1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE AFGRÆNSNING KILDEKRITIK 5

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE AFGRÆNSNING KILDEKRITIK 5"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE AFGRÆNSNING KILDEKRITIK 5 2. EU- OG DET INDRE MARKED HENSIGTEN MED DET INDRE MARKED OPSUMMERING 8 3. GENERELLE RAMMER FOR VARER OG TJENESTEYDELSER OPSUMMERING DISKRIMINATIONSFORBUDDET DIREKTE OG INDIREKTE DISKRIMINATION OMVENDT DISKRIMINATION RESTRIKTIONSFORBUDDET RESTRIKTIONSTEST OPSUMMERING ARTIKEL 35 TEUF UMIDDELBAR ANVENDELIG HARMONISERING ARTIKEL 35 TEUF FORMÅL DE FORPLIGTEDE DE BERETTIGEDE DOMSPRAKSIS DISKRIMINATIONSFORBUDDET RESTRIKTIONSFORBUDDET OPSUMMERING 23 SOM TIDLIGERE NÆVNT OMHANDLER ARTIKEL 35 TEUF EKSPORTRESTRIKTIONER. BESTEMMELSEN ER UMIDDELBAR ANVENDELIG, OG DER ER IKKE SKET FULD HARMONISERING PÅ OMRÅDET ARTIKEL 56 TEUF UMIDDELBAR ANVENDELIG HARMONISERING ARTIKEL 56 TEUF FORMÅL DE FORPLIGTEDE DE BERETTIGEDE SERVICEDIREKTIV DOMSPRAKSIS DISKRIMINATIONSFORBUDDET RESTRIKTIONSFORBUDDET OPSUMMERING 32 1

2 7. SAMMENLIGNING AF ARTIKEL 35 TEUF OG ARTIKEL 56 TEUF DE BERETTIGEDE DE BERETTIGEDE DISKRIMINATIONSFORBUDDET/ RESTRIKTIONSFORBUDDET OPSUMMERING Indledning Verdenssamfundet er bygget op på nogle grundsten, to af disse grundsten er økonomi og juridiske retsregler. Historisk set så har mennesket handlet med varer og tjenester langt tilbage i tiden. I takt med at handelsudviklingen er blevet mere og mere kompliceret er der løbende blevet udarbejdet retsregler, for at undgå stridigheder og kaos. Handlen er blevet udvidet til at omfatte hele verden, som følge af den stigende globalisering og den stadige voksende økonomiske integration, der eksisterer mellem de enkelte lande. I den første halvdel af det 20. Århundrede oplevede verden to verdenskrige. Efterdønningerne efter disse to verdenskrige ramte især handlen. Landende var blevet protektionistiske, idet de krævede told og opsatte handelshindringer for importen, for at beskytte deres egen industri i hjemlandet. I dag er verdenshandelen blevet mere liberaliseret, mange handelsbarrierer landende imellem er blevet nedbrudt via internationale samarbejder, såsom WTO, GATT og EU. Hvor der i EU er blevet oprettet det indre marked, som netop har som formål at fjerne handelshindringer for EU s medlemslandende. Disse tiltag er lavet for at skabe en større vækst, en større konkurrence, større beskæftigelse og en bedre økonomi. EU befinder sig en konstant udvikling. Der komme nye teknologiske opfindelser/nyskabelser som rykker udviklingen i nye retninger, både for virksomheder og samfundet som helhed. Der bliver udstedt nye retsregler i form af direktiver og forordninger, nye Traktater bliver udarbejdet andre Traktater bliver reformeret så de passer til den udvikling som EU står over for. Der eksisterer megen litteratur og materiale om importrestriktioner og knap så meget om eksportrestriktioner for handel med varer og tjenesteydelser. Da et af hovedelementet i den globale økonomi stadig er handel med varer og tjenesteydelser vil det være interessant at belyse eksportrestriktioner nærmere både på det rent juridiske aspekt og på det rent økonomiske aspekt i EU. Især relevant set i lyset af den betydningen eksport af varer og tjenesteydelser har på et 2

3 landenes økonomi med udgangspunkt i Danmark og deres samhandelspartner i EU, måske især i disse tider med finanskrise i verden Problemformulering Med den internationale handel med varer og tjenesteydelser der dels udgør en stor andel af de enkeltes landes BNI i EU og dels den stigende globalisering, så spiller handel en større og større rolle i EU i dag, båden indenfor det juridiske aspekt og det økonomiske aspekt. Formålet med nærværende afhandling er at belyse hvordan artikel 35 TEUF, varernes fri bevægelighed er i forhold til artikel 56 TEUF, tjenesteydelsernes fri bevægelighed, i det indre marked. Er disse to artikler lige restriktive, eller giver den ene bestemmelse en breder bestemmelse end den anden. For at belyse det juridiske hovedspørgsmål er der konstrueret to underspørgsmål, der skal tydeliggøre hvilke elementer der er skal behandles i afhandlingen. Det ønskes først undersøgt hvordan man bedømmer om en artikel er mere restriktiv end en anden. Hvilken redskaber der skal anvendes. Hvilket leder frem til første underspørgsmål: Hvilke juridiske begreber inden for EU RET skal anvendes for at finde frem til hvilken bestemmelse der er mere restriktiv end den anden? Det ønskes herefter, at analyser hvordan man benytter disse redskaber til at belyse hovedspørgsmålet med, hvilket leder frem til det andet underspørgsmål: Hvordan er domspraksis i Europa Domstolen for henholdsvis artikel 35 TEUF og artikel 56 TEUF Det ønskes ved hjælp af det overstående hovedspørgsmål og de to underspørgsmål, at give et nuanceret retsbilledet af disse to artikler. På det rent samfundsøkonomiske niveau er eksporten til omverden af vigtigt betydning, idet en forøgelses af eksporten er med til at give en større velstand. Dermed er det relevant at se på handelshindringerne, eksportrestriktioner i et økonomisk aspekt. Hvilket leder til hovedspørgsmålet for den økonomiske andel af afhandlingen: 3

4 Kan man sandsynliggøre via en kausalanalyse af udenrigshandlen i EU, at den ene bestemmelse er mere restriktiv end den anden? Kan en samfundsøkonomisk analyse understøtte gældende ret for henholdsvis artikel 34 og 56 i Lissabon Traktaten? Det ønskes belyst om man ved at se på de faktiske strømme for handel med varer og tjenesteydelser i det indre marked kan se en sammenhæng i handlen med varer og tjenesteydelser og de domme som EU- Domstolen har afsagt? Om man ud fra en økonomisk vinkel kan se om den ene artikel er mere bred end anden. Eller kan man slet ikke se nogen sammenhæng overhovedet. Den integrere analyse: Til sidst vil jeg analyser om der er en sammenhæng mellem EU-lovgivningen og de tal jeg har fundet i den juridiske analyse. Bakker de økonomiske tal den juridiske analyse op? Eller kan man slet ikke se nogen sammenhæng overhovedet Metode Afhandlingens juridiske del vil indeholde en retsdogmatisk analyse af de retskilder der er relevante. Retskildelæren og fortolkningslæren (formålsfortolkning) vil blive anvendt for at til gældende ret de lege lata for henholdsvis artikel 35 TEUF og artikel 56TEUF. Dernæst vil de to artiklers Ved hjælp af bl.a. statistikbanken og Eurostat, finde tal/data der viser de faktiske strømme for handel med varer og tjenesteydelser i EU. Se på hvilke varegrupper der stiger og falder, og hvornår. Tage nogle udvalgte nøgle lande indenfor EU, og begrænse afhandlingen til at omfatte fremstillingsvirksomheder og servicevirksomheder Afgrænsning Nærværende afhandling vil i afsnittet EU- det indre marked give en kort gennemgang af, baggrunden for hvorfor det indre marked opstod, hvilke grunde der var bag. Så det giver en forståelse for hvorfor artiklerne 35 TEUF og 56 TEUF er oprettet. Sammenhængen mellem det økonomiske aspekt og juraen. Hvordan juraen hjælper med at få de økonomiske fordele ud. 4

5 Afhandlingen har afgrænset sig fra fri bevægelighed for personer, etablering og kapital, da det ellers vil bliver et for stort område, hvilket vil medføre en overfladisk opgave. Jeg vil i afhandlingen kun beskæftige mig med eksportrestriktioner for begge artikler. Der findes 5 artikler som understøtter varernes fri bevægelighed, men har valgt kun af fokusere på art. 35 TEUF. Artikel 56 TEUF omhandler både import- og eksportrestriktioner, i denne afhandling vil der kun blive beskæftiget med eksportrestriktionerne. For begge artikler vil undtagelsesbestemmelserne dels de traktatbestemte og de domstolsskabte blive nævnt i det omfang det er relevant for opgaven, for at finde frem til hvilken artikel er mest restriktivt. I henhold til artikel 56 TEUF er Servicedirektivet 1 medtaget i det omfang det er relevant for eksportrestriktioner. De generelle rammer for fri bevægelighed, umiddelbaranvendelighed og harmonisering er medtaget i det omfang det er relevant for at kunne belyse hovedspørgsmålet og de to underspørgsmål i den juridiske del. Grundet den stigende internationalisering skal de enkelte lande tilpasse sig, som nævnt i indledningen. Dette gælder især for de små lande, såsom de nordiske lande, hvilket er afgørende for deres udenrigshandel. I afhandlingen er valget af lande faldet på to nordiske lande, Danmark og Sverige, netop grundet overstående betragtning. Derudover er valget faldet på Tyskland, grundet dens forholdsvise store størrelse og betydning i EU. Tidsperioden er valgt fra oprettelsen af det indre marked i 1993 og frem til nu, for at kunne se udviklingen i eksporten af tjenesteydelser og varer Kildekritik Noget af den anvendte litteratur er ikke af nyeste dato, hvilket kan give usikkerhed angående validiteten. Antallet af lande og varegrupper og tjenesteydelser kan giver problemer i henseende til hvor repræsentativ afhandlingen er for hele EU. Grunden er forklaret i afgrænsningsafsnittet ovenfor. 1 Jf. Afsnittet Servicedirektiv for nærmere forklaring 5

6 Sammenligningen af varegrupper og tjenesteydelser er ikke opgjort på samme måde, hvilket gøre sammenligningen mindre valid. Derudover er tjenesteydelser svært af opgøre præcist, idet opgørelsen er baseret på en stikprøve. Tjenesteydelser er ikke registret så lang tilbage som varegrupper er, hvilket alt andet lige giver et vrid i undersøgelsen tidsmæssigt EU- og det indre marked Hvad menes der med begrebet indre marked? Og hvad er hensigten med oprettelsen af det indre marked? Dette afsnit vil kort beskriver historien bag det indre marked, for at skabe forståelse for baggrunden for de to bestemmelser i henholdsvis artikel 35 TEUF og artikel 56 TEUF. Artikel 26 i Lissabon reformtraktaten: Oprettelsen af det indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital Hvilket indebære et område uden indre grænser i overensstemmelse med bestemmelserne i Lissabon reformtraktaten. 3 Planerne med det indre marked er at fjerne de fysiske hindringer, fjerne de tekniske hindringer og fjerne de fiskale hindringer jf. Kommissionens hvidbog fra Hensigten med det indre marked Traktaten om det Europæiske Økonomiske Fællesskab ( benævnes også EF-traktaten), 4 opstiller generelle målsætninger, som berører størstedelen af den europæiske industri. Bl.a. at der skal oprettes et Fællesmarked, hvor handelshindringer for samhandlen mellem medlemsstaterne skal fjernes. 5 En af hovedformålet med EF-traktaten var at sikre indførelsen af fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Disse rettigheder omtales i det juridiske sprog for de fire 2 Jf. Udenrigshandel: afgrænsning og metode på 3 Lissabon traktaten, folketingets EU-oplysning, 4 Traktaten benævnes også Rom-traktaten, idet den er underskrevet i Rom i EF traktaten forkortes TEF. Jf. EU s traktater, Folketingets EU-oplysning, 5 Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen, EU-retten, side 26n,

7 friheder eller økonomiske grundrettigheder. 6 Traktatens artikler om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital er dens retlige svar på de politisk-økonomiske argumentationer, der var for at oprette det indre marked i EU. De politisk-økonomiske argumentationer var for det første, at man kunne forøge de enkelte nationalt forankrede samfunds ressourcer, ved at lade dem specialisere deres vareproduktion. Disse produkter skulle sælges i andre lande, hvor hvert nationalt land ville blive rigere, idet de hver især solgte de produkter de var eksperter i, og hver især købte de produkter de ikke var eksperter i. Det krævede at handelsbarriererne var ophævet for at kunne få rigere lande der udnytter hver deres ressourcer. 7 En anden og tredje argumentation er Ricardos teori om de komparative fordele, 8 hvilket 2 svenske udenrigshandelsøkonomer, Heckscher og Ohlin i det 20. Århundrede tog udgangspunkt og udviklede H/O-teorien. Teorien om de komparative fordele argumenter for, at overlade udenrigshandlen til de frie markedskræfter, hvilket vil føre til at handelsmønstre vil arte sig efter de komparative fordele. Ved at lade de frie markedskræfter styre vil det føre til større produktion og bedre økonomi. Grundet at de internationale handelsmønstre er blevet mere kompliceret, skal teorien suppleres med andre overvejelser. 9 H/O teorien kommer netop med nye overvejelser, idet teorien tillægger alle produktionsfaktorer fx uddannet arbejdskraft, billig energi, et lands natur betydning. Handel mellem lande i EU skaber stordriftsfordele og medfører bedre ressourceudnyttelse, hvilket medfører automatisk større velstand for alle Hjalte Rasmussen, EU-ret i Kontekst, side 177, 4 udgave Det er moralfilosoffen og den økonomiske liberalist Adam Smith argument for friest mulig grænseoverskridende udveksling af varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Jf. Hjalte Rasmussen, EU-ret i Kontekst, side 178, 4 udgave Med komparative fordel menes; at handel godt kan betale sig for et land, selvom det har en fordel indenfor alle produktionsgrene. Grunden er at det pågældende land vil specialisere sig i de områder, hvor dets overlegenhed er størst. Det samme vil være gældende for det pågældende land, der er underlegen på alle områder, der så vil specialisere sig på de områder, hvor det er mindst underlegen. Jf. Niels Houlberg Hansen mfl. Samfundsøkonomi og internationale forhold, 2005, side Jf. Niels Houlberg Hansen mfl. Samfundsøkonomi og internationale forhold, 2005, side 160n og 161ø. 10 Hjalte Rasmussen, EU-ret i Kontekst, side 179, 7

8 Disse økonomiske teorier er bl.a. baggrunden for oprettelsen af det indre marked i EU, hvor artiklerne 35 TEUF og 56 TEUF er nogle af tiltagene for at skabe et rigere samfund i EU, ved at fjerne de eksisterende handelsbarriere mellem landene. Sagt på en anden måde, så er artikel 35 TEUF og artikel 56 TEUF det retlige svar på den overstående beskrevne økonomiske argumentationer for det indre marked. Dette økonomiske idealbillede kunne kun omsættes til retlig regulering, hvis den politiske verden i virkelighedens realiteter tillader det 11. Hvilket skete med Traktaten om det Europæiske Økonomiske Fællesskab, der trådte i kraft 1. Januar Årsagen til at EU opstod, var at sikre, at en krig som 2. Verdenskrig ikke kunne forekomme igen. De tiltag som skulle sikre dette var genopbygning af Europa, ved at lave et stærkt økonomisk og politisk union. Romtraktaten vedtog at opbygge en toldunion, hvor alle medlemmer af EU skulle underkastes samme fiskale og ikke-fiskale vilkår for deres økonomiske samkvem med lande udenfor EU 13. Som nævnt i indledningen på side 2, så fortsætter EU med planerne om at afskaffe handelshindringer, idet der gennemføres en del harmonisering i form af udstedelse af direktiver og forordninger, for at der sker en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger Opsummering Grunden til at det indre marked blev oprettet var at sikre en stærk økonomisk politisk union, så en ny verdenskrig ikke skulle opstå igen. For at sikre dette, skulle handlen med vare og tjenesteydelser øges, og dette kunne ske ved at fjerne handelshindringerne i EU. Ved at fjerne handelshindringerne vil dette ifølge de økonomiske teorier skabe økonomiske fordele, såsom komparative fordele, stordriftsfordel, bedre ressourceudnyttelser. Disse fordele vil i sidste inde være med til at skabe en politisk og økonomisk stræk union. I de følgende afsnit vil afhandlingen belyse de retlige svar på de netop beskrevne økonomiske argumentationer for det indre marked, nemlig den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser. 11 Hjalte Rasmussen, EU-ret i Kontekst, side Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen, EU-retten, side 26, Hjalte Rasmussen, EU-ret i Kontekst, side

9 3. Generelle rammer for varer og tjenesteydelser I dette afsnit bliver de generelle rammer, som stort set er ens for både varer og tjenesteydelser beskrevet kort. Der findes nogle grundlæggende betingelser, der skal opfyldes inden bestemmelserne om de frie bevægeligheder for varer og tjenesteydelser kan anvendes. Disse tre betingelser er: Der skal foreligge et grænseoverskridende element 15, idet de frie bevægelighedsregler ikke finder anvendelse på rent interne forhold i en medlemsstat, 2. Kun de der er berettigede kan påberåbe sig bestemmelserne, 3. Det er kun de er er forpligtede, der kan stilles til regnskab for bestemmelserne. Ved grænseoverskridende element forstås som udgangspunkt, at en fx en vare eller en tjenesteydelse overskrider en grænse fra en medlemsstat til en anden. De berettigede som kan påberåbe sig bestemmelserne er forskellig fra fri bevægelighed til fri bevægelighed. Hvem der er de berettigede er nævnt i de enkelte bestemmelser. 16 De forpligtigede er som udgangspunkt de 27 medlemsstater i EU, hvilket dels omfatter de nationale domstole og dels alle instanser i medlemsstaterne. 17 Som udgangspunkt er de private virksomheder ikke forpligtede af reglerne, dog foreligger der afgørelser, hvor Domstolen har anset private virksomheder som retssubjekt, og dermed givet en bestemmelse horisontal effekt, jf. Bl.a. Domstolens afgørelse i sag C- 281/98, Angoness. 18 De fri bevægelighedsreglers indbyrdes anvendelses områder, er at tjenesteydelser er subsidiær i forhold til de andre fri bevægelighedsregler, jf. Afsnittet om tjenesteydelser. Artikel 18 TEUF, som er det generelle diskriminationsforbud, er i henhold til dens bestemmelses formulering subsidiær i forhold til de 14 Jf. Grundlæggende EU ret, af Bugge Thorbjørn Daniel mfl. Side 355. Disse betingelser gælder for alle de 4 frihedsrettigheder: varer, tjenesteydelser, personer og kapital. 15 Der er dog en tendens til en lidt mere lempeligt fortolkning af det grænseoverskridende element i forhold til artikel 56 TEUF (tjenestydelser) i retspraksis, hvor det grænseoverskridende element får sekundær betydning. Jf. Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen, EU-RETTEN, 2008, note 53 på side Jf. Analyserne af varernes- og tjenesteydelserne fri bevægelighed i de følgende afsnit 17 Jf. Sag C-118/00, Larsy præmis Jf. Grundlæggende EU ret af Bugge Thorbjørn Daniel mfl. 2009, side

10 mere specielle forhold vedrørende varer, arbejdskraft, etablering og tjenesteydelser jf. Sag C-336/96 Gilly Opsummering Der er er tre betingelser der er ens for dels den fri bevægelighed for varer og dels den fri bevægelighed for tjenesteydelser, som skal opfyldes, inden disse bestemmelser kan anvendes. Disse 3 betingelser er: 1. Det grænseoverskridende element 2. De berettigede 3. De forpligtigede Disse tre betingelser vil blive nærmere belyst i de følgende afsnit om henholdsvis eksportrestriktioner for varer og eksportrestriktioner for tjenesteydelser i det omfang, hvor de relevante for at belyse afhandlingens juridiske hovedspørgsmål. I næste afsnit bliver de begreber der anvendes, til at vurdere hvor bred en bestemmelse rækker beskrevet. Det er disse begreber der i den efterfølgende analyse af artikel 35 TEUF og artikel 56 TEUF vil blive brugt. 4. Diskriminationsforbuddet I dette afsnit vil begreberne diskriminations- og restriktionsforbuddet blive beskrevet. Forståelsen af de to forbud er central for analysen af dels artikel 35 TEUF s rækkevidde og dels for artikel 56 TEUF s rækkevidde. Art. 35 TEUF og art. 56 TEUF udgør sammen med da andre traktatbestemmelser om de 4 friheder fundamentet for det indre marked. 20 Når man beskæftiger sig med traktatbestemmelserne om reglerne for det indre marked, så er det vigtigt, at få defineret begreberne diskrimination og restriktion. Grunden er at de fleste af disse traktatbestemmelser tager udgangspunkt i et forbud mod diskrimination, hvor andre bestemmelser indeholder et forbud mod alle hindringer eller restriktioner 21. For at kunne analysere hvad gældende ret er for art. 35 og art. 56 er det nødvendigt, at kunne definerer begreberne diskrimination og restriktion. 19 Jf. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side De 4 friheder er varernes-, tjenestesydelsernes-, personernes- og kapitalens fri bevægelighed jf. Afsnit 2.1. Hensigten med det indre marked 21 Jf. Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen, EU-RETTEN, 2008, side

11 Diskriminationsforbuddet kan siges, at være en delmængde af restriktionsforbuddet, idet en diskrimination også er en restriktion. Et restriktionsforbud rækker videre end forbuddet om diskrimination. Et restriktionsforbud kan anvendes til at tilsidesætte i princippet enhver bestemmelse, der hindre den fri bevægelighed. Kan handelshindringen begrundes i visse tvingende almene hensyn 22, vil bestemmelsen være tilladt. Hvorimod diskriminationsforbuddet kun kan anvendes, der hvor man kan konstatere at varer, personer, selskaber, tjenesteydelser eller kapital behandles anderledes pga. Deres nationalitet (oprindelse). 23 Dermed er diskriminationsforbuddet minimumsindholdet i alle traktatens bestemmelser om det indre marked. Restriktionsbegrebet er enhver ikke-diskriminerende hindringer for den fri bevægelighed. Spørgsmålet er at bestemme, hvornår en bestemmelse går ud over dette forbud og også forbyder restriktioner? Dette vil blive besvaret gennem Domstolens praksis løbende i opgaven Direkte og indirekte diskrimination Ifølge forfatterne til bogen EU- RETTEN, så skal man ved undersøgelse af, om der foreligger en diskrimination, foretage to evt. Tre test. 1. For det første skal det undersøges, om der tale om en forskelsbehandling, hvilket som oftest svarer til at undersøge, om en medlemsstat behandler ens situationer forskelligt; 2. Selvom der foreligger en forskelsbehandling, foreligger der ikke nogen diskrimination, hvor forskelsbehandlingen er sagligt begrundet. 3. I nogle tilfælde prøves det ydereligere, om proportionalitetsprincippet er opfyldt. 24 Det er denne test der vil blive benytte i analysen af artikel 35 TEUF og art. 56 TEUF i denne afhandlingen, som definition på, hvordan man undersøger om der foreligger en diskrimination. Det er sådan en test som oftest indgår i Domstolens undersøgelse af, om der foreligger en overtrædelse af diskriminationsforbuddet, dog skal det nævnes at Domstolen synes at bruge begreberne 22 jf. Afsnittene angående undtagelsesbestemmelser, hvor begrebet tvingende almene hensyn vil bliver nærmere gennemgået. 23 EU-retten, Karsten E. Sørensen mfl., årgang 2008, side EU-retten, Karsten E. Sørensen mfl., årgang 2008, side 239ø 11

12 forskelsbehandling og diskrimination synonymt 25. Dette hænger godt sammen med den valgte metode, nemlig at finde ud af hvad gælden ret er for artikel 35 TEUF og artikel 56 TEUF jf. Afsnit 1.3 Metode. Domstolen benytter begreberne direkte og skjul diskrimination (benævnes også åbenbar og indirekte diskrimination), som former for diskrimination. Disse to begreber har især betydning, når man skal vurdere første trin i testen jf. Overstående, om der foreligger en forskelsbehandling, der kan være en diskrimination. 26 Direkte diskrimination kan foreligge, hvor en medlemsstat underlægger personer, varer, selskaber og tjenesteydelser af udenlandsk nationalitet strengere regler end dem, der gælder for landets egene statsborgere. 27 I sag C-375/92, kommissionen mod Spanien, hvor der var et krav om, at kun egne statsborger må udøve erhvervet som turistfører. Skjul diskrimination kan foreligge, hvor der sker forskelsbehandling pga. Andre kriterier end dem, der er angivet i traktatbestemmelserne, nationalitet / oprindelse, men hvor forskelsbehandlingen reelt fører til samme resultat som en direkte forskelsbehandling. 28 Jf. Afgørelsen i sag 152/73, Sotgiu, hvor Domstolens præmisser er formuleret så samtlige diskriminationsbestemmelser skal udvides til også at omfatte et forbud mod skjul diskrimination. 29 Sag C-237/94 O Flynn sag præmis 18 bestemte Domstolen, at foranstaltninger som nationale retsforskrifter kan medfører indirekte forskelsbehandling, hvis betingelserne letter kan opfyldes af indenlandske end af vandrende arbejdstagere, eller navnlig risikerer at ramme vandrende arbejdstager. Jf. Side 301 og note Der er i gennem tiden blevet afsagt mange domme om fri bevægelighed. Mange teoretiker mener, at udviklingstendensen synes, at pege på en fortolkning af de enkelte bevægelighedsregler som bevægende sig mod konvergens, hvor at de 4 frihedsrettigheder er en enhed, der så vidt muligt bliver behandlet mere ens. Med afgørelsen i Gysbrecht sagen angående artikel 35 TEFU, antages 25 JF. EU-retten, Karsten E. Sørensen mfl. Årgang 2008, side note 2 26 Jf.EU-retten, Karsen E. Sørensen mfl. Årgang 2008, side 239n og 240ø 27 Jf EU-retten, Karsen E. Sørensen mfl. Årgang 2008, side JF EU-retten, Karsten E. Sørensen. Årgang 2008, side Jf. EU-retten, Karsten E. Sørensen. Årgang 2008, side Jf. Ulla Needgaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side 301 og note

13 det at Domstolen har gjort bestemmelsen mere konvergent med de andre artikler. 31 Men vedtagelsen af service-direktivet kan ses som et eksempel væk fra konvergens, da bl.a tjenesteydelser fremover vil skulle behandles mere forskelligt, end tilfældet er til primærretten. 32 Domstolen har ved siden af det konkrete diskriminationsforbud fastslået at der gælder et generelt Lighedsprincip, hvorefter ensartede situationer skal behandles ens, undtaget hvis en forskellig behandling er objekt begrundet jf. Sag 125/ Selvom der foreligger enten en direkte eller skjul forskelsbehandling, 34 vil der ikke foreligge henholdsvis en direkte eller skjul forskelsbehandling, hvis forskelsbehandlingen er sagligt begrundet. Dette er trin 2 i testen jf. Side 10, for at vurderer om der foreligger en diskrimination. Der vil senere i analysen af de to artikel gå mere i dybden med saglige grunde jf. Afsnittet om artikel 35 TEUF og artikel 56 TEUF. Ifølge EU-RETTEN, så vil det være oftere kunne foreligge saglige grunde, der kan retfærdiggøre en skjul forskelsbehandling end ved en direkte forskelsbehandling. 35 Den sidste trin i testen bruges til at vurdere om forskelsbehandlingen går videre end nødvendigt til varetagelse af de saglige hensyn. 36 Dette kaldes også for proportionalitetsprincippet jf. Sag 261/68, Rau, hvor Domstolen fandt at der var en saglig begrundelse, med at kravet gik betydeligt videre end nødvendigt for at opnå det tilstræbte mål. Dermed fandt Domstolen at proportionalitetsprincippet ikke var overholdt. 37 Domstolens anvendelse af proportionalitetsprincippet sker ikke konsekvent Jf. Afsnittet om artikel 35 TEUF for nærmer uddybning af sagen 32 Jf. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side 277 og note Jf. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side Diskriminationsforbud = et forbud mod forskelsbehandling Jf. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen, EU RET 2010, side Jf. Karsten Engsig Sørensen mfl. EU-RETTEN, 2008, side 244n og 245ø 36 Jf. Karsten Engsig Sørensen mfl. EU-RETTEN, 2008, side Jf. Sag 261/68, Rau 38 Jf. Karsten Engsig Sørensen mfl. EU-RETTEN, 2008, side

14 Med Lissabon-Traktatens vedtagelse er grundlaget fremover en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne jf. Art. 3, stk. 3 TEU. Før baserede reglerne om fri bevægelighed sig på en markedsøkonomisk ideologi. 39 De regler der eksisterer for fri bevægelighed må forstås i lyset af de vedvarende spændinger mellem de økonomiske og sociale dimensioner af det indre marked, jf. Lavalsagen (Sag C-341/05) Omvendt diskrimination Begrebet omvendt diskrimination foreligger, når en medlemsstat stiller fx varer eller tjenesteydelser, der er produceret i den pågældende medlemsstat ringere end varer og tjenesteydelser, der indføres fra andre medlemsstater Restriktionsforbuddet Afsnit 5.2 i EU-ret af Ulla og Ruth, 2010, side 301 Restriktionsforbuddet er bredere, det omfatter i princippet også diskriminationsbegrebet som tidligere nævnt i afsnittet. Dermed er restriktion i princippet enhver hindring for den frie bevægelighed. Domstolen har i sag C-55/94, Gebhard, præmis 17 opstillet en generel test, men den er mere undtagelsen ifølge EU-RETTEN i og med at de forskellige traktatbestemmelser har udviklet sig forskelligt, er der udviklet forskellige restriktionsforbud. 42 Derfor bliver man nød til at undersøge restritionsforbuddet i relation til de enkelte traktatbestemmelser Restriktionstest Man kan på et overordnet plan sige, at restriktionsforbuddet indeholder følgende elementer ifølge EU-retten af Karsten E. Sørensen mfl: 39 Jf. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side Jf. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side Jf. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side Jf. Karsten Engsig Sørensen mfl. EU-RETTEN, 2008, side Jf. Karsten Engsig Sørensen mfl. EU-RETTEN, 2008, side

15 1. Der skal foreligge en restriktion 2. Det skal vurderes, om denne er begrundet i tvingende almene hensyn 3. Det skal vurderes, om foranstaltningen er proportional. Jeg vil ikke her gå i dybden med disse elementer, men gøre det i forbindelse med analysen af artikel 35 og artikel 56, hvilket er den bedste måde i og med man bliver nød til at undersøge restriktionsforbuddet i relation til de enkelte traktatbestemmelser. Dette er nødvendigt for at finde frem til gældende ret i forhold til art. 35 og artikel Opsummering I dette afsnit har jeg belyst begreberne diskrimination og restriktion og hvad de betyder i forhold til fortolkning af traktatbestemmelserne i det indre marked. Diskriminationsforbuddet er minimumsindholdet i fri bevægelighedsreglerne, 44 hvorimod restriktionsforbuddet rækker bredere. Restriktionsforbuddet er i princippet et forbud mod enhver hindring mod den fri bevægelighed. Begrebsmæssigt findes der flere forskellige former for diskrimination såsom: direkte og skjul diskrimination og omvend diskrimination. Disse begreber introduceret af Domstolen til hjælp for, hvornår der foreligger en diskrimination. Restriktionsforbuddet er forskelligt fra traktatbestemmelse til traktatbestemmelse, derfor skal restriktionsforbuddet undersøges i henhold til de enkelte traktatbestemmelser. I næste afsnit vil jeg analysere artikel 35 bl.a. med hjælp af disse begreber som er blevet belyst i dette afsnit. Analysen bliver først og fremmest blive baseret på domspraksis. 44 Jf. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side

16 5. Artikel 35 TEUF Regelgrundlaget for varens fri bevægelighed er: - Told og Toldlignende afgifter jf. TEUF artikel 29 TEUF-33 - Kvantitative indførelses- og udførelsesrestriktioner jf. TEUF artikel 34 TEUF- 36 TEUF - Diskriminerende interne afgifter jf. TEUF artikel 110 TEUF 45 Nærværende afhandling vil i dette afsnit omhandle de kvantitative udførelsesrestriktioner, hvis bestemmelse hører ind under artikel 35 TEUF, og artikel 36, der er undtagelserne til både de kvantitative indførelses- og udførelsesrestriktioner. 46 Afsnittet vil forsøge at afdække de le gata 47 for artikel 35 ved at se på bestemmelsens formål og retspraksis på området Umiddelbar anvendelig Artikel 35 TEUF og undtagelsesbestemmelsen i artikel 36 TEUF er erklæret umiddelbart anvendelige. Dette har den betydning, at private uden videre gennemførelsesforanstaltninger kan påberåbe sig rettigheder efter bestemmelsen Harmonisering For at EU kunne oprette det indre marked, kræver det, at der gennemføres harmonisering i form af udstedelser af direktiver og forordninger, idet dette fremmer en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning. Harmoniseringen hjælper med at fjerne handelshindringerne i det indre marked. Ved at traktatbestemmelserne er blevet erklæret umiddelbar anvendelig, har harmoniseringen taget fart. 49 Det er en forudsætning for at harmoniseringen kan realiseres ordentligt, at reglerne anvendes og fortolkes ens. Traktatens artikel 267 TEUF der indeholder bestemmelsen om, at de nationale domstole kan forelægge Domstolen præjudicielle forespørgsler om bl.a. fortolkningen af sekundære retsakter. Problemstillingen er blot om denne mulighed er tilstrækkelig for at sikre en ensartet 45 jf. Traktaten TEUF 46 Denne afhandlinger omhandler ikke de øvrige artikler for varernes fri bevægelighed jf. Afsnit 1.4 afgrænsning. 47 De le gata hvad er gældende ret jf. afsnit 1.3 metode. 48 Denne afhandling vil ikke foretage en dybdegående analyse af umiddelbar anvendelighed, idet det ikke er det essentielle i denne opgave Jf. Karsten E. Sørensen mfl. EU-RETTEN, 2008 kap og side 235, 2008 for nærmere gennemgang af begrebet. 49 Jf. Karsten E. Sørensen mfl. EU-retten, 2008 side

17 fortolkning af traktaten og de sekundære retsakter, især når EU er blevet udvidet betragtelig i den senere tid. (bl.a. derfor vedtagelsen af Lissabontraktaten, for at fremme udviklingen) 50 Denne problemstilling vil bliver nærmere berørt i afsnit 5.3 Domspraksis. Artikel 35 TEUF er ikke blevet fuld ud harmoniseret endnu Artikel 35 TEUF formål Traktatens TEUF artikel 35 omhandler eksportrestriktioner: Kvantitative udførelsesrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne 51 Denne artikel indeholder 2 forbud: Artikel 35, stk. 1 omhandler, at kvantitative udførelsesrestriktioner mellem medlemsstater er forbudt. Artikel 35, stk. 2 omhandler, at alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne. Formålet med artikel 35 er at fjerne handelshindringer for udførelses af varer De forpligtede Artikel 35 TEUF antages, at have vertikal direkte virkning der forpligter det offentlige De berettigede I henhold til EU karnov 53, så har artikel 35 TEUF direkte virkning, hvilket betyder at bestemmelsen kan påberåbes af borgerne. Rettighedssubjekterne er omfattet af den fri bevægelighed ( både modtageren og yderen) 50 Jf. Karsten E. Sørensen mfl. EU-retten, 2008, side 717, skal jeg også definere sekundære retsakter og præjudicielle afgørelser. 51 Jf. TEUF artikel Jf. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, Side

18 5.3. Domspraksis Domstolen benytter som udgangspunkt objektiv formålsfortolkning for at finde frem til hvad der er gælden ret Diskriminationsforbuddet Domstolen har en indskrænkende fortolkning af artikel 35 TEUF, hvilket kommer til udtryk sag 15/79 Groenveld. Sagen omhandler en grossist i Nederlandene, der har søgt om fritagelse fra et forbud om brug at hestekød i madvarer. Grossisten vil gerne udvide forretningen til også at omfatte fremstilling af pølser af hestekød. Forbuddet mod hestekød begrundes i beskyttelse af den nederlandske kødvareeksport til medlemsstater og tredjelande, der er imod at spise hestekød. Domstolen fastslår først og fremmest hvilket formål bestemmelsen i artikel 35 TEUF har: tager sigte på nationale foranstaltninger, hvis formål eller virkning særlig er at hindre eksporthandlen på hjemmemarkedet i en medlemsstat og dens eksporthandel, således at der herved sikres den pågældende medlemsstat indenlandske produktion eller hjemmemarkedet en særlig fordel til skade for produktionen eller handlen i andre medlemsstater. 55 (egen kursivering) Dermed indeholder artikel 35 en diskriminationsforbud, idet det er uforenelig med artikel 35, hvis en medlemsstat udøver forskelsbehandling mellem produkter bestemt til eksport og produktion, der sælges i den pågældende medlemsstat. 56 Groenveld sagen indeholder ifølge generaladvokat Trstenjak 57 3 betingelser, der indbyrdes er uafhængige af hinanden 58 : 53 Jf. EU karnov, 2008, side Jf. Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø Retskilder & Retsteorier, 2008, side Jf. Præmis 7 i sag 15/79, Groenveld 56 jf. Præmis 9 i sag 15/79, Groenveld 57 Jf. Generaladvokat Trstenjak s forslag til afgørelsen i sag C 205/07 Lodewick Gysbrecht jf. Afsnit Restriktionsforbud 58 Jf. Ulla Needergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side

19 1. Formålet med forbuddet, eller virkningen skal være at hindre eksporthandelen (præmis 7 i Groenveld). 2. Dette forbud skal skabe forskelsbehandling/diskrimination mellem handelen på hjemmemarkedet i en medlemsstat og dens eksporthandel (præmis 7 i Groenveld) 3. Forbuddet sikre den indenlandske produktion eller skaber en særlig fordel til skade for handelen eller produktionen i andre medlemsstater (præmis 7 i Groenveld) En sådan diskrimination vil bl.a. foreligge ved det egentligt udførelsesforbud eller ordninger som begrænser den mængde varer, der kan eksporteres, eller regler, hvorefter udførte varer pålægges særlige byrder i forbindelse med eksporten, uden at tilsvarende byder pålægges varer bestemt for den indenlandske markedet jf. sag 53/76, Bouhelier, hvor indenlandske skulle have en eksportlicensordning, som blev karakteriseret som en særlig byrde der blev pålagt i forbindelse med eksporten. 59 Medlemsstaterne har forlagt en række sager for EU Domstolen angående nationale regler, der på forskellig vis begrænser eller regulere den nationale produktion. Som udgangspunkt er sådanne regler ikke i strid med artikel 35, såfremt reglerne udover forskelsbehandling efter, om produktet er bestemt til eksport eller det indenlandske marked. En medlemsstat kan godt forbyde en særlig produktion eller pålægge den indenlandske produktion visse krav til sikring af kvaliteten. Jf. Præmis 23 i sag 237/82, Kaas, der omhandler tiltag fra den nederlandske regering, der har foretaget en regulering af osteproduktionen i Nederlandende. De har udarbejdet en utømmende fortegnelse over de ostetyper der kan fremstilles. De har ligeledes udsendt et reglement, hvor alle oste skal forsynes med et kvalitetsmærke, der angiver at osten opfylder mindstekravet. Ostene underkaster desuden en stikprøvekontrol. 60 Sagsøgerne, der er engrosforhandler af oster har anfægte disse tiltag, idet de mener, at disse foranstaltninger er i strid med artikel Sagsøgerne og Kommissionen 62 har anført disse foranstaltninger medfører, at man ikke kan fremstille nye ostesorter, idet det er forbudt og dermed ikke kan eksportere disse. Desuden medføre foranstaltningerne en omkostforhøjelse af produktionen af oste, idet de skal forsynes med et kvalitetsmærke, hvilket påvirker engrosforhandlerenes konkurrenceevne på det udenlandske 59 jf. Karsten E. Sørensen mfl. 2008, side Jf. Sag 237/82, Kaas, præmis 3 og 4 61 jf. Sag 237/82, Kaas, præmis 5 62 En af Kommissionens opgaver er bl.a. at holder øje med om medlemsstaterne overholder traktaten. 19

20 marked. 63 Dette var Domstolen ikke enig i, da Domstolen udtalte, at en medlemsstat godt lovligt kan føre en kvalitetspolitik for at fremme afsætningen. Også selv om det medføre priskonkurrence fra producenter fra andre medlemsstater. 64 Grunden er at Nederlandene ikke sondre efter om osten er bestemt for hjemmemarkedet eller eksport, hvis de alene krævede kontroldokumenter for den del af den indenlandske produktion, der bestemt til eksport til andre medlemsstater, ville det være i strid med artikel 34 jf. Sag 53/76, Bouhelier 65 (jf. Ovenfor) Det er ifølge Domstolens udtalelse i præmis 23 i sag 237/82, Kaas, ikke formålet med artikel 35 at sikre producenter, at de kan fremstille varer, der er konkurrencedygtige på eksportmarkedet. Det står en producent frit for at flytte sin produktion til en den anden medlemsstat, der har mindre restriktioner på produktion. 66 Hvis en national ret kræver eller på en anden måde begunstiger, at dele af produktionsprocessen skal foregå i landet, så kan det være i strid med artikel Domstolen har hermed fastlagt en indskrænkende fortolkning af, hvornår der foreligger en handelshindring i strid med artikel 35 jf. Præmis 7 i sagen om Groenveld. Artikel 35 indeholder tilsyneladende kun et diskriminationsforbud. Grunden kan være, at det er sjældent at medlemsstaterne ønsker at lægge hindringer i vejen for eksport af indenlandsk producerede varer. Domstolen har kun afsagt få afgørelser, hvor der er fastslået, at der foreligger en udførelsesrestriktion Restriktionsforbuddet Sag C-205/07 Gysbrechts er speciel. Sagen omhandler en national lovgivning, en belgisk lov om fjernsalg. Parterne i sagen er den belgiske regering, der har indledt en straffesag mod Lodewijk Gysbrechts, direktør i Santurel Inter BVBA, og selskabet Santurel Inter BVBA pga. Overtrædelse af den belgiske lov om fjernsalg. Den nationale Domstole har i henhold til artikel 267 TEUF anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse. 63 Jf. Sag 237/82, Kaas, præmis jf. Karsten E. Sørensen mfl. 2008, side 382 og sag 237/82, Kaas, præmis Jf. Sag 237/82, Kaas, præmis jf. Karsten E. Sørensen mfl. 2008, side Jf. Karsten E. Sørensen mfl. 2008, side Jf. Karsten E. Sørensen mfl. 2008, side

21 Selskabet Santurel er specialiseret i engros- og detailsalg af kosttilskud. Salget af kosttilskud foregår mest over internettet via Santurels hjemmeside. De bestilte varer sendes til køberne med posten. Tvisten i sagen var at bestemmelserne om fjernsalg i lov om forbrugerbeskyttelse var blevet overtrådt, da Santurel havde afkrævet forbrugeren et forskud eller betaling inden udløbet af fortrydelsesfristen på syv hverdage. 69 De har handlet sådan grundet usikkerheden for at modtage betaling fra forbrugerne. Gysbrecht og Santurel har anmodet en forbruger, som har bopæl i en anden medlemsstat end Belgien, om at oplyse nummeret på deres betalingskort før fortrydelsesfristens udløb. 70 Domstolen fandt at sagen omhandler vare som udføres fra Belgien til andre medlemsstater, dermed skal sagen vurderes ud fra, om der foreligger en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ udførelsesrestriktion som omhandlet i artikel Domstolen har i sagen henvist til Groenveld sagen jf. Foregående side sagens præmis 7 (der skal være forskelsbehandling mellem handlen på hjemmemarkedet i en medlemsstat og dens eksporthandel), og dermed betoner diskriminationselementet i artikel De betingelser som er nævnt i præmis 7 i Groenveld sagen, (definerer hvornår der foreligger en hindring som er i strid med artikel 35) anser Domstolen antageligt ikke for opfyldt i Gysbrechts sagen. Det fremgår imidlertid af hovedsagen, som den belgiske regering i øvrigt har anført i den skriftlige indlæg, at forbuddet mod at kræve forhåndsbetaling fratager de omhandlede erhvervsdrivende et effektiv middel til at sikre sig mod en manglede betaling. Dette gælder så desto mere, når den omhandlede nationale bestemmelse fortolkes således, at den indeholder et forbud mod, at leverandøren kræver forbrugernes betalingskortnummer oplyst, selv om de forpligter sig til ikke at bruge det med henblik på betaling før udløbet af fortrydelsesfristen. 73 Domstolen argumentere videre i præmis 42 og 43. Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, har sådan et forbud almindeligvis større betydning for grænseoverskridende salg, som finder sted direkte til forbrugeren, herunder navnlig slag via internettet, og dette skyldes navnlig de hindringer, som findes for retsforfølgning i en anden medlemsstat af forbrugere, som undlader at opfylde deres forpligtelser, især når der er tale om 69 Jf. Præmis Jf. Præmis Jf. Præmis 36 og jf. Ulla Needergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side Jf. Præmis 41 21

22 salg, der vedrører relativt beskedne beløb. Det bemærkes derfor, at selvom et forbud som det i hovedsagen omhandlede finder anvendelse på alle erhvervsdrivende, som driver virksomhed på de nationale område, påvirker det ikke desto mindre i højre grad varer, som forlader udførselsmedlemsstatens marked, end markedsføringen af varerne på denne medlemsstats indenlandske marked. På baggrund af de citerede præmisser kom Domstolen frem til at de forbud som det i Grysbrecht sagen, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ udførelsesrestriktion. 74 I og med at Domstolen i præmis 44 understreger at selvom foranstaltningen ikke er diskriminerende, da den finder anvendelse på alle erhvervsdrivende, 75 er den alligevel i strid med artikel 35. Baggrunden er at Domstolen finder, at foranstaltningen påvirker varer som forlader udførelsesmedlemsstatens marked i højere grad, end markedsføringen af varerne på denne medlemsstats indenlandske marked. Domstolen har ikke indarbejdet et umiddelbart decideret restriktionsforbud, som anført i afsnittet om restriktionsforbuddet, og som er kendt fra de andre fri bevægelighedsregler, men dette må antages, at sagen er udtryk for en ændret forståelse af artikel 35. Især på baggrund af Kommissionens indlæg og generaladvokatens forslag til afgørelse. 76 Domstolens tidligere domspraksis bl.a. de nævnte domme i denne afhandling, har en foranstaltning som er i strid med artikel 35 TEUF kun kunnet begrundes i et af de hensyn, som er anført i artikel 36 TEUF. Grunden er som nævnt i afsnit 4 om diskriminationsforbuddet, at kun de ikkediskriminerende foranstaltninger kan begrundes i de domstolskabte hensyn. Men dette er har Domstolen tilsyneladende ændret med Grysbrecht sagen, da Domstolen fastslår i præmis 45, at en national foranstaltning, som er i strid med artikel 35 kan begrundes i.samt i tvingende almene hensyn, forudsat at den nævnte foranstaltning står i forhold til det lovligt forfulgte formål Da ingen af de hensyn som er nævnt i artikel (36 TEUF) er relevant i Grysbrecht sagen 77 prøvede Domstolen om bestemmelsen kunne legitimatiseres i hensynet til forbrugerbeskyttelse, hvilket Domstolen kom frem til, at den i hovedsagen omhandlede bestemmelse tilsigter at styrke forbrugerens frihed til at bringe et kontraktforhold til ophør uden at skulle bekymre sig om 74 jf. Præmis jf. Præmis Jf. Ulla Needergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side Jf. Præmis 46 22

23 tilbagebetaling af de beløb, som de har betalt på forhånd. 78 Den sidste test Domstolen manglede at tage stilling til var, om den pågældende bestemmelse og de nationale myndigheder anlagte fortolkning er proportionalt. 79 Det som blev resultatet var, at forbuddet mod, at leverandøren i forbindelse med fjernsalg afkræver forbrugeren et forskud eller betaling før fortrydelsesfristen udløb ikke er i strid med artikel 35 grundet forbrugerbeskyttelseshensynet. Derimod er et forbuddet mod før udløbet af fortrydelsesfristen at kræve forbrugerens betalingskort oplyst i strid med artikel 35, grundet at bestemmelsen ikke opfylder proportionalitetsprincippet. 80 Det som gør denne sag så speciel er som nævnt, at det må antages, efter afgørelsen af denne dom, at diskriminationsforbuddet er udvidet, ikke til et decideret restriktionsforbud, men en ændret forståelse af artikel 35. Derudover bliver det i afgørelsen nævnt for første gang, at såvel undtagelserne i artikel 36 TEUF og de domstolsskabte undtagelser gælder for artikel 35 TEUF. Generaladvokat V. Trstenjak gik længere i hendes forslag til afgørelsen af denne dom. Hun ønsker at ændre retspraksis af artikel 35. En af grundene er bl.a. at de kvantitative udførelsesrestriktioner er den eneste af de grundlæggende frihedsrettigheder, hvor domstolen forsat kræver, at der skal være tale om forskelsbehandling for, at en begrænsning heraf kan fastslås. Hun mener at det er vigtigt at for sammenhængen at de 4 grundlæggende frihedsrettigheder 81 fortolkes konvergens Opsummering Som tidligere nævnt omhandler artikel 35 TEUF eksportrestriktioner. Bestemmelsen er umiddelbar anvendelig, og der er ikke sket fuld harmonisering på området. Domstolen har som udgangspunkt brugt en indskrænkende fortolkning af bestemmelsen jf. Groenveld sagen, hvor Domstolen fastslog, at foranstaltningen skal hindre eksporten, der skal foreligge en forskelsbehandling mellem handelen på hjemmemarkedet i en medlemsstat og dens eksporthandel og til sidst, at den indenlandske produktion via foranstaltningen sikre eller skaber en særlig fordel til skade for handlen eller produktionen i andre medlemsstater. Dermed indeholder 78 Jf. Præmis Proportionalt er om det står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges og ikke at midlerne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at virkeliggøre disse mål 80 Jf. Præmis 56, 57, 62 og De 4 grundlæggende frihedsrettigheder er: fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, fri bevægelighed for personer og fri bevægeligheder for kapital jf. Præmis Jf. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen, EU RET, 2010, side

24 artikel 35 TEUF tilsyneladende kun et diskriminationsforbud, et direkte diskriminationsforbud der som udgangspunkt alene kan retfærdiggøres ved de traktatfæstede hensyn. Med Grysbrecht sagen har Domstolen ændret sit udgangspunkt angående fortolkningen og dermed tilsyneladende ændret forståelsen for artikel 35 TEUF. Domstolen har til en vis grad fastslået en form for restriktionsforbud, dog ikke et restriktionsforbud som man kender fra nogle af de andre frihedsbevægeligheder. Hvor meget forståelsen af artikel 35 TEUF er ændret, vil de fremtidige afgørelser vise. Grysbrecht sagen har tilsyneladende også åbnet op for muligheden for anvendelse af de Domstolskabte hensyn som saglig grund for en foranstaltning. Bestemmelsen antages at have en vertikal direkte virkning, der forpligter det offentlige og en direkte virkning over for de berettigede. 6. Artikel 56 TEUF Retsgrundlaget for tjenesteydelsernes fri bevægelighed er: - Fri udveksling af tjenesteydelser og forbud mod restriktioner jf. TEUF artikel 56 - Definition af tjenesteydelser jf. TEUF artikel 57 - Anvendelse af bestemmelserne om etableringsfrihed jf. TEUF artikel 62 Nærværende afhandling vil i dette afsnit omhandle eksportrestriktion for tjenesteydelsernes fri bevægelighed, 83 hvis bestemmelse hører under artikel 56 og undtagelsesbestemmelserne i artikel 51 TEUF og artikel 52 TEUF og Tvingende almene hensyn for de indirekte diskriminationer og restriktioner. Afsnittet vil forsøge at afdække de le gata for artikel 56 ved at se på bestemmelsens formål 84 og retspraksis på området. 83 Jf. Afsnit 1, afgrænsning. 84 EU Domstolen bruger hyppigst formålsfortolkning 24

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime den 5.10 kl. 14-16 i Kirkesalen 2. Repetition 3. Overblik over det indre

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed 2. udgave/1. oplag C Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3762-9 Omslag:

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Forord 5 Forkortelser 11 Kapitel 1: Generelt om fri bevægelighed 13 1. Introduktion 13 2. Det indre marked 16 3. Vægtning af relevante retskilder 18

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Erhvervsjura EU-RET. Ikke-diskriminationsprincippet. EU-ret, 24. oktober 2006 ERHVERVSJURA. adjunkt., ph.d., Charlotte Bagger Tranberg

Erhvervsjura EU-RET. Ikke-diskriminationsprincippet. EU-ret, 24. oktober 2006 ERHVERVSJURA. adjunkt., ph.d., Charlotte Bagger Tranberg 1 EU-RET Ikke-diskriminationsprincippet 2 Sidste forelæsning Forrangsprincippet Statsforfatningsretlige forbehold? Nationale forfatninger/love i strid med EU-retlig bestemmelse Andre almindelige principper

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fri bevægelighed af varer: Afgiftsmæssige hindringer

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fri bevægelighed af varer: Afgiftsmæssige hindringer EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Fri bevægelighed af varer: Afgiftsmæssige hindringer 01-10-2007 2 Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime fredag kl. 14-16, Kirkesalen 2. Repetition 3. Lidt om domslæsning i EU-ret

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

L Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 - Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * NUNES TADEU FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * 1. Portugals Supremo Tribunal Administrativo har indgivet anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

Notat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse af udlejningsejendomme. mulighederne for stramninger

Notat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse af udlejningsejendomme. mulighederne for stramninger Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 513 Offentligt 14. AUGUST 2017 7519039 RHO/DER/MOHA/LIMN Notat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Notat Modtager: SU-forligskredsen 10. april 2015 Konsekvenser af EU-Domstolens dom i C-359/13, Martens Den 26. februar 2015 afsagde

Læs mere

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen underkender landbrugslovens

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning

Læs mere

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 1. juni 2016 Orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring til børn efter EU-Domstolens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Grundlæggende principper og grundrettigheder

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Grundlæggende principper og grundrettigheder EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Grundlæggende principper og grundrettigheder Hvad skal vi nå i dag? 1. Praktisk: Skema for hold 4 og 5 mhp. erstatningstimer 2. Kort repetition 3. Grundlæggende retsprincipper 4.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 3

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 3 EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 3 Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime mandag den 22. kl. 8-10 i Anneks B 2. Repetition 3. TEF art 28: Handelshindringsbegrebet,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003»

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» DOM AF 16.1.2003 SAG C-388/01 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» I sag C-388/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Patakia og R. Amorosi, som befuldmægtigede, og med valgt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07/XI/2006 K(2006) 5222 endelig KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 07/XI/2006 om indledning af en tvistbilæggelsesprocedure mod Indien i henhold til forståelsen

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration 21. august 2008 Oversigt over EU-domme om familiesammenføring og fri bevægelighed Denne note søger at give

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstimer 1. Fredag den 21/9 kl. 8-10 2. Fredag den 5/10 kl. 8-10 2. Fortolkningsprincipper

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

Umiddelbar anvendelighed

Umiddelbar anvendelighed Umiddelbar anvendelighed Konference, 14. december 2017: EU-retten i Danmark Michael Steinicke 2017 Præsentationens tema: Umiddelbart anvendelig EU-ret Med den implicitte undertitel i Danmark Præsentationen

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 26.08.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0267/2013 af Giuseppe Messina, italiensk statsborger, om afvisning af at registrere brugte

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 2

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 2 EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 2 22-10-2007 2 Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime mandag den 22. kl. 8-10 i Anneks B 2. Repetition 3. TEF art 28: Handelshindringsbegrebet,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * DOM AF 8.7.2004 SAG C-166/03 DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * I sag C-166/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Stromsky, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 185 Offentligt Notat 4. juni 2015 J.nr. 14-5111896 Moms, Afgifter og Told Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til Rådets afgørelse om

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 14. juli 1988 *

DOMSTOLENS DOM 14. juli 1988 * DOMSTOLENS DOM 14. juli 1988 * I sag 90/86, angående en anmodning, som pretura di Milano (Italien) i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.1.2017 COM(2017) 13 final 2017/0005 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 20.9.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1577/2012 af J.C., britisk statsborger, om tandblegning udført af ikkedentale kosmetiske virksomheder

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Dette bilag indeholder en liste over de retsgrundlag, på hvilke den almindelige lovgivningsprocedure som

Læs mere

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11). Dato: 14. august 2012 Kontor: EU- og Menneskeretsenheden Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2012-6140-0224 Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 Sag 214/2014 Orifarm A/S (advokat Kim Jensen) mod Merck Canada Inc., Merck Sharp & Dohme B.V. og MSD Danmark ApS (advokat Jeppe Brinck-Jensen for alle)

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I. C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske

Læs mere

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-457/12, S

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-457/12, S Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Dato: 18. januar 2013 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Kamilla Sonnenschein Sagsnr.: 2012-6140-0361 Dok.: 653525

Læs mere

NÆRHEDSPRINCIPPET RETSGRUNDLAG MÅLSÆTNINGER RESULTATER

NÆRHEDSPRINCIPPET RETSGRUNDLAG MÅLSÆTNINGER RESULTATER NÆRHEDSPRINCIPPET Nærhedsprincippet (undertiden kaldet subsidiaritetsprincippet), der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union, definerer betingelserne for, hvornår Unionen har fortrinsret i forhold

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans 1. Indledning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 21.10.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 156/2005 af Szilvia Deminger, ungarsk statsborger, om registreringsafgift i Ungarn på biler importeret

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 29. juni 1995 *

DOMSTOLENS DOM 29. juni 1995 * DOM AF 29.6.1995 SAG C-391/92 DOMSTOLENS DOM 29. juni 1995 * I sag C-391/92, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, først ved R. Pellicer, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og M. V. Melgar, der er

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. september 2006 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. september 2006 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. september 2006 * I de forenede sager C-158/04 og C-159/04, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Diikitiko Protodikio

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 1

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 1 EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 1 01-10-2007 2 Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime fredag den 12. kl. 8-10? 2. Repetition Afgiftsmæssige hindringer 3.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 843 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 843 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 843 Offentligt Notat Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*) DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)»Varemærker forordning (EF) nr. 40/94 artikel 9, stk. 1, litra c) et i Fællesskabet velkendt varemærke renomméets geografiske udstrækning«i sag C-301/07,

Læs mere

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2015 COM(2015) 45 final 2015/0028 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring

Læs mere

Date de réception : 09/09/2015

Date de réception : 09/09/2015 Date de réception : 09/09/2015 Oversættelse C-434/15-1 Sag C-434/15 Anmodning om præjudiciel afgørelse Dato for indlevering: 7. august 2015 Forelæggende ret: Juzgado Mercantil nº 3 de Barcelona (Spanien)

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 253 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 253 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 253 Offentligt NOTAT Dato: 7. april 2011 Kontor: Kontrol- og Analysekontoret J.nr.: 10/33028 Fortolkning

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.12.2017 COM(2017) 783 final 2017/0349 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget samt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU-konsulenten EU-note Dato: 21. oktober 2016 Integrationsydelsen og EU-retten Denne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Mødedokument 2009 C6-0114/2007 2006/0018(COD) 24/04/2007 Fælles holdning Fælles holdning vedtaget af Rådet den 19. april 2007 med henblik på vedtagelse af Europa- Parlamentets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 28.02.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 0141/2006 af Jean Noël, fransk statsborger og Gaby Hantscher, tysk statsborger, om de tyske skattemyndigheders

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget, Boligudvalget, Socialudvalget AMU alm. del - Bilag 97,BOU alm. del - Bilag 47,SOU alm. del - Bila Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget, Boligudvalget, Socialudvalget AMU alm. del - Bilag 97,BOU alm. del - Bilag 47,SOU alm. del - Bila Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget, Boligudvalget, Socialudvalget AMU alm. del - Bilag 97,BOU alm. del - Bilag 47,SOU alm. del - Bila Offentligt Sag C-152/05 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken

Læs mere

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007 Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com Statistik EF-domstolen 2007 Indenfor udbudsområdet (herunder art. 43/49) har EF-domstolen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.06.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0461/2011 af Martin Stauns Hansen, dansk statsborger, om det danske integrationsministeriums fortolkning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 17. december 2012 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Katrin

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Frie varebevægelser: 18 traktatbrudssager mod 11 EU-lande

Frie varebevægelser: 18 traktatbrudssager mod 11 EU-lande IP/04/919 Bruxelles, den 15. juli 2004 Frie varebevægelser: 18 traktatbrudssager mod 11 EU-lande Europa-Kommissionen har besluttet at erindre Italien om, at det er forpligtet til at efterkomme en dom fra

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS) 7118/17 LIMITE PUBLIC FISC 61 ECOFIN 187 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere