Anette Schack Strøyer

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Anette Schack Strøyer"

August Christen Henriksen
8 år siden
Visninger:

1 Anette Schack Strøyer 1

2 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her er basisforudsætningerne for standardbygningerne som benyttes i energimærkning efter oplyst forbrug. BR10 kap

Her er basisforudsætningerne for standardbygningerne som benyttes i energimærkning efter

3 Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa. Tryk BR10 Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 Enfamiliehuse 50 Pa 1,5 l/s pr. m² 1,0 l/s pr. m² 0,5 l/s pr. m² Bygninger med højerum hvor klimaskærmens overflade/etageare alet > 3 50 Pa 0,5 l/s pr. m²klimaskærm 0,3 l/s pr. m²klimaskærm 0,15 l/s pr. m²klimaskærm 3

Tryk BR10 Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 Enfamiliehuse 50 Pa 1,5 l/s pr. m² 1,0 l/s pr.

4 Laveste u-værdi er ikke altid bedste valg se her Tætte huse og nye vinduer kan give kondensproblemer så husk; Store vinduer, opdelinger med energisprosser samt smalle vinduesnicher eller radiatorvarme under vinduerne, mindsker risikoen for kondensdannelse. Små vinduer, vinduer med gennemgående sprosser samt dybe vinduesnicher uden varmekilde lige under vinduerne øger risikoen for kondensdannelse. Sørg for, at have mange vinduer, der kan åbnes, så du kan få luftet grundigt ud. 4

5 For facadevinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som: E ref = I x g w G x U w = 196,4 x g w 90,36 x U w hvor: I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen. g w :Total solenergitransmittans for vinduet.g: Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 C.U w :Varmetransmissionskoefficient for vinduet. Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY. Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et enfamiliehus som reference med følgende vinduesfordeling: Nord 26 pct. Syd 41 pct. Øst/vest 33 pct. Beregningen foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Energitilskuddet E ref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduers ydeevne i opvarmningssæsonen. 5

Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY.

6 For ovenlysvinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som: E ref = I x g w G x U w = 345 x g w 90,36 x U w hvor: I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen. g w :Total solenergitransmittans for vinduet ved en taghældning på 45.G: Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 C.U w :Varmetransmissionskoefficient for vinduet. Beregningen foretages for et oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Beregningen af E ref gælder for et referencehus med 45 taghældning og vinduesorientering, som angivet for facadevinduer. På grund af taghældningen kan solindfaldet både i opvarmningssæsonen og om sommeren blive ganske stort, hvorfor behovet for afskærmning også bør overvejes. E ref benyttes også som grundlag for udskiftning af ovenlysvinduer i andre bygninger end boliger. 6

Beregningen foretages for et oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Beregningen af E ref gælder for et referencehus med 45 taghældning og vinduesorientering, som angivet for facadevinduer.

7 Husk at ventilationsanlæg hvor elforbruget til ventilatorer overstiger 3000 kwh pr. år skal forsynes med målere til måling af elforbruget. Og at hvor varmeforbruget til varmefladerne i ventilationsanlæggene overstiger kwh pr. år skal varmeforbruget måles. Hvis der er el-varmflader skal anlægget forsynes med målere hvis det samlede elforbrug overstiger kwh. 7

Og at hvor varmeforbruget til varmefladerne i ventilationsanlæggene overstiger 10.000 kwh pr.

8 BR10 Bygningsklasse 2020 Anlæg til en bolig < 1000 J/m³ < 800 J/m³ Anlæg med konstant luftydelse Anlæg med variabel luftydelse Andre anlæg < 1800 J/m³ < 2100 J/m³ < 1500 J/m³ 8

9 stk. 8 BR10 Bygningsklasse 2020 Anlæg til en bolig >80 % >85 % Andre anlæg >70 % >75 % Varmepumpe til varmegenvinding, COP Boligventilationsvarmepumpe, COP > 3,6 > 3,1 9

10 Hvis varmeforbruget til opvarmning og cirkulation af varmt brugsvand overstiger kwh pr. år skal dette kunne måles 10

11 Ved nybyggeri eller renovering af bygninger udenfor eksisterende fjernvarmeområder, hvor det forventede varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter pr. døgn, skal der etableres solvarmeanlæg, der kan dække et energibehov svarende til varmtvandsforbruget under normale driftsforhold. 11

12 8.6.4 stk. 4-7 og stk. 9 Husk at hvis varmepumpen har et årligt elforbrug > 3000 kwh skal den forsynes med måler. Elpatron forsynes med timetæller eller elmåler. Størrelse normeffekt faktor SCOP-værdi Væske/vand varmepumper til gulvvarme 0-3 kw 3,0 SCOP x 0,85 = normeffektfaktoren Væske/vand varmepumper til gulvvarme 3-6 kw 3,6 SCOP x 0,85 = normeffektfaktoren Væske/vand varmepumper til gulvvarme >6 kw 3,7 SCOP x 0,85 = normeffektfaktoren Væske/vand varmepumper til radiatorer 0-3 kw 2,6 SCOP x 0,85 = normeffektfaktoren Væske/vand varmepumper til radiatorer 3-6 kw 2,8 SCOP x 0,85 = normeffektfaktoren Væske/vand varmepumper til radiatorer >6 kw 3,0 SCOP x 0,85 = normeffektfaktoren Luft/vand varmepumper til gulvvarme 3,2 SCOP x 0,9 = normeffektfaktoren Luft/vand varmepumper til radiatorer 2,7 SCOP x 0,9 = normeffektfaktoren Luft/luft varmepumper 3,4 12

normeffektfaktoren Væske/vand varmepumper til gulvvarme >6 kw 3,7 SCOP x 0,85 = normeffektfaktoren Væske/vand varmepumper til radiatorer 0-3 kw 2,6 SCOP x 0,85 = normeffektfaktoren Væske/vand

13 Kapitel 8.8 elevatorer Det fremgår af bygningsreglementets kapitel 8.8, at energiforbrug under stilstand og under drift skal måles, således at det samlede specifikke elforbrug kan beregnes. Måling vil således være aktuelt for elevatorer, hvor mærkning ikke foreligger eller hvor forbruget er højere end forventet. Ved måling af energiforbruget skal den eventuelle genvundne energi også indgå, så energiforbruget korrigeres herfor. Hvorfor er det interessant for jer? Fordi kapitel 8.8 stk. 3 Elforbruget til elevatorer omfatter ikke energiforbrug til opvarmning og eventuel køling af elevatorskakte samt energiforbrug til ventilation af skakte. Energiforbruget hertil er omfattet af øvrige bestemmelser i kapitel 7 og 8. Elforbruget omfatter heller ikke belysning foran skaktdørene på etagerne. Det forventes at standbyforbruget og energiforbrugetved drift af elevatorer kommer til at indgå i energirammen efter

Ved måling af energiforbruget skal den eventuelle genvundne energi også indgå, så energiforbruget korrigeres herfor. Hvorfor er det interessant for jer? Fordi kapitel 8.8 stk.

14 Tabel 8. Specifikt energiforbrug under kørsel og energiklasser Det specifikke energiforbrug under kørsel er udtrykt i mwh/(kg m). Hertil skal lægges køretiden Specifikt energiforbrug mwh/(kg m) <0,56 <0,84 <1,26 <1,89 <2,80 <4,20 >4,20 Klasse A B C D E F G 14

15 T1 = (50 x 23,8 x 1000)/(Q x ν x 0,2 x 3600). T2 = (50 x 23,5 x 1000)/(Q x ν x 0,5 x 3600). T3 = (50 x 22,5 x 1000)/(Q x ν x 1,5 x 3600). T4 = (50 x 21 x 1000)/(Q x ν x 3 x 3600). T5 = (50 x 18 x 1000)/(Q x ν x 6 x 3600). Hvor Q er mærkelasten i kg, ν er den nominelle hastighed i m/s og t er køretiden. 15

16 Anvendelseskate gori (se tabel 5) A 0,58+T1 0,56+T2 0,56+T3 B 0,84+2*T1 0,84+2*T2 0,84+2*T3 C 1,26+4*T1 1,26+4*T2 D 1,89+8*T1 1,89+8*T3 E F G 2,8+16*T1 4,2+32*T1 4,2+32*T1 Frem til 2015 må elevatorer, der opfylder klasse B, installeres uanset anvendelseskategori. Ved installation af elevatorer i eksisterende bygninger skal de nye elevatorer også opfylde energiklasse B. I 2015 forventes kravene skærpet til klasse A for alle anvendelseskategorier. 16

klasse B, installeres uanset anvendelseskategori.

17 Her er så jeres bibel! id7/0/42 I forslagene er det forudsat at Isoleringen har en varmeledningsevne på 0,037 W/mK At den eksisterende dampspærre er tæt Rentable forslag: levetid x besparelse/investeringen >1,33 17

18 konstruktion nu besparelsesforslag tilgængeligt loftrum Isolering 175 mm Isolering = 300 mm Skråvæg/loft til kip Isolering 200 mm Isolering = 300 mm Skunkrum Isolering 175 mm Isolering = 300 mm Fladt tag Isolering 200 mm Isolering = 250 mm Let ydervæg Isolering 150 mm Isolering = 250 mm Hulmur Uisoleret Isoleret Massiv tegl ydervæg Uisoleret Isolering = 200 mm Skal beregnes afhænger af murtykkelsen Træbjælkelag over uopvarmet rum Uisoleret Isoleret Terrændæk mv. skal vurderes på stedet 18

ydervæg Isolering 150 mm Isolering = 250 mm Hulmur Uisoleret Isoleret Massiv tegl ydervæg Uisoleret Isolering = 200 mm Skal

19 Isoleringsklasser DS452, Termisk isolering af tekniske installationer, udstikker regler for tekniske installationers maksimale varmetab. Installationerne inddeles i 5 kategorier isoleringsklasser hovedsagelig afhængigt af deres driftstemperatur, omgivende temperatur, antal driftstimer pr. år og beliggenhed indendørs/udendørs. Typisk gruppering i isoleringsklasser Typisk anvende lse Isoleringsklasse Installati oner som sjældent benyttes Centralva rmerør i opvarm. rum Centralva rmerør i uopvarm. rum * Varmt brugsvan d Hovedled ninger 19

driftstimer pr. år og beliggenhed indendørs/udendørs.

20 Klassificeringer Oversigtsskema Anlægstype Centralvarmeanlæg: Isoleringsklasse Ledninger i drift i varmesæsonen med temperaturer varierende med belastningen: Uopvarmede rum* Opvarmede rum Installationer der er i drift hele året: Hovedledninger og varmtvandsbeholdere Stikledninger i samme rum som radiator Varmt brugsvandsanlæg: Fordelingsledninger i drift hele året, samt varmtvandsbeholdere med indlagt varmeflade (spiral), anlæg med t < 55 ºC. Drifttid på mere end 60 timer/uge Drifttid på mindre end 60 timer/uge Varmtvandsbeholdere af kappetype isoleres som : X X X X X X X Isoleringsklasse 2 DS minimumskrav/br10 Rørdia. (mm) Prod. Temperaturforskel Uni Lam Rør Uni Lam Rør Uni Lam Rør Uni Lam Rør

varmtvandsbeholdere med indlagt varmeflade (spiral), anlæg med t < 55 ºC.

21 Bolig: Tillæg til energirammen kan ikke opnås hvis der er mekanisk ventilation i bygningen med både indblæsning og udsugning. Tillæg kan gives hvis der alene er varmegenvinding fra fx afkastluft til varmt brugsvand fx via varmepumpe Andre end bolig: Tillæg til energirammen kan gives i forhold til: En almen belysning på 200 lux Ventilation på 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonnen af hensyn til indeluftens kvalitet. Et varmtvandsforbrug på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal pr. år. En brugstid på 45 pr. uge 21

Relaterede dokumenter

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5