Læringsspil i andetsprogsundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringsspil i andetsprogsundervisningen"

Transkript

1 Læringsspil i andetsprogsundervisningen - En undersøgelse af Dansksimulatorens læringspotentialer i dansk som andetsprog for voksne Hej, hvordan går det? Det går fint, tak" Speciale i It, Læring og Organisatorisk Omstilling Af Heidi Hautopp

2

3 Revideret i forhold til den eksaminerede udgave - Enkelte sproglige formuleringer - Stavefejl

4 Titelblad Læringsspil i andetsprogsundervisningen En undersøgelse af Dansksimulatorens læringspotentialer i dansk som andetsprog for voksne Aalborg Universitet, København, d.2.januar, 2014 Kandidatspeciale for Cand.It. i: It, Læring og Organisatorisk Omstilling Omfang: (80 ns. ekskl. billeder og figurer) Vejleder: Thorkild Hanghøj Til specialet er vedlagt et usb-stik (fastgjort bagerst i specialet). I dette usb-stik findes specialets bilag. Specialets formidlende artikel kan også læses heri (Bilag 1) Heidi Hautopp Studienummer:

5 Forord Undervisning i sprog og kultur har i flere år været et interesseområde for mig qua mit arbejde som danskunderviser for to-sprogede kvinder i Naboskolen, et kommunalt støttet projekt på Amager. Det har derfor været en meget spændende og lærerig proces at undersøge, hvordan man kan anvende læringsspillet Dansksimulatoren i andetsprogsundervisningen for voksne. På min vej har jeg haft megen god hjælp og sparring, som jeg gerne vil takke for her. Først og fremmest skal Videncenter for integretion, VIFIN, og særligt spiludvikler af Dansksimulatoren, Thomas K. Hansen, have mange tak for at låne mig deres interessante spil samt stå til rådighed i forhold til at svare på diverse spørgsmål omkring spillet. Dernæst skal der lyde en stor tak til sprogunderviser, i specialet kaldet Birte, og hendes villighed til at stille sin danskundervisning til rådighed for afprøvningen af Dansksimulatoren samt deltage nysgerrigt og aktivt i undervisningen. Ligeledes skal Birtes 15 kursister have en stor tak for deres engagerede og positive deltagelse i afprøvningen af spillet. Af hensyn til deltagernes privatliv er navnene i specialet anonymiseret. Tak til min vejleder, Thorkild Hanghøj, for inspirerende og konstruktiv feedback, særligt i forhold til metodevalg og analysen af min empiri. Ligeledes tak til Thomas Duus Henriksen for vejledning og praktisk hjælp i første del af specialeperioden. Tak til Anders Plesner for gennemlæsning af dele af specialet samt sparring i forhold til strukturering af det skriftlige produkt. Tak til min mor, Lena, for korrekturlæsning og min søster, Pernille, for hjælp til specialets forside. Afslutningsvis vil jeg takke både familie og venner for at lægge øre til forskellige ideer og perspektiver på læringsspil i andetsprogsundervisningen for voksne. Heidi Hautopp AAU-KBH, jan. 2014

6 Abstract This thesis investigates how the educational game The Danish Simulator (Dansksimulatoren) may be used in the language teaching of bilingual adults and constitutes an empirically founded study within the field of serious games in education. Introduction to the Danish Simulator The educational game The Danish Simulator has been developed by The Knowledge Centre for Integration in Vejle, Denmark and has students at language centres as its target group. The purpose of the game is twofold: To develop the students Danish language skills as well as increasing their knowledge of Danish culture. The Danish Simulator is a pronunciation and dialogue game which is based on speech-recognition technology. It is a single player game in which the student wears a headset while playing. Purpose The primary purpose of this thesis was to investigate how The Danish Simulator may be used in the language teaching of bilingual adults. The secondary purpose was to contribute with an empirically founded study within the field of serious games in education. Furthermore, an interesting perspective of the thesis was to observe the consequences of introducing a single-player game in a classroom context. Method A Design Based Research approach was chosen as a methodological tool with social constructivism as the underlying knowledge approach. The didactical design was developed and tested through three interventions with a Danish class and their teacher from a language centre. Reflection was deployed as a methodological grip in the development of the didactical design. Key situations from the teaching sessions were analysed and reflected upon theoretically through an ethnographically inspired analysis. This led to the development of concrete design ideas for the next intervention. Through the analysis, the purpose also was to research intertextual aspects within the context of teaching. Results The study clearly shows that social interaction was very significant for the students interaction with the Danish Simulator. Firstly, it was observed that the students helped each other to obtain familiarity with the speech recognition system. Secondly, the students seeked recognitional feedback from their fellow students as well as their teacher to complement the feedback which the game generated. The study also showed that the teacher's role was pivotal in order to connect the students' game experiences and central goals in the communication based language teaching. Through the teacher's didactication of the game it became possible to pay attention to language phenomenons and sociocultural aspects of the language. Dialogue between the students was also identified as a relevant parameter in order to connect the prototypical dialogues in the game and the spontaneous dialogue of everyday life.

7 Limitations and perspectives The study was only completed with students from one Danish class which limits the knowledge of the use of the study in different contexts. The researcher has held the primary teaching role in the development of the didactical design which means that the results can be regarded as an external view on teaching practise in language centres. In order to obtain an internal view of the Danish Simulator, there is a need of further DBR-studies, in which teachers from language centres teach and further develop the didactical design. Finally, the results of this study can be used as inspiration in a language teaching context. Thesis in Master of Science in Information Technology, Specialising in: ICT, Learning and Organizational Change Heidi Hautopp

8 Indhold 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning og begrebsafklaring Kort præsentation af Dansksimulatoren Læsevejledning Metode Videnskabsteoretisk positionering Didaktisk design Undersøgelsesdesign Undersøgelsens struktur fase: Undersøgelse af konteksten fase: Didaktisk design overordnet plan fase: Didaktisk design eksperiment fase: Didaktiske principper Min rolle i undersøgelsen Dansksimulatoren Illustreret præsentation Koblingen af Dansksimulatoren med den kommunikative undervisning Et kritisk perspektiv Kommunikativ sprogundervisning Læringsmål i Dansksimulatoren Prototypiske sætninger Sociokulturelle aspekter ved sproget Sammenfatning Teori Læringssyn Læring som social deltagelse Legitim perifer deltagelse Sammenfatning Diskursteori - Roller og positioneringer

9 4.3. Feedback Forberedelse til empiriindsamling Udvikling af egne spilkompetencer Pilottest Besøg på danskhold Didaktisk design til første undervisningsgang Analyse Analysetilgang Praktisk analysetilgang til datamaterialet Etiske overvejelser Analyseniveau Analyseniveau Analyseniveau Analyseniveau Interviews Oversigt over analysen Undervisningsgang Analyseniveau 2: En fortælling But we have to try many times Analyseniveau Analyseniveau Analyseniveau 2: En fortælling Ha en go dag Analyseniveau Analyseniveau 2: En fortælling Jeg vil gerne be om Analyseniveau Analyseniveau Udviklingen af det didaktiske design mellem 1. og 2. undervisningsgang Undervisningsgang Analyseniveau 2: En fortælling: Jeg vil gerne be om (Introduktion) Analyseniveau Analyseniveau 2: En fortælling: Jeg vil gerne be om (Evaluering) Analyseniveau Analyseniveau Feedback i spillet

10 Analyseniveau 2: En fortælling Somebody give me a hug Analyseniveau Analyseniveau 2: En fortælling Outstanding Analyseniveau 3: Analyseniveau 2: En fortælling Did you hear that? Analyseniveau Analyseniveau Udvikling af det didaktiske design mellem 2. og 3. undervisningsgang Undervisningsgang Analyseniveau 2: En fortælling Hvad ser du på billedet? Analyseniveau Analyseniveau 2: En fortælling Hvor boede han? Analyseniveau Analyseniveau Sammenfatning af analysen Diskussion Validering af metode DBR metoden Etnografisk inspireret analysemetode Validering af min rolle i undersøgelsen Validering af resultater Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste

11 Figurliste Figur 1: Det didaktiske design - en oversigt Figur 2: Undersøgelsens struktur Figur 3: Input-proces-Outcome Game Model (Garris et. al., 2002, s.445) Figur 4: Overordnede plan for det didaktiske design Figur 5: Etnografisk inspireret analysemodel: Etnography-in-Education Figur 6: De fire analyseniveauer Figur 7: Uddybet etnografisk inspireret analysemodel: Etnography-in-Education Figur 8: Oversigt over indsamlet empiri og analysefortællinger Figur 9: Analysefortælling: "But we have to try many times" Figur 10: 1. Undervisningsgang, Fælles introduktion til Pronunciationtraineren Figur 11: Konkret designide: Fokus på sproglig opmærksomhed til 2. Undervisningsgang Figur 12: Analysefortælling: "Jeg vil gerne be' om" (Introduktion) Figur 13: Analysefortælling: "Jeg vil gerne be' om" (Evaluering) Figur 14: Analysefortælling: "Somebody give me a hug" Figur 15: Analysefortælling: "Outstanding" Figur 16: Analysefortælling: "Did you hear that?" Figur 17: Konkret designide: Samtaleøvelse til 3. Undervisningsgang Figur 18: Analysefortælling: "Hvad ser du på billedet?" Figur 19: Analysefortælling: "Hvor boede han?"

12 1. Indledning Hos Videncenter for integration (VIFIN), har man udviklet læringsspillet Dansksimulatoren, som har kursister på sprogcentre som målgruppe. Dette speciale er resultatet af en undersøgelse af, hvilke didaktiske potentialer læringsspillet har, når det indtræder i et konkret undervisningslokale på et sprogcenter. I Dansksimulatoren lægges der vægt på, at kursisten både får udviklet sit danske sprog gennem anvendelse samtidig med, at kursisten bliver præsenteret for nogle kulturelle koder, som er særlige ved det danske samfund. 1 Udviklerne af Dansksimulatoren placerer spillet inden for Serious Games genren (K. Hansen & B. Kristensen, 2012), hvilket er en genre inden for it-baseret læringsspil, som i disse år vinder stadigt voksende udbredelse inden for undervisningsområdet (Egenfeldt-Nielsen, Holm Sørensen, Meyer, & Birch Andreasen, 2011). Men størstedelen af de danske undersøgelser af brugen af serious games i undervisningen har haft elever i folkeskolen eller gymnasiet som målgruppe (bl.a. Magnussen & Holm Sørensen, 2011; Hanghøj & Brund, 2011; Meyer, 2012). Jeg vil med dette speciale gerne bidrage til forskningen inden for brugen af serious games i voksenundervisningen. Serious games er en genre, som er vokset frem som en kritik af 1980 ernes edutainmentspil (Egenfeldt- Nielsen, et. al., 2011), og genren har sit ophav i det amerikanske Serious Games Initiative fra Ben Sawyer, som er medstifter af dette foretagende, definerer Serious Games således: Any meaningful use of computerized game/game industry resources whose chief mission is not entertainment (Sawyer). Ser man på formålet med Dansksimulatoren er det at skabe et sprog- og kultur læringsspil, hvor kursisten kan øve udtale og dialog i realistiske miljøer (K. Hansen & B. Kristensen, 2012). Man kan skelne mellem Edutainment og Serious Games ved, at edutainment er et begreb, der kobler education og entertainment, og som hovedsageligt sælges til brug uden for skolen. Serious Games retter sig derimod i højere grad til brug i skolen i relation til skolens læringsmål og fagligheder (Meyer, 2012). Dansksimulatoren er opbygget efter samme pensum, som der undervises efter på sprogcentre, og er inddelt i lektioner med hver deres fokus (K. Hansen & B. Kristensen, 2012). Mads Bo Kristensen (2004) påpeger i sin Phd. afhandling Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne, at der er relativt få bestræbelser på at lave multimedieprogrammer, der specifikt retter sig mod voksne. I sin egen Phd. beskæftiger han sig med video- og lyttedidaktik i forhold til andetsprogsundervisningen for voksne. Der er siden 2004 udviklet flere programmer, blandt andet læringsplatformen som VIFIN også står bag, og som lige som Dansksimulatoren henvender 1 5

13 sig til kursister på sprogcentre. Det nye ved Dansksimulatoren er, at man har udviklet et læringsspil, som specifikt retter sig mod dansk som andetsprog for voksne. Med udgangspunkt i spillets læringsmål og teori omkring didaktisk design vil jeg undersøge, hvordan Dansksimulatoren kan bidrage til sprogundervisningen Problemfelt Dansksimulatoren er et nyt spil på markedet, og har i 2012 vundet den europæiske sprogpris bl.a. ud fra den begrundelse, at spillet vægter det pædagogiske over det teknologiske 2 samt for en nytænkende brug af talegenkendelse (Sproglaboratoriet, d ). Sprogprisen uddeles hvert år af EU-kommissionen til nyskabende projekter, som: viser nye måder at lære sprog på, og som derved bidrager til kommunikation og kulturforståelse og bedre muligheder for uddannelse og arbejde 3. Men trods denne anerkendelse var der ved specialets opstart kun ét sprogcenter, som havde investeret i Dansksimulatoren (Bilag 2, Interview af Thomas K. Hansen), og der havde fra Sprogcentrenes side været kritik af promoveringen af Dansksimulatoren for at være for fokuseret på økonomi og besparelser af lærerressourcer (Sproglaboratoriet, d ). I en evalueringsrapport udarbejdet på baggrund af en prøveperiode på tre LærDansk Sprogcentre, hvor spillet er blevet anvendt i undervisningen, ser man også det økonomiske fokus træde i forgrunden: Hensigten med projektet har været at demonstrere, at platformen kan erstatte behovet for den direkte tilstedeværelse af en underviser (Evalueringsrapporten, 2012, s.3, min fremhævning). Gennem kvantitative analysemetoder er en besparelse på 25 millioner kroner på landsbasis blevet konklusionen for evalueringen af projektet, forudsat at Dansksimulatoren bliver implementeret i undervisningen på alle sprogcentre i Danmark. En del af forklaringen på det økonomiske fokus kan findes i, at midlerne til produktionen af spillet er hentet gennem Velfærdsteknologi Fonden, som: har til formål at effektivisere den offentlige sektor gennem udbredelse af ny teknologi, der medfører bedre service til færre penge 4. Spiludvikler, Thomas K. Hansen, påpeger at VIFIN netop har skullet leve op til en specifik målsætning fra Velfærdsteknologi Fondens side om at dokumentere en besparelse og effektivisering af den af offentlige sektor (Interview af Thomas K. Hansen; Sproglaboratoriet d ). Uddannelsesforskere påpeger den tendens, at teknologi medieret af interessegrupper ofte er baseret på at fremme effektivitet, hastighed og kontrol, hvilket er værdier der primært lægger vægt på den økonomiske nytteværdi (Amiel & Reeves, 2 (d ) 3 (d ) 4 (d ) 6

14 2008). Forskerne pointerer ydermere, at implementeringen af nye teknologier i uddannelser ofte har til formål at gøre processer mere effektive eller mere fleksible, hvilket ikke nødvendigvis har værdi i sig selv (Ibid). Forskerne fremhæver, at man inden for uddannelsesforskning må søge andre værdikriterier end de økonomiske for at undersøge og vurdere brugen af teknologi i uddannelsessammenhænge, og jeg vil med udgangspunkt i dette ikke beskæftige mig med, hvorvidt spillet kan have en arbejdstidsbeparende effekt. Jeg vil i stedet flytte fokus til at undersøge spillets læringspotentialer i andetsprogsundervisningen. Man kan sige, at ét er det økonomiske fokus, et andet er de undervisningsmæssige konsekvenser af at vurdere et læringsspil ud fra, om det kan erstatte behovet for den direkte tilstedeværelse af en underviser. Forskere inden for læringsspil fremhæver, at underviserens rolle ofte negligeres i spildesign for serious games, men at underviseren netop har en central rolle i brugen af læringsspil i undervisningen (Holm Sørensen, 2011; Hanghøj & Brund, 2011). Det fremhæves, at en meningsfuld brug af spil i undervisningen afhænger af, hvordan man som underviser forstår at koble faglige mål, pædagogiske tilgange, deltageres egne forudsætninger samt spildesignets muligheder og begrænsninger (Hanghøj, 2012). Jeg vil derfor undersøge, hvordan man som underviser på baggrund af didaktiske overvejelser baseret på teori og praksis kan spille en aktiv rolle i anvendelsen af Dansksimulatoren i andetssprogundervisningen. Det er almindeligt i den senere tid, at målet for andetssprogundervisningen defineres som kommunikativ kompetence (Holm & Laursen, 2004, s. 71; Holmen & Lund, 2004, s.13). Begrebet kommunikativ kompetence blev introduceret i 1970 erne af den amerikanske sociolingvist, Dell Hymes, som fremhævede, at det at lære sprog ikke alene handler om at lære grammatik, men også om at lære at bruge sproget passende i forskellige kontekster (Holm & Laursen, 2004). Kommunikativ kompetence er et komplekst begreb, men nytilførelsen til sprogundervisningen er, at der lægges større vægt på sproget i brug frem for sproget som system (Holm & Laursen, 2004, s. 73, 88). Jeg vil i dette speciale se på, hvordan man kan koble faglige mål for andetssprogundervisningen med muligheder og begrænsninger i Dansksimulatorens spildesign. Thomas K. Hansen fremhæver, at VIFIN normalt lægger vægt på, om et produkt har den ønskede effekt samt hvorvidt kursisterne er glade for produktet (Sproglaboratoriet d ). Der er derfor også lavet en mere kvalitativ undersøgelse i forbindelse med evalueringen, hvor man gennem spørgeskemaer og interviews har adspurgt undervisere og kursister fra de tre LærDansk Sprogcentre om deres oplevelse af spillet. Her ses en generel stor tilfredshed med spillet som et supplement i undervisningen frem for erstatning for den almindelige undervisning (Evalueringsrapporten 2012, s.21-22). Denne konklusion bekræfter specialets fokus på, hvordan man kan anvende spillet i undervisningen. 7

15 I evalueringsrapporten konkluderes der på baggrund af spørgeskemaer og interview af underviserne, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om underviserne generelt er blevet rustet godt nok til at anvende Dansksimulatoren på klassebasis (Evalueringsrapporten, s.30). Det påpeges efterfølgende, at VIFIN for at imødegå spørgsmål omkring, hvordan spillet implementeres i undervisningen, i samråd med en sproglærer, netop har udviklet en vejledning, Forslag til underviseren (Nielsen, B., 2012) med konkrete forslag til anvendelse af spillets første del i undervisningen. Forslagene er koblet til sprogfaglige mål inden for udtale, grammatik og ordforråd (Ibid), men kobles ikke eksplicit til det overordnede formål med sprogundervisningen. Derudover er forslagene ikke blevet testet i praksis (Interview af Thomas K. Hansen). Grundet den manglende empirisk baseret didaktisering af spillet, og i tråd med at tidligere studier inden for området (Hanghøj 2012; Squire, 2005) viser, at der mangler praksisbaserede didaktiske teorier til at forstå og integrere brugen af spil i undervisningen, vil jeg se nærmere på, hvordan Dansksimulatoren kan anvendes i undervisningen. Målet med specialet bliver at udvikle anvendelig praksisbaseret didaktisk teori, som undervisere kan lade sig inspirere af Problemformulering På baggrund af problemfeltet lyder problemformuleringen: Hvordan kan man didaktisere brugen af læringsspillet Dansksimulatoren, så spillet kan anvendes i undervisningen på sprogcentre med henblik på, at kursisterne erhverver sig kommunikative kompetencer? Vendingen didaktisere brugen af læringsspillet Dansksimulatoren forstås som at skabe og udvikle et didaktisk design, hvori Dansksimulatoren indgår. Didaktisk design vil være et gennemgående begreb i dette speciale, og det vil derfor blive uddybet i starten af metodeafsnittet. Specialets problemformulering vil blive besvaret gennem udvikling af et didaktisk design omkring Dansksimulatoren, som afprøves og udvikles gennem iterative interventioner med et danskhold og deres underviser på et sprogcenter i København Afgrænsning og begrebsafklaring For at konkretisere adgang til og valg af empirisk fundament i undersøgelsen, vil jeg her give en kort introduktion til Danskuddannelserne på sprogcentrene. Danskuddannelse på sprogcentrene består af tre forskellige uddannelser (Ministeriet for flygtninge, invandrere og integretion, 2004, s.1) 8

16 Danskuddannelse 1(DU 1), der er tilrettelagt for kursister, som har ingen eller ringe skolebaggrund, og som ikke har lært at læse eller skrive på deres modersmål. Danskuddannelse 2(DU 2), der er tilrettelagt for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelse 3 (DU 3), der er tilrettelagt for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. Uddannelsesretten er afgrænset til tre år, og omfatter én af uddannelserne (Ibid). Hver uddannelse er opbygget af 6 moduler, hvor de to første moduler hovedsageligt har et mundtligt fokus (Østergaard Nielsen, 2006). Voksne udlændinge bliver efter en sprogscreening og faglig vurdering tilbudt uddannelse på det niveau, som passer til dem. Det er varierende, hvor lang tid kursister går på hvert enkelt modul, da det er en individuel vurdering fra underviserens side af, hvornår den enkelte kursist er klar til at komme til modultest (kilde: Sprogundervisere). Dansksimulatorens primære målgruppe er Danskuddannelse 3, modul 1 og 2, mens Danskuddannelse 2 er en sekundær målgruppe, som spildesignerne på sigt gerne vil henvende sig til (Interview af Thomas K. Hansen). Adgang til empiri Konkret har jeg valgt at afprøve spildesignet på et sprogcenter i København. Kriteriet for valg af hold (Danskuddannelse 2 (DU 2, modul 1)), var at denne holdtype stemte overens med den målgruppe, som Dansksimulatoren er tiltænkt (Evalueringsrapporten, Interview med Thomas K. Hansen). Derudover har jeg i efteråret 2012 været i en kortere inspirationspraktik på det pågældende sprogcenter i forbindelse med mit eget arbejde som danskunderviser for to-sprogede kvinder i et kommunalt støttet projekt. Dette gjorde, at jeg allerede havde en kontakt til holdets underviser, Birte, samt et overordnet kendskab til niveauet på dette modul. På baggrund af interview med Thomas K. Hansen samt didaktiske overvejelser efter mine pilottest, ville jeg gerne afprøve Dansksimulatoren med deltagere fra Danskuddannelse 2 ud fra den tese, at spillet ville egne sig godt til målgruppen. Baggrunden for denne tese vil blive uddybet under afsnittet 5.2. Pilottest. Danskholdet består af 15 kvinder og mænd, fra 9 forskellige nationaliteter, såsom Vietnam, Tyrkiet, Nigeria, Thailand, Ghana, Italien, Syrien, Polen og Parkistan, og som nu er bosiddende i Danmark. Kursister er den officielle betegnelse for deltagere på sprogcentre (Holm & Laursen, 2004), og det er den betegnelse jeg vil 9

17 bruge om deltagerne resten af specialet. Det skal nævnes, at jeg ikke kendte kursisterne på holdet fra min tidligere inspirationspraktik, men kun holdets underviser. Andetsprogsundervisning Undervejs i specialet vil jeg referere til undervisningen på sprogcentret som andetsprogsundervisningen, sprogundervisningen eller danskundervisningen. Andetsprog er ikke nødvendigvis kursistens andet sprog. Det kan sagtens være kursistens tredje, fjerde eller femte sprog, som kursisten tilegner sig. Men det defineres stadig som andetssprog, fordi til forskel fra fremmedssprogstilegnelsen foregår andetssprogstilegnelsen typisk i det land, hvor dette sprog tales som modersmål af majoriteten af befolkningen, og hvor tilegnelsen typisk finder sted både i og uden for undervisningen (Holm & Laursen, 2004). Andetsprogsundervisningen er derfor den mest præcise definition på undervisningen på sprogcentret, mens de andre betegnelser er inddraget som sproglig variation. Dansksimulatoren som læringsspil Dansksimulatoren bliver omtalt både som læringsplatform og som læringsspil. Thomas K. Hansen fremhæver i interviewet, at spiludviklerne kalder Dansksimulatoren et computerspil, selvom det ikke har alle de gængse ting, som man normalt har i et computerspil (Interview, Thomas K. Hansen, 24:20). Mads Bo Kristensen fremhæver sprogfilosoffen, Ludwig Wittgenstein, som bemærkede, at der ikke er nogle fast grænse for kategorien spil (Bo Kristensen, 2004, s.112). Ligeledes påpeger forsker i læringsspil, Kurt Squire, at der ikke findes nogen fast formular på, hvordan man designer et læringsspil (Squire et. al., 2011, s.5). Jeg vil med udgangspunkt i disse kilder og på baggrund af spiludviklernes egen reference til serious games (jf. indledningen), refere til Dansksimulatoren som et læringsspil i dette speciale Kort præsentation af Dansksimulatoren For en bedre forståelse af problemfeltet vil jeg her kort præsentere Dansksimulatoren, mens en mere uddybende beskrivelse og analyse vil ske i 3.1. Illustreret præsentation. Dansksimulatoren er et udtale- og dialogspil, der bygger på talegenkendelsesteknologi. Konkret betyder brugen af taleteknologi, at kursistens stemme genkendes af spillet, og der gives feedback i form af korrekt/ukorrekt udtale. Indholdet i Dansksimulatoren er udviklet i samarbejde med en underviser fra et sprogcenter og med udgangspunkt i læseplanerne fra sprogcentrenes danskuddannelser. Spillet fokuserer på det danske sprog og den danske kultur, og udfolder sig i Vejle, Jellinge og omegn. Som spiller indtager man rollen som journalisten Bob Johnson fra Hawaii, der er kommet til Danmark i forbindelse med sit arbejde for et forlag, hvor hans opgave er at skrive en rejseguide om Danmark. Gennem spillet skal Bob 10

18 lære så meget som muligt om det danske sprog og kultur gennem 5 kapitler (Units), der hver er inddelt i 5 lektioner (lessons) med forskellige temaer. Spillets skriftlige instruktionssprog er på engelsk, men selve lyd- og videosekvenserne i spillet foregår på dansk. Udtalen og dialogen som kursisten bidrager med, skal også foregå på dansk. Spillets undertitel er Jagten på Arnestedet og henviser til afslutningen i gameplayet, hvor Bob Johnson kommer frem til Jellingestenene og finder Harald Blåtand, som vil stille den endelige test for at se, om Bob har lært nok om det danske sprog og den danske kultur til at skrive sin rejseguide. Spillet er tilrettelagt som et single-player spil, og gennem spillet har kursisten headset på, og kan øve ord i Pronunciation-traineren, øve længere sætninger og løse forskellige opgaver i Skill-Builderen samt indgå i simulerede dialoger med virtuelle danskere i 3D verdenen. En uddybning af de tre trin vil ligeledes ske i afsnittet 3.1 Illustreret præsentation Læsevejledning Specialet er bygget op omkring forskellige teoretiske og empiriske delelementer. Indledningsvis har jeg præsenteret specialets problemformulering med udgangspunkt i problemfeltet samt givet en kort præsentation af Dansksimulatoren. Ligeledes har jeg præsenteret enkelte gennemgående begreber, som vil blive anvendt i specialet. Som videnskabsteoretisk positionering vil socialkonstruktivismen blive præsenteret, som tilgang til den viden, som bliver produceret gennem undersøgelsen. Didaktisk design fungerer som specialets genstandsfelt og vil blive defineret, hvorefter den metodiske tilgang til udviklingen af det didaktiske design vil blive præsenteret. Det empiriske fundament vil også blive kort beskrevet. Efter en illustreret præsentation af Dansksimulatoren, vil spillet blive koblet til mål inden for den kommunikative sprogundervisning. Ligeledes vil teoretiske perspektiver på læring, diskursanalyse samt motivation og læringsspil præsenteres og fungere som teoretisk fundament for den efterfølgende analyse af empirien. Efter en præsentation af forberedelsen til empiriindsamlingen vil analysen blive fremstillet. I gennemgangen af analysen vil det didaktiske design blive udviklet, afprøvet og evalueret samt valideret med det formål at besvare undersøgelsens problemformulering i konklusionen. Afslutningsvis vil to mulige perspektiveringer for videre undersøgelse præsenteres. Efter at have opstillet en læsevejledning for specialet, vil jeg nu præsentere specialets metodiske ramme. 11

19 2. Metode I dette kapitel vil jeg præsentere de forskellige dele af specialets metodiske ramme. Den videnskabsteoretiske position vil blive præsenteret som udgangspunkt for, hvordan jeg forholder mig metodologisk, teoretisk og analytisk til undersøgelsesfeltet. Derefter vil didaktisk design blive defineret i forhold til dette speciale. Undersøgelsens genstandsfelt er et didaktisk design, og derfor er det vigtigt at få rammesat begrebet og uddybe, hvad der forstås ved et didaktisk design samt udviklingen af dette. Overvejelserne omkring det didaktiske design lægger dernæst til grund for valg af metode, hvor der tages udgangspunkt i Design Based Research. Med udgangspunkt i principper inden for Design Based Research formidles specialets undersøgelsesdesign Videnskabsteoretisk positionering Jeg vil i dette afsnit beskrive mit valg af videnskabsteoretisk positionering, som er socialkonstruktivismen. Gennem afsnittet vil jeg begrunde valget af positioneringen, og hvilken indflydelse valget har på det metodiske design og teoretiske perspektiver, som specialet bygges op omkring. Min hovedkilde til at forstå socialkonstruktivismen er forsker i universitets- og forskningsledelse, Søren Barlebo Wenneberg (2000, 2002). Socialkonstruktivismen har i de to seneste årtier tiltrukket mange forskere og studerende, fordi den er et opgør med traditionelle opfattelser af videnskabeligt arbejde samtidig med, at den fordrer en kritisk tilgang til videnskaben. Formålet med den socialkonstruktivistiske tilgang er at producere viden, som der er tillid til, således at den kan anvendes i samfundet (Wenneberg, 2000). Som metodisk design har jeg derfor valgt at anvende Design Based Research som metode, hvor man på baggrund af teoretiske perspektiver og viden om konteksten, intervenerer med praksis gennem iterative undersøgelser. På denne led etableres en tæt forbindelse mellem det videnskabelige undersøgelsesfelt og dens funktion i samfundet. Konkret betyder det, at det didaktiske design skal udvikles på baggrund af, hvordan det fungerer i andetsprogsundervisningen på et sprogcenter, da det er her, designet skal anvendes. Med udgangspunkt i den kritiske tilgang, bliver refleksion et centralt element gennem hele undersøgelsen, og jeg vil derfor anvende udannelsesforsker, Donald Schön s begreber om refleksion til at forholde mig kritisk og undersøgende til udviklingen af det didaktiske design. Både Design Based Research og Schön tager udgangspunkt i Deweys pragmatisme (Schön 1992; Amiel & Reeves; 2008; Barab & Squire, 2004), som søger at overkomme dualismen mellem teori og praksis (Schön 1992). En central pointe er, at jeg som undersøger af feltet ikke står som en observatør af undersøgelsesfeltet, men at jeg er aktiv deltager i undersøgelsen (Schön, 1992; Barab & Squire, 2004). 12

20 Viden skal være anvendelsesorienteret (Barab & Squire, 2004, s.6), hvilket går godt i tråd med påpegningen af, at videnskab skal være social funktionelt (Wenneberg, 2002) og altså have en samfundsmæssig funktion. Socialkonstruktivistisk erkendelsesteori starter med forestillingen om, at viden er et socialt fænomen, og at viden og mening skabes i relationen mellem subjekt og objekt eller subjekter imellem (Esmark, Bagge Laustsen, & Åkerstrøm Andersen, 2005). Dette har betydning for forskningsarbejdet, hvor jeg som undersøger af feltet konstruerer viden i samspil med deltagerne i min undersøgelse. Wenneberg påpeger, at vores erkendelse er socialt konstrueret, fordi vi erkender gennem sproglige begreber, og at sproget nødvendigvis må være en social størrelse (Wenneberg, 2000). Dette har konsekvens for min tilgang i analysen, hvor jeg gennem etnografisk inspireret analysetilgang ser på kursisternes dialoger omkring Dansksimulatoren, og hvordan viden konstrueres i fællesskab gennem sproget. Grundtanken i den socialkonstruktivistiske tankegang er, at man eksplicit skal gøre sig klart, at man er i færd med at konstruere en historie fra en bestemt position, og at den altid kan fortælles anderledes fra en anden position (Dreyer Hansen & Sehested, 2003). Mit mål med specialet er at se på, hvordan Dansksimulatoren kan anvendes i sprogundervisningen, og jeg har altså en positiv indgangsvinkel til, at spillet kan anvendes. Videnskab er ligeledes teoriladet (Wenneberg, 2000), og jeg må derfor også være bevidst om, at mit fokus på læring som social praksis (Wenger 2004), stemmer godt overens med mit socialkonstruktivistiske udgangspunkt, men samtidig er et fravalg af eksempelvis et fokus på den kognitive del som en mere isoleret del af læreprocessen. Wenneberg påpeger, at det er gunstigt for det videnskabelige arbejde, at videnskabens privilegerede status er gået tabt, fordi det bundede i et idealistisk videnskabssyn, som ikke længere kan opretholdes i nutidens samfund. Men samtidigt påpeger han også, at relativitetstendensen inden for visse retninger af socialkonstruktivismen kan være et stort problem (Wenneberg, 2000). En videnskab som hele tiden leverer modstridende svar på alle spørgsmål er ikke tillidsvækkende (Wenneberg, 2002). Derfor vil jeg ud fra mikroanalyser søge at give nogle svar på og anbefalinger til, hvordan Dansksimulatoren kan anvendes i sprogundervisningen, men med de forbehold at undersøgelsen både vil være teoriladet og interessebestemt ud fra mit forskningsperpektiv. Som Wenneberg påpeger, gør socialkonstruktivismen op med vurderingen af, om viden er sand eller gyldig. Der spørges i stedet indtil, hvordan viden er skabt eller produceret (Wenneberg 2000, s.37). Udfordringen ved at anvende socialkonstruktivismen er, at videnskaben ses som konstrueret, og at der ikke er nogen ideologisk facitliste for, hvordan det videnskabelige arbejde udføres korrekt (Dreyer Hansen & Sehested, 13

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere