Regionsdannelsens betydning for sundhedsområdet i Danmark med specielt fokus på sygehusenes finansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionsdannelsens betydning for sundhedsområdet i Danmark med specielt fokus på sygehusenes finansiering"

Transkript

1 Regionsdannelsens betydning for sundhedsområdet i Danmark med specielt fokus på sygehusenes finansiering Bente Ege Master of Public Health MPH 2007:20 Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap

2 Regionsdannelsens betydning for sundhedsområdet i Danmark med specielt fokus på sygehusenes finansiering. Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap ISSN ISBN

3 MPH 2007:20 DnrU12/04:192 Uppsatsens titel och undertitel Master of Public Health Uppsats Regionsdannelsens betydning for sundhedsområdet i Danmark - med specielt fokus på sygehusenes finansiering Författare Bente Ege Författarens befattning och adress Centerøkonom HovedOrtoCentret, afsnit 2101 Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø Datum då uppsatsen godkändes 9 november 2007 Handledare NHV/extern Professor Runo Axelsson, NHV Antal sidor 76 Språk uppsats dansk Språk sammanfattning dansk/engelsk ISSN-nummer ISBN-nummer Sammanfattning Baggrund: D. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft i Danmark. Regionsdannelsen er den største ændring af den offentlige sektor siden kommunalreformen i Ansvaret for sundhedsvæsenet bliver regionernes hovedopgave. Formål: At beskrive, analysere og diskutere de strukturændringer, der finder sted i sundhedsvæsenet, med hovedvægt på sygehusvæsenet i Danmark. Metode: Opgaven tager afsæt i et litteraturstudie, hvor udgangspunktet er officielle kilder og udredninger samt videnskabelig litteratur. Resultater: Strukturreformen, der er en centralisering, er inspireret af New Public Managementfilosofien. Finansieringssystemet på sundhedsområdet er blevet væsentligt forandret med kommunalreformen. Det er en tvivlsom antagelse, at kommunale foranstaltninger er billigere end de regionale sundhedsydelser, og at nettobesparelsen er tilstrækkelig til at drive substitutionsprocessen. En nedsættelse af behandlingsgarantien fra to til en måned må forventes at stimulere markedet for private sundhedsydelser, med en underminering af den integrerede model med offentligt ejerskab og drift af sygehusvæsenet til følge. Konklusion: Den nye finansieringsmodel påvirker aktørernes økonomiske incitamenter, idet de enkelte aktører kun belønnes for de ydelser, de selv leverer til patienten, uden sammenhæng med resten af behandlingsforløbet. Den stigende aktivitetsafhængige finansiering udgør en væsentlig styringsmæssig udfordring. Ventetidsgarantien får med nedsættelsen fra to til en måned karakter af at være et servicemål, frem for at være en garanti for behandling af høj faglig kvalitet. Nyckelord strukturreform, kommunal medfinansiering, sygehusenes finansiering, takststyring, new public management Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap Box 12133, SE Göteborg Tel: +46 (0) , Fax: +46 (0) , E-post:

4 MPH 2007:20 Dnr U12/04:192 Title and subtitle of the essay Master of Public Health Essay The influence of the creation of regions on the health care in Denmark - with particular emphasis on financing of the hospitals Author Bente Ege Author's position and address Economist Centre of Head and Orthopaedics Rigshospitalet Blegdamsvej 9 DK-2100 København Ø Denmark Date of approval November 9, 2007 Supervisor NHV/External Professor Runo Axelsson, NHV No of pages 76 Language essay Danish Language abstract Danish/English ISSN-no ISBN-no Abstract Background: On 1 January 2007 the Local Government Reform came into force. The formation of regions is the biggest change of the public sector since the Local Government Reform in The regions main task will be the responsibility for health service. Purpose: To describe, analyse and discuss the structural changes taking place in the Danish health service, with emphasis on hospitals. Method: The starting point of the essay is official sources and explanations as well as scientific literature. Results: The structural reform is a centralisation is inspired by the New Public Management philosophy. The financial system in the health care area has been changed significantly through the Local Government Reform. It is dubious to assume that local government measures are cheaper than the regional health services, and that the net saving is sufficient to drive the substitution process. A reduction of the treatment guarantee from two to one month must be expected to stimulate the private health service market, thereby causing undermining of the integrated model with public ownership and operation of health service. Conclusion: The new financing model will affect the financial incentives in the system as the individual players are only rewarded for the services they deliver to the patient with no relation to the remaining treatment. The increasing activity depending financing presents a significant management challenge. With the reduction from two months to one the waiting time guarantee will assume the character of being a service goal instead of a guarantee of treatment of high professional quality. Key words structural reform, local co-financing, financing of the hospitals, charge control, new public management Nordic School of Public Health P.O. Box 12133, SE Göteborg Phone: +46 (0) , Fax: +46 (0) ,

5 1

6 2

7 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 5 DEN DANSKE STRUKTURREFORM... 5 STRUKTURREFORMEN I ET NORDISK PERSPEKTIV... 8 NORGE... 8 SVERIGE... 9 TEORIER OG FORSKNING PÅ OMRÅDET FORMÅL METODE RESULTATER REGIONERNES BASISFINANSIERING DE ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET FINANSIERINGSMODELLEN PÅ SYGEHUSOMRÅDET FREM TIL 31/ Elementer i den hidtidige finansieringsmodel...16 Analyse af den hidtidige finansieringsmodel...18 DEN FREMTIDIGE FINANSIERINGSMODEL PÅ SYGEHUSOMRÅDET Elementer i den fremtidige finansieringsmodel...20 Analyse af den fremtidige finansieringsmodel...23 KOMMUNAL MEDFINANSIERING Beskrivelse af den kommunale medfinansiering...26 Analyse af den kommunale medfinansiering...27 DEN FREMTIDIGE FINANSIERINGSMODELS PÅVIRKNING AF ØKONOMIEN I REGION HOVEDSTADEN TAKSTSTYRING/PRÆSTATIONSFINANSIERING TAKSTSTYRINGSMODELLEN PÅ SYGEHUSOMRÅDET FREM TIL 31/ Beskrivelse af den hidtidige takststyringsmodel...37 Analyse af den hidtidige takststyringsmodel...40 DEN FREMTIDIGE TAKSTSTYRINGSMODEL PÅ SYGEHUSOMRÅDET Beskrivelse af den fremtidige takststyringsmodel...42 Analyse af den fremtidige takststyringsmodel...43 FORDELE OG ULEMPER VED TAKSTSTYRING UDVIDET FRIT SYGEHUSVALG DISKUSSION VURDERING AF STRUKTURREFORMEN VURDERING AF DEN KOMMUNALE MEDFINANSIERING STRUKTURREFORMEN I LYSET AF NEW PUBLIC MANAGEMENT METODEDISKUSSION AFSLUTNING TAK REFERENCER BILAG

8 4

9 INTRODUKTION Den danske strukturreform På baggrund af den tiltagende debat om den offentlige sektors indretning nedsatte den danske regering i oktober 2002 en strukturkommission. Denne bestod af repræsentanter for den kommunale verden, ministerier og personer med særlig ekspertise på området. Strukturkommissionen fik til opgave at vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretninger af den offentlige sektor og på denne baggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længere årrække (Strukturkommissionen 2004). Strukturkommissionen konkluderede i januar 2004, at der var behov for en reform af den offentlige sektors struktur, jævnfør nedenstående tekstboks. Denne konklusion blev dels begrundet med, at amter og kommuner ikke var store nok til at varetage deres opgaver. Dels var begrundelsen, at opgavefordelingen i den offentlige sektor på flere områder var uhensigtsmæssig. Strukturkommissionens overvejelser og anbefalinger Samlet set er det kommissionens vurdering at der er behov for en reform af den offentliges sektors struktur. Svaghederne i den nuværende struktur knytter sig dels til størrelsen af kommuner og amter, dels til opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner. En stor del af de nuværende forvaltningsenheder er uhensigtsmæssigt små i forhold til den opgaveløsning, som lovgiverne i dag kræver. Det er på en række områder svært at sikre en sammenhængende og koordineret indsats. Problemet bunder i vidt omfang i, at ansvaret for nogle opgaver er delt mellem flere forskellige decentrale forvaltningsled. Det giver risiko for gråzoner. På enkelte områder kan identificeres problemer som følge af parallelle funktioner/opgaver fordelt på flere forvaltningsled. Mellem forvaltningsleddene kan det vanskeliggøre en koordinering og prioritering i opgavevaretagelsen, ligesom det kan vanskeliggøre effektiviseringer og kvalitet i opgavevaretagelsen. Kommissionen anbefaler, at der gennemføres en samlet reform af den offentlige sektor, som omfatter såvel inddelingsændringer som opgaveflytninger mellem stat, amter og kommuner. (Strukturkommissionen 2004) 5

10 Med afsæt i Strukturkommissionens analyser og høringen af betænkningen fremlagde regeringen i april 2004 sit udspil til en reform af den offentlige sektors struktur: Det Nye Danmark En enkel offentlig sektor tæt på borgeren (Regeringen 2004). På sundhedsområdet ønskede regeringen ifølge oplægget: Et sundhedsvæsen, der entydigt indrettes efter borgernes behov. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever høj kvalitet, korte ventetider og sammenhængende behandlingsforløb. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne har adgang til behandling af samme høje kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Et sundhedsvæsen, hvor ekspertisen samles i enheder, der er store nok til at sikre en effektiv arbejdsdeling med bedre kvalitet for patienterne og med en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de lægefaglige ressourcer. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne ikke oplever gråzoner, og hvor der er sammenhængende forebyggelses-, pleje- og træningstilbud tæt på borgernes eget hjem. Efter regeringens opfattelse var amterne for små til at varetage en optimal sygehusplanlægning og til at sikre et tilstrækkeligt patientunderlag og dermed kvalitet for en række behandlinger. Ansvaret for en række patientbehandlinger var delt mellem amter og kommuner. Kommunerne havde ikke et medansvar for udgifterne i sundhedsvæsenet, og sygehusindlæggelse kunne derfor være et gratis alternativ til en effektiv pleje- eller forebyggelsesindsats. På den baggrund foreslog regeringen en grundlæggende reform af sundhedsvæsenets organisering. Ved den politiske markedsføring er der ydermere blevet lovet et sundhedsvæsen i verdensklasse. Regeringens udspil dannede efterfølgende grundlag for forhandlinger mellem regeringen og Folketingets øvrige partier. Forhandlingerne resulterede i juni 2004 i en aftale om en reform mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvis formål fremgår af nedenstående tekstboks. 6

11 Kommunalreformens formål Målet med reformen er at fastholde og videreudvikle en demokratisk styret offentlig sektor, hvor der er etableret et solidt fundament for en fortsat udvikling af det danske velfærdssamfund. Vi skal derfor fremtidssikre den decentrale offentlige sektor, som er et særkende for Danmark, ved at skabe bæredygtige enheder med et klart ansvar for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet til danskerne. Fremtidens større kommuner giver muligheder for en bedre opgaveløsning, hvor flere velfærdsopgaver kan løses i kommunerne. Med flere opgaver placeret lokalt skal demokratiet styrkes, idet flere politiske beslutninger træffes lokalt. (Regeringen og Dansk Folkeparti 2004) Aftalen om strukturreformen indeholdt dels kriterier for en ny inddeling af kommuner og regioner, dels en ny fordeling af opgaverne mellem kommuner, regioner og staten. Endelig blev det med aftalen besluttet, at der skulle gennemføres en finansierings- og udligningsreform. Strukturreformen indebærer en overgang fra et system med 14 amter, der har skatteudskrivningsret, til fem regioner uden skatteudskrivningsret. Samtidig reduceres antallet af kommuner fra 271 til 98 kommuner. Ansvaret for sundhedsvæsenet bliver regionernes hovedopgave. Opgaven indebærer, at regionerne har ansvaret for sygehusvæsenet, herunder den behandlende psykiatri, samt sygesikringsområdet, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger med flere. Regionerne overtager ansvaret på sundhedsområdet fra amterne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Regionskommune. Målet med dannelsen af fem regioner på sundhedsområdet er at understøtte kvaliteten i patientbehandlingen ved at skabe grundlag for at samle flere behandlinger, udnytte fordelene ved specialisering bedre, og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2006a). Regionerne er, ifølge Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, skabt med sundheden for øje. De nye stærke regioner skaber et godt grundlag for at opnå et sundhedsvæsen i verdensklasse. Tiden teknologien og patienternes krav er løbet fra amterne på sundhedsområdet. Og uden sundheden giver amterne ikke mening. Derfor forsvinder de nu, og regioner tegnet efter sundhedsopgaven opstår i stedet for (Rasmussen 2006). Samtidig med dannelsen af regionerne styrkes de centrale sundhedsmyndigheders beføjelser med hensyn til specialeplanlægning med videre. Det sker blandt 7

12 andet for at sikre, at der sker en koordineret anvendelse af højt specialiserede ressourcer i sundhedsvæsenet, og at der tilbydes behandling af ensartet høj kvalitet (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2006a). Finansieringsmodellen på sundhedsområdet undergår markante forandringer med regionsdannelsen. Regionerne har som udgangspunkt ikke en selvstændig skatteudskrivningsret. Finansieringen er derfor beroende på en række eksterne finansieringskilder, hvor et statsligt bloktilskud vil være den dominerende. Samtidig skal kommunerne fremover betale et fast bidrag i forhold til antal indbyggere, samt en sengedagstakst, når indbyggerne er indlagt på regionens sygehuse. I forbindelse med den nye lov om regionernes finansiering opdeles regionernes økonomi i tre adskilte dele: sundhedsområdet, regionale udviklingsopgaver, samt drift af institutioner på social- og specialundervisningsområdet (Indenrigsog Sundhedsministeriet 2005c). De tre aktivitetsområder er helt adskilte, således at udgifterne på sundhedsområdet finansieres af indtægter øremærket til dette område, og tilsvarende for de to andre områder. Dette er nyt i forhold til amternes råderet, hvor der kunne overføres penge fra ét område til et andet. Region Hovedstaden er i forbindelse med strukturreformen blevet Danmarks største arbejdsplads med ca ansatte. Langt hovedparten af disse er ansatte på de 12 sygehuse i regionen. Direktionen i Region Hovedstaden har, i tråd med Sundhedsministerens vision, en ambition om at Region Hovedstaden skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse, og hovedstaden skal være lokomotiv for resten af Danmark inden for forskning (Region Hovedstaden, Direktionen 2006). Strukturreformen i et nordisk perspektiv Danmark, Norge og Sverige har flere fællestræk på sygehusområdet, blandt andet en politisk målsætning om fri og lige sygehusbehandling. Reformen af det norske sygehusvæsen har indgået i debatten om den fremtidige struktur på sundhedsområdet i Danmark. Herunder tendensen mod centralisering og øget statslig styring af sygehusopgaven (Amtsrådsforeningen 2004a). Ligeledes indgår den danske og den norske reform i debatten om den fremtidige struktur på sundhedsområdet i Sverige (Regeringskansliet 2007). Norge I 2002 overtog den norske stat ejerskabet af sygehusene og øvrige ydelser inden for specialistbehandlingen og gjorde virksomhedsmodellen til den overordnede organisationsform (Lægreid et al. 2003). Mens ejerskabet tidligere blev varetaget af de 19 fylkekommuner (svarende til de danske amter), er det nu centraliseret hos én ejer staten. Driften af sygehusvæsenet varetages nu af fem regionale helseforetak, der har ansvaret for sygehuse og institutioner. Reformen er baseret på nye ledelsesprincipper, idet sygehusene er fritstillede og gjort til selvstændige juridiske enheder. 8

13 Hovedbegrundelsen for reformen var, at de 19 fylkekommuner blev anset for at være for små til en effektiv organisering og drift af sygehusene. Det lovmæssige fundament var en ny lov om sundhedsvæsenet: Lov om helseforetak (Helse- og omsorgsdepartementet 2001). Loven omfatter somatiske sygehuse, ambulance og nødmeldetjeneste, luftambulance, psykiatri, misbrugeromsorg, rehabilitering og genoptræning, sygehusapoteker samt aftaler med praktiserende speciallæger og psykologer. Staten ejer via Helsedepartementet de fem regionale helseforetak. Sundhedsministeren er bestyrelsesformand for de regionale sundhedsvæsener, og udpeger medlemmerne af de regionale helseforetak (Bryne 2005). Et problem med den norske reform er, ifølge Bryne (2005), at man har oplevet det han kalder for demokratisk underskud ved overgangen fra regional politisk styring til sundhedsministeren som eneste politiske niveau under Stortinget. Det skal forstås på den måde, at hvis man troede, at nationalforsamlingen ville drive overordnet sundhedspolitik, så må man tro om igen. Den er, ifølge Bryne, blevet en arena for detaljerede spørgsmål om enkeltsager og enkeltpatienter i det ganske land. De spørgsmål, der tages op i spørgetimen i Stortinget, er næsten alle spørgsmål, som tidligere blev løst på regionalt niveau. Et opslag på Stortingets hjemmeside viser, at dette fortsat er tilfældet (Stortinget 2007). En anden problemstilling er, at man i Norge har været stillet over for store udfordringer, blandt andet omkring legitimiteten ved visse omstillingstiltag, specielt ved afviklingen af akutfunktioner og fødetilbud ved de mindste lokalsygehuse (Bryne, 2005). Dette vil ganske givet også blive tilfældet i Danmark med den nye struktur på sundhedsområdet. Således arbejder man i Region Hovedstaden med en større plan for den fremtidige organisering af hospitaler og specialer. En plan der vil indebære større eller mindre ændringer for samtlige specialer (Region Hovedstaden 2007). Sverige I januar 2003 blev der i Sverige nedsat en parlamentarisk komité, kaldet Ansvarskommittén. Denne har haft til opgave at se på strukturen og opgavefordelingen i samfundet. Et af hovedområderne for komitéens arbejde er hälso- och sjukvårdens struktur och uppgiftsfördelning mellan staten, landstingen och kommunerna (Finansdepartementet 2004). Komitéen skal analysere og, ved behov, foreslå forandringer af hälso- och sjukvårdens struktur og nuværende opgavefordeling mellem stat, landsting og kommuner. Ansvarskommittén fremkom i december 2003 med en delbetænkning og i februar 2007 med sin udredning, heraf en særskilt rapport om hälso- och sjukvården (Regeringskansliet 2007). Der er derefter en forventning om, at den svenske regering fremkommer med et udspil i løbet af 2008 eller 2009 (Åhgren 2006). Et forslag om at oprette seks til ni regionkommuner i Sverige er centralt i Ansvarskommitténs udredning. Regionerne skal erstatte de nuværende 21 lands- 9

14 ting. Foruden overtagelse af ansvaret for sundheds- og sygehusvæsenet får regionskommunerne også ansvaret for den regionale udvikling og vækst (Regeringskansliet 2007). Forslaget har således store lighedspunkter med den regionsopdeling der er blevet gennemført i Danmark. På et væsentligt punkt adskiller den svenske model sig dog fra den danske, idet Ansvarskommittén lægger op til, at regionsdannelsen skal foregå frivilligt, således at landstingene skal indgå aftaler med hinanden om sammenlægninger til fremtidige regioner. Denne model blev benyttet i Danmark i forhold til kommunesammenlægningerne, mens landkortet med opdelingen i fem regioner blev bestemt af staten. At man i Sverige således lægger op til, at regionsdannelsen skal foregå af frivillighedens vej, har allerede resulteret i, at det velstående og innovative Halland har meddelt, at man ikke ønsker at blive lagt sammen med andre områder i en fremtidig region. Teorier og forskning på området I både Danmark, Norge og Sverige er man på vej til, eller har allerede ændret grundlæggende på samfundets og dermed også på sundhedsvæsenets struktur, herunder finansieringsmodeller. Spørgsmålet er hvordan en sådan omfattende strukturforandring indvirker på sundhedsvæsenet. Denne opgave skal forsøge at beskrive, analysere og diskutere regiondannelsens konsekvenser for det danske sundhedsvæsen. Emnevalget er foretaget idet der savnes kundskab om regionsdannelsens betydning for sundhedsvæsenet. Det har ikke været muligt at finde international forskning af betydning om en lignende regionsdannelses betydning for sundhedsområdet. Den valgte finansieringsmodel er samtidig unik for Danmark, og har således ikke været afprøvet andre steder i verden før. Det er derfor vigtigt, at der tilvejebringes kundskab inden for området. Det teoretiske fundament for strukturreformen udgøres af New Public Management (Hood 1991), idet styringsmodeller inspireret heraf i stigende grad har vundet indpas i den offentlige sektor i Danmark. Det kan derfor være formålstjenligt at benytte disse styringsmodeller som udgangspunkt for dette studie. Betegnelsen New Public Management (NPM) opstod i de angelsaksiske lande i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne. Betegnelsen dækker over en række reformer i den offentlige sektor verden over. Det er ikke korrekt at kalde NPM for en teori. Det er snarere en samlebetegnelse for en række initiativer og reformer. I de nordiske lande er det blevet mere almindeligt at bruge New Public Management-betegnelsen (Greve 2002). I 1980 erne talte man i de nordiske lande om modernisering af den offentlige sektor. Indholdet var stort set det samme som NPM-forskerne talte om. 10

15 Hood (1991) har sammenfattet New Public Management begrebets mere konkrete indhold på følgende måde: Fokus på output, det vil sige mål og resultatorientering. Synlig, professionel og visionær ledelse. Ledelsesprincipper med inspiration fra den private sektor. Effektiv ressourceudnyttelse. En større konkurrence og markedsgørelse, blandt andet via mulighed for at etablere selvstændige enheder i den offentlige sektor. At ændre centraliserede planlægningsfunktioner, blandt andet ved inddragelse af den private sektor gennem udlicitering med videre. Fællesnævneren for de ledelses- og styringsreformer, der indskriver sig i New Public Management-strategien, er en økonomisk orienteret rational choicetankegang, der hviler på antagelsen om, at alle aktører nyttemaksimerer, og at styring sker gennem institutionel regulering af rationelle aktørers adfærd (Sørensen 2004). Nogle af nøgleordene inden for NPM-terminologi er etablering af markedslignende konkurrencerelationer og incitamentstyring (takststyring), kontraktstyring, frit valg og udlicitering. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at disse styringsformer ikke eksisterede før New Public Management blev defineret som begreb. For eksempel var ambulancetjenesten i Danmark udliciteret til private selskaber lang tid inden man kendte til NPM-begrebet. Derfor kan det i praksis være vanskeligt at afgøre, hvad der er New Public Management, og hvad der udgør mere traditionelle styringsmekanismer. Kurt Klaudi Klausen har givet udtryk for det samme på følgende måde: Ser man kritisk på konceptet, må man konstatere, at der hverken er tale om new, om public eller om management. Der er tale om gammel vin på nye flasker forstået på den måde, at man blot har overtaget gammelkendte forestillinger om, at alt, hvad der er privat og markedsbaseret, er godt (og ureflekteret overtaget kritikken af, at det offentlige i alle forhold skulle fungere dårligt underforstået dårligere end i det private) (Jespersen et al. 2000). FORMÅL Formålet med denne MPH-opgave er, som tidligere nævnt, at forsøge at beskrive, analysere og diskutere de strukturændringer, der finder sted i det danske sundhedsvæsen, med hovedvægt på sygehusvæsenet. I den forbindelse benyttes den kommende Region Hovedstaden som case. Beskrivelsen og analysen bliver nærmere bestemt fokuseret på nedenstående forskningsspørgsmål: 11

16 - Hvilke konsekvenser kan regionsdannelsen i Danmark medføre i forhold til sundhedsvæsenets finansiering og økonomi? - Hvad kan konsekvenserne blive af den basisfinansiering og den takststyring med præstationsbaseret finansiering som indføres? - Hvordan kan den nye finansieringsmodel påvirke aktørernes økonomiske incitamenter? Disse spørgsmål er ikke bare af økonomisk og organisatorisk interesse, men har også folkesundhedsvidenskabelig relevans. Sundhedsvæsenet har vigtige opgaver i forhold til folkesundheden og finansieringsspørgsmålene er vigtige for at kunne varetage disse opgaver. Desuden kan de organisationsmæssige ændringer få betydning for den enkelte borgers sundhed, idet sundhed skabes i et samspil mellem det enkelte individ og samfundet. Såfremt strukturreformen viser sig at påvirke aktørernes adfærd kan det føre til en ændring i den oplevede kvalitet for borgere og patienter. METODE Opgaven tager afsæt i et litteraturstudie, hvor udgangspunktet er officielle kilder og udredninger samt videnskabelig litteratur. Litteratursøgningen er foregået i perioden foråret foråret 2007 med det formål at indsamle alt relevant materiale vedrørende emnet. På grundlag af et omfattende kildemateriale gives en historisk belysning og analyse af sundhedsvæsenets struktur før og efter regionsdannelsen. Arbejdet bygger frem for alt på en analyse af officielt materiale. Dette er blevet suppleret med indslag fra den igangværende offentlige debat i Danmark på området og der findes derfor også referencer til forskellige massemedier igennem opgaven. Afslutningsvis diskuteres strukturreformen blandt andet med udgangspunkt i filosofierne bag New Public Management. Litteratursøgningen er blevet foretaget i nedenstående databaser, biblioteker og hjemmesider: Tabel 1. Oversigt over litteratursøgningen. Kilde: database/bibliotek/hjemmeside Amtsrådsforeningen Det kongelige bibliotek Danmarks Statistik DSI Institut for Sundhedsvæsen Danske Regioner Hovedstadens Sygehusfællesskab Litteraturtype Rapporter, notater Forskningsmateriale af professor Kjeld Møller Pedersen Statistisk materiale Rapporter Rapporter, notater Rapporter, evalueringer 12

17 Finansdepartementet (Sverige) Finansministeriet Helse- og omsorgsdepartementet (Norge) Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kommunernes Landsforening Regeringen PubMed Region Hovedstaden Syddansk Universitet Sundhedsstyrelsen Sekretariatsrapport, direktiv Lovmateriale, bekendtgørelser, rapporter, vejledninger Lovmateriale Lovmateriale, bekendtgørelser, rapporter, redegørelser, vejledninger Rapporter Politiske aftaler, debatoplæg, rapporter Rapporter Budgetforslag, hospitalsplan, sundhedsaftaler Forskningsmateriale af professor Kjeld Møller Pedersen Vejledninger, rapporter De søgeord, der blev anvendt ved litteratursøgningen, var: strukturreform, strukturkommission, regioner, kommunalreform, kommunal medfinansiering, sygehuses finansiering, takststyring, New Public Management, Region Hovedstaden. Derudover er der blevet søgt på eksempelvis ansvarsutredning (Sverige) og helseforetak (Norge) i forhold til specifikke områder af opgaven. Hvor det er relevant, er der blevet søgt på substantiverne i bestemt og ubestemt form samt i singularis og pluralis. Endelig er der blevet håndsøgt specielt efter den forskning som er gennemført i forbindelse med strukturreformen af professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, idet han som højt estimeret forsker, ikke bare i Danmark, men også i international sammenhæng, udgør en vigtig videnskabelig reference i relation til nærværende studie. Tidsrammen for litteraturen blev afgrænset til perioden og blev geografisk afgrænset til vestlige lande med henblik på at opnå relevans i forhold til Danmark og de øvrige nordiske lande. Den finansieringsmodel, der er valgt i Danmark, er imidlertid unik og har således ikke været taget i anvendelse andre steder i verden før. I forhold til opgaven er det derfor evident, at litteratursøgningen har taget sit udspring i danske databaser og kilder. Inklusionskriterier: Litteratur som omhandler en regionsdannelses betydning for sundhedsvæsenet. Litteratur vedrørende den danske strukturreform. Litteratur vedrørende New Public Management i relation til sundhedsvæsenet. Litteratur vedrørende takststyring. Litteratur vedrørende sygehuses finansiering. Litteratur vedrørende udvidet frit sygehusvalg. Litteratur fra 1990 til

18 Litteratur på engelsk eller et af de nordiske sprog. Geografisk afgrænsning: vestlige lande (Europa, USA, Canada). Eksklusionskriterier: Litteratur ældre end Litteratur hvor forfatterens motiver, objektivitet eller upartiskhed kan anfægtes. Litteratur af tvivlsom kvalitet eller hvor lødigheden kan anfægtes. I forhold til studiets validitet skal det vurderes, hvorvidt der er begået systematiske fejl, for eksempel at det benyttede kildemateriale ikke i tilstrækkelig grad belyser forskningsspørgsmålene. Risikoen for dette er i nærværende opgave imødegået gennem anvendelse af et omfattende kildemateriale, afdækket og indsamlet gennem en lang række offentligt tilgængelige databaser. I forhold til studiets reliabilitet skal det vurderes, i hvilken grad forfatteren har undgået at lave usystematiske fejl. Især inden for de kvantitative metoder opfattes begrebet reliabilitet ofte synonymt med reproducerbarhed (Koch og Vallgårda 2004). Altså om en anden undersøger ville kunne gentage undersøgelsen og få de samme resultater. Det er på grundlag af det beskrevne i forhold til metodevalg, søgeord og tidsafgrænsning muligt at gentage litteratursøgningen og finde de samme kildematerialer. Det kan imidlertid diskuteres, hvor relevant begrebet reliabilitet er i forhold til et litteraturstudie. En anden forsker kan ikke gentage et litteraturstudie og nå til fuldstændigt identiske konklusioner, idet vedkommende er en del af forskningsprocessen og derved gør en forskel som følge af dennes forforståelse og forståelseshorisont. Nærværende opgave er baseret på et litteraturstudie og indeholder således ikke følsomme oplysninger om personhenførbare data, eksempelvis helbredsforhold. Studiet har derfor ikke skullet anmeldes til datatilsynet eller Den Videnskabsetiske Komité. RESULTATER REGIONERNES BASISFINANSIERING De økonomiske forudsætninger på sundhedsområdet Med strukturreformen ændres der grundlæggende ved vilkårene i forhold til prioriteringer og økonomi i regionerne. I hvert fald i forhold til den måde, man har haft mulighed for at prioritere i de gamle amter og kommuner. 1 i Lov om regionernes finansiering (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2005c) indebærer, at regionernes økonomi opdeles i tre adskilte dele: Sundhedsområdet Regionale udviklingsopgaver 14

19 Drift af institutioner på social- og specialundervisningsområdet De tre aktivitetsområder er helt adskilte, således at udgifterne på sundhedsområdet finansieres af indtægter øremærket til dette område, og tilsvarende for de to andre områder. Regionen kan således alene prioritere inden for de enkelte kasser og under forudsætning af, at der kan skabes finansiering i den selv samme kasse. Regeringen og Danske Regioner indgik i juni 2006 Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2007 (Regeringen og Danske Regioner 2006). Det fremgår af aftalen, at parterne er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede aftale realiseres således, at regionernes udgifter og aktivitet i 2007 både i budgetterne og i regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen. Af Bilag 1 fremgår de økonomiske forudsætninger vedrørende sundhedsområdet. Fremadrettet er man enige om, at der i forbindelse med forhandlingerne om regionernes økonomi for 2008 skal ske en drøftelse af mulige ændringer af vilkårene for udbetaling af de statslige aktivitetsmidler, som kan understøtte sammenhængen mellem aktivitets- og udgiftsforudsætninger samt bidrage til en mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur. Aktiviteten i sygehusvæsenet er i de senere år øget markant. Det har blandt andet givet sig udslag i kortere ventetider. Aktiviteten i 2005 var 4,9 % større end i Aktivitetsstigningen er kommet til udtryk i stigninger for såvel ambulante som indlagte patienter. De seneste tal viser, at aktivitetsstigningen er fortsat i 1. kvartal 2006 (Regeringen og Danske Regioner 2006). Lidt forenklet sagt så viser Bilag 2, at staten betaler ca. 75 % og kommunerne ca. 25 % af regionernes udgifter. Serviceniveauet på sundhedsområdet har hidtil været afhængig af de amtskommunale beskatningsgrundlag og amtsrådets beslutninger om valg af serviceniveau og tilhørende beskatningsniveau. Med den nye finansiering af regionerne sigtes der imod at give regionerne lige finansieringsmuligheder. Der er fastlagt en overgangsordning for sundhedsbloktilskuddet, sådan at regionerne får en seksårig periode til at tilpasse sig til de nye finansieringsvilkår. Overgangstilskuddene udbetales sammen med bloktilskuddene. Regioner med tab på de nye finansieringsordninger på sundhedsområdet vil derfor i perioden modtage et overgangstilskud, der det første år udgør 5/6-del af det beregnede tab og derefter gradvis aftrappes med 1/6-del af tabet hvert år. Tilskuddet finansieres ved bidrag fra de regioner, som har vundet på omlægningerne. Disse bidrag aftrappes på samme måde som tilskuddene. Som det fremgår af Bilag 3 ses langt de største afvigelser for Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der i 2007 henholdsvis kompenseres med 349 milli- 15

20 oner kroner og skal bidrage med 318 millioner kroner. De tre øvrige regioner har, ifølge beregningerne i udgangssituationen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2006d), betydeligt mindre tab eller gevinst som følge af de nye finansieringsvilkår. Det statslige bloktilskud kommer til at udgøre ca. 75 % af regionernes indtægter. Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsenet, fordeles tilskuddet dels som et basisbeløb og dels efter en række objektive fordelingskriterier, der skal afspejle udgiftsbehovet. Disse udgiftsbehovskriterier skal, ud over forudsatte basisomkostninger, dels tage højde for den aldersmæssige sammensætning af befolkningen i de enkelte regioner og dels for den socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af sundhedsydelser. Hver af de fem regioner får tildelt et basisbeløb på 100 millioner kr. i Derudover beregnes sundhedsbloktilskuddet således, at de aldersbestemte forhold vægter 77,5 % og de socioøkonomiske forhold 22,5 % (Juul 2006). Den del af bloktilskuddet, der afhænger af regionens aldersbestemte forhold, er beregnet således, at der udløses et kronebeløb for hver indbygger. Størrelsen på beløbet afhænger af fordelingen af indbyggerne på femårs aldersklasser. Således udløser en 5-9-årig kroner, mens en årig udløser kroner i 2007 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2006d). Den socioøkonomiske struktur opgøres ud fra en række kriterier om befolkningens sociale, helbredsmæssige og økonomiske forhold, jævnfør Bilag 4. Dermed tilstræbes det, at regionerne tildeles ensartede økonomiske vilkår for at løse deres sundhedsopgaver. Finansieringsmodellen på sygehusområdet frem til 31/12-06 Elementer i den hidtidige finansieringsmodel Finansieringsmodellen frem til 31/12-06 var kendetegnet ved, at amterne varetog ansvaret for finansieringen af sygehusenes drift. Finansieringsgrundlaget i sygehusvæsenet blev tilvejebragt dels gennem amtslige skatteindtægter, et statsligt bloktilskud samt midler udmøntet fra den statslige aktivitetsafhængige pulje. I strukturen på sundhedsområdet før 1/1-07, varetog amterne både driftsog finansieringsansvaret i forhold til sygehusene. Amterne var således ansvarlige for den løbende planlægning og produktion af ydelser i sygehusvæsenet og oppebar samtidig de udgifter, der er forbundet hermed. Sygehusopgaven var langt den største og mest udgiftstunge opgave, amterne varetog. Finansieringsgrundlaget på sundhedsområdet blev tilvejebragt dels via amternes generelle skatteindtægter og det bloktilskud fra staten, som blev udmøntet til amterne efter på forhånd fastlagte, objektive kriterier. Amternes egne skatteindtægter udgjorde over 80 % af deres samlede nettoindtægter og bidrog derfor 16

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE - MAJ 2008 KL Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Kolofon Rapport vedrørende

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007

GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007 GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside:

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Finansiering Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi This page intentionally left blank Thorkil Juul Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Håndbog i kommunernes

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen politica, 44. årg. nr. 3 2012, 379-399 Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen Hvordan får vi flere penge? Og hvordan får vi dem til at slå til? Regionernes eksterne og interne strategier til håndtering

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Generelle tilskud til regionerne Økonomisk Redegørelse 2015

Generelle tilskud til regionerne Økonomisk Redegørelse 2015 Generelle tilskud til regionerne Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Generelle tilskud til regionerne 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Generelle tilskud til regionerne

Generelle tilskud til regionerne Generelle tilskud til regionerne 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls - Schultz

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir. Regeringens hilsen ved Danske Regioners. generalforsamling 2012

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir. Regeringens hilsen ved Danske Regioners. generalforsamling 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Regeringens hilsen ved Danske Regioners generalforsamling 2012 Tid og sted: 12. april 2012 kl. 10.00-10.25 på

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Sandhedens time for sundhedsreformen

Sandhedens time for sundhedsreformen Sandhedens time for sundhedsreformen I økonomiaftalen åbner regeringen op for at diskutere sygehusinvesteringer i større målstok. Og med god grund, for det er selvindlysende, at der skal ske ændringer,

Læs mere

Sundhedsområdet Struer Kommune

Sundhedsområdet Struer Kommune Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk

Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk kommunalreformen de politiske aftaler Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Boghandel E-mail: schultz@schultz.dk Tlf.nr.: 43 22 72 88 / 43 22 73 06 Publikation

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Juni 2004 , juni 2004 Publikationen kan bestilles hos: Danmark.dk Tlf.: 1881 www.netboghandel.dk På danmark.dk tages der alene imod bestillinger pr. telefon eller elektronisk.

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET Kolofon Effektiv styring på sygehusområdet Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet maj 2013 Danske Regioner KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse INDHOLD DEL I BAGGRUND... 5 1 INDLEDNING OG ANBEFALINGER

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden? Grafik: Girafisk Design og GraFOA

Læs mere

Sundhedsvæsenets organisering

Sundhedsvæsenets organisering I N D E N R I G S - O G S U N D H E D S M I N I S T E R E N S R Å D G I V E N D E U D V A L G J A N U A R 2 0 0 3 Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alter nativer Indenrigs-

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere