Baggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet"

Transkript

1 Baggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet 5. september Introduktion Notatet har til formål at give et overblik over mulige nationale bidrag fra transportog landbrugssektoren på ikke-kvoteområdet. Oversigten er udarbejdet på baggrund af det tværministerielle virkemiddelskatalog fra Materialet har alene til hensigt at give et overblik over hvilke virkemidler, der umiddelbart potentielt kan komme i spil, men er ikke egnet som grundlag for en nærmere diskussion af, hvilke virkemidler der konkret kan benyttes frem mod De angivne effekter og omkostninger er ikke baseret på aktuelle opgørelser. Der indgår en angivelse af tidshorisonten for opnåelse af reduktionerne samt af, hvilke af samfundets aktører, fx stat, erhverv og husholdninger, der vil blive berørt. Notatet giver et billede at forskellige tiltag og deres reduktionspotentiale. Det er dog ikke muligt at summere effekten og omkostningerne på grund af overlap mellem virkemidlerne. 2 Transportsektoren På ikke-kvoteområdet udgjorde transporten 42 pct. af de samlede udledninger i 2013 og er dermed det område, der fylder mest i drivhusgasregnskabet på ikkekvoteområdet. Transportens udledninger udgjorde således 15,1 mio. ton CO 2 -e i 2013, hvoraf langt størstedelen kom fra vejtransporten, som udgjorde 74 pct. af transportudledningerne. Det fremgår også af de blå nuancer i Figur 1 nedenfor. Side 1/15

2 Figur 1: Drivhusgasudledning (2013) fordelt på transportanvendelser. Bemærk, at der er tale om udledninger i ikke-kvotesektoren, dvs. at emissioner fra el til elbiler og banetransport ikke indgår. Som det fremgår af Figur 1 udgør personbilerne den største andel af transportudledningerne. Andre store bidragydere er varebiler og lastbiler. Endelig bidrager kategorien af ikke-vejgående maskiner og køretøjer, fx majetærskere, entreprenørmaskiner og fiskekuttere 1 i væsentligt omfang. Udledningerne fra transport består primært af CO 2. Andre drivhusgasser end CO 2 udgør 10 pct. af drivhusgasudledningerne i transportkategorien. Disse drivhusgasser udledes især fra kategorien ikke-vejgående køretøjer og maskiner. 3 Implementering af tiltag på transportområdet På transportområdet er der ikke risiko for carbon leakage (udflytning af produktion og dermed udledninger), som det er tilfældet på det konkurrenceudsatte landbrugsområde. Tiltag på transportområdet er typisk samfundsøkonomisk dyre. De få relativt billige tiltag, der findes, har et begrænset potentiale. Der eksisterer allerede i dag en virkningsfuld fælles EU-regulering vedrørende krav til nye person- og varebilers CO 2 -udledning, som står for at skulle revideres. Det må forventes at kravene strammes, hvilket kan få en betydning for CO 2 -udledningen på transportområdet i perioden Mulighederne for nationale tiltag vedrører hovedsageligt tilskud 1 I drivhusgasopgørelser ifm. klimamålopfyldelse opgøres disse under transport, hvorimod de i energistatistik ofte opgøres under energiforbrug i erhverv. Side 2/15

3 og afgifter, og kan derfor have betydelige statsfinansielle og privatøkonomiske konsekvenser alt efter hvilket instrument, der skal bære tiltaget igennem. Med hensyn til nye teknologier, såsom elbiler, er disse fortsat dyre. Der er dog et betydeligt potentiale for billiggørelse gennem fx teknologiske fremskridt, det er blot ikke muligt at fastslå præcist, hvornår et egentligt gennembrud vil indtræffe. Det antages dog flere steder, at elbiler inden 2030 vil kunne blive prismæssigt og ydelsesmæssigt konkurrencedygtige med konventionelle biler. Side 3/15

4 4 Muligheder for transportbidrag til non-ets-mål Følgende er en oversigt over eksempler på transporttiltag. Der præsenteres virkemidler med tilhørende instrumenter, reduktionspotentialer og omkostninger i det omfang, der findes skøn herfor. Endelig gives en vurdering af hvilke aktører, der givetvis vil blive berørt. Da de fleste virkemidler er analyseret i forhold til perioden Teknologiske udviklingsmuligheder kan potentielt bidrage betydeligt med CO 2 -reduktioner frem mod Dette er dog ikke beskrevet nærmere her, da det ikke som sådan udgør et nationalt tiltag. Det skal understreges, at omkostningsberegningerne er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder de afledte effekter og nettoeffekterne. Der tages således forbehold for beregningerne. Tabel 1: Reduktionspotentialer og omkostningsskøn for transport. Reduktioner angivet med + og merudledninger angivet med -. Udgifter angivet med + og gevinster angivet med -. Virkemiddel 2 Reduktion (1.000 t CO 2-e i 2020) Omkostningsskøn (kr. pr. ton CO 2-e) Nettoomkostninger (mio. kr. ) Med sideeffekter Stat Uden sideeffekter Erhverv Husholdninger Fra det tværministerielle klimavirkemiddelkatalog (2013): Tilskud til iblanding af større koncentrationer af biobrændstoffer for tunge køretøjer Indfør skærpede energikrav og indkøb af mere energieffek Virkemidlerne kan ikke summeres, da der er overlap mellem virkemidlerne. Side 4/15

5 tive biler i det offentlige Nedsættelse af tophastigheden på motorveje fra 130 til km/t Afskaffelse af befordringsfradrag Forhøjelse af iblandingskrav for biobrændstoffer (1 pct point) Forhøjelse af brændstofafgifter (med 10 øre pr. liter) Forhøjelse af brændstofafgifter (med 40 øre pr. liter) Kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler Andre eksempler: Fradrag i registreringsafgiften for batterier til elbiler og plugin-hybridbiler Større udbredelse af modulvogntog (permanent indførelse Lav eller Lav eller samt benytte hele statsvejnettet) negativ 3 negativ ITS (intelligente informationssystemer, fx signalregulering) Lav Lav Krav til vejbelægningers rullemodstand på statsveje Negativ 4 Negativ Krav om elektronisk hastighedsbegrænsning af lastbiler Lav eller negativ 5 Lav eller negativ Anslået på baggrund af eksisterende ordning 4 Der anslås en betydelig brændstofbesparelse, som langt overstiger merudgiften til den klimavenlige asfalt idet tiltaget implementeres i takt med, at vejbelægningen alligevel udskiftes. 5 Anslået på baggrund af antaget brændstofbesparelse samt omkostninger forbundet med investering i elektroniske hastighedsbegrænsere Side 5/15

6 5 Landbrugssektoren Landbruget udleder drivhusgasserne metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og kuldioxid (CO 2 ). Metan dannes ved nedbrydning af organisk materiale i iltfattige miljøer. Hovedkilderne til metanudledningerne i landbruget er dyrenes fordøjelsessystem og husdyrgødningen. Lattergas dannes ved nedbrydning og forbrænding af biomaterialer og ved omsætning af kvælstofholdige materialer i landbrugsjord. Hovedkilderne til lattergasudledningerne i landbruget er husdyr- og handelsgødningen samt omsætning af kvælstof og planterester i jorden. Kuldioxid dannes ved forbrænding af organisk materiale. Hovedkilden til kuldioxidudledninger i landbruget er fra pløjning og dræning af landbrugsjorder. Anvendelse af fossil energi opgøres under transport (ikke-vejgående køretøjer og maskiner) ifølge opgørelsesreglerne fra EU og FN. Landbrugets største bidrag til drivhusgasudledningen kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 25 og 298 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid. I 2013 stod landbruget for 30 pct. af de ikke-kvoterelaterede udledninger (ekskl. LULUCF-relaterede udledninger 6 ) svarende til en udledning på 10,1 mio. ton CO 2 - e. Som det fremgår af nedenstående figur fordeler udledningerne sig på forskellige kilder i landbruget. Således udledtes 34 pct. af landbrugets drivhusgasser fra dyrenes fordøjelse, 26 pct. fra gødningen og 40 pct. fra markerne. 6 Ifølge reglerne for opfyldelse af det nationale reduktionsmål i ikke-kvotesektoren i 2020 skal udledninger og optag af kuldioxid fra arealanvendelse opgøres under den særlige LU- LUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) kategori og reduktioner i udledninger fra denne sektor kan ikke regnes med i opfyldelsen af 2020 målet. Disse regler forventes ændret fremadrettet således at reduktioner fra LULUCF-sektoren i begrænset omfang kan regnes med i målopfyldelsen i Dette er grunden til, at LULUCF-udledningerne ikke fremgår af figur 2 over landbrugets udledninger, men derimod fremgår af tabel med effekter af virkemidler. Side 6/15

7 40% 34% Fordøjelse Gødning Markerne 26% Figur 2: Fordeling af landbrugets udledninger i 2013 (ekskl. fra ikke-vejgående køretøjer og maskiner) 6 Implementering af tiltag på landbrugsområdet Der er mulighed for at iværksætte en række forskellige tiltag, som kan begrænse landbrugets drivhusgasudledninger. Det fremgår af virkemiddelkataloget, at sammenlignet med de øvrige sektorer er en række af tiltagene på landbrugsområdet samfundsøkonomisk set relativt billige, hvilket især skyldes de miljømæssige sideeffekter, der knytter sig til flere af tiltagene. Der er nye beregninger af de samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med landbrugstiltag undervejs. Man skal dog være opmærksom på, at der vil være begrænsninger for, hvor meget udledningerne knyttet til dansk landbrugsproduktion kan reduceres, hvis man ønsker at fastholde en landbrugsproduktion svarende til den nuværende i Danmark fremadrettet. Beregningerne i virkemiddelkataloget følger Finansministeriets retningslinjer for samfundsøkonomiske analyser 7. Det betyder, at et tiltags effekt på den samlede efterspørgsel i samfundet og følgeeffekter på fx beskæftigelse ikke inkluderes i den samfundsøkonomiske vurdering. Det skyldes, at en samfundsøkonomisk analyse forudsætter, at ressourcerne på sigt finder anden anvendelse. Som konsekvens heraf skal afledte omsætningseffekter ikke medtages i analysen, og det vil ikke være relevant for den samfundsøkonomiske vurdering, hvorvidt et tiltag medvirker til at skabe arbejdspladser inden for en sektor. Beregningsmetoden er velegnet til partielle analyser, men er ikke velegnet til belysning af større strukturelle omlægninger. Der er således ikke indregnet mere kortsigtede effekter på fx konkurrenceevne i forbindelse med en tilpasning, hvis landbruget pålægges nye krav. Der er ikke vurderet korterevarende effekter på andre erhverv, herunder underleverandører, fødevareindustrien og den finansielle sektor. 7 Jf. metodenotatet bag virkemiddelkataloget Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplanen, 14. august Side 7/15

8 De forskellige tiltag i landbruget vil have forskellige økonomiske konsekvenser for henholdsvis landbrug, husholdninger og stat afhængig af, hvilken type instrument man vælger at implementere tiltaget med. Instrumenter som påbud, afgifter og regulering vil generelt pålægge landbruget ekstra byrder, men friholde staten for udgifter, mens instrumenter som støtteordninger o. lign. vil friholde landbruget, men pålægge staten ekstra omkostninger. Hvis landbruget som følge af indførelsen af eventuelle klimatiltag pålægges byrder eller restriktioner, som fordyrer produktionen væsentligt, uden at der samtidig indføres kompenserende tiltag, kan dette bidrage til, at der opstår en situation, hvor dele af den nuværende danske landbrugsproduktion ikke længere er rentabel og derfor nedlægges eller omlægges. Sådanne ændringer i den danske landbrugsproduktion kan, afhængigt af karakteren af ændringerne og ændringernes omfang, bidrage til at landbrugsproduktionen stiger i et andet land, hvor landbrugsproduktionen potentielt kan være mindre klimavenlig end den danske. Side 8/15

9 7 Muligheder for landbrugsbidrag til non-ets-mål Følgende er en oversigt over muligheder for landbrugsbidrag, som tidligere har været analyseret. Der præsenteres virkemidler med tilhørende instrumenter, reduktionspotentialer og omkostninger i det omfang, der findes skøn herfor. Endelig gives en vurdering af hvilke aktører, der givetvis vil blive berørt. Teknologiske udviklingsmuligheder kan potentielt bidrage betydeligt med CO2-reduktioner frem mod Dette er dog ikke beskrevet nærmere her, da det ikke som sådan udgør et nationalt tiltag. Det skal understreges, at omkostningsberegningerne er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder de afledte effekter og nettoeffekterne. Der tages således forbehold for beregningerne. Læsevejledning til tabellen Reduktionspotentialet er opgjort for året Potentialet er opgjort med og uden kulstoflagring i jorder og skove. De velfærdsøkonomiske omkostninger vises i form af en skyggepris, der udtrykker, hvor meget det koster samfundsøkonomisk at reducere 1 ton CO 2 - Der er fire varianter: med og uden værdi af sideeffekter og med og uden kulstoflagring. Dette er der flere begrundelser for: Skyggepris: De velfærdsøkonomiske omkostninger er opgjort med og uden værdi af sideeffekter. Dette er gjort for at illustrere betydningen af sideeffekterne. For virkemidler i landbruget er sideeffekterne typisk reduktion af kvælstofudvaskning til vandmiljøet, reduktion af udledning af ammoniak til luften eller den rekreative værdi af skov. Medtagelse af værdi af sideeffekter kan have meget stor betydning for skyggeprisens størrelse og kan i flere tilfælde gøre skyggeprisen negativ. Dette illustrerer, at der kan være stor synergi mellem klimaregulering og miljøregulering. Kulstoflagring: Kulstoflagring har også meget stor betydning for opgørelsen af effekt og omkostninger. Ifølge EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af 2030-målet på det ikke-kvoteomfattede område har Danmark i begrænset omfang adgang til at anvende reduktioner i drivhusgasudledningen indenfor LULUCF-sektoren (såkaldte LULUCF-kreditter) til opfyldelsen af reduktionsmålet for den danske ikke-kvotesektor. Danmark kan ifølge forslaget anvende LULUCF-kreditter, op til hvad der svarer til ca. 14,6 mio. ton CO 2 - (ak- Side 9/15

10 kumuleret for perioden ). Hvorvidt Danmark får mulighed for at anvende alle de LULUCF-kreditter, som forslaget lægger op til er ikke muligt at afgøre på nuværende tidspunkt. Disse forhold medfører, at både virkemidler med og uden kulstoflagring kan være relevante fremadrettet. Derfor er reduktionspotentialerne inkl. og ekskl. kulstoflagring og skyggepriserne med og uden kulstoflagring med sideeffekter relevante. Endelig er omkostningerne også opgjort for de enkelte sektorer stat, erhverv og husholdninger. Omkostningerne er opgjort i mio. kr. per år og er beregnet som en annuitet over 30 år, dvs. ligeligt fordelt over 30 år. Tabel 2: Reduktionspotentialer og omkostningsskøn for landbruget, uden for kvotesektor. Baseret på Virkemiddelkataloget (2013) Reduktion (+ angiver reduktion og - angiver merudledning) Virkemiddel 8 Tiltag og instrument 9 Inkl. kulstoflagring Uden kulstoflagring ton ton CO 2- CO 2- Fra det tværministerielle klimavirkemiddelkatalog (2013): Skyggepris (+ angiver udgift og - angiver gevinst) ekskl. side- inkl. effekter, ekskl. kulstoflagrinlagring inkl. kulstof- kulstoflagring Nettoomkostninger (+ angiver udgift og - angiver gevinst) Stat Erhverv ekskl. sideeffekter, ekskl. kulstoflagring Husholdninger pr. år Virkemidler med samlet potentiale over ton CO 2-/år Biogas af husdyrgødning, fællesanlæg; 10% af husdyrgødning - ENS forudsætninger Afgift Virkemidlerne kan ikke summeres, da der er overlap mellem virkemidlerne. 9 Der kan anvendes andre instrumenter til at implementere det enkelte virkemiddel. Anvendelsen af andre instrumenter vil påvirke størrelsen og fordelingen af nettoomkostningerne på hhv. stat, erhverv og husholdninger 10 Virkemidlerne i Virkemiddelkataloget fra 2013 har fokus på reduktion i Virkemidlerne vurderes at være relevante for perioden Side 10/15

11 Virkemiddel 8 Tiltag og instrument 9 Reduktion (+ angiver reduktion og - angiver merudledning) Inkl. kulstoflagring Uden kulstoflagring Skyggepris (+ angiver udgift og - angiver gevinst) ekskl. side- ekskl. side- inkl. effekter, ekskl. effekter, kulstoflagrinlagrinring inkl. kulstof- kulstoflag- ekskl. kulstoflagring Nettoomkostninger (+ angiver udgift og - angiver gevinst) Stat Erhverv ton CO ton CO 2- Husholdninger pr. år Krav om forsuring af gylle i stald Krav om forsuring af kvæggylle Krav om forsuring af svinegylle Krav om fast overdækning af gyllebeholdere Krav om fast overdækning af gyllebeholdere, kvæggylle Krav om fast overdækning af gyllebeholdere, svinegylle Fedt/ændret fodring til malkekøer (uden bioafgasning) Afgift konventionelle køer økologiske køer Fedt/ændret fodring til malkekøer (uden bioafgasning) Tilskud Afgift på handelsgødning uden nitrifikationshæmmere Tilskud til energipil til brug som brændsel, i alt Tilskud til energipil organogen jord Tilskud til energipil sandjord Side 11/15

12 Virkemiddel 8 Tiltag og instrument 9 Reduktion (+ angiver reduktion og - angiver merudledning) Inkl. kulstoflagring Uden kulstoflagring Skyggepris (+ angiver udgift og - angiver gevinst) ekskl. side- ekskl. side- inkl. effekter, ekskl. effekter, kulstoflagrinlagrinring inkl. kulstof- kulstoflag- ekskl. kulstoflagring Nettoomkostninger (+ angiver udgift og - angiver gevinst) Stat Erhverv ton CO ton CO 2- Husholdninger pr. år Tilskud til energipil lerjord Krav om efterafgrøder i alt n.a. 11 n.a Krav om efterafgrøder sandjord n.a. 4 n.a Krav om efterafgrøder lerjord n.a. 4 n.a Krav om mellemafgrøder i alt n.a. 4 n.a Krav om mellemafgrøder, sandjord n.a. 4 n.a Krav om mellemafgrøder, lerjord n.a. 4 n.a Tilskud til udtagning af landbrugsjord på højbund til vedvarende græs, i alt Tilskud til udtagning af højbund til græs, sandjord Tilskud til udtagning af højbund til græs, lerjord Tilskud til udtagning af organogene jorde til græs med fortsat dræning Tilskud til udtagning af organogene jorde til græs med ophør af dræning Tilskud til skovrejsning på højbund, i alt Udledningen af drivhusgasser uden kulstoflagring øges, hvorfor det ikke giver mening at opgøre skyggeprisen. Side 12/15

13 Virkemiddel 8 Tiltag og instrument 9 Reduktion (+ angiver reduktion og - angiver merudledning) Inkl. kulstoflagring Uden kulstoflagring Skyggepris (+ angiver udgift og - angiver gevinst) ekskl. side- ekskl. side- inkl. effekter, ekskl. effekter, kulstoflagrinlagrinring inkl. kulstof- kulstoflag- ekskl. kulstoflagring Nettoomkostninger (+ angiver udgift og - angiver gevinst) Stat Erhverv ton CO ton CO 2- Husholdninger pr. år Tilskud til højbund til skov, sandjord Tilskud til højbund til skov, lerjord Virkemidler med samlet potentiale under ton CO 2-/år Krav om køling af gylle i svinestalde Ændret foder til andre typer kvæg end malkekøer Afgift Ændret foder til andre typer kvæg end malkekøer Tilskud Optimering af mælkeproduktionen gn. forlænget laktation hos malkekvæg Skærpet krav til N-udnyttelse for afgasset husdyrgødning Skærpet krav til N-udnyttelse for udvalgte typer husdyrgødning (minkgylle, fjerkrægylle, ajle og dybstrøelse) Side 13/15

14 8 Mulige bidrag fra udtagning af lavbundsjorde Ca. 60 pct. af Danmarks areal er i dag opdyrket, og Danmark kan således karakteriseres som et intensivt opdyrket land. Dette skyldes dels det geografiske forhold, at en stor andel af landet er velegnet til landbrugsdrift, men også at der op gennem det 19. og 20. århundrede blev udført afvanding og dræning af store arealer. Denne landvinding har betydet, at et stort omfang af de oprindelige vådområder i agerlandet er omlagt til landbrugsjord. En betydelig del af disse jorde betegnes lavbundsjorde, og når disse jorde drænes og opdyrkes medfører det et udslip af CO2 og lattergas. Ophør af dyrkning af disse jorde kan således bidrage til at reducere drivhusgasudledningen fra landbruget. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt ved ophør af dyrkning. Jordens kulstofindhold afbrændes derfor langsommere, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Derudover vil et mindsket forbrug af kvælstofgødning og landbrugsmaskiner bidrage til at mindske landbrugets udledninger af henholdsvis lattergas og CO 2. Et ophør af dyrkning af lavbundsjorde bidrager desuden til sikring af biodiversitet og reduktion af kvælstofudvaskning. Udtagning af lavbundsjorde kan således både bidrage til opfyldelsen af Danmarks EU-forpligtelser på klima-, natur- og miljøområdet. Reduktionspotentialet ved udtagning af lavbundsjorde fra drift vil afhænge af om udtagningen kombineres med et ophør af eventuel dræning af jorden eller ej. Effekten vil være størst, hvis udtagningen kombineres med et stop for dræning af jorden. Denne effekt vil dog gradvist blive modvirket af den øgede udledning af metan, der følger ved et stop for dræning. Ifølge det tværministerielle klimavirkemiddelkatalog fra 2013 vurderes reduktionspotentialet at ligge mellem ton CO2-ækv og ton CO2-ækv i 2020 afhængigt af om udtagningen kombineres med et stop for dræning. Denne effekt er opgjort inkl. kulstoflagring. Hvis kulstoflagring ikke medregnes er potentialet væsentligt mindre. Nogle lavbundsjorde tages ud af drift uden særlig tilskyndelse, da de ikke er produktive nok. Hvis man ønsker at fremme en yderligere udtagning kan dette f.eks. fremmes via etablering af tilskudsordninger. I Klimakataloget opereres med et tiltag, hvor der gives tilskud svarende til landbrugets gennemsnitsomkostninger ved udtagning som følge af mindre produktion. Det forudsættes, at hele tilskuddet til udtagning og naturpleje betales af den danske stat. Side 14/15

15 Størrelsen af de samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger afhænger i høj grad af, om dræning ophører eller ej. Se tabel 2 ovenfor om mulige landbrugsbidrag til non-ets-mål for en præcisering af de vurderede omkostninger. Side 15/15

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Analyse 8. oktober 2013

Analyse 8. oktober 2013 8. oktober 2013. En effektiv dansk klimaplan Af Jens Hauch Hovedkonklusioner Danmark kan kun påvirke det globale klima meget lidt, men man kan argumentere for, at Danmark som velstående land har en moralsk

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet

1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet ENK/5/7.b 25. november 2016 1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet i perioden 2021-30 1.1 Introduktion Energikommissionen havde den første drøftelse af Tema 2 (Omkostningseffektiv

Læs mere

Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget

Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget university of copenhagen Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget Dubgaard, Alex; Laugesen, Frederik Møller; Ståhl, Lisa; Bang, Julie Rose; Schou,

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats 12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske analyser for landbruget af omkostnings-effektive klimatiltag Dubgaard, Alex; Nissen, Carsten Junker Vogler; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg;

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

1990-2050. Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Troels Kristensen, John E. Hermansen og Nick Hutchings.

1990-2050. Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Troels Kristensen, John E. Hermansen og Nick Hutchings. Modtager: Klimakommissionen RAPPORT Landbrugets drivhusgasemissioner og bioenergiproduktionen i Danmark 199-25 18 Rapport vedrørende landbrugets drivhusgasemissioner og produktionen af bioenergi 199-25

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Økonomi og Miljø 2011

Økonomi og Miljø 2011 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet N O T AT 29. april 2013, rev 30.maj 2013 J.nr. Ref. Hdu Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet 1. Beskrivelse af

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring.

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring. Biogas Fodring Vådområder Biomasse Jordbehandling Husdyr Efterafgrøder Kvælstofudnyttelse Landbrug og Klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Virkemiddel- katalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag

Virkemiddel- katalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag Virkemiddel- katalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag Tværministeriel arbejdsgruppe August 2013 Virkemiddelkatalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag Tværministeriel arbejdsgruppe

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011 CONCITOs fremskrivning ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011 CONCITO 2011 100 90 80 Danmarks historiske udslip (mio. ton CO2e) 70 60 50 40 30 Danmarks 2050-pathway 20 10 0 1990 2000 2010 2020 2030 2040

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere