnvandsbassin 5.2. Der henvises til miljøtekniske rapporter jævnfør SB afsnit A ad 2 stk Midlertidige og permanente genplaceringslokaliteter Entreprenøren skal påregne, at forskellige jordpartier skal midlertidigt eller permanent genplaceres som angivet i skemaer i afsnit og nedenfor. Beliggenheden af midlertidige og permanente genplaceringslokaliteter fremgår af arbejdspladsplaner i tegningsbilaget. Genplaceringslokaliteter skal indhegnes således, at adgang for uvedkommende forhindres og ikke-tilladte aflæsninger af jord og affald undgås Midlertidig genplacering Jordpartier, der ikke kan indbygges direkte og derfor må placeres midlertidigt, skal udlægges på 0,1 m sand. Partier af forskellige jordtyper skal holdes adskilt og må ikke sammenblandes på de midlertidige genplaceringslokaliteter. Midlertidige genplaceringslokaliteter og midlertidigt placerede jordmængder fremgår af nedenstående skemaer.

117 116 af 352 SAB Jordarbejder Lokalitet Jordtype Opgravningssteder Største oplagrede mængde, m³ TR Ia Overjord fra vejareal M10 og skærende veje Råjord fra vejareal M10 og skærende veje Områdeklassificeret muld Eksproprierede arealer TR Ib Overjord fra vejareal M10 og skærende veje Råjord fra vejareal M10 og skærende veje Områdeklassificeret muld Eksproprierede arealer TR II Overjord fra vejareal M10 og skærende veje Råjord fra vejareal M10 og skærende veje Områdeklassificeret muld Eksproprierede arealer Rørmoseløbet Naturmuld Eksproprierede arealer Ren råjord Eksproprierede arealer Jordmængder til midlertidig genplacering i entreprise Lokalitet Jordtype Opgravningssteder Største oplagrede mængde, m³ TR XXII Råjord fra vejareal M10 og skærende veje Ren råjord Eksproprierede arealer TR IV Overjord fra vejareal M10 og skærende veje Råjord fra vejareal M10 og skærende veje Områdeklassificeret muld Eksproprierede arealer Jordmængder til midlertidig genplacering i entreprise Permanent genplacering Vejkassematerialer genanvendes direkte som bundsikring i den nye vej. Ved genplacering på lokaliteter som terrænreguleringer og støjvolde skal der udlægges et markeringsnet, inden udlægning af jord påbegyndes. Afsluttende udlægning af muld, herunder overjord fra vejareal, områdeklassificeret muld, ren muld og naturmuld, skal udføres med muldtyper og lagtykkelser som specificeret i afsnit 3 og som vist i tegningsbilaget. Hvor det er anført, at der skal udlægges overjord fra vejareal, kan der ved underskud heraf udlægges områdeklassificeret muld, ren muld eller naturmuld. Hvor det er anført, at der skal udlægges områdeklassificeret muld, kan der ved underskud heraf udlægges ren muld eller naturmuld. Hvor det er anført, at der skal udlægges ren muld, kan der ved underskud heraf udlægges naturmuld.

118 117 af 352 SAB Jordarbejder Lokalitet Jordtype Opgravningssteder Mængde, m³ TR Ia Områdeklassificeret muld Eksproprierede arealer Ren råjord Eksproprierede arealer TR Ib Områdeklassificeret muld Eksproprierede arealer Ren råjord Eksproprierede arealer TR II Områdeklassificeret muld Eksproprierede arealer Ren råjord Eksproprierede arealer Ny M10 Overjord fra vejareal M10 og skærende veje Råjord fra vejareal M10 og skærende veje Områdeklassificeret muld Eksproprierede arealer Ren råjord Eksproprierede arealer Rørmoseløbet Naturmuld Eksproprierede arealer Ren råjord Eksproprierede arealer Jordmængder til genplacering i entreprise Lokalitet Jordtype Opgravningssteder Mængde, m³ TR IV Ren råjord Eksproprierede arealer TR XVIII Overjord fra vejareal M10 og skærende veje 800 Ren råjord Eksproprierede arealer TR XIV Overjord fra vejareal M10 og skærende veje Ren råjord Eksproprierede arealer Blødbund Eksproprierede arealer TR XVII Overjord fra vejareal M10 og skærende veje Ren råjord Eksproprierede arealer Blødbund Eksproprierede arealer TR XXI Ren råjord Eksproprierede arealer TR XXIII Overjord fra vejareal M10 og skærende veje Ren råjord Eksproprierede arealer Ny M10 Overjord fra vejareal M10 og skærende veje Råjord fra vejareal M10 og skærende veje Områdeklassificeret muld Eksproprierede arealer Ren råjord Eksproprierede arealer Naturmuld Eksproprierede arealer Jordmængder til genplacering i entreprise Jord fra offentlige vejarealer Miljøtekniske forundersøgelser har bekræftet, at overjorden fra vejareal er lettere forurenet. Al råjord inkl. råjord fra vejareal relevant for entreprise og er fundet ren. Der er fundet varierende forureningsgrader i sediment fra regnvandsbassiner.

119 SAB Jordarbejder af 352 Der skal fjernes sediment fra bassin ved Vardegårdsløbet i forbindelse med omlægning af åløbet for udgravning til nyt regnvandsbassin. Der er ikke konstateret forurening i sedimentet i det eksisterende bassin. Der skal fjernes sediment fra regnvandsbassiner ved Solrød Bæk i forbindelse med nedlæggelse af bassinerne og etablering af arbejdsplads på arealet. Der er konstateret lettere forurenet sediment i disse bassiner. Bassinerne er tilgroede med græs og anden bevoksning. Forberedende arbejder inkluderer rydning af bevoksning, se afsnit 2. Rydning af bevoksning i bassiner ved Solrød omfatter fjernelse af træer. Bassiner ved Solrød Bæk er beliggende i beskyttet naturområde, og der er særlige begrænsninger ved arbejder i området, se SAB Arbejdsplads. Sedimentet opgraves og lægges til afdræning på bassinkanten oven på 0,1 m sand. Afdrænet vand ledes til bassinernes udløb. Afdrænet sediment og udlagt sandlag ved bassin ved Vardegårdsløbet afgraves og transporteres til genplaceringslokalitet TR 1a, hvor det udlægges. Afdrænet sediment og udlagt sandlag ved bassiner ved Solrød Bæk afgraves og transporteres til genplaceringslokalitet Cordozavej TR XXI hvor det udlægges. På begge genplaceringslokaliteter skal sedimentet som minimum dækkes af 0,5 m ren jord inkl. det afsluttende muldlag. 7.4 Jord fra forurenede grunde Ved fokusareal M er der under et øvre jordlag konstateret opfyldning med blandet affald i et tidligere vandhul. Entreprenøren skal advisere bygherren inden gravning i fokusarealet. Bygherren vil føre tilsyn med gravearbejderne. Affaldslaget skal afgraves separat og bortskaffes til et deponi, der er godkendt til at modtage den pågældende affaldstype i henhold til Greve kommunes affaldsregulativ. Lag af muld uden affald og råjord uden affald henholdsvis over og under affaldslaget skal afgraves og håndteres efter de generelle retningslinjer for muld og råjord fra områdeklassificeret byzone. Ved fokusareal M er der konstateret indhold af brokker og lignende i jorden i en støjvold. Entreprenøren skal advisere bygherren inden gravning i fokusarealet. Bygherren vil føre tilsyn med gravearbejderne. Ved afgravning i fokusarealet skal brokker mv. frasorteres maskinelt eller om nødvendigt ved håndkraft. Frasorterede brokker skal bortskaffes til godkendt modtager af den pågældende affaldstype i henhold til Solrød kommunes affaldsregulativ. Efter frasorteringen af brokker mv. skal jorden i støjvolden håndteres efter de generelle retningslinjer for ren råjord.

120 SAB Jordarbejder af Jord fra områdeklassificerede byzoner Der er ikke fundet forurening i den områdeklassificeret muld. Denne jordtype skal dog håndteres med udgangspunkt i, at den kan være lettere forurenet. 7.6 Okkerpotentiel blødbund Der er ikke konstateret indikation på okkerpotentiel blødbund ved de udførte forundersøgelser. Opgravede blødbundsmaterialer skal transporteres i lastbiler med tætte lad. Der henvises i øvrigt til afsnit 3. Generelle krav, til sikring af at der ikke sker forurening af recipienter med okker mv., fremgår af SAB Arbejdsplads afsnit Jord fra øvrige arealer Ved afgravning på øvrige arealer afrømmes muldlaget separat og håndteres adskilt fra den underliggende råjord. Grænsen mellem muld og råjord på øvrige arealer, dvs. ekskl. vejarealer, områdeklassificerede byzonearealer og forurenede punktkildearealer, fastlægges som den faktiske laggrænse. Ren muld fra byzone må ikke anvendes til muldudlægning på landbrugs- og naturarealer. 8. Etablering og fjernelse af fundamenter til ITS-galgemaster 8.1 Alment Et antal eksisterende ITS-informationstavler er opsat på galgemaster langs med M10. De eksisterende ITS-galgemaster skal udflyttes i forbindelse med motorvejens udvidelse. Arbejdet omfatter dels etablering af nye fundamenter til eksisterende ITS-galgemasters udflytning, dels bortskaffelse af de eksisterende galgemastfundamenter, så de ikke hindrer vejudvidelsen. Arbejdet omfatter hverken selve flytningen (nedtagning og genopstilling) af de pågældende ITS-galgemaster eller el-installationsomlægninger i forbindelse med udflytningen af galgemaster. Der henvises til SAB Diverse arbejder vedrørende en koordineret udførelse af de ITSkabelforberedende arbejder, i form af kabelbrønde, underboringer, trækrør og mindre mastefundamenter, samtidig med de øvrige jordarbejder. 8.2 Materialer Materialekrav fremgår af fundamentstegning. Entreprenøren skal ved udførelse af kontrolmålinger på de eksisterende fundamenter sikre sig, at boltedimensioner og bolteafstande på de nye fundamenter passer til en udflytning de eksisterende galgemaster.

121 120 af 352 SAB Jordarbejder Udførelse Gravearbejdet, fundering, tilfyldning og komprimering ved de nye galgemastfundamenter skal koordineres med øvrige jordarbejder. Nye galgemastfundamenter skal etableres i en kote, så de eksisterende ITS-galgemaster kan genanvendes i de nye positioner og således, at der i forhold til ok-vej er mindst 5,5 m til underkant af ITS-informationstavlens underkant, jævnfør tabel herunder. Den relative kote er angivet med fortegn, idet minus angiver, at ok galgemastfundament skal placeres lavere end ok af de færdige kørespor i den pågældende stationering. Midte af galgemastfundament skal afsættes 5,0 m fra kørebanekanten. (Svarende til 1,675 m bag forkant af autoværn). Galgemastfundamenter skal af hensyn til den efterfølgende korrekte opsætning af galgemaster orienteres, så hvert fundaments midterlinje er drejet nogle få grader i forhold til de permanente kørebaners retning. (Informationstavlens midtnormal skal kunne pege på midten af motorvejens kørespor 130 m foran galgemasten.) Grundet individuelle forhold gælder én specifik retning for hvert galgemastfundament. Retning for fundamenters midterlinje er anført med et antal grader på føringsvejsplaner. Retning nord syd, angives eksempelvis med (Retning øst vest angives med ) Ved placering af hvert galgemastfundament skal der således både afsættes x,y-koordinater for midte af fundamentet, z-koordinat for ok fundament samt retningen for fundamentets midterlinje (længdeakse). Eksisterende stationering af galgemaster: Galgemaster i entreprise Stationeringer for nye fundamenter til galgemaster: Relativ afsætningskote for fundament i forhold til ok vej: VHS * -0, VHS * -0, VVS *? * Skal fastlægges under detailprojekteringen i forhold til placering af de permanente tavleportaler. Eksisterende stationering af galgemaster: Galgemaster i entreprise Stationeringer for nye fundamenter til galgemaster: VVS * -0, VHS *? VVS *? VHS *? VVS *? Relativ afsætningskote for fundament i forhold til ok vej: I forbindelse med bortskaffelse af eksisterende galgemastfundamenter kan det påregnes, at hvert fundament består af 6.25 m 3 beton.

122 SAB Jordarbejder af Kontrol Entreprenøren skal kontrollere funderingsforhold, tilfyldning og komprimering omkring hvert fundament og den etablerede placering og orientering af hvert nyt galgemastfundament. Entreprenøren skal desuden kontrollere, at der er etableret to stk. Ø50 mm kabelrør igennem hvert galgemastfundament og videre frem til nærmeste kabelbrønd, jævnfør VDs tegning nr. 321, Projektering af afmærkningsmateriel, fundamenter type R.

123 122 af 352 SAB Kalkstabilisering Kalkstabilisering Supplerende bestemmelser til AAB Kalkstabilisering. 1. Alment Denne SAB dækker kalkstabilisering, cementstabilisering samt kombineret kalk- og cementstabilisering af råjord til indbygning eller stabilisering af planum. Hvor der i AAB tekst står kalk, brændt kalk eller kalktype, skal dette læses som stabiliseringsmiddel og dækker således både kalk, cement og en blanding af kalk og cement. Hvor der i AAB tekst står kalktilsætning, skal dette læses som tilsætningsmængden. Hvor der i AAB tekst står kalkindhold, skal dette læses som stabiliseringsmiddelindhold. Hvor der i AAB tekst står kalkstabilisering, skal dette læses som stabilisering. Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetoder gældende: bestemmelse af E-modul med minifaldlod på prøvestrækning udførelse af hydrometeranalyse efter DS/CEN/ISO/TS eller DS Arbejdet omfatter stabilisering af råjord for at gøre den egnet til indbygning samt stabilisering af planum. De i SAB Kalkstabilisering supplerende anførte materialekrav er i overensstemmelse med DS/EN 197-1: Cement Del 1: Sammensætning, specifikationer og overensstemmelseskriterier for cement Standarden DS/EN : Hydraulisk bundne blandinger Specifikationer Del 11: Jord behandlet med kalk gøres også gældende for jord stabiliseret med cement eller en blanding af kalk og cement. Således udføres laboratorieforprøvning og kontrol ens uafhængigt af stabiliseringsmiddel. De delstrækninger, hvorpå der skal udføres stabilisering, udpeges undervejs i arbejdet. Udpegning sker i et samarbejde mellem tilsyn og entreprenør. Før udlægning af bundsikring skal entreprenøren foretage bestemmelse af E-moduler ved udførelse af minifaldslodsmålinger på færdigetableret råjordsplanum både hvor råjordsplanum består af dæmningsfyld, og hvor det udgøres af intakt jord. Såfremt planum ikke har den forudsatte bæreevne på E 60 MPa, skal der udføres kalkstabilisering. 2. Materialer 2.1 Kalk Ved stabilisering med cement eller kalk og cement skal der anvendes cement af typerne CEM I, CEM II/A-L, CEM II/A-LL, CEM II/B-L, CEM II/B-LL, CEM II/A-V og CEM II/B-V i

124 SAB Kalkstabilisering af 352 henhold til DS/EN Hvis stabiliseringsmidlet udlægges i lukket system eller ved nedfældning, således at stabiliseringsmidlet ikke har uafskærmet frit fald, bortfalder støvkravet. 3. Udførelse 3.1 Udførelsesplan E-modulet på jordlaget under det kalkstabiliserede lag bestemmes/vurderes kun i det omfang, dette umiddelbart kan gøres ud fra resultaterne af de gennemførte minifaldlodsforsøg på råjordsplanum/det kalkstabiliserede lag. Der må ikke optræde frit vand på de arealer, hvorpå kalken spredes ud. Den aktuelle vejstrækning opfattes for henholdsvis entreprise og som én sammenhængende entreprise for hver vejside. På det færdige råjordsplanum udføres der bestemmelser af E-modulet ved brug af mini-faldlod. Bestemmelserne foretages i punkter placeret nær hver af de to sideudvidelsers kørebanekant eller i nødspor, der ombygges med en indbyrdes afstand på 50 m vejstrækning. Bestemmelserne foretages, hvad enten der er tale om et udgravet råjordsplanum eller et planum opbygget af indbygget fyld. Hvor E-moduler < 60 MPa vurderes det, om en ekstra komprimering med god sandsynlighed kan bringe E-modulet op på den krævede værdi. Måleresultaterne forelægges bygherren sammen med et forslag til, hvor der skal gøres forsøg med at opnå det krævede E-modul alene ved ekstra komprimering. Efter at eventuelle forsøg med ekstra komprimering er gennemført, dokumenteres resultatet igennem en serie nye målinger med mini-faldlod i punkter, denne gang med ca. 100 m s indbyrdes afstand. Kalkstabilisering gennemføres både på de delstrækninger, hvor den ekstra komprimering er forsøgt, uden at et tilstrækkeligt høj E-modul blev opnået, og på de delstrækninger hvor E-modulet ikke var tilstrækkeligt stort, og hvor efterkomprimering ikke vurderes at være en realistisk mulighed. Entreprenøren skal for hver enkelt delstrækning forelægge måleresultaterne for bygherren, som skal godkende igangsættelsen af kalkstabiliseringen i hvert enkelt tilfælde. Det kan på strækninger med ekstra dårlige jordbundsforhold være nødvendigt at foretage yderligere udgravning og efterfølgende kalkstabilisering. Dette kan kun ske efter entreprenørens forsøg på at opnå det krævede E-modul efter førnævnte procedure samt bygherrens accept til denne merydelse. Den i AAB nævnte udførelsesplan skal forelægges for bygherren senest 20 arbejdsdage forud for planlagt igangsætning af arbejdet, og udførelsesplanen skal være godkendt af bygherren, før arbejdet påbegyndes. 3.2 Prøvestrækning Inden stabilisering igangsættes, skal der ved laboratorieforprøvning udføres forsøg for

125 SAB Kalkstabilisering af 352 bestemmelse af effekten af stabilisering med henholdsvis 1, 2, 3 og 4% brændt kalk. Efter at den optimale iblandingsprocent er fastlagt, udføres den første dags produktion med kalkstabilisering som en prøvestrækning. 3.3 Udlægning Planum Eventuelle siltlommer, lokale blødbundsområder og meget bløde områder udskiftes efter aftale med tilsynet. Arealerne er udbudt med tilsætning af 2% kalk eller 2% kalk/cement og med tillæg/fradrag på 1%-point pr. ændring. Såfremt arealer skal tilføres 4% kalk eller kalk/cement, udføres arbejdet med 2% i 2 omgange. Der kan ikke påregnes udført stabilisering af råjord, som med en god tilrettelæggelse af arbejdet kan indbygges konditionsmæssigt. Planum beskyttes mod ødelæggelse af arbejdstrafik og efterfølgende arbejder på arealerne, f.eks. ved at det efterfølgende lag (f.eks. bundsikring) udlægges umiddelbart efter godkendelsen. Kørsel på godkendt planum må kun finde sted efter forudgående aftale med tilsynet Påfyldning Bundsikring skal indbygges umiddelbart efter bygherrens accept af stabiliseret planum. Der kan ikke påregnes udført stabilisering af råjord, som med en god tilrettelæggelse af arbejdet kan indbygges konditionsmæssigt. Eventuel kalkstabilisering udføres for hvert ca. 40 cm tykt lag indbygget jord. 3.4 Komprimering Komprimeringskravet er, at den stabiliserede råjord komprimeres således, at mætningsgraden opfylder kravene i AAB Kalkstabilisering afsnit Kontrol 4.1 Generelt Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med komprimering af den indbyggede råjord. 4.3 Komprimering Ved et kontrolafsnit i stabiliseret råjord forstås et volumen, som fremtræder homogent og er komprimeret på ensartet måde. Et kontrolafsnit udgør maksimalt 1000 m 3.

126 SAB Kalkstabilisering af Bæreevne Bæreevne bestemmes kun på stabiliseret planum. 4.5 Overflade Tabeller over nivellerede koter i alle knækpunkter afleveres til tilsynet.

127 126 af 352 SAB Afvanding Afvanding Supplerende bestemmelser til AAB Afvanding. 1. Alment 1.1 Omfang Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder: normal vejafvanding (fremgår af tegningsbilag) annullering af eksisterende afvanding etablering, flytning og sløjfning af regnvandsbassiner styrede underboringer etablering af pumpestationer omlægning af kommunale gravitationsledninger. tilslutning til afvanding fra entreprise , Broer og veje ved Karlstrup Mose udførelse af vandløbssikriger etablering af broafvanding interimsafvanding indskrivning af krav fra kontrolordninger Broafvanding omfatter i hovedtræk: alle dræn og ledninger, der på brooversigtstegningerne er påskrevet dimensioner, koter mv. eller fremgår af TBL lægning af drænledninger om fundamenter annullering af bygværket, bro 60 På vejstrækninger skal entreprenøren tilrettelægge udførelsen af afvandingsarbejdet på en sådan måde, at der på ethvert tidspunkt er sikret afløb fra kørebanearealerne. Der skal udføres interimsforanstaltninger, som sikrer, at der ikke sker skade på vejen eller omgivende terræn. Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra gamle drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har derfor pligt til at underrette bygherren om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker både i og uden for vejareal. Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet: Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for indsivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2 dykpumper pr. 50 m. Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til bygherren for valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern mv., som ønskes anvendt i entreprisen. Listen skal som minimum indeholde oplysninger om type, fabrikat, leverandør og materialespecifikationer. Listen bruges som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene som angivet i udbudsmaterialet.

128 127 af 352 SAB Afvanding Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for bygherren ved kontrol af afvandingsarbejder. Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres vel planlagt, effektivt og afsluttes hurtigst muligt. Følgende merydelser kan blive aktuelle: Nødvendig grundvandssænkning med sugespidsanlæg, filterbrønd eller lignende. Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nødvendiggjort af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld. Ekstra forbrug af grus (inkl. bortskaffelse af tilsvarende råjordsmængde) i tilfælde af, at ledningsgrave for dræn ikke kan udføres som foreskrevet. Ekstra jordarbejde for øvrige arbejder, når udgravning ikke kan udføres med anlæg mindre end 1,0. Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og afløbsledninger. Afværgeforanstaltninger. 1.2 Generelt grundlag Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyldes, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst. Generelt grundlag for udførelse er Vejdirektoratets typetegninger for afvandingskonstruktioner, som findes på Vejdirektoratets hjemmeside, på adressen Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf, er listet i SAB-P bilag 1. "Bilag 2 Oversigt over standarder, normer mv. vedr. Afvanding (AAB og SAB)". 2. Materialer 2.2 Dræn Plastdrænrør Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål. Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters standardprogram. Vejdræn Plastdrænrør benævnt D samt brodræn, som på tegningerne er benævnt BD, skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør

129 128 af 352 SAB Afvanding af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kn/m 2 ). Hularealet skal være mindst mm2/m rør. Slidsebredden skal være mellem 1,0 og 1,5 mm. Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret. Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421. Markdræn Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under vejdræn. Byggedræn og bundsikringsdræn Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør. Hularealet skal være mindst mm2/m rør. Slidsebredden skal være mellem 1,0 og 1,5 mm Filtermaterialer Filtergrus med kornkurve beliggende inden for en af følgende 2 sæt kornkurvegrænser kan umiddelbart godkendes: Sigtemaskevidde (mm) Gennemfald (vægtprocent) I II 11, , , , , Tætte ledninger Betonrør, standardrør og specialrør Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne henholdsvis "B" og "FR". I afsætningstabellerne kan der for enkelte ledningsstrækninger efter typebetegnelsen "B" eller "FR" være angivet et "I" eller "E". Der skal ved udførelsen af ledningsstrækningen anvendes rør med styrke mindst som ig-rør henholdsvis euro-rør.

130 SAB Afvanding af Plastrør Dimensioner for plastrør benævnt PE, PL og PT angiver udvendigt mål. Samtlige plastrør skal være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m 2 ). Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstrækkelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid være mindst som de tilsvarende rør i beton. Eventuelle merudgifter forårsaget af krav til omkringfyldningsmateriale for plastrør honoreres ikke Plastrør, gravitation Plastrør skal overholde følgende: Rør og formstykker, PVC-U Rør og formstykker, PP Rør og formstykker, PE Strukturrør af PVC-U, PP og PE Normkrav DS/EN 1401 DS/EN 1852 DS/EN DS/EN eller -3 Supplerende Krav Slagtest K-værdi Styrke Tætningsringe Tæthed af samlinger Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1401, tabel 10 Mindst 65 iht. DS/EN 922 Fittingsmateriale skal have modstandsevne overfor indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8. Skal opfylde krav i DS/EN eller 2. Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8 eller DS/EN 1401, tabel 10 Gennemføres ved 10º C iht. DS/EN eller -3, annex H. Specielt for PVC- U: mindst 65 iht. DS/EN 922. Fittingsmateriale skal have modstandsevne overfor indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t. Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes Plastrør, tryk Rør og formstykker af PVC-U leveres i en kvalitet, der opfylder DS/EN 1452 for drikkevand eller DS/EN 1456 for trykafløb med følgende yderligere krav: Tætningsringe skal opfylde krav i DS/EN eller -2.- Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10).

131 130 af 352 SAB Afvanding Andre materialer Til omkringfyldning og tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II samt lægningsnormernes krav til maksimal stenstørrelse Annullering Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på f ck = 1-5 MPa Andre entrepriser For at sikre en korrekt sammenslutning af afvanding mellem entrepriserne anvendes på tilslutningsstrækninger samme typer af materialer som på den entreprise, der tilsluttes til. 2.4 Brønde Dæksler, riste, stiger m.v. I flise- og grusarealer mv. med let trafik anvendes fast karm. I øvrige ikke-belagte arealer anvendes betonkegle og betondæksel. Alternativt kan bygherren vælge, at der anvendes dæksler og karme af plast beregnet for en belastning på 5 t Pumpebrønd Der skal etableres pumpebrønde for udløb fra følgende regnvandsbassiner: Bassin 1 Bassin 6 Bassin 7 Bassin 8 Pumpebrønde udføres i certificerede betonrør, alternativt i plastmateriale og beregnes for udvendigt jord- og vandtryk (grundvand til terræn). Anvendes plastbrønde, skal de minimum udføres med styrke SN4. Diameter fastlægges i samråd med pumpeleverandør. Topplade beregnes for en fladelast på 3 kn/m2. I topplade etableres en adgangs- og montageåbning med overfalset aluminiumsdæksel på varmforzinket stålkarm. Åbningens placering og størrelse skal tilpasses, så pumper kan monteres og ophejses for service. Dæksel skal tilhøre belastningsklasse A15, jf. DS/EN 124, og overholde AT s anvisninger. Rørinstallationer i brønden kan udføres i PE 100, PN 16, alternativt i rustfrit stål SS Fritliggende udløbsrør skal være i rustfrit eller varmforzinket stål. Alle ventiler, bæringer o.l. skal overholde krav til korrosionsklasse 4. I pumpebrøden installeres 2 pumper, som hver har den fornødne kapacitet. Pumper skal være dykkede drænpumper med kanalhjul af anerkendt fabrikat og udført i egnede materialer. For hver pumpe leveres og installeres tilhørende befæstelser, kobling, guiderør, afspærrings- og kontraventiler, automatik m.v.

132 SAB Afvanding af 352 Pumpe- kapacitet (L/s) Koteforskel ind- og udløb (m) Di afgangsrør fra pumpe (mm) * ) Di afgangsrør fra manifold (mm) * ) Udløb til P_B1 2 x 5 Ca. 4 m mm rør (trykledning, L=20 m) P_B6 2 x 9 Ca. 1,2 m mm rør (trykledning, L=200 m) P_B7 2 x 5 Ca. 1,2 m mm rør (trykledning, L=300 m) P_B8 2 x 7 Ca. 0,5 m mm rør *) Vejledende, verificeres af pumpeleverandør (trykledning, L=20 m) Pumperne leveres med pumpestyring for alternerende drift med niveauvippere for start, stop og alarmniveau. I forbindelse med vandstand over den maksimalt tilladelige skal begge pumper køre samtidigt. Desuden skal der være alarm for pumpefejl. Pumpestyringen/-overvågningen skal kunne kobles på ekstern fjernovervågning, men denne eksterne overvågning er ikke inkluderet, idet signaler fremføres til klemrække i styreskabet. Pumpeskab forsynes med udvendig rød alarmlampe for lokal alarmmarkering. Pumpebrønden skal forsynes med udstyr for indjustering af afgangsflow til det specificerede, for eksempel drosselventil. Entreprenøren skal projektere pumpebrønden med tilhørende pumper, automatik mv. ud fra de kriterier, der er anført i denne beskrivelse. Løsningen skal godkendes af bygherren inden udførelsen. Der skal ved projekteringen lægges vægt på hensigtsmæssig indretning således, at arbejdsmiljøet for driftspersonalet tilgodeses mest muligt. Bygherren skal som minimum have nedenstående oplysninger for godkendelse af pumpestationen, og oplysningerne skal foreligge bygherren senest en måned, før arbejdet påbegyndes: Pumpefabrikat og -type Motorfabrikat og fremstillingsland Pumpekurver for 1 henholdsvis 2 pumper i drift Energiforbrug per m3 udpumpet Type og fabrikater på ventiler Forslag til brøndtype og dimension samt tegning af pumpebrønd med installationer 2.5 Betonbygværker Annullering af betonbygværker Bro 60: Der skal anvendes letflydende beton til tilfyldning af bygværker. Betonen skal opfylde føl-

133 SAB Afvanding af 352 gende krav: Styrke fck = 1-5 MPa. Sætmål ca Betonrecept svarende til denne vil kunne anvendes til fyldning af bygværk: Cement: ca. 21 kg/m3 Flyveaske: ca. 113 kg/m3 Vand: ca. 277 kg/m3 Additiver for luftiblanding: ca. 0,7 kg/m3 Additiver for plastificering: ca. 2,7 kg/m3 Sand: ca kg/m3 2.7 Jordkonstruktioner Sikring af vandløbsbund Stenmaterialer til sikring af vandløbsbund og brinker skal være med følgende stensammensætning: 75 % mellem mm 25 % mellem mm Der skal anvendes rene runde mark- eller grusgravssten. Der må ikke anvendes nedknuste materialer. Andelen af flint og kalk må maksimalt være 10%. Hulrum mellem stenene fyldes med en blanding af uknust bakkegrus 8-32 mm med maksimalt 10 % flint. Lermembraner for regnvandsbassiner Lermembran for regnvandsbassiner etableres med ler med permeabilititsfoefficient k < m/s. Dette kan skønnes opfyldt ved ler med: Lerindhold L > 14 % Plasticitetsindeks Ip > 5 %. Krav til udførelse er angivet i SAB-jord. 2.8 Afløbsregulator Afløbsregulatorer skal være uden bevægelige dele, og den skal regulere vandstrømmen til det specificerede flow. Reguleringskarakteristikken skal være så stejl som muligt. Afløbsregulatoren skal være monteret på kilekobling og med løftestang således, at den kan monteres og demonteres fra terræn. Alle indgående dele skal være af AISI 316L, syrefast rustfrit stål. Montage og indbygning skal ske iht. leverandørens anvisninger. Entreprenøren skal fremsende specifikationer til bygherren for godkendelse mindst 10 arbejdsdage inden bestilling.

134 SAB Afvanding af Udførelse 3.1 Generelt Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med bygherren. Da arbejderne i midterrabatten evt. skal udføres på et senere tidspunkt end de øvrige afvandingsarbejder, skal entreprenøren påregne, at tværledninger og de dertil hørende brønde i midterrabatten udføres samtidigt med afvandingsarbejderne i forbindelse med sideudvidelserne, således at disse kan fungere som (evt. delvis) midlertidig afvanding af midterrabatten. I nødvendigt omfang tilsluttes eksisterende tværledninger midlertidigt til det nye afvandingssystem. I forbindelse med broarbejderne skal entreprenøren etablere et interimistisk afløbssystem, således at overfladevand fra brodækket ikke eroderer i skråningerne bag broerne. Der skal således påregnes udført en vulst i begge ender med åbninger de steder, hvor vandet samler sig. Ved hjælp af f.eks. tætte ledninger af plastrør, der fastholdes sikkert ved åbningerne og effektivt opsamler vandet, ledes dette videre til den i SAB Arbejdsplads afsnit 7.8 beskrevne recipient. Arbejderne skal i øvrigt tilrettelægges under hensyn til, at det til enhver tid er sikret, at broers overflade kan afvandes, således at skadelig vandopstuvning på eller i dele af konstruktionen undgås, herunder også på underliggende arbejdsplatforme og stillads. På delstrækninger er afstanden mellem ledninger og støjskærmsfundamenter, kabelbrønde, ITS-fundamenter og andre installationer lille. Derfor skal entreprenøren nøje planlægge udførelsestakt og udførelsesmetode således, at rørene ikke beskadiges ved nedbringning af fundamenter, og at fundamenter ikke beskadiges eller sidestøtten svækkes ved udgravning for ledningsgraven. Udførelsestakt og udførelsesmetode forelægges bygherren senest 20 arbejdsdage før planlagt igangsætning af arbejdet Ledningsgrav opfyldes på disse strækninger med friktionsmateriale. 3.2 Dræn Opgravning Vejdræn Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 meters dybde under råjordsplanum, og drængravens bredde skal være mindst 0,50 m Lægning, samling og tilfyldning Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30 af hensyn til TV-inspektion Markdræn Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbeltvæggede topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdi-

135 SAB Afvanding af 352 mension, som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt lægges med 300 fald. Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit , og filtergruset komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den opgravede råjord således, at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den omkringliggende jord Vejdræn Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum. Vejdræn placeres iht. normalprofilet og skal følge vejens krumning. Hvis nødvendigt, tilsluttes dræn til brønde via bøjninger Bundsikringsdræn Drænene placeres i midterrabatten efter nærmere aftale med bygherren, hvis det skønnes nødvendigt. Drænet udføres endeløst, og på et nærmere angivet antal steder overskæres drænet og tilkobles eksisterende 1,0 m eller 1,25 m brønde gennem et ca. 1,0 m langt stift plastrør (f.eks. ø 110 mm plastkloakrør), der tilsluttes brønden i hul boret med kernediamantbor og ved anvendelse af gummiringssamling/bøsning. Topender i dræn lukkes med slutmuffe. Tilkoblinger udføres under 45º vinkel med drænet. Drængraven omkring rørene og op til 0,20 m over rørtop opfyldes med filtergrus. Over filtergruset opfyldes graven med det opgravede materiale, der komprimeres som bundsikringsgrus. Drænene skal lægges med kædegravemaskine, og drængraven udføres i 0,20-0,25 m bredde og normalt med bunden 0,05-0,10 m under råjordsplanum. Ledningsfaldet skal være mindst 3. Bundsikringsdræn er i tilbudslisten medtaget som skønnet mængde under post Byggedræn Efter aftale med bygherren kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig periode og afproppes efter endt brug Specielle drænkonstruktioner Vedrørende eventuel sikring af ustabile skråninger (flyd) henvises til typetegning nr Drænene udføres som type I og placeres og udformes efter aftale med tilsynet. Dræn under eksisterende nødsporskant bibeholdes. Brønde fjernes, og drænene afproppes. Der etableres pr. 30 m en afdræningsmulighed fra bund af den eksisterende drænkasse til den nye drænkasse ved udgravning af en 30 cm bred rende, som opfyldes med

136 SAB Afvanding af 352 drængrus. 3.3 Tætte ledninger Opgravning Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale med bygherren ralfundamenter eller anden form for understøtning Understøtning, lægning, samling og tilfyldning Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne. Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås fleksibel samling. Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i samme kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis bygherren skønner det nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning. Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem kronekanterne være friktionsmateriale. Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10 m over ledningstop. I forbindelse med broarbejderne skal ledninger i skråninger have mindst 0,75 m jorddækning Plastrør, gravitation Plastrør, tryk Følgende ledninger, der er beliggende under fremtidig jernbane, skal udføres af PEledninger med svejste samlinger: Ledningsstrækning Ledningsstrækning Indvendig svejsevulst fjernes. Alle trykledninger skal udføres med PE-ledninger, som samles ved svejsning. Indvendig svejsevulst fjernes Annullering af ledninger En del vejafvandingsledninger skal annulleres. Annullering sker ved afpropning, bortgravning i forbindelse med jordarbejdet, opgravning eller ved opfyldning med sand eller beton. De pågældende ledningsstrækninger fremgår af tegningsmaterialet.

137 SAB Afvanding af 352 Under kørebane og nødspor skal alle afvandingsledninger, som ikke er i drift, fjernes eller fyldes med beton. Dette gælder dog ikke langsgående dræn langs eksisterende nødspor. Tværgående ledninger under motorvejen opfyldes med beton. Annullering af følgende ledninger afregnes med enhedspriser som anført i TBL: Afvandingsledninger med diameter 300 mm eller større. Tværgående ledninger under motorvejen Øvrige ledninger fjernes som biydelser, jf. AAB. Annulleringsmetode og -omfang aftales i øvrigt med bygherren. De pågældende ledningsstrækninger fremgår af tegningsmaterialet 3.4 Brønde Ved udførelsen af 1,00 m og 1,25 m brønde i vejareal skal der anvendes præfabrikerede brøndbunde. Brøndene udføres som vist på typetegning nr Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse. I 1,25 m brønde i skærende veje skal der kun monteres brøndstige efter nærmere aftale med tilsynet. Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning nr Dæksel og rist skal være med påstøbt låsearm i SG jern som vist på typetegning nr Alt brøndgods skal være udført efter EN ,00 m og 1,25 m brønde i landbrugsarealer udføres som vist på typetegning nr med præfabrikerede brøndbunde. Ved brønde med komplicerede tilslutninger til og fra eksisterende ledninger kan typetegning nr anvendes. I brønde med en diameter på 1,25 m monteres brøndstige, mens 1,00 m brønde udføres uden brøndstige. Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af afsætningstabellerne. 1,25 m brønde med støbt kammer, som vist på typetegning nr kan præfabrikeres. De præfabrikerede brøndes styrke skal dokumenteres. Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer: Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist: o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,10 m / 0,00 m. o Nedløbsbrønde og tørbrønde ved kantsten dog -0,05 m / +0,05 m o Betonbrønde -0,10 m / +0,10 m. Dæksel- og ristekoter: o -0,02 m / -0,05 m Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring.

138 SAB Afvanding af 352 Ø 600 mm plastdæksler anvendes inden for vejareal, hvor der ikke optræder trafikbelastning, for eksempel i skråninger eller bag autoværn. Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt svarer til betonringene. Nedløbsbrønde afsluttes i højde med færdigvej. Dækselkoterne i afsætningstabellerne svarer til færdigvej. PE-keglen afsluttes 0,30 m under færdigvej (støbejernskegle afsluttes 40 cm under færdigvej), hvorefter der påsættes et ø 315 mm rørstykke, jf. typetegning nr Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej. Ved en del nedløbsbrønde består afløbet af en stikledning på maks. 3 m (B150/PL160) til afløbsledning eller brønd, hvor den tilsluttes med fleksibel gummiringssamling. Stikledningerne lægges med min. 10 fald. De på tegningerne anførte brønde ved broender udføres som vist på typetegning Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse. På entreprenørens foranledning kan der efter arbejdets overdragelse udleveres edbbaserede brøndtegninger for betonbrønde inden for kronekanter. Tegningerne indeholder oplysninger om brønddiameter, type, koter og dimension på tilsluttede ledninger samt vinkel mellem ledningerne. Generelt er kun betonledninger vist. Tegningerne er vejledende, og entreprenørens brug af dem er bygherren uvedkommende Pumpebrønd Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for etablering af pumpebrønde. Pumpebrønd P_B1 Udløbsledning fra bassin føres ind i pumpebrønd med frit indløb. Trykledning føres frem til oppumpningsbrønd ved vandløbet og herfra i gravitationsledning til vandløbet, hvor der udføres erosionssikring med sten. Pumpebrønd P_B6 Udløbsledning fra bassin føres ind i pumpebrønd med frit indløb. Trykledning føres frem til motorvejens interne afvandingssystem i brønd Pumpebrønd P_B7 Udløbsledning fra bassin føres ind i pumpebrønd med frit indløb. Trykledning føres frem til Ejrebæk, hvor der tilsluttes eksisterende brønd. Pumpebrønd P_B8 Udløbsledning fra bassin føres ind i pumpebrønd med frit indløb. Trykledning føres frem til oppumpningsbrønd ved vandløbet og herfra i gravitationsledning til vandløbet, hvor der udføres erosionssikring med sten.

139 SAB Afvanding af 352 Pumpesumpens volumen, banketter mv. bestemmes i samråd med pumpeleverandør. Dog skal pumpesump udføres med en dybde på mindst 1 m. Etablering af guiderør, pumper, hejsekæder og kabler: Guiderør, pumper, hejsekæder og kabler etableres således, at pumperne kan ophejses via dæksel til terræn gennem dækselåbning for servicering uden kabeladskillelse. Elforsyning til pumpebrønden Entreprenøren fremfører elforsyning og styrekabel dels til styreskab og mellem styreskab og pumpebrønd. Tilslutningsafgift er indeholdt i entreprisen. Måler placeres i styreskab. Etablering af trykrør og ventiler Rørinstallationen udføres, så den er forsynet med hensigtsmæssige samlinger for senere adskillelse. Ventiler etableres i højde over normalt vandspejl. Idriftsætning Der foretages tæthedsprøvning af pumpebrønd, når denne er etableret. Før idriftsætning skal samtlige de til pumpebrønden hørende komponenter være monteret, og arbejdet skal synes af bygherren. Der foretages kapacitetstest af de enkelte pumper for kontrol af driftspunkter, strømforbrug og kapacitet i henhold til entreprenørens tilbud. Der skal endvidere foretages kontrol af alarmer i pumpebrønd under overvågning af bygherren. I forbindelse med aflevering skal entreprenøren levere komponentbeskrivelser og driftsog vedligeholdelsesvejledninger for pumpebrønd, pumper, ventiler, styresystem, alarmsystem mv. samt CE-mærkning og EF-overensstemmelse for den samlede pumpestation Grædebrønde I forbindelse med etablering af permanent grundvandssænkning ved Bassin 5.2 udføres grædebrønde. De udføres af ø315 mm brønde med bundkote i kote 0,0 m, og slidser mellem kote 0,0 og 2,0 m. Slidser skal være 1,5 mm brede og 2-50 mm lange. Indløbsareal min mm2/m. Brønde skal være omgivet af min. 200 m drængrus på alle sider. 3.5 Betonbygværker Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfabrikerede, skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet. Der skal etableres et insitustøbt fundament for det præfabrikerede bygværk Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskillerfunktion som dykket afløb) Bygværket fremgår af typetegning nr Det skal sikres, at der efterfølgende er ubesværet adgang til bygværket.

140 SAB Afvanding af 352 Mellem kanten af falsen og den tophængte lem skal der være 15 mm luft, så lågen ikke binder Annullering af betonbygværker Bro 60: Efter demontering af elektriske installationer, fjernelse af PCB holdige fuger og beton (se SAB Andre arbejder), opbrydning og bortskaffelse af asfaltbelægning, etablering af føringsrør igennem tunnel og opsætning af indvendig forskalling under midterrabat og endeforskallinger fyldes bygværket med letflydende beton. Entreprenøren skal etablere nødvendige foranstaltninger til sikring af, at der sker fuld opfyldning af bygværket. Dette kan f.eks. ske ved, at der monteres injiceringsslanger øverst i bygværket som efter opfyldningen efterinjicering med ekspanderende cementbaseret mørtel. Entreprenørens valg af annulleringsmetode forelægges bygherren. Bortskaffelse af overskydende materialer skal ske til godkendt modtagested. 3.7 Jordkonstruktioner Vejgrøfter For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr Vandløbsarbejder Der udføres vandløbsarbejder følgende steder: Vardegårdsløbet, nord for Mosede Landevej: Der udføres midlertidig forlægning af vandløbet som beskrevet i SAB-Arbejdsplads. Omlægningen udføres som en gravet grøft med bundbredde 0,7 m, anlæg 2 på brinker samt retlinet længdeprofil mellem de to ender. Vardegårdsløbet, syd for Mosede Landevej Rørmoseløbet Solrød Bæk I gennemboring for underføring af Rørmoseløbet under Skelvej etableres vandløbsbund ved opfyldning af den nederste tredjedel af røret med en grus- og stenblanding bestående af: 25 % sten mm 50 % singels mm 25 % nøddesten mm Der skal anvendes rene runde mark- eller grusgravssten. Der må ikke anvendes nedknuste materialer. Andelen af flint og kridt må maksimalt være 10 % Sikring af ind- og udløb Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til typetegningerne på >.

141 SAB Afvanding af Bassiner Anlæg og tætning af bassiner er beskrevet i SAB Jordarbejder. Der udlægges 150 mm muld på bassinsider over det permanente vandspejl, og der tilsås med græs og vilde urter som Prodana Digeblanding og Vildeng i forhold 20:1. Bassinerne udformes med 2 kamre med varierende bundkote. Der udføres membraner og tætning i bassiner, som beskrevet i SAB Jordarbejder Midlertidige bundfældningsbassiner I det omfang, det er muligt, skal projekterede regnvandsbassiner fungere som midlertidige bundfældningsbassiner i anlægsfasen.derfor skal det påregnes, at udgravning af regnvandsbassiner skal ske i flere tempi. Der henvises i øvrigt til SAB Arbejdsplads, afsnit 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening samt SAB Jordarbejder, afsnit 4.1 Afværgeforanstaltninger Sandfang I vejgrøfter, der har afløb til eksisterende vandløb, udføres et sandfang. Sandfangets bund udføres med dimensionerne 1 x 5 m, og bunden sænkes 0,50 m under afløbskoten. Sandfanget er permanent. Umiddelbart inden aflevering skal sandfanget oprenses og tilrettes således, at det har ovennævnte dimensioner. 3.8 Vandlænsning Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet foreligger. 3.9 Diverse arbejder Midlertidig grundvandssænkning Grundvandssænkning med sugespidsanlæg, med vacuumbelastet dræn eller ved overpumpning må kun iværksættes efter nærmere aftale med tilsynet. Midlertidig grundvandssænkning må kun fungere i kortest mulig periode. Sugespidsanlæg Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde. Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund, som grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m. Den endelige udformning af grundvandssænkningsanlægget aftales med bygherren. Hvert sugespidsanlæg skal kunne suge fra en dybde på minimum 7 m og skal være med op til 25 spidser og pumpe med en kapacitet på 30 m 3 pr. time.

142 141 af 352 SAB Afvanding Sugespidserne skal placeres med en afstand på højst 2 m og i øvrigt efter aftale med bygherren. Sugespidsanlæg skal etableres i god tid, før udgravningsarbejdet under grundvandsspejlet påbegyndes på den omhandlende strækning og skal bevares i drift, indtil tilfyldning til 0,5 m over grundvandsspejlet har kunnet finde sted. Vakuumbelastet dræn Der kan etableres vakuumbelastet ø 128/113 mm dræn med vakuumpumpe, der skal kunne opretholde tilstrækkeligt vakuum over maks. 100 m drænledning. Vakuumpumpen skal samtidig kunne bortpumpe den tilstrømmende vandmængde. Overpumpning Iværksættelse af overpumpning kan komme på tale i situationer, hvor eksisterende afvandingsanlæg bliver afbrudt, eller hvor nyt afvandingsanlæg midlertidigt tilsluttes eksisterende afvandings-/afløbsanlæg som f.eks. ved grænse for delområde. Eksisterende afløb i ledninger, som tilsluttes nyt anlæg, opretholdes under hele arbejdets udførelse, eventuelt ved etablering af overpumpning. Overpumpning tilrettelægges i god tid, inden overpumpning iværksættes. Det påhviler entreprenøren at udarbejde forslag til overpumpning og forelægge dette for tilsynet inden iværksættelse. Forslaget skal indeholde samtlige delarbejder for iværksættelse af overpumpning som pumpekapacitet, pumpeledningsdimension, eventuel overvågning mv Andre entrepriser Afvanding fra følgende entrepriser skal sammenkobles afvanding fra denne entreprise: Entreprise Broer og vej ved Karlstrup Mose Underboring af ledning Underboring skal udføres for alle tværledninger under motorvejen Underboring skal udføres på følgende lokaliteter: Underboring nr. Stationering Ledningsdimension (indvendig) Længde 1 124, mm 45 m 2 124, mm 52 m 3 124, mm 45 m 4 124, mm 55 m 5 124, mm 45 m 6 124, mm 45 m 7 124, mm 45 m 8 125, mm 45 m

143 SAB Afvanding af , mm 45 m , mm 44 m , mm 44 m , mm 44 m , mm 48 m 14 Skelvej/Rørmoseløb 1000 mm 15 m , mm 47 m , mm 45 m , mm 45 m , mm 45 m , mm 48 m , mm 52 m , mm 45 m , mm 52 m , mm 44 m , mm 45 m , mm 45 m , mm 45 m , mm 42 m , mm 42 m , mm 45 m , mm 45 m , mm 45 m , mm 45 m , mm 45 m , mm 45 m , mm 45 m , mm 30 m Underboringen udføres således, at der ikke opstår lunker, f.eks. ved anvendelse af pilotrørsmetoden. Underboringsmetode skal forelægges bygherren til godkendelse senest 20 arbejdsdage før den planlagte udførelse Interimsafvanding Vejvand fra den eksisterende motorvej samt skærende veje skal sikres frit afløb således, at der ikke opstår fare for opstuvning af vand på kørebanerne. Vandet ledes til eksisterende afløb eller til det nye hovedledningssystem. Hvis det ledes til det nye hovedledningssystem, skal det nye regnvandsbassin være etableret. Hvis hele bassinet ikke kan etableres i første omgang pga. særlige forhold (f.eks. arbejdsplads for broer eller lignende), skal bassinet påregnes udgravet ad flere omgange Vandløbstunnel Der etableres en vandløbstunnel i Solrød Bæk for overføring af adgangsvej til regnvandsbassin 9.

144 SAB Afvanding af 352 Vandløbstunnellen etableres som en stålrørstunnel med fritrumsprofil som VN4 fra GG Construction eller tilsvarende. Ståltunnellen skal udføres med en bundlængde på ca. 12 meter, og en toplængde på ca. 8 m (topkanter afskæres med anlæg ca. 1,5), og udføres af galvaniseret stål. Ståltunnellen skal dimensioneres for tung trafik med en overbygningshøjde på 0,8 m. Entreprenøren skal fremsende specifikationer, beregninger og montageanvisninger til bygherren til godkendelse. Der udgraves til 0,5 m under fremtidig elementbund, og der udlægges filterdug som Fibertex F32. Herpå opbygges en komprimeret gruspude på 0,5 m af BG. I underlaget formes bunden, inden røret lægges, med sætningsoverhøjde og med en krumning således, at rørbunden passer i den formede bund. Efter montage opfyldes med grus til top af tunnellen. I tunnellen opbygges en vandløbsbund i kote ca. 5,0 m med en tykkelse på 0,5 m over bundkote i tunnelen. Vandløbsbunden udformes med bundbredde 1,5 m, og anlæg 1,5 på brinker. Vandløbsbunden opbygges af stenblanding med følgende sammensætning: 75 % mellem mm 25 % mellem mm Stenene udlægges og pakkes således, at der ikke opstår store hulrum og lunker. Der skal anvendes rene, runde mark- eller grusgravssten. Der må ikke anvendes nedknuste materialer. Andelen af flint og kalk må maksimalt være 10%. Hulrum mellem stenene fyldes med en blanding af grus 8-32 mm. Tørholdelse af byggegruben påhviler entreprenøren. 4. Kontrol 4.3 Udførelseskontrol Registrering og indmåling Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vandløb samt foringsrør og foringsrørsender. Indmålingen skal ske ud fra anlæggets afsætningspunkter med en plannøjagtighed bedre end 0,10 m og en højdenøjagtighed bedre end 0,05 m i forhold til afsætningspunkterne. Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand sammen med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden

145 SAB Afvanding af 352 konstruktionen tildækkes Nivellement af ledninger Dræn Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt. Ved fald under 10 : Ved fald over 10 : pr. 10 m pr. 20 m Tætte ledninger Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 m. Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende knuder. Indmåling af åbne vandløb Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet. Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFLformatet. Kodeliste udleveres af tilsynet. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) fremsendes på digital form til bygherren. Indmåling af knuder Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabsdata for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende knuder. Borerapporter For alle gennempresninger og underboringer gælder, at der skal udfærdiges komplette borerapporter, der afleveres som dokumentation. Borerapporter skal indeholde nivellement af tracé forud for gennempresning, beregnede dybder til ledningen, faktiske dybder og start- og slutkoter m.v. Koordinater skal inddateres i webvand Indmåling af ledningstilslutninger Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasretning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand.

146 SAB Afvanding af Indmåling af ledningsknækpunkter Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde. Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand Annullerede ledninger For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal dokumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvolumen. Opgørelse afleveres til.bygherren. Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand. Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaffelse afleveres til tilsynet Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum 2 stk. pr. ledningsstrækning Betonbygværker Bygherren skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning. Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal afleveres til bygherren. 4.4 Kontrol af det færdige anlæg TV-inspektion Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte tætte ledninger og af 40% af drænledningerne, dog skal alle drænledninger og topslidsede ledninger uden for vejareal TV-inspiceres. Udvælgelse af ledninger foretages af bygherren. TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning. Inspektionen udføres etapevis f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er konstant vandførende og efter nærmere aftale med bygherren, dog senest muligt inden udlægning af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen. På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie, format og omfang aftales med bygherren.

147 SAB Afvanding af 352 Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen. Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk samt separat CDrom med data i DAS-format. Drænledninger inden for vejareal, der skal TV-inspiceres, udpeges af bygherren. TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med tilsynet Tæthedsprøvning Samtlige trykledninger skal tæthedsprøves med vand efter specielt kontrolniveau / tæthedsklasse i henhold til DS Andre kontroller For pumpestationer skal entreprenøren inden afleveringen overdrage bygherren en betjenings-, eftersyns- og vedligeholdelsesvejledning for anlægget. Kapacitetstest samt dokumentation for test af pumpealarmer mv. overdrages samtidigt.

148 SAB Bundsikring af sand og grus af 352 Bundsikring af sand og grus 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB Bundsikring af sand og grus. Bundsikringsarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter indbygning i alle veje, ramper, nødspor, rabatter mellem nødspor og støjskærme, adgangsveje, skærende veje, kryds og stier inden for entreprisegrænsen. Før udlægning af bundsikring skal det jf. SAB Kalkstabilisering verificeres, at planum har den forudsatte bæreevne. 2. Materialer Bundsikringsarbejdet omfatter ligeledes komprimering af grusplanum efter afgravning af eksisterende materialer inden opbygning af ny befæstelse til overledninger. Bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II. På adgangsvej til bassiner på rabatter mellem nødspor og støjskærme og i interimsveje skal anvendes kørestabilt bundsikringsgrus (BS) 0/80 mm, som opfylder kravene til BL II. Opgravede ubundne bærelagsmaterialer fra øverste del af eksisterende nødspor skal genindbygges som en del af bundsikringslaget under det nye nødspor. De nederste 100 mm af bundsikringslaget i det nye nødspor skal dog bestå af nyt bundsikringsmateriale, som opfylder kravet til bundsikring, kvalitet II for at sikre tilstrækkelig filtervirkning og drænevne. 3. Udførelse Ved anvendelse af affræset asfalt fra projektet som bundsikring skal kornkurven opfylde kravene til BL II. Herudover skal gennemfald på 3 mm sigten være minimum 3%. Alle kontrolkrav som angivet i afsnit 4 skal være opfyldt, før udlægning af efterfølgende lag kan tillades. 3.2 Udlægning Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsikringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum. Bundsikring anvendt i interimsveje afrømmes. Materialet tilhører bygherren og kan eventuelt efter aftale med bygherren indbygges i befæstelser indenfor entreprisen som bundsikring i veje, ramper, nødspor, adgangsveje og skærende veje og stier. Overskydende materialer bortkøres og deponeres.

149 SAB Bundsikring af sand og grus af Komprimering Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag. Hvor eksisterende bundsikring opgraves, og den resterende eksisterende grusbefæstelse danner grundlag for videre opbygning af ny befæstelse, foretages en regulering og komprimering som angivet i AAB afsnit 3.3 og Arbejdstrafik 4. Kontrol 4.2 Materialer Interimsveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Efter afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i hele planums udstrækning. Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med leverancer, indbygning, komprimering og den færdige overflade. Alle kvalitetskrav skal være opfyldt og foreligge dokumenteret før udlægning af det efterfølgende lag i befæstelsen. Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 4.3 Komprimering Entreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der anvendes gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen. 4.4 Overflade Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet minimum 5 arbejdsdage før udlægning af det overliggende lag.

150 149 af 352 SAB Stabilt grus Stabilt grus Supplerende bestemmelser til AAB Stabilt grus. 1. Alment Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende: DS/EN Modstandsevne mod knusning (Los Angeles) Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer som anført i tegningsbilaget. Udover motorvej med tilhørende ramper og nødspor udlægges stabilt grus i forbindelse med anlæg af adgangsveje, skærende veje, ombygning af kryds, på rabatter mellem nødspor og støjskærme, interimsveje og stier samt overledninger. På adgangsveje til regnvandsbassiner kan der accepteres anvendelse af opgravede stabilt grusmaterialer. 2. Materialer Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II. Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav: Knusningsgraden ved Los Angeles må højest være 30%, kategori DS/EN LA Udførelse Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til tegningsmaterialet. Stabilt grus på rabatter mellem nødspor og støjskærme udlægges i 50 mm tykkelse. Stabilt grus anvendt i interimsveje afrømmes. Materialet tilhører bygherren og kan eventuelt efter aftale med bygherren indbygges, hvor det findes relevant. Overskydende materiale bortkøres eller deponeres. Alle kontrolkrav som angivet i afsnit 4 skal være opfyldt, før bærelaget kan accepteres for udlægning af efterfølgende lag. 3.3 Komprimering Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag. Lagtykkelser ved udlægning må ikke være større, end at kravene til ensartet komprimering i hele lagets tykkelse er opfyldt.

151 SAB Stabilt grus af Overflade Det udlagte bærelag skal beskyttes mod påvirkninger, som har en destruktiv indflydelse på den færdige komprimerede overflade. Det er entreprenørens ansvar at vedligeholde og beskytte den udlagte overflade indtil tidspunktet for udlægning af det efterfølgende lag. Bygherren kan, hvis han finder det tilrådeligt, rekvirere en forsegling for beskyttelse af den færdige udlagte overflade. Forekommer der i den færdige overflade områder, som ikke fremstår med et homogent udseende, skal der foretages en udskiftning og efterregulering af det berørte område. Hvis der sker udlægning i mere end et lag, skal entreprenøren sikre, at lagene integreres. Eventuelt løsnes overfladen før udlægning af efterfølgende lag. 4. Kontrol 4.1 Generelt Før udlægning af asfalt skal overfladen fremstå fast komprimeret uden synlige spor fra trafik. Områder udvisende løst materiale skal rives op og komprimeres med korrekt vandindhold. Alle kvalitetskrav skal dokumenteres opfyldt og foreligge til information for bygherren før udlægning af efterfølgende lag. 4.2 Materialer Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 4.3 Komprimering Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. 4.4 Overflade Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6 punkter pr. profil. For nødspor maks. 4 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet minimum 5 arbejdsdage før planlagt udlægning af næstfølgende lag jf. AAB.

152 SAB Varmblandet asfalt af 352 Varmblandet asfalt 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt. 1.1 Entreprenørens ydelser Arbejdet omfatter levering og indbygning af varierende typer af asfaltlag, som angivet i tegningsbilaget (belægningsoversigt). Der må ikke anvendes asfalt- og bitumenprodukter med opløsningsmidler. For regulering af trafikken under arbejdets udførelse vil det endvidere være nødvendigt at etablere interimsbelægninger. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende det Web-orienterede indberetningssystem PAVEMAN ved fremsendelse af specifikationer og færdigvarekontrol for asfalt. Særlige forhold Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (overgangen) mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30 meter ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kørebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning, medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen. Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads. Lagtykkelser angivet i kg/m 2 er gældende projektreference. Lagtykkelser angivet i mm er en foreløbig teoretisk vejledende beregning baseret på standard densiteter jf. Vejledning til AAB for Varmblandet Asfalt" (februar 2012). 1.2 Underlag Transporter af asfaltmaterialer skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SGlaget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus. 1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II. 1.4 Genbrug Der må ikke anvendes genbrug i slidlagsmaterialer på motorvej og ramper. Hvor der anvendes genbrug, skal det være genbrug på værk. Før udlægning skal entreprenøren dokumentere, at kravene til råmaterialer og det færdige produkt er opfyldt.

153 152 af 352 SAB Varmblandet asfalt Funktionskrav Friktionskoefficient Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted. Tilladt hastighed er > 80 km/t på Motorvej og ramper. Tilladt hastighed er km/t på øvrige skærende veje Jævnhed i længderetning Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejteknisk Instituts profilograf. Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen. Krav til jævnhed svarer til Ønsket hastighed > 80 km/t på Motorvej og ramper. Krav til jævnhed svarer til Ønsket hastighed 80 km/t på øvrige skærende veje. Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget. Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted Profil Tværfald Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre end 3. Der må ikke forekomme lunker eller opspring langs kanter, som kan forhindre dræning af overfladevand som projekteret. For bærelag henvises til afsnit Sporkøring Der må ikke foretages opretning i ABB laget jf. SAB afsnit 3.4, så om nødvendigt skal det aktuelle lag/område udskiftes. For bærelag henvises til afsnit 3.4.

154 153 af 352 SAB Varmblandet asfalt Materialer 2.1 Råmaterialer Bindemidler og klæbemidler Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor alene påhviler entreprenøren. For slidlagsmaterialet SMA skal anvendes modificeret bitumen af elastomertypen overholdende krav til elastisk tilbagegang på mindst 50 % jf. Bindemidler og klæbemidler Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål Stenmaterialer ABB På alle motorvejens spor og ramper skal anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor. På skærende veje og interimsbelægninger kan anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ pr. spor. Slidlag Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver. 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer Generelle krav For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallstabilitet og -deformation, er disse krav gældende i denne entreprise. Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåelsen. For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN efter: Small size device method B. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges bygherren. ABB På motorvej og ramper er krav i AAB svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor gældende. På skærende veje er krav i AAB svarende til ABB Æ pr. spor gældende. For ramper og motorvejens kørebaner gælder følgende ændringer: Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 8,0 til 7,0. Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 96,0 til 97,0.

155 154 af 352 SAB Varmblandet asfalt Lyst tilslag Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt anførte krav til ubelyst vej, 3. Udførelse 3.1 Afretning og opretning Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag. 3.3 Klæbning Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. Entreprenøren er ansvarlig for at sikre, at overfladen ikke beskadiges inden udlægning af efterfølgende lag. Om nødvendigt kan bygherren forlange, at entreprenøren udfører en klæbning/forsegling. Tilsprøjtning af skilte, kantsten/-bjælker, kantpæle eller lignende må ikke finde sted, og entreprenøren skal drage nødvendig omsorg for, at dette ikke finder sted. Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets anvisninger. 3.4 Udlægning Arbejdet skal planlægges, så antallet af tværsamlinger i belægningen minimeres. Derfor skal udlægning af asfalt ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere strækninger end 500 løbende meter kan forekomme og skal aftales med bygherren. Eksempelvis i forbindelse med udførelse af interimsbelægninger, overledning og forlægning af trafik. Entreprenøren skal tage højde for alle anstillinger nødvendige for at udføre specificerede belægningsarbejder. Entreprenøren skal acceptere og planlægge således, at belægningsarbejder kan forekomme udenfor normal arbejdstid samt i weekend og helligdage. Entreprenøren skal, før udlægning starter, udarbejde en metodebeskrivelse visende baneopdeling, samlingsdetaljer, maskinliste og tidsangivelse for den aktuelle operation. For at kunne udarbejde trafikafviklingsplaner skal metodebeskrivelse fremsendes til bygherren senest 10 dage før planlagt udlægning. Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte binde- og bærelag overalt være mindre end 3. Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje for højdeindstillingen kan benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside eller ultralydsudstyr med minimum tre sensorer med hver fem følere i hver side.

156 SAB Varmblandet asfalt af 352 Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af. Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges bygherren til godkendelse. Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge og vippestrækninger. Asfaltkile Asfaltkile udføres i AB 6t, som vist i tegningsbilaget. Slidlag på motorvejen udbydes i en særskilt entreprise. For ikke at efterlade et langsgående spring i belægningen mellem nyt tungt spor og eksisterende kørespor, udlægges ABB med en overhøjde i den side, hvor koblingen med motorvejens eksisterende belægning finder sted. Overhøjden fjernes under slidlagsentreprisen ved fræsning i forbindelse med profilering af motorvejens eksisterende slidlag Mængdetolerancer Første afsnit pkt i AAB udgår og erstattes af: På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt således, at der inden for en delstrækning på ca m 2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde. På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m 2 merforbrug og maksimalt 5 kg/m 2 på andet underlag. De angivne tolerancer gælder også for mindre arealer end 2000 m 2 i forbindelse med forlægning af trafik, overledning og interimsbelægninger etc Afdækning af GAB Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning foretages løbende. Hvis ikke entreprenøren opfylder nævnte krav, kan bygherren forlange en beskyttende forsegling udført for entreprenørens regning. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund. 3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende Indrykning Indrykning for hvert lag skal være som vist på tegninger. Dvs. lagtykkelsen plus ekstra overbredde som angivet Samlinger For flersporede veje udføres vejens kørebaner i fuld bredde eller med varm længdesamling ved parallelkørsel. Vedrørende detaljer for øvrige samlinger i asfaltbelægninger henvises til tegningsbilaget. Entreprenøren skal fremsende plan og metodebeskrivelse for bygherrens godkendelse før opstart, jf. 3.4.

157 SAB Varmblandet asfalt af 352 Ved flerlagsbelægninger uden fast kantbegrænsning skal lagene udføres som vist på tværsnitsdetaljer. Entreprenøren er ansvarlig for nødvendigt tillæg i bredden, som sikrer, at de enkelte lag opfylder kvalitetskravene i hele lagets bredde. Ved rampernes tilslutning, hvor der ikke anvendes parallelkørsel ved udlægningen, udføres motorvejens kørebanebelægning med 0,3 m overbredde. Der udføres skæring langs kørebanekant, og overbredden fjernes. Udførelsen af overbredde og fjernelse mv. skal være indeholdt i m 2 -prisen for de enkelte lag. På broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket. Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med regulering af dæksler mv Dæksler og riste Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm. 4. Kontrol 4.1 Alment Hvis tidsforskudt udlægning af de individuelle lag og trafikale forhold kræver det, skal der foretages en højderegulering af dæksler og riste. Bygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entreprenøren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres, hastighed > 80 km/t. De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i andet af bygherren godkendt laboratorium. Kontrolkravene til det underliggende lag skal dokumenteres overholdt før udlægning af efterfølgende lag. I denne forbindelse skal en entreprenør, der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøveresultater kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejteknisk Institut, i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen/kalibreringen nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobile anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøveblanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder krav og specifikationer. Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vejteknisk Institut, og som dette er aftalt på opstartsmødet.

158 SAB Varmblandet asfalt af Dokumentation af kontrol Bygherren forlanger prøver af råmaterialer og færdigproduktion. Ved udførelse af mindre asfaltarbejder (små dagsproduktioner/kontrolafsnit) i forbindelse med forlægning af trafik, overledning og interimsbelægninger skal der efter aftale med bygherren udføres et antal prøvninger/kontrol, som sikrer, at det indbyggede materiale opfylder de specificerede krav for det aktuelle materiale. Resultater skal forelægges bygherren løbende under udførelsen. Lagtykkelser angivet i kg/m 2 i projektmaterialet er en foreløbig vejledende beregning baseret på standard densiteter "AAB for Varmblandet Asfalt". Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner. Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt. Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet. Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag. Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering. Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer. Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen. Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at nødsporskant ved asfaltkilen overalt har fald til nedløbsbrønd, samt at kørebanekanter ved kantsten ligeledes har fald til nedløbsbrønde. Udlægning må ikke finde sted, før kontrolkravene til det underliggende lag er dokumente-

159 SAB Varmblandet asfalt af 352 ret overholdt, foreligger og er fremsendt til bygherren. Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet. 5. Afhjælpning (jf. AB92 36) Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB 36 anførte.

160 159 af 352 SAB Brolægning Brolægning Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning. 1. Alment 1.1 Entreprenørens ydelser Brolægningsarbejdet omfatter: Sætning af grå rabatkantsten i forbindelse med arbejder ved Mosede Landevej, Cementvej og Tåstrupvej. Sætning af hvide rabatkantsten i forbindelse med arbejder ved Mosede Landevej, Cementvej og Tåstrupvej. Sætning af fortovskantsten i forbindelse med arbejder ved Mosede Landevej, Cementvej og Solrød Byvej. Lægning af fortovsfliser, chaussesten og rabatkantsten i busperroner på Solrød Byvej. Lægning af betonsten/modulsten under bro ved UF-Tåstrupvej. Sætning af svingsten i rampekryds ved hhv. Mosede Landevej og Cementvej. Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsbilag 2. Materialer 2.1 Generelle krav Indvundne granitkantsten og brosten fra opbrydningsarbejdet anvendes i det omfang, tilsynet finder materialerne genanvendelige. 2.2 Lægge- og sættemateriale Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik. Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyrke: f ck > 16 MPa f ck 25 MPa (for svingsten) Til fortovsbanefliser anvendes læggemateriale af brolægningsgrus. Til belægningssten anvendes læggemateriale af brolægningsgrus. 2.3 Brosten, chaussesten og mosaiksten Chaussésten (8-10) skal være lysegrå portugisiske kløvede granitsten.

161 SAB Brolægning af 352 Stenene lægges i løberforbandt på busperroner. 2.5 Kantsten Granitkantsten skal være 300 x 120 x 1000 mm mørke kløvede portugisiske sten. Rabatkantsten i beton skal være 290 x 150 x 1000 mm. Der anvendes kun hvide rabatkantsten. 2.7 Fliser Fortovsfliser 80 x 62,5 x 7 cm i beton skal være grå, affasede. 2.8 Betonbelægningssten SF-sten, t = 100 mm skal være grå. Modulsten 150 x 300 x 50 mm skal være grå og med affasede kanter Fugefyldningsmateriale Materiale til fugefyldning skal være stenmel Svingsten Svingsten skal være grå, 50 x 23/25 x 7/25 mm og af beton. 3. Udførelse 3.1 Generelle krav Placering og detaljer fremgår af tegningsbilaget. Endelige detaljer aftales med tilsynet. Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt korrekt med den aktuelle arbejdskraft. Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være reguleret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm. Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres. Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring. Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne. 3.2 Lægge- og sættemateriale Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdæk-

162 SAB Brolægning af 352 ning med plastpresenning, vintermåtter eller lignende. Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og trafikbelastning. Sætning i cementstabiliseret grus må ikke udføres ved belægningstemperaturer under 5 o C. 3.3 Kantbegrænsninger I fodgængerovergange og overkørsler forsænkes kantstenene mellem fortov og kørebane. Kantsten sættes således, at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min. 350 mm's bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mm's bredde indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100 mm's bredde op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag. Svingsten sættes således, at sættematerialet har en tykkelse på 150 mm i min. 750 mm s bredde under svingsten. Betonen føres op bag kantstenen og afsluttes 50 mm under top af svingsten i en bredde på 100 mm. Betonen renskæres, når den er passende afhærdet, lodret og plant med forsiden. Kantsten og svingsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed på +5 mm målt på en 4 m retskede. Knasfuger må ikke forekomme Fugning Fugebredde ved chaussésten skal være mellem 8 og 10 mm. Fugedybde skal være mindst 30 mm. Fuger i chausséstensbelægninger skal være helt fyldte og topfyldes med foreskrevet fugemateriale i henhold til leverandøranvisninger. Inden topfyldning skal det sikres, at fugematerialet mellem fugerne er komprimeret. Dette kan f.eks. ske ved vanding. 4. Kontrol 4.1 Dokumentation af kontrol Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

163 SAB Vejautoværn med tilhørende udstyr af 352 Vejautoværn med tilhørende udstyr 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB Vejautoværn og tilhørende udstyr I nærværende projekt anvendes kun stålautoværn. Arbejdet omfatter levering og montering af autoværn, energiabsorberende autoværnsender. Herudover skal der i midterrabatten på bygværker monteres ankerarrangement og autoværn. 1.1 Omfang Arbejdet omfatter: o Levering og montering af stålautoværn langs motorvej og ramper inkl. tilbageføringsstrækninger, nedføringer, endestykker, påkørselsdæmpere og energiabsorberende autoværnsender samt tilslutning til eksisterende autoværn o Levering og montering af stålautoværn på skærende veje o Levering og montering af tilslutninger til stålautoværn på entreprise o Levering og montering af dobbeltsidet stålautoværn i midterrabat, inkl. tilslutninger til eksisterende stålautoværn før og efter Bro 44 Kildestien som vist på tegningerne. Generelt De på planerne viste autoværnsstrækninger indbefatter eventuelle tilbageføringsstrækninger, energiabsorberende autoværnsbegyndelser samt nedføringer. Energiabsorberende autoværnsender og påkørselsdæmpere er angivet med stationen, hvor de er tilkoblet det almindelige stålautoværn. Overgangsstrækninger er 20 m lange. Hvis vejautoværnet sammenkobles med autoværn udenfor entreprisen, skal placering af dilatationssteder koordineres således, at disse kommer til at ligge med en afstand så tæt på 400 m. som muligt. Nøjagtig placering aftales med tilsynet. 1.2 Definitioner Autoværnet er defineret ud fra følgende funktionskrav: Styrkeklasse (H), arbejdsbredde (W), skadesrisikoklasse (A, B eller C). Nedføring Autoværns begyndelse udformes som en nedføring. En nedføring af et autoværn bør ske over så stor en længde som muligt. 1.4 CE - mærkning Energiabsorberende autoværnsender skal være CE-mærket i henhold til DS/EN

164 SAB Vejautoværn med tilhørende udstyr af 352 Vejautoværn og påkørselsdæmpere skal være CE-mærket. Det skal dokumenteres, at det anviste vejautoværn opfylder de danske krav i henhold til AAB Vejautoværn og tilhørende udstyr, blandt andet med hensyn til styrkeklasse, arbejdsbredde og skadesklasse. Det skal dokumenteres, at den anviste påkørselsdæmper opfylder de danske krav i henhold til AAB vejautoværn og tilhørende udstyr blandt andet med hensyn til hastighedsklasse, relevante påkørselsvinkler, Z klasse og D klasse. Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over det vejautoværn og de påkørselsdæmpere, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår styrkeklasse, arbejdsbredde (W), dynamisk udbøjning (D), ASI, CE mærke, billede/tegning samt anvendelsesområde. Oversigtsskemaet kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Standarder og paradigmer > Instruktioner og vejledninger > Vejudstyr. For at komme på skemaet har autoværnsproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for deres CE-certificering, herunder også om vejautoværnet og påkørselsdæmperen opfylder de danske krav i henhold til AAB Vejautoværn og tilhørende udstyr. De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de vejautoværn og påkørselsdæmpere, der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet. 2 Materialer Hvis der ønskes anvendt vejautoværn eller påkørselsdæmpere, som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til ovenstående, hvorefter det medtages på skemaet. Kapitel 2.1, 2.6 og 2.7 i "Fælles for vejudstyr - AAB" er gældende. 2.1 Overfladebehandling Alt stål skal varmforzinkes, men ikke males, hvorfor minimumstykkelse i figur 1 i "Fælles for vejudstyr - AAB" er gældende. Såfremt der ved montage er sket mindre skader på varmforzinkningen, skal en reparation foretages i henhold til kapitel i "Fælles for vejudstyr - AAB". 2.3 Dimensionering Generelt Vejdirektoratet har udarbejdet en vejledning i projektering af vejautoværn og tilhørende udstyr.

165 SAB Vejautoværn med tilhørende udstyr af 352 Se > vejsektor > leverandørportal> standarder og paradigmer > instruktioner og vejledninger> vejudstyr > autoværn > vejledning i projektering af vejautoværn og tilhørende udstyr Vejautoværn Der stilles følgende generelle krav til autoværn i denne entreprise: Autoværnet skal være testet i styrkeklasse H1 med en arbejdsbredde W i henhold til nedenstående liste og skadesrisikoklasse A. Motorvejens midterrabat: (enkeltsidet) o H3-W4-A o H3-W3-A Uden faste genstande Ved faste genstande Motorvejens midterabat (dobbeltsidet): o H3-W4-A Uden faste genstande Motorvej og rampers yderrabat: (enkeltsidet) o H1-W4-A o H1-W3-A Uden faste genstande Ved faste genstande Skærende veje og stier, yderrabat: (enkeltsidet) o T2-W4-A o T2-W3_A Uden faste genstande Ved faste genstande Ved valg af autoværnsstolper henvises der til normaltværsnit, hvor friafstand til afvanding er angivet. Autoværnsbjælker udføres med B-profil. Specielle stolper Der skal anvendes afkortede stolper ved brofundamenterne i motorvejens midterrabat. Entreprenøren skal udforme, levere og montere specielle stolper, der udføres med fodplade og forankres på plinte. Der skal monteres ankerarrangement på plinte. Stolpernes fodplade skal være udformet således, at udskiftning af beskadigede dele efter påkørsel kan foretages uden reparation af forankringen, bortset fra bolte mv., som skal kunne afmonteres og udskiftes. Detaljeret angivelse af typer og stationering er angivet i et skema, som udleveres som afsætningsdata inden projektets start Påkørselsdæmpere Påkørselsdæmpere skal opfylde følgende krav:

166 165 af 352 SAB Vejautoværn med tilhørende udstyr Hastighedsklasse På Køge Bugt Motorvejen kræves hastighedsklasse 110 km/t. Opfangning af køretøj efter påkørsel Påkørselsdæmpere skal være ikke-opfangende og leve op til vejreglens test 4. Udbøjningsklasse Påkørselsdæmpere skal opfylde kravene til klasse D Energiabsorberende autoværnsender Energiabsorberende autoværnsender skal opfylde følgende krav: Styrkeklasse På motorvej kræves styrkeklasse P4. På ramper kræves styrkeklasse P3. Placering af køretøj efter påkørsel Energiabsorberende autoværnsender skal opfylde kravene til klasse Z1. Udbøjningsklasse Energiabsorberende autoværnsender skal opfylde kravene til den permanente udbøjning i henhold til klasse med en arbejdsbrede på x-y = 1-1 og permanent udbøjning Da-Dd = 0,5-1, Autoværnsovergange og overgange mellem vej- og broautoværn For overgange, der ikke er testet, skal overgangen mellem strækninger med forskellig arbejdsbredde udføres med trinløs ændring i arbejdsbredden, eller som minimum med et delstykke for hver mellemliggende W-klasse. Ved overgange mellem vej- og broautoværn skal entreprenøren udforme, levere og montere overgangsstykker, der opfylder vejreglernes krav og samtidig tager hensyn til broautoværnets og vejautoværnets udformning, hvad angår forskel i geometri, styrkeklasser og arbejdsbredde Beton Der henvises til SAB Broautoværn og rækværker vedrørende beton og armering til fundamenter og plinte samt understopningsmørtel. 3 Udførelse 3.1 Generelt Placering af autoværnet sker i henhold til projektet, men entreprenøren skal kontrollere, om der skal foretages tilpasning til eksisterende forhold (f.eks. broautoværn). Vedrørende ankerarrangementer henvises til SAB Broautoværn og brorækværker.

167 SAB Vejautoværn med tilhørende udstyr af 352 Huller i asfalt efter ramning af sceptre retableres med asfalt tæt omkring sceptre. 3.3 Opsætning Forkant af vejautoværn opsættes i flugt med motorvejens nødrabat og afvandingselement og i flugt med rampernes belægningskant og afvandingselement i henhold til normaltværsnit. Ved tilslutning til eksisterende autoværn skal forkant af autoværn følge bagkant af nødrabat indtil 0,5 m fra kørebanekant. Herefter opsættes autoværn 0,5 m fra eksisterende kørebanekant. Entreprenøren skal forinden nedramning af stolper sikre sig, at eventuelle ledninger, afvandingsledninger, brofundamenter eller andet ikke beskadiges derved. Hvor en autoværnsstolpe ikke kan placeres som planlagt på grund af en brønd eller evt. anden forhindring, flyttes stolpen, og entreprenøren placerer en ekstra stolpe på den anden side af brønden/krydsende ledninger. Der gøres opmærksom på, at broafvanding normalt ikke fremgår af afvandingsprojekt for vejanlægget, og at det i nogle tilfælde kan ligge højere end vejafvandingen. Hvis entreprenøren ønsker at nedgrave stolper i stedet for at nedramme dem, skal det forinden aftales med tilsynet. Ved nedramning af stolper i asfaltbelægninger skal entreprenøren lukke hullet omkring stolpen med bitumen. Ved tilslutning til broautoværn skal der tages hensyn til flugten heraf, og reglerne i Vejregel for opsætning af broautoværn- og rækværker skal følges. Opsætning af paddehegn på autoværn anses ikke for en strukturel ændring, hvis det kan sandsynliggøres, at det ikke påvirker autoværnets virkemåde ved påkørsel. Tilbageføringer skal udføres under en vinkel på 1:16. Vinkelændringen etableres ved et cirkelbuestykke med radius R = 25 m.

168 SAB Kørebaneafmærkning af 352 Kørebaneafmærkning 1. Alment Supplerende bestemmelser til AAB Kørebaneafmærkning. 1.1 Omfang Arbejdet omfatter levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning med lang holdbarhed på: Motorvej Skærende veje og stier, jf. tegningerne. 1.4 Standarder 2. Materialer De standarder, der er nævnt i AAB kørebaneafmærkning, juni 2010, skal anvendes i den udgave, der er gældende på licitationstidspunktet. Kørebaneafmærkning skal udføres med termoplastisk materiale Refleksionsegenskaber Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand. 3. Udførelse 3.1 Kørebaneafmærkning generelt Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed. Kantlinjer ud for naboejendomme, der ligger indenfor en afstand af 100 m, skal udføres som plane. Den plane stribes udstrækning skal være 150 m til hver side af ejendommen. Endeligt omfang aftales med tilsynet. Afstribning på slidlag må først udføres, når slidlaget er min. 1 uge gammelt. Hvis der skal afstribes ovenpå forseglet midtersamling, må dette først udføres, når forseglingen er mindst 2 uger gammel. Fuldt optrukne midter- og kantlinjer skal brydes (punkteres) ud for sideveje og overkørsler. Dette gælder også markoverkørsler.

169 SAB Kørebaneafmærkning af Kontrol 4.1 Generelt Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen for kørebaneafmærkning, Juni Der skal ikke udføres kontrolmålinger på tværgående markering.

170 SAB Diverse arbejder af 352 Diverse arbejder 1. Kabelforberedende arbejder Under entreprisen hører de kabelforberedende arbejder for det permanente ITS-anlæg, der skal opsættes på strækningen. Kabelrør for permanente signalanlæg på skærende veje er også beskrevet i denne SAB. Øvrige arbejder vedr. signalanlæg fremgår af SAB Signalanlæg. Definitioner benyttet i dette kapitel: ITS = Intelligent trafikstyring ITS-anlæg = Intelligent trafikstyringsanlæg til detektering, overvågning og styring af trafik. Vejskab = Skab som indeholder elektriske komponenter, og som danner knudepunkt for terminering af et antal ITS-kabler. Vejspole = Spole, som skal etableres i asfaltens bære/bindelag. Dvs. under slidlaget. Både det eksisterende ITS-anlæg og de supplerende ITS-anlæg, som bygherren lader etablere under anlægsarbejdets udførelse, skal entreprenør for henholdsvis entreprise og respektere, så disse anlæg ikke beskadiges af den pågældende entreprenør på entreprise og Entreprenøren for henholdsvis entreprise og skal løbende kontrollere sine udførte trækrør og kabelbrønde og løbende klarmelde disse til bygherren. Entreprenøren for henholdsvis entreprise og skal tolerere, at der af anden entreprenør itrækkes kabler i de klarmeldte trækrør. Entreprenøren for henholdsvis entreprise og skal i anlægsperioden samarbejde med følgende entreprenører, som koordineret af bygherren skal have uhindret adgang til området for entreprise og De anførte entreprenører skal have adgang såvel inden for som uden for de af entreprenør og etablerede afmærkninger: Entreprenør , som etablerer det midlertidige ITS-anlæg til brug under anlægsperioden for motorvejens udvidelse. Vejdirektoratets driftsentreprenør for ITS-anlæg, der vedligeholder, reparerer, omlægger samt nedtager dele af ITS-anlægget som er benyttet under anlægsarbejdet og desuden etablerer det blivende, permanente ITS-anlæg. En del af de kabelforberedende arbejder skal udføres med rørtilslutninger til eksisterende kabelbrønde. Der skal af nærværende entreprenør rapporteres eventuelle mangler, beskadigelser eller uoverensstemmelser ved det overtagne anlægs objekter til bygherrens tilsyn, senest 10 arbejdsdage efter entreprisens opstart. Herefter kan entreprenøren ikke påberåbe sig synlige mangler, beskadigelser eller uoverensstemmelser ved de overtagne objekter.

171 SAB Diverse arbejder af Eksisterende ITS-anlæg De eksisterende ITS-anlæg fremgår af tegninger anført på tegningslisten. De permanente, langsgående ITS-føringsveje syd for km 26,300 udføres af anden entreprenør. De eksisterende ITS-anlæg fremgår af tegninger anført på tegningslisten. Desuden skal der tages hensyn til en eksisterende fibertilslutning til det overordnede kommunikationsnet ved M10s krydsning af Tåstrupvej ved km 29,250. Jf. skitse: Gul linje angiver Vejdirektoratets eksisterende fiberkabel langs M10s østlige side. Grøn linje angiver placering af fiberkabelforbindelse til Nianets kommunikationsnetværk. De permanente, langsgående ITS-føringsveje nord for km 27,600 udføres af anden entreprenør. 1.2 Generelt Forberedende arbejder for ITS-anlæg Omfang Arbejdet omfatter etablering af et sammenhængende kabelføringsanlæg bestående af følgende kabelforberedende arbejder: Kabelrør og muffer nedlagt i jord Spulerør og muffer nedlagt i jord Underboringer Kabelbrønde Føringsvej med stag Fundamenter til galgemaster Fundamenter til kameramaster Vejspoler

172 SAB Diverse arbejder af 352 Kabelføringsanlægget omfatter samtlige nødvendige leverancer og ydelser for etablering af ovennævnte elementer, herunder bl.a. følgende biydelser: Etablering af trækrørsgrave Indbygning af opgravet overskudsjord i entrepriseområdet Bortskaffelse af opgravet affald Afspærring af udgravninger Tørholdelse af udgravninger for alt overfladevand og vand fra overgravede ledninger Tørholdelse af udgravninger for indsivende vand, idet området generelle grundvandsspejl er beliggende over udgravningsniveau Afstivning af eksisterende master ved gravning i nærheden af disse masters fundamenter Nødvendige færdselsregulerende foranstaltninger Anlægsområdets nordlige grænse er beliggende ved km 23,770. Anlægsområdets sydlige grænse er beliggende ved entreprisegrænsen til entreprise Der skal både udføres arbejder i anlægsområdet og uden for anlægsområdet. Alle kabelforberedende arbejder inden for 10 meters afstand fra det permanente nødspors/kørespors yderkant er beliggende i anlægsområdet. Omfang af kabelføringsanlægget fremgår af føringsvejsplanerne. Jævnfør tegningerne nr , , , og samt følgende tabel: Kilometrering Kabelbrønde, vest for M10, og med Ø110 imellem samt med gennemgående Ø40 spulerør fra km 22,530 til km 24,000 22, Underboring på tværs af motorvej Kabelbrønde, øst for M10, og med Ø110 imellem samt med gennemgående Ø40 spulerør fra km 24,000 til km 26,300 Kabelrør til vejskab/kabelskab fra kabelbrønd, øst 23, nej 600 2xØ75 og ** 23, nej 600 nej 23, nej 600 nej 24, xØ110 med spulerør i det ene 800 3xØ110 og ** 24, nej 600 2xØ75 og ** 24, nej 600 nej 24, nej 600 nej 24, nej 600 nej 24, xØ nej 24, nej 600 nej 24, nej 600 nej 24, nej 600 nej 24, nej 600 2xØ75

173 172 af 352 SAB Diverse arbejder , xØ xØ110 25, nej 600 nej 25,180 Ingen kabelbrønd nej 600 nej 25, nej 600 nej 25, nej 600 nej 25, xØ xØ75 25, nej 600 nej 25, nej 600 nej 25, nej 600 nej 25, nej 600 nej 25, nej 600 nej 25, xØ xØ110 26, nej 600 nej 26, nej 600 nej 26, nej 600 2xØ75 26, * nej 600* 3xØ110 26, * nej 600* 2xØ75 og ** 26, * 2xØ * 2xØ75 og ** 27, * nej 600* 2xØ75 27, * nej 600* ** * Eksisterende kabelbrønde. ** 2 stk. Ø75 kabelrør fra kabelbrønd vest. Spulerøret skal nord for anlægsområdet videreføres til km 22,530 til eksisterende vejskab (Bxx-S71-R), vest for M10. Anlægsområdets sydlige grænse er beliggende ved km 32,300. Anlægsområdets nordlige grænse er beliggende ved entreprisegrænsen til entreprise Der skal både udføres arbejder i anlægsområdet og uden for anlægsområdet. Alle kabelforberedende arbejder inden for 10 meters afstand fra det permanente nødspors/kørespors yderkant er beliggende i anlægsområdet.

174 SAB Diverse arbejder af 352 Omfang af kabelføringsanlægget fremgår af føringsvejsplanerne, jævnfør tegningerne nr , , , , og samt følgende tabel: Kilometrering Kabelbrønde, vest for M10, og med Ø110 imellem Underboring på tværs af motorvej Kabelbrønde, øst for M10, og med Ø110 imellem samt med gennemgående Ø40 spulerør fra km 27,600 til km 33,240 Kabelrør til vejskab/kabelskab fra kabelbrønd, øst 27, * nej 600* nej 27, nej 600 nej 27, nej 600 nej 27, xØ xØ110 28, nej 600 nej 28, nej 600 2xØ75 28, nej 600 nej 28, nej 600 nej 28, xØ nej 28, nej 600 nej 28, nej 600 nej 28, nej 600 2xØ75 og ** 28, nej 600 nej 28, xØ xØ110 og ** 28, nej 600 nej 28, nej 600 2xØ75 og ** 29, nej 600 nej 29, nej 600 nej 29,220 Ingen kabelbrønd 29, nej nej 600 nej Ingen kabelbrønd 29, xØ nej 29, nej 600 nej 29, nej 600 nej 29, nej 600 nej 29, nej 600 2xØ75 29, nej 600 nej 29, xØ xØ110 29, nej 600 nej 30, nej 600 nej 30, nej 600 nej 30, nej Ingen kabelbrønd 30, nej 600 nej 30, xØ xØ110 nej nej

175 SAB Diverse arbejder af , nej 600 nej 30, nej 600 nej 30, nej 600 nej 30, nej 600 nej 30, xØ nej 30, nej 600 nej 31, nej 600 2xØ75 31, nej 600 nej 31, nej 600 nej 31, xØ nej 31, nej 600 nej 31, nej 600 nej 31, nej 600 nej 31, nej 600 nej 31, xØ xØ110 31, nej 600 nej 32, nej 600 nej 32, nej 600 nej 32, nej 600 nej 32, nej 600 2xØ75 og ** 32, nej 600 nej 32, nej 600 nej 32, xØ xØ110 og ** 32, nej 600 nej 32, nej 600 2xØ75 og ** 33, * Eksisterende kabelbrønd. ** 2 stk. Ø75 kabelrør fra kabelbrønd vest. Spulerøret skal syd for anlægsområdet videreføres til km 33,240 til eksisterende vejskab (Bxx-N30-R), øst for M10. På føringsvejsplanerne er de fysiske størrelser af de respektive objekter vist midt i de benyttede signaturer for mastefundamenter og kabelbrønde Normer Følgende standarder og anvisninger med seneste ændringer og tilføjelser er gældende: DS 430 Lægning af fleksible ledninger af plast i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord ELFO/F.R.I. s Elarbejder. Illustrationer og vejledning, (Basisbeskrivelse). Leverandørens/fabrikantens anvisninger og forskrifter.

176 SAB Diverse arbejder af Materialer Forberedede arbejder for ITS-anlæg Generelt Kabelrør i jord skal være fremstillet af polyethylen (PE-rør). Jordlagte kabelrør skal være røde og spulerør skal være orange. Kabelrør i jord skal være trykklasse PE100 SDR17. Kabelrør skal indeholde en trækline uden samlinger med en trækstyrke på min. 5 kn. Træklinen skal let kunne fastgøres til et kabel. Kabelrørs dimensioner er angivet som Ø110, hvor 110 angiver den udvendige rørdiameter målt i mm. Advarselsbånd til placering i jord over kabelrør og spulerør skal være som anført i afsnit , Tilfyldning Kabelrør og muffer nedlagt i jord Kabelrør langs med motorvejen skal etableres med forholdsvis stive, men bøjelige kabelrør. Disse kabelrør skal være med minimal indre gnidningsmodstand af hensyn til den efterfølgende itrækning af kabler. Alene ved nødvendige retningsændringer, som ikke kan etableres med ovennævnte krævede rørtype, kan benyttes 30 og 45 formstykker (bøjninger). Hvor formstykker ikke kan anvendes på grund af pladsforhold, kan der undtagelsesvis benyttes korte flexrør af typen korrugeret/glat. Muffer til samling af rør skal være sandtætte. Muffer kan f.eks. være dobbeltmuffer inkl. gummipakninger eller tilsvarende tætte muffer Rørunderboringer Samlinger på rør anvendt til styrede underboringer skal være stuksvejst Spulerør Spulerør, også kaldet lyslederrør og telekabelrør, for fiberkabel skal være Ø40 som type HDPE og skal være samlet med trækfaste koblingsmuffer som fabrikat HAWLE eller tilsvarende koblingsmuffer. Spulerør skal være trykklasse PN10. Spulerøret skal være påført følgende tekst for hver anden meter: ADVARSEL USYNLIGT LASERLYS VEJDIREKTORATET Kabelbrønde Kabelbrønde og disses dæksler skal være fremstillet af polycarbonat. Kabelbrønde skal generelt leveres med brønddækselramme, brønddæksel og lukket bundplade. Kabelbrønd inklusive brønddæksel og bund skal kunne tåle en dækselpunktbelastning på mindst kg og skal udgøre en sammenhængende stabil mekanisk og sandtæt konstruktion.

177 SAB Diverse arbejder af 352 Kabelbrønde, inklusive brønddæksel og bund, skal, hvor der er risiko for, at der kan blive kørt oven på kabelbrøndens dæksel, kunne tåle en dækselpunktbelastning på kg og skal udgøre en sammenhængende, stabil mekanisk og sandtæt konstruktion. Såfremt projekterede kabelbrønde uden for befæstede arealer under projektets udførelse eksempelvis flyttes til motorvejens nødspor, skal denne type kabelbrønd anvendes. Kabelbrønde skal være modulopbygget af lagdelte rammer. Rammerne, hvori trækrørene indføres, skal have det fornødne antal huler/underslagsblanketter for indføring af alle projektets trækrør i kabelbrøndene. Kabelbrønde skal være forsynet med en øvre, midlertidig, tætsluttende, afmonterbar ramme med en højde på mindst 15 cm. Denne rammes højde skal i anlægsfasen hindre, at jord fra det omkringliggende terræn kan trænge ned i kabelbrønden under regnskyl. Det permanente brønddæksel skal i anlægsfasen være monteret oven på den midlertidige ramme. Brønddækselramme skal ved entreprisens aflevering være justerbar i højden indenfor 0-45 mm. Dæksler skal være boltet fast på kabelbrønde, så der skal benyttes værktøj for at få adgang til hver kabelbrønd. Dækselbolte skal have et boltehoved, som passer til en 14 mm topnøgle. Hvert dæksel skal være forsynet med to planforsænkede løftepunkter, hvori dækslet skal kunne fjernes med to tilhørende løftekroge. Et sæt løftekroge samt én 14 mm topnøgle skal medleveres for hver 10 stk. leverede kabelbrønde. Der benyttes følgende typer kabelbrønde: 800 brønd, som kabelbrønd i motorvejens side- og midterrabat med indvendige dimensioner: LxBxD: 800 x 650 x 900 mm, hvor der forekommer underborede kabelrør. 600 brønd, som kabelbrønd i motorvejens siderabatter med indvendige dimensioner: LxBxD: 550 x 550 x 680 mm, hvor der ikke er underborede kabelrør. De angivne dybder for kabelbrønde skal kunne øges med 45 mm ved justering af brønddækselrammen Fundamenter Mastefundamenter til galgemaster og til kameramaster skal være som angivet på tegninger, jævnfør tegningerne nr og Stag Hvert stag skal være udført som en solid og stabil trækonstruktion dimensioneret til at bære 10 kg kabler. Hvert stag skal have en længde på mindst 2,4 m. Staget kan f.eks. være en træstolpe med en dimension på Ø75 mm. Strop for ophængning af kabler etableres af anden entreprenør.

178 177 af 352 SAB Diverse arbejder Friktionsfyld til udjævningslag og omkringfyldning For krav til friktionsfyld (grus) til udjævningslag og omkringfyldningslag henvises til AABledningsgrave, afsnit 2.5 Ledningszone Vejspoler Der henvises til materialekrav såvel i nærværende SAB som på principtegningerne, jævnfør tegningerne nr , og Spoletråd Spolerne skal udføres med en flertrådet spoletråd med et ledertværsnit på 1,5 mm² og med en varmebestandig, halogenfri lederisolation, som kan tåle en vedvarende omgivelsestemperatur på 155 C. RADOX 155 SINGLE CORE fabrikat HUBER+SHUNER skal anvendes, idet denne ledningstypes isolation kan tåle kortvarige temperaturstigninger på op til 250 C uden, at materialeegenskaberne derved ændrer sig. Fyldmasse Fabrikat- og type samt tilladelig tilstøbningstemperatur, som sikrer en effektiv klæbning til asfaltbærelaget, og som ikke beskadiger lederisolationen, skal dokumenteres overfor bygherrens tilsyn for godkendelse, inden arbejdet påbegyndes Fyldmassen, der skal anvendes som tilfyldning omkring spoletråden, skal være af et materiale, der er kompatibelt med asfaltbelægningen. Fyldmassen skal være fleksibel, og skal klæbe effektivt til både asfaltbelægningen og til spoletråde/tilledning. Den af fabrikanten eventuelt anbefalede primer skal anvendes. Fyldmassen skal være afpasset, så den selv i varmt vejr ikke klæber eller oprives ved trafikering. Der skal benyttes en varm bitumenfyldmasse med en udstøbningstemperatur på ca. 140 C. Vejspolebrønd Dimensioner for kabelbrønd i rabat ved hver vejspoleposition er angivet på føringsvejsplaner, jævnfør tegningsliste. Klemrække i kabelskab Tilledninger til vejspoler skal generelt afsluttes med en klemrække i et kabelskab, jævnfør principtegning, jævnfør tegningsliste. Jævnfør også undtagelser anført i afsnit , Spoleterminering i vejskab.

179 SAB Diverse arbejder af 352 Omfang af vejspoler Vejspoler i entreprisen: Spole-ID Kilometrering Kørespor og ramper (R) DL-S2376-R3 23,760 R3 DL-N2376-R6 23,760 R6 DL-S ,000 1,2,3,4 Bemærk Spolepar beliggende uden for anlægsområdet. Udgår såfremt eksisterende vejspoler ca. km 23,700 vhs er intakt Spolepar beliggende uden for anlægsområdet. Udgår såfremt eksisterende vejspoler ca. km 23,700 vvs er intakt DL-N ,000 1,2,3,4 DL-S2410-R5 24,100 R5 DL-N2410-R4 24,100 R4 DL-N2630-R6 26,300 R6 DL-S2660-R3 26,600 R3 DL-S ,800 1,2,3,4 DL-N ,800 1,2,3,4 DL-S2750-R5 27,500 R5 DL-S2750-R4 27,500 R4 Udgår såfremt eksisterende vejspoler ca. km 24,040 vhs er intakt Udgår såfremt eksisterende vejspoler ca. km 23,125 vvs er intakt Spolepar beliggende på entreprisegrænse til Tværgående kabelrør og kabelskab etableres af Spolepar beliggende uden for anlægsområdet. Placering af kabelskab skal først aftales efter støjskærm er opsat. Placering af kabelskab skal først aftales efter støjskærm er opsat. Tværgående kabelrør og kabelskab etableres af Tværgående kabelrør og kabelskab etableres af

180 SAB Diverse arbejder af 352 Vejspoler i entreprisen: Spole-ID Kilometrering Kørespor og ramper (R) Bemærk DL-S2859-R3 28,590 R3 DL-N2859-R6 28,590 R6 DL-S ,770 1,2,3,4 DL-N ,770 1,2,3,4 DL-S2897-R5 28,970 R5 DL-N2897-R4 28,970 R4 DL-S ,380 1,2,3,4 DL-N ,380 1,2,3,4 DL-S3226-R3 32,260 R3 DL-N3226-R6 32,260 R6 DL-S ,460 1,2,3 DL-N ,460 1,2,3 DL-S3266-R5 32,660 R5 DL-N3266-R4 32,660 R4 Udgår såfremt eksisterende vejspoler kan lokaliseres og er intakt Udgår såfremt eksisterende vejspoler kan lokaliseres og er intakt Udgår såfremt eksisterende vejspoler kan lokaliseres og er intakt Udgår såfremt eksisterende vejspoler kan lokaliseres og er intakt Udgår såfremt eksisterende vejspoler kan lokaliseres og er intakt Udgår såfremt eksisterende vejspoler kan lokaliseres og er intakt Færdselsregulerende foranstaltninger Der henvises til Vejdirektoratets krav til materiel, som anført i Afmærkning af vejarbejder på statsveje, Tegningsbilag-motorveje, maj Entreprenøren skal til de færdselsregulerende foranstaltninger levere, opstille og nedtage det afmærkningsmateriel, som er nødvendigt for udførelse af entreprisen på den trafikerede, udvidede motorvej. Udførelsestidspunkter skal planlægges i et samarbejde med bygherrens tilsyn og skal være koordineret med øvrige arbejder. Vejspoler på og ved trafikerede kørespor skal forudsættes udført som natarbejde, efter motorvejen er blevet udvidet.

181 SAB Diverse arbejder af Udførelse Forberedende arbejder for ITS-anlæg Generelt Anlægget skal etableres under hensyntagen til de eksisterende installationer, som ikke må beskadiges. Hvor det er nødvendigt at omlægge eller fjerne Vejdirektoratets egne eksisterende elinstallationer for at kunne gennemføre anlægsarbejdet, skal nærværende entreprenør varsle sådanne behov for ændringer i de eksisterende elinstallationer med mindst 30 arbejdsdages varsel. Ved bygherrens foranstaltning vil eksempelvis kabler til ITS-anlæg blive omlagt i det nødvendige omfang. Eksisterende ITS-kabler, som kan være placeret i jord eller ophængt på stag, som af bygherrens tilsyn bliver oplyst klar til bortskaffelse, skal bortskaffes af nærværende entreprenør. Ved bygherres foranstaltning vil midlertidige galgemaster med informationstavler blive nedtaget og genopsat, men nedtagning af disse master forudsætter, at nærværende entreprenør forinden har etableret de permanente fundamenter, hvorpå galgemasterne skal genopsættes. Trækrør skal så vidt muligt udføres i hele rørlængder, som samles med sandtætte muffer, og grater og skarpe kanter må ikke forekomme indvendigt i de etablerede trækrør. Trækrør skal lægges uden unødvendige slyngninger. Nødvendige bøjninger skal udføres med blødest mulige bøjninger. Minimumsbøjningsradius for eventuelle flexrør (afstand fra flexrør til centrum for den indskrevne cirkel, som beskriver bøjningen) skal være mindst 6 gange den udvendige rørdiameter. Testkrav til flexrør er de samme som for de øvrige typer kabelrør. Deformerede trækrør skal kasseres. Åbne rørender skal under opbevaring og under arbejdets gang beskyttes imod mekanisk beskadigelse og imod, at der trænger grus, sten eller lignende ind i trækrørene. Afpropninger af trækrør skal ske med en sandtæt udvendig hætte eller med en dobbeltmuffe med en isat indvendig sandtæt prop. Kabelrør skal afsluttes i de objekter, de føres frem til/imellem. F.eks. skal kabelrør i jord via indstøbte rørmuffer samles med indstøbte kabelrør i betonkonstruktioner og i betonfundamenter. Ved de langsgående trækrørs passage af broer skal nærværende entreprenør koordinere udførelsen af broer og broudvidelser med udførelsen af trækrørene. Hvor der ikke er plads til indstøbning af trækrør i de nye betonkonstruktioner, skal de langsgående trækrør, vist på føringsvejsplaner, etableres skjult på alternativ vis uden merpris - f.eks. ved nedgravning eller underboringer.

182 181 af 352 SAB Diverse arbejder Der etableres ikke trækline i spulerør. Blinde afslutninger, dvs. kabelrør fremført til objekter, der skal opstilles i en senere entreprise eller ved en entreprisegrænse for senere videreførelse, skal med flexrør føres 1,5 m op over terræn og afproppes. Trækrør skal disse steder fastgøres med strips til en opretstående lægte. Dette gælder eksempelvis for kabelrør til vejskabe. Trækrør til vejskabe i støjskærm skal skjult føres op i det i støjskærmen afsatte rum til vejskabet Objekter, trækrør og muffer nedlagt i jord Kabelforberedende arbejder skal udføres i sammenhæng med øvrige jordarbejder og arbejder for ubundne bærelag. Entreprenøren skal inden for følgende tolerancer koordinere afsætning af ITS-objekter med afsætningen af øvrige objekter. Kabelbrønde skal eksempelvis placeres imellem pælefundamenter for støjskærm. Acceptable tolerancer for kilometrering af udførte ITS-objekter i forhold til projekt Kabelbrønde ± 2 m Fundament for galgemast ± 2 m Fundament for kameramast ± 2 m Vejspoler ± 2 m Afstand mellem kilometrering for fundament for kameramast og kilometrering for 42,5 m ± 2,5 m tilhørende fundament for galgemast Ved entreprenørens udnyttelse af de tilladte tolerancer for kilometreringer skal entreprenøren uden meromkostninger for bygherren medflytte de tilhørende kabelbrønde, trækrør og installationer. Eksempelvis skal entreprenøren medflytte underboringer under motorvejen, såfremt kabelbrønde med tilsluttede underborede trækrør udføres i en kilometrering, som afviger fra projektet. Det skal kontrolleres ved hvert mastefundament, at krav til funderingsforhold ved FUK (FundamentUnderKant) er opfyldt. Kabelrør og spulerør udlægges på et komprimeret udjævningslag og skal omkringfyldes. Trækrørene skal nedgraves i en trækrørsgrav til en minimumsjorddækning fra hvert trækrørs overside til færdigt terræn på 0,7 m. Trækrørsgrave etableres med en bredde på 0,3 m. Hvor der er behov for flere trækrør, end der er plads til i ét lag i trækrørsgraven, skal denne gøres dybere, og trækrørene skal etableres i flere lag. Til generelle installationer etableres i anlægsområdet: Langsgående kabelrør mellem kabelbrøndene i yderrabatter. Spulerør imellem kabelbrønde i østlig yderrabat. Tværgående kabelrør mellem kabelbrønde og ITS-objekter. Til generelle installationer etableres uden for anlægsområdet: Langsgående kabelrør mellem kabelbrøndene i yderrabatter.

183 182 af 352 SAB Diverse arbejder Spulerør dels i østlig yderrabat og dels i vestlig yderrabat. Kabelrør mellem kabelbrønde og diverse ITS-objekter. Tværgående kabelrør mellem kabelbrønde og elforsyningspunkter. Til ITS-informationstavler etableres: Fundamenter til galgemaster Til specifikke ITS-kameramaster etableres: Mastefundamenter Trækrørene langs med motorvejen og kabelbrønde i de langsgående føringsveje skal etableres i el-tracéet, 0,75 m bag forkant af autoværn (1,25 m fra kant af nødspor), jævnfør tegninger med normaltværsnit, jævnfør tegningsliste. Midte af fundamenter for galgemaster skal placeres i et tracé 1,675 m bag forkant af autoværn. (Dvs. i et tracé 2,175 m fra kant af nødspor.) Fundamenter for galgemaster skal af hensyn til den efterfølgende korrekte opsætning af galgemaster og disses informationstavler orienteres, så hvert fundaments midterlinje er orienteret korrekt. (Informationstavlens midtnormal, 3,765 m fra midte af fundament, skal pege på midten af motorvejens kørespor 130 m foran galgemasten.) Grundet individuelle forhold gælder én specifik retning for hvert galgemastfundament. Retning for fundamenters midterlinje er anført med et antal grader på føringsvejsplaner. Retning nord syd, angives eksempelvis med (Retning øst vest angives med ) Ved placering af hvert galgemastfundament skal der således både afsættes x,y-koordinater for midte af fundamentet, z-koordinat for ok fundament samt retningen for fundamentets midterlinje. Fundamenter for kameramaster skal også etableres i tracéet 1,675 m bag forkant af autoværn. (Dvs. i et tracé 2,175 m fra kant af nødspor.) Der skal benyttes fundamentstype 1, hvor der ikke forekommer en skråning. Fundamentstype 2 (langt fundament) skal benyttes, hvor der forekommer skråninger. Ved specifikation af fundamenter til kameramaster er der taget hensyn til, at der skal kunne opsættes kipbare kameramaster på fundamenterne som fab. Danintra type BMT76. ITS-fundamenters overkant/afsætningspunkt skal udføres i overensstemmelse med fundamentstegningerne og i forholdt færdigreguleret terræn. I de langsgående trækrørsgrave skal Ø110 mm kabelrør og Ø40 mm spulerør placeres i hver sin side af denne. Hvor der i el-tracéet f.eks. forekommer fundamenter eller brønde for afvanding, som hindrer den generelle placering af de langsgående trækrør, skal disse i forhold til vejens midte fremføres på hindringernes yderside via mindst mulige og bløde udbøjninger af trækrørene. Hvor placeringen af fundamenter for galgemaster, fundamenter for kameramaster eller kabelbrønde er til hinder for den generelle placering af afvandingsledninger, skal disse i forhold til vejens midte passere på hindringernes inderside og om nødvendigt placeres under nødsporet. Såfremt der skal nedgraves og tilsluttes kabelrør til eksisterende fundamenter med mon-

184 SAB Diverse arbejder af 352 terede master, skal der etableres en midlertidig afstivning af masten, indtil tilfyldning omkring fundamentet igen er komprimeret. Hvor der forekommer større kabelrørsdimension end den eksisterende rørdimension, som kabelrøret skal samles med, f.eks. ved indstøbte kabelrørmuffer i brokonstruktion, skal entreprenøren etablere reduktionsmuffer så tæt ved de indstøbte kabelrørmuffer som muligt Hvor de indstøbte kabelrør ikke er afsluttet med en indstøbt muffe, skal entreprenøren på anden vis etablere en anvendelig kabelrørsamling. Eksempelvis kan der for kabelrør Ø50-70 benyttes fab. Icopal kabel- og rørgennemføringer type RGD mm rørmanchetter, som både skal klæbes og skrues fast på betonen eller et lignende produkt. Rørmanchetter skal fastgøres, så rørmanchetten er centreret i forhold til det indstøbte kabelrør. Et tilsvarende produkt skal anvendes ved andre dimensioner af kabelrør. Ved tilslutninger til eksisterende kabelrør skal der fra objekt til objekt etableres én sammenhængende trækline igennem såvel den etablerede del af et kabelrør som igennem den forlængede del af det samlede kabelrør. Tabel herunder angiver den udvendige og indvendige minimumsdimension for trækrør samt diameter for den testkugle/testdorn, hvormed de samlede længder af trækrør skal kontrolleres, efter samtlige anlægsarbejder er afsluttet. Rørtype Udvendig rørdiameter [mm] Indvendig rørdiameter [mm] Testkuglediameter [mm] Ø Ø Ø Spulerør Ø , Underboringer Styrede underboringer under motorvejen og under eksisterende ramper skal udføres 1,5 m til 2,5 m under overside af køresporenes belægning, fri af vejkassen og fri af eksisterende lednings- og kabelanlæg, herunder bl.a. motorvejens nye dræn- og afvandingsledninger. Styrede underboringer skal udføres, så vidt det er muligt, på følgende måder, idet der

185 SAB Diverse arbejder af 352 etableres én underboring pr. kabelrør: Fase 1: Udstyret for underboring anstilles, og der bores fra den ene vejside til modsatte vejside. Underboringen udføres, så kabelrørene etableres under den eksisterende vejkasse. Det på tegninger anførte antal kabelrør skal etableres parallelt i samme kote og med samme forløb. Der etableres kabelbrønde i hver yderrabat, og såvel de underborede kabelrør som de langsgående kabelrør i yderrabatter tilsluttes kabelbrøndene. Fase 2: Både start- og modtagehul tilfyldes fortrinsvis med de opgravede materialer, idet opgravede materialer, der umuliggør en forskriftmæssig komprimering f.eks. opblødt jord, affald, træstød og tørvejord, skal frasorteres og bortskaffes Spulerør Langs M10 etableres spulerør for fibernet. Spulerøret fremføres i henhold til føringsvejsplaner, jævnfør tegningsliste, og skal generelt føres ubrudt igennem alle kabelbrønde og igennem alle underborede rør på strækningen, hvor dette er vist, så det er muligt at gennemføre én kontrol af hele spulerøret i entreprisen. Begge rørgennemføringer i hver kabelbrønd skal være placeret i samme dybde og i samme side af kabelbrønden. Spulerør udføres uden trækline. I kabelbrønde, hvor der udmunder kabelrør fra et vejskab, skal spulerøret indvendigt i kabelbrønden være udført med to rørkoblinger (en rørkobling ved hver ende af kabelbrønden), så spulerøret indvendigt i kabelbrønden let kan demonteres for fremføring af et fiberkabel til det tilhørende vejskab. Under kontrol af hele det udførte spulerør skal alle ovennævnte indvendige spulerørstykker være monteret. I kabelbrønde, hvor spulerøret skal ændre retning, skal spulerøret indvendigt i kabelbrønden være udført med to rørkoblinger (en rørkobling ved hver tilslutningsside i kabelbrønden), så spulerøret indvendigt i kabelbrønden let kan demonteres. Indvendigt i kabelbrønden skal spulerøret udføres med den blødest mulige bøjningsradius. Under kontrol af hele det udførte spulerør skal alle ovennævnte indvendige spulerørstykker være monteret Kabelbrønde Kabelbrønde afsættes i terræn i henhold til afsnit 1.2.1, Omfang, og som vist på føringsvejsplaner og på tegninger med normalsnit, jævnfør tegningsliste. Nærværende entreprise omfatter alle kabelbrøndene inden for hele entrepriseområdet til og med tilslutning af trækrør til eksisterende kabelbrønde vist i entreprisegrænsen ved entreprise Trækrør indføres i kabelbrønden gennem tætsluttende muffer eller pakninger, så indtrængning af sand, jord og gnavere er forhindret. Tætning omkring kabelrør i kabelbrøndes bundplader accepteres tætnet med brøndskum. I hver kabelbrønd skal alle ubenyttede huller til indføring af trækrør afblændes. Kabelrør skal indvendigt i hver kabelbrønd afskæres lige og affases så de maksimalt stikker 10 mm ind i selve kabelbrønden.

186 SAB Diverse arbejder af 352 Kabelbrønde i yderrabatter langs med motorvejen etableres generelt som vist på tegning for normaltværsnit, jævnfør tegningsliste, dvs. i et tracé 0,75 m fra forkant af autoværn (og 1,25 m fra kant af nødspor). Alle opstillede kabelbrønde skal altid ved arbejdstidens ophør efterlades med påmonterede og tætsluttende dæksler. Kabelbrønde skal sættes på et mindst 250 mm tykt lag af nøddesten (16-32 mm) dækket af en filterdug for at dræne kabelbrønden bedst muligt. Kabelbrøndes dækselkoter: Ved vandret terræn: Efter den midlertidige ramme er afmonteret, og dækslet er genmonteret, skal kabelbrønden være etableret, så overkant af kabelbrøndens dæksel er i samme niveau som det omkringliggende terræn med flyderammen justeret til minimumshøjde. Ved faldende terræn: Efter den midlertidige ramme er afmonteret, og dækslet er genmonteret, skal kabelbrønden være etableret, så overkant af kabelbrøndens dæksel er i samme niveau som overside af det højeste omkringliggende terræn. Frem til entreprisens klarmelding skal kabelbrønde være forhøjet med de midlertidige toprammer, så overkant af kabelbrøndes dæksler er hævet over niveauet for færdigreguleret terræn. Fjernelse og bortskaffelse af de midlertidige rammer, genmontage af dæksler samt terrænregulering omkring hver kabelbrønd indgår i entreprisen, men må først udføres efter tilsynets accept. Toprammer på kabelbrønde i trugelement må ikke afmonteres. Entreprenøren skal omkring hver kabelbrønd etablere en 500 mm bred, vandret flisebelægning med betonfliser 500 x 500 x 50 mm oven på et 250 mm tykt komprimeret underlag af grus. Entreprenøren må ikke tilslutte trækrør til den øvre, midlertidige topramme. Entreprenøren skal påregne, at fjernelse og bortskaffelse af toprammer skal ske umiddelbart inden 1-års gennemgang, hvor kabelbrøndes omgivelser kan forventes at være græsbevokset, så der ikke længere er risiko for at tilstrømning af jord under skybrud. Indføring af underborede kabelrør i kabelbrønde skal ske gennem kabelbrøndens bund Mastefundamenter Til opsætning af galgemaster skal der i entreprise etableres fundamenter til de 2 stk. galgemaster, som efterfølgende opsættes i: km 25,000 vhs, jævnfør tegning nr km 25,968 vvs, jævnfør tegning nr Til opsætning af kameramaster skal der i entreprise etableres fundamenter til 3 stk. kameramaster master, som placeres: km 24,005 vhs - Type 1

187 SAB Diverse arbejder af 352 km 24,960 vhs - Type 1 km 26,003 vvs - Type 1 Til opsætning af galgemaster skal der i entreprise etableres fundamenter til 5 stk. galgemaster, som efterfølgende opsættes i: km 27,900 vvs, jævnfør tegning nr km 28,043 vhs, jævnfør tegning nr km 29,900 vvs, jævnfør tegning nr km 30,000 vhs, jævnfør tegning nr km 31,818 vvs, jævnfør tegning nr Til opsætning af kameramaster skal der i entreprise etableres fundamenter til 3 stk. kameramaster master, som placeres: km 27,940 vvs - Type 1 km 29,940 vvs - Type 1 km 31,858 vvs - Type 2 Entreprenøren skal etablere hvert galgemastfundament, så overkant af dette er etableret i henhold til kote angivet på hver tværsnitstegning. Fundamentets top må først tildækkes efter tilsynets accept. Efter opstilling af mast på etableret fundament eller efter tilsynets anvisning skal entreprenøren foretage en tildækning af fundamenters top og en terrænregulering omkring hvert etableret mastefundament, så fundamentsbolte skjules under terræn og således, at der er en jævn overgang til omkringliggende terræn i ca. 3 meters afstand fra fundamentet. Galgemastfundamenters indstøbte kabelrør skal være orienteret, så rørføring til kabelbrønd kan udføres kortest muligt Stag Hvert stag skal nedgraves/nedbores i terræn til en dybde på 0,75 m under terræn. Der skal opsættes ét stag pr. 4 m. Gravede/borede huller i terræn fra stag skal tilfyldes, og tilfyldet skal komprimeres omkring staget, så staget forbliver fastholdt lodret. Stag skal etableres i positioner, hvor der ikke er risiko for beskadigelse af eksisterende installationer i terræn. ITS-anlæggets kabler i midterrabatten kaldes ITS-kabler. Stag skal opstilles, så Vejdirektoratets driftsentreprenør uhindret kan flytte ITS-kabler fra placeringen på det eksisterende autoværn til stagene. Føringsvej med stag skal etableres i M10 s midterrabat fra st til st Når entreprenør har etableret alle stag, flyttes ITS-kabler til stagene af Vejdirektoratets driftsentreprenør.

188 SAB Diverse arbejder af 352 Når entreprenør har etableret hele det ene af de permanente, ensidige autoværn, skal Vejdirektoratets driftsentreprenør igen flytte ITS-kablerne fra stagene til det etablerede autoværn. Herpå skal entreprenør nedtage og bortskaffe stagene. Føringsvej med stag skal etableres i M10 s midterrabat fra st til st Når entreprenør har etableret alle stag, flyttes ITS-kabler til stagene af Vejdirektoratets driftsentreprenør. Når entreprenør har etableret hele det ene af de permanente, ensidige autoværn, skal Vejdirektoratets driftsentreprenør igen flytte ITS-kablerne fra stagene til det etablerede autoværn. Herpå skal entreprenør nedtage og bortskaffe stagene Udjævningslag Bund af trækrørsgrave skal ifyldes et udjævningslag. Det komprimerede udjævningslag for kabelrør skal minimum være 50 mm. Udjævningslaget afrettes mireret, så kabelrør er jævnt understøttet i hele rørets længde. Materialer til udjævningslag jævnfør afsnit Omkringfyldning Materiale til omkringfyldning må ikke tippes direkte ned på trækrørene, men skal ifyldes på langs af opgravningen og fordeles ligeligt på begge sider af trækrørene. Materialer til omkringfyldning, jævnfør afsnit En let komprimering udføres ved håndarbejde eller maskinelt, så der anvendes materiel med vægt og slagkraft, der er afpasset efter forholdene, og som samtidig bearbejder begge sider langs hvert af trækrørene uden deformation af disse Tilfyldning Det komprimerede omkringfyldningslag for trækrør skal minimum være 100 mm over overside af disse. Tilfyldning må ikke påbegyndes, før omkringfyldning af trækrørene er synet og godkendt af entreprenørens ansvarlige arbejdsleder. Inden tilfyldningen påbegyndes, skal trækrørsgravens sider afrenses for løsnede materialer, så siderne fremstår fastlejret. Tilfyldning skal ske umiddelbart efter den ansvarlige arbejdsleders godkendelse af de pågældende trækrørsgrave. Fyldmaterialerne skal muliggøre opfyldelsen af komprimeringskravene, og entreprenøren må eventuelt tåle, at tilfyldningen udsættes, indtil der f.eks. er tilvejebragt et acceptabelt vandindhold i fylden.

189 SAB Diverse arbejder af 352 Materialer, der umuliggør en forskriftmæssig komprimering f.eks. opblødt jord, affald, træstød og tørvejord, må ikke forekomme i tilfyldet. Tilfyldning udlægges i højst 0,25 m tykke lag, som derefter komprimeres. Opgravede sten med en diameter på over 10 cm og træstød skal bortskaffes og må ikke indgå i tilfyldningen. Én komprimeringskontrol skal udføres efter isotopmetoden mindst pr. 100 m trækrørsgrav. Komprimeringskrav -Isotopmålinger Materiale %-Standard proctor %-Vibration Renset råjord, middelværdi 96 - Renset råjord, minimumsværdi 93 - Friktionsfyld, middelværdi - 98 Friktionsfyld, minimumsværdi - 95 Ved trækrørsgrave, der krydser et tracé for et kørespor, skal der foretages én komprimeringskontrol i hvert komprimeringslag. Komprimeringsgraden skal ved krydsning af et tracé for et kørespor være mindst 98 %. Retablering af trækrørsgrave uden for motorvejens anlægsområde skal udføres, så overfladen nøje svarer til den beskaffenhed og struktur den havde, da entreprenøren overtog denne. Overskydende jord fordeles, så vidt det er muligt over opgravningsstedet, og så øverste lag er muld. Overskudsjord skal holdes inden for den matrikel, hvor jorden er gravet op. Under tilfyldningsarbejdet udlægges advarselsbånd i tracéet for hvert trækrør. Advarselsbåndet skal placeres cirka 0,2 m over trækrør. I trækrørsgrav med ét kabelrør skal udlægges ét advarselsbånd. I trækrørsgrav med to kabelrør skal udlægges to stk. advarselsbånd. Advarselsbånd placeres midt over hvert kabelrør. I trækrørsgrav med op til seks rør skal udlægges tre stk. advarselsbånd. Der udlægges ét advarselsbånd i hver side af trækrørsgraven, dvs. midt over hver af de yderstliggende kabelrør samt ét advarselsbånd midt i trækrørsgraven. Advarselsbåndene skal indeholde teksten: - GIV AGT! HERUNDER STÆRKSTRØMSKABEL - Hvor der etableres Ø40 spulerør i jord, skal der, under til fyldningsarbejdet over spulerøret, udlægges et separat advarselsbånd. Advarselsbåndet skal placeres ca. 0,2 m over spulerøret. Advarselsbåndet skal indeholde teksten: - GIV AGT! TELEKABEL USYNLIGT - LASERLYS - Færdiggørelse af tilfyldning og terrænregulering omkring kabelbrønde skal ske, efter den

190 SAB Diverse arbejder af 352 midlertidige brøndring er fjernet. Brønddæksler udføres vandrette, og niveau for komprimeret tilfyldning og terrænregulering må ikke ligge højere end brønddækslets overkant Bortskaffelse af opgravede materialer uegnet til genanvendelse Opgravede materialer, der er uegnede til genanvendelse, dvs. der umuliggør en forskriftmæssig komprimering som f.eks. opgravede døde kabler, opblødt jord, affald, træstød, tørvejord, og sten større end Ø10 cm skal bortskaffes og må ikke indgå i tilfyldningen Vejspoler Vejspoler skal etableres af en entreprenør eller af en underentreprenør, som skal dokumentere sin erfaring med udførelse af vejspoler på en trafikeret motorvej. Såvel virksomhedserfaring som medarbejdererfaring for de involverede, ledende medarbejdere skal dokumenteres over for bygherrens tilsyn inden anlægsarbejdets opstart. Vejspoler skal etableres i køresporenes asfaltbærelag lige inden udlægning af asfaltslidlag. Vejspoler skal etableres som sammenhørende vejspolepar. Kilometrering for vejspoler anført i afsnit 1.3.9, Vejspoler, idet kilometreringen angiver centerlinjen for etablering af samhørende vejspoler. Vejspoler har en udbredelse på ± 3 meter i forhold til kilometreringen. Et vejspolepar har en udbredelse i køreretningen på = 6 m. Således er der en afstand på 6 m, fra et hjul passerer ind i første vejspole, til samme hjul passerer ud af den anden vejspole. Jævnfør de tre principtegninger for vejspolers udførelse, jævnfør tegningsliste. I de følgende afsnit betegnes vejspoler som spoler. Spolernes antal og placering fremgår af føringsvejsplanerne, jævnfør tegningsliste. Entreprenøren skal centrere de enkelte spoler i de respektive kørespor Spoleriller Spoler skal etableres i 50 mm dybe spoleriller i asfaltbærelaget. Tilledninger skal etableres i 70 mm dybe fællesriller i asfaltbærelaget. Såfremt spoler skal etableres i kørespor med pålagt slidlag, skal rilledybder være 25 mm dybere. Alle riller skal etableres parallelt med eller vinkelret på vognbanebegrænsningerne. Følgende tolerancer skal overholdes: Rillebredde: ± 1 mm

191 SAB Diverse arbejder af 352 Rilledybde: Placering: Tværgående snits afstand: Tværgående snits retlinethed: Fyldmasse over spoletråde: ± 5 mm ± 30 mm ± 10 mm ± 10 mm Mindst 30 mm plus slidlag Ovenstående tolerance for Tværgående snits afstand vedrører afstande mellem samhørende spoler. Riller udføres ved fræsning. Ved retningsændringer skal alle hjørner afrundes ved mejsling, idet skæring af skråsnit i asfaltbelægningen ikke må forekomme. Ved temperaturer under 5 C eller ved udsigt til frost må der hverken fræses riller i asfalten, udlægges spoler eller ifyldes fyldmasse. De etablerede riller i asfalten skal renses effektivt ved hjælp af højtryksspuling eller trykluft. Efter rensningen skal riller tørres med varm luft (jet blast). De etablerede riller i asfalten skal renses effektivt ved hjælp af varm luft (jet blast) Opgravninger og spoletrådes beskyttelse i rabatten Der skal etableres føringsvej for spoletilledninger mellem asfaltkant og kabelbrønd. I denne forbindelse må der kun foretages et minimalt graveindgreb i vejkassen, i trugelementet og i asfaltbelægningen. Hvor der er skal foretages opgravninger skal reetableringen ske med tilsvarende, komprimerede materialer og reparation af asfaltbelægning skal ske, hvor denne ved kanten af nødsporet er blevet brudt op for etablering af det rør, som fører spolernes tilledninger frem til en kabelbrønd. Opgravning i rabatten tæt ved asfaltbelægningen skal begrænses til det mindst mulige. Ved overgangen mellem asfalt og rabat skæres rillen i asfalten så bred og så dyb, at den kan rumme et Ø30 metalrør, som i en dybde på 0,5 m under færdigreguleret terræn forlænges med et Ø40 mm flexkabelrør frem til nærmeste kabelbrønd, jævnfør princip vist på tegning nr (Vejspolerørføring ved asfaltkant). Eventuelle skader, som påføres vejkasse, trugelement eller vejkasse, skal udbedres, så der ikke efterfølgende opstår sætningsskader. I den etablerede opgravning ved spolens kabelbrønd skal entreprenøren omkringfylde kabelrør, tilfylde opgravningen og komprimere tilfyldet. Reetablering af vejkasse, trugelement og asfaltbelægning skal ske i henhold til detailtegninger for udførelsen af disse vejelementer Spoleudlægning Hver spole skal udføres med 4 vindinger, hvis størrelse skal være i overensstemmelse med principtegningerne, jævnfør tegningsliste. Spolens form skal være rektangulær. Spoletråde nedlægges i bunden af den fræsede rille. Spoletråde må hverken bøjes skarpere eller udsættes for større træk, end hvad fabrikanten i sit datablad tillader, uden at spoletråden derved beskadiges. Der må ikke forekomme samlinger af spoletråden. Det skal sikres, at spoletråde ligger stabilt i bunden af spolerillen, eventuelt ved anvendelse af varmebestandige kiler.

192 SAB Diverse arbejder af 352 Spoletrådens ender parsnoes med 10 vindinger pr. m på hele strækningen fra spolen til tilslutningsposition i en klemrække. De to parsnoede spoletråde kaldes en tilledning. Tilledningernes parsnoning skal fastholdes, indtil riller i asfalt er tilfyldt, og indtil tilledninger er termineret. Mellem nødsporets asfaltkant og yderrabat fremføres alle tilledninger beskyttet i det fælles metalrør. Ved tilledningernes indføring i metalrøret skal tilledningerne være beskyttet imod sætningsskader med et fleksibelt beskyttelsesrør. Det fleksible beskyttelsesrør kan f.eks. være udført med et 20 cm langt stykke PEX-rør, som føres 10 cm ind i metalrøret Spoleterminering i kabelskab Via kabelbrønden skal tilledninger fremføres og termineres i en klemrække i et kabelskab, hvis nøjagtige placering skal aftales med bygherrens tilsyn. Entreprenøren leverer og afsætter pæl til markering af aftalt kabelskabsplacering. Kabelskabet kan påregnes placeret op til 20 m fra kabelbrønden. Kabelskabet skal eksempelvis placeres ved støjskærm eller ved skel og tilgængeligt fra nødsporet og på et sted, hvor der ikke er risiko for opstuvning af regnvand. Imellem kabelskab og kabelbrønd skal etableres 2 stk. Ø75 kabelrør. Det ene af disse kabelrør er til fremføring af tilledninger mellem kabelbrønd og kabelskab. Tilledninger skal gennem kabelbrønd og frem til kabelskab fremføres via én fælles nylonforhudet panserslange, som i kabelbrønden er ført ca. 500 mm ind i Ø40 flexkabelrøret. I kabelbrønd og i bund af kabelskab tætnes med PU-skum omkring panserslangen indvendigt i trækrørenes udmundinger. Det andet kabelrør skal være disponibelt til en efterfølgende fremføring af et signalkabel til klemrækken fra nærmeste vejskab. Signalkablet udføres af anden entreprenør Spoleterminering i vejskab Såfremt der er planlagt opstillet et vejskab ved den kabelbrønd, hvor tilledninger udmunder ved asfaltkanten, skal tilledninger udføres med en ledningslængde, så terminering kan ske i en klemrække indvendigt i selve vejskabet. Planlagt placering af vejskabe fremgår af føringsvejsplanerne, hvorpå der fra et antal kabelbrønde er vist 3 stk. tværgående Ø110 trækrør. Tilledninger som skal videreføres mellem kabelbrønd og vejskab, skal beskyttes af én fælles nylonforhudet panserslange, som i kabelbrønden er ført ca. 500 mm ind i Ø40 flexkabelrøret. Panserslangen skal have en længde, så den via de etablerede kabelrør kan tilsluttes i bunden af vejskabet. I kabelbrønden skal der tætnes med PU-skum omkring panserslangen indvendigt i Ø40 flexkabelrørets udmunding. 25 m opkvejlet panserslange med 27 m opmærkede tilledninger skal efterlades i nærmeste kabelbrønd ved vejskabet i en solid, holdbar og tætsluttende plastsæk, hvor der på tegning er angivet er rørlængde på 20 m. 35 m opkvejlet panserslange med 37 m opmærkede tilledninger skal efterlades i nærme-

193 SAB Diverse arbejder af 352 ste kabelbrønd ved vejskabet i en solid, holdbar og tætsluttende plastsæk, hvor der på tegning er angivet er rørlængde på 30 m. Videreførelse af panserslangen til vejskabet, indføring i vejskab samt terminering i vejskab udføres af anden entreprenør Opmærkning af spolers tilledninger Sammenhørende ledningspar (tilledninger) opmærkes såvel i kabelbrønd som i kabelskab/vejskab. Eksempelvis opmærkes et sammenhørende ledningspar med DL-S2680-1A. DL betegner en detektorspole. S betegner de sydgående kørespor betegner kilometreringen af midtlinjen imellem spolerne ved km 26,800. 1A : 1 betegner kørespor 1 og A den første spole i køreretningen. 1B : 1 betegner kørespor 1 og B den anden spole i køreretningen Bortskaffelse af overskudsjord fra spoleopgravninger Overskudsjord, fremkommet ved entreprenørens opgravninger mellem fællesrille/rør i nødsporets bærelag og kabelskab med klemrække for terminering af tilledninger, skal transporteres og indbygges inden for entrepriseområdet Proceskontrol og målinger Under arbejdets udførelse skal det løbende kontrolleres, at rillerne er placeret inden for tolerancerne, at rilledybden er korrekt, at rillerne er rensede og tørrede, samt at fyldmassen har den af fabrikanten foreskrevne temperatur for tilstøbning. Efter etablering af hvert spolepar skal der foretages kontrolmålinger på hver enkelt spole. Måling skal ske ved rækkeklemme i vejskab. Spolerne skal ved isolationsmodstandsmåling udført ved klemrække i kabelskab henholdsvis ved mærkede tilledninger for videreførsel til vejskab kontrolleres for afledningsmodstand til målejord. Isolationsmodstanden skal være større end 100 MΩ. Der skal måles med en kalibreret isolationsmodstandsmåler ved 500 V. Fejlramte spoler skal kasseres, og nye spoler skal etableres. Isolationsmodstandsmålingen af spolerne skal udføres i forhold til en etableret målejord Målejord og isolationsmåling Jordspyd nr. 1 neddrives i terræn til en dybde af 0,5 m ved kabelbrøndens stationering og i en position ca. 2 m uden for kabelbrønden. Jordspyd nr. 2 og nr. 3 placeres i samme tracé som jordspyd nr. 1, men henholdsvis ca. 20 m før og ca. 20 m efter kabelbrønden og neddrives ligeledes til en dybde på 0,5 m. Med jordmålingsudstyr kontrolleres det, at der såvel mellem jordspyd nr. 1 og nr. 2 som mellem jordspyd nr. 1 og nr. 3 er en jordmodstand på under 1 MΩ. Jordspyd nr. 2 og nr. 3 flyttes eventuelt lidt, indtil begge jordmodstande er under 1 MΩ. De tre jordspyd forbindes sammen med 2,5 mm 2 kabel og udgør samlet den målejord, som spolers isolationsmodstand til jord skal måles i forhold til Induktansmåling Spolernes induktans skal måles med en kalibreret induktansmåler. Der forventes en in-

194 SAB Diverse arbejder af 352 duktans på ca. 170 mh. Måleafvigelser på over 25% skal straks meddeles til bygherrens tilsyn Ifyldning af fyldmasse i rille Der må ikke udføres ifyldning af fyldmasse ved udsigt til regnvejr eller i regnvejr. De tørrede rillesider påføres den af fabrikanten anbefalede primer i den af fabrikanten foreskrevne mængde. Påføringen skal ske ved en til formålet anvendelig metode. Der må ikke forefindes overskud af primer i bunden af rillen ved ifyldning af fyldmasse. Ifyldning af riller skal påbegyndes snarest muligt, efter at primeren er absorberet og inden for den af fabrikanten angivne tidsfrist. Riller ifyldes den flydende fyldmasse. Ifyldningen udføres, så der opnås en fuldstændig fyldning af rillen. Overskydende fyldmasse fjernes, når fyldmassen har sat sig, og der strøs stenmel på fugeoverfladen, inden fyldmassen er størknet helt Spolebredder Fyldmassen må ikke have været overophedet, hverken helt eller delvis. Fyldmassefabrikantens anvisninger skal nøje overholdes, herunder maksimal- og udstøbningstemperatur. Bredden for den enkelte spole er afhængig af den præcise køresporsbredde. Kantbanen(r) (500 mm) indgår ikke i køresporsbredden. Spoler skal centreres i de enkelte kørespor!

195 SAB Diverse arbejder af 352 Herunder anføres i tabelform de individuelle spolebredder: Spolebredder [mm] Kørespor Spole-ID 1 (Spor ved midterrabat) 2 3/rampe 4/rampe DL-S2376-R DL-N2376-R DL-S DL-N DL-S2410-R DL-N2410-R DL-N2630-R DL-S2660-R DL-S DL-N DL-N2740-R DL-S2750-R4 2200

196 195 af 352 SAB Diverse arbejder Spolebredder [mm] Kørespor Spole-ID 1 (Spor ved midterrabat) 2 3 4/rampe DL-S2859-R DL-N2859-R DL-S DL-N DL-S2897-R DL-N2897-R DL-S DL-N DL-S3226-R DL-N3226-R DL-S DL-N DL-S3266-R DL-N3266-R Færdselsregulerende foranstaltninger Færdselsregulerende foranstaltninger skal etableres, så spolearbejder på sikker vis kan gennemføres i henhold til nedennævnte princip. Princip for udførelse af færdselsregulerende foranstaltninger ved etablering af spoler på motorvej med 4 kørespor: Kørespor 1, 2 og kørespor 3 afspærres, og trafik afvikles via spor 4. Spoler etableres i kørespor 1 og 2, og kvejl med de tilhørende, oprullede tilledninger placeres i den tilgængelige del af kørespor 3. Kørespor 4 og nødspor afspærres derpå også i en kortvarig periode. Derefter åbnes hurtigst muligt for trafik i kørespor 1.

197 196 af 352 SAB Diverse arbejder Spoler i kørespor 3 og 4 etableres, og alle spoletilledninger fremføres via etableret rille til kabelbrønden i yderrabatten. Alle afspæringer i kørespor fjernes. Videreføring af spolers tilledninger til vejskab eller til et kabelskab i yderrabat udføres. Afspærring af nødspor fjernes, når arbejder i yderrabatten er afsluttet. Den detaljerede afspærringsplan skal godkendes af bygherrens tilsyn Lokalisering og test af eksisterende vejspoler Eksisterende intakte vejspolepar på ramper og motorvej beliggende i nærheden af anlægsarbejdets nordlige og sydlige grænser skal genanvendes, hvor dette er muligt. Inden for en af bygherrens tilsyn udpeget motorvejsstrækning/rampestrækning på op til 300 m skal entreprenøren lede efter og om muligt lokalisere eksisterende vejspolepar dels ved at lede efter tidligere etablerede spoleriller i asfalten, dels ved at foretage opgravninger i rabatten for at lokalisere de tilhørende tilledninger, som skal føres ind i en kabelbrønd. Test af eksisterende vejspolepar skal ske, efter alle øvrige anlægsarbejder på stedet er afsluttet, idet der er risiko for, at anlægsarbejderne vil kunne beskadige vejspolerne. Test skal desuden ske, inden der på stedet etableres de nye vejspoler og de tilhørende kabelbrønde. Arbejdet med lokalisering og test af eksisterende vejspolepar må først igangsættes, efter bygherrens tilsyn har vurderet, om dette er hensigtsmæssigt. Test af eksisterende vejspolepar skal ske dels ved en registrering af lokationen på en plantegning og dels ved en gennemførelse af en dokumenteret kontrol af isolationsmodstand og induktans i henhold til Bilag 9 Kontrolskema for et vejspolepar samt ved opmærkning af tilgængelige, opmærkede ledere, som efterlades beskyttet i en solid, holdbar og tætsluttende plastpose i en kabelbrønd. Dokumentation for hver lokation og test af et eksisterende vejspolepar skal afleveres til bygherrens tilsyn. Bygherrens tilsyn vurderer, om de testede vejspolepar er egnede til genanvendelse, og dermed om de tilsvarende nye vejspoler skal udgå af projektet.

198 SAB Diverse arbejder af Kontrol Forberedende arbejder for ITS-anlæg Generelt Entreprenøren skal udarbejde sin egen kontrolplan i henhold til Vejdirektoratets udbudsforskrift, Kontrolplan, vejledning fra november Entreprenørens kontrolplan skal som et minimum omfatte alle de kontrolaktiviteter, som er specificeret i nærværende SAB. Kabelforberedende arbejder kontrolleres i henhold til normalt kontrolniveau, jf. DS Materialekontrol Friktionsfyld Friktionsfyld (Grus) til udjævningslag og omkringfyldning kontrolleres som beskrevet i AAB-ledningsgrave, afsnit 2.5. Trækrør og kabelbrønde Inden bestilling skal entreprenøren levere dokumentation til bygherrens tilsyn for leverandøroplysninger vedrørende trækrør og kabelbrønde. Dokumentationen skal omfatte typebetegnelser, anvendte mængder samt leverandørnavne- og adresser. Kontrol- og måleskema for spolepar Entreprenøren skal udarbejde egne kontrol- og måleskemaer, som skal indeholde oplysninger om anvendte materialer i henhold til Bilag Proceskontrol Registrering og indmåling Alle rørender og horisontale retningsændringer indmåles (x,y,z). Bøjninger indmåles på midten og bøjningsradius angives. Z måles på overside af trækrør. Afretningslag, omkringfyldning og tilfyldning Lagtykkelser og komprimering kontrolleres. Registrering og indmåling Alle fundamenter og trækrør (herunder blinde rørender og horisontale retningsændringer) skal indmåles (x,y,z). Bøjninger indmåles på midten og bøjningsradius angives. Z måles på overside af trækrør. Ved indmåling af fundamenter og trækrør skal registreres det nødvendige antal punkter, så fundamenters placering i jord og traceet kan konstrueres geometrisk korrekt. For alle kabelbrønde inkl. påmonterede dæksler skal afsætningspunkter kontrolleres ved måling af x- og y-koordinatsæt for hver etableret kabelbrønds dækselmidte efter foretaget tilfyldning og regulering af det omkringliggende areal. Indmåling af hver kabelbrønd omfatter således måling af: To modstående hjørner på dækselrammen. Midtpunkt af brønddækslet.

199 SAB Diverse arbejder af 352 Bundkote indvendig i midtpunkt af bundplade. Der er følgende krav til tolerancer for kabelbrøndes afsætningspunkter: Må maksimalt afvige +/- 100 mm langs med vejen. Må maksimalt afvige og +/- 20 mm på tværs af vejen. Tolerancer for udførelsen af kontrolmålingerne må maksimalt afvige +/- 2 mm. Underboringer Der udfærdiges borerapporter, der for hver underboring dokumenterer rørunderboringernes faktiske placeringer. Kontrol af spolers udførelse Entreprenøren skal aflevere udfyldte kontrolskemaer til dokumentation for sine gennemførte kontroller af modtagne materialer og for kontrol af sine udførte arbejder. Herunder blandt andet kontrol af hvert spolepar i henhold til kontrolskemaer i Bilag 9. Kontrol af eksisterende spoler Entreprenøren skal kontrollere eksisterende spoler i henhold til afsnit , Lokalisering af eksisterende vejspoler. Kontrol af føringsveje Som kontrol af at trækrørslægningen er konditionsmæssigt udført, skal entreprenøren efter tilfyldning af trækrørsgrave på samtlige kabelrør udføre gennemtrækning af en metalkugle med en udvendig diameter på 90% af rørets nominelle indvendige diameter. Jævnfør tabelværdier for testkuglediametre i afsnit 1.4.2, Objekter, trækrør og muffer nedlagt i jord. Som kontrol af at spulerørlægningen er konditionsmæssigt udført, skal entreprenøren for samtlige spulerør udføre en gennemspuling af en massiv kugle, f.eks. en trækugle. Eventuelle fremmedlegemer i trækrør skal fjernes. Kabelbrønde og trækrør skal afleveres rengjort. Dokumentation Entreprenøren skal aflevere udfyldte kontrolskemaer til dokumentation for sin gennemførte kontrol af modtagne materialer og for sin gennemførte kontrol af udførte arbejder, før entreprisen kan afleveres. Herunder blandt andet kontrol og registrering af lagtykkelser, komprimering samt indmålinger af trækrør, kabelbrønde og afsætninger. Dokumentationen skal både være organiseret i A4-ringbind og på CD-ROM på en overskuelig vis og skal indeholde en indholdsfortegnelse, som skal referere til alle indeholdte dokumenter. Dokumentationen skal indeholde registreringer af målte værdier samt eventuelle afvigelser i forhold til de i projektet givne tolerancer og acceptkriterier. Dokumentationen skal på forlangende forelægges for bygherren i takt med arbejdernes udførelse. Indmålingsdata inkl. tilhørende tekster på digital form afleveres i DSFL-format og skal være udført i overensstemmelse med Vejdirektoratets krav. Der henvises til:

200 SAB Diverse arbejder af 352 Den digitale indmålingsdokumentation (DSFL-fil) skal både ledsages af en tegningsfil i DGN-format og af trykte papirversioner samt af samtlige plantegninger samt specifikationer af, hvordan plottene er genereret (dvs. angivelse af datagrundlag). De trykte papirversioner skal udfærdiges i en let læsbar målestok. Målestok skal defineres i et samarbejde med bygherrens tilsyn. Krydsende ledninger indmåles med koordinater (x,y) for krydsningspunktet samt koter (z) for de to ledningers bund- og topkoter, og ledningstværsnit registreres (dimension). Kontrol af dokumentation Inden entreprenøren leverer dokumentationen, skal entreprenøren ved egenkontrol kontrollere, at denne indeholder alle de specificerede dokumenter med alle de specificerede informationer.

201 SAB Diverse arbejder af Kabelrør til signalanlæg Omfang Arbejdet omfatter etablering af kabelrør forud for etablering af ved signalanlæg: Kabelrør og muffer nedlagt i jord Underboringer Trækrørsarbejder omfatter samtlige nødvendige leverancer og ydelser for etablering af ovennævnte elementer, herunder bl.a. følgende biydelser: Etablering af trækrørsgrave Indbygning af opgravet overskudsjord i entrepriseområdet Bortskaffelse af opgravet affald Afspærring af udgravninger Tørholdelse af udgravninger for alt overfladevand og vand fra overgravede ledninger Tørholdelse af udgravninger for indsivende vand, idet området generelle grundvandsspejl er beliggende over udgravningsniveau Nødvendige færdselsregulerende foranstaltninger til arbejdets udførelse Materialer Generelt Kabelrør i jord skal være fremstillet af polyethylen (PE-rør). Jordlagte kabelrør skal være røde og med træktråd. Kabelrør i jord skal være trykklasse PE100 SDR Kabelrør og muffer nedlagt i jord Kabelrør skal etableres med forholdsvis stive, men bøjelige kabelrør. Disse kabelrør skal være med minimal indre gnidningsmodstand af hensyn til den efterfølgende itrækning af kabler. Muffer til samling af rør skal være sandtætte. Muffer kan f.eks. være dobbeltmuffer inkl. gummipakninger eller tilsvarende tætte muffer Rørunderboringer Samlinger på rør anvendt til styrede underboringer skal være stuksvejst Udførelse Kabelrør skal så vidt muligt udføres i hele rørlængder, som samles med sandtætte muffer og grater, og skarpe kanter må ikke forekomme indvendigt i de etablerede trækrør.

202 SAB Diverse arbejder af 352 Åbne rørender skal under opbevaring og under arbejdets gang beskyttes imod mekanisk beskadigelse, og imod at der trænger grus, sten eller lignende ind i trækrørene. Afpropninger af trækrør skal ske med en sandtæt udvendig hætte eller med en dobbeltmuffe med en isat indvendig sandtæt prop. Kabelrør skal afsluttes i de objekter de føres frem til, dvs. stander, skab, kabelbrønd etc. Kabelrør som i første omgang afsluttes uden tilslutning føres 1,5 m op over terræn og afproppes.

203 SAB Diverse arbejder af Kantpæle Arbejdet omfatter levering af fundamenter, kantpæle, beslag til montering på autoværn og kilometerplader, alt i henhold til tegningsbilag. Tekst på kilometerplader oplyses af tilsynet. Arbejdet omfatter endvidere nedgravning af fundamenter, montering af beslag på autoværn samt montering af kantpæle og kilometerplader. Strækninger med autoværn er vist i tegningsbilaget. Tilsynet udleverer afsætningsdata for kantpæle med kilometerplader. Kantpæle skal placeres i begge kørebanesider på motorvejen i 100 m kilometreringer. På skærende veje placeres kantpæle svarende til deres nuværende placering. På Solrød Byvej placeres kantpæle i henhold til tegningsbilaget. Ved ramper, vejtilslutninger og kurver med radius mindre end 2000 m, suppleres med kantpæle i henhold til vejreglerne. På motorveje med 4 meter bred midterrabat monteres kantpæle på autoværnet. På motorveje med delt tracé placeres kantpæle som ved vejens sider. I vejenes sider nedgraves fundamenter, så der er 0,9 m til bagkant kantpæl fra asfaltkant eller bagkant asfaltkile. Hvor forkant sideautoværn er mindre end eller lig med 1,0 m fra asfaltkant, monteres kantpælene på autoværnet. Eventuelle supplerende tegninger vil blive udleveret inden arbejdets udførelse.

204 SAB Diverse arbejder af Paddehegn Midlertidigt paddehegn Der skal etableres midlertidigt paddehegn ved: Rørmoseløbet Engstrupstien Solrød Bæk Placeringen fremgår af tegningsmaterialet. Paddehegnet skal slutte tæt til jorden, være mere end 40 cm højt og tilses jævnligt i perioden fra 1. marts til 31. oktober. Vegetation, grene og anden vækst skal ryddes og holdes ryddet i hele anlægsperioden, minimum 1 meter på begge sider af hegnet. Midlertidigt paddehegn føres over vandløb, således at passage for mindre dyr stadig er mulig i vandløbet. Paddehegnet skal være etableret forud for opstart af anlægsaktiviteterne i arbejdsarealet. Entreprenørens forslag til paddehegn fremsendes til bygherren for dennes godkendelse. Eksempel på midlertidigt paddehegn. Permanent paddehegn Arbejdet omfatter opsætning af paddehegn placeret som vist i tegningsbilaget. Paddehegnet skal have en lodret spærreflade og en vandret ledeflade, der udføres som ét element for at undgå forskydninger og sprækker mellem dem. Hegnets enkelte dele skal sammenføjes tæt, uden fremspring eller andre kanter, som padderne kan benytte til at kravle op ad.

205 SAB Diverse arbejder af 352 Vinklen imellem spærrefladen og ledefladen skal være Ledefladen skal have en svag hældning væk fra spærrefladen for at sikre afledning af regnvand og bortskylning af nedfalden jord. Paddehegn skal være 40 cm højt og skal slutte tæt til jorden. Ledefladen skal være 20 cm bred. Hvis paddehegn i beton er fritstående, bør bagkanten endvidere gå mindst 10 cm ned i jorden for at undgå, at gravende dyr skaber passager under hegnet. Toppen af hegnet skal være forsynet med et udhæng på 10 cm for at forhindre, at padderne kravler over hegnet. Hvis der anvendes paddehegn i stål, må udhænget ikke have skarpe kanter, da disse kan skade dyrene. Spærrefladen skal være jævn uden fremspring, fordybninger, stolper eller andet, som kan gøre det muligt for padderne at klatre over hegnet. Ledefladen skal endvidere være fri for forhindringer, der kan opholde padderne og dermed mindske ledeevnen. Ledefladen skal bestå af et fast materiale, som forhindrer bevoksning og padderne i at grave sig ned. Som fritstående kan paddehegn som Zieger fra Fauna Passage Aps eller tilsvarende godkendes. Bag autoværnet kan paddehegn som AmphibienGuard fra Dansk Auto Værn A/S eller tilsvarende godkendes. Udformning og udførsel af paddehegn skal i øvrigt følge gældende vejledning i hegning langs veje, der findes i vejregel databasen.

206 SAB Belysning af 352 Belysning 1. Alment 1.1 Omfang Supplerende bestemmelser til AAB Fælles for vejudstyr og AAB - Vejbelysningsmateriel. Arbejdet omfatter etablering af vejbelysning i følgende anlæg: Kryds Vejstrækning Busholdeplads Sti i eget tracé Portaltavler Vejbelysningsskabe og vejbelysningsarmaturer er bygherreleverance. Ved Mosede Landevej nedtages eksisterende belysning inkl. alle installationer, som ikke skal genanvendes, og der skal etableres et nyt anlæg i klasse LE5, da der samtidig etableres nyt signalanlæg tilpasset de nye rampetilslutninger. Desuden nedtages master fra eksisterende signalanlæg. Der etableres føringsrør for det nye signalanlæg. Boltegrupper til de valgte master på brokonstruktionerne skal leveres til indstøbning. Ved underføringerne af Fuglestien, Metalstien, Kildegangen, Notgangen skal den eksisterende belysning (4 eller 5 stk. 1x36W ) sikres midlertidig forsyning i forbindelse med udvidelsen af motorvejens bredde. Belysningen skal holdes i drift i byggeperioden, da stierne skal være passable i størst muligt omfang. Der skal desuden udføres komplet ny installation til de af bygherren leverede klasse II armaturer til tunnelgennemføringerne i deres nye udformning. Ved Metalstien skal et elforsyningsskab flyttes på grund af ændret profil på motorvejen. Der skal overalt foretages tilslutning til eksisterende installationer. Ved Cementvej skal eksisterende belysning nedtages inkl. alle installationer, og der skal etableres et nyt anlæg i klasse LE5, da der samtidig etableres signalanlæg. Der etableres føringsrør til det nye signalanlæg. Eksisterende brokonstruktion bibeholdes og installationerne skal derfor udføres i galvaniserede stålrør med egnede fittings. Master med fodflange skal fastgøres på bolte i inserts i brovanger. Ved Tåstrupvej skal eksisterende ensidige stibelysning flyttes til ny position i forbindelse med, at vejen indsnævres. 3 armaturer med installationer over nordlig cykelsti under eksisterende bro fjernes, og der etableres installationer for 5 nye armaturer under ny bro midt over vejen. Rør og dåser indstøbes i underside brokonstruktion af anden entreprenør.

207 SAB Belysning af 352 I byggeperioden skal der etableres og drives interrimsbelysning i klasse L7b under brostilladset. Karlstrupstien skal nedlægges, og alle installationer skal fjernes. Ved Solrød Byvej skal eksisterende belysningsanlæg forlægges til nyt tracé. Ved etablering af den nye vejføring forberedes mastefundering og kabelinstallation således, at master hurtigt kan flyttes til de nye positioner, når vejen skal tages i brug. Der indgår busholdepladser i nærheden af stitilslutningerne. De tilsluttede stiers tilslutning til vejen skal også flyttes, og der skal regnes med etablering af 3 nye stibelysningsarmaturer som eksisterende. Alt tilsluttes eksisterende installationer. I Ankershusstiens underføring skal den eksisterende belysning sikres midlertidig forsyning i forbindelse med udvidelsen af motorvejens bredde, og et elforsyningsskab skal flyttes. Belysningen skal holdes i drift i byggeperioden, da stien skal være passabel i størst muligt omfang. Der skal desuden udføres komplet ny installation til de af bygherren leverede klasse II armaturer til tunnelgennemføringen i dens nye udformning. Ved tilkørselsrampen mod nord fra Cordozavej er Køreteknisk Anlæg beliggende. Anlæggets belysningsanlæg har 3 træmaster med 400 W halogenlamper stående tæt ved skel. Da det er væsentligt for anlæggets funktion, at det etablerede belysningsniveau opretholdes, skal masterne af entreprenøren flyttes således, at anlægget hele tiden kan være i drift, og entreprisearbejderne kan foregå uhindret. Anlægget skal retableres så hurtigt som muligt. Der skal etableres belysning af 3 portaltavler, station , TSA 29, station , TSA 30 og station , TSA 31. Hvert anlæg skal bestå af 1 fundament, 1 mast, 1 vejbelysningsskab, styring, kombination af armaturer til portalbelysning, forsyningskabel og intern kabling mellem forsyningsskab og 7 armaturer, etablering af jordspyd samt alle nødvendige jordarbejder. Vedr. mast, fundering og armaturfastgørelse, se VD typetegning 24071A. Belysningsarmaturerne skal sikre en middelbelysningsstyrke på 100 lux driftværdi på skiltefladerne og skal leveres med lyskilder med levetid på mindst timer og farvegengivelsesindeks bedre end 80. Regelmæssigheden Emin/Emid - skal være bedre end 0,40 og Emin/Emax bedre end 0,25. Armaturerne skal have en sådan udformning og et sådant tilbehør, at lysforurening og blænding (især af modkørende) forhindres. Armaturvirkningsgrad skal være bedre ned 50%. Der skal desuden etableres strømforsyning til elskabene for 4 pumpebrønde, P_B1, P_B6, P_B7 og P_B8. Der skal regnes etableret jordspyd ved disse elskabe. Der henvises til tegningsmaterialet.

208 SAB Belysning af Definitioner Hovedkabel: Forsyningskabel mellem vejbelysningsskabe. Tændledningskabel: Kabel fra vejbelysningsskab til master. For tænding af vejbelysningsanlæg. Armaturkabel: Kabel i mast mellem armatur og klemmeelement. Installationskabel: Kabel fra et vejbelysningsanlæg til andet tilsluttet materiel. 1.3 Standarder/anvisninger Ud over de i AAB Fælles for vejudstyr og AAB Vejbelysningsmateriel nævnte standarder/anvisninger gælder følgende: Meddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen Elforsyningsselskabets lokale bestemmelser Leverandør anvisninger For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud. 1.4 CE-mærkning Belysningsmaster Belysningsmaster skal være CE-mærkede. Vejdirektoratet har udarbejdet et samle-skema med de master, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet uden yderligere dokumentation. Af skemaet fremgår også, hvilken terrænkategori og referencevindhastighed masterne kan opsættes i. Samleskemaet kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Standarder og paradigmer > Instruktioner og vejledninger > Vejudstyr. For at komme på skemaet har masteproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for deres CE-certificering, herunder også om belysningsmasterne opfylder de danske krav i henhold til AAB - Vejbelysningsmateriel bl.a. med hensyn til korrosionsbestandighed (25 års levetid), vindlast, anvendte partielle lastfaktorer (klasse A iht. DS/EN :2003) og maksimal horisontal udbøjning (klasse 2 iht. DS/EN :2003). De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de belysningsmaster, der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet. Hvis der ønskes anvendt belysningsmaster, som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til ovenstående, hvorefter de medtages på skemaet. 1.5 Levetid Entreprenøren skal dokumentere, at den krævede levetid for de tilbudte produkter er sandsynlig.

209 SAB Belysning af Materialer 2.3 Træ Træmaster må ikke anvendes. 2.4 Fiberforstærket polymerkomposit Master af fiberforstærket polymerkomposit må ikke anvendes. 2.5 Plast Kabelrør i jord skal være røde PE-rør, Ø110 mm. Kabelrør under veje skal være trykklasse PN10/SDR17. Øvrige kabelrør i jord skal være med ringstivhed på mindst SN Beton Betonmaster må ikke anvendes. 2.8 Overfladebehandling Overgangen mellem evt. malerbehandling eller anden korrosionsbeskyttelse og mast skal udstrække sig til mm over færdigreguleret terræn Kontaktur Kontaktur anvendes ikke, da belysningen styres via Amplex enheden i vejbelysningsskabet Tidsforsinkelsesrelæ Tidsforsinkelsesrelæ er en del af vejbelysningsskabet Sende- og modtageenhed Sende- og modtageenhed er en del af vejbelysningsskabet. 3. Udførelse 3.12 Tilspændingsmomenter Bolte tilspændes efter leverandørens anvisninger Master Master skal være koniske i henhold til definitionerne i AAB. Den angivne højde er den nominelle højde i henhold til definitionerne i AAB. Der skal leveres 4 bolte pr. mast og ligeledes skabelon pr. mastetype til sikring af korrekt indstøbning.

210 SAB Belysning af 352 Til master, der skal placeres på brokonstruktioner, skal leveres boltegrupper til indstøbning svarende til den valgte mast. Master, der skal belyse signalregulerede arealer, skal have en lyspunkthøjde på 9 m. Alle andre vejbelysningsmaster skal have en lyspunkthøjde på 8 m. Master til portalbelysning skal udføres og opstilles i henhold til VD typetegning 24071A Montageskinne Masteindsatse fastgøres med rustfri stålskruer til C-skinne i masten. Gruppekabler tilsluttes i masteindsatsens klemmer med ens fasefølge i alle master Masteindsats/sikringsindsats Masteindsatse mærkes med armaturwattage / lumen og spejlstilling Armaturer Vejbelysningsarmaturer er bygherreleverance. Der kan forventes leveret vejbelysningsarmaturer som Philips type Milewide og fabrikat Selux klasse II loftarmatur Mærkning og brugsanvisning Master skal mærkes med det mastenummer, som er angivet på plantegningerne. Til mærkningen skal anvendes selvklæbende tape som 3M Scotchcal Serie 100 gul farve nr eller tilsvarende. Versalhøjde er 50 mm. Mærkater klæbes direkte på ståloverfladen. Før mærkater klæbes på masten, skal ståloverfladen renses grundigt, uden at overfladen må beskadiges. Støv og snavs fjernes med en klud tilsat acetone eller andet affedtningsmiddel. Opsætningen af mærkater på masterne skal udføres i henhold til producentens anvisninger. Mærkater placeres med underkant 1,3 m over mastens fodflange. Mærker placeres vandret og orienteret mod kørebanen. Mærkater må ikke placeres oven på svejsesømme eller lignende ujævnheder Armaturkabler Alle kabler i master skal være H07RN-F 2x1,5 mm². Skumklodser leveres og monteres af el-entreprenøren, som følger: Den første skumklods monteres 1 m fra masteindsatsen Den sidste skumklodsmonteres 1 m fra armaturarm eller armaturet Skumklodserne monteres med 2,5 m mellemrum 1 skumklods monteres lige under mastelugen

211 SAB Belysning af 352 Der kan evt. anvendes plasticrør i de master, hvor der monteres armaturer, som leveres med kabel formonteret Lyskilder Vejbelysningsarmaturer leveres med lyskilder Vejbelysningsskabe Vejbelysningsskabe er bygherreleverance. Alle øvrige ydelser henhører under Belysningsentreprisen Styring Vejbelysningsskabet er ved modtagelse udstyret med Amplex moduler, som styres via Vejdirektoratets AmpLight server hos TeknikGruppen a/s, der er den aktuelle udbyder af overvågningsfunktionen. Anlægget skal idriftsættes i samarbejde med TeknikGruppen a/s og Vejdirektoratets driftsansvarlige således, at alle komponenter testes og kalibreres inden aflevering. En udførlig vejledning er indlagt i dokumentationen, der medfølger vejbelysningsskabet ved levering. Fotocelle skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til den ønskede funktion, dvs. uden for generende skygge fra bygninger eller beplantninger Kabler i jord Kabler i jord for belysningsanlæg skal svare til NKT type NOIKLX-cu. Til vejbelysningsskabe, signalstyreskabe og pumpebrønde skal fremføres stikledninger 4x16 mm2 CU Kabler i rør Kabelrør under eksisterende veje udføres som styrede underboringer, medmindre de kan placeres i udgravning under vejens eller rampens etablering. Kabelrør, som monteres på broautoværn, skal være varmforzinkede stålrør. Rørbøjninger laves med rørfittings. Rørene afsluttes under jordoverfladen i broenderne. Rørene fastgøres med rustfrie metalbånd. For kabling til signalanlæg skal etableres kabelrør Ø110 mellem signalmastepositioner, som vist på tegningerne Fundering Fundamenter til belysningsmaster skal som hovedregel leveres som præfabrikerede betonfundamenter. Stålfundamenter kan anvendes, hvis de har samme bæreevne som betonfundamenter

212 SAB Belysning af 352 uanset stålfundamenternes orientering i forhold til masten. I mastefundamenter skal der være mulighed for at indføre kabler fra 2 sider forskudt 180º. Evt. indstøbte kabelrør skal være Ø50 mm glatte rør Montering Armaturskærmens underside skal være vandret El-arbejde Anmeldelse af belysningsanlægget skal foretages til: DONG Teknikerbyen Virum og SEAS-NVE Hovedgaden Svinninge Entreprenøren skal indsende de fornødne papirer til forsyningsselskabet i rette tid, inden el-tilslutningen ønskes, således at arbejdet ikke forsinkes. Anlæg navngives efter nærmere aftale med tilsynet. Ved oprettelse af installationer skal disse forsynes med VEJLYS-web anlægsnummer således, at anlæggene er navngivet entydigt. Anlægsnummer oplyses af tilsynet. Installationen skal hos el-leverandøren oprettes med korrekte data fra Vejdirektoratets fælles el-enhed, som oplyses af tilsynet. 4. Kontrol Se SAB Styring og samarbejde afsnit Dokumentation Drifts- og vedligeholdelsesmanualen indgår som en del af dokumentationen og skal fremsendes til accept inden den endelige aflevering finder sted. Kabler skal indmåles som angivet i Registrering af indmålingsdata for vejbelysning til DGP, 16. januar 2012, der kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Standarder og paradigmer >Instruktioner og vejledninger > Vejudstyr Der skal afleveres slutkontrolrapport for eftersyn og afprøvning før idriftsætning, som er i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, kapitel 61.

213 SAB Belysning af Drift og vedligehold Driftsvejledningen skal udarbejdes på dansk med undtagelse af udenlandske underleverandørers datablade, som kan være på svensk, norsk, engelsk eller tysk. Komponent- og leverandørlisterne leveres af entreprenøren i tabelformat i et af programmerne Access eller Excel. Materialet skal udarbejdes således, at det kan overdrages til et driftselskab. 6 Dimensionering 6.2 Belastninger Vindlast Terrænkategori I er gældende i nærværende entreprise, og der kan regnes med en referencevindhastighed på 24 m/s. 6.4 Beregning Fundering Dimensionering af fundering skal tage højde for skråningsanlæg.

214 SAB Afmærkningsmateriel af 352 Afmærkningsmateriel 1. Alment Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel. 1.1 Omfang Levering og opsætning af færdselstavler på rørstandere, inkl. eventuel omstøbning, langs Køge Bugt Motorvejen og langs skærende veje og stier Levering og opsætning af RL-master og portaler, inkl. fundamenter Levering og montering af tavler med kantprofil og beslag Levering af plader til opsætning på eksisterende tavler Dimensionering, levering og opsætning af eftergivelige master til tavler Dimensionering og levering af fundamenter til eftergivelige master 1.3 Standarder/Anvisninger De relevante standarder, der er nævnt i AAB Fælles for vejudstyr, maj 2011 og AAB Afmærkningsmateriel, maj 2011, skal anvendes i den udgave, der er angivet. 2. Materialer DS/EN erstattes af DS/EN ISO Fiberforstærket polymerkomposit På strækningen er udelukkende stålmaster. Master af fiberforstærket polymerkomposit må, af æstetiske hensyn, ikke anvendes Overkant af tavler 3. Udførelse 3.1 Stål Uanset hældningen på kørebanen skal overkant af pilvejvisere være vandrette Rørstandere med nedstøbningsrør til overkørbare arealer Rørstandere med tilhørende nedstøbningsrør udført af cirkulære rør skal udføres som lige stander m/underpart UP48, fabrikat Daluiso, nedstøbningsrør uden rørkrave, fabrikat SeriQSign, eller Vejlemodellen fabrikat Daluiso og SeriQSign Ingen låger i PR-portaler og RL-master Arbejdstegning 221 og 222 i Vejregel for projektering af tavleportaler, hæfte , juli 2008: Udskæringer til låger, fremstilling af låger og monteringsbeslag til sikringsholder inkl. indsnævring i søjler for RP-portaler og RL-master udgår.

215 SAB Afmærkningsmateriel af Eftergivelige master Hastighedsklasse Master testet ved 70 km/t accepteres for veje med Vø < 80 km/t. Master testet ved 100 km/t accepteres for alle hastigheder. Klassificering Mastetype skal være klassificeret som LE eller NE. Sikkerhedsklasse Mastetype skal være minimum sikkerhedsklasse 2. Det skal dokumenteres, at de anviste master opfylder de danske krav i henhold til AAB Afmærkningsmateriel, blandt andet med hensyn til kravet om test i henhold til DS/EN 12767, herunder hastighedsklasse, klassificering og sikkerhedsklasse. Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over de tavlemaster, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår momentkapacitet (knm), stivhed (knm2), klasse, minimum frihøjde fra terræn til underkant tavle samt minimum friafstand centerlinjemast centerlinje mast, som masterne kan opsættes i. Oversigtsskemaet kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Standarder og paradigmer > Instruktioner og vejledninger > Vejudstyr. For at komme på skemaet har masteproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet, herunder også om tavlemasterne opfylder de danske krav i henhold til AAB - Afmærkningsmateriel, bl.a. med hensyn til hastighedsklasse, klassificering og sikkerhedsklasse. De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de tavlemaster, der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet. Hvis der ønskes anvendt tavlemaster, som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til ovenstående, hvorefter de medtages på skemaet Tavler Der skal anvendes refleksfolie i materialetyper som angivet på detailtegninger, typetegninger eller i styklisten til de enkelte tavler. Valg af materialetyper fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Der må eksempelvis ikke anvendes type 5, hvis tegninger eller vejregler foreskriver type 4. Ligesom der ikke må anvendes type 4 eller 5, hvor der foreskrives type 3.

216 SAB Afmærkningsmateriel af Fundering Opsætning af LS1 Ø60.3 Til opsætning af LS1 Ø60.3 skal ved samtlige standere anvendes jordfugtig beton som tilbagefyld Montering Master skal placeres symmetrisk på tavlen, medmindre tavlen placeres over cykelsti eller fortov, og derfor opsættes på etbenet mast. Øvrige tavler, placeret på én mast, skal opsættes, så masten er centreret på tavlen Tildækning af tavler På trafikerede veje kan tavler, som først er relevante ved åbningen af de nye motortrafikog motorveje, opsættes forinden under forudsætning af, at tavlerne afdækkes. Tape må under ingen omstændigheder anvendes til afdækning. Afdækningen må ikke medføre, at folieleverandørens normale garanti forringes. Midlertidig afdækning skal foretages med et kryds bestående af lægter i træ eller plastik. Krydset monteres enten med skruetvinger på kantprofilen eller spændes fast med ståltråd. På dette kryds kan monteres rødt kryds, der dækker hele tavlen eller netop den tekst, der midlertidigt skal fjernes. 4. Kontrol Afdækningen skal fjernes af entreprenøren i løbet af 2 timer i forbindelse med åbningen af de nye motortrafik- og motorveje. Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning. Stikprøvekontrollen, min. 20%, foretages af tilsynet og sammenlignes med kontrolskema. Viser der sig uoverensstemmelser mellem det af entreprenøren underskrevne kontrolskema og tilsynets kontrol, hæves kontrollen til 100%. Den udvidede kontrol betales af entreprenøren. Kontrolskema til eftergivelige master findes på > vejsektor > leverandørportal > standarder og paradigmer > instruktioner og vejledninger > vejudstyr 4.14 Tavler Prøvetavler skal, forinden fremstilling og igangsætning af samtlige tavler, kontrolleres og godkendes af tilsynet. Godkendelsen angår kun den del af kontrollen, som kan foretages, mens tavlen er hos entreprenøren. Tilsynet skal have et varsel på minimum en uge for kontrol af tavlerne.

217 SAB Afmærkningsmateriel af 352 Prøvetavlerne inkl. kantprofil udføres som angivet på detailtegninger for de pågældende tavler. Består tavlerne af flere sektioner, skal disse være samlede. Standere og beslag er ikke omfattet af tavlekontrol, og skal derfor ikke fremvises i den sammenhæng. Prøvetavlerne er tavler, der i forvejen indgår i entreprisen, hvilket betyder, at de kan anvendes efterfølgende. 5. Dokumentation Når kravet er eftergivelige master, skal det dokumenteres, at de tilbudte master er testet efter DS/EN Prøvningsrapport fra akkrediteret prøvningsanstalt skal vedlægges tilbuddet. Hvis kravene til masterne, som fremgår af oversigtsskemaet (med angivelse af momentkapacitet mv., jf. pkt. 3.13), er opfyldt, er denne prøvningsrapport ikke nødvendig. 5.1 Komponenter med CE-afmærkning Når kravet er CE mærkede betonfundamenter, skal det dokumenteres, at de tilbudte fundamenter er CE mærkede. Dette kan gøres ved at angive oplysningerne på en eventuel følgeseddel (delivery note) eller på fakturaen. 6. Dimensionering Vindlast Terrænkategori II er gældende i nærværende entreprise

218 SAB Støjskærme af 352 Støjskærme 1 Generelt Nærværende SAB er opbygget som supplement til almindelige arbejdsbeskrivelse, AAB for Betonbroer - Betonarbejde og AAB for Stålbroer. 1.1 Alment Nærværende SAB afsnit omfatter arbejder for etablering af støjskærme herunder: Udførelse af pælefundering Udførelse af indstøbningsbolte Levering og montering af stålprofiler Levering og montering af præfabrikerede betonelementer Montering af absorberende/lukkede støjskærmskassetter (bygherreleverance) Montering af transparente støjskærmskassetter (bygherreleverance) Montering af bæreskinner på støjskærmskassetter (bygherreleverance) Montering af træespalier, træbeklædning og aluminiumsbeklædning (bygherreleverance) Montering af plantetråd til træespalier (bygherreleverance) Støjskærmskassetter til de absorberende/ lukkede støjskærme er en bygherreleverance. Producenten er Aluplus A/S, som leverer kassetterne inkl. alle nødvendige montagemidler, gummilister og løsdele. De transparente støjskærmskassetter, bæreskinner, træespalier, træbeklædning og aluminiumsbeklædning samt plantetråd til træespalier er ligeledes en bygherrelevarence, som leveres af entreprenøren for entreprise "Broer og vej ved Karlstrupmose". Entreprenøren er M. J. Eriksson A/S. Materialerne er leveret og skal afhentes i et anvist depot i nærheden af lokaliteten, hvor støjskærmene skal opføres. 1.2 Støjskærmenes opbygning Støjskærmene er som hovedregel opbygget af stålsøjler monteret på pælefundamenter. Imellem disse er der for neden monteret et betonskørt og oven på dette et antal absorberende/lukkede eller transparente aluminiumskassetter, som fastholdes af stålsøjlernes flanger. Skærmens facade mod naboer er forsynet med træespalier, mens facaden mod motorvejen er forsynet med en åben træbeklædning. Træespalier og -beklædningen udføres som lodrette lameller af træ samlet til paneler ved hjælp af vandrette elementer i aluminium benævnt bæreskinner. Støjskærmene har en typisk højde på 4,0 m og modulafstanden imellem søjlerne er 5,0 m.

219 218 af 352 SAB Støjskærme Levetid Den overordnede bærende konstruktion, herunder fundamenter, boltegrupper og stålsøjler er projekteret til en levetid på mindst 50 år. De øvrige dele som støjskærmskassetter og lameller, herunder gummilister, beslag, skruer og bolte mv. skal udformes og behandles, så de har en levetid på mindst 25 år. 2 Jordarbejder Der henvises til SAB Jordarbejder. 2.1 Funderingsforhold Boringerne for de aktuelle arbejder er angivet nedenunder for henholdsvis højre og venstre side set i stationeringsretningen: Fuglestien og Fugleparken Tåstrupvej 5200V 9204V 10000V 5250V 9262V 10100V 5300V 9323V 10200V 5359V 9400V 5400V 9480V 5450V 5500V 5550V 5580V 5650V 5700V 5750V 5800V 5850V 5910V 6007V Tabel 2: Boringer relevant for støjskærme Solrød Gl. Skole Den aktuelle strækning er inddelt i sektioner på basis af trufne jordarter, målte styrker samt belastningsforhold, hovedsageligt forårsaget af vind Styrkeparametre Fundamenterne for støjskærme skal udføres som en pælefundering. Dimensioneringen af pæle sker i såvel kohæsions- som friktionstilfældet under anvendelse af karakteristiske styrkeparametre og rumvægte som angivet i tabellerne nedenunder. Fuglestien og Fugleparken: 5200V

220 SAB Støjskærme af 352 Dybde [m] Dybde [m] Jordtype 5250V Rumvægt [kn/m 3 ] c u [kn/m 2 ] Sandfyld 18/ Overjord 18/ Lerfyld 20/ Moræneler 20/ Moræneler 22/ Dybde [m] 5300V, 5400V, 5500V, 5550V and 5700V Jordtype Rumvægt c u [kn/m 3 ] [kn/m 2 ] Grusfyld 18/ Moræneler 21/ Moræneler 22/ Dybde [m] 5350V, 5580V and 5650V Jordtype Rumvægt c u [kn/m 3 ] [kn/m 2 ] Grusfyld 18/ Lerfyld 17/ Moræneler 21/ Moræneler 22/ Dybde [m] Jordtype 5450V Rumvægt [kn/m 3 ] c u [kn/m 2 ] Grusfyld 18/ Lerfyld 21/ Sand 20/ Moræneler 22/ Moræneler 22/ Dybde [m] 5750V, 5800V og 5850V Jordtype Rumvægt c u [kn/m 3 ] [kn/m 2 ] Overjord 18/ Moræneler 21/ Moræneler 22/ Sand 20/10-37 Dybde [m] Jordtype Jordtype Rumvægt [kn/m 3 ] 5910V Rumvægt [kn/m 3 ] c u [kn/m 2 ] Overjord 18/ Lerfyld 18/ Moræneler 21/ Moræneler 22/ c u [kn/m 2 ] Sandfyld 18/ Moræneler 21/ Moræneler 21/ Moræneler 22/ ϕ [ ] ϕ [ ] ϕ [ ] ϕ [ ] ϕ [ ] ϕ [ ] ϕ [ ]

221 SAB Støjskærme af Kalk 22/12-40 Dybde [m] Jordtype 6007V Rumvægt [kn/m 3 ] c u [kn/m 2 ] Sandfyld 18/ Moræneler 20/ Moræneler 21/ Sand 20/ Moræneler 22/ Tåstrupvej: ϕ [ ] Dybde [m] Jordtype 9204V Rumvægt [kn/m 3 ] c u [kn/m 2 ] Overjord 18/ Lerfyld 18/ Moræneler 21/ Moræneler 22/ Dybde [m] Jordtype 9262V Rumvægt [kn/m 3 ] c u [kn/m 2 ] Grusfyld 18/ Lerfyld 18/ Moræneler 22/ Moræneler 22/ Dybde [m] Jordart 9323V Rumvægt [kn/m 3 ] c u [kn/m 2 ] Sandfyld 18/ Moræneler 22/ Moræneler 22/ Dybde [m] 9400V and 9480V Jordart Rumvægt [kn/m 3 ] c u [kn/m 2 ] Lerfyld 18/ Moræneler 22/ Moræneler 22/ ϕ [ ] ϕ [ ] ϕ [ ] ϕ [ ] Solrød Gl. Skole: Dybde [m] 10000V, 10100V and 10200V Jordtype Rumvægt c u [kn/m 3 ] [kn/m 2 ] Grusfyld 18/ Moræneler 21/ ϕ [ ]

222 SAB Støjskærme af Moræneler 22/ Anlægtekniske forhold Støjskærmene er placeret sammen med øvrige konstruktioner i rabatten. På enkelte delstrækninger er støjskærmens fundamenter placeret tæt på regnvandsledninger. Den horisontale afstand mellem regnvandsledningen og fundamenterne er mm. Nærføringen med regnvandsledningen betyder, at fundamenterne på disse steder ikke er placeret i aflejringer, men delvist i tilfyldningsmaterialer som min BG. Entreprenøren skal nøje planlægge udførelsestakt og udførelsesmetode, således at regnvandsledningerne ikke beskadiges ved nedbringning af fundamenter, og at fundamenter ikke beskadiges, eller sidestøtten svækkes ved udgravning af ledningsgrav. Udførelsestakt og udførelsesmetode forelægges bygherren. 3 Afvandingsarbejder 4 Fundering Der henvises til SAB - Afvanding. SAB for fundering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for betonbroer, afsnit 4, Fundering. 4.1 Alment Arbejdet omfatter pælefundering af støjskærmssøjlerne. Pælefunderingen skal udføres som nedbragte stålpæle Måltolerancer Pæle etableres, så følgende tolerancer overholdes: Centrum af pæle i forhold til afsætningsplan: ± 50 mm Topkote: ± 20 mm Spidskote: ± 100 mm Pæle, hældning: maks. 1: Materialer Nedbragte stålpæle Stålpæle nedbringes ved vibrering eller ramning, hvor boltegrupper til støjskærmssøjler indstøbes i toppen af rørene. Beton, armering og stål udføres iht. kapitel 6, 8 og 11 og som vist på projekttegningerne. 4.3 Udførelse Ved udførelsen skal der tages hensyn til ledninger mv.

223 SAB Støjskærme af Tørholdelse og grundvandssænkning Arbejdet skal tilrettelægges således, at betonstøbningen af fundamenter udføres umiddelbart efter boringen. Det må påregnes, at der skal etableres simple tørholdelsesforanstaltninger som bortpumpning af tilstrømmende overfladevand Nedbragte stålpæle Nedbringning af stålrør skal udføres iht. vejledning i dgf Bulletin 18, kapitel 4 Pæle installeret ved ramning eller nedvibrering. Der udføres prøvepæle (stålrør) for at undersøge nedbringningsforhold. Prøvepælene udføres flere steder langs tracéet og inden igangsættelsen af produktionspæle. Prøvepælene kan anvendes som produktionspæle, såfremt det kan dokumenteres, at prøvepælene overholder samtlige krav til produktionspælene. Nedbringning af stålrør vil dog kræve overvågning af vibrationshastigheder på nærliggende konstruktioner og følsomme ledninger. 4.4 Kontrol Nedbragte stålpæle Der skal føres journal over de nedbragte stålrør. Entreprenøren skal udføre kontrolnivellement af samtlige pæle. 5 Stillads og form SAB for stillads og form er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for betonbroer - betonarbejde, afsnit 5 "Stillads og form". 5.1 Alment Projektering Arbejdet omfatter form og stillads til følgende arbejder: Form for præfabrikerede betonskørter Form for pæletoppe Entreprenøren projekterer samtlige stillads- og formkonstruktioner, herunder sikkerhedsværn og afskærmninger. Entreprenøren afleverer formtegninger for alle synlige betonoverflader til bygherrens gennemsyn. 5.2 Materialer Form Den valgte form skal udformes, så de krav, der er stillet til den færdige betonoverflade, er overholdt.

224 SAB Støjskærme af 352 For ikke-synlige betonoverflader har entreprenøren frit valg af forskalling iht. AAB. 6 Slap armering Form til fremstilling af præfabrikerede betonskørter er glat stålform med dimensioner og affasninger som angivet på projekttegningerne. SAB for slap armering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for Betonbroer - Betonarbejde, afsnit 6 "Slap armering". 6.1 Alment Dokumentation Arbejdet omfatter armering i følgende konstruktioner: Præfabrikerede betonskørter Pæletoppe Armeringsstål skal opfylde kravene angivet på generalnoten tegn. nr iht. DS/EN Alt stål leveres og indbygges som nyt stål med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimalt rustgrad B iht. ISO : Materialer Afstandsholdere Afstandsholdere skal opfylde de krav til miljøklasse og trykstyrke, som modsvarer den beton, de anvendes i. Afstandsholdere af typen "slange" / "ål" må ikke benyttes. Afstandsholdere i pæletoppe skal være beton eller fiberbeton. Evt. bindetråd i afstandsholdere skal være i rustfast kvalitet eller bedre jf. EN Betonafstandsholdere forelægges bygherren senest tre arbejdsdage inden støbning påbegyndes. 6.3 Udførelse Alment Den på tegningerne viste armering er at opfatte som princip for armeringsudformningen. Dette betyder, at entreprenøren skal udarbejde detaljerede armeringstegninger for afklaring af armeringsføringen. Entreprenøren fremsender nødvendige armeringstegninger samt fuldstændige bukkelister i to eksemplarer til bygherren til gennemsyn. Materialet skal være bygherren i hænde senest 20 arbejdsdage inden tilvirkning af armering påbegyndes Dæklag og armeringsafstande Dæklag er angivet på generalnoten, tegn. nr

225 SAB Støjskærme af Kontrol 8 Beton Inden præfabrikerede betonelementer afgår fra fabrikationsstedet, efterviser leverandøren med covermeter, at dæklaget overholder kravene. Kontrol udføres med en måling pr. 1 m2. Største og mindste afvigelse for hvert element journalføres. SAB for beton er supplerende særlige, arbejdsbeskrivelser til AAB for Betonbroer - Betonarbejde, kapitel 8 "Beton". 8.1 Alment Arbejdet omfatter beton til følgende arbejder: Præfabrikerede betonskørter Pæletoppe Understøbning af stålsøjler Præfabrikerede betonskørter Mindst 20 arbejdsdage før produktion af præfabrikerede betonelementer igangsættes fremsender entreprenøren arbejdsprocedure med tilhørende arbejdstegninger for alle elementtyper herunder placering af udsparinger mv. Fordeling af projekteringsydelser og ansvar følger model 3R i bips-anvisning A113. Omfanget af de aktiviteter, som entreprenøren (betonleverandør og montør) dermed skal gennemføre, og de dokumenter, som han skal udarbejde, fremgår af bips anvisningen. Betonskørter skal udføres i henhold til DS/EN Prøvestøbninger Prøvestøbninger omfatter: Præfabrikerede betonskørter Entreprenøren udfører nedenstående fuld skala prøvestøbning af præfabrikerede betonelementer. Program for detaljeret udformning af og arbejdsområde til prøvestøbninger og - opstillinger aftales med bygherren. Formålet med prøvestøbningerne er, udover forprøvning af betonen, at etablere referenceflader for de synlige betonoverflader. Referencefladerne vil danne grundlag for bygherrens accept af de færdige konstruktioner ved arbejdets aflevering. Prøvestøbningerne skal udføres med det materiel, som planlægges anvendt ved de aktuelle konstruktioner Dokumentation Klassifikation af betontyper opdelt på konstruktionsdele er anført i generalnoten, tegn. nr

226 SAB Støjskærme af Materialer Delmaterialer Groft tilslag Som tilslag i betontype E skal anvendes granit. Største tilladelige stenstørrelse fremgår af generalnoten tegn. nr Andre delmaterialer Udover de til betonen krævede egenskaber, dokumenterer entreprenøren, at tilsætningsstofferne ikke medfører miljømæssige påvirkninger. Anvendelse af øvrige delmaterialer skal godkendes af bygherren Indstøbningsdele Såfremt entreprenøren vælger at placere inserts til løftebeslag, hvor rustdannelse vil kunne give anledning til misfarvning af synlige betonoverflader under udførelse, oplagring, transport, montage eller indbygning, skal de udføres i rustfast stål, kvalitet A2 eller med bedre korrosionsbestandighed Understøbning Udføres med ekspanderende flydemørtel med styrkeklasse svarende minimum til pæletop. 8.3 Udførelse Tolerancer Tolerancer skal fastsættes i overensstemmelse med deres anvendelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 14 - Tolerancer og geometrisk kontrol Præfabrikerede betonskørter Støbeskel Følgende tolerancer for de teoretiske mål angivet på projekttegningerne skal overholdes: Længde af betonelementer: ± 10 mm Placering og dimension af udsparinger: ± 5 mm Højde af betonelementer: ± 5 mm Afvigelse fra retskede på 3 m: 3 mm Der henvises til SAB Beton afsnit A Støbning Der henvises til SAB Beton afsnit A.3.9. A. Betonelementer Temperaturforløb og -deformationer under hærdningen må ikke medføre skader på elementerne. Betonens temperatur under hærdningen må ikke overstige 50 ºC. Forskellen mellem middeltemperatur og temperaturen i overfladen må ikke overstige 12 ºC.

227 SAB Støjskærme af 352 Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold. De beregnede forventede temperaturforløb skal dokumenteres ved temperaturmålinger på prøvestøbninger. B. Foranstaltninger Der henvises til SAB Beton afsnit A Betonskørter Entreprenørens arbejdsprocedure for støbning af præfabrikerede betonelementer til betonskørt skal tage hensyn til, at synlige flader bliver støbt mod stålform således, at luftblærer undgås ved vibreringen. Leverings- og montageplaner Entreprenøren udarbejder et detaljeret leverings- og montageprogram, inkl. montageplaner. De i AAB anførte udstøbte cylindre skal opbevares på betonelementerne. Håndtering af betonelementerne, herunder transport, oplagring og oplægning skal være aftalt i detaljer. Udformning Entreprenøren og bygherren træffer aftale om eventuelle løfte- og montageanordninger. Disse må ikke forringe elementets funktion, styrke og holdbarhed. Entreprenøren dimensionerer og ilægger nødvendig supplerende armering. Tegninger skal på forlangende forelægges bygherren. Løfteanordninger må ikke være synlige i det færdige bygværk. Fremstilling Fremstilling af betonelementer skal finde sted i støbehal, telt eller lignende. Elementerne tillades ikke damphærdnet. Transport og montage Under efterbehandling, lagring, transport og montage skal elementerne være understøttet på deres lejeflader således, at deformationer og vridning af elementerne ikke opstår. Der skal ved håndtering og transport af de præfabrikerede elementer udvises forsigtighed således, at beskadigelser undgås. Entreprenøren skal inden montagen sikre sig, at elementerne er i forudsat stand. 8.4 Kontrol Der henvises til SAB Beton A.4.

228 SAB Støjskærme af Stålarbejde SAB for stålarbejde er supplerende særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for Stålbroer - Stålarbejder. I forhold til nummereringen i AAB er der foran afsnitsnummereringen blevet tilføjet et 11-tal Alment Arbejdet omfatter levering, fremstilling på værksted, varmforzinkning iht. kapitel 12, al transport og montering af følgende stålprofiler og stålkonstruktioner: Stålsøjler inkl. fodplade Boltegrupper, der indstøbes i top af pæle Boltegrupper, der indstøbes i kantbjælke på bro Stålrør til stålpæle Stål udføres iht. DS/EN 1090 udførelsesklasse EXC Tolerancer: Søjlelængder: ± 1 mm Bredde/længde af fodplader: ± 1 mm Placering af boltehuller: ± 1 mm Der henvises i øvrigt til kapitel 14 - Tolerancer og geometrisk kontrol Materialer Ståltyper, kvalitetsklasser og inspektionsdokumenter Der skal benyttes varmvalsede konstruktionsstål S355J2 iht. DS/EN :2004 inkl. relevante optioner. Stål, der skal varmforzinkes, skal leveres med en kemisk sammensætning således, at de stillede krav til minimum zinklagtykkelse kan overholdes. Anvendelse af aluminiumberoliget stål tillades ikke iht. AAB for fælles vejudstyr. Alt stål for fodplader leveres yderligere som Z-stål i kvalitetsklasse Z15 iht. DS/EN 10164:2005. Alt stål leveres med inspektionscertifikat 3.1 iht. DS/EN 10204: Bolte Alle bolte og møtrikker leveres som rustfri syrefast kvalitet A4 styrkeklasse 80 iht. DS/EN ISO Rustfri skiver skal være af typen: DS/EN ISO 7089, kvalitet A4. Alle rustfaste og syrefaste dele skal beskyttes under fremstilling, transport, opbevaring på byggepladsen samt under montagen i henhold til DS/EN

229 SAB Støjskærme af Udførelse Generelt Arbejdet udføres således, at kravene i DS/EN er opfyldt. For emner, der skal varmforzinkes, skal flammeskårne kanter og flader slibes iht. kapitel Svejsning Dimension på kantsømme er a-mål. Ikke angivne svejsesømme er fuldt gennembrændte stumpsømme Svejseprocedurespecifikationer (WPS) Svejseprocedurespecifikationer (WPS) udføres iht. DS/EN/ISO for alle svejsesømme. Generelt skal WPS'er udarbejdes iht. DS/EN/ISO (prøvede tilsatsmaterialer), mens WPS for stødplader skal udarbejdes iht. DS/EN/ISO (procedureprøvning), under overvågning fra et akkrediteret institut. Det påhviler entreprenøren at dokumentere, at der tages alle nødvendige forholdsregler for at imødegå dannelsen af hydrogenrevner. En del af denne dokumentation vil være anvendelse af DS/EN 1011 i forbindelse med beregning af behovet for forvarmning. Godkendte svejseprocedurespecifikationer (WPS) samt evt. tilhørende WPAR fremsendes i god tid (mindst 20 arbejdsdage) til bygherren forud for iværksættelse af svejsearbejde Bolteforbindelser Rustfri boltevarer skal leveres med et af producenten anbefalet og egnet smøremiddel til brug på gevind før montagen eller leveres med et smøremiddel påført Montering og samling Der henvises til kapitel Overfladebehandling af stål SAB for overfladebehandling, stål er supplerende bestemmelse til AAB for Stålbroer - Overfladebehandling. I forhold til nummereringen i AAB er der foran afsnitsnummereringen blevet tilføjet et 12-tal. For varmgalvanisering henvises til DS/EN/ISO 1461, der skal følges med de supplerende krav og oplysninger indeholdt i dette kapitel 12. For malerbehandling henvises til DS/EN/ISO 12944, der skal følges med de supplerende krav og oplysninger indeholdt i dette kapitel Alment Arbejderne omfatter varmforzinkning og maling af følgende stålkonstruktioner:

230 SAB Støjskærme af 352 Varmforzinkning af alle stålsøjler inkl. fodplader Varmforzinkning af spændeplader Varmforzinkning af stålrør til stålpæle Malerbehandling på dele af stålsøjler Området som malerbehandles fremgår af tegn. nr og af tegn. nr Materialer Stålkonstruktionerne skal varmforzinkes med en zinklagtykkelse på minimum 250 µm iht. AAB maj 2011 fælles for vejudstyr. Dette kræves, da dele af stålkonstruktionen er jorddækket, hvormed korrosionsklasse lm3 iht. DS/ENISO skal overholdes. Stålsøjlerne males mod vejsiden med farven Ral 7043, glans Udførelse Generelt Overfladebehandlingen udføres i værksted. Kun eventuelle reparationer efter transport og montageskader kan udføres på byggepladsen efter aftale med bygherren. Flammeskårne kanter og flader skal inden varmforzinkning være slebet således, at alt ødelagt materiale fra kanter og flader er fjernet ind til stål, der er metallisk upåvirket af flammeskæring. Straks efter varmforzinkning skal emnerne opbevares mindst 14 dage i tør, indendørs atmosfære, og de må i denne periode ikke udsættes for nogen form for vandpåvirkning. Emnerne skal opbevares uden direkte indbyrdes kontakt og uden kontakt til andre metalemner, f.eks. ved at benytte mellemlæg af træ. Malingsleverandørens anvisninger skal fremsendes til bygherrens godkendelse. Malingsleverandørens anvisninger skal følges. Forbehandlingsgraden er P3 iht. DS/EN ISO Overfladebehandlingen udføres iht. DS/EN/ISO , korrosionsklasse C5-I, med høj holdbarhed. Før maling af galvaniserede emner skal der foretages en omhyggelig afrensning og klargøring i henhold til malingsleverandørens anvisninger for opnåelse af forskriftsmæssig vedhæftning mellem galvanisering og maling. Udbedring af montageskader på varmforzinkning Der skal fremsendes arbejdsprocedure for reparation af montageskader. Proceduren skal bl.a. redegøre for forarbejder, dvs. hvordan der sikres fornøden rengøring og ruhed af områder, der skal repareres. Proceduren skal godkendes af bygherren, før reparationsarbejder påbegyndes.

231 SAB Støjskærme af 352 Udbedring af montageskader på varmforzinkningen må kun foretages på absolut tørre (dugfri) overflader og ikke ved lufttemperaturer lavere end 5 C under påføring og hærdning. Skader på varmforzinkning med areal op til 10 cm² repareres ved påføring af zinkrig maling. Alternativt kan repareres med sprøjteforzinkning, som udføres i henhold til DS/EN/ISO 2063:2005, klasse Zn 99,99 med minimum lokal tykkelse 250 µm. Skader på varmforzinkning med areal større end 10 cm² skal repareres med sprøjteforzinkning, som udføres i henhold til DS/EN/ISO 2063:2005, klasse Zn 99,99 med minimum lokal tykkelse 250 µm. Områder repareret med sprøjteforzinkning dækkes med en egnet forsegler ("tie coat") umiddelbart efter udførelsen. Udbedring af montageskader på maling Der skal fremsendes arbejdsprocedure for reparation af montageskader samtidig med fremsendelse af arbejdsprocedure for selve malerarbejdet. Før en undtagelsesvis påføring for montageskader af malingslag i fri luft, træffes passende foranstaltninger til at beskytte malingsstedet mod regn og kondensdannelse, støv, stenslag mv. samt stærk sol. Malingsleverandørernes anvisninger skal følges. Malingsspild (malingspletter og stænk) fjernes løbende under arbejdet. Hvor skader i malingsbehandlingen har fremkaldt rustdannelse, skal overfladen sandblæses eller renses ved slibning til rent stål. Overgangen til den omgivende maling slibes jævnt. Derefter behandles overfladen i henhold til arbejdsbeskrivelsen. Hvis skadearealet er stort (større eller lig 100 cm²), skal overlap mellem lagene aftrappes min. 100 mm. Maskinel rensning tillades efter aftale med bygherren. Ved reparation af mindre skader (mindre end 100 cm²) kræves kun aftrapning mod grundmaling/ sprøjtemetallisering. Såfremt grundbehandlingen er intakt, kan reparationer tillades udført med dækmalingen alene, forudsat at krav til den samlede tørfilmtykkelse overholdes. Mindre, overfladiske skader udbedres med den aktuelle mellem-/dækmaling efter rensning. Udviser en konstruktionsdel eller enkelte, større flader udbredte mangler således, at pletvis udbedring ikke kan overholde de stillede udfaldskrav, skal den pågældende del eller de pågældende flader underkastes en fornyet rensning og overfladebehandling. I tvivlstilfælde skal særlig reparationsprocedure - ud over de, der indgår i arbejdsbeskrivelsen - forelægges bygherren Kontrol Generelt Kontrolarbejdet skal sikre, at der er overensstemmelse mellem de specificerede materialer, udfaldskrav og kvalitet af den udførte overfladebehandling. Kontrolarbejdet omfatter: Procedureprøvning Proceskontrol Udførelseskontrol Slutkontrol Kontrol ved afhjælpningsperiodens udløb

232 SAB Støjskærme af Procedureprøvning Entreprenøren fremsætter forslag til udførelse og opsætning af prøveplader. Der udføres 3 stk. prøveplader. Disse plader vil blive anvendt som reference under arbejdets udførelse Proceskontrol Kontrol af varmforzinkede emner gennemføres iht. DS/EN ISO Varmforzinkede overflader som efterfølgende malerbehandles: Umiddelbart før malerbehandlingen foretages, sandblæses de varmforzinkede overflader med stærkt reduceret tryk således, at der opnås en ruhed og intensitet, der som minimum modsvarer Rugo-test BN 9a, ISO 8503 Fine-Medium. Malingleverandørens eventuelle supplerende krav til ruhed og intensitet skal ligeledes opfyldes og godkendes, inden malerbehandlingen påbegyndes. Under selve malerarbejdet udføres minimum 2 stk. testplader. Pladerne skal have gennemgået den samme proces som de konkrete malerbehandlede emner og udføres samtidigt med selve malerarbejdet. Der skal opnås en vedhæftning på minimum 2,0 MPa taget over 2 x 3 målinger på de 2 testplader. Hvis malingsleverandørens krav til vedhæftning er højere, skal disse krav dog følges Udførelseskontrol Varmforzinkede emner: Gennemføres iht. DS/EN ISO 1461, men med et kontrolomfang på 5% af søjler inkl. fodplader. Krav til lagtykkelse gælder også flammeskårne kanter samt områder tæt på disse. Varmforzinkede overflader som efterfølgende malerbehandles: Udover det i AAB angivne kontrolomfang fører entreprenøren dagbog over: Temperaturer (luft og stål), relativ fugtighed og dugpunkt på arbejdsstedet: Der måles tre gange i den daglige arbejdsperiode (normalt kl. 8, 12 og 16). Arbejdes udenfor normal arbejdstid, måles ved begyndelsen og slutningen af arbejdstiden, samt mindst hver 4. time. Hvilke arbejder, der er udført, med angivelse af placering og omfang samt eventuelle særlige forhold Forbrug af maling Dagbog føres på skemaer, der kan godkendes af bygherren, og kopi udleveres løbende til bygherren Slutkontrol Når montagearbejdet i et afsnit er afsluttet, udfører entreprenøren under bygherrens tilstedeværelse slutkontrol, som omfatter eftersyn af, om der er ureparerede montageskader. Kontrolmåling af lagtykkelse foretages, hvis det vurderes nødvendigt. Slutkontrol på områder, der skal dækkes med jord, udføres inden jorden tilfyldes.

233 SAB Støjskærme af 352 Varmforzinkede overflader som er malerbehandlet: Når montagearbejdet i et afsnit er afsluttet, udfører entreprenøren under bygherrens tilstedeværelse slutkontrol, som omfatter måling af lagtykkelse og poretæthed samt vedhæftning. De angivne tykkelseskrav skal opfyldes både for grundbehandlingen alene og for den færdige overfladebehandlings totale tykkelse Kontrol ved udløbet af afhjælpningsperioden Kontrolomfang og acceptkrav for varmforzinkede jorddækkede elementer: Bygherren udvælger 10 stk. elementer til stikprøvekontrol, og entreprenøren frilægger søjlerne/søjlefødderne ved forsigtig udgravning og trykluftrensning/børstning og afvaskning således, at overfladebehandling ikke beskadiges Kontrollen udføres på umalede og jorddækkede overflader af disse elementer Acceptkrav er som angivet i AAB for overfladebehandling (afsnit 2.4.6) Kontrolomfang og acceptkrav for varmforzinkede og malede elementer: Bygherren udvælger 10 stk. søjler til stikprøvekontrol Kontrollen udføres på de malede og overflader af disse elementer Acceptkrav er som angivet i AAB for overfladebehandling (afsnit 2.4.6) 13 Andre arbejder 13.1 Generelt Denne særlige arbejdsbeskrivelse (SAB) omfatter arbejder for montering af støjskærme mm Omfang Arbejderne omfatter: Montering af stålsøjler Montering af betonskørter inkl. afstandsholdere Montering af absorberende/lukkede kassetter Montering af transparente kassetter Montering af træbeklædning Montering af træespalier med plantetråd Montering af aluminiumsbeklædning Montering af bæreskinner Omfang af arbejdet fremgår af projekttegningerne. Mindst 20 arbejdsdage før montagearbejdet påbegyndes, fremsender entreprenøren arbejdsprocedure for montagearbejder til bygherren. Arbejdsproceduren skal indeholde beskrivelse af materiel, materialer, arbejdstakt og - metoder samt omfang af kontrol.

234 SAB Støjskærme af Montering Stålsøjler Stålsøjler skal monteres vinkelret på kørebanekantens længdeprofil / terrænets længdeprofil. Søjlerne står altså ikke nødvendigvis lodrette. Koordinater x, y, z til søjlemidte ved underkant fodplade er angivet i afsætningsskema, tegn. nr og tegn. nr Det er vigtigt, at montagen planlægges og udføres, så overfladebehandlingen på stålsøjlerne ikke beskadiges i forbindelse med montage af betonelementerne og den efterfølgende tilfyldning med jord. Til sikring af korrekt placering af stålsøjler og korrekt centerafstand skal der anvendes monteringsskabelon. Understopning af fodplader udføres med kunststofmørtel som Pagel V14 eller tilsvarende efter finjustering af stålkonstruktioner. Forinden understopning behugges, afrenses og forbehandles betonens kontaktflade jf. leverandørens anvisning. Kunststofmørtelen skal være kompatibel med de materialer, den berører Betonskørt Betonskørt monteres i henhold til afsnit og projekttegninger samt nedenstående tekst. Entreprenøren skal inden montagen sikre sig, at elementerne er i forudsat stand. Inden betonelementerne løftes ned mellem flangerne på stålsøjler, skal der monteres en selvklæbende afstandsholder, der sikrer mod beskadigelse af (zinklaget på) stålsøjlerne samt betonelementerne. Det kan eksempelvis være hård plast eller neopren. Formålet hermed er, at betonelementerne skal friholdes fra kontakt med stålsøjlers flanger under montagen. Ligeledes sikres en centrering mellem flangerne, når der tilfyldes med jord således, at der er ligelig afstand mellem indersider af flanger og betonoverflader. Tilsvarende skal tolerancer i længderetning fordeles jævnt/ligeligt mellem de to nabosøjler, som et betonelement er placeret imellem. Understopning mellem betonskørt og top af kantbjælke på bro udføres med cementmørtel efter montage af betonskørt. Forinden understopning afrenses betonens kontaktflade Støjskærmskassetter og beklædning Montage af støjskærmskassetter: Kassetterne inkl. gummilister monteres ovenpå betonskørter. På enden af kassetterne er

235 SAB Støjskærme af 352 monteret lodrette gummilister, der med børste påføres sæbevand, inden de monteres imellem søjlernes flanger. Ved montagen skal tolerancer i længderetning fordeles jævnt/ligeligt mellem de to nabosøjler, som en kassette er placeret imellem. Aluminiumskassetterne vejer ca. 30 kg/m2, hvilket giver en vægt på ca. 75 kg for 5 m kassetter. Montage af træespalier og træbeklædning: Træbeklædning monteres udenpå kassetterne på motorvejssiden af støjskærmen. En standard montagepaneltræbeklædning er ca. 2,30 m bred (der bruges 2 stk. sektioner ved den typiske søjleafstand på 5,00 m), 3,60 m høj og har en vægt på ca. 75 kg. Træespalier monteres udenpå kassetterne på nabosiden af støjskærmen. En standard montagepanel espalier er ca. 2,30 m bred (der bruges 2 stk. sektioner ved den typiske søjleafstand på 5,00 m), 3,65 m høj og har en vægt på ca. 75 kg. For de absorberende/lukkede kassetter monteres på nabosiden plantetråd. Dette er en galvaniseret plastbelagt jerntråd (strammetråd) ø3,5 mm. Denne fastgøres med varmforsinkede kramper 40 x 50 mm på den side af espalier, der vender ind mod skærmen. Ved montagen skal panelernes vandrette skinner monteres i bundskinner på støjskærmskassetter. Paneler skal monteres symmetrisk, dvs. så tolerancer i længderetning fordeles jævnt/ligeligt mellem de to nabosøjler, som sektionerne er placeret imellem. Montage af aluminiumsbeklædning på bro: Der opsættes kun beklædning på vejside. Bæreskinner er de samme som for træbeklædningen, men der monteres 3 bæreskinner. 14 Tolerancer og geometrisk kontrol 14.1 Fremstillingstolerancer Tilladelige tolerancer på fremstilling af stålsøjler, betonskørt mv. er beskrevet i de enkelte SAB afsnit Tolerancer på placering af boltegrupper i pæle Placering i horisontal plan af center boltegrupper indstøbt i beton for stålsøjler må ikke afvige mere end ± 20 mm fra den krævede position i forhold til afsætningspunktet. Afsætningspunktet er angivet i afsætningsskemaet, tegn. nr og tegn. nr Placering i vertikal plan af center boltegrupper indstøbt i beton for stålsøjler må ikke afvige mere end + 25 mm (opad) til 5 mm (nedad) fra den krævede position i forhold til afsætningspunktet. Afsætningspunktet er angivet i afsætningsskemaet, tegn. nr og tegn. nr

236 SAB Støjskærme af Tolerancer for montage af stålsøjler Placering i horisontal plan af fodplader for stålsøjler må ikke afvige mere end ± 5 mm fra den krævede position i forhold til afsætningspunktet. Afsætningspunktet er angivet i afsætningsskemaet, tegn. nr og tegn. nr Placering i vertikal plan af fodplader for stålsøjler må ikke afvige mere end ± 5 mm fra den krævede position i forhold til afsætningspunktet. Afsætningspunktet er angivet i afsætningsskemaet, tegn. nr og tegn. nr Indbyrdes afstand mellem nabosøjler må ikke afvige mere end ± 10 mm målt ved fodpladen. Hældning af stålsøjler vinkelret på støjskærmens længderetning må ikke afvige mere end ± 3 mm/m svarende til ± 0, Tolerancer før montage af støjskærmskassetter Der skal kompenseres for tolerancer på fremstilling af stålsøjler, betonskørt mv. ved brug af mellemlægsplader i fornødent omfang således, at afstand mellem overside betonskørt og top af stålsøjle er som projekteret. Denne afstand må ikke afvige mere end ± 5 mm fra den projekterede afstand, målt langs forside af stålflange. Det skal sikres, at støjskærmen fremstår med et jævnt vertikalt forløb Geometrisk kontrol Entreprenøren foretager løbende kontrolmålinger i et omfang, der med sikkerhed kan godtgøre, at de opstillede tolerancekrav er opfyldt. Kontrolmålinger fremsendes til bygherren.

237 SAB Signalanlæg af 352 Signalanlæg 1. Alment 1.1 Alment om signalanlæggene Arbejdet omfatter levering, opstilling og installation af 2 stk. fuldt færdige og funktionsdygtige signalregulerede kryds inkl. styreapparater, øvrigt nødvendigt signalmateriel, selvstændige signalstandere, detektorer, alle nødvendige kabelforbindelser samt programmering, program- og anlægsdokumentation. Derudover omfatter arbejdet nedtagning af eksisterende signalanlæg ved M10/Mosede Landevej (TSA29) til depot. Signalanlæggenes udformning og trafikale funktion er beskrevet i de trafiktekniske beskrivelser i bilag 3 og 4 med tilhørende planmateriale samt detailprojekt (fasediagram, signalgruppeplaner, sikkerhedsmatrixer og detektorfunktionsskemaer. Tekniske krav til styreapparat samt signalmateriel, detektorer og kabelforbindelser er yderligere specificeret i de følgende afsnit. Styreapparaterne skal have en sådan funktion, at det til fulde kan opfylde de i afsnit 2.1 Styreapparat beskrevne krav. Entreprenørens ydelser omfatter desuden programmering, etablering af WEB-baseret overvågning, kontrol, afprøvning og ibrugtagning, samt efterregulering og dokumentation. Særlig opmærksomhed henledes på afsnit 2.2.9, idet der stilles krav om, at signalentreprenøren skal have en serviceorganisation lokalt og kunne arbejde på et skandinavisk sprog Normer og standarder Signalanlæggene skal udføres efter gældende love og bekendtgørelser, herunder vejregler for lyssignaler, vejregler for lydsignaler, bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning samt stærkstrømbekendtgørelsen, se nedenfor: Vejregelhæfte Vejsignaler af 17/ Alle signallanterner skal opfylde kravene, som er angivet i de af Vejdirektoratet definerede Danske klasser i DS/EN 12368, Gadesignaler (Signal heads), se Danske klasser i bilag 7 Signallanterner skal endvidere opfylde kravene i DS/EN 50556:2011. Stærkstrømsbekendtgørelsen: Elektriske installationer, herunder specielt afsnit (Kabler i jord) Styreapparatet skal overholde de af Vejdirektoratet anvendte klasser mht. kravene i DS/EN 50293:2001 EMC Road Traffic Signal Systems, DS/HD 638 S1:2001 Road Traffic Signal Systems og DS/EN 12675:2000 Traffic Signalcontrollers Functional Safety, se danske klasser i bilag Generelt for elektrisk materiel Anlæggene skal kunne fungere fejlfrit ved alle i Danmark muligt forekommende variationer af temperatur og luftfugtighed. Alle dele skal: kunne tåle atmosfæriske, mekaniske, termiske og strålingsmæssige påvirk-

238 SAB Signalanlæg af 352 ninger, som de kan udsættes for ved normal brug under danske klimaforhold være vandtætte (IP 54) og være sikrede mod kondensvand og fugt være formstabile og ikke løsne sig ved vind-, vridnings- bøjnings- og vibrationspåvirkninger. Det samme gælder formstabilitet overfor normalt forekommende temperaturer som den pågældende del udsættes for kunne tåle almindelig rengøring. Materiel - og reservedele - skal hurtigt kunne fremskaffes (f.eks. efter påkørsler o.l.). Lanterner, beslag, bolte og skabe mv. udføres i korrosionsfrit og vejrbestandigt materiale, som kun kræver almindelig vedligeholdelse. Alt materiel skal i videst muligt omfang være hærværkssikret. Materiel udføres, leveres og monteres i henhold til gældende bekendtgørelser, cirkulærer og regler. Som følge heraf skal også elektrisk materiel opfylde gældende sikkerhedskrav Generelt om EMC Elforsyning Elektrisk materiel skal, hvis det falder ind under et EU-direktiv, være CE-mærket i overensstemmelse med kravene i et eller flere af følgende EU-direktiver: Lavspændingsdirektivet (LVD). Alt elektrisk materiel, der er bestemt til brug ved en mærke-spænding på mellem 50 og 1000V AC og på mellem 75 og 1500 V DC, skal med hensyn til sikkerhed opfylde kravene i relevant standard EMC-direktivet. Det overordnede krav er, at apparater, udstyr og anlæg skal være konstrueret på en sådan måde, at de ikke frembringer kraftigere forstyrrelser, end at andre apparater, udstyr og anlæg kan fungere. Desuden skal de selv være tilstrækkelig ufølsomme over for forstyrrelser. Kravene for Industrimiljø skal opfyldes. Byggevaredirektivet. Der henvises til harmoniserede standarder under EU mandat M/111, Færdselsudstyr (Circulation fixtures). De færdige installationer/anlægget skal overholde EMC kravene og entreprenøren skal bl.a. tage højde for følgende i henhold til de anvendte apparaters installationsvejledninger: Tilstrækkelig afstand mellem stærk- og svagstrømskabler/- anlæg Anvendelse af korrekte kabeltyper, f.eks. parsnoede, skærmede eller dobbeltskærmede Korrekt afslutning af kabler/ledninger med hensyn til bl.a. længde og afslutning af skærme. Styreapparaterne skal elforsynes fra et elforsyningsskab, der placeres inden for 2 m fra styreapparatet dette håndteres i entreprisen Belysning. Stikledningskablet skal være som PVIKS, 4x10 mm2 Cu eller 4x16 mm2 Al. Størrelse på stikledningssikring tilpasses den aktuelle belastning og aftales med tilsynet. 1.2 Inden opstart Inden opgaven opstartes, skal entreprenøren deltage i et opstartsmøde med Vejdirektoratet og dennes rådgiver. På mødet vil udbudsmaterialet blive gennemgået og eventuelle spørgsmål håndteret. Formålet er at sikre, at der er enighed om opgavens omfang og

239 SAB Signalanlæg af 352 slutprodukt. Mødet forventes at finde sted hos: Vejdirektoratet Guldalderen Hedehusene 2. Materialer 2.1 Styreskab Til signalanlæggenes styreapparat, tilhørende enheder, elforsyning, kommunikationsforbindelser og eventuelt ekstraudstyr, opsættes et styreskab med fundament. Styreskabet og eventuelt pladefundament skal være galvaniseret stålplade eller af rustfast stål. Styreskabet vælges i tilstrækkelig stor størrelse, så der efter montering af de nødvendige komponenter til signalets drift er et areal på minimum 0,25 m 2 frit i hele skabets dybde med henblik på installation af 3. parts udstyr. Styreskabet skal være forsynet med aflåselig låge. Der skal i styreskabet, f.eks. i lågen være en lomme til skriftlig dokumentation af komponenter og kabelforbindelser i styreskabet. Skab til styreapparatet skal være korrosionsbestandigt. Styreskabene skal udstyres med Vejdirektoratets standard låsesystem RUKO dp system V-SPA Styreapparat Materialer Til krydsene leveres to nye mikroprocessorbaseret styreapparater i eget skab. Styreapparatets placering fremgår af signalplanerne. Alle enheder til styreapparaterne skal installeres i dette skab - dog ikke elmåler, der placeres uden for skabet. Styreapparatet skal overholde de af Vejdirektoratet anvendte klasser mht. kravene i DS/EN 50293:2001 EMC Road Traffic Signal Systems, DS/EN 50556:2011 Road Traffic Signal Systems og DS/EN 12675:2000 Traffic Signalcontrollers Functional Safety. Styreapparatet skal være forsynet med nødvendigt udstyr for kommunikation til signaler, detektorer og overvågning. Skabet skal være udstyret med en stikkontakt udført som 230 V AC med jord og være sikret med HPFI relæ. Der skal foretages selvstændig jording. Styreapparatet skal være forsynet med udstyr, som synkroniseringskabler af både vaselinekabler og fiberkabler (lyslederkabler) kan tilsluttes. Styreapparatet skal i videst muligt omfang være modulopbygget således, at alle væsentlige funktionsenheder er udskiftelige som enkeltmoduler. Styreapparatet skal tilsluttes WEB-baseret overvågning, se beskrivelse under afsnit Det skal være muligt senere at udvide styreapparatet med 10 stk. flere signalgrupper og

240 SAB Signalanlæg af stk. flere detektorer Funktion Styreapparatet skal være udrustet og programmeret for de funktioner, der er beskrevet i den trafiktekniske beskrivelse. Ændringer skal let kunne foretages, både hvad angår styreapparatets opbygning samt ændringer i programmer. Styreapparatet skal kunne afgive fejlmeddelelser i henhold til standarden: Danske klasser i DS/EN 12675, Styreapparater (Traffic signal controllers) Styreapparat, basis Det skal være muligt at foretage manuel betjening af styreapparatet. Dette omfatter, at styreapparatet skal kunne udkobles fra en eventuel samordning, hvorefter det skal være muligt at styre signalanlægget lokalt. Den manuelle betjening ønskes opdelt i en trafikstyret og en tidsstyret funktion. I den trafikstyrede funktion skal signalgrupper, der normalt kun indkobles ved anmeldelse, fortsat kunne udelades i vekslingsforløb, hvis de ikke er anmeldt. I den tidsstyrede funktion skal alle signalgrupper indkobles i løbet af et vekslingsforløb. Den manuelle betjening af styreapparatet skal kunne sætte samtlige signaler fast på Alt rødt. Det skal endvidere være muligt at forlænge og afkorte grøntiderne i de enkelte faser uden at ændre de programmerede mellemtider (sikkerhedstider). Styreapparatet skal være sikret mod utilsigtet omkobling til manuel styring eller ændring af de fasebestemmende elementer. Det skal tydeligt indikeres i styreapparatet, om det er i en tilstand, hvor der kan ske manuel styring eller ændring af parametre. På styreapparatet skal programafviklingen vises ved hjælp af lamper, display eller på anden måde. Visningen skal indikere aktiverede anlægsdele, f.eks. detektorer, fodgængertryk og signalgrupper. Ved fejl i detektorer, hvorved anmeldelse af grøntidsbehov for visse trafikretninger udelukkes, skal styreapparatet automatisk omstille sig til afvikling af en programvariant, hvor de fejlramte retninger anvender den i detektorfunktionsskemaet angivet funktion ved fejl Kontrol af signalgivning Styreapparatet skal være forsynet med en kontrol, i det efterfølgende kaldet signalkontrol, af både logik og strømkredse, som, hvis der opstår farlige signaltilstande, giver en fejlindikation og evt. slukker anlægget, alt efter hvilken type tilstand der er tale om. De tilstande, i hvilke signalkontrollen skal udkoble anlægget, er bl.a. følgende: Samtidig grønt og/eller gult lys i fjendtlige retninger, såvel af interne som eksterne årsager Bortfald eller afkortning af mellemtider. Overbrænding af sidste røde lampe i en retning, dog ikke for fodgængersignaler. Afbrydelse af strømkredsen for det røde lys i en signalgruppe. Ved detektering af ovennævnte fejl skal udkoblingen af anlægget ske inden for 0,3 sekunder. Endvidere skal signalkontrollen sikre, at der gives en indikering, når 1. røde lampe slukker.

241 SAB Signalanlæg af 352 Signalkontrollen skal altid være aktiveret. Dette gælder også i situationer, hvor der foregår manuel styring af styreapparatet. Alle de nævnte fejl skal automatisk medføre afsendelse af en fejlmeddelelse til Vejdirektoratets overvågningscentral Tidsfunktioner Det skal være muligt, via overvågningssystemet, at ændre indstillingen af de fasebestemmende elementer som f.eks. minimumtid, maksimumtid, variabel minimumgrøntid, intervaltider og fratidsforlængelse Programmering Variable minimumtider og intervaltider skal kunne varieres med henholdsvis 1,0 og 0,1 sek. intervaller. Ændring af fasetider skal kunne ske med en nøjagtighed på 1 sekund. Styreapparatet skal til enhver tid vise tider, der ikke afviger fra de ved signalgruppeplanerne fastlagte med mere end: Mellemtider: 5% Omløbstider: 1 sek. De for styringen nødvendige parametre skal kunne ind- og udlæses ved hjælp af alfanumerisk display og tastatur, som enten er indbygget i styreapparatet, eller som direkte kan tilkobles dette. Udlæsning af parametre skal kunne foregå, mens signalanlægget er i drift. Indlæsning af ikke-sikkerhedsbestemmende parametre skal ligeledes kunne foregå, mens signalanlægget er i drift. Men der skal være truffet foranstaltninger, der sikrer mod utilsigtet indgriben i funktioner, der er bestemmende for trafiksikkerheden, som f.eks. mellemtider og signalkontrol Beskyttelse mod overspændinger og spændingsvariationer Styreapparatet skal være forsynet med udstyr for overspændingsbeskyttelse følgende steder: Indgang for strømforsyning På alle signalindgange, dvs. for detektorer, fodgængertryk og for synkronisering med andre signalanlæg/styreapparater På signaludgange for synkronisering af andre signalanlæg/ styreapparater Udstyr for overspændingsbeskyttelse tilsluttes jordelektrode for fejlstrømsafbryder. Ved kortvarigt (maks. 1 sek.) udfald af forsyningsspændingen eller spændingsdyk må ingen dele af programenhederne gå tabt Overvågning af signalanlæg Styreapparatet skal kunne overvåges via en WEB-baseret overvågning. Den WEBbaserede overvågning skal muliggøre on-line opkobling til det færdige signalanlæg i drift. Overvågningen skal også sikre opsamling og præsentation af fejl- og statusmeddelelser om signalanlæggets tilstand. On-line opkoblingen skal kunne skabe en visualisering af signalgrupper og detektorbelægning sekund for sekund, både i et såkaldt signalgruppediagram og på en variabel oversigtstegning af krydset, et såkaldt krydsbillede. Fejl- og statusmeddelelser skal afgives i henhold til Danske klasser i DS/EN Disse fejltyper

242 SAB Signalanlæg af 352 skal kunne modtages og præsenteres i Vejdirektoratets overvågningscentral. Kommunikation mellem styreapparat og overvågningscentral skal være trådløs. Styreapparatet skal kunne uploade manglende log til overvågningssystemet i tilfælde, hvor der i en periode ikke har været forbindelse mellem styreapparat og overvågningssystem Drift af signalanlæg Vejdirektoratet har kontrakt med en driftsentreprenør for drift af alt ydre signaludstyr. Drift af signalstyringen kræver derimod medvirken fra den valgte signalentreprenør. Det er derfor et krav, at signalentreprenøren har repræsentation og serviceorganisation lokalt, og at servicepersonalet kan forestå deres arbejde på dansk eller et andet skandinavisk sprog. 2.3 Detektorer Entreprenøren skal levere og installere de til anlæggets trafikstyring hørende detektorer og kabelforbindelser. Der skal både anvendes induktive spoler og videodetektering. Induktive detektorspoler nedlægges/nedfræses i kørebanen. Hver enkelt detektor forbindes med styreapparatet Induktive spoler Induktive spoler skal nedlægges/nedfræses i bærelaget, inden slidlaget lægges, og de berørte arealer skal retableres. Kabelenderne fra hver detektorspole føres ind i rabat, hvor de tilsluttes et detektorjordkabel, der er ført ind til styreapparatet. Alle detektorer i kørebanen skal være udført af et materiale og lægges på en sådan måde, at de med sikkerhed registrerer og anmelder køretøjer. Alle detektorer skal kunne detektere motorcykler. Detektorer ved stoplinjerne skal være udført af et materiale og lægges på en sådan måde, at de med sikkerhed kan registrere og anmelde cykler og andre lette køretøjer Videodetektering Videodetektorer skal kunne detektere køretøjer, herunder motorcykler, samt registrere køretøjsklasser. Der skal anvendes en videodetektorteknologi, som er egnet til at kunne afgive sikkert detekteringssignal. Detektorer ved stoplinjerne skal med sikkerhed kunne registrere og anmelde cykler og andre lette køretøjer. Kameraerne placeres så højt så muligt for at sikre en god detektering. Kamera højden skal minimum være 7 meter på grund af tilsmudsning og mulig sprøjt fra tung trafik. Kameraer placeres under niveauet for belysningsarmaturer, så indstråling forhindres i kameraerne. Den korrekte optik skal vælges ud fra detekteringsområdets størrelse, kameraplacering

243 SAB Signalanlæg af 352 og detekteringsområde. Masterne sammen med kameraets eventuelle indbyggede antirystesystem skal være konstrueret således, at detekteringen ikke forringes grundet vind mv. Kameramasterne skal være hærværkssikrede i rimeligt omfang. Kamerahusene skal være bestykket med skygge for at forhindre lavtstående sol i at skinne ind i kamerahusene. Kamerahusene skal være konstrueret så fugtindtrængning ikke forekommer. For at undgå kondens, sne, is mm. på linsen skal der være monteret varmelegeme i kamerahusene. Varmelegemet skal være termostatstyret, så unødig energispild undgås. Hver enkelt detektors funktion er beskrevet i detektorfunktionsskemaet Detektorerne skal kunne fastholde detekteringen, indtil anmeldelse kan afgives. Dette gælder især detektorerne, der er placeret nær ved stoplinjerne. 2.4 Signalmateriel Signalstander Signalstandere skal leveres som eftergivelige standere. Standerne skal være forsynet med en let tilgængelig monteringslem, som dog ikke umiddelbart kan åbnes af uvedkommende. Hver signalstander skal leveres med en masteklemmerække med klemmer. Klemmerækker skal være monteret i transparent armeret plast, der er indlagt mellem klemmerække og bæreskinne. Efter montagens afslutning svøbes det indlagte plast om den monterede klemmerække. En enkelt stander ved TSA 29 er placeret på brodæk. Denne skal monteres på betonplint som vist på signalplanen for TSA 29. Denne stander skal således forsynes med en fod der gør det muligt at bolte standeren fast til betonplinten. Disse standere skal leveres med alt nødvendigt udstyr til fastgørelse af mast til betonplint, herunder bolte (M20) som vist på signalplan for TSA 29. Standere til brug for montering af videokamera skal være 9 m høje, og det skal være muligt at montere både videokamera samt signaler på standeren Signallanterner Signallanterner skal leveres med LED-teknik og phantomklasse 5. Lanternehuse skal være forsynet med justerbart drejeled, og det skal være nemt at foretage trinløs retningsjustering. Symboler i lanternerne må ikke kunne deformeres, ligesom de altid skal kunne ses tydeligt. Hvis der anvendes alu-master, skal bagside på signaler og baggrundsplader leveres med

244 SAB Signalanlæg af 352 lysegrå bagside (f.eks. farvekode RAL 9006). 3. Udførelse Til alle lanterner uanset type skal der leveres skygger og mastekabel (kabel mellem lanterne og masteklemmerække) og baggrundsplader. Baggrundsplader monteres forsvarligt, og således at de slutter helt tæt til omkring lanternehuset. Baggrundspladernes bagside skal have samme farve som signallanternernes bagside. Baggrundsplader skal opfylde kravene i Vejregler for signalanlæg. 3.1 Opstilling af signalstandere Signalstanderne opstilles i henhold til de afsætninger entreprenøren har lavet på baggrund af signalplanen (koordinater) og i øvrigt i tilslutning til udlægning af kabler i rabatter og heller. Alle standere skal funderes så sikkerhed og stabilitet bevares i signalanlæggets levetid, og således at standerne altid vil stå lodret (+/-2 promille). Retning og placering må ikke ændres som følge af f.eks. stærk blæst. Høje signalmaster støbes fast eller placeres i typefundament. Lave master stilles normalt i komprimeret grus med et stykke flise i bunden af hullet. Ved lave master, der ikke står i asfaltarealer, støbes der et tyndt lag beton rundt om standeren lige under færdig jordoverflade. Der må generelt ikke anvendes mere beton ved fundering, end der er påkrævet, da dette vil besværliggøre en senere udskiftning af masten. Standere kan ikke forudsættes boret ned. Om nødvendigt må der foretages håndgravning. Montagelemme skal vende bort fra kørebanen. Klemrækken skal sidde fastgjort i standeren. Den monteres umiddelbart indenfor monteringslemmen og skal ligesom øvrige strømførende dele være sikret mod vand, fugt og kondens. Klemmerækker skal være monteret i transparent armeret plast, der er indlagt mellem klemmerække og bæreskinne. Efter montagens afslutning svøbes det indlagte plast om den monterede klemmerække. Det skal sikres, at ingen strømførende dele har direkte berøring med standere, lanterner o.l. Ved tilslutning af signalkabel til klemrække skal alle signalgrupper tilsluttes selvstændige korer, uanset at grupperne har fælles signalveksling. Der skal være slæk i kablet i forhold til evt. påkørsler af standerne. Der skal påregnes afspærring i forbindelse med opsætning af signalstandere. Signalmaster udstyres med mastenummerering i henhold til signalplanerne. Numrene skal monteres under mellemhætten eller i tilsvarende højde. Der opsættes et antal mastenumre, således at mastens nummer kan læses fra alle sider. Numrene skal være gule.

245 SAB Signalanlæg af Montering af lanterner På standerne monteres de enkelte lanterner med 2-punkts opspænding og forbindes til klemmerækken i standeren. Efter opsætning og indtil igangsætning skal alle lanterner afdækkes med gule/orange plastsække eller lignende. Der skal påregnes afspærring i forbindelse med montering af lanterne. 3.3 Kabelføring Alle kabler skal under entreprisen føres frem til styreapparatets endelige placering. Det skal sikres, at der ikke opstår korrosion og galvaniske strømme mellem forskellige metaller. Det skal endvidere sikres, at der ikke opstår skader på kablerne i forbindelse med trækning i rør. Ved TSA 29 skal noget af kabeltrækket ske i brodækket i dertil indrettede føringsveje. Ved TSA 30 skal noget af kabeltrækket ske i rør monteret på siden af broen. Ledningsgrave og lægning af rør udføres i entreprisen Belysning. 3.4 Signaljordkabel Signaljordkablet skal udlægges som en ringforbindelse fra styreapparatet til hver stander, hvor det monteres i standerens klemmerække. Kablet udlægges på sædvanlig vis med ca. 1,5 m overlængde ved standerens fod samt ved styreapparatet. I hver stander er der en klemmerække med klemmer. Der etableres 2 ringe ved både TSA 29 og TSA 30. Jordkablerne fortrådes på hver side af klemmerækken til de nederste 37 klemmer. Kabelender monteres med skilleklemmer i klemmerækken. I styreapparat, signalstandere og evt. samledåser, mærkes kabelender på følgende måde: Tilgangskabel: hvidt isolerbånd Afgangskabel: rødt isolerbånd. Fugtisolering af klemmerække: Se afsnit 3.1 om signalstandere. 3.5 Detektorkabel Detektorjordkabel mellem styreapparat og muffe ved detektorer skal være et skærmet, parsnoet vaselinekabel, min. 5x2x0,7 mm² eller min. 10x2x0,7 mm². For hvert detektorkabel skal der være 2 ledige korer (når anlægget er etableret). Alle detektorkabler skal føres ubrudt frem til styreapparat. Detektorer placeres iht. detektorplanen, og riller efterfyldes med dertil godkendt materiale. Der skal påregnes afspærring i forbindelse med opsætning af signalstandere. Krav i vedlagte bilag 8 skal i øvrigt overholdes.

246 SAB Signalanlæg af Kabler til videodetektor Såfremt andet ikke er aftalt anvendes coaxialkabler, som fremføres til en meter højere end standerens top og kvejles op i denne, såfremt der ikke sker samtidig montering af kamera. Der anvendes et kabel pr. kamera. Der skal anvendes strømkabler til videokamera, med mindre kameraet er forsynet med mulighed for strøm via coaxialkabel. 3.7 Elforsyningskabel Krav til stikledningskabel er beskrevet i afsnit Nedtagning/flytning af eksisterende materiel Eksisterende signalstandere ved M10/Mosede Landevej (TSA 29) opgraves og bortkøres til depot. Dette skal ske i samarbejde med Vejdirektoratets driftsentreprenør. Eksisterende kabler lægges døde. Der skal påregnes afspærring i forbindelse med nedtagning/flytning af eksisterende materiel. 3.9 Opmåling og registrering af ledninger Entreprenøren skal sørge for, at der foretages en opmåling og ledningsregistrering. Til leverancen hører udarbejdelse af en målsat eller på anden måde entydig - tegning af alle ledningsføringer. Alle stander-, skabs-, kabelplaceringer m. kabeltype og rørunderføringer skal indmåles som beskrevet i Vejledning til registrering af fiberkabelanlæg i forbindelse med samgravning, version 1.0 juni Dog skærpes følgende krav: Koordinater indmåles og angives i KP2000, koter indmåles og angives i DVR90. Der må maksimalt være 25 m mellem målepunkterne, og der skal mindst være et målepunkt ved hver betydende afvigelse fra rette linjer samt for ændrede føringsveje. Data afleveres digitalt i DSFL-format. I god tid inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren indhente oplysninger via LER og hos Vejdirektoratet. Entreprenøren kan vælge at lade en anerkendt landinspektør foretage opmåling i forbindelse med arbejdets udførelse. 4. Kontrol 4.1 Styreapparat Senest 4 uger efter at signalanlægget er overdraget til Vejdirektoratet, skal der fremsendes målsat opmålingstegning til jf. ovenstående. Det forudsættes, at programmeringen af styreapparatet gennemgås af Vejdirektoratet eller dennes rådgiver i en fabrikstest (FAT). Dette fritager dog ikke entreprenøren for ansvar for eventuelle fejl og mangler, der måtte konstateres på et senere tidspunkt.

247 SAB Signalanlæg af 352 Inden FAT laver entreprenøren en FAT testplan/testprocedure, der forelægges Vejdirektoratet til godkendelse f.eks. senest 3 uger før FAT planlægges påbegyndt. Som udgangspunkt omfatter denne testplan alle leveranceelementer bortset fra sådanne, som kun kan verificeres efter systemets installation on-site. FAT gennemføres på baggrund af en af Vejdirektoratet godkendt FAT testplan og aftales i forbindelse fremsendelse af testplan til Vejdirektoratet. FAT gennemføres hos entreprenøren (testlokaler el. lign.) med deltagelse af Vejdirektoratet eller dennes rådgiver. FAT gennemføres som beskrevet i vejregel Færdselsregulering, VEJSIGNALER, Trafikledelsessystemer, Vejsignaler, BILAG (17. april 2012). Entreprenøren udarbejder en rapport for den gennemførte FAT. Rapporten skal dokumentere de opnåede resultater og opsummere eventuelle afvigelser fra det forventede. Rapporten skal godkendes af Vejdirektoratet. Implementering i marken kan ikke påbegyndes, før der forelægger en godkendt FAT. 4.2 Signallanterner Efter installationen skal entreprenøren kontrollere lanternernes funktion herunder korrekt installation, lysudbytte samt indstilling af lanternerne. 4.3 Detektorer Efter at installation af detektorerne er udført, skal entreprenøren kontrollere, at de opfylder kravene som beskrevet i afsnit 2.3, samt at de fungerer, som det er beskrevet i signalprojektets detektorfunktionsskema. 4.4 Signalstandere Afsætning skal ske ud fra koordinater i tegningsmateriale. 4.5 Dokumentation Leverandøren skal udarbejde og aflevere følgende dokumentation. Alle tegninger og dokumenter skal være udført i leverandørens eget tegningsformat og omfattet af leverandørens eget dokument- og kvalitetsstyringssystem: Funktionsbeskrivelse beskrivende driftsform og overordnede principper for styring og overvågning, herunder - signalgrupper og signalprogrammer - kapacitetsberegninger ud fra tællinger i morgen- og eftermiddagsspidstimen af samtlige trafikstrømme i krydset - beskrivelse af principper for trafikstyring - systemtekniske bindinger - overvågning Styrediagram Mellemtidsmatrix Signalgruppeplaner Signalopstillingsplan 1:200 (Omfatte mindst 30 meter ud af hvert ben i krydset. Skal

248 SAB Signalanlæg af 352 også vise kørebaneafmærkning) Detektorfunktionsskema Detektorplaceringsplan 1:500 Ledningsplaner i 1:200 for detektering, data- og eltransmission Eventuelle vej/tid-diagrammer Komponentliste for ydre signaludstyr (stykliste omfattende fabrikat/type, farve og andre særlige oplysninger vedrørende master, lanterner, fodgængertryk, lydsignaler og detektorer) Typetegninger for spoler (facon, dimensioner, antal vindinger, vinkelretning, spoledybde, spoletråd) Tavleforsidetegning /opstalt af styreapparat visende komponentplacering Komponentliste for styreapparat (anvendelse/funktion, fabrikat/type, effekt, indstilling/kalibrering samt reference til yderligere dokumentation) Tavleskilt/oplysninger om eltavle/styreapparat (jf. afsnit 5 i EN ) Kredsskemaer (diagram visende styrekredse i eltavle/styreapparat, herunder forbindelser til effektkredse og eksternt udstyr og komponenter) Type og udførelse af strømkredse (tilslutningssteder, ledernes antal og tværsnit og installationsmåde) Nødvendige oplysninger til identifikation af de apparater, der tjener til beskyttelse, adskillelse og afbrydning samt deres placering Klemmerækketegninger for hele anlægget - Signalkabler - Detektorforbindelseskabler - Overvågningsudstyr - Samordningskabler - Kabler til video - Kabler til togtilslutning - Kabler til datatransmission Herudover skal følgende afleveres: Godkendt Factory Acceptance Test inklusiv testprogram Godkendt Site Acceptance Test inklusiv testprogram (også omfattende overvågning) Dokumentationen skal foreligge i en foreløbig version, inden signalanlægget idriftsættes. Som grundlag til ovenstående leveres følgende af Vejdirektoratet eller dennes rådgiver for krydsene TSA 29 og TSA 30: - Trafikteknisk beskrivelse - Sikkerhedsmatrix, signalgruppeplan, fasediagram, detektorfunktionsskema. - Signalplan og detektorplan i filformat DGN Dokumentationen skal leveres i 4 trykte eksemplarer, hvoraf ét eksemplar altid skal forefindes i styreapparatet på en af entreprenøren anvist plads. Den komplette dokumentation skal endvidere fremsendes på elektronisk form (alt både som redigérbare filer og som pdf-filer)

249 SAB Signalanlæg af Idriftsætning Inden idriftsættelse og umiddelbart efter idriftsættelse af anlægget skal det kontrolleres, at det samlede system fungerer som specificeret, Site Acceptance Test (SAT). Denne test gennemføres med deltagelse af Vejdirektoratet og dennes rådgiver. Inden SAT laver entreprenøren en SAT testplan/testprocedure, der skal forelægges Vejdirektoratet til godkendelse senest 2 uger, før SAT planlægges påbegyndt. Som udgangspunkt skal denne testplan omfatte alle leveranceelementer men med fokus på de forhold, der ikke blev godkendt eller ikke kunne verificeres under FAT. Opmærksomheden skal i denne sammenhæng også være henledt på, om der er sket udskiftning af udstyr og/eller programmel siden FAT. Entreprenøren skal have gennemført egentest-sat, inden egentlig SAT gennemføres. SAT gennemføres på baggrund af en af Vejdirektoratet godkendt SAT testplan med repræsentanter fra begge parter tilstede. SAT gennemføres som beskrevet i vejregel Færdselsregulering, VEJSIGNALER, Trafikledelsessystemer, Vejsignaler, BILAG (17. april 2012). 4.7 Aflevering Aflevering af signalanlægget kan tidligst finde sted, når SAT er gennemført og godkendt, og anlægget efterfølgende har kørt fejlfrit i en prøvedriftsperiode på 14 dage. Hvis der opstår fejl i anlægget, afbrydes prøvedriftsperioden, og en ny kan først påbegyndes, når fejlen er rettet. Foreløbig anlægsdokumentation skal forelægge inden idriftsætning. Overvågning skal fungere ved idriftsætning. I det første år skal entreprenøren medvirke ved 2 eftersyn. Entreprenøren skal herunder medvirke til at justere anlægget på detektorernes følsomhed således, at der detekteres korrekt på de rigtige tidspunkter i henhold til detailprojektet. Ved driftsfejl, som er omfattet af garantien, skal entreprenøren udføre fejlfinding og fejlretning og straks sende en rapport til Vejdirektoratet om fejlens årsag og redegøre for de foranstaltninger, der er truffet. Aflevering kan først finde sted, når således udført dokumentation er afleveret og godkendt af Vejdirektoratet eller dennes rådgiver.

250 SAB Fundering af 352 Fundering SAB for fundering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for betonarbejde, afsnit 4 Fundering af oktober Alment I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 4 i AAB Betonbroer, Fundering, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 4.1 etc. Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 46.10: Etablering af brøndfundamenter for endevægge Direkte fundering af midterfundament Nedbringning af interimsvægge ved midterfundament for bortskaffelse af eksisterende fundament samt udgravning til nyt fundament Bro S-BRO-01: Direkte fundering af fundamenter Nedbringning af interimsvæg for afstivning omkring højspændingsmast Nedbringning af interimsvæg for afstivning af vej ved NØ hjørne af udgravning Bro 104: Direkte fundering af fundamenter Nedbringning af interimsvægge for supplerende afstivning af eksisterende fløje Bro 48: Direkte fundering af fundamenter Nedbringning af interimsvægge for supplerende afstivning af eksisterende fløje Bro 49: Direkte fundering af fundamenter Nedbringning af interimsvægge for supplerende afstivning af eksisterende fløje Bro 51: Direkte fundering af fundamenter Nedbringning af interimsvægge for supplerende afstivning af eksisterende fløje Bro 52: Forboring før ramning af pæle omfang jf. TBL,

251 SAB Fundering af 352 Nedbringning af jernbetonpæle, Nedbringning af interimsvægge for supplerende afstivning af eksisterende fløje

252 SAB Fundering af 352 Bro 55.10: Direkte fundering af fundamenter Nedbringning af interimsvægge ved midterfundament for bortskaffelse af eksisterende fundament samt udgravning til nyt fundament Bro 59.10: Fundering af midlertidige brodæksunderstøtninger af eksisterende bro Direkte fundering af fundamenter Nedbringning af interimsvæg parallel med motorvej for afstivning mellem etapeskel Nedbringning af interimsvæg parallel med eksisterende bros fundamenter i forbindelse med sænkning af underført vej Bro 62.10: Forboring før ramning af pæle omfang jf. TBL, Nedbringning af jernbetonpæle, Nedbringning af interimsvægge ved midterfundament for udgravning til nyt fundament samt bortskaffelse af eksisterende fundament Nedbringning af interimsvæg mod eksisterende bro Bro S-BRO-03: Direkte fundering af fundamenter Nedbringning af interimsvægge langs vej for udgravning Bro 65: Direkte fundering af fundamenter Nedbringning af interimsvægge for supplerende afstivning af eksisterende fløje Nedbringning af interimsvægge for håndtering af vandløb Bro 66: Direkte fundering af fundamenter Nedbringning af interimsvægge for supplerende afstivning af eksisterende fløje Generelt: Udstøbning af renselag Ekstra beton for direkte fundering Tørholdelsesforanstaltninger / grundvandssænkninger i byggegrubber for udgravnings- og støbearbejder m.m. Tørholdelse generelt, Der er udført geotekniske boringer for vurdering af funderingsforholdene for de nye bygværker samt sideudvidelser af eksisterende bygværker. Arbejdet omfatter alle de ydelser, der i henhold til udbudsmaterialet er nødvendige for en endelig og fuldstændig færdiggørelse af funderingsarbejdet, herunder de af entreprenø-

253 SAB Fundering af 352 ren vurderede nødvendige ekstra spunsninger og/eller pælefunderinger efter eget valg af udførelsesmetode. Med hensyn til grundvand henvises til de udførte geotekniske undersøgelser. 1.3 Tolerancer Følgende skærpes ift. AAB Placering: Maks. afvigelse Pæle i forhold til afsætningsplan 50 mm Pæle, hældning 1:100 Ud over de i AAB angivne krav skal følgende tolerancer overholdes: Topkote efter renhugning og frilægning af armering: ± 20 mm 2 Materialer Tolerancer på armering udføres iht. SAB Slap armering. 2.1 Jernbetonpæle til ramning Pælene leveres som jernbetonpæle i henhold til generalnoter og som anført på projekttegningerne. Dimensioner, eventuel armering af hensyn til træk, brudbæreevne mm. er angivet på projekttegningerne. Prøvepæle skal være mindst 2 m længere end den længde, der er givet for den forventede pælespidskote angivet på projekttegningerne. Entreprenøren skal, i god tid forinden produktion af pæle iværksættes, over for tilsynet redegøre for: Valg af pæletype Placering af stød. Nedbringningsmetode Materiel 2.4 Gruspudefundering Grusfyld til gruspudefundering skal opfylde kravene til friktionsmateriale, jf. SAB - jordarbejder, afsnit 5.2.1, herunder krav til uensformighedstallet (U 3,0). 2.5 Ekstra fundamentsbeton Såfremt der ved udgravning viser sig behov for dybere fundering end forudsat i projektet, udstøbes der efter aftale med tilsynet ekstra fundamentsbeton P Brøndfundering Brøndringe til brøndfundamenterne skal leveres iht. kravene i AAB Afvanding afsnit Armering og beton leveres iht. SAB Armering og SAB Beton

254 SAB Fundering af Udførelse 3.1 Afstivning af byggegruber Frie udgravninger skal generelt udføres som foreskrevet i "Regler for jordarbejder m.m.", udsendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet med bekendtgørelse nr af 16. december Hvis ikke der kan etableres stabile skråningsanlæg, skal der etableres midlertidig afstivning af byggegruberne. Interimsvægge skal dimensioneres for jord- og vandtryk, som angivet i EC7, del 1, kapitel 9. Interimsvægge der danner støtte for trafikerede veje skal henføres til konsekvensklasse CC3 og geoteknisk kategori 2, resterende interimsvægge i CC2 og geoteknisk kategori 2. Stålspuns og stålpæle/ -profiler udføres i henhold til DS/EN 12063: 1999: Udførelse af særlige geotekniske konstruktioner, spunsvægge. Entreprenøren foretager, efter egen vurdering, eventuelle supplerende geotekniske undersøgelser som grundlag for projektering af interimsvægge. Der skal anvendes en karakteristisk overfladelast på 20 kn/m2 på vej- og arbejdsarealer hvor vejtrafik er mulig, med mindre det kan godtgøres, at denne situation ikke opstår. Endvidere påføres en påkørselslast på 20 kn/m angribende 0,75 m over terræn. Punktlaster fra eksempelvis kraner, opmagasineret materiale eller lignende skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Der kan ikke anvendes reduktion af partialkoefficienter for jordparametre iht. EN DK NA: , anneks A, tabel A-4, hvorfor α skal sættes til 1,0. Det er entreprenørens ansvar at designe og dimensionere det omfang af afstivninger som er nødvendige for overholdelse af gældende regler og krav samt for arbejdets udførelse. Beregninger og tegninger samt procedureplan for montage og demontage skal fremsendes til tilsynet min. 20 arbejdsdage inden arbejdet påbegyndes. Bro 46.10, bro og bro 62.10: Entreprenøren skal i forbindelse med bortskaffelse af eksisterende fundamenter samt udgravning til nye fundamenter etablere interimsvægge langs vej. Bro S-BRO-01: Entreprenøren skal i forbindelse med udgravning af brohullet etablere interimsvæg for afstivning af højspændingsmast. Der kan på arealet bag væggen anvendes en karakteristisk overfladelast på 10 kn/m2 såfremt området ikke benyttes til arbejdsareal. Endvidere skal der etableres interimsvæg langs vej/rampe ved NØ hjørne af udgravningen. Bro 104, bro 48, bro 49, bro 51, bro 52, bro 65 og bro 66:

255 SAB Fundering af 352 Entreprenøren skal i forbindelse med fjernelse/delvis fjernelse af de 4 eksisterende fløje og forlængelse af eksisterende fundamenter etablere interimsvægge på bagside af fløje. Det kan i den forbindelse, afhængig af den valgte interimsvægsløsning, være nødvendigt at fjerne dele af sætningspladerne for at skabe tilstrækkelig plads til interimsvæggen. Interimsvæggene skal udformes under hensyntagen til eksisterende bros fundamenter. Bro 55.10: Entreprenøren skal i forbindelse med bortskaffelse af eksisterende fundament samt udgravning til nyt fundament etablere interimsvægge langs vej. Bro Entreprenøren skal i forbindelse med tilfyldning op mod broende ved etapeskel etablere interisvægge som skal danne støtte for tilfyldet og trafikken. Interimsvægge skal udformes under hensyntagen til eksisterende bros endevederlag. Endvidere skal der etableres interimsvægge langs eksisterende bros fundamenter for støtte af underført vej i forbindelse med nedrivning og etablering af nye fundamenter. Interimsvægge skal udformes under hensyntagen til den begrænsede frihøjde der vil være under brodækket. Bro Entreprenøren skal for sikring af det nordøstlige endevederlag på eksisterende bro etablere en interimsvæg. Interimsvæggen skal udformes under hensyntagen til både eksisterende og ny bros konstruktioner, herunder broernes pæle. Bro S-BRO-03: Entreprenøren skal i forbindelse med udgravning af brohullet etablere interimsvæg for afstivning vej. Bro 65: Entreprenøren skal for håndtering af vandløb etablere interimsvæg midt i vandløbet mellem nye fundamenter. Vandet ledes så skiftevis på den ene og den anden side af spuns mens fundament etableres på modsatte side. 3.2 Tørholdelse og grundvandssænkning Der henvises til SAB Jordarbejder, afsnit Direkte fundering Ved fundering på sand, skal dette fugtes op og komprimeres med pladevibrator før støbning af renselag. Ved fundering på kohæsive jordlag udføres renselaget med en tykkelse på min. 0,1 m. Vandrette støbeskel i fundamenterne vil ikke blive tilladt. Entreprenøren skal udføre geoteknisk tilsyn af fundamentsudgravningerne, se SAB Arbejdsplads afsnit 8. For etablering af fundamenterne for stiunderføringerne vil det indledningsvis være nød-

256 SAB Fundering af 352 vendig at udlægge interimsstibelægning for som krævet at opretholde stitrafikken. Ved bro 66 må entreprenøren endvidere påregne kun at kunne udføre en fundamentsside af gangen mens stitrafikken sideforlægges til modsatte side, grundet fundamenternes bredde. Ved bro 65 må entreprenøren påregne kun at kunne udføre en fundamentsside af gangen mens åløbet sideforlægges til modsatte side. 3.4 Rammede pæle Jernbetonpæle Omfanget af arbejder, herunder pælenes placeringer, fremgår af projekttegningerne. Entreprenøren leverer alle ydelser til udførelsen af pæle, herunder planlægning og kontrol af arbejdet, og de for arbejdet nødvendige midlertidige arbejdsveje og -ramper mv. Entreprenøren har ansvaret for, at de valgte udførelsesmetoder overholder de miljømæssige krav der er beskrevet i SAB Arbejdsplads, herunder krav til støj og vibrationer og kontrol heraf og anvendelse af støjreducerende foranstaltninger, som f.eks. inddækninger ved rammehovedet. Inden arbejderne igangsættes redegør entreprenøren over for tilsynet for de støj- og vibrationsgener som nedbringningen forventes at påføre omgivelserne, samt hvilke foranstaltninger der udføres for at overholde de stillede krav. Dokumentationen udføres ved simuleringer og beregninger baseret på dokumenterede målinger af det planlagte materiel. Forslag til materiel og nedbringningsmetode forelægges tilsynet senest 20 arbejdsdage inden arbejdet igangsættes. For fastsættelse af endelige pælespidskoter udføres der for bro 52 1 stk prøvepæle ved hvert fundament og for bro stk i hvert af endefundamenterne og 2 stk ved midterfundamentet som angivet på projekttegningerne. Prøvepælene indgår i den permanente konstruktion. Som udgangspunkt rammes prøvepæle til projekteret spidskote. Pælene kan først fremstilles, når tilsynet har vurderet prøveramningsresultatet og/eller prøvebelastningsresultatet (CAPWAP). Entreprenøren skal acceptere 5 arbejdsdage til tilsynets vurdering af prøveramningsresultatet/prøvebelastningsresultatet. Såfremt de forudsatte prøveramninger/prøvebelastninger ikke giver tilstrækkelig grundlag for fastsættelse af pælespidskoter, skal entreprenøren udføre supplerende prøveramninger/prøvebelastninger. På prøvepæle udføres PDA målinger med efterfølgende CAPWAP analyse. PDAmålingerne skal udføres 1 uge efter ramningen af den enkelte prøvepæl. Regenereringsperioden mellem indramning og PDA-målinger skal være ensartet for alle prøvepælene, da tolkningen af PDA-målingerne ellers kan give anledning til fejlkilder.

257 SAB Fundering af 352 Der skal endvidere udføres PDA-målinger på udvalgte pæle 3 uger efter indramningen, således eventuel tilvækst i bæreevne kan belyses. De endelige pælebæreevner, pælelængder og rammekriterier må fastlægges ud fra prøveramninger og efterramninger med støtte i PDA-målinger (stødbølgemålinger) med CAPWAP-analyser. Prøvepælene skal placeres nær de udførte boringer. Foreløbige resultater afleveres senest 2 arbejdsdage efter målingerne er udført i marken. Såfremt resultaterne af indramninger og PDA ikke viser tilstrækkelig overensstemmelse med de udførte undersøgelser, kan det blive nødvendigt at udføre statiske belastningsforsøg. Statisk prøvebelastning udføres som følger: Aksialt tryk- og trækforsøg Horisontalt belastningsforsøg Entreprenøren skal senest 5 arbejdsdage før udførelsen fremsende en detaljeret metodebeskrivelse vedr. prøvebelastning til tilsynets kommentering. For nogle af pælene kan ramningen standses, når pælen har opnået den angivne bæreevne der jf. den geotekniske rapport kan beregnes ved hjælp af Den Danske Rammeformel. Med mindre andet er aftalt med tilsynet, skal bæreevnen for disse pæle være opnået i 3 på hinanden følgende nedsynkninger på 0,2 m. Den resterende del af pælene bestemmes på baggrund af geostatiske beregninger samt de ovenstående PDA-målinger og eventuelle belastningsforsøg. Af hensyn til risiko for beskadigelse af pælene skal den hårdere del af ramningen (mere end 40 slag pr. 0,20 m nedsynkning) udføres i intervaller med mellemliggende pauser. Hård ramning (svarende til s<0,1 s0) skal undgås. Ved blød ramning skal faldhøjden reduceres passende (ned til 0,2-0,3 m), således at der anvendes mindst 2-3 slag pr. 0,2 m nedsynkning. Pælearmering skal mindst have trækstødlængde op over de renhuggede pæleender. Den effektive faldhøjde skal være mindre end 1 m. Der skal anvendes hammer med mindste vægt 5 t. Ramning af pæle skal udføres med hydraulisk rammeudstyr. Hvis en pæl ikke opnår den fornødne bæreevne eller knækker, orienteres tilsynet straks herom. Eventuelt oprammede pæle skal, ved hævning på mere end 10 mm, efterrammes efter aftale med tilsynet. Det kan tillades, at der ved den endelige pæleramning ikke anvendes samme rammema-

258 SAB Fundering af 352 teriel som ved prøveramningen, men i givet fald forlanges udført kalibreringsforsøg (ramning med fuld rammejournal) for pæle rammet med det nye rammemateriel. Rammestræk Ved ramning af pæle og profiler mm. skal der anvendes rammestræk af passende solid konstruktion, således at placering og retning holdes indenfor anførte tolerancer. Forslag til rammestræk udarbejdes af entreprenøren og skal senest 5 arbejdsdage inden ramningens påbegyndelse afleveres til tilsynet for godkendelse. Rammejournal Rammejournal skal føres af entreprenøren iht. AAB, afsnit og og afleveres til tilsynet umiddelbart efter ramning. Hindringer i undergrunden Skulle der vise sig hindringer for ramningen af pæle, på grund af usædvanligt store eller mange sten eller andre store genstande, som gør, at der ikke kan rammes igennem, må hindringerne overvindes eller eventuelt fjernes efter metoder, som nærmere aftales med tilsynet. Der skal ved bro 52 som angivet i TBL, forbores med fjernet materiale inden ramning af pæle pga. ledninger tæt på de nye konstruktioner. Forboring vil kunne komme til udførelse ved bro såfremt vibrationerne på blandt andet det eksisterende bygværk overstiger det tilladte. Forboringens dybde aftales med tilsynet og udføres i en diameter minimum svarende til pælens omskrevne diameter. Hullet skal evt. udføres med en midlertidig foring med en indvendig diameter minimum svarende til pælens omskrevne diameter. Foringsrøret kan trækkes eller efterlades efter at pælen er placeret i hullet. Omfanget af forboring aftaltes endeligt med tilsynet inden opstart og revurderes løbende under udførelsen. 3.7 Gruspudefundering Grundet de varierende jordbundsforhold skal udgravning i FUK niveau foregå under nøje overvågning, således det sikres at der funderes på bæredygtige jordlag. Tilsynet skal varsles min. 3 dage forud for arbejdets igangsættelse. 3.8 Brøndfundering Bro 46.10: Der må maksimalt udgraves til et brøndfundament af gangen. Først når dette fundament er udstøbt og tilfyldningen er afsluttet må arbejdet med næste fundament påbegyndes. Armering og beton udføres iht. SAB Armering og SAB Beton.

259 SAB Fundering af Kontrol 4.2 Direkte fundering Entreprenøren skal udføre geoteknisk tilsyn samt udføre kontrolnivellement af alle udgravninger én måling ved hvert hjørne af udgravning. 4.3 Rammede pæle Det kan påregnes, at der efter modtagelse af rammejournaler, kontrolmålinger mv. vil medgå 5 arbejdsdage med tilsynets kontrol af pælene for et fundament. Rammejournalen skal indeholde maskin- og hammertype, hammervægt og effektivitet samt dato og tidspunkt for ramningens afslutning. Desuden skal rammejournalen for hver pæl indeholde pælenummer, faldhøjde, rammemodstand (antal slag pr. 200 mm nedsynkning) samt kote til pælespids. For prøvepæle optages rammejournal for hele rammeforløbet. For produktionspæle optages rammejournal for de sidste 2 m's ramning. Entreprenøren skal i god tid, inden ramning påbegyndes, forelægge dokumentation for rammeudstyrets effektivitetsfaktor. Dokumentationen må ikke være ældre end 1 år. Umiddelbart efter ramning af hver pæl nivelleres toppen, og koten kontrolleres efter ramning af nabopæle. Nivellementet afleveres til tilsynet. Under såvel prøveramningen som den senere produktionsramning kan tilsynet kræve udført PDA-målinger på udvalgte pæle. PDA-målinger kan kræves udført såvel under indramningen som ved efterramning af pælene. PDA-målingerne vil samtidig være en integritetstest af pælene. Entreprenøren skal i god tid inden rammearbejdets start detaljeret beskrive den type måleudstyr, målemetode og analysemetode, han foreslår at anvende. Entreprenøren skal straks bearbejde måleresultaterne inkl. analyse og afrapportering. For krav til vibrationer henvises til SAB Arbejdsplads. 4.6 Gruspudefundering Ved gruspudefundering skal der udføres nivellement ved hhv. udgravningens bund samt på overside af gruspude én måling ved hvert hjørne af udgravning. Entreprenøren skal udføre komprimeringskontrol, jf. SAB - jordarbejder, afsnit

260 SAB Stillads og form af 352 Stillads og form SAB for stillads og form er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB betonarbejde af april 2001, afsnit 5 "Stillads og form". I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 5 i AAB Betonbroer, Stillads og form, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 5.1 etc. Kontrol og kvalitetssikring af form skal udføres med metoder og brug af formulerer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i 1 Alment Tilsynshåndbog for broentrepriser", Forebyggelse af stilladssvigt, 2. udgave, december Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og betonarbejder, august Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 44: Form for linieplint til midterautoværn Bro 46.10: Form for fundamenter og sætningsplader Stillads og form for søjler, endevederlag, brodæk og kantbjælker Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af interimskonstruktioner, der skal anvendes til stillads og form til udstøbning af broens underbygning og overbygning Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af konstruktion for fangedæk og afskærmninger på bro og stillads Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af indskubnings- og nedsænkningsarrangement for det færdigstøbte brodæk evt. inklusiv midtersøjle og fundament Bro S-BRO-01: Form for fundamenter og sætningsplader Stillads og form for vægge, brodæk og kantbjælker Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af indskubnings- og eventuel nedsænkningsarrangement for det færdigstøbte bygværk Stillads og form for fløje Levering og indstøbning af ankerskinner til skærmtage Bro 104:

261 SAB Stillads og form af 352 Form for fundamenter Stillads og form for endevægge, fløje, brodæk og kantbjælker Bro 48 og bro 51: Form for fundamenter og sætningsplader Stillads og form for endevægge, fløje, brodæk og kantbjælker Form for linieplinte til midterautoværn Bro 49 og bro 52: Form for fundamenter og sætningsplader Stillads og form for endevægge, fløje, brodæk og kantbjælker Form for linieplinte til midterautoværn Bro 55.10: Form for fundamenter og sætningsplader Stillads og form for søjler, endevederlag, brodæk og kantbjælker Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af interimskonstruktioner, der skal anvendes til stillads og form til udstøbning af broens underbygning og overbygning Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af konstruktion for fangedæk og afskærmninger på bro og stillads Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af eventuel nedsænkningsarrangement for det færdigstøbte brodæk Bro 59.10: Form for fundamenter og sætningsplader Stillads og form for vægge, fløje, brodæk og kantbjælker Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af interimskonstruktioner, der skal anvendes til stillads og form til udstøbning af overbygningen Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af konstruktion for fangedæk og afskærmninger på bro og stillads Bro 60: (nedlægges) Form for sætningsplader Bro 62.10: Form for fundamenter og sætningsplader Stillads og form for søjler, endevederlag, brodæk og kantbjælker Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af interimskonstruktioner, der skal anvendes til stillads og form til udstøbning af broens underbygning og overbygning Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af konstruktion for fangedæk og afskærmninger på bro og stillads Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af eventuel nedsænkningsarrangement for det færdigstøbte brodæk Bro S-BRO-03:

262 SAB Stillads og form af 352 Form for fundamenter og sætningsplader Stillads og form for vægge, fløje, brodæk og kantbjælker Levering og indstøbning af ankerskinner til skærmtage Bro 65 og bro 66: Form for fundamenter og sætningsplader Stillads og form for vægge, fløje, brodæk og kantbjælker Form for linieplinte til midterautoværn Generelt for alle ovennævnte bygværker: Føringsrør for kabler og ledninger jf. tegninger Diverse indstøbninger Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse af stilladssvigt. Entreprenøren skal i samarbejde med bygherrens stilladstilsyn anvende og udfylde de heri angivne relevante skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning. De i SAB Styring og samarbejde angivne kurser omfatter: For teknikere (ingeniører, bygningskonstruktører mv.): Kursus C, der skal være gennemført inden planlægning og projektering af stillads påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU. For arbejdsledere (formænd, sjakbajser mv.): Kursus B, der skal være gennemført inden planlægning af udførelsen påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU. For timelønnede (faglærte, ufaglærte mv.): Kursus A, der skal være gennemført inden udførelsen påbegyndes. Kurset afholdes som regel på byggepladsen. De projektspecifikke kurser D, E og F, der normalt afholdes i forlængelse af kurset A på byggepladsen for alle medarbejdergrupper umiddelbart før arbejdets opstart. Her gennemgås det aktuelle stilladsarbejde og projekt. Stilladskonstruktioner, herunder også deres forankringer midlertidige fundering og renselag skal fjernes helt efter arbejdets udførelse. For udførelse af reparationsarbejder på underside brodæk og endevægge, skal entreprenøren etablere adgang via arbejdsstilladser og/eller lifte. Det skal sikres at der ved støbearbejder ikke forekommer spild af støbevand etc. til underliggende vandløb samt underførte veje og stier i drift, f.eks. ved udlægning af plastfolie/presenning under formen. Entreprenøren skal dokumentere, at stilladssystemet har den nødvendige stivhed, så krav til betonoverflader, jf. AAB afsnit 8.3.1, overholdes.

263 SAB Stillads og form af Referencer DS 482/Ret.1:2002 Rettelsesblad nr. 1til DS 482:1999 DS 482/Ret.2:2005 Rettelsesblad nr. 2 til DS 482:1999 DS 411/Ret.1:2004 Rettelsesblad nr. 1 til DS 411:1999 DS 411/Till.1:2004 Tillæg nr. 1 til DS 411:1999 DS 411/Till.2:2005 Tillæg nr. 2 til DS 411:1999 DS 412/Ret.1:2004 Rettelsesblad nr. 1 til DS 412:1998 DS 413/Till.4:2007 Tillæg nr. 4 til DS 413:2003 DS 409/Till.1:2003 Tillæg nr. 1 til DS 409:1998 DS 409/Till.2:2003 Tillæg nr. 2 til DS 409:1998 DS 415/Ret.1:2005 Rettelsesblad nr. 1 til DS 415:1998 Hvor der i AAB er henvist til DS 413:1998, skal denne henvisning erstattes af henvisning til DS 413: Dokumentation Senest 25 arbejdsdage før stillads- og formarbejder er planlagt påbegyndt skal entreprenøren fremsende stilladstilsynet tegninger og beregninger af stillads og form inkl. fangedæk og afskærmning til godkendelse. Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til kommentering og efterfølgende rettelser/suppleringer af den fremsendte dokumentation. Entreprenøren må forvente, at der er stor fokus på den fremsendte dokumentation og opfølgningen på om stilladset er udformet som dokumenteret. For de broer, som skal indskubbes og / eller nedsænkes, skal stilladsprojektet også indeholde tegninger, beskrivelser og beregninger vedrørende indskubnings- og nedsænkningsarrangementet inkl. understøtninger, fundering, donkrafte, opstablinger og sidestyr mv. Hvor fremtidige permanente konstruktioner indgår som midlertidige understøtninger for interimskonstruktioner, skal det som en del af dokumentationen eftervises, at disse konstruktioner både lokalt og globalt kan optage kræfterne. I den forbindelse skal det eftervises at de valgte understøtningspunkter for brodæk, som skal indskubbes og / eller nedsænkes, ikke giver anledning til uacceptable kræfter og spændinger i brodækket. Endvidere skal det eftervises, at koncentrerede kræfter fra donkrafte og lignende ikke giver anledning til spaltebrud og afskalninger. Det på tegningerne angivne system for indskubning er kun vist skematisk og vejledende. Entreprenørens skal som en del af sit stilladsprojekt eftervise, at de permanente konstruktioners bæreevne er tilstrækkelig, såfremt de udsættes for interimslaster fra for eksempel indskubningen af brodæk. Det understreges at arbejdet ikke må igangsættes før stilladstilsynets godkendelse af den fremsendte dokumentation foreligger. Videre skal der være foretaget en gennemgang af stilladset på byggepladsen. Ved gennemgangen deltager stilladstilsynet, entreprenøren

264 SAB Stillads og form af 352 og entreprenørens eventuelle rådgiver. Mindre reparationer der kræves formsat, er ikke omfattet af ovenstående dokumentationskrav. Entreprenøren skal dog på forlangende eftervise tilstrækkelig styrke og stivhed, således at reparationen udføres plan med den omkringliggende konstruktion. Krav til entreprenørens dokumentation Forinden fremsendelse af dokumentationen for stilladsprojektet (tegninger, beregninger og beskrivelse) til stilladstilsynet, skal entreprenøren og dennes evt. rådgiver have udført en kvalitetssikring af dokumentationen. Såfremt dokumentationen udarbejdes af flere parter skal de forskellige dele samles og ordnes til en samlet veldisponeret dokumentation, hvor det er sikret at grænsefladen mellem de forskellige bidrag er dækket ind. Beregningsdokumentationen skal være fyldestgørende, dvs. at alle konstruktionselementer og detaljer skal eftervises. Dokumentationen bør indeholde forklarende figurer, som illustrerer kraftoptagelsen for de vigtigste detaljer. Stilladstilsynets evaluering og godkendelse af stilladsprojektet udføres som "Godkendelse med granskning". 1.3 Projektering Entreprenøren skal projektere og dokumentere samtlige stillads- og formkonstruktioner, herunder sikkerhedsværn og afskærmninger efter gældende normer og vejregler. Ved dimensionering af formenes, understøtningernes og stilladsernes styrke skal noten i DS 482:1999, afsnit 5.2 betragtes som et krav. Entreprenøren skal ved stilladsberegninger gøre nøje rede for placeringen af stød og afsværtning. Herudover skal der indarbejdes laster hidrørende fra entreprenørens valgte arbejdsmetoder. Herunder last fra: Oplagring af materiel og materialer Afhugget beton Ophobning af brugte blæsemidler Entreprenøren skal udarbejde procedurer til sikring af, at de forudsatte laster ikke overskrides under arbejdets udførelse. Såfremt det viser sig nødvendigt at skønne styrkeparametre for jord, som ikke fremgår af de geotekniske rapporter, skal entreprenøren fremsende forslag herom til stilladstilsynet. Ved dimensionering af form og stillads, kan følgende sikkerhedsklasser anvendes: Bro 46.10, bro 55.10, bro og bro Høj sikkerhedsklasse (CC3) Skærpet funderingsklasse (Geoteknisk kategori 3)

265 SAB Stillads og form af 352 Resterende broer: Normal sikkerhedsklasse (CC2) Normal funderingsklasse (Geoteknisk kategori 2) Fundering af konstruktionerne anvendt til indskubning, eventuelt nedsænkning og øvrige interimsunderstøtninger af bro 46.10, bro 55.10, bro og bro skal henføres til høj sikkerhedsklasse (CC3). Tolerancer Entreprenøren skal ved fastlæggelsen af tolerancerne anvende en realistisk tilgang. Desuden bør stilladskonstruktionen for så vidt muligt udformes, således at den ikke er specielt følsom over for afvigelser i forhold til de anførte tolerancer. Tolerancefølsomme detaljer skal identificeres og vurderes særskilt på forhånd. Last fra lokal ophobning Last fra lokal ophobning kan regnes virkende på et areal på 3,0x3,0m. Ophobningslasten skal medtages uanset dækkets tykkelse (den i DS 482 angivne last inkluderer stødtillæg). Partialkoefficient på frisk beton Der skal regnes med den fulde værdi af partialkoefficienten svarende til nyttelast. Partialkoefficienten tillades således ikke nedsat svarende til særligt velbestemte nyttelaster. Form, strøer og spær Dokumentation af form, spær og strøer, i form af tegninger og beregninger, skal indgå i den samlede stilladsdokumentation, selvom disse elementer i princippet ikke er omfattet af Tilsynshåndbogens bestemmelser. Skivevirkning af formen Skivevirkning af formen kan ikke tages i regning medmindre det beregningsmæssigt dokumenteres, at de optrædende kræfter (normal- og forskydningskræfter) kan optages gennem dertil anordnede elementer og samlinger. Spær med tandpladesamlinger Tandpladesamlinger tillades anvendt til samlinger i spær såfremt følgende krav er opfyldt: Der skal anvendes helt nye spær, fremstillet til den pågældende opgave. Spær tillades dog genanvendt, hvor brodækket støbes i flere etaper, såfremt der foreligger en supplerende procedurebeskrivelse til sikring af at tandpladerne ikke arbejder sig ud af træet. Der skal anvendes galvaniserede tandplader med en tykkelse på min. 1,5 mm og tandlængde på min. 14 mm. Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse 3 for både træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier). Der skal udarbejdes en metodebeskrivelse for opsætning af spærene, der sikrer at spærene opstilles svarende til de understøtningsforhold, som forudsat i beregningerne. Der skal i projektet på tegningerne anføres tolerancer for opstillingen (placering i forhold til understøtninger og afstande mellem spær mm.). Metodebeskrivelsen skal endvidere gøre rede for opbevaring af spær på

266 265 af 352 SAB Stillads og form pladsen, herunder nødvendig afdækning mm. Tidligst 48 timer inden støbning skal spærene synes iht. DS/EN 14250, Trækonstruktioner - produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet med tandplader, og der skal udarbejdes kontroljournal. Evt. afvigelser skal korrigeres. Der skal udarbejdes en kontrolplan for modtagerkontrol og kontrol med udførelsen, der bl.a. tager højde for ovenstående. Planen bør desuden indeholde en stikprøvekontrol, som udføres tidligst et par dage før støbning til sikring af, at tandpladerne ikke har arbejdet sig ud/kravler ud Laster Indskubnings- og / eller nedsænkningsarrangementet inkl. understøtninger og fundering skal beregnes efter de samme principper med hensyn til masselast og lastreduktionsfaktor som for stilladskonstruktioner, se afsnittet vedrørende laster i note til DS482 afsnit 5.2, der skal betragtes som krav. Stilladser og form ved broerne skal enten dimensioneres for påkørselslast, eller det skal effektivt forebygges, at påkørsel kan opstå. Såfremt påkørsel er mulig, skal sidestyr og donkrafte mv. ligeledes dimensioneres herfor i henhold til DS/EN :2007. Stilladskonstruktionen for brodækket skal dimensioneres for de ekstra påvirkninger, der måtte være en følge af skubning og / eller sænkning af brodækket. Til brug for projektering af indskubnings- og / eller nedsænkningsarrangementet er der på tegninger angivet reaktioner fra brodækket Gennemkørselsåbninger Stillads og form samt indskubnings- og sænkningsarrangementer etableres i overhøjde og med gennemkørselsåbninger i stilladset så trafikken nedenunder i hele anlægsperioden kan opretholdes i minimum: Bro Fribredde for trafikken Frihøjde [meter] [meter] x 12,50 5,0 048, 049, 051, 2,05 2,10 052, x 12,50 5, , UF vej 6,0 4, , UF sti 2 2, x 12,50 5,0 Ved placering af stilladsunderstøtninger skal bredde og arbejdsbredde af værn tillægges ovenstående. Ved bro er der i projektet indarbejdet en midlertidig sænkning af Tåstrupvej som medfører at der vil være 0,6 m til rådighed for form og stilladsopbygning. Såfremt entreprenøren har behov for yderligere konstruktionshøjde, skal entreprenøren indregne omkostningerne til at dækket støbes i forhøjet position og efterfølgende nedsænkes.

267 SAB Stillads og form af 352 Entreprenøren er selv ansvarlig for at etablere supplerende gennemkørselsåbninger i stilladser mm. til brug for arbejdskørsel i entreprenørens arbejdsarealer. Omkostningerne hertil skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. 1.4 Placering af donkrafte Placering af interimsunderstøtninger, donkrafte, rullelejer mm. under indskubningen, må kun ske som angivet på tegningerne. Interimsunderstøtninger skal til stadighed og i alle flytte- / løftefaser være placeret symmetrisk omkring hver enkelt leje. Entreprenøren har uanset ovenstående det fulde ansvar for at konstruktionerne ikke lider overlast eller beskadiges under flytningen. Såfremt entreprenøren ønsker at komme med et alternativt forslag til placering af løftepunkter, skal dette alternativ kontrolleres for indvirkninger på de permanente konstruktioner. 1.5 Indskubning af brodæk Entreprenøren skal jf. afsnit 1.2 udarbejde tilsvarende projekt og projektdokumentation for indskubnings- og / eller nedsænkningsarrangementet som for stilladskonstruktionerne. I tilknytning hertil skal antal, størrelse, dimensioner og placering af donkrafte, ruller, lejer, opstablinger og sidestyr klart fremgå. Såfremt entreprenøren ønsker at hæve / sænke brodækket mere end 10 mm, og højst med 5 mm difference indenfor den enkelte lejelinie, i forbindelse med flytningen, skal der fremsendes udførlig dokumentation til tilsynet, som viser at konstruktionen ikke beskadiges i denne forbindelse. Endvidere skal entreprenøren i god tid, og senest 20 arbejdsdage før hver bro flyttes, fremsende en detaljeret arbejdsprocedure for, hvordan flytningen af brodækket til endelig position planlægges udført i detaljer. Herunder skal der blandt andet redegøres for følgende forhold: Placering og understøtning af lanceringsdrager Placering af glidelejer, ruller, donkrafte under lancering Overholdelse af tolerancekrav, jf. nærværende SAB, herunder hvorledes der eventuelt kan korrigeres undervejs Hvorledes det sikres, at tolerancekrav overholdes samt kontrolplan for tolerancer Etapeopdeling af flytning med angivelse af flytningens størrelse pr. etape Afslutning af sænkning Sikkerhedsudstyr herunder evt. nødstrømsanlæg Vurdering af risici i forbindelse med nedsænkningen, og forslag til afhjælpning af de væsentligste Maskiner og udstyr til indskubningen og / eller nedsænkningen skal overholde relevante krav i maskindirektivet, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24 juni 1994 Indret-

268 SAB Stillads og form af 352 ning af tekniske hjælpemidler inkl. ændring 669, august 1995, ændring 831, november og ændring 612, juni Materialer 2.2 Form Under vurdering af risici skal blandt andet følgende vurderes: at samtlige konstruktionsdele og materiel under hele forløbet overholder krav til fritrumsprofiler og andre geometriske krav at arbejdet ikke indebærer risiko for nedstyrtning at adgangsforhold er sikre at genstande ikke kan løsne sig og falde ned at der ikke er risiko for udløb og dryp fra væsker på kørebanerne at der foreligger procedurer, som effektivt sikrer, at indskubnings- og / eller nedsænkningsarrangementet forbliver tilstrækkeligt stabilt i tilfælde af, at der sker et brud på en hydraulikslange eller en donkraft sætter ud eller lignende at der ikke må opstå fare for trafik på trafikerede spor Trekantlister skal mættes fuldstændig med formolie, før de monteres. Dette kan udføres ved, at trekantlisterne pakkes ind i plastik i minimum 2 døgn og samtidig smøres flere gange om dagen. Uanset spændvidden på forskallingsdragere skal nedbøjninger på forhånd imødegås med tilsvarende modsatrettet pilhøjde på drageren eller ved opklodsning af formen Bræddeform (ru og høvlet) Bræddeform skal anvendes på følgende konstruktionsdele: Kantbjælker indersider og ydersider Midterplinte indersider og ydersider Undersider brodæk, ekskl. sti- og vandløbsunderføringer Brædderetning på synlige flader skal være som anført i AAB. Forskalling for yderside og ende af kantbjælke regnes synlig i fuld udstrækning, mens forskalling for inderside af kantbjælker regnes synlig til overside brodæk. Ikke synlige flader: Til ikke synlige flader er entreprenøren frit stillet med hensyn til valg af forskalling i henhold til AAB Flageform Flageform skal anvendes på følgende konstruktionsdele: Underside brodæk på sti og vandløbsunderføringer Endevederlag Vægge Fløjvægge Søjler

269 SAB Stillads og form af 352 Flageform til endevederlag, vægge, fløjvægge og søjler skal vælges i størrelser der matcher de på tegningerne viste spor. Sporene etableres ved indlæggelse af trapezformede lister iht. tegningerne. Placering af clamps skal være i modul der svarer til sporenes mønster. Entreprenørens forslag til clampsplacering skal forelægges tilsynet. Der skal anvendes plader der maksimalt har været brugt ved 2 tidligere støbninger og samme pladetype skal anvendes til alle broer i entreprisen for at sikre et ensartet udseende af broerne. Pladerne skal være rengjorte og fremstå uden synlige skader. Hvor flagernes størrelse ikke er defineret på tegningerne skal disse så vidt muligt have samme størrelse og facon. Størrelse og stødplacering skal på forhånd fastlægges efter aftale med tilsynet. Forskalling på endevederlag og fløjvinger ind mod vejrummet skal regnes synlig. Forskalling på underside brodæk regnes synlig til broafslutningen. 3 Udførelse Entreprenørens valg af materiale til flager skal forelægges tilsynet. Stilladskonstruktioner, herunder også deres fundering skal fjernes helt efter arbejdets udførelse. Etablering af stilladskonstruktioner mm. over veje skal ske under hensyntagen til de mulige spærringer/lukninger af veje, der er anført i SAB Styring og samarbejde samt i SAB Arbejdsplads afsnit Form Tæthed og udformning Ved formsætning af overflader, der ligger i samme plan som overflader i en eksisterende konstruktion, skal formen anordnes således, at der umiddelbart før støbning påbegyndes, kan foretages en tæt tilspænding til den eksisterende konstruktion, således at spring i overfladen og afsætning af mørtel på eksisterende betonoverflader imødegås optimalt. Vand til vanding af form skal være af kvalitet som støbevand. Entreprenøren skal sikre, at form for kantbjælker er tæt. Det vil ikke blive accepteret, at trafikken på underførte passager generes af vand mm i forbindelse med forvanding af form, støbning o.l Forankring af sideforme Der må ikke anvendes forankringsjern i kantbjælker.

270 SAB Stillads og form af Indstøbninger og udsparinger Der skal indstøbes alle på tegninger viste: Ankerbolte for autoværn Plastrør for ledninger (føringsrør) Årstalsplader (bygherreleverance) Boltegrupper for støjskærm Boltegrupper for belysningsmaster Dryprør Ankerskinner til skærmtage Udsparingsrør lodret i brodæk over endevederlag og midtersøjler Udsparingsrør omkring VEKS ledning i østlige fundamenter bro 51 Ved indstøbningsdele og beslag til midlertidig anvendelse skal det sikres, at disse: ikke skader betonen eller armeringen, ikke medfører skader på betonens overflade, ikke skader funktionen eller holdbarheden af konstruktionen. Der skal udføres udsparing for opføring af fugtisolering inkl. klemskinne ved kantbjælkers indersider jf. tegninger. Alle ståldele, rustfri ståldele og dele af messing eller bronze dog undtaget, varmforzinkes i henhold til DS/EN ISO 1461 med minimum gennemsnitsværdi på 115 µm og minimumsværdi for enkeltprøve på 100 µm. For møtrikker er de tilsvarende værdier 50 µm og 45 µm. Galvaniserede dele skal af hensyn til galvanisk tæring være isoleret fra armeringen. Kabelrør Plastrør til kabler og ledninger i overført vej skal være som DVK-kabelrør, dvs. korrugerede rør på PEH-basis. Trækrør skal ved indbygning udføres med fald. Faldet skal være mod broender. Rørene forsynes med træktråd med min. trækstyrke på 5 kn. En galvaniseret, hærdet ståltråd Ø 2,5 mm, med en brudstyrke > 1000 N pr. mm2 opfylder dermed dette krav. Kabelrørene skal ved broenderne afsluttes med indstøbte kabelmuffer. Herfra føres kabelrørene videre til kabelbrønde for ITS, portalbelysninger mm. Overskydende/disponible kabelrør afsluttes 1 m udenfor afslutningen af kantbegrænsningssten i rabatarealet og i 0,75 m dybde under færdig vej. Rørene forsynes ved enderne med 10 mm spunden nylontråd, som afsluttes viklet i ring 0,10 m under færdig overflade. Rørene afproppes. Rørene må ikke tildækkes, før entreprenøren har foretaget en digital indmåling i hhv. UTM32, EUREF89 samt DKTM3, koter i DVR90 med 3 decimaler som afleveres til tilsynet. Materialet skal tillige være tilgængeligt i DGN-format. Rørafslutningerne markeres med et ø150 mm betonrør. Kabelrørenes afslutning udenfor bygværkerne aftales i øvrigt med tilsynet. De angivne dimensioner på tegninger og i TBL er kabelrørenes udvendige diameter. Bro S-BRO-01 og bro S-BRO-01: Der skal i ovenstående broer yderligere etableres kabelrør til brug for jording og potenti-

271 SAB Stillads og form af 352 aludligning af skærmtage og broautoværn mm. jf. tegninger. Bro 59.10: For belysning etableres der 20mm plastrør og dåser (LK type 725/20) for 5 belysningsarmaturer over Tåstrupvejs langsgående midte. Armaturafstand ca. 15 m. Fra nordligste dåse skal der lægges 20 mm plastrør med trækketråd til den side af vejen, hvor eksisterende stibelysning findes (mod øst). Årstalsplader Der skal etableres årstalsangivelse vha. støbeforme på: bro 46.10, (2 stk. pr. bro). bro og 62.10, (2 stk. pr. bro). Årstalsplader leveres af bygherren, og fastgøres på kantbjælkeformen af nærværende entreprenør. Årstalsplader skal placeres på facaden midt over det højre kørespor i hver retning. Endelig målsætning udleveres af tilsynet efter nærmere aftale. Boltegrupper Boltearrangement for støjskærm leveres i henhold til SAB Støjskærm Boltearrangement for belysningsmaster leveres i henhold til SAB Belysning Boltearrangement for signalstandere leveres i henhold til SAB Signalanlæg Omfang: Bro 46.10: 4 stk for belysningsmaster 2 stk for signalstandere Bro 51 2 stk for støjskærme Bro 52 2 stk for støjskærme Bro stk for støjskærme Bro stk for belysningsmaster Ankerskinner til skærmtage Bro S-BRO-01 og bro S-BRO-01: Der skal i ovenstående broer etableres ankerskinner til brug for senere fastgørelse af skærmtage. Skinnerne skal leveres i rustfrit stål / (A4), med fuld skumindlæg der sikrer hulrummet mod indtrængning af beton. Skinner skal være 50 mm bred og 30 mm høj med glatte indersidelæber for justerbar fastgørelse af aptering. Der skal for systemet foreligge en europæisk teknisk godkendelse (ETA), og det skal være CE-mærket.

272 271 af 352 SAB Stillads og form Produktet skal være velegnet til ankre i armeret eller uarmeret normalbeton af styrke klasser C12/15 til C90/105 efter DS/EN 206, statisk eftervist efter CEN /TS del 1 og 3. Skinnen skal kunne klare en belastning iht. nedenstående: Trækkraft (kn) Forskydning (kn) Permanent last 13,0 2 Korttidslast 19,5 1.5 Ovenstående værdier er punktlaster der skal påregnes at virke pr. 1.0 m. den angivne forskydningskraft virker vinkelret på ankerskinnen. Skinnerne skal installeres i henhold til producentens anvisninger. Udsparingsrør For udstøbning af øverste sektion af: Bro 46.10, endevederlag og midtersøjler Bro 55.10, midtersøjle Bro 59.10, endevederlag Bro 62.10, endevederlag og midtersøjler skal der i brodækket indstøbes lodrette udsparingsrør. Der skal anvendes korrugerede stålrør. Diameter vælges af entreprenøren, dog maksimalt 200 mm Afformning For konstruktioner, som på grund af deres højde er utilgængelige for inspektion, når stilladserne er fjernet, skal entreprenøren indhente tilsynets tilladelse, før stilladserne nedtages. Hvis der anvendes overforskalling, skal denne fjernes efter afsluttet vibrering af betonen, således at betonen kan efterpudses/afrettes vådt i vådt. Bærende form og stillads på slapt armerede konstruktioner kan tidligst påregnes tilladt fjernet, når betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske styrke, bestemt ud fra modenhedsudviklingen målt på konstruktionen. Dog skal den krævede efterbehandling jf. generalnoten altid opretholdes indtil den krævede modenhed er opnået. Bro og Bærende form og stillads for endevederlag kan tidligst fjernes efter at sammenstøbningen mellem endevederlag og brodæk har opnået ovenstående styrke. Såfremt form og stillads er i vejen for indskubnings- og nedsænkningsarrangement er det entreprenørens ansvar at designe og etablere midlertidige afstivninger af endevederlagene. 3.3 Indskubning og nedsænkning af brodæk De på tegningerne viste afsætninger er angivet i forhold til den endelige placering af broerne. Det påhviler entreprenøren selv at udarbejde afsætninger i de midlertidige positioner.

273 SAB Stillads og form af 352 Brodækket skal være efterspændt og kablerne skal være injiceret, inden flytningen kan udføres. Specielt for donkraftene skal følgende opfyldes: donkraftene skal afprøves inden flytningen, herunder skal der udføres prøveløft og efterfølgende aflastning stemplerne skal være forsynet med sikringsmøtrik, eller det skal på anden måde sikres, at der ikke sker pludselige sætninger som følge af tab af olietryk returnering af stemplet skal kunne foregå hurtigt indskubnings- og / eller sænkefunktionen skal foregå via el-drevne styrestationer eller lignende tryk i cylindre skal kunne måles og styres enkeltvis hvis understøtninger løftes i grupper skal kraftfordelingen til hver understøtning fordeles ligeligt, for eksemplet gennem hydraulisk koblede cylindre der skal minimum være 1 donkraft i reserve på pladsen Sidestyr skal udformes således at der ikke opstår store tvangskræfter for eksempel på grund af fastkiling. Arrangementet skal udformes således, at det om nødvendigt er muligt at korrigere / justere brodækkets vandrette placering. Den vandrette last for dimensionering af sidestyr samt fastholdelseskonstruktioner under indskubningen skal minimum sættes til 5 % af den lodrette last. Den maksimalt tilladte acceleration for skubbeudstyr må ikke overstige 0.05 m/s 2. Før flytning påbegyndes skal entreprenøren gennemføre en geometrisk kontrol af brodækket ved indmåling af koordinater og nivellement i minimum to punkter i hver understøtningslinie, således at der i løbet af flytningen kan korrigeres i forhold til udgangspositionen. Alternativt kan den geometriske kontrol udføres ved at der på ydersiden af samtlige søjler ved alle lejelinier monteres måleudstyr, der kan registrere brodækkets bevægelser i forbindelse med flytningen. Under flytningen af brodækket og under løft af brodækket fra stilladset samt under eventuel nedsænkning må den lodrette differens i forhold til teoretisk korrekt placering mellem to understøtninger i broens længderetning højst være 10 mm og højst 5 mm mellem understøtninger ved samme lejelinie. Af hensyn til skævvridning af brodækket må afvigelsen maksimalt være 5 mm målt mellem brodækkets ydre konturlinier på undersiden. Donkraftenes løftekapacitet må ikke overstige interimskonstruktionens bæreevne. Entreprenøren skal løbende (min. /1,5 m fremdrift) under flytningen dokumentere at ovennævnte krav til den lodrette differens er overholdt. Entreprenøren skal endvidere løbende kontrollere olietryk i donkrafte og vandring af stempler. Såfremt denne tolerance overskrides, skal flytningen stoppes, og der skal i nødvendigt omfang ske en korrektion i forhold til positionen ved flytningens begyndelse. En sådan standsning vil ikke udløsetidsfristforlængelse eller anden form for kompensation.

274 SAB Stillads og form af 352 Donkraftene skal kunne låses i enhver position. Efter flytningen skal følgende tolerancer overholdes: Lodret differens i forhold til teoretisk korrekt placering mellemunderstøtninger i broens længderetning må maksimalt være ± 5 mm På tværs af brodækket må afvigelsen maksimalt være ± 2 mm målt mellem brodækkets ydre konturlinier på undersiden Entreprenøren skal forinden arbejdets igangsætning fremsende liste til tilsynet over materiel, der påregnes anvendt til arbejdet, inklusiv materiel, der påregnes indsat som reserve. 3.4 Opklodsning og afstivning af brokonstruktion Bro 46.10, og Efter afsluttet indskubning/nedsænkning skal broen finjusteres og ved linje A, B og C opklodses til projekterede koter, hvorefter sammenstøbning af broplade og underbygning kan foretages. Såfremt koten for overside brodæk ikke svarer til det projekterede i en linje, skal de øvrige linjer forskydes tilsvarende, således at der ikke er nogen differenssætninger mellem de 3 lejelinje. Det er entreprenørens ansvar, at designe og dimensionere alle opklodsninger. Opklodsninger skal have en beskaffenhed der gør, at brokonstruktionen til stadighed kan overholde de stillede krav til differenssætninger. 4 Kontrol Til optagelse af vandrette kræfter i broens længderetning, indtil brokonstruktionen er sammenstøbt og fastholdt, skal entreprenøren fiksere overbygningen i forhold til underbygningen. Entreprenøren skal selv synliggøre og fremlægge karakteristiske laster der skal anvendes herfor (evt. jordtryk mv. fra tilfyldning ved broender). For broer, som skal indskubbes og / eller nedsænkes, skal der inden indskubningen og nedsænkningen kan igangsættes være foretaget en gennemgang af indskubnings- og nedsænkningsarrangementet inkl. understøtninger, donkrafte, opstablinger, sidestyr og afstivninger mv. på byggepladsen. Ved gennemgangen deltager tilsyn, entreprenøren og de personer hos entreprenøren, eventuelt den rådgiver, som har udarbejdet projektet for indskubnings- og / eller nedsænkningsarrangementet. Ingen indskubning og / eller nedsænkning må igangsættes før tilsyn skriftligt har givet tilladelse.

275 SAB Slap armering af 352 Slap armering SAB for slap armering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for betonarbejde af april 2001, afsnit 6 "Slap armering". I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 6 i AAB Betonbroer, Slap armering, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 6.1 etc. 1 Alment Kontrol og kvalitetssikring af slap armering skal udføres med metoder og brug af formulerer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for betonbroer, august Arbejdet omfatter i hovedtræk: Armering i fundamenter og søjler Armering i vederlagskonstruktioner Armering i kantbjælker og dækkonstruktioner Potentialudligning af armering i bro S-BRO-01 og S-BRO-03 Iboring af armeringsstrittere for etablering af forskydningsforbindelse imellem eksisterende brodæk og profileringslag Iboring af armeringsjern for linieplinte i midterrabat Iboring af armeringsstrittere for etablering af forbindelse imellem eksisterende tunneler og tunnelforlængelser Iboring af armeringsjern for plint til signalstandere bro Referencer De i AAB anførte normer er gældende med følgende ændringer: DS 482:1999 Udførelse af betonkonstruktioner erstattes af: DS/EN 13670:2010 og DS 2427:2011 DS 411:1999 Udførelse af betonkonstruktioner Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN i Danmark Norm for betonkonstruktioner erstattes af: DS/EN AC:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner og

276 SAB Slap armering af 352 DS/EN /AC:2010 og DS/EN DK NA:2007 Tillæg 2:2010 og DS/EN :2005 og DS/EN /AC:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner. Rettelsesblad Nationalt Anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Tillæg 1:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler. Rettelsesblad og DS/EN DK NA:2009 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler DS 13080:2001 Armeringsstål i rette stænger anvendt som ikke-forspændt armering i betonkonstruktioner erstattes af: DS/EN 10080:2006 DS 13082:2001 Armeringsstål til beton Armeringsstål - Maskinelt hæftesvejste armeringsenheder anvendt som ikke-forspændt armering i betonkonstruktioner erstattes af: DS/EN 10080:2006 DS 13083:2001 Armeringsstål til beton Armeringsstål - Svejsning af armeringsstål - andet end maskinelt hæftesvejste armeringsenheder - anvendt som ikkeforspændt armering i betonkonstruktioner erstattes af: DS/EN 10080:2006 Armeringsstål til beton 2 Materialer 2.1 Armeringsstål Slap armering skal være i overensstemmelse med DS/INF 165. Duktilitet skal som minimum være duktilitetsklasse B, svarende til ε uk > 5,0 og (f t /f y ) 1, Bindetråd I forbindelse med anvendelse af rustfast armering, skal der også anvendes rustfast bin-

277 SAB Slap armering af 352 detråd. 2.4 Materiale for faststøbning af ankre Iborede ankre i brodæk for etablering af linieplint for midterautoværn, strittere for påstøbning, bøjler i kantbjælker samt øvrige stød mod eksisterende armering, fastgøres med et produkt egnet for faststøbning af ankre, nedad såvel som opad. Produktet skal være ETA-godkendt til revnet beton samt til indlimning af armeringsjern. Valgt produkt forelægges tilsynet for kommentering. Huller for ankre udføres i dimensioner og længder anført i vejledninger for det valgte produkt, eller som anført på tegninger. 2.5 Potentialudligning af armering Bro S-BRO-01 og S-BRO-03: Armeringen i ovenstående broer skal jordes i henhold til DS/EN Armeringsjernet skal være sammenhængende (elektrisk) i alle af broernes segmenter. Bindetråden alene betragtes ikke som tilstrækkelige tilslutning mellem armeringsjernets stænger. Svejsning i armeringen vil ikke blive tilladt. Armeringen skal gøres sammenhængende ved at monteres en blank 70 mm2 CU stang eller ledning på undersiden af armering (sporsiden/indersiden) på alle af broernes segmenter. Den blanke CU ledning fastgøres på armeringen med krydsklemmer som vist på tegning 1052-S-BRO Parallel- og krydsklemmer skal være kobber. Mellem krydsklemmerne skal lederen tilsluttes til armering med bindetråd med max. 15 cm afstand mellem fastgørelsespunkterne. Den blanke CU ledning tilsluttes til broens returskinne via en jordelektrode. Kobberlederen skal være enten en blank kobberleder eller en blank kobberstang. Lederen skal have et tværsnit på 70mm2. Tilgangen til den blanke kobberlederen sker via 2 stk. jordingsterminaler pr bro. Kobberlederen skal monteres uafbrudt i hele broernes længde og form. Der skal anvendes presklemmer for tilslutning af to kobberledere mellem støbeskellene. Se BDK s typetegning FN for afgreningsklemmer. Dæklaget på broen øges ikke på grund af kobberlederen. Der skal etableres 2 jordudtage (jordterminal) for udligning af armering til jordplint. Se tegning 1052-S-BRO for placering. Jordudtag skal være rustfrit A4 som f.eks. Dandelektron El-nr: , Desitek jordingspunkt type M eller tilsvarende. For opsætning af jordudtag skal leverandørens vejledning følges. Kobberlederen skal tilsluttes til de viste jordterminaler. For hvert brosegment skal det sikres at al armering er galvanisk forbundet. Kontinuiteten skal kontrolleres før støbningen af hvert segment. Den ohm'sk modstand skal være under 0,1 ohm. Måling udføres med fx Megger. Tilsyn og afprøvning skal udføres af en sagkyndig person, der er kvalificeret inden for dette område.

278 SAB Slap armering af Udførelse 3.1 Alment Den på tegningerne viste armering er at opfatte som princip for armeringsudformningen. Dette betyder, at entreprenøren for visse dele må udarbejde detaljerede armeringstegninger for afklaring af armeringsføringen. Entreprenøren skal fremsende nødvendige armeringstegninger samt fuldstændige bukkelister i to eksemplarer til tilsynet til gennemsyn. Al armering skal transporteres og opbevares, således at det i mindst muligt omfang udsættes for saltvand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand. Sikkerhed mod faldulykker skal etableres, f.eks. ved afdækning af udragende armeringsstænger og/eller ved afspærring. Antal og placering af afstandsklodser for underarmering og antal, placering og dimension på stole skal tilpasses således at overarmeringen bliver fuldstændig stabil og stift. Såfremt entreprenøren f.eks. ud fra dennes arbejdsmiljøvurdering ønsker at anvende u- bøjler i stedet for de på tegningerne viste lukkede bøjler kan dette accepteres med undtagelse af de lukkede bøjler der ikke kan opnå tilstrækkelig forankringslængde samt de bøjler der er placeret ved broenderne i spændkablernes forankringszoner. Eventuelle meromkostninger i forbindelse med foranstående skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. 3.3 Dæklag og armeringsafstand Dæklaget for armeringen skal opfylde det i generalnoten anførte. Ved pynterecesser reduceres dæklaget med 5 mm. Ved drypnæser, spor for klemskinne og lign. lokale fordybninger reduceres dæklaget med 10 mm. 3.5 Forankringer og stød Eventuelle stød er ikke vist på tegningen. Højst hvert fjerde jern må stødes i samme snit. Kravet om, at alle jern ikke må stødes i samme snit, gælder ikke såfremt stødlængden øges til 1.5 x forankringslængden. Forankrings- og stødlængder fremgår af generalnoter. 3.8 Tildannelse Der skal benyttes betonafstandsholdere, som ved støbearbejdets begyndelse skal være i vandmættet, overfladetør tilstand. Afstandsholdere af typen slange vil ikke blive accepteret.

279 SAB Slap armering af Kontrol Bukning skal udføres over skive og opfylde de i DS/EN , 8.3 anførte krav. Entreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt leverance er påført korrekt overensstemmelsesmærke og anføre dette i kontroljournaler. Prøvning skal udføres på anerkendt prøveanstalt. Ved følgende typer skal de første 5 ankre/bjl. kontrolleres for vedhæftning som følger: Strittere i påstøbning af tunnelforlængelser udføres med lige ankerjern. Efter hærdning af mørtelen, udføres trækforsøget til en kraft på 35 KN for Y12 ankre. Strittere i profileringslag udføres med lige ankerjern. Efter hærdning af mørtelen, udføres trækforsøget til en kraft på 35 KN for Y12 ankre. Øvrige iborede armeringsstænger i eksisterende konstruktioner udføres med lige ankerjern. Efter hærdning af mørtelen, udføres trækforsøget til en kraft på 110 KN for Y16 ankre. De resterende ankre udføres derefter med tildannede ankerjern, idet dog 5% udføres med lige ankerjern. Disse trækprøves som beskrevet ovenfor. Der må ikke ske brud ved trækprøvningerne. Efter trækprøvning suppleres der med anden og fastgjort armering. Alle udgifter forbundet med den ekstra armering, og fastgørelse af denne, skal være indeholdt i tilbuddet. Potentialudligning af armering Entreprenør skal fotodokumentere og udføre tilsynsnotater for det udførte jordingsarbejde omkring føring og tilslutning af kobberleder.

280 SAB Spændt armering af 352 Spændt armering SAB for spændarmering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB betonarbejde af april 2001, afsnit 7 "Spændarmering". 1 ALMENT I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 7 i AAB Betonbroer, Spændarmering, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 7.1 etc. I projektet er vist system Freyssinet. Hvis entreprenøren tilbyder andre typer forspændingssystemer skal entreprenøren levere tilrettede armeringstegninger for forankringszonen. Bro 46.10: Som liner er forudsat anvendt: Freyssinet type 19C15 Som forankringer er forudsat anvendt aktive forankringer: Freyssinet type 19C15 Bro 55.10, og 62.10: Som liner er forudsat anvendt: Freyssinet type 19C15 Som forankringer er forudsat anvendt aktive forankringer: Freyssinet type 19C Referencer De i AAB anførte normer er gældende med følgende ændringer: DS 481:1999 erstattes af: DS 2426:2011 DS 482:1999 erstattes af: DS/EN 13670:2010 og DS 2427:2011 Beton Materialer. Beton Materialer. Regler for anvendelse af DS/EN i Danmark. Udførelse af betonkonstruktioner Udførelse af betonkonstruktioner Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN i Danmark DS 411:1999 Norm for betonkonstruktioner erstattes af: DS/EN AC:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner og DS/EN /AC:2010 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler

281 SAB Spændt armering af 352 og DS/EN DK NA:2007 Tillæg 2:2010 og DS/EN :2005 og DS/EN /AC:2008 samt regler for bygningskonstruktioner. Rettelsesblad Nationalt Anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Tillæg 1:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler. Rettelsesblad og DS/EN DK NA:2009 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler DS 13080:2001 erstattes af: DS/EN 10080:2006 DS/EN 10204:1993 og DS/EN 10204/A1_1996 erstattes af: DS/EN 10204:2004 DS/EN 445:1996 erstattes af: DS/EN 445:2007 DS/EN 446:1996 erstattes af: DS/EN 446:2007 DS/EN 447:1996 erstattes af: DS/EN 447:2007 DS/EN 523:1997 erstattes af: DS/EN 523:2004 Armeringsstål i rette stænger anvendt som ikke-forspændt armering i betonkonstruktioner Armeringsstål til beton Metalliske materialer. Inspektionsdokumenter. Inspektionscertifikater Metalliske materialer. Inspektionsdokumenter. Inspektionscertifikater Metalliske produkter - Typer af inspektionsdokumenter Injektionsmørtel til forspændingskabler. Prøvningsmetoder Injektionsmørtel til forspændingskabler - Prøvningsmetoder Injektionsmørtel til forspændingskabler. Krav til udførelse Injektionsmørtel til forspændingskabler - Krav til udførelse Injektionsmørtel til forspændingskabler. Krav til almindelig injektionsmørtel Injektionsmørtel til forspændingskabler - Grundkrav Tynde stålrør til forspændte kabler - Terminologi, krav, kvalitetsstyring Tynde stålrør til forspændte kabler - Terminologi, krav, kvalitetsstyring Følgende normer tilgår:

282 SAB Spændt armering af 352 DS/INF 165:2011 DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN 197-1:2012 Armeringsstål til betonkonstruktioner - Identifikation og klassifikation iht. DS/EN og DS/EN Prestressing steels Part 1: General requirements Prestressing steels Part 2: Wire Prestressing steels Part 3: Strand Prestressing steels Part 4: Bar Metalliske materialer, Inspektionsdokumenter, Inspektionscertifikater. Cement Del 1: Sammensætning, krav til egenskaber og overensstemmelseskriterier for almindelige cementer. For spændarmering gælder, at krav findes i såvel DS/EN (kapitel 3.3), EN DK NA som DS/EN I DS/INF 165, Armeringsstål til betonkonstruktioner - Identifikation og klassifikation iht. DS/EN og DS/EN 10138, er der et overblik over og en sammenstilling af de krav, der gælder for spændarmering. 1.2 Dokumentation For spændsystemet skal foreligge en europæisk teknisk godkendelse (ETA). Vedrørende supplerende krav se generalnoten Spændarmering Spændarmering skal være CE-mærket. Indtil CE-mærkning er obligatorisk skal spændarmeringen være produceret og certificeret i henhold til bestemmelserne i EN DK NA. Der skal foreligge dokumentation herfor. Spændarmeringen skal være dokumenteret for værdierne angivet i DS/INF 165 samt supplerende krav angivet i afsnit 2.1. Derudover skal følgende være oplyst for tråde og liner: Fabrikationsværkets navn Arbejdslinjen bestemt som angivet i DS/EN og for stænger: Fabrikationsværkets navn Fremstillingsproces Arbejdslinjen bestemt som angivet i DS/EN Spændarmering skal leveres med inspektionscertifikat 3.1.

283 SAB Spændt armering af 352 For spændarmeringen tilføjes en dokumentation for supplerende prøvninger, som angivet i afsnit 4.2. Ved anvendelse af spændarmering produceret i Kina skal det dokumenteres, at kravene i EU s antidumpingsforordning EU's forordning (EF) nr. 383/2009 af 5. maj 2009 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse for- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og strenge) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af midlertidig told er opfyldt. 1.3 Alternativt forspændingssystem Entreprenøren kan alternativt tilbyde andre typer forspændingssystemer. I så fald skal disse opfylde angivne krav i nærværende SAB samt alle de i AAB afsnit 7 anførte generelle krav. Forspændingssystem skal være i besiddelse af en ETA godkendelse af det samlede system. Såfremt der gives bud på andre forspændingssystemer end de ovenfor anførte, skal entreprenøren fremsende beskrivelse af systemet tillige med de til grund liggende beregningsdata samt anføre de påregnede antal kabler og den påregnede effektive forspændingskraft. Såfremt bygherren ønsker at antage et tilbud baseret på andre forspændingssystemer, skal entreprenøren udarbejde og fremsende fuldt rettede projekttegninger til godkendelse. Det skal dokumenteres, at den effektive forspænding er som forudsat i det udbudte projekt. Eventuelt nødvendige konstruktionsændringer samt udførelse af rettede projekttegninger og beregninger skal være omfattet af tilbuddet. Bygherren stiller egne beregninger og tegninger til rådighed for entreprenøren. Der tillades i det enkelte bygværk kun anvendt én type forspændingssystem. 2 MATERIALER 2.1 Armering Se generalnote. 2.3 Foringsrør Foringsrør skal være af stål og må ikke være overfladebehandlet, dvs. galvaniseret eller lignende. Foringsrør skal være klasse 2 iht. DS/EN 523, og skal opfylde de krav som fremgår af det anvendte spændsystems ETA godkendelse.

284 SAB Spændt armering af Injektionsmørtel Delmaterialer For tilsætningsstoffer skal oplyses: Ækvivalent Na20-indhold Chloridindhold ph værdi Sammensætning Krav til den friske og hærdende injektionsmørtel Injektionsmørtel med nedenstående blandingsforhold kan uden videre betragtes som anvendelig: 100 kg cement l vand 0,75 kg "Intrusion-aid" 3 UDFØRELSE 3.1 Tolerancer Anvendes ovenstående injektionsmørtel, vil der ikke blive krævet særlige undersøgelser til fastlæggelse af dennes frostbestandighedsgrænse, idet denne kan regnes at være 35 hærdetimer ved 15 C. Ved enderne skal rør forudsættes ført ud af broenden. Ved udluftning af foringsrør i vanger, samt for dryprør på us bro, skal hullerne placeres jævnt i tværsnittet og afsluttes tilbagetrukket med reparation af overflade i øvrigt efter aftale med tilsynet og iht. krav anført i AAB. 3.6 Opspænding Endelig opspænding finder sted, når betonen har opnået 100% af den foreskrevne karakteristiske styrke. Der skal for bro udstøbes mindst 2 x 18 cylindre, da brodækket støbes og opspændes af 2 gange. Resterende broer i henhold til AAB. Opspænding skal ske i to etaper som angivet nedenfor. Foreløbig opspænding: Foreløbig opspænding skal udføres efter betonen har opnået en trykstyrke på min. 18 MPa og senest inden den har opnået 22 MPa, og skal bestå i en midlertidig og begrænset opspænding til imødegåelse af virkningerne fra betonens svind (10-30% af den endelige totale forspændingskraft påført jævnt over tværsnittet). Begyndelsestidspunktet baseres på betonens modenhed og aftales med tilsynet. Der skal påregnes udført foreløbig opspænding af: Bro kabler.

285 SAB Spændt armering af 352 Bro kabler Bro x 22 kabler Bro kabler Forudsætninger og spændlister for foreløbig opspænding tilgår entreprenøren fra tilsynet. Endelig opspænding: Der må ikke - inden den endelige opspænding - foretages afslækning af den foreløbige opspænding, medmindre det er aftalt med tilsynet. Bestemmelse af krafttab i presse og forankring, herunder trompet, foretages umiddelbart før opspænding af broerne ved, at donkraftene kalibreres med en nøjagtighed på 1% i feltlaboratorium eller på prøvebænk. Kalibreringen foretages med kraftmålecelle (olietryktransducer) på en opstilling med trompet og ankerblok, påsat et kabel foran donkraftfod. Der skal anvendes materialer, som de forefindes i broerne. Der kan til bestemmelse af friktionsværdier og elasticitetskoefficent for kablerne påkræves udført forsøgsopspændinger som følger: 6 stk. udført som 3 kabler aktiv passiv, samme 3 kabler passiv - aktiv. Der måles sammenhørende værdier af tryk (ved begge forankringer) og forlængelse såvel under opspænding som slækning. Donkraftens slaglængde skal være min. 300 mm. Friktionsforsøgene og endelig opspænding kan finde sted, når konstruktionsbetonen har opnået den i generalnoten krævede styrke. Det anvendte udstyrs målenøjagtighed skal verificeres på anerkendt prøveanstalt. Ved eventuel alternativt forspændingssystem, for hvilket den foreskrevne fremgangsmåde ikke fuldt ud kan gennemføres, skal der udføres forsøg, der sikrer mindst samme dokumentationsniveau. Det skal forudsættes, at hvert kabel opspændes aktiv-aktiv. Først efter tilsynets gennemgang og accept af spændlisterne, må linerne kappes og nedtagning af stillads og form påbegyndes. 3.7 Injicering Kabelkanaler, der ikke er injicerede på grund af vintervejr, skal gennemblæses hver 2. dag med tør trykluft, og det skal sikres, at den relative luftfugtighed ikke overstiger 60% i kabelkanalerne, der henligger uinjicerede på grund af vintervejr. Hvor der er risiko for ikke passable kabelkanaler eller kontakt mellem kabelkanaler, eksempelvis ved støbeskel, gennemføres før injicering en vandprøve. Ved vandprøven skal sikres, at kabelkanaler er passable, og at der ikke er kontakt mellem kabelgange. Konstateres der kortslutning, skal entreprenøren udarbejde forslag til fjernelse af denne

286 SAB Spændt armering af 352 og i program for injicering, jf. AAB afsnit 7.3.7, tage højde herfor, således at injicering af kabelkanaler ikke hindres. 4 KONTROL 4.1 Alment Skyllevandet fjernes gennem dræn før injicering. En del vand kan ikke fjernes ad denne vej (vand i blikrørets nederste korrugeringer). Denne del af vandet fjernes ved at lade mørtelen fortrænge den under indpumpning. Den del af mørtlen, der er fortyndet ved opblanding med skyllevand, pumpes ud Injektionsmørtelen Injektionsmørtelens delkomponenter: Ved anvendelse af injektionsmørtelblandingen angivet i afsnit og ved anvendelse af vandværksvand og PC(R/IS/MA/G) fra Aalborg Portland vil der ikke blive krævet analyser/prøvninger af delmaterialerne. Kontrolprøvning Ud fra entreprenørens program for injektionens gennemførelse fastlægges kontrolafsnittene. 4.2 Stikprøvekontrol af spændarmering Der skal udtages og prøves 1 prøvestykke pr. 25 t leveret spændarmering, dog mindst 3 prøvestykker pr. leverance og charge. Prøvestykker skal udtages i overværelse af tilsynet eller en af bygherren godkendt 3.part. Prøvestykkerne skal afprøves på et laboratorium, akkrediteret til at udføre prøvningerne. Prøvningen skal omfatte bestemmelse af: 0,1 %-spænding Trækstyrken (svarende til peak-værdi) duktilitet udtrykt ved ε uk og (f pk /f p0,1k ) arbejdskurve elasticitetsmodul Prøveattester skal forelægges tilsynet for kommentering. Entreprenøren må ikke påbegynde støbning af de involverede konstruktioner før tilsynets kommentarer foreligger. 4.4 Injicering Delmaterialer: Kopi af kontroljournal udleveres til tilsynet til gennemsyn. Injicering under vinterforhold: Kopi af temperaturregistrering og beregning af styrkeudvikling skal afleveres til tilsynet til

287 SAB Spændt armering af 352 gennemsyn.

288 SAB Beton af 352 Beton Nyanlæg SAB for beton er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for betonarbejde af oktober 2009, afsnit 8A "Beton - nyanlæg". I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 8 i AAB Betonbroer, Beton - nyanlæg, således at det nedenfor angivne afsnit A.1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 8A.1 etc. A.1 Alment Kontrol og kvalitetssikring af beton skal udføres med metoder og brug af formulerer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for betonbroer, august Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 44: Støbning af linieplint for midterautoværn Bro 46.10: Støbning af fundamenter Støbning af søjler og endevederlag Støbning af dæk og kantbjælker Støbning af sætningsplader Støbning af plinte på brodækket for signalmaster Bro S-BRO-01: Støbning af fundamenter Støbning af vægge, dæk og kantbjælker Støbning af fløje Støbning af sætningsplader Bro 104: Støbning af fundamenter, vægge, fløje, dæk og kantbjælke for sideudvidelse Bro 48, bro 49, bro 51 og bro 52: Støbning af fundamenter, vægge, fløje, dæk og kantbjælker for sideudvidelse Støbning af betonprofileringslag på overside af eksisterende brodæk i midterrabat og ved brosider. Støbning af linieplinte for midterautoværn Støbning af sætningsplader for sideudvidelse Bro 55.10: Støbning af fundamenter Støbning af søjler og endevederlag Støbning af dæk og kantbjælker

289 SAB Beton af 352 Bro 59.10: Støbning af fundamenter Støbning af vægge, dæk og kantbjælker Støbning af fløje Støbning af sætningsplader Bro 60: Støbning af sætningsplader Bro 62.10: Støbning af fundamenter Støbning af søjler og endevederlag Støbning af dæk og kantbjælker Støbning af sætningsplader Bro S-BRO-03: Støbning af fundamenter Støbning af vægge, dæk og kantbjælker Støbning af fløje Støbning af sætningsplader Bro 65 og bro 66: Støbning af fundamenter, vægge, fløje, dæk og kantbjælker for sideudvidelse Støbning af betonprofileringslag på overside af eksisterende brodæk bro 66 Støbning af linieplinte for midterautoværn Støbning af sætningsplader for sideudvidelse A.1.1 Normative referencer De i AAB anførte normer er gældende med følgende ændringer: DS 2426:2009 erstattes af: DS 2426:2011 DS 482:1999 Beton Materialer. Regler for anvendelse af DS/EN i Danmark. Beton Materialer. Regler for anvendelse af DS/EN i Danmark. Udførelse af betonkonstruktioner erstattes af: DS/EN 13670:2010 og DS 2427:2011 Udførelse af betonkonstruktioner Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN i Danmark

290 SAB Beton af 352 DS 411:1999 og DS 411/Till. 1:2004 Norm for betonkonstruktioner Tillæg nr. 1 til DS 411, Norm for betonkonstruktioner erstattes af: DS/EN AC:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner og DS/EN /AC:2010 og DS/EN DK NA:2007 Tillæg 2:2010 og DS/EN :2005 og DS/EN /AC:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner. Rettelsesblad Nationalt Anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Tillæg 1:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler. Rettelsesblad og DS/EN DK NA:2009 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler A.1.3 Dokumentation A.2 Materialer Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om miljøklasse, minimum styrkeklasse, maksimal stenstørrelse samt specielle krav er anført i generalnoten. A.2.1 A Delmaterialer Cement Den anvendte cement skal være klassificeret med høj sulfat-bestandighed (HS). A Groft tilslag Som tilslag skal anvendes granit. Dog kan søsten anvendes til beton i passiv og moderat miljøklasse. Der skal anvendes sten med minimum Dmaks = 25 mm. I områder med tætliggende armering tillades anvendelse af mindre stenstørrelser. Områder og anvendt stenstørrelse aftales med tilsynet.

291 SAB Beton af 352 A.3 Udførelse A.3.3 Støbeprogram Metode for udstøbning og vibrering af brodækket samt den valgte afretnings- og profileringsmetode skal beskrives i entreprenørens støbeprogram og forelægges tilsynet. A.3.5 Støbeskel Entreprenøren kan ikke påregne, at der må udføres andre støbeskel end de på tegningerne viste. Rensning af støbeskel skal foretages, således at stentilslaget frilægges i en dybde på min 5 mm. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være opfugtet, så betonen er vandmættet, men overfladetør på støbetidspunktet. A.3.7 Støbning Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed, må der ikke vibreres med stavvibrator i dæklag mod formsatte overflader. Følgende udstøbningsteknik skal anvendes, medmindre entreprenøren kan dokumentere at en anden metode er velegnet: Afretning af betonens overflade skal ske så betids, at den i SAB beton afsnit A.3.9. angivne beskyttelse mod udtørring kan finde sted rettidigt. I umiddelbar fortsættelse af afretningen afdækkes overside af betonen med plast-folie. Betonen skal udstøbes og behandles på en sådan måde, at overfladen af betonen er tæt, ensartet i farve og struktur samt fri for revner. Ved udstøbninger af synlige flader skal det ved udstøbning af små lagtykkelser og ved omhyggelig vibrering tilstræbes at formindske antallet af luftblærer og undgå selv mindre grater. Endelig sammensætning af betonen aftales med tilsynet. A.3.8 Behandling af ikke hærdnede betonoverflader Afrevne overflader: Afretning af støbte overflader skal ske i umiddelbar tilslutning til støbningens udførelse. Straks når betonen kan "bære" udlægges kraftig plastfolie som eventuelt efterfølgende dækkes med et lag vintermåtter eller tilsvarende varmeisolering. Tildækningen skal fastholdes på en måde og så forsvarligt at denne kan modstå selv hård vind/kuling. Al afdækning bibeholdes på konstruktionen indtil brodækkets kernetemperatur har opnået omgivelsernes/luftens temperatur.

292 SAB Beton af 352 A.3.9 Efterbehandling A. Krav Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere støbte dele eller umiddelbart tilstødende dele af den eksisterende beton og den nyudstøbte beton ikke overstige 12 C, med mindre det ved beregning dokumenteres, at 80 % af betonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides. Der må således påregnes indstøbning af kølerør i de dele af konstruktionerne der kan forventes at overskride dette. Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval, dog max. 20 C. Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Proceduren skal accepteres af tilsynet, før arbejdet udføres. Entreprenørens forslag til måleprogram og placering af målepunkter skal forelægges tilsynet. B. Foranstaltninger For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af tilstødende, nystøbte betondele skal entreprenøren iværksætte de nødvendige foranstaltninger som nævnt i DS 2427 afsnit 8.5. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold. Kølerør skal injiceres i henhold til det i AAB Spændarmering anførte. Entreprenøren skal dokumentere, at rørene er tømt for vand, før de injiceres. A.3.10 Hærdnet beton, overflader Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbningen træffe foranstaltninger til imødegåelse af løbere på allerede udstøbte betonflader. Skulle disse alligevel forekomme, skal de afrenses øjeblikkeligt. Afrevne overflader Der må ikke forekomme pytdannelse på brodækket. Etablering af manglende fald skal ske ved finfræsning, slibning eller behugning. Eventuelle områder af brodækkets betonoverflade (lunker), fra hvilke vandafledning ikke er mulig, skal repareres ved finfræsning, slibning eller behugning. A A A Funktionskrav til jævnhed og friktion Funktionskrav Profil Den færdige overflade må ikke afvige mere end -5/+10 mm fra den projekterede overflade.

293 SAB Beton af 352 A.3.12 Afskærmning Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele mv. og af hensyn til forurening af omgivelser. A.4 Kontrol Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning uden udgift for bygherren. A.4.1 Alment Fabriksbeton i henhold til DS/EN og DS 2426, vil normalt kunne anvendes. Forprøvningen omfatter for fabriksbeton en gennemgang af betonblanketten samt prøvestøbning for afklaring af evt. egenskaber, der er nødvendige i den aktuelle entreprise, men som ikke fremgår af betonblanketten. Kontrolprøvning af fabriksbeton i den aktuelle entreprise omfatter kun egenskaber, der ikke fremgår af betonblanketten. Der skal dog ved hver støbning udføres prøvning af luftindhold, konsistens og temperatur af den friske beton på udstøbningsstedet. Kontrol af delmaterialer i henhold til en accepteret kontrolordning vil helt eller delvis kunne erstatte den anførte prøvning, hvis den i indhold og omfang opfylder de stillede krav. Følgende konstruktionsdele klassificeres som mindre betydende: Betonfundamenter for autoværn ved broender Grovbetonfundamenter for fliser ved broender For mindre betydende konstruktionsdele kan følgende krav udelades: udarbejdelse af støbeprogram (AAB afsnit 8A.3.3) forprøvning af betons produktionsegenskaber (AAB 8A.4.2.2) prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme og udtagning af repræsentative delmaterialeprøver til tilsynet (AAB afsnit 8A.4.3) produktionsprøvning af genbrugsvand (AAB afsnit 8A.4.4.1) udtagning af prøver på pladsen til måling af frisk betons temperatur, luftindhold og konsistens (AAB afsnit 8A.4.4.2) A.4.2 Forprøvning af materialer Der ønskes forprøvning af al beton anvendt i søjler, vægge og brodæk. A Delmaterialer Groft tilslag / Sten Til dokumentation af, at udenlandske stenmaterialer ikke kan udvikle alkalikiselreaktion under danske klimabetingelser, kan en af følgende metoder accepteres:

294 SAB Beton af 352 a) Måling af ekspansion på mørtelprismer med nedknust stenmateriale. Der skal anvendes ASTM C-9 Proposal P 214, "Accelerated Detection of Potentially Deleterious Expansion of Mortar Bars Due to Alkali-Silica Reaction." Ekspansionen skal være mindre end 1,0 efter 16 dage. b) Måling af ekspansion på betonprismer. Der skal anvendes CSA-CAN 3 - A A. Ekspansionen efter 52 uger må ikke overstige 0,4. c) Måling af ekspansion på mørtelprismer. Der skal anvendes ASTM C1260 Standard Test Method for Potential Alkali Reactivity of Aggregate (Mortar-Bar Method). Ekspansionen skal være mindre end 0,1% efter 14 dage. Udenlandske materialer forprøves i følgende omfang: Metode a: 3 kerner og 1 bjergartsfordeling Metode b: 3 betonprismer Metode c: 3 mørtelprismer Resultatvurdering: Gennemsnittet skal opfylde det stillede krav ved brug af metode b og c. Ved metode a må der ikke konstateres alkalikiselreaktion i nogen af de tre kerner. Fint tilslag / Sand Til dokumentation af, at udenlandske sandmaterialer ikke kan udvikle skadelige alkalikiselreaktioner under danske klimabetingelser, kan en af følgende metoder accepteres: a) Hvis det kan dokumenteres, at de potentielt reaktive bestanddele i det pågældende sand er opalholdige porøse flintvarieteter eller tilsvarende reaktive flintkorn som i danske sandmaterialer (bakke- og sømaterialer), så kan en af følgende metoder anvendes: 1) TI-B51 Sands alkalikiselreaktivitet 2) TI-B52 Petrografisk undersøgelse af sand til beton b) Måling af ekspansionen på mørtelprismer. Der skal anvendes ASTM C1260 Stan-dard Test Method for Potential Alkali Reactivity of Aggregate (Mortar-Bar Method). Ekspansionen skal være mindre end 0,1% efter 14 dage. A.4.4 A Produktionsprøvning af materialer og udstyr Delmaterialer Entreprenøren skal desuden i forbindelse med støbning af brodæk samt for hver påbegyndt 1000 m3 beton i entreprisen foretage en stikprøvekontrol af de anvendte delmaterialer omfattende prøvning svarende til normal produktionskontrol. Resultaterne skal føres i journal. Udtagning af repræsentative delmaterialeprøver kan udelades. For delmaterialernes alkaliindhold kan benyttes følgende værdier, såfremt måling ikke udføres:

295 SAB Beton af 352 Søsand 0,024% Na20 ækv. Bakkesand 0,002% Na20 ækv. Søsten 0,013% Na20 ækv. Bakkesten 0,003% Na20 ækv. Klippegranitskærver 0,003% Na20 ækv. Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der for hver påbegyndt 1000 m3 beton foretages prøvning svarende til de stillede krav. Det skal desuden dagligt ved hjælp af simple, men sikre identifikationsprøver dokumenteres, at vandets ph samt chlorid- og alkaliindhold ikke afviger væsentligt fra de egentlige prøvninger. Der skal føres journal over identifikationsprøverne. A Betonens sammensætning Den friske betons rumvægt skal bestemmes i forbindelse med kontrol af luftindhold. A.4.5 Udførelseskontrol Til dokumentation af den færdigafrettede profileringsbetonoverflades vedhæftning skal der udføres aftræksforsøg. Ved aftræksforsøgene skal måles såvel vedhæftningstyrken til den eksisterende beton som trækstyrken i det påstøbte profileringslag. Aftræksforsøgene udføres på friborede Ø75 mm kerner med prøvemetode, som svarer til Teknologisk Instituts Prøvemetode TI-B 13. Typen af aftrækningsinstrument samt aftrækningsprocedure skal forelægges tilsynet til gennemsyn mindst 5 arbejdsdage forud for instrumentets anvendelse. Til kontrol af vedhæftningen på eksisterende konstruktionsbeton fribores ca. 5 mm ned i konstruktionen. Der skal for hvert kontrolafsnit - dog mindst for hver påbegyndt 100 m2 overflade - udføres 3 prøvninger. Resultatet skal forelægges tilsynet til gennemsyn, før arbejdet fortsættes. Hvis trækstyrken af eksisterende beton er mindre end 1,5 N/mm2, kan tilsynet træffe beslutning om særlige foranstaltninger. Til kontrol af trækstyrken i profileringen fribores ca. 10 mm. Der skal for hver kontrolafsnit dog mindst for hver påbegyndt 100 m2 overflade - udføres 5 prøvninger. Resultatet skal forelægges tilsynet til gennemsyn, før arbejdet fortsættes. Gennemsnittet af målingerne skal være min. 1,5 MPa og ingen målinger mindre end 1,0 MPa (5 døgns styrke), eller bruddet skal ske i den underliggende beton. Huller efter aftrækningsprøvning skal udsættes med reparationsmørtel. I forbindelse med ny profileringsbeton på eksisterende broer skal entreprenøren ud over kravene i AAB Betonarbejde på følgende tidspunkter udføre måling og nivellement og om nødvendigt efter aftale med tilsynet korrigere koter og belægningstykkelser: Inden opbrydning af eksisterende brobelægninger på overside brodæk, her-

296 SAB Beton af 352 under registrering og måling af eksisterende afmærkning på broen. Efter frilægning af fugtisolering på overside brodæk. Efter frilægning af konstruktionsbeton på overside brodæk. Efter endt ophugning på overside brodæk. Efter reparation af konstruktionsbeton og etablering af profileringsbeton på overside brodæk. Følgende tæthed af nivellement skal påregnes: I længderetning: Ved bromidte samt ved broender. I tværretning: Langs knæk-, vognbane- og kantlinjer samt ved etapegrænser. Nivellementspunkter skal placeres således, at disse er sammenfaldende ved alle nivellementer. A Tolerancer Entreprenøren skal udføre følgende geometriske kontrol af brodækket: 1. Program og omfang af kontrol af brodækkets overside i henhold til AAB afsnit 8A.3.1 aftales med tilsynet. 2. Nivellement til u.s. brodæk i det for fritrumsprofilet kritiske punkt. 3. Nivellement, opmålinger mv. Eftermåling af fundamentsplaceringen i forhold til systemlinier samt nivellement af FUK. Opmåling af konstruktioner i øvrigt.

297 296 af 352 SAB Beton Beton - Reparation SAB for Beton - reparation er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for betonarbejde af oktober 2009, afsnit 8B Beton - reparation. I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 8B i AAB Betonbroer, Beton - reparation, således at det nedenfor angivne afsnit B.1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 8B.1 etc. Nærværende afsnit er kun gældende for reparationer på eksisterende dele af bro 44, bro 48, bro 49, bro 51, bro 52, bro 65 og 66. B.1 Alment Skønnet omfang af reparationsarbejder på de enkelte konstruktionsdele fremgår af TBL samt nærværende beskrivelse men skal løbende aftales med tilsynet, efter at der er foretaget nedbrydnings- og behugningsarbejder jf. SAB Andre Arbejder, afsnit 11. Reparationerne skal udføres i henhold til de anførte principper og metoder for de enkelte konstruktionsdele herunder, jf. DS/EN , tabel 1. Konstruktionsdel: Omfang: Reparationsprincip Overside brodæk Reparation 0-40 mm: skønnet 2 m 2 pr. bygværk Reparation mm: skønnet 1 m 2 pr. bygværk Reparationer skønnes fordelt over 2-3 områder pr bygværk. Afsluttende profileringslag: Jf. SAB Beton - Nyanlæg. Reparationer større end 0,25 m 2, kan umiddelbart forudsættes udfyldt med sammen beton som anvendes for profileringslaget, såfremt der kan sikres acceptabel opfyldning samt omstøbning af armeringsjern. Reparationsmetode Påføring af membraner Bemærkninger: Jf. SAB Fugtisolering Genstøbning med almindelig beton Bemærkninger: Delamineret og AKR skadet beton fjernes ved vandspuling, skaderne forventes hovedsageligt at være koncentreret omkring midterfugen Tilføjelse og udskiftning af indstøbte armeringsstænger Bemærkninger: Eksisterende armering renses/udskiftes (skønnet udskiftningsomfang < 50 kg pr. bygværk) Tilføjelse af armering forankret i udborede huller Bemærkninger: Iboring af L-strittere Udskiftning af kloridholdig beton

298 297 af 352 SAB Beton Bemærkninger: På baggrund af kloridmålinger, fjernes beton med kloridindhold >0,05 %. Skadet beton forventes at være koncentreret omkring midterfuge. Konstruktionsdel: Underside brodæk Skønnet omfang: Reparation 0-40 mm: 1 m 2 pr. bygværk Reparation mm: 0,5 m 2 pr. bygværk Reparationer skønnes fordelt over 5-10 områder pr. bygværk. Reparationsprincip Reparationsmetode Manuel påføring af mørtel Bemærkninger: Mindre reparationer udføres ved behugning og manuel påføring af mørtel Påsprøjtning af beton eller mørtel Bemærkninger: Større delamineret og AKR skadet områder fjernes ved vandspuling Tilføjelse eller udskiftning af indstøbte armeringsstænger Bemærkninger: Eksisterende armering renses / udskiftes (skønnet udskiftningsomfang < 50 kg pr. bygværk) Tilføjelse af armering forankret i udborede huller Bemærkninger: Evt. ny armering ibores (begrænset omfang) Udskiftning af kloridholdig beton Bemærkninger: På baggrund af kloridmålinger, fjernes beton med kloridindhold >0,05 %. Skadet beton forventes at være koncentreret omkring midterfuge Barrieremalinger på armeringen, hvor tilstrækkelig dæklag ikke kan opnås Bemærkninger: Reparationer hvor armering fritlægges, og der ikke kan opnås foreskreven dæklag, skal armeringen påføres en barrieremaling (skønnet omfang 5 m 2 ). Nedenstående billeder giver en indikation af standard skadestyperne samt omfanget på underside brodæk. Billederne kan alene betragtes som vejledende.

299 298 af 352 SAB Beton Bro 52, skader ved midterfuge Foruden ovenstående skader, må der forventes en række mindre reparationer af afskalninger og frilagte korroderede armeringsjern. Bro 52 Konstruktionsdel: Skønnet omfang: Vægge Reparation 0-40 mm: 0,5 m 2 pr. bygværk Reparationsprincip Reparationsmetode Manuel påføring af mørtel Bemærkninger: Mindre reparationer udføres ved behugning og manuel påføring af mørtel Tilføjelse eller udskiftning af indstøbte eller udvendige armeringsstænger Bemærkninger: Eksisterende armering renses Udskiftning af forurenet eller karbonatiseret beton

300 299 af 352 SAB Beton Bemærkninger: På baggrund af kloridmålinger, fjernes beton med kloridindhold >0,05 %. Skadet beton forventes at være generelt fordelt over hele overfladen, med dybeste indtrængning omkring opfugtede områder Barrieremalinger på armeringen Bemærkninger: Reparationer hvor armering fritlægges, og der ikke kan opnås foreskreven dæklag, skal armeringen påføres en barrieremaling (skønnet omfang 0,1 m 2 ). Eksempler på typiske skader og omfang fremgår af nedenstående billede. Valg af reparationsmetode, herunder største stenstørrelse og udførelsesmetode skal tilpasses den aktuelle reparation. Materialer og udførelsesmetoder skal forelægges tilsynet for godkendelse senest 5 arbejdsdage før arbejdet iværksættes inklusiv datablade, evt. forprøvning og arbejdsprocedure. B.1.1 Normative referencer De i AAB anførte normer er gældende med følgende ændringer og tilføjelser: DS/EN :2005 Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 2: Systemer til overfladebeskyttelse af beton DS/EN :2007 Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 5: Betoninjektion DS/EN :2007 Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 6: Forankring af armerede stænger

301 SAB Beton af 352 DS/EN :2007 DS/ENV :2002 erstattes af: DS/EN :2010 DS 2426:2009 erstattes af: DS 2426:2011 DS 482:1999 Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 7: Beskyttelse mod armeringskorrosion Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 9: Generelle principper for brugen af produkter og systemer erstattes af Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 9: Generelle principper for brugen af produkter og systemer Beton Materialer. Regler for anvendelse af DS/EN i Danmark. Beton Materialer. Regler for anvendelse af DS/EN i Danmark. Udførelse af betonkonstruktioner erstattes af: DS/EN 13670:2010 og DS 2427:2011 DS 411:1999 og DS 411/Till. 1:2004 Udførelse af betonkonstruktioner Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN i Danmark Norm for betonkonstruktioner Tillæg nr. 1 til DS 411, Norm for betonkonstruktioner erstattes af: DS/EN AC:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner og DS/EN /AC:2010 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner. Rettelsesblad og DS/EN Nationalt Anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1 og DK NA:2007 Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskon-

302 SAB Beton af 352 Tillæg 2:2010 struktioner Tillæg 1:2008 og DS/EN :2005 og DS/EN /AC:2008 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler. Rettelsesblad og DS/EN DK NA:2009 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler B.1.2 Dokumentation Produkter og systemer der anvendes til reparationsarbejderne skal være CE-mærkede og i øvrigt være i overensstemmelse med kravene anført i DS/EN til -7 som anført i DS/EN , tabel 1 eller andre relevante europæiske standarder eller europæiske tekniske godkendelser. Entreprenøren skal fremlægge en kvalitetssikringsplan for de anvendte reparationssystemer. Kvalitetssikringsplanen skal som minimum dokumentere at kravene anført i DS/EN for de enkelte reparationsmetoder er overholdt. B.2 Materialer Krav til dokumentation for almindelig færdigblandet beton fremgår af AAB afsnit 8A beton samt SAB Beton, afsnit A.1.3. Klassifikation af betontyper opdelt på de enkelte konstruktionsdele for reparations-princip 3, metode 3.2 og 3.3 i henhold til DS/EN del 9: Konstruktionsdel Miljøklasse Min. styrkeklasse Kontrolklasse Max. stenstørrelse Krav til almindelig beton Overside brodæk A 35 Skærpet ** Underside brodæk A 35 Skærpet ** Vægge A 35 Skærpet ** Krav til reparation af bærende beton Bærende dele E R4* Skærpet ** Krav til reparation af ikke bærende beton Ikke bærende dele A R3* Skærpet ** * Om en reparation er bærende og ikke bærende aftales i hvert enkelt tilfælde med tilsynet. ** Valg af største stenstørrelse tilpasses i hvert enkelt tilfælde til reparationstype og - omfang efter aftale med tilsynet. Særlige funktionskrav udover de i DS/EN anførte er følgende: Termisk kompatibilitet skal dokumenteres vha. del 1, 2 og 4. Alle tre dele skal

303 SAB Beton af 352 opfyldes Der stilles ikke krav til elasticitetsmodul Der stilles ikke krav til skridsikkerhed Der stilles ikke krav til varmeudvidelseskoefficient Der stilles ikke krav til kapilær absorption B.2.1 Delmaterialer Alle delmaterialer skal leveres i overensstemmelse med de anførte krav i DS/EN B Cement Som SAB Beton, afsnit A.2.1.1, samt AAB afsnit 8A B Groft tilslag Maksimal stenstørrelse fremgår af SAB Beton reparation afsnit B.2. Øvrige krav som anført i SAB Beton, afsnit A.2.1.5, samt AAB afsnit 8A B Fint tilslag Som AAB afsnit 8A B Delmaterialer Hvor entreprenøren forventer anvendt produkter der kræver primer, skal primeren overholde følgende krav: Fri for opløsningsmidler Tyndtflydende Fri for pigmenter Ufølsom overfor fugt Ældningsbestandig Alkalibestandig Primeren skal have stor indtrængningsevne i hulrum og mikrorevner. Primeren skal kunne spænde og dække jævnt over underlaget. Hvor entreprenøren forventer anvendt cementbaseret reparationsmørtel med kunststoftilsætninger, skal kunststoftilsætningerne overholde følgende krav: Alkalibestandig Volumenbestandig Bitumenbestandig Vandbestandig Ældningsbestandig Modstandsdygtig over for frost/tøsaltpåvirkning. Kunststoftilsætningen skal have stor modstand mod vandgennemtrængning.

304 SAB Beton af 352 Kunststoftilsætningen må ikke befordre korrosion. Mørtelens styrkeparametre må ikke være ringere end underlaget (konstruktionsbetonen) og skal indgå i en varig og holdbar forbindelse med underlaget. B.2.2 Produkternes sammensætning Reparationsmørtel og beton skal være klassificeret jf. SAB Beton, afsnit B.2. B.2.7 Blanding B.3 Udførelse Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning: Satsen skal blandes af hele portioner af komponenterne, således som de leveres. Reparationsmateriale, der ikke er anvendt før afbindingen indtræder, må ikke genopblandes, men skal kasseres. Krav til udførelse fremgår af DS/EN Reparationsmaterialet skal så vidt muligt anbringes lagvis vådt i vådt og i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Reparationsstedet skal være udfyldt fuldstændigt med reparationsmørtel. Svindrevner må ikke forekomme og komprimeringen skal være tilfredsstillende. Blandesatsens størrelsen må ikke være større end, at den under de aktuelle temperaturforhold kan anbringes på reparationsstedet før afbindingen begynder. Reparationsarbejder der ikke afsluttes mod formsatte sider, skal afsluttes med en filtset overflade. Reparationsmørtelen skal afrettes i plan med den tilstødende betonoverflade (uden mørtelspild på denne). Efterbehandling udføres i henhold til leverandørens anvisninger. Der må ikke anvendes forseglingsmiddel, hvor beton senere skal overfladebehandles. Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval. B.3.2 Tolerancer Reparerede kanter og overflader skal generelt være i plan med de eksisterende. B.3.3 Støbeprogram Entreprenøren skal forud for reparationsarbejdernes opstart redegøre for metoder, materiel, materialer, dokumentation iht. AAB afsnit 8B.1.2. Støbeprogrammet skal indeholde beskrivelse af efterbehandling, beskyttelse i hærdeperioden, beskyttelse imod frost, mv. Støbeprogrammet skal være tilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage inden planlagt opstart af reparationsarbejder.

305 SAB Beton af 352 B.3.7 Støbning Som SAB Beton, afsnit A.3.7, med følgende tilføjelser: Almindelig beton Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed, må der ikke vibreres med stavvibrator i dæklag mod formsatte overflader. Følgende udstøbningsteknik skal anvendes, medmindre entreprenøren kan dokumentere at en anden metode er velegnet: Afretning af betonens overflade skal ske så betids, at den i SAB Beton, afsnit A.3.8 angivne beskyttelse mod udtørring kan finde sted rettidigt. I umiddelbar fortsættelse af afretningen afdækkes overside af betonen med plast-folie. Betonen skal udstøbes og behandles på en sådan måde, at overfladen af betonen er tæt, ensartet i farve og struktur samt fri for revner. Ved udstøbninger af synlige flader skal det ved udstøbning af små lagtykkelser og ved omhyggelig vibrering tilstræbes at formindske antallet af luftblærer og undgå selv mindre grater. Ved større luftblærer, mangelfuld udstøbning, grater m.m. skal overfladen filtses med et af tilsynet godkendt produkt så en ensartet overflade opnås. Reparationsmørtler Reparationsarbejdet må ikke udføres før tilsynets godkendelse af de enkelte reparationstyper foreligger. Reparationerne udføres ved enten flydestøbning og håndudsætning, afhængig af skadens størrelse. Alle reparationer over 1 m 2 blødstøbes eller flydestøbes. Ved håndudsætning opbygges skaden efter mørtelleverandørens foreskrifter. Ved opbygning af flere lag, påføres svummer mellem hvert lag, for at sikre vedhæftningen. Svummen skal kunne arbejde sammen med reparationsmørtlen. Reparation ved flydestøbning udføres ved indpumpning i hulrummet. B.3.8 Behandling af ikke hærdnede betonoverflader Som SAB Beton, afsnit A.3.8. B.3.9 Efterbehandling Som SAB Beton, afsnit A.3.9, med følgende tilføjelser: Eventuelle skærpende krav i leverandøranvisningerne går forud for kravene anført i AAB og SAB. A. Krav: Af hensyn til afvanding af betonoverfladen på brodæk skal der lægges særlig vægt på, at

306 SAB Beton af 352 overfladen får den foreskrevne form uden lokale fordybninger, jævnfør AAB-Betonbroer, afsnit 8A.3.8. Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Proceduren skal accepteres af tilsynet, før arbejdet udføres. B.3.10 Hærdnet beton, overflader Som SAB Beton, afsnit A.3.10, med følgende tilføjelser: Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbninger træffe foranstaltninger til imødegåelse af løbere på eksisterende konstruktionsdele. Skulle disse alligevel forekomme, skal de afrenses øjeblikkeligt. Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning: Den færdige overflade må ikke afsmitte væsentligt. B.3.11 Afskærmning Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtstøbning mv. skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele, konstruktionsdele, vandløb mv. og af hensyn til forurening af omgivelser. B.4 Kontrol Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning uden udgift for bygherren. B.4.1 Alment Som SAB Beton, afsnit A.4.1, med følgende tilføjelser: Krav til kvalitetskontrol af reparationsprodukter og reparationer med disse er angivet i DS/EN Kvalitetskontrol inkl. krav til forprøvning af sprøjtebeton og -støbning er angivet i DS/EN og DS/EN , idet inspection category for det aktuelle arbejde er 3. De under DS/EN , tabel 4 prøvninger og observationer før under og efter reparationsarbejdet skal udføres og dokumenteres igennem entreprenørens kvalitetskontrol. Dette gælder for alle de egenskaber, som er for "alle tilsigtede anvendelser". Af øvrige egenskaber i tabel 4 skal der prøves følgende: Visuel kontrol af underlagets ruhed forud for hver reparation. Luftindhold for frisk beton, mindst en prøve fra hver sats. Visuel kontrol af armeringsplacering. Vandgennemtrængelighed for reparationsmaterialet, en gang i forbindelse

307 SAB Beton af 352 med prøvestøbning. B.4.2 Forprøvning af materialer For almindelig beton som SAB Beton, afsnit A.4.2. For reparationsprodukter udføres kontrol i henhold til DS/EN med tilhørende annekser. B Produkternes sammensætning For almindelig beton som SAB Beton, afsnit A Krav til substrat og ydeevne af reparationer er angivet i DS/EN , DS/EN og DS/EN samt for sprøjtebetonreparationer i DS/EN og DS/EN B Blanding For almindelig beton som SAB Beton, afsnit A Hvor der anvendes fiberarmerede mørtelprodukter, skal der udføres forprøvning til bestemmelse af en blandeprocedure, der sikrer fuld dispergering af fibermaterialerne. B.4.4 B Produktionsprøvning af materialer og udstyr Delmaterialer Som SAB Beton, afsnit A B Betonens sammensætning Der skal foretages en måling af luftindholdet af hvert læs/blanding reparationsbeton. B.4.5 Udførelseskontrol Dokumentation som anført i DS/EN , afsnit 8 samt DS/EN skal vedlægges den samlede kvalitetssikringsdokumentation. Der skal udføres kontrol af vedhæftning af såvel underlaget som reparationer udført med mørtler eller sprøjtebeton. For hver reparationstype / konstruktionsdel skal der udføres 2 prøvninger pr. bygværk. Kontrollerne skal overholde de anførte krav i DS/EN Alle færdige overflader på reparationer skal fremstå ensartet og i betongrå nuancer. B Tolerancer Som SAB Beton, afsnit A

308 SAB Broautoværn og rækværker af 352 Broautoværn og rækværker 1 Alment SAB Broautoværn og -rækværker er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelse til Broautoværn og rækværker - AAB, september 2011 og Fælles for vejudstyr - AAB, maj Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 44.00: Levering og montage af lav varmforzinket dobbeltsidet broautoværn styrkeklasse H2 og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer ved midterplint. Bro 46.10: Levering og montage af varmforzinkede broautoværn styrkeklasse H2 med rækværksudfyldning og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Bro S-BRO-01 Levering og montage af varmforzinkede broautoværn styrkeklasse H2 med rækværksudfyldning og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Levering og montering af isolationsstykker placeret mellem overgangsstykker og vejautoværn. Bro 48, bro 49, bro 51 og bro 52: Levering og montage af varmforzinkede broautoværn styrkeklasse H2 uden rækværksudfyldning og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Levering og montage af lav varmforzinkede enkeltsidet broautoværn styrkeklasse H2 og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer ved midterplinte. Bro og bro 62.10: Levering og montage af varmforzinkede broautoværn styrkeklasse H2 med rækværksudfyldning og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Bro S-BRO-03: Levering og montage af varmforzinkede broautoværn styrkeklasse H2 med rækværksudfyldning og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Levering og montering af isolationsstykker placeret mellem overgangsstykker og vejautoværn. Bro Levering og montage af midlertidigt broautoværn ved etapeskel incl. levering

309 SAB Broautoværn og rækværker af 352 og iboring af gevindstænger for autoværnsscepter. Levering og montage af varmforzinkede broautoværn styrkeklasse H2 uden rækværksudfyldning og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Levering og montage af lav varmforzinkede broautoværn styrkeklasse H2 og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer ved midterplinte. Bro 66: Levering og montage af varmforzinkede broautoværn styrkeklasse H2 uden rækværksudfyldning og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Levering og montage af lav varmforzinkede broautoværn styrkeklasse H2 og inkl. varmforzinkede ankerarrangementer ved midterplinte. Generelt: Levering og montering af overgangsstykker til vejautoværnet. Levering og montage af punktfundamenter for yderste broautoværnssceptre inkl. varmforzinkede ankerarrangementer, i henhold til tegninger. Broautoværnet skal være CE-mærket iht. DS/EN Generelt gælder, at autoværnet skal tilpasses den aktuelle vejgeometri. Det betyder, at autoværnet skal udføres parallelt med centerlinje vej i både horisontal og vertikal retningen. Krumme autoværnselementer skal valses. Tilpasning ved opskæring og bukning eller lignende af rette elementer vil ikke blive accepteret. Punkt 3.6 side 16 i EN DK NA: Teksten "For broautoværn anvendes VDs standardtype S 100." udgår. 1.5 Levetid Levetid skal være 50 år. 2 Materialer Broautoværnet skal udføres som stålautoværn. Kapitel 2.1, 2.6 og 2.7 i "Fælles for vejudstyr AAB" er gældende. 2.1 Overfladebehandling Stålautoværnet skal udføres i korrosionsklasse C3. Alt stål skal varmforzinkes, men ikke males, hvorfor minimumslagtykkelse i figur 1 i "Fælles for vejudstyr AAB" er gældende.

310 SAB Broautoværn og rækværker af Dimensionering Broautoværnet skal være designet således, at kantbjælken ikke beskadiges ved påkørsel. Herudover skal broautoværnet være udformet således at udskiftning af beskadigede dele efter påkørsel kan foretages uden reparation af forankringen, bortset fra bolte mv. som skal kunne afmonteres og udskiftes. Broautoværnet skal endvidere være udformet således at det kan udskiftes i sektioner af maksimalt 8 meters længde. Styrkeklasse Broautoværnet skal opfylde de europæiske standarder for autoværn DS/EN , DS/EN og DS/EN , og være testet i styrkeklassen H2 med en arbejdsbredde på W3 og skadesrisikoklasse A eller B. Æstetik Det er et designmæssigt krav til udformning af værn, at der udelukkende anvendes "Firkant"-rørprofiler, både til etablering af værnstolper og til opbygning af selve værnet. Broautoværnet skal udføres med maksimalt 3 langsgående bjælker. Broautoværnet skal udføres med en minimumsafstand på 2 meter mellem de lodrette sceptre. Geometriske krav Broautoværnet skal minimum have en højde på 1200 mm ved kantbjælker og 750 mm ved midterplinte, målt fra overside belægning i en afstand på 0,5 meter fra forkant autoværn. Forkant autoværn skal ligge min. 40mm ind på broen ift. forkant kantbjælke. Afstand mellem forkant autoværn som foreskrevet i projektet skal fastholdes. Såfremt der vælges en større afstand fra forkant autoværn til forkant kantbjælke end denne minimumsværdi, skal kantbjælken og tilhørende armeringsarrangement modificeres under hensyntagen til øvrige geometriske krav til kantbjælken. Armering Armeringsarrangement i kantbjælker og fundamenter ved broender skal dimensioneres og tilpasses ud fra det valgte broautoværnssystem. På baggrund af input leveret af entreprenøren fortager bygherre dimensionering Overgangsstykker Afslutningen af broautoværnet (overgang til vejautoværn) skal udformes således at det ikke udgør en fare ved påkørsel. Entreprenøren skal designe, levere og montere forstærkede overgangsstykker der opfylder vejreglernes krav, og samtidigt tager hensyn til broautoværnets og vejautoværnets udformning, hvad angår forskel i geometri, styrkeklasser og arbejdsbredde. Autoværnsovergangen skal som udgangspunkt være testet. I så fald må autoværnsovergangens styrkeklasse ikke overstige styrkeklassen for det tilsluttede autoværn, som har den højeste styrkeklasse, og ikke være under styrkeklassen for det tilsluttede autoværn, som har den mindste styrkeklasse. Hvis overgangen ikke er testet skal længden af over-

311 SAB Broautoværn og rækværker af 352 gangen være 20 gange forskellen i dynamisk arbejdsbredde, dog mindst 17m for stålautoværn. Forskellen i dynamisk arbejdsbredde skal så vidt muligt mindskes jævnt over hele strækningen. 2.6 Beton Til fundamenter og plinte skal der anvendes beton og armering som anført på generalnoter Understopningsmørtel Broautoværnet skal udføres med fodplade og understopning. Understopningen skal udføres med ekspanderende færdigmørtel af epoxymørtel og cementmørtel 1:4. Der skal anvendes en færdigmørtel med fibre. 2.7 Midlertidigt broautoværn Kravene til midlertidigt broautoværn er de samme som til nyt broautoværn, eksklusiv kravet til levetid, der for det midlertidige broautoværn skal være minimum 1 år. Gevindstænger, klæbemørtel, bolte mm. til fastgørelsen dimensioneres af entreprenøren. Princip for udformning fremgår af tegningerne. 2.8 Isolerende stykke i autoværnet 3 Udførelse 3.0 Generelt Bro S-BRO-01 og bro S-BRO-03: Ved ovenstående broer skal der i autoværnet etableres isolerende stykke der effektivt adskiller autoværnet elektrisk jf. tegninger. Det indbyggede isolerende stykke skal have samme styrke som det autoværn hvori det indbygges. Det skal sikres at de nye ankerarrangementer ikke får elektrisk kontakt til armeringen i kantbjælken. Inden fremstilling af ankerarrangementer til broautoværnsfastgørelse skal tilsynet godkende placering af montagebøjler på boltegrupper. Før fremstillingens påbegyndelse skal entreprenøren foretage opmåling af de indstøbte ankerarrangementers placering og tilpasse autoværnsfremstillingen til denne placering. Broautoværnet opsættes, således at de vandrette bjælker efter opsætning udviser et helt jævnt forløb, såvel i højde som sideretning. Dilatationer: På broerne skal der etableres dilatationssamlinger placeret ved begge ender af kantbjælker og midterplinte. Dilatationssamlingerne skal generelt udformes til at optage broernes bevægelser under hensyntagen til broernes længde mm.

312 SAB Broautoværn og rækværker af Stål Broautoværnet skal udformes med drænhuller fra rørprofiler. Såfremt der anvendes et rørprofil til sceptret skal der udføres et ø10 mm hul i bunden til afvanding af sceptret. 3.6 Beton Understopningsmørtel Understopning af fodplader skal afsluttes 3 mm fra forkant af fodplader og udføres skrå (a= 0,5). I understopninger udføres et 10 mm bredt hul til afvanding af sceptre såfremt denne er et rørprofil. Opklodsningskiler skal udformes således, at varmforzinkningen på fodpladernes underside ikke beskadiges. Stålkiler må ikke anvendes. Kiler må ikke indbygges permanent. Efter understopning skal disse afdækkes med plastik eller påføres curing efter leverandørens anvisninger. Detaljeret arbejdsbeskrivelse skal forelægges tilsynet før arbejdet påbegyndes. 3.7 Varmforzinkning Varmforzinkning udføres i henhold til DS EN/ISO Belægningstykkelsen anført i afsnit 2.1 er gældende for alle materialer - uanset godstykkelse. Normalt skal maksimaltykkelsen være mindre end ca. 2 gange specificeret minimum lokalt lagtykkelse (gælder ikke for sammensvejste emner). Skarpe spidser, klumper, flusmiddel, zinkaske og tydelige misfarvninger fra processen accepteres ikke og skal være fjernet før levering (alle overflader er signifikante). Nye ankerarrangementer skal varmforzinkes Tilspændingsmomenter Når understopningen er afhærdet skal alle bolte/møtrikker tilspændes til de til systemet (herunder smøring) foreskrevne tilspændingsmomenter med en kalibreret momentnøgle. Der skal anvendes underlagsskive under alle møtrikker på oversiden af fodplader. Underlagsskiver må ikke være fjederskiver. Det skal sikres at samlingen mellem selve broautoværnet og den indstøbte boltegruppe er effektiv korrosionsbeskyttet iht. den krævede korrosionsklasse samt udført således, at indtrængning af vand i samlingen og selve boltegruppen hindres.

313 SAB Broautoværn og rækværker af Kontrol 4.6. Kontrol af beton Kontrol af understopninger I afhjælpningsperioden skal understopningerne være intakte og uden revner eller afskalninger. I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende krav: Der må ikke forekomme afskalninger Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm Der må ikke forekomme netrevner med en revnevidde større end 0,1 mm Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopninger som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovenstående krav. Undtaget herfra er kun skader som er forårsaget af mekaniske påvirkninger (påkørsel, hærværk eller lignende). 5 Dokumentation Entreprenøren skal kunne dokumentere at broautoværnet opfylder de stillede krav for CE-mærkningen.

314 SAB Fugtisolering af 352 Fugtisolering SAB for fugtisolering er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for fugtisolering af januar I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 10 i AAB Betonbroer, Fugtisolering, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 10.1 etc. 1 Alment Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, oktober Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro 44.00: Fugtisolering type IVa, på tunneltop, 0,5 m ned af vægge ved midterrabat samt på sætningsplader ved midterrabat Klemskinner ved midterplint Bro 46.10: Fugtisolering type IVa på brodæk samt på sætningsplader Klemskinner ved kantbjælker samt plinte for signalstandere Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade mellem fundamenter/søjler, fundamenter/endevederlag samt bagsiden af sammenstøbning ved top af endevederlag Tynd isolation i følgende omfang: Fundamenter: oversider samt ned på lodrette flader til 10 cm før FUK Brøndfundamenter: oversider samt på yderside brøndringe til 10 cm før FUK Søjler: alle flader fra 5 cm under færdigt terræn og ned Endevederlag: for og bagside fra 5 cm under færdigt terræn og ned Broender: lodrette flader mod jord Bro S-BRO-01: Fugtisolering type IVa, på brodæk, 0,5 m ned af sider samt på sætningsplader Klemskinner ved kantbjælker Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade, mellem fundamenter/vægge, fundamenter/fløje samt vægge/fløje Tynd isolation i følgende omfang: Fundamenter: oversider samt ned på lodrette flader til 10 cm før FUK Ydersider vægge/fløje: flader mod jord fra 5 cm under færdigt terræn og ned

315 SAB Fugtisolering af 352 Bro 104, bro 48, bro 49, bro 51 og bro 52: Fugtisolering type IVa, på tunneltop, 0,5 m ned af vægge på sideudvidelser og ved midterrabat samt på sætningsplader Drænmåtte på tunneltop af sideudvidelse bro 104 Klemskinner ved kantbjælker og midterplinte Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade, mellem fundamenter/vægge, fundamenter/fløje samt eksisterende vægge/nye vægge hvor det er muligt. Ved bro 49 endvidere mellem eksisterende og ny bundplade. Tynd isolation i følgende omfang: Fundamenter: Oversider samt ned på lodrette flader til 10 cm før FUK Vægge/fløje: Lodrette flader mod jord fra 5 cm under færdigt terræn og ned Bro 55.10: Fugtisolering type IVa på brodæk Klemskinner ved kantbjælker Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade, mellem fundamenter/søjler samt fundamenter/endevederlag Tynd isolation i følgende omfang: Midterfundament: Oversider samt ned på lodrette flader til 10 cm før FUK Midtersøjle: flader fra 5 cm under færdigt terræn og ned Broender og inderside udragende kantbjælkeforlængelser: Lodrette flader mod jord Bro 59.10: Fugtisolering type IVa på brodæk, 0,5 m ned af sider samt på sætningsplader Klemskinner ved kantbjælker Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade, mellem fundamenter/vægge, fundamenter/fløje samt vægge/fløje Tynd isolation i følgende omfang: Fundamenter: oversider samt ned på lodrette flader til 10 cm før FUK Vægge/fløje: flader mod jord fra 5 cm under færdigt terræn og ned Bro 62.10: Fugtisolering type IVa på brodæk samt på sætningsplader Klemskinner ved kantbjælker Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade mellem fundamenter/søjler, fundamenter/endevederlag samt bagsiden af sammenstøbning ved top af endevederlag Tynd isolation i følgende omfang: Fundamenter: oversider samt ned på lodrette flader til 10 cm før FUK Søjler: alle flader fra 5 cm under færdigt terræn og ned Endevederlag: for og bagside fra 5 cm under færdigt terræn og ned Broender: lodrette flader mod jord Bro S-BRO-03:

316 315 af 352 SAB Fugtisolering Fugtisolering type IVa på brodæk, samt 0,5 m ned af sider samt på sætningsplader Klemskinner ved kantbjælker Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade, mellem fundamenter/vægge, fundamenter/fløje samt vægge/fløje Tynd isolation i følgende omfang: Fundamenter: oversider samt ned på lodrette flader til 10 cm før FUK Ydersider vægge/fløje: flader mod jord fra 5 cm under færdigt terræn og ned Bro 65 og bro 66: Fugtisolering type IVa på tunneltop, 0,5 m ned af vægge på sideudvidelser, samt ved midterrabat og på sætningsplader bro 66 Drænmåtte på tunneltop af sideudvidelser bro 65 Klemskinner ved kantbjælker og midterplinte Afdækning af støbeskel med polymerbitumenplade, mellem fundamenter/vægge, fundamenter/fløje samt eksisterende vægge/nye vægge hvor det er muligt. Tynd isolation i følgende omfang: Fundamenter: Oversider samt ned på lodrette flader til 10 cm før FUK Vægge/fløje: Lodrette flader mod jord fra 5 cm under færdigt terræn og ned I tillæg til de i AAB nævnte forhold vedr. uddannelseskrav til personel, der svejser polymerbitumenplader gælder, at: Uddannede tagdækkere skal have mindst 3 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner og uuddannede tagdækkere skal have mindst 7 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner. Entreprenøren skal fremlægge certifikater og dokumentere erhvervserfaringen for det personel som skal udføre fugtisoleringen og erhvervserfaringer skal bekræftes med tagdækkerens underskrift. Henvisningen i AAB afsnit 10.1 til "SAB Styring og samarbejde afsnit 5.2.8" udgår og erstattes af "SAB Styring og samarbejde afsnit 6.2.7" Med henvisning til AAB afsnit , Alment og Tilsynshåndbog for fugtisolering, Skema A, Protokol for forberedende møde vedrørende arbejdsprocedurer for svejsning af membraner skal tilsynet fokusere på, hvorvidt der anvendes brændervogn til svejsning af det underste membranlag på beton og kun hvor dette ikke er muligt anvendes håndbrænding. Det er Vejdirektoratets generelle vurdering, at man med en korrekt indstillet brændervogn på retlinede flader opnår den største sikkerhed for korrekt påsvejsning. 1.1 Kontrolordninger for fugtisolering og brobelægning Entreprenøren skal anvende typegodkendte produkter for grunder til fugtisolering type IVa samt tynd isolation. Om nødvendigt skal entreprenøren sørge for, at de produkter og systemer han påtænker anvendt, bliver godkendt. Omkostninger hertil skal indregnes i tilbuddets relevante post(er.) Entreprenøren skal fremlægge dokumentation for at de an-

317 316 af 352 SAB Fugtisolering vendte systemer er typegodkendte. Membraner til fugtisolerings type IVa og IVc skal være CE-mærket og entreprenøren skal i god tid inden fugtisoleringsarbejdet påbegyndes fremsende dokumentation for at membranerne tilfredsstiller AABens krav til delmaterialer og færdigvarer. Såfremt de anvendte membraner har en frivillig systemgodkendelse, kan godkendelsesdokumentet og analysedata for hver påtænkt anvendt batch lægges til grund. Polymerbitumenplade ved støbeskel skal overholde kravene i AAB afsnit , med følgende præcisering: Ved inddækning over støbeskel, skal der anvendes fugtisolering type IVc, der i henhold til udbudsforskrifterne består af typegodkendt grunder og CEmærket topmembran. Hvis topmembranen ikke har en frivillig systemgodkendelse, skal krav til systemtest (3 afprøvninger) eftervises for det enkelte bygværk. Der kan dog anvendes en anden grunder, der ikke er typegodkendt, såfremt vedhæftningen eftervises ved bestemmelse af Peelingstyrke som angivet i AAB afsnit Materialer 2.2 Grundere til fugtisolering type I og IV Som kunststofgrunder skal anvendes en typegodkendt epoxyforsegling, der skal påføres ifølge krav i typegodkendelse. 2.4 Inddækning af polymerbitumenpladeisolering Folie til klæbebrydende lag langs kantbjælker skal være i 2,0 mm tykkelse. 2.5 Tynd isolering Den tynde isolation er, regnet fra overside beton, principielt opbygget som følger: Grunder. Tynd isolation. Beskyttelse mod mekanisk beskadigelse. Som mekanisk beskyttelse skal generelt anvendes geotekstil iht. typegodkendelsesdokumentet. Såfremt der ikke er anført noget her skal der anvendes geotekstil på min. 300 g/m Drænmåtte Drænmåtte skal kunne modstå direkte belastning på 400 kpa og have en dræningskapacitet på minimum 0,05 l/s pr 1 meters bredde ved et effektivt tryk på 400 kpa og i = 0,03 målt efter EN ISO Drænmåtten skal være CE-mærket.

318 SAB Fugtisolering af Udførelse 3.2 Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc Alment For overholdelse af tidsplanen skal entreprenøren forvente supplerende tiltag jf. SAB Arbejdsplads afsnit 9, for konditionsmæssig udførelse af klargøring, grunding og svejsning Klargøring af betonoverflader Der henvises til AAB betonbroer afsnit 8A.3.1, 8A.3.10 og 8A.4.5.9, idet det specielt skal anføres, at når der er anvendt curing-membran i forbindelse med efterbehandling af betonen, skal eventuelle rester af denne være fjernet ved sandblæsning Grunding, forsegling og skrabespartling Arbejdet udføres i henhold til leverandørens anvisninger og det i typegodkendelsen anførte. Nystøbt beton skal mindst være 3 uger gammel, før epoxygrunderen må påføres, medmindre andet er anført i typegodkendelsen. Da der ønskes en forsegling skal grunderen påføres i 2 lag som angivet i typegodkendelsesdokumentet eller den dertil hørende arbejdsbeskrivelse. Helligdage i det påførte lag og søer af grunder må ikke forekomme, og efter grunderens hærdning skal overfladen fremtræde med et ensartet udseende Svejsning af polymerbitumenplader Langsgående samlinger under drænkanaler må ikke forekomme. Polymerbitumenplader langs kantbjælker skal svejses på Fald på den færdige fugtisolerings overside Hvor længdefald under 5 måtte forekomme, skal banerne lægges på langs ad dybdelinien, og pytdannelser dybere end 1 mm må ikke forekomme, med undtagelse af ganske lokale vandansamlinger af maksimalt 2 mm s dybde bag isoleringsfortykkelser som følge af overlæg. Tilsynet kan forlange dette eftervist ved vandprøve. 3.3 Tynd isolation 4 Kontrol Arbejdet skal så vidt muligt planlægges udført i perioder, hvor luft- og underlagstemperatur er over 5º C. Overfladetemperaturen må ikke være stigende ved udførelsen, hvorfor arbejdes skal tilrettelægges på overskyede dage eller først påbegyndes når den maksimale dagtemperatur er nået. Leverandørens arbejdsbeskrivelse skal følges. Alle ankre/bolte langs klemskinne skal spændes med og efterfølgende kontrolleres med momentnøgle, efter nærmere aftale med tilsynet.

319 SAB Fugtisolering af Polymerbitumenplader Der skal udføres en forprøvning pr. brodækstøbning. Der skal udføres minimum 3 afrivningsforsøg ved hver forprøvning. Hvert afrivningsforsøg skal bestå af såvel en langsgående som en tværgående afrivning. Dette er også gældende for den efterfølgende løbende kontrol.

320 SAB Brobelægning af 352 Brobelægning SAB brobelægninger er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for Brobelægninger pkt , november 2006 pkt. 11.7,11.8 og 11.10, begge november 2004 pkt. 11.9, marts 2007 revisionshæfte, februar 2009 I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 11 i AAB Betonbroer, Brobelægninger, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 11.1 etc. 1 Alment Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, oktober Entreprenørens ydelser Brobelægningerne opbygges som vist på projekttegningerne og består af følgende lag nævnt nedefra og opefter: Bro 44.00: Kørebane, nødrabat og midterrabat: 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) ÅAB8, B70/100. Afretning/opretning med ABB over områder ved tilslutning til eksisterende fugtisolering 45 mm modificeret ABM type c mm mellemlag SMA 8B 25 mm SRS af typen SMA (udføres ikke i nærværende entreprise) Bro 46.10: Kørebane og rabat/cykelsti: 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) ÅAB8, B70/ mm modificeret ABM type c 35 mm SMA 8B Midterheller: 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) ÅAB8, B70/ mm modificeret ABM type c Ca mm profileringslag GAB 0 20 mm slidlag PA Bro S-BRO-01: Kørebane og rabat/cykelsti: 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) ÅAB8, B70/100.

321 SAB Brobelægning af mm modificeret ABM type c 35 mm SMA 8B Bro 48, bro 49, bro 51 og bro 52: Kørebane, nødspor og nødrabat: 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) ÅAB8, B70/100. Afretning/opretning med ABB over områder ved tilslutning til eksisterende fugtisolering 45 mm modificeret ABM type c mm mellemlag SMA 8B 25 mm SRS af typen SMA (udføres ikke i nærværende entreprise) Midterrabat: Typegodkendt kunststofbelægning for stibro. Bro 55.10: Kørebane/sti: 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) ÅAB8, B70/ mm modificeret ABM type c 35 mm SMA 8B Bro 59.10: Kørebane, rampe, nødspor og nødrabat: 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) ÅAB8, B70/ mm modificeret ABM type c 30 mm mellemlag SMA 8B 25 mm SRS af typen SMA (udføres ikke i nærværende entreprise) Midterrabat: Typegodkendt kunststofbelægning for stibro. Bro 62.10: Kørebane og rabat/cykelsti: 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) ÅAB8, B70/ mm modificeret ABM type c 35 mm SMA 8B Bro S-BRO-03: Kørebane og rabat/cykelsti: 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) ÅAB8, B70/ mm modificeret ABM type c 35 mm SMA 8B Bro 66: Kørebane, nødspor og nødrabat: 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) ÅAB8, B70/100. Afretning/opretning med ABB over områder ved tilslutning til eksisterende

322 SAB Brobelægning af 352 fugtisolering 45 mm modificeret ABM type c mm mellemlag SMA 8B 25 mm SRS af typen SMA (udføres ikke i nærværende entreprise) Arbejdet omfatter endvidere ved broerne udførelse af: De på tegningerne viste eller i SAB omtalte bitumenfuger Drænkanal af åben kunststofbeton i dybdelinier Hvor der er sætningsplader føres ÅAB8, B70/100 ud på disse Klæbekantsten ved bro Det påhviler entreprenøren ved valg og optimering af materialer og udførelsesmetoder at sikre, at kravene til den færdige belægning fuldt ud opfyldes. Såfremt der i udbudsmaterialets specifikationer og krav er forhold, der hindrer ham heri, påhviler det ham at gøre skriftligt opmærksom herpå i god tid inden arbejdets udførelse. I god tid før arbejdets udførelse skal entreprenøren foretage en systematisk planlægning af alle aktiviteter, som har indflydelse på kvaliteten af det færdige arbejde. I planlægningsfasen skal entreprenøren blandt andre forhold vurdere og beskrive i en arbejdsprocedure: Koordinering med færdiggørelse af planlagte tilstødende arbejder Detaljeret liste over materiel og udstyr til produktion og udlægning Inspektions- og prøvningsudstyr Metoder for udførelse af belægningsarbejdet, herunder metoder for udførelse af samlinger, banketter og fuger Transportveje under udlægning Afvanding under arbejdets udførelse Foranstaltninger, som vil blive truffet i dårligt vejrlig Begrundelse for valg af belægningsmaterialer, fuger og kunststofbelægninger ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt Arbejdsproceduren skal senest ved det forberedende møde fremsendes sammen med materialespecifikationer og prøvningsresultater til tilsynets gennemsyn, jf. AAB for Brobelægninger afsnit og Entreprenøren skal begrunde sit valg af belægninger, fuger og kunststofbelægning i henhold til Arbejdsmiljøloven. I begrundelsen skal fremgå dels hvorledes princippet om anvendelse af mindst farlige produkt, substitutionsprincippet, dels bilag til AAB afsnit 11 over typegodkendte eller frivillige godkendte systemer er anvendt ved valget af produkter. Som en del af arbejdsproceduren skal entreprenøren til Vejdirektoratet fremsende vurdering af risici og anvisning af foranstaltninger til sikring af arbejdsmiljøet under håndtering, udlægning og rengøring efter udlægning af produktet. Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse være opmærksom på evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for evt. klæbere og belægningsmaterialer. Belægninger afsluttes ved broender som angivet på tegninger, og i øvrigt efter aftale med

323 SAB Brobelægning af 352 tilsynet. Entreprenøren skal for forhåndsgodkendelse inden arbejdets påbegyndelse tilstille tilsynet fulde tekniske specifikationer for de materialer og sammensætninger, der agtes anvendt. Afvigelser fra materialespecifikationer og sammensætninger, der allerede har været forelagt tilsynet, må kun ske efter aftale med tilsynet. Entreprenøren skal under arbejdets udførelse foretage den nødvendige dokumentationskontrol vedrørende de indbyggede materialers opfyldelse af de stillede krav og deres overensstemmelse med de forhåndsgodkendte specifikationer og sammensætninger. Under arbejdets udførelse må ingen andre arbejder eller anden færdsel finde sted på de arealer, der skal belægges. Betonkonstruktionens synlige overflader skal afdækkes omhyggeligt, og i blæsevejr skal særlig omhu udvises. 1.5 Funktionskrav Dimensionshastigheden for bro 44, bro 48, bro 49, bro 51, og bro 52 er > 80 km/t. Dimensionshastigheden for bro 46.10, bro S-BRO-01 og bro 104 er 80 km/t Dimensionshastigheden for bro og bro 66 er > 80 km/t. Dimensionshastigheden for bro 55.10, bro og bro S-BRO-03 er 80 km/t Profil De 2 første afsnit i AAB-Brobelægninger udgår og erstattes af: Den færdige overflade må for belægningen som helhed ikke afvige mere end -5/+10 mm fra den projekterede overflade, idet al afretning/opretning af underlaget skal foretages i ABM laget. Enkeltværdier for ABM må maksimalt forøges 20 mm i forhold til den projekterede lagtykkelse. Såfremt der lokalt skal afrettes/oprettes mere end 20 mm i forhold til den projekterede tykkelse i ABM-laget, skal metoden forelægges tilsynet til accept. Drænlag skal udlægges med en tykkelsestolerance på +5 mm og 0 mm målt på enkeltværdier ift. den projekterede tykkelse. Slidlag skal udlægges med en tykkelsestolerance på ± 5 mm målt på enkeltværdier ift. den projekterede tykkelse. Afvigelsen fra det foreskrevne tværfald må ikke på noget sted være mere end Sporkøring Spordybden må dog intet steds overstige 5 mm målt med en 2 m retskede på oversiden af slidlaget ved udløbet af perioden for afhjælpningspligt og -ret for beskyttelseslaget. Hvor spordybden overstiger denne grænse, foretages besigtigelse og profilmålinger - eventuelt suppleret med ophugninger/-boringer - der sammenlignes med initiale profilmålinger på broen og tilslutningsvejen med henblik på at fastlægge årsagerne til sporkøringen på broen.

324 SAB Brobelægning af Materialer 2.1 Råmaterialer Bindemidler og klæbemidler Ved tungt trafikerede veje samt ved langsomtkørende tung eller tung kanaliseret trafik med Æ10 > 500 pr. spor skal i beskyttelses-, profilerings- og mellemlag samt slidlag på kiler og ramper anvendes modificeret bitumen eller specialbindemiddel med dokumenterede forbedrede egenskaber med hensyn til sporkøringsresistens i forhold til den tilsvarende standardbitumen. Ved dokumentation af de forbedrede egenskaber angives de eksakte værdier af det tilsatte bindemiddel anvendt ved de respektive prøvninger. Der skal være overensstemmelse mellem de i specifikationen angivne informationer og den dokumentation entreprenøren anvender for at godtgøre de forbedrede egenskaber. Dokumentationen må max. være 5 år gammel. Dette gælder også for kontrabanketter. Flyveaske må ikke anvendes i dræn- og beskyttelseslag. 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer (generelle krav) Lyst tilslag 3 Udførelse På bro og er krav til belyst vej gældende. For resterende bro er kravet ubelyst vej. For overholdelse af tidsplanen skal entreprenøren forvente supplerende tiltag jf. SAB Styring og samarbejde afsnit 2 i forbindelse med belægningsarbejderne. Færdigvejskotelister vil blive udleveret til entreprenøren efter arbejdets overdragelse. Belægningsarbejderne skal udføres i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejderne. Belægningen afsluttes ved broenderne med skåret kant. Entreprenøren skal dokumentere, at belægningens overside ved disse kanter har den teoretisk korrekte højdebeliggenhed i henhold til projektmaterialet. Overskydende og afskårne asfaltmaterialer bortskaffes til godkendt modtageplads ved entreprenørens foranstaltning. 3.4 Udlægning Entreprenøren skal ved broenderne for hver udlægningsbane etablere start og afløbsplatform for udlæggermaskinen i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at brobelægningen ikke bliver af nedsat kvalitet på grund af start og afløbsuregelmæssigheder. 3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende Der må ikke udføres tværsamlinger. Der må ikke udføres langsgående samlinger i dybdelinjer.

325 SAB Brobelægning af Komprimering 4 Kontrol 4.1 Alment Belægningen må ikke belastes med trafik herunder arbejdspladstrafik før belægningen har opnået temperaturligevægt med omgivelserne. Efter udlægning af hvert asfaltlag (hhv. drænlag, beskyttelseslag og slidlag) skal entreprenøren aflevere dokumentation for, at de geometriske krav og krav fra asfaltanalyser er overholdt. Den samlede dokumentation skal være accepteret af tilsynet inden næste lag kan påbegyndes. Der skal udtages borekerner i henhold til AAB, dog mindst 3 borekerner pr. etape. Ved lukning af borehuller skal anvendes AB 6t, som ved komprimering skal tilvejebringe en tætsluttende og holdbar reparation. Borehullet skal forsegles med varm bitumen. Der må således ikke anvendes propper til lukning af borehuller. Ved opboring skal der udvises den største forsigtighed, så der ikke bores ned i fugtisoleringen. Hvis det er muligt, skal boreapparatet sikres med afstandsbøjler. 4.2 Dokumentation af kontrol Det påhviler entreprenøren straks efter arbejdets overdragelse at dokumentere tilfredsstillende prøvningsdata og relevante referencer fra tilsvarende tidligere udførte arbejder. 4.3 Kontrol af brobelægninger Entreprenøren skal inden belægningsarbejdet påbegyndes fremsætte forslag til principiel placering af langsgående samlinger og borekerner på broerne Antal prøvninger ved udlægning I henhold til AAB, Brobelægninger skal entreprenøren i forbindelse med kontrolarbejdet, for hver påbegyndt 100 t - for ÅAB dog pr. påbegyndt 40 t inden for 1 døgn - udtage en repræsentativ prøve, der deles i 4 prøver, hver på mindst 8 kg. Heraf sendes senest 10 arbejdsdage efter udlægning den ene prøve med tilhørende asfaltspecifikation direkte til Vejdirektoratet, Vejteknisk Område (VO), Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, mærket efter reglerne i AAB samt med angivelse af bro nr., entreprise nr. samt navn og ansættelsessted for bygherretilsynet. Den 2. prøve analyseres af entreprenøren som anført i skemaet angivet i AAB afsnit Den 3. og 4. prøve opbevares til efter belægningens aflevering. Kontrol udføres ved entreprenørens egenkontrol. Hvor bygherren udfører en kontrol ved et akkrediteret laboratorium, betragtes entreprenørens og bygherrens kontrolresultater som ligeværdige, da de er fremkommet ved at analysere den samme materialeprøve.

326 325 af 352 SAB Brobelægning eventuelle uoverensstemmelser håndteres iht. vejreglen for projektering af bitumenbaseret fugtisolering og belægning, afsnit Kontrolresultater på kerner udtaget fra flader respektive sa-kerner behandles særskilt. Værdier for sa-kerner behandles særskilt pr. samling. Når følgende dokumenter/oplysninger foreligger skal disse ufortrødent fremsendes til VO: - Entreprenørens egenkontrol for samtlige asfaltmaterialer - Udlægningskontrol for beskyttelseslag, slidlag og evt. opretningslag - Dagrapporter med udlægningsmængder for samtlige asfaltmaterialer. 4.4 Geometrisk kontrol Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i et net med langsgående linier ved kantbjælker, i hvert hjulspor og i broens centerlinie. I broens tværretning nivelleres mindst pr. 5 m. Hvor disse nivellementer udviser særlige behov for opretning, skal der udføres opretning efter nærmere aftale med tilsynet. Entreprenøren skal på tilsynets forlangende forelægge afsætningsdata inden udlægningen. Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed ved et fornyet fladenivellement ved anvendelse af samme fikspunkter og nivellementsnet. 8 Kunststofbelægning 8.1 Alment Der skal anvendes en typegodkendt kunststofbelægningsopbygning: En stibro er dimensioneringsgrundlag. Den i AAB krævede dokumentation skal fremsendes til tilsynets gennemsyn senest ved det forberedende møde. 8.3 Udførelse Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse være opmærksom på: at der til kunststofbelægning anvendes mal-kodede produkter eventuelle sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for kunststofbelægningsprodukter at krav om substitution af farlige produkter gælder sammen med krav om benyttelse af listen over typegodkendte produkter Leverandørens arbejdsbeskrivelse angivet i typegodkendelsesdokumentet skal følges, idet arbejdsinstruks og arbejdsplan mv. skal meddeles tilsynet i arbejdsmiljøprocedure

327 SAB Brobelægning af 352 inden arbejdets påbegyndelse. Arbejdsmiljøproceduren skal inkludere tegning over arbejdsområdet, der anviser foranstaltninger for hygiejne, velfærd og beredskab under arbejdet. Entreprenøren skal påregne skærpet tilsyn med arbejdsmiljøforanstaltninger, hygiejne og beredskab under arbejdet med udlægning af kunststofbelægning. Med mindre entreprenøren kan dokumentere, at han og hans mandskab har erfaring med udlægning af de pågældende materialer med det planlagte grej, vil det blive krævet, at leverandørens egne specialister udfører eller overvåger, at kunststofbelægningen udføres forskriftsmæssigt. Denne overvågning kan indstilles efter nærmere aftale med tilsynet, når kvalitetsovervågningen viser, at produktionen er indkørt. Under arbejdet må ingen andre arbejder eller anden færdsel finde sted på de arealer, der skal belægges. Leverandøren (evt. UE-entreprenøren for belægningen) skal fremkomme med en detaljeret specifikation for udlægningen, herunder antal og placering af samlinger i membran og slidlag, udfasning af belægning ved afslutninger og kanter. Til udførelse af belægninger på stedet må påregnes afdækning og varmetilførsel for at opfylde krav til temperatur og fugtighed. Dette skal være indeholdt i tilbudsprisen. Der vil således ikke blive iværksat/betalt vejrligsforanstaltninger for dette arbejde. Desuden skal ved aflevering som KS, oplyses en detaljeret reparationsvejledning Klargøring af underlag Ved godkendelse af underlaget fastsætter entreprenøren i samarbejde med tilsyn og ved anvendelse af vandprøve, retskede mm, det præcise omfang af eventuelle nødvendige afretninger/opretninger. Vandprøve skal udføres på midterrabatten i dets hele. Opretning/afretning af underlag Der skal her tages hensyn til den begrænsede opretning, der tillades i selve kunststofbelægningen (maks. 1,5 mm). Ujævnheder større end 1,5 mm, opretninger over 1 m2 og opretning af tvær- eller længdeprofil skal oprettes i underlaget, jf. nedenstående. Udbredte og tykkere (5-20 mm) opretninger skal udføres ved støbning af et lag cementbaseret specialmørtel. Arbejder med cementbaseret mørtel skal udføres i henhold til AAB Betonbroer afsnit 8. beton, og i øvrigt i henhold til leverandørens specifikationer. Tyndere udjævning af teksturdybde på 1,5-5 mm udføres med en flydemørtel af kunststofmateriale, tilsat fyldstof. Dette betegnes som en skrabespartling. Der skal istrøs afstrøningsmateriale for at sikre vedhæftningen til næste lag. Kunststofbelægningen skal hæfte til oprettede områder, og entreprenøren skal derfor kunne dokumentere, at tilstødende materialer er kompatible samt garantere, at de foreskrevne opretninger ikke får negativ betydning for kvaliteten.

328 SAB Brobelægning af 352 Opretning med cementbaseret specialmørtel Leverandørens anvisninger skal følges. Udførelsesmetoden skal dog som minimum tilgodese følgende krav: Blanding af reparationsmørtel skal foretages i en blandertype i henhold til leverandørens anvisninger og afpasset i kapacitet efter valgte satsstørrelse. Satsen skal blandes af hele portioner af komponenterne, således som de leveres. Satsen må ikke være større end, at den med de aktuelle temperaturforhold kan anbringes på reparationsstedet, før afbindingen begynder. Reparationsmateriale, der ikke er anvendt, før afbindingen indtræder, må ikke genopblandes, men skal kasseres. Reparationsmørtelen skal anbringes vådt i vådt. Mørtelen skal komprimeres omhyggeligt i reparationsstedet. Udfyldningen skal ske i én arbejdsoperation eller i de af leverandøren anviste lagtykkelser med rugjorte flader i mellemlagene. Der afsluttes med en filtset overflade. Reparationsstedet skal være udfyldt fuldstændigt med reparationsmørtel. Svindrevner må ikke forekomme og komprimeringen skal være tilfredsstillende. Reparationsmørtelen skal afrettes i plan med den omgivende betonoverflade uden mørtelspild på denne. Efterbehandling udføres i henhold til leverandørens anvisninger. Der må ikke anvendes forseglingsmiddel, hvor beton senere skal overfladebehandles. Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval, dog altid mellem +5 C (døgnets koldeste tidspunkt) og +20 C. Afretning med kunststofbaseret mørtel Entreprenøren skal forelægge specifikation, materialesammensætning og arbejdsbeskrivelse for tilsynet. Underlaget skal godkendes af tilsynet inden påføring af kunststofbelægning. Det kan evt. være nødvendigt at foretage en vandprøve af den afrettede/oprettede overflade for at dokumentere, at krav til jævnhed og profil er overholdt. Påføring af kunststofbelægning skal ske straks efter godkendelse Temperatur og fugt Udlægning af kunststofbelægning kræver, at underlaget er tørt og at underlagets temperatur skal være større eller lig med laveste anvendelsestemperatur i henhold til leverandørens anvisninger (evt. angivet i typegodkendelsesdokumentet eller den dertil hørende

329 SAB Brobelægning af 352 arbejdsbeskrivelse), dog skal krav angivet i AAB afsnit altid overholdes. Entreprenørens metoder til måling af fugtindhold skal forelægges tilsynet til accept Udlægning Entreprenøren skal inden materialerne tages i brug kontrollere, at materialerne anvendes inden den på emballagen anførte sidste brugsdato samt at materialerne er fri for evt. krystaller. Samtlige lag i kunststofbelægningen udlægges i den i typegodkendelsesdokumentet angivne mængde/lagtykkelse med en tolerance på ± 20% for hvert enkelt lag og med en tolerance for den samlede lagtykkelse på ± 25%. Entreprenøren skal for hvert belægningslag konstant overvåge tykkelsen, dels ved direkte måling af vådfilmslagtykkelse, dels ved kontrol af materialeforbrug opgjort for passende små delarealer efter aftale med tilsynet. I forbindelse med udlægning skal der foretages kontrol af vådfilmslagtykkelsen med mindst 6 målinger i hvert lag (og i hver arbejdsetape). Måleresultaterne og deres placering i de enkelte kontrolafsnit indføres i kontroljournalen. På frie og lodrette kanter tillades efter aftale med tilsynet, at materialerne tixotroperes. 8.4 Kontrol I god tid før arbejdet påbegyndes skal entreprenøren fremlægge forslag til kontroljournal til tilsynets godkendelse. Kontroljournalerne skal løbende udfyldes og afleveres til tilsynet. Vedhæftningsstyrke af reparationsmørtel og kunststofbelægning Entreprenøren skal bestemme vedhæftningen i henhold til DS/EN Vedhæftning til betonunderlaget refererer til værdier opnået på et min. Ø 50 mm stort prøvelegeme, hvor træklegemet aftrækkes med en konstant belastingstilvækst. Typen af aftrækningsinstrument, aftrækningsprocdure samt dokumentation for kalibrering skal forelægges for tilsynet til gennemsyn mindst 1 uge forud for instrumentets anvendelse. Til bestemmelse af reparationsmørtelens vedhæftningsstyrke skal der for hvert kontrolafsnit dog mindst for hver påbegyndt 100 m² udføres 1 prøvning. Gennemsnitsværdien af 5 efter hinanden opnåede enkeltværdier skal (på nystøbt beton/på eksisterende beton) være mindst 2,0/1,5 MPa og ingen enkeltværdier må være mindre end 1,5/1,2 MPa (eller bruddet skal ske i den underliggende beton). Såfremt der måles enkeltværdier, der er mindre end minimumskrav til enkeltværdier skal der udføres mindst 2 enkeltprøver i samme delområde (inden for 1 m 2 ) for at afgøre, om måleresultaterne skyldes en fejlmåling. Såfremt der fortsat konstateres mangelfuld vedhæftning, skal det/de tilsvarende delareal(er) afgrænses, fjernes og omgøres.

330 SAB Brobelægning af 352 Fugtindholdet i beton, som skal påføres kunststofbelægning skal kontrolleres før grunding ved minimum 3 målinger. Samtlige enkeltværdier skal overholde kravene i AAB afsnit Belægningen skal udføres så nøjagtigt, at overfladen fremstår fuldstændig jævn og plan uden nogen skæmmende afvigelser. Entreprenøren skal til stadighed under arbejdets udførelse kontrollere, at krav til temperatur, luftfugtighed mm. er overholdt. Kontroljournaler forelægges tilsynet, der på dette grundlag vil vurdere om belægningen i geometrisk henseende er konditionsmæssigt. 8.5 Afhjælpning Inden for den i SB angivne afhjælpningsperiode skal entreprenøren afhjælpe alle mangler for at sikre belægningens fortsatte egnethed og funktionsdygtighed under de forekommende forhold jævnfør de opstillede funktionskrav. Ingen reparation må foretages uden forudgående meddelelse til tilsynet, og der må til reparationer ikke uden tilsynets godkendelse anvendes materialer af anden beskaffenhed end dem der er benyttet i den oprindelige belægning. Ved afhjælpningsperiodens udløb skal belægningen - bortset fra virkningen af normalt slid - kvalitativt fuldt ud opfylde de krav, der på udførelsestidspunktet er stillet til arbejdet. 9 Elastiske fuger 9.1 Alment Arbejdet omfatter: Smeltbare fugemasser - type A, typisk som bitumenfuger ved kantbjælker, bitumenfuger ved broafløb samt bitumenfuger langs kantbegrænsningsfliser. Hærdbare fugemasser - type B, typisk som polysulfidmasse langs klemskinne. Omfanget af arbejder for de enkelte broer fremgår af projekttegninger. 9.2 Materialer Fugemasse type A og B skal være CE-mærkede. Entreprenøren skal i god tid før fugearbejdet påbegyndes fremsende datablad, der dokumenterer at grunder og fugemasser type A og B tilfredsstiller AAB ens krav til delmaterialer og kombinationstest. Såfremt de anvendte materialer er leveret under en frivillig tiltrådt ordning, kan godkendelsesdokumentet lægges til grund. Entreprenøren skal endvidere inden 5 dage før arbejdet påbegyndes aflevere resultatet af udført afprøvning for hver påtænkt anvendt batch af grunder, fugemasse, type A og B

331 SAB Brobelægning af 352 samt systemtest for de i AAB anførte egenskaber. Smeltbar fugemasse, type A I bunden af bitumenfugen skal der nedlægges en 3-5 mm tyk klæbebryder af egnet bitumenimprægneret plastskum, som klæbes ned i grunderen. 9.3 Udførelse Planlægning af udførelse Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være opmærksom på: at der til grunding for elastiske fuger anvendes mal-kodede produkter evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser type A og B Fabrikantens indbygningsforskrifter skal overholdes Forberedende arbejder Nye fugespalter skal etableres ved skæring. Inden skæringen skal belægningen være afkølet. Indtil 20 mm dybe fuger skal fyldes i én arbejdsgang. Fuger dybere end 20 mm fyldes i to arbejdsgange med samme dybde. Rengøring Hvor fugningen udføres mod betonkonstruktion og stål, skal betonoverfladen sandblæses jf. AAB. Under sandblæsningen skal naboflader afdækkes Grunding Grundingen eftergås, så fuld dækning er sikret. Tilstødende synlige flader skal beskyttes mod utilsigtet påføring af grunder. 9.4 Kontrol Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskrevet stand, skal tilsynet inspicere arbejdet. 10 STENFYLDTE FUGER 10.1 Alment Ved broender på bro og bro etableres stenfyldte fuger med dimensioner som vist på tegninger. Det primære funktionskrav til fugekonstruktionen er, at den skal bevare sin vandtæthed. Såfremt fugen inden for den 5-årige afhjælpningsperiode udviser manglende vandtæthed, revner eller giver anledning til forringet kørselskomfort, skal entreprenøren udbedre den

332 SAB Brobelægning af 352 for egen regning, medmindre han kan dokumentere, at en eller begge de nævnte driftsbetingelser har antaget højere værdier end angivet. Fugen skal kunne modstå trafikbelastning uden større slid end den omliggende belægning og bevare sine brugsegenskaber selv under ekstreme temperaturforhold Typegodkendelse Såfremt der ikke tilbydes typegodkendte produkter, skal følgende dokumenter fremsendes: 1. Leverandørens specifikationer for fugemassen 2. Forsøgsresultatet fra fugemasseprøvningen 3. Tilstræbt kornkurve af stenmaterialet 4. Densitet, art, oprindelse, flisethedsindeks og LA værdi for stenmaterialet 5. Temperaturkriterier under udlægning 10.2 Materialer Rå materialer Der skal anvendes fugemasse type D Udførelse Planlægning af udførelse Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være opmærksom på: at der til grunding for stenfyldte fuger anvendes mal-kodede produkter evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser 10.4 Kontrol 1 prøvning af fugemassen, grunder og stemmaterialer (identifikationsprøvning betalt af bygherren) Ved udtagning af prøver til identifikationsprøvning udtages prøve såvel fra kogeren som fra ubrudt emballage. 13 Kantsten 13.2 Materialer Prøvningernes art og antal skal mindst svare til nedennævnte pr. bro: 1 prøvning af fugemassen (identifikationsprøvning) 2 prøvninger af sigtekurver 1 prøvning af stenmaterialets densitet Kontrolmålinger af profil Klæbekantsten leveres og monteres ved klæbning i overensstemmelse med de katalog-

333 SAB Brobelægning af 352 anvisninger, producentanvisninger og ydelser, som hører til det pågældende element. Leverandøren skal være tilsluttet en anerkendt kontrolordning og klæbekantstenene skal være trekantmærkede. Klæbekantsten skal leveres i samme udformning og farve som kantstenene der placeres uden for brodækket, SAB Brolægning. Til klæbning af kantsten skal der anvendes egnet kantstensklæbemasse som er vandfast og frostbestandig Udførelse Der henvises til leverandørens forskrifter og vejledning vedrørende udlægning af stenene på underlaget. Ved klæbning af kantsten skal der anvendes klæbemasse i tilstrækkelig mængde således, at der opstår en pølse på 1 x 1 cm på hver side af stenen. I broens længderetning skal der pr. max 6,0 meter, udføres 10 mm brede fuger mellem klæbekantsten med fugemasse type B. Øvrige samlinger mellem klæbekantsten stødes med klæbemasse. Klæbekantsten skal afsluttes ved broende, hvor der etableres en fuge på 20 mm til kantsten etableret udenfor broen. Fugen udfyldes med fugemasse type B. Længdetilpasning af klæbekantsten må ikke foretages ved de yderste, men skal foregå i klæbekantsten placeret længere inden på brodækket. Mindste tilladte længde af klæbekantsten er 0,5 meter. Ved behov for mindre stykker skal der i stedet foretages skæring af 2 klæbekantsten.

334 SAB Andre arbejder af 352 Andre arbejder Indholdsfortegnelse: 1 Vejbelægninger 3 Lejer 4 Skrånings- og rabatbefæstelser 10 Opbrydningsarbejder 11 Nedbrydningsarbejder 12 Etablering af dryprør 16 Prøvetagninger 18 Tunnelering Arbejderne omfatter alle de ydelser, der i henhold til udbudsmaterialet er nødvendige for en endelig og fuldstændig færdiggørelse af andre arbejder herunder nødvendige biydelser, såfremt de ikke er krævet udført eller leveret under øvrige arbejder. 1 Vejbelægninger 1.1 Alment Ved broenderne udføres belægning som vist på tegningerne. Arbejdet omfatter her levering og indbygning af: bundsikringsmaterialer (BS) stabilt grus under kørebane og rabatter de på tegningerne viste grænser for bituminøs belægning levering og sætning af de på tegningerne viste kantbegrænsningssten mellem kantbjælkeender og punktfundamenter for broautoværn GAB 0/I/II under kørebane samt på rabatter mellem bro og de på tegningerne viste grænser for bituminøs belægning Belægningsopbygning udenfor broenderne fremgår generelt af tegninger. 1.2 Materialer Kantbegrænsningssten Ved broender sættes 62,5 x 62,5 x 7 cm betonfliser (fortovsfliser). Betonfliserne skal være CE-mærkede og produceret i henhold til DS/EN Bundsikringsgrus Krav til bundsikringsgrus er anført i SAB Bundsikring Stabile grusbærelag (SGII) Krav til stabile grusbærelag er anført i SAB Stabilt grus Varmblandet asfalt Krav til varmblandet asfalt er anført i SAB Varmblandet asfalt.

335 SAB Andre arbejder af Udførelse Kantbegrænsningssten Betonfiserne sættes på kant i flugt med inderside kantbjælke/kantelement som vist på tegningen. De sættes i kantstensbeton efter aftale med tilsynet Bundsikringsgrus Krav til bundsikringsgrus er anført i SAB Bundsikring Stabile grusbærelag (SGII) Krav til stabile grusbærelag er anført i SAB Stabilt grus Varmblandet asfalt De enkelte asfaltmaterialer skal udlægges i ét lag. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt grusoverflade. Desuden er krav til udførelse af varmblandet asfalt, som anført i SAB Varmblandet asfalt, gældende. 1.4 Kontrol Kantbegrænsningssten Betonfiserne sættes på kant i flugt med inderside kantbjælke/kantelement som vist på tegningen. De sættes i kantstensbeton efter aftale med tilsynet Bundsikringsgrus Bundsikringslagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet i alle 20 m-stationer, eller som minimum i begge ender i længderetningen og bedømmelse af forløbet mellem disse. Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 3 punkter pr. profil. For nødspor maks. 4 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet. Desuden er krav til kontrol som anført i SAB Bundsikring gældende Stabile grusbærelag (SGII) Grusbærelagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet i alle 20 m-stationer, eller som minimum i begge ender i længderetningen og bedømmelse af forløbet mellem disse. Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 3 punkter pr. profil. For nødspor maks. 4 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet. Desuden er krav til kontrol som anført i SAB Stabilt grus gældende.

336 335 af 352 SAB Andre arbejder Varmblandet asfalt Krav til varmblandet asfalt er anført i SAB Varmblandet asfalt. 3 Lejer 3.1 Alment Entreprenøren skal levere og montere de på tegningerne og i nedenstående skema nærmere angivne elastomerlejer. De på tegningerne angivne lejer, skal leveres efter DS/EN :2000 og DS/EN :2005, og være ETA-godkendte. Bro Bro Lejetype 1.1 Lejetype 1.2 Antal lejer pr. bro 2 2 Største lejedimensioner Længde (mm) Højde (mm) Bredde (mm) Forindstilling V VX (mm) 0 0 Lejeklasse 1 1 Materialetype CR CR Kombination af dimensionsgivende værdier N Sd (Lodret kraft) ULS max (kn) N Sd (Lodret kraft) permanent (kn) N Sd (Lodret kraft) min. (kn) V x,sd (Vandret kraft) ULS max. (kn) 0 0 V y,sd (Vandret kraft) ULS max. (kn) V y,sd (Vandret kraft) ALS max. (kn) V x,d (Forskydning) max. (mm) V x,d (Forskydning) min. (mm) 0 0 V y,d (Forskydning) max. (mm) -5 0 V y,d (Forskydning) min. (mm) 5 0 α y,d (Rotation) max. ( ) α y,d (Rotation) min. ( ) 0 0 α ξ,d (Rotation) max. ( ) 0 0 α ξ,d (Rotation) min. ( ) 0 0 *) Anden lejehøjde kan accepteres efter aftale med tilsynet, men kræver ændring af koter jf. tegninger x-retning = parallel med bro y-retning = vinkelret på bro Lejerne skal installeres vandret og skal kunne udskiftes. De angivne kræfter og bevægelser er gældende for den færdige bro. Entreprenøren skal dimensionere lejerne svarende til påvirkningerne i installationsfasen og i den færdige situation. Lejedimensioner og udformning skal fastlægges af entreprenøren og godkendes af tilsynet. Middeltemperatur ved indbygning er forudsat til 10ºC.

337 SAB Andre arbejder af 352 Fabrikat og typer skal forelægges tilsynet før ordreafgivelse. Instruktion på dansk for nødvendige eftersyn og vedligeholdelse skal være en del af leverancen. 3.2 Materialer Det kræves generelt, at lejer som type og fabrikat er afprøvet af et offentligt anerkendt kontrolinstitut, og af myndighederne i fremstillingslandet er godkendt til anvendelse i broer under tilsvarende forhold. Der skal leveres dokumentation fra lejeleverandøren for min. 40 års levetid, for eksempel ved at der er foretaget overfladebehandling svarende til C5-M jf. DS/EN ISO 12944, eller ved anvendelse af syrefast stål (AISI 316). 3.3 Montering Lejekonstruktioner skal placeres horisontalt. Monteringen af lejerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Lejeklasse 1: Lejerne understoppes eller underløbes med understopningsmørtel, som foruden den fornødne styrke skal have sådanne egenskaber, at det ikke giver svind og krybning samt en overflade som ikke ruster. Understopningerne skal holdes afdækkede og våde den første uge efter udførelse. 3.4 Kontrol Lejer skal kontrolleres vedrørende materiale og funktion inden leverancen. Entreprenøren skal selv foranstalte denne kontrol. Dokumentation og beregninger mm. skal fremsendes til tilsynet til godkendelse, senest 20 arbejdsdage arbejdets udførelse. Inden lejer indbygges i konstruktionen skal tilsynet have mulighed for at udføre fornøden kontrol på byggepladsen, bl.a. omfattende geometri, evt. beskadigelser mv. 4 Skrånings- og rabatbefæstelser 4.1 Alment Arbejdet omfatter udførelse af de på tegningerne viste befæstelser på skråninger med betonbelægningssten ved bro Materialer Grusunderlaget skal leveres som krævet under SAB Jordarbejder.

338 SAB Andre arbejder af 352 Belægningssten leveres og monteres i overensstemmelse med de kataloganvisninger, producentanvisninger og ydelser, som hører til det pågældende element. Leverandøren skal være tilsluttet en anerkendt kontrolordning og alle materialer skal være trekantmærkede. Betonbelægningsstenene skal være som: Fliser, 20x40cm, tykkelse 60 mm Afslutning i bund af skråningsbefæstelsen udføres med korrosionstræge stålplader (corten). Korrosionstrægt stål skal leveres som varmvalset svejseligt konstruktionsstål, der opfylder kravene i DS/EN :2004. Stål leveres i kvalitet som S355J2W+N. Kulstofsækvivalenten Cw skal være mindre end 0,52 %. 4.3 Udførelse Der henvises til leverandørens forskrifter og vejledning vedrørende udlægning af stenene på underlaget. Underlaget (grusfylden) komprimeres omhyggeligt i henhold til de under SAB Jordarbejder, anførte krav, og afrettes under hensyntagen til den færdige overflade. Stenene skal lægges i cementstabiliseret grus, som anført på tegningerne. Stenene monteres parallelt med underført vej. Befæstelsen skal understøttes, som vist på tegningerne. Afslutninger i bunden udføres med corten stålplader. Corten stålplade sættes i beton M. Der kan efter entreprenørens valg etableres en 50 mm fod på cortenpladen for at undgå at pladen synker i betonen. Den faste beklædning skal fremtræde med jævn overflade som anført på tegningerne. De angivne koter skal overholdes med ± 0,03 m. Afvigelsen fra en 5 m lang retskede må ikke være større end 0,01 m. Bro 55.10: Fliserne skal lægges i halvforbandt. Der skal anvendes støbte halve sten ved tilpasninger i siderne. Der accepteres kun skæring i fliser ved tilpasninger op mod underside brodæk. 10 Opbrydningsarbejder 10.1 Alment Arbejdet omfatter opbrydning og bortskaffelse af nedenstående delemner.

339 SAB Andre arbejder af 352 Bro 44: Opbrydning og bortskaffelse af motorvejsbelægning ved midterrabat Opbrydning og bortskaffelse af brobelægning, beskyttelsesbeton og fugtisolering på dele af eksisterende brodæk ved midterrabat jf. tegninger Opgravning og bortskaffelse af eksisterende punktfundamenter Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende midterautoværn Bro 46.10: Opbrydning og bortskaffelse af motorvejsbelægning ved midterrabat Opbrydning og bortskaffelse af vejbelægning ved broender bro Opgravning og bortskaffelse af eksisterende punktfundamenter bro Nedtagning og bortskaffelse af autoværn ved yder og midterrabat Nedtagning og bortskaffelse af autoværn og broautoværn bro Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende kantbjælkeelementer inkl. håndtering af PCB-holdige fuger og beton på bro Opbrydning og bortskaffelse af skråningsbeklædning under bro Bro 48, bro 49, bro 51 og bro 52: Opbrydning og bortskaffelse af motorvejsbelægning ved yderside eksisterende spor og ved midterrabat Opbrydning og bortskaffelse af brobelægning, beskyttelsesbeton og fugtisolering på dele af eksisterende brodæk ved yderside eksisterende spor og ved midterrabat jf. tegninger Opgravning og bortskaffelse af eksisterende punktfundamenter Nedtagning og bortskaffelse af autoværn og broautoværn Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende midterautoværn Nedtagning og bortskaffelse af støjskærme på bro 52 Bro 55.10: Opbrydning og bortskaffelse af motorvejsbelægning ved midterrabat Opgravning og bortskaffelse af eksisterende punktfundamenter bro Nedtagning og bortskaffelse af autoværn ved yder og midterrabat Nedtagning og bortskaffelse af autoværn og broautoværn bro Opbrydning og bortskaffelse af skråningsbeklædning under bro Bro 59.10: Opgravning og bortskaffelse af eksisterende punktfundamenter bro Nedtagning og bortskaffelse af autoværn og broautoværn bro Opbrydning og bortskaffelse af skråningsbeklædning under bro Nedtagning og bortskaffelse af støjskærm Opbrydning og bortskaffelse af motorvejsbelægning ved broender Bro 60: Opbrydning og bortskaffelse af brobelægning ved midterrabat Opbrydning og bortskaffelse af asfaltbelægning i tunnel Nedtagning og bortskaffelse af autoværn og broautoværn

340 SAB Andre arbejder af 352 Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende midterautoværn Bro 62.10: Opbrydning og bortskaffelse af motorvejsbelægning ved midterrabat Opgravning og bortskaffelse af eksisterende punktfundamenter bro Nedtagning og bortskaffelse af autoværn ved yder og midterrabat Nedtagning og bortskaffelse af autoværn og broautoværn bro Opbrydning og bortskaffelse af skråningsbeklædning under bro Bro S-BRO-03: Opbrydning og bortskaffelse af stibelægning Bro 65: Nedtagning og bortskaffelse af autoværn ved yderrabat Bro 66: Opbrydning og bortskaffelse af motorvejsbelægning ved yderside eksisterende spor og ved midterrabat Opbrydning og bortskaffelse af brobelægning, beskyttelsesbeton og fugtisolering på dele af eksisterende brodæk ved yderside eksisterende spor og ved midterrabat jf. tegninger Opgravning og bortskaffelse af eksisterende punktfundamenter Nedtagning og bortskaffelse af autoværn og broautoværn Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende midterautoværn Inden opbrydningsarbejdet igangsættes samt under og efter det, skal de i SAB Beton, afsnit B.4.5 anførte nivellementer være udført. Ved opbrydningen skal der drages omsorg for, at eksisterende konstruktioner, områder eller lag og lignende, som skal bevares, ikke beskadiges. Alle opbrudte materialer fjernes ved entreprenørens foranstaltning til godkendt modtageplads. Ved fjernelse af belægninger har entreprenøren det fulde ansvar for, at asfalt- og bitumenmaterialer deponeres efter gældende miljøforskrifter. Der skal etableres 1,2 m høj tæt skærm over underførte kørespor der er i drift, målt fra overside eksisterende kantbjælke, i en udstrækning svarende til underført vejbredde (incl nødspor mm.) plus 2 m i hver side, inden opbrydningen/nedbrydningen af kantbjælker og vejbelægning påbegyndes Materialer Belægningstykkelser på motorvejen vurderes at være ca mm eksklusive bærende vejkasse (grusopbygninger). Vejkassen på motorvejen vurderes at være mm.

341 SAB Andre arbejder af 352 Belægningstykkelser på broerne vurderes til at være mm inklusive beskyttelsesbeton. Der skal udføres skæring / fræsning i asfaltbelægninger som anført på tegninger på langs og tværs af kørebaner inden udlægning af ny asfaltbelægning Udførelse Ved entreprisegrænser / opbrydningssnit foretages kantskæring i belægninger (min 50 mm) inden opstart af opbrydning. Ved skæring og fræsning i eksisterende asfaltbelægninger, skal disse foretages vinkelret på og langs med kørselsretning. Der skal foretages en trinvis aftrapning af eksisterende vejs opbygning med aftrapningsbredde på 400 til 500 mm for hvert lag (slidlag, bærelag, SG og BS). Broender skal påregnes frigravet til min. 2,0 m under eksisterende terræn for etablering af dræn jf. tegninger. Vejbelægning samt bundsikring mv. ved broenderne må kun opbrydes i det for arbejdet strengt nødvendige omfang. Entreprenøren skal udarbejde en procedurebeskrivelse for håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt affald, der er i overensstemmelse med: AT intern instruks nr. 19/2007 Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-sanering, Dansk Asbestforening, 2010 BAR's Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer, juli 2010 Procedurebeskrivelsen skal ligeledes omfatte PCB-holdig fugemasse og beton beskrevet i SAB Andre arbejder, afsnit 11.1 Afskæring af beton på kantbjælkeelementer må ikke ske på eksisterende vej /bro, hvorfor entreprenøren skal indrette et område på byggepladsen til håndtering af dette. Omfang og koncentrationer af PCB-holdige byggematerialer der skal opbrydes, fremgå af rapporterne "Miljøscreening for PCB i vejbroer. Køge Bugt Motorvejen af " samt "Miljøscreening for PCB i vejbroer. Køge Bugt, Motorvejen mellem Greve S og Solrød S af ". PCB-holdige fuger ved kantbjælkeelementer bro 46.00

342 SAB Andre arbejder af 352 PCB-holdige fuger og beton, indtil 4 cm fra fuger Tilsynet forestår anmeldelse af det PCB-holdige affald til relevante kommuner. Entreprenøren skal bidrage med relevante mængdeangivelser. Entreprenøren skal kildesortere det PCB-holdige affald på byggepladsen, således at fuger, PCB-holdig beton samt ren beton adskilles, sorteres og opbevares i henhold til gældende regler. PCB-holdigt affald skal opbevares i pose, spand med låg, spændelågsfade eller lukkede containere. Affald, der indeholder PCB eller rester af PCB, skal mærkes efter kommunens anvisninger og fx markeres med affaldskode - også selvom PCB-indholdet er under grænseværdien for farligt affald. Fugemasse eller beton, der indeholder mere end 50 ppm, skal mærkes med kode Farligt affald til specialbehandling, og skal bortskaffes til Kommune Kemi. Tilsvarende skal fugemasse og beton med PCB-indhold < 50 ppm, mærkes i henhold til kommunens anvisninger, og deponeres i henhold til affaldshåndteringsplanen. Emballager og containere til PCB-holdigt affald skal tydeligt mærkes på hver side med teksten PCB-holdigt affald. Mærkaten skal være mindst 60x20 cm og gul med sorte bogstaver Kontrol Entreprenøren skal aflevere dokumentation for at opbrudte materialer er afleveret på en godkendt modtageplads.

343 SAB Andre arbejder af 352 Entreprenøren skal udfylde og aflevere en registrering af byggeaffald - en miljøindberetning omkring opbrydning- og nedbrydningsarbejder. Blanket udleveres digitalt ved projektopstart af tilsynet. 11 Nedbrydningsarbejder 11.1 Alment Arbejdet omfatter nedbrydning og bortskaffelse af nedenstående delemner. Bro 44: Udtagning og fjernelse af PCB holdige fuger Friskæring og fjernelse af PCB holdigt beton Nedbrydning og fjernelse af beton på o.s. brodæk vha. vandspuling, herunder lokal forsigtig behugning Bro 104: Udtagning og fjernelse af PCB holdige fuger Friskæring og fjernelse af PCB holdigt beton Nedbrydning og fjernelse af kantbjælker Nedbrydning og fjernelse af fløje i nødvendigt omfang Bro 48, bro 49, bro 51 og bro 52: Udtagning og fjernelse af PCB holdige fuger Friskæring og fjernelse af PCB holdigt beton Nedbrydning og fjernelse af kantbjælker Nedbrydning og fjernelse af fløje i nødvendigt omfang Nedbrydning og fjernelse af beton på o.s. brodæk vha. vandspuling, herunder lokal forsigtig behugning Nedbrydning og fjernelse af skadet beton på u.s. brodæk vha. behugning med håndholdt grej. Bro 59.10: Udtagning og fjernelse af PCB holdige fuger Bro 60: Nedbrydning og fjernelse af kantbjælker Nedbrydning og fjernelse af brodæk ved midterrabat Udtagning og fjernelse af PCB holdige fuger Friskæring og fjernelse af PCB holdigt beton Bro 62.10: Nedbrydning af nordøstlig brohjørne på bro Bro 65: Nedbrydning og fjernelse af kantbjælker

344 SAB Andre arbejder af 352 Nedbrydning og fjernelse af fløje i nødvendigt omfang Bro 66: Udtagning og fjernelse af PCB holdige fuger Friskæring og fjernelse af PCB holdigt beton Nedbrydning og fjernelse af kantbjælker Nedbrydning og fjernelse af fløje i nødvendigt omfang Nedbrydning og fjernelse af beton på o.s. brodæk vha. vandspuling, herunder lokal forsigtig behugning Nedbrydning og fjernelse af skadet beton på u.s. brodæk vha. behugning med håndholdt grej. Inden nedbrydningsarbejdet igangsættes samt under og efter det, skal de i SAB Beton, afsnit B.4.5 anførte nivellementer være udført. PCB-holdig fugemasse og beton skal håndteres som anført i SAB Andre arbejder, afsnit 10.3, og være omfattet af den her omtalte procedurebeskrivelse for håndtering af PCBholdigt affald. Omfang og koncentrationer af PCB-holdige byggematerialer der skal nedbrydes, fremgå af rapporterne "Miljøscreening for PCB i vejbroer. Køge Bugt Motorvejen af " samt "Miljøscreening for PCB i vejbroer. Køge Bugt, Motorvejen mellem Greve S og Solrød S af ". Mens udtagningen af PCB fuger og beton foregår skal stitunnelerne lukkes for offentlig adgang. Bro 44 og bro 66 skal derfor forudsættes udført som natarbejde (kl ). Bro 48 kan lukkes 1-2 dage mens bro 49 holdes åben for trafik og omvendt. Bro 51 kan lukkes 1-2 dage mens bro 52 holdes åben for trafik og omvendt Materialer / Metoder Højtryksspuling skal udføres af entreprenør med dokumenteret erfaring med denne type arbejde. Arbejdet skal udføres med materiel, der kan yde det til arbejdet nødvendige dysetryk. Det endelige trykniveau fastsættes på stedet i samarbejde med tilsynet og afhænger bl.a. af betonens kvalitet og nedbrydningsdybden. Entreprenøren skal sikre, at det anvendte udstyr har tilstrækkelig kapacitet. Entreprenøren skal fremlægge udførlig beskrivelse af udstyr og arbejdsprocedurer for tilsynet, før arbejdet må påbegyndes. Nedbrydning skal så vidt muligt foregå med vand-højtryksspuling på brodækket. Valg af tryk og fremgangsmåde skal foretages i samråd med tilsynet, under hensyntagen til armering mv. Det bemærkes, jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 7.8, at der skal etableres opsamling/filtrering af nedbrudt materiale mv.

345 SAB Andre arbejder af 352 Stiunderføringer: Nedbrydning af kantbjælker skal foregå ved diamantskæring for at undgå vibrationsskader på tilbageværende konstruktioner Udførelse Nedbrydnings- og behugningsarbejder skal udføres meget omhyggeligt, således at konstruktionsdele, der skal bevares, ikke beskadiges. Entreprenøren skal desuden påregne løbende kontrolmålinger af betonen under nedbrydnings- og behugningsarbejderne, jf. afsnit 16, for at sikre at al skadet og kun skadet beton bliver fjernet. Nedbrydning og bortskaffelse af kantbjælke (kantbjælkeelementer) skal planlægges i passende længder for at undgå utilsigtede nedfaldsdele på evt. underliggende arbejdsplatform. For hver længde skal der benyttes stropper til kran således at det nedbrudte stykke ikke falder frit. Det skal sikres at det underliggende brodæk ikke udsættes for skader, når kantbjælken fjernes/nedbrydes. Entreprenøren kan ikke påregne at bruge større nedbrydningsmateriel (såsom hammer på rendegraver / minigraver) til nedbrydninger. Valgt nedbrydningsmetode skal godkendes hos tilsynet inden opstart. Ydermere skal det sikres, at nedbrudte dele ikke kan falde, løshugges eller på nogen anden måde genere underført trafik. Vedrørende afskærmning se i øvrigt SAB Arbejdsplads, afsnit 3 og 7 samt SAB Stillads og form, afsnit 1. Entreprenøren skal aflevere forslag for afhjælpning af ovennævnte senest 1 uge inden arbejder iværksættes. Nedbrydningen skal ske i nøje overensstemmelse med beskrivelse og tegninger, og udføres så et dæklag på armering, indstøbte dele mv. overholder krav som anført på generalnoten. Udføres i øvrigt efter tilsynets anvisninger. Hvor krav til dæklag lokalt ikke kan overholdes, skal der anvendes rustfri armering. Det endelige omfang aftales på stedet mellem entreprenør og tilsyn. Før udførelse af nedbrydningsarbejder, sandblæsning, højtryksspuling eller sprøjtebetonarbejde skal der foretages afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele mv. og af hensyn til forurening af omgivelser, herunder underførte veje, stier og vandløb. Afskærmning mellem arbejdsområde og trafikanter skal påregnes at udføres som et flytbart telt eller lignende, idet afskærmning langs trafikværn ikke kan udføres helt tæt. Ved anvendelse af højtryksspuling og blæserensning skal entreprenøren dokumentere, at stråleretningen til enhver tid er under kontrol således, at hverken personer eller omgivelser skades.

346 SAB Andre arbejder af 352 Trafikerede arealer, herunder også stier, skal renses mindst en gang dagligt og altid ved arbejdstidens ophør. I nødvendigt omfang og senest ved arbejdets afslutning skal entreprenøren rense terræn, tilstødende konstruktioner mv. for nedbrudte materialer, sandblæsningssand, mv. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning uden udgift for bygherren. Krav til forberedelse af beton ved rensning/oprivning/fjernelse af beton fremgår af DS/EN og for sprøjtebetonreparationer af DS/EN Krav til forberedelse af armering ved rensning skal udføres jf. DS/EN , som anført for bl.a. reparationsmetode For særligt rustangrebne jern, må disse forventes udskiftet efter nærmere aftale med tilsynet. Sunde konstruktionsdele, der ved uagtsomhed nedbrydes eller beskadiges i større omfang end bestemt af tilsynet og accepteret af entreprenøren, skal entreprenøren retablere vederlagsfrit. I nedbrydningssnit skal eventuel eksisterende, udragende armering bibeholdes og overklipning heraf må kun finde sted med tilsynets tilladelse. Overklippet armering erstattes efter tilsynets anvisninger med Y12 ankre, som bekostes af entreprenøren, såfremt overklipningen efter tilsynets vurdering skyldes grov uagtsomhed. Dersom der i nedbrydningssnittet forekommer armering parallelt med dette, skal sådanne armeringsstænger løshugges helt, hvis man for at fjerne beton har frilagt dem på mere end 50% af omkredsen, eller hvis de er rustne. Nedbrydningssnit i eksisterende synlige betonoverflader, imod hvilke der skal genudstøbes, skal inden nedbrydningens påbegyndelse markeres med et 15 mm dybt skåret spor. Betonflader, imod hvilke der skal støbes, skal opfylde kravene til støbeskel, jævnfør AAB Beton - reparation, afsnit 8B.5.3. Rensning skal ske ved behugning, vådsandblæsning, vandblæsning eller en kombination heraf. Vådsandblæsning udføres som trykspuling med et tryk på minimum 40 MPa. Vådsandblæsningen skal udføres med vådtilsats for at begrænse støvgenerne. Tør sandblæsning tillades ikke. Til rensning af overflader, imod hvilke der skal støbes, må trykluft kun anvendes, hvis den er renset, så der ikke sætter sig oliefilm på overfladen. Alle de nedbrudte materialer bortskaffes ved entreprenørens foranstaltning. Tilstødende konstruktioner og trafikerede arealer må ikke forurenes med sandblæsningssand og andre løse materialer som følge af nedbrydningsarbejderne.

347 SAB Andre arbejder af 352 Entreprenøren skal sikre, at nedbrudte materialer, sandblæsningssand, vand fra nedbrydningsarbejder samt overfladevand ikke falder ned i underført vandløb og sø, se endvidere SAB Arbejdsplads, afsnit 7.8. Højtryksspuling skal i videst mulige omfang udføres ved anvendelse af spulerobot. Kun ved lokale områder eller svært tilgængelige steder tillades anvendt håndholdte sprøjtedysser Kontrol Tilsynet skal have lejlighed til at gennemgå nedbrydnings- og behugningsarbejderne, før det videre arbejde påbegyndes. 12 Etablering af dryprør 12.1 Alment Entreprenøren skal etablere nye dryprør jf. tegninger Materialer Huller til dryprør i nystøbt beton udføres af PEL-rør efter DS/R 2072 eller rustfrit og syrefast stål (AISI 316). Studs udføres som vist på tegningerne. Rustfrit stål skal være syrefast (AISI 316) med tykkelse t=2,5 mm. 16 Prøvetagninger 16.1 Alment Arbejdet omfatter Kloridundersøgelser Udtagning af borekerner Ø100 Omfang af prøvninger aftales med tilsynet Materialer Borekerner Skal udføres med fastspændt boremaskine med diamantkernebor Udførelse Kloridprøver Kloridprøvninger udføres jf. Vejdirektoratets særeftersynsmanual, , (Broforvaltning med Danbro 2.0, 5. Særeftersyn), bilag 1 "Forskrift for planlægning, udtagning, analyse og rapportering af kloridprøver i forbindelse med særeftersyn", Marts 2003.

348 SAB Andre arbejder af 352 Der kan frit vælges imellem de to anførte målemetoder. Kloridprøverne skal udføres i alle 5 dybdeintervaller som anført i særeftersynsmanualen pr. prøvningssted. Resultater af kloridprøvning skal rapporteres via Vejdirektoratets standardskemaer for kloridprøver for særeftersyn. Prøverne skal sikre, at al kloridholdig beton, med et indhold over 0,05% (vægt %) klorid er fjernet. Særeftersynsmanual og standardsskemaer for registreringer kan findes på internettet på følgende adresse: Borekerner Borekerner udtages efter tilsynets anvisninger i Ø100 mm Kontrol Placering af kloridprøvesteder m.m. skal indtegnes på en separat plan. 18 Tunnelering 18.1 Alment Arbejdet omfatter etablering af bro og bro 48.80, bestående af 2 stk. specialrør med indvendig diameter på 1600 mm inklusiv de på tegningerne viste rørendeafslutninger. Rørene skal etableres ved tunnelering mens motorvejen er i drift. Der er metodefrihed mellem mikrotunnelering og tunnelering med åben front. Der stilles følgende krav til entreprenøren: 1. Entreprenøren skal aflevere en beskrivelse, der indeholder firmaets metodeog produktbetegnelse, metode- og produktbeskrivelse, herunder tolerancer, anvendelsesområde samt materiale-, produkt- og systemegenskaber. 2. Planlægning af borearbejdet med dokumentation for, at borearbejdet kan udføres uden at beskadige andre ledninger og installationer, samt for at respektafstande kan overholdes. 3. Entreprenøren skal være omfattet af en uvildig ekstern audit af arbejdets udførelse, hvor der 1 gang om året aflægges et kontrolbesøg f.eks. ved medlemskab af "No-Dig kontrolordningen for ledningsrenovering / No-Dig kontrolordningen for styret boring og gennempresning". 4. Entreprenøren skal kunne fremlægges mindst 5 år gamle referencer fra lig-

349 SAB Andre arbejder af 352 nende opgaver med klimatiske forhold som indbygningsstedet. Entreprenører, der er optaget - eller er under optagelse i Kontrolordningen for styret boring og gennempresning anses at opfylde ovenstående krav Referencer Normer og standarder DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 430 Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord DS 437 Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord Dog trafiklaster efter brogruppe I og konsekvensklasse CC3 i henhold til Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag for broer Vejdirektoratet, juli Geoteknik Der er udført geotekniske boringer ved bygværkerne for indledende vurdering af jordforholdene for de nye bygværker med henblik på at vurdere forholdene omkring tunneleringen. Entreprenøren skal i hele perioden hvor der foretages grundvandssænkning dagligt (på arbejdsdage) foretage pejling i de etablerede boringer. Entreprenøren skal påregne at etablere fjernaflæsning til pejling i midterrabat Dimensionering Rørene skal, af entreprenøren, dimensioneres for brogruppe I trafiklast og konsekvensklasse CC3 i henhold til Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag for broer Vejdirektoratet, juli Dimensionering skal foregå efter gældende vejregler, normer og eurocodes. Entreprenøren skal ud fra de angivne geometriske forhold på tegningerne udføre alt nødvendig statisk dokumentation for tunnelerne med tilhørende endeafslutninger. Rørene skal i installationsfasen dimensioneres og udføres efter et anerkendt europæisk regelværk som f.eks. DWA-A 125 E og ATV-A 161E. Beregninger og produktionstegninger skal fremsendes til tilsynet min. 20 arbejdsdage inden produktion påbegyndes Projektklasse Projektet gennemføres i skærpet projektklasse, jævnfør DS Sikkerhedsklasse Projektet gennemføres i høj sikkerhedsklasse (CC3) Kontrolklasse Projektet gennemføres i skærpet kontrolklasse.

350 349 af 352 SAB Andre arbejder Miljøklasse Projektet gennemføres i miljøklasse: Konstruktionsdel Rørende-afslutninger Rør Miljøklasse Iht. En 1992 E A Eksponeringsklasse Iht. En 206 XD2, XD3, XS3, XF4, XA3 XD1, XS1, XS2, XF2, XF3, XA Levetid Levetid skal være 100 år Materialer Der er valgfrihed mellem GAP-rør og betonrør Betonrør, individuelle rør Betonrør skal være trekant-mærkede eller underlagt ekstern kontrolordning af certificeret firma. Betonrør skal opfylde DS/EN 1916 og DS (nyeste udgave). Endvidere er kravene i SAB Afvanding afsnit 2.3 og AAB Afvanding afsnit 2.3 gældende. Dæklag skal være minimum 40 mm både indvendigt og udvendigt GAP-rør GAP-rør skal være centrifugalstøbte og skal udføres i minimum stivhedsklasse SN10000 (N/m2). Den aktuelle stivhed afhænger af de aktuelle laster. Der skal foreligge dokumentation i forhold til jord- og trafiklast samt presselast. Rør af glasfiber armeret polyester skal være produceret i henhold til DS/EN A1 (nyeste udgaver). Materialer af glasfiberarmeret polyester skal endvidere udvise tilstrækkelig langtidsmodstandsevne overfor kombineret indvendig kemisk og mekanisk belastning i henhold til DS/EN Såfremt det ikke kan eftervises at rørene er UV bestandige skal der etableres "ind og udløbsbygværker i beton ved enderne. Dokumentation for ovennævnte punkter skal kunne forevises Udførelse Presse- og modtagegruber Entreprenøren skal dimensionere og etablere modtage- og afsendergruber i det antal, der er nødvendigt for arbejdets udførelse. Entreprenøren skal i den forbindelse være opmærksom på de reducerede pladsforhold der er på den østlige side grundet etablering af

351 SAB Andre arbejder af 352 en tunnel under sti og VEKS-ledning. I det omfang at de geometriske forhold gør at der ikke er den for entreprenørens anvendte tunneleringsmetode nødvendige jordhøjde bag pressearrangementet, skal entreprenøren indregne og etablere supplerende tiltag. Modtage- og afsendergruber skal være etableret i henhold til Arbejdstilsynets anvisninger, herunder at der er etableret rækværk omkring gruber med fod-, knæ- og håndliste, og at der er etableret gode adgangsforhold til byggegruberne i form af trappe eller trappetårn. Interimsvægge skal dimensioneres for jord- og vandtryk, som angivet i EC7, del 1, kapitel 9. Interimsvægge der danner støtte for trafikerede veje skal henføres til konsekvensklasse CC3 og geoteknisk kategori 2, resterende interimsvægge i CC2 og geoteknisk kategori 2. Stålspuns og stålpæle/ -profiler udføres i henhold til DS/EN 12063: 1999: Udførelse af særlige geotekniske konstruktioner, spunsvægge. Entreprenøren foretager, efter egen vurdering, eventuelle supplerende geotekniske undersøgelser som grundlag for projektering af interimsvægge. Der skal anvendes en karakteristisk overfladelast på 20 kn/m2 på vej- og arbejdsarealer hvor vejtrafik er mulig, med mindre det kan godtgøres, at denne situation ikke opstår. Endvidere påføres en påkørselslast på 20 kn/m angribende 0,75 m over terræn. Punktlaster fra eksempelvis kraner, opmagasineret materiale eller lignende skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Det er entreprenørens ansvar, at såvel afsender- som modtagegruberne er dimensioneret til at kunne optage de tryk- og trækkræfter, der anvendes under tunneleringsarbejdet. Beregninger og tegninger samt procedureplan for montage og demontage skal fremsendes til tilsynet min. 20 arbejdsdage inden arbejdet påbegyndes. Entreprenøren skal sørge for etablering af vandtætning mellem væggen i pressegruben (typisk spunsvæg) og forerør / medierør. Der accepteres ikke vandindtrængen eller materialeindtrængen til modtagegrube og pressegruben mellem væg og forerør / medierør. Vandtætning kan f.eks. ske ved anvendelse af flangetætning monteret på pressegrubens væg. Entreprenøren skal redegøre herfor i boreplanen, som gennemgås for tilsynet inden opstart af arbejdet. Tunneleringsarbejde må ikke udføres i myldretidstrafikken Tørholdelse Entreprenøren skal dimensionere og etablere de for den valgte udførelsesmetode nødvendige tørholdelsesforanstaltninger.

352 SAB Andre arbejder af Boremudder Entreprenøren har det fulde ansvar for at anvende boremudder, der er tilpasset de aktuelle etableringsforhold. Boremudderet skal efterfølgende deponeres på godkendt deponi hvilket skal være indregnet i tilbuddet. Deponering skal kunne dokumenteres. Det anvendte boremudder må maksimalt have en forureningsgrad svarende til Type 1 jord. Det må ikke indeholde tungmetaller eller miljøfremmede tilsætningsstoffer. Entreprenøren skal dokumentere dette ved udlevering af produktblad for boremudderet, som angiver dels indhold af tungmetaller, kulbrinter mv Injicering For at sikre at der ikke er hulrum uden på røret skal der for hvert 3. rørsektion monteres 3 injectionsstudser i rørene, placeret kl Når tunneleringen er udført, foretages der injicering med flydende beton, indtil eventuelle hulrum uden for røret er udfyldt Blowout Entreprenøren skal tage særlig hensyn til risiko for blowout, da jorddækningen er lille samt at der evt. bores i tidligere omgravet jord. Entreprenøren skal redegøre for risikoen for blowout i boreplanen. Såfremt der med den valgte udførelsesmetode anses risiko for blowout skal entreprenøren iværksætte tiltag til nedbringelse af risikoen, f.eks. ved at udføre arbejdet under køresporene om natten og afspærre henholdsvis det tunge spor og det hurtige spor, et af gangen, og ved det midterste spor er eneste mulighed meget kortvarige lukninger (15 min) af motorvejen. Se nærmere omkring færdselsregulerende foranstaltninger i SAB Arbejdsplads afsnit 4. Det er entreprenørens ansvar at etablere det nødvendige antal aflastningshuller, herunder at sikre at trykket i boremudderet ikke bliver for stort. I tilfælde af blowout på terræn skal entreprenøren altid have et beredskab klar i form af generator, mudderpumpe og container, således at der kan ryddes op med det samme. Udgifter til beredskabet skal være indeholdt i tilbuddet Trykkræfter Trykkraften, der anvendes til gennempresningen, skal måles under hele processen og dokumenteres i KS-materialet Anvendelse af forerør Såfremt medierøret monteres i et forerør, skal entreprenøren levere og montere afstandsklodser, der fastholder medierøret i centreret og fastholdt position i forerøret Udførelsesnøjagtighed Måltolerancer for monterede rør Placering i planet Koter ± 50 mm ± 20 mm

353 SAB Andre arbejder af Kontrol Standard borerapport Entreprenøren skal kunne dokumentere hele forløbet af en boresag i en borerapport, der indeholder følgende dokumenter: 1. Forside med en sagsbetegnelse og en indholdsfortegnelse 2. Aftale om en teknisk specifikation af en styret boring (f.eks. Kontrolordningens specifikationsskema) jvf. det efterfølgende afsnit 3. Ledningsoplysningsskema/Gravetilladelse 4. Boreplan - plantegning 5. Boreplan - Længdesnit snittegning 6. Statisk dokumentation 7. Borejournal - data 8. Borejournal - målinger under arbejdets udførelse 9. Kontrolskema ved boringer til gravitationsledninger - Afleveringsrapport 10. Øvrige bilag 11. Eventuelle afvigerapporter 12. Dokumentation for installerede ledninger ikke har lidt overlast. 13. Dokumentation for bortskaffet boremudder Opmåling Det færdige ledningsanlæg skal opmåles iht. SAB Styring og samarbejde afsnit

354 Bilag til SBB Bilag til SBB Bilag 1 Fortegnelse over anvendte forkortelser Bilag 2 Oversigt over standarder, normer mv. vedr. Afvanding (AAB og SAB) Bilag 3 Trafikteknisk beskrivelse TSA29 Bilag 4 Trafikteknisk beskrivelse TSA30 Bilag 5 Signalgruppeplan Mosede Landevej TSA29 Bilag 6 Signalgruppeplan Cementvej TSA30 Bilag 7 Danske klasser for gadesignaler Bilag 8 Etablering af detektorspoler Bilag 9 Kontrolskema for et vejspolepar Bilag 10 Fasediagram Bilag 11 Skematisk tidsplan Bilag 12 Skematisk tidsplan

355 Bilag til SBB Bilag 1 Fortegnelse over anvendte forkortelser

356 1 af 3 Bilag 1 Fortegnelse over anvendte forkortelser AAB Almindelig arbejdsbeskrivelse AB Asfaltbeton ABB Asfaltbetonbindelag ABM Asfaltbeton, modificeret AB 92 Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, Bolig-ministeriet ANL Vejdirektoratet, Anlægsområdet B Betonrør, ig/euro-standardrør Bro 44 Bro UF af gang- og cykelsti, Kildestien Bro Bro OF af L-VEJ 526, Mosede Landevej (TSA 29) (nedrives) Bro Bro OF af L-VEJ 526, Mosede Landevej (TSA 29) Bro 48 Bro UF Gang- og cykelsti, Fuglestien Bro Bro UF af Faunapassage i Ø1,60 Bt Bro Bro UF af Vandløb i Ø1,60 Bt Bro 49 Bro UF Gang- og cykelsti, Metalstien Bro 50 Bro UF Karlslunde Centervej Bro 51 Bro UF Gang- og cykelsti, Notgangen Bro 52 Bro UF Gang- og cykelsti, Kildegangen Bro Bro OF af P-sti, Engstrupstien (nedrives) Bro Bro OF af P-sti, Engstrupstien Bro 57 Bro OF Cementvej Bro Bro UF af L-VEJ 501, Tåstrupvej (nedrives) Bro Bro UF af L-VEJ 501, Tåstrupvej Bro 60 Bro UF Gang- og cykelsti, Karlstrupstien Bro Bro OF af K-VEJ 8, Solrød Byvej (nedrives) Bro Bro OF af K-VEJ 8, Solrød Byvej Bro 64 Bro UF af Vandl. Solrød Bæk u. Adgangsvej t. regnvandsbassin Bro 65 Bro UF af K-VANDL 35, Solrød Bæk Bro 66 Bro UF Gang- og cykelsti, Ankerhusstien Bro 67 Bro OF Åsvej Bro 69 Bro OF Cordozavej/Roskildevej Bro 104 Bro UF af sti u. Mosede Landevej Bro S-BRO-01 OF af L-VEJ 526, Mosede Landevej Bro S-BRO-03 OF af K-VEJ 8, Solrød Byvej BS Bundsikring af sand og grus BUT Bestemmelser om udbud og tilbud CL Centerlinje D Dræn af dobbeltvæggede, udvendigt korrugerede plastdrænrør DAS Direct-attached Storage (filformat) DK Dækselkote DKTM3 Dansk Transversal Mercator Zone 3 (system for plankoordinater) DNN Dansk Normal Nul DRI Driftsområdet DS Dansk Standard DSFL Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling DVR 90 Dansk Vertikal Reference 1990 (system for koteangivelser) EN Europæiske Normer M _Bilag_1 Fortegnelse_over_forkortelser_lihj.docx

357 2 af 3 FR Forstærket rør FRS Individuelle specialrør FUK Fundamentsunderkant GAB Grusasfaltbeton (GAB 0, GAB I, GAB II) GNSS Global Navigation Satellite System er en fælles betegnelse for globale satellit systemer, der kan anvendes til positionering og navigation fx GPS og Glonass. GVS Grundvandsspejl Hldv. Hovedlandevej JVA Jord-, vej- og afvandingsarbejder ITS Intelligent Transport System K Koblingshøjde KL Dræn af dobbeltvæggede, udvendigt korrugerede, topslidsede plastrør KO 1,0 m brønd med sandfang og motorvejsrist (kombinationsbrønd) KO2 1,25 m nedgangsbrønd med sandfang og motorvejsrist (kombinationsbrønd) KOF 1,0 m brønd med sandfang og motorvejsrist i flydende karm (kombinationsbrønd) KOF2 1,25 m brønd med sandfang og motorvejsrist i flydende karm (kombinationsbrønd) K2495 Kommunevej nr L Længdeprofilreference Ldv. Landevej MV Motorvejen M10 Køge Bugt motorvejen m.b.s. Motorvejens begge sider m.h.s. Motorvejens højre side m.v.s. Motorvejens venstre side NB 1,0 m brønd med sandfang og betondæksel NB2 1,25 m nedgangsbrønd med sandfang og betondæksel NBB 1,0 m brønd med bundrende og betondæksel NBB2 1,25 m brønd med bundrende og betondæksel NK 1,0 m brønd med sandfang og kørebanedæksel NK2 1,25 m nedgangsbrønd med sandfang og kørebanedæksel NKB3 1,25 m nedgangsbrønd med støbt betonkammer og kørebanedæksel NLF ø 400 betonnedløbsbrønd eller ø315/280 mm plastnedløbsbrønd uden vandlås og med 310 x 310 mm flydende karm og rist NSF ø 450/400 mm dobbeltvægget, udvendig korrugeret plastnedløbsbrønd med sandfang og 310 x 310 mm rist NSFJ ø 450/400 mm dobbeltvægget, udvendig korrugeret plastnedløbsbrønd med sandfang og støbejernskegle NV Nordvest NØ Nordøst OB Overfladebehandling OF Overføring OS Overside PA Pulverasfalt PL Lukkede plastrør (plastkloakrør) Pr.fl.vej Privat fællesvej Pr. vej Privat vej prvi Prøvningsmetode Vejteknisk Institut PSS Plan for Sikkerhed og Sundhed M _Bilag_1 Fortegnelse_over_forkortelser_lihj.docx

358 3 af 3 PT RET SAB SB SBB SG SGII SMA SRS Stag SV SW 1.1 SW 1.2 SW 2.1 SW 2.2 SW 3.1 SØ T TAG TBL T.I.C TL TSA TSA 29 TSA 30 TSA 31 UF US v.b.s. VD v.h.s. VI v.v.s. W1 ÅAB Plast trykledning Rettelsesblad Særlige arbejdsbeskrivelser Særlige betingelser Særlige betingelser og beskrivelser Stabilt grus Stabilt grus, kvalitet II Skærvemastiks Støjreducerende slidlag Træ- eller stålstolpe til midlertidig ophængning af kabler Sydvest Fleksibelt ensidigt stålautoværn Fleksibelt dobbeltsidigt stålautoværn (til anvendelse i midterrabat eller lign.) Halvstift ensidigt stålautoværn Halvstift dobbeltsidigt stålautoværn (til anvendelse i midterrabat eller lign.) Stift ensidigt stålautoværn Sydøst Ledningstoppunkt Tilbuds- og afregningsgrundlag Tilbudsliste Vejdirektoratets Trafikinformationscenter Trafikledelse Tilslutningsanlæg Tilslutningsanlæg Mosede Landevej Tilslutningsanlæg Cementvej Tilslutningsanlæg, Roskildevej - Cordozavej Underføring Underside Vejens begge sider Vejdirektoratet Vejens højre side Vejteknisk Institut Vejens venstre side Udbøjningsklasse for autoværn Åben asfaltbeton, anvendt som drænlag nederst i en brobelægning Vedrørende vejtekniske begreber henvises til Vej- og trafikteknisk ordbog, som kan hentes på M _Bilag_1 Fortegnelse_over_forkortelser_lihj.docx

359 Bilag 2 til SBB Bilag 2 Oversigt over standarder, normer mv. vedr. Afvanding (AAB og SAB)

360 1 af 3 Bilag 2 Standarder, normer mv. vedr. Afvanding (AAB og SAB) Oversigt over europæiske (EN), danske (DS) og udenlandske forslag til samme, der er henvist til i AAB og SAB. Standarder, normer, rekommandationer og procedurer og forslag til samme, der er henvist til i AAB og SAB. Titel og udgivelsesår Nummer Dansk Ingeniørforenings Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord Dansk Ingeniørforenings Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord Dansk Ingeniørforenings norm for gelcoat, topcoat og spærrelag på konstruktioner af glasfiberforstærket polyester DS 430 DS 437 DS 445 Dansk Ingeniørforenings Norm for tæthed af afløbssystemer i jord DS 455 Norm for registrering af ledninger DS 462 Membraner til deponeringsanlæg DS/INF 466 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475 Anneks A til: Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475/Til. 1 Plastrør. Drænrør og formstykker. Krav DS Plastrør. Drænrør og formstykker. Prøvning og kontrol DS Plastrør. Tunnelformede drænrør og formstykker. Krav DS Betonrør og formstykker, uarmerede og armerede og med stålfibre Supplement til DS/EN Betonnedgangs- og inspektionsbrønd, uarmerede, armerede og med stålfibre Supplement til DS/EN DS DS Beton - Materialer - Regler for anvendelse af EN i Danmark DS 2426 Armeringsstål - Armeringsstål i rette stænger anvendt som ikke-forspændt armering i betonkonstruktioner (Udgår endeligt ). Brønddæksler med karme til kørebane- og gangarealer. Krav til konstruktion, typeprøvning, mærkning og kvalitetsstyring DS DS/EN 124 Beton - Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse DS/EN Plastrørsystemer. PVC-U rør og formstykker. Forberedelse af prøveemner til bestemmelse af viskositetstal og K-værdi Plastrørsystemer - Nedgravede, trykløse rørsystemer af termoplast - Tæthed af samlinger med elastomere tætningsringe Prøvningsmetode DS/EN 922 DS/EN 1277 M C_Bilag_2_Standarder_og_normer_Afvanding_lihj.docx

361 2 af 3 Titel og udgivelsesår Nummer Elastomere pakninger Materialekrav til tætningsringe til rør, der anvendes til vandog afløbsanlæg, Del Elastomere pakninger Materialekrav til tætningsringe til rør, der anvendes til vandog afløbsanlæg, Del DS/EN 681-1/A3 DS/EN 681-2/A2 til - 4/A2 PVC-U-rørsystemer til gravitationsafløbsledninger i jord Del 1: Specifikationer for rør, formstykker og systemet PVC-U-rørsystemer til gravitationsafløbsledninger i jord Del 2: Vejledning for vurdering af overensstemmelse PVC-U-rørsystemer til gravitationsafløbsledninger i jord Del 3: Installationsvejledning DS/EN DS/ENV DS/ENV Plastrørsystemer til vandforsyning og til jordlagte og ikke jordlagte ledninger til dræn og afløb under tryk Hård poly(vinylchlorid) (PVC-U). Del (Del 3 under revision). Plastrørsystemer til gravitationsafløbsledninger i jord Polypropylen (PP) Del 1: Specifikationer for rør og fittings og for rørsystemet Plastrørsystemer til gravitationsafløbsledninger i jord Polypropylen (PP) Del 2: Vejledning i overensstemmelseserklæring PP-rørsystemer til gravitationsafløbsledninger i jord. Del 3: Installationsvejledning PP-rørsystemer til gravitationsafløbsledninger i jord. Del 3: Installationsvejledning. TILLÆG DS/EN ISO til -3 DS/EN DS/CEN/TS DS/CEN/TS DS/CEN/TS /A1 Betonrør og formstykker, uarmerede, armerede og med stålfibre DS/EN 1916 Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1917 DS/EN AC Armeringsstål til beton Svejselige armeringsstål Generelt DS/EN PE-rørsystemer til vandforsyning, Del 1 til (Under revision). DS/EN til -5 PE-plastrørsystemer til gravitationsafløbsledninger lagt i jord - Polyethylen (PE). Del 1: Specifikationer for rør, formstykker og systemet DS/EN Maling og lak - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner med maling - Del 2: Klassificering af korrosionskategorier Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder DS/EN ISO DS/EN A1 M C_Bilag_2_Standarder_og_normer_Afvanding_lihj.docx

362 3 af 3 Titel og udgivelsesår Nummer PE-rørsystemer til trykafløb og til vand under tryk - ikke til drikkevand. Del 1 til (under revision). Plastrørsystemer til gravitationsafløbsledninger lagt i jord - Profilrørsystemer af PVC-U, PP og PE - Del PVC-U-, PP- og PE-gravitationsafløbssystemer i jord - Del 1: Specifikationer for tilbehør og korte brønde (Under revision). PVC-U-, PP- og PE-gravitationsafløbssystemer i jord - Del 2: Specifikationer for mandehuller og inspektionsbrønde i trafikerede områder og dybe underjordiske installationer DS/EN til -5 DS/EN til -3 DS/EN DS/EN Udførelse af betonkonstruktioner DS/EN Faste stiger til brønde DS/EN Overgangssamlinger i afløbssystemer, VA 2.20/DK 020, Sept. 1982, se dog "VA" på M C_Bilag_2_Standarder_og_normer_Afvanding_lihj.docx

363 Bilag 3 til SBB Bilag 3 Trafikteknisk beskrivelse TSA29

364 Bilag 3 Trafikteknisk beskrivelse af Mosede Landevej TSA29 Til Vejdirektoratet Dokumenttype Notat Dato M10/MOSEDE LANDEVEJ (TSA 29) TRAFIKTEKNISK BESKRIVELSE

365 M10/MOSEDE LANDEVEJ (TSA 29) TRAFIKTEKNISK BESKRIVELSE Revision 3 Dato Udarbejdet af NICH Kontrolleret af LLJ Godkendt af NICH Beskrivelse M10/Mosede Landevej (TSA 29) Trafikteknisk beskrivelse Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

366 TRAFIKTEKNISK BESKRIVELSE INDHOLD 1. Indledning 1 2. Tegninger og materiale 1 3. Trafikale forhold 1 4. Geometri og afmærkning 2 5. Signalopstilling og materiel 3 6. Driftsform 4 7. Signalgrupper 4 8. Programvalg 4 9. Signalfaser Tidssætning Signalstyring Samordning Signalsikring Overvågning Udførelse 6

367 1. INDLEDNING I forbindelse med udvidelse af Køge Bugt motorvejen (M10) skal tilslutningsanlæggene ombygges, herunder TSA 29 Mosede Landevej. TSA 29 er i dag signalreguleret og skal fortsat være signalreguleret efter ombygningen. Dette notat giver en kortfattet teknisk beskrivelse af signalanlægget i rampekrydset M10/Mosede Landevej ved TSA TEGNINGER OG MATERIALE Anlæggets udformning og funktion beskrives i nærværende tekniske beskrivelse og fremgår af følgende materiale: Titel Mål: Tegn. nr./dok. nr.: Signalplan 1: Detektorplan 1: Signalgruppeplan, mellemtidsmatrix, detektorfunktionsskema, fasediagram - 3. TRAFIKALE FORHOLD Krydset er et rampeanlæg, der regulerer trafikken på ramperne til/fra M10 med trafikken på Mosede Landevej. Hastighedsgrænsen i dag er 60 km/t syd for broen og 80 km/t nord for broen. Dette ændres i projektet til 60 km/t på begge sider af broen. De nærmeste kryds er Mosede Landevej/Ventrupparken, der krydser Mosede Landevej ca. 650 m nordvest for broen (rundkørsel) og Skelvej, der krydser Mosede Landevej ca. 400 m sydøst for broen i et signalreguleret kryds. Trafikken i krydset er analyseret på baggrund af krydstællinger, foretaget i 2002 i mastra. Trafikken er på forhånd af mastra fremskrevet fra med 2,1% p.a. i henhold til den registrerede udvikling på lokaliteten. Fra fremskrives trafikken yderligere med 1,5% i henhold til Vejdirektoratets egne oplysninger. Det er derfor et relativt usikkert grundlag, og det kan medføre, at der må påregnes efterjusteringer. I figur 1 nedenfor ses trafiktallene.

368 Frakørsel fra nord Morgen N Eftermiddag Mosede Landevej Morgen Mosede Landevej Eftermiddag Morgen Eftermiddag Frakørsel fra syd Figur 1 Trafik i de to kryds baseret på tællinger, fremskrevet til Det venstre tal angiver biler, og det højre er lastbiler/busser Trafikken i anlægget er karakteriseret ved, at der er relativt meget trafik, der skal til/fra motorvejen i retning af København, hvilket belaster de nordvendte ramper. Om morgenen belastes den nordlige tilkørsel, når trafikken skal mod København, og om eftermiddagen belastes den nordlige frakørsel, når trafikken kommer fra København og skal af motorvejen. Flere øvrige trafikstrømme er også forskellige mellem morgen og eftermiddagsspidstimen, dog knap så udpræget som de nordvendte ramper. Der færdes ikke fodgængere i krydsene. 4. GEOMETRI OG AFMÆRKNING Geometrien i krydset er i dag etableret med følgende vognbanefordeling: Mosede Landevej fra nordvest: Mosede Landevej fra sydøst: Rampe, tilkørsel fra nordøst: Rampe, tilkørsel fra sydvest: 1 ligeud/højresvingsspor 1 venstresvingsspor (på broen) mod M10 nordøst 1 ligeudspor 1 højresvingsspor (shunt) mod M10 nordøst 1 venstresvingsspor (på broen) mod M10 sydvest 1 venstresvingsspor 1 højresvingsspor 1 venstresvingsspor 1 kombineret ligeud/venstresvingsspor Geometrien i krydset ændres til følgende vognbanefordeling: Mosede Landevej fra nordvest: 1 spor for venstresvingende trafik mod M10 nordøst 1 ligeudspor 1 højresvingsspor 2 venstresvingsspor (på broen) mod M10 nordøst (bundet) 1 ligeudspor på bro

369 Mosede Landevej fra sydøst: Rampe, tilkørsel fra nordøst: Rampe, tilkørsel fra sydvest: 1 ligeudspor 1 højresvingsspor (shunt) mod M10 nordøst 1 venstresvingsspor (på broen) mod M10 sydvest (bundet) 1 ligeudspor på bro 1 højresvingsspor (bundet) 1 venstresvingsspor (bundet) (ligeudkørsel ikke tilladt) 1 venstresvingsspor (bundet) 1 højresvingsspor (bundet) (ligeudkørsel ikke tilladt) Der etableres helle på broen til de bundne sving. De dimensionsgivende køretøjer er: Modulvogntog (MVT) for retningerne: Fra nordøst og sydvest i retning mod nordvest. Fra nordvest i retning mod nordøst og sydvest. I dobbelt venstresvingsspor fra nordvest mod nordøst: MVT i højre spor og distributionsbil i venstre spor. Sættevogntog (SVT) for øvrige retninger. 5. SIGNALOPSTILLING OG MATERIEL Opstillingen af standere og signaler fremgår af signalplanen. Styreapparat Der opsættes et nyt styreapparat i krydsets sydlige hjørne, hvorfra der etableres 2 signalringe, én til hvert kryds. Apparatet strømfødes fra et elskab, der er placeret ved siden af styreapparatet. Levering og opsætning af elskab udføres under entreprisen Belysning. Signalopstilling Signalopstillingen ændres i forhold til i dag, da der etableres bundne venstresving mod nordøst og sydvest. Det er tilstræbt at nedtone signalbilledet i de to tætliggende kryds således, at det bagvedliggende kryds i kørselsretningen ikke forsynes med højtsiddende signaler. Signaler og standere Der anvendes standere, der er eftergivelige. Ved stander nr. 3, 7, 12 og 14 anvendes kombimaster (belysning og signal). Stander nr. 5 placeres på brodæk og monteres derfor på en betonplint. Desuden skal standere nr. 4, 5, 6 og 13 anvendes til videodetektering, og skal således være 9 m høje. Alle signaler er LED. Rør og kabler Alle rørforbindelser til kabelføring udføres under entreprisen Belysning. Der udføres kabelrør i brodækket til de enkelte standere. Detektering Detektering sker både med traditionel spoleteknologi og videodetektering. Spolerne anvendes uden for brodækket, og videodetektering anvendes inden for brodækket. Der anvendes i alt 7

370 kameraer til at dække detekteringen på brodækket. Kameraerne skal kunne detektere alle tilladte køretøjer. 6. DRIFTSFORM Signalanlægget skal fungere som et fuldt trafikstyret rød-hvile anlæg hele døgnet. 7. SIGNALGRUPPER Anlægget får følgende 11 signalgrupper: A1L: A2L: A2V: B1H: B1V: Ligeudkørsel fra Mosede Landevej sydøst Ligeudkørsel mod Mosede Landevej sydøst Venstresving mod M10 nordvest Højresvingende fra rampe fra M10 sydvest Venstresvingende fra rampe fra M10 sydvest A3L: Ligeudkørsel mod Mosede Landevej nordvest A4: Ligeudkørsel og højresving fra Mosede Landevej nordvest A3V: Venstresving mod M10 sydvest B2H: Højresvingende fra rampe fra M10 nordøst B2V: Venstresvingende fra rampe fra M10 nordøst A4h: Højresvingende mod sydvest 8. PROGRAMVALG Der anvendes ét fuldt trafikstyret rød-hvile program hele døgnet. 9. SIGNALFASER Anlægget skal kunne veksle mellem tre faser: Rød-Hvile Fase 1: A1L, A2L, A3L, A4, A4h Fase 2: A2L, A2V, A3L, A3V Fase 3: B1H, B1V, B2H, B1V Udover ovenstående tre faser er der mellemfaser, der kan komme ind imellem skrift fra en fase til en anden, disse er vist på fasediagrammet. I rød-hvile kan anlægget skifte frit mellem rødhvile tilstanden til fase 1, eller 3, men ikke fase 2. Fase 2 kan kun indkobles efter fase 1. Signalanlægget skal fungere med fri signalgruppestyring, dvs. at de signalgrupper, der er repræsenteret i den pågældende tilstand, har den primære ret til indkobling. Hvis en signalgruppe ikke er anmeldt, kan en signalgruppe fra forrige tilstand forblive indkoblet, hvis den ikke er fjendtlig til grupper, der skal indkobles/have grønt. Ligeledes kan en signalgruppe fra en efterfølgende signaltilstand indkobles på samme betingelser.

371 10. TIDSSÆTNING Minimumstider. Der er valgt en minimumsgrøntid på 6 sekunder fra alle retninger. Ved helrød vending anvendes en helrødtid på 2 sekunder. Mellemtider. Mellemtiderne er fastsat ud fra vejreglernes beregningsregler. Da det ikke er ulovligt at færdes som cyklist på Mosede Landevej, er det dimensionerende køretøj for seneste trafikant en cyklist. For seneste svingende køretøj er der regnet med en rømningshastighed på 10 m/s. Der anvendes ikke mellemtider under 6 sekunder, hvor en af parterne er ligeudkørende. Der anvendes generelt ikke mellemtider på under 4 sekunder. Omløbstider I rød-hvile drift er der ikke noget loft over omløbstiden, så længe der ikke forekommer fjendtlige anmeldelser. Ved fuld anmeldelse og forlængelse er omløb max 110 sek. Varighed af signalfaser. Varigheden af den enkelte signalfase er afhængig af den aktive forlængelse af de aktuelle signalgrupper. Ved fjendtlig anmeldelse kan den enkelte signalgruppe forlænge til den fastsatte max. grøntid. 11. SIGNALSTYRING Anmeldelse Alle signalgrupper kan indkobles ved egen anmeldelse. Derudover kan anmeldelse ske som medanmeldelse: - A1L medanmelder A3L - A4 medanmelder A2L - A4 (D18/D21) medanmelder A2V Fase 1: Ved belægning i 10 sek. eller mere på D18 ved afslutning af fase 1 indkobles A2V således, at der er grønt samtidig for A4 og A2V (og A2L). Derved sikres afvikling af de mange venstresvingende (især om morgenen), der skal mod København. Fase 2A/2B: Hvis der ikke er anmeldelse for B2H og B2V, kan A3L indkobles samtidig med B1V og B1H. Tilsvarende kan A2L indkobles sammen med B2H og B2V, hvis der ikke er anmeldelse for B1V og B1H. Forlængelse af grøntid Alle grupper undtagen B2h og A4h kan forlænge grøntiden ved belægning på de tilhørende detektorer. Den aktive forlængelse af grøntiden for en gruppe opretholdes, så længe intervaltiderne for alle tilhørende detektorer ikke overskrides. Grøntiden opdeles i 1., 2. og 3. forlængelsesperiode. 1. forlængelsesperiode træder i kraft efter udløb af minimumsgrønt. Perioden varer, så længe der ikke forekommer fjendtlige anmeldelser, og så længe intervaltiderne for tilhørende detektorer ikke overskrides. Alle grupper har mulighed for 1. forlængelsesperiode.

372 2. forlængelsesperiode træder i kraft, når der er fjendtlige anmeldelser, og grøntiden afvikles med skærpede intervaltider. Alle grupper har mulighed for 2. forlængelsesperiode. 3. forlængelsesperiode (fratid) træder i kraft, når 2. forlængelsesperiode har nået sit maksimum. Der udmåles en 3. forlængelsesperiode på 0-6 med skærpede intervaltider i forhold til 2. forlængelsesperiode. Kun grupperne A1L, A4, B1 og B2 har mulighed for 3. forlængelsesperiode. Medforlængelse. Ud over aktiv forlængelse på en gruppes detektorer kan en gruppes grøntid forlænges ved medforlængelse. En gruppe medforlænger normalt kun grøntiden for de andre, indkoblede grupper i samme signaltilstand. Medforlængelsen ophører, hvis der kan indkobles en anmeldt, fjendtlig gruppe, der tilhører en efterfølgende signaltilstand. Grupperne kan medforlænges som følger: Fase 1: - A1L medforlænger A3L - A4 medforlænger A4h, A2L - A4 (D16) medforlænger A2V Fase 2A/2B: - B1V medforlænger A3L, såfremt B2V eller B2H ikke er anmeldt - B2V medforlænger A2L, såfremt B1V eller B1H ikke er anmeldt Der er ingen privilegietid i anlægget. 12. SAMORDNING Signalanlægget skal køre frit trafikstyret med funktionen rød-hvile og skal ikke samordnes med andre signalanlæg. 13. SIGNALSIKRING En primær signalsikringsfejl slukker alle signaler. Der gives en sekundær alarm, når ca. halvdelen af de røde lamper i en retning er slukkede. 14. OVERVÅGNING Signalanlægget skal overvåges via WEB-baseret overvågning. 15. UDFØRELSE Standerplaceringen skal afsættes med udgangspunkt i signalopstillingen på signalplanen.

373 Bilag 4 til SBB Bilag 4 Trafikteknisk beskrivelse TSA30

374 Bilag 4 Trafikteknisk beskrivelse af Cementvej TSA30 Til Vejdirektoratet Dokumenttype Notat Dato M10/CEMENTVEJ (TSA 30) TRAFIKTEKNISK BESKRIVELSE

375 M10/CEMENTVEJ (TSA 30) TRAFIKTEKNISK BESKRIVELSE Revision 3 Dato Udarbejdet af NICH Kontrolleret af LLJ Godkendt af NICH Beskrivelse M10/Cementvej (TSA 30) Trafikteknisk beskrivelse Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

376 TRAFIKTEKNISK BESKRIVELSE INDHOLD 1. Indledning 1 2. Tegninger og materiale 1 3. Trafikale forhold 1 4. Geometri og afmærkning 2 5. Signalopstilling og materiel 3 6. Driftsform 3 7. Signalgrupper 3 8. Programvalg 4 9. Signalfaser Tidssætning Signalstyring Samordning Signalsikring Overvågning Udførelse 6

377 1. INDLEDNING I forbindelse med udvidelse af Køge Bugt motorvejen (M10) skal tilslutningsanlæggene ombygges, herunder TSA 30 Cementvej. TSA 30 er i dag vigepligtsreguleret men skal i projektet signalreguleres. Dette notat giver en kortfattet teknisk beskrivelse af signalanlægget i rampekrydset M10/Cemenvej ved TSA TEGNINGER OG MATERIALE Anlæggets udformning og funktion beskrives i nærværende tekniske beskrivelse og fremgår af følgende materiale: Titel Mål: Tegn. nr./dok. nr.: Signalplan 1: Detektorplan 1: Signalgruppeplan, mellemtidsmatrix, detektorfunktionsskema, fasediagram - 3. TRAFIKALE FORHOLD Krydset er et vigepligtsreguleret rampekryds, der regulerer trafikken på ramperne til/fra M10 med trafikken på Cementvej. Hastighedsgrænsen i dag er 70 km/t på Cementvej. Dette ændres i projektet til 60 km/t. Det nærmeste kryds er Cementvej/Tåstrupvej (signalreguleret), der krydser Cementvej ca. 200 m vest for broen. Trafikken i krydset er analyseret på baggrund af krydstællinger foretaget af VD den Trafikken er herefter fremskrevet med 1.5% pr. år til år I figur 1 nedenfor ses trafiktallene.

378 År 2020 N Bil Lastbil Morgen Eftermiddag Cementvej Cementvej Figur 1 Trafik i de to kryds baseret på tællinger fremskrevet til Det venstre tal angiver biler, og det højre er lastbiler/busser. Trafikken i anlægget er karakteriseret ved, at der er relativt meget trafik, der skal til/fra motorvejen i retning af København, hvilket belaster de nordvendte ramper. Om morgenen belastes den nordlige tilkørsel, når trafikken skal mod København, og om eftermiddagen belastes den nordlige frakørsel, når trafikken kommer fra København og skal af motorvejen. Flere øvrige trafikstrømme er også forskellige mellem morgen og eftermiddagsspidstimen, dog knap så udpræget som de nordvendte ramper. Der færdes ikke fodgængere i krydsene. 4. GEOMETRI OG AFMÆRKNING Geometrien i krydset er i dag etableret med følgende vognbanefordeling: Cementvej fra vest: Cementvej fra øst: Rampe, tilkørsel fra nord: Rampe, tilkørsel fra syd: 1 ligeud/højresvingsspor 1 venstresvingsspor (på broen) mod M10 nord 1 ligeudspor (på broen) 1 ligeudspor 1 højresvingsspor (shunt) mod M10 nord 1 venstresvingsspor (på broen) mod M10 syd 1 ligeudspor (på broen) 1 venstresvingsspor 1 højresvingsspor 1 kombineret venstre-/højresvingsspor Geometrien i krydset ændres til følgende vognbanefordeling: Cementvej fra vest: Cementvej fra øst: Rampe, tilkørsel fra nord: Ingen ændringer Ingen ændringer Ingen ændringer

379 Rampe, tilkørsel fra syd: 1 venstresvingsspor 1 højresvingsspor Krydsets geometri ændres således ikke væsentligt, men ramperne sideforskydes, så afstanden mellem de to kryds bliver større. Formålet med dette er at få mere opmarchplads til de to venstresvingsbaner på broen, der grundet arealbehovet til modulvogntog og sættevogne reduceres i opmarch. De dimensionsgivende køretøjer er: Modulvogntog (MVT) for retningerne: Fra nord og syd i retning mod vest. Fra vest i retning mod nord og syd. Sættevogntog (SVT) for øvrige retninger 5. SIGNALOPSTILLING OG MATERIEL Opstillingen af standere og signaler fremgår af signalplanen. Styreapparat Der opsættes et nyt styreapparat i krydsets nordlige hjørne, hvorfra der etableres 2 signalringe, én til hvert kryds. Apparatet strømfødes fra et elskab, der er placeret ved siden af styreapparatet. Levering og opsætning af elskab udføres under entreprisen Belysning. Signalopstilling Signalopstillingen fremgår af signalplanen. Det er tilstræbt at nedtone signalbilledet i de to tætliggende kryds således, at det bagvedliggende kryds i kørselsretningen ikke forsynes med højtsiddende signaler. Signaler og standere Der anvendes master, der er eftergivelige. Ved stander nr. 2 og 4 anvendes kombimaster (belysning og signal). Desuden skal stander nr. 6 og 12 anvendes til videodetektering og skal således være 9 m høje. Alle signaler er LED. Rør og kabler Alle rørforbindelser til kabelføring udføres under entreprisen Belysning. Der etableres kabelrør på langs af broen, fastgjort til rækværket. Detektering Detektering sker både med traditionel spoleteknologi og videodetektering. Spolerne anvendes uden for brodækket, og videodetektering anvendes inden for brodækket. Der anvendes i alt 3 kameraer til at dække detekteringen på brodækket. Kameraerne skal kunne detektere alle tilladte køretøjer. 6. DRIFTSFORM Signalanlægget skal fungere som et fuldt trafikstyret rød-hvile anlæg hele døgnet. 7. SIGNALGRUPPER Anlægget får følgende 7 signalgrupper:

380 A1L: Ligeudkørsel fra Cementvej øst A2: Ligeud-/venstrekørsel fra Cementvej vest B1: Venstre-højrekørsel fra rampe fra M10 syd A2v: Venstresvingende trafik mod M10 nord A3: Ligeud-/venstrekørsel fra Cementvej øst A4: Ligeud-/højrekørsel fra Cementvej vest B2: Venstre-/højrekørsel fra rampe M10 fra nord 8. PROGRAMVALG Der anvendes et fuldt trafikstyret rød-hvile program hele døgnet. 9. SIGNALFASER Anlægget skal kunne veksle mellem tre faser: Rød-Hvile Fase 1: A1L, A2, A3, A4 Fase 2: A2, A2v, A3, A3v Fase 3: B1, B2 Udover ovenstående tre faser er der mellemfaser, da kan komme ind imellem skrift fra en fase til en anden. I rød-hvile kan anlægget skifte frit mellem rød-hvile tilstanden til fase 1, eller 3, men ikke fase 2. Fase 2 kan kun indkobles efter fase 1. Signalanlægget skal fungere med fri signalgruppestyring, dvs. at de signalgrupper, der er repræsenteret i den pågældende tilstand, har den primære ret til indkobling. Hvis en signalgruppe ikke er anmeldt, kan en signalgruppe fra forrige tilstand forblive indkoblet, hvis den ikke er fjendtlig til grupper, der skal indkobles/have grønt. Ligeledes kan en signalgruppe fra en efterfølgende signaltilstand indkobles på samme betingelser. 10. TIDSSÆTNING Minimumstider. Der er valgt en minimumsgrøntid på 6 sekunder fra alle retninger. Ved helrød vending anvendes en helrødtid på 2 sekunder. Mellemtider. Mellemtiderne er fastsat ud fra vejreglernes beregningsregler. Da det ikke er ulovligt, at færdes som cyklist på Cementvej, er det dimensionerende køretøj for seneste trafikant en cyklist. For seneste svingende køretøj er der regnet med en rømningshastighed på 10 m/s. Der anvendes ikke mellemtider under 6 sekunder, hvor en af parterne er ligeudkørende. Der anvendes generelt ikke mellemtider på under 4 sekunder.

381 Omløbstider I rød-hvile drift er der ikke noget loft over omløbstiden, så længe der ikke forekommer fjendtlige anmeldelser. Ved fuld anmeldelse og forlængelse er omløb max 110 sek. Varighed af signalfaser. Varigheden af den enkelte signalfase er afhængig af den aktive forlængelse af de aktuelle signalgrupper. Ved fjendtlig anmeldelse kan den enkelte signalgruppe forlænge til den fastsatte max. grøntid. 11. SIGNALSTYRING Anmeldelse Alle signalgrupper kan indkobles ved egen anmeldelse. Derudover kan anmeldelse ske som medanmeldelse: - A1L medanmelder A3 - A4 medanmelder A2 - B1 (D12/D14) medanmelder A3 (med 3 sek. forsinkelse) såfremt B2 ikke er anmeldt. - B2 (D23/D25) medanmelder A2 (med 3 sek. forsinkelse) såfremt B1 ikke er anmeldt. Forlængelse af grøntid Alle grupper kan forlænge grøntiden ved belægning på de tilhørende detektorer som vist i detektorfunktionsskemaet. Den aktive forlængelse af grøntiden for en gruppe opretholdes, så længe intervaltiderne for alle tilhørende detektorer ikke overskrides. Grøntiden opdeles i 1., 2. og 3. forlængelsesperiode. 1. forlængelsesperiode træder i kraft efter udløb af minimumsgrønt. Perioden varer, så længe der ikke forekommer fjendtlige anmeldelser, og så længe intervaltiderne for alle tilhørende detektorer ikke overskrides. Alle grupper har mulighed for 1. forlængelsesperiode. 2. forlængelsesperiode træder i kraft, når der er fjendtlige anmeldelser og grøntiden afvikles med skærpede intervaltider. Alle grupper har mulighed for 2. forlængelsesperiode. 3. forlængelsesperiode (fratid) træder i kraft, når 2. forlængelsesperiode har nået sit maksimum. Der udmåles en 3. forlængelsesperiode på 0-6 med skærpede intervaltider i forhold til 2. forlængelsesperiode. Kun grupperne A1L, A4, B1 og B2 har mulighed for 3. forlængelsesperiode. Medforlængelse. Ud over aktiv forlængelse på en gruppes detektorer kan en gruppes grøntid forlænges ved medforlængelse. En gruppe medforlænger normalt kun grøntiden for de andre indkoblede grupper i samme signaltilstand. Medforlængelsen ophører, hvis der kan indkobles en anmeldt, fjendtlig gruppe, der tilhører en efterfølgende signaltilstand. Grupperne kan medforlænges som følger: Fase 1: - A1L medforlænger A2 og A3 - A4 medforlænger A3 og A2 Fase 2A/2B: - B1 medforlænger A3 (kun ved belægning på D12 og/eller D14) - B2 medforlænger A2 (kun ved belægning på D23 og/eller D25)

382 12. SAMORDNING Signalanlægget skal køre frit trafikstyret med funktionen rød-hvile og skal ikke samordnes med andre signalanlæg. 13. SIGNALSIKRING En primær signalsikringsfejl slukker alle signaler. Der gives en sekundær alarm, når ca. halvdelen af de røde lamper i en retning er slukkede. 14. OVERVÅGNING Signalanlægget skal overvåges via WEB-baseret overvågning. 15. UDFØRELSE Standerplaceringen skal afsættes med udgangspunkt i signalopstillingen på signalplanen.

383 Bilag 5 til SBB Bilag 5 Signalgruppeplan Mosede Landevej TSA29

384 Bilag 5 Signalgruppeplan Mosede Landevej - TSA29 Konfliktmatrix Signalgruppe Nr. Navn A1L A2L A2V B1V B1H A3L A4 A3V B2V B2H A4h A1L - X X A2L - X X A2V X B1V B1H A3L - - X X A4 X X A3V X - X B2V B2H A4h FRA GRØNT X = konflikt Mellemtidsmatrix (fra grønt til grønt) Signalgruppe Nr. Navn A1L A2L A2V B1V B1H A3L A4 A3V B2V B2H A4h A1L A2L A2V B1V B1H A3L A A3V B2V B2H A4h FRA GRØNT TSA 29 - SYD TSA 29 - NORD Rettet Dato/sign. a TSA 29 M10 - Mosede Landevej b c Signaturer Dato: Udført af: Kontrol: Rød Mellemtidsmatrix 27/ NICH LLJ Gul Styreapparat XXX Tegning nr.: Blad: Grøn Anlæg nr. xxx Side 1 af 1

385 Signalgrupper grøntider Nr.: Bet.: min max 1 A1L A2L A2V B1V B1H A3L A A3V B2V B2H A4h Note: Udrømning: A1 medforlænger A3L. Når grønt for A1L slutter gives fast 4 sek. grønt for A3L således at køretøjer kan nå til detektor V26. A4medforlænger A2L. Når grønt for A4 slutter gives fast 3 sek. grønt for A2L således at køretøjer kan nå til detektor V Signatur Rød/gul Grøn min. Gul Grøn forl. Grøn fratid. Passiv forl. Rettet Dato/sign. M10 - Mosede Landevej Program 1. Trafikstyret (rød hvile) a TSA 29 Omløbstid: variabel, max 100 sek. b Alle gruppe anmeldt med fuld forlængelse c Signaturer Dato: Udført af: Kontrol: Rød Signalgruppeplan 27/ NICH LLJ Gul Styreapparat XXX Tegning nr.: Blad: Grøn Anlæg nr. xxx Side 1 af 3

386 Signalgrupper grøntider Nr.: Bet.: min max 1 A1L A2L A2V B1V B1H A3L A A3V B2V B2H A4h Note: Udrømning: A1 medforlænger A3L. Når grønt for A1Lslutter gives fast 4 sek. grønt for A3L således at køretøjer kan nå til detektor V26. A4medforlænger A2L. Når grønt for A4 slutter gives fast 3 sek. grønt for A2L således at køretøjer kan nå til detektor V5. Prioritering af trafik mod København: Når D18 har været belagt i 10 sek. eller mere, forlænges A4 op til sek. 52 således at der er grønt samtidig for A4 og A2V Signatur Rød/gul Grøn min. Gul Grøn forl. Grøn fratid. Passiv forl. Rettet Dato/sign. M10 - Mosede Landevej Program 1. Trafikstyret (rød hvile) a TSA 29 Omløbstid: variabel, max 100 sek. b Med indkobling af A2V sammen med A4 c (Afvikling af trafik mod København) Signaturer Dato: Udført af: Kontrol: Rød Signalgruppeplan 27/ NICH LLJ Gul Styreapparat XXX Tegning nr.: Blad: Grøn Anlæg nr. xxx Side 2 af 3

387 Signalgrupper grøntider Nr.: Bet.: min max 1 A1L A2L A2V B1V B1H A3L A A3V B2V B2H A4h Note: Udrømning: A1 medforlænger A3L. Når grønt for A1Lslutter gives fast 4 sek. grønt for A3L således at køretøjer kan nå til detektor V26. A4medforlænger A2L. Når grønt for A4 slutter gives fast 3 sek. grønt for A2L således at køretøjer kan nå til detektor V5. Ingen anmeldelse fra B2V. Når der ikke er anmeldels af B2Vmen der er anmeldelse af B1V, så forbliver A3 indkoblet og medforlænges af B1V. De samme gør sig gældende for B2V i tilfælde hvor der ikke er anmeldelse fra B1V Signatur Rød/gul Grøn min. Gul Grøn forl. Grøn fratid. Passiv forl. Rettet Dato/sign. M10 - Mosede Landevej Program 1. Trafikstyret (rød hvile) a TSA 29 Omløbstid: variabel, max 100 sek. b Med indkobling af B1V + B1H og A3L, uden B2V og B2H c Signaturer Dato: Udført af: Kontrol: Rød Signalgruppeplan 27/ NICH LLJ Gul Styreapparat XXX Tegning nr.: Blad: Grøn Anlæg nr. xxx Side 3 af 3

388 Detektorspoler Nr. D1 D2 D3 D4 V5 V6 V7 V8 V9 D10 D11 D12 D13 D14 D15 D16 D17 D18 D19 D20 D21 D22 D23 Forhold Signalgruppetilknytning A1L A1L A1L A1L A2L A2V A2V A2V A2L B1V B1H B1V B1H B1V B1H A4 A4 A4 A4 A4 A4 A4 A4 Afstand fra stoplinie ,5-2, ,5-2,5 0,5-2, ,5-2,5 0,5-2,5 0,5-2,5 Anmeldelse Res X X X X X X X X X X X X X X Res X X X X X X X I funktion X sek. efter grøn slut Anmelder efter belægning i X sek * Signalskift forsinket X sek. eft. anmeld Intervaltid reserv.anm Forlængelse Retning: (H

389 Detektorspoler Nr. V24 V25 V26 D27 D28 D29 D30 D31 D32 Forhold Signalgruppetilknytning A3V A3V A3L B2V B2H B2V B2H B2V B2H Afstand fra stoplinie ,5-2,5 0,5-2,5 Anmeldelse X X X X X X X X X I funktion X sek. efter grøn slut Anmelder efter belægning i X sek Signalskift forsinket X sek. eft. anmeld Intervaltid reserv.anm Forlængelse Retning: (Hoved-, Sving-, Side-, Cykel-) Sv Sv H Sv Sv Sv Sv Sv Sv Intervaltid, 1. forlængelsesperiode Vd,h 35 km/t Vd,s 35 km/t 0, ,6 2, Intervaltid, 2. forlængelsesperiode Vd,h 45 km/t Vd,s 45 km/t 0, Intervaltid, 3. forlængelsesperiode Vd,h 55 km/t Vd,s 55 km/t Intervaltid for rødtidsforlængelse Ophør X sek. før gult Ikke genoptagende funktion Registrering Følsomhed (H=Høj) H H Retningskoblet Tællinger Hastighedsmåling Tælling af rødkørsel Bemærkninger: Vd,h (Vd,s ): Hovedretningens (sideretningens ) beregningsmæssige hastighed Detektorfunktionsskema Signalanlæg M10/Mosede Landevej Udført af: NICH Kontr.: LLJ Dato: 26/ Rev. dato: 2/

390 Bilag 6 til SBB Bilag 6 Signalgruppeplan Cementvej TSA30

391 Bilag 6 Signalgruppeplan Cementvej - TSA30 Konfliktmatrix Signalgruppe Nr. Navn A1L A2 B1 A2v A3 A4 B2 A3v A1L - X X A2 X B1 X A2v A3 - X A4 X X B2 X A3v FRA GRØNT X = konflikt Mellemtidsmatrix (fra grønt til grønt) Signalgruppe Nr. Navn A1L A2 B1 A2v A3 A4 B2 A3v A1L A B A2v A A B A3v FRA GRØNT TSA 30 - ØST TSA 30 - VEST Rettet Dato/sign. a TSA 30 M10 - Cementvej b c Signaturer Dato: Udført af: Kontrol: Rød Mellemtidsmatrix 2/ NICH LLJ Gul Styreapparat XXX Tegning nr.: Blad: Grøn Anlæg nr. xxx Side 1 af 1

392 Signalgrupper grøntider Nr.: Bet.: min max 1 A1L A B A2v A A B A3v Note: Udrømning: A1L medforlænger A3. Når grønt for A1Lslutter gives fast 5 sek. grønt for A3 således,at køretøjer kan nå til detektor V20. A4medforlænger A2. Når grønt for A4 slutter gives fast 3 sek. grønt for A2L således,at køretøjer kan nå til detektor V Signatur Rød/gul Grøn min. Gul Grøn forl. Grøn fratid. Passiv forl. Rettet Dato/sign. M10 - Cementvej Program 1. Trafikstyret (rød hvile) a TSA 30 Omløbstid: variabel, max 100 sek. b Alle gruppe anmeldt med fuld forlængelse c Signaturer Dato: Udført af: Kontrol: Rød Signalgruppeplan 2/ NICH LLJ Gul Styreapparat XXX Tegning nr.: Blad: Grøn Anlæg nr. xxx Side 1 af 3

393 Signalgrupper grøntider Nr.: Bet.: min max 1 A1L A B A2v A A B A3v Note: Udrømning: A1L medforlænger A3. Når grønt for A1L slutter gives fast 5 sek. grønt for A3 således at køretøjer kan nå til detektor V20. A4 medforlænger A2. Når grønt for A4 slutter gives fast 3 sek. grønt for A2L således at køretøjer kan nå til detektor V5. Prioritering af trafik mod København: Når V5 har været belagt i 10 sek. eller mere, forlænges A4 op til sek. 52 således at der er grønt samtidig for A4 og A2v Signatur Rød/gul Grøn min. Gul Grøn forl. Grøn fratid. Passiv forl. Rettet Dato/sign. M10 - Cementvej Program 1. Trafikstyret (rød hvile) a TSA 30 Omløbstid: variabel, max 100 sek. b Med indkobling af A2v sammen med A4 c Signaturer Dato: Udført af: Kontrol: Rød Signalgruppeplan 2/ NICH LLJ Gul Styreapparat XXX Tegning nr.: Blad: Grøn Anlæg nr. xxx Side 2 af 3

394 Signalgrupper grøntider Nr.: Bet.: min max 1 A1L A B A2v A A B A3v Note: Udrømning: A1L medforlænger A3. Når grønt for A1L slutter,gives fast 5 sek. grønt for A3 således,at køretøjer kan nå til detektor V20. A4 medforlænger A2. Når grønt for A4 slutter,gives fast 3 sek. grønt for A2L således,at køretøjer kan nå til detektor V5. Ingen anmeldelse fra B2. Når der ikke er anmeldels af B2,men der er anmeldelse af B1V, så forbliver A3 indkoblet og medforlænges af B1. Det samme gør sig gældende for B2 i tilfælde,hvor der ikke er anmeldelse fra B Signatur Rød/gul Grøn min. Gul Grøn forl. Grøn fratid. Passiv forl. Rettet Dato/sign. M10 - Cementvej Program 1. Trafikstyret (rød hvile) a TSA 30 Omløbstid: variabel, max 100 sek. b Med indkobling af B1 sammen med A3 c Signaturer Dato: Udført af: Kontrol: Rød Signalgruppeplan 2/ NICH LLJ Gul Styreapparat XXX Tegning nr.: Blad: Grøn Anlæg nr. xxx Side 3 af 3

395 Detektorspoler Nr. D1 D2 D3 D4 V5 V6 V7 V8 V9 D10 D11 D12 D13 D14 D15 D16 D17 D18 V19 V20 D21 D22 D23 D24 D24 Forhold Signalgruppetilknytning A1L A1L A1L A1L A2 A2 A2/A2v A2 A2/A2v B1 B1 B1 B1 B1 A4 A4 A4 A4 A3/A3v A3 B2 B2 B2 B2 B2 Afstand fra stoplinie ,5-2, ,5-2,5 0,5-2, ,5-2, ,5-2,5 0,5-2,5 Anmeldelse Res. X X X X X X X X X X X X X Res. X X X X X X X X X X I funktion X sek. efter grøn slut Anmelder efter belægning i X sek * Signalskift forsinket X sek. eft. anmeld Intervaltid reserv.anm Forlængelse Retning: (Hoved-, Sving-, Side-, Cykel-) H H H H H H H/Sv H H/Sv Sv Sv Sv Sv Sv H H H H H/Sv H Sv Sv Sv Sv Sv Intervaltid, 1. forlængelsesperiode Vd,h 35 km/t Vd,s 35 km/t 4,6 2, ,3 1 0, , ,6 2, , Intervaltid, 2. forlængelsesperiode Vd,h 45 km/t Vd,s 45 km/t 3, ,8 0, , Intervaltid, 3. forlængelsesperiode Vd,h 55 km/t Vd,s 55 km/t 2,9 1, ,9 1, Intervaltid for rødtidsforlængelse Ophør X sek. før gult Ikke genoptagende funktion Registrering Følsomhed (H=Høj) H H H H H H Retningskoblet Tællinger T1 T2 T3 T4 T5 T6 Hastighedsmåling Tælling af rødkørsel Bemærkninger: Vd,h (Vd,s ): Hovedretningens (sideretningens ) beregningsmæssige hastighed Ved belægning på V9 og/eller V19 ved afsltning af grønt i hovedretningen, indkobles A2v og/eller A3v. * Ved belægning i 10 sek. eller mere på V5 under grønt i hovedretningen indkobles A2v således, at der er grønt samtidig for A4 og A2v (og A2). Hvis der ikke er anmeldelse for B2, kan A3 indkobles samtidig med B. Tilsvarende kan A2 indkobles sammen med B2, hvis der ikke er anmeldelse for B1. Detektorfunktionsskema Signalanlæg M10/Cementvej Udført af: NICH Kontr.: LLJ Dato: 26/ Rev. dato: 2/

396 Bilag 7 til SBB Bilag 7 Danske klasser for gadesignaler

397

398

399

400

401 Bilag 8 til SBB Bilag 8 Etablering af detektorspoler

402

403 Side 3 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Alment Baggrund Afgrænsning Terminologi Principper og anvendelse Referencedokumenter Materialer og værktøj Detektorspoleledning Opbygning af detektorspoler in situ Præfabrikerede detektorspoler Kabelrør Samlinger Anvendelse af samlemuffe Anvendelse af forseglingsbånd Samlebrønd Detektorkabel Trafikledelse (TL) Signalanlæg (SIG) Trafikstatistik (TRA) Fugemasse Primer Kogekar Skæremaskine Trykluftanlæg Affaldsbeholder Dokumentationsværktøjer Udførelse Generelt Sikkerhed på arbejdspladsen Trafiksikkerhed og afvikling 1818

404 Side 4 af Projektering af detektorspoler Detektorspoler til forskellige formål Detektorspoler til anvendelse i signalanlæg Detektorspoler til anvendelse i TL-systemer Spoledimensioner og detektorspoleriller Skæring af rille Rillehjørner Klargøring af rille - rengøring og priming Trykluftsanlæg/højtryksrenser Installation af detektorspoleledning Udstøbning af rille Detektorspoletilledninger Fremføring af detektorspoletilledning gennem ubefæstet sideareal Faseopdelt arbejde Samling af spoletilledning og detektorkabel Nedgravning af detektorkabel Installationer til Trafikstatistik (TRA) Installationer til signalanlæg (SIG) Installationer til trafikledelsessystemer (TL) Samføring af kabler Mærkning og opmærkning Fejl på detektorspoleinstallationer Retablering af arealer Kontrol og dokumentation Entreprenørens egenkontrol Krav til målemetoder og måleinstrumenter Megning Induktansmåling Bygherrens fagtilsyn og kontrol Installationsindmåling Installationsindmåling Installationsindmåling Installationsindmåling Dokumentation af installation 3333

405 Side 5 af 33 1 Alment Dette dokument er udarbejdet for Vejdirektoratet med henblik på at fungere som teknisk arbejdsbeskrivelse for etablering af detektorspoler til trafikdetektering på statsveje. Den tekniske arbejdsbeskrivelse omfatter generelle krav til materialevalg og -anvendelse samt beskrivelser af arbejdsprocedurer for detektorspoleetableringen. Den tekniske arbejdsbeskrivelse skal følges under iagttagelse af de konkrete forhold - herunder fx vejbelægningens beskaffenhed, muligheder for afspærring i forbindelse med udførelsen m.v. I den udstrækning den tekniske arbejdsbeskrivelse anvendes i forbindelse med andet dokumentationsmateriale (fx udbudsmateriale) skal entreprenøren være opmærksom på, at dele af det andet dokumentationsmateriale kan rumme krav, der strider mod det, der fremgår af denne arbejdsbeskrivelse. Det vil i sådanne tilfælde fremgå af det andet dokumentationsmateriales rangordning af dokumenter fremgå, hvilken status den tekniske arbejdsbeskrivelses formuleringer skal tillægges. Entreprenøren skal rette henvendelse til fagtilsynet, hvis han konstaterer, at det konkrete arbejde ikke kan udføres efter denne arbejdsbeskrivelse uden afvigelser. Dokumentets krav til materialevalg og -anvendelse samt til arbejdsprocedurer skal følges medmindre andet eksplicit aftales inden for en specifik entreprise. Dokumentets anvisninger kan ikke stå alene, men skal i enhver entreprise anvendes under hensyntagen til eventuelle specielle forhold, som måtte være påpeget i entreprisegrundlaget, gældende lovgivning og retningslinjer i vejregler samt eventuelt supplerende materiale som måtte indgå i entreprisegrundlaget. 1.1 Baggrund Nærværende tekniske arbejdsbeskrivelse for etablering af detektorspoler er udarbejdet for følgende tre anvendelsesområder i Vejdirektoratet (VD): - Trafikledelse (TL), ifm. diverse trafikledelsessystemer som primært etableres på motorvejsnettet - Signalanlæg (SIG), ifm. trafiksignaler i kryds på statsvejnettet - Trafikstatistik (TRA), ifm. trafikregistreringsstationer etableret på hele statsvejnettet (motorvej og andre veje)

406 Side 6 af 33 Den tekniske arbejdsbeskrivelse er en opsamling af VDs praksis og erfaringer indenfor disse områder. I den udstrækning, der er forskelligheder indenfor anvendelsesområderne, vil det fremgå af denne tekniske arbejdsbeskrivelse. Detektorspoler udformet iht. denne tekniske arbejdsbeskrivelse skal alene vurderes iht. den tekniske arbejdsbeskrivelses krav og kontroller, og ikke ift. om en given detektorspole fungerer i en given sammenhæng med et nærmere specificeret stykke måleudstyr e.l. Det forudsættes således, at detektorspolerne som udstyr er velvalgt til det formål de skal dække og velintegreret i den udstyrssammenhæng de skal indgå i, og at disse forhold af anden dokumentation fremgår værende tilgodeset. 1.2 Afgrænsning Denne tekniske arbejdsbeskrivelse kan ikke alene udgøre grundlaget for implementering af detektorspoler, idet dens fokus er på funktion, materialevalg og arbejdsgange. Anvendelse af den tekniske arbejdsbeskrivelse forudsætter således, at følgende forhold tages i betragtning: 1 Arbejdet udføres på grundlag af et almindeligt anerkendt aftalegrundlag, fx AB92. 2 Den tekniske arbejdsbeskrivelse udgør et af en samling af dokumenter, som beskriver en konkret entreprise, og at det af det øvrige materiale klart fremgår, hvorledes den tekniske arbejdsbeskrivelses specifikationer og anvisninger skal prioriteres ift. hvad der måtte fremgå af det øvrige materiale. 3 Den tekniske arbejdsbeskrivelse er baseret på de generelle erfaringer, der er indhøstet ved etablering af mere end 1500 detektorspoler på motorveje samt et endnu større antal detektorspoler på andre statsveje - typisk i forbindelse med signalanlæg. Specifikke entrepriser kan derfor have andre eller supplerende krav, der i givet fald skal beskrives i entreprisematerialet fx i de særlige arbejdsbeskrivelser, SAB-Teknik og SAB-SOS (Styring og Samarbejde) eller i SB. 4 Eksempler på entreprisespecifikke oplysninger, der skal fremgå af SAB-Teknik er: - detektorspoledimensioner - detektorspoleplacering - antal vindinger i detektorspole - anvendelse af specielle kabler eller ledninger (fx ved ekstraordinært lange afstande mellem detektorspole og måleudstyr) - valg af indmålingskrav/-specifikationer ift. beskrivelserne i den tekniske arbejdsbeskrivelse eller evt. specificering af alternative indmålingskrav/-specifikationer - formater 1 for forskellige dokumentationsleverancer - udformning af føringsveje, herunder anvendelse af trækrør 1 filformater aht. Vejdirektoratets mulighed for at læse og vedligeholde dokumentationen

407 Side 7 af 33 5 Eksempler på entreprisespecifikke oplysninger, der skal fremgå af SAB-SOS (Styring og Samarbejde) er: - håndtering af entreprisegrænseflade, hvor entreprisen kun omfatter etablering af detektorspoler - fx termineret i samlebrønd eller ført ud til vejkant - og ikke den samlede etablering af detektorspoler samt fremføring og tilslutning af tilledninger til/i vejstation - forhold relateret til sikkerhed, sundhed og miljø - bygherrens fagtilsyn 6 Eksempler på entreprisespecifikke oplysninger, der skal fremgå af SB er: - bestemmelser om håndtering af fejl på udført arbejde - bestemmelser vedr. garanti og mangeludbedring 1.3 Terminologi Dette dokument anvender en terminologi som specificeret i Tabel 1. Betegnelse detektorkabel detektorspole detektorspoleledning detektorspolesæt Betydning Detektorkabel er betegnelsen for det kabel, der overfører analoge signaler fra detektorspoleledningerne til styreskab/vejstation. Typisk løber detektorkablet fra et mufningspunkt (fx en samlebrønd) nær selve detektorspolen frem til detektorelektronikken. Et multileder detektorkabel kan fremføre analoge signaler fra flere detektorspoler. Betegnelse for detektorspoleledning, der installeret i vejbanen udgør den egentlige detektor i en detektorspoleinstallation Detektorspoleledning er betegnelsen for den ledningstype, der anvendes til udformning af detektorspole og detektorspoletilledning To detektorspoler der er etableret ved siden af hinanden med henblik på at tillade direkte registrering af køretøjslængde og -hastighed - består af A-spole og B-spole, hvor A-spolen passeres først i køreretningen.

408 Side 8 af 33 Betegnelse detektorspoletilledning detektorstation dobbeltspole erstatningsdetektorspole erstatningsdetektorspolesæt fagtilsyn megning middelfejl Betydning Detektorspoletilledning er betegnelse for den del af den installerede detektorspoleledning, der parsnoet løber fra detektorspole til evt. samlingspunkt (muffe/samlebrønd) mellem detektorspoletilledning og detektorkabel, eller direkte til vejstation Detektorstation anvendes (i dette dokument) synonymt med begreberne styreskab og vejstation som betegnelse for et fuldt monteret vejskab med detektorelektronik, strømforsyning og datakommunikationsudstyr Se detektorspolesæt Detektorspole der etableres som erstatning for en defekt detektorspole Detektorspolesæt der etableres som erstatning for en defekt detektorspolesæt Bygherrens tilsyn med det faglige indhold af entreprisen, dvs. materialevalg, metoder, udførelse, opfyldelse af krav i SAB-Teknik etc. Betegnelse for måling af elektrisk isoleringsevne (måles i enheden MΩ). Isoleringsevnen udtrykker evnen til at hindre elektrisk afledning/overgang fra detektorspoleledere til jord, og er dermed et mål for kvaliteten af installationen Statistisk nøjagtighedsmål, der er knyttet til landmålingens fejlteori. Landmålingsobservationer antages at være normalfordelte, og middelfejlen er identisk med normalfordelingens spredning. Statistisk vil alle foretagne observationer ligge på følgende vis i forhold til observationens korrekte værdi: 68% indenfor +/- middelfejl 95% indenfor 2 x middelfejlen præ-fabrikeret detektorspole 2 x middelfejlen er samtidig det samme som tolerancen. Detektorspole som er færdigfremstillede på fabrik efter mål.

409 Side 9 af 33 Betegnelse samlebrønd som-udført styreskab vejstation ændringer Tabel 1,terminologi Betydning Brønd med brønddæksel ført til samme niveau som omgivelserne. I brønden placeres lednings- og kabelmufninger på en sådan måde at senere reparation og fejlsøgning gøres mulig Udtrykket anvendes typisk som præfiks i forbindelse med "dokumentation" - "som-udført dokumentation". Præfikset indikerer her, at der er tale om den dokumentation, som i detaljer beskriver de faktisk udførte installationer. Dette til forskel fra planlægnings- /projekteringsdokumentation, der beskriver, hvorledes man har til hensigt at udføre installationen. Se detektorstation Se detektorstation Ved ændring forstås enhver rettelse, indskrænkning, udvidelse, tilføjelse, ajourføring eller opdatering i forhold til ellers aftalte forhold. 1.4 Principper og anvendelse Detektorspoler etableres med henblik på at indgå i en systemsammenhæng, hvor detektorspolerne tilsluttes elektronisk udstyr placeret i en detektorstation. Kan detektorstationen placeres i umiddelbar nærhed af detektorspoleinstallationerne, så føres detektorspoletilledningerne direkte til detektorstationen, som vist i Bilagshæftet, tegning nr Består systemet af mange detektorspoler og/eller er det ikke er muligt at placere detektorstationen i umiddelbar nærhed af detektorspolerne, så kan detektorspoletilledningerne føres til en samlebrønd eller andet samlingssted. Fra samlingsstedet trækkes så et kabel til detektorstationen. Dette kabel benævnes detektorkablet, som vist i Bilagshæftet, tegning nr Den specifikke metode vil fremgå af entreprisematerialet. Sammen med måleudstyret i detektorstationen danner detektorspolen en elektrisk svingningskreds, hvis resonansfrekvens påvirkes af magnetiske emner, der placeres i eller føres forbi detektorspolen. I praksis anvendes dette grundlæggende måleprincip sammen med køretøjer som "magnetiske emner". Frekvensændringen registreres, digitaliseres og videresendes til en databehandlingsenhed af det tilsluttede måleudstyr, så måleresultatet kan omsættes til styring af, trafiksignaler eller til registrering af trafikstrømme på en vej. Alle data tidsstemples (med dato og klokkeslæt) af måleudstyret. Trafikstrømmene registreres typisk ved parametrene:

410 Side 10 af 33 belægningsgrad hastighed (kræver dobbeltspole for god nøjagtighed) køretøjslængde (kræver dobbeltspole for god nøjagtighed) køretøjskategori (kræver dobbeltspole og/eller specielle placeringer for god nøjagtighed) afstande mellem køretøjer tilstedeværelse tidsstempel Detektorspolernes geometriske udformning (herunder også konfiguration som enkeltspole eller dobbeltspole) afstemmes til den påtænkte hovedanvendelse. 1.5 Referencedokumenter I den følgende oversigt er der, for visse dokumenter, angivet version/datering af dokumentet. Disse oplysninger er ajourført på udgivelsestidspunktet for den tekniske arbejdsbeskrivelse, men det forudsættes generelt, at der til arbejdet med en konkret opgave anvendes seneste (gældende) revision af hvert relevant dokument. Såfremt der opstår tvivl om, hvilken revision der skal anvendes, eller om et dokument i seneste revision er relevant for en given opgave, så skal sagen forelægges bygherren eller dennes fagtilsyn til afgørelse. I den tekniske arbejdsbeskrivelse vil der være henvist til referencedokumenter ved anvendelse af notationen "[x]", hvor "x" er referencenummeret, som fremgår af følgende liste: 1 Afmærkning af vejarbejder m.m., Vejdirektoratet - Vejregelrådet, november 2002 / revideret april Afmærkning af vejarbejder m.m. - Tegninger, Vejdirektoratet - Vejregelrådet, november Instruks for råden over vejareal. Ansvar og pligter i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet. Marts Afmærkning af vejarbejder på statsveje - Tegningsbilag - motorveje, Driftsområdet NB, forventes erstattet af ny udgave ultimo Stærkstømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer - 1. udgave - Elektricitetsrådet (gyldighed fra 1. juli 2001) 6 EMC direktivet 2004/108/EC af 15. december 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (89/336/EØF) 7 Lavspændingsdirektivet - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (kodificeret udgave) 8 Udbudsforskrift - Vejoverbygning, LEDNINGSGRAVE - Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Vejregelrådet/Vejdirektoratet, december 2008

411 Side 11 af 33 9 Udbudsforskrift Veje JORDARBEJDER- Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Vejregelrådet/Vejdirektoratet, juni DS 462:1995, Norm for registrering af ledninger 11 DS 475:1994, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 12 DS 475/Til.1:1997, Annex A til Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 13 Vejledning til registrering af fiberkabelanlæg i forbindelse med sam- og fællesgravning. Udarbejdet i Telekommunikationsindustrien (TI) regi Version 2.0, november Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejdirektoratet - december 2011

412 Side 12 af 33 2 Materialer og værktøj En detektorspole etableres som en elektrisk komponent ved at indstøbe et antal vindinger af isoleret elektrisk ledning i en til formålet udskåret rille efter en geometrisk figur i vejbelægningen. Tilledningerne til detektorspolen kan føres gennem en til formålet skåret rille til vejkant eller samlingssted, som specificeret i entreprisematerialet. I praksis etableres detektorspole og detektorspoletilledninger ved anvendelse af en ubrudt ledning. Der henvises til Bilagshæftet, tegning nr. 001 for principopbygning af en installation. I det følgende beskrives krav til materialer og værktøj, som skal anvendes til etablering af en detektorspole. 2.1 Detektorspoleledning Detektorspoler kan opbygges in situ eller etableres på grundlag af præfabrikerede detektorspoler. Såfremt entreprisegrundlaget ikke specificerer anvendelse af en specifik type, kan entreprenøren frit vælge hvilken type, der skal anvendes Opbygning af detektorspoler in situ Detektorspoler opbygget in situ kan på stedet udformes til det ønskede formål, og vil normalt være billigst at etablere, idet materialeforbruget til selve detektorspolen er yderst begrænset og selve arbejdet med at montere/indstøbe detektorspolen i vejbanen er næsten det samme uanset detektorspoletype. Detektorspoleledning skal være flertrådet, fortinnet kobbertråd med et samlet ledertværsnit på 1,5mm 2. Detektorspoleledningen skal kunne tåle temperaturer, som med rimelig margin er større end den for arbejdet anbefalede maksimale udstøbningstemperatur for den fugemasse, der anvendes til den aktuelle opgave, og i øvrigt være egnet til indstøbning. Der findes kabeltyper på markedet der modstår temperaturer på op til 155 C, og kortvarigt (mindre end 5 sek.) temperaturer op til 280 C. Detektorspoleledningens kappe/isolation skal dels være egnet til at beskytte lederen mod de mekaniske påvirkninger, som den erfaringsmæssigt vil blive udsat for i driftssituationen og dels være egnet til at modstå de mekaniske (fx relevant ift. bøjningsradius og påvirkning fra monteringsværktøj). Detektorspoleledningen skal desuden have god modstandsdygtighed over for olie og kemikalier.

413 Side 13 af 33 Der skal anvendes detektorspoleledning af anerkendt fabrikat, som entreprenøren kan dokumentere egnet til formålet, herunder egnethed til permanent indstøbning og nedgravning i jord Præfabrikerede detektorspoler Anvendelse af præfabrikerede detektorspoler kan være at foretrække, hvor der ønskes en garanteret lang levetid på en installation. Det er således ikke ualmindeligt, at fabrikanter af præfabrikerede detektorspoler giver 10 års garanti på deres produkter. Det skal dog bemærkes, at garantien forudsætter, at detektorspoler nedlægges i stabile vejkonstruktioner og i øvrigt efter fabrikantens anvisninger. Præfabrikerede detektorspoler bestilles med de eksakte geometriske mål og vindingstal direkte fra fabrik. Præfabrikerede detektorspoler er særligt anvendelige, hvor der er tale om simpel detektorspolegeometri (firesidet detektorspole), og hvor der må forventes særlig risiko for mekanisk påvirkning af detektorspolen i driftssituationen. 2.2 Kabelrør Detektorspoletilledningerne fremføres i korrugeret flexrør i overgangen mellem vejbane og rabat eller vejbane og fortov/sideareal til samlebrønd. Rørets formål er at aflaste og beskytte ledningen mod mekaniske påvirkninger herunder bl.a. også at forhindre, at småsten og andre skarpe emner beskadiger den elektriske isolering. Flexrøret skal være udført i solidt plastmateriale, fx polyethylen (PE). Enden af rillen tilpasses rørets ydre diameter. Rørets indre diameter skal kunne tillade såvel ledere som en eventuel træksnor at blive trukket igennem. Normalt anvendes rør med ydre diameter på ca. 30 mm. Se Bilagshæftet, tegning nr Samlinger Hvor en detektorspoletilledning og en leder i et detektorkabel skal samles skal dette ske ved anvendelse af crimpbøsninger og krympemuffer. Samlingerne skal derefter indkapsles i vandtæt forsegling som beskrevet i afsnit eller afsnit "Crimpning" foretages med det af fabrikanten anbefalede værktøj, så samlingen bliver mekanisk solid og uden overgangsmodstand. Krympemuffen skal være udført af vandtæt materiale og krympningen, der forudsætter anvendelse af gas - eller el-drevet varmeblæser, skal udføres så den færdige konstruktion effektivt forhindrer vandindtrængen i de elektriske ledere. Krympemufferne skal være egnede til forsegling ved en af metoderne beskrevet i afsnit eller afsnit Anvendelse af samlemuffe Samlemuffen skal være en støbemuffe baseret på en 2-komponent støbemasse, der hærder ved sammenrøring og dermed danner en vandtæt og mekanisk beskyttelse af samlingen mellem

414 Side 14 af 33 detektorspoletilledningen og detektorkablet. Støbemassen skal være egnet til indstøbning af vaselinekabel, jf. afsnit Anvendelse af forseglingsbånd Forseglingsbåndet/tapen skal være elektrisk isolerende, og skal kunne danne en vandtæt og korrosionsbeskyttende forsegling, der er mekanisk solid, og som er velegnet til nedgravning. Forseglingsbåndet/tapen skal overholde krav som anført i standarden IEC / ASTM D 1000 eller tilsvarende. 2.4 Samlebrønd Ved anvendelse af samlebrønd kan der benyttes en præfabrikeret samlebrønd eller en type som vist i Bilagshæftet, tegning nr.004. Brønddækslet skal kunne tåle en kortvarig påvirkning fra et tungt køretøj, fx en lastbil, uden at installationen ødelægges. Samlebrønden skal derfor udføres i to dele, en overdel med dæksel adskilt fra selve samlebrønden med indføringer for detektorspoletilledning i korrugeret flexrør og kabelrør til detektorkablerne. Se Bilagshæftet, tegning nr Detektorkabel Detektorkablet skal være kraftigt med en robust yderkappe. Kablet skal være egnet til nedgravning i jord. Kablets ledere skal være flertrådede og fortinnede. Der skal benyttes fugtafvisende vaselinekabel. Alle lederpar i kablet skal være parvis snoede og elektromagnetisk afskærmede af en yderskærm. Yderskærmen kan udgøres af flettet kobber eller af metalfolie. Kablet skal være egnet til forsegling som beskrevet i afsnit eller afsnit De følgende afsnit beskriver detektorspoler til Vejdirektoratets tre anvendelsesområder: Trafikledelse (TL) Detektorkabel skal have et tværsnit på mindst 0,75 mm Signalanlæg (SIG) Detektorkabel skal have et tværsnit på mindst 0,70 mm 2. Såfremt styreapparatsleverandør anbefaler en større dimension af hensyn til korrekt og stabil detektorfunktion, skal styreapparatleverandørs anbefaling følges Trafikstatistik (TRA) Detektorkabel skal have et tværsnit på mindst 0,75 mm 2

415 Side 15 af Fugemasse Fugemassens formål er dels at fiksere detektorspolelederen i bunden af detektorspolerillen i den færdige installation og dels at forsegle detektorspolerillen i vejbanen. Fugemassen skal derfor være egnet til og behandles under hensyn til disse formål. Fugemassen skal være af et materiale, som er kompatibelt med asfaltbelægningen, herunder bl.a. et materiale der kan binde sig til asfaltbelægningen. Fugemassen skal i færdigudstøbt tilstand være fleksibel og kunne følge naturligt forekommende bevægelse i den omgivende vejbelægning fx bevægelser forårsaget af temperaturudsving og passage af køretøjer - uden at miste sine fikserende og forseglende egenskaber. Fugemassen skal være afpasset til driftsomgivelserne, så den selv ikke ved direkte solopvarmning klæber eller oprives ved trafikering eller ødelægges af frost. Fugemassen skal være baseret på bitumen og have en viskositet/træghed, som sikrer, at den ved den aktuelle udstøbningstemperatur kan flyde ind og udfylde alle hulrum omkring detektorspoleledningerne. Den af fabrikanten eventuelt anbefalede primer (se afsnit 2.7) skal anvendes. Entreprenøren skal til bygherren levere den fornødne dokumentation for, at den valgte primer og fugemassefabrikat og type er egnet til formålet. Dokumentationen skal bl.a. også dokumentere, at den anvendte udstøbningstemperatur ikke forårsager beskadigelse af detektorspoleledningernes isoleringskappe. 2.7 Primer Der findes fugemassetyper på markedet, som ikke forudsætter anvendelse af primer. Entreprenøren skal derfor være omhyggelig med at følge fabrikantens forskrifter for anvendelse af primer i forbindelse med den aktuelle fugemassetype. 2.8 Kogekar Til opvarmning af fugemasse anvendes et kogekar. Det anvendte kogekar skal være egnet til formålet, hvilket bl.a. vil sige, at : kogekarret ikke må indeholde andet end ren fugemasse af den type og kvalitet, der skal anvendes til den aktuelle opgave kogekarret skal være forsynet med en fungerende temperaturregulering, der sikrer opvarmning til og indenfor det temperaturområde, som fabrikanten har specificeret for fugemassen kogekarret skal have tilstrækkelig volumen og varmekapacitet til den aktuelle opgave

416 Side 16 af Skæremaskine Der skal anvendes en egnet kvalitet skæremaskine til etablering af detektorspoleriller. Det indskærpes, at der anvendes tilstrækkeligt kraftigt, professionelt og vedligeholdt udstyr til sikring af, at de specificerede tolerancer på rilledybde, -bredde og -retning overholdes. Specielt ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler skal der anvendes en skæremaskine med god motorkraft, idet rillerne her skal skæres bredere end ved anlægning af in situ opbyggede detektorspoler. Skæremaskinen skal anvendes under overholdelse af de af fabrikanten og lovgivningen specificerede sikkerheds- og miljøforhold, hvilket fx indebærer, at fugtesystemet til sikring af vådskæring skal fungere, og at alle sikkerhedsafskærmninger skal være påmonteret og korrekt indstillet. Der kan visse steder være lokale restriktioner på anvendelse af støjende udstyr. Det påhviler entreprenøren at sikre, at arbejdet udføres under overholdelse af alle relevante regler og forskrifter, både generelle og lokale Trykluftanlæg Rengøring af skæreriller skal ske ved anvendelse af et trykluftanlæg. Trykluftanlægget skal kunne levere et konstant arbejdstryk på sprøjtedysen eller være forsynet med lufttankskapacitet til minimum et minuts arbejdstryk på sprøjtedysen. Trykluftanlægget skal være indrettet med filtreringsanordning, der sikrer, at det kun udsender tør luft Affaldsbeholder Entreprenøren skal sikre, at der på arbejdspladsen forefindes og anvendes de nødvendige opsamlingsbeholdere til de affaldstyper, der kan opstå under arbejdet, herunder en beholder til farligt affald Dokumentationsværktøjer Al dokumentation, der skal leveres som en del af entreprisen, skal være udarbejdet på en måde så den kan læses og vedligeholdes ved anvendelse af følgende værktøjer. Dokumenter: Tekstdokumentation: Microsoft Word (Microsoft Office 2010) Skemadokumentation: Microsoft Excel (Microsoft Office 2010) Tegninger:

417 Side 17 af 33 Se specifikation i entreprisematerialet 2 Anden dokumentation: Elektronisk format som specificeret i entreprisematerialet 3 2 se afsnit 1.2 punkt 4 3 se afsnit 1.2 punkt 4

418 Side 18 af 33 3 Udførelse 3.1 Generelt Erfaringen viser, at det kræver en god håndværksmæssig forståelse og erfaring at etablere detektorspoler i vejbaner med et godt og langtidsholdbart resultat og under opretholdelse af de foreskrevne person- og miljøsikkerhedsmæssige forhold 4. Entreprenøren skal være bekendt med reglerne for udførelse af arbejder på det danske vejnet, herunder specielt statsvejnettet. Her er bl.a. følgende referencer relevante [1], [2], [Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.], [4]. Før påbegyndelse af arbejdet på vejen, skal arbejdet være planlagt og forberedt, så bl.a. alle nødvendige rådighedstilladelser, afspærringsplaner, ledningsoplysninger etc. er til stede og relevante myndigheder og lodsejere er underrettet om arbejdets forventede iværksættelse. 3.2 Sikkerhed på arbejdspladsen I forbindelse med vejarbejde skal alle foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger etableres og opretholdes, for at beskytte de arbejdende mod såvel trafikken som anden fare. Nærmere specifikation vil fremgå af entreprisematerialet Trafiksikkerhed og afvikling Det følgende afsnit beskriver generelle krav. De specifikke krav vil fremgå af SAB-SOS. Ethvert arbejde, der skal udføres på eller ved statsveje, skal ske på grundlag af relevant rådighedstilladelse og oprettelse af afspærringer iht. godkendt afspærringsplan. Afhængig af arbejdets karakter og arbejdsstedets beliggenhed kan rådighedstilladelsen være udformet med begrænsninger på, hvornår arbejdet må udføres (spærretider). Det er entreprenørens ansvar, at alt arbejde udføres inden for de rammer, som den indhentede tilladelse giver. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse ved vejmyndigheden i god tid før arbejdets start. Der skal ved arbejdsplanlægningen tages højde for, at vejmyndighedens sagsbehandlingstid kan være op til 15 arbejdsdage. 4 Se afsnit 1.2, punkt 5. 5 se afsnit 1.2 punkt 5

419 Side 19 af 33 Entreprenøren skal underrette Trafikinformationscentret (T.I.C), og fagtilsynet dels når opsætning af afmærkning påbegyndes, og dels når arbejdet er afsluttet og hele afmærkningen er fjernet. 3.4 Projektering af detektorspoler Inden arbejdet med installation af detektorspolerne påbegyndes, fastlægges den endelige placering af detektorspolerne lokalt, idet kun detektorspolernes omtrentlige position kan fastlægges ved den indledende projektering. Detektorspolerne bør så vidt muligt ikke placeres i vejkurver eller andre steder, hvor trafikken normalt ikke afvikles i den geometriske midte af køresporene. Erfaringer fra steder, hvor detektorspoler er placeret i kurver viser, at kun en del af køretøjerne registreres. Detektorspolerne placeres optimalt på lige vejstrækninger, hvor der ikke normalt forekommer et større antal vognbaneskift. Placering af detektorspoler på steder, hvor vejbelægningen udsættes for ekstraordinære belastninger, fx umiddelbart før stoplinjer i vejkryds med tung og/eller hurtigt kørende trafik eller på dårligt vedligeholdte vejstrækninger eller i skarpe kurver, vil også udsætte detektorspolen for ekstraordinære mekaniske påvirkninger. Såfremt der ikke tages højde for dette ved installationens udformning og materialevalget, så må der forventes en kortere end gennemsnitlig levetid for installationen. Kraftig sporkøring som den fx ses på mange bygader, og de deraf følgende ekstraordinære mekaniske påvirkninger af detektorspoler, kan reducere detektorspolernes levetid betragteligt. 3.5 Detektorspoler til forskellige formål Detektorspoler til trafikdetektering udformes specielt i relation til den eller de transportmiddeltyper der ønskes registreret. Sådanne detektorspoler er derfor udformet med henblik på at detektere transportmidler inden for en eller flere af følgende kategorier: almindelige personbiler personbiler med anhænger (trailer eller campingvogn) busser lastbiler, små lastbiler, store varebiler motorcykler scootere og knallerter cykler Detekteringen etableres som grundlag for trafiktællinger, hastighedsmålinger samt registrering af passage eller tilstedeværelse af et transportmiddel, fx ifm. styring af signalanlæg.

420 Side 20 af Detektorspoler til anvendelse i signalanlæg Formålet med detektorspoler til anvendelse i signalanlæg er, at detektere tilstedeværelse eller passage af køretøjer (biler, motorcykler, cykler etc.) i den del af vejnettet, der styres af signalanlægget. Data registreres og viderebehandles i styreskab og tilhørende detektorelektronik. De enkelte detektorspolers udformning og placering er bestemt af de ønskede detektorfunktioner. Information om detektorspolernes funktion, udformning og placering findes i detektorfunktionsbeskrivelsen og detektorplanen for pågældende signalanlæg. Supplerende oplysninger om facon, dimension og antal vindinger og vinkelretning oplyses af pågældende styreapparatsleverandør Detektorspoler til anvendelse i TL-systemer På statsveje etableres detektorspoler til trafikregistrering i andre TL-systemer end trafiksignaler typisk med en af to forskellige kombinationer af detektorspoledimensioner og -afstande. Begge disse kombinationer består af dobbeltspolekonfigurationer placeret i hver vognbane. De to kombinationer er: 1 Detektorspolelængde: 2m Detektorspolebredde: Afhænger af aktuel kørebanebredde Detektorspoleafstand: 2 m 2 Detektorspolelængde: 1 m Detektorspolebredde: Afhænger af aktuel kørebanebredde Detektorspoleafstand: 1,5 m Disse kombinationer er tilpasset de anvendelser og det udstyr, som Vejdirektoratet normalt anvender i andre TL-systemer end netop trafiksignaler. Bilagshæftet, tegning nr. 003 viser detektorspolelayout i kombination 1 ved etablering af detektorspoler på en 3-sporet motorvej. 3.6 Spoledimensioner og detektorspoleriller Spoleledningen nedlægges i en rille som skæres i asfalten. Detektorspolerilleforløbet afhænger af hvilket detektorspolesystem, der skal etableres. Forud for skæring af detektorspolerillerne skal entreprenøren optegne alle de ønskede rilleforløb på vejbanen, omhyggeligt og tydeligt. For at sikre overholdelse af de foreskrevne dimensioner skal der foretages kontrolmålinger af både sidelængder og diagonallængder. Alle detektorspoleriller skal normalt etableres henholdsvis parallelt med eller vinkelret på køresporenes længderetning. Der kan være foreskrevet en anden geometri, specielt for anvendelse til signalanlæg, hvilket i så fald vil fremgå af entreprisematerialet.

421 Side 21 af 33 Såfremt der for den aktuelle opgave ikke er angivet andre specifikationer skal følgende mål og tolerancer overholdes: Detektorspolerilledybde: - Signalanlæg 40 mm, ± 10 mm - Andre anlæg 65 mm, ± 10 mm Fællesrilledybde 6 : mm, ± 10 mm Detektorspolerillebredde 7 : ledningsdiameter + 4 mm ± 1 mm Placering: som på tegning 8, ± 50 mm I længderetning: - Signalanlæg ± 100 mm Tværgående snits afstand: som på tegning 9, ± 10 mm Tværgående snits retlinethed: ± 10 mm per m Ovenstående tolerance for Tværgående snits afstand vedrører afstande mellem samhørende detektorspoler 10. De anvendte betegnelser referer til Bilagshæftet, tegning nr I visse tilfælde kan den anvendte fugemasses flydeegenskaber og omgivelsestemperaturen også være dimensionerende for rillebredden. Der henvises her til fabrikantens anvisninger. BEMÆRK, ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler skal der benyttes en detektorspolerille som specificeret af fabrikanten. Dybden af detektorspolerillen er valgt som et kompromis mellem: at yde beskyttelse af detektorspoleinstallationen mod fysiske påvirkninger fra den passerende trafik at sikre mulighed for at installationen ikke ødelægges ved regenerering/bortfræsning af øverste asfaltslidlag i forbindelse med vejrenovering, fx som følge af sporkøring at sikre den nødvendige præcision i detekteringen, idet signalkvaliteten aftager med dybden af detektorspolen 3.7 Skæring af rille Selve rilleskæringen skal udføres med en egnet skæremaskine, dette betyder bl.a. en maskine med tilstrækkelig motorkraft til kontinuerligt at skære i relevante rillebredder og -dybder. 6 Rille hvor tilledninger til flere detektorspoler føres. Dybde afhænger af antal ledere. 7 Ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler følges fabrikantens specifikation 8 se afsnit 1.2 punkt 4 9 se afsnit 1.2 punkt 4 10 vedrører afstande mellem samhørende detektorspoler i detektorspolesæt

422 Side 22 af 33 Ved etablering af detektorspolerillen skal mål og tolerancer følge specifikationerne givet i afsnit 3.6 så detektorspolerillen fremstår ensartet dyb og bred i hele sin udstrækning. Ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler skal rillen udføres i henhold til fabrikantens anvisning. Som udgangspunkt skal riller udføres ved vådskæring. I vinterperioden (oktober - april) må vådskæring dog kun benyttes efter forudgående godkendelse af fagtilsynet. Fagtilsynet skal forinden godkendelse udstedes konsultere den relevant vejmyndigheds vintertjeneste, så der ikke opstår fare for lokale isdannelser på en del af vejnettet, hvor der i øvrigt udføres glatførebekæmpelse af vintertjenesten. Der kan anvendes tørskæring, hvor støv ikke er til gene for trafikafvikling, trafikanter eller beboere. Personale der arbejder med tørskæring skal anvende åndedrætsværn, der forhindrer inhalering af skadelige partikler. Der henvises i øvrigt til arbejdstilsynets anvisninger for denne type arbejder Rillehjørner Ved retningsændringer i detektorspolerillerne skal alle hjørner borthugges i bunden af rillen ved mejsling, således at spoleledningen kan monteres med en bukkeradius for detektorspoleledningen på ca. 20 mm og således at der ikke forekommer skarpe kanter, der kan medføre beskadigelse af spoleledningens isoleringskappe. Se også Bilagshæftet, tegning nr Klargøring af rille - rengøring og priming Efter fræsning rengøres rillerne ved bortfejning og bortskrabning af overskydende materiale, hvorefter resterende fræsestøv fjernes ved anvendelse af trykluftrensning eller højtryksspuling (for højtryksspuling gælder samme vinterhensyn beskrevet som for vådskæring ovenfor). Hvis rillerne ikke fremstår fuldstændig tørre efter rensningen, så forceres en tørring med varm luft ("jet blast"). Erfaringer har vist, at rengøring med opvarmet komprimeret luft tilført rillen med specialdyse, der passer ned i detektorspolerillen giver det bedste resultat. Tørring med åben gasbrænder må ikke anvendes på grund af risikoen for termisk beskadigelse af asfaltbelægningen. Det er vigtigt at rillerne fremstår fuldstændigt rensede, tørre og uden fremspring og rester før påføring af eventuel primer (følg anvisningen fra fugemasseleverandøren) og nedlægning af detektorspoleledning. Der må ikke forefindes overskydende primer i bunden af rillen. 3.9 Trykluftsanlæg/højtryksrenser Efter skæring af detektorspoleriller skal disse renses effektivt så de fremstår rene og tørre før påførelse af evt. primer (se afsnit 2.7) og ifyldning af fugemasse. Det det er helt afgørende for

423 Side 23 af 33 kvaliteten af det udførte arbejde og detektorspolens levetid, at detektorspolerillerne er helt tørre før evt. primer påføres og fugemasse ifyldes. I Bilagshæftet, bilag 001 er vist billedeksempler på fejlhæftet udstøbning af riller. Mange af fejlene kan henføres til, at detektorspolerillen ikke har været helt tør under udstøbningen. Rengørelse kan fx ske ved anvendelse af trykluftsanlæg eller højtryksspuling. Før eventuel anvendelse af højtryksspuling skal det overvejes, hvorledes efterfølgende tørring af rillerne kan opnås, da forsegling af rillerne normalt forudsætter, at primer og/eller fugemasse anvendes på tørre overflader. Det anbefales generelt at følge metodeanbefalingen fra fabrikanten af primer og/eller fugemasse Installation af detektorspoleledning Detektorspoleledningen lægges i de rengjorte, tørrede og evt. primede detektorspoleriller således, at der etableres en detektorspole med det antal vindinger, som er specificeret i entreprisematerialet 11. Den anvendte detektorspoleledning skal være uden samlinger og med fuldstændig intakt isoleringskappe. Detektorspoleledningen lægges forsigtigt i rillen og føres til bunden med fx en flad/stump træpind, rullehjul e.l. Der må IKKE benyttes skruetrækker eller andet hårdt/skarpt værktøj, som kan beskadige detektorspoleledningens isoleringskappe. Det skal sikres, at detektorspoleledningen ligger stabilt i bunden af rillen. For at sikre fastholdelse af detektorspoleledningen i bunden af rillen under udstøbningen, kan der eventuelt anvendes en varmebestandig fiksering, fx gummi- eller plastikkiler el.lign., som ikke beskadiger isoleringen. Detektorspoletilledningerne føres parsnoet fra detektorspolen i udløbsrillen frem til vejkanten, hvorfra den parsnoede detektorspoletilledning fremføres til samlingspunktet som angivet i entreprisematerialet. Parsnoningen udføres med minimum 10 vindinger pr. meter. I samlingspunktet forbindes detektorspoletilledningerne elektrisk til et flerledet detektorkabel, som fører signalerne sammen med tilsvarende signaler fra andre detektorspoler til detektorstationen Udstøbning af rille Arbejdet er vejrafhængigt, idet vedhæftning af bitumen på våde flader ofte er utilstrækkelig, hvorfor udstøbning kun må foretages i tørvejr eller under afdækning, ligesom lave vejbanetemperaturer i kombination med meget smalle detektorspoleriller kan forårsage en så hastig nedkøling af fugemassen, at denne ikke forsegler installationen tilstrækkelig sikkert før størkningspunktet nås. Retningsgivende bør ifyldning af fugemasse ikke foretages ved temperaturer under 5 C, men fabrikantens anvisninger skal under alle omstændigheder følges. Fugemassen opvarmes i et egnet kogekar. Maksimumtemperaturen for fugemassen må aldrig overskrides, da fugemassen så mister sine plastiske egenskaber. 11 se afsnit 1.2 punkt 4

424 Side 24 af 33 Fugemassens udstøbningstemperatur skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisning. Skal der anvendes primer, så skal opfyldning af rillen påbegyndes snarest muligt efter, at primeren er absorberet i asfaltlaget. Der henvises i øvrigt til fabrikantens anvisninger for anvendelse af primerproduktet. Detektorspolerillen med detektorspolelederen fyldes af 3 omgange, som følger: 1. Første opfyldning, hvor detektorspolerillen tilfyldes så detektorspoleledningerne lige netop er dækket. Det sikres i denne fase, at alle lederne forbliver liggende i bunden af rillen. Erfaringer viser at detektorspolelederne, herunder også præfabrikerede detektorspoler, slår sig en smule ved opvarmningen, så det skal sikres - evt. ved anvendelse af supplerende kilestykker - at detektorspoleledningen holdes fikseret i bunden af detektorspolerillen. 2. Anden fyldning, hvor rillen fyldes op til et niveau lidt over den omgivende vejoverflade. Fugemassen skal nu stå i ca. en halv time for at sætte sig. BEMÆRK, sættetiden kan variere afhængigt af fugemassens fabrikat, massens temperatur og volumen (ref. rillens bredde og dybde) samt temperaturen af den omgivende vejbelægning. 3. Efterhånden som fugemassen afkøles, trækker den sig sammen og sætter sig i rillen. Herved kan der ske en så stor nedsynkning af fugen, at fugens overkant kommer til at ligge lavere end den omgivende vejbanes overflade. Sker dette, så efterfyldes fugen til fugemassen ligger i niveau med den omgivende vejoverflade. Det skal sikres, at den tilførte fugemasse smelter sammen med fugemassen i rillen. Fabrikantens anvisninger skal følges. Når der ikke længere kan konstateres nedsynkning, så bortskrabes eventuel overskydende fugemasse fra vejbanen. For at opnå det bedste slutresultat skal denne bortskrabning udføres på langs af rillen, og inden fugemassen er fuldstændig størknet. Forsøges bortskrabning af overskydende materiale før størkningsprocessen er tilstrækkeligt fremskreden, så er der fare for, at fugemassen trækkes op af rillerne og dermed for, at hele konstruktionen skal laves om. Inden arbejdet afsluttes, strøes stenmel/skærestøv ovenpå alle synlige fugemasseoverflader. I Bilagshæftet, bilag 001 findes dokumentation af forskellige fejl, som kan opstå ved forkert udstøbning af detektorspoleriller. Entreprenøren skal have speciel opmærksomhed på at undgå, at sådanne fejl opstår Detektorspoletilledninger Den del af detektorspoleledningerne, der løber mellem vindingerne og detektorkablet, benævnes i dette dokument detektorspoletilledning. Se Bilagshæftet, tegning nr Detektorspoletilledningen, udføres af samme ledningstype som selve detektorspolen og parsnoes minimum10 gange per m, hvilket er illustreret i Bilagshæftet, tegning nr Detektorspoletilledningerne fremføres i rille fra detektorspole mod vejkant.

425 Side 25 af Fremføring af detektorspoletilledning gennem ubefæstet sideareal I overgangen mellem vejbane og rabat fremføres detektorspoletilledninger i korrugeret flexrør. Se Bilagshæftet, tegning nr Føringsveje uden for selve vejbanen/nødsporet etableres uden at grave så tæt på asfaltbelægningen, at denne svækkes/undergraves. Der bores et hul på maksimalt 40 mm i asfalten, ca. 30 cm fra asfaltkanten og i skrå retning ned mod samlebrønden. Et korrugeret flexrør fikseres solidt i rillens ende fx med fugemasse. Røret udføres med en bøjning og anbringes i rillen, så detektorspoletilledningen kan føres direkte fra rillen og ind i røret. Røret installeres med en hældning i retning mod indgangshullet i samlebrønden. Hullet, hvor flexrøret føres ind i brønden, skal tætnes således, at jord og vand ikke trænger ind i brønden af den vej. Se bilagshæfte, tegning nr Hvor detektorspoletilledningerne føres gennem kantsten e.l. skal det specielt sikres, at ledningskappen (isoleringen) ikke beskadiges, hverken ved monteringen eller i den efterfølgende driftsperiode. Det er vigtigt at detektorspoletilledningerne er parsnoet hele vejen fra detektorspole til samlings- eller tilslutningspunkt Faseopdelt arbejde Såfremt nedlægning og evt. samling af detektorspoletilledning og detektorkabel ikke udføres i en sammenhængende arbejdsgang, så skal enden af såvel detektorspoletilledning som detektorkabel være forseglet mod vand- og fugtindtrængen indtil samling finder sted. Denne forsegling kan fx udføres ved at påføre de to ledningsender flydende fugemasse eller en tætsluttende krympemuffe Samling af spoletilledning og detektorkabel Detektorspoletilledningen, som er relativt sårbar ved fremføring i ubefæstet areal, skal uden for vejbanen holdes så kort som muligt. En eventuel samle-/støbemuffe eller en samlebrønd placeres derfor ca. 1 meter fra vejbanekant eller fra nødspor, hvis et sådant forefindes. De specifikke krav vil fremgå af entreprisematerialet. Anvendelse af samlebrønd kan lette eventuel senere fejlsøgning og reparation, ligesom tilføjelse af ekstra detektorspoler i nærområdet lettes væsentligt, såfremt der er sikret tilstrækkelig ledig kapacitet i signalkablet ved etablering af den oprindelige installation. Samlebrønden skal udføres, så den yder god beskyttelse af installationen mod mekaniske påvirkninger og andre former for skadelige påvirkning af installationen. Samlebrønden lukkes med dæksel. Af hensyn til bl.a. trafiksikkerheden og muligheden for at vedligeholde sidearealer (fx græsklipning) ved anvendelse af maskiner uden at beskadige installationen, skal dækslets overflade i påmonteret stand flugte med det omgivende niveau. Se også Bilagshæftet, tegning nr. 004.

426 Side 26 af 33 Brønden skal placeres et sted, hvor der ikke er risiko for, at brønden kan fyldes med opstigende vand. Bunden af brønden fores med ral, der kan virke som drænmulighed for evt. indtrængende vand, idet dog brøndinstallationen skal etableres så overfladevand ikke løber direkte ned i brønden. I byområder med fortove og cykelstier er det sjældent muligt at etablere en samlebrønd. Så vidt muligt bør detektorspoletilledninger føres ubrudt frem til detektorstationen, men hvis dette ikke er muligt, så skal der etableres en samlemuffe i jorden Nedgravning af detektorkabel Uanset fremgangsmåde skal der anvendes kabeltype og andet materiel, som er egnet til den valgte installationsform. Arbejdet skal udføres i henhold til [14] Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejdirektoratet - december 2011 og [8] Udbudsforskrift - Vejoverbygning, LEDNINGSGRAVE - Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Vejregelrådet/Vejdirektoratet, december 2008 og krav, der ellers måtte fremgå af entreprisematerialet Installationer til Trafikstatistik (TRA) I installationer, der etableres til brug for trafikstatistik, skal detektorkabel fremføres i rør, minimum Ø40. Detektorkablet skal nedgraves så det har et jorddække på minimum 0,45 m. Der skal lægges markeringsbånd over det nedgravede kabel, så risikoen for beskadigelse af kablet ved efterfølgende gravearbejder mindskes. Herefter lukkes udgravningen med det opgravede materiale, der skal nedlægges i samme orden som det forefandtes før opgravning. Arbejdet afsluttes med en komprimering af alt det tilfyldte materiale, og retablering af en eventuel belægning eller beplantning. Eventuelt overskydende fyldmateriale bortskaffes Installationer til signalanlæg (SIG) Detektorkabel for signalanlæg skal altid fremføres i rør, minimum Ø 50 mm for beskyttelse af kablet. Rørender og tilslutningssteder skal lukkes til, efter kabler er trukket, så indtrængning af jord forhindres. Hvis entreprisematerialet ikke beskriver krav til nedgravning af detektorkabel, skal installationen udføres som beskrevet i afsnit Ud for hver detektorspole skal der på detektorkablet laves en sløjfe med en samlet længde på 2 meter.

427 Side 27 af Installationer til trafikledelsessystemer (TL) Hvis ikke det af entreprisematerialet fremgår, at installationen af detektorkabel skal udføres som beskrevet i afsnit altså som for TRA-installationer skal der anvendes installation som beskrevet i det følgende. Detektorkablet kan nedgraves direkte i jord (uden rørføring), men det er vigtigt, at den gravede rende forinden nedlægning af detektorkabel renses for sten og andre skarpe genstande. I bunden af renden lægges et sandlag på min. 10 cm tykkelse som komprimeres, hvorefter kablet ilægges. Ovenpå kablet lægges endnu et 10 cm tykt sandlag - ligeledes komprimeret. Markeringsbånd udlægges ovenpå det øverste sandlag, hvorefter udgravningen lukkes med det opgravede materiale, der skal nedlægges i samme orden som det forefandtes før opgravning. Arbejdet afsluttes med en komprimering af alt det tilfyldte materiale, og retablering af en eventuel belægning eller beplantning. Eventuelt overskydende fyldmateriale bortskaffes Samføring af kabler Detektorkabel og strømforsyningskabel skal altid fremføres med en minimumsseparation som foreskrevet i [11] og [12]: DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, hvilket for et elkabel ( 1kV) og et kommunikationskabel er 0,2 m Mærkning og opmærkning Alle ledninger, kabler, lederender og samlinger skal mærkes tydeligt og entydigt. Mærkningen skal være holdbar og letlæselig i hele den projekterede levetid af installationen - selv efter flere års ophold i jord og fugtige omgivelser. Hvor der ikke anvendes samlebrønd, kan samlingen (ref. afsnit 2.3) markeres med markeringspæl/søm i rustfrit stål, som placeres i plan med omliggende belægning eller en rustfri stålplade, ca. 50x100mm, placeret på en husmur med indgraveret tekst, der angiver retning/afstand til samlemuffen og kablerne. Detektorspoletilledningens overgang fra asfaltkant og rabat kan markeres med mærkepinde, søm i belægning eller spraymaling,specifikke krav vil fremgå af entreprisematerialet Fejl på detektorspoleinstallationer Fejl på en detektorspoleinstallation skyldes typisk, at der er opstået brud på isoleringskappen omkring detektorspolelederen eller, at der opstået brud på selve detektorspolelederen. Begge defekter kan opstå som følge af større mekaniske påvirkninger af installationsomgivelserne end installationen var projekteret til eller på grund af dårligt udført installationsarbejde. Ved udbedring af fejl på detektorspoleinstallationer er det afgørende at få fastslået, hvor defekten er lokaliseret: er det på den del af installationen, som befinder sig vejbanen (detektorspole eller detektorspoletilledning)

428 Side 28 af 33 er det på den del af installationen, der befinder sig uden for vejbanen Hvis defekten er lokaliseret i den del af detektorspoleinstallationen, der befinder sig i selve vejbanen, så skal der etableres ny detektorspole. I modsat fald kan reparation af den beskadigede del af detektorspoletilledningen være at foretrække, hvis den kan lokaliseres. Hvis reparation gennemføres, så skal det kontrolleres, at den reparerede spoleinstallations egenskaber ikke forringet ift. specifikationerne for den oprindelige installation. Den beskadigede detektorspole må ikke forsøges fræset op med henblik på at genanvende rillen, så en erstatningsdetektorspole skal etableres forskudt for den oprindelige spoleplacering. Hvis det er muligt, så skal en forskydning i vejens længderetning foretrækkes (aht. vejbelægningen) og forskydningen skal være så stor, at alle dele af erstatningsdetektorspolen placeres mindst 0,5 m fra den defekte detektorspole. Ifm. detektorspoler etableret i signalanlæg, kan en erstatningsdetektorspole etableres med en forskydning på 5-10 cm i forhold til den defekte spole. Forskydningskravet gælder alle parallelle kanter i de to detektorspoler. Hvis den defekte detektorspole er en del af et detektorspolesæt, og det findes nødvendigt at skære en ny detektorspole, så skal der etableres et helt erstatningsdetektorspolesæt (2 detektorspoler) som vist i Bilagshæftet, tegning nr Retablering af arealer De berørte områder skal efterlades i samme stand, som de forekom ved detektorspolearbejdets påbegyndelse. De berørte områder skal visuelt fremstå ryddelige og ordentlige efter arbejdets afslutning. Ved tilbagefyldning af jord må jordlag ikke blandes, og de skal lægges tilbage i samme orden som oprindelig forefundet. Alt overskydende materiale og affald fjernes fra arbejdsområdet og bortskaffes efter gældende forskrifter og regler. Der må ikke forekomme plamager af primer eller fugemasse på vejbanen. Overskydende fugemasse og primer på vejbanen skal fjernes, og de færdigfugede riller overstrøs med stenmel. Eventuelle beskadigelser, herunder: bemalinger, afstribninger o.l. flisebelægning vejbelægning (fx som følge af fejlfræsning) anlægsdele, beplantning o.l. der eksisterede forud for arbejdets påbegyndelse skal udbedres med samme materialer og efter samme arbejdsprocedurer og kvalitetsmål, som oprindeligt anvendt medmindre andet er eksplicit aftalt med bygherren.

429 Side 29 af 33 4 Kontrol og dokumentation 4.1 Entreprenørens egenkontrol Entreprenøren skal kontrollere og planlægge arbejdet iht. beskrivelser i entreprisematerialet. 4.2 Krav til målemetoder og måleinstrumenter Alle måleinstrumenter, der anvendes under entreprisen, skal være korrekt vedligeholdte, være af god professionel kvalitet og være kalibrerede i henhold til almindelige kvalitetskriterier - dvs. typisk med årlige kalibreringer. Alle instrumenter skal være forsynet med mærke, der tydeligt og entydigt identificerer instrumentet, dets seneste kalibreringsdato og initialerne for den kvalitetsansvarlige person hos entreprenøren. De anvendte instrumenter skal være indrettet til måling af de relevante parametre og grænseværdier - herunder en skalainddeling, der gør det muligt tydeligt at aflæse aktuelle værdier i forhold til fastsatte grænseværdier. Hvis ikke andet fremgår af entreprisematerialet, så anvendes målemetoderne som beskrevet i afsnittene og Se desuden Bilagshæftet, bilag nr. 002 Kontrolmålinger Megning Megning udføres med kalibreret megningsinstrument, der kan levere de specificerede målespændinger og har et måleområde, der omfatter de anførte grænseværdier. Måleresultaterne indføres i kontrolskema vist i Bilagshæftet, bilag nr Induktansmåling Måling af induktans udføres med kalibreret måleinstrument, der har et måleområde der omfatter den anførte forventede induktansværdi. Måleresultaterne indføres i kontrolskema vist i Bilagshæftet, bilag nr Bygherrens fagtilsyn og kontrol Der henvises til beskrivelse i entreprisematerialet.

430 Side 30 af Installationsindmåling Uanset om indmålingen foretages som bestemmelse af geografiske koordinater eller ved relative angivelser i forhold til fx vejens kilometrering, navn og gadenummer eller andre fikspunkter i omgivelserne, så skal indmålingen foretages med henblik på at muliggøre genfinding af såvel detektorspoler som tilledninger, mufningspunkter og føringsveje. For en specifik entreprise anføres krav til indmåling ved valg af en af de metoder, der er beskrevet i det følgende eller en alternativ metode, der i givet fald skal være beskrevet andetsteds i entreprisematerialet. Den valgte metode samt eventuelle supplerende specifikationer til det, der fremgår af denne tekniske arbejdsbeskrivelse fremgår af entreprisematerialet 12. Uanset valgt metode, så skal alle mærkninger/indmålingsoplysninger kunne genfindes entydigt i som-udført dokumentationen Installationsindmåling 1 Det indskærpes, at indmåling af kabler skal foretages før kabelgrav tildækkes. Permanente anlægsdele så som føringsvejstracé, kabelsamlinger, detektorspoler, stik-ledninger, skabe, master o. lign. skal indmåles som beskrevet i Digitale grundplaner Teknisk specifikation version 4.1. Vejdirektoratet januar 2010 (http://www.vejsektoren.dk/wimpshow.asp?type=image&id=151188). Især fremhæves: Koordinatsystem: Data skal indmåles med koordinaterne X, Y, Z. Indmåling skal foretages i UTM32 EUREF89 samt i KP2000. Koter skal måles i DVR90. Indmåling skal ske med maksimalt 25 m mellem målepunkterne samt minimum et målepunkt ved hver betydende afvigelse fra rette linjer. Format: Data skal altid udveksles i DSFL-format samt tilhørende kmz-fil. DSFL kode til DGP: Der skal benyttes følgende DSFL-koder for registrering af de angivne objekter: 12 se afsnit 1.2 punkt 4

431 Side 31 af 33 Udveksling: Der skal til Vejdirektoratet som minimum afleveres: De geografiske data organiseret i en DSFL-fil. DSFL-filen skal altid indledes med hovedoplysninger og referencedefinition. Der henvises til DSFL-formatet på Bilag med beskrivelse af hvilke DSFL-koder, der er benyttet udover ovennævnte. Kontrolplot som viser registreringens indhold på kort med omkringliggende veje, bygninger mm., så registreringen umiddelbart kan vurderes. En kmz-fil (Google Earth), som kan bruges til at vise anlægsdelenes placeringer i Google Earth, dvs. en kmz-udgave af den ovenstående DSFL-fil Installationsindmåling 2 Permanente anlægsdele så som føringsvejstracé, kabelsamlinger, detektorspoler, stik-ledninger, skabe, master o. lign. skal indmåles i henhold til DS 462. Det indskærpes at indmåling af kabler skal foretages før kabelgrav tildækkes. Koordinatsystem: Data skal indmåles med koordinaterne X, Y, Z Indmåling skal foretages i forhold til system 34 til GI-fixpunkter Koter skal måles i DVR90 Nøjagtighed: Ved indmåling skal der registreres så mange punkter, så traceet kan konstrueres geometrisk korrekt.

432 Side 32 af 33 Kabelanlægget registreres for hver maksimalt 40 m. Den vertikale og horisontale pilhøjde må ikke overstige 0,10 m. Registreringen foretages med følgende middelfejl: Plan: 0,20 m. Højde 0,20 m. Format: Data skal altid udveksles i DSFL-format samt tilhørende kmz-fil. Der skal benyttes følgende DSFL-koder for registrering af de angivne objekter: De indmålte data udveksles på DSFL-formatet. Ved brug af DSFL må der ikke foretages parallelforskydning af koordinaterne. Der henvises i øvrigt til DSFL-manualen, der findes på Geoforum Danmarks hjemmeside (www.geoforum.dk) Installationsindmåling 3 Afsnittet er disponeret for en eventuel senere tilkommende alternativ indmålingsmetode.

433 Side 33 af Dokumentation af installation Inden entreprenøren kan aflevere en detektorspoleetablering til bygherren, skal der foreligge godkendt som-udført dokumentation, som i detaljer beskriver, hvad der er installeret, hvor det er installeret og hvilken resulterende installationskvalitet entreprenøren afleverer. Dokumentationen skal leveres i originalformat (ref. afsnit 2.12) og være udarbejdet på en måde, der muliggør 3.-parts forståelse, drift, vedligeholdelse, lokalisering og fejlsøgning af de omhandlede installationer. Dokumentationen skal beskrive anvendte materialer (herunder type og bestillingsinformation), indeholde målfast typetegning på samlebrøndskonstruktion(er) og opdateret kortmateriale, hvoraf det tydeligt fremgår, hvor installationer er etableret og lednings- og kabel føring foretaget. Tegningsmaterialet, der skal være baseret på de faktiske indmålingsoplysninger (ref. afsnit 4.4), skal indeholde geografiske koordinater og/eller afstandsangivelser, der gør det muligt at genfinde såvel installationer som lednings- og kabelføring i terræn. Al dokumentationen skal afleveres i ét trykt eksemplar samlet i velstruktureret mappe og skal tillige afleveres på CD-ROM e.l., ligeledes velstruktureret, i mapper og data-/filformater, der kan viderebearbejdes i bygherrens egen organisation under anvendelse af værktøjerne specificeret i afsnit Dokumentationen må ikke være belagt med nogen form for copyright eller anden anvendelsesbegrænsning for bygherren, som umuliggør dennes anvendelse af dokumentationen til almindelig drift og vedligeholdelse af installationerne - heller ikke hvor bygherren ønsker sådanne aktiviteter gennemført ved en 3.-part. Alle dele af dokumentationen skal være tydeligt og entydigt versionsidentificeret og behørigt kvalitetskontrolleret af entreprenøren iht. det aftalte kvalitetsstyringssystem 13. Detaljeret principtegning, som angiver placering af detektorspoler, brønde og termineringspunkt (fx vejstation) samt linjeføringen for detektorspoletilledninger og signalkabler. Den indmålte centerposition for detektorspoler, brønde, måleudstyr og retningsskift for linjeføringen af signalkablet skal noteres på tegningen. Krav til indmåling er beskrevet i afsnit se afsnit 1.2 punkt 5

434 Bilagshæfte Etablering af detektorspoler Marts 2012

435 Bilagshæfte Etablering af detektorspoler Marts 2012 Dokument nr. A Revision nr. A Udgivelsesdato 30. mar Udarbejdet PHN Kontrolleret PEY Godkendt PEY

436 Indhold Detektorspoleinstallation, principdiagram Tegning nr. 001 Detektorspoleinstallation, ledningsdiagram Tegning nr. 002 Detektorspoler, spolegeometri, motorveje Tegning nr. 003 Princip for samlebrøndsnedsætning Tegning nr. 004 Erstatningsdetektorspoler Tegning nr. 005 Fotoeksempler på udstøbning af riller Bilag nr. 001 Kontrolmålinger Bilag nr. 002 Kontrol og dokumentationsskemaer Bilag nr. 003

437

438

439

440

441

442 Bilag-001 Eksempler på udstøbning af riller Nedenfor er vist eksempler på forskellige mangler, som kan opstå ved udstøbning af spoleriller. Figure 1 Fugemassen binder kun til den ene side af rillen. Der kan være flere årsager hertil: Ved afskrabning af overskydende fugemasse er der blevet skrabet på tværs af rillerne og ikke med rillerne. Rengøringen af rillerne har været mangelfuld. Manglende brug af primer. Figure 2 Overskydende fugemasse er ikke fjernet.

443 Figure 3 Rillen har ikke været tør ved udstøbning af fugemassen. Ved udstøbning af den varme fugemasse fordamper eventuel vand i bunden af rillen og der dannes lommer med vanddamp. På billedet ses en damplomme som er bristet.

444 Figure 4 Fejlskårne riller som efterfølgende er blevet fyldt med fugemasse.

445 Figure 5 Rille uden tilstrækkelig med fugemasse. Fugemassen skal, når den har sat sig, ligge i niveau med vejbanen. Figure 6 Perfekt udstøbning. Fugemassen ligger i niveau med asfalten og der ses ingen uregelmæssigheder eller mangler.

446 Bilag-002 Kontrolmålinger Kontrolmåling af spoler og tilledninger. Efter installation af detektorspoler og detektorkabel skal der foretages en kontrolmåling på alle spoler og disses detektorkabler. Der skal måles: Afledning til jord (Megning) for spoler og kabler. Spoleinduktans. Der skal foretages to sæt kontrolmålinger. Det ene sæt målinger foretages på detektorspoletilledningerne umiddelbart efter at spole og tilledninger er installeret. Det andet sæt målinger foretages på detektorkablet ved dettes tilslutning i detektorstationen. Instrumenter. Der skal anvendes årligt kalibrerede måleinstrumenter som AVO MEGGER type BM222 og ISO-TECH LCR METER type Instrumenter med tilsvarende eller bedre specifikationer kan anvendes efter godkendelse af fagtilsynet. Instrumenternes identifikation noteres i entreprenørens dokumentationsformular. Megning. Spolerne skal ved megning kontrolleres for afledningsmodstand til jord, som skal være større end 100 MΏ. Der skal måles med en kalibreret megger ved 500V- 1000VDC. Måleresultatet noteres i kontrolsskemaet, jf. bilag 003. Afledningsmodstanden måles i forhold til jord som udgøres af en jordelektrode. En sådan forefindes normalt ved detektorstationen. Hvis der ikke er etableret en detektorstation eller hvis der er langt fra detektorstationen til samlingspunktet mellem spoletilledning og detektorkabel, skal der etableres en midlertidig jordelektrode i nærheden af samlingspunktet. Jordelektrodens overgangsmodstand til jord skal være mindre end 10Ω. Måling foretages i henhold til metoden anført i Stærkstrømsbekendtgørelsen (SB), Bilag C til kapitel 61: Måling af overgangsmodstanden for en jordelektrode. Se næste side. Induktans Induktansen måles for hver spole, henholdsvis på spoletilledningerne og på detektorkablet ved detektorstationen. Induktansen er typisk af størrelsesordenen ca. 170 µh for en spole med 4 vindinger.

447 Bilag C til SB kapitel 61 Måling af overgangsmodstanden for en jordelektrode Som et eksempel kan følgende metode anvendes, når overgangsmodstanden for jordelektroden skal måles (se fig. C.1). En vekselstrøm af konstant størrelse sendes mellem jordelektroden T og en hjælpeelektrode T1, der er placeret i så stor afstand fra T, at modstandsområdet for de to elektroder ikke overlapper hinanden. En anden hjælpeelektrode T2, som kan være en metalpløk banket ned i jorden, anbringes derpå halvvejs mellem T og T1, og spændingsfaldet mellem T og T2 måles. Jordelektrodens overgangsmodstand er lig med spændingen mellem T og T2 divideret med den strøm, der løber mellem T og T1, forudsat at der ikke er overlapning af modstandsområderne. For at kontrollere, at værdien af overgangsmodstanden er rigtig, foretages yderligere to aflæsninger med hjælpeelektroden T2 flyttet henholdsvis ca. 6 m væk fra og ca. 6 m nærmere til T. Hvis de tre resultater stemmer nogenlunde overens, tages middelværdien af de tre aflæsninger som overgangsmodstand for jordelektroden T. Hvis der ikke er overensstemmelse, skal prøverne gentages med en forøget afstand mellem T og T1. Det anvendte voltmeter skal have en høj impedans. Strømkilden, der anvendes ved prøven, skal være adskilt fra hovedforsyningen (f.eks. ved en dobbeltviklet transformer). Fig. C. 1 T: jordelektrode under prøve, koblet fra alle andre forsyningskilder

Særlige betingelser og beskrivelser - SBB Entreprise 1052.004 Vej og broer, 2. etape Sydlige strækning

Særlige betingelser og beskrivelser - SBB Entreprise 1052.004 Vej og broer, 2. etape Sydlige strækning Særlige betingelser og beskrivelser - SBB Entreprise 1052.004 Vej og broer, 2. etape Sydlige strækning København - Køge Solrød S Køge December 2014 SBB Indhold 1052.004 1 af 371 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1052.100. Broer og vej ved Karlstrup Mose. København - Køge >>> Greve S - Solrød S MARTS 2012

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1052.100. Broer og vej ved Karlstrup Mose. København - Køge >>> Greve S - Solrød S MARTS 2012 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1052.100 Broer og vej ved Karlstrup Mose København - Køge >>> Greve S - Solrød S MARTS 2012 Indhold 1052.100 1 af 313 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM

Læs mere

BUT og TAG VD.R001. Rammeaftale om in-house konsulenter. November 2014

BUT og TAG VD.R001. Rammeaftale om in-house konsulenter. November 2014 BUT og TAG VD.R001 Rammeaftale om in-house konsulenter November 2014 2 af 10 Indhold VD.R001 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)... 3 1. Alment... 3 2. Orientering... 3 3. Udbud...

Læs mere

UDVIDELSE AF CONTAINERPLADS

UDVIDELSE AF CONTAINERPLADS UDVIDELSE AF CONTAINERPLADS De indbydes hermed, på vegne af bygherren Samsø Kommune, Affaldscenter Harpesdal, til at afgive pris på ovennævnte entreprise, i henhold til Lov om indhentning af tilbud i bygge-

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Paradigma for betingelser Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig behandling i Vejregelrådet Vejdirektoratet Vejregelrådet

Læs mere

Indbudt licitation leverancer af sand og grus

Indbudt licitation leverancer af sand og grus Til de bydende ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 11. juli 2014 SIDE 1/9 REF CHPO PROJEKTNR A053039 Indbudt licitation leverancer af sand

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER SAMLET VEDLIGEHOLDSUDBUD 2013. Bygværker (BYG) SEPTEMBER 2013. BROTEKNISK VEDLIGEHOLD (BYG-BTV) Revideret den 3.

SÆRLIGE BETINGELSER SAMLET VEDLIGEHOLDSUDBUD 2013. Bygværker (BYG) SEPTEMBER 2013. BROTEKNISK VEDLIGEHOLD (BYG-BTV) Revideret den 3. SÆRLIGE BETINGELSER SAMLET VEDLIGEHOLDSUDBUD 2013 Bygværker (BYG) SEPTEMBER 2013 BROTEKNISK VEDLIGEHOLD (BYG-BTV) Revideret den 3. januar 2014 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. januar 2014 SÆRLIGE

Læs mere

ANNONCERING - HUSFOTOGRAF

ANNONCERING - HUSFOTOGRAF DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Eva Tolstrup Ziegler etz@vd.dk ANNONCERING - HUSFOTOGRAF 1. ORIENTERING Nærværende annoncering gælder i forbindelse med udbud og kontrahering af aftale om rådgivning

Læs mere

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG For AUTOVÆRN

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG For AUTOVÆRN TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG For AUTOVÆRN UDBUD 2008 - vejdrift side 2 af 10 Indholdsfortegnelse: Generelt... 3 Prisregulering... 3 Betaling... 4 Prisfastsættelse... 5 Autoværn... 6 Regningsarbejder...

Læs mere

ENTREPRISE H349.02.20

ENTREPRISE H349.02.20 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H349.02.20 Jord- og belægningsarbejde H349 Røgind Skjern >>> H349.02 Cykelsti ved Lyager Plantage FEBRUAR 2012 SIDE 1 af 80 Indhold H349.02.20 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Entreprise H714.07.20

Entreprise H714.07.20 særlige betingelser og beskrivelser Entreprise H714.07.20 Jord- og belægningsarbejde H714.07 Cykelsti i Faaborg Maj 2013 2 af 75 Indhold H714.07 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)...

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Vintertjeneste på kørebaner 2013

Vintertjeneste på kørebaner 2013 særlige betingelser Vintertjeneste på kørebaner 2013 Februar 2013 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. februar 2013 SÆRLIGE BETINGELSER (SB) VINTERTJENESTE PÅ KØREBANER 2013 8. FEBRUAR 2013 Niels

Læs mere

LEVERANCE AF FARTVISERE

LEVERANCE AF FARTVISERE UDBUDSBETINGELSER (BUT) LEVERANCE AF FARTVISERE JULI 2013 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON BESTEMMELSER

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. januar 2012 BUT Mindre totalentrepriser Vibeke Wegan viw@vd.dk 72443333

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. januar 2012 BUT Mindre totalentrepriser Vibeke Wegan viw@vd.dk 72443333 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. januar 2012 BUT Mindre totalentrepriser Vibeke Wegan viw@vd.dk 72443333 Afregnet til fast pris UDBUD 2012 Mindre Totalentrepriser Afregnet til fast pris BESTEMMELSER

Læs mere

Bestemmelser om udbud og tilbud Rammeaftale VIKING-projektsekretær for EasyWay VIKING sekretariatet. Oktober 2014

Bestemmelser om udbud og tilbud Rammeaftale VIKING-projektsekretær for EasyWay VIKING sekretariatet. Oktober 2014 Bestemmelser om udbud og tilbud Rammeaftale VIKING-projektsekretær for EasyWay VIKING sekretariatet Oktober 2014 2 af 10 Indholdsfortegnelse BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD... 3 1. ALMENT... 3 2. ORIENTERING...

Læs mere

UDBUD 2012 Mindre Totalentrepriser Afregnet til fast pris

UDBUD 2012 Mindre Totalentrepriser Afregnet til fast pris DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. december 2011 BUT Mindre totalentrepriser 72443333 Afregnet til fast pris UDBUD 2012 Mindre Totalentrepriser Afregnet til fast pris BESTEMMELSER OM UDBUD OG

Læs mere

RAMMEAFTALER VEJREGELRÅDGIVNING RÅDGIVER

RAMMEAFTALER VEJREGELRÅDGIVNING RÅDGIVER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. september 2011 Tea Dyrbye Jensen tdj@vd.dk 7244 3130 RAMMEAFTALER VEJREGELRÅDGIVNING RÅDGIVER BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) SEPTEMBER 2011 Niels Juels

Læs mere

samlet driftsudbud 2012

samlet driftsudbud 2012 særlige betingelser samlet driftsudbud 2012 Løbende vejdrift april 2012 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON SÆRLIGE BETINGELSER LØBENDE VEJDRIFT (LVD) Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Drift og vedligehold af TL-systemer samt ombygning af midlertidige TL-systemer til permanente TL-systemer i Østdanmark

Drift og vedligehold af TL-systemer samt ombygning af midlertidige TL-systemer til permanente TL-systemer i Østdanmark Særlige betingelser og beskrivelser Drift og vedligehold af TL-systemer samt ombygning af midlertidige TL-systemer til permanente TL-systemer i Østdanmark September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER

Læs mere

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT)

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) Dato 8. december 2014 Sagsbehandler Katrine Søborg Høyer Mail kash@vd.dk Telefon +45 7244 3117 Dokument 14/09168-38 Side 1/7 Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) 1. ALMENT Bestemmelser om udbud og tilbud

Læs mere

Entreprise 1210.26. Jord, afvanding og belægning. Særlige betingelser og beskrivelser

Entreprise 1210.26. Jord, afvanding og belægning. Særlige betingelser og beskrivelser Entreprise 1210.26 Jord, afvanding og belægning Særlige betingelser og beskrivelser København - Frederikssund Motorring 3 - Motorring 4 Anlægsdivisionen - November 2009 Tilbudsgiver: Navn Adresse Indhold

Læs mere

Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning

Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning Vintertjeneste - Betingelser Udgivelsesdato : 22.08.2011 Projekt : 22.0013.01 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af : UDJ : ErK : ErK Udbud af vej- og parkopgaver

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H20.06.75. Belysningsarbejder. H20 Vestmotorvejen >>> H20.06 Rasteplads ved Kongsted N JUNI 2013

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H20.06.75. Belysningsarbejder. H20 Vestmotorvejen >>> H20.06 Rasteplads ved Kongsted N JUNI 2013 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H20.06.75 Belysningsarbejder H20 Vestmotorvejen >>> H20.06 Rasteplads ved Kongsted N JUNI 2013 1 af 42 Indhold 20.06.75 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM

Læs mere

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning 2015-2018

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning 2015-2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Orientering. 2 2. Retsgrundlag 2 3. Tilbudsfasen. 2 4. Tilbudsafgivelse.. 2 5. Egnethed 4 6. Tildeling. 5 2 1. Orientering Med disse bestemmelser udbydes kørebaneafmærkning i Svendborg

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser

Særlige betingelser og beskrivelser Særlige betingelser og beskrivelser Entreprise 6620.720 ITS Funder-Hårup 66 Herning-Aarhus 6620 Funder-Hårup Juni 2015 2 af 136 Indhold 6620.720 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)...

Læs mere

særlige betingelser og beskrivelser Svendborgsundbroen Udskiftning af kantbjælker Bro 205-0-020 November 2011

særlige betingelser og beskrivelser Svendborgsundbroen Udskiftning af kantbjælker Bro 205-0-020 November 2011 særlige betingelser og beskrivelser Svendborgsundbroen Bro 205-0-020 November 2011 000-0205-0-020.00, SVENDBORGSUNDBROEN Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800

Læs mere

Eksempel på BILAG. til. Udbudsmateriale 2006. for. Kørebaneafmærkning. XXX Amt LAVESTE TILBUD

Eksempel på BILAG. til. Udbudsmateriale 2006. for. Kørebaneafmærkning. XXX Amt LAVESTE TILBUD J.nr. Vejafdelingen Eksempel på BILAG til Udbudsmateriale 2006 for Kørebaneafmærkning i XXX Amt LAVESTE TILBUD Amternes stribegruppe og Stribebranchen 21. december 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE ERKLÆRING PÅ

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB)

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Entreprise 1220.400 Færdsels- og vejvisningstavler 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 - Tværvej N April 2015 2 af 47 Indhold 1220.400 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vurdering af særtransportrute over Tjæreborg til Esbjerg Havn

Vurdering af særtransportrute over Tjæreborg til Esbjerg Havn Vurdering af særtransportrute over Tjæreborg til Esbjerg Havn Udbudsmateriale Forfatter Gruppe Semester Periode Samarbejdspartner Afdeling Hovedvejleder Faglig vejleder Maria Larsen B7D-5-E13 7. Semester

Læs mere

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma)

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres i det konkrete udbud Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) J.nr. K5724-0022 TBR/HAI

Læs mere

Entreprise H14.13.45. Støjskærm. særlige betingelser og beskrivelser. H14 Helsingør - København >>> Støjskærm ved Dyssegårdsvej og Hans Jensens Vej

Entreprise H14.13.45. Støjskærm. særlige betingelser og beskrivelser. H14 Helsingør - København >>> Støjskærm ved Dyssegårdsvej og Hans Jensens Vej særlige betingelser og beskrivelser Entreprise H14.13.45 Støjskærm H14 Helsingør - København >>> Støjskærm ved Dyssegårdsvej og Hans Jensens Vej april 2011 Indhold H14.13.45 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen Boligsekretariatet Sjællandsgade 40 2200 København N 1.2. og medundertegnede: [firma, cvr. nr., adresse, tlf., fax, e-mail

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6063.400. Vejvisnings- og færdselstavler. Østjyske Motorvej >>> Skærup - Vejle Nord FEBRUAR 2012

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6063.400. Vejvisnings- og færdselstavler. Østjyske Motorvej >>> Skærup - Vejle Nord FEBRUAR 2012 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6063.400 Vejvisnings- og færdselstavler Østjyske Motorvej >>> Skærup - Vejle Nord FEBRUAR 2012 1 af 48 Indhold 6063.400 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6625.660. Udstyr på rasteplads og samkørselspladser. Herning Aarhus >>> Hårup Låsby JUNI 2014

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6625.660. Udstyr på rasteplads og samkørselspladser. Herning Aarhus >>> Hårup Låsby JUNI 2014 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6625.660 Udstyr på rasteplads og samkørselspladser Herning Aarhus >>> Hårup Låsby JUNI 2014 1 af 57 Indhold 6625.660 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD

Læs mere

ENTREPRISE H20.06.80. Intelligent Lastbilparkering (ITP) på rasteplads Kongsted N SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER

ENTREPRISE H20.06.80. Intelligent Lastbilparkering (ITP) på rasteplads Kongsted N SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE H20.06.80 Intelligent Lastbilparkering (ITP) på rasteplads Kongsted N H20 Vestmotorvejen >>> H20.0.06 Rasteplads ved Kongsted N MARTS 2014 1 af 46 Indhold

Læs mere

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB)

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Særlige betingelser og beskrivelser (SBB) Genmarkering af kørebaneafmærkning 2016-2017 September 2015 GEN-KA-SD-3 Syddanmark GEN-KA-OD-4 Østdanmark Sjælland GEN-KA-OD-5 Østdanmark Hovedstaden Genmarkering

Læs mere

FAXE KOMMUNE APRIL 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. April 2015 Sags nr.

FAXE KOMMUNE APRIL 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. April 2015 Sags nr. FAXE KOMMUNE Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER APRIL 2015 New///Clinic Alhambravej 5, 1. tv. 1826 Frederiksberg. Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1

Læs mere

ENTREPRISE 1150.02 Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Hedelandsvej og Vindingevej

ENTREPRISE 1150.02 Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Hedelandsvej og Vindingevej SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1150.02 Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Hedelandsvej og Vindingevej Holbækmotorvejen (M11) >>> Fløng - Roskilde Vest JANUAR 2010 Udvidelse af M11 Støjskærme

Læs mere

Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg

Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg Gribvand Spildevand A/S Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg Særlige betingelser November 2012 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Gribvand

Læs mere

Udbudsbetingelser September 2014

Udbudsbetingelser September 2014 Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040704-0003 SBJ/MGL Udbudsbetingelser September 2014 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1210.24. Vejarbejder. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 FEBRUAR 2010

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1210.24. Vejarbejder. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 FEBRUAR 2010 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1210.24 Vejarbejder Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 FEBRUAR 2010 1210.24 SBB-indhold INDHOLDSFORTEGNELSE ORIENTERING 3 1. ARBEJDETS

Læs mere

DRIFT LEVERING AF VEJSALT. Betingelser (SB, eksempel) ERFARINGSOPSAMLING Svarfrist den 31.12.2006. December 2009. Vejregelrådet

DRIFT LEVERING AF VEJSALT. Betingelser (SB, eksempel) ERFARINGSOPSAMLING Svarfrist den 31.12.2006. December 2009. Vejregelrådet UDBUDSFORSKRIFT Bilag 3 til Vejledningen DRIFT LEVERING AF VEJSALT Betingelser (SB, eksempel) December 2009 Vejregelrådet 1. INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. AFTALEGRUNDLAGET 3 1.1 Leverings- og aftageforpligtelse

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6620.700. Signalanlæg Østre Ringvej/Oslovej. Herning - Århus >>> Funder - Hårup AUGUST 2012

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6620.700. Signalanlæg Østre Ringvej/Oslovej. Herning - Århus >>> Funder - Hårup AUGUST 2012 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 6620.700 Signalanlæg Østre Ringvej/Oslovej Herning - Århus >>> Funder - Hårup AUGUST 2012 1 af 50 Indhold 6620.700 INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD

Læs mere

Betingelser. Udbud på Vintertjenester 2014 Fredericia Kommune. Offentligt udbud. Juni 2014

Betingelser. Udbud på Vintertjenester 2014 Fredericia Kommune. Offentligt udbud. Juni 2014 Udbud på Vintertjenester til Fredericia kommune Offentligt udbud Juni 2014 Tovholder for udbuddet: Fredericia Kommune: Att: Malene Frederiksen Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia Danmark malenefrederiksen1@fredericiadk

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

FAXE KOMMUNE AUGUST 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. Dato: 17-08-2015 Sags nr.

FAXE KOMMUNE AUGUST 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. Dato: 17-08-2015 Sags nr. FAXE KOMMUNE Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER AUGUST 2015 New///Clinic Alhambravej 5, 1. tv. 1826 Frederiksberg. Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold

Læs mere

Haderslev kommune ERKLÆRING PÅ TRO OG LOVE. om omfang af ubetalt, forfalden gæld til det offentlige

Haderslev kommune ERKLÆRING PÅ TRO OG LOVE. om omfang af ubetalt, forfalden gæld til det offentlige Bilag 1 ERKLÆRING PÅ TRO OG LOVE om omfang af ubetalt, forfalden gæld til det offentlige I henhold til bekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 om lov om begrænsning af skyldneres mulighed for at deltage

Læs mere

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1210.83. Leverance af portaldragere. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 3 - Motorring 4 FEBRUAR 2010

SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1210.83. Leverance af portaldragere. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 3 - Motorring 4 FEBRUAR 2010 SÆRLIGE BETINGELSER OG BESKRIVELSER ENTREPRISE 1210.83 Leverance af portaldragere Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 3 - Motorring 4 FEBRUAR 2010 INDHOLD 1210.83 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) 24. oktober 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid 1 ORIENTERING OM UDBUD... 1 2 UDBUD... 3 2.1

Læs mere

Udbudsbrev indhentning af tilbud. salgsstader på Rømø

Udbudsbrev indhentning af tilbud. salgsstader på Rømø Udbudsbrev indhentning af tilbud på salgsstader på Rømø Naturstyrelsen Vadehavet Skovridervej 3 6510 Gram Kontaktperson: Anders Rahbek 26. februar 2015 1 Indhold 1 Indledning 3 2 Beskrivelse af projektet

Læs mere

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Rammeaftale 2013-1118-03 Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Februar 2014 Indhold: 1 Generelle oplysninger 1 3 1.1 Ordregiver 1.1 3 1.2 Udbudsprocedure 1.2 3 1.3 De udbudte ydelser 1.3 3 1.3.1

Læs mere

Rammeaftale September 2014

Rammeaftale September 2014 Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040704-0003 SBJ/MGL Rammeaftale September 2014 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45 8934 0000

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

MATERIALE TIL UDARBEJDELSE AF TILBUD PÅ CATERINGORDNING HOS. Leveringsadresse: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3 2450 København SV.

MATERIALE TIL UDARBEJDELSE AF TILBUD PÅ CATERINGORDNING HOS. Leveringsadresse: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3 2450 København SV. MATERIALE TIL UDARBEJDELSE AF TILBUD PÅ CATERINGORDNING HOS Leveringsadresse: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3 2450 København SV. INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 BETINGELSER FOR TILBUDSINDHENTNING...

Læs mere

Tilbudsliste. Entreprise 1052.075. København Køge >>> Greve S- Solrød S. Februar 2012. Tilbudsgiver: navn: adresse:

Tilbudsliste. Entreprise 1052.075. København Køge >>> Greve S- Solrød S. Februar 2012. Tilbudsgiver: navn: adresse: Tilbudsliste Entreprise 1052.075 ITS Installation København Køge >>> Greve S- Solrød S Februar 2012 Tilbudsgiver: navn: adresse: Tilbudsliste rev. 0 1052.075 ITS installation Side 1 TILBUDSLISTE [rev.

Læs mere

Offentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Kontraktudkast

Offentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Kontraktudkast Offentligt udbud Levering af vejbelysningsarmaturer Kontraktudkast Juni 2015 Viborg Kommune Levering af vejbelysnings armaturer INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 KONTRAKTUDKAST... 2 1. Parterne...2

Læs mere

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S: "TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE (SEPTIKTANKE, TRIXTANKE OG LIGNENDE)" UDBUDSBETINGELSER DECEMBER 2013

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S: TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE (SEPTIKTANKE, TRIXTANKE OG LIGNENDE) UDBUDSBETINGELSER DECEMBER 2013 Guldborgsund Spildevand A/S Tømning af bundfældningstanke (septiktanke, trixtanke og lignende) GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S: "TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE (SEPTIKTANKE, TRIXTANKE OG LIGNENDE)" UDBUDSBETINGELSER

Læs mere

ANNONCERING AF TILBUDSINDHENTNING

ANNONCERING AF TILBUDSINDHENTNING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. marts 2012 12/03282-1 Lene Tørnæs Helbo lthe@vd.dk +45 7244 3749 ANNONCERING AF TILBUDSINDHENTNING BYGHERRERÅDGIVNING FOR BROER I ENTREPRISE 0410.001, UDBYGNING

Læs mere