Ofte stillede spørgsmål til indikatorerne

Transkript

1 Opdateret d. 4. marts 2008 Velfærdsministeriet Kommunernes Landsforening Danmarks Statistik 22. januar 2008 Ofte stillede spørgsmål til indikatorerne Indikatorerne i projektet for Ældredokumentation dannes bl.a. med udgangspunkt i data, der leveres til Danmarks Statistik via kommunernes EOJ-systemer og via udgiftsdata, som kommunerne i forvejen indsender til de centrale myndigheder i forbindelse med de kommunale regnskaber. Indikatorerne er nærmere beskrevet i Velfærdsministeriets Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet (30. november 2007). Nedenfor gives svar på spørgsmål stillet af kommuner og EOJ-leverandører. Yderligere information kan fås ved at kontakte Anders Boe i Velfærdsministeriet (anb@sm.dk). 1 Hjemmehjælp, frit valg Metode for opdeling af leverede timer på ydelsestyper Opdeling af visiterede timer på ydelsestyper Midlertidig hjemmehjælp ved besøg Sygeplejeydelser Visiteret tid pr. uge i minutter Borgere visiteret efter reglerne om frit valg Definition af Erstatningsbesøg Definition af Dato for første visitation Hjemmehjælp, plejebolig Boligtyper omfattet af leverancen Vejledende visiteret tid Boligtilbud Opgørelse af personer på 67 år og derover Aldersgrænse for ventetid ved plejeboliggaranti Boligtyper Flytning til anden kommune Plejeboliggarantiens ikrafttræden Træning Koder for genoptræning Mål for genoptræning Supplerende spørgsmål Antal ældre, der modtager genoptræning/ vedligeholdelsestræning Udgifter til hjælpemidler Udgifter til træning og genoptræning Antal hjemmehjælpsbesøg, der gennemføres planmæssigt Den gennemsnitlige ventetid til plejebolig og plejehjemsplads Generelt...9

2 1 Hjemmehjælp, frit valg 1.1 Metode for opdeling af leverede timer på ydelsestyper Problematikkens baggrund: I forbindelse med Antal leverede timers hjemmehjælp til borgere omfattet af frit valg kan det i en kommune ikke lade sig gøre at opgøre fordelingen mellem personlig pleje og praktisk hjælp på hvert enkelt besøg. Det registreres ikke. I stedet ønskes det at opgøre de faktiske komme-/gåtider kombineret med en form for nøgle, som Danmarks Statistik genererer gennem den kommunale myndigheds fordeling af personlig pleje og praktisk hjælp. Spørgsmål: Skal der anvendes visiteret (ifølge visitationen) tid eller planlagt (ifølge vagtplanen) tid til at fordele komme-/gåtiden bedst muligt? Svar: For at opgøre en tid, der er så tæt på de kommunale kvalitetsstandarder som muligt, skal den visiterede tid indberettes i leverance L1.2 (sammen med komme-/gåtiden i leverance L1.1). 1.2 Opdeling af visiterede timer på ydelsestyper Det er meningen at de ydelser vi leverer i hjemmeplejen skal trækkes automatisk i EOJsystemet og leveres til Danmarks Statistik året igennem. Ydelserne skal opdeles i 1) personlig pleje og 2) praktisk hjælp. I den forbindelse opstår følgende spørgsmål om, hvordan følgende ydelser skal registreres: Omsorgsrelateret opgave" ex. hjælp til at gennemgå post "Medicinadministration"/Medicinadministration uddelegeret af sygeplejerske til social- og sundhedsassistent "Madservice" (dvs. varm mad leveres til døren hver middag) Svar: Praktisk hjælp omfatter madservice, rengøring, tøjvask og indkøb. Omsorgsrelaterede opgaver kan indgå i den personlige pleje. Medicinadministration og medicingivning er hjemmesygeplejeydelser og skal ikke indgå i dataleverance til Danmarks Statistik jf. dog svaret nedenfor mht. sygeplejeydelser. 1.3 Midlertidig hjemmehjælp ved besøg I leverance L1.1 ønskes oplysninger om besøg vedr. hjemmehjælp. Hvilke ydelser skal indgå, idet ét besøg kan indeholde ydelser vedrørende hhv.: 1) varig hjælp 2) midlertidig hjælp og 3) en kombination af de to Svar: Som udgangspunkt er det kun ydelser vedr. varig hjemmehjælp der skal indgå i leverancen dvs. 1). I de tilfælde, hvor ét besøg indeholder både varig- og midlertidig hjemmehjælp indgår besøget også, dvs. 3) indgår i leverancen. Besøg der udelukkende indeholder ydelser vedr. midlertidig hjemmehjælp dvs. 2) indgår ikke i leverancen. 1.4 Sygeplejeydelser Skal der kun indgå besøg med ydelser, der er typen personlig pleje og praktisk hjælp? Dvs. der skal ikke leveres borgerbesøg med sygeplejeydelser eller forebyggende ydelser? Svar: Korrekt der henvises alene til ydelser efter Serviceloven. 2

3 Tilføjelse vedr. leverance L1.1: Leverancen omfatter oplysninger om det enkelte besøg i forbindelse med varig hjemmehjælp. I de tilfælde, hvor ét besøg omfatter både hjemmehjælpsydelser og sygeplejeydelser medtages besøget i leverance L1.1. Det kan fx være "medicinadministration" der er uddelegeret af sygeplejerske til social- og sundhedsassistent. Besøg der kun omfatter sygeplejeydelser medtages derimod ikke i leverance L1.1. Tilføjelse vedr. leverance L1.2: Leverancen omfatter oplysninger om de visiterede timer fordelt på personlig pleje og praktisk hjælp. Her medtages sygeplejeydelser ikke; heller ikke i de tilfælde hvor opgaven er uddelegeret til social- og sundhedsassistent. 1.5 Visiteret tid pr. uge i minutter Hvordan opgøres visiteret tid såfremt den kommunale myndighed har visiteret en ydelse eksempelvis til 1 time hver anden uge? Svar: Den bestemmende enhed er en uge, så derfor bør visiteret tid beregnes som et gennemsnitligt antal minutter pr. Uge. Hvis en borger er visiteret til at modtage 1 times hjemmehjælp hver anden uge, så skal det gennemsnitlige antal minutter pr. uge sættes til 30 min. Hvordan skal den gennemsnitlige visitationstid pr. uge beregnes for en måned hvori der skiftes visitation? Eksempel: Oktober 2007 består af ugerne 40 til 44, hvor uge 44 kun udgør 3 dage. I uge 40 og 41 har borgeren visitation A) som aktiv, der berettiger borgeren til 1 times ugentlig hjemmepleje. Onsdag uge 42 skiftes til visitation B), som berettiger borgeren til 2 timers ugentlig hjemmepleje. Hvad bliver gennemsnittet for oktober måned? Udregnes det ud fra antallet af dage visitationen er aktiv? Svar: Det er kun den visitation der er gældende ultimo måneden der indgår, dvs. at i eksemplet er det de 2 timers ugentlig hjemmepleje i visitation B) der skal indgå. Visitation A) indgår ikke i beregningen. 1.6 Borgere visiteret efter reglerne om frit valg Leverance L1.2 omfatter alle borgere i kommunen, der er visiteret til varig hjemmehjælp efter reglerne om frit valg. Vil det sige at boligtype er forskellig fra plejebolig? Svar: Ja, det er kun borgere i eget hjem og ældreboliger uden servicearealer, som leverancen omfatter. Gælder det også for leverance L1.1? Svar: Ja 3

4 Det at være "visiteret efter reglerne om frit valg" er en noget ulden definition (Servicelovens 83, 91, 93). Vi har forstået, at L1.1 og L1.2 kun skal medtage borgere, der IKKE bor i plejebolig svar: Ja, det er korrekt 1.7 Definition af Erstatningsbesøg Hvordan defineres et erstatningsbesøg? Svar: Erstatningsbesøg omfatter de besøg, der flyttes af kommunen efter reglerne om erstatningshjælp. De besøg der ikke gennemføres fordi brugeren har frabedt sig besøg, er indlagt, eller er på ferie indgår ikke som et erstatningsbesøg. 1.8 Definition af Dato for første visitation Hvordan defineres Dato for første visitation i dataleverancerne L1.2? Svar: Brugere, der ikke i de seneste 12 måneder har modtaget varig hjemmehjælp defineres i denne sammenhæng som førstegangsvisiterede. Dato for første visitation gælder for første visitation uanset ydelsestype. Hvis en borger revisiteres til varig hjemmehjælp efter en pause i hjemmehjælpen på mere end 365 dage, betragtes dette dog som en ny førstegangsvisitation, dvs. at en ny 'dato for første visitation' vil være gældende. Hvis en borger derimod revisiteres til varig hjemmehjælp efter en pause i hjemmehjælpen på under 365 dage, betragtes dette ikke som en førstegangsvisitation, dvs. den oprindelige 'dato for første visitation' bevares. Dette illustreres ved nogle eksempler: borgeren visiteret første gang den 1/ og revisiteret igen 1/ Dato for første visitation er: 1/ borgeren visiteret første gang den 1/ og visiteret igen den 1/ Dato for første visitation er: 1/ borgeren visiteret første gang den 1/ og visiteret igen den 1/9-2007: Dato for første visitation er: 1/ borgeren visiteret første gang den 1/ og fik hjemmehjælp i perioden 1/ og indtil 1/ Holdt pause indtil 1/ og visiteret til hjemmehjælp igen 1/ Dato for første visitation er: 1/ borgeren visiteret første gang den 1/ og fik hjemmehjælp i perioden 1/ og indtil 1/ Holdt pause 1/ og indtil 1/7-2007, og derefter visiteret til hjemmehjælp igen 1/ Dato for første visitation er: 1/ borgeren visiteret første gang den 1/ og fik hjemmehjælp i perioden 1/ og indtil 1/ Holdt pause 1/ og indtil 1/5-2007, og derefter visiteret til hjemmehjælp igen 1/ Dato for første visitation er: 1/ Vi går ud fra, at perioder, hvor borgeren kun modtager hjælp bevilget efter andre end 83 (f.eks. 84), ikke skal tages med i beregningen af "dato for første visitation" Svar: Det er korrekt. det er kun ydelser efter 83, der tælles med her. 4

5 Skal perioder i plejebolig regnes med, hvis borgeren ultimo måneden ikke bor i plejebolig? Baggrund for spørgsmålet: Spørgsmålet opstår, fordi "det at bo i plejebolig" tilsyneladende kan gøre, at en visitation skifter status fra at være "efter reglerne om frit valg" til ikke at være efter disse regler (og omvendt). Men skiftet i boligform hænger ikke nødvendigvis datamæssigt sammen med, at der bliver revisiteret. Derfor vil en situation, hvor en borger flytter fra plejebolig til eget hjem, gøre, at reglerne om frit valg træder i kraft. Er det da flyttedatoen, eller den oprindelige visitations startdato, der skal anvendes? Og regnes visitationerne, der blev udført, mens borgeren boede i plejebolig, også med? Svar: For personer der indgår i leverance 1.2 skal der angives en dato for første visitation. Vi forventer at man anvender den visitationsdato som er i EOJ-systemet også selvom personen er flyttet frem og tilbage mellem plejehjem og egen bolig. Uddybende kommentar fra Servicestyrelsen/DST: Vi kan godt se, at det giver en lille usikkerhed, men vi mener at problemet er marginalt, idet det ikke formodes at ske særligt tit, at en person flytter fra plejehjem til egen bolig. I princippet er vedkommende også visiteret til ydelsen efter 83, men er blot ikke fritvalgsberettiget. Problemet er, at vedkommende ikke har haft mulighed for at vælge en anden leverandør i den periode, som vi tæller med i beregningen for, at vedkommende har valgt en offentlig leverandør. 2 Hjemmehjælp, plejebolig 2.1 Boligtyper omfattet af leverancen Hvilke boligtyper er omfattet af leverance L2.1? Svar: Der er tale om følgende boligtyper: Plejeboliger omfattet af Almenboliglovens 5, stk. 2 samt plejehjemspladser omfattet af Servicelovens Vejledende visiteret tid Hvordan skal man tolke vejledende visiteret tid i leverance L2.1? Kommunerne bruger visiteret tid, den er ikke kun vejledende. Svar: Efter servicelovens 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig og praktisk hjælp til personer, der har behov herfor. Hjælpen gives uanset hvilken form for bolig, modtageren har. Der træffes afgørelse om tilbuddene til personlig og praktisk hjælp til borgeren efter en konkret individuel vurdering af borgerens behov herfor. Jf. servicelovens 90 skal hjælpen til borgeren leveres i overensstemmelse med den afgørelse, der er truffet efter servicelovens 88 og 89. Der følger heraf endvidere et krav om skriftlige afgørelser. Kommunen skal begrunde afgørelsen om hjælp til borgeren, og udarbejde et skema som skal indeholde oplysningerne om, hvilke opgaver hjælpen til borgeren omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Borgeren er således informeret om, hvilken hjælp denne er berettiget til at modtage, hvorfor og hvornår. Efter servicelovens 89, stk. 3, skal der endvidere udarbejdes plejeplaner for beboere på plejehjem/i plejeboliger mv., som indeholder oplysninger om den samlede plan for plejeog omsorgsindsatsen for den ældre. Plejeplanen udfyldes i samarbejde med ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående og eventuelt ansøgerens praktiserende læge. Skemaet udleveres til ansøgeren sammen med afgørelsen om hjælp og skal i lighed med afgørelsen løbende justeres, så den afspejler den enkelte modtagers aktuelle behov for hjælp. 5

6 Kommunerne har, jf. servicelovens 151, pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet efter disse bestemmelser, og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. servicelovens 139. Tilsynspligt indebærer, at kommunalbestyrelsen som myndighed har pligt til at føre tilsyn med, at opgaverne løses med den kvalitet - både fagligt og økonomisk - som myndigheden inden for lovgivningens rammer har besluttet, der skal være i kommunen. Kommunalbestyrelsens ansvar for og opgave med at føre tilsyn skal ses i sammenhæng med, at kommunalbestyrelsen også som myndighed har ansvaret for, at de personer, der er berettiget til hjælp efter den sociale lovgivning, får den hjælp, der er truffet afgørelse om. Boligtilbud 2.3 Opgørelse af personer på 67 år og derover I opgørelsen indgår antal personer op 67 år og derover. Der savnes en præcisering af, hvornår alderen opgøres. Svar: Det drejer sig om de personer der pr. 31/12 i tællingsåret er 67 år og derover. For dataelementerne BoligValgKommunen og VisiteretTilBoligVenteliste gælder denne aldersgrænse. For dataelementet BoligVentelisteVentetid gælder ingen aldersgrænse, se spørgsmål/svar nedenfor. 2.4 Aldersgrænse for ventetid ved plejeboliggaranti. Gennemsnitlig ventetid i dage for borgere omfattet af plejeboliggaranti indberettes i dataelementet BoligVentelisteVentetid. I beskrivelsen af BoligVentelisteVentetid står der, at "Der er ikke en klar aldersgrænse for dette". Er det korrekt? Vi er i tvivl, da de to øvrige datafelter i dataleverance L3 er begrænset til personer over 67 årige. Svar: det er korrekt, at der ikke er nogen aldersgrænse for dataelementet BoliglisteVentelisteVentetid. 2.5 Boligtyper Hvilke boligtyper indgår i opgørelsen? Svar: Det drejer sig om Type 1-boliger, dvs. Plejehjemsboliger iht. 192 i SEL og Type 3- boliger, alene visiteret efter 5 i Almenboligloven, dvs. almene ældreboliger med tilknyttet personale og serviceareal - men IKKE private plejeboliger visiteret efter 1 i Lejeloven. Dette vil altså også sige at Type 2-, 4- og 5-boliger ikke skal indgå, jf. Blanket 74 i Danmarks Statistiks Ressourcetælling (Beskyttede boliger, almene ældreboliger uden serviceareal og tilknyttet personale [frit valg og dermed inkluderet i L 1] og andre boliger). 2.6 Flytning til anden kommune Borgere som på visitationstidspunktet klart giver udtryk for at de ønsker at flytte til anden kommune. Skal de stå på garantiventeliste - og i hvilken kommune? Svar: Der er frit boligvalg over kommunegrænser. Det frie valg indebærer, at den pågældende har mulighed for at vælge enten at bo i en bestemt kommune, bebyggelse eller i en bestemt bolig. Der er således ikke nogen begrænsninger i, hvor konkret det frie valg bliver udmøntet. Retten til frit valg af ældrebolig m.v. gælder uanset boligens beliggenhed, når 6

7 behovskriteriet er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til anden kommune både i bopælskommunen og tilflytningskommunen. Der er mulighed for mellemkommunal refusion i forbindelse med frit valg over kommunegrænser, jf. retssikkerhedslovens 9 c. Tilflytningskommunen skal, hvis ansøgeren opfylder betingelserne for flytteret, behandle ansøgeren på samme vilkår som kommunens egne borgere. Kommunen skal derfor vurdere udefra kommende personer efter samme kriterier, som gælder for kommunens egne borgere, ved anvisning til de pågældende boliger. Det er tilflytningskommunens ventelister, der træder i kraft. 2.7 Plejeboliggarantiens ikrafttræden Vi skal senest den 1. januar 2009 have opfyldt garantien. Kan vi så aflevere den første leverance pr. 31/ for året 2008? Svar: Ja, I kan godt aflevere den første leverance den 31/ for året Træning 3.1 Koder for genoptræning I forbindelse med genoptræning/vedligeholdelsestræning efter SEL 86 forventes det i L4, at der skal indberettes en kode for ydelse. Er koden, relateret til genoptræning/vedligeholdelsestræning efter SEL 86, en SKS-kode eller blot en simpel markering af ydelsestypen? Svar: Der ønskes blot en simpel markering af ydelsestype. 3.2 Mål for genoptræning Skal der indberettes visiterede, planlagte eller udførte ydelser i forbindelse med Genoptræning/Vedligeholdelsestræning i leverance L4? Svar: Det er de personer der er visiteret og samtidigt har modtaget genoptræning/vedligeholdelsestræning, der skal indberettes, idet man vel ikke kan modtage træning uden at være visiteret. I de tilfælde hvor man er visiteret til træning men ikke modtager træning i den pågældende måned indberettes det ikke som modtagere af træning. Dvs. at dataleverancen skal omfatte de personer som bare én gang i løbet af måneden har modtaget træning. 4 Supplerende spørgsmål 4.1 Antal ældre, der modtager genoptræning/ vedligeholdelsestræning Er det antallet af aktuelle borgere, der går til træning, der ønskes, eller er det også dem, der er visiteret, men måske endnu ikke er kommet i gang? Hvad med afbud/ afmeldinger? Svar: Det er de borgere der modtager træning. Man kan ikke modtage træning uden at være visiteret, men i de tilfælde hvor man er visiteret til træning men ikke modtager træning i den pågældende måned er vi ikke interesseret i oplysningen. Dvs., at dataleverancen skal omfatte de personer som bare én gang i løbet af måneden har modtaget træning. 7

8 Hvad med alle de, der er under 67 år, vil I have dem med? Svar: Vi ønsker alle personer uanset alder. Personer under 67 vil indgå i den statistik der offentliggøres af Danmarks Statistik. 4.2 Udgifter til hjælpemidler Der ønskes udgifter til hjælpemidler. De er ikke alle CPR. nr. bogført, og det er jo i øvrigt genbrugshjælpemidler, og derfor vil det ikke, være muligt at se om det er over 67-årige, der er indkøbt hjælpemidler til. Svar: Udgifter til hjælpemidler bliver trukket automatisk fra de kommunale regnskaber. Udgifterne bliver fordelt mellem de under og over 67-årige ved hjælp af en beregningsnøgle. Således beregnes et bedste skøn på udgifterne. 4.3 Udgifter til træning og genoptræning Der ønskes opgjort udgifter til genoptræning, formentlig afskilt fra Sundhedsloven, men det står ikke klart. Det er ikke klart om der er aldersgrænser her. Terapeuterne har af og til borgere under begge lovgivninger på de samme hold, og den enkelte terapeut udfører typisk opgaver efter begge lovgivninger. Svar: Udgifterne til hhv. træning efter service- og sundhedsloven udregnes via nøgle fra de særlige budgetindberetninger, hvor kommunerne bliver bedt om at skønne den udgiftsmæssige fordeling. Udgiftsfordelingen kan nemlig ikke ses i den autoriserede kontoplan. Når der efterfølgende skal foretages udgiftsskøn for over og under 67 årige, anvendes en beregningsnøgle der fordeler udgifterne. 4.4 Antal hjemmehjælpsbesøg, der gennemføres planmæssigt For at kommunen kan foretage denne opgørelse kræver det en præcis definition af hvad et planmæssigt hjemmehjælpsbesøg er. Er det de besøg som ikke udløser erstatningshjælp? Er det det planlagte tidspunkt? Er det det visiterede tidsrum? Er det den forventede hjælper? Hvad med besøg der varer længere tid end planlagt og ekstra besøg? Svar: Opgørelsen skal bruges til at opgøre, i hvor stor en andel af de planlagte besøg, der gives erstatningshjælp. Det er derfor de oprindeligt planlagte/aftalte besøg/tidspunkter, der er gældende ikke det visiterede tidsrum eller den forventede hjælper. Der er ikke angivet en nærmere definition for, hvornår der er tale om erstatningshjælp (). Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, og vi er bevidste om, at dette har betydning for fortolkningen af indikatoren. 4.5 Den gennemsnitlige ventetid til plejebolig og plejehjemsplads Vi registrerer ikke gennemsnitlig ventetid til plejeboliger/plejehjemspladser i vores EOJsystem. For os vil det ikke være muligt at trække dette via EOJ i den nærmeste fremtid. 8

9 Svar: I forhold til den gennemsnitlige ventetid til plejebolig/plejehjem gælder, at kommunerne fra 2009 er forpligtet til at tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem eller for en almen plejebolig, en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste (plejeboliggarantien). EOJ-leverandørerne har tilpasset systemerne, så det er muligt at registrere de nødvendige oplysninger, så data kan trækkes til Danmarks Statistik. Der tilskyndes derfor til at gøre brug af denne mulighed, så kommunen fra 2009 kan følge plejeboliggarantien. 4.6 Generelt Ifølge "Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet", er der en definition af praktisk hjælp (rengøring, tøjvask og indkøb) og en definition af personlig pleje, som er alt andet ift. SEL 83. Denne definition er forskellig fra den definition der ligger til grund for Fælles Sprog 2. Jeg vil høre om en af følgerne ved dokumentationsprojektet er at definitionerne i Fælles Sprog 2 ændres, med en justering af visitationskoncepter til følge? Svar: Den eneste forskel er, at madservice ikke er med. I ældredokumentationsprojektet bliver det betragtet som praktisk hjælp. Der er derfor ikke nogen forskel. Under alle omstændigheder er det med ældredokumentationsprojektet ikke hensigten at ændre definitionerne i fælles sprog. Udgifterne i de kommunale regnskaber fremgår ikke aldersdelt - derfor vil det være omstændeligt for os at skaffe disse data. Svar: Udgiftsfordelingen beregnes af Velfærdsministeriet og KL på baggrund af kommunernes regnskaber samt diverse fordelingsnøgler. I vil derfor ikke skulle foretage jer noget for at fremskaffe disse tal. Hvis kommunen ikke har nogle af de forudsatte moduler i sit EOJ-system (eksempelvis genoptræningsmodulet), vil kommunen så blive stillet overfor et krav om at anskaffe det, eller vil der blive åbnet for alternativ indberetning? Svar: Der vil ikke blive udarbejdet en alternativ indberetningsmodel. Kommunen vil derfor ikke indgå i denne del af statistikken, så længe data ikke kan hentes fra EOJsystemet/træningsmodullet. Har kommunen fået kompensation for de omkostningerne der er ved anskaffelse af det nødvendige programmel samt ressourcer til indberetning, vedligeholdelse og kvalitetssikring af de nødvendige data - eller er det frivilligt at tilslutte sig? Svar: Der er med aftalen om dokumentationsprojektet afsat midler til de engangsudgifter, som kommunerne har, i forbindelse med overgangen til de nye data-indberetninger. Disse er overført til kommunerne over bloktilskuddet. Derudover bliver kommunerne kompenseret for de løbende driftsomkostninger i perioden 2007 til Desuden er leverandørerne blevet kompenseret direkte, for det arbejde, de har haft i forbindelse med udviklingen af systemet. Leverandørerne laver løbende nye udgaver/versioner af EOJ-systemerne. Vi kan derfor fra centralt hold ikke vide, om der i den pågældende udgave også er tale om ændringer, der ligger ud over, hvad dokumentationsprojektet omfatter. 9