Regionsdannelsens betydning for sundhedsområdet i Danmark med specielt fokus på sygehusenes finansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionsdannelsens betydning for sundhedsområdet i Danmark med specielt fokus på sygehusenes finansiering"

Transkript

1 Regionsdannelsens betydning for sundhedsområdet i Danmark med specielt fokus på sygehusenes finansiering Bente Ege Master of Public Health MPH 2007:20 Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap

2 Regionsdannelsens betydning for sundhedsområdet i Danmark med specielt fokus på sygehusenes finansiering. Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap ISSN ISBN

3 MPH 2007:20 DnrU12/04:192 Uppsatsens titel och undertitel Master of Public Health Uppsats Regionsdannelsens betydning for sundhedsområdet i Danmark - med specielt fokus på sygehusenes finansiering Författare Bente Ege Författarens befattning och adress Centerøkonom HovedOrtoCentret, afsnit 2101 Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø Datum då uppsatsen godkändes 9 november 2007 Handledare NHV/extern Professor Runo Axelsson, NHV Antal sidor 76 Språk uppsats dansk Språk sammanfattning dansk/engelsk ISSN-nummer ISBN-nummer Sammanfattning Baggrund: D. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft i Danmark. Regionsdannelsen er den største ændring af den offentlige sektor siden kommunalreformen i Ansvaret for sundhedsvæsenet bliver regionernes hovedopgave. Formål: At beskrive, analysere og diskutere de strukturændringer, der finder sted i sundhedsvæsenet, med hovedvægt på sygehusvæsenet i Danmark. Metode: Opgaven tager afsæt i et litteraturstudie, hvor udgangspunktet er officielle kilder og udredninger samt videnskabelig litteratur. Resultater: Strukturreformen, der er en centralisering, er inspireret af New Public Managementfilosofien. Finansieringssystemet på sundhedsområdet er blevet væsentligt forandret med kommunalreformen. Det er en tvivlsom antagelse, at kommunale foranstaltninger er billigere end de regionale sundhedsydelser, og at nettobesparelsen er tilstrækkelig til at drive substitutionsprocessen. En nedsættelse af behandlingsgarantien fra to til en måned må forventes at stimulere markedet for private sundhedsydelser, med en underminering af den integrerede model med offentligt ejerskab og drift af sygehusvæsenet til følge. Konklusion: Den nye finansieringsmodel påvirker aktørernes økonomiske incitamenter, idet de enkelte aktører kun belønnes for de ydelser, de selv leverer til patienten, uden sammenhæng med resten af behandlingsforløbet. Den stigende aktivitetsafhængige finansiering udgør en væsentlig styringsmæssig udfordring. Ventetidsgarantien får med nedsættelsen fra to til en måned karakter af at være et servicemål, frem for at være en garanti for behandling af høj faglig kvalitet. Nyckelord strukturreform, kommunal medfinansiering, sygehusenes finansiering, takststyring, new public management Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap Box 12133, SE Göteborg Tel: +46 (0) , Fax: +46 (0) , E-post:

4 MPH 2007:20 Dnr U12/04:192 Title and subtitle of the essay Master of Public Health Essay The influence of the creation of regions on the health care in Denmark - with particular emphasis on financing of the hospitals Author Bente Ege Author's position and address Economist Centre of Head and Orthopaedics Rigshospitalet Blegdamsvej 9 DK-2100 København Ø Denmark Date of approval November 9, 2007 Supervisor NHV/External Professor Runo Axelsson, NHV No of pages 76 Language essay Danish Language abstract Danish/English ISSN-no ISBN-no Abstract Background: On 1 January 2007 the Local Government Reform came into force. The formation of regions is the biggest change of the public sector since the Local Government Reform in The regions main task will be the responsibility for health service. Purpose: To describe, analyse and discuss the structural changes taking place in the Danish health service, with emphasis on hospitals. Method: The starting point of the essay is official sources and explanations as well as scientific literature. Results: The structural reform is a centralisation is inspired by the New Public Management philosophy. The financial system in the health care area has been changed significantly through the Local Government Reform. It is dubious to assume that local government measures are cheaper than the regional health services, and that the net saving is sufficient to drive the substitution process. A reduction of the treatment guarantee from two to one month must be expected to stimulate the private health service market, thereby causing undermining of the integrated model with public ownership and operation of health service. Conclusion: The new financing model will affect the financial incentives in the system as the individual players are only rewarded for the services they deliver to the patient with no relation to the remaining treatment. The increasing activity depending financing presents a significant management challenge. With the reduction from two months to one the waiting time guarantee will assume the character of being a service goal instead of a guarantee of treatment of high professional quality. Key words structural reform, local co-financing, financing of the hospitals, charge control, new public management Nordic School of Public Health P.O. Box 12133, SE Göteborg Phone: +46 (0) , Fax: +46 (0) ,

5 1

6 2

7 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 5 DEN DANSKE STRUKTURREFORM... 5 STRUKTURREFORMEN I ET NORDISK PERSPEKTIV... 8 NORGE... 8 SVERIGE... 9 TEORIER OG FORSKNING PÅ OMRÅDET FORMÅL METODE RESULTATER REGIONERNES BASISFINANSIERING DE ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET FINANSIERINGSMODELLEN PÅ SYGEHUSOMRÅDET FREM TIL 31/ Elementer i den hidtidige finansieringsmodel...16 Analyse af den hidtidige finansieringsmodel...18 DEN FREMTIDIGE FINANSIERINGSMODEL PÅ SYGEHUSOMRÅDET Elementer i den fremtidige finansieringsmodel...20 Analyse af den fremtidige finansieringsmodel...23 KOMMUNAL MEDFINANSIERING Beskrivelse af den kommunale medfinansiering...26 Analyse af den kommunale medfinansiering...27 DEN FREMTIDIGE FINANSIERINGSMODELS PÅVIRKNING AF ØKONOMIEN I REGION HOVEDSTADEN TAKSTSTYRING/PRÆSTATIONSFINANSIERING TAKSTSTYRINGSMODELLEN PÅ SYGEHUSOMRÅDET FREM TIL 31/ Beskrivelse af den hidtidige takststyringsmodel...37 Analyse af den hidtidige takststyringsmodel...40 DEN FREMTIDIGE TAKSTSTYRINGSMODEL PÅ SYGEHUSOMRÅDET Beskrivelse af den fremtidige takststyringsmodel...42 Analyse af den fremtidige takststyringsmodel...43 FORDELE OG ULEMPER VED TAKSTSTYRING UDVIDET FRIT SYGEHUSVALG DISKUSSION VURDERING AF STRUKTURREFORMEN VURDERING AF DEN KOMMUNALE MEDFINANSIERING STRUKTURREFORMEN I LYSET AF NEW PUBLIC MANAGEMENT METODEDISKUSSION AFSLUTNING TAK REFERENCER BILAG

8 4

9 INTRODUKTION Den danske strukturreform På baggrund af den tiltagende debat om den offentlige sektors indretning nedsatte den danske regering i oktober 2002 en strukturkommission. Denne bestod af repræsentanter for den kommunale verden, ministerier og personer med særlig ekspertise på området. Strukturkommissionen fik til opgave at vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretninger af den offentlige sektor og på denne baggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længere årrække (Strukturkommissionen 2004). Strukturkommissionen konkluderede i januar 2004, at der var behov for en reform af den offentlige sektors struktur, jævnfør nedenstående tekstboks. Denne konklusion blev dels begrundet med, at amter og kommuner ikke var store nok til at varetage deres opgaver. Dels var begrundelsen, at opgavefordelingen i den offentlige sektor på flere områder var uhensigtsmæssig. Strukturkommissionens overvejelser og anbefalinger Samlet set er det kommissionens vurdering at der er behov for en reform af den offentliges sektors struktur. Svaghederne i den nuværende struktur knytter sig dels til størrelsen af kommuner og amter, dels til opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner. En stor del af de nuværende forvaltningsenheder er uhensigtsmæssigt små i forhold til den opgaveløsning, som lovgiverne i dag kræver. Det er på en række områder svært at sikre en sammenhængende og koordineret indsats. Problemet bunder i vidt omfang i, at ansvaret for nogle opgaver er delt mellem flere forskellige decentrale forvaltningsled. Det giver risiko for gråzoner. På enkelte områder kan identificeres problemer som følge af parallelle funktioner/opgaver fordelt på flere forvaltningsled. Mellem forvaltningsleddene kan det vanskeliggøre en koordinering og prioritering i opgavevaretagelsen, ligesom det kan vanskeliggøre effektiviseringer og kvalitet i opgavevaretagelsen. Kommissionen anbefaler, at der gennemføres en samlet reform af den offentlige sektor, som omfatter såvel inddelingsændringer som opgaveflytninger mellem stat, amter og kommuner. (Strukturkommissionen 2004) 5

10 Med afsæt i Strukturkommissionens analyser og høringen af betænkningen fremlagde regeringen i april 2004 sit udspil til en reform af den offentlige sektors struktur: Det Nye Danmark En enkel offentlig sektor tæt på borgeren (Regeringen 2004). På sundhedsområdet ønskede regeringen ifølge oplægget: Et sundhedsvæsen, der entydigt indrettes efter borgernes behov. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever høj kvalitet, korte ventetider og sammenhængende behandlingsforløb. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne har adgang til behandling af samme høje kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Et sundhedsvæsen, hvor ekspertisen samles i enheder, der er store nok til at sikre en effektiv arbejdsdeling med bedre kvalitet for patienterne og med en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de lægefaglige ressourcer. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne ikke oplever gråzoner, og hvor der er sammenhængende forebyggelses-, pleje- og træningstilbud tæt på borgernes eget hjem. Efter regeringens opfattelse var amterne for små til at varetage en optimal sygehusplanlægning og til at sikre et tilstrækkeligt patientunderlag og dermed kvalitet for en række behandlinger. Ansvaret for en række patientbehandlinger var delt mellem amter og kommuner. Kommunerne havde ikke et medansvar for udgifterne i sundhedsvæsenet, og sygehusindlæggelse kunne derfor være et gratis alternativ til en effektiv pleje- eller forebyggelsesindsats. På den baggrund foreslog regeringen en grundlæggende reform af sundhedsvæsenets organisering. Ved den politiske markedsføring er der ydermere blevet lovet et sundhedsvæsen i verdensklasse. Regeringens udspil dannede efterfølgende grundlag for forhandlinger mellem regeringen og Folketingets øvrige partier. Forhandlingerne resulterede i juni 2004 i en aftale om en reform mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvis formål fremgår af nedenstående tekstboks. 6

11 Kommunalreformens formål Målet med reformen er at fastholde og videreudvikle en demokratisk styret offentlig sektor, hvor der er etableret et solidt fundament for en fortsat udvikling af det danske velfærdssamfund. Vi skal derfor fremtidssikre den decentrale offentlige sektor, som er et særkende for Danmark, ved at skabe bæredygtige enheder med et klart ansvar for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet til danskerne. Fremtidens større kommuner giver muligheder for en bedre opgaveløsning, hvor flere velfærdsopgaver kan løses i kommunerne. Med flere opgaver placeret lokalt skal demokratiet styrkes, idet flere politiske beslutninger træffes lokalt. (Regeringen og Dansk Folkeparti 2004) Aftalen om strukturreformen indeholdt dels kriterier for en ny inddeling af kommuner og regioner, dels en ny fordeling af opgaverne mellem kommuner, regioner og staten. Endelig blev det med aftalen besluttet, at der skulle gennemføres en finansierings- og udligningsreform. Strukturreformen indebærer en overgang fra et system med 14 amter, der har skatteudskrivningsret, til fem regioner uden skatteudskrivningsret. Samtidig reduceres antallet af kommuner fra 271 til 98 kommuner. Ansvaret for sundhedsvæsenet bliver regionernes hovedopgave. Opgaven indebærer, at regionerne har ansvaret for sygehusvæsenet, herunder den behandlende psykiatri, samt sygesikringsområdet, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger med flere. Regionerne overtager ansvaret på sundhedsområdet fra amterne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Regionskommune. Målet med dannelsen af fem regioner på sundhedsområdet er at understøtte kvaliteten i patientbehandlingen ved at skabe grundlag for at samle flere behandlinger, udnytte fordelene ved specialisering bedre, og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2006a). Regionerne er, ifølge Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, skabt med sundheden for øje. De nye stærke regioner skaber et godt grundlag for at opnå et sundhedsvæsen i verdensklasse. Tiden teknologien og patienternes krav er løbet fra amterne på sundhedsområdet. Og uden sundheden giver amterne ikke mening. Derfor forsvinder de nu, og regioner tegnet efter sundhedsopgaven opstår i stedet for (Rasmussen 2006). Samtidig med dannelsen af regionerne styrkes de centrale sundhedsmyndigheders beføjelser med hensyn til specialeplanlægning med videre. Det sker blandt 7

12 andet for at sikre, at der sker en koordineret anvendelse af højt specialiserede ressourcer i sundhedsvæsenet, og at der tilbydes behandling af ensartet høj kvalitet (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2006a). Finansieringsmodellen på sundhedsområdet undergår markante forandringer med regionsdannelsen. Regionerne har som udgangspunkt ikke en selvstændig skatteudskrivningsret. Finansieringen er derfor beroende på en række eksterne finansieringskilder, hvor et statsligt bloktilskud vil være den dominerende. Samtidig skal kommunerne fremover betale et fast bidrag i forhold til antal indbyggere, samt en sengedagstakst, når indbyggerne er indlagt på regionens sygehuse. I forbindelse med den nye lov om regionernes finansiering opdeles regionernes økonomi i tre adskilte dele: sundhedsområdet, regionale udviklingsopgaver, samt drift af institutioner på social- og specialundervisningsområdet (Indenrigsog Sundhedsministeriet 2005c). De tre aktivitetsområder er helt adskilte, således at udgifterne på sundhedsområdet finansieres af indtægter øremærket til dette område, og tilsvarende for de to andre områder. Dette er nyt i forhold til amternes råderet, hvor der kunne overføres penge fra ét område til et andet. Region Hovedstaden er i forbindelse med strukturreformen blevet Danmarks største arbejdsplads med ca ansatte. Langt hovedparten af disse er ansatte på de 12 sygehuse i regionen. Direktionen i Region Hovedstaden har, i tråd med Sundhedsministerens vision, en ambition om at Region Hovedstaden skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse, og hovedstaden skal være lokomotiv for resten af Danmark inden for forskning (Region Hovedstaden, Direktionen 2006). Strukturreformen i et nordisk perspektiv Danmark, Norge og Sverige har flere fællestræk på sygehusområdet, blandt andet en politisk målsætning om fri og lige sygehusbehandling. Reformen af det norske sygehusvæsen har indgået i debatten om den fremtidige struktur på sundhedsområdet i Danmark. Herunder tendensen mod centralisering og øget statslig styring af sygehusopgaven (Amtsrådsforeningen 2004a). Ligeledes indgår den danske og den norske reform i debatten om den fremtidige struktur på sundhedsområdet i Sverige (Regeringskansliet 2007). Norge I 2002 overtog den norske stat ejerskabet af sygehusene og øvrige ydelser inden for specialistbehandlingen og gjorde virksomhedsmodellen til den overordnede organisationsform (Lægreid et al. 2003). Mens ejerskabet tidligere blev varetaget af de 19 fylkekommuner (svarende til de danske amter), er det nu centraliseret hos én ejer staten. Driften af sygehusvæsenet varetages nu af fem regionale helseforetak, der har ansvaret for sygehuse og institutioner. Reformen er baseret på nye ledelsesprincipper, idet sygehusene er fritstillede og gjort til selvstændige juridiske enheder. 8

13 Hovedbegrundelsen for reformen var, at de 19 fylkekommuner blev anset for at være for små til en effektiv organisering og drift af sygehusene. Det lovmæssige fundament var en ny lov om sundhedsvæsenet: Lov om helseforetak (Helse- og omsorgsdepartementet 2001). Loven omfatter somatiske sygehuse, ambulance og nødmeldetjeneste, luftambulance, psykiatri, misbrugeromsorg, rehabilitering og genoptræning, sygehusapoteker samt aftaler med praktiserende speciallæger og psykologer. Staten ejer via Helsedepartementet de fem regionale helseforetak. Sundhedsministeren er bestyrelsesformand for de regionale sundhedsvæsener, og udpeger medlemmerne af de regionale helseforetak (Bryne 2005). Et problem med den norske reform er, ifølge Bryne (2005), at man har oplevet det han kalder for demokratisk underskud ved overgangen fra regional politisk styring til sundhedsministeren som eneste politiske niveau under Stortinget. Det skal forstås på den måde, at hvis man troede, at nationalforsamlingen ville drive overordnet sundhedspolitik, så må man tro om igen. Den er, ifølge Bryne, blevet en arena for detaljerede spørgsmål om enkeltsager og enkeltpatienter i det ganske land. De spørgsmål, der tages op i spørgetimen i Stortinget, er næsten alle spørgsmål, som tidligere blev løst på regionalt niveau. Et opslag på Stortingets hjemmeside viser, at dette fortsat er tilfældet (Stortinget 2007). En anden problemstilling er, at man i Norge har været stillet over for store udfordringer, blandt andet omkring legitimiteten ved visse omstillingstiltag, specielt ved afviklingen af akutfunktioner og fødetilbud ved de mindste lokalsygehuse (Bryne, 2005). Dette vil ganske givet også blive tilfældet i Danmark med den nye struktur på sundhedsområdet. Således arbejder man i Region Hovedstaden med en større plan for den fremtidige organisering af hospitaler og specialer. En plan der vil indebære større eller mindre ændringer for samtlige specialer (Region Hovedstaden 2007). Sverige I januar 2003 blev der i Sverige nedsat en parlamentarisk komité, kaldet Ansvarskommittén. Denne har haft til opgave at se på strukturen og opgavefordelingen i samfundet. Et af hovedområderne for komitéens arbejde er hälso- och sjukvårdens struktur och uppgiftsfördelning mellan staten, landstingen och kommunerna (Finansdepartementet 2004). Komitéen skal analysere og, ved behov, foreslå forandringer af hälso- och sjukvårdens struktur og nuværende opgavefordeling mellem stat, landsting og kommuner. Ansvarskommittén fremkom i december 2003 med en delbetænkning og i februar 2007 med sin udredning, heraf en særskilt rapport om hälso- och sjukvården (Regeringskansliet 2007). Der er derefter en forventning om, at den svenske regering fremkommer med et udspil i løbet af 2008 eller 2009 (Åhgren 2006). Et forslag om at oprette seks til ni regionkommuner i Sverige er centralt i Ansvarskommitténs udredning. Regionerne skal erstatte de nuværende 21 lands- 9

14 ting. Foruden overtagelse af ansvaret for sundheds- og sygehusvæsenet får regionskommunerne også ansvaret for den regionale udvikling og vækst (Regeringskansliet 2007). Forslaget har således store lighedspunkter med den regionsopdeling der er blevet gennemført i Danmark. På et væsentligt punkt adskiller den svenske model sig dog fra den danske, idet Ansvarskommittén lægger op til, at regionsdannelsen skal foregå frivilligt, således at landstingene skal indgå aftaler med hinanden om sammenlægninger til fremtidige regioner. Denne model blev benyttet i Danmark i forhold til kommunesammenlægningerne, mens landkortet med opdelingen i fem regioner blev bestemt af staten. At man i Sverige således lægger op til, at regionsdannelsen skal foregå af frivillighedens vej, har allerede resulteret i, at det velstående og innovative Halland har meddelt, at man ikke ønsker at blive lagt sammen med andre områder i en fremtidig region. Teorier og forskning på området I både Danmark, Norge og Sverige er man på vej til, eller har allerede ændret grundlæggende på samfundets og dermed også på sundhedsvæsenets struktur, herunder finansieringsmodeller. Spørgsmålet er hvordan en sådan omfattende strukturforandring indvirker på sundhedsvæsenet. Denne opgave skal forsøge at beskrive, analysere og diskutere regiondannelsens konsekvenser for det danske sundhedsvæsen. Emnevalget er foretaget idet der savnes kundskab om regionsdannelsens betydning for sundhedsvæsenet. Det har ikke været muligt at finde international forskning af betydning om en lignende regionsdannelses betydning for sundhedsområdet. Den valgte finansieringsmodel er samtidig unik for Danmark, og har således ikke været afprøvet andre steder i verden før. Det er derfor vigtigt, at der tilvejebringes kundskab inden for området. Det teoretiske fundament for strukturreformen udgøres af New Public Management (Hood 1991), idet styringsmodeller inspireret heraf i stigende grad har vundet indpas i den offentlige sektor i Danmark. Det kan derfor være formålstjenligt at benytte disse styringsmodeller som udgangspunkt for dette studie. Betegnelsen New Public Management (NPM) opstod i de angelsaksiske lande i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne. Betegnelsen dækker over en række reformer i den offentlige sektor verden over. Det er ikke korrekt at kalde NPM for en teori. Det er snarere en samlebetegnelse for en række initiativer og reformer. I de nordiske lande er det blevet mere almindeligt at bruge New Public Management-betegnelsen (Greve 2002). I 1980 erne talte man i de nordiske lande om modernisering af den offentlige sektor. Indholdet var stort set det samme som NPM-forskerne talte om. 10

15 Hood (1991) har sammenfattet New Public Management begrebets mere konkrete indhold på følgende måde: Fokus på output, det vil sige mål og resultatorientering. Synlig, professionel og visionær ledelse. Ledelsesprincipper med inspiration fra den private sektor. Effektiv ressourceudnyttelse. En større konkurrence og markedsgørelse, blandt andet via mulighed for at etablere selvstændige enheder i den offentlige sektor. At ændre centraliserede planlægningsfunktioner, blandt andet ved inddragelse af den private sektor gennem udlicitering med videre. Fællesnævneren for de ledelses- og styringsreformer, der indskriver sig i New Public Management-strategien, er en økonomisk orienteret rational choicetankegang, der hviler på antagelsen om, at alle aktører nyttemaksimerer, og at styring sker gennem institutionel regulering af rationelle aktørers adfærd (Sørensen 2004). Nogle af nøgleordene inden for NPM-terminologi er etablering af markedslignende konkurrencerelationer og incitamentstyring (takststyring), kontraktstyring, frit valg og udlicitering. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at disse styringsformer ikke eksisterede før New Public Management blev defineret som begreb. For eksempel var ambulancetjenesten i Danmark udliciteret til private selskaber lang tid inden man kendte til NPM-begrebet. Derfor kan det i praksis være vanskeligt at afgøre, hvad der er New Public Management, og hvad der udgør mere traditionelle styringsmekanismer. Kurt Klaudi Klausen har givet udtryk for det samme på følgende måde: Ser man kritisk på konceptet, må man konstatere, at der hverken er tale om new, om public eller om management. Der er tale om gammel vin på nye flasker forstået på den måde, at man blot har overtaget gammelkendte forestillinger om, at alt, hvad der er privat og markedsbaseret, er godt (og ureflekteret overtaget kritikken af, at det offentlige i alle forhold skulle fungere dårligt underforstået dårligere end i det private) (Jespersen et al. 2000). FORMÅL Formålet med denne MPH-opgave er, som tidligere nævnt, at forsøge at beskrive, analysere og diskutere de strukturændringer, der finder sted i det danske sundhedsvæsen, med hovedvægt på sygehusvæsenet. I den forbindelse benyttes den kommende Region Hovedstaden som case. Beskrivelsen og analysen bliver nærmere bestemt fokuseret på nedenstående forskningsspørgsmål: 11

16 - Hvilke konsekvenser kan regionsdannelsen i Danmark medføre i forhold til sundhedsvæsenets finansiering og økonomi? - Hvad kan konsekvenserne blive af den basisfinansiering og den takststyring med præstationsbaseret finansiering som indføres? - Hvordan kan den nye finansieringsmodel påvirke aktørernes økonomiske incitamenter? Disse spørgsmål er ikke bare af økonomisk og organisatorisk interesse, men har også folkesundhedsvidenskabelig relevans. Sundhedsvæsenet har vigtige opgaver i forhold til folkesundheden og finansieringsspørgsmålene er vigtige for at kunne varetage disse opgaver. Desuden kan de organisationsmæssige ændringer få betydning for den enkelte borgers sundhed, idet sundhed skabes i et samspil mellem det enkelte individ og samfundet. Såfremt strukturreformen viser sig at påvirke aktørernes adfærd kan det føre til en ændring i den oplevede kvalitet for borgere og patienter. METODE Opgaven tager afsæt i et litteraturstudie, hvor udgangspunktet er officielle kilder og udredninger samt videnskabelig litteratur. Litteratursøgningen er foregået i perioden foråret foråret 2007 med det formål at indsamle alt relevant materiale vedrørende emnet. På grundlag af et omfattende kildemateriale gives en historisk belysning og analyse af sundhedsvæsenets struktur før og efter regionsdannelsen. Arbejdet bygger frem for alt på en analyse af officielt materiale. Dette er blevet suppleret med indslag fra den igangværende offentlige debat i Danmark på området og der findes derfor også referencer til forskellige massemedier igennem opgaven. Afslutningsvis diskuteres strukturreformen blandt andet med udgangspunkt i filosofierne bag New Public Management. Litteratursøgningen er blevet foretaget i nedenstående databaser, biblioteker og hjemmesider: Tabel 1. Oversigt over litteratursøgningen. Kilde: database/bibliotek/hjemmeside Amtsrådsforeningen Det kongelige bibliotek Danmarks Statistik DSI Institut for Sundhedsvæsen Danske Regioner Hovedstadens Sygehusfællesskab Litteraturtype Rapporter, notater Forskningsmateriale af professor Kjeld Møller Pedersen Statistisk materiale Rapporter Rapporter, notater Rapporter, evalueringer 12

17 Finansdepartementet (Sverige) Finansministeriet Helse- og omsorgsdepartementet (Norge) Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kommunernes Landsforening Regeringen PubMed Region Hovedstaden Syddansk Universitet Sundhedsstyrelsen Sekretariatsrapport, direktiv Lovmateriale, bekendtgørelser, rapporter, vejledninger Lovmateriale Lovmateriale, bekendtgørelser, rapporter, redegørelser, vejledninger Rapporter Politiske aftaler, debatoplæg, rapporter Rapporter Budgetforslag, hospitalsplan, sundhedsaftaler Forskningsmateriale af professor Kjeld Møller Pedersen Vejledninger, rapporter De søgeord, der blev anvendt ved litteratursøgningen, var: strukturreform, strukturkommission, regioner, kommunalreform, kommunal medfinansiering, sygehuses finansiering, takststyring, New Public Management, Region Hovedstaden. Derudover er der blevet søgt på eksempelvis ansvarsutredning (Sverige) og helseforetak (Norge) i forhold til specifikke områder af opgaven. Hvor det er relevant, er der blevet søgt på substantiverne i bestemt og ubestemt form samt i singularis og pluralis. Endelig er der blevet håndsøgt specielt efter den forskning som er gennemført i forbindelse med strukturreformen af professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, idet han som højt estimeret forsker, ikke bare i Danmark, men også i international sammenhæng, udgør en vigtig videnskabelig reference i relation til nærværende studie. Tidsrammen for litteraturen blev afgrænset til perioden og blev geografisk afgrænset til vestlige lande med henblik på at opnå relevans i forhold til Danmark og de øvrige nordiske lande. Den finansieringsmodel, der er valgt i Danmark, er imidlertid unik og har således ikke været taget i anvendelse andre steder i verden før. I forhold til opgaven er det derfor evident, at litteratursøgningen har taget sit udspring i danske databaser og kilder. Inklusionskriterier: Litteratur som omhandler en regionsdannelses betydning for sundhedsvæsenet. Litteratur vedrørende den danske strukturreform. Litteratur vedrørende New Public Management i relation til sundhedsvæsenet. Litteratur vedrørende takststyring. Litteratur vedrørende sygehuses finansiering. Litteratur vedrørende udvidet frit sygehusvalg. Litteratur fra 1990 til

18 Litteratur på engelsk eller et af de nordiske sprog. Geografisk afgrænsning: vestlige lande (Europa, USA, Canada). Eksklusionskriterier: Litteratur ældre end Litteratur hvor forfatterens motiver, objektivitet eller upartiskhed kan anfægtes. Litteratur af tvivlsom kvalitet eller hvor lødigheden kan anfægtes. I forhold til studiets validitet skal det vurderes, hvorvidt der er begået systematiske fejl, for eksempel at det benyttede kildemateriale ikke i tilstrækkelig grad belyser forskningsspørgsmålene. Risikoen for dette er i nærværende opgave imødegået gennem anvendelse af et omfattende kildemateriale, afdækket og indsamlet gennem en lang række offentligt tilgængelige databaser. I forhold til studiets reliabilitet skal det vurderes, i hvilken grad forfatteren har undgået at lave usystematiske fejl. Især inden for de kvantitative metoder opfattes begrebet reliabilitet ofte synonymt med reproducerbarhed (Koch og Vallgårda 2004). Altså om en anden undersøger ville kunne gentage undersøgelsen og få de samme resultater. Det er på grundlag af det beskrevne i forhold til metodevalg, søgeord og tidsafgrænsning muligt at gentage litteratursøgningen og finde de samme kildematerialer. Det kan imidlertid diskuteres, hvor relevant begrebet reliabilitet er i forhold til et litteraturstudie. En anden forsker kan ikke gentage et litteraturstudie og nå til fuldstændigt identiske konklusioner, idet vedkommende er en del af forskningsprocessen og derved gør en forskel som følge af dennes forforståelse og forståelseshorisont. Nærværende opgave er baseret på et litteraturstudie og indeholder således ikke følsomme oplysninger om personhenførbare data, eksempelvis helbredsforhold. Studiet har derfor ikke skullet anmeldes til datatilsynet eller Den Videnskabsetiske Komité. RESULTATER REGIONERNES BASISFINANSIERING De økonomiske forudsætninger på sundhedsområdet Med strukturreformen ændres der grundlæggende ved vilkårene i forhold til prioriteringer og økonomi i regionerne. I hvert fald i forhold til den måde, man har haft mulighed for at prioritere i de gamle amter og kommuner. 1 i Lov om regionernes finansiering (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2005c) indebærer, at regionernes økonomi opdeles i tre adskilte dele: Sundhedsområdet Regionale udviklingsopgaver 14

19 Drift af institutioner på social- og specialundervisningsområdet De tre aktivitetsområder er helt adskilte, således at udgifterne på sundhedsområdet finansieres af indtægter øremærket til dette område, og tilsvarende for de to andre områder. Regionen kan således alene prioritere inden for de enkelte kasser og under forudsætning af, at der kan skabes finansiering i den selv samme kasse. Regeringen og Danske Regioner indgik i juni 2006 Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2007 (Regeringen og Danske Regioner 2006). Det fremgår af aftalen, at parterne er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede aftale realiseres således, at regionernes udgifter og aktivitet i 2007 både i budgetterne og i regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen. Af Bilag 1 fremgår de økonomiske forudsætninger vedrørende sundhedsområdet. Fremadrettet er man enige om, at der i forbindelse med forhandlingerne om regionernes økonomi for 2008 skal ske en drøftelse af mulige ændringer af vilkårene for udbetaling af de statslige aktivitetsmidler, som kan understøtte sammenhængen mellem aktivitets- og udgiftsforudsætninger samt bidrage til en mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur. Aktiviteten i sygehusvæsenet er i de senere år øget markant. Det har blandt andet givet sig udslag i kortere ventetider. Aktiviteten i 2005 var 4,9 % større end i Aktivitetsstigningen er kommet til udtryk i stigninger for såvel ambulante som indlagte patienter. De seneste tal viser, at aktivitetsstigningen er fortsat i 1. kvartal 2006 (Regeringen og Danske Regioner 2006). Lidt forenklet sagt så viser Bilag 2, at staten betaler ca. 75 % og kommunerne ca. 25 % af regionernes udgifter. Serviceniveauet på sundhedsområdet har hidtil været afhængig af de amtskommunale beskatningsgrundlag og amtsrådets beslutninger om valg af serviceniveau og tilhørende beskatningsniveau. Med den nye finansiering af regionerne sigtes der imod at give regionerne lige finansieringsmuligheder. Der er fastlagt en overgangsordning for sundhedsbloktilskuddet, sådan at regionerne får en seksårig periode til at tilpasse sig til de nye finansieringsvilkår. Overgangstilskuddene udbetales sammen med bloktilskuddene. Regioner med tab på de nye finansieringsordninger på sundhedsområdet vil derfor i perioden modtage et overgangstilskud, der det første år udgør 5/6-del af det beregnede tab og derefter gradvis aftrappes med 1/6-del af tabet hvert år. Tilskuddet finansieres ved bidrag fra de regioner, som har vundet på omlægningerne. Disse bidrag aftrappes på samme måde som tilskuddene. Som det fremgår af Bilag 3 ses langt de største afvigelser for Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der i 2007 henholdsvis kompenseres med 349 milli- 15

20 oner kroner og skal bidrage med 318 millioner kroner. De tre øvrige regioner har, ifølge beregningerne i udgangssituationen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2006d), betydeligt mindre tab eller gevinst som følge af de nye finansieringsvilkår. Det statslige bloktilskud kommer til at udgøre ca. 75 % af regionernes indtægter. Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsenet, fordeles tilskuddet dels som et basisbeløb og dels efter en række objektive fordelingskriterier, der skal afspejle udgiftsbehovet. Disse udgiftsbehovskriterier skal, ud over forudsatte basisomkostninger, dels tage højde for den aldersmæssige sammensætning af befolkningen i de enkelte regioner og dels for den socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af sundhedsydelser. Hver af de fem regioner får tildelt et basisbeløb på 100 millioner kr. i Derudover beregnes sundhedsbloktilskuddet således, at de aldersbestemte forhold vægter 77,5 % og de socioøkonomiske forhold 22,5 % (Juul 2006). Den del af bloktilskuddet, der afhænger af regionens aldersbestemte forhold, er beregnet således, at der udløses et kronebeløb for hver indbygger. Størrelsen på beløbet afhænger af fordelingen af indbyggerne på femårs aldersklasser. Således udløser en 5-9-årig kroner, mens en årig udløser kroner i 2007 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2006d). Den socioøkonomiske struktur opgøres ud fra en række kriterier om befolkningens sociale, helbredsmæssige og økonomiske forhold, jævnfør Bilag 4. Dermed tilstræbes det, at regionerne tildeles ensartede økonomiske vilkår for at løse deres sundhedsopgaver. Finansieringsmodellen på sygehusområdet frem til 31/12-06 Elementer i den hidtidige finansieringsmodel Finansieringsmodellen frem til 31/12-06 var kendetegnet ved, at amterne varetog ansvaret for finansieringen af sygehusenes drift. Finansieringsgrundlaget i sygehusvæsenet blev tilvejebragt dels gennem amtslige skatteindtægter, et statsligt bloktilskud samt midler udmøntet fra den statslige aktivitetsafhængige pulje. I strukturen på sundhedsområdet før 1/1-07, varetog amterne både driftsog finansieringsansvaret i forhold til sygehusene. Amterne var således ansvarlige for den løbende planlægning og produktion af ydelser i sygehusvæsenet og oppebar samtidig de udgifter, der er forbundet hermed. Sygehusopgaven var langt den største og mest udgiftstunge opgave, amterne varetog. Finansieringsgrundlaget på sundhedsområdet blev tilvejebragt dels via amternes generelle skatteindtægter og det bloktilskud fra staten, som blev udmøntet til amterne efter på forhånd fastlagte, objektive kriterier. Amternes egne skatteindtægter udgjorde over 80 % af deres samlede nettoindtægter og bidrog derfor 16

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Aktivitetspuljen 2017

Aktivitetspuljen 2017 Aktivitetspuljen 2017 Regeringen og Danske er indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Principperne for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelse

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:

Læs mere

$%" &!! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ !$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" $-!-. " ###" 82(!"

$% &!! -.2!1! 0 $'-!-.$-. 1! !!$'!$-!$ !$-! ))!, -!!,!$1!*+,!! $-!-.  ### 82(! $%" &!! '(!)&!" ###" *"+,!"' -./"("."!/" )"-"-".!$! /"01()"$/"%1!"$'-! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ /"$)%,","2,(!"!!$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" )"/"%$(!$')! -!-."$/"-. $-!-. " -!1"$'-."$0-. /"'!3!$"$/"$0&

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi N O T A T 27-06-2016 Sag nr. 16/1332 Dokumentnr. 32066/16 Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 9. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)

Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering) Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmgade 10-12 1216 København K im@im.dk 23-03-2011 Sag nr. 07/513 Dokumentnr. x/11 Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage) Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPJABN Koordineret med: Sagsnr.: 1606002 Dok. nr.: 150303 Dato: 29. august 2016 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Budgetseminar den 26. april 2016

Budgetseminar den 26. april 2016 Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet N O T A T 01-03-2013 Sag nr. 12/2064 Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet I dette notat argumenteres for, at der er behov for en ny incitamentsmodel på sundhedsområdet med

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Notat - Kommunal medfinansiering

Notat - Kommunal medfinansiering Notat - Kommunal medfinansiering Den kommunale medfinansiering (KMF) af regionale sundhedsydelser har i de seneste år været stigende. Dette notat vil give en status for Frederikssund Kommune og der vil

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering [Udkast] Fremsat den xx. marts 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet)

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Seniorkonsulent/Teamleder Christina Carlsen Danske Regioner Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2017 Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi blev indgået i juni måned.

Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi blev indgået i juni måned. N O T A T Aftale om regionernes økonomi i 2016 Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 20. august aftale om regionernes økonomi for 2015. Aftalen kan findes her: http://regioner.dk/- oe-konomi/-oekonomiaftaler/~/media/e0d316c40ebf40fe84ac3ba393252319.ashx

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2010

GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2010 GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2010 Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 93 25 18 ism@ism.dk www.ism.dk Design: Schultz Grafisk A/S

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om voksnes adgang til psykiatrisk

Læs mere

Strukturkommissionen. Præsentation af betænkningen. Ved formand Johannes Due

Strukturkommissionen. Præsentation af betænkningen. Ved formand Johannes Due Præsentation af betænkningen Ved formand Johannes Due Der er behov for en reform af den offentlige sektors struktur Kommissionens opgave At udarbejde et beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for

Læs mere

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE - MAJ 2008 KL Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Kolofon Rapport vedrørende

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007

GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007 GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside:

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet en generel introduktion 1. Indledning og sammenfatning Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev det indført at kommunerne

Læs mere

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2.

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2. Det nye Danmark -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner Gnosjö Den 2. november 2005 Chefkonsulent Michel Weber, KL Kontor for Økonomiske

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt Sundhedsområdet Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse Kommunal (med)finansiering mv. Den samlede budgetramme for 2012 udgør: Tabel 1. Budget 2012 (Drift og statsrefusioner)

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010 Område: Økonomi Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Joern.frydendall@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631649 Dato: 7. juni 2010 1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget Bilag 4 NOTAT Medfinansiering status 2015 og budget 2016-2019 Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Medfinansiering

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering

Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering September 2014 Indledning Kommunerne fik med strukturreformen i 2007 en ny og større rolle på sundhedsområdet, og målet var dengang

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere