INDHOLDSPLANER PÅ SORØ GYMNASTIKEFTERSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSPLANER PÅ SORØ GYMNASTIKEFTERSKOLE"

Transkript

1 INDHOLDSPLANER PÅ SORØ GYMNASTIKEFTERSKOLE Sidst opdateret

2 Første skridt... På alle efterskoler skal der foreligge indholdsplaner. Det skal fremgå af indholdsplanerne, hvordan skolens undervisning og samvær sikrer opfyldelse af hovedsigtet i lovens formålsparagraf om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Spørgsmålet er nu, hvad disse tre begreber egentlig er for størrelser? Til at finde ud af det skal vi i første omgang bruge os selv og senere hinanden. Det er IKKE meningen, at der skal findes et facit, - det er meningen, at DU skal nedfælde, hvad DU tænker... Du skal have dit arbejde på Sorø Gymnastikefterskole i baghovedet, når du besvarer opgaverne. Lav følgende opgaver individuelt: 1. Skriv, uden at tænke for meget, dine første 10 associationer til: LIVSOPLYSNING Oplysninger i forhold til livets indhold og muligheder og for den enkelte Kærlighed, sorg, død, sex Fællesskab, mobning, følelser Opdragelse - etik Oplevelser - Rejseoplevelser, FOLKELIG OPLYSNING Oplysninger for alle Rejseoplevelser, uddannelses muligheder Faglig undervisning (dansk, matematik osv.) Sang, traditioner Oplysninger som er for hele folket så kan vi senere specialiserer os DEMOKRATISK DANNELSE Mulighed for at medvirke og pligt til at deltage Deltagelse i debatter Oplysning om processer i forhold til forretningsgange Oplysning om valg og gennemfører valg (elev udvalg mm) er Konsekvens ved valg og ikke at vælge 1. Fortæl i korte træk en historie fra hverdagen, hvor du synes du oplever: (skriv videre på bagsiden eller på et stykke papir) Livsoplysning Når jeg har morgen timer og eksempelvis taler om den første kærlighed og den største kærlighed, eller hvordan det føles når døden kommer helt tæt på.

3 Folkelig oplysning Julearrangementet i kirken hvor det for noget var en oplevelse at overvære en kristenhøjtid, for andre var det en lidt dybere ting da de blev sat mere ind i og deltog i selve gudstjenesten. Demokratisk dannelse Når vi vælger elever til vores medborgerskabsudvalg, med opstilling af kandidater, valg procedure mm. Samt det arbejde der ligger i forberedelsen med udvalget og selve medborgerskabstimerne. 3) Beskriv, hvorfor du synes de 3 forskellige begreber er vigtige. Tag et ad gangen. (skriv videre på bagsiden eller på et stykke papir) LIVSOPLYSNING Jeg tror at vi som efterskole har en unik mulighed for at fortælle, hjælpe og påvirke netop inden for livsoplysning, da vi har eleverne mere, tætter på og i situationer som andre underviser ikke oplever. FOLKELIG OPLYSNING Det er vigtigt at vi bygger videre på den viden eleverne kommer med, og giver dem et større fundament til at vælge videre uddannelse og fremtid efter. DEMOKRATISK DANNELSE Jeg tror at eleverne er meget beviste om demokrati når vi taler store spørgsmål (folketing, EU mm), men når det kommer til de nære ting tager følelserne nemt over. Vi skal være med til at lærer eleverne at selv om man ikke vandt så har man stadig en forpligtigelse til at få tingene til at fungerer. God fornøjelse! Overordnet Indholdsplaner Indholdsplaner kan måske virke en smule forvirrende, fordi det i virkeligheden hænger sammen med og er afhængigt en masse ting. Nedenfor giver vi et overblik for Sorø Gymnastikefterskole: Det hele handler egentlig om Hvorfor vi driver efterskole og hvordan? Den gamle grå mand er naturligvis Grundtvig. Alt det som billedet af ham dækker bygger på den grundtvigske tankegang... Vi er jo en Grundtvigsk skole, hvis nogen skulle have misset den i farten. Lovgrundlag Loven om de frie skoler Værdigrundlaget Det som vi lægger særligt vægt på Indholdsplaner Sorø Gymnastikefterskoles bidrag til den fremtidige voksne

4 og derigennem til samfundet. Det generelle hovedsigte En beskrivelse af hvordan vi på SGE opfylder lovens hovedsigte: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Undervisningen En beskrivelse af hvordan vi på SGE sikrer opfyldelse af lovens hovedsigte gennem undervisning. Det pædagogisk tilrettelagte samvær En beskrivelse af hvordan vi på SG sikrer opfyldelse af lovens hovedsigte gennem det pædagogisk tilrettelagte samvær Øvrigt samvær Skal ikke beskrives. Hvordan opfylder Sorø Gymnastikefterskole skoleformens hovedsigte Livsoplysning, folkelige oplysning og demokratisk dannelse? Som beskrevet i lovens afsnit om formål og virksomhed skal det i indholdsplanerne beskrives, hvordan hele kostskolearbejdet lever op til de tre begreber. Følgende afsnit beskriver først dette i generelle vendinger, sidenhen i undervisningsøjemed og slutteligt i forbindelse med det pædagogiske tilrettelagte samvær. Beskrivelse af hvordan vi opnår skoleformens hovedsigte Generelt De tre begreber livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er komplicerede begreber at afgrænse. De lapper ind over hinanden, og de giver mening alt efter hvilken kontekst de opleves i. Det gælder både de situationer begreber opstår i, men også de mennesker der oplever dem. Eleverne møder i det daglige mange forskellige mennesker med meget forskellige baggrunde og funktioner på skolen. På den måde møder de også de tre begreber på mange forskellige måder, ligesom de tre begreber afspejles og bearbejdes forskelligt i den enkelte elev. De tre begreber kommer også til syne på mange forskellige planer, og når vi forsøger at beskrive dem bliver de tit abstrakte og svære at forholde sig til, hvorfor følgende beskrivelser vil komme med eksempler fra hverdagssituationer. Beskrivelserne tager udgangspunkt i personalet på Sorø Gymnastikefterskoles formuleringer af, hvordan de oplever de tre begreber. Livsoplysning At forsøge at videre erfaringer fra sit eget liv med fokus på de muligheder man har for at få sit ønskede liv. Hjælp til personlig udvikling. At lære at passe på sig selv. Oplysning om religion, etik, moral og filosofi. At samtale og dyrke samværet. At give eleverne lyst til livet og lære dem at finde glæden ved at leve. At give eleverne lyst til at forstå sig selv og andre At få tid og hjælp til at reflektere over livet generelt. At blive et dannet og helstøbt menneske

5 Folklig Oplysning Indføring i den Grundtvigske kultur, historie og tankegang. En bred indføring i kultur, kunst, musik, bevægelse, sund kost og levevis og de tusindvis af muligheder, man har for at berige liv og samfund. At lære om sociale samværsformer. At får indsigt i de usagte regler og normer, der danner rammen for vores måde at være sammen på på fornuftig og behagelig vis. At vise elever og opdrage dem til et forpligtende fællesskab;; fællessang, fælles-gymnastik, fællesspisning etc. Er at lære at glæde sig over det store fællesskab og at lære at undvige mindre gode fællesskaber. Oplysning og forståelse af en verden der består af forskelligheder og modsætninger. At fortælle om rejser. Snak om traditioner. At synge og snakke om sangenes indhold. Demokratisk dannelse At kigge længere and vores egen næsetip. En indføring i begreber som tolerance, respekt, almindelig god opdragelse, demokratisk praksis og hvordan man kan påvirke samfundet og være med til at ændre det. At lytte til andre en sig selv, og hvis ens forslag bliver nedstemt så få det bedste ud af det i stedet for at surmule. At alle ikke altid kan blive tilfredse, og at snakke med eleverne om, hvordan vi finder en løsning, så tingene kommer til at fungerer. At lære at diskutere, føre dialog og lytte til andre. At få forståelse for hvordan en menneskeflok organisere sig og hvordan den styres. At få forståelse for hvordan en gruppe kan flytte sig sammen. At lære at tage initiativ for sin egen og for andre skyld. At øve sig i at samarbejde. Deltagelse i demokratisk undervisning så eleverne for lyst og evner til at deltage i et demokratisk samfund At lære at have indflydelse og forstå folkestyrets virke. At dyrke et menneskesyn der bygger på tolerance og rummelighed. At kende til forpligtelser, rettigheder og værdier i vore samfund. At gennemføre demokratiske valggange. At evaluere

6 Indholdsfortegnelse Adventure Afslutningsfest Aktivitetsdag Brobygning Dansk Demokrati Efterskolernes Gymnastikdag Engelsk Fodbold Forældre temadag Fysik & Kemi Gammel Elevdag Geografi Grand-Prix Gymnastikopvisninger Gymnastikugen Kontaktgruppedag Kost, sundhed og velvære Matematik Morgensang/Sangtime Motionsdag Mundtlige eksaminer Mundtlige prøve periode Musik OSO-opgave Påskedage Parkour & Freerunning Pigegymnastik Rystesammmentur Rytme Samfundsfag Skilejrskole Skriftlige prøver Springgymnastik Terminsprøver Teamgym Vejledning Volleyball Årsplan

7 Adventure Vision Visionen med adventure er at give eleverne idrætslige og sociale udfordringer og oplevelser. Derudover at styrke fællesskabet og sammenholdet imellem eleverne. Visionen er også af den enkelte elev får oplevelser væk fra skolen og i naturen. At eleven oplever sine evner blive udfordret i naturen og at det håndteres. Det giver stor selvtillid. Adventure foregår som valgfag hver onsdag eftermiddag. Hver anden tirsdag er der tale om 4 undervisningstimer og hver anden er det to undervisningstimer. Det betyder at vi kan fordybe os de lange tirsdag og tage væk fra skolen. Der vil også blive en rystesammentur, hvor alle eleverne får mulighed for at stifte bekendskab med Adventure. Vi er to lærere tilknyttet adventure. En er der på halv tid. Den anden har fuld tid. I den første periode er der meget fokus på at teste eleverne. Hvad har de af kondital, hvor stærke er de, hvor langt kan de løbe mm. I denne periode har vi fokus på elevernes fysiske evner og fortæller dem om hvordan krop og træning hænger sammen. Den næste periode er der fokus svømning og sejlads. Vi ser dem an mht. svømmeevner af sikkerhedsmæssige årsager. Vi giver dem tekniks og selvtidsmæssige redskaber. I den efterfølgende periode vil vi fokusere på klatring og rapeling. De skal lærer at håndtere højder og reb. Vi vil i denne periode benytte professionelle instruktører, da vi ikke besidder de fornødne evner. I den sidste periode vil vi lave race til eleverne, så de kan prøve hvordan det er at konkurrerer. Når vi måler eleverne i starten af året er det for at se, hvordan de udvikler sig. Og at de også kan fornemme/måle sig selv. Det giver selvtillid og handlekraft at eleven kan følge sin udvikling. Når eleverne selv ønsker at låne udstyr og tage afsted selv på løbeture eller cykelture har de udviklet sig. Flyttet sig. Når vi fornemmer og de viser at de kan arrangerer og hjælpe andre i de udendørs aktiviteter har de flyttet sig og viser medborgerskab. Når de er blevet dygtigt til adventure kan vi også se det. Eleverne skal kunne blive udfordret udfra hvilket niveau de er på. Hvor hurtige, stærke og hvor meget de har mod på det. Eleverne vil blive delt op udfra denne pædagogik. Der vil hele tiden være instruktør på som holder øje med sikkerhed. Hver gang vi har haft en længere adventuredag vil vil efterfølgende snakke om, hvordan det er gået og hvad de har lært. Vi vil vurdere deres evner og engagement - og tage bestik af det i forhold til at give dem ansvar og opgaver undervejs i løbet af året.

8 Afslutningsfest Afrunde og afslutte det forgange skoleår. Visionen Oplever den udvikling der har været for den enkelte, men også som gruppe. en Eleverne evaluerer deres skoleår, ligesom fællesskabet en sidste gang, opleves i fællessamlinger med udvalgte snage m.m. en Fælles aktiviteter med udgangspunkt i skoleåret. foretages af den enkelte elev. Resultater anvendes efterfølgende til skolens selvevaluering. Dagen afsluttes med en fest, med dans taler samt underholdning. Stor interesse samt seriøsitet for besvarelse af skoleårets evaluering en Som led i skolens selvevaluering.

9 Aktivitetsdag Planlægning og afholdelse af aktivitetsdage. Visionen Give elever indblik i de mange og forskelligartede opgaver, pligter og ansvar der i forbindelse hermed. en I den til stadighed individualiserede hverdag og synspunkter, arbejdes hen imod en fælles opgave. Elever opnår herigennem en fornemmelse for demokrati, teoretisk og i praktisk gennemførelse. en Elever brainstormer om aktuelle aktiviteter, byder herefter ind på delaktiviteter, som har deres interesse. Opgaven består i planlægning af denne aktivitet, der sættes sammen til en større helhed. Stor interesse, og især efterfølgende debat om og omkring det afholdte arrangement. en en med elever sker løbende gennem skoleåret, men også en gang årligt, som led i skolens selvevaluering.

10 Brobygning Bevidsthed om studieretning. Uddannelse tager udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan. Visionen Valget til brobygning tager udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan. Det er visionen at den enkelte elev blive mere klar på sit fremtidige uddannelsesønske. Eleverne bor på skolen, og transporterer sig selv til uddannelsessted. Eleverne vælger 3 prioriteter, der fordeles efter hvad der er praktisk. Der sker en løbende kontakt uddannelsessteder og vores skole imellem. med vejleder i forbindelse med udlevering af udtalelse.

11 Dansk I faget dansk inspirerer og motiverer vi eleverne og er dermed medvirkende til, at de bliver ansvarlige i deres eget liv. Undervisningen bygger på refleksion, intellektuel og faglig viden og kunnen i en vekselvirkning mellem elever og undervisere i engageret samspil. Undervisningen sigter mod at danne til tillid og respekt og forståelse for egen rolle i et samspil med andre og konsekvenserne af dette. Undervisningen bygger desuden på undervisningsministeriets klare mål. Vision - At vi gennem niveaudeling tilgodeser elevernes faglige udviklingsmuligheder. - At vi gennem det daglige arbejde i undervisningen arbejder med tidssvarende arbejdsformer, der tilgodeser de krav, der stilles til eleverne i deres videre skole- og livsforløb. - At hver elev opnår det maksimale af, hvad eleven fagligt kan præstere. Dette kræver et tæt samarbejde mellem lærerne. Glæde, engagement og fordybelse i danskfaglige sammenhænge. Faglig udvikling og forbedring hos den enkelte elev. er Gennem fælles emner og fælles emner i tilknytning til skolens øvrige aktiviteter skabes større sammenhæng og forståelse for helheden. Vi arbejder gennem klasseundervisning, selvstændigt arbejde, emneundervisning, værkstedsundervisning og projektarbejdsformen samt fælles undervisning. Foregår løbende på holdene og ved halvår evaluering i forbindelse med forældresamtaler og karaktergivning.

12 Demokrati Elevernes udvikling af demokratisk dannelse og til at indgå i fællesskaber på demokratisk vis. Den demokratiske omgangsform søges i første omgang implementeret på skolen og ikke i den nære og fjerne omverden. Den demokratiske omgangsform søges implementeret i samværet og dagligdagen på skolen bla. gennem samværsformer, udvikling af foreningstiltag og ad hoc aktiviteter, og udvikling af et repræsentativt demokrati. Vision At fremme elevernes viden om demokrati, indsigt i demokratiets grundlæggende værdier og værdidilemmaer, samt evne til at agere og være aktive medborgere i skolens hverdag. At tilstræbe en form, der kan få betydning for de unges måde at anskue sig selv, hinanden og omverdenen på. Gennem de ugentlige fællesmøder at etablere et udvalg, som arbejder med medbestemmelse og medindflydelse på skolen, og som arbejder med aktivitetstiltag, og som igangsætter diskussioner i forskellige fora. Gennem kursusmoduler, som lægges tirsdag kl (sammen med engelsk, fysik, tysk) og torsdag kl (for 10. klasserne), at formidle og undervise i demokratiets grundtanker og dansk tradition for demokrati. Gennem forståelse for de mekanismer, som kan være med til at præge hverdagen i positiv eller negativ retning. At eleverne i udvalget kan forberede, planlægge, gennemføre og evaluere fællesmøder med vejledning fra en-to lærere. At alle elever kan forberede, planlægge, gennemføre og evaluere aktivitetstiltag med vejledning/tovholder fra en-to lærere. At alle elever i forbindelse med diskussioner, samtaler og konflikter udviser demokratisk forståelse og medborgerskab. At eleverne i udvalget med vejledning fra en-to lærere kan igangsætte tiltag omhandlende generelle problemstillinger i hverdagen, når så mange mennesker bor og lever sammen, og som er til gavn for fællesskabet og samværet. Foretages halvvejs igennem skoleåret af KH og fremlægges på et personalemøde lige efter jul, hvor tiltaget justeres. Bliver en del af midtvejsevalueringen fra eleverne Evalueres når skoleåret er omme af lærergruppen og af eleverne.

13 Efterskolernes Gymnastikdag Samvær med øvrige skole, med gymnastik som fokus. Visionen Er at eleverne oplever den synergi der opstår når mange mennesker mødes om en fælles sag. en. De mange skoler på Sjælland, samles til fællesoplevelse gymnastikstævne. Ikke for at konkurrere, men udveksle færdigheder samt holdninger og meninger om. en En gang årligt, samles skole med gymnastik på programmet, til fællesstævne go fælles opgaver. De enkelte skoler for tildelt div. Opgaver, ligesom værtskabet går på tur. Stor interesse, og især efterfølgende debat om og omkring det afholdte arrangement. en en med elever sker løbende gennem skoleåret, men også en gang årligt, som led i skolens selvevaluering.

14 Engelsk Formål I den obligatoriske undervisning på Sorø Gymnastikefterskole er formålet at elverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå såvel talt som skrevet engelsk. Undervisningen skal derudover udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse. Endvidere skal undervisningen give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, hvorved de både får styrket deres internationale forståelse, men også forståelsen af deres egen kultur. Indhold Lærerne bestemmer i samarbejde med eleverne undervisningens indhold, såsom emner og tekster. Teksterne, der arbejdes med i løbet af året, hentes fra diverse lærebogsmaterialer, internettet, engelsksprogede aviser og blade samt fra lyd- og billedmedier. Følgende er eksempler på emner, der kunne arbejdes med: Sport: Different Sports, The Olympic Games, Doping, Sports Fanaticism, Hooliganism Historiske forhold: The Second World War, Slavery, Aborigines, Victorian Times Samfundsmæssige forhold: Crime and Violence, Apartheid, Elections in US and GB, School Systems, Northern Ireland Levevilkår: Growing Up, Young in GB and US, Love, Different Life Stiles, Music, Job and Education Menneskerettigheder: Racism and Discrimination På baggrund af nævnte eksempler på emner arbejdes der med de centrale kundskabs- og færdighedsområder: Kommunikative færdigheder Lyttefærdighed, mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, læsning, forståelse og gengivelse af forskellige typer tekster/medier, skrivning af længere sammenhængende tekster samt forskellige præsentationsformer. Sprog og sprogbrug Lære at udtrykke sig hensigtsmæssigt i forhold til gængse sociale omgangsformer samt kunne afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype. Udvikle elevernes sproglige bevidsthed i forbindelse med ordforråd samt forskellene mellem taleog skriftsprog. Derudover arbejdes der med centrale grammatiske områder. Sprogtilegnelse Udvikling af elevernes læse- og lyttestrategier samt deres evner til at bruge ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. Kultur- og samfundsforhold Forbedre elevernes viden om levevilkår, værdier og normer i andre engelsktalende lande. Udvikle elevernes evner til at perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande. Derudover udvikles og forbedres elevernes færdigheder i at anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med mennesker fra andre lande, hvor såvel det skrevne som talte sprog anvendes.

15 Organisering Der undervises niveaudelt med 9. og 10. klasser på samme hold. Timetallet er 2 lektioner á 45 min. 2 gange pr. uge, og der arrangeres en engelsk fagdag om året. Udover løbende evalueringer på de enkelte hold afholdes der mundtlig prøve for 9. klasse og mundtlig og skriftlig prøve for 10. klasse i maj/juni. Desuden kan der afholdes skriftlig prøve for 9. klasse efter lodtrækning i maj.

16 Fodbold Det er besluttet, at vi på SGE arbejder med følgende hovedtemaer Relationer Sport og præstationer kunst, kultur og samfund udtryk og indtryk dengang og nu. Under hvert af disse emner tilrettelægger fodboldtræneren træning, så eleverne får mulighed for at opnå målene i visionen. Ved at arbejde med de fem overordnede emner, Relationer Sport og præstationer kunst, kultur og samfund udtryk og indtryk dengang og nu, vil fodboldtræneren skabe en sammenhæng mellem faget fodbold og de aktuelle overordnede emner. Vi vil i træningen komme ind på de fem overordnede emner undervejs i året. Således vil vi i hvert emne-forløb arbejde fodboldfagligt med det respektive emne i konteksten fodbold. Vision Visionen for fodbold på SGE er, at eleverne bliver i stand til at forstå taktiske og tekniske elementer i spillet, samt bliver i sand til at kunne udføre disse i det egentlige fodboldspil. Derudover skal eleverne have tilrettelagt differentieret træning (både individuelt og som hold), således at de udvikler sig som fodboldspillere. Undervisningen vil veksle mellem teknisk, taktisk og teoretisk træning. Dette både udendørs og indendørs. Således vil handlingen i fodboldtræningen tilsigte, at vi forfølger, fremkalder og realisere den ønskede evalueringshandling / det i visionen ønskede mål for faget. Fodboldtræneren vil løbende vurdere, om eleverne, via aktiv deltagelse i timen, forbedrer deres færdigheder. på den rette udvikling er teknisk udvikling og taktisk forståelse hos den enkelte elev. Der vil løbende blive evalueret, både som hold og individuelt. På den måde kan træneren se, hvorvidt eleverne nærmer sig målene i visionen. Og eleverne får til stadighed en positiv og brugbar evaluering til brug for egen udvikling. en vil i praksis udføres som daglige observationer af spillernes fodboldmæssige udvikling.

17 Forældre temadag Skabe en fællesforståelse for skolens arbejde for forældre som interessenter. Samarbejde skolen og forældre imellem i forbindelse med skabelsen af et uforglemmeligt og udviklingsfyldt skoleår for elever. Visionen Er at give elever og forældre indtryk af betydningen for deres samspil i vores travle hverdag. Stor lyst fra elev og forældreside, til deltagelse og varetagelsen af skolen interesse og behov.. Forældre indbydes ved gentagne lejligheder til deltagelse i skolen hverdag. en gang årligt, i forbindelse skolen årlige selvevaluering.

18 Fysik & Kemi Vision Visionen på Sorø Gymnastikefterskole med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. 10 klasse: Polære og ikke polære væsker, vandanalyse, vand og energi, mekaniske svingninger og lyd, lys, elektricitet. 9. klasse: Atomer, molekyler og ioner, syrer, baser og salte, kemi, mad og molekyler, biokemi og fordøjelse, radioaktivitet, energi og elektricitet, lyd og lys, astronomi og solsystemet. Fysik/kemi undervisningen veksler mellem praktisk arbejde i laboratoriet, teoretisk arbejde (tavleundervisning, opgaveløsning m.v.). Begge dele kan foregå som gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Der tilstræbes en ekskursioner i løbet af året. Undervisningen tager udgangspunkt i hjemmesiderne og og tilhørende forsøgsmappe. Desuden anvendes internettet til informationssøgning og fremvisning af animationer, illustrationer, film m.m. Dataopsamling indgår som en del af undervisningen. I det daglige kigges der på elevernes arbejdsindsats og faglige niveau løbende. Der afholdes en samtale med den enkelte elev ved juletid med henblik på at opstille individuelle mål. Der afholdes to forældresamtaler årligt. Skolen råder over et fysiklokale. Faget afvikles gennem 2-3 ugentlige lektioner af 45 minutter + nogle emnedage. Undervisningen på 9. klasses niveau er obligatorisk. Undervisningen på 10. klasses niveau er valgfrit. Undervisningen følger undervisningsministeriets bekendtgørelse for Fælles mål 2009, som kan downloades fra Der evalueres løbende, når et emne er afsluttet. en kan foregå på forskellige måder som f.eks. rapportskrivning, multiple choice-tests, begrebskort, eller præsentationer. Der gives karakter to gange og ved skoleårets afslutning skal der aflægges prøve. Fællesaften med Højskoleforeningen Skolens værdigrundlag, som bygger på det levende ord, fortællingen, grundig og alsidig oplysning, refleksion samt praktisk og intellektuel viden og kunnen

19 Visionen Visionen er formålet med fællesaftenerne, at eleverne gennem bl.a. foredrag, fælles aktiviteter og debat bliver aktiv deltager i en holdningsproces samt opnår en viden om forskellige samfundsmæssige aspekter og menneskesyn samt indsigt i vores kultur. en Skolens højskoleforening indgår som et ekstra tilbud, til nuværende elever, hvor fortællingen og det levende ord i særdeleshed kommer til udtryk. Oplevelsen af fællesskabet med andre aldersgrupper, samt erkendelse af den ekstra livserfaring er vigtige nøglebegreber i forbindelse hermed. en En gang om måneden afholder højskoleforeningen deres møder op skolen, og op til at par gange er disse arrangementer, fælles med nuværende elever. Stor interesse, og især efterfølgende debat om og omkring det afholdte arrangement. en en med elever sker løbende gennem skoleåret, men også en gang årligt, som led i skolens selvevaluering.

20 Gammel Elevdag Værter for skolens tidligere elever, og de opgaver der forbundet med den praktiske genneførelse. Visionen Give elever indblik i de mange og forskelligartede opgaver, pligter og ansvar der i forbindelse hermed. en Skolens holder løbende kontakt til tidligere elever, bl.a. med denne dag.. en I samarbejde med skolens elevforening afholdes hvert år gl. elevdag. Arrangementets gennemførelse udføres af skolens elever, ligesom der vil være opvisning for de gamle elever. Stor interesse, og stort lyst og iver for at vise gl. elever, hvad der rører sig i gymnastikkens verden. en en med elever sker løbende gennem skoleåret, men også en gang årligt, som led i skolens selvevaluering.

21 Geografi Vision Visionen på Sorø Gymnastikefterskole med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om geografifaget. Elever skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, såvel vedr. nationale som internationale, indenfor naturgeografi, kulturgeografi, geologi, metrologi, således at de er i stand til at give eksempler og beskrive mønstre, kredsløb og sammenhæng. Emner der bl.a. arbejdes med: Naturgenopretning, Globalisering, Geologi og Mineraler, Det Geologiske Kredsløb, Menneskeskabte Katastrofer, Klimaændringer mm. Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle eksempler, såvel fra den anvendte lærebog (Geotoper 3), som fra diverse medier og metoder. Udover den anvendte lærebog, vil undervisningen gøre brug af dagspresse samt internet. Geografi undervisningen veksler mellem praktisk arbejde i udendørs, teoretisk arbejde (tavleundervisning, opgaveløsning m.v.). Begge dele kan foregå som gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Der tilstræbes en længere ekskursion i løbet af året. I det daglige kigges der på elevernes arbejdsindsats og faglige niveau løbende. Der afholdes en samtale med den enkelte elev ved juletid med henblik på at opstille individuelle mål. Der afholdes to forældresamtaler årligt. Skolen råder over et geografi/fysiklokale. Faget afvikles gennem 1 ugentlige lektion af 45 minutter + nogle emnedage. Undervisningen på 9. klasses niveau er obligatorisk. Antal elever pr. hold: ca. 25 Prøveforberedende herunder niveau: FSA Obligatorisk/valgfrit: obligatorisk for 9 kl. elever Undervisningen følger undervisningsministeriets bekendtgørelse for Fælles mål 2009, som kan downloades fra Der evalueres løbende, når et emne er afsluttet. en kan foregå på forskellige måder som f.eks. rapportskrivning, multiple choice-tests, begrebskort, eller præsentationer. Der gives karakter to gange og ved skoleårets afslutning kan faget blive udtrukket til prøve.

22 Grand-Prix Vision Få en forståelse for hvordan man træner op til en konkurrence, kende de mest basale regler inden for GP, kende den disciplin der hører med, forståelse for nødvendigheden af samarbejde, godt resultat ved konkurrence(r) Træningen kører mere glat fordi eleverne kender reglerne, og nødvendigheden af overholdelse, elever kommer selv med forslag til hvordan serien kan udformes, masser af smil til konkurrencen. Der er gode fysiske faciliteter, god sparring ude fra, eleverne er stort set alle nye inden for grenen Træning af kroppen så de krævede momenter kan udføres, sjov og deltagelse, færdiggørelse af serier. At lære/prøve alle øvelserne i reglementet, at opfordre dem til selv at være en del af udarbejdelsen af træningen Kontant evaluering ved konkurrencen kva placering, en snak om hvordan deres træning og arbejdsmoral er/har været.

23 Gymnastikopvisninger Samarbejde og fysisk aktivitet i et forpligtende fællesskab. Visionen Visonenen er, at vi i fremtiden på Sorø Ungdomsskole gennem arbejdet med opvisninger er i stand til at bevidstgøre eleverne om den enkeltes ansvar i forbindelse med etableringen af et fællesskab, der rummer plads til den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Det er vores vision, at eleverne tilegner sig en forståelse og accept af, at de er en vigtig brik i det store billede. Det er ligeledes vores vision at bevidstgøre eleverne om den glæde og energi der opnås gennem musik og bevægelse.. en I.hh. til skolens værdigrundlag, er det intensionen at danne til intellektuel, kropslig og kreativ udfoldelse. Arbejdet med skolens opvisninger er en løbende proces hvor der til stadighed arbejdes med forståelse for fællesskabet og dets virkemidler. Undervisningen og samværet bygger på levende vekselvirkning mellem elever og undervisere i engageret samspil. Der arbejdes imod gymnastik shows hvor såvel drenge og piger med rytmiske sekvenser og spring indgår i et spændende og vekselfyldt samspil. en Består i flere forevisninger fra det tidlige efterår, frem til skoleafslutning ultimo juni, med en stor koncentration i marts april, hvor opvisninger optager en del af elevernes weekend. Gennem, især den stramme opvisningsperiode marts-april, oplever den enkelte elev, vigtigheden samt glæden ved at kunne/ville løfte i flok. Den enkeltes personlige/ kropslige udvikling, tiltagende opmærksomhed overfor andre, tiltagende lyst blandt elever til at udfolde sig kropsligt og mere selvsikkert optræde for et publikum. en en med elever sker løbende gennem skoleåret, men også i halvårligt som led i skolens selvevaluering.

24 Gymnastikugen Samarbejde og forståelsen for et forpligtigende fællesskab. Visionen Visionen er, at vi i fremtiden på Sorø Ungdomsskole gennem arbejdet med gymnastik ugen er i stand til at bevidstgøre eleverne om den enkeltes ansvar i forbindelse med fremstillingen af skolens opvsinger, der rummer plads til den enkeltes udfoldelsesmuligheder. I.hh. til skolens værdigrundlag, er det intensionen at danne til intellektuel, kropslig og kreativ udfoldelse. Arbejdet med skolens gymnastik uge er en videreførelse af den ugentlige undervisning i gymnastik, hvor der til stadighed arbejdes med forståelse for fællesskabet og dets virkemidler. Undervisningen og samværet bygger på levende vekselvirkning mellem elever og undervisere i engageret samspil. Der arbejdes imod skolens opvisninger, hvor såvel drenge og piger indgår i et spændende og vekselfyldt samspil. en Består i flere opvisninger med højdepunktet især er i marts, hvor den enkelte oplever, vigtigheden samt glæden ved at kunne/ville løfte i flok. Den enkeltes personlige/ kropslige udvikling, tiltagende opmærksomhed overfor andre, tiltagende lyst blandt elever til at udfolde sig kropsligt og mere selvsikkert optræde for et publikum. en en med elever sker løbende gennem skoleåret, men også i halvårligt som led i skolens selvevaluering.

25 Kontaktgruppedag Socialt samvær, samt individuelle evalueringer af skoleåret. Visionen At overbevise den enkelte elev, samt den hele gruppe, beviset for vi har rykket os som person, men i særdeleshed som gruppe. en I henhold til værdigrundlag trygge rammer, mødes elever og kontaktlærer til endelig afslutning af skoleåret. en En gang årligt planlægges kontaktgruppedag, med eventuelt tilhørende aktiviteter. God debat om afholdte dage, med den gode historie om de enkelte gruppers oplevelse. en Afholdes som afslutning på dagen i den enkelte gruppe..

26 Kost, sundhed og velvære : Hvad er sundhed i et bredt perspektiv. Både fysisk og psykisk. : Kost, sundhed og velvære er med til at forebygge livsstilssygdomme og sygdom i hverdagen. Eleverne skal kende til de basale kostråd og træningsmuligheder for netop at opretholde en sund livsstil og undgå sygdom. Det er også vigtigt at kende til sammenhængen mellem kost og fysisk aktivitet i forhold til at have energi til at deltage i de daglige timer og gøremål på en efterskole. Samtidig skal de lære at lytte til deres krop og de signaler den sender, så de i hverdagen træffer de rigtige beslutninger, så de føler sig friske og ovenpå. Visionen: At give eleverne handlekompetence til at vælge en sund livsstil som passer til dem så de føler sig fysisk og psykisk godt tilpas : Eleverne bliver bevidste om den kost, de indtager og dyrker sport og motion hver dag. : Undervisning i ernæring og diskussioner om hvad sund kost er. Gruppearbejde og fremlæggelser omkring spiseforstyrrelser. Afprøve forskellige træningsformer, som både styrker den enkelte fysisk og psykisk. Gøre brug af massage, afspænding og wellness aktiviteter for at mærke kroppens behov og muligheder for at holde pause og slappe af. : En afsluttende snak i gruppen i slutningen af valgfags perioden, hvor der evalueres på faget indhold og hvad de synes de har opnået.

27 Matematik Vision Visionen på Sorø Gymnastikefterskole er at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne får tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Eleverne skal blandt andet lære at vælge den mest hensigtsmæssige regningsart i givne situationer og forstå at matematikken er et redskab til problemløsning. Endvidere sigter vi mod at klæde den enkelte elev bedst mulig på til videre uddannelse. Faget afvikles gennem 4 ugentlige lektioner af 45 minutter. Undervisningen er obligatorisk. Undervisningen på både 9. og 10. klasses er niveaudelt. Undervisningen følger undervisningsministeriets bekendtgørelse for Fælles mål 2009, som kan downloades fra Eleverne afleverer regelmæssigt hjemmeopgaver. Vi afholder årligt 2 terminsprøver (efterår og vinter), som ud over at være en evaluering tjener som formål at træne eleverne i prøvesituationen og det at arbejde koncentreret i flere timer i træk. Der gives karakter to gange og ved skoleårets afslutning skal der aflægges prøve. Undervisningen er en god vekselvirkning mellem traditionelle og eksperimenterende former. Der arbejdes med opgaverne enten individuelt eller i grupper. IT inddrages på mange måder, især programmerne Excell og Geogebra,Matematikbanken og matematikfessor. I årets løb anvendes ministeriets officielle prøver samt selvfremstillede prøver i forskellige emner Gradvis forbedring af det individuelle skriftsprog, såvel med henblik på den mere elementære basis regning, som det mere komplicerede matematik. Gradvis forøgelse af den faglige og personlige sikkerhed i mundtlig fremstilling. Et væsentligt tegn er derudover naturligvis graden af tilslutning. I det daglige kigges der på elevernes arbejdsindsats og faglige niveau løbende. Der afholdes en samtale med den enkelte elev ved juletid med henblik på at opstille individuelle mål. Der afholdes to forældresamtaler årligt. Emner der bl.a. arbejdes med. 10 klasse: Statistik, algebra, geometri, Aktiespil, vækst og økonomi, sandsynlighed/ kombinatorik, funktioner (lineære, 2 grads, hyperbler og eksponentielle). Gymnasierelevant stof. 9. klasse. Målestoksforhold, Geometri, Symmetri og spejling, koordinatsystemet, lineære funktioner, herunder tegning af grafer, kombinatorik, sandsynlighedsregning og statistik.

28 Morgensang/Sangtime Morgensang og en halv times sangtime. Det er ofte svært at finde glæden ved at synge med al det isenkram, der i dag er en naturlig del af menneskets tilværelse. Håbet er derfor, at eleverne finder glæden ved at synge sammen og indsigt i indholdet af forskellige tiders sange. Visionen At vække interessen for og glæden ved sang og det deraf følgende fællesskab. At interessen for at synge vækkes, og at eleverne i højere grad får glæde ved at synge sammen med andre. Gennem praktisk sang præsenteres sangenes mange facetter og indhold. en foregår ved at iagttage udviklingsforløbet fra gang til gang.

29 Motionsdag Sundhed og velvære Sund og rask velvære, er fundamentet for indlæring og koncentration. Visionen Er en øget selvværd, samt forbedret kondition og koncentration, med medvirkende årsag til bedre indlæring og tilegnelse af nye færdigheder. Flere og flere elever har øget selvværd, samt bedre koncentrationsevne, ligesom synet af aktive og åndsfriske elever er et dagligdagsbillede på vores skole. Engang om året afsættes en hel dag, til videreførelse af vores daglige arbejde med at forbedre den enkeltes fysiske formåen.. med vejleder i forbindelse med udlevering af udtalelse.

30 Mundtlige prøver Eleverne testes på lige fod med folkeskolen, i de afsluttende prøver. I henhold til vores værdigrundlag boglig skole forventning at kunne afslutte fagene med officielle afgangsprøver. afholdes der årligt i de obligatoriske fag, samt tysk og fysik i 10. klasse. Visionen Give eleven det bedst mulige afgangsbevis, til brug for videre uddannelse.. Der arbejdes intenst og seriøst mod planlægning og gennemførelse af skolens boglige undervisning. I henhold til ministeriets retningslinjer, planlægges og afholdes afgangsprøver i boglige fag. I samarbejde med lokale skole udarbejdes eksamensplan, med fordeling af dato og sted, prøver og censorater. Den mundtlige eksamen strækker sig over en periode på 3 uger. foregår i samarbejde med lokale skole, i forbindelse planlægning af næste års eksamens plan.

31 Mundtlige prøve periode Med udgangspunkt i fysisk aktivitet, sigtes der mod opbygning af energi til de mundtlige afgangsprøver skoleåret afsluttes med.. I en tid med mange mundtlige eksaminer, er det vigtigt med en pause fra bøgerne. Fysisk aktivitet giver et godt pusterum, i den ellers så travle tid. Visionen Skabe god energi samt lysten til at præsterer bedst muligt ved afsluttende prøver. Stor aktivitet samt lysten til at bevæge gjort tydeligt ved mange deltagere i de enkelte hold. Når tidsplan for mundtlig eksman foreligger, udarbejdes aktivitetsplan, for hele dagens varighed, med forskellige aktiviteter, kendt fra vores dagligdag.. foregår i forbindelse med skolens årlige selvevaluering.

32 Musik Musikundervisningen Viden om musikkens verden i praksis sætter eleven i stand til at bruge denne verden på et højere niveau end ellers i sit fremtidige liv til glæde, afslappelse og fordybelse. Vision At skabe indsigt i tonernes verden og og give eleverne redskaber til at bruge denne viden i praksis og med det mål, at eleverne lærer at erkende musikkens kraft i menneskets tilværelse. Gradvis forbedring af kunnen på instrumenter og øget viden om teorien bag musikken. Samspil og teori i vekselvirkning giver eleverne færdigheder indenfor musikken. i slutningen af skoleåret.

33 OSO-opgave Obligatorisk selvvalgt opgave og projektopgave. Projektopgave 9. klasseelever skal lave en projektopgave, hvor et emne vælges ud fra et overordnet tema. Det er muligt at arbejde i grupper eller alene. Obligatorisk selvvalgt opgave 10. klasseelever skal lave en obligatorisk selvvalgt opgave OSO- som tager udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan. Visionen Projektopgaven skal i væsentligt omfang inddrage emner fra flere fag. Projektopgaven skal resultere i en fremlæggelse, hvor produkt og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som skolen kan stille til rådighed. OSO tager udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan. Det er en selvstændig opgave, hvor eleven skal benytte varierede arbejdsmetoder og udtryksformer. Arbejdet med opgaven kan foregå i samarbejde mellem to eller flere elever, hvor der er en umiddelbar sammenhæng med de konkrete uddannelsesplaner. Opgaven skal afsluttes med et konkret produkt inden for de rammer, som skolen giver mulighed for. En eventuel fremlæggelse sker i forlængelse af arbejdet med opgaven. Eleverne arbejder med deres opgaver, og de agerer aktivt i forhold til at opsøge viden. Introduktion til de to opgavetyper, tildeling af vejleder og vejledning under processen. Der afsluttes med en fremlæggelse, som medfører en bedømmelse i form af en udtalelse og evt. karakter. med vejleder i forbindelse med udlevering af udtalelse.

34 Påskedage Samarbejde og kreativ udfoldelse i henhold med udgangspunkt i alm. Dannelse.. Visionen Visionen er, at eleverne gennem arbejdet med dette, opnår forståelsen af takt og tone, og betydningen af denne forståelse. en I.hh. til skolens værdigrundlag, er det intensionen at danne til intellektuel, kropslig og kreativ udfoldelse.. Undervisningen og samværet bygger på levende vekselvirkning mellem elever og undervisere i engageret samspil. Der arbejdes imod den årlige gallafest, hvor såvel drenge og piger indgår i et spændende og vekselfyldt samspil. en Er den årlige Gallfest, hvor den enkelte oplever elev, vigtigheden samt glæden ved at kunne/ville løfte i flok. Den enkeltes personlige udvikling, tiltagende opmærksomhed overfor andre. en en med elever sker løbende gennem skoleåret, men også i halvårligt som led i skolens selvevaluering.

35 Parkour & Freerunning Vision Visionen på Sorø Gymnastikefterskole med undervisningen i Parkour & Freerunning i er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om glæden ved at bevæge sig. Undervisningen skal medvirke til udvikling af de kropslige og de mange forskellige udtryksformer som findes hos den enkelte elev. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for nye bevægelser, træning og teknik med henblik på at udvikle fantasi og lyst til at lære. Der er fokus på alle grundøvelserne i parkour, grundtræning, springøvelser og styrketræning. Parkour-undervisningen veksler mellem teknik træning, conditioning og spring. Der tilstræbes flere ekskursioner i løbet af året. Desuden anvendes Internettet til informationssøgning og fremvisning af animationer, illustrationer, film m.m. som kan være med til at motivere eleverne. I det daglige kigges der på elevernes arbejdsindsats og faglige niveau løbende. Der afholdes en samtale med den enkelte elev ved juletid med henblik på at opstille individuelle mål. Der afholdes to forældresamtaler årligt. Skolen råder over et springcenter og idrætshal, desuden er der en udendørs parkourbane. Faget afvikles gennem 2 ugentlige lektioner af 2x 45 minutter + ekskursioner til forskellige parkourparker. Der evalueres løbende, når et emne er afsluttet. en kan foregå på forskellige måder som f.eks. rapportskrivning, multiple choice-tests, begrebskort, eller præsentationer. Der gives ikke karakter i faget.

36 Pigegymnastik Forståelse og respekt for undervisning i store grupper, pige fællesskab, bevægelse/trin/rytme, elever der tager ansvar og byder ind. Vi arbejder med de elever vi har på det niveau de er. Vision Visionen at opnå et godt produkt til forårets opvisninger hvilket kun nås når de andre parametre i plexus modellen leves ud. Timerne flyder og der er plads og overskud til at improvisere og overlade ansvar til elever der løser opgaver i små grupper, alle arbejder med de trin og koreografier der bliver undervist i også uden for timerne, pigerne danner et fællesskab der gør at ingen kan undværes og føles central for gennemførsel af koreografi og at de dermed hellere vil være med end at sætte sig ud. Engagerede lærere der møder forberedt op og er der for eleverne, sørge for at piger der er skadede/småsyge (men ikke syge nok til at ligge på værelset) bliver aktiveret ved styrketræning/genoptræning eller udstrækning, så de oplever at de ikke bare sidder. Vi som lærere kan evaluere os selv, for stemningen i gymnastiksalen er meget sigende for hvordan vores mål bliver opfyldt, et par gange om året kan vi spørge eleverne lige ud selvfølgelig på en sådan måde at vi lægger op til en åben dialog.

37 Rystesammmentur Visionen Visionen med rystesammenturen er at eleverne bliver rystet sammen. Vi vil give dem en opgave der er krævende og give dem alt mulig hjælp til at de løser deres udfordringer, så de skaber godt sammenhold i k-grupper, familiegrupper og i den store fælles gruppe. Vi lader natur og vejr være udfordringen til eleverne. Det er visionen at give og vise dem redskaber der skaber godt sammenhold. Rystesammenturen varer tre dage i september. Det starter tidligere, hvor eleverne skal gøre sig tanker om tur og sikre sig en god tur ved at planlægge og tale mulige vanskelighede igennem. Vi vil være behjælpelige undervejs, når vi hører om mulige udfordringer. Hvis der er optakt til ballade undervejs er det vores fineste opgave, at få italesat vanskeligehederne og finde løsninger på en anerkendende og pragmatisk måde. Eleverne sendes afsted alene og uden lærertilsyn. De udstyres med førstehjælp mm. der skal sikre, at de ikke har brug for voksenkontakt. Der vil dog være telefonisk mulighed go lærer ved hvor de befinder sig. Eleverne skal selv købe mad og lave mad på nogeet af turen. Eleverne skal med færgen til Agersø hvor de skal overnatte anden nat. Den første nat vil der ikke være voksenkontakt. Der vil være en lærer i nærheden og inden for 10 minutters afstand. Den anden dag vil der være aktiviteter for eleverne og de skal igen selv stå for lejerplads og overnatning. Den sidste dag skal de hjem på skolen igen. Inden turen vil vi se, hvordan de snakker sammen om at løse turen sammen. De vil få mange spørgsmål, som skal få dem til at tænke udfordringerne igennem. Vi vil se, hvilken indkøbsplan de laver. Det vil være muligt at forkaste en plan som nogen har lavet. På turen vil vi se, hvordan eleverne samarbejder når det bliver svært. Hjælper de hinanden og taler/motiverer de hinanden. Tager de beslutninger i fællesskab eller hvordan gør de. Tager de initiativer til sjove aktiviteter, er de afventende eller har de en destruktiv adfærd. Vi vil have fokus på at fange de positive historier der er og bruge dem som springbrædder til at andre kopiere for at få samme opmærksomhed. Når eleverne hygger sig, snakker og griner sammen. Når eleverne er opmærksomme på hinanden og er hjælpsomme. Når eleverne har fokus på at få deres eget i orden, så de kan deltage i aktiviteter. Når de er positive eller melder ud åbent, hvordan de har det. Når de er åbne til at kigge på sine egne udfordringer. Vi vil give os tid til at tale med eleverne - det er meget vigtigt, at vi er opmærksomme på deres trivsel i gruppen og at der er plads til alle. Det er vigtig at vi har fokus på det positive, men hvis der er problemer tager vi dem med det samme eller fortæller hvornår vi kan tage den svære dialog. Vi evaluerer hele tiden undervejs. Vi holder øje med dem og diskuterer indbyrdes, hvordan de har det og hvad der er af udfordringer. Vi taler med dem og stiller dem spørgsmål, så de selv kan tage beslutninger om, hvad de vil gøre vi giver dem råd med på vejen. Hver aften tager vi en snak med k-grupperne om, hvordan det går. Til sidst når turen er slut vil vi evaluerer hele turen.

38 Rytme Udvikling af den kropslige forståelse ved at arbejde med rytme, tyngde, flow, spændstighed og præcision. Skabe en musikforståelse, som gør den enkelte i stand til at bevæge kroppen så det matcher tællinger og de forskellige genre inden for gymnastikkens verden. Vi arbejder ud fra det niveau eleverne er på, med en forventning om de har interesse i at dygtiggøre sig. Derfor vil vi også udfordre og presse dem i gennem alsidige undervisningsforløb. Visionen Er at opbygge en gruppe af dygtige elever, der tør performe og bidrage med flotte koreografier til det endelige opvisningsprogram. At få gruppen til at arbejde som en helhed, der udstråler en sikkerhed og bevidsthed om at de udgør en lille brik i et større billede. Der er koncentration og aktiv deltagelse i alle timerne. At eleverne bruger tid udenfor undervisningen, for at forbedre og dygtiggøre sig. At indlæringen af koreografier kan gøres hurtigere jo længere ind i skoleåret vi kommer. At musikken med tiden inspirere dem til at bruge kroppen og viser en naturlig forståelse for hvilke øvelser, der passer til. Smidighed, styrke, kondition og koordination vil være en fast del af hver træning. I undervisningen vil vi også inddrage forskellige håndredskaber, både de traditionelle som bold, køller og tøndebånd, og andre som skørter og store tørklæder. Vi arbejder med gymnastikken i centrum og er stærkt inspireret af dansens grund- og tekniktræning. Ud af dette vil udspringe flere forskellig koreografier, hvor nogle vil bruges i opvisningsprogrammet. Eleverne vil skulle undervise hinanden og til tider arbejde i grupper for at udarbejde enkelte dele af koreografier. Vil foregå løbende hvor eleverne har mulighed for at komme med feedback. Samtidig evaluere vi internt i lærertemaet hvad vi kan gøre bedre og hvilke ting der fungere godt.

39 Samfundsfag Formålet med samfundsfagsundervisningen er, at eleverne får kendskab til samfundets opbygning og gives redskaber til at kunne agere i dette samfund. At eleverne bliver fortrolige med måder at kunne være med til at forandre dette samfund til det bedre og give dem indsigt i samfundets mekanismer, også sat op over for andre landes regeringsformer. Visionen At eleverne bliver i stand til at udvikle et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling i nutidige livsspørgsmål og i mødet med fremmede kulturer. At eleverne bliver i stand til at tage stilling til spørgsmål om politik og bliver positivt kritiske over for den strøm af nyheder, vi mødes med i vores dagligdag. At eleverne forholder sig reflekterende til samfundsspørsgmål og bevidstgøres i forhold til nyhedsmediernes betydning for vores kultur Gennem forskellige skriftlige eller billedmæssige eksempler fra nutiden og fra verdenshistorien præsenteres fagets mange facetter. lægges både på det nære og genkendelige, med vægten lagt på demokratiets opbygning i Danmark sker i slutningen af skole.

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Indholdsplaner for matematik 2017/18

Indholdsplaner for matematik 2017/18 Indholdsplaner for matematik 2017/18 MATEMATIK I A-KLASSEN: Formål: Formålet med matematik i A klassen er at eleverne bliver i stad til at anvende matematik i sammenhæng, der vedrøre dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige. Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Sidst opdateret

Sidst opdateret INDHOLDSPLANER PÅ SORØ GYMNASTIKEFTERSKOLE Sidst opdateret 04-02-2019 På alle efterskoler skal der foreligge indholdsplaner. Det skal fremgå af indholdsplanerne, hvordan skolens undervisning og samvær

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces

Læs mere

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Årets særlige fokus tema: Sociale relationer. 1. Sociale relationer. 2. Barnets alsidige personlige udvikling. 3. Krop og bevægelse. 4. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål.

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål. ENGELSK Den følgende beskrivelse af faget engelsk på Friskolen Øster Egesborg tager sit udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål (2015). Der er dog visse områder, vi har valgt at

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011 Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011 Personlig udvikling: Vi lægger vægt på at skabe og indgå i udviklingsstøttende samspil med det enkelte barn. Det er for os vigtigt, at alle børn får succesoplevelser,

Læs mere

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på. Mål og indholdsbeskrivelse Overordnet målsætning for Saltum SFO. Der er taget udgangspunkt i børnehavernes læreplaner, for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes dagligdag med fokus på sammenhæng mellem

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

10. klasse på Giersings Realskole

10. klasse på Giersings Realskole 10. klasse på Giersings Realskole Et skoleår i 10. klasse på Giersings Realskole er en god idé, hvis du har brug for... at tænke dig om at blive mere moden og selvstændig en faglig ballast, så du kan komme

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere