JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING
|
|
- Alfred Skov
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING
2 AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1
3 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits, fordi det hjælper med at træffe bedre beslutninger Beslutningstagere er ofte underlagt budgetmæssige begrænsninger, hvorfor projekter bør måles på den samlede samfundsøkonomiske værdi de tilfører et samfund: Har projektet en positiv samfundsøkonomi? Hvilke projekter tilfører mest værdi for pengene? Er det problemfrit at værdisætte co-benefits? Nej, der er ofte store usikkerheder forbundet med at værdisætte cobenefits, da de fleste co-benefits ikke handles på et marked Det er derfor nødvendigt at foretage konservative skøn og udarbejde følsomhedsanalyser Co-benefits kan have stor betydning for en analyses resultater, men kvantificeres og værdisættes oftest ikke CASE: New York Projekt Cloudburst resiliency in New York City Direkte benefits (avoided risk costs): ca. 310mio kr. Co-benefits: ca. 290mio kr. 2
4 1 BAGGRUND OG DEFINITION Oprindelse af co-benefits Begrebet co-benefits opstod i den akademiske litteratur omhandlende klimaforandringer i 1990 erne. Politiske tiltag som havde til formål, at reducere CO2-udledningen ville medføre en lang række andre fordele Begrebet co-benefits Co-benefits er et relativt nyt begreb, men indeholder ikke særlige benefits. Der findes ikke en klar definition af co-benefits, men ofte er co-beneftis defineret som de positive sideeffekter, der opstår ved det egentlige politiske hovedmål. Benefits that accrue as a side effect of a targeted policy * [The] potentially large and diverse range of collateral benefits that can be associated with climate change mitigation policies in addition to the direct avoided climate impact benefits ** Andre brugte benævnelser Indirect effects, secondary benefits, policy spillover effects og ancillary benefits *(Pearce, D. Policy Frameworks for the Ancillary Benefits of Climate Change Policies. CSERGE Working Paper GEC ). **Bollen, J. Guay, B. Jamet S. and Corfee-Morlot, J. Co-benefits of Climate Change Mitigation Policies. conomic Department Working Papers No Paris: Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD), p. 5 3
5 1 EKSEMPLER PÅ ØKONOMISKE Kriminalitet Tabt produktion Turisme Ejendomspriser ÆSTETIK/ARKITEKTUR Grønne områder Søer og andre rekreative områder Rent badevand Anvendelse af byrum MILJØ/KLIMA CO2-udledning Udledning af andre drivhusgasser Partikel udledning Trafikstøj Lugt SUNDHED ØVRIGE Somatiske lidelser Forbrændinger, læsioner Dødsfald Psykiske lidelser Stress Angst Forsyningssikkerhed Branding Byudvikling Innovation Økosystemtjenester 4
6 METODER TIL VÆRDISÆTNING AF METODER TIL VÆRDISÆTNING Markedsomsatte goder Ikke-markedsomsatte goder Direkte metoder, hypotetiske markeder Indirekte metoder, markedsadfærd Markedspris Direkte/Indirekte omkostninger Contingent choice Choice modelling methods Rejseomkostningsmetoden Hedonisk prissætning 5
7 MARKEDSOMSATTE GODER Markedsomsatte goder Er et gode som handles på et marked og dermed umiddelbart har en pris, der kan anvendes som indikator for den marginale nytte af godet. Eksempler på markedsomsatte goder Forbrugsgoder (computere, tv, etc.) Forarbejdede naturressourcer (træ, drikkevand, elektricitet, etc.) Hvordan værdisættes markedsomsatte goder? Markedsprisen for godet, eller Omkostningerne ved at genanskaffe/genopbygge godet Eksempel : Markedsomsatte goder Træproduktion Fødeproduktion 6
8 IKKE-MARKEDSOMSATTE GODER Ikke-markedsomsatte goder Ikke-markedsomsatte goder er sværere at prissætte, fordi de ikke handles på et marked og dermed ikke umiddelbart har en pris. Overordnet findes der to forskellige metoder til prissætning af ikkemarkedsomsatte goder. 1. Direkte metode, hvor der dannes et hypotetiske marked for godet 2. Indirekte metode, hvor forbrugerens markedsadfærd implicit afslører godets værdi Eksempler på ikke-markedsomsatte goder Rekreativ værdi af en park Støj fra lufthavnstrafik Ikke-markedsomsatte goder Direkte metoder, hypotetiske markeder Indirekte metoder, markedsadfærd 7
9 IKKE-MARKEDSOMSATTE GODER (HYPOTETISKE MARKEDER) Prissætning af ikke-markedsomsatte goder ved hypotetiske markeder Overordnet kan ikke-markedsomsatte goder prissættes ved, at opstille et hypotetisk marked for et givent gode. Der findes to måder hvorpå man kan opstille et hypotetisk marked: 1. Contingent valuation (betinget værdisætning), personer spørges direkte til deres betalingsvilje for et givent gode 2. Choice modelling methods, personer vælger mellem forskellige pakker med varierende karakteristika af godet og en tilhørende pris. Fx en park med forskellige karakteristika. Analyse af resultaterne afslører personernes marginale betalingsvillighed for godets enkelte karakteristika. I begge tilfælde opstilles det hypotetiske marked på baggrund af besvarelser, som oftest er indhentet gennem spørgeskemaer. Eksempel: Direkte metoder, hypotetiske markeder Den rekreative værdi af en given park, kan værdisættes gennem Contingent valuation ved, at spørge personer direkte om deres betalingsvillighed for den rekreative værdi af parken. Contingent choice Choice modelling methods 8
10 INDIREKTE METODER Prissætning af ikke-markedsomsatte goder ved indirekte metoder Ikke-markedsomsatte goder kan også prissættes ved, at analysere på forbrugernes præferencer for markedsomsatte varer, ved fx at analysere på deres indkøbsvaner. Der findes flere forskellige metoder til at værdisætte på denne måde, men de to mest brugte er: 1. Rejseomkostningsmetoden, metoden kan prissætte et naturgode/område, ved at personer bruger tid og penge for at besøge den. Derved kan der udledes en rekreativ værdi af godet/området. 2. Hedonisk prissætning, metoden tager udgangspunkt i at huspriser ofte indeholder betaling for et element af et gode, som ofte ikke har en fastsat værdi. HEDONISK PRISSÆTNING Metoderne har sin styrker i, at de baserer sig på markedsomsat goder og derfor har sit udgangspunkt i en reel betalingsvilje. Indirekte metoder, markedsadfærd Eksempel: (Hedonisk prissætning) Den rekreative værdi af en given park, kan værdisættes ved at sammenligne priser på huse, der ligger i varierende afstand til parken. Betalingsvilligheden for elementet kan udledes Rejseomkostningsmetoden Hedonisk prissætning 9
11 EKSEMPEL PÅ TO FORSKELLIGE NYTTEFUNKTIONER Faldende marginal nytteværdi Konstant marginal nytteværdi NYTTE NYTTE LAV MARGINAL NYTTEVÆRDI KONSTANT MARGINAL NYTTEVÆRDI HØJ MARGINAL NYTTEVÆRDI KONSTANT MARGINAL NYTTEVÆRDI GODE (FX REKREATIV) GODE (FX REKREATIV) 10
12 TRE TILTAGE TIL AT VÆRDISÆTTE SUNDHEDSEFFEKTER Direkte omkostninger til behandling (fx til behandling på sygehuse Værdisætning af sundhedseffekter fx stress Omkostninger ved tabt arbejdsfortjeneste Oplevede omkostninger 11
13 KONTAKTOPLYSNINGER Jakob Rosenberg Nielsen Cheføkonom, Rambøll Management Consult Mobil: COST-BENEFIT ANALYSER OG 22. MARTS
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,
Læs mereHVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN
HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF
Læs mereInvesteringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?
Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige
Læs mereDet grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP
Det grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP Præsentation for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 26. april 2017 Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet 27/04/2017
Læs mereVærdi- og prissætningsmetoder. Notat til Institut for
Værdi- og prissætningsmetoder Notat til Institut for Miljøvurderings miljøøkonomiske værktøjskasse NOVEMBER 2004 Journal nr.: 2002-2109-001 ISBN.: 87-7992-030-6 Udarbejdet af : Maria Skotte Udgivet: November
Læs mereØkonomisk værdisætning af miljøforbedringer ved ophør med pesticidanvendelse
Økonomisk værdisætning af miljøforbedringer ved ophør med pesticidanvendelse Økonomisk værdisætning af miljøgoder er blevet praktiseret siden 1940 erne. Gennem de sidste to årtier har der været en omfattende
Læs mereBetalingsvillighed for sandfodring og kystrekreation. Toke Emil Panduro M.Sc, Ph.D., Assistant professor
Betalingsvillighed for sandfodring og kystrekreation Toke Emil Panduro M.Sc, Ph.D., Assistant professor 06/11/2018 2 Og Konklusionen er Der er en positiv effekt af sandfodring for både parcelhuse og sommerhuse
Læs mereSkriftlig eksamen sommer 2016
Skriftlig eksamen sommer 2016 Titel på eksamen: Uddannelse: Medis MMA Semester: 2. semester kandidat Dato: 17.06.2016 Tid: 09:00 11:00 Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr.
Læs mereTESTENELBIL SP DATAINDSAMLING. Introduktion. Anders Fjendbo Jensen, DTU Transport, 2013-12-06
TESTENELBIL SP DATAINDSAMLING Anders Fjendbo Jensen, DTU Transport, 2013-12-06 Introduktion Denne kvartalsrapport beskriver data, indsamlet i samarbejde mellem DTU og Clever. Dataindsamlingen er baseret
Læs mereKLIMATILPASNING OG BLÅ-GRØN INFRASTRUKTUR I DANMARK, NORGE OG NEW YORK
KLIMATILPASNING OG BLÅ-GRØN INFRASTRUKTUR I DANMARK, NORGE OG NEW YORK Ida Bülow Gregersen, Ph.D. Ingeniør Ramboll Water Anne Merethe Skogland, siv.ark/ avdelingsleder Arkitektur og bytuvikling HØSTKONFERENCEN
Læs mereHvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?
Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,
Læs mereKlimaet og byggepladsen fra solcreme til gummistøvler. Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet
Klimaet og byggepladsen fra solcreme til gummistøvler Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Disposition Hvad siger litteraturen? Udfordringerne De potentielle
Læs mereVurdering af ressourcekrav ved økonomisk værdisætning af miljøgevinster ved stop for gødskning og sprøjtning af 3-arealer Dubgaard, Alex
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ressourcekrav ved økonomisk værdisætning af miljøgevinster ved stop for gødskning og sprøjtning af 3-arealer Dubgaard, Alex Publication date:
Læs mereVærdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter
Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 72 2003 Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter Jesper S. Schou, Anna Bodil Hald og Pernille Kaltoft Danmarks Miljøundersøgelser Christian
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre
Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre
Læs mereHvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital
Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske
Læs mereKøbenhavns Universitet. Metoder til værdisætning af miljøgoder Schou, Jesper Sølver; Thorsen, Bo Jellesmark. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Metoder til værdisætning af miljøgoder Schou, Jesper Sølver; Thorsen, Bo Jellesmark Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019.
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand
Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Lizzi Andersen, COWI A/S 1 Indhold Samfundsøkonomisk screening Forhold, der har betydning for resultatet Hvor indgår de sundhedsrelaterede data?
Læs mereEr vi kommet videre siden starten?
Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge indtil han er vis paa, om denne Følelse
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereTime- og eksamensplaner, efterår 2014
Time- og eksamensplaner, efterår 2014 For at undgå sammenfald af timer og eksaminer er planlægningen af undervisning og eksamen på cand.merc. gennem flere år sket med udgangspunkt i nedenstående fagklynger.
Læs mereKlimatilpasning der betaler sig
Klimatilpasning der betaler sig Vand i Byer, 6. juni 2018 CAMILLA K. DAMGAARD Hvad er PLASK? Et værktøj der skal bidrage til at sikre at der bliver gennemført projekter med merværdi, når det er fornuftigt
Læs mereØkonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014
Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske
Læs mereIntroduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund
Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund Forord Når samfundet gør en indsats koster det som regel penge. Men kan denne indsats betale sig i kroner og øre? Dét
Læs mereSundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1
Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?
Læs mereJordpriser, ændrede vilkår og tillæg på betalingsrettigheder
Jordpriser, ændrede vilkår og tillæg på betalingsrettigheder Plantekongres Herning - 16. Januar 2019 Jakob Vesterlund Olsen Forsker, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Institut for Fødevare- og
Læs mereFJERNVARME. Ny styring. Nye værktøjer. Dansk Fjernvarme 30. november 2017
FJERNVARME Ny styring. Nye værktøjer. Dansk Fjernvarme 30. november 2017 Agenda Ny styring Nye værktøjer 2 Agenda Ny styring Nye værktøjer 3 Ib Larsen-rapportens anbefalinger FJERNVARME Hvile-i-sig-selv
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereHVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI
HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI Baggrund 40 % af energiforbruget i Europa sker i bygninger (opvarmning,
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereBæredygtige Transporter
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereForbrugerinddragelse i forsyningssektoren via. aftalebaseret regulering? Arbejdspapir nr. 1
VELFUNGERENDE MARKEDER 28 2019 Arbejdspapir nr. 1 Forbrugerinddragelse i forsyningssektoren via På et velfungerende marked med effektiv konkurrence er forbrugerne med deres valg af leverandør mv. med til
Læs mereNYE NØGLETAL PÅ NATUR- OG MILJØOMRÅDET ET LITTERATURSTUDIE OVER MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER
NYE NØGLETAL PÅ NATUR- OG MILJØOMRÅDET ET LITTERATURSTUDIE OVER MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 276 2018 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
Læs mereModel til beskrivelse af markedet for lægemidler
1 af 7 21-08-2013 12:52 Model til beskrivelse af markedet for lægemidler Juni 2005 Af Peder Kongsted CHRISTIANSEN* Abstract Using a simple model we study the effects from deregulating the Danish market
Læs mereKøbenhavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte
Læs mereBeslutningsstøttemodel for baneprojekter
Beslutningsstøttemodel for baneprojekter Ulrik Bachmann Holmetoft Atkins Danmark 05.09.2011 Agenda 1. Introduktion 2. Evalueringsmetode 3. Case-study 4. Procesforløb 5. Erfaringer 6. Spørsmål og svar Introduktion
Læs mereInstitut for Miljøvurdering og dets betydning for den fremtidige miljøpolitik
Institut for Miljøvurdering og dets betydning for den fremtidige miljøpolitik v. Ole P. Kristensen Bestyrelsesformand for Institut for Miljøvurdering Direktør for Fødevareøkonomisk Institut And like most
Læs mereThe Green Power Plant Seahorn Energy
The Green Power Plant Seahorn Energy Agenda Seahorn Energy Hvorfor lagring? The Green Power Plant (GPP) Økonomien i GPP Fremtidige aspekter 25/06/2013 SEAHORN ENERGY Aps 2 Seahorn Energy Lille dansk virksomhed
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mere1.1 Vandrammedirektivet og de økonomiske analyser 3 1.2 Disposition for notatet 4
$QYHQGHOVHQDIFRVW EHQHILWDQDO\VHUYHGLP SOHPHQWHULQJDI(8V YDQGUDPPHGLUHNWLY %HULW+DVOHU DWMD%LUU3HGHUVHQ /RXLVH0DUWLQVHQ -HVSHU66FKRX 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU $IGHOLQJIRUV\VWHPDQDO\VH 06.10.2006 'DQPDUNV0LOM
Læs mereTIDLIG INDSATS BETALER SIG!
TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen
Læs mereDet rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Det rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Læs mereProcuring sustainable refurbishment
SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and
Læs mereVærdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereBiodiversitet, Sundhed og Usikkerhed En værdisætningsanalyse ved contingent ranking metoden
Biodiversitet, Sundhed og Usikkerhed En værdisætningsanalyse ved contingent ranking metoden Thomas Bue Bjørner, Jens Hauch og Svend Jespersen Arbejdspapir 2004:2 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereRISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström
RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen
Læs merePLASK. Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018
PLASK Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018 Hvad er formålet med PLASK? Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereGevinster ved genanvendelse
Miljøprojekt Nr. 774 2003 Gevinster ved genanvendelse - et litteraturstudie af internationale undersøgelser af de samfundsøkonomiske effekter ved genanvendelse af affald Niels Dengsøe Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereKlima og diskontering
Klima og diskontering Kirsten Halsnæs Klimapolitik en særlig udfordring for diskontering Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgas koncentrationer med mere end 100 års levetid Usikkerheder
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mere1 Indledning. 2 HMN GasNets høringssvar. Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen. 17. september 2018
Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen Niels From Nordjylland Tel. +45 9682 0404 Mobil +45 2064 6084 nf@planenergi.dk 17. september 2018 Vedrørende: Kommentarer til høringssvar 1 Indledning
Læs mereKulturinstitutionernes værdi. Det jeg vil sige noget om. Bibliotekernes værdi
Kulturinstitutionernes værdi Trine Bille, Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School, INO Kvalitetsreformen og bibliotekerne 8. november 2007 Danmarks Biblioteksskole Det jeg vil sige noget om Den økonomiske
Læs mereØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING
ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING BENEFITS OF THE ECOSYSTEM SERVICES PERSPECTIVE EVIDENCE-BASED PLANNING AND URBAN DESIGN COMMUNICATION TOOL FOR MULTIDISCIPLINARY WORK, STAKEHOLDER
Læs mereIPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.
IPBES i Danmark Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark thor.hjarsen@snm.ku.dk www.ipbes.dk IPBES = The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [IPÆS]!
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereAalborg Energie Technik a/s
Aalborg Energie Technik a/s Ingeniørvirksomhed med ca. 100 ansatte Leverer, servicerer og driver biomassefyrede kedelanlæg og kraft(varme)værker i størrelsesorden 25-170 MW t Størstedelen af projekterne
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereInger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder
Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og
Læs mereGÅ-HJEM-MØDE OM FM OG INNOVATION
Centre for Facilities Management, DTU DFM Netværk GÅ-HJEM-MØDE OM FM OG INNOVATION Kgs. Lyngby, 21. Mai 2015 PROGRAM Kl. 14.00-14.10: Velkomst - Per Anker Jensen, CFM Kl. 14.10-14.45: Sony og Innovation
Læs mereGlobaliseringens klimatiske udfordringer
Globaliseringens klimatiske udfordringer Indlæg den 3.9.2008 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Klimasekretariatet Aarhus Universitet www.klima.au.dk Regionens globaliseringsstategi Hvor påvirker
Læs mereHøjklasset kollektiv trafik Konference 1. og 2. oktober 2015. Letbanen styrker byudviklingen
Højklasset kollektiv trafik Konference 1. og 2. oktober 2015 Letbanen styrker byudviklingen v/bjarne Holm Markussen, direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Greater Copenhagen og den regionale
Læs mereMultifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:
Læs merePage 1 of 5 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv projekt Generel definition: enkeltstående arbejdsopgave, der har et klart mål, kræver planlægning og
Læs mereSide 1 af 5 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod Formidlingsversion: En
Læs mereKøbenhavns Universitet. Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer Jacobsen, Jette Bredahl. Published in: Økonomi og miljø 2015
university of copenhagen Københavns Universitet Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer Jacobsen, Jette Bredahl Published in: Økonomi og miljø 2015 Publication date: 2015 Document Version
Læs mereForbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer
Forbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer Introduktion Undervisningsnote til Mikro A, af Ole Kveiborg og Michael Teit Nielsen Vi har kigget en hel del på, hvordan forbrugeren reagerer
Læs mereudviklingen af almen praksis?
Hvad prioriterer læger og patienter i udviklingen af almen praksis? Cand.oecon., ph.d. studerende, hd d d Line Bjørnskov Pd Pedersen Institut for Sundhedstjenesteforskning Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mereMiljøøkonomiske beregningspriser
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøøkonomiske beregningspriser Forprojekt Faglig rapport fra DMU, nr. 459 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Miljøøkonomiske
Læs mereSpredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:
Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE I HELSINGØR KOMMUNE
TRIVSELSUNDERSØGELSE I HELSINGØR KOMMUNE H-MED har besluttet, at Helsingør Kommune gennemfører en fælles trivselsundersøgelse for alle ansatte hvert andet år. Særligt ved Trivselsundersøgelsen 2015: Ledere,
Læs mereTitel: Miljøscreening af Spildevandsplan 2018 Ansvarlig: Rasmus Kierudsen. Intern høringsfrist: Dato: Sags.nr.
Miljøvurderings-screeningskema af Spildevandsplan 2018 efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017. Titel: Miljøscreening af
Læs mereNye tider Nye metoder
Nye tider Nye metoder En gennemgang af den samfundsøkonomiske analysemetode Oplæg for: Dansk Energiøkonomisk Selskab Af: Theis Hybschmann Petersen D. 27-9-2016 Introduktion Theis Hybschmann Petersen Uddannet
Læs mereCBA i DK Hvad sker der egentligt?
Seminarium GODSINFRASTRUKTURÅTGÂRDER FÖR NORDENS VÄLFÄRD 23. September 2014 CBA i DK Hvad sker der egentligt? Ole Kveiborg, Chief Project Manager olek@cowi.dk 1 Grundlaget for danske CBA Går langt tilbage
Læs mereMiljøvurderingsgruppen Sags.nr.: 17/14348 Matrikler: 22 bd 22cm Baggrund, formål og indhold: Fjernvarmeforsyning af nye boliger
Miljøvurderings-screeningskema af projektforslag Fjernvarmeforsyning af Stråmosekær 1-6, samt små fleksible boliger på Hjorteleddet 39, efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
Læs mereØkonomi og Miljø 2011
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011
Læs mereFORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES
FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,
Læs mereTIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG?
TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE (MST, MTFC, PMTO MV.) MAJBRITT SKOV RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD 1.
Læs mereCurrent Trends and Approaches in Urban Hydrogeology, Bucharest, 13-15 may 2015
Current Trends and Approaches in Urban Hydrogeology, Bucharest, 13-15 may 2015 Gert Laursen, Hydrogeneralist The Municipality of Odense, Denmark Urbanisation, water abstraction and climate adaptation City
Læs mereUge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods
Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***
Læs mereOnline kursus: Certified Information Security Manager (CISM)
Online kursus 365 dage DKK 5.999 Nr. 72845 P ekskl. moms Online kursus: Certified Information Security Manager (CISM) Dette kursus ser på rollen af informationssikkerhed og styring i en organisation. På
Læs mereNovo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen
Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling
Læs mereREGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer
1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere
Læs mereKAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED. Dansk Økonomi efterår 2000. II.1 Indledning
Dansk Økonomi efterår 2000 KAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED II.1 Indledning Naturen er vigtig for mennesket Tilbagegang for naturen har ført til en aktiv naturforvaltningsindsats
Læs mereALTERNATIVER)TIL)OLIEFYR)
ALTERNATIVER)TIL)OLIEFYR) - STUDIE)AF)ALTERNATIVE)OPVARMNINGSFORMER)I)ET)SAMFUNDS-)OG) BRUGERØKONOMISK)PERSPEKTIV,)I)OLIELANDSBYEN)HOLTUG) ) -! -! )!!! MICHAEL)SVANE)WROBLEWSKI))l))43007) SIMON)LERCHE)PONTOPPIDAN))l))44451)
Læs merePossibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening
Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water
Læs mereInformationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen
Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Danmarks Miljøundersøgelser Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Udgivet
Læs mereNVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Fra MST folder NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Allan Jensen, Rambøll, Englandsgade 25, 5100 Odense C +45 6542 5812, aaj@ramboll.dk Hvor meget støj er der?
Læs mereF O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N
BETYDNING AF FORSINKELSER VED LIMFJORDEN FOR NORDJYSKE VIRKSOMHEDER FORSINKELSERNES BETYDNING FOR ERHVERVSLIVET - ET SUPPLEMENT TIL VVM-REDEGØRELSEN Transport og infrastruktur er en forudsætning for at
Læs mereSynergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold
Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mere