Et spil om liv og død Om spillet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et spil om liv og død Om spillet"

Transkript

1 Et spil om liv og død Om spillet

2 Indhold Et spil om liv og død Copyright 1995 by Experimentarium & Det Etiske Råd Experimentarium Tuborg Havnevej Hellerup Tlf Det Etiske Råd Ravnsborggade København N Tlf ISBN Forfattere: Anders Bildsøe Lassen, fuldmægtig, mag. art., Det Etiske Råd Bo Andersen, sundhedsøkonom, økonomichef, Hillerød Sygehus Michael Norup, forskningsstipendiat, cand. med., Panum Instituttet Christina Christensen, videnskabelig medarbejder, cand. scient, Experimentarium Ida Toldbod, videnskabelig medarbejder, cand. comm. Experimentarium Redaktion: Peter Norrild, programchef, cand. scient, Experimentarium (projektleder) Christina Christensen, videnskabelig medarbejder, cand. scient, Experimentarium Ida Toldbod, videnskabelig medarbejder, cand. comm. Experimentarium Grafisk tilrettelæggelse: OKTAN, Peter Waldorph. Tryk: Schultz. Foto: Stig Stasig. Om spillet 1.1: Introduktion til spillet 1.2: Spil-vejledning 1.3: Introduktion & forhistorier 1.4: Baggrund om sygdomme og projekter 1.5: Ideer til supplerende aktiviteter 1.6: Litteraturliste Spilmateriale - Det læge-etiske spil Spillebrikker med 3 person-beskrivelser Sæt á 2 ekstraoplysninger Spørgeark Spilmateriale - Det politiske spil Spørgeark Spillebrikker (datakort) Oversigtsark

3 Et spil om liv og død Ubehagelige diskussioner har det med at blive skubbet til side. Men som regel slipper man ikke for det svære ved at stikke hovedet i busken. Det eneste man giver slip på, er muligheden for at få indflydelse. Materialet her handler om, hvordan vi skal prioritere i sundhedssektoren - nu og i fremtiden. Et spørgsmål som er alt for vigtigt til, at det kan overlades til læger og politikere alene. Kernen i materialet er et spil, som sætter deltageren i den traditionelle beslutningstagers varme stol. Man skal populært sagt spille læger og politikere, som stilles overfor svære, men realistiske valg mellem patienter og patientgrupper. På den ene side skal der træffes valg, og på den anden side skal der sættes ord på de kriterier, der ligger til grund for valgene. Uden disse kriterier vil debatten om sundhedsprioritering nemlig blive ved med at foregå lige så mudret og skjult, som den hidtil har gjort. Materialet er udarbejdet i et samarbejde mellem Det Etiske Råd og Experimentarium under inspiration og med bistand fra praktiserende læge Yves Sales, overlæge Carsten Lenstrup, Gynækologisk Afdeling, Gentofte Amtssygehus samt cand. med og cand. phil Klemens Kappel, Panum Instituttet. Tak ligeledes til Dansk Sygeplejeråd og Den Alm. Danske Lægeforening, der har støttet projektet økonomisk. Selve spillet er en videre-udvikling af et sundhedsprioriteringsspil, som oprindelig blev udformet i 1987 af Leif Vestergaard Petersen for Fyns Amt. Go fornøjelse! Et spil om liv og død Om spillet 3

4 1.1: Introduktion til spillet Etik - et spil om liv og død er et debatspil. Spillet består af 2 dele: 1) et læge-etisk og 2) et politisk spil. Det læge-etiske spil fungerer som relativt let tilgængelig introduktion til de meget komplekse problemstillinger, der findes i forbindelse med prioritering inden for sundhedsvæsenet. I det politiske spil kan deltagerne derefter gå mere i dybden med problemstillingerne. Herudover illustrerer opdelingen, at prioritering finder sted på mange forskellige niveauer. Der sættes f.eks. fokus på lægens valg blandt navngivne enkeltpersoner og på politikerens mere overordnede valg mellem grupper af personer, som man ikke kender. Det læge-etiske spil I det læge-etiske spil skal deltagerne forestille sig at være en gruppe læger, der skal vælge mellem navngivne patienter. Problemstillingerne er konkrete og lette at identificere sig med. For at skabe denne let tilgængelige indgang til emnet, har det været nødvendigt at forsimple baggrundshistorierne til en grad, hvor de ikke er helt realistiske. I virkelighedens verden sidder læger så godt som aldrig og vælger mellem navngivne patienter. Prioriteringen ligger derimod i de kriterier, der findes for at komme på ventelisten. Når spillet alligevel tager det meget konkrete udgangspunkt, er det fordi deltagerne herved tvinges til at gøre deres etiske overvejelser klare - der skal gode begrundelser til for at fravælge et menneske, som man kender. Samtidig vises det, at prioritering på en eller anden måde altid drejer sig om et valg mellem mennesker. Der er 5 cases at vælge imellem. De 4 af de 5 cases er opbygget efter samme skabelon, og gruppen skal her vælge, hvilken af 3 patienter med en given sygdom, der skal behandles. I den femte case skal gruppen tage stilling til to forskellige behandlinger, som to patienter med de samme symptomer udsættes for. I alle 5 cases er der indbygget forskellige problemstillinger. Dette gælder både hver enkelt case og i særdeleshed også de 5 cases tilsammen. I Hvem skal tilbydes en ny lever?, hvor en af patienterne er fhv. alkoholiker, er begrebet egen skyld således centralt. Er alkoholikere selv skyld i deres tilstand, eller er der tale om en sygdom? Og skal en evt. egen skyld have indflydelse på muligheden for at blive behandlet? Der findes ikke en facitliste til valget af den bedste case; spil-lederen må vælge den, der passer bedst til den aktuelle gruppe. Vil man, at brugerbetaling indgår i diskussionen, er det f.eks. mere oplagt at vælge Hvem skal opereres for grå stær? (en operation koster nogle tusinde kroner) end Hvem skal tilbydes en ny lever? (begrænsningen ligger i tilgangen af donororganer, og man kan ikke i Danmark betale sig til en levertransplantation). Og ønskes en diskussion af hensynet til familien, er det oplagt at vælge Hvem skal have genoptrænet hjernen? (her skaber sygdommen problemer i en familie med børn) frem for Hvem skal behandles for barnløshed (her er der ingen børn endnu). Det politiske spil I det politiske spil skal deltagerne forestille sig at være medlemmer af amtets sygehusudvalg. Amtet har netop vedtaget en ekstrabevilling og sygehusudvalget skal nu prioritere mellem forskellige behandlinger. I spillet indgår 6 indsatsområder, der repræsenterer forskellige typer behandling - fra forebyggelse til behandling, der redder liv. Der er billige behandlinger, der hjælper mange, og dyre behandlinger, der hjælper få. Og der er behandlinger, der lægger år til livet og behandlinger, der lægger liv til årene. Det politiske spil drejer sig om overordnet og abstrakt prioritering mellem unavngivne patientgrupper, og det kræver i høj grad, at deltagerne kan abstrahere fra de konkrete sygdomme og drage alment gyldige slutninger. Informationsmængden er langt større i denne del af spillet. 4 Et spil om liv og død Om spillet

5 Indsatsområderne er valgt til at repræsentere et bredt udvalg af den type behandlinger, sundhedsvæsenet tilbyder: Operation for grå stær er et eksempel på en behandling, hvor man for relativt beskedne midler kan hjælpe en stor gruppe mennesker til en betydeligt forbedret livskvalitet. En hofteoperation er en behandling, der udover at medføre generelt forbedret livskvalitet, specifikt afhjælper smerter. Smertebehandling af kræftpatienter repræsenterer en ressourceanvendelse, der hjælper en ekstremt dårligt stillet patientgruppe til en kortvarigt forbedret livskvalitet. Hjerteoperationen er et eksempel på en behandling, der både forlænger livet og giver forbedret livskvalitet. Screening for brystkræft repræsenterer sekundær forebyggelse - forebyggelse, hvor man ved at opdage sygdommen tidligt forbedrer overlevelsen og mindsker omfanget af behandlingen. Trafiksikkerhedsprojektet er medtaget som eksempel både på primær forebyggelse og på kassetænkning... skal ressourcerne til sundhedsområdet kunne gå til noget, der ligger udenfor sundhedssektoren? Brugerbetaling: hvor går grænsen mellem det, vi har ret til at få gratis, og det, vi skal betale selv? Tandlægebesøg, fedtsugninger, alternative behandlere, fysioterapeuter... Forebyggelse kontra behandling Egen skyld: hvordan skal samfundet forholde sig til behandling af sygdomme, som patienten delvist selv er skyld i? Brækkede ben efter skiferien, lungekræft pga. rygning, blodprop i hjertet pga. dårlige kost- og motionsvaner... Prioriteringskriterier (mellem mennesker med samme sygdom): alder, køn, social status, familieforhold, nationalitet... er de acceptable? Hvem skal bestemme, hvordan der prioriteres? Lægen, Folketinget, amtsrådet, medicinalindustrien, forskerne, medierne, interessegrupper...? Centrale diskussionsemner Erfaringsmæssigt kommer deltagerne ind på størstedelen af de centrale diskussionsemner uden yderligere hjælp end de problemstillinger, der er indbygget i spillet. For at deltagerne kan danne sig et overblik over problemer forbundet med prioritering indenfor sundhedsvæsenet, er det dog nødvendigt med en god afsluttende diskussion. Følgende emner kan indgå i denne: Livskvalitet - hvem vil vi hjælpe: dem der har det dårligst, dem der kan få den største tilvækst i livskvalitet, dem der kan få det helt perfekt, eller...? Er det bedst at hjælpe mange lidt eller få meget? Har patienter ret til dyre behandlinger, selvom lægerne ikke tror, at behandlingen nytter? Et spil om liv og død Om spillet 5

6 1.2: Spil-vejledning Etik - et spil om liv og død kan spilles af 4-6 grupper á 5-8 deltagere, dvs. ialt deltagere, plus en spil-leder. Materialet til spillet består af flg.: Generel introduktion refereres af spil-leder Spillet tager 3 timer; tidsplanen ser således ud: Introduktion til spillet 5 min Det læge-etiske spil, introduktion 5 min Det læge-etiske spil, gruppediskussion 30 min Det læge-etiske spil, opsamling 20 min Det politiske spil, introduktion 5 min Det politiske spil, gruppediskussion 60 min Opsamling og diskussion 30 min Før og efter gruppediskussionerne er der regnet med 5 minutters pause, der er den tid, det vil tage deltagerne at gå ud i grupper hhv. samles igen. Hvis det er nødvendigt med en egentlig pause, bør den lægges mellem det læge-etiske og det politiske spil. Tidsplanen er stram, og mange deltagere vil ikke føle, at emnet er uddebatteret, når tiden er gået. Planen bør dog følges, da det erfaringsmæssigt har vist sig, at der ikke kommer væsentlige nye argumenter frem senere i diskussionerne. Desuden ligger de 3 timer, som spillet tager, nær grænsen for, hvor længe koncentrationen kan holdes. Det læge-etiske spil: Forhistorie refereres af spil-leder Spillebrik med 3 person-beskrivelser udleveres til samtlige deltagere 2 ekstraoplysninger udleveres i 1 ekspl. pr. gruppe Spørgeark udleveres i 1-2 ekspl. pr. gruppe Det politiske spil: Forhistorie refereres af spil-leder 6 spillebrikker udleveres i 1 ekspl. pr. gruppe Oversigtsark udleveres til samtlige deltagere Spørgeark udleveres i 1-2 ekspl. pr. gruppe Spillebrikker, spørgeark m.m. kopieres til spillets deltagere. Derudover har hver gruppe brug for flip-over-papir & tykke spritpenne el.lign. til afrapportering. Besvarelserne skrives på store ark papir, der under opsamlingen hænges op på f.eks. tavlen. Spil-lederens opgave består i at inddele deltagerne i grupper, introducere til spil og problemstillinger, forsyne grupperne med spilmaterialer, styre plenumdiskussioner, overholde tidsfrister og evt. være behjælpelig med afklaring af tvivlsspørgsmål. Spil-lederen indgår i gruppediskussionerne på den måde, at hun / han cirkulerer mellem grupperne. Ved at være opmærksom på, hvad der foregår i den enkelte gruppe, kan spil-lederen gribe ind, hvis diskussionen kører dårligt. Dette kan både indebære at tage fat på problemstillinger, som gruppen ikke har tænkt på og at få diskussionen til at forløbe på en mere hensigtsmæssig måde. 6 Et spil om liv og død Om spillet

7 1.3: Introduktion og forhistorier Spillets deltagere introduceres indledningsvis - hvis det er nødvendigt - til prioritering i sundhedsvæsenet. Før gruppediskussionerne i det læge-etiske og det politiske spil får de en forhistorie, der beskriver den konkrete situation, som spillet sætter dem i. ganske langsomt vil de så kunne danne sig deres egen personlige mening. Forhistorier Introduktion Prioritering i sundhedssektoren er noget, vi støder på i medierne næsten dagligt. Det handler om gamle mennesker, der har smerter, mens de venter på nye hofter, og om hjertepatienter, der er ved at dø, mens de venter på operationen. Og det handler også om mennesker, der tager på skadestuen, når urtekniven smuttede og fingeren bløder lidt, om storrygere, der skal behandles for lungekræft og om nye behandlingsmetoder mod barnløshed. I løbet af det sidste århundrede har ny teknik gjort det mest utrolige muligt, og i mange tilfælde er det derfor ikke mere et spørgsmål om, hvad vi kan kurere, men om vi har råd til at kurere alt det, vi gerne ville. Ligegyldigt hvor gerne vi vil hjælpe vores medmennesker, så er der andet, det også er vigtigt at bruge penge på. Og i den situation er vi nødt til at vælge. Hvad skal vi så vælge? Hvilke sygdomme hos hvilke patienter er vigtige at behandle, og hvad kan vi vælge fra? Det er ikke lette spørgsmål, men vælges skal der. Og hvis valgene skal være rigtige og retfærdige, er det vigtigt, at vi alle tager del i diskussionen og ikke overlader alt til eksperterne. Det læge-etiske spil? Hvem skal tilbydes en ny lever? Deltagerne skal forestille sig, at de er en gruppe læger, der sidder til en morgenkonference på den afdeling på Rigshospitalet, der foretager levertransplantationer. De har netop fået besked om, at en ung mand er blevet erklæret hjernedød efter en trafikulykke. Den unge mands forældre har indvilget i at donere hans organer. Efter en sammenligning af den unge mands vævstype med vævstyperne hos patienterne på ventelisten, er lægerne kommet til det resultat, at valget står mellem 3 patienter - Arne, Sofie og Thomas. De sidder nu med et uddrag af de 3 patienters journaler foran sig og skal træffe en beslutning. Når de har valgt, hvem af de 3, der skal have leveren, får de 2 ekstraoplysninger. Gruppen må forestille sig, at det er de 2 læger, der bedst kender de pågældende patienter, der kommer i tanke om, at der måske er noget mere, der er vigtig at vide, for at man kan træffe en god beslutning. De skal nu se, om de nye oplysninger får dem til at ændre mening. Et par timers debat vil aldrig være nok. Men det er heller ikke meningen, at deltagerne skal gå hjem bagefter og føle, at de har tjek på det hele. Tanken er, at spillet skal sætte noget i gang, og at de kan tænke videre bagefter. De kan læse artikler i avisen med nye øjne, diskutere med familie og venner, og Det er meget muligt, at lægerne har lyst til at indhente ekstraoplysninger, men det er bare ikke muligt. Den unge mands lever skal transplanteres hurtigt, hvis den ikke skal gå til spilde. Grupperne får et spørgeskema med ud med en ræk- Et spil om liv og død Om spillet 7

8 ke spørgsmål, de skal besvare. Til opsamlingen i plenum fremlægger de kort deres besvarelser. 48-årige kvinder med blødningsforstyrrelser, nakkesmerter og svimmelhed.? Hvem skal have genoptrænet hjernen? Deltagerne skal forestille sig, at de er en gruppe læger på et center, der gennemfører en meget effektiv form for genoptræning til mennesker med hjerneskader. En af deres patienter har netop afsluttet genoptræningen, hvorfor de skal beslutte, hvilken ny patient, de vil optage på centeret. Ved et kig på ventelisten, er lægerne hurtigt kommet frem til, at valget står mellem 3 patienter - Verner, Niels og Susanne. De sidder nu med et uddrag af deres 3 journaler foran sig, og de skal træffe en beslutning. Hvis ikke de træffer beslutningen i dag, er der en tom plads på deres center i den måned, der går til deres næste møde. Der er derfor ikke mulighed for at indhente ekstraoplysninger. De 2 sygdoms- og behandlingshistorier leder til en diskussion om, hvor meget eller hvor lidt man bør behandle sine patienter. Når gruppen har taget stilling til, om det er rimeligt eller ej, at de 2 patienter er blevet behandlet så forskelligt, får de 2 ekstraoplysninger. De må forestille sig, at det er de 2 behandlende læger, der kommer i tanke om, at de vil fortælle lidt mere for at forklare deres beslutninger. Gruppen skal nu se, om de nye oplysninger får dem til at ændre mening. De spørgsmål, der dukker op i diskussionens løb, findes på et spørgeskema. Til opsamlingen i plenum fremlægger grupperne kort deres besvarelser.? Hvem skal behandles for barnløshed? Når gruppen har valgt, hvem af de 3, der skal have tilbudt genoptræning, får de 2 ekstraoplysninger. De må forestille sig, at det er de 2 læger, der bedst kender de pågældende patienter, der kommer i tanke om, at der måske er noget mere, der er vigtig at vide, for at man kan træffe en god beslutning. Gruppen skal nu se, om de nye oplysninger får dem til at ændre mening. Gruppen får et spørgeskema med ud med en række spørgsmål, de skal besvare. Til opsamlingen i plenum fremlægger de kort deres besvarelser.? Overbehandling eller underbehandling? Deltagerne må forestille sig, at de er en gruppe praktiserende læger i en provinsby, der holder et månedligt møde, hvor de diskuterer nye behandlingsmetoder, problemer fra deres praksiser m.m. Til mødet her i aften viser det sig, at 2 af dem har haft henvendelser fra hver deres patient med de samme symptomer, og at de har behandlet de 2 patienter meget forskelligt. Der har været tale om to Deltagerne skal forestille sig, at de er den gruppe læger på en gynækologisk afdeling, der står for behandling af barnløse par ved reagensglasmetoden. Deres kalender er fyldt flere måneder ud i fremtiden, men nu er et par er sprunget fra kun 3 dage inden behandlingen skulle påbegyndes. De var blevet gravide ved naturmetoden. Derfor kan lægerne nu tilbyde behandlingen til et par længere nede på ventelisten. Med så kort varsel står valget mellem kun 3 par - Mette & Hans, Bodil & Knud og Julie & Søren. Lægerne sidder nu med et uddrag af deres 3 journaler foran sig, og de skal træffe en beslutning. Hvis ikke de træffer beslutningen i dag, vil det pga. de forskellige dele af behandlingen og indbyggede ventetider i forløbet ikke være muligt at udnytte, at der er kommet et hul i kalenderen. Der er derfor ikke mulighed for at indhente ekstraoplysninger. Når gruppen har valgt, hvilket af de 3 par, der skal have tilbudt behandling for barnløshed, får de 2 ekstraoplysninger. De må forestille sig, at det er de 2 læger, der bedst kender de pågældende par, der kommer i tanke om, at der måske er noget mere, der er vigtig at vide, for at man kan træffe en god 8 Et spil om liv og død Om spillet

9 beslutning. Gruppen skal nu se, om de nye oplysninger får dem til at ændre mening. Gruppen får et spørgeskema med ud med en række spørgsmål, de skal besvare. Til opsamlingen i plenum fremlægger de kort deres besvarelser.? Hvem skal behandles for grå stær? Deltagerne skal forestille sig, at de er læger på en øjenklinik, der udfører ambulante operationer for grå stær. En af deres patienter har meldt afbud til en operation i næste uge pga. anden sygdom, og operationen kan derfor tilbydes en anden. Det er midt i sommerferien, og det er derfor kun 3 af patienterne på ventelisten, der er i stand til at opereres med så kort varsel - Nikolaj, Signe og Svend. Lægerne sidder nu med et uddrag af de 3 patienters journaler foran sig og skal beslutte, hvem af de 3 patienter, der skal opereres i næste uge. Hvis ikke de kan beslutte sig nu, bortfalder muligheden for at gennemføre den planlagte operation. Det er derfor ikke muligt at indhente ekstra oplysninger. Det politiske spil Deltagerne skal i dette andet spil forestille sig, at de er politikere i Nordkøbing Amts Sygehusudvalg. Amtet vil i de følgende år helt ekstraordinært bevilge 6 millioner kr ekstra til løsning af problemer inden for sundhedssektoren. Sygehusudvalget sidder derfor nu i den dejlige situation, at det kan gøre nogle ting, der ellers ikke var råd til. Amtet har givet en liste over 6 mulige anvendelser af de 6 millioner kr, og hver af de 6 valgmuligheder koster 2 millioner kr. Det er nu meningen, at sygehusudvalget skal vælge 3 af de 6 - de 3, som de synes, det er vigtigst at bruge pengene på. Når gruppen har valgt, hvem der skal opereres for grå stær, får de 2 ekstraoplysninger. De må forestille sig, at det er de 2 læger, der bedst kender den pågældende patient, der kommer i tanke om, at der måske er noget mere, der er vigtig at vide, for at man kan træffe en god beslutning. Gruppen skal nu se, om de nye oplysninger får dem til at skifte mening. Gruppen får et spørgeskema med ud med en række spørgsmål, de skal besvare. Til opsamlingen i plenum fremlægger de kort deres besvarelser. Til hver af de 6 valgmuligheder får grupperne et sæt oplysningskort, der indeholder oplysninger om, hvilken sygdom, der er tale om, hvem der rammes af den, hvordan behandlingen virker, og hvor mange mennesker de 2 millioner kr. kan hjælpe. Når de sidder og diskuterer, vil der helt sikkert være andre oplysninger, som de gerne ville have. Og de vil nok tro, at politikerne ved langt mere, end de gør selv. Men for det første er politikerne helt almindelige mennesker, der ikke nødvendigvis ved alverden. For det andet må deltagerne forestille jer, at det er aften, at de sidder til et møde, og at beslutningen skal træffes her i dag. Og den situation passer meget godt til virkeligheden. Grupperne får et spørgeskema med ud med en række spørgsmål, de skal besvare. Til opsamlingen i plenum fremlægger de deres besvarelser. Et spil om liv og død Om spillet 9

10 1.4: Baggrund om sygdomme og projekter - af læge Michael Norup Levertransplantation er en mulig behandling hos patienter med leversvigt og hos patienter med leverkræft, som ikke har spredt sig til andre organer. Den største gruppe patienter med leversvigt er kroniske alkoholmisbrugere. Derudover kan leversvigt skyldes kronisk leverbetændelse og en lang række sjældne sygdomme. En meget stor del af tilfældene kender man ikke årsagen til. Forekomst: Der er ca. 300 nye tilfælde af leversvigt pga. alkoholmisbrug, ca. 200 tilfælde uden kendt årsag, 80 pga. kronisk leverbetændelse og 50 pga. andre tilstande om året. Desuden er der ca. 20 tilfælde af leverkræft. Behandling: Operationen varer 4-15 timer, og der er en vis risiko for, at patienten dør under selve operationen. Der er endvidere en risiko for, at den nye lever afstødes, så det bliver nødvendigt at operere igen. Ca. 85% af patienterne overlever det første år efter operationen og omkring 80% er i live efter 4 år. Det er nødvendigt at give patienterne immunundertrykkende medicin resten af livet. De fleste patienter vender tilbage til deres normale tilværelse efter operationen. Hvem tilbydes behandling: Kun en mindre del af patienterne med leversvigt eller leverkræft egner sig til operation. For at komme i betragtning til en levertransplantation kræves det, at patienten forventes at dø indenfor et år, hvis han/hun ikke får en ny lever. Behovet for levertransplantationer er svært at vurdere, fordi antallet af personer, der kan have gavn af operationen, øges i takt med at resultaterne bliver bedre. Et usikkert skøn ligger omkring transplantationer årligt i Danmark. Antallet af transplantationer, der faktisk udføres, afhænger ikke af behovet, men af det antal levere, der er til rådighed. Pris: Det er vanskeligt at opgøre omkostningerne ved levertransplantation, men et groft skøn er, at operationen koster kr. Hertil kommer medicin udgifter på kr.det første år efter operationen og godt de følgende år. Genoptræning af hjernen kan være aktuel i forbindelse med en akut eller kronisk opstået hjerneskade. Akutte hjerneskader ses efter slag mod hovedet - specielt i forbindelse med trafikulykker - og som følge af sygdom - oftest blødninger eller blodpropper i hjernen. Kroniske hjerneskader ses f.eks. efter langvarig udsættelse for organiske opløsningsmidler. Forekomst: Ca mennesker får årligt behov for genoptræning pga. en akut sygdomsbetinget skade og ca efter slag mod hovedet. De kroniske hjerneskader som følge af arbejde med opløsningsmidler udgør i forhold hertil et lille problem. Behandling: De fleste patienter med lammelser eller problemer med talen efter en akut hjerneskade får tilbudt en specifik genoptræning rettet mod disse skader. Kun en mindre del af patienterne får tilbudt en mere intensiv genoptræning af almene funktioner som hukommelse, koncentration, indlæring osv. Denne form for genoptræning er langvarig. Den kan strække sig over flere måneder med træning, fysioterapi og psykoterapi flere timer dagligt flere dage om ugen. Hvem tilbydes behandling: Genoptræning af almene funktioner tilbydes kun få steder i landet, og der er meget begrænset kapacitet. Indtil videre tilbydes behandlingen kun til yngre selvhjulpne mennesker med akut opstået hjerneskade. De foreløbige opgørelser af behandlingsresultaterne er gode, men det er fortsat usikkert, hvor mange patienter, der vil kunne hjælpes på denne måde. Pris: Det træningsprogram, der tilbydes i dag, koster omkring kr. pr. patient. Reagensglasbefrugtning er et behandlingstilbud til kvinder, der lider af ufrivillig barnløshed. I starten 10 Et spil om liv og død Om spillet

11 blev metoden kun anvendt hos kvinder med tillukkede eller dårligt fungerende æggeledere, men i dag tilbydes den også til kvinder, hvor man ikke kender årsagen til barnløsheden. Forekomst: Ca. 35% af de kvinder, der søger behandling pga. ufrivillig barnløshed, har tillukkede eller dårligt fungerende æggeledere. I de fleste tilfælde skyldes dette tidligere underlivsbetændelse, men det kan også skyldes tidligere graviditeter udenfor livmoderen. Barnløshed, hvor man ikke kender årsagen, findes hos ca %. Der fødes formodentlig over 400 børn om året i Danmark efter reagensglasbefrugtning. Behandling: Ved behandlingen stimuleres kvindens ægløsning hormonelt. Herefter udtages et antal modne æg med en kanyle, som føres ind gennem skeden. De udtagne æg anbringes i små plastikskåle og tilsættes sædceller. Efter at æggene er blevet befrugtet og er begyndt at dele sig, indføres højst 2 af dem i kvindens livmoder. Grunden til, at der lægges flere æg op ad gangen, er, at det øger chancen for graviditet. Til gengæld øges samtidig risikoen for, at der fødes tvillinger eller trillinger. Metoden giver øget risiko for abort og tidlig fødsel, men der er ikke øget risiko for misdannelser hos barnet. Chancen for at en kvinde bliver gravid efter én behandling er ca. 20%. Hvis behandlingen gentages stiger chancen til 45-50%. I det offentlige sundhedssystem tilbydes maximalt 3 behandlinger. Hvem tilbydes behandling: Ventetiden til behandling i det offentlige sundhedssystem er 1-3 år. For at kunne komme i behandling skal parret leve i et fast forhold, der har varet mindst 3 år. Kvinden må ikke være fyldt 37 år, når behandlingen påbegyndes, og der må ikke være fælles børn i hjemmet. Ventetiden på private klinikker er ganske kort, og der stilles ikke særlige krav. Pris: Prisen pr. behandling ligger omkring kr. på en privatklinik. Omkostningerne i det offentlige sundhedssystem er ca kr. pr. behandling. Grå stær er en sygdom, hvor øjets linse gradvist bliver uklar og grålig. Pga. dette bliver synet tiltagende dårligere. Det mest almindelige er den såkaldte senile stær, som tiltager i hyppighed med alderen, Et spil om liv og død Om spillet 11

12 og hvis årsag man ikke kender. Sygdommen kan også skyldes slag mod øjet eller påvirkning af øjet med stråling (f.eks. røntgen eller UV-lys). I sjældne tilfælde kan den være medfødt. Forekomst: Lettere synsnedsættelse pga. af grå stær findes hos ca. 5% af befolkningen mellem 55 og 65 år, hos ca. 20% mellem 65 og 75 år og hos ca. 50% af de over 75-årige. Behandling: Den syge linse fjernes ved operation, og en kunstig linse indsættes i stedet. De fleste patienter får et godt syn efter operationen, og der er sjældent komplikationer. Hvem tilbydes behandling: Tidligere opererede man først ældre patienter, når deres syn var så dårligt, at de ikke kunne læse. I dag er operationen blevet billigere og bedre, og den udføres i stigende omfang ambulant af praktiserende øjenlæger. Derfor er kravet før en operation kun, at patientens syn kan bedres. Man ved ikke, hvor mange mennesker der vil kunne få forbedret deres syn ved en stæroperation, men man ved, at der er et udækket behov. I 1992 blev der foretaget operationer. Pris: Omkostningerne ved operationen er omkring kr. Prisen for en operation på en privatklinik er omkring kr. Overbehandling eller underbehandling: Spørgsmålet om, hvor langt man skal gå for at finde en forklaring på almindelige symptomer, som i sjældne tilfælde er tegn på en alvorlig sygdom, spiller en stor rolle i praktiserende lægers hverdag. Forekomst: De symptomer, de to kvinder i eksemplet har, er almindelige, og der er ikke nogen oplagt sammenhæng mellem dem. Hvert af symptomerne kan være udtryk for forskellige problemer. Behandling: Svimmelhed er i de fleste tilfælde et ufarligt symptom. Lægen kan ofte afgøre, om dette er tilfældet, ved at snakke med patienten og foretage nogle simple undersøgelser. Smerter i nakke og skuldre skyldes med stor sandsynlighed muskelspændinger, men der kan også være tale om slidforandringer. Det kan diskuteres, om der er grund til at tage et røntgenbillede. Både muskelspændinger og slidforandringer behandles med varme, massage og træning. Det kan enten ske hos en fysioterapeut eller klares af patienten selv. Blødningsforstyrrelser af den type, der er beskrevet i eksemplet, skyldes hos en 48-årig kvinde næsten altid hormonforstyrrelser i forbindelse med overgangsalderen. De kan også skyldes ufarlige muskelknuder i livmoderen. Det er meget usandsynligt, at der er tale om kræft. Der konstateres ca. 600 nye tilfælde af kræft i livmoderen og 600 tilfælde af livmoderhalskræft om året i Danmark. Livmoderkræft er meget sjælden før overgangsalderen. Livmoderhalskræft, som forekommer oftere i aldersgruppen omkring 50 år, giver typisk andre typer blødningsforstyrrelser. Hvem bør tilbydes yderligere undersøgelser: Det er et vurderingsspørgsmål, hvor langt man skal gå med yderligere undersøgelser. Set fra patientens synspunkt afhænger denne vurdering af, hvad hun kan opnå i form af øget sikkerhed for, at der ikke er noget galt i forhold til, hvad hun er villig til at ofre i form af ubehag, tid og besvær. I et samfund med et offentligt finansieret sundhedssystem afhænger vurderingen yderligere af, hvor meget vi som skatteydere er villige til at betale for at give hinanden denne form for sikkerhed. Pris: Konsultationen hos gynækologen, hvor der tages en celleprøve fra livmoder-halsen og foretages en udskrabning koster ialt ca kr. Kontrollen efter 3 mdr. koster ca. 250 kr. Røntgenundersøgelsen af nakken koster ca. 350 kr. og fysioterapien koster knapt 200 kr. i timen, hvoraf patienten betaler en del selv. Slidgigt i hoften er en sygdom, hvor ledbrusken i hoften gradvist ødelægges. Hos den store gruppe ældre patienter kender man ikke årsagen til sygdommen. Hos yngre patienter har der oftest været en øget belastning af leddet, f.eks. efter en fejlstilling - enten medfødt eller opstået efter et brud. Slidgigt i hoften medfører tiltagende smerter og nedsat bevægelighed af leddet. Patienten kan være ude af stand til at gå og er dermed socialt isoleret og ude af stand til at klare de daglige gøremål. Forekomst: Slidgigt i hoften rammer ca. 5% af befolkningen. Sygdommen er hyppigst i 60- til 75- års alderen. Behandling: Ved fremskreden sygdom fjernes den syge hofte, og der indsættes et hoftehovede af metal 12 Et spil om liv og død Om spillet

13 og en hofteskål af kunststof i stedet. Operationens formål er først og fremmest at fjerne smerterne, men i de fleste tilfælde får patienterne også betydeligt bedre bevægelighed. Ca. 90% af patienterne er tilfredse med resultatet af operationen. De resterende 10% er utilfredse i et eller andet omfang. Utilfredsheden skyldes ofte, at hofteprotesen løsner sig, hvorefter der igen kommer smerter og problemer med at bevæge benet. Dette forekommer, uanset hvor godt operationen er udført, dog er nogle protesetyper mere tilbøjelige til at løsne sig end andre. Risikoen for at protesen løsner sig, stiger med tiden. Derfor er det generelt mere problematisk at operere yngre end ældre. Hvem tilbydes behandling: Operation tilbydes patienter med fremskreden slidgigt, der giver vedvarende smerter og problemer med at gå. Der udføres i Danmark ca operationer om året. Prisen: En hofteoperation koster kr. Fremskreden kræft: Kræft er årsag til ca. 1/3 af alle dødsfald i Danmark. De mest almindelige former for kræft er lunge-, bryst- og tyktarmskræft. Kræft kan behandles og i en del tilfælde helbredes med operation, strålebehandling eller kemoterapi. I de tilfælde, hvor patienterne ikke kan helbredes, bliver de typisk mere og mere afkræftede. I den sidste tid har de ofte mange smerter. Smerterne kan normalt holdes nede med morfin el.lign., men disse stoffer sløver samtidig patienterne. Hvis kræften har bredt sig til knoglerne, får patienterne ofte en særlig type smerter, som det kan være umuligt at behandle med medicin. Forekomst: Der dør årligt ca mennesker af kræft i Danmark. En mindre del af dem har smerter, som ikke kan behandles med medicin. Behandling: Patienterne får strålebehandling på de områder, smerterne kommer fra. Behandlingen påvirker ikke livslængden, men den forbedrer livet for patienterne i den sidste tid. Hvem tilbydes behandling: Patienter med smerter pga. kræft, der har bredt sig knoglerne, og som ikke kan behandles med medicin. Pris: Prisen for behandlingen er vanskelig at fastsætte. Den afhænger bl.a. af, hvor længe patienterne lever og hvor hyppigt, de har brug for behandlingen. I eksemplet er prisen fastsat ud fra oplysninger fra en bestemt afdeling. Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder. Man ved ikke hvad sygdommen skyldes. Nyere undersøgelser tyder på, at nogle former for brystkræft er arvelige, men miljøfaktorer spiller også ind - især har mistanke til kost med et højt fedtindhold samt påvirkning med kvindeligt kønshormon. Forekomst: Der konstateres årligt ca nye tilfælde og omkring kvinder dør hvert år af sygdommen. Behandling: Hvis brystkræft konstateres på et tidligt tidspunkt, hvor der kun er tale om en lille knude, kan man nøjes med at fjerne knuden og dermed bevare brystet. I mere fremskredne tilfælde er det nødvendigt at fjerne hele brystet. Hvis kræften har spredt sig, må patienten ofte behandles med medicin eller stråling efter operationen. Chancen for at blive helbredt for sygdommen er større, jo tidligere den opdages. Formålet med at screene for brystkræft er at opdage sygdommen på et tidligere stadium. Hvem tilbydes screening: Undersøgelser tyder på, at screening af kvinder i aldersgruppen år vil være fordelagtig. Der er lidt over kvinder i denne aldersgruppe. Blandt dem konstateres der årligt tilfælde af brystkræft, og der er ca. 500 dødsfald pga. sygdommen om året. Hvis alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes mammografi hvert 2. år, regner man med dødsfald mindre om året pga. sygdommen. Yderligere regner man med at andelen af patienter, der kan behandles med en brystbevarende operation, kan øges fra ca. 300 til om året. Antallet af patienter, der vil have behov for medicinsk behandling efter operationen, vil kunne nedsættes fra ca. 500 til ca Pris: Screening af alle kvinder i aldersgruppen år vil koste omkring 50 mill. kr. årligt, hvis kvinderne tilbydes en undersøgelse hvert andet år. Forebyggelse af trafikulykker er en måde, hvorpå man kan forhindre død, sygdom og invaliditet udenfor sundhedssektoren. Et spil om liv og død Om spillet 13

14 Forekomst: Der skete trafikuheld i Danmark i Ved disse uheld var der tilskadekomne og 559 dræbte. Trafikulykker rammer specielt unge mænd og børn. Indsats: Trafikulykker kan forebygges på mange måder - f.eks. ved at lave lysregulering, etablere forskellige former for hastighedsregulering og gennemføre kampagner. Det er meget vanskeligt at opgøre den ulykkesforebyggende virkning af sådanne tiltag. Selv de steder, hvor der hyppigt sker ulykker, er det årlige antal lille, og en ulykke mere eller mindre kan ændre hele statistikken. Opgør man antallet af ulykker på amtsplan eller i hele landet, kan man bedre følge udviklingen. Til gengæld er der så mange faktorer, der spiller ind på ulykkeshyppigheden, at det vil være svært at sige, at et fald kan tilskrives en bestemt konkret indsats. Hvor kan indsatsen placeres: Sorte pletter på landkortet, hvor der sker særligt mange ulykker, kan udvælges og sikres. Man kan også sætte ind med en generel hastighedsnedsættelse eller med kampagner rettet mod bestemte grupper. Pris: Prisen er afhængig af, hvilke tiltag, der gennemføres. Der er ikke nogen generel sammenhæng mellem omkostningerne ved en indsats og mængden af undgåede ulykker. fed mad og for højt blodtryk, disponerer til udvikling af sygdommen. Forekomst: Der er personer i Danmark, der lider af åreforkalkning i hjertet og der opstår omkring nye tilfælde pr. år. Sygdommen er årsag til ca. 30% af alle dødsfald og er dermed den hyppigste dødsårsag. Ca. halvdelen af patienterne er over 70 år; sygdommens hyppighed stiger med alderen. Behandling: I svære tilfælde kan sygdommen behandles med en operation, hvor man indsætter en ny kranspulsåre, der leder blodet uden om de steder, hvor der er forsnævringer. Den nye kranspulsåre laves for det meste af et stykke vene fra benet. Hvem tilbydes behandling: Patienter, der har smerter trods medicinsk behandling, og patienter med udbredte forsnævringer af kranspulsårerne vil kunne gavnes af operationen. De vil typisk blive smertefri og få forbedret deres overlevelseschancer. Der foretages ca operationer om året, men behovet er ikke helt dækket. Pris: Prisen for indsættelse af en ny kranspulsåre er ca kr. Indsættelse af en ny kranspulsåre er en mulig behandling af fremskreden åreforkalkning i hjertet. Ved denne sygdom bliver kranspulsårerne (de blodkar, der forsyner hjertet med ilt) gradvist mere snævre pga. af forandringer i karvæggen. Herved bliver hjertets iltforsyning dårligere. Når hjertet lider af iltmangel, opstår der såkaldte hjertekramper - knugende, trykkende smerter i brystet, som eventuelt kan stråle ud i venstre arm eller op i halsen. Hvis der er tale om en mindre forsnævring, optræder smerterne kun, når patienten anstrenger sig kraftigt. Er forsnævringen mere udtalt, kan der også være problemer ved lettere anstrengelse. Aflukkes et blodkar helt, taler man om en blodprop i hjertet. Denne giver vedvarende smerte og åndenød og kan føre til hjertestop og død. Man kender ikke årsagen til åreforkalkning. Men man ved at en række faktorer, bl.a. tobaksrygning, 14 Et spil om liv og død Om spillet

15 1.5: Ideer til supplerende aktiviteter Etik - et spil om liv og død, er et spil, der på en engagerende måde sætter gang i tankerne hos deltageren. Det kan som sådant godt stå alene. Mere interessant bliver det dog, hvis spillet indgår i et forløb, hvor deltagerne har mulighed for at gå mere ind på problemstillingerne. I denne forbindelse kan spillet både indgå som indledning / appetitvækker, midt i et forløb og som afslutning. Spillet kan også bruges på andre måder end præcis den, der er beskrevet i den ovenstående spilvejledning. Det er i disse tilfælde op til spil-lederen at tilpasse spillet til de ønsker og behov, som forskellige grupper måtte have. Hvis der er god tid, kan spillet udvides, hvis tiden er knap, kan man splitte de 2 spil ad, og i øvrigt kan man bruge de specifikke dele af spillet, der passer bedst til den konkrete sammenhæng. Følgende idéer kan bruges: I stedet for at lade alle deltagere arbejde med den samme case i det læge-etiske spil kan der dannes op til 5 grupper, der arbejder med hver sin case. Den opsamlende diskussion bliver i dette tilfælde mere omfattende, da den må blive en fremlæggelse af både selve casen og gruppens konklusion. Denne model kræver deltagere, der både er i stand til at strukturere diskussionen og til at abstrahere fra den helt umiddelbare problemstilling og drage generelle konklusioner. Man kan vælge kun at spille enten det læge-etiske eller det politiske spil. Herved mistes dog den - vigtige - pointe, at der er forskellige niveauer i prioriteringen, og denne pointe bør så fremgå på anden vis. Da de 2 spil også på flere andre punkter supplerer hinanden, er det erfaringen, at deltagerne først efter begge spil opnår at have en form for overblik over prioritering inden for sundhedsvæsenet. Splittes de 2 spil ad, bør de supplerende problemstillinger derfor fremgå af den øvrige behandling af emnet. Diskussionen i det politiske spil drejer sig i meget høj grad om at definere livskvalitet og sætte mål på den. Hvis der er god tid, kan der indlægges et ekstra spil, der udelukkende handler om at sætte livskvalitetspoint (QUALY) på før- og efter-situationerne. Opsamlingsdiskussionen kan handle om, om gruppen har en ensartet opfattelse af / mål for livskvalitet, og hvem gruppen prioriterer højst at hjælpe. Hvis spillet er led i et større arrangement, kan det evt. afsluttes med en paneldiskussion, hvor man til panelet har inviteret læger, politikere eller andre fagfolk. Bruges spillet i forbindelse med undervisning i sundhedsfag / biologi, kan eleverne i tilknytning til spillet beskæftige sig med de omtalte sygdomme og derigennem med menneskets fysiologi. Et spil om liv og død Om spillet 15

16 1.6: Litteraturliste Anders Bjørn m.fl.: Når hjernen er død... Om hjernedødskriteriet og organtransplantation. Sundhedsstyrelsen 1995 Det Etiske Råd: Prioritering inden for sundhedvsæsenet - et debatoplæg. Det Etiske Råd 1995 Kenneth Flex: Prioritering og etik i sundhedsvæsenet - et arbejdspapir. Det Etiske Råd 1990 Fyngruppen: Udspil - om prioritering i sundhedssektoren. Fyns Amt 1989 Klemens Kappel: Prioritering i sundhedsvæsenet. I: Nils Holtug & Klemens Kappel: Anvendt Etik. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck 1992 Peter Sandøe m.fl.: Livskvalitet og etisk prioritering. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busc 1992 Erling Tiedemann: Om misforholdet mellem muligheder, ressourcer og behandling. I: Andersen. Mabek & Riss (red.): Medicinsk Etik, FADLs Forlag 1987 Henrik R. Wulff: Den samaritanske pligt - det etiske grundlag for det danske sundhedsvæsen. Munksgaard Et spil om liv og død Om spillet

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det læge-etiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det læge-etiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvem prioriterer I i jeres gruppe som nr. 1, 2 og 3? 2: Blev jeres prioritering anderledes, da I fik ekstra-oplysningerne? Hvorfor? 3: Hvad var de tre væsentligste

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere