Udgivet af Fritidshusejernes Landsforening

Transkript

1 Nr November 12. Årgang Indholdsfortegnelse: Side 3: 2008 går på hæld. Landsmøde og generalforsamling lørdag den 25. oktober Side 5 Introduceringen af meddelsesformular Side 7: Referat fra generalforsamlingen Side 10: Forbrugerombudsmanden Referat Side 11: Sommerhusgrundens zoner Side 12: Kloakering i sommerhusområderne? Side 13: Hegnschikane? Side 14: Om retshjælpsforsikring Side 15: Forebyggelse af brand i sommerhuse Udgivet af Fritidshusejernes Landsforening

2 Fritidshusejernes Landsforening Sekretariat: Vibevej Hørning Tlf.: lsme@mail.dk Hjemmeside: Vedrørende annoncer: jhowardy@mail.dk Hovedbestyrelse: Formand: Jan Howardy Peter Graus Vej 8, Frederiksberg Tlf.: Rasmus Dideriksen Brovej 2 A, st Viborg Tlf.: Fungerende Erik Jørgensen næstformand: Sandagervej Odense NØ. Tlf.: Ole Andersen Fridtjof. Nansensvej Aalborg Tlf.: Fungerende kasserer: Fungerende sekretær: Henning Naubert Rebslagervej Sæby Tlf.: Leif Smærup Vibevej Hørning Tlf.: Bladredaktion: Tilknyttet advokater: Jylland: Jan Howardy (ansvarshavende) Leif Smærup Richard Madsen Poul Winther Andersen Vestergade Varde Tlf.: Bestyrelses- Gert Leif Gyldvig Medlemmer: Tværvænget Ballerup Tlf.: Ole Høj Jensen Reedtzholmvej Karrebæksminde Tlf.: Richard Madsen Asylgade 7 B 8660 Skanderborg Tlf.: Birgit Parkdal Pælen 22 Råbylille 4780 Stege Tlf.: Fyn: Sjælland: Kielberg Advokater Advokat Hans Vestergaard Hunderupvej 71 Boks Odense C Tlf.: Odsherred Advokater Advokat Peter Splidsboel Algade Nykøbing Sj. Tlf.: Velkommen til ny forening vinteren Gf. Rugtoftegaard, Odsherred Kommune, Region Sjælland Også velkommen til vort nye hovedbestyrelsesmedlem Ole Andersen, Gf. Pilekrogen, Region Nordjylland samt ny suppleant for Sjælland Kurt Christiansen, Gf. Eng- og Lynggården.

3 2008 går på hæld Af Jan Howardy Formand, FL Kære medlemmer, I læser nu det sidste blad i 2008, som bland andet omhandler FL s nylig overståede landsmøde og generalforsamling den 25. oktober 2008 i Åbenrå. Der henvises til referat af indlægget fra vor gæstetaler Carl-Christian Munk-Nielsen, souschef i Kystdirektoratet, samt referat af generalforsamlingen. Det var en glæde at se så mange medlemmer, der trodsede den lange vej til Åbenrå. Fremmødet var større end sidste år tak for det. I den forbindelse skal det oplyses, at vi til næste år vil bestræbe os på at holde landsmødet på Fyn. Efteråret er snart slut og vinteren lurer lige om hjørnet. Vi glæder os allerede til et nyt forår og en forhåbentlig varm og solrig sommer i Til de medlemmer der har helårsstatus, vil jeg gerne igen i år rette følgende appel: "Når I går tur i jeres område, så registrer venligst om der er noget unormalt ved de tomme sommerhuse, og hvis der er det, så kontakt ejeren". Det er god naboskik". Efter 2 år som formand og genvalgt for en ny 2 årig periode på generalforsamlingen, er det tilfredsstillende at se at mange af de nye initiativer jeg og hovedbestyrelsen havde for et år siden er blevet fuldendt. Det er også meget tilfredsstillende, at Landsforeningen i dag har flere medlemmer end den havde sidste år. Vi hviler imidlertid ikke på laurbærrene, men vil i løbet af 2009 komme med nye tiltag, der forhåbentlig yderligere kan styrke Landsforeningen, alt med det formål at yde Jer medlemmer en endnu bedre service, samt varetage Landsforeningens interesseområder. I efteråret skrev Landsforeningen til Miljøministeren med spørgsmål til ministerens holdning til Afviklingsloven, der udløber i Landsforeningen har lige modtaget ministerens svar, hvori han meddeler, at han har skrevet til samtlige borgmestre med sommerhusområder og henledt deres opmærksom på loven. I al ydmyghed er det godt at konstatere, at FL bliver hørt, når vi giver os tilkende. Landsforeningen vil i løbet af 2009 følge op på ministerens påtale til kommunerne. Med hensyn til sommerhuse på lejet grund har Landsforeningen i skrivende stund opnået, at Forbrugerombudsmanden overvejer, hvorvidt han kan indtræde i problemstillingen. Landsforeningen forventer at kunne meddele sig mere konkret herom i begyndelsen af Hvis Forbrugerombudsmanden beslutter sig for at indtræde i sagen, anses det at være et virkeligt gennembrud for FL, der nu i mange år har arbejdet på at få indført rimelige retningslinjer for de sommerhusejere, der har deres sommerhus beliggende på lejet grund. Jeg vil på Landsforeningens vegne gerne udtrykke en stor tak til de medlemsforeninger med sommerhuse på lejet grund, som har bidraget med oplysninger til dette arbejde gennem de senere år. Som nævnt afholdt vi landsmødet og generalforsamlingen i år sidst i oktober måned. Deltagelsen var større i år, hvorfor vi til næste vil bestræbe at mødet igen afholdes i slutningen af oktober måned. Til sidst vil hovedbestyrelsen og jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for i år og ønske alle medlemmer og jeres familier en rigtig god jul og et godt nytår. Landsmøde og generalforsamling lørdag den 25. oktober Referenter LS/RM Sted: Højskolen Østersøen i Aabenraa kl Gæstetaler Carl-Christian Munk-Nielsen, souschef i Kystdirektoratet. Formand Jan Howardy, bød gæstetaleren og de fremmødte medlemmer velkommen. Han berørte valget af den relativt afsides egn af Danmark til afholdelse af Landsforeningens landsmøde og generalforsamling. Han undskyldte valget og oplyste, at man fremover ville vælge et mere centralt sted. Han udtrykte glæde ved, at så mange trods den lange rejse havde fundet vej til Aabenraa. 3

4 Som skik er på højskoler sang forsamlingen herefter højskolesangbogens "Det haver så nyligen regnet". Efter lidt forsinkelse på grund af tekniske problemer med at få det computerbaserede indlæg over på projektoren, så alle kunne følge med, kom indlægget i gang. Gæstetaleren præsenterede sig med 20 års virke i kystdirektoratet i sin egenskab af ingeniør. Kystdirektoratet (KDI) er statens kyst- og havneenhed i Danmark. Kystdirektoratets mange forskellige opgaver omfatter varetagelse af myndighedsopgaver indenfor kystbeskyttelse (kystsikring), havne og statens højhedsret over søterritoriet, rådgivning af transportministeren, samt projektering, analyser, anlæg og drift indenfor kystbeskyttelses- og havneområdet. Kystdirektoratet har sammen med politiet desuden ansvaret for stormflodsberedskabet på den jyske vestkyst fra Thyborøn til Nymindegab og i Sønderjylland fra syd for Esbjerg til den dansk/tyske grænse og udfører opmålings- og oprensningsopgaver i havne og sejlløb. Kystdirektoratet er underlagt transportministeriet, og har hovedkontor i Lemvig. Kystdirektoratets hovedkontor beskæftiger ca. 70 personer. Dertil kommer medarbejdere i Thorsminde, Hvide Sande og Esbjerg med ca. 40 personer. Det betyder at Kystdirektoratets samlede personale omfatter ca. 110 medarbejdere. På trods af den geografiske placering i det vestjyske, dækker vi hele Danmarks over km kyststrækning. Det betyder, at kystdirektoratet har et bredt samarbejde med mange forskellige instanser over hele landet. Historie - kort Kystdirektoratet blev oprettet den 1. januar 2001 som en fortsættelse af Kystinspektoratet. Og det tidligere Kystinspektoratet blev dannet tilbage til den 1. november 1973 efter en større omstrukturering af det daværende Statens Vandbygningsvæsen, hvis historie startede helt tilbage i Omstruktureringen gennem tiden skyldes ændrede arbejdsopgaver. Navnlig da statshavnene ad flere omgange blev overtaget af kommunerne. Således er den eneste tilbageblevne statshavn Thorsminde Havn, som administreres af Kystdirektoratet. Kystdirektoratets Danmarkskort 4

5 Introduceringen af nedennævnte meddelsesformular "Som noget nyt forsøger FL at gøre det lettere for foreningerne straks efter konstituering af foreningsbestyrelsen at meddele landsforeningen herom. Meddelelsesformularen skal alene betragtes som en hjælp til at få formalia bragt i orden. Det er meget vigtigt for FL, at oplysning om foreningsbestyrelsen stedse er ajourført, også af hensyn til, at det er de rigtige personer, der får tilsendt bladet "Mit Sommerhus"." Med venlig hilsen sekretariatet Meddelelse om bestyrelsesændringer (Udfyld venligst med blokbogstaver) Foreningen: (skriv foreningsnummer og navn) / Formand: (Skriv navnet) Adresse Tlf.: Mob.: Kasserer: (Skriv navnet) Adresse Tlf.: Mob.: Best.medl.: (Skriv navnet) Adresse Tlf.: Mob.: Best.medl.: (Skriv navnet) Adresse Tlf.: Mob.: Best.medl.: (Skriv Navnet) Adresse Tlf.: Mob.: Ingen ændringer: (Sæt kryds) 5

6 Lad friværdien ordne haven

7 Gæstetaleren oplyste: At et havneløb under en storm kan sande til på et par timer. At en rigtig storm på kort tid kan æde 30 meter af kysten. At det er KDI s målsætning, at holde kystens tilbagerykning på nul. At erosionen på vestkysten andrager 2,5 mil. kubikmeter sand, der lagres på Blåvands rev. At KDI udfører revlefodring med tilførsel af en tilsvarende mængde sand. At vandstanden i Danmark på grund af miljøforandringer stiger ca. 4 millimeter om året. At den miljøforandringsmæssige erosion er forholdsvis lille i forhold til den naturlige erosion betragtet inden for de næste 50 år. At KDI bl.a. administrerer lov om skove, vandløbslov, planlov, miljøbeskyttelseslov, naturbeskyttelseslov, råstoflov, kystbeskyttelseslov og havnebeskyttelseslov. Om kystbeskyttelseslovens indgange, henholdsvis kap. 1a og 16. At Fritidshusejernes Landsforening er høringsberettiget. At der har været relativt få høringssager. At KDI har forestået minerydningen på Skallingen. At kystdirektoratet kan findes på nettet via Følgende spørgsmål blev stillet af de fremmødte medlemsforeninger: Aage Juel, GF Dalbybugten ville gerne vide, hvad kystdirektoratet foretog sig i Dalbybugten. SV. Kystdirektoratet foretager afprøvning af nogle beregningsmetoder angående oversvømmelse. Uri Nathan, GF Gniben Strand, ville gerne vide, hvorledes det forholder sig med ansøgningsregler. SV. Man kan altid rette forespørgsel til KDI, som derefter vil vejlede om fremgangsmåden. Bente Mortensen, GF Hofmansgave Sommerby, ville gerne have oplyst om der var grænser for, hvor meget sandfodring må støje. SV. Der er ikke specifikke regler for hvor meget sandfodring må støje men grundet vejrlig må man beregne at dette kan foregå alle dage og i døgndrift. Anne-Lise Frederiksen, GF Sønderhjørne, ville gerne vide om man måtte henlægge sten på stranden, og hvem der giver tilladelse til en badebro. SV. Man må ikke henlægge affald, herunder sten, på stranden. Sådan adfærd bør anmeldes. Opførelse af en mindre badebro kræver tilladelse fra kommunen. Opførelse af større badebroer kræver tilladelse fra KDI. Per Hansen, GF Mosevang, ville gerne vide noget Storebæltsbroens skadevirkning, manifesteret ved en vandstandssænkning. SV. Der henvises til Sund og Bælt, som rette vedkommende myndighed. Eigil Aagaard, GF Bøgebjerg Strand, ville gerne vide, om man havde standardmodeller på kystbeskyttelse (bølgebrydere). SV. Det blev oplyst, at man havde standardmodeller. Der blev henvist til KDI s hjemmeside. Birgit Parkdal, GF Hjelm Bugt, ville gerne vide noget om sagabehandlingstider på et dige projekt ved Hjelm Bugt. SV. Dette ville blive undersøgt. Foredraget sluttede efter det sidste spørgsmål, hvorefter formanden Jan Howardy på Landsforeningens vegne takkede gæstetaleren for et interessant og udbytterigt indlæg. I forbindelse med gæstetalerens indlæg, skal der gøres opmærksom på, at det fulde indlæg med billeder er lagt ind på vores hjemmeside under "artikler". Desuden kan det rekvireres som fil fra sekretariatet. Referat fra generalforsamlingen Referenter LS/RM Formanden bød endnu engang velkommen og foreslog at vi fulgte den sædvanlige praksis på højskoler, nemlig at synge en sang. Forsamlingen sang derefter højskolesangbogens "I alle de riger og lande". 7

8 Pkt. 1. Valg af dirigent. Formand Jan Howardy oplyste, at advokat Peter Splidsboel, der skulle have virket som dirigent, havde meddelt forfald i sidste øjeblik, hvorfor Lennart Berendt fra GF Borgmesterlyngen blev foreslået. Da der ikke blev fremsat andre forslag, blev Lennart valgt til dirigent. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen i henhold til Landsforeningens vedtægter var lovligt indvarslet. Pkt. 2. Hovedbestyrelsens beretning. Formand Jan Howardy gennemgik den udsendte skriftlige beretning, og uddybede et par begivenheder - den ekstraordinære generalforsamling i september 2008, samt mødet med Forbrugerombudsmanden, den 23. oktober 2008, vedrørende sommerhuse på lejet grund. Formanden oplyste at Forbrugerombudsmanden efter mødet havde anmodet Landsforeningen om alene at referere, at han fortsætter sine overvejelser om, hvorledes han eventuelt kan indtræde i sagen. Formanden oplyste om Tv-programmet "PLAN" på DR 2, som sendes til og med uge 49. Landsforeningen medvirker i den udsendelse, der vises i uge 46 under titlen "Det danske sommerhus". Formanden fremhævede også den store medlemsinteresse for forsikringstilbuddene fra Codan. Spørgsmål til beretningen. Anne-Lise Frederiksen, GF. Sønderhjørne, spurgte til advokat Peter Splidsboel s adresse. Hun fik den oplyst samtidig med oplysningen, om at alle de tre tilknyttede advokaters navne og adresser er anført i bladet "Mit Sommerhus". Eigil Aagaard, GF Bøgebjerg Strand, gav FL og hovedbestyrelsen sin kompliment og oplyste, at GF. Bøgebjerg Strand flager med grønt flag, symboliserende håbet. Konstaterede at deres retssag nu har verseret i tre år. Han spurgte til resultatet af mødet med Forbrugerombudsmanden den 23. oktober 2008, idet han konstaterede, at han gerne have deltaget, men at han nu ser frem til et referat fra mødet. Formand Jan Howardy oplyste, at FL med Forbrugerombudsmanden har aftalt, at der af hensyn til det videre forløb, foreløbig alene refereres, at han fortsat overvejer, hvordan han kan indtræde i sagen om sommerhuse på lejet grund. Richard Madsen, GF. Præstevænget, som også er hovedbestyrelsesmedlem, og som deltog i mødet den 23. oktober 2008 med Forbrugerombudsmanden, bekræftede formandens udsagn om hvad der umiddelbart kunne refereres fra mødet. Erik Rasmussen, GF. Bøgebjerg Strand, fremførte at Eigil Aagaard havde været kandidat til hovedbestyrelsen på den ekstraordinære generalforsamling i september 2008, men at han ikke var blevet valgt. Formanden bekræftede, at Eigil Aagaard havde været på valg, men at han ikke have opnået det tilstrækkelige antal stemmer til at blive valgt. Formanden henviste til, at det var forsamlingen på den ekstraordinære generalforsamling der havde stemt, og at hovedbestyrelsen ingen afgørende indflydelse havde på valget. Og i øvrigt oplyste formanden at han aldrig gjorde brug af sin stemme ved valg. Eigil Aagaard og Erik Rasmussen, GF. Bøgebjerg Strand stillede herefter en række spørgsmål, både med reference til situationen omkring Forbrugerombudsmandens indbydelse til møde og det forhold, at Bøgebjerg Strand ikke havde været repræsenteret. Formand Jan Howardy oplyste, at når det var Forbrugerombudsmanden der inviterede, var det også ham der afgjorde, hvilke repræsentanter han ville møde. Henviste i øvrigt til brev fra advokat Jess Aagaard til Landsforeningen, hvorefter dirigenten lukkede debatten. Dirigenten tog selv ordet med spørgsmål til henholdsvis hjerteambulance og lægehelikopter. Erik Jørgensen henledte dirigentens opmærksomhed på, at emnet ikke hørte under beretningen. Hovedbestyrelsens beretning blev taget til efterretning. Pkt. 3. Forelæggelse og godkendelse af regnskabet for Kasserer Henning Naubert forelagde regnskabet med bemærkning, at det er ca. 3 /4 år gammelt fordi det følger kalenderåret. Regnskabet blev godkendt. 8

9 Pkt. 4. Behandling af indkomne forslag. Dirigenten oplyste, at der var indkommet et forslag fra GF. Agnetevej og Karensvej, Odsherred Kommune om "Valg til formandsposten", men at forslagsstilleren ikke var til stede, ligesom ingen repræsentant fra grundejerforeningen var det. Dirigenten anmodede derfor om forsamlingens billigelse af, at forslaget bortfaldt. Forsamlingen besluttede, at forslaget bortfaldt. Pkt. 5. Budget 2009 og fastsættelse af kontingent Henning Naubert redegjorde for emnet og henstillede, at kontingentet fastholdes på de nuværende 12 kr. pr. medlem. Budget og kontingent blev godkendt. Pkt. 6. Valg af medlemmer og suppleanter til hovedbestyrelsen. a) Formand Jan Howardy blev genvalgt med akklamation. Valg til hovedbestyrelsen. Kasserer Henning Naubert udtrådte efter anmodning. Hovedbestyrelsen havde fået telefonisk tilkendegivelse om, at Jens Riise, formand i GF. Brøndbjerggaard i Nordjylland var kandidat til den vakante hovedbestyrelsespost. Et forslag fra forsamlingen indstillede Ole Andersen, GF. Pilekrogen, som var til stede. Efter valg ved håndsoprækning var det overvældende resultat: Ole Andersen, GF Pilekrogen, blev valgt til hovedbestyrelsesmedlem. Rasmus Dideriksen blev genvalgt. Gert Gyldvig blev genvalgt. Leif Smærup blev genvalgt. Valg af suppleanter til hovedbestyrelsen. b) Jørgen Lund Madsen, Sjælland udtrådte. Kurt Christiansen, sammenslutningen FSNR, blev valgt som suppleant for Sjælland. Eigil Aagaard blev genvalgt som suppleant for Fyn. Preben Hvid-Hansen blev genvalgt som suppleant for Jylland. Pkt. 7. Valg af revisorer og revisorsuppleanter. a) Bente Nielsen blev genvalgt. b) Steen Bakhøj blev genvalgt. Pkt. 8. Eventuelt. Erik Rasmussen, GF Bøgebjerg Strand fortsatte sin indignation over at Bøgebjerg Strand ikke var inviteret med til mødet hos Forbrugerombudsmanden den 23. oktober 2008, og antydede, at han var af den opfattelse, at Bøgebjerg Strand var lovet deltagelse i mødet. Formand Jan Howardy beklagede, at debatten om dette emne tidligere på mødet var blevet lukket. Han redegjorde endnu engang for forløbet. Han præciserede, at Forbrugerombudsmanden til mødet den 29. august 2008 alene havde indbudt repræsentanter for FL, samt at Forbrugerombudsmanden til mødet den 23. oktober 2008 alene havde indbudt Landsforeningens advokat, samt eventuelt advokater fra de to grundejerforeninger, der havde verserende retssager. Advokaten for GF. Bøgebjerg Strand var blevet inviteret, og formanden oplæste den skriftlige invitation fra Landsforeningen, dateret den 6. september Formanden oplæste også advokat Jess Aagaards svar til Landsforeningen, dateret den 15. september 2008, ligesom han oplæste brevet fra advokat Jess Aagaard, dateret den 1. oktober Advokatens oplysninger til Landsforeningen om status i sagen blev videregivet til Forbrugerombudsmanden. Tilsyneladende anså Forbrugerombudsmanden det ikke nødvendigt at foretage en særlig indkaldelse til advokaten for GF. Bøgebjerg Strand. Formanden fortsatte med at oplyse at GF. Bøgebjerg Strand indgik på samme måde som de andre ca grunde med sommerhuse på lejet grund i bestræbelserne med at få en lovgivning på området, og med de sidste tilkendegivelser fra f.eks. Forbrugerombudsmanden er der positive tegn. I øvrigt havde formand Eigil Aagaard for GF. Bøgebjerg Strand i de sidste tre år været inviteret af FL til adskillige møder med ministeriers styrelser, råd og nævn. Aage Juel fra GF. Dalbybugten ville gerne vide, om andre foreninger havde fået forelagt stigning i afregning for renovation. Erik Jørgensen svarede på renovationsspørgsmålet. Formanden Jan Howardy roste kasserer Henning Naubert for hans veludførte arbejde i FL. Kasserer Henning Naubert gik på talerstolen for derfra at takke for den tid der blev ham til del i Landsforeningens hovedbestyrelse og beklagede, at 9

10 han på grund af sygdom i sin nærmeste familie ikke så sig i stand til fortsat at varetage hvervet. Formanden Jan Howardy afsluttede generalforsamlingen og bød det nyvalgte medlem til hovedbestyrelsen Ole Andersen, GF. Pilekrogen og suppleant for Sjælland Kurt Christensen, FSNR velkommen. Dirigenten takkede de fremmødte medlemmer for et godt møde og en saglig debat. Mødet afsluttede kl med sangen "I Danmark er jeg født". Forbrugerombudsmanden Referat Af Jan Howardy Formand, FL Landsforeningen blev inviteret til møde hos Forbrugerombudsmanden den 29. august 2008 angående sommerhuse på lejet grund og de heraf flydende problemstillinger. Formålet var at give Forbrugerombudsmanden et overblik over problemernes karakter og omfang, med henblik på vurdering af om og på hvilken måde han i givet fald ville kunne spille en rolle. Forbrugerombudsmanden tilkendegav, at han havde sympati for lejernes situation, og at han primært så følgende problemstillinger som særligt problematiske: lejeregulering, herunder vilkår om lejestigninger, og ophør, det formueretlige opgør, afståelsesret og opsigelighed. Forbrugerombudsmanden ville undersøge sagen nærmere, men det var for tidligt at beslutte, hvor han kunne gøre en forskel. Forbrugerombudsmanden tilkendegav endvidere, at når han havde haft lejlighed til at gennemgå Landsforeningens omfattende supplerende materiale ville han tage kontakt til økonomi- og erhvervsministeren. Et nyt møde blev aftalt til den 23. oktober 2008 med henblik på at give Forbrugerombudsmanden et yder- 10 ligere overblik over problemstillingerne samt for Landsforeningen at indsende yderligere oplysninger om status på området især om de to verserende retssager henholdsvis Gf. Bøgebjerg Strand på Fyn og Gf. Præstevænget ved Odder. Landsforeningen inviterede de to nævnte grundejerforeningers advokater med til mødet men desværre fandt advokaten fra Gf. Bøgebjerg Strand mødet for generelt om sommerhuse på lejet grund og ikke specielt om deres grundejerforening. Landsforeningens advokat Hans Vestergaard kunne desværre ikke den pågældende dato men fik aftale med Gf. Præstevængets advokat om, at han også på dette møde ville repræsentere Landsforeningen et nyttigt samarbejde mellem de to advokater. Forbrugerombudsmanden fattede især interesse i den verserende retssag vedrørende Gf. Præstevænget hvor selve sagen er berammet til domsforhandling i begyndelsen af Efter mødet tilkendegav Forbrugerombudsmanden at det stadig var for tidligt at beslutte om han kunne gøre en forskel, men at endelig afklaring kunne forventes snarest. Noter til referatet. Det er Landsforeningens indtryk, at der til dato er opnået en absolut enestående situation, og at Forbrugerombudsmandens interesse for problemstillingen angående sommerhuse på lejet grund, vil blive helt afgørende for det videre forløb. Landsforeningen ser frem til, at anstrengelserne munder ud i gældende retningslinjer, der tilgodeser alle medlemmer, der har sommerhuse på lejet grund. Derfor har Landsforeningen med Forbrugerombudsmanden indgået overenskomst om at der ind til videre, i tilfælde af eventuelle interviews eller i forbindelser med udtalelser i øvrigt, alene refereres, at Forbrugerombudsmanden overvejer, hvorledes han eventuelt kan gøre sin indflydelse gældende. I spørgsmålet om hvilke foreninger eller hvilke personer der deltager i møder med hvem, henholder Landsforeningen sig til forretningsordenen, hvoraf det fremgår:

11 Formanden repræsenterer udadtil Landsforeningen i alle henseender og i alle sager. Formanden møder sammen med et hovedbestyrelsesmedlem ved foretræde for Folketing, råd, nævn og udvalg, samt offentlige instanser i øvrigt. Der ud over henholder Landsforeningen sig til den konkrete invitation og påser, at de personer eller foreninger der inviteres bliver gjort bekendt hermed. Landsforeningen afventer i skrivende stund resultatet af Forbrugerombudsmandens overvejelser. Så snart de foreligger, vil resultatet blive opdateret på Landsforeningens hjemmeside Sommerhusgrundens zoner Af Morten Bach Jørgensen, OBH-Landskab. Når plejen af sommerhusgrunden skal planlægges så er det en god idé at opdele sommerhusgrunden i zoner. Man kan tale om 4 zoner i relation til selve sommerhuset og den måde man bruger grunden på. Den bebyggede del hvor hus, annekser og skure er placeret. I tilknytning hertil har man det nære brugsareal der er en slags forlængelse af huset med terrasser, plæne og bede. Her opholder man sig mest, spiser, tager en lur, dyrker sine krydderurter osv. Lidt længere væk fra huset finder man grundens naturarealer. Dette område udgør ofte den absolut største del af grunden. Måske har man indrettet små opholdspladser her, men som regel er grundens naturarealer blot noget man passerer igennem når man skal ud at gå en tur. Det er denne del af grunden der rummer de bedste muligheder for at udnyttet potentialet for at fremme den naturlige vegetation (overdrev, lynghede, mose, sø, skov mv.). Ved skellet finder man randzonen som kan være meget forskellig afhængig af om det er skellet til naboen, til vejen eller ud til den tilgrænsende natur f.eks. kysten eller skoven. Skitsen viser samspillet mellem de forskellige zoner på fire tilgrænsende sommerhuse. De skraverede fel Skitse fra bogen "Naturen i sommerhusområder". Læg mærke til pilene og til de to markeringer på den nordøstlige grund i randen ud mod vejen og ind mod naboen. ter omkring bygningerne er de nære brugsarealer. Selvom alle fire huse ligger tæt på vejen så har de formået at få etableret en sydvendt privat zone. For de to nordlige sommerhuse er det bygningerne der skærmer ud mod vejen og for de to sydlige er det buske og små træer der danner afskærmningen. De fire pile på skitsen illustrerer at alle har fået forøget deres udsigt væsentligt ved at de kan kigge henover nabogrunden. Læg mærke til at den lille skov i midten er blevet et stykke natur alle fire sommerhuse har glæde af. På den nordøstlige grund er randzonen langs skellet skraveret. Mod syd hvor der er langt til naboens hus adskiller randzonen sig ikke væsentligt fra de øvrige naturarealer på grunden. Men ind mod naboen mod vest og ud mod vejen er randzonen ret smal. Det giver nogle særlige udfordringer. 11

12 Jo bredere randzonen er (og jo bedre forhold mellem naboerne) jo mere åben og mindre hækagtig vil randzonen ofte være. Og en mere åben randzonen giver jo større gavn af området i sin helhed. På dette billede hænger randzonen fint sammen med den bagvedliggende skov. Ja, randzonen bestå faktisk alene af opvækst af skovens træer. Rødgranhæk i randzonen ud mod vejen. Dette kunne være et billede af den markerede randzone ud mod vejen på skitsen ovenfor. Mod nord ud mod vejen er randzonen smal og da den grænser ud til vejen vil sommerhusejeren have et stort ønske om en effektiv afskærmning. Her møder man ofte hækken. Den smalle randzone ud til fællesvejene kan give anledning til problemer i sommerhusområderne da den med sine hække ofte kommer til at minde om et parcelhuskvarter. Og var det ikke meningen at sommerhusområdet netop skulle være noget andet end et parcelhuskvarter? Lidt omtanke og kreativ sans kan dog gøre underværker. Om en rødgranhæk altid er sagen skal dog være usagt. På grundens naturarealer ligger der mange spændende projekter og venter for den naturinteresserede sommerhusejer. Det må dog vente med nærmere beskrivelser til senere artikler. Skitse fra bogen "Naturen i sommerhusområder". Læg mærke til pilene og til de to markeringer på den nordøstlige grund i randen ud mod vejen og ind mod naboen. Kloakering i sommerhusområderne? Af Jan Howardy Formand, FL. Nogle sommerhusejere er tilhængere af, at deres områder bliver kloakeret, medens andre helst ser, at områderne forbliver, som de er. Der rejser sig derfor naturligt spørgsmålet om, hvorvidt man skal forsøge at opretholde status quo med sivebrønde m.v., eller man stiltiende skal acceptere, at kloakering etableres. Randzone mellem to nabohuse. Dette kunne være et billede af den markerede naborandzone på skitsen ovenfor. Mod vest ind mod naboen kan randzonen bedre være mere åben selv om den ikke er bredere end randzonen ud mod vejen. Her hjælper det at et plankeværk indrammer terrassen og afskærmer det nære brugsområde. I Odsherred Kommune, Vestsjælland, er kommunen meget langt fremme i bestræbelserne på at få kloakeret et område med ca sommerhusgrunde. Som begrundelse herfor anfører kommunen klimaændringer - øget vandforbrug - oversvømmede sommerhusgrunde ligesom det anføres, at sommerhusene i dag bliver benyttet i langt højere grad end tidligere. Er kloakering "vejen frem", og er der noget vi sommerhusejere kan gøre? 12

13 Landsforeningen ved det ikke, men vil gerne, at medlemsforeningerne tilkende giver deres holdning dertil. En ting er sikkert. Det bliver ikke billigt! En tilslutningsafgift vil formodentlig medfører en kæmperegning til de enkelte lodsejere. I Odsherred Kommune cirkulerer der priser på mellem og kr. pr. tilslutning, alt afhængig af hvilke omstændigheder, der måtte forekomme hos den enkelte lodsejer. Det er således ikke småpenge, der er tale om. Ud over de anførte priser vil en kloakering også medføre afregning for en vandafledning. Frem for de få hundrede kroner, der p.t. betales for at få tømt septiktanken, enten hvert andet eller hvert tredje år, nævnes beløb på omkring kr. om året i vandafledningsafgift pr. lodsejer; for slet ikke at tale om spørgsmålet, hvorvidt de gamle renseanlæg kan klare presset fra et eventuelt nyt kloaksystem? Kan de ikke det, skal der formodentlig også investeres i nye, meget dyre, renseanlæg. Hvem skal betale for disse? Odsherreds Kommune antyder at løbet er kørt for de gamle nedsivningsanlæg, og at det er vigtigt, at få kloakeret sommerhusområderne, for at disse kan bevare deres værdi. Endvidere antyder kommunens rådgivere, at det ikke er et spørgsmål, om der skal kloakeres, men snarere hvornår, samt at de forventer, at kloakering af sommerhusområderne i fremtiden vil blive et lovkrav. Landsforeningen har ikke hørt eller set noget til et sådant lovkrav. Er det grebet ud af den blå luft? Er en kloakering af sommerhusområderne ikke også med til at forvandle dem til parcelhusområder? Landsforeningen vil gerne høre medlemsforeningernes holdninger til dette meget følsomme emne. Landsforeningen er i færd med at opdatere et spørgeskema på hjemmesiden "Mit Sommerhus". Det er forventningen, at opdateringen allerede er på plads når I læser dette. Vi beder derfor alle medlemsforeninger udfylde spørgeskemaet og sende det til Landsforeningens sekretariat på adressen: Vibevej 5, 8362 Hørning eller e- mail: lsme@mail.dk. Det er Landsforeningens hensigt at få en strømpil til vurdering af, hvorvidt Landsforeningen eventuelt skal indtræde i problematikken og eventuelt forsøge at gøre sin indflydelse gældende. Hegnschikane? Fra sekretariatet Fritidshusejernes Landsforening er i almindelighed vidende om, at hegnschikane forekommer, og at problemet sikkert er mere udbredt, end det umiddelbart ser ud til at være. Kun når det kommer op til overfladen og går helt i hårdknude, bliver det "synligt". Fritidshusejerne Landsforening vil under denne overskrift gerne henlede læsernes opmærksomhed på en nystiftet forening: Foreningen Mod Læhegnschikane v/ formand Marianne Tersgov Det fremgår bl.a. af foreningens hjemmeside, at læhegnschikane går ud på at plante "læhegn" ofte uden nogen form for læfunktion eller driftsmæssigt formål, hvorved den chikanerede bliver indespærret. "Læhegnet" plantes med andre ord alene med det formål at krænke naboen Der er derfor tale om et egentligt overgreb, der rammer både indre og ydre værdier meget præcist. Den krænkende bruger således ejendomsrettens ukrænkelighed til at krænke naboen med. Med foreningens oprettelse er det håbet, at den kan medvirke til at sætte fokus på problemet og anvise handlingsmuligheder og afhjælpe noget af den magtesløshed, som kendes alt for godt. Der kan i øvrigt henvises til: Hjemmeside: info@laehegnschikane.dk 13

14 Om retshjælpsforsikring Af Richard Madsen Hovedbestyrelsesmedlem, FL Næsten alle danskere er dækket af en retshjælpsforsikring. Har man eksempelvis en familieforsikring, en villaforsikring eller en sommerhusforsikring, er man som regel også dækket af en bestemmelse, der omhandler retshjælp. Retshjælpsforsikringen dækker tvister, som er opstået i privatlivet, og som efter deres art vil kunne behandles af en domstol efter retsplejelovens regler om civile sager. Forsikringen dækker også tvister af denne art, som efter parternes aftale i stedet behandles ved voldgift. Ved tvister forstås konkrete aktuelle konflikter, som med rimelighed kan danne grundlag for et civilretligt søgsmål. Retshjælpsforsikringen er ens i alle selskaber, og det er de til enhver tid gældende forsikringsbetingelser, der lægges til grund for dækningen, herunder de til enhver tid gældende forsikringssummer og selvrisici. Hvorvidt en tvist er dækket af retshjælpsforsikringen kan oplyses af det pågældende forsikringsselskab, eller af forsikringsoplysningen. Det er altid en betingelse for at retshjælpsforsikringen kan indtræde i en sag, at den sikrede har søgt bistand hos en advokat, og at advokaten har påtaget sig sagen. Den sikrede kan frit selv vælge sin advokat blandt medlemmer af Advokatsamfundet. Dette vilkår er normalt ikke noget problem. Advokaten kan dermed samtidig vurdere, om man har en god eller dårlig sag, som bør fremmes eller ikke fremmes. Det bemærkes, at en retssag altid er forbundet med det man kalder "procesrisiko", hvorfor der på forhånd aldrig kan gives garanti for udfaldet af den. Såfremt et forsikringsselskab på grundlag af en advokats juridiske forelæggelse accepterer at indtræde med retshjælpsforsikring, skal forsikringstageren ikke selv betale udgifterne - bortset fra selvrisikoen. Selvrisikoen fremgår af forsikringspolicen. Retshjælpsforsikringen dækker således den sikredes egne omkostninger, og omkostninger til en modpart, såfremt disse er pålagt sikrede under en rets- eller voldgiftssag eller er godkendt af selskabet. Endvidere udgifter til syn og skøn som under sagen er udmeldt af retten. Andre udgifter kan også være dækket, men skal på forhånd være godkendt af forsikringsselskabet. Et søgsmål kan anlægges af en eller flere sagsøgere. I tilfælde af, at der er flere sagsøgere, skal der selvsagt indsamles oplysning om de respektive sagsøgere og deres forsikringsselskaber mv., samt oplysning om modparten, om påstande, der gøres gældende, og en sagsfremstilling med angivelse af de anbringender, hvorpå påstanden støttes. Indkomst/formueforhold (årsopgørelse) kan også komme på tale, idet den sikrede eventuelt opfylder de økonomiske betingelser for at opnå fri proces. Såfremt dette måtte være tilfældet, er den eller de sikrede undtaget fra at betale selvrisikoen. Såfremt der er flere sagsøgere, og dermed måske også flere forskellige forsikringsselskaber, kan det forsikringsselskab, der repræsenterer de forsikringstagere, der samlet frembyder det største krav, blive "udnævnt" til såkaldt "administrerende" forsikringsselskab, hvilket indebærer, at advokaten alene refererer til dette ene forsikringsselskab. Når forsikringsselskabet, eller i tilfælde af flere, forsikringsselskaberne, giver tilsagn om retshjælp, kan advokaten på sagsøgernes vegne fremme stævningen til retten. Foranstående er blot en generel gennemgang af emnet, og der henvises til yderligere oplysning på eksempelvis: 14

15 Forebyggelse af brand i sommerhuse Af Jan Howardy Formand, FL I sommeren 2007 gennemførte Beredskabsforbundet en landsdækkende kampagne under underskriften: "Forebyggelse af brand i kolonihaver". Kampagnen blev gennemført i snævert samarbejde med "Kolonihaveforbundet i Danmark". Beredskabsforbundet har tilbudt Fritidshusejernes Landsforening at gennemføre en tilsvarende kampagne, men rettet mod sommerhuse. Beredskabsforbundet vil i samarbejde med Landsforeningen - efter ønske - udsende kampagnemateriale til de enkelte grundejerforeninger. Landsforeningen forestiller sig, at alle grundejerforeninger er interesseret i kampagnen, og er vi er derfor klar til at medvirke fra foråret Det bemærkes, at der ikke er udgifter forbundet med at modtage kampagnematerialet. Grundejerforeninger, der måtte være interesserede i at få tilsendt materialet kan meddele dette til Landsforeningens sekretariat på lsme@mail.dk, senest inden udgangen af januar måned Allerede nu kan Landsforeningen videregive nogle brandgode råd fra Beredskabsforbundet. Hvordan undgår man brand Tilstræb størst mulig grad af orden og ryddelighed. Begræns unødig oplagring af brandfarlige affekter (papir, papkasser, plastaffald, brandfarlige væsker m.m.). Overhold gældende regler om el-installation, brug af flaskegas, brændeovne, petroleumsovne m.m. Anvend ubrændbare askebægre og lysestager (selvslukkende lys) og begræns i det hele taget brug af åben ild. Og den klassiske: Ryg aldrig i sengen asken kunne blive din egen! Særlige brandfarlige områder i sommerhuse er ved brug af ukrudstbrændere, tankeløs anvendelse af havefakler anbragt for tæt på sommerhuset eller under udhæng, uforsigtig optænding og anvendelse af havegrill. Skjulte farer i form af selvantændelse i f.eks. i fernisklude de skal efter brug opbevares forsvarligt, f.eks. i en metalbeholder med tætsiddende låg. Et andet meget brandfarligt område er overbelastet (måske uautoriserede?) el-installationer. Røgalarmer i sommerhuse kan kun korrekt anbragt give en meget tidlig indikering af en begyndende brand eller røgudvikling. De er kun maksimalt effektive, hvis de er anbringes korrekt og vedligeholdes, dvs. jævnlig kontrol og rettidig udskiftning af batterier samt periodevis afprøvning. Røgalarmer redder liv, derfor hav altid nye batterier liggende. Brug aldrig røgalarmens batteri som nødløsning for anden anvendelse (ur, legetøj). Det er den nat, der starter en brand! Ildsteder og skorstene Vær altid forsigtig ved optænding af brændeovne, følg de udmærkede pjecer om hvordan man starter og hvad træ der er bedst for din brændeovn. Husk at jeres skorstene skal være tilladt og at den jævnligt bliver renset af en autoriseret skorstensfejer i henhold til jeres lokale bestemmelser. Er der problemer, så kontakt din skorstensfejer. Ildslukker Håndslukkere skal være godkendte, efterses og trykprøves efter gældende regler. Hav let adgang til andet slukningsmateriale f.eks. haveslange. Denne læsning giver stof til eftertanke, ikke? Landsforeningen håber derfor at mange medlemsforeninger melder sig til sekretariatet for derefter at modtage kampagnematerialet gratis i foråret Tænk på jer selv og dine naboer. 15

16 FLEXBROEN fremtidens badebro som byggesæt Fremstillet i galvaniserede rør, lette at slå i havbunden, rådner ikke. Angribes ikke af pæleorm. Broflager er lette træelementer. Let montage med hjørnebeslag og specialkoblinger. Priser fra 1.140,- pr.lb. meter - incl. moms VEST ØST A S Bladet "Mit Sommerhus". Redaktionen erfarer fra læserne, der også omfatter kommuner og andre offentlige myndigheder, at bladet er blevet bedre, end det var tidligere. Om et blad er læseværdigt og interessant afhænger bl.a. af redigeringen, og hvorvidt artiklerne er relevante og vedkommende. Sådanne tilkendegivelser opmuntrer selvsagt redaktionen til at forsøge at gøre det endnu bedre. Derfor efterlyses interessante, sjove og spændende indlæg og artikler fra læserne. Maskinel Magasinpost ID-nr Afsender: Fritidshusejernes Landsforening Vibevej Hørning