Jan Horn Petersen. Tekst - analyse. Genrer, begreber og eksempler. Frydenlund

Transkript

1 Jan Horn Petersen Tekst - analyse Genrer, begreber og eksempler Frydenlund

2 Tekstanalyse genrer, begreber og eksempler

3

4 Jan Horn Petersen Tekstanalyse genrer, begreber og eksempler Frydenlund

5 Tekstanalyse genrer, begreber og eksempler 1. udgave, 1. oplag, 2013 Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN Forlagsredaktion: Line Zhall Hansen Korrektur: Bodil Witt Dahlin Grafisktilr ettelæggelse: Malte O.T. Pedersen Grafiskpr oduktion: Graphy CemS, Spanien Bogen kan også fås som e-bog på gymportalen.dk Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: post@frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på

6 Indhold Forord...9 Hovedgenrer Fiktion (skønlitteratur) Indledning...14 Episke tekster...16 Komposition...16 Fortælleteknik...21 Miljøkarakteristik...27 Sprog og stil...32 Emne, tema og budskab...35 Lyrikanalyse...37 Digtets art (genre)...38 Digtets opbygning (komposition)...38 Digtets sprog og stil...38 Semantiske felter...39 Digtets emne(r) og tema(er)...41 Digtets tone...41 Rap-poesi...41 Rappens genretræk...42 Analyse og fortolkning...44 Læsestrategier og fortolkningssituation

7 Tekstanalyse Fortolkning, perspektivering og vurdering...47 Psykologisk fortolkning...49 Mytologisk fortolkning Fakta (sagprosa faglitteratur) Kommunikation og argumentation...62 Borgerlig offentlighed...62 Den senmoderne offentlighed...64 Kommunikationsmodellen...65 Senmoderne kommunikation...66 Sagprosagenrer...68 Journalistiske tekster...69 Nyhedsmedier...70 Analysemodel...74 Argumentationsanalyse...77 Argumentmodellen...77 Retoriske virkemidler: Logos, patos og etos...83 Pentagrammet Faktion Indledning...88 Litterære blandingsgenrer...90 Historiske og biografiske romaner...90 Falske nyheder...91 New Journalism (fortællende journalistik)...93 Dokumentargenrer...97 Tv-dokumentaren...98 Den postmoderne dokumentar Dokumentarfilmen

8 Dogmefilm Doku-drama, real-plays og sit-coms Paradise Hotel Analysemodel Billed- og reklameanalyse Billedanalyse Genrer Komposition (billedbeskrivelse) Det gyldne snit Plan og rum Lys og farver Synsvinkel Indholdet Reklameanalyse Genrebestemmelse Analysen Billedsiden Teksten Fortolkning Kommunikationen Nye genrer Storytelling Tema: Billede, symbol og ikon Madonna-motiv og pietas Krigens billeder Tekster Tekst 1. Knud Sørensen: Aftenmalkning Tekst 2. Helle Helle: En stol for lidt Tekst 3. Tove Ditlevsen: Slangen i paradiset

9 Tekstanalyse Tekst 4. Klaus Rifbjerg: FILM Tekst 5. Niarn: Ryst din...! Tekst 6. Flere har fået nok af intim privatsnak Tekst 7. Ringstedpige dropper kæreste, der sendte perfekt SMS Tekst 8. Morten Sabroe: Badedyrenes supermarked Tekst 9. Anders Kaldan Helstrand: Realisme er ikke virkelighed Tekst 10. Kyskhedsløftet Fortegnelse over tekstrettigheder

10 Forord Det foreliggende materiale er udviklet på baggrund af års undervisning i danskfaget i gymnasiet og på HF. Den umiddelbare anledning har været behovet for en bog, hvor eleven i kort, men systematisk, form kan finde og benytte de grundlæggende begreber i tekstanalysen, anskueliggjort ved konkrete eksempler. I gennemgangen anvendes det såkaldte udvidede tekstbegreb, hvor der ikke skelnes mellem bogstaveret tekst, stillbilleder og animerede billeder. For at anskueliggøre ligheder og forskelle er grundafsnittet suppleret med to forholdsvis korte afsnit om reklame- og billedanalyse. Som udgangspunkt kan bogen anvendes i forbindelse med grundforløb i danskundervisningen, hvor man typisk det første halve års tid præsenterer forskellige genrer og indlærer forskellige analysebegreber. Den grundlæggende systematik med en genremæssig opdeling i fiktion, fakta og faktion står blandt andet i gæld til Peter Harms Larsens bog Faktion som udtryksmiddel (1990). Faktabegrebet drejer sig om forskellige sagprosagenrer, mens faktionsbegrebet dækker over en række forskelligartede genrer, spændende fra litterære blandingsgenrer over fortællende journalistik til dokumentargenren. Et gennemgående træk er, at faktionsgenrerne vinder frem på bekostning af de mere traditionelle teksttyper. Erfaringsmæssigt kan man gå forholdsvis hurtigt frem med analyse af fiktive tekster, og derfor bygger de første sider 9

11 Tekstanalyse på nogle få eksempler fra de mere traditionelle genrer, to noveller og to digte. I afsnittet om rap-poesi kan man nøjes med at inddrage den ene tekst af Niarn, men det kan også danne en overgang til arbejdet med sagprosa ved at inddrage de to anførte debattekster og kapitlerne om argumentationsanalyse og retoriske virkemidler (side 77-86). På stx-uddannelsen vil det måske også være oplagt at inddrage disse afsnit separat i forbindelse med et tidligt AT-forløb. Det er muligt at springe kapitlet Analyse og fortolkning over i første omgang og eventuelt vende tilbage til det i forbindelse med tidlig værklæsning. Den psykologiske tolkningsmodel sigter på at introducere en række analysebegreber, som hyppigt anvendes, og bemærk, at sidste del om mytologisk fortolkning også introducerer til arbejdet med medieanalyse. I faktadelen side er det også muligt at vende tilbage til et arbejde omkring kommunikation og nyhedsjournalistik, som der dog findes mere udførlige fremstillinger af på markedet. I forlængelse heraf er det vigtigt at pege på denne bogs karakter af opslagsværk: En bog, hvori man til hver en tid kan slå op og genopfriske forskellige genrer og begreber. Der er bogstavelig talt tale om en grundbog. Faktionskapitlet forsøger at skitsere både traditionelle og aktuelle strømninger inden for denne hovedgenre. Delgenrerne er meget forskelligartede, men der er i det store hele en rød tråd omkring den senmoderne tids hang til subjektivitet og selvfremstilling. Her er der rig mulighed for at boltre sig på kryds og tværs, men det kræver måske nok, at man er klædt på til det ved at have gennemgået nogle af de tidligere kapitler i bogen. De efterfølgende kapitler sigter på at skærpe elevernes billedanalystiske færdigheder, hvis det skønnes nødvendigt. Eleverne har jo ofte billedkunst og mediefag sideløbende, og tit overraskes man af deres evne til at afkode visuelle tekster. Tak til Bodil Haue-Pedersen og Winnie Færk for råd og dåd. Jan Horn Petersen 10

12 Hovedgenrer I grove træk kan de forskellige teksttyper, eller genrer, placeres inden for tre hovedgrupper med benævnelserne fiktion (skønlitteratur), fakta (sagprosa) og faktion, der betegner en række forskellige blandingsgenrer, som bliver stadig mere almindelige. Fiktion Faktion Fakta Roman Novelle Digt Skuespil Tv-dramatik Radio-drama Film Billeder Etc. Biografiske romaner Autofiktion Drama-dokumentar Radiomontager New Journalism Real-plays Sit-coms Events Etc. Avisartikler Breve Debattekster Tv-udsendelser Radioudsendelser Billeder Reklamer Love , sms, msn Sites, Facebook m.m. Skemaet ovenfor illustrerer, at man nu om dage må medregne de nye medier med levende billeder og internet. For mange udgør disse medier størstedelen af de tekster, som de dagligt konfronteres med. De analytiske begreber og metoder kan imidlertid anvendes på vidt forskellige teksttyper. Pilene angiver, at en given genre kan rumme træk (koder) fra både 11

13 Tekstanalyse fiktion og fakta og dermed bevæge sig over imod faktionsgenren. I det følgende gives eksempler på nogle af de pågældende genrer, samtidig med at en række analysebegreber præsenteres, og eksempler anvendes. 12

14 1. Fiktion (skønlitteratur)