Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv

Transkript

1 Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dansk Kvægs indsatsområder indenfor dyrevelfærd Veterinærchef Karsten Aagaard Dansk Kvæg Dansk Kvægs kongres 28. februar 2006 Side 1 / / Dansk Kvæg kongres KAA

2 Konklusion Dansk Kvæg står overfor følgende udfordringer: 1. Landmændene skal opleve et ejerskab til branchepolitikken og have en holdning til dyrevelfærd 2. Sager skal undgås forebyggelse skal fremmes 3. Sager der går imod lovgivningen skal følges op 4. Konkrete målsætninger skal defineres 5. Der skal samarbejdes med myndigheder, interesseorganisationer og landets politikere 6. Der skal udarbejdes en proaktiv kommunikationsstrategi Side 2 / / Dansk Kvæg kongres KAA

3 Hvorfor dyrevelfærd? En god dyrevelfærd er med til at give dansk kvægbrug et godt omdømme En god dyrevelfærd giver en god sundhed og dermed en god produktionsøkonomi Side 3 / / Dansk Kvæg kongres KAA

4 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Vi ved som landmænd, at vores produktionsdyr har forskellige behov for at opnå et godt liv Side 4 / / Dansk Kvæg kongres KAA

5 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Et godt liv påvirkes af pasning, miljø og avl Side 5 / / Dansk Kvæg kongres KAA

6 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Dyrene har positive og negative oplevelser. Ved at fokusere på dyrenes velfærd arbejder vi for, at dyrene får flest mulige positive og færrest mulige negative oplevelser Side 6 / / Dansk Kvæg kongres KAA

7 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Positive oplevelser er f.eks. at dyrene kan opretholde en god sundhed og at de har mulighed for at bevare deres naturlige fysiologiske funktioner og naturlige adfærd Side 7 / / Dansk Kvæg kongres KAA

8 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Negative oplevelser er f.eks. smerter i tilknytning til sygdomme, skader forvoldt af uhensigtsmæssig staldindretning, hindring af normal rejse-sig-lægge-sig adfærd eller dårligt huld Side 8 / / Dansk Kvæg kongres KAA

9 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Bedømmelse og vurdering af dyrevelfærd skal baseres på videnskabelig erkendelse og praktisk erfaring vedrørende dyrenes adfærd, sundhedstilstand og fysiologi Side 9 / / Dansk Kvæg kongres KAA

10 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd På bedriftsniveau fastsætter vi konkrete mål for hvad vi finder acceptabelt eller uacceptabelt i forhold til vores dyrs velfærd Side 10 / / Dansk Kvæg kongres KAA

11 Værdigrundlaget betyder, at landmændene: Tager ansvar for dyrenes velfærd gennem den vedtagne branchepolitik Producerer mælk og kød til levnedsmidler af høj ernæringsmæssig kvalitet, som forbrugerne kan være trygge ved at købe og spise Producerer mælk og kød fra dyr, de respekterer som selvstændige individer ved at tage hensyn til dyrenes adfærd, sundhed og fysiologi Ser branchepolitikken som et supplement til de gældende love og aftaler, der beskriver minimumskrav til produktionen af mælk og kød Tilegner sig løbende viden om, hvordan dyrene skal fodres, passes og plejes og omsætter det til konkrete handlinger Side 11 / / Dansk Kvæg kongres KAA

12 Branchepolitikken forudsætter, at lovgivningen overholdes Dyrevelfærd er et udtryk for, hvordan vi (landbruget) sikrer, at dyrenes liv og interesser kommer til udtryk på bedst mulig vis. Dyrenes velfærd måles ved at iagttage og registrere deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner. Dyrene fortæller os hvordan de har det. Dyrevelfærdsmålinger viser om vi ligger rigtig i vores etik overfor dyrene Dyreetik vedrører menneskers opfattelse af dyrenes situation. Det drejer sig om de overvejelser og afvejninger, vi som mennesker gør os, når vi tager stilling til, hvad der er et godt liv for dyrene, og hvordan vi skaber det Side 12 / / Dansk Kvæg kongres KAA

13 Vi skal passe på med ikke at blande tingene sammen Dyreværn og dyrebeskyttelse bruges om de handlinger,som landmænd, lovgivere og andre udfører for at beskytte dyrene mod unødvendige smerter og lidelser. Dyreværn og dyrebeskyttelse kan ses som et minimum af tiltag for at sikre et minimum af velfærd Vanrøgt: Et synonym er at misrøgte. Vanrøgt kan forstås som en mangel på omsorg og pleje. Vanrøgt af dyr starter med små forseelser som man ikke umiddelbar kan få øje på. Ophobningen bliver synlig når dyrene er møgbeskidte eller afmagret. Typisk er det personlige problemer hos landmanden som er årsagen til at dyrene svigtes Dyremishandling: Et andet ord: at maltraktere eller at beskadige. En bevidst handling hvor dyret bliver udsat for en unødvendig og stor smerte, f.eks. at brække en hale eller slå med en hård genstand Side 13 / / Dansk Kvæg kongres KAA

14 Konkrete indsatsområder 1. Tilsyn / overvågning / beredskabsplan i relation til besætning og staldafsnit 2. Dødelighed i besætningen 3. Transport 4. Motion og social adfærd 5. Smittebeskyttelse eksternt internt 6. Forebyggelse af produktionssygdomme Side 14 / / Dansk Kvæg kongres KAA

15 Konkrete indsatsområder Ad. 1: Tilsyn / overvågning / beredskabsplan Vi tilser dyr og staldafsnit dagligt Ved tekniske svigt eller menneskelige svigt skal der kunne handles omgående Det er vigtigt at handle hurtigt især på følgende områder: 1. Strømafbrydelse 2. Forurening af vand og foder til dyrene 3. Sygdom blandt staldpersonalet eller vikarer 4. Ødelagt staldinventar/husdyrgødningsudslip/svigtende teknik/gasudslip fra gødnings- og foderlager 5. Ekstreme vejrforhold 6. Brand Side 15 / / Dansk Kvæg kongres KAA

16 Konkrete indsatsområder Ad. 1: Tilsyn / overvågning / beredskabsplan Målsætning: Med det formål at kunne håndtere ovenstående udfordringer på en optimal måde, udarbejdes i 2006 en præcis og målrettet brugervenlig og let tilgængelig vejledning om de hjælpemidler, der forventes at være til stede i de enkelte staldafsnit Side 16 / / Dansk Kvæg kongres KAA

17 Sikkerhed for at køerne kan blive malket! Side 17 / / Dansk Kvæg kongres KAA

18 Konkrete indsatsområder Ad. 2: Dødelighed i besætningen Dødeligheden blandt vores dyr skal nedbringes til et minimum Det forudsætter: 1. Management afpasses efter besætningens behov 2. Ejer og rådgivere vurderer løbende besætningens sundhed 3. Respekterer at dyrene har krav på en værdig og rettidig afslutning på livet 4. Aflivning skal foregå efter gældende retningslinier Side 18 / / Dansk Kvæg kongres KAA

19 Konkrete indsatsområder Ad. 2: Dødelighed i besætningen Målsætning indenfor en 3-årig periode: Reduktion med 20-25% af nedenstående frekvensstørrelser skal tilstræbes Kalve: til og med 1. levedøgn 7,5% 1 28 dage: 5,5% Køer: 4,0% Side 19 / / Dansk Kvæg kongres KAA

20 Konkrete indsatsområder Ad. 3: Transport Dyrene skal være transportegnede Dyrene skal sikres få på- og aflæsninger Dyrene skal sikres minimal transporttid Dyrene må under transporten ikke lide overlast Side 20 / / Dansk Kvæg kongres KAA

21 Konkrete indsatsområder Ad. 3: Transport Målsætning i 2006: 1. Dyrene skal være transportegnede. Vurderingen skal laves på gården 2. Chauffører, landmand, praktiserende dyrlæge og slagteridyrlæge skal kalibreres indenfor begrebet transportegnethed Side 21 / / Dansk Kvæg kongres KAA

22 Konkrete indsatsområder Ad. 4: Motion og social adfærd Stalde og bokse skal være åbne og rummelige med lys og med frisk luft Stalde og bokse skal være indrettet tørre og rene Staldene skal være indrettet med skridsikre gangarealer Stalde og bokse skal være indrettet med tilstrækkelige liggearealer og foderpladser til dyrene Drivgange til løbegårde og græsgange skal være indrettet hensigtsmæssigt i forhold til klove og lemmer Side 22 / / Dansk Kvæg kongres KAA

23 Konkrete indsatsområder Ad. 4: Motion og social adfærd Målsætning: 1. Sikre at alle dyr får motion 2. Sikre at social adfærd og naturlig bevægelse fremmes Side 23 / / Dansk Kvæg kongres KAA

24 Konkrete indsatsområder Ad. 5: Smittebeskyttelse Ekstern smittebeskyttelse Dagens grænsekontrol foregår ved egen stalddør Besøg på gården modtages efter aftale Besøgende skal have taget de nødvendige forholdsregler for ikke at medbringe smitstoffer til besætningen Besøgende skal vaske hænder og fodtøj før og efter besøget Det skal være klart for besøgende, hvilke besøgsregler der ellers er på gården Indkøb af dyr til besætninger uden specialproduktioner minimeres Der indkøbes kun dyr fra besætninger med kendt og accepteret sundhedsstatus Mulighed for karantæne/isolation skal være til stede Side 24 / / Dansk Kvæg kongres KAA

25 Konkrete indsatsområder Ad. 5: Smittebeskyttelse Ekstern beskyttelse Målsætning: 1. Besætninger uden specialproduktioner skal normalt kunne reproducere sig selv 2. Indkøb begrænses til de tilfælde, hvor der er tale om besætningsudvidelse og specialiserede produktioner Side 25 / / Dansk Kvæg kongres KAA

26 Konkrete indsatsområder Ad. 5: Smittebeskyttelse Intern smittebeskyttelse Rengørings- og vaskefaciliteter opstilles mellem de enkelte staldafsnit Det skal være muligt at vaske hænder og fodtøj, når et gødningsområde forlades Gødningsområde forlades ikke via foderbord Kalvene får rettidig og tilstrækkelig råmælk God hygiejne sikres i forbindelse med kalvenes foderoptagelse Arbejdsgange sikrer, at yngre dyr ikke udsættes for smitstoffer fra ældre dyr Syge dyr og dyr der udgør en smitterisiko håndteres på en måde, der minimerer risikoen for smittespredning Der sikres rengjorte kælvningsfaciliteter til alle kælvende dyr Sygebokse rengøres efter endt brug Side 26 / / Dansk Kvæg kongres KAA

27 Konkrete indsatsområder Ad. 5: Smittebeskyttelse Intern beskyttelse Målsætning: 1. Handlingsplaner tilpasset den enkelte besætning udarbejdes Side 27 / / Dansk Kvæg kongres KAA

28 Konkrete indsatsområder Ad. 6: Forebyggelse af produktionssygdomme taberkøer Forebyggelsen skal have fokus på at: Malkeanlæg og andet materiel er rent og fungere fejlfrit Dyrene fodres efter deres behov Dyrene modtager nødvendig og rettidig behandling Side 28 / / Dansk Kvæg kongres KAA

29 Konkrete indsatsområder Ad. 6: Forebyggelse af produktionssygdomme (taberkøer) Målsætning: Konkrete målsætninger formuleres for følgende sygdomme inden udgangen af 2006: Børbetændelse Ketose Klov- og lemmelidelser Mastitis Mælkefeber Side 29 / / Dansk Kvæg kongres KAA

30 Kvægets sundhed BVD 2006 IBR 1991 BSE 2000 Mund- og klovesyge 1983 Lungesyge 1886 Leukose 1991 Kvægtuberkulose 1959 Paratuberkulose Rabies 1982 Salmonellose Kvægpest 1782 Miltbrand 1988 Børbetændelse Mastitis Brucellose 1959 Aujesky s syge 1985 Mælkefeber Klov- og lemmelidelser Side 30 / / Dansk Kvæg kongres KAA Ketose Diarré og lungebetændelse hos kalve

31 Politisk / faglig velfærd Justitsministeriet Fødevarestyrelsen Det Veterinære Sundhedsråd Interesseorganisationer for dyrs beskyttelse Praktiserende dyrlæger Love og bekendtgørelser Udtalelser Kontrol Det Dyreetiske Råd Kvalitetsprogrammer EU-Kommissionen Forbrugerrådet Folketingspolitikere Side 31 / / Dansk Kvæg kongres KAA

32 Branchefaglige værktøjer Sygdomsregistreringer Slagteriregistreringer Kvalitetsprogram på gården Dataregistrering Velfærdsindeks Rådgivning Forbyggelse Arlagården Sygdomsovervågningsprogrammer Kvalitetsovervågningsprogrammer Egenkontrol Side 32 / / Dansk Kvæg kongres KAA

33 Vi vil så gerne, men vi løber panden imod myndighedsjunglen! 1. CHR-oplysning - Fødevarestyrelsen / Det Veterinære Sundhedsråd 2. Aflivning af dyr 3. Transport og slagtning af højdrægtige dyr 4. Kalvedirektivet 5. Godkendelse af kursus for chauffører Side 33 / / Dansk Kvæg kongres KAA

34 Konklusion Dansk Kvæg står overfor følgende udfordringer: 1. Landmændene skal opleve et ejerskab til branchepolitikken og have en holdning til dyrevelfærd 2. Sager skal undgås forebyggelse skal fremmes 3. Sager der går imod lovgivningen skal følges op 4. Konkrete målsætninger skal defineres 5. Der skal samarbejdes med myndigheder, interesseorganisationer og landets politikere 6. Der skal udarbejdes en proaktiv kommunikationsstrategi Side 34 / / Dansk Kvæg kongres KAA

35 Dyrevelfærd - I Emne Det Dyreetiske Råd Dansk Kvæg Strukturudviklingen Produktionsbetingede sygdomme Aflivning Opstaldningsformer Afgræsning Dyrene lever under et stort voksende produktionspres Behov for et øget præventivt arbejde Dyr som ikke kan klare sig i produktionen skal aflives i tide Den daglige overvågning skal tilpasses den enkelte staldtype i relation til arealets størrelse, udformning og belægningsgrad Kvæget ønskes på græs. Efterspørger alternative løsninger. Er opmærksom på økonomi og international konkurrence Højere ydelse lavere dødelighed Behov for et øget præventivt arbejde Dyr som ikke kan klare sig i produktionen skal aflives i tide Den daglige overvågning skal tilpasses den enkelte staldtype i relation til arealets størrelse, udformning og belægningsgrad Optimale motionsforhold sikres. Produktionsforholdene bestemmer om dyrene skal på græs Side 35 / / Dansk Kvæg kongres KAA

36 Dyrevelfærd - II Emne Det Dyreetiske Råd Dansk Kvæg Kælvningsbokse Høj kalvedødelighed Opstaldning af kalve med hensyn til smittebeskyttelse og social adfærd Aflivning af nyfødte kalve Ungkvæg Pasningskvalitet Tilstrækkeligt antal Tilstrækkelig tid før og efter kælvning Etisk problem Kræver en afvejning. Undersøgelse af behovet for fysisk social kontakt mellem kalve OK ved korrekt aflivning Etisk problem? Væsentlige problemer. Ønsker lovkrav Stor betydning Tilstrækkeligt antal Tilstrækkelig tid før og efter kælvning Der skal tages hensyn til sygdomssaneringsarbejde Etisk problem Separat opstaldning skal være muligt i forbindelse med sygdomsforebyggende foranstaltninger OK ved korrekt aflivning Hvilke? Dokumentation? Stor betydning Side 36 / / Dansk Kvæg kongres KAA

37 Dyrevelfærd - III Emne Det Dyreetiske Råd Dansk Kvæg Uddannelse Klovbeskærerne Kommunikation Sundhedsrådgivningsaftaler Viden, forskning og udvikling Omgivende samfund Forbedret uddannelse af kvægproducenter, dyrlæger og andre rådgivere Autorisation ønskes Skal styrkes mellem rådgiverne Fokus også på velfærd ikke kun produktion Viden mangler at blive implementeret. Fortsat behov for forskning og udvikling Ønsker større opbakning fra danske forbrugere. Stort ansvar hos indkøbere og supermarkeder Stigende krav til driftsledelse og rådgivningsfunktioner Der arbejdes internt med optimering af klovbeskæring Skal foregå med landmanden i centrum Samarbejde med Fødevarestyrelsen og Dyrlægeforeningen igangsat Ønsker bedriften mere i centrum Kan udvise dokumentation. Sporbarhed på et international meget højt niveau Side 37 / / Dansk Kvæg kongres KAA

38 Dyrevelfærd - IV Emne Det Dyreetiske Råd Dansk Kvæg Dansk Kvægs branchepolitik for dyrevelfærd. Pilotprojekt NYSR. Arlagården Kontrol Rosende overfor disse tiltag Ikke omtalt Bedre sundhed bedre velfærd bedre økonomi. Bedre dokumentation. Bedre omdømme Risikobaseret kontrol Reduceret kontrol Side 38 / / Dansk Kvæg kongres KAA