Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015"

Transkript

1 Notat J.nr Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt- og ejerafgift i perioden med henblik på at fremme udbredelsen heraf. Afgiftsfritagelsen vil hermed være parallel med den nugældende afgiftsfritagelse for el- og brintbiler, som løber til og med Afgiftsfritagelsen forudsættes at bidrage til et salg af i alt plug-in hybridbiler i perioden Det antages, at afgiftsfritagelsen ikke øger det samlede nybilsalg, men at de plug-in hybridbiler fuldt ud erstatter salget af benzin- og dieseldrevne biler. Det antages også, at uden afgiftsfritagelsen, vil der (stort set) ikke blive solgt nogen plug-in hybridbiler. En plug-in hybridbil antages at erstatte en gennemsnitlig konventionel bil, hvor benzinbilen vægter 55 pct. og dieselbilen 45 pct. Det er meget usikkert at skønne over antallet af solgte plug-in hybrid biler, og det forudsatte salg på biler i perioden er behæftet med betydelig usikkerhed. Plug-in hybridbiler er først lanceret på det danske marked i 2012, og der er solgt meget få med afgift. Skyggeprisen er imidlertid ikke følsom overfor antallet af plug-in hybridbiler som afgiftsfritages, hvis forudsætningerne i øvrigt holdes uændret. Et mindre (større) salg af plug-in hybrider vil således føre til et mindre (større) CO2- reduktionspotentiale, men også til en tilsvarende lavere (højere) samfundsøkonomisk gevinst. Ved et mere omfattende salg af plug-in hybridbiler, vil forudsætningerne om samlet uændret nybilsalg og intet salg af plug-in hybridbiler uden afgiftsfritagelse dog givetvis ikke holde, og dette vil påvirke skyggeprisen. 1 Det bemærkes, at dette notat alene belyser virkemidlets budget- og samfundsøkonomiske omkostninger samt skyggeprisen ved indførelse af virkemidlet. Notatet og beregningerne er alene et første udkast, der skal danne baggrund for mere tilbundsgående analyser, hvis det besluttes, at undersøge virkemidlet nærmere. Herunder skal en række konsekvenser belyses nærmere som fordelingseffekter, beskæftigelseseffekter, statens provenu og de erhvervs- og administrative konsekvenser ligesom eventuelle statsstøtteelementer og forholdet til EU-retten skal belyses. 1 / 5

2 Antallet af solgte plug-in hybridbiler vil have betydning for statens provenu uanset omfanget jo flere biler som sælges, jo større vil statens mindreprovenu være. Initiativet vedrører alene afgiftsfritagelsen. Der er således ikke forudsat omkostninger til investeringer i infrastruktur eller til drift af infrastruktur. Plug-in hybridbiler kan anvende samme brændstofinfrastruktur som elbilerne til elforbruget og samme infrastruktur som konventionelle biler til benzin- /dieselforbruget. Der er endvidere anvendt en langsigtet marginalbetragtning, hvilket har betydning for de anvendte forudsætninger om CO2-udledning og el-pris. 2. Reduktion af drivhusgasser Tabel 1. Skøn for reduktion af CO 2 i 2020, ton CO 2 -ækvivalent Kr./GJ Reduktion inden -0,2* for kvoteområdet Reduktion uden 7 for kvoteområdet * Der er tale om en forøgelse af udledningen indenfor kvoteområdet, hvilket er angivet som en negativ reduktion. Initiativet vil reducere CO 2 -udledningen i plug-in hybridbilernes levetid. Ved en forudsat levetid på 15 år må der forventes at være en effekt i perioden I 2020 skønnes reduktionen af CO 2 -udledningen at udgøre i alt ca tons, hvoraf udledningen reduceres med ca tons udenfor kvotesektoren, mens den forøges med ca. 200 tons indenfor kvotesektoren, jf. tabel 1. De færre konventionelle biler reducerer CO 2 -udledningen udenfor kvotesektoren. Plug-in hybridbilernes forbrug af el øger udledningen indenfor kvotesektoren, mens deres forbrug af konventionelt brændstof øger udledningen udenfor kvotesektoren. Udledningen indenfor kvotesektoren tages med i beregningen, da den nationale målsætning om en reduktion af drivhusgasudledningen på 40 pct. i 2020 vedrører både kvotesektoren og de ikke-kvoteomfattede sektorer. Det er forudsat, at den gennemsnitlige årskørsel er km pr. bil, uanset om der køres i en konventionel bil eller i en plug-in hybridbil. For plug-in hybridbilen er det endvidere forudsat, at 88 pct. af bilens kørsel sker med el og 12 pct. med benzin. Det svarer til, at 2/3 af plug-in hybridbilens energiforbrug er forbrug af el og 1/3 er benzin. Ved opgørelsen af CO 2 -udledningen er der endvidere taget højde for et indhold af biobrændstoffer i benzin og diesel på hhv. 4,8 og 6,8 pct. frem til og med 2019 og 10 pct. i både benzin og diesel fra 2020, hvilket reducerer CO2- udledningen herfra. 2 / 5

3 3. Profil for reduktionspotentiale i perioden Gradvis indfasning af potentiale Nogenlunde konstant reduktion Reduktionspotentialet indfases gradvist fra 2013 til 2016, med salget af de plug-in hybridbiler. 4. Skøn for velfærdsøkonomisk skyggepris med sideeffekter, kr./ton CO 2 -ækv >1500 X Skyggeprisen skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre kr. pr. ton CO2 (2012-priser, NPV ), jf. tabel 2. Tabel 2. Velfærdsøkonomiske omkostninger og skyggepris (mio. kr. NPV priser) Sideeffekter i alt 57 - Reduktion af støj 56 - Reduktion af luftforurening 2 Forbrugeroverskud, plug-in hybridbiler 374 Statsligt provenu i alt Arbejdsudbudseffekt af forbrugeroverskud 62 - Plug-in hybrid biler Konventionelle biler Tilbageløb (andre markeder) 27 Finansieringsbehov pga. tilbageløb -152 Skatteforvridningsgevinst ved finansiering -124 Samfundsøkonomisk gevinst i alt, kr CO2-besparelse (1.000 ton) 62 Skyggepris pr. ton CO Skyggepris pr. ton CO2 uden sideeffekter Anm.: Den samfundsøkonomiske opgørelse er opgjort jf. beregningsmetoden til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan. Der kan således være afvigelser mellem Skatteministeriets sædvandlige opgørelsesmetode og metoden anvendt i klimaplanen. Skyggeprisen er opgjort inkl. sideeffekter, som udgøres af mindre støj og mindre luftforurening. Værdien af sideeffekterne skønnes at udgøre i alt 57 mio. kr. (2012-priser, NPV ), hvor langt hovedparten vedrører støj. Værdien er opgjort med udgangspunkt i forskellen mellem de marginale eksterne omkostninger i byen (middelomkostninger) for konventionelle biler og elbiler, jf. DTU-Transports transportøkonomiske enhedspriser, for de 88 pct. af kørslen som plug-in hybridbilerne forudsættes at køre på el. Værdien af luftforureningen fra de konventionelle biler er halveret ift. de transportøkonomiske enhedspriser, idet luftforureningen fra nye benzin- og dieselbiler må forventes at være mindre end en gennemsnitlig bil i bestanden. Endvidere er værdien af luftforureningen reduceret med gennemsnitligt knap 60 pct. for 3 / 5

4 såvel de konventionelle biler som elbilerne for at tage højde for, at en del af luftforureningen påføres udlandet. Skyggeprisen uden sideeffekter skønnes at udgøre kr. pr. ton CO2 (2012-priser, NPV ). Med virkemidlet skønnes staten samlet at få et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 467 mio. (2012-priser, NPV ), jf. afsnit 6. Ved beregningen af CO2-skyggeprisen er det forudsat, at mindreprovenuet finansieres via en skatteforhøjelse. For at finansiere mindreprovenuet, skal staten opkræve 619 mio. kr. (467 mio. kr mio. kr.), opgjort i nutidsværdi (ved NAF på 32,5 pct.), idet der vil være et tilbageløb som følge af, at skatteforhøjelsen reducerer forbrugsmulighederne. Skatteforvridningstabet forbundet hermed skønnes at udgøre 124 mio. kr., opgjort i nutidsværdi, ved en skatteforvridningsfaktor på 20 pct. I skyggeprisberegningen indgår endvidere husholdningernes forbrugeroverskud, som følge af plug-in hybridbilernes afgiftsfritagelse. Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at opgøre forbrugeroverskuddet, da det afhænger af, hvor meget afgiften skal reduceres, før der sælges plug-in hybridbiler. Under forudsætning af, at afgiften alene skal reduceres marginalt før der sælges plug-in hybridbiler, skønnes forbrugeroverskuddet at udgøre i alt 374 mio. kr. (2012-priser, NPV ). Plug-in hybridbilen inklusiv registrerings- og ejerafgift er noget dyrere end en konventionel bil, og det er usikkert, om der vil blive solgt plug-in hybridbiler allerede ved en marginal reduktion af afgiften. Regnes følsomhed på forbrugeroverskuddet, hvor det alternativt forudsættes, at afgiften skal halveres, før der sælges plug-in hybridbiler, vil CO2-skyggeprisen inkl. sideeffekter, ved fastholdte forudsætninger i øvrigt, udgøre ca kr. pr. ton CO2. 5. Sektorer som påvirkes økonomisk Indtægt Omkostning Husholdninger Industri Energi Landbrug Transport Staten Andre De sektorer, som vælger at købe en plug-in hybridbil frem for en konventionel bil, berøres af tiltaget. Det er ved beregningerne forudsat, at alene husholdningerne køber plug-in hybridbil, da de forventes at købe langt hovedparten af plug-in hybridbilerne. Staten berøres endvidere af tiltaget, idet der vil være et mindreprovenu som følge af afgiftsfritagelsen, jf. afsnit 6. For husholdningerne vil der være en reduktion i omkostningerne til konventionelle biler, mens der vil være en forøgelse af omkostningerne til plug-in hybridbiler. Samlet skønnes husholdningernes omkostninger som følge af skiftet til plug-in hybridbiler at blive reduceret med 110 mio. kr., som kan forbruges på andre varer (2012-priser, NPV ). 4 / 5

5 I de opgjorte omkostninger indgår bilens pris ekskl. registreringsafgift, ejerafgift samt udgifter til brændstof/el. For de konventionelle biler indgår endvidere registreringsafgift og for plug-in hybridbilerne omkostninger til batteri. 6. Statsfinansielle omkostninger Ja Nej Afgiftsfritagelsen vil give staten et mindreprovenu i plug-in hybridbilernes levetid, dvs. i perioden Nutidsværdien af mindreprovenuet skønnes at udgøre 467 mio. kr. (2012-priser, NPV ). Det største mindreprovenu ligger i årene , og er tabet af registreringsafgift fra de konventionelle biler. Staten vil få et mindreprovenu fra mindrebilsalget af konventionelle biler på biler fra registreringsafgift, moms på bilen, ejerafgift og brændstofafgift inkl. moms samt moms på brændstof. Dette skønnes i nutidsværdi at udgøre mio. kr. Dette mindreprovenu fra de konventionelle biler vil kun delvist modsvares af et merprovenu fra merbilsalget af plug-in hybridbiler fra moms på plugin hybridbilen, ejerafgift efter 2015 og fra el- og brændstofafgift inkl. moms samt moms på el og brændstof. Dette skønnes i nutidsværdi at udgøre 468 mio. kr. Samtidig får staten et provenu fra husholdningernes forbrug af andre varer på 110 mio. kr. Ved et forudsat afgiftsindholdet på 24,5 pct. (1-(1/NAF)) udgør statens provenu som følge heraf 27 mio. kr. opgjort i nutidsværdi. Endelig får staten et provenu som følge af, at afgiftsfritagelsen medfører en ændring i husholdningernes arbejdsudbud, som skønnes at udgøre 62 mio. kr. ved et forbrugeroverskud på 374 mio. kr. og en selvfinansieringsgrad på 16,66 pct. (svarende til en skatteforvridning på 20 pct.). 5 / 5

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 15-1604999 Udkast den 23. oktober 2015

Skatteministeriet J. nr. 15-1604999 Udkast den 23. oktober 2015 Skatteministeriet J. nr. 15-1604999 Udkast den 23. oktober 2015 Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1) (Indfasning af eldrevne

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet N O T AT 29. april 2013, rev 30.maj 2013 J.nr. Ref. Hdu Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet 1. Beskrivelse af

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Analyse af markedspotentiale og ladestationer

Analyse af markedspotentiale og ladestationer Analyse af markedspotentiale og ladestationer Thomas C. Jensen og Linda Christensen, DTU Transport Anders Fjendbo Jensen, Sigal Kaplan, Stefan Røpke, Allan Olsen og Dansk Elbils Alliance har bidraget Spørgsmål

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter

Læs mere

Biogas som drivmiddel i den tunge transport

Biogas som drivmiddel i den tunge transport Biogas som drivmiddel i den tunge transport September 2018 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence. Please contact: DAMVAD

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere