skal der allerede ved planlægningen tages hensyn hertil.

Transkript

1

2 Tagterrasser inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve Tagterrasser Tagboliger Vandindtrængen Inddækning Isolering 23 Ved tagterrasser konstateres ofte vandindtrængen som følge af for lav inddækningshøjde mod dør- og facadepartier. Skybrudslignende situationer medfører desuden behov for hurtig og effektiv vandafledning. I dette blad redegøres for nødvendigheden af at projektere øget højde på etageadskillelse og gulvopbygning for at opnå tilstrækkelig inddækningshøjde samt at anvende robuste inddækninger, korrekt isolering og sikre effektiv afledning af vand. Kravet om niveaufri adgang skal være opfyldt med de valgte løsninger. På billedet ses en tagterrasse med for lav næsten ingen inddækningshøjde mod et vinduesparti, hvilket har givet anledning til vandindtrængen i den pågældende bygning. Indledning I de senere år er der konstateret adskillige tilfælde af vandindtrængen ved inddækninger på tagterrasser. Dette skyldes i mange tilfælde, at der i forbindelse med etablering af niveaufri adgang er projekteret med for lav inddækningshøjde, hvor belægningen på tagterrassen møder det tilstødende døreller facadeparti. Da projektering af et byggeri med tagterrasser indebærer risiko for vandindtrængen ved inddækningen, er det netop her vigtigt at være opmærksom på de geometriske forhold i forbindelse med etablering af fald og inddækningshøjder. Endvidere har det vist sig, at tagterrassers opbygning ikke altid udføres, så afvandingen fra terrasseoverfladen fungerer tilfredsstillende. Forøget højde af etageadskillelse Da gulvoverfladen i bygningen og på terrassen skal ligge i samme niveau for at opnå niveaufri adgang, kræves der særlige foranstaltninger for at optage højdeforskellen på cirka 500 mm, som terrasseopbygningen udgør. I figur 1 er betondækkets niveau overalt det samme, hvilket medfører cirka 670 mm samlet højde af etageadskillelsen. Figur 2 viser en løsning, hvor dækket er forskudt for at undgå en høj indvendig gulvopbygning. Her kan anvendes et nedhængt eller nedforskallet loft for at skjule springet i etagehøjden. Det fremgår, at også denne løsning kræver en samlet højde af etageadskillelsen på cirka 670 mm for at opnå den krævede isoleringstykkelse [1] og niveaufri adgang [2] fra terrassen. Bemærk, at øget etagehøjde kan medføre overskridelse af et eventuelt højdegrænseplan for bygningen og derfor skal der allerede ved planlægningen tages hensyn hertil. Isoleringsmetode og -materialer Som opbygning på tagterrassen kan anvendes såvel et varmt tag, et omvendt tag som et duotag [3, 4] (figur 3). Fordele og ulemper ved de tre tagtyper samt valg af tagmembran fremgår af [4]. Inddækningshøjden (mindst 150 mm) Tagterrasser Ved en tagterrasse typisk i forbindelse med terrassehusbyggeri og penthouse lejligheder forstås i denne sammenhæng en etageadskillelse med udeklima på oversiden og indeklima på undersiden. For at overholde energirammen [1] er isoleringstykkelsen normalt cirka 300 mm (tidligere cirka 200 mm), hvis der ikke på anden måde kompenseres for bygningens energitab. Terrassegulvet beskytter den underliggende tagflade mod mekaniske påvirkninger. skal uanset valg af isoleringsmetode beregnes fra overkanten af det vandtætte eller vandafledende lag, dvs. fra overkanten af tagmembran i et varmt tag eller oversiden af isolering i et duotag eller et omvendt tag. Valg af isoleringsmaterialer afhænger af, om det er et varmt tag, et duotag eller et omvendt tag [4]. Normalt anvendes celleglas eller celleplast med en trykstyrke på mindst 150 kn/m 2 Niveaufri adgang Tagdækningens tilslutning til dør- og facadeparti skal i henhold til gældende praksis normalt udføres med mindst 150 mm inddækningshøjde. Figur 1 og 2 viser to muligheder for at udføre en beklædning af terrassegulvet, som bringer terrasseoverfladen i niveau med dørpartiet og dermed mulighed for etablering af den i bygningsreglementet krævede niveaufri adgang Ude 150 Inde Figur 1. Varmt tag og høj gulvopbygning (målangivelser i mm) Ude 150 Inde Figur 2. Varmt tag samt nedforskallet og nedhængt loft. Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1)

3 Membran Varmt tag 150 Membran Fiberdug Duo-tag 150 Membran Fiberdug Omvendt tag 150 Figur 3. Principskitser for opbygning af tagterrasser som henholdsvis retvendt varmt tag, duo-tag og omvendt tag. Faldet kan opbygges i isoleringen eller etableres med pudslag på betondækket. Ved tagterrasser opbygget som duotag kan anvendes kileskåret isolering under og plan, ekstruderet polystyren over tagmembranen. Flisebelægning skal oplægges på flisefødder. Gulvopbygning og dør/facadeparti er ikke illustreret og mineraluld kan ikke anvendes! I et omvendt tag eller som øverste lag i et duotag kan kun anvendes ekstruderet polystyren (XPS) med en trykstyrke på mindst 250 kn/m 2. Bemærk, at terrassegulvets understøtninger skal være egnede til at overføre koncentrerede belastninger (fx fra blomsterkrukker), uden at tagfladen lider skade. Forspændte betondækelementer Ved anvendelse af præfabrikerede, forspændte betondækelementer kan det være nødvendigt at øge etagehøjden med cirka 40 mm svarende til den overhøjde (pilhøjde), som elementerne leveres med ved store spændvidder. For at muliggøre opbygning af isoleringslaget fra en vandret flade kan der udstøbes et afretningslag. Bemærk, at etageadskillelsens højde skal øges tilsvarende. Der kan eventuelt udlægges et pudslag, hvori det ønskede fald kan opbygges. Etagehøjder og isoleringstykkelse Det er muligt at reducere isoleringstykkelsen og dermed etagehøjden ved fx at forbedre isoleringen andre steder i bygningen (energiramme). Herved kompenseres for den manglende isolering i terrassedækket ved at reducere energibehovet andre steder i bygningen. Uanset hvordan der kompenseres, må U-værdien dog ikke overskride 0,25 W/m 2 K (svarende til cirka 150 mm isoleringstykkelse i dækket). Isoleringstykkelsen på terrassedækkets overside kan også reduceres ved at placere en del af isoleringen på undersiden af betondækket. Herved reduceres dog lofthøjden i det underliggende rum. Ved isolering på undersiden af betondækket skal der anvendes et helt diffusionstæt materiale, fx celle-glas. For at hindre en kuldebro til de bagvedliggende rum må højst halvdelen af isoleringen dog placeres på betonpladens underside. Fald og inddækninger Ud over at 150 mm inddækningshøjde er et minimumskrav, skal der også: etableres nødvendigt fald på tagfladen, dvs. 1:40 på varmt tag samt 1:100 på duotag og omvendt tag. Desuden skal skotrender og lignende [3] mindst have fald på 1:100, tages hensyn til måltolerancer, tages hensyn til eventuel pilhøjde på et forspændt betonelementdæk. Disse øvrige forhold kan medføre, at opbygningshøjden skal øges yderligere for at opnå mindst 150 mm inddækningshøjde over det vandafledende lags højeste punkt. Inddækningen til beskyttelse af membranen skal være udført som en rustfri stålkappe, så fx stoleben fra terrassemøbler ikke slider på eller bryder det vandtætte lag. For at hindre opsprøjt anbefales at etablere en stålrist langs dør- og facadepartier. Afvandingsforhold For at sikre mod vandskader i forbindelse med eventuel blokering af et terrasseafløb skal der etableres nødafløb enten i form af overløb fra terrassekanten eller som udspyere. Hvis det ikke er muligt at etablere et nødafløb, skal der være mindst to afløbsbrønde. Tagvand fra overliggende tagarealer og -terrasser skal ledes direkte til egne afløb de må ikke ledes ned til (og ophobes på) underliggende terrassearealer! For at undgå isdannelser, som kan blokere vandafledning fra tagterrassen, kan eventuelt monteres elvarmekabler (eltracing) i afløbsrender og afløbsskåle. Drift og vedligehold Brønde og eventuelle afløbsrender skal være let tilgængelige, så de kan renses jævnligt. I forbindelse med driften skal sikres, at større sneophobninger foran dør- og vinduespartier fjernes, så vandindtrængen undgås ved et tøbrud. Da den vandtætte membran ligger godt beskyttet, er det normalt ikke nødvendigt med jævnlige eftersyn som for almindelige klimapåvirkede tage. Levetidsbetragtninger for tagpap gennemgås i [3]. Tilstanden af inddækninger (de rustfrie stålkapper) skal dog mindst en gang om året efterses for beskadigelser. Den vandtætte membran må aldrig gennembores, fx for at fastbolte inventar, belysning og plantestandere mulighederne for fastgørelse af sådanne genstande skal være afklaret i forbindelse med projekteringen. Ud fra driftsbetragtninger kan med fordel anvendes let demonterbare gulvbelægninger, fx tremmegulv af træ eller fliser på fødder. Terrassegulve af fliser på et drænende underlag af grus (opbygget som varmt tag) frarådes fordi: det er næsten umuligt at spore og vanskeligt at udbedre eventuelle lækager i den vandtætte membran, det er meget besværligt at vedligeholde vandrender, det drænende lag kan fryse fast i og ødelægge tagmembranen. I [4] angives en lang række andre forhold, fx valg af membran, konstruktionsopbygning, afvanding og detaljer. Dette blad er udarbejdet af : Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen tbn@byggeteknik.com Civilingeniør Georg Christensen gc@byggeteknik.com Bygge- og Miljøteknik A/S Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm Telefon Teknisk chef, arkitekt MAA Jens Dons Byggeskadefonden Studiestræde 50, 1554 København V jdo@bsf.dk Telefon Henvisninger: 1. Isoleringskrav. Bygningsreglement 2008, kapitel Niveaufri adgang. Bygningsreglement 2008, kapitel 3.2.1, stk Projektering af tage med tagpap og tagfolie. TOR-anvisning 22. Tagpapbranchens Oplysningsråd, Tætte tagterrasser. byg-erfa blad (27) Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup Telefon Telefax E-post redaktion@byg-erfa.dk Internet Fonden BYG-ERFA s bestyrelse : Byggecentrum Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Erhvervs- og Byggestyrelsen Forsikring & Pension Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut BYG-ERFA sekretariatet. Eftertryk i uddrag tilladt med tydelig kildeangivelse. BYG-ERFA blad (50) Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1)

4 Tagterrasser opbygning, membraner og materialer Tagterrasser Konstruktion (27) Membraner Isoleringsmaterialer Terrassegulve 23 I dette blad redegøres for principper ved opbygning at tagterrasser, fx konstruktionsopbygning, membrantyper og valg af isoleringsmaterialer. En væsentlig forudsætning for at få en tæt terrasse er ud over ovenfor nævnte også at sikre, at der kan opnås tilstrækkelig inddækningshøjde ved tilstødende bygningsdele. Dette er detaljeret omtalt i [1] i forbindelse med etablering af niveaufri adgang til tagterrassen. På billedet ses udlægning af membran på et terrassedæk, hvor den efterfølgende isolering vil udgøre et såkaldt omvendt tag. Indledning En tagterrasses tæthed afhænger af opbygning og detaljerne i den valgte konstruktion, herunder membran, isoleringsmateriale og afvandingsforhold. Lave inddækninger især i forbindelse med etablering af niveaufri adgang er som beskrevet i [1] ofte årsag til vandindtrængen i bygningen. Tagterrassers opbygning Som underliggende konstruktion for en tagterrasse anbefales et stift betondæk. Oven på dette kan vælges: Omvendt tag eller duo-tag (membranen ligger beskyttet under varmeisoleringen, som danner underlag for gulvet fx en flisebelægning i drænende grus eller på flisefødder. Varmt tag, dvs. retvendt tag (isoleringen er beskyttet af en tagmembran og fliser på flisefødder eller et tremmegulv af trykimprægneret træ). I et omvendt tag eller duo-tag kan membranen udføres med et fald på mindst 1:100. Faldet på terrassebelægningens overside kan ved fliser i drænende grus være ned til 1:100. I et varmt tag tag skal membranen have et fald på mindst 1:40. Bemærk, at membranens vandtæthed skal afprøves umiddelbart inden tildækning, da den erfaringsmæssigt ofte skades i forbindelse med andre arbejder på taget. I det omvendte tag er membranen beskyttet, når hele isoleringen er udlagt og i duo-taget efter udlægning af det øverste lag isolering. I et varmt tag er membranen først beskyttet, når der er udlagt et tremmegulv eller en flisebelægning. Figur 3 i [1] viser principskitser for opbygning af tagterrasser som henholdsvis retvendt varmt tag, duo-tag og omvendt tag. Terrassegulve Til opbygning af terrassegulve findes en række systemer med såkaldte flisefødder af forskellig højde, som muliggør opbygning af en gulvflade med den ønskede hældning. Et gulv med flisefødder bidrager samtidig til: beskyttelse af den udlagte tagmembran, dræning under fliserne. Flisefødderne kan eventuelt erstattes af hård isolering udlagt under flisesamlingerne uden at hindre frit afløb. Tremmegulve opbygges som en strøgulvkonstruktion med det ønskede fald på gulvfladen. Her skal sikres (fx ved beregninger), at understøtningers fladeareal kan overføre belastninger uden at membran eller isoleringsmateriale skades. Tremmegulve af træ anbefales udført med understøtning på cirka 5 % af arealet (dimensioneres for en enkeltkraft på 1,5 kn). Ved fliser udlagt i grus opnås det ønskede fald på gulvfladen ved at variere gruslagets tykkelse. Eventuel beplantning på tagterrassen anbefales etableret i plantekasser på terrassegulvet. Ved etablering af taghaver og grønne tage forudsættes en speciel opbygning, der bedst udføres som et omvendt tag [2]. Konsekvenser af frost og tø Skadesmekanisme i varme tage Fliser udlagt i grus må normalt ikke anvendes i forbindelse med varme tage, fordi membranen og inddækninger udsættes for kraftige påvirkninger, hvilket medfører stor risiko for revner og vandindtrængning ved skift mellem frost og tø. Flisebelægning og gruslag følger således stort set udetemperaturens variationer. Ved temperaturer under frysepunktet fastfryser gruslaget i den vandtætte membran og skift mellem frost og tø medfører bevægelser, som overføres til membranen. Herved er risiko for sprængninger i såvel membranen som overlæggene. Der kan også opstå tryk mod inddækningerne, så de sprænger i overgangen mellem lodrette og vandrette flader. Skadesmekanisme i omvendt/duo-tag Der er færre temperaturvariationer i membranen i omvendte tage og duotage og påvirkningerne på membranen bliver derved mindre. Ved brug af grusunderlag på disse to tagtyper skal der dog alligevel etableres frigang ved inddækninger for at hindre istryk. Materialer Tagmembranen kan udføres af tagpap eller af tagfolie (plast eller gummi) ved kombination med det rette isoleringsmateriale og underlag. Alle tagbelægninger skal hurtigst muligt efter udlægning beskyttes med isolering eller sikres på anden måde for at undgå beskadigelser. Membraner af tagpap [3] I omvendte tage udlægges membranen direkte på beton. Membranen kan fx bestå af to lag PF5000SBS, som begge fuldsvejses. I duo-tage, hvor membranen udlægges på celleplast (EPS eller XPS), udlægges først et lag glasfiltforstærket Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1)

5 Varmt tag Duo-tag Omvendt tag Omvendt tag Omvendt tag Fliser/brædder Isolering, kileskåret Tagmembran (fald 1:40) Isolering, plan Flisefod Fliser Isolering, kileskåret Fiberdug Ekstruderet polystyren 50 mm grus eller flisefødder Fliser (fald 1:100) 50 mm groft grus Fiberdug 2 lag ekstruderet polystyren Tagmembran Aluinddækning Fibercementplade Beskyttelsesisolering XPS Stenbed 2 lag ekstruderet polystyren Fiberdug Fliser Fliser Fiberdug Tagmembran Flisefod Elefantrist Dampspærre (PF 2000) Betondæk Tagmembran (fald 1:40) Dampspærre (PF 2000) Betondæk Afretningspudslag (1:40) Betondæk Tagmembran Afretningspudslag (1:40) Betondæk Bladfang, rustfrit stål Tagbrønd med flanger i to niveauer Betondæk Figur 1. Principskitser [3] hvor der er anvendt henholdsvis varmt tag, duo-tag, omvendt tag, omvendt tag og omvendt tag. tagpap GF3000. Herefter udlægges to lag tagpap PF5000SBS. Det første lag udlægges løst, men med fuldsvejsede samlinger. Det andet lag fuldsvejses til første lag. På celleglas i duo-tage anvendes to lag tagpap PF5000SBS, hvor det første lag klæbes i varm bitumen og det andet lag fuldsvejses. Det er især vigtigt at følge fabrikantens anvisninger ved kileskåret isolering. I retvendte tage (varme tage) med gulv på flisefødder eller tremmegulv af træ anvendes to lag tagpap. På celleglas anvendes to lag tagpap PF5000SBS efter samme retningslinier som angivet for duo-tage. På celleplast (EPS eller XPS) udlægges dog først et løst lag glasfiltforstærket tagpap GF3000 og derefter et løst lag PF3000SBS med svejsede samlinger samt til afslutning en tagpap PF5000SBS, som fuldsvejses til underpappen. Membraner af tagfolie Tagfolier udlægges altid løst uanset underlag. Membraner af pvc eller EPDM skal være mindst 1,5 mm tykke. Folier af pvc anbefales kun udlagt på isoleringsunderlag, dvs anvendes kun i omvendte tage eller duo-tage. Folien skal være bestandig over for mikroorganismer, og de anvendte blødgørere skal derfor være af dokumenteret god kvalitet. Under pvc-folien skal der altid anvendes en migreringsspærre efter fabrikantens anvisning, fx glasfilt med en fladevægt på cirka 200 g/m 2. Isolering Isoleringen skal have stor trykstyrke. Trykstyrken for XPS skal således være mindst 300 kn/m 2 og for EPS kn/m 2 begge i henhold til EN 826 [4]. I omvendte tage og duo-tage skal anvendes ekstruderet polystyren (XPS), der på grund af materialets lukkede cellestruktur har lav vandoptagelse. Under membranen kan anvendes isolering af celleglas eller hård, ekspanderet polystyren (EPS). gerne kan der langs disse udlægges aftagelige riste. Herved muliggøres rengøring af membranen, hvor der ofte samler sig urenheder. Terrassefliser udlagt i grus Ved fliser udlagt i grus på et omvendt tag eller et duo-tag udlægges normalt en drænmåtte (fx en specialfilt med kompositkerne) under XPS-isoleringen og en fiberdug mellem grus og XPS-isolering. Inddækningshøjder Hvis tagterrassens fliser udlægges i grus, skal inddækningshøjden være mindst 150 mm over den færdige flisebelægnings overside. For at undgå opsprøjt langs inddækninger kan udlægges et 30 cm bredt stenbed foran tagterrassens kant. Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang [5] gør det ofte vanskeligt at opnå den fornødne inddækningshøjde ved udgangsdøre. Problem og løsningsmuligheder er nærmere behandlet i [1]. Inddækninger skal beskyttes mod mekaniske påvirkninger fra fx trafik på tagterrassen for flisebelægninger i grus desuden for bevægelser i et sammenfrosset lag af grus og fliser. Derfor skal inddækningerne beskyttes med en rustfri stålplade, en aluplade eller en isoleringsplade dækket med fx fibercementplade. På steder med risiko for kraftige, mekaniske påvirkninger (fx stoleben) anbefales inddækningsmateriale af rustfrit stål. Afløb skal udformes, så alt vand ledes bort såvel vand på membran under et flisegulv på fødder og et tremmegulv på strøer som på oversiden af en flisebelægning i grus. Det skal desuden være let at efterse og rense afløbene. Der kan fx monteres en perforeret indsats af rustfrit stål i tagbrønden, og flisen kan erstattes af en rist (sidste eksempel i figur 1). Uanset tagterrassens udformning må ingen indddækningshøjde være mindre end 150 mm [1] fra det lag, hvorfra vandafstrømning kan forventes, dvs.: Fliseoverfladen ved fliser lagt i grus. Oversiden af det vandafvisende lag, når der er fliser på fødder eller tremmegulve på strøer. Oversiden af isoleringen ved fiberdug (omvendte tage og duo-tage). Brandtekniske forhold Det skal undertiden tages særlige brand- Terrassebelægninger på flisefødder Hvis tagterrassens gulvopbygning består af fliser udlagt på flisefødder eller af tremmeriste af træ, kan der afvandes under gulvfladen. Her skal inddækningshøjden over det vandafledende lag være mindst 150 mm. For at undgå opsprøjt langs inddæknintekniske forholdsregler ved materialevalg til tagterrasser. Hvis terrassearealer indgår som en del af en flugtvej kræver brandmyndigheden ofte, at der som overflade anvendes betonfliser udlagt i grus. Reparation og vedligehold Utætheder i tagmembranen under fliser lagt i grus er ofte vanskelige at lokalisere, fordi inspektion af membranen forudsætter, at belægningen skal fjernes i større eller mindre områder. Inspektion er mere enkel ved gulvbelægninger på flisefødder, hvor fliserne kan løftes op og let genplaceres. For at afgrænse områder, hvor utætheder søges lokaliseret, anbefales sektionering af løst udlagte membraner (pr. cirka 100 m 2 ) ved vandfast klæbning til underlaget. Dette blad er udarbejdet af : Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen tbn@byggeteknik.com Civilingeniør Georg Christensen gc@byggeteknik.com Bygge- og Miljøteknik A/S Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm Telefon Henvisninger: 1. Tagterrasser inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve. b y g-e r f a blad (23) Grønne tage membraner, dræning, isolering og vækstlag. b y g-e r f a blad (47) Projektering af tage med tagpap og tagfolie. TOR-anvisning 24. Tagpapbranchens Oplysningsråd, Thermal insulation products for building application. Determination of compression behavior. EN Niveaufri adgang. BR 08, Afsnit Erhvervs- og Byggestyrelsen, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup Telefon Telefax E-post redaktion@byg-erfa.dk Internet Fonden BYG-ERFA s bestyrelse : Byggecentrum Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Erhvervs- og Byggestyrelsen Forsikring & Pension Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut BYG-ERFA sekretariatet. Eftertryk i uddrag tilladt med tydelig kildeangivelse. BYG-ERFA blad (23) Dette blad må kun anvendes af WAYF-DK-4e6eb01c0773a0d4be3fd7429b9deb9a58afdae2 (antal brugere: 1)

6 Dokumentnavn: C05.8_N02 Rådgiver: Harrig Rådgivning Sag: KUBUS Sagsnr.: I01 Fase: Projektforslag Bilag Kommer her og på de efterfølgende sider Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 2

7 Dokumentnavn: C05.8_N02 Rådgiver: Harrig Rådgivning Sag: KUBUS Sagsnr.: I01 Fase: Projektforslag Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 2 af 2

8

9 TOR-anvisning 30, 1. udg. Fugt og tage Revision Afsnit 4 Lufttæthed 4.1 LOVKRAV Der er i Bygningsreglementet krav til bygningers lufttæthed. Kravet er et energikrav og skal minimere varmetabet på grund af utilsigtede utætheder. Kravet gælder for alle opvarmede bygninger. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må i henhold til BR10 ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved en trykprøvning med 50 Pa. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3 må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. m 2 klimaskærm. Kravene til lufttæthed vil gradvist blive skærpet i kommende bygningsreglementer og for lavenergibygninger er kravene allerede nu 1,0 l/s pr. m 2 og 0,3 l/s pr. m 2 for bygning med høje rum. Trykprøvningen gennemføres ved både over- og undertryk på 50 Pa og resultatet udtrykkes som gennemsnittet af de luftskifter, der findes ved de to prøvninger. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation ved prøvning efter DS/EN Krav til klimaskærmens lufttæthed er et energikrav, men har også stor betydning for tagets fugttekniske funktion. Mange fugtproblemer kan undgås, hvis dampspærren er tæt og opfylder kravene i Bygningsreglementet. 4.2 LUFTTÆTHED I TAGPAPTAGE Tagpaptage er normalt lufttætte i sig selv, men dette betyder ikke at BR-kravet til lufttæthed automatisk er opfyldt. Tjeklisten i Annex A kan med fordel benyttes, således at alle punkter vurderes Ventilerede kolde tage I ventilerede kolde tage er der ventileret under tagpapdækningen og det betyder, at lufttætheden skal ligge i dampspærren. Derfor bør der stilles krav til udførelsen af dampspærrens tæthed for at kunne overholde kravene. En bygning, som opfylder tæthedskravet, kan have enkelte mindre utætheder. Det må pointeres, at utæthederne i dampspærren bør være jævnt fordelt over hele klimaskærmen og f.eks. ikke være koncentreret i taget. Hvis alle utæthederne ligger i tagets dampspærre, kan det føre til fugtproblemer i taget Varme tage I varme tage er der ingen ventilation under tagpapdækningen, så derfor kan tagpappen bidrage til lufttætheden. Det kan dog ikke påregnes, at tagdækningen er lufttæt ved tagkanter m.v. og tagdækningen skal normalt også trykudlignes. Desuden kan pumpevirkning af tagdækningen trække rumluft op i taget. Derudover skal der være en dampspærre for at begrænse diffusion op i taget. Dette betyder, at der normalt skal udføres en lufttæt dampspærre på tagisoleringens varme side. I stålpladetage, hvor dampspærren normalt af brandmæssige årsager er placeret 50 mm oppe i isoleringen, skal lufttætheden i stedet sikres i dette niveau. Se figur

10 4.3 MATERIALER TIL DAMPSPÆRRE I VARME TAGE Dampspærre i varme tage udføres af en bitumendampspærre: På fast underlag af beton eller træ anvendes en svejsetagpap PF 3000 eller PF 3000 SBS med svejste samlinger og tilslutninger. På underlag af isolering anvendes en løst udlagt tagpap PF 1900 eller PF 1900 SBS med klæbede eller svejste samlinger og tilslutninger. Dampspærren i varme tage skal føres op til inddækningens underpap og forbindes til denne, som vist på figur Se også TOR 23. Figur 4.3.3: Tagpapinddækning omkring ovenlys og tilslutning af dampspærre af tagpap. Dampspærre er placeret 50 mm oppe i isoleringen. Tagpapdampspærrens overlæg og tilslutninger svejses eller klæbes med koldklæber eller der anvendes selvklæbende overlæg. Ved mekanisk forankring af tagpapdækningen gennembrydes dampspærren af fastgørelsesbeslagenes skruer eller søm. Figur 4.3.1: Udførelse af dampspærre ved ovenlys i varmt tag. Tilslutning af dampspærre udføres med svejseunderpap. Der skal derfor anvendes en tagpap som dampspærre, idet denne tætner godt omkring skruer og søm, således at risikoen for utætheder minimeres. Desuden giver en tagpapdampspærre god mulighed for at opnå tæthed med svejste tilslutninger til tagkanten og taggennembrydninger. 4.4 UDFØRELSE Det skal ved mekanisk fastgørelse sikres, at det kun er skruen eller sømmet, der perforerer dampspærren ved at tilpasse længde af teleskopdelen og skruen til membranens placering. Der skal desuden holdes en afstand på 30 mm mellem teleskopdel og dampspærre for at undgå brud på dampspærre ved aktivitet på taget. Figur 4.3.2: Udførelse af dampspærre ved mur i varmt tag. Dampspærre af tagpap svejses til underpapinddækning.

11 Figur 4.4.1: Valg af beslag ved oprykket dampspærre på underlag af profilerede stålplader. Med tagpapdampspærre på beton skal det undgås at boret, der anvendes til forboring af huller, fræser tagpapdampspærren i stykker nede på betonen. Det er vigtigt, at dampspærren også inddækkes lufttæt mod alle gennemføringer som ovenlys, ventilationsrør og afløb. Der skal således inddækkes både i dampspærreniveau og i tagdækningsniveau. Figur 4.4.3: Tætning omkring ventilationsgennemføring med gummikrave og flange. Hvis der anvendes brændbar tagisolering, skal der udføres brandsikring omkring alle gennemføringer med 2 x 25 mm mineraluld med forskudte samlinger. Det er også vigtigt, at sikre tæthed i dampspærreniveau omkring afløb, idet fugtig rumluft ellers vil kondensere på afløbet og dryppe tilbage. Figur 4.4.4: Tætning ved tagbrønd. Figur 4.4.2: Tætning omkring ventilationsgennemføring med flange. 4.5 BYGGEPLADSMEMBRAN Ofte vil det også være en fordel at benytte en dampspærre af tagpap som byggepladsmembran i en periode indtil taget gøres færdigt med isolering og tagdækning. Dette er en god løsning på underlag af beton, mens det må frarådes ved oprykket dampspærre i stålpladetage, da skader på byggepladsmembranen vil medføre, at nederste del af isoleringen opfugtes.

12 Byggepladsmembranen skal, inden taget lukkes checkes for skader, som kan give luftutætheder. Der kan i situationer, hvor dampspærren udsættes for stor belastning anvendes en bitumenmembran som dampspærre f.eks. PF 4300 SBS.