KS Grønt tag. Dokumentnavn: KS Dokumentation af grønt tag Rådgiver: Harrig Rådgivning Sag: KUBUS Sagsnr.: I01 Fase: Projektforslag

Transkript

1 Dokumentnavn: KS Dokumentation af grønt tag Rådgiver: Harrig Rådgivning Sag: KUBUS Sagsnr.: I01 Fase: Projektforslag KS Grønt tag Græs skal være slidstærkt Græstype iht. DIN Væstlag 750 kg/m2 og tilbageholdelse af vand er 50 % eller mere Fiberduge skal kunne tillade udtørring af jord og fungere som filter mod jordpartikler. Den skal være rodhæmmende, så gennemvoksende af rødder undgås Drænlag min. 50 mm som fx (ikke coatede) blandes med cement i forholdet 1:8 XPS isolering skal være trykfast på min 250 kn/m2 Tagpap 2 lag og den skal være biologisk stabil så jordpartikler ikke kan nedbryde det. (Dette skal dokumenteres fra leverandør) 2 mm flammespære til at brandsikre EPS isoleringen når tagpappet svejses EPS isolering (Fordi det er det billigste) Danmpspærre/Fugtspærre skal være af to lag Der kan ikke brændes tagpap på XPS eller EPS isolering. Der skal min. 25 mm brændbar mineral uld på før dette kan lade sig gøre. Udførelse Tagpap til beton brændes på iht. Gældende TOR anvisninger Flammespærre skal være løst udlagt med min. 50 mm overlæg Underpap på tagpap skal være lagt løst og samlinger svejses med overlæg på min. 100mm Overpap fuldsvejses til underpappen Tagpap lægges iht. Gældende TOR anvisninger Fiberduge udlægges løst Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 1

2 Polystyrenisolering på tage med lav hældning (flade tage) brandbeskyttelse, membranunderlag Flade tage Polystyrenisolering Brandbeskyttelse Membranunderlag (27) Ekspanderet polystyren (EPS) har igennem flere årtier været anvendt til isolering af flade tage. Da EPS er brændbart, findes der særlige regler for beskyttelse af materialet mod brandpåvirkning, så anvendelsen ikke medfører øget brandrisiko. De brandtekniske regler gælder for alle brændbare isoleringsmaterialer. Dette erfaringsblad behandler primært forholdsregler i forbindelse med EPSisolering, som er det hyppigst anvendte brændbare isoleringsmateriale til flade tage. Indledningsbilledet viser montering af fastgørelsesbeslag (tagskrue) igennem flere lag, trædefast mineraluld samt første lag tagpap. Indledning EPS er et hyppigt anvendt isoleringsmateriale til tage med lav hældning både på grund af materialets isoleringsevne og trykstyrke samt fordi det er let at bearbejde og fx kileskære på fabrik. EPS er brandteknisk et såkaldt klasse F materiale (kan ikke brandklassificeres). Ved opvarmning (brand) er der risiko for, at materialet smelter, løber gennem eventuelle utætheder i underlaget, ned i underliggende lokaler og antænder brændbart materiale. Utilstrækkelig lagringstid for EPS-pladerne inden monte- ring kan endvidere medføre, at pladerne krymper efter oplægning på taget, så der opstår spalter imellem pladerne. Temperaturændringer kan også medføre dimensionsændringer, som sammen med eventuel krympning fx kan resultere i folder i tagmembranen. Uheldige følger af dels brand oppefra, dels dimensionsændringer kan imødegås ved anvendelse af et membranunderlag placeret mellem EPS-pladerne og tagmembranen. Ved behov for at beskytte mod brand nedefra kan anvendes et mellemlag pla- fremstilles af små luftfyldte polystyrenkugler, som ved opvarmning med damp under produktionsprocessen bindes sammen til en fast isoleringsblok. Senere udskæres i ønskede formater, fx plane plader eller kileformede blokke (muliggør opbygning af fald på tagflade). Pladerne har tendens til at krympe især umiddelbart efter produktionen. Hvis der ikke kan dokumenteres mindre end 0,5 % krympning anbefales, at EPS-pladerne tidligst monteres på taget 6 uger efter produktionsdato (figur 1). Med de aktuelt anvendte isoleringstykkelser anbefales, at pladerne udlægges i to lag, så eventuelle spalter imellem pladerne ikke udgør en gennemgående kuldebro. Pladerne fastgøres mekanisk til underlaget sammen med membranunderlag og tagdækning. EPS-plader og membranunderlag Både krympning og temperaturbevægelser kan medføre bevægelser af pladerne. For at undgå disse i at forplante sig til tagmembranen og derved medføre folder eller brud kan anvendes et membranunderlag, som fx kan udføres af en mekanisk fastgjort mm trædefast mineraluldsplade mellem tagmembran og EPS-plade. Migrering, krympning, elasticitet For tagmembraner af pvc fungerer dette membranunderlag desuden som migreringsspærre. Ved migrering sker en blødgørervandring fra folie til EPS-materiale, hvilket medfører, at folien krymper og elasticiteten forringes. Krympning kan også medføre, at pvc-folien trækker sig løs fra inddækninger. ceret imellem den bærende konstruktion og (figur 2). Brandbeskyttelse oppefra Ved en brandprøvning skal dokumenteres, at tagmembran, membranunderlag og EPS-plader samlet kan klassificeres som en tagdækning klasse BRoof (t2). Denne klassifikation opnås normalt med de omtalte mm trædefaste mineraluldsplader som membranunderlag. I perioder med leveringsvanskeligheder af trædefaste mineraluldsplader er som alternativ anvendt et membranunderlag i form af en såkaldt flammespærre, som er en bitumentagpap GF3000 med 100 mm overlæg. Bemærk, at i fx industri- og lagerbygninger opført i henhold til de tekniske forskrifter kræves altid 25 mm trædefast mineraluldsplade som membranunderlag. Figur 1. Eksempel på CE-mærkning af polystyrenplader (inkl. angivelse af produktionsdato, som også kan angives på emballagen). Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1)

3 Tagmembran Membranunderlag (2 lag) Mellemlag Bærende konstruktion Tagdækning klasse BRoof(t2) Trædefast mineraluldsplade Eventuel dampspærre Beton eller letbetondæk Skal dokumenteres at være bygningsdel klasse REI 30 Figur 2. Beskyttelse af mod brand oppefra (membranunderlag) og nedefra (mellemlag). Figur 3. på beton- eller letbetondæk. Tagdækning klasse BRoof(t2) Trædefast mineraluldsplade Dampspærre 2 25 mm mineraluldsplader (mindst 60 kg/m³) Udlægges i forbandt med forskudte samlinger Mindst 50 mm forskydning i længde- og tværsamlinger Tagdækning klasse BRoof(t2) Trædefast mineraluldsplade Dampspærre 2 6 mm gipsplader. Udlægges i forbandt med forskudte samlinger. Mindst 50 mm forskydning i længde- og tværsamlinger Trapezprofileret stålplade (mindst 0,75 mm) Trapezprofileret stålplade (mindst 0,75 mm) Figur 4. på stålprofildæk med mellemlag af mineraluldsplader. Under tagfolier og tagduge anvendes forskellige membranunderlag som brandbeskyttelse klasse BRoof (t2) mellem EPS og folien, fx glasfilt og sjældent trædefaste mineraluldsplader. Brandbeskyttelse nedefra For traditionelle beton- og letbetondæk (figur 3) skal der foreligge en brandteknisk dokumentation for at beskyttelsen nedefra kan anses for tilstrækkelig. Der kan også opnås en (frivillig) MKgodkendelse. Der kan i princippet også anvendes på oversiden af tagdæk af træ, men også her kræves en brandteknisk dokumentation, og eventuelt MKgodkendelse. For stålprofildæk og vaffelbetonplader med findes specielle MK-godkendelser. Figur 5. på stålprofildæk med mellemlag af to lag 6 mm gipsplader. på stålprofildæk Foreliggende MK-godkendelser for på stålprofildæk viser, at kan oplægges på en dampspærre af 0,2 mm PE-folie og fastgøres mekanisk til mindst 0,75 mm tykke profilerede stålplader. Mellem PE-folie og stålprofilplader beskyttes en mod brand nedefra med: enten to lag 25 mm mineraluldsplader med mindste densitet på 60 kg/m3 (figur 4) eller to lag mindst 6 mm tykke gipsplader (figur 5). I begge tilfælde oplægges de to lag med 50 mm forskudte samlinger i begge retninger, hvilket giver beskyttelse svarende til en beklædning af klasse K1 10B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). Brandprøvning Bemærk, at det er kombinationen af tagmembran, membranunderlag og, der på grundlag af en brandprøvning eller en brandteknisk vurdering skal kunne klassificeres som en tagdækning klasse BRoof (t2). Det er ikke tilladt, at kombinere lag anvendt ved forskellige afprøvninger medmindre der er foretaget en særlig brandteknisk vurdering. MK-godkendelse Bemærk, at MK-godkendelser gives til specifikke produkter. Godkendelserne kan ikke anvendes af andre leverandører. Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1)

4 på vaffelbetonplader Foreliggende MK-godkendelser for EPSisolering på vaffelbetonplader viser, at EPS kan oplægges på en dampspærre af 0,2 mm PE-folie og fastgøres mekanisk til mindst 14 mm tykke vaffelbetonplader. Mellem vaffelbetonplader og PE-folie beskyttes EPS mod brand nedefra med: enten 25 mm mineraluldsplader med mindste densitet på 60 kg/m3 (figur 6) eller mindst 6 mm gipsplader (figur 7). Samlingerne skal i begge tilfælde være forskudt 50 mm i forhold til samlingerne i vaffelbetonpladerne. Der skal også være mindst 50 mm overlæg ved samlinger mellem vaffelbetonplader og TTS-plader (bærende TTformede elementer i strengbeton). Beskyttelser ved kanter og gennemføringer skal også beskyttes mod brandpåvirkning ved gennembrydninger i tagfladen, hvis den tilgrænsende flade ikke i sig selv har den fornødne brandmodstandsevne. Hvis dette ikke er tilfældet, afsluttes tagkanter, gennemføringer i taget og tilsvarende afgrænsninger med to lag mindst 25 mm tykke mineraluldsplader (densitet mindst 60 kg/m3) monteret med mindst 50 mm forskydning i samlingerne (figur 8 og 9). Brandkamerstatninger Ved brandkamerstatninger kræves normalt, at erstattes med mineraluld [11]. Sektionering af I de tekniske forskrifter [3] kræves, at vandret brandspredning gennem EPSisoleringen forhindres ved opdeling af tagfladen i sektioner på cirka m2 med et 2,5 meter bredt bælte af materiale klasse A2-s1,d0 (ubrændbar isolering). Tagdækning klasse BRoof(t2) Trædefast mineraluldsplade Eventuel dampspærre Hele den underliggende konstruktion skal være mindst REI 60 (BS 60). I [3] angives regler for anvendelse af brændbart og ubrændbart isoleringsmateriale i forhold til virksomhedens karakter. Sektionering anbefales også i bygninger opført efter BR08, men der stilles ingen krav. Tagterrasser En belægning med betonfliser opfylder kravet om en tagdækning klasse BRoof (t2). Ved et trædæk er det den underliggende tagdækning, der skal være klasse BRoof (t2). Anvendelse af mm trædefaste mineraluldsplader (som underlag for tagmembranen på tagterrasser) giver erfaringsmæssigt ikke den fornødne hårdhed (indtryksstyrke) ved overføring af kræfter fra et trædæk eller betonfliser på den type fødder som aktuelt er almindeligt anvendt. Under tagpapdækning Tagdækning klasse BRoof(t2) Trædefast mineraluldsplade Eventuel dampspærre Figur bygg unde anve mem som tagp mind Unde velig undg Bran (flug belæ mate og is gere Efter Varm isole direk 25 mm mineraluldsplader (mindst 60 kg/m³ ) Udlægges med forskudte samlinger i forhold til vaffelbetonplader. Mindst 50 mm forskydning i længde- og tværsamlinger 6 mm gipsplade. Udlægges med forskudte samlinger i forhold til vaffelbetonplader Mindst 50 mm forskydning i længde- og tværsamlinger Vaffelplade (mindst 14 mm) Vaffelplade (mindst 14 mm) Figur 6. på vaffelbetonplader med mellemlag af mineraluldsplader. Figur 7. på vaffelbetonplader med mellemlag af gipsplader. Tagdækning klasse BR oof(t2) Eventuel dampspærre Tagdækning klasse BRoof(t2) Eventuel dampspærre Re I BR s Va Ved hve Ge I [4 EP He hør e m Sid end Tag g d s 2 lag 25 mm mineraluldsplader (mindst 60 kg/m³) Opsættes med mindst 50 mm forskudte samlinger Figur 8. på betondæk med brandsikring ved ventilationskanal. 2 lag 25 mm mineraluldsplader (mindst 60 kg/m³) Opsættes med mindst 50 mm forskudte samlinger Figur 9. på betondæk med brandsikring ved ovenlys. Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1) I en en Tag bra En des I [4 I [5

5 Dette erfaringsblad er udarbejdet af: Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Civilingeniør Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik A/S Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm Telefon Figur 11. Glasfilt er et ikke-eftergiveligt membranunderlag, der anvendes under pvc-folie for at undgå blødgørervandring (migrering). anvendes i stedet et ikke-eftergiveligt membranunderlag, der også fungerer som flammespærre (glasfiltarmeret tagpap type GF3000 løst udlagt med mindst 100 mm overlæg). Under pvc-folie anvendes et ikke-eftergiveligt membranunderlag, fx glasfilt, for at undgå blødgørervandring. Brandmyndigheder kan i særlige tilfælde (flugtveje) stille krav om, at terrassebelægninger skal være af ubrændbart materiale (betonfliser). Tagmembraner og isoleringsmaterialer omtales yderligere i TOR-anvisning 24 [10]. tagdækning (hvis den underliggende konstruktion har den fornødne brandmodstandsevne). Der afdækkes med trædefast mineraluldsplade eller eventuelt et andet membranunderlag, som sammen med og tagmembran kan klassificeres som en tagdækning klasse BRoof (t2). Ved udvendig isolering af kolde tage kan også anvendes som nævnt ovenfor, hvis den underliggende konstruktion er mindst REI 30 (BD30). I dette tilfælde skal isoleringstykkelse og lukning af taghulrum dog vurderes med hensyn til fugttekniske konsekvenser. Kravene i forbindelse med efterisolering fremgår af BR08 kapitel 7.4 [1]. Efterisolering Varme tagpap- eller folietage kan efterisoleres ved at udlægge direkte oven på den underliggende Regler for arbejdsudførelse i forbindelse med sikring mod brand I BR08 angives, at der både på oplags-, byggepladsen og under byggearbejdet skal gennemføres tilfredsstillende brandværnsforanstaltninger, som beskrevet i Varmt arbejde. Ved projektering og udførelse skal sikres, at der ikke er åbninger eller sprækker i hverken tagdækningsunderlag eller ved inddækninger. Generelle brandtekniske regler I [4] omtales en række generelle brandtekniske regler vedrørende anvendelse af udvendigt på tage. Heraf fremgår, at normalt er i overensstemmelse med BR08 [1] og tilhørende vejledning [2], hvis en er udlagt uden hulrum på: en bygningsdel klasse REI 30 (BD-bygningsdel 60) eller mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (Klasse 1 beklædning) Sidstnævnte må dog ikke anvendes i en bygning, hvor gulvet i øverste etage er mere end 9,6 meter over terræn. Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup Telefon Telefax E-post redaktion@byg-erfa.dk Internet Fonden BYG-ERFA s bestyrelse : Byggecentrum Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Erhvervs- og Byggestyrelsen Forsikring & Pension Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Tagkonstruktioner med udvendig frarådes anvendt i bygninger, hvor gulvet i øverste etage er mere end 5,1 meter over terræn de bærende konstruktioner ikke er udført af i mindst Klasse A1 eller klasse A2s1,d0 (ubrændbart materiale) fx en bygning med bærende konstruktioner af træ. I en bygning, der skal opfylde kravene i [3], kræves, at en placeres på en bygningsdel udført som klasse REI 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60). Tagdækning i forbindelse med underliggende skal have mindst en brandteknisk klassifikation som tagdækning klasse BRoof (t2). En samlet tagkonstruktion, der indeholder kan eventuelt MK-godkendes, hvis der er særlig brandbeskyttelse på både over- og underside. I [4] vejledes i anvendelse af EPS til udvendig tagisolering. I [5] vejledes i anvendelse af EPS til tagpaptage. Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1) BYG-ERFA sekretariatet. Eftertryk i uddrag tilladt med tydelig kildeangivelse. BYG-ERFA blad (27) Figur 10. EPS-plader skal ligesom andre byggematerialer beskyttes mod vejr og vind under opbevaring på byggepladsen. Henvisninger : 1. Bygningsreglement, BR08 kap.4.7. Erhvervs- og Byggestyrelsen. 2. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Erhvervs- og Byggestyrelsen, Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel. Visse brandfarlige virksomheder og oplag. Beredskabsstyrelsen, Vejledning vedrørende anvendelse af til udvendig tagisolering. Plastindustrien i Danmark og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. 5. Vejledning vedrørende anvendelsen af polystyren til tagpaptage. Tagpapbranchens Oplysningsråd, Test methods for external fire exposure to roofs. EN Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Varmeisolering. TOR-anvisning 22, afsnit 5. Tagpapbranchens Oplysningsråd, Varmt arbejde. Brandteknisk vejledning nr. 10. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Projektering af tage med tagpap og folie. TOR-anvisning 22. Tagpapbranchens Oplysningsråd, Specifikationer. TOR-anvisning 24. Tagpapbranchens Oplysningsråd, Tagterrasser opbygning, membraner, materialer. byg-erfa blad (23)

6

7

8 JUAL Horisontal tagbrønd JUAL JUAL Horisontal Tagbrønd PRODUKTBESKRIVELSE JUAL Horisontal Tagbrønd ANVENDELSE: Afløb til horisontal montage i væg / mur MATERIALE: Syrefast rustfrit stålrør AISI316 Flange i rustfrit stål eller med integreret membran Se membranoversigt. ( TYPE Ø mm 250 mm rør 400 mm rør 600 mm rør Membranoversigt JUAL Horisontal tagbrønd JUAL Horisontal tagbrønd JUAL Horisontal tagbrønd JUAL Horisontal tagbrønd xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx varenummer - ø dimension - membrantype Membranoversigten findes under specifikationer på vores hjemmeside! Rev.1/12 JUAL A/S. Industrivej 14. DK-7130 Juelsminde. Tlf. (+45) Fax (+45) jual@jual.dk.

9 JUAL Horisontal tagbrønd JUAL Diameter Indløbs dim Total Rørlængde Cirkulær Længde D1 L1 L2 L3 Ø Ø Ø Ø TEKNISK DATA MONTAGE Rustfrit stålrør: JUAL tagbrønden er fremstillet af rustfrit stål. Studsens standardlængder er 250 mm, 400 mm og 600 mm. Bladfang: JUAL Horisontal bladfang købes separat. Generelt: Tagbrønden fremstilles efter retningslinierne beskrevet i DS/EN1124 samt DS/EN1253, der angiver de gældende krav for fremstilling af rustfrit stålrør, samt krav for den konstruktionsmæssige opbygning for serieproduktion af tagbrønde. Afvandingskapacitet: Afvandingskapaciteten afhænger af det anvendte bladfang. Afvandingsværdierne kan ses på separat datablad. Rev.1/12 JUAL A/S. Industrivej 14. DK-7130 Juelsminde. Tlf. (+45) Fax (+45) jual@jual.dk.

10 9.8 Membranisolering Specifikationer og detailtegninger Tagterrasser med DUO-tag Icopal Kombidug / To lag Icopal Bundmembran PF 5000 SBS Specifikation nr.: C Taghældning Min. 1:100, max. 1:20. Ved hældninger under 1:40 skal underlag oprettes med overbeton eller afretningsmørtel. Isolering Polystyren (EPS) 150 kn/m² (tykkelse angives) udlægges løst på plant underlag, evt. med kiler for opbygning af fald. Et lag Icopal Base 300 G udlægges løst med min. 50 mm overlæg modsat rettet næste lags overlæg. Underste lag Et lag Icopal Bundmembran PF 5000 SBS udlægges løst, og fastgøres mekanisk i overlæg sammen med isoleringen. Overlæg fuldsvejses. Udlægges fliser umiddelbart efter membranen er pålagt, kan den mekaniske fastgørelse udelades. Se TOR anvisning 29 vedr. ballast. Mellemste lag Et lag Icopal Bundmembran PF 5000 SBS påsvejses underste lag. Isolering Ekstruderet polystyren (XPS) 300 kn/m³ (tykkelse angives) udlægges løst i et lag. Øverste lag Et lag Icopal Kombidug udlægges løst med 5 cm overlæg mod fald. Fliser Fliser udlægges på flisebærere. Flisernes størrelse bør ikke overstige 50 x 50 cm. Fald 1:100 anbefales. Max. 5 mm fugeafstand mellem fliser. Vægt kg/m². Dampspærre Husk at angive om der skal udlægges dampspærre under isoleringen. Garanti Omfattet af Icopal PLUS Garanti 15 år. Icopal Håndbog December 2012

11 Murkrone Beton 0,5 m i højden Opbygning Murkrone 1. Dampbremse 2. Afslutningsstrimmel, dampbremse 3. Undermembran/-pap 4. Trekantliste 5. Understrimmel 6. Overmembran/-pap 7. Overstrimmel 8. Indækningsmembran/-pap 9. Fiberklemliste Bemærkninger Murkrone Husk forstrygning af beton med Grundingsasfalt. Understrimmel (5) 200 mm bred, minimum 60 mm over trekantliste (4). Overstrimmel (7) skal gå minimum 120 mm op over trekantliste (4), således at færdig inddækningshøjde bliver minimum 150 mm. Overstrimmel minimum 100 mm bred ud på tagfladen. Inddækning (7+8) over trekantliste og op over murkronen skal altid udføres i 2 membran-/papbaner. Inddækningsmembran/-pap (8) frem til forkant eller til affasning af betonelement. Klemliste (9) vendt med bukket kant nedad og forankret med slagdybler pr. 20 cm. 14 MONTERINGSVEJLEDNING

12 Murkrone Beton >0,5 m i højden Opbygning Murkrone 1. Dampbremse 2. Afslutningsstrimmel, dampbremse 3. Undermembran/-pap 4. Trekantliste 5. Understrimmel 6. Overmembran/-pap 7. Overstrimmel 8. Forankring 9. Inddækningspap Bemærkninger Murkrone Husk forstrygning af beton med Grundingsasfalt. Understrimmel (5) 200 mm bred, minimum 60 mm over trekantliste (4). Overstrimmel (7) skal gå minimum 120 mm op over trekantliste (4), således at færdig inddækningshøjde bliver minimum 150 mm. Overstrimmel (7) minimum 100 mm bred ud på tagfladen. Er murkronen højere end 0,5 m målt fra færdigt tag, skal overstrimlen (7) over trekantlisten (4) mekanisk forankres på den lodrette del pr. ca. 0,25 m med ca. 30 mm skærmskiver (8) monteret med dybler og skruer. Forankringen udføres, således den skjules af den øvrige lodrette inddækning. MONTERINGSVEJLEDNING 15

13 Grønne tage membraner, dræning, isolering og vækstlag Grønne tage Tagopbygning Drænlag Vækstlag Beplantning (47) Et grønt tag har en tagflade som afhængigt af opbygningen tillader bevoksning gående fra helt lave vækster af græs og urteagtige vækster over buske til mindre træer. Et grønt tag udføres mest sikkert på en betonkonstruktion og kræver en korrekt opbygning og ikke mindst en robust, vandtæt, holdbar membran, da det oftest er omkostningskrævende at fjerne jord på taget for at kunne reparere en eventuel utæthed. I dette erfaringsblad gennemgås den konstruktionsmæssige opbygning af såvel et intensivt som et ekstensivt grønt tag herunder membraner, isoleringsmaterialer, fald, afvanding, dræning, vækstlag og egnede vækster. Indledning Det kan være svært at lokalisere eventuelle utætheder i et grønt tag, fordi det vandtætte lag (membran i figur 1) ikke er synligt. Endvidere kan lokalisering og reparation af en utæthed kræve, at vækstlaget skal fjernes i større eller mindre områder. Dette medfører især ved tykke vækstlag betydelige omkostninger. Det er derfor vigtigt, at såvel projektering som udførelse og tilsyn er meget omhyggelig, samt at der foreskrives sikre detailløsninger (fx inddækningshøjder, fald- og afløbsforhold) og anvendes holdbare materialer. Hvis disse betingelser er opfyldt, viser erfaringer, at et grønt tag kan holdes vandtæt væsentlig længere end de 30 år, som normalt betragtes som en tagdæknings forventelige levetid. I det følgende beskrives eksempler på sådanne konstruktioner. Intensive grønne tage Intensive grønne tage opbygges på et betondæk. Her kan anvendes enten duo-tage (figur 2), hvor den vandtætte membran ligger imellem to lag isolering), eller omvendte tage (figur 5), hvor al isolering ligger over den vandtætte membran. Et intensivt grønt tag giver mulighed for at indrette tilgængelige taghaver. Ekstensive grønne tage Ekstensive grønne tage kan opbygges på beton- eller træbaseret underlag såvel som duo-tag som retvendt tag (varmt tag), hvor al isolering ligger under den vandtætte membran. Et ekstensivt grønt tag er normalt kun tilgængeligt for reparation og vedligehold og da helst på flisebelagte gangarealer. Varmeisolering Uanset opbygningen anvendes normalt varmeisolering med en samlet tykkelse på mm (afhængig af isoleringsmaterialets varmeledningsevne), hvis der ønskes en U-værdi for tagkonstruktionen på 0,15 W/m2 K. En mere detaljeret redegørelse for beregning af U-værdier findes i [1]. For at hindre frostpåvirkninger på den vandtætte membran og for at give planterne de rette vækstbetingelser kan der indgå et eller flere andre lag i tagkonstruktionen (figur 1). Intensivt grønt tag I et intensivt grønt tag opbygget som et duo-tag ligger den vandtætte membran imellem to lag isolering. Svejst eller klæbet membran Det nederste lag kan bestå af celle-glas, som er tilstrækkeligt dimensionsstabilt og brandsikkert i kombination med en svejst eller klæbet bitumenmembran. I et omvendt tag, hvor al isolering ligger over den vandtætte membran, kan en bitumenmembran klæbes eller svejses til betonunderlaget. Denne udlægning af membranen kræver et plant underlag, hvilket kan medføre, at der eventuelt må udstøbes et afretningslag. Løs udlægning af membran Alternativt kan der under membranen i duo-taget anvendes XPS (ekstrude- Opbygning Et grønt tag opbygges normalt på et betondæk og med en vandtæt membran, der kan placeres forskelligt i forhold til isoleringsmaterialet. Taget kan være opbygget med et vækstlag på mm (intensivt grønt tag), som tillader beplantning med mindre træer og buske eller med et vækstlag på mm (ekstensivt grønt tag), hvor der kun kan plantes tørkeresistente planter, fx sokulenter og sedum. Valg af såvel vækster som vækstlag kræver betydelig indsigt i planters vækstforhold, da fx sammensætning af jordblanding og drænforhold er afgørende for væksternes trivsel. Et grønt tags termiske inerti og isoleringsevne kan bidrage til: at udjævne temperaturbelastninger i underliggende rum, at den vandtætte membran beskyttes af de overliggende lag imod klimaets nedbrydende påvirkninger. Figur 1: Lag som kan indgå i opbygning af et grønt tag. Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1)

14 Figur 2. Intensivt duo-tag med to-lags bitumenmembran udlagt på celleglas og beskyttet af XPS-isolering. Vækstlaget er drænet af et lag letklinkerbeton. Figur 3. Ekstensivt duo-tag med membran af tagfolie udlagt løst på XPS-isolering og beskyttet af XPS-isolering med drænmulighed. Figur 4. Intensivt uisoleret grønt tag med løst udlagt tagfolie på underlag af skumfolie og beskyttet af 50 mm XPS-isolering og PEdrænplade. ret polystyren) eller EPS (ekspanderet polystyren), som dog begge kun kan anvendes i forbindelse med løst udlagte membraner i form af kunststoffolier, gummiduge eller bitumenmembraner. En bitumenmembran, der er udlagt løst på underlaget, skal have svejste samlinger og tilslutninger, og det næste lag skal fuldsvejses til det første lag. Det øverste lag isolering i et duo-tag og isoleringen i et omvendt tag består af XPS, som har en ringe vandoptagelse. XPS-isolering placeret over den vandtætte membran afdækkes altid med en diffusionsåben dug (geotekstil), der tillader udtørring og fungerer som filter mod jordpartikler. Dugen skal samtidig hindre gennemvoksning af større rødder. Plastfolier og gummiduge udlægges direkte på betonunderlaget eventuelt med et skumfolieunderlag af polyetylen. Pr EN og tager cirka 2 år. Membraner til denne anvendelse kan derfor først frigives efter prøveperiodens udløb. Specifikationer for egnede membraner findes i [3]. Rodfaste membraner er tilsat midler med indhold af giftstoffer, og der skal derfor tages særlige arbejdsmiljømæssige forholdsregler ved udlægning [4]. mindst 250 kn/m2. Under membranen i et duo-tag kan der ud over celleglas og XPS-isolering anvendes med en karakteristisk trykstyrke på 150 kn/m2. Disse materialestyrker muliggør anvendelse af fx mindre havetraktorer i forbindelse med anlægsarbejdet. Ved ønsker om anvendelse af større maskiner skal isolering (og konstruktioner) dimensioneres selvstændigt. Beskyttelse af membran En membran skal hurtigst muligt efter udlægning beskyttes mod mekaniske påvirkninger, fx færdsel i forbindelse med efterfølgende arbejde. Isoleringen kan eventuelt i sig selv give beskyttelsen. Der opnås erfaringsmæssigt størst robusthed mod påvirkninger fra færdsel i byggeperioden (og dermed skader) ved anvendelse af en bitumenmembran på et underlag af beton eller celleglas. Membrantyper og rodfasthed Det er vigtigt, at der anvendes membraner med dokumenterede egenskaber vedrørende rodfasthed. Der kan anvendes følgende vandtætte lag: To-lags bitumenmembran med rodhæmmende bitumen (dokumenteret ved prøvning). To-lags ikke-rodhæmmende bitumenmembran beskyttet med en rodfast folie, fx 0,5 mm PE-folie med tætte samlinger. 1,5 2,0 mm PVC eller TPO med dokumenteret rodfasthed. 1,5 2,0 mm EPDM med dokumenteret rodfasthed. De omtalte folier er yderligere beskrevet i [2]. Prøvning af rodfasthed som også indbefatter samlingsmetoder udføres efter Membranpåvirkninger Vandtætte membraner må ikke være i kontakt med selve vækstlaget. Det kan dog ikke undgås, at fine jordpartikler trænger ned til membranen. Denne skal derfor være biologisk stabil, så bakterievækst ikke nedbryder eventuelle blødgørere eller får blødgørere til at vandre over i et andet materiale (kun ved PVC). Utætheder i membraner som er klæbet direkte til betondækket eller til et isoleringslag af celleglas udlagt i asfalt vil normalt vise sig ved vandindtrængen i bygningen tæt på utætheden. Sektionering og inddækningshøjde Ved løst udlagte membraner på et betondæk (omvendt tag) kan vandet løbe langt væk fra en eventuel utæthed. Derfor anbefales sektionering i partielt afgrænsede felter på fx 100 m2, hvor den vandtætte membran klæbes til betondækket. En tilsvarende sektionering kan også anbefales ved anvendelse af duo-tage. Membranen skal være beskyttet mod fastfrysning til vækstlaget. Dette er umiddelbart tilfældet ved et duo-tag eller et omvendt tag, hvor membranen er afdækket med isoleringsmateriale. Membraner skal udføres med mindst 150 mm inddækningshøjde over færdig tagoverflade (jordlagets overside). Inddækningen skal være beskyttet mod mekanisk overlast. Da jordlaget ofte vokser i tykkelse med årene, er det vigtigt, at denne minimumshøjde overholdes. Isoleringsmaterialer mekanisk styrke I intensive grønne tage anbefales, at der over membranen i et duo-tag eller et omvendt tag anvendes XPS-isolering med en karakteristisk trykstyrke på Fald og afvanding Den vandtætte membran på retvendte tage (varme tage) skal normalt have et fald på mindst 1:40 og på duo-tage mindst 1:100. Ved renovering af eksisterende grønne tage kan dog accepteres et fald på 1:100, hvis membranen enten er i god stand eller ved bitumenbaserede tagdækninger forstærkes med et ekstra lag, fx af en rodfast type [3]. Ved et omvendt tag kan der accepteres et fald på 1:100, fordi membranen ligger frostfrit, og afløbet på oversiden derfor altid vil fungere. Det anbefales at halvere den normale afstand mellem afløb på almindelige tage, så der højst er 7,2 meter mellem afløb og højst 3,6 meter fra tagkant til det første afløb. De anvendte afløbsskåle skal give mulighed for afvanding fra alle niveauer i tagopbygningen. Det betyder, at der skal anvendes perforerede indsatser og fiberdug, så jorden hindres i at komme ind til afløbet (figur 6). Indsats og afløb skal være udført i rustfast stål. Bemærk, at afløb skal efterses og renses mindst et par gange årligt. De skal derfor være forsynet med et let aftageligt dæksel. For at undgå forringede afløbsforhold som følge af en strandvold (en opkant dannet ved membranoverlæg) omkring afløbskålen [5] anbefales, at afløbsskålen forsænkes mm i et område på mindst 600 mm 600 mm (figur 7). Drænlag Konstruktionen skal indeholde et drænlag for at undgå længerevarende perioder med vand i vækstlaget (kan danne Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1)

15 Fiberdug Figur 5. Ekstensivt omvendt tag med to-lags bitumenmembran beskyttet af XPS-isolering og med drænlag af en PE-drænplade. Figur 6. Principsnit i afløb fra duo-tag hvor afløbet fra membranens overside er sænket mm for at skabe frit afløb fra membranen. Figur 7. Principsnit, hvor en sekundær membran i sommerhalvåret kan holde på vand i vækstlaget. Vandet kan eventuelt være tilført fra vandingsanlæg. En løs indsats kan fjernes i vinterhalvåret, så vækstlaget drænes som normalt. Figu væks mulig Det e bare syn o et uhensigtsmæssigt surt miljø omkring plantevæksternes rødder). Hvis der er større lunker i betondækket, som forhindrer afvanding (eller som kan videreføres til højere liggende lag), kan der enten udlægges et afretningslag eller anbringes kileskåret isolering under det vandtætte lag [6]. Drænlag kan fx udføres af letklinkerbeton, som ud over drænvirkningen også udgør et robust underlag for det efterfølgende anlægsarbejde. Letbetonklinker (ikke coatede) blandes med cement i forholdet 1:8. Leverandører af systemer til grønne tage har endvidere forskellige typer hårde, profilerede plastprofilplader med drænende egenskaber. Herudover kan anvendes profilerede EPS-plader som drænlag (og beskyttelse af membran). Disse kan dog ikke medregnes i tagets varmeisolering, da pladerne kan opsuge vand og dermed miste en stor del af isoleringsevnen. holde bevoksningen grøn og levedygtig i tørre sommerperioder. Kunstvandingssystemet skal placeres over den vandtætte membran for at undgå gennembrydning af membranen. Det anbefales, at jordblanding, tykkelse af vækstlag, plantevalg og etablering af vandingssystemer projekteres i samarbejde med landskabsarkitekter, leverandører og tilsvarende specialister. Bemærk, at det er særligt vigtigt med mindst 150 mm inddækningshøjde. Væk anve der e knus væk ses Vækstlag Opbygning af vækstlag i grønne tage medfører to modsatrettede ønsker. Vækstlaget skal kunne: drænes, så forsuring af jorden undgås, holde på vandet, så udtørring om sommeren undgås. Begge krav kan opfyldes ved at indbygge en sekundær membran, som dels kan holde på vandet, dels (om vinteren) kan sørge for bortledning af vand via afløb tilsluttet den primære vandtætte membrans afvandingssystem (figur 7). I sommerhalvåret kan sikres tilpas jordfugtighed med en løs indsats i afløbet, så der tilbageholdes fx 50 mm vand. Den sekundære membran kan eventuelt udelades, hvis vækstlaget har tilstrækkelig evne til at tilbageholde vand. Der findes også systemer af knop-plader, som både kan dræne og i en vis udstrækning holde på vandet. Hvis der ønskes bevoksning med buske anvendes et vækstlag på 0,3 0,4 meter, mens (mindre) træer forudsætter vækstlag på 0,5 0,6 meter. Der kan eventuelt etableres kunstvandingssystem for at Egnede vækster Bunddækkende buske og planter er velegnede til at reducere lugning og regelmæssig pleje. Der kan stort set anvendes alle typer buske. Ved valg af (mindre) træer vurderes risiko for uønskede skyggevirkninger og dermed behov for løbende beskæringer. Større træer med kraftigt rodnet frarådes, da de kan medfører risiko for tilstopning af dræn etc. Et bunddække kombineret med løg- og knoldvækster kan sikre en blomstrende taghave i en stor del af året. Træer kan også plantes i kasser (figur 8) eller trådnet, så der sikres et større vækstlag og ballast mod væltning, Ekstensivt grønt tag Ved ønsker om et grønt tag, som ikke anvendes til almindelig gangtrafik eller ophold, kan der etableres et såkaldt ekstensivt grønt tag. Her er opbygningen mere simpel og dermed billigere idet vækstlaget kun er 4 6 cm. Dette tag er stort set vedligeholdelsesfrit og kan klare sig uden vanding. Opbygningen af lagene imellem vækstlaget og den vandtætte membran omfatter normalt et specielt udformet drænlag og afhængigt af det valgte system undertiden en vandreservoirmåtte. Membran Der kan anvendes almindelige tagdækninger uden rodbeskyttelse, fx: 2-lags bitumenmembran, 1,2 1,5 mm PVC eller TPO [2] 1,2 1,5 mm EPDM [2]. Taget opbygges generelt efter de samme retningslinier som angivet under intensivt grønt tag. Isolering Der kan anvendes et almindeligt varmt tag (dvs. med al isolering placeret under den vandtætte membran), et duo-tag eller et omvendt tag med samme isoleringstykkelser som ved intensive grønne tage. I ekstensive grønne tage er belastningen væsentlig mindre. Det er derfor tilstrækkeligt at anvende isoleringsmaterialer med en karakteristisk trykstyrke på 40 kn/m2. Dette medfører, at et varmt tag eller nederste lag i et duo-tag kan udføres med såvel celleglas, XPS og EPS som hårde mineraluldstagplader. Her kan et duo-tag eller et omvendt tag opbygges af de samme materialer, som omtalt under intensive tage. For at modvirke kræfter fra vindsug kan det være nødvendigt at punktklæbe et overliggende isoleringslag til den vandtætte membran som også skal være tilstrækkeligt fastholdt mod vindsug. Den vandtætte membran vil normalt være beskyttet af enten specielle knopplader, isoleringsmateriale eller fiberdug. I et varmt tag anvendes et isoleringslag af 50 mm XPS eller EPS oven på den vandtætte membran for at reducere risiko for fastfrysning i overliggende lag. Ved tagkanter med kraftigt vindsug kan vækstlaget eventuelt erstattes af en bræmme med betonfliser. Fald og afvanding Fald på den vandtætte membran og drænlag samt placering og afstande mellem afløb udføres efter de samme retningslinier som for intensive grønne tage. Vækstlag Som vækstlag kan eventuelt anvendes præfabrikerede måtter med de valgte vækster. Ved større tage kan de ønskede vækster sås eller plantes i et udlagt vækstlag. Detailprojekteringen skal ske på basis af det valgte system, da de enkelte lag i forskellige systemer er integreret forskelligt. Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1) Egn Væk plan kraft fx væ (fx k sedu vele spil Det og e af en tens tilgæ Grø Ove cipp (Bro opfy vedl Ekst klas men EN 1 Det såve tage bygn bagg Dett plac tilstø Drif Ved ne ta det b nend ikke tage reds Aflø tens to ga afva

16 Dette erfaringsblad er udarbejdet af: Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Civilingeniør Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik A/S Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm Telefon Figur 9. Eksempel på et grønt tag, som er gjort tilgængeligt ved anlæg af flisebelagte gange. Vækstlagets vægt kan reduceres ved anvendelse af særlige vækstplader, hvor der er tilsat uimprægneret mineraluld, knuste teglsten og lignende. Herved kan vækstlagets tykkelse eventuelt begrænses til mm. Desuden anbefales, at riste i niveau med jordoverfladen mindst én gang årligt afmonteres, samt at eventuelle indtrængte rødder i afløbsindsatsen afskæres. Som led i beplantningens vækst skal løbende sikres, at der er tilstrækkelig inddækningshøjde. I forbindelse med vedligehold skal også sikres funktionsduelighed af eventuelle katastrofeafløb (fx ved tagkanter) ved blokering af de almindelige afløb. Ved udskiftning af planter anbefales, at de nye vækster har et rodnet, der svarer til de eksisterende. Bemærk, at selvsåede løvtræer (fx birk, ask, ahorn etc.) altid skal fjernes, fordi rodnettet er meget aggressivt. Ved indgreb, fx undersøgelser af utætheder, skal der udvises stor forsigtighed, så membranen ikke beskadiges ved fjernelse af det overliggende beskyttelseslag. Af hensyn til vedligehold langs tagkanter anbefales indbygning af kroge til fastgørelse af faldsikring. Egnede vækster Væksterne skal vælges blandt robuste plantegrupper, som kan overleve en kraftig udtørring om sommeren. Det kan fx være særlige græsarter, lave stauder (fx krydderurter) og lave sukkulenter (fx sedumplanter). Sedumplanter er især velegnede, og de har et attraktivt farvespil på forskellige årstider. Det er også muligt at kombinere intensive og ekstensive grønne tage. Yderområder af en taghave kan fx udføres som et ekstensivt grønt tag, hvis de kun skal være tilgængelige for servicetrafik. Grønne tage og brand Overfladen på et grønt tag skal i princippet udgøre en klasse T-tagdækning (Broof (t2)). Dette anses umiddelbart for opfyldt for intensive grønne tage, hvis de vedligeholdes på normal vis. Ekstensive grønne tage kan også opfylde klasse T-kravet, hvis leverandøren dokumenterer dette i form af prøvninger efter EN Det anbefales, at udformningen af såvel intensive som ekstensive grønne tage, der støder op mod højere liggende bygninger med vinduesåbninger, sker på baggrund af en brandteknisk vurdering. Dette kan eventuelt medføre, at der skal placeres en stenbelægning langs den tilstødende bygning. Grønne tage med hældning Ovenstående beskrivelser af grønne tage omfatter flade tage, dvs. tage med højst 5 hældning. Grønne tage kan udføres med op til 30 hældning. Dette forudsætter dog en særlig indsats med hensyn til såvel projektering som valg af drænsystemer, fastholdelse, detaljering af afløb ved tagkanter og plantevalg. Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup Telefon Telefax E-post redaktion@byg-erfa.dk Internet Fonden BYG-ERFA s bestyrelse : Byggecentrum Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Erhvervs- og Byggestyrelsen Forsikring & Pension Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Drift og vedligehold Ved drift og vedligehold af intensive grønne tage (taghaver) skal sikres, at både det beskyttende lag over den vandtætnende membran og selve membranen ikke beskadiges under havearbejde på taget. Derfor må ikke benyttes arbejdsredskaber, som kan beskadige disse lag. Afløbsskåle i både intensive og ekstensive grønne tage skal renses mindst to gange årligt, så der sikres uhindret afvanding. Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1) BYG-ERFA sekretariatet. Eftertryk i uddrag tilladt med tydelig kildeangivelse. BYG-ERFA blad (47) Figur 8. Med plantekasser og opkanter kan vækstlagets tykkelse varieres, så der bliver mulighed for vækster i forskellige størrelser. Det er hensigtsmæssigt at anvende lette, flytbare plantekasser af hensyn til senere eftersyn og reparation af membran. Henvisninger : 1. U-værditabel Varmeisoleringsforeningen, VIF ( 2. Tagfolier valg og anvendelse. byg-erfa blad (47) Specifikationer. TOR-anvisning 24. Tagpapbranchens Oplysningsråd, Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer. At-vejledning C.O.11. Arbejdstilsynet, Flade tagpaptage afhjælpning af vandansamlinger. byg-erfa blad (47) Parkeringsdæk med betonsten vandtæthed og forskydning i belægning. byg-erfa blad (23) Ældre terrassedæk af beton efterisolering og fugtproblemer. byg-erfa blad (23) Græstørvstage på træunderlag. byg-erfa blad (27) Tætte tagterrasser. byg-erfa blad (27) Dachabdictung Dachbegrünung. Teil 3. Fraunhofer IRB Verlag, Jahrbuch Dachbegrünung Hay-market Media, Fassadenbegrünung und Dachbegrünung. Ulmer (Eugen), 1993.