Paratuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om:

Transkript

1 Paratuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om: Afsnit 1. Besætningsinformation og målsætninger Besætningen Dato: CHR-nr: XXXXX Ejer: JJ Driftsleder: JJ Ansatte og 2 yngre medhjælpere efter skoletid ansvarsområder: Staldtype(r): Løsdriftstald, sengebåse A. Besætningens mål og prioriteter (Beskriv kort relevante prioriteter, herunder overvejelser om besætningsstørrelse og udvikling, sundhed, velfærd og produktion, faciliteter, ansatte, familie- og privatliv, mælke- og kødkvalitet, overvejelser om ophør som mælkeproducent og andet) Meget nær fremtid På kort sigt (indenfor næste år) På langt sigt (3-5 år) 170 årskøer (nuværende) kg EKM pr. årsko (nuværende) Geometrisk celletal under årskøer (afventer miljø godkendelse) kg EKM pr. årsko Tankcelletal alle under årskøer kg EKM Tankcelletal alle under Nuværende mælkeproduktion og kvotesituation kg Nuværende kilde til erstatningsdyr Mål for fremtidig produktion kg indenfor det næste år og over kg om 3-5 år Fremtidig kilde til erstatningsdyr Egnet opdræt Planlagte driftsledelsesændringer eller bygningsændringer Ved en større udvidelse er indkøb nødvendig. Bygningsændringer nødvendige ved 245 årskøer. (Nu 180 sengebåse) Ved 245 årskøer vil det være nødvendig med fastansat voksen personale B. Hvad er paratuberkulose (PTB)? Driftslederens definition og opfattelse Driftslederens definition og opfattelse af paratuberkulose (et el. flere krydser) Paratuberkulose er Kronisk eller tilbagevende diarré med afmagring, hvor der fra dyret påvises PTB-bakterier X

2 Kronisk eller tilbagevende diarré med afmagring, hvor ELISA er positiv, men uden PTB-bakterier Dyr uden synlige tegn på sygdom såsom diarre og vægttab, fra hvilke der påvises PTB-bakterier. Disse dyr vil være i risiko for at udvikle synlig sygdom (diarre eller nedsat produktion), og de er en risiko i forbindelse med smittespedning til andre dyr Dyr uden synlige tegn på sygdom såsom diarre og vægttab, hvor ELISA er positiv ved gentagne test. Disse dyr vil være i risiko for at udvikle synlig sygdom (diarre eller nedsat produktion), og de er en risiko i forbindelse med smittespedning til andre dyr Andet (beskriv) X X X Afsnit 2. Sygdoms- og sundhedsstatus og håndtering Afsnit 2 er en uddybning af særlige sygdoms- og sundhedsoplysninger, der måske bør inddrages i den videre vurdering af tiltag mod paratuberkulose. Råmælkstildeling i besætningen (sæt kryds) Restmælkstildeling i besætningen (sæt kryds) Råmælk fra én ko til én kalv X Anvendes ikke Råmælk fra flere køer til flere kalve Anvendes fra celletalskøer/antibiotikakøer Råmælk fra mor til egen kalv X Kun tankmælk anvendes Anvendes til: Kalve 0-1 mdr. Kalve 1-2 mdr. Kalve 2-3 mdr. Kalve 3-4 mdr. Kalve 4-5 mdr. X X X Sygdomsforekomst (anslået antal tilfælde over det sidste år) Kalve<6 mdr. Ungdyr og kvier Køer Akutte uforklarede dødsfald Diarré-tilfælde: patogen 1: patogen 2: ukendt patogen Neospora påvist 0 0 Nej. test er lavet Coccidier eller cryptosporidier påvist Andet: Afsnit 3a. Paratuberkulosestatus i besætningen Afsnit 3 giver oplysninger, om der tidligere har været (mistanke om) paratuberkulose i besætningen. De historiske oplysninger kan udgøre et væsentligt element i opsporingen af besætningsspecifik dynamisk, problematik og infektionsudvikling. Resultatrapporter og fortolkning indsættes her, hvis disse er rekvireret. Kliniske tilfælde mistænkt Antal Årskøer el. Primærgruppe dyr undersøgte antal mistanker indenfor 1 år

3 antal mistanker indenfor 5 år 1 60 antal mistanker indenfor 10 år 1 60 Paratuberkulose-bakterier påvist ved dyrkningsundersøgelser antal påvisninger indenfor 1 år antal påvisninger indenfor 5 år antal påvisninger indenfor 10 år Antistof-undersøgelser (blod el. mælk) ved sidste tværsnitsundersøgelse antal højt niveau antal tvivlsomt niveau antal lavt niveau Interferon-gamma-undersøgelser antal højt niveau antal tvivlsomt niveau antal lavt niveau ) Primærgrupper: 1=1. kalvskøer, 2=2. kalvskøer, 3=3. el. ældre, ISF= ingen specifik fordeling Afsnit 4a. Risiko-vurdering for paratuberkulose Del 4a. Risiko-vurderingsskema for paratuberkulose. Som det ses af nedenstående figur, udgør kælvningsområdet og kalve før fravænning den største fare (indenfor besætningen) for smitte med paratuberkulose. Områderne udgør den største andel af det røde farvede areal. Derudover er der en stor risiko ved handel mellem Jeres besætning og så andre besætninger. Ses også i nedenstående figur, idet det røde felt også her er trukket langt væk fra midten. TOTAL RISIKO, ALLE I alt risiko, smitte fra andre besætninger I alt risiko i kælvn.område I alt risiko kalve før frav. I alt risiko køer I alt risiko kalve eft. Frav. I alt risiko kvieopdræt > 6 mdr 1. Kælvningsområde Retur til TOTAL RISIKO; ALLE Risiko faktor Maks. risiko Risiko i besætning Bemærkninger 1. Kælvningsområde

4 1.1 I bås i bindestald (dvs. ingen kælvningsboks) 20 6 Sker < 1 ud af 10 kælvninger 1.2 Mange kælvere i område Sker altid 1.3 Ophobning af gødning i område 20 8 Rengøres 3 gange /uge. Mere gødnings-frit end forurenet område 1.4 Syge køer i området Bruges til dyr, der»synes svage«men uden egentlig diagnose 1.5 Nyfødte forbliver hos ko efter kælvning 20 6 Fjernes > 6 timer efter kælvning i 1 ud af 10 kælvninger. 1.6 Kalver patter køer Sker i 4-5 tilfælde ud af 10 kælvninger 1.7 Køers yvere gødningsforurenede 20 6 Patterne er rene, yver moderat forurenede på en del af køerne i kælvningsområdet I alt risiko kælvningsområde Som I så i ovenstående figur ( Total risiko, alle ), udgør kælvningsområdet den største fare i besætningen for smitte med paratuberkulose. Område udgør den største andel af det rødt farvede areal. Nedenfor ses kælvningsområdet i detaljer. Som I kan se er hovedsmittekilderne at der er mange kælvere i området, kalvene patter køerne, samt at der er syge køer i området. Kælvningsområde 1.1 i bås i bindestald (dvs ingen kælvningsboks Køers yvere er gødningsforurenede Mange kælvere i området Kalve patter køer 1.3 Ophobning af gødning i område 1.5 Nyfødte forbliver hos moderen 1.4 Syge køer i området Retur til afsnit 1: Kælvningsområde

5 Som det fremgår af billedet er der lige nu tale om 2 store Kælvningsboksene. Der går altså altid mange nykælvere i kælvningsområdet. Heldigvis har I allerede flere kælvningsbokse og I kan endda inddele kælvningsboksen til højre i flere afdelinger. I har altså alle forudsætninger for at kunne lave kælvningsområdet ideelt. Lav et fjernlager i foderladen til pallerne med savsmuld. Når listerne kommer efter 2. mælkeprøve får I behov for, at røde og gule paratuberkulose smittede køer ikke må kælve det sammen sted som de ikke smittende grønne køer. Lav en kælvningsboks der hvor I nu har savsmuld der er forbeholdt røde og gule køer. Rengør kælvningsboksen efter hver kælvning. I kan på den måde lave 2 ekstra kælvningsbokse til røde og gule køer. Der er kun en effektiv måde at undgå at kalvene patter køerne, og det er at få dem hurtigt væk og over i enkeltboksene. Dels ville et kamera (I har lagt kablet) hjælpe på hvor hurtigt kalvene kommer væk (=ingen forgæves gå ture). Jeres kalvevogn (se billedet nedenfor til venstre) er faktisk også en ulempe. Kalvene skal selv kunne gå ind i vognen før den er rigtig brugbar. Det betyder at I lader kalvene gå længere hos koen end nødvendigt kun fordi det så er hurtigere at flytte kalven. Dette er jo et helt legitimt argument, bare ikke når vi tænker på hvor smittefarligt det er for kalvene med hensyn til paratuberkulose. Billedet til højre viser en hjemmelavet vogn der ville kunne tage våde, fedtede og liggende kalve over gårdspladsen.

6 2. Kalve før fravænning 2. Kalve før fravænning Maks. risiko Fodres med pooled råmælk 10 0 Sker aldrig 2.2 Fodres med pooled rest-mælk Fodres altid med pooled restmælk 2.3 Fodres med mælk fra syge køer Fodres med mælk fra syge (inkl. mastitis-køer) køer det meste af tiden Ingen kontakt overhovedet 2.4 Fysisk adskillelse mellem kalve og køer 10 0 (separate stalde, ingen mulighed for at overslæbning af gødning) Den ene spandmaskinen er med et ukurant låg og låget går 2.5 Gødningsforurening af mælk, foder, vand 10 2 eller boks(e) med gødning fra køer derfor ofte af spandmaskinen og der er derfor stor fare for gødningsforurening fra køerne I alt risiko kalve før fravænning Kalve før fravænning (efter afgang fra kælvningsområde) 2.4 Fysisk adskillelse mellem kalve og køer 2.1 Fodring med pooled råmælk Fodring med pooled restmælk 2.4 Fysisk adskillelse mellem kalve og køer 2.3 Fodring med mælk fra syge køer Retur til afsnit 2: Kalve før fravænning (efter afgang fra kælvningsområde) Kalve før fravænning er Jeres 2. største problem (når vi ser bort fra handel). Problemet er her, at I blander mælken fra raske såvel som syge køer sammen i blandervognen. Så alle kalve får mælk fra mange forskellige køer. Billedet nedenfor viser ellers en smart transportør til kalvemælk.

7 Dette skal laves markant om, når I får Jeres køer delt op i 2 grupper efter 2. mælketest. Der bliver herefter en liste der gerne må gives til kalvene. I skal have fundet et system der betyder, at I ikke fodre kalvene med mælk fra køer der smitter med paratuberkulose. Et system hvor I med en bestemt kodebånds farve markerer hvilke køer der lige nu malkes til kalvene. Som det ses ovenfor er den ene spandmaskinen med et ukurant låg, og da låget efter endt malkning ofte falder af spanden, er derfor stor fare for gødningsforurening fra køerne. Køb det rigtige udstyr så denne fare for paratuberkulose smitte kan fjernes.

8 3. Kalve efter fravænning (til og med 5 mdr.) 3. Kalve efter fravænning (til og med 5 mdr.) Maks. risiko Direkte kontakt med køer eller ko-gødning 15 0 Aldrig 3.2 Gødningsforurening af mælk, foder, vand eller boks(e) med gødning fra køer 5 0 Aldrig 3.3 Fællesgræsning med køer /græsning af områder hvor køer tidligere har græsset 5 0 Aldrig 3.4 Gødning /gylle spredt på områder, der afgræsses i samme sæson 5 0 Aldrig I alt risiko kalve efter fravænning 30 0 Kalve efter fravænning og indtil og med 5 mdr 3.1 Direkte kontakt med køer eller kogødning Gødning / gylle spredt på afgræsningsområder Forurening af mælk, foder, vand el. bokse med gødning fra køer 3.3 Fællesgræsning med køer/græsning på områder, hvor køer har opholdt sig Retur til afsnit 3: Kalve efter fravænning og indtil og med 5 mdr Super flot scoret. Et rent 0.

9 4. Kvieopdræt (fra og med 6 mdr.) 4. Kvieopdræt (fra og med 6 mdr.) Maks. risiko Direkte kontakt med gødning fra køer Potentiel forurening af foder, vand og opstaldningsfaciliteter med gødning fra køer 4 2 Der er altid tæt kontakt mellem kvieopdræt og køer eller køers gødning Moderat synlig gødningsforurening. Redskaber bruges til flere dyregrupper 4.3 Fællesgræsning med køer 3 0 Aldrig 4.4 Gødning /gylle spredt på områder, der afgræsses i samme sæson 3 2 I alt risiko kvier > 6 mdr Gødning spredt på græsmark, der afgræsses < 1 år efter spredning Kvieopdræt (fra og med 6 mdr) 4.1 Direkte kontakt med køer eller kogødning Gødning / gylle spredt på afgræsningsområder Potentiel forurening af foder, vand og staldafsnit med gødning fra køer 4.3 Fællesgræsning med køer Retur til afsnit 4: Kvieopdræt (fra og med 6 mdr) Som I kan se er problemet her især kontakten mellem køer og (heldigvis) ældre kvier. Dog er det også negativt at Bobman-strømaskinen køre fra køerne og ender hos de kvier der er omkring 6 måneder. Se billederne nedenfor:

10 Den meget åbne adskillelse mellem køer og kvier. 2 billeder der viser at Bobman strømaskinen virkeligt kan trække køernes gødning med rundt til kvierne. En mulig løsning var at de mindste kvier blev strøet og og renset med håndkraft som inden I fik den ellers glimrende strømaskine.

11 5. Køer 5. Køer Maks. risiko Gødningsforurening af foder el. vand 2 1 Der er en overgang over foderbordet der ikke kan undgå at give gødningsforurening af foderet. 5.2 Gødningsforurening af opbevaret foder el. fodringsudstyr 5.3 Gødning /gylle spredt på områder, der afgræsses i samme sæson 2 0 Aldrig 5.4 Adgang til områder med gødningsopbevaring 1 0 Aldrig I alt risiko køer Ingen Køer 5.1 Gødningsforurening af foder el. vand Adgang til områder med gødningsopbevaring Gødningsforurening af opbevaret foder 5.3 Gødning/ gylle spredt på områder, der afgræsses samme sæson Retur til afsnit 5: Køer Det er umuligt at holde køernes foder og gødning fuldstændigt adskilt når der er en overgang over foderbordet ind til kælvningsboksene. Se billedet nedenfor:

12 Heldigvis er I meget bevidste om, hvordan I skraber foderbordet. Altså i retning ud mod spalterne og ikke hen til kvierne. Godt med vaskeslange ved mandehullerne.

13 6. Smitte fra andre besætninger 6. Smitte fra andre besætninger Maks. risiko Hygiejneforanstaltninger for besøgende Sikkerhed ved indkøb af dy Smittehygiejne ved afhentning af dyr 3 0 I alt risiko Smitte fra andre besætninger Total risiko alle Ingen tiltag er gjort på dette område Målet er fremover at spørge om der er paratuberkulose i sælgerbesætningen. Desuden er målet, kun at købe dyrene ved en evt. udvidelse fra en enkelt besætning Afhentning af dyr til f.eks. slagtning sker ved særskilt afsnit med separat indkørsel således at evt. gødningsforurening af området ikke fører til smittefarlig kontakt med dyr i besætningen Smitte fra andre besætninger 6.1Hygiejneforanstaltninger for besøgende Smittehygiejne ved afhentning af dyr 6.2 Sikkerhed ved indkøb af dyr Retur til afsnit 6: Smitte fra andre besætninger Som I kan ses ovenfor, er smitte fra andre besætninger et af besætningens hovedproblemer i bekæmpelsen af paratuberkulose. Det er lige nu umuligt at købe kvier eller køer der med nogenlunde sikkerhed er fri. Men husk, at når mælketesten bliver mere udbredt vil det være muligt for Jer som køber, at stille krav om, at besætningen skal være testet og fundet negativt.

14 Afsnit 4c. Sammendrag af risiko-vurdering Paratuberkulose (4a): Risiko-område i besætning Maks. score Besætningsscore Absolut Pct. af maks. Pct. af besæt. score Kælvningsområde Kalve før fravænning Kalve efter fravænning Kvieopdræt Køer Smitte fra andre besætninger Total Afsnit 5a. Besætningens mål med paratuberkulose Specifikke mål i kontrollen med paratuberkulose (PTB) Udsætningsmål maksimumstid fra observation til handling Kliniske tilfælde (synlig sygdom) er uønsket. Observerede tilfælde udsættes inden Bakteriologisk- og antistofpositive (både /og) er uønskede s.f.a. smittespredning og produktionstab. Observerede tilfælde udsættes inden Bakteriologisk positive er uønskede s.f.a. smittespredning. Observerede tilfælde udsættes inden Antistofpositive er uønskede s.f.a. potentiel smittespredning og produktionsnedgang. Observerede tilfælde udsættes inden Andet Dage Få dage Hurtigst muligt. Dog afhænger det af antallet Afhænger det af antallet Smittespredning skal: minimeres (=m), reduceres (=r), være uændret (=u)* til nyfødte til kalve 0-4 mdr. til ældre dyr (>4 mdr.) til andre miljø generelt (vand, græsarealer m.m.) til andre fødevarer m/r/u r r u u fra køer fra kalve fra nærmiljø generelt fra indkøb af kvæg fra indkøb af andre dyr r r, hvis det bliver muligt

15 Andet: *) Minimeres: der gøres alt, hvad der er muligt for at mindske smittespredning; Reduceres: Kun det umiddelbart mulige iværksættes for at reducere smittespredning; Uændret: Der fokuseres ikke yderligere på smittespredning for denne dyregruppe Emne ved næste møde: Diskussion af løsningsforslagene Næste besøg aftales pr. telefon. Dyrlæge aut.-nr. ejer