Erhvervsgruppe notat for Grøn Vækst

Transkript

1 Erhvervsgruppe notat for Grøn Vækst Udarbejdet af Aalborg Universitet 2013 ved Stig Hirsbak og Randi Hagelund Skygebjerg Carbon20

2 Introduktion til erhvervsgruppen Dette notat er blevet til på baggrund af erhvervsgruppen under Carbon 20-projektet. Erhvervsgruppen under Carbon 20 blev nedsat som svar på en leverance i Carbon 20-projektansøgningen, som skal understøtte kommunernes dialog med erhvervslivet, således at den kommunale forvaltning bliver bedre til at understøtte erhvervslivet i forbindelse med reduceret CO 2 -udledning 1. Erhvervsgruppen skal således sætte fokus på kommunernes arbejde med erhvervsfremme med det formål at undersøge, hvorledes kommuner kan udvikle den kommunale erhvervsfremme til at styrke grøn vækst, innovation, skabe flere arbejdspladser og CO 2 -reduktioner. Det var et særligt ønske fra Carbon 20 kommunerne, at kommunerne i fremtiden skal spille den primære rolle i at skabe grøn vækst, fastholde beskæftigelsen og skabe nye grønne arbejdspladser. Der er herunder en erkendelse af, at for at opnå dette skal samarbejdet med erhvervslivet styrkes. Det kan styrkes på flere områder f.eks. myndighedsarbejdet, planarbejdet, offentlige og private partnerskaber, international omstilling m.m. Herunder har erhvervsgruppen fungeret som inspiration til, hvordan man kan iværksætte forskellige strategier og virkemidler til at skabe øget grøn erhvervsvækst i kommunerne. Dette notat skal videre føde ind til processen og diskussion omkring Afterlife for Carbon 20-projektet. Som baggrund for notatet er der blevet afholdt fire erhvervsgruppemøder, hvor temaer som grøn erhvervsservice, grønne erhvervsnetværk og grønne indkøb og udbud samt samarbejde med universiteter er blevet diskuteret blandt de deltagende kommuner med inspiration fra eksterne oplægsholdere. Det er resultatet af disse diskussioner samt erfaringer fra Carbon 20-projektet generelt, der er sammenfattet i dette notat, så det kan fungere som inspiration fremadrettet for kommunerne omkring, hvordan man kan gentænke grøn erhvervsvækst i kommunerne. Konkret munder notatet ud i en række anbefalinger til de deltagende kommuner i erhvervsgruppen samt Green Cities initiativet. 1 Addressing issues of municipal service support to Carbon reduction initiatives. The municipal scope of duties impacting the enterprises carbon footprint is broad and embraces issues as public spatial planning, public transport, carbon friendly services, waste and water services, education activities etc. In order to collect and develop supporting tools a partnership working group for each city will be established for the purpose of identifying and discussing potential areas of climate improved interface between the municipality and the business sector. (Carbon 20 projektansøgning) Carbon20 Side 2/38

3 Indhold Læsevejledning Sammenfatning mod grøn vækst Status for grøn erhvervsvækst i Carbon 20 kommunerne Grøn erhvervsstrategi Samarbejde med universiteter og andre vidensinstitutioner Grøn erhvervsfremme Grønne indkøb og udbud Offentlig-privat partnerskab (OPP) og Offentlig-privat innovation (OPI) Organisering og implementering Anbefalinger Den grønne, sammentænkende og smarte by Organisering internt og eksternt i kommunen Afterlife for Carbon 20 og erhvervsgruppens arbejde Referencer Bilag Carbon20 Side 3/38

4 Figur 1: Model for erhvervsgruppe notatet Læsevejledning Figur 1 ovenfor danner rammen for, hvordan følgende notat er opbygget. Der tages udgangspunkt i den overordnede diskussion om, hvordan der både internationalt og i dansk regi i fremtiden kan satses stærkt på grøn erhvervsvækst. På baggrund af den overordnede kontekst diskuteres det mere præcist, hvordan kommunerne kan lave en aktiv indsats og iværksætte en overordnet erhvervsstrategi. Som en del af erhvervsstrategien er der igennem erhvervsgruppemøderne diskuteret tre virkemidler, som kommunerne kan benytte sig af som en del af deres erhvervsstrategi: grøn erhvervsservice, grønne indkøb og udbud samt offentlig-private partnerskaber. På baggrund af en gennemgang af de forskellige virkemidler samt et forslag til en organisering i kommunen både internt og eksternt præsenteres en række anbefalinger til, hvilken indsats kommunerne i fremtiden skal fokusere på for at skabe øget grøn erhvervsvækst. Carbon20 Side 4/38

5 Note omkring brugen af erhvervsservice, erhvervsfremme etc. For at forstå følgende notat er nogle af de væsentlige begreber, der bliver anvendt i regi af kommunerne erhvervsservice, erhvervsudvikling, erhvervsfremmesystemet. Kommunerne kan således både drive erhvervsudvikling (teknisk udvikling, innovation, kompetencer, turisme etc.) og erhvervsservice, der tilsammen udgøre erhvervsfremmesystemet i kommunen. I det følgende notat bruges der således erhvervsafdelinger når der henvises til både den lokale erhvervsservice og erhvervsudvikling. 1. Sammenfatning mod grøn vækst I takt med den stigende globalisering ses en stigende tendens til at arbejdspladser forsvinder ud af Danmark, hvilket stiller det danske samfund og ikke mindst kommunerne over for en kæmpe udfordring. Dette skal ses i sammenhæng med, at vi står over for fire globale kriser: finanskrisen, klimakrisen, knapheden på ressourcer og mangel på fødevarer (Nielsen 2012). For at imødekomme disse er det er derfor nødvendigt, at der både på et nationalt og ikke mindst lokalt niveau ses på, hvordan vi kan beholde og udvikle nye og grønne job som et led i den grønne omstilling af samfundet. En direkte konsekvens, af at arbejdspladser forsvinder, er at skatteindtægter forsvinder og som følge deraf den offentlige service, vi er vant til i kommunerne. (IRIS Group, KL og Erhvervs- og Byggestyrrelsen 2010) Desuden sker der også en stor tilflytning af folk fra land til by. I Københavns Kommune har de således forventninger om en stigning på op mod indbyggere inden 2025 (Kommunernes Landsforening 2013). Med den store tilflytning af folk til byerne, bliver der sat pres på både infrastrukturen, beskæftigelsen, mængden af boliger, affaldsmængderne m.m. Dermed kan man ikke se på det at skabe grøn erhvervsvækst uden samtidig at se på, hvordan vores fremtidige byer skal fungere mere smart, så de kan rumme de flere mennesker, skabe rammerne for flere grønne jobs, samtidig med at der stiles efter, at mindske miljøpåvirkningerne og CO 2 -udledningen. Det er således nødvendigt med en grøn omstilling både nationalt og lokalt for at der kan skabes øget grøn erhvervsvækst i kommunerne. Et skridt imod grøn omstilling er således, en gentænkning af erhvervsfremmesystemet i kommunerne. Kommunerne er på kort sigt nødt til i endnu højere grad at skabe dialog og partnerskaber med lokale virksomheder. Derudover er kommunerne også nødt til at se på, hvordan de strategisk kan være med til at skabe de nye grønne, sammentænkende og smarte byer. I henhold til ændringerne i forbindelse med strukturreformen i 2007 og lov om erhvervsfremme nr. 602 er de danske kommuner pålagt det overordnede ansvar for den offentlige erhvervsservice i kommunerne (Erhvervs- og Vækstministeriet 2005). Der er dog ikke pålagt kommunerne en pligt om at lave en erhvervspolitik, men udelukkende at gøre en lokal og regional indsats for at fremme erhvervsudvikling. Der er derfor stor forskel på, hvordan de forskellige kommuner vælger at håndtere erhvervsudvikling. Dermed er der et behov for at se på, hvordan erhvervsfremmesystemet kan udvikles til en mere proaktiv indsats, der forener både innovation, jobskabelse, vækst og grøn vækst på lokalt plan i kommunerne. Det at skabe grøn vækst både lokalt og nationalt kommer i større og større fokus både i Danmark og EU. EU har blandt andet som en del af deres strategi frem mod 2020 lavet et Roadmap to a Ressource Efficient Europe, der klarlægger muligheder og barrierer for at skabe grøn vækst i EU. Selv på EU-niveau er man nået til erkendelsen om, at hvis der skal skabes vækst i fremtiden, skal der tænkes bæredygtig vækst med hensyntagen til både knapheden af ressourcer, mangel på jobs m.m. Carbon20 Side 5/38

6 The Europe 2020 Strategy is the European Union's growth strategy for the next decade and aims at establishing a smart, sustainable and inclusive economy with high levels of employment, productivity and social cohesion (Europa Kommissionen 2013) I Danmark er det seneste udspil fra Erhvervs- og Vækstministeriet en vækstplan for vand, bio og miljøløsninger under navnet Danmark i arbejde. Her præsentere ministeriet konkrete initiativer til, hvordan Danmark i fremtiden skal satse på de erhvervsmæssige potentialer, der er til stede indenfor vand, bio og miljøløsninger til at sikre vækst, beskæftigelse og grøn omstilling. Der præsenteres således 40 initiativer, der skal være med til at fremme vand, bio og miljøløsninger. (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013) Tilsvarende lancerer Klima-, Energi- og Bygningsministeriet regeringens nye Klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser d. 14. august 2013, der er en plan for, hvordan målet om 40 % CO 2 -reduktion skal nås inden 2020 målt i forhold til En del af planen består blandt andet af et idekatalog indeholdende 78 initiativer indenfor fire indsatsområder: transport, miljø, energi og landbrug, der på et nationalt plan skal være med til at reducere klimabelastningen. Blandt andet stilles der forslag om et krav om udsortering af plast i affald, krav til offentlige indkøb af transport, udarbejdelse af en cykelstrategi m.fl. Den 7. oktober 2013, udkom den længe ventede ressource strategi Danmark uden affald fra miljøministeriet, der præsentere en plan for, hvordan ressourcerne i Danmark fremover skal bruges så det understøtter den grønne omstilling. Strategien vil således understøtte teknologiudvikling og de styrkepositioner, Danmark har inden for f.eks. sortering og genanvendelse af materialer. Det sker blandt andet ved hjælp af tilskud til teknologiudvikling, hjælp til grøn omstilling i virksomheder og mere samarbejde med de store vækstøkonomier. (Miljøministeriet 2013a) Der er desuden iværksat flere initiativer blandt andet en tænketank for bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller, som i januar 2013 udgav et idékatalog med forskellige initiativer inden for bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller. Herunder er nogle af deres initiativer listet: Grønt kabinet som skal stå for at udforme og udmønte bæredygtighedsstrategien Ny dansk fond for grønne investeringer Offentlige indkøb skal vurderes ud fra levetidsomkostninger Synliggøre og fremme udbredelsen af grønne forretningsmodeller Bedre vidensdeling mellem eksisterende forskningsmiljøer gennem uformelle netværk (MIM, CRI og Tænketanken 2013) Det er således nødvendigt at se på mange forskellige løsninger både lokalt og nationalt, hvis vi skal få vendt udviklingen, så der bliver skabt en fremtidig økonomi, der både er bæredygtig, grøn og som skaber mange nye grønne jobs. I regi af Carbon 20-projektet fokuserer dette notat på den lokale indsats for grøn erhvervsvækst. Igennem den efterfølgende del af notatet, fokuseres der på, hvad der fremmer og hæmmer en grøn omstilling, der skaber en grøn erhvervsvækst i kommunerne. De strategier og virkemidler, der bliver præsenteret, tager direkte afsæt i de erfaringer og diskussioner, der har fundet sted til erhvervsgruppemøderne og de yderligere erfaringer, der er blevet gjort igennem Carbon 20-projektet. Notatet peger således på en række centrale forhold og aktiviteter af betydning for kommunernes indsats som aktør med henblik på at skabe jobs med et grønt indhold i samarbejde med lokale virksomheder, vi- Carbon20 Side 6/38

7 densinstitutioner og netværk. Endvidere peger notatet på et fremtidigt fokus på ressourceeffektivitet, som afspejles gennem en række initiativer på såvel nationalt og EU plan, der alle har til formål at styrke grundlaget for vækst som er holdbar og konkurrencedygtig over tid. Fokus på ressourceeffektivitet her inkluderer også brugen af fossile ressourcer og dermed drivhusgasser (GHG). Kommissionen har f.eks. et ønske om at virksomheder skal opgøre Environmental Footprint, der er en livscyklusorienteret tilgang, hvor drivhusgasser er et blandt flere aspekter. Gennem flere år er danske jobs flyttet til udlandet, hvilket presser den kommunale økonomi. Kommunerne er også over en bred kam i stigende grad blevet proaktive og har måttet gentænke den måde samspillet med virksomhederne foregår på, hvilket er kommet frem gennem de møder, der har været afholdt i erhvervsgruppen. Sundhedsaspektet er også nævnt som vigtig parameter både i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til de kommunale budgetter. Erhvervsgruppemøderne har gennem eksempler og dialog vist, at kommunerne er opmærksomme på, at der må gøres noget for at fastholde og udvikle grønne job i eksisterende virksomheder og understøtte grøn iværksættervirksomhed i kommunerne. Carbon 20-projektet og erhvervsgruppens arbejde har således vist: at projektets virksomheder også er positive for at have en relativ tæt relation til kommunen, som rækker ud over de lovmæssige forpligtigelser. at det kræver et kompetenceløft af kommunens miljømedarbejdere for at kunne formidle dette samarbejde, dvs. at gå fra at være tilsynsmedarbejder til også at være en refleksiv dialogpartner. at der blandt hovedparten af kommunens miljømedarbejdere er lyst og engagement til at give sig i kast med et kompetenceløft og udvikle dialogen med virksomhederne, samt vilje og lyst til at støtte hinanden på tværs af kommuner gennem virtuelle grupper og netværk. at der i forbindelse med at støtte innovation i virksomhederne med henblik på en grøn omstilling, f.eks. hvis det drejer sig om organisationen, medarbejderdreven innovation og cleantech løsninger, er der behov for et tæt samarbejde mellem virksomheder, kommunen, vidensinstitutioner samt forskningsmiljøer direkte eller i form af netværk. at der er forskellig praksis i den erhvervsservice der ydes, som spænder fra meget proaktive kommuner til kommuner med en begrænset indsats, men ofte uden samspil med kommunens miljøkompetencer. Der er således et behov for et øget kendskab til det lokale erhvervsfremmesystem bredt i kommunen og koordination med aktørerne her internt i kommunen såvel som med det lokale erhvervskontor i forhold til grøn erhvervsvækst. Endvidere peger notatet på en række initiativer der skal være med til at forankre Carbon 20-projektet og erhvervsgruppens erfaringer i regi af Green Cities initiativet, da Carbon 20-projektets styregruppe har ønsket at samspillet med virksomhederne fortsætter under en eller anden form efter at Carbon 20-projektet afsluttes ved udgangen af Carbon20 Side 7/38

8 2. Status for grøn erhvervsvækst i Carbon 20 kommunerne Følgende afsnit præsenterer en status for grøn erhvervsvækst i Carbon 20-kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding, København og Næstved på baggrund af det indledende erhvervsgruppemøde og kommunernes erhvervs- og klima strategier. Der beskrives således vedtagne klima- og erhvervsstrategier for kommunerne og målene for fremtiden. Det er essentielt for forståelsen af de virkemidler, der bliver beskrevet senere i notatet, at der foreligger en status for de deltagende kommuner for at kunne tegne et billede af, hvordan kommunerne i fremtiden skal planlægge deres indsats for grøn erhvervsvækst. Fælles for de deltagende kommuner i Green Cities initiativet er, at en del af deres samarbejdsaftale indeholder en fælles målsætning om som minimum, at reducere CO 2 -udslippet med 25 % i perioden Næstved Kommune er den eneste kommune som i Carbon 20-projekt ikke er medlem af Green Cities samarbejdet. Albertslund Albertslund kommune har for nyligt udgivet en ny erhvervsstrategi under overskriften Brug vores by. Den lægger vægt på tre indsatsområder: grøn vækst, kvalificeret arbejdskraft og vækst gennem velfærd. Det overordnede mål for erhvervsstrategien er at skabe 2000 nye arbejdspladser inden 2017 og samtidig skabe de mest optimale rammer for en bæredygtig udvikling og vækst i virksomhederne. Det er planen at 1000 af de nye arbejdspladser skal være skabt inden for grøn teknologi. Det stiller store krav til, at kommunen har en vedvarende dialog med erhvervslivet i kommunen. Et andet fokusområde der går igen igennem erhvervsstrategien er, at Albertslund Kommune som geografisk område skal være et Living Lab for virksomheder og forskere til at teste de nyeste grønne teknologier med et specielt fokus på fotonik. Derved er der også fokus på, hvordan borgerne i kommunen kan blive inddraget og være med til at teste nogle af de nyeste grønne teknologier. Allerød Allerød Kommunes overordnede strategi inden for klimaområdet er, udover det fælles mål via Green Cities samarbejdet, at kommunen skal være tæt på CO 2 neutral i Allerød Kommune vedtog den 1. september 2011 en erhvervspolitik, som har det overordnede formål at fastholde og tiltrække virksomheder for derigennem, at sikre gode beskæftigelsesmuligheder for kommunens borgere. Der er 6 mål i Erhvervspolitikken, blandt andet: at udøvelse af kommunens myndighedsopgaver overfor erhvervslivet foregår kvalificeret, hurtig og fleksibelt indenfor de politisk fastlagte mål og rammer at lette erhvervslivets indgang i den kommunale forvaltning, herunder ar brande Allerød Kommune i forhold til nye virksomheder at samarbejde med andre kommuner i hovedstadsregionen om erhvervsforhold at etablere strategiske partnerskaber mellem erhvervsliv, offentlige aktører og uddannelsesinstitutioner på udvalgte områder med særlig kommunal interesse Allerød Kommune har indgået en aftale med Væksthus Hovedstaden om varetagelse af den lokale erhvervsservice Iværksætterhuset - i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december Ballerup Ballerup kommune har opstillet det overordnede mål om, udover det fælles mål via Green Cities samarbejdet, at kommunen bliver CO 2 -neutral. Af den samlede CO 2 -udledning udgør virksomhederne i kommunen hele 60 % med knap arbejdspladser. Omkring 80 % af medarbejderne pendler fra andre byer ind til Carbon20 Side 8/38

9 Ballerup, hvilket giver en høj CO 2 -påvirkning fra bilpendlerne. Det betyder, at det kræver en målrettet indsats fra kommunens side i forhold til at holde en tæt dialog med virksomhederne for at nå sit CO 2 - reducerings mål. Ballerup Kommune anses som en af landets førende erhvervskommuner både med hensyn til antallet af arbejdspladser, værdiskabelsen af disse og omdømmet som erhvervskommune. Kommunen har i mange år draget fordel af deres centrale beliggenhed og gode infrastruktur, men er godt klar over at det i det lange løb ikke er nok til at sikre en fortsat udvikling af erhvervslivet. Kommunen har derfor udgivet en ny erhvervspolitik frem mod I den nye erhvervspolitik for er visionen blandt andet, at sammenspillet mellem erhvervslivet, kommunen og uddannelsesinstitutioner skal styrkes i forhold til indsats områderne miljø, bæredygtighed og sundhed. Herning Det er Herning Kommunes målsætning, at være førende som vedvarende energi- og klimakommune, herunder at øge ejerskabet til en fælles klimaindsats og fremme en bæredygtig erhvervsudvikling. En af Herning kommunes målsætninger ifølge deres erhvervsstrategi for inden for området energi og bæredygtighed er, at de på en periode på 4 år skal skabe 500 nye arbejdspladser inden for klima, energi og fremtidens fødevarer. Herning kommune har således i mange år arbejdet aktivt med udviklingen af deres erhvervsstrategi og kontakt til det lokale erhvervsliv. Dette har gjort, at de i dag ligger i toppen i forhold til Dansk Industris (DI) årlig undersøgelse om dansk erhvervsklima. Herning har således i flere år ligget både på 1. og 2. pladsen i undersøgelsen og det skyldes blandt andet deres mangeårige tradition for tæt samarbejde med erhvervslivet og deres åben dør politik. Til at understøtte det tætte samarbejde med erhvervslivet har Herning Kommune udviklet en politik om én indgang. Dette stiller store krav til de ansattes serviceniveau. Det vil sige, at medarbejderne blandt andet bliver målt på deres servicemindedhed. De ansatte bliver således uddannet til, at et afslag altid følges op af en alternativ løsning. Det er et arbejde, der kræver mange ressourcer, udvikling og oparbejdelse af kompetencer hos de enkelte medarbejdere. Kolding Kolding Kommune har i mange år været en af Danmarks førende miljø-, energi- og klimakommuner og har sat ambitiøse mål for deres klimaindsats. Deres CO 2 -udledning skal i 2021 være reduceret med 75 % pr. indbygger i forhold til Kolding Kommune har mange forskellige grønne initiativer og arbejder meget med f.eks. grønne indkøb. I kommunen har de stillet krav om, at hensynet til miljøet skal tælle med i forbindelse med alle indkøb i kommunen. Der er således blevet arbejdet aktivt med at skabe grøn erhvervsvækst i mange år. Som et led i denne strategi varetager Business Kolding, tidligere Kolding Erhvervsudvikling, både erhvervsservice samt dele af erhvervsudviklingen for Kolding Kommune. Business Kolding er en paraplyorganisation der også inkluderer Kolding Handelsråd og Kolding Turistforening. Business Kolding agerer som bindeled mellem Kolding Kommune og erhvervslivet og er således etableret for at styrke samarbejdet og erhvervsindsatsen i Kolding Kommune. Kommunens erhvervspolitik satser på de kompetencer, der er til stede i kommunen i form af uddannelsesinstitutioner (Kolding Designskole, SDU m.fl.) under visionen Kolding Vi designer livet. Denne vision skal være med til at styrke indsatsområderne iværksætteri, social innovation og uddannelse. Kolding kommune Carbon20 Side 9/38

10 samt Business Kolding er desuden aktive spillere i initiativet Grøn Erhvervsvækst, der blev startet i Middelfart Kommune, og satser på efteruddannelse af håndværkere til energihåndværkere. Grøn erhvervsvækst bliver senere præsenteret i afsnit 3.1. København I 2009 blev Københavns Kommunes indsats på klimaområdet sparket i gang med vedtagelsen af Københavns Klimaplan frem mod Initiativerne, der blev iværksat i denne plan, førte til, at København allerede i 2011 nåede deres mål om at reducere deres CO 2 -udledning med 20 % inden 2015 målt i forhold til Den nye klimaplan frem mod 2025 stiller høje ambitioner om at København skal blive CO 2 -neutral kommune, der skal være med til at skabe øget livskvalitet, innovation, jobskabelse m.m. For at nå de ambitiøse målsætninger om CO 2 -neutralitet inden 2025 kræver det øget samarbejde mellem myndigheder, virksomheder, vidensinstitutioner samt borgerne i København. Nogle af de initiativer der blev iværksat i 2012 ved vedtagelsen af det kommunale budget for Københavns kommune er at Københavns Erhvervsservice skulle oprettes. Københavns Erhvervsservice skal fungere som én indgang for virksomheder og iværksættere til kommunen. Den oprettede servicefunktion skal blandt andet være med til at sikre, at Københavns kommune opfylder deres målsætning frem mod 2020 om at skabe en årlig vækst på 5 % i BNP, skabe op mod nye private arbejdspladser m.fl. (Kommunernes Landsforening 2013, 38). Denne nye udvidede erhvervsservice stiller store krav til hvordan denne funktion er opbygget og til uddannelse af personalet, så de har de rette kompetencer til at guide virksomhederne. Københavns Kommune forventer en stigning på op mod indbyggere inden Det stiller ydermere store krav til kommunen i forhold til at sikre arbejde til de mange nye borgere. Der ligger dog et stort potentiale i kommunens op mod små og mellemstore virksomheder. Et potentiale, der er særligt relevant, når man ser det i forhold til, at København som mange andre universitetsbyer har en stor andel af ledige akademikere. Et af initiativerne, der er blevet iværksat for at komme ledigheden til livs samt at udnytte potentialet i de små og mellemstore virksomheder, er projekt vækstakademiker. Dette projekt går ud på, at få små og mellemstore virksomheder til at se potentialet i at have en ledig akademiker ansat, der skal fokusere på virksomhedens behov og muligheder for vækst. (Kommunernes Landsforening 2013) Næstved I Næstved Kommune har de opstillet mål for deres klimaarbejde, og de vil gerne reducere CO 2 -udledningen med 30 % inden 2020 og 50 % inden 2030 i kommunen som geografisk område, samt øge andelen af vedvarende energi til mindst 45 % i Det kræver en stor indsats og en tæt kontakt til erhvervslivet i Næstved Kommune. I Næstved Kommune består erhvervstilbuddet af to organisationer: Næstved Erhverv, der står for erhvervsservicedelen, og Næstved Kommune, der står for erhvervsfremme i kommunen. For at imødekomme deres mål om en CO 2 -reduktion og skabe øget grøn erhvervsvækst har kommunen etableret et Center for Bæredygtigt Byggeri. Dette center skal i praksis være med til at ruste små og mellemstore virksomheder til at deltage i projekter omkring bæredygtig nybyggeri og renovering. Det er centrets opgave at samle, formidle og udvikle ny viden omkring bæredygtigt byggeri. Ydermere skal centret bidrage til, at der bliver udviklet nye samarbejdsformer mellem håndværkere og andre fagligheder i kommunen for på den måde at bidrage til at skabe øget vækst og flere arbejdspladser. Carbon20 Side 10/38

11 3. Grøn erhvervsstrategi I kraft af at danske arbejdspladser forsvinder ud af de danske kommuner, er der behov for nytænkning i forhold til kommunernes måde at tænke erhvervsstrategier. Det vil sige, at der er behov for at kommunerne blandt andet inddrager de kompetencer, der er til stede i deres kommune, i form af f.eks. videns- og uddannelsesinstitutioner. Den overordnede erhvervsstrategi har været et tilbagevendende emne, der er blevet diskuteret på alle tre erhvervsgruppemøder. Følgende er de væsentligste konklusioner, der er blevet fremlagt: Væsentligste budskaber fra erhvervsgruppemøderne Gentænk erhvervsstrategien med udgangspunkt i de uddannelses- og vidensinstitutioner der findes i kommunen og som der i forvejen er kontakt til igennem projekter, erhvervsservice eller lignende Skab vidensdeling imellem sektorer i kommunen enten via netværk eller anden organisering internt Skab politisk engagement og strategi for grøn erhvervsvækst Lav en inddragende strategi der forener jobskabelse og produktudvikling med borgerne i kommunerne gennem Living Labs. Lav data for kommunen frit tilgængeligt så der på baggrund heraf kan skabes nye innovative virksomheder og apps til mobiltelefoner Som beskrevet i sammenfatningen ovenfor overgik det overordnede ansvar for den offentlige erhvervsservice til kommunerne i forbindelse med strukturreformen i Der blev dog ikke pålagt kommunerne en pligt om at lave en egentlig erhvervspolitik, men udelukkende en pligt til at gøre en lokal og regional indsats for at fremme erhvervsudvikling. Som et sidste led i denne strukturreform blev styringen af de fem nationale væksthuse ligeledes overdraget til kommunerne fra staten pr. 1. januar Dette skal være med til at give kommunerne mulighed for at føre en meget mere aktiv, effektfuld og sammenhængende erhvervspolitik. Der er dog stor forskel på i hvor vidt et omfang kommunerne vælger at implementere dette og arbejde aktivt med en erhvervspolitik. Mange kommunale budgetter er pressede og qua frivilligheden i omfanget af erhvervsfremmearbejdet, kan det friste nogle kommuner til at nedprioritere denne del. Ifølge Kommunernes Landforening vil det ikke gøre noget godt for økonomien i disse kommuner at nedprioritere indsatsen; de vil i stedet komme til at betale en høj pris for denne nedprioritering. (IRIS Group, KL og Erhvervs- og Byggestyrrelsen 2010) Konsekvenserne vil i værste tilfælde være at: Danmark vil få færre iværksættere. Vi vil vedblive med at være en nation med få vækstvirksomheder - og dermed en nation, der skaber færre virksomheder, der markerer sig i den globale konkurrence. Flere iværksættere vil bukke under i de første svære leveår, fordi de ikke har fået den nødvendige sparring i startfasen. Overlevelsesraten vil dermed blive mindre end i andre lande. Nye forretningsmuligheder og lokale erhvervspotentialer inden for fx energi, oplevelsesøkonomi og velfærdsteknologi vil ikke blive udnyttet. Danmark vil få svært ved at fastholde sin topposition, når det handler om innovation i virksomhederne. (IRIS Group, KL og Erhvervs- og Byggestyrrelsen 2010, 3-4) Carbon20 Side 11/38

12 Undersøgelsen fra Kommunernes Landsforening (KL) udgivet i 2010 Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice - mod visionære kommunale erhvervsstrategier og sammenhængende erhvervsservice understøtter videre den forskellighed, der er i kommunernes indsats omkring erhvervspolitik og erhvervsfremme. Undersøgelsen viser tydeligt denne tendens via de kommunale budgetter, hvor de kommuner, der bruger flest penge, bruger op mod 180 kroner pr. indbygger (9 % af kommunerne), hvorimod de kommuner, der bruger færrest midler, kun bruger 30 kroner pr. indbygger (30 % af kommunerne). Desuden viser undersøgelsen også, at de kommuner, der ligger i Region Midtjylland, bruger op mod 103 kroner i gennemsnit pr. indbygger, hvorimod der i Region Hovedstaden kun bruges omkring 28 kroner i gennemsnit pr. indbygger (IRIS Group, KL og Erhvervs- og Byggestyrrelsen 2010, 6). For at sikre en sammenhængende erhvervsstrategi, der er inddragende og ser på tværs af kommunens sektorer, er det derfor en nødvendighed, at der er den nødvendige opbakning oppefra, for at dette kan føres ud i livet. Det er en erfaring fra erhvervsgruppen, at hvis ikke det er en prioritet fra byrådets side, at kommunen skal skabe mere grøn erhvervsvækst, skaber det ikke incitament for medarbejderne at arbejde med en mere grøn indsats. Som beskrevet i sammenfatningen er kommunerne ikke forpligtiget til at have en erhvervspolitik. men blot til at gøre en indsats for erhvervsudviklingen. Det kan således være en hæmmer, hvis kommunen ikke har en overordnet erhvervspolitik og strategi med initiativer for, hvordan der skal skabes grøn erhvervsvækst i deres kommune. På tredje erhvervsgruppemøde, der omhandlede grønne indkøb og udbud blev nødvendighed af, at der i kommunen er truffet beslutning om, at man vil grøn erhvervsvækst, særligt fremhævet fra mange sider. Herunder præsenteres de væsentligste initiativer, der er iværksat i Hernings erhvervsstrategi. De har i mange år arbejdet aktivt med at skabe grøn erhvervsvækst i kommunen. Visionen for Hernings erhvervsstrategi frem mod 2014 er således, at skabe gode og dynamiske rammer for vækst og indtjening hos virksomheder og borgere på et bæredygtigt grundlag. Dette bliver gjort igennem, at have et fokus på tre områder herunder branche satsning, tværgående satsning, samt netværkssatsning. Inden for brancheområdet er der siden 1990 erne sket et drastisk fald i tekstilvirksomheder som ellers har været Hernings hidtidige kendetegn. I dag er det følgende brancher, der bliver satset på at understøtte: Klima, energi og fremtidens fødevarer, Sundhed, pleje og omsorg samt Oplevelsesøkonomi. For at understøtte disse branchers udvikling er der fokus på den tværgående indsats, som omhandler områderne: innovation, uddannelse, it og branding. (Herning Kommune 2011) Carbon20 Side 12/38

13 Figur 2: Illustration af Herning Kommunes erhvervsstrategi (grøn: klima, energi og fremtidens fødevarer, rød: sundhed, pleje og omsorg, brun: oplevelsesøkonomi) (Herning Kommune 2011, 3) Hernings erhvervsstrategi er et godt eksempel på, hvordan man kan fokusere på udvalgte brancher og inddrage tværgående hensyn som innovation og uddannelse for at understøtte de forskellige brancher. Dette kan f.eks. være via en indsats på innovationsområdet med innovationsprojekter, der inddrager mange forskellige brancher og aktører på tværs i kommunen. I Kolding har byrådet for mange år tilbage besluttet, at Kolding skal være en grøn by. Medarbejderne er derfor opmærksomme på vigtigheden af kommunikation for at sikre, at nye grønne investeringer/projekter prioriteres fra byrådets side. Medarbejderne har fokus på at kommunikere omkring de gode resultater, og give kommunalbestyrelsesmedlemmer samt borgmesteren en mulighed for at fremføre de gode resultater. Dette gør, at politikerne får et andet ejerskab over for projekterne og giver dem større incitament til at fortsætte arbejdet. Desuden gør miljøforvaltningen også meget ud af at gensende dokumenter, hvor lokalpolitikerne enten udtaler sig eller har truffet beslutning omkring grønne tiltag for at opfordre dem til at holde kursen. Det vil sige, at det er en proces, der går begge veje. Når politikerne har truffet beslutning om, at de vil grøn erhvervsvækst, skal de hele tiden understøttes af medarbejderne, der skal være gode til at kommunikere de gode resultater. I denne proces bliver kommunikation derfor en utrolig vigtig parameter. På andet erhvervsgruppemøde blev det ved Anders Agger, kommunal direktør i Ballerup Kommune, præsenteret, hvordan Ballerup kommune i mange år har ført en aktiv erhvervspolitik, der blandt andet har ført til, at de har et meget stort og velfungerende erhvervsområde ved Lautrupgård. Den erhvervspolitiske indsats startede helt tilbage i 70 erne, hvor en visionær erhvervsstrategi blev grundlagt af nogle fremsynende lokalpolitikere der ville satse på vidensvirksomheder frem for produktionsvirksomheder da disse arbejdspladser allerede på det tidspunkt begyndte at blive flyttet til lavtlønslande. Dermed blev det besluttet at satse på at tiltrække administrative hovedsæder inden for IT-branchen og den finansielle sektor samt internationale virksomheder. For at realisere dette mål blev der anvendt forskellige virkemidler i planlægningen af erhvervsområderne. For eksempel blev mindstestørrelsen på erhvervsarealet Lautrupgård-området sat forholdsvist højt, og der blev stillet krav til anvendelse, virksomhedernes forurening, bebyggelsens placering og højde samt krav til bevarelse af grønne områder. I starten var det noget op af bakke, men da først virksomheder som Top Danmark, Christian Rovsing og Kommunedata m.fl. etablerede sig på Lautrupgård, tiltrak det flere tusinde Carbon20 Side 13/38

14 virksomheder inden for blandt andet IT- og medicobranchen herunder blandt andet virksomhederne Pzifer og Neurosearch. (IRIS Group, KL og Erhvervs- og Byggestyrrelsen 2010) (Dansk Erhverv 2013) Som en del af det at se på den overordnede erhvervsstrategi for kommunen, er et af de virkemidler, som er blevet understreget mange gange igennem erhvervsgruppemøderne, samarbejdet med lokale uddannelsesinstitutioner og universiteter. Det følgende afsnit omhandler derfor eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner kan bruges aktivt i arbejdet med at skabe en grøn erhvervsstrategi. 3.1 Samarbejde med universiteter og andre vidensinstitutioner Igennem de forskellige erhvervsgruppemøder har det særligt været diskuteret, hvordan kommunerne kan anvende de uddannelsesinstitutioner, der ligger i kommunen, som en del af deres erhvervsstrategi. På tredje erhvervsgruppemøde præsenterede Kolding Kommune netop et eksempel på, hvordan de har valgt at gribe deres erhvervsstrategi an, så der tages udgangspunkt i samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i deres kommune. Kolding Kommune satser stort på design uddannelser i deres kommune og at skabe de gode rammer for kreative design virksomheder. Dette gør de i tæt samarbejde med Kolding Designskole, Syddansk Universitet (SDU), Business Kolding m.fl. Ved at satse stærkt på designuddannelser tager de lige netop udgangspunkt i kommunens styrkesider. SDU er ydermere ved at opføre et nyt universitet i Kolding som skal være Danmarks første lavenergi universitet. Kolding Kommune havde ikke så meget at skulle bestemme i forhold til dette, men har igennem vedvarende dialog med Statens Byggestyrelse udtrykt et klart ønske om, at de ønskede det skulle være lavenergi byggeri som det resterende nybyggeri i Kolding Kommune. Der er flere forskellige eksempler på, at kommuner vælger at udvikle industriområder/erhvervsområder i tæt samarbejde med uddannelses- og vidensinstitutioner. Her kan blandt andet nævnes Risø Park samarbejdet mellem Risø DTU, Roskilde Universitet og Region Sjælland og Copenhagen Cleantech Park i Frederikssund; et samarbejde mellem Copenhagen Cleantech Cluster, Risø DTU og RUC. Det er dog ikke kun i forhold til den overordnede strategi i kommunerne, at det kan være en god idé at udnytte de ressourcer, som er til stede hos uddannelses- og vidensinstitutioner. På andet erhvervsgruppemøde blev der netop præsenteret, hvordan Aalborg Kommune blandt andet har lavet en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet i forhold til forskning og de studerende. Aalborg Universitets læringsmodel er kendt som PBL (Problem Based Learning) hvilket består i, at de studerende hvert semester skal lave et større projekt gerne i samarbejde med virksomheder, kommuner eller andre relevante aktører. Dette gør, at der er en stor ressource i studenterprojekterne, som er relevant for mange aktører og specielt virksomheder. På andet erhvervsgruppemøde blev et andet initiativ præsenteret nemlig ordningen AAU Matchmaking, der står for at formidle kontakten mellem virksomheder og studerende samt forskere ved Aalborg Universitet. Denne ordning tilbyder mange forskellige muligheder for samarbejde mellem virksomheder og universitetet. Det kan være alt fra studenterprojekter, praktikophold, netværksdannelser mellem forskere og praktikere m.fl. Denne enhed matcher således de studerende eller forskere med virksomheder og andre aktører Carbon20 Side 14/38

15 som har en interesse i, at indgå et samarbejde. Tilsvarende har AU Herning også en matchmaking funktion som fremmer samarbejdet mellem lokale virksomheder og de studerende via mentorvirksomheder, studieopgaver og studiejobs. Det er dog ikke alle kommuner som er privilegerede ved at have et universitet liggende i deres kommune. Det udelukker dog langt fra samarbejde med universiteter, hvilket der er set flere eksempler på f.eks. har Allerød Kommune været i kontakt med Aalborg Universitet for at drøfte et muligt samarbejde. Det er dog også vigtigt, at man tager hensyn til andre uddannelsesinstitutioner i erhvervsstrategien. De tekniske skoler, handelshøjskoler m.fl. er mindst lige så vigtige at tage hensyn til og inddrage i samarbejdet om at skabe grøn erhvervsvækst. For hvis håndværkerne f.eks. som en del af deres uddannelse bliver uddannet til at kunne klimarenovere hjem og offentlige bygninger, vil det gøre dem i stand til at vejlede deres kunder meget bedre. I det samarbejde, der går under navnet Grøn Erhvervsvækst i Middelfart, som blandt andet Kolding Kommune og Business Kolding også er en del, er det netop de lokale håndværkere, der er i fokus. Grøn Erhvervsvækst i Middelfart er et Offentlig-privat partnerskab mellem en lang række offentlig og private partnere, der blandt andet tilbyder håndværkere en efteruddannelse som klimahåndværker. Uddannelsen gør dem i stand til at tilbyde kunder en klimascreening af deres ejendomme for at se, hvilke forbedringer man kunne lave og både spare CO 2 og penge i det lange løb. De nyeste resultater fra projektet viser at håndværkere, der har taget klimahåndværkeruddannelsen har en øget omsætning på 29 % i forhold til traditionelle håndværkere. Initiativet er startet op med støtte fra EU og Syddansk Vækstforum og de er nu i gang med at finde ud af, hvordan denne ordning kan fortsætte i fremtiden. (Grøn Erhvervsvækst 2013) Den næste del af notatet ser på de tre virkemidler, der er blevet behandlet igennem erhvervsgruppemøderne, der kan iværksættes som en del af den overordnede strategi for grøn erhvervsvækst. 3.2 Grøn erhvervsfremme Det følgende afsnit ser på, hvordan kommunen kan fremme grøn erhvervsvækst gennem erhvervsfremmesystemet. Som beskrevet i sammenfatningen overgik det overordnede ansvar for den offentlige erhvervsservice til kommunerne i forbindelse med strukturreformen i Der er dog ikke pålagt kommunerne en pligt om at lave en erhvervspolitik, men udelukkende at gøre en lokal og regional indsats for at fremme erhvervsudviklingen. I erhvervsservicesystemet skelnes der således imellem den generelle/brede erhvervsservice og den mere specialiserede erhvervsservice. Den generelle erhvervsservice foregår således på lokalt og kommunalt niveau. Dertil er der oprettet fem regionale enheder også kaldet væksthuse med en fælles platform, der skal varetage den mere specialiserede erhvervsservice (IRIS Group, KL og Erhvervs- og Byggestyrrelsen 2010) Den generelle erhvervsservice indbefatter som oftest vejledning til opstart af virksomhed, lokale forhold relevante for virksomheder, tilbud i form af iværksætterkurser, netværk, mentorordninger m.m. Det er dog som nævnt før ikke en forpligtigelse for kommunerne at tilbyde dette, men en mulighed. KL argumenterer flere steder for at den erhvervspolitiske indsats er en vigtig del af kommunernes ansvar for lokalsamfundets økonomiske bæredygtighed (KL 2005, 1). Carbon20 Side 15/38

16 Væsentligste budskaber fra erhvervsgruppemøderne i forhold til grøn erhvervsfremme Tæt samarbejde imellem erhvervsservice, jobcentre, teknik- og miljøafdelinger samt andre afdelinger i kommunen essentiel i forhold til at sikre en fortsat grøn innovation og understøtte nye grønne iværksættere. Nye kompetencer inden for erhvervsudvikling, behov for folk med kompetencer og viden omkring klima, miljø, bæredygtighed samt nye grønne forretningsmodeller til at vejlede og skabe dialog med virksomheder. Fokus på efteruddannelse af både håndværkere og AC er i forhold til miljø og klima dagsordnen. Da erhvervspolitikken er lagt ud som en mulighed frem for et krav til kommunerne, er der også stor variation i, hvordan kommunerne har valgt at implementere det i netop deres erhvervsfremmearbejde. Nogle kommuner vælger at udlicitere denne del til en anden aktør. Dette er blandt andet gjort i Kolding, hvor Business Kolding varetager denne del. Der kan dog både være forbundet fremmere og hæmmere ved at udlicitere denne del af erhvervsfremmearbejdet. Det kræver god kommunikation imellem den kommunale miljøforvaltning og erhvervsafdelinger at sikre den rette dialog med virksomheder omkring grøn omstilling. Igennem erhvervsgruppemøderne er det kommet frem, at det er meget individuelt fra kommune til kommune, hvordan og hvor meget samarbejde der er imellem afdelingerne. Se afsnit 2, status for grøn erhvervsvækst i kommunerne, for hvordan Carbon 20 kommunerne har valgt at strukturere deres arbejde omkring erhverv, klima og miljø. På andet erhvervsgruppemøde blev et netværk fra Nordjylland under navnet Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) præsenteret. Dette netværk arbejder på tværs af forskellige organisationer herunder Aalborg Universitet, Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, erhvervscentre, Energi Nord og en række nordjyske virksomheder. NBE (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark) Netværket er et åbent forum målrettet virksomheder i Aalborg og Hjørring Kommune og deres arbejde med bæredygtighed. Netværket har således til formål at styrke de deltagende virksomheders konkurrenceevne gennem en skærpet indsats for miljøog energimæssig bæredygtighed. Forummet er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, kommunernes erhvervscentre, Aalborg Universitet og Energi Nord og en række nordjyske virksomheder. En stor del af netværkets arbejde består i vidensdeling omkring koncepter og værktøjer indenfor bæredygtighed som virksomhederne kan nyde godt af. Det vil sige, at det giver de deltagende virksomheder mulighed for at netværke og dele erfaringer indenfor bæredygtighed på tværs af brancher og organisatoriske instanser. En yderligere del af netværket er en øget indsats for energibesparelse og omkostningsreduktioner hos de deltagende virksomheder. Dette sker ved, at de deltagende virksomheder tilbydes bæredygtighedsscreening og gennemgang af deres virksomheder. Disse tilsyn udføres i samarbejde mellem de tilsynsførende i kommunerne og repræsentanter fra både Aalborg Universitet og energiselskaber. Efterfølgende udarbejdes der en samarbejdsaftale mellem virksomheden og kommunen, hvori indsatsområder og mål for det efterfølgende arbejde udpeges og projekter der igangsættes nu og her skrives ind. Samarbejdsafta- Carbon20 Side 16/38

17 len bliver understøttet meget specialiseret viden ved at inddrage både Energi Nord, eksterne konsulenter eller studerende fra Aalborg Universitet. Netværket bidrager således ikke kun til opfyldelsen af virksomhedernes interne bæredygtigheds mål, men bidrager også samlet til Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi og Hjørring Kommunes Klima- og bæredygtighedsstrategi. (NBE 2013) En række af erfaringer fra dette netværk går blandt andet på, at det er vigtigt, at der trækkes på viden fra mange forskellige organisationer for at skabe et samlet billede af virksomhedernes bæredygtighedsarbejde og for at kunne indgå i en refleksiv dialog med dem omkring grøn omstilling. Dette gøres blandt andet ved at virksomhederne på baggrund af den bæredygtighedsscreening, de kan få udført, skal lave en Plan for Bæredygtig Forretningsudvikling. For at virksomhederne er klædt på til at lave en sådan plan, er det vigtigt, at der inddrages andre videns kompetencer udover erhvervsafdelinger og miljøforvaltningen i kommunen. Her spiller universiteterne og energiselskaberne en vigtig rolle, da de har direkte erfaring med initiativer, som virksomhederne kan implementere. Et miljøtilsyn eller bæredygtighedsscreening af virksomhederne foregår således altid med repræsentanter fra forskellige organisationer. Grøn erhvervsfremme Erhvervsafdelinger Miljøforvaltning Figur 3: Model der illustrer samarbejdet og kommunikationen mellem erhvervsafdelinger og miljøforvaltningen som en nødvendighed for at skabe grøn erhvervsvækst. (Egen illustration) Samarbejdet mellem de kommunale medarbejdere og den enkelte virksomhed har stor betydning for hvilken støtte virksomheden får og hvilken vidensopbygning om klimaarbejdet, der sker i kommunen. To klassiske roller i forholdet mellem en virksomhed og en ekstern rådgiver er rollen som henholdsvis ekspert og proceskonsulent. Igennem Carbon 20-projektet er der udviklet en tredje rolle, den refleksiv dialogpartner, som bedre kan bidrage til at fremme både virksomhedens klimaarbejde og kommunens vidensopbygning om klimaarbejdet. (Carbon ) Herunder er de tre roller kort skitseret: Ekspert ( doktor-patient -relation): fortæller virksomheden, hvad problem og løsning er. Proceskonsulent: hjælper virksomheden til selv at finde ud af, hvad problem og løsning er. Carbon20 Side 17/38

18 Refleksiv dialogpartner: etablerer dialog med og eventuelt mellem aktører i virksomheden og de kommunale medarbejdere for at kortlægge, forstå og reflektere over (mangel på) fremdrift i arbejdet med et problem og dets løsning. (Carbon ) Hvis man ser på den klassiske ekspertrolle vil den kunne anvendes på de områder, hvor den kommunale medarbejder har dyb faglig viden. Dette kan dog begrænse fokus for dialogen, da det afhænger af den individuelle medarbejders faglige viden. Hvis man derimod ser på proceskonsulenter søger denne at guide virksomheden til selv at forstå, hvordan den konkrete virksomhed arbejder med forandringsprocesser. Proceskonsulenten har dog ikke nødvendigvis nogen viden omkring det område, der diskuteres, hvilket i sidste ende kan føre til forkerte konklusioner og løsninger for virksomheden. Den refleksive dialogpartner derimod er en bedre rolle for samarbejdet mellem kommunen og en Carbon 20-virksomhed, fordi den kombinerer proceskonsulentens kompetencer med generel viden om klimaarbejde og om andre lokale virksomheders erfaringer. Det vil sige, at det er vigtigt, at der også ses på de kompetencer som den enkelte medarbejder har for at kunne vejlede virksomhederne, som et led i det grønne erhvervsfremmearbejde. Der skal stadig være plads til de mere specialiserede miljømedarbejdere, som kan rådgive om specifikke miljøproblematikker, men der er også behov for medarbejdere som har en generel bred viden inden for klimaarbejdet til at skabe fremskridt og dialog med virksomhederne. (Carbon ) 3.3 Grønne indkøb og udbud I det følgende afsnit ses der på, hvordan kommunerne kan skabe et marked for grønne løsninger gennem deres indkøb. Afsnittet tager udgangspunkt i tredje møde i erhvervsgruppen der netop havde til formål at diskutere hvad der fremmer og hæmmer offentlige grønne indkøb og udbud. Der blev præsenteret mange forskellige projekter både fra Kolding og Herning, der ser på, både hvordan man kan tænke mere miljø ind i forhold til indkøb i kommunerne, samt hvordan man kan bruge offentlige private partnerskaber (OPP). Væsentligste budskaber fra tredje erhvervsgruppemøde Synliggør prioriteringerne i forhold til udbud oppefra Husk at inddrage brugerne og få dem engageret Skab vidensdeling og fora på tværs af kommunens afdelinger, hvor indkøbsafdelingen er repræsenteret Lav informationsmøder for kommunens virksomheder der informerer om de kommende udbud I Danmark købes der i det offentlige (stat, regioner og kommuner) årligt ind for 200 milliarder kroner, mens tallet for det private er endnu større (Miljøstyrelsen 2013). Det er derfor utrolig vigtigt at se på hvilke virkemidler kommunerne kan anvende i forhold til grønne indkøb og udbud. Det er i Danmark besluttet at støtte op omkring EU s overordnede målsætning om, at 50 % af varerne, der indkøbes inden for nogle produktgrupper, skal være grønne. Miljøstyrelsen har således oprettet flere forskellige initiativer, der skal hjælpe indkøberne til at foretage nogle mere grønne valg i forbindelse med indkøb og udbud. Herunder kan Carbon20 Side 18/38

19 nævnes Forum for Bæredygtige Indkøb samt Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, heri deltager blandt andet Green Cities kommunerne Herning og København. Partnerkommunerne i disse initiativer forpligtiger sig således til at sætte handling bag ved deres indkøbspolitikker. Udover miljøministeriets forskellige fora for grønne indkøb har de også udformet en række miljøvejledninger, der skal guide og inspirere indkøberne til hvilke miljøkrav, de specifikt kan stille til 46 varer og ydelser ved indkøb. (Miljøstyrelsen 2012) Ved normale indkøbsprocedure bliver både indkøb og udformning af udbud lavet i indkøbsafdelingen i kommunerne, hvilket er meget praktisk i forhold til at holde styr på de juridiske regler for f.eks. større offentlige udbud. En hæmmer i forhold til grønne indkøb og udbud, som blev diskuteret på erhvervsgruppemødet, var at det kan være utrolig svært for kommuner at prioritere grønne hensyn i forbindelse med indkøb og udbud, da kommunerne har såvel økonomiske som grønne hensyn at tage. I Næstved Kommune gav de således eksempler på at der er utrolig mange forskellige parametre der skal afvejes i indkøbs- og udbudsfasen som f.eks. fokus på jobskabelse, nye lærepladser, erhvervsudvikling m.m. Dette kan resulterer i, at det grønne element bliver nedprioriteret, når det endelige udbud laves, til fordel for andre prioriteringer. Hvorvidt en kommune prioritere det grønne hensyn ved indkøb og udbud bliver således et spørgsmål om den økonomiske prioritering i kommunerne; altså balancen mellem bæredygtighed og økonomi i forhold til udbud. En anden væsentlig hæmmer i forhold til at der tænkes grønne indkøb og udbud, kan således være, at ansvaret for indkøb er lokaliseret i en anden afdeling i kommunen (indkøbsafdelingen). I Allerød kommune gav de således eksempler på, at selvom indkøbsafdelingen sidder tæt på Natur- og miljøafdelingen, sker det indimellem at udbuddet kommer så sent, at det reelt ikke er muligt at ændre krav i udbuddet eller få mange nye krav med i udbuddet. Der er en procedure på området, og de to afdelinger arbejder begge på at blive bedre til, at få miljøkrav med i tide. Der er dog flere forskellige erfaringer i Carbon 20 kommunerne i forhold til grønne indkøb og udbud som kan være med til at fremme implementeringen af f.eks. grønne indkøbs mål. Således er både Herning og København kommuner medlemmer af det forpligtigende Partnerskab Offentlige Grønne Indkøb. Partnerskabet er baseret på fælles forpligtende indkøbsmål, der stræber efter at gamle indkøbsmål fornyes og der udarbejdes nye mål årligt i partnerskabet. De fælles indkøbsmål skal ses som et værktøj kommunerne kan bruge til at stille miljøkrav til indkøb og derved være med til påvirke markedet samt sikre en positiv effekt på det globale og lokale miljø. Når partnerne melder sig ind i partnerskabet forpligter de sig ligeledes til at have en indkøbspolitik, hvor det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter samt at offentliggøre denne via deres hjemmeside. I Albertslund Kommune er de ligeledes forpligtiget til at undersøge miljøpåvirkningen ved alle indkøb af varer og tjenesteydelser, da de er EMAS-certificeret og der igennem er forpligtiget til at dokumentere og efterleve deres miljøpolitik samt løbende at forbedre deres miljøarbejde. I Kolding har de organiseret deres arbejde omkring indkøb på en anden måde, da der er en fra indkøbsafdelingen, som er tildelt særlige ansvarsområder indenfor miljøområdet. Dette kan være med til at sikre, at der tænkes grønne hensyn ind hver gang, der laves et udbud. Denne medarbejder har de i Kolding Kommune valgt, at placere direkte i miljøafdelingen, så alle indkøb og udbud kommer forbi medarbejderens bord inden det sendes ud. Carbon20 Side 19/38