Sundhedens Dilemma En samtidsdiagnostisk undersøgelse af tidens fetich

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedens Dilemma En samtidsdiagnostisk undersøgelse af tidens fetich"

Transkript

1 Sundhedens Dilemma En samtidsdiagnostisk undersøgelse af tidens fetich Daniel Clive Ebeling xxxx Stine Holmkvist xxxx Cand.Merc(fil) Vejleder: Rasmus Johnsen, Institut for Ledelse Politik og Filosofi Specialet er afleveret til bedømmelse d. 5/2/2010 Anslag: ca. 110 normalsider 0

2 Abstract In the contemporary work place, employees health is receiving ever-increasing attention. Through the implementation of work place health-policies companies are seeking to secure the health and safety of their employees. Short and long term benefits such as increased productivity, increased wellbeing and deduction of absenteeism are widely acknowledged. This thesis seeks to explore beyond the implications of such acknowledgements and rather draws to attention the implications of health policies as a stage for employees self-conductive skills. With the rise of immaterial labour and immaterial production the employee s subjectivity is now renowned as the production resource that when in effect contributes with the essential ingredients that catalyzes the immaterial production. Only the employee himself is able to put his subjectivity into effect, the companies role is thus to invoke this subjectivity. Furthermore the subjectivity of the worker is an intimate resource, shielding its identity from outsiders. As the employee is the only one, who himself can lead the subjectivity forth, self-management becomes one of the primary competencies the company demands of its employees. In this thesis we draw the argument that health becomes hitched to self-management because health is understood as being able to manage ones own life and herby avoid lifestyle illnesses. Furthermore, as health and self-management are connected, health and the act of conditioning a healthy body in the workplace, becomes an aesthetic expression, that exposes the employee s selfmanagerial skills. This performance of self-managerial skills as expressionism causes in effect the audience (the company) to draw the conclusion, that behind the performance is productive potential, precisely because self-management is interrelated with productivity in the immaterial production. Furthermore this thesis seeks to explore what implications health-policies as performative mediums can create for the employee. 1

3 Kend dig selv indtil mindstes Fiber, Forstaa din Organismes Labyrint, Hvor Kar, Væv, Nerver i hinanden griber, Og følge deres dunkle baner blindt Dit liv, dit Legemes Under værne, Og hærde baade hjærne, fod og haand Til værdigt tempel for dit væsens kærne, Til staalsat smidigt redskab for din aand Paa livet overalt der lurer faren usynlige som ormen i en nød vær da paa vagt du dig selv bevarer imod forfaldet - thi forfald er død Stræk dig så blodet ungt og heftigt iler Bad dig i sol, i sommerens luft og vand Lad sundheden lyse af dig naar du smiler, I blikkets klarhed, i hver snehvide tand Da vil din tro dit livsmod følge efter Som sejrrigt du med sorgerne slås Da vil du føle du har forårskræfter Da kan du byde selv den vinter trods - Kai Flor

4 1. Indledning Problematisering...9 Opbygning af specialet Metode...12 Hvad er samtidsdiagnose?...12 Den universelle og den specifikke intellektuelle...16 Om Sandhedsbegrebet og magten...18 Hvad er det for en historie som skal fremskrives?...21 Om Problematisering...21 Udfordringer ved vores valgte tilgang...25 Analysens repræsentativitet...26 Empiri udvælgelse Den Æstetiske Performance Treenighed...28 Performance...29 Den virtuose medarbejder...31 Selvledelse...32 The Spectacle...34 Individets konstituering kroppens gøren...36 Opsummering Organismens labyrint...38 Begivenhed I: Kroppens industrialisering og fritidens genese...39 Begivenhed II: Sundhedens ansvarliggørelse...48 Den sundhedspædagogiske indsats...52 Begivenhed III: Fra Fabrik til Virksomhed...56 Delkonklusion Case præsentation...62 Robert Bosch...63 Novo Nordisk...66 Sparekassen Treenighedens performative udtryk Nedslag...77 Den prekære invitation...77 Sundhed som Skriftestolen

5 Work-life balance Konklusion Litteraturliste

6 1. Indledning Strong body, strong mind. Chris Macdonald 1 Det er d. 29. september Stedet: Comwell Hotel, Hellerup. I konferencerummet, bænket ved de lange borde, sidder en bred skare af HR-medarbejder og ledere fra sjællandske virksomheder. De fleste sidder med en lille tallerken foran sig fyldt med nødder, frugt, grønsager og lidt groft brød fra den såkaldte sunde buffet. Enkelte har vovet pelsen og tillusket sig et stykke af den friskbagte pistaciekage men de er få. Rummet summer af forventning til dagens program, og rundt omkring går snakken allerede; alle er interesserede i at vide, hvordan sidemandens virksomhed arbejder med sundhedspolitikker. Erfaringsudveklingen er i fuld gang. Det er i dag, den store sundhedskonkurrence bliver skudt gang under titlen Danmarks Sundeste Virksomhed Arrangørerne bag konkurrencen er Berlingske Tidende, Dansk Erhverv, HK Handel, SundhedsDoktor og Sundheds- og Forebyggelsesministeriet. Året var 2008, da konkurrencen for første gang blev lanceret. I år er 30 virksomheder tilmeldt konkurrencen på landsplan, og interessen er stigende. I løbet af de næste fire måneder skal virksomhederne dyste imod hinanden i sundhedens navn, og vinderen får titlen Danmarks sundeste virksomhed. Derudover er der kåringer inden for kategorierne: Årets Frokostordning hvor konkurrenceparametrene er kost og ernæring. Årets Kreative Ide som tilkommer den virksomhed, der har udtænkt den mest innovative måde at inkorporere sundhed i arbejdet samt Årets Ildsjæl der gives til den medarbejder, der i sundhedens navn har slidt og kæmpet for at gennemføre sunde tiltag på arbejdspladsen. Alle er mødt op i dag med håbet om at komme hjem med en god portion viden, og forhåbentlig nogle redskaber, som kan hjælpe på vejen til at blive en sundere virksomhed. Bagerst i lokalet sidder vi to specialestuderende, deltagende på et wildcard. Vi har egentlig ikke noget at gøre til denne sundhedskonference, da vi ikke repræsenterer nogen virksomhed. Alligevel har vi fået lov til at deltage, efter vi tog kontakt til Dansk Erhverv (som er én af konkurrencens arrangører, og satte dem ind i vores situation: At vi er to specialestuderende fra CBS, som 1 (2010) 5

7 ønsker mere indsigt i sundhedspolitikker på arbejdspladsen, da det netop er dét emne vi finder interessant til vort speciale. Begge er vi spændte på at se, hvad dagen vil bringe - og også en smule overrasket over, hvor mange der er dukket op. Sundhed er åbenbart et emne som interesser rigtig mange i erhvervslivet. Vi kigger fortrøstningsfuldt på hinanden og tænker begge, at her burde der være rig mulighed for at samle inspiration til et speciale om sundhedsfremmede tiltag på arbejdspladsen. Men hvordan gik det til, at vi nu sad her? Nogle måneder forinden var vi begyndt at se os om efter et relevant emne til vores speciale. Avisartikler blev læst, vi generede vores medstuderende, kollegaer, kærester og familier med emner, der rørte os, men tydeligvis ikke dem. Det vil sige, indtil vi stiftede bekendtskab med Chris MacDonald coach og Danmarks fitness guru. Chris MacDonald er bedst kendt for sine foredrag om sundhed, som han har besøgt den ene danske virksomhed efter den anden med. Vi fik først selv kendskab til ham igennem en fælles ven, der med store armbevægelser fortalte om denne fantastiske mand, der talte dansk med amerikansk accent, og om, hvordan vores ven nu havde fået en helt ny forståelse for sundhed, og hvordan sundhed kunne gavne ham ikke kun privat, men også i sit arbejde. Alt dette kunne Chris MacDonald? Det lød for godt til at være sandt. Samtalen forløb nogenlunde således: Der skal trænes dagligt, fortalte vores ven, der skal soves rigeligt, og så skal der spises broccoli! Helt ærligt, så lød det ikke for os, som om Chris havde opfundet den dybe tallerken, men et eller andet kunne han, for som dagene gik, mødte vi Chris mange steder: I fjernsynet, i programmet Chris og Chokoladefabrikken, hvor Chris hjalp de ansatte i en chokoladefabrik af med deres usunde vaner; på Politikkens hjemmeside, hvor Chris stadig har en videoblog med sunde tips til hverdagen, og ikke mindst hørte vi om ham fra andre mennesker, der igennem deres arbejde havde fået betalt et Chris MacDonald-foredrag. Og alle var de lige begejstrede for Chris og hans mantra Strong body, Strong mind. Kunne det virkelige passe? Kunne man ved at holde sin krop i form blive stærkere intellektuelt? Vi satte os derfor for at undersøge, hvor meget arbejdspladser egentlig gik op i deres medarbejderes sundhed. Tilbage til konferencen første taler, Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Danica Pension er på banen. Budskabet er klart: Det er for dyrt at lade være med at bekymre sig om medarbejdernes livsstil. Hvis man som virksomhed ønsker færre sygedage, må virksomheden hjælpe medar- 6

8 bejderen til et sundere liv 2 (Sundeste virksomhed.dk). Cheføkonomen fører os igennem en lang række PowerPoints, fyldt med grafer og illustrationer, som alle skal vise virksomhedens ROI (Return On Investment), når sundhedspolitikker bliver implementeret. For sundhed er sandelig en investering for virksomheden. I de efterfølgende timer kommer to talere mere på banen: En repræsentant fra Novo Nordisk, Martin Kristensen, General Director for Novo Health International, samt Kristoffer From fra SundhedsDoktor, konsulent med en baggrund inden for idræt. De er to flotte fyre, tænker den mandlige del af specialeholdet; høje og slanke med brede skuldre atleter i jakkesæt! Det må være stort, dét vi skal til at overvære! Og med et lige så stort antal PowerPoints som den første taler, fremlægger de begge deres bud på vigtigheden af sundhedspolitikker på arbejdspladsen: Det skaber trivsel, motivation, færre sygedage og øger produktiviteten. Det er endelig blevet tid til pause. Flydt op af tal og statistikker bevæger alle sig ud til den sunde buffet. Vi på specialeholdet bliver hurtigt enige om, at det nok ikke lige er stedet, hvor man går udenfor for at tage sig en syndig cigaret. Men det gør vi nu alligevel, for så får vi også et øjebliks fred til at fordøje vores indtryk. Vi bliver enige om, at det er nu, vi må skabe nogle kontakter. Vi har brug for nogle virksomheder, der har lyst til at deltage i specialet. Hvad specialet går ud på, ved vi endnu ikke, men vi ved at sundheds-fænomenet må undersøges nærmere. Hurtigt falder vi i snak med en række engagerede HR-repræsentanter; alle er villig til at hjælpe, for de er stolte af at kunne vise sig som virksomheder, der tager hånd om medarbejdernes sundhed. Inden vi får set os om er pausen slut. Det er blevet tid til dagens hovedtaler: Det er tid til sundhedsministeren! Jakob Axel Nielsen (K) takker alle for at have mødt op og er meget begejstret for den store tilslutning. Han ser den store tilslutning som et tegn på, at regeringens tiltag omkring mere fokus på sundhed efterhånden er ved at blive til virkelighed. Dog er der lang vej igen, og han opfordrer alle til at stå sammen i kampen mod de usunde vaner! Talen slutter med en lille beretning om ministerens egen kamp for en bedre livsstil. Han fortæller, at han for et år siden havde mistet kontrollen over sig selv, hvilket resulterede i en massiv overvægt. Han blev derfor enig med sig selv om, at det var tid til at ændre livsstil overvægten gik ud over hans trivsel, og måske endnu vigtigere var det et forkert signal at sende som sundhedsminister; for en sundhedsminister kan jo ikke være overvægtig! Livsstilen er nu lagt om, og han kan i dag stå her 15 kg lettere. Alle klapper og tilkendegiver deres begejstring for ministerens flotte præstation. 2 7

9 Dagen slutter med en lille peptalk, og hurtigt bliver det ellers fyldte konferencelokale tomt igen. De mange virksomhedsrepræsentanter er på vej hjem, fyldt op af antioxydanter og vitaminer fra den sunde buffet, og alle med fornyet inspiration til, hvorledes de kan blive Danmarks Sundeste Virksomhed. Selv forlader vi, de to specialeskrivende, Comwell Hotel med masser af ny viden, tre visitkort i lommen, og ikke mindste en undren, som vi har svært ved at lægge fra os: Vi er forundret over den store deltagelse og forundret over, at sundhedspolitikker er noget virksomheder gider bruge så mange penge på. Men mest af alt sidder vi tilbage med en undren over, hvor begejstret virksomhederne er hvor ukritisk de tager sundheden til sig. Alle vil sundheden. Som små krusninger på vandet bliver ét spørgsmål ved med at vende tilbage: Er der noget, man ikke ser i jagten på en sundere virksomhed? Vi har svært ved at sætte præcise ord på dét, der undrer os, for hvorfor skulle det egentlig være et problem, at virksomheder i Danmark ønsker at hjælpe deres medarbejder med en sundere livsstil? Vi er jo på Sundhedskonferencen blevet præsenteret for en masse gode råd og vejledning om, hvor godt det er, når man er sund; man opnår større livsglæde, energi og ikke mindst bliver man mere produktiv på arbejdspladsen. Sundhed kan da ikke være andet end godt! Og sundhed er så sandelig kommet på dagsordenen i 2009, og det er en tendens, som ikke viser tegn på afmatning. I hverdagen begynder vi, specialestuderende, så småt at lægge mærke til, hvor omsiggribende sundhed-trenden er. I kiosken bugner hylderne med helseblade, og i fjernsynet kan man følge med i reality-programmer, der har sundhed som omdrejningspunkt; programmer som Du er hvad du spiser, Den Største Taber og Praxis. Seneste skud på stammen af tvprogrammer, der udstiller udvalgte danskeres usunde vaner er Min Fede Familie, hvor familiens yngste medlem har haft mulighed for at melde sine fede forældre til programmet, på grund af frygten for at miste dem i en al for tidlig alder eller for at de skal pådrage sig følgesygdomme af en usund levevis. Igennem ti episoder kan man fra sofaens komfort overvære de fem deltagende familiers svedige kamp mod overvægten, krydret med små fortællinger fra børnenes dagbøger om udfordringerne ved at leve med tykke forældre. Men det er ikke kun i virkelighedens verden, at sundhed er blevet sat på dagsorden. Selv tegneseriefigurer kommer på afvænning. I BT d. 12. juli 2009 kunne man læse artiklen Rasmus Klump på Skrump. Hér blev det slået fast, at det nu er slut med den tykke pandekage-spisende bjørn; 8

10 det er et forkert signal at sende til de yngste i samfundet. Nu skal Rasmus Klump i stedet udstyres med en frugtkurv som det sunde alternativ til hans ellers så højtskattede pandekager. Om Klumps mave også bliver retoucheret bort, gives der dog ikke noget svar på. I artiklen kan man videre læse, at det ikke kun er Rasmus Klump, som har været en tur omkring tegnebrættet også andre usunde tegneseriefigurer har måttet lide samme skæbne: For eksempel Lucky Luke, hvis skygge som ellers er kendt for at tage sig en cigaret i ny og næ har været på rygestopkursus. Nu er cigaretten blevet erstattet af et stilistisk græsstrå. Endvidere har Tintins Kaptajn Haddock været på alkoholafvænning, og drikker nu ikke længere brændevin. Hvad han drikker i stedet for at finde inspiration til sine underholdende, og til tider kreative sproglige udskejelser, melder historien imidlertid ikke noget om. Sundhed er således blevet noget, vi næppe kan undslippe. Som del af samfundet forekommer det svært at undsige sig deltagelsen i denne øjensynligt nye trend. Vælger man ikke at deltage, melder sundheden sig alligevel som noget man uomgængeligt må eller kommer til at tage stilling til. Hvis ikke det melder sig som tilvalg, så i det mindste som et fravalg af sundhedens imperativer. Der synes at være konstant fokus på sundhed. Siden vores deltagelse i den store sundhedskonference har vi imidlertid formået at sætte ord på vores spørgen og undren, og vi har derfor formuleret en problematisering, som er udgangspunkt for nærværende afhandling. 2. Problematisering Det er specialets tese, at når sundhedspolitikker bliver implementeret i virksomheder, skabes den en forbindelse imellem sundhed, selvledelse og produktivitet. Hermed bliver dét at have en sund krop og at udføre sunde handlinger, et æstetisk (performativt) udtryk for den enkelte medarbejders evne til at lede sig selv i en organisatorisk sammenhæng. Således bliver sundhed en måde, hvorpå det i dag bliver muligt for en organisation at bedømme medarbejderens mulige produktivitet. Når vi i specialet refererer til begrebet selvledelse, trækker vi på henholdsvis Flemming Andersens (2006), Michael Pedersens (2005a, 2005b, 2008) og Maurizio Lazzaratos (1996, 2004) beskrivelser af, hvordan medarbejderens skal evne at bidrage med sit selv i organisatoriske sammenhænge. Selvledelse bliver hermed en bestemt måde, hvorpå man evner at lede sig selv på vegne af og for organisationen. Idet selvet er en indre størrelse, skal dette imidlertid udtrykkes. Selvet kommer med andre ord til syne, ved at medarbejderen udfører bestemte handlinger, når 9

11 medarbejderen performer. I denne sammenhæng skal performance forstås i Paulo Virnos (2004) optik; nemlig som dét, at man udfører en bestemt handling, der er til skue for andre. I forlængelse heraf trækker vi ligeledes på Judith Butler (1999, 2006), som argumenterer for, at idet individet handler på en bestemt måde, så bliver dette identificerer ud fra denne handling, hvormed den enkeltes handlinger er med til at konstituere omverdenens opfattelse af denne person. Altså kommer selvets egenskaber til syne i performative sammenhæng. Dét, medarbejderen gør og medarbejderens udseende kommer således til at afsløre selvets karakter. Når sundhed indtræder på arbejdspladsen, bliver sundhed og sunde handlinger dermed et medie, hvorigennem medarbejderen kan udtrykke selvets karakter. I denne optik bliver sundhed ikke længere blot opfattet som analogt med et godt liv; sundhed bliver også et æstetisk udtryk for medarbejderens produktive egenskaber. I forlængelse af denne tese arbejder vi derfor med den antagelse; at når den sunde krop bliver et medarbejderredskab til at synliggøre selvledelse, skaber dette en række implikationer for den medarbejder, der arbejder i en virksomhed, der har implementeret sundhedspolitikker. For at komme en forståelse af denne tese nærmere, bliver problemformuleringen for nærværende speciale derfor: 1. del: Hvordan er sundhed blevet et udtryk for medarbejderens evne til at lede sig selv? og i forlængelse heraf 2. del: Hvilke mulige implikationer kan der opstå for medarbejderen, som arbejder i virksomheder, der har implementeret sundhedspolitikker? For at kunne svare på første del af vores problemformulering, har vi udarbejdet en række underspørgsmål: Hvordan er sundhed blevet et område som virksomheder beskæftiger sig med? Hvordan er sundhed blevet et selvledelsesproblem? Hvordan er selvledelse blevet et produktivitetskrav i dag? 10

12 For at kunne svare på anden del af vores problemformulering, har vi defineret tre områder, vi vil analysere: Hvordan tilbydes sundhed til medarbejderen? Hvordan indstiftes sundhedspolitikker i medarbejderen? Hvordan håndteres work-life balance, når sundhed bliver en del af arbejdspladsen? For at kunne svare på disse spørgsmål kræves der imidlertid en metode, som netop er i stand til at favne spørgsmålet om historien altså hvilke begivenheder, der har medført at sundhed, selvledelse og produktivitet i dag er blevet forbundet Og som samtidig kan understøtte vores ønske om at anskueliggøre en række mulige implikationer, der kan opstå, når medarbejderens sundhed bliver et område, som arbejdspladsen tager hånd om. Som vi vil forklare i vores metodeafsnit, har vi derfor valgt en samtidsdiagnostisk metodetilgang. Opbygning af specialet Inden vi vil lade specialet udspille sig for alvor, vil vi først præsentere specialets opbygning. I det følgende kapitel Metode fremskriver vi derfor vores metodiske tilgang, her vil vi komme nærmere ind på, hvilke elementer der konstituerer den samtidsdiagnostiske metode. Vi vil endvidere svare på, hvad det er for en position, vi indtager som analytikere, når vi arbejder inden for den samtidsdiagnostiske praksis, i den forbindelse trækker vi på Michel Foucaults begreb den specifikke intellektuelle. Idet vi indtager denne position, medfører det, at vi i afsnittet også vil klarlægge, hvad det er for et sandhedsbegreb vi arbejder med, da sandhedsbegrebet tager en specifik karakter. Efter vi har beskrevet grundelementerne i disciplinen samtidsdiagnose, vil vi i kapitlet kommer nærmere ind på, hvad det er for en form for samtidsdiagnose, vi har valgt at udarbejde. Dette gøres ved at trække på Foucaults begreb problematiseringsanalyse. Efterfølgende vil vi se nærmere på, hvilke udfordringer vores valgte metode stiller os over for i forhold til specialets validitet. Afsnittet afsluttes med en refleksion over vores empiri samt teorivalg. Kapitel 4 Den Æstetiske Performance Treeninghed fungerer som begrebsafklaring. I afsnittet vil vi udrede begreberne selvledelse og performance, for på denne måde at kunne vise, hvordan sundhed i dag bliver et æstetisk udtryk for den enkeltes evne til at lede sig selv i en organisatorisk sammenhæng. I kapitlet vil vi således fremskrive specialets grundmodel, Den Æsteti- 11

13 ske Performance Treenighed, som udgøres af en trekant, hvor hver af vinklerne henholdsvis består af begreberne sundhed, selvledelse og produktivitet, og samtidig vise, hvordan disse tre vinkler spiller sammen. I afsnittet anvendes Paolo Virno (2004) og Judith Butler (1999, 2006) til at belyse performance-begrebet. Til at belyse begrebet selvledelse, anvender vi i afsnittet Flemming Andersen (2006), Michael Pedersen (2008), Niels Thyge Thygesen (2004), Niels Åkerstrøm Andersen & Niels Thyge Thygesen (2004) samt Maurizio Lazzarato (1996, 2004). I det efterfølgende kapitel 5 Organisamens Labyrint viser vi, hvordan sundhed er blevet et område, virksomheder beskæftiger sig med, hvordan sundhed er blevet et selvledelsesproblem og hvordan selvledelse er blevet et produktivitetskrav i nutidens organisatoriske kontekst. Helt konkret gøres dette ved, at vi fremskriver tre begivenheder, vi har valgt at betegne henholdsvis Kroppens industrialisering og fritidens genese, Sundhedens ansvarliggørelse og Fra fabrik til virksomhed. I kapitel 6 Casepræsentation vender vi blikket imod vores cases; Novo Nordisk, Robert Bosch og Sparekassen Farsø. I kapitlet vil der indledningsvis være en kort præsentation af hver case, hvorefter vi vil vise, hvorledes Den Æstetiske Performance Treenighed gør sig gældende i disse cases. Hermed svarer vi på første del af vores problemformulering. Afslutningsvis, i specialets kapitel 7 Nedslag viser vi, hvilke implikationer, der kan opstå for medarbejderen som arbejder i virksomheder, der har implementeret sundhedspolitikker. Dette gøres igennem tre analysenedslag, som vi har betegnet henholdsvis Den Prekære Invitation, Sundhedspolitikkens Manifestering samt Work-Life Balance. Hermed svarer vi på anden del af vores problemformulering. Men lad os rette blikket imod metoden 3. Metode Hvad er samtidsdiagnose? Den samtidsdiagnostiske praksis er en metode, som kan understøtte os igennem vores undersøgelse. Samtidsdiagnose er en akademisk disciplin, der har til formål at begribe den nærværende historiske periode dette sker ud fra et sammensurium af teoretiske forståelseshorisonter, dog står især Foucault som en stærk eksponent for denne tradition. Endvidere har forfattere, såsom Lars Henrik Smith, Lars Hammershøj og seneste Sverre Raffnsøe, Marius Guldmand-Høyer & 12

14 Morten Thanning, præsenteret og videreudviklet det foucauldianske tankegods, når det omhandler disciplinen samtidsdiagnose. For at afgrænse os i vores samtidsdiagnostiske metode, har vi dog primært valgt at trække på Foucaults originale udlægning. Vi har derfor udvalgt en række tekster 3 af Michel Foucault, som vi anvender til at opbygge vores metode. Årsagen til disse valg er, at Foucault aldrig konkret har skrevet en afgrænset metode, men at hans metodiske tilgang løbende er blevet udviklet igennem hans forfatterskab. Ud fra de valgte tekster, mener vi at kunne skabe en forståelse af samtidsdiagnosen, samt dens anvendelighed og relevans i forhold til vores speciale og vores ærinde heri. Imidlertid inddrager vi Raffnsøe, Guldmand-Høyer & Thannning og deres udarbejdelse af filosofi som samtidsdiagnosen som sekundær litteratur, for at støtte os i vor læsning af Foucaults originaltekster. Overordnet har vi valgt at betegne vores metode en samtidsdiagnose, men for at udarbejde en sådan samtidsdiagnose, vælger vi at trække på Foucaults begreb problematiseringsanalyse. Problematiseringsanalysen er valgt med henblik på at kunne skabe en forståelse af, hvad det er for en historie vi i samtidsdiagnosen vælger at fremskrive, da vi netop ønsker at skrive historien om, hvordan sundhed er blevet et udtryk for medarbejderens produktive evner, og hvorledes dette problem etableres. Videre anvendes problematiseringsanalysen til at belyse, hvorledes vores problem påvirker dets omgivelser. For at underbygge Foucaults udlægning af problematiseringsanalysen, inddrager vi Robert Castels tekst Problematization as a mode of reading History (1994). Vi vil senere i vores metode komme nærmere ind på, hvad denne tilgang indebærer. Samtidsdiagnosen bliver med andre ord vores metaperspektiv, hvor problematiseringsanalysen bliver den måde hvorpå vi vælger at lave vores samtidsdiagnose. Samtidsdiagnosen kan overordnet beskrives som en metode, hvor der søges at kaste lys over de forandringer, der er ved at ske i samtiden; man søger at stille en diagnose. Det bliver et spørgsmål om at undersøge altså diagnosticere Hvad er vi i dag? Hvad er dette i dag, som vi lever i? (Foucault, 1967: 96). Denne form for filosofiske praksis er for Foucault, en ny måde at bedrive filosofi på, som adskiller sig fra den traditionelle bestemmelse af filosofien, der ofte bliver et 3 Disse tekster indbefatter Sandheden, magten og den intellektuelle, Who are you, Professor Foucault?, Quenstions of Methode, What our present is, The concern for truth samt Hvad er oplysning 13

15 spørgsmål om at levere udtømmende totalbeskrivelser, [ ]hvis ikke af verden, hvis ikke af viden, så i hvert fald af den menneskelige erfaring (Raffnsøe et al., 2008: 323). Det er med Immanuel Kants skrift Hvad er oplysning fra 1784, at denne nye filosofiske praksis ifølge Foucault får sin begyndelse, og som efterfølgende blandt andre er blevet fulgt op af Friedrich W. Nietzsche. Den måde, som Kant stiller spørgsmålet om sin samtid på, adskiller sig radikalt fra tidligere forsøg på at svare på netop dette spørgsmål. I Hvad er oplysning forsøger Kant ikke at forstå nutiden på basis af en totalitet eller en fremtidig bedrift, derimod behandler han alene spørgsmålet om den samtidige virkelighed eller, som Foucault beskriver det: Han leder efter en forskel; hvilken forskel indfører i dag i forhold til i går? (Foucault, 1987: 92). Det er, som Foucault selv udtrykker det, denne særegne refleksion over dette i dag, som Kant i Hvad er oplysning udøver, der er med til at skabe denne nye filosofiske praksis (Foucault, 1987: 95). Det, som Kant netop søger at bestemme er, hvad der er hændt, siden fænomenet oplysning er dukket op og har fået en central rolle i hans samtid (Raffnsøe et al., 2008: 341). Kant forsøger således at komme med en diagnose af sin samtid. I Kants tilfælde beskriver han det som, at man endnu ikke lever i en oplyst tidsalder, men at man lever i en oplysningens tidsalder. Hermed forstået, som Kant udtrykker det, at mennesket stadig mangler meget, førend det er i stand til at betjene sig sikkert af sin forstand, uden en andens ledelse (Kant, 1987: 86). Men samtidig anskuer Kant også i sin diagnose samtiden som en bevægelse, der en forskydning, der er ved at ske, og hvor det netop er muligt at pege på de ting, som er ved at ske grundet tendensen i samtiden (Ibid). Kants formål med at stille denne diagnose bliver et ønske om at pege på, hvorledes det er muligt at spore et fremskidt hos menneskeheden. For Kant handler det om, hvorledes mennesket kan blive fri fra det, han betegner den selvforskyldte umyndighed 4 (Kant, 1987: 82-83). Uden at gå i dybden med Kants forfatterskab, da dette ikke er vores ærinde, vil vi blot påpege, at for Kant bliver det et spørgsmål om, hvorledes mennesket ved brug af fornuften kan gøre sig til herre over sit eget liv. Med Kant in mente bliver det metodiske greb for samtidsdiagnosen, at når man ønsker at analysere sin nutid, må man vende sig mod fortiden, da nutiden og hermed dette i dag, netop er opstået i kraft af en bestemt fortid. Vi må med andre ord foretage et udgravningsarbejde under 4 Umyndighed skal forstås som mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Grunden til, at denne umyndighed bliver beskrevet som selvforskyldt er, at Kant ikke mener, at det er en mangel i forstanden, som gør, at man ikke kan bruge den uden en andens ledelse. Derimod er det på grund af ubeslutsomhed og manglende mod, at mennesket ikke tør bruge sin forstand, og derfor er umyndigheden selvforskyldt. (Kant, 1987:82) 14

16 vores egne fødder, for på denne måde at kunne svare på, hvorledes dette tankemæssige, diskursivt kulturelle univers, som er ens univers, er blevet konstitueret før os (Foucault, 1967: 97). Det bliver dermed tale om en form for historieskrivning, der tager udgangspunkt i nutidens aktualitet. Samtidsdiagnosen må med andre ord starte med et spørgsmål til nutiden, som man ønsker et svar på. I konteksten af vores speciale er dette spørgsmål, som vi stiller til nutiden, således: Hvordan er sundhed blevet et udtryk for medarbejderens evne til at lede sig selv? Men denne tilgang indebærer imidlertid også et andet metodisk greb. Det handler ikke kun om at vise, hvorledes nutiden er blevet til som et produkt af fortidens kampe. Det bliver også et spørgsmål om at vise hvorledes nutiden selv bærer karakter af en bevægelse. Vi må søge at afdække ting, som endnu ikke er blevet sagt. Samtidsdiagnosen bliver således en historie over den aktualitet, som er i gang med at tage form (Foucault, 1996a: 412). Dette betyder derfor, at idet vi udarbejder vores diagnose, kommer vi samtidig til at pege på en prognose. Vi peger på mulige fremtidsforløb vi allerede er i færd med at realisere (Raffnsøe et al., 2008: 322). I kraft af, at den samtidsdiagnostiske metode netop indeholder denne dobbelthed, bliver det således også muligt at svare på, ikke blot hvorfor sundhed i dag er blevet et udtryk for medarbejderens evne til at lede sig selv det diagnostiske men også hvilke mulige implikationer, som kan opstå for medarbejderen, der arbejder i en virksomhed, der har implementeret sundhedspolitikker; implikationer som vi allerede i dag kan se aftegningerne af, men som endnu ikke er blevet aktualiseret det prognostiske. Idet vi har valgt at lægge os fast på denne metodiske tilgang, bliver formålet med nærværende speciale hermed ikke at komme med et svar eller en løsning på de medarbejderproblematikker, der kan opstå, når virksomheder arbejder med sundhedspolitikker. Vores ærinde er mere beskedent. Det handler derimod for os om at fremskrive en virkelighed, hvis sammenhænge vi allerede er en del af, men som vi ikke altid ser, da vi selv er en del af denne, og ud fra denne fremskrevne virkelighed søge at anspore vores læsere til at reflektere over vores diagnostik og prognose. Vi må med andre ord forsøge at påvirker læseren til at tænke videre, og måske endda handle uden at vi på forhånd eksplicit fortæller hvordan dette skal gøres (Raffnsøe, 2007: 93). Sagt med Foucaults ord: Hvis vi vil gøre os til herre over vores fremtid er det nødvendigt fundamentalt at stille spørgsmål om det nuværende (Raffnsøe et al., 2008: 321). 15

17 Idet vi har lagt os fast på at analysere indenfor den samtidsdiagnostiske praksis, stiller dette imidlertid to krav til, hvorledes vi kan tilgå vores speciale. For det første et krav til den position, vi som analytikere kan indtage, og for det andet et krav til hvorledes spørgsmålet, som vi går til vores speciale med, skal stilles. Samtidsdiagnosen er som nævnt i ovenstående en tilgang, hvor vi søger at skriver nutidens historie. At skrive nutidens historie bevirker, at vi går til nutiden med et specifikt spørgsmål stillet på en specifik måde. For at komme en forståelse nærmere dette, vil vi i det følgende se på Foucaults udlægning af to former for intellektuelle positioner, som hver har indvirkning på hvorledes en undersøgelse tilgås og hvilke svar, der kan udspringe af undersøgelsen. Disse to former betegnes henholdsvis som den universelle intellektuelle og den specifikke intellektuelle, og hvor det er sidstnævnte position, som bliver den vi kommer til at indtage, når vi udarbejder vores samtidsdiagnostik. I kraft heraf betyder dette dermed også, som vi i det følgende skal se, at måden hvorpå vi stiller spørgsmålet til vores undersøgelse forskydes fra et hvad til et hvorfor eller et hvordan. Inden vi kommer mere ind på dette vil vi dog først undersøge, hvad de to positioner hver især indebærer, og herefter se på, hvorfor det netop bliver rollen som den specifikke intellektuelle, der bliver relevant i vores samtidsdiagnose. Den universelle og den specifikke intellektuelle Den universelle intellektuelle er en position, hvor formålet er at gøre opmærksom på urimelige forhold i samfundet. Hermed opereres der på et niveau, hvor der forligger en antagelse om en universel sandhed, og en konkret forestilling om, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt uafhængigt af tid og rum. At være intellektuel i den universelle forstand bliver dermed et spørgsmål om at beskrive det universelle, det eksemplariske, det sande- og retfærdige-for-alle (Foucault, 1995: 129). Det er dermed en position, hvor den universelle intellektuelle gør sig til herre over sandheden og retfærdigheden (Ibid). Overfor den universelle intellektuelle står den specifikke intellektuelle. Inden for denne position opereres der ikke fra et universelt plan, derimod må den specifikke intellektuelle tage udgangspunkt i sin egen specifikke aktivitet (Foucault, 1995: ). Der bliver med andre ord tale om en position, hvor man søger at dykke ned i et specifikt man kunne sige lokalt område og stille spørgsmålstegn ved den herskende sandhed inden for netop dette område. Den specifikke intellektuelle hæver sig således ikke over tid og rum, men søger fra sit specifikke udgangspunkt, at gøre op med det der virker selvfølgeligt og alment forpligtende (Raffnsøe et al., 2008: 16

18 327). Der indtages på denne måde en specifik position indenfor et generelt eller universelt sandhedsregime for at skabe opmærksomhed på presserende forhold, og samtidig pege på relationer, der er i færd med at forandre sig (Raffnsøe et al., 2008: 327). Netop fordi samtiden inden for denne position analyseres ud fra et specifikt ståsted, og der søges at stilles spørgsmålstegn ved de sandheder, der virker selvfølgeligt i samtiden, tager analysen en samtidsdiagnostisk karakter. Det er denne position vi indtager i vores speciale; altså, at vi indenfor sundhedens sandhedsregime indtager en specifik position, og stiller spørgsmål ved den stigende udviklingen af sundhedspolitikker på arbejdspladser. Hermed forstået hvordan er sundhed blevet et udtryk for medarbejderens evne til at lede sig selv? I kraft af, at vi indtager denne position, bliver det dermed ikke et spørgsmål for os om at definere, hvad der er universelt gældende, eller hvad det sande og retfærdige er for alle, (jævnfør delingen mellem den universelle og den specifikke intellektuelle ). Derimod må vi søge at fremskrive nogle nye vinkler på sundhed i erhvervslivet, som umiddelbart ikke bliver set i dag. I forlængelse heraf får denne tilgang en indvirkning på, hvorledes vi kan stille spørgsmålet til vores undersøgelse. Vi skal ikke undersøge hvad der er en universel sandhed uafhængig af historien, men derimod lægge os fast på en metode, hvor vi søger at afdække de mulighedsbetingelser for tænkningen, som gør, at vi i dag tænker på en bestemt måde. Vi må forskyde spørgsmålet fra et hvad til et hvorfor eller et hvordan. Foucaults arbejde vedrørende galskab er et godt eksempel, som kan illustrere denne måde at stille spørgsmålet på. I interviewet Questions of Method (2002) beskriver Foucault, hvordan han mener, det er muligt at opnå størst mulig oplysning. Som han beskriver, er måden dette bedst kommer i stand, ved at ændre spørgsmålets karakter, som han blandt andet har gjort i sit arbejde med galskaben: Rather than asking what, in a given period, is regarded as sanity or insanity, as mental illness or normal behaviour, I wanted to ask how these divisions are effected. It s a method that seems to me I wouldn t say the maximum of possible illumination at least a fairly fruitful kind of intelligibility (Foucault, 2002: 224). I lyset af dette spørger vi derfor heller ikke til, hvad sundhed er vi ønsker ikke at komme med en redegørelse for en definition på sundhed som begreb, der kan siges at være gældende for alle. Derimod spørger vi til, hvordan sundhed er blevet et udtryk for den enkeltes evne til at lede sig selv. Hvad er mulighedsbetingelserne, som vi igennem historien kan spore, der har gjort det muligt, at vi i dag tænker som vi gør omkring sundhed på arbejdspladsen. 17

19 Denne forskydning i måden at gå til en undersøgelse på, hvor positionen som den specifikke intellektuelle indtages, og der spørges til hvorfor, eller hvordan i stedet for at spørge til hvad er, grunder i, at Foucault i sine samtidsdiagnoser opererer med et specifikt sandhedsbegreb. I det følgende vil vi derfor søge at komme en forståelse nærmere af, hvad det er for et sandhedsbegreb, der ligger til grund for denne analytiske tilgang, da dette får betydning for, hvad det er, vi i vores speciale kan udsige omkring sundhed. Om Sandhedsbegrebet og magten For Foucault hænger viden, sandhed og magt uløseligt sammen. Det betyder, at det sandhedsbegreb, der på en given tid opereres med og den viden som skabes, er et produkt af et herskende sandhedsregime. Sagt med andre ord, findes der i ethvert samfund en række processer, der definerer og udskiller, hvad der er sandt og forkert på et givent tidspunkt, samt hvilke individer, der kan siges at indtage positioner og udsige, hvad der dømmes sandt og forkert (Foucault, 1995: ). Det operative for Foucault bliver i denne kontekst, positionen hvorfra der tales; at der i ethvert samfund netop er positioner, som dømmes som autoriteter; og at det er ved at træde ind i en given position, at retten tilegnes til at udsige en given sandhed. For eksempel var den herskende sandhed før Kopernikus udvikling af det heliocentriske system, at jorden var universets centrum. Denne sandhed var bundet op på kirkens viden om verden. Men med udviklingen af det heliocentriske system og efterfølgende Keplers videreudvikling heraf, ændredes vores viden om verden; jorden var ikke længere centrum for universet; jorden kredser om solen. Samtidens sandhed ændres. Dette er et eksempel på, hvorfor det - for Foucault - ikke giver mening at tale om universelle sandheder, der, på tværs af tid og rum, altid er den samme. En bestemt tids sandhed er nærmere en dynamisk størrelse end en statisk. Sandhed er altid åben for forandring og i denne forstand altid i bevægelse (Raffnsøe et al., 2008: ). Dette leder Foucault frem til en sondring mellem to forskellige sandhedsbegreber, henholdsvis den demonstrative sandhed, som knytter sig til videnskaben, og sandhed, der har begivenhedskarakter. Ifølge Foucault er det førstnævnte, der i dag har vundet indpas i vores samtid. Denne sandhedsform karakteriseres ved at knytte an til en bestemt form for viden, som er en viden der antager, at der overalt og på tværs af tid og rum gives sandhed (Raffnsøe et al., 2008: 330). Den er universel, kontinuerlig og allestedsnærværende. I denne forstand er det en objektiv viden, der er uafhængig af den historiske kontekst, den bliver demonstreret indenfor. Det er en sandhed, der 18

20 kræver verificering via demonstrationer, altså en sandhed, der i højeste grad repræsenteres af videnskaben (Raffnsøe et al., 2008: 330). Denne form for sandhed kan sige at knytte an til den ovenfor beskrevne universelle intellektuelle. Foucaults ærinde med samtidsdiagnosen er at vise, at sandheden har en anden karakter, nemlig sandhed med begivenhedskarakter. At sandheden har begivenhedskarakter vil sige, at den sandhed vi hæfter os ved i dag, er udsprunget af bestemte historiske begivenheder, der har direkte relation til det herskende sandhedsparadigme, vi befinder os i. Netop i kraft af, at sandheden ikke er universel, kan den betegnes som en begivenhed; en hændelse, som dukker op fra tid til anden, afhængig af det herskende sandhedsparadigme. Det, Foucault netop søger at vise ved at lægge sig fast på dette sandhedsbegreb, er [...] hvorledes den videnskabelige demonstration blot er et muligt ritual til undersøgelse af sandhed, samt at det man opfatter som et universalt subjekt i stand til at gennemføre denne erkendelse, ikke er a- og overhistorisk, men er blevet til gennem en kompleks historie (Raffnesøe et al., 2008: 332). Med andre ord er det, man regner for en universel selvfølgelighed, for Foucault at se ikke så selvfølgeligt som man tror. At sandheden ikke er universel, betyder at der altid er mulighed for, at den viden, der ligger til grund for sandheden kan forhandles. Det vil sige, at der altid vil herske en magtkamp om, hvem der har retten til at udtale sig om sand og falsk. I en samtale med Alessandro Fontana og Pasquale Pasquino kommer Foucault selv nærmere ind på dette forhold mellem sandhed og magt. Her forklarer Foucault at sandheden er hverken uden for magten eller uden magt [ ] sandheden er i denne verden, i denne verden er den skabt takket være mangfoldige tvangsformer (Foucault, 1995: 132). De mangfoldige magtkampe, som afgør hvilken viden, der gøres til sandhed, tvinger os til at forstå os selv og vores samtid ud fra denne sandhed. Sandhed, magt og viden er uløseligt forbundet. Det bliver med andre ord operativt for Foucault, at en bestemt sandhed altid fremstår på grund af et givent magtspils ærinde med en bestemt sandhed. Altså er der tale om en sandhed der [ ] er cirkulært forbundet med de magtsystemer, der producerer og opretholder den (Foucault, 1995: 134). 19

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Elever af Ellehammer SÅDAN KOMMER DU I GANG! F ELLEHAMMER

Elever af Ellehammer SÅDAN KOMMER DU I GANG! F ELLEHAMMER Elever af Ellehammer SÅDAN KOMMER DU I GANG! E L E V E R A F ELLEHAMMER Projektet Elever af Ellehammer er udsprunget af projektet Science Kommunen Hvidovre, et samarbejde mellem skoler i Hvidovre Kommune

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere