2 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 2/2009 1

Transkript

1 2 FEBRUAR 2009 Grønt Miljø 4 Den grønne velfærd 12 Direktøren der vil være mester 20 Planteskolen og humlebien 28 Nogle gange vokser naturen inden for 36 Et landbrugsbryggeri der finder sit sted 42 Elmetræet overlever endnu 52 Når det etiske ansvar bliver en byrde 54 Se konstruktivt på krise og klimapanik 60 Kystens klitter kurrer i kulingen GRØNT MILJØ 2/2009 1

2 Bryggens Have, Islands Brygge Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: KORTEGAARD.DK Danske træer til danske anlæg Vi gør Danmark grønnere P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf [email protected]. homepage: [email protected] Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 2/2009

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf [email protected] KOMMENTAR VARMT ARBEJDE Varmt arbejde er ikke stjålet tid, men arbejde der medfører ild, gnister og brandfarlig varme. Hertil hører arbejde med ukrudtsbrænderne der - med udgangspunkt i beredskabsloven - er omfattet af omfattende sikkerhedsregler for at undgå brandulykker. Reglerne er nylig skærpet, ikke fordi loven er ændret, men fordi forsikringsselskaberne har strammet sine vilkår for hvornår forsikringstagernes selvrisiko træder i kraft. Der har været for mange grimme sager af den slags ukrudtsbrænding selv er leveringsdygtig i. Er man derfor ikke omhyggelig med at leve om til lovens krav om at udvise tilbørlig forsigtighed skal man betale selvrisiko hvis der opstår brandskader. Og det er ikke billigt. Spørgmålet er hvordan viser tilbørlig forsigtighed. Det kan læse i en vejledning fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut der er den store autoritet inden for området, og deres vejledninger er i realiteten defacto-normer. Vejledningen der omtaler ukrudtsbrænding, siger at man skal have uddannelsesbevis, at bestiller og udførende har pligt til at informere hinanden grundigt og at der som udgangspunkt skal være brandvagt. Og der skal foreligge en underskrevet aftale på en standardblanket. Hertil kommer regler om hvordan man skal udføre arbejdet og behandle redskaberne. Herunder afstandsregler der betyder at man ikke får fat i det ukrudt der er nærmere end en halv til en hel meter fra facader, hegn og bevoksning. Og så skal man også tjekke med sit forsikringsselskab hvordan det forholder sig med hensyn til brandvagt og retningslinjerne generelt. Så kan man gå i gang - hvis man stadig mener at ukrudtsbrænding er den mest hensigtsmæssige metode. Man kan selvfølgelig også blæse på det hele. Og risikere at skulle betale selvrisikoen - og i værste fald få bøde for at overtræde beredskabsloven. Reglerne må tages alvorligt, men konsekvensen kan være at en faglig afprøvet teknik bliver kørt ud på et sidespor. Det rejser mange spørgsmål. Vil vi se en forstærket udvikling af ikke brandfarlige teknologier? Vil pesticidsprøjten eller saltbøssen tages mere frem? Skal små private kunder nu være hjemme for at stå brandvagt? Og hvordan er det nu med kommunernes selvforsikring? Noget der fra starten ligner et lille forsikringsspørgsmål er en sag med væsentlige faglige følger. FORSIDEN Adgangen til parker og natur er en del af velfærden - også selv om det ikke altid defineres sådan. En af kommunernes nye opgave er at være med til det sundhedsforebyggende arbejde. Her kan de grønne områder spille en aktiv rolle. Som haveterapien har vist, kan det grønne også optræde i en direkte helbredende rolle, men det har dog endnu ikke haft indflydelse på parkplanlægningen. Foto: Lars Thorsen tirsdag den 17. februar kl i Frederiksberg have. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 2/2009 3

4 Den grønne velfærd Kommunerne er i gang med kommuneplanerne der for første gang omfatter både byen og landet. Det har givet nye muligheder for at integrere mål og midler i byudvikling, naturbeskyttelse og landskabsforvaltning. Samtidig er der vandplaner og naturplaner på vej som kommunerne skal realisere. Sundhedsforebyggelse er også blevet en kommunal opgave der bl.a. kan tages op i de grønne områder. De nye vilkår og muligheder var udgangspunktet for Skov & Landskabskonferencen En konference som Skov & Landskab holdt den 28. januar i Odense under titlen Nye roller for natur, skov og landskab i velfærdssamfundet for 247 deltagere. En meningsmåling har vist at et flertal ikke vil betale mere i skat for at få mere natur og miljø, men gerne for at få mere velfærd. Men er natur og miljø ikke en del af velfærden? Jo det er, understregede Leif Skov, borgmester i Vejle Kommune. Så det bliver tænkt ind i planlægningen, først i en helhedsplan, siden i byggemodninger og erhvervsprojekter hvor 40% af arealet er grønt. Men gør man nok i kommunerne, spurgte tidligere formand for folketingets miljøog planlægningsudvalg, Christian Wedell-Neergaard (C). Vil man prioritere naturen og miste gode byggegrunde? Jeg er lidt nervøs på naturens vegne over at man ikke lever op til skåltalerne. Når vi snakker med kommunerne er det penge, penge, penge. Kommunerne har fået en udviklingsopgave på landet med mulighed for at prioritere og samtidig at tage hensyn til sundhedsforebyggelsen, fastslog Wedell-Neergaard. Han fortalte også om regeringsinitiativet Grøn Vækst der er et forsøg på at lave en helhedstænkning i det åbne land. Vejle Kommune har taget opgaven på sig. Kommunen har en fantastisk dialog med landbruget og kunne samtænke både sundhed, natur, turisme og bosætning, oplyste Leif Skov der håbede at Grøn Vækst ville hvile på incitamenter. Får vi muligheden kan vi komme langt, men vi må også forholde os til den økonomiske krise og klimaændringerne. Multifunktionen Landskabet bliver stadig mere loddent med mere beplantning, især som mere skov og flere udyrkede arealer. Men det sker delvist på bekostning af de mere lysåbne naturarealer, bl.a. de vedvarende afgræssede arealer. Sådan er det i hvert fald i Hvorslev-Bjerringbro hvor 274 landmænd blev spurgt om udviklingen fra 1996 til Der er også tegn på at omdriftsarealet stiger, og at der plantes færre hegn. Er den eksisterende regulering god nok til at sikre nauren i agerlandet, spurgte lektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, efter sin gennemgang. Uden selv at svare. I Hvorslev-Bjerringbro sidder fuldtidslandmænd nu kun på 14% af ejendommene og 40% af arealet. I hele landet er der kun fuldtidslandmænd og landmænd i alt. Selv i landdistrikter er de et lille mindretal, men de dyrker hele 62% af landets areal. Danmark er ikke et landbrugsland. Derfor er det naturligt at se på multifunktionen. Det er da også udgangspunktet for Grøn Vækst hvor alle interesser om det åbne land skal afvejes i en samlet redegørelse, forklarede administrerende direktør, Arnt B. Josefsen, Direktoratet for Fødevareerhverv. Visionen er at forene et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Fokus er bl.a. på vandrammedirektivets krav til kvælstof, fosfor og fysiske forhold i vandløb, pesticidreduktion, mindre ammoniakudledning fra husdyr, større biodiversitet, mere og bedre tilgængelig natur, mindre udledding af drivhusgasser - og en liberalisering af landbrugsloven. Men først i 2011 kommer der rigtigt gang i det, sagde Josefsen. Integrere alle sektorer Grøn Vækst er ikke alene om at afveje alle interesser og prøve at få en helhed ud af det. Det er også hensigten med de nye kommuneplaner som nu også omfatter det åbne land. Et af de redskaber kommunerne har, er den landskabskaraktermetoden hvor velkendte landskabsanalyser er tilpasset de nye behov. Metoden er kompliceret, men giver til gengæld en fuldstændig geografisk dækning, forklarede geograf Ole Hjorth Caspersen, Skov & Landskab og planlægger Vilhelm Michelsen, Miljøcenter Århus. Et projekt fra Slagelse Kommune viser hvordan man kan koordinere forvaltning og udvikling både af byens grønne områder og det åbne land. Her inddrages biologiske, rekreative og kulturhistoriske forhold i et udspil der samtidig koordineres med kommunens sundhedspolitik. Det lokale landskab Et andet demonstrationsprojekt er Multifunktionelle jordbrugslandskaber - strategier, værktøjer og processer som Skive Kommune udfører sammen med bl.a. Skov & Landskab og By- og Landskabsstyrelsen. Formålet er at udvikle en model for kommunal planlægning i det åbne land. En model der inddrager, natur og landskab, produktion, rekreation og bosætning. Og hvor folk lokalt er med til at formulere strategier, forklarede afdelingsleder Henrik Willadsen fra Skive Kommune. Arbejdet hviler på tidligere erfaringer med lokal land- Vejle Fjord. I Vejle anerkendes det at naturen er en vigtig del af velfærden. Det tager kommuneplanlægningen derfor udgangspunkt i. Foto: Terkel Broe Christensen, Scanpix. 4 GRØNT MILJØ 2/2009

5 Skov- og Landskabskonferencen 2009 fokuserede på nye roller for natur, skov og landskab i velfærdssamfundet. En hvirvel af informationer og anbefalinger. skabsplanlægning med borgerinddragelse, bl.a. fra Odderbækken og Kvols, forklarede professor Jørgen Primdahl, Skov & Landskab. Også landskabskaraktermetoden er taget i brug, men til den lokalt baserede planlægning har det ikke været nok. Man har derfor genoptaget metoden med at inddele landskabet i mindre delområder med hvert sit kulturgeografiske præg. Folk kan se dem i landskabet. Det giver mening for dem, forklarede Willadsen der samtidig understregede borgerdeltagelsens grænser. Den er ressourcekrævende, kan ikke erstatte fagligheden og ikke løse de store interessemodsætninger. Her kræves politiske beslutninger og myndighedshåndhævelse. Håndtering af konflikter Vellykket borgerinddragelse er også et spørgsmål om at håndtere konflikter på en god måde. Det har Skov- og Naturstyrelsen fået gode erfaringer med gennem arbejdet med nationalparker, driftsplaner, skovrejsning, naturprojekter og lokale projekter med bl.a. høslæt og skiløjper. Det har givet større lokal forankring og større accept, sagde Søren Agerskov, Skovog Naturstyrelsen, Nordsjælland. Vi kan også pege tilbage på processen når der senere er problemer. Dybest set indvendige konstruktive intensitet, men er enten sløv og passiv eller overgearet destruktiv. Vandplan til handleplan Med EU s vandrammedirektiv og den opfølgende miljømålslov har svinebrugslandet Danmark fået kam til sit hår. Det kvælstofbelastede vandmiljø skal have en bæredygtig kvalitet. De statslige miljøcentre er derfor på vej med vandplaner med faktuelle oplysninger, kvalitetsmål, overvågningsprogram og virkemiddelkatalog. Som forskningschef Karsten Raulund-Rasmussen, Skov & Landskab, fortalte, omfatter kataloget bl.a. landbrugstiltag der skal reducere udledningen af kvælstof og fosfor, samt skovrejsning, dyrkning af energiafgrøder, restaurering af vandløb, randzoner og ekstensiveret drift. Vandplanerne er dog udsat på grund af planen om Grøn Vækst. Kommunerne må derfor vente med deres opfølgende handleplaner der skal sikre at målene nås. Miljøcentrene skal også - sammen med Skov- og naturdrages borgerne præventivt for at udvikle bedre projekter og derved undgå dyre og destruktive konflikter. Borgerinddragelsen i forbindelse med nationalparkprocessen i Nordsjælland er sket i samarbejde med Teknologirådet. Herfra står tre konklusioner klare: Gør det kun hvis du vil lytte og bruge det til noget. Overvurdér ikke folks viden, men undervurdér ikke deres dømmekraft. Vi savner ikke erfaringer og værktøjer i borgerinddragelsen, men der er brug for overblik og overskuelig syntese, fastslog lektor Jens Emborg, Skov & Landskab. Udfordringen er at skabe et konstruktivt forhandlingsrum hvor overordnede hensyn og lokale interesser finder fodslag, og hvor teknikere og borgere finder hinanden. En hjælp kan være at bruge en analyseramme der som et landkort viser hvor man må kigge hen for at finde sine løsninger: nemlig i det kompromisprægede midterfelt. Afgørende for at få borgerne med, er i alle tilfælde at de får reel indflydelse, og at der er reelle interesser på spil. Ellers har konflikten ikke den nødstyrelsen - lave naturplaner for de udpegede Natura 2000-områder, og de skal også følges op af kommunale handleplaner. Det synes derfor oplagt at kommunerne koordinerer de to sæt planer for at opnå sammenhæng og nærliggende synergimuligheder, sagde Raulund-Rasmussen. At integrere handleplaner for både vand og natur er netop hvad Odense Kommune lægger vægt på, forklarede kommunens projektleder Thorben Jørgensen. Vi har derfor oprettet en tværfaglig projektgruppe der rummer kompetencer inden for spildevand, vandløb, natur og grundvand, sagde han. Også kommunens egne miljøpolitiske mål om at skabe en bæredygtig grøn by med god ad- GRØNT MILJØ 2/2009 5

6 GIVER NATURNÆR SKOVDRIFT GODT TRÆ NOK? Den naturnære skovdrift som er blevet et mål i statsskovene, er under ilter debat, bl.a. fordi Skov- og Naturstyrelsen har meddelt at man vil nedprioritere træproduktionen. Hvilket forstfolk ikke mener bør være nødvendigt. Debatten blev også taget på Skov & Landskabskonferencen. Kan naturnær skovdrift med sine blandede arter og aldre også producere nok godt træ og være driftsøkonomisk? Ja den kan, argumenterede professor J. Bo Larsen, Skov & Landskab. Men det forudsætter kyndighed og at man ikke samtidig indfører besparelser. Nej, naturnært skovbrug i Skov- og Naturstyrelsens aftapning er diffus og kan misbruges, mente skovrider Esben Møller Madsen, Trolleholms Gods og lektor Christian Nørgaard Nielsen, Skov & Landskab. Det er svært at beregne tilvækster, svært at optimere, svært at planlægge. Nielsen: De skovbrugsfaglige retningslinjer er noget makværk. Madsen: Det naturnære princip skal renses, ellers ender det som en parantes eller et skældsord. Man skal bare ikke stille større krav til naturnært skovbrug end til traditionelt skovbrug med dens renafdrifter. De har heller ikke været økonomisk acceptable, sagde skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langsø Skovadministration A/S. Han mente at man nok endte med en mellemting mellem traditionelt og naturnært. Og man skal gøre sig klart hvad driftsformålet er, understregede vicedirektør Agnete Thomsen, Skov- og Naturstyrelsen. Og i de offentlige skove er det at lægge meget vægt på friliftsliv og natur. Hun anså det faglige grundlag for naturnær skovdrift som solidt, men erkendte at der var tale om en langsigtet proces og manede til tålmodighed. gang til natur og rekreative arealer indarbejdes. Et af projekterne er at renovere Odense-Å-systemet. Thorben Jørgensen efterlyser dog klarere statslige udmeldinger: Nu venter vi på Grøn Vækst, for hidtil har der været meget papirtiger i direktiverne. De fysiske forbedringer En af de midler man kan bruge for at nå vandplanens mål er at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Relativt små og billige forbedringer kan tit resultere i målelige forbedringer så målsætningen for vandløbet opfyldes. Hvad den store og dyre indsats på spildevandssiden ofte ikke kan alene, forklarede biolog Flemming Nygaard Madsen, Orbicon A/S og lektor Anne-Kristine Lauridsen, Skov & Landskab. I praksis kan man gå vandløbene igennem og vurdere hvor det er muligt at få en miljøgevinst ved at ændre de fysiske forhold eller plejen. Typisk prøver man at genskabe de fysiske forhold der kendes fra naturlige vandløb, f.eks. gensnoning, fritlægning af rørlægninger, udlægning af grus og sten samt regulering af vandløbets dybde og bredde. Og så er det en god idé at bruge naturgrundlagets materialer når man udlægger materialer i åen. Det er ikke alle steder at store sten er lige naturlige. Forebygger sundheden Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for at fremme og forebygge sundheden. Spørgsmålet er om man kan indrette byens grønne områder så man hjælper til med at nå dette mål. Det er baggrunden for undersøgelsen Natur & Sundhed. En af de fire sjællandske købstadskommuner der har været med i undersøgelsen, er Roskilde Kommune der har store ambitioner for borgernes sundhed, forklarede park- og vejchef Ivan Hyllested Pedersen. Vi ved meget om driftsøkonomi, arealtyper og arealstørrelser, og hvordan vi får arealerne til at være frodige og se godt ud, men vi ved ikke så meget om borgernes brug af parker. De undersøgelser der har været har været fra storbyer, sagde han. I undersøgelsen analyseres sammenhængen mellem ti parkers udtryk, deres brug og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand. Desuden er parkerne analyseret på grundlag af otte parkkarakterer, artsrigt, naturpræg, tryghedsskabende, socialt, åbent, kulturelt, roligt og rumdannende, forklarede Thomas B. Randrup, Niras Konsulenterne der som tidligere professor på Skov & Landskab var med i undersøgelsen. Resultatet er et oplevelsesværdi-indeks. Det er et forsøg på koge en kompliceret virkelighed ned til en enkel model, forklarede Randrup. Naturen kan også helbrede Natur og grønne områder kan ikke kun forebygge. De kan også helbrede. I hvert fald er haveterapi en meget effektiv behandlingsform mod stress, fortalte lektor Ulrika K. Stigsdottir, Skov & Landskab. Resultater fra Sverige viser bl.a. at 75% af de behandlede patienter kommer tilbage i job. Haveterapi forudsætter et samarbejde mellem landskabsarkitekter, medicinsk personale og patienter. Haverne skal være specielt designede og f.eks. være uden det abstrakte formsprog som føles dramatisk af psykisk svage mennesker. På Skov & Landskab er der siden 2007 samlet viden og erfaringer for at skabe en haveterapihave der også er ramme for forskning og undervisning. Denne model, der kaldes Terapihaven Nacadia, er nu ved at blive etableret i Hørsholm i samarbejde med Stresscentret Kalmia. Haveterapien skal være det tredje ben i en behandling der også omfatter fysisk og psykisk behandling. Og hvor meget kan man så spare på sundhedsbudgettet? Thomas B. Randrup der også var med i projektet, oplyste at man er så langt fremme at man kan lave de første beregninger på haveterapiens økonomiske fordele - om end det endnu ikke er sket. Han fastslog videre at terapihaverne er lukkede områder for syge mennesker, men at elementer fra terapihaven godt kan tænkes at blive tilpasset til de offentlige grønne områder. sh KILDER Indlæg og debat på Skov & Landskabskonferencen Odense Congress Center. Sammendrag fra Skov & Landskabkonferencen Skov & Landskab. OPLEVELSESVÆRDI-INDEKSET er udtryk for et områdes sum af rum og dets graduerede oplevelsesværdier sat i forhold til områdets størrelse. Oplevelsesværdien er en abstrakt værdi for brugerens oplevelse af et rum baseret på de otte oplevelsesværdier. Læs mere i Grønt Miljø 1/2009 side GRØNT MILJØ 2/2009

7 Kompakte Ridere med præcis styring Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki. Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD), der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag. Husqvarna PF 21 og PR 17 store fordele i kompakt format. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17 Priser excl. moms fra ,- (incl. 94 cm. klippeagg.) Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). GRØNT MILJØ 2/2009 7

8 Børnehavens giftige jord Kortlægningen af jordforureninger skrider hurtigt frem viser ny rapport fra Miljøstyrelsen Regioner og kommuner gør et stort stykke arbejde for at opspore jordforurening tæt på daginstitutionerne. Det viser Miljøstyrelsens rapport Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner der er baseret på spørgeskemaer udsendt til alle kommuner og regioner. Og alle har svaret. Det er de fem regioner som efter jordforureningsloven står for den offentlige indsats mod jordforurening. Alle regioner har enten udarbejdet en undersøgelsesstrategi og en tidsplan for deres indsats, eller er ved at indsamle data til at udarbejde en strategi. Mange kommuner har allerede foretaget undersøgelser i mange institutioner, mens andre planlægger at gøre det. Rapportens baggrund er at miljøministeren for et år siden fremrykkede en planlagt undersøgelse af kommuners og regioners indsats over for jord- forurening i børneinstitutioner. Det hænger sammen med jordforureningslovens områdeklassificering der trådte i kraft 1. januar Denne klassificering omfatter som udgangspunkt hele byzonen med mindre kommunerne undtager eller inddrager områder på baggrund af viden om forureningsforholdene. Kommunerne oplyser at godt 65% (omkring 3300) af børneinstitutionerne er placeret i områdeklassificerede områder eller i øvrigt lettere forurenede områder. Risikoen ved at opholde sig på lettere forurenet jord er lille, og kan reduceres yderligere ved at følge simple råd som f.eks. at vaske hænder efter berøring med jorden. Ifølge rapporten vil kommunerne fremover udtage mange uforurenede områder. Antallet af børneinstitutioner i klassificerede områder ventes dermed at at falde. Kænguruer prutter mindre end køer I kampen mod klimaforandringerne anbefaler australske forskere nu at deres landsmænd spiser kontinentets kendingsdyr, kænguruen. Den usædvanlige opfordring kommer i en rapport om global opvarmning som bl.a. professor og klimapolitisk rådgiver for den australske regering, Ross Garnaut, har været med til at lave. På grund af en unik mavebakterie er der nemlig langt mindre metan i prutter og bøvser fra det hoppende dyr end fra kvæg og svin. Så jo mere det i øvrigt fedtfattige kængurukød der kommer på menuen, jo mindre udslip. I år var kænguruen den vigtigste kødressource i Australien. Det kan den blive igen, håber Ross Garnaut. Urner der brydes ned i jorden Biologisk nedbrydelige urner er blevet standard i mange begravelsesforretninger. EcoUrn ApS har introduceret en type der på 1 til 3 år nedbrydes når den begraves i jorden. Samtidig er den dog vandtæt og kan uden problemer stå i hjemmet eller i kolumbarium som det ofte praktiseres i udlandet. Det er opnået takket være materialet Polyactide - en modificeret majsstivelse blandet med kridt og andre naturmaterialer. Det har et sandfarvet udseende, men urnen leveres også malet, bl.a. med håndmalede motiver. Materialet har også den fordel at den kan gennemlyses. Det er forudsætningen for at bringe urnen med på fly - hvilket mange gør i dag for at begrave urnen i det gamle hjemland. Urnerne fremstilles i 3,9 og 5,5 liter. Børnene leger med jorden. I børneinstitutionerne er indsatsen mod forurenet jord derfor opprioriteret. Hver tredje kommune oplyser at der er børneinstitutioner hvor der er eller har været jordforurening over de såkaldte afskæringskriterier. Det omfatter 276 børneinstitutioner. De 204 ligger i Københavns og Frederiksberg Kommune, men alle disse steder er forureningen oprenset. sh Svømmepølenes klorerede vand De fritstående havepools og spabade i det fri er blevet populære i haverne. Og selv om de er meget mindre end en traditionel nedgravet svømmepøl, kræver de meget vand. Op til liter eller næsten så meget som KILDE Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner. Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og regionerne. Miljøprojekt nr. 1254, Miljøstyrelsen Rapporten er lavet af Dorit Wahl-Brink, Inger Asp Fuglsang og Inge Olsen fra NIRAS A/S samt af Irene Edelgaard, Katrine Smith og Anette Lund Hansen fra Miljøstyrelsen. Havepool fra Swim & Fun. Dimension 366 x 610 x 122 mm. Rummer liter vand. hver person bruger om året i gennemsnit. Det er dyrt og matcher ikke just Miljøstyrelsens vandspareråd. Men ikke nok med det. Hvis ikke vandet recirkuleres og desinficeres, skal det skiftes tit. Hver dag, anbefaler Miljøstyrelsen. Og bruger man klor til desinfektion, kan vandet ikke tømmes af i haven hvor det kan svide planterne og løbe til vandløb og søer og forurene dem. Er der klor i vandet skal det i kloaksystemet - der i forvejen ofte er overbelastet. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen at bruge et klorfrit rensesæt. Så kan poolen tømmes i haven og vandet bruges til vanding. Det kræver dog at man får en tilladelse fra kommunen eller at kommunen skønner at vandmængden er under bagatelgrænsen. Hvis man bor i det åbne land hvor der ikke er kloakering, fraråder Miljøstyrelsen klor. Uanset om man bruger klorholdigt eller klorfri rensning, frarådes det at lede mere end 250 liter til nedsivningsanlæg (som kan stoppe) eller bundfældningstank (som kan flyde over). I øvrigt peges på man skal være meget omhyggelig med at bruge korrekt dosering af klor da for høj dosering kan medføre hud- og slimhindeirritation. KILDE. Teknologisk Institut, Rørcentret (2009): Kloaktuelt nr Grønne tips om store pools i private haver. 8 GRØNT MILJØ 2/2009

9 NEW HOLLAND MED DET PROFESSIONELLE SYN PÅ GROUNDCARE New Holland voelger smøremidler btsadv.com NY BOOMER 3OOO De nye Boomer 3000 traktorer er udstyret med en fire-cylindret, brændstofeffektiv motor på 45 hk. De er udviklet til at imødekommende de alsidige krav der stilles af de professionelle brugere idet de tilbyder: Klassens bedste kabinekomfort med den fremragende SuperSuite kabine, der har uhindret udsyn 360 rundt og gennemsigtigt tagpanel. Klassens bedste manøvreevne med den eksklusive SuperSteer foraksel og SensiTrack systemet, der gør det muligt at foretage skarpe vendinger endog på følsomme græsplæner. NEW HOLLAND TOP SERVICE Support og informationer døgnet rundt Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon. Kontakt venligst dit mobilselskab for oplysninger om takster.alternativ telefonnummer GRØNT MILJØ 2/2009 9

10 DR1. TV-avisen kl Allé med træer fra udtyndet egeskov TV-avisens solstrålehistorie indeholder også faglige problemer TV-avisen på DR1 kunne 29. januar fortælle om plantningen af en egeallé i Dalby ved Kolding. Den 1780 meter lange strækning hedder Alléen og var før en elmeallé. Nu er den en egeallé med 333 træer. De er leveret og plantet gratis af en privatmand, Henning Vilhelmsen med naboers hjælp. Kolding Kommunes indsats har været at give tilladelse, klargøre jorden - og senere at vedligeholde alléen. I tv-avisen var alle glade, men problemet er at træerne er hentet fra en udtynding af en skov og ikke forberedt til flytning og opstamning. Derfor kan mange træer dø og resten være svære at pleje. Den gamle elmeallé fra omkring 1870 blev fældet for 3-4 år siden på grund af alder og elmesyge. Vilhelmsen vil genskabe sin barndoms allé. Som han oplyste i tv-indslaget, var det både for at glæde sin mor, og for at han selv kunne få glæde af alléen når han om seks år skulle pensioneres og flytte tilbage til sin fødeegn. Gravet op i fynsk skov Træerne er vintereg gravet op i en fynsk skov der hører til den landbrugsbedrift hvor Wilhelmsen arbejder. Her skulle en egebevoksning alligevel udtyndes. Træerne er 2-3 meter høje og er gravet op og plantet som barrodede med omkring ti meters afstand. Træer- ne er plantet 1½-2 meter fra vejkanten - hvilket ifølge vejreglernes vejledning betyder et hastighedskrav på 40 km/t. Træernes kvalitet er tip-top som det hedder under et billede på kommunens hjemmeside hvor Henning Vilhelmsen og Stine Houborg Pedersen fra kommunen inspicerer træerne. Stine Houborg Pedersen der er skov- og landskabsingeniør, ved dog godt at kommunen overtager en driftsudfordring: Træerne er ikke tip-top i forhold til at være allétræer. De er jo ikke skolet. Det er også derfor at der er plantet ret tæt, så vi kan leve med et vist udfald. Der er ikke lavet opbygningsbeskæring, men den skal vi nu i gang med. Vi tror på at vi kan få en god allé. I en allé er ti meter ikke så tæt. Og hvad hvis træerne dør usystematisk. Har I en strategi? Det er lidt af et eksperiment. Måske kan det ende med en mere spredt vejplantning, men det er en allé vi prøver at opnå, måske med større træafstand, forklarer Houborg Pedersen. Hun understreger at det ikke er normal procedure for kommunen at plante den slags træer, men en chance for at få et projekt udført på en blind bivej som ellers ikke ville være prioriteret. Mange vil desværre dø Seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab, er ikke så sikker på at det bliver en god allé. Der er meget god grund til at man normalt ikke planter alléer med udtyndingstræer. Allétræer er en specialiseret planteskoleproduktion hvor planterne behandles systematisk med omplantninger, rodbeskæringer og kronebeskæring for at det kan flyttes og etableres på et nyt voksested. Især egetræer har en rodstruktur der gør dem svære at omplante. Som jeg ser det vil mange af træerne dø som følge af utilstrækkelige rodsystemer og mangel på vand. Resten vil udvikle kroneformer der ikke er egnet til at stå som allétræer ved en vej med krav om 4,5 meter frihøjde over kørebanen, siger han. Tal på bordet Ellers er der stor glæde over alléen. Jeg har fået en utrolig opbakning fra Alléens beboere. 12 mand og to gravemaskiner har deltaget i plantningen. DR1. TV-avisen kl Også samarbejdet med kommunen har været rigtig godt, siger Henning Vilhelmsen til kommunens hjemmeside hvor driftschef Kalle Stærk fra Teknisk Forvaltning glæder sig: Det er et utroligt positivt initiativ. I disse fattige tider kunne jeg godt tvivle på om vi kunne have fundet penge til at lave en ny allé hvis kommunen selv skulle have finansieret projektet. Løst anslået ville det have kostet os omkring en million kroner hvis vi skulle have lavet alléen. Grønt Miljø har bedt fagkonsulent Henrik Ward Poulsen, Danske Anlægsgartnere, beregne hvad en entreprenør skulle have for at grave de 333 egetræer op, køre dem fra Fyn til Dalby og plante dem. Regningen ville lyde på kr. uden moms hvis træerne sættes til 0 kr. Skulle man købe træerne i planteskolen, ville prisen være knap for heistere med klump, cm. Mindst en halv gang dyrere hvis det skulle være opstammede allétræer med klump. Og så er der driften. Som Palle Kristoffersen forklarer er planter og plantning den mindste omkostning set i et års perspektiv, selv for store træer. Driften omfatter bl.a. ukrudtsbekæmpelse, vanding, fjernelse af opbinding og gentagne opbygningsbeskæringer og opstamninger. Kommunen får noget at se til, siger Kristoffersen. Det er i det hele taget et kedeligt perspektiv. Synd for det gode initiativ. Jeg frygter samtidig at tv-seere nu tror at man kan skaffe træer på den måde. sh KILDER DR1. TV-avisen DR P4 Trekanten Kolding Kommune: Nu får Alléen igen en allé Samtale med Palle Kristoffersen , Stine Houborg Pedersen 3.2. og , Henrik Ward Poulsen GRØNT MILJØ 2/2009

11 Supertilbud! Tag din gamle hjelm (uanset fabrikat og stand) med ind til os, så kan du købe en helt ny og sikker hjelm for kun kr. 200,- Førpris kr. 396,- Spar kr. 196,- Gælder fra Særtilbud i butikken! Køb den professionelle motorsav MS 260 EU for kun kr ,- førpris kr ,- Du sparer kr. 960,- Køb Comfort sikkerhedsbukser og få vores superlækre underbukser med i købet for kr ,- førpris kr ,- Du sparer kr.128,- De angivne priser er excl. moms Gælder fra Pas på dig selv. Som skovarbejder ved du, hvor farlig din arbejdsplads kan være. Men hvad du måske ikke ved er, at dit vigtigste personlige værnemiddel kan have passeret sin bedst-før-dato. UV-stråler, kulde, fugt, snavs og slag kan have medført, at din hjelm ikke længere beskytter dig efter hensigten, hvis ulykken skulle være ude. Forbehold for trykfejl STIHL MS 260 EU er en ergonomisk designet motorsav til professionelt brug. Klarer alt fra den første udtynding til den endelige afdrift. + Med de superlækre Comfort sikkerhedsbukser fra STIHL kan du holde varmen og undgå skader. Bukserne giver optimal bevægelsesfrihed og har en eminent pasform, med det ydre lag, der beskytter mod slag og pludselige bevægelser fra savkæden og grene. The leader gives it all. GRØNT MILJØ 2/

12 Direktøren der vil være mester Grønt Miljø har sneget sig ind efter lukketid på Gug Anlæg & Planteskole. Hos Peter Møller Jensen står den på godt købmandskab, ironi, begejstring og en knaldrød Volvo Amazon. Af Lars Thorsen En velholdt, rød Volvo Amazon er alletiders til at få gang i samtalen når man møder nye kunder, mener Peter Møller Jensen. Han ryster på hovedet af de kollegaer der har pumpet pengene i store firhjulstrækkere. 12 GRØNT MILJØ 2/2009

13 Natten er faldet over Gug lige uden for Aalborg. Grønt Miljøs udsendte kører rundt på materialepladsen bag Gug Anlæg & Planteskole i en lille varevogn der er malet som en græsplæne. Der er næsten ikke andet lys på pladsen end dét fra bilens lygter, og man aner ikke hvad der springer frem fra mørket når chaufføren drejer bilen og peger lyset i en ny retning. Manden bag rattet, både i bilen og på Gug Anlæg & Planteskole, hedder Peter Møller Jensen, og han fortæller begejstret om de ting der dukker op i lygternes skær som skuespillere på en teaterscene. En af de optrædende er en stor bunke granitstykker. De ser ikke ud af noget som de ligger der, men så snart de er blevet vasket og ser fine ud inde i butikken, så køber folk gladelig et klippestykke for kroner, fortæller Peter Møller Jensen, mens hans øjne gennemsøger mørket for at finde alt det som han endnu mangler at fortælle om. Noget stort begynder at blive tydeligt længere fremme. Hvad er den der store, runde ting? spørger Grønt Miljøs udsendte og venter spændt på svaret, mens vi kører tættere på. Det er en septiktank, svarer Peter med et grin. Farfars cigar og ordenssans Det er dog ikke kun materialer der er værd at kigge nærmere på i den gugske nat. Ude i siden af materialepladsen ligger et smalt træskur omgivet af hegnets krat og angrebet af tidens tand. Mindst halvdelen af de brædder som det blev bygget af er væk nu. Det var her Peters farfar Harald Jensen, for snart et halvt århundrede siden startede det nuværende anlægsgartnerfirma og sad og røg cigarer når regnskaberne skulle ordnes. I dag fylder en støvet, gammel Massey Ferguson 35 det faldefærdige skur. Det virker måske en smule urentabelt at bruge al den plads på et gammelt skur der fungerer holdeplads for en udrangeret traktor, men fornuft har heller ikke noget med beslutningen at gøre. Der er en masse nostalgi i det. Min fatter som stadig har sin daglige gang herude, og min onkel som også er i 60 erne, siger jo: Det var der da vi startede. Sådan noget rager man da ikke ned. Så begynder det måske at gå dårligt. Der er jeg nu engang bygget sådan at jeg siger: Jamen for helvede, det roder jo, lad os nu få det skidt ned. Jeg kan ikke fordrage når det roder, fortæller Peter Møller Jensen. Man må give ham at der er rydeligt både ude og inde. Ved parkeringspladsen er der f.eks. en række båse der er fyldt op med grus, brosten, skærver og andre rester fra de forskellige anlægsopgaver. Båsene har Peter ansat en ung mand til at holde fint ordnet så kunderne kan få en hurtig trillebørfuld sand uden at skulle betale en bondegård i det lokale byggemarked. Dét er økonomisk snusfornuft, og det kan de godt lide i Nordjylland. Lav salget på planteskolen Grønt Miljø er på besøg efter lukketid, så Peter og undertegnede lister os ind af bagdøren til den planteskole der som navnet antyder, hører til Gug Anlæg & Planteskole. Vi går igennem de små bygninger hvor plantesalget startede op i 1970 erne, før vi bevæger os ind i den moderne planteskoles haller der blev indviet i foråret Her er frodigt, rent, højt til loftet og varmt og indbydende. I et område er der brændeovn og små caféborde hvor man kan sidde ned og få sig en kop kaffe, og det er lige hvad vi gør. Jeg tror ikke jeg lyver hvis jeg siger at det er en af de top fem flotteste planteskoler i Danmark, siger Peter, men understreger hurtigt at den på grund af vinteren ser lidt træls ud nu. Det er ikke alle anlægsgartnere der er så heldige at DE GRØNNE STJERNESKUD Grønt Miljø portrætterer i denne artikelserie prominente anlægsgartnere i private anlægsgartnervirksomheder. Vi prøver at komme ind under huden på et lille udsnit af de personer som har gjort sig bemærket i den grønne branche og er med til at drive den frem. have en planteskole i stueetagen, og den fordel har Peter sørget for at drage nytte af. Han har fået oprettet et lille område midt i planteskolen til anlægsgartnerfirmaet. Det er omgivet af vandsten og grønt og er forsynet med et sæt borde og stole og er som skabt til at få den endelige underskrift. Jeg bruger det utroligt meget når jeg har en kunde, og det bruger mine folk også hvis de skal sælge et eller andet. Hvis kunden lige har brug for at få det sidste skub, så siger vi at de da lige kan komme ud og få en kop kaffe, og så er de jo solgt. Om jeg er fem procent dyrere, det betyder ikke noget når folk så kommer ind og siger wow. Derfor undrer det mig også at andre anlægsgartnere ikke gør det samme. Hvorfor går de ikke til en nærliggende planteskole og spørger om de må leje et lille hjørne? Det giver simpelthen så meget, forklarer Peter. Rådet er hermed givet videre. Direktør eller mester? Peter Møller Jensen står udelukkende for anlægsdelen af virksomheden. Planteskolen er hans onkel Per Jensens domæne, og han er på pletten i arbejdstøj da vi kommer ind. Der bliver givet håndslag og hilst. Vi giver hånd fordi det er 14 dage siden at Peter har været på arbejde sidst. Direktører, du ved nok, forklarer Per Jensen og Peter griner. Der står dog ikke direktør på Peter Møller Jensens visitkort, og det er meget bevidst. Nu kan jeg ikke lide ordet direktør. Jeg vil hellere kaldes mester. Jeg er ikke direktør. Til dagligt går jeg i arbejdstøj selv om det er længe siden jeg selv kravlede rundt og ordnede kundernes haver. Derfor er der absolut heller ikke noget prangende over Peter Møller Jensens kontor. Når den står på kontorarbejde, sidder Peter selv bagerst i et aflangt loftværelse med skrå vægge og overfyldte hylder sammen med de to ansatte på kontoret. Den nordjyske selvtillid På samme måde har Peter også fravalgt den store firhjulstrækker som firmabil. I stedet har han en funklende rød Volvo Amazon der står og lyser op i parkeringspladsens vintermørke. Man ser jo tit især mine sjællandske kollegaer komme kørende i de helt store biler, men det er jo ikke særligt snedigt at komme i en flottere bil end kunden selv har. Når jeg kører på kundebesøg, så er det i den der, siger Peter og peger på den højrøde bil. Og har man sådan én, er det jo en genial måde at få snakken med kunden i gang. Så siger de: Nøj, er det din? Wow, den er fed. På den måde er man på talefod med det samme. Den røde Amazon er et godt eksempel på den kombination af ydmyghed og et overmål af selvtillid som tilsyneladende eksisterer her syd for Limfjorden. Hos Gug Anlægsgartneri beder de udvalgte kunder om lov til at sætte bronzeskilte med firmanavnet i de haver og anlæg som de er mest stolte over, og den røde Amazon vækker opsigt overalt hvor den dukker op. Det viser en imponerende selvtillid, men samtidig tyder de beskedne administrationslokaler på en vis ydmyghed. Den kombination kan synes modsætningsfyldt, men det er der meget der er uden for Aalborg. Jeg forstår godt ironi... Mens vi sidder ved cafebordene foran brændeovnen i den mennesketomme planteskole, falder talen nemlig på den klassiske danske ironi som er den gængse tiltaleform herover. I stedet for at sige hej når man ser en kollega med en kop kaffe, bliver der sagt: Nåh, du har travlt hva? Det skal man dog ikke tage som en skjult kritik af arbejdsindsatsen, understreger Peter. Man skal være trænet i det, for sådan kører den hele tiden herover. Vi kan jo føre hele samtaler hvor man hele tiden siger det modsatte af hvad man mener. Man ved jo godt hvad de andre mener, siger Peter og rynker derefter øjenbrynene. Der var faktisk én der ikke kunne finde ud af det der med ironien. Jeg troede ellers at når man var her i firmaet, så lærte man det, men han misforstod det og vidste ikke rigtigt hvor han havde mig. Men når jeg får sådan noget at vide, så husker jeg det jo, og så blev det GRØNT MILJØ 2/

14 lidt kunstigt når jeg snakkede med ham. Jeg skulle jo lave om på mig selv, forklarer Peter. Folkene bag det hele Hvis man blot forstår ironien som den er ment - en jovial inddragelse i arbejdspladsens fællesskab - er der ikke andet end åbne arme i Gug. Det er nemlig arbejdet med folkene der får Peter Møller Jensen til at glæde sig til at tage på arbejde hver morgen. Jeg har det skidt hvis jeg ikke hver dag sidder nede i frokoststuen til fyraften og får en kop kaffe sammen med folkene, siger Peter selv om anlægsgartneriet efterhånden har op imod 25 ansatte, og det er blevet sværere for ham at få tid til hver enkelt ansat. Jeg ville gerne have det som med en familie med dem alle, men vi er ved at blive mange. Jeg kan dog stadig tage hjem og simpelthen ligge og vræle så tårerne sprøjter fordi der er sket noget for en af mine folks familiemedlemmer, fortæller Peter mere stille end hans ellers buldrende snak har været. Lille Peter og friheden Da Peter var lille, kravlede han omkring i bedene hele sommeren for at fjerne ukrudt, så han kunne få det walkie-talkiesæt, som dengang kunne gøre enhver rask dreng lykkelig. Og med en far, farfar og onkel som alle arbejdede som anlægsgartnere var der ikke megen tvivl omkring Peters karrierevej. Han ville være anlægsgartner. Det har jeg hele tiden vidst. Jeg skulle da være gartner. Jeg skulle ud og lave noget. Jeg ville ud og køre sammen med folkene. At komme ud med dem, det var jo livet. Det har jeg altid drømt om, fortæller Peter. Inden han kunne realisere sin drøm om at blive anlægsgartner, blev unge Peter dog voldsomt skoletræt. Heldigvis fik han i 8. klasse lavet en aftale om kun at skulle i skole seks timer om ugen hvis han til gengæld arbejdede på planteskolen. Det var en klassekammerats far der sad i skolebestyrelsen som kom med forslaget. Peter slog til og smøgede ærmerne op. Det var en billet til friheden. En billet der skulle indløses med hårdt arbejde. Der er næppe en hemmelighed at Peters drøm om at blive anlægsgartner gik i opfyldelse, og Peter selv har svært ved at skjule sin begejstring når han for Grønt Miljø beskriver alt det som arbejdet indebærer af kundekontakter og nye idéer og følelsen af at rette ryggen, når man er færdig med et projekt og bare står og nyder det man har skabt. Han ser frem for sig, mens hænderne kører rundt i luften og hjælper til med at beskrive arbejdet. Der er absolut ingen nordjysk sindighed over Peter Møller Jensen råder anlægsgartnere til at leje et hjørne på den lokale planteskole hvor man kan mødes med kunderne i grønne omgivelser. Her ses han i færd med at give en reprimande til en af vandstenene rundt om hans anlægsgartnerhjørne på Gug Planteskole fordi den ikke virkede. Foto: Lars Thorsen. mængden af ord der forlader hans mund på samme tid, og da vi lidt senere rejser os, er det svært at følge med når han traver rundt i Gug Anlæg & Planteskole for at vise det hele på én gang. Mester som supersælger Den begejstring der giver Peter røde kinder når han rigtigt kommer i gang, hjælper ham også ude hos kunderne. Jeg farer jo rundt som om det er min egen have. Det er ikke noget jeg lader som om, for jeg kan sgu blive grebet af det. Så hiver man fat i stigen og går og peger mens det vælter frem med forslag, forklarer Peter energisk. Uskyldsren begejstring er ikke altid nok til at overbevise kunden om at det er Gug der skal have opgaven. Så må det tungere skyts frem. Peter har nemlig allieret sig med konsulentbureauet ITA Group A/S. Sammen med chefen herfra kører Peter nogen gange til Hirtshals hvor man efter sigende kan få Danmarks bedste bøfsandwich og tale ud om virksomheden. Det har hjulpet ham til både at motivere sine medarbejdere bedre og til at sælge sine idéer til kunderne. Hver eneste kunde er forskellig, og man er lige nødt til at bruge et minut eller to på at vurdere vedkommende som person og finde ud af hvordan man skal sælge til netop ham. Eller om det måske er konen der står ved siden af som styrer showet. Og så er det jo godt at have en højrød Volvo Amazon der altid bryder isen ude hos kunderne. Nogen gange følger den potentielle kunde med i hælene og vil hjælpe med at måle op og så videre. Så ved Peter godt hvad klokken er slået. Ham skal jeg sælge på at han virkelig har tiltro til at vi kan klare opgaven. Og så gør jeg virkelig noget ud af det og går ud og henter al udstyret selv om jeg jo allerede godt ved hvordan jordbunden er under indkørslen. Jeg piller nogle sten op og finder måleudstyret frem og tegner bagefter op for ham, hvordan underlaget er sammensat. Det betyder sateme en del, og det er selvfølgelig også sådan noget som jeg lærer mine teknikere. At de lige skal 14 GRØNT MILJØ 2/2009

15 Vi skal med det samme meddele at det ikke har slået klik for Peter, og at han ikke tror granitdyrene lytter til ham. Det er derimod fotografen der har bedt ham om at tage plads blandt de nye granitfigurer. Peter har papir på at de er fremstillet etisk forsvarligt, men i gamle dage før Corporate Social Responsibility kom på dagsordenen, har han prøvet at modtage et julekort fra producenter i Kina hvor man så børnearbejdere sidde i stenbruddene. Foto: Lars Thorsen. bruge ti minutter længere derude hos kunden. Det virker, forsikrer Peter. Den lønsomme ydmyghed Man skal jo virke sikker på egne evner hvis man vil have folk til at betale penge for det man render og laver. Til gengæld tjener man ikke sine penge i det nordjyske ved at vokse sig alt for stor. Der er jo ikke ret mange større firmaer heroppe. Nu vil jeg ikke sige at vi er et stort firma, men vi er et stort anlægsgartnerfirma heroppe, fortæller Peter. Alligevel indledes en af Gug Anlæg & Planteskoles egne brochurer med sætningen: Det lille grønne firma i Nordjylland.... Den lille virksomhed står man sig åbenbart stærkere i en landsdel hvor Peter fortæller at kunderne tit insisterer på at snakke med mester. Det er til gengæld ikke til at komme udenom at byen Gug er ved at være stor. Den har lige under indbyggere, og den vokser stadig. Men selv i folkefortællingerne om byen kan man se den samme modvilje imod at råbe op om egen storhed. Historien går således: Hvordan blev Gug (der udtales Guu) så stor en by? Jo, når toget kom tøffende igennem byen, så råbte konduktøren Guu, Guu hvilket passagererne tolkede som gå ud, gå ud og forlod toget. Og så valgte de altså at blive i byen de var gået ud i. Krisen og leasingsvinet Det er dog ikke lutter begejstring, godmodig ironi og kage i lag at være anlægsgartner i disse tider. Eksempelvis tjener anlægsdelen af Gug Anlæg & Planteskole under 15 procent af sine penge på drift og pleje, mens resten kommer fra anlæg. Og i en tid hvor anlægsopgaverne forsvinder hurtigere end morgenduggen, anerkender Peter at det havde været rart hvis plejeopgaverne havde fyldt mere. Desværre er det ikke kun nedgangstiderne der kan finde på at trække penge ud af kassen. Da vi går over for at se den sidste del af lokalerne, ender vi i den mørklagte frokoststue, hvor en stor kaffeautomat står og skjuler sig i skyggerne. Det har den god grund til, for dens forgænger var mildest talt ikke populær. En dag kom en frisk leasingsælger forbi og overbeviste Peter om at det var en god idé at lease den kaffeautomat som han alligevel havde tænkt sig at anskaffe. Det kostede måske lidt mere, men til gengæld så fulgte der service af maskinen med i fem år, så Peter skrev under. Hvad han ikke vidste var at manden også havde indgået lignende aftaler med hundrede andre virksomheder og fra den ene dag til den næste erklærede leasingfirmaet sig konkurs. Og des- værre, der gives ingen penge tilbage til serviceprodukter i konkursboer. Mens Peter fortæller historien i den dunkle spisesal, bliver hans øjne mørke, og det bliver pludseligt tydeligt at han er en stor mand. Uheldigvis for den svindlende leasingsælger spiller hans søn i samme fodboldklub som Peters søn. Så gik jeg over til ham og sagde: du holder dig bare væk. Det gør man ikke det der. Det er simpelthen så lavt. Jeg blev simpelthen så arrig, siger Peter med kraft i stemmen. Derfor sætter Peter nu en dyd i at eje frem for at leje, og alle virksomhedens maskiner er købt og betalt kontant. Da vi kører væk fra hans fædrene anlægsgartneri, er Peter dog i glimrende humør og fortæller at haven jo er lige så vigtig som mælk og kaffe for folk, så han skal nok klare sig. Desuden har han planer om at lave terapihaver, for det moderne arbejdsliv er stressende. Som han siger: Intet er mere afslappende end at gå i haven. Så har han jo valgt den rigtige branche. GRØNT MILJØ 2/

16 DET VARME ARBEJDE Skærpede forsikringskrav kræver større fokus på sikkerhed ved ukrudtsbrænding De brandmæssige sikkerhedsregler for at udføre bl.a. ukrudtsbrænding er skærpet. Det udvider behovet for at have uddannelsesbevis, godkendte blanketter - og måske også brandvagt. I hvert fald hvis man som forsikringstager vil være sikker på ikke at betale den særlige selvrisiko hvis der opstår brandskader. Årsagen er at forsikringsselskaberne - på grund af mange brandsager - har vedtaget nye regler for selvrisiko i forbindelse med varmt arbejde. Hvis man ikke passer på, skal man man betale en særlig selvrisiko. Spørgsmålet vedrører både bestiller og udfører. Begge kan få ansvaret for en brand. Varmt arbejde kaldes det når man arbejder med redskaber der frembringer ild, gnister og brandfarlig opvarmning. Hertil hører bl.a. svejsning, tagpapdækning, vinkelslibning. Og ukrudtsbrænding. Med bøde straffes den der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre en brand, hedder det i beredskabsloven hvis nyeste udgave er fra Den detaljeres i Bekendtgørelsen om brug af lys og ild fra Ukrudtsbrænding har i princippet altid været omfattet af disse regler selv om ordet ikke har været nævnt. Teknikken kendte man ikke i Hvad skal der til for at udvise tilbørlig forsigtighed? Det vejledes der detaljeret om i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts vejledning om varmt arbejde. Den er nylig kommet i ny udgave, og her er ukrudtsbrænding direkte omtalt. Vejledningen er en hjælp til at afgøre hvad der skal til for at udvise tilbørlig forsigtighed - så man undgår at betale selvrisiko hvis der opstår uheld. Ifølge vejledningen skal man have uddannelsebevis for at udføre vamt arbejde. Der skal være brandvagt hvis det skønnes nødvendigt. Det er i givet fald noget bestilleren skal sørge for. Bestiller og entreprenør skal informere hinanden om forhold der kan have betydning for brandrisikoen. Og før arbejdet indledes, skal en aftaleblanket være underskrevet af de to parter og eventuel brandvagt. Brandteknisk rådgiver Anders Bach Vestergaard, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, oplyser at de nye vejledninger ikke har strammet kravene da lovgrundlaget er uændret, men vejledningen er sine steder skærpet på grund af for mange brandulykker. Men skal man overholde alle vejledningens krav med brandvagt og det hele når man bare skal ukrudtsbrænde en terrasse i fru Jensens have? Det bør man tjekke med sit forsikringsselskab. Man må vide hvor deres skøn ligger. Et andet problem er sikkerhedsafstandene der betyder at man ikke kan brænde ukrudtet nærmest facader, hegn og bevoksning. Og hvad gør man så? Vejledningen består af tre dele. Del 1 henvender sig til bygherrer, arbejdsledere og projekterende. Del 2 til anlægsgartnere og andre der har varmt arbejde Eksempel på ukrudtsbrænding op ad facade med beklædning i klasse K 1. Eksempel på ukrudtsbrænding tæt på bevoksning. udendørs. Og del 3 dem der har varmt arbejde indendørs. Ifølge del 2 skal man under ukrudtsbrænding holde afstand til alt der kan brænde: bygninger, hegn, vegetation, tørt løv. Ukrudtsbrænder og tilbehør skal være i god stand, og der skal være slukningsgrej i nærheden. Arbejdstøj og sko skal være i orden, bl.a. fordi flammen kan være svær at se i solskin. Man forlader aldrig en tændt brænder, og lader ikke børn og dyr komme nær. Når arbejdsstedet forlades, skal man tjekke at der ikke er tilløb til brand, at ukrudtsbrænderen er afbrudt, at trykflasker har lukkede ventiler og er placeret sikkert i det fri. Sikkerheden ved ukrudtsbrænding er beskrevet mere indgående i BAR Jord til Bords Få tjek på sikkerheden der dog har et bredere arbejdsmiljømæssigt perspektiv. sh Eksempel på ukrudtsbrænding tæt op ad brændbart hegn. KILDER Dansk Byggeri (2008): Nye vejledninger om varmt arbejde. Cirkulært nr Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut: DBI vejledning 10. Varmt arbejde. Del 1: Brandsikringsforanstaltninger, planlægning og udførelse, Del 2: Brandsikringsforanstaltninger udendørs, Del 3. Brandsikringsforanstaltninger indendørs, BAR Jord til Bord (2008): Få tjek på sikkerheden. Samtale med Anders Bach Vestergaard Blanketter bestilles hos forsikringsselskabet. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut har dog også en standardblanket. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut samt flere erhvervsskoler tilbyder éndagskurser der giver det nødvendige uddannelsesbevis. Illustrationer er gengivet fra DBI vejledning 10. Eksempel på ukrudtsbrænding op ad facade med beklædning i klasse K. 16 GRØNT MILJØ 2/2009

17 Ændringer til bygningsreglementet Byggesagsbehandlingen er forenklet, gebyrerne ændret og handicaphensynene strammet. Det er følgen af nye ændringer i bygningsreglementet. Kommunernes byggesagsbehandling er begrænset for mindre bygninger, fritliggende enfamiliehuse mv. Man skal nu kun indsende ansøgning om forhold omfattet af reglementets kapitel 2, dvs. de bebyggelsesregulerende regler om placering på grunden, etageareal, højde mv. Set med grønne øjne er det til gengæld det vigtigste kapitel. For sammenbyggede enfamiliehuse, avls- og driftsbygninger mv. er også kapitel 5 om brandforhold undtaget. Ændringen, der ses i kapitel 1 om administrative bestemmelser, trådte i kraft 1. januar. Det understreges at bygherren fortsat skal holde alle relevante regler selv om kommunen ikke skal spørges først. Fra 1. april 2009 ændres også reglerne om byggesagsgebyrer. De skal da fastsættes særskilt for fem kategorier: simple konstruktioner, enfamiliehuse, industri/lager/landbrug, andre faste konstruktioner samt øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. De i forvejen skrappe krav om tilgængelighed for handicappede har fra 1. januar fået en lille tand mere. I kapitel 3 om bygningers indretning ophæves nemlig afsnit stk. 4. Her stod at kommunen kunne se bort fra tilgængelighedskravene om niveaufri adgang og dørbredder i enfamiliehuse til ejerens eget brug. Det kræver nu også dispensation. I et nyt bilag 8 ( Vejledning til ansøger vedr. byggeri omfattet af Kap , Kap og Kap. 1.5, stk. 5 ) indgår paradigme for bygherrens Erklæring vedrørende teknisk dokumentation og Eksempler på dokumentation vedrørende tekniske forhold. For så vidt understreges at det er bygherrens ansvar at sende den relevante tekniske dokumentation for byggeriet til kommunen. Se i øvrigt sh Landskab og anlæg Miljø og natur Gartneri Jordbrugsteknolog Informationsmøde den 5. marts kl Damgårds Allé 5, 8330 Beder Hako Citytrac 4200 med græs/løvsuger med 1200 liters vacuumtank 45 hk Yanmar dieselmotor cm 3 Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio Automatisk 4 WD i arbejdsområde Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm 1200 liter rustfri vacuumtank med centersug Tømningshøjde 1,95 m Stort redskabsprogram til sommer / vinter Hako forhandling i Danmark siden l tank med 1,95 m tømningshøjde Stort fleksibelt centersug Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 2/

18 Invitation til Danmarks største MASKINTOUR 2009 Det er for proffer - Det er gratis - Det er nær dig En lang række leverandører af professionelle maskiner, redskaber og udstyr, tager sammen på Maskintour i Danmark. a Hver virksomhed er kendetegnet ved, at tilbyde et bredt program af professionelle produkter, til kommuner, anlægsgartner, boligforeninger, golfbaner, udlejningsfirmaer og andre med forbindelse til den grønne sektor. a Udvalgte VW-forhandlere rundt om i landet stiller deres parkeringsplads til rådighed. Billederne viser kun et lille udpluk, af det der udstilles på Maskintouren. Tilmeld dig på Så giver vi en øl og en pølse 18 GRØNT MILJØ 2/2009

19 Invitation til Danmarks største MASKINTOUR 2009 Det er for proffer - Det er gratis - Det er nær dig Jylland Mandag d. 27. april SMC Biler Aalborg Indkildevej 16 v/skadescenter 9210 Aalborg SØ Tirsdag d. 28. april SMC Biler Århus Syd Øster Parkvej Højbjerg Onsdag d. 29. april CarePoint Kolding Dieselvej Kolding Torsdag d. 30. april Villiy Veirup - Ribe Industrivej Ribe k Fyn Mandag d. 4. maj SMC Biler Odense Middelfartvej Odense V k Sjælland Tirsdag d. 5. maj SMC Biler Amager Englandsvej Amager Onsdag d. 6. maj Carepoint Ringsted Bragesvej Ringsted Alle dage fra kl Tilmeld dig på Så giver vi en øl og en pølse GRØNT MILJØ 2/

20 Planteskolen og humlebien Sortimentet i Ole Hviids rosenplanteskole i Midtjylland er så stort at mange vil betragte det som den sikre vej til ruin. Ole Hviid mener det er vejen til succes. Af Arne Kronborg Der er noget humlebi over planteskoleejer Ole Hviid på planteskolen af samme navn lige uden for landsbyen Gerning (!), en halv snes kilometer sydøst for Bjerringbro i Midtjylland. Det er nogenlunde hvor en lige linje fra Viborg til Århus ville skære en lige linje fra Silkeborg til Randers. Ligheden er ikke kun at han er lille af statur og af natur bevæger sig hurtigt. Han flyver selv om han ikke kan. Men til forskel fra humlebien er han klar over det. Han griner når vi taler om at han på mindst to områder driver sin planteskole i strid med evige sandheder og gældende fornuft. Han lever af håndarbejde, og det kan ifølge den evige klagesang fra de store erhvervsorganisationer som bekendt ikke lade sig gøre her- hjemme på grund af lønniveauet. Og hans sortiment er mange gange større end mange af hans kollegers, hvilket strider mod den evige sandhed om at man kun skal dyrke de sorter der sælges flest planter af. Andet kan ikke betale sig, ja, dårligt nok forsvares. Det er tydeligt at også han har fået tudet ørene fulde af de to sange. Men han synes at han skal have en dispensation, at han lige netop må det man ellers ikke må. Det går jo meget godt. Sidste år steg omsætningen måske ikke så meget som den plejer, men den er steget siden vi begyndte at gøre som vi gør nu, siger han som en forklaring. Hvad han gør er at producere roser i potter. Det sil sige, han lader underleverandører producere roserne og andre om at producere potterne og pottemulden. Hans (folks) indsats består i at sætte roserne i mulden i potterne, vand og gøde og lade roserne gro til og derefter sælge dem. Det bliver til cirka roser i potter om året foruden et halvt hundrede tusinde af de gammeldags - de barrodede som skal plantes, enten når de er taget op hos producenten i oktober eller meget tidligt forår. Lang sæson Og det er hele fidusen, mener han. Fordi han sætter roserne i potter, kan de sendes og plantes hele vækstsæsonen og ikke kun de par uger tidligt for- og sent efterår som i stigende grad passer haveejerne så dårligt. Stadig færre haveejere går i haven når sæsonen for shorts og korte bukser er forbi, og skal roserne plantes om foråret, skal det ske så tidligt at de har fat inden varmen sætter ind - og da er det stadig for koldt til korte bukser. Men med Hviids pottede roser kan haveejerne leve fantasien ud den dag ideen slår ned, og de vil plante roser. De skal bare lige huske at vande bagefter Den anden store fordel ved de pottekultiverede roser er at Ole Hviid kan levere Færdige Roser, akkurat som Lars Strarup i Ringe leverer Færdig Hæk (se Grønt Miljø 9/2008), og akkurat som mange anlægsgartnere møder kravet om at haven skal være færdig - vokset op og i fuldt flor - inden de forlader opgaven, og i hvert fald inden de sender regningen. En rose er ikke en pind eller tre der en gang bliver til en blomstrende busk. En rose Man kan ikke være for omhyggelig når det gælder om at sikre at rosen når frem til haveejeren med det rigtige navn. Derfor er der store skilte med i marken når planterne hentes, og de følger planterne til de har fået egen etiket med navn. Foto: Hviids Planteskole. 20 GRØNT MILJØ 2/2009

21 VÆKSTPUNKTER Dagspressens meddelelser om planteskoler der lukker eller sælger jorden fra og fortsætter som havecentre, kan efterlade det indtryk at dansk planteproduktion er under afvikling. Det er dog ikke tilfældet. Uden for dagspressens bevågenhed findes mange planteskoler der ikke bare overlever, men vokser. Grønt Miljø besøger i denne artikelserie nogle af dem. Ole Hviid i sit kølerum hvor knapt roser midt i februar ventede på forår. Foto: Arne Kronborg de råder over meget store arealer, og på den fede, efterspurgte østjyske muld blev det et problem for Ole Hviid. Han risikerede at skulle langt omkring for at finde plads til sine roser og betale dyrt for den. Når alt kommer til alt, har han måske heller ikke det bedste klima til roser derinde midt i Østjylland. Han ligger lidt lavt på et af meteorologernes udsatte steder. Sen frost kan nemt skade forårets nye skud hvis han ikke får planterne dækket, så han må ud og skære tilbage, og planterne må begynde forfra. Hviid valgte roserne Ole Hviid måtte som så mange andre specialisere sig i 1990 erne. Men medens så mange andre valgte roserne fra, valgte Ole Hviid dem til. Han valgte alt det andet fra og satsede på roserne og pottedyrkningen. Det var i I begyndelsen producerede han selv roserne og solgte flere barrodsplanter og færre pottede planter end i dag. Men nu produceres roserne hos Minks Planteskole på Tåsinge og hos planteskolen Grønlykke i Bogense. Vi lejer deres jord, deres mandskab, deres maskiner og deres milde fynske klima som er bedre til roser end vores, forklarer Ole Hviid. Roserne kommer til Bjerringbro når de er taget op om efteråret, rub og stub så at sige. Ole Hviid får hvad der er lavet til ham, både dem med mange sidegrene, A-kvalitet, og dem med færre, B-kvalitet - og så er det hans opgave at få en A er ud af en B er ved at skære den tilbage og passe den godt et stykke tid. Det kan nok lade sig gøre, men omkostningen er Ole Hviids. Sådan har han og leverandørerne aftalt det. Personaleudnyttelse I første omgang bliver roserne lagt på køl, men i løbet af vinteren bliver de gået igennem og skåret til i top og rod, så de har den rette størrelse til potterne. Og så tilbage i kølehuset, indtil potningen begynder midt i februar. Hvorfor ikke lade producenter opbevare dem til du skal bruge dem og få dem leveret, skære dem til, potte dem og sætte dem ud på containerpladsen i én arbejdsgang? skal være en busk i fuld størrelse og fuld af blomster. Den tendens tror Ole Hviid også vil holde i fremtiden - trods afmatning og krise. De vil ikke vente Måske skal vi ikke lige de næste par år lave helt så mange planter i meget store størrelser i meget store potter som vi plejer. Men vi skal stadig lave mange, især til de københavnske havecentre, i Vestjylland sidder pengene ikke så løse. Og vi skal stadig lave færdigvarer, lige til at plante og have fornøjelse af. Folk gider ikke vente på at haveplanter vokser til og kan ikke forstå at det skulle være nødvendigt, siger han - som også Lars Strarup har sagt det. Og som også Frode Jensen, Sabro (Grønt Miljø 8/2008) og Henrik Christensen, Fjenneslev (Grønt Miljø 6/2008) har sagt det. Ole Hviid anlagde sin planteskole i 1977 som en gammeldags planteskole med et bredt sortiment af hækplanter, prydbuske, frugttræer og roser. Og som det skete for mange andre, var det ved at blive for meget. Det kneb at nå det hele, men mest kneb det at blive ved med at skaffe jord fordi der skal gå syv år før en jord der har været dyrket roser eller frugttræer i igen kan bruges til formålet. Den kan bruges til andre planteskoleplanter i den tid, eller planteskolen kan dyrke korn i den. Men et problem er det alligevel for mange, med mindre Hvad der måtte være tilbage af roser når sæsonen slutter om efteråret, overvintrer under dække af fibernet som holdes på plads af et groft nylonnet eller i plasttunneler. Planterne skæres tilbage tidligt om foråret når vækstsæsonen begynder. Foto: Arne Kronborg GRØNT MILJØ 2/

22 Containerplads med bunddækkeroser i fuldt flor. Til højre en af plasttunnelerne der bruges til vinteropbevaring, men nu er åbnet og indgår i containerpladsen. Planteskolen lægger vægt på at kunne forsyne havecentrene med færdige roser i fuldt flor hele sæsonen. Foto: Hviids Planteskole. Vi har jo kølehuset fra den gang vi selv producerede, og så kan vi lige så godt udnytte det. Det betyder at vores leverandører kan udnytte deres huse til planter til andre kunder. Og vi vil gerne skære dem til i løbet af vinteren. Det ville blive for presset hvis vi skulle skære og potte samtidig. Nogle vil kalde det en ekstra arbejdsgang, jeg kalder det en effektiv udnyttelse af personalet. Det betyder at vi kan beskæftige personalet hele året. Vi skal ikke ud og finde nye hvert år og lære dem op. Arbejdsgangen betyder at Ole Hviid kan nøjes med fire ekstra medarbejdere i de hektiske tre måneder mens potninger er på sit højeste. De fire er to elever og to ældre medarbejdere - alle fra Østeuropa, som regel Ukraine. Mavefornemmelser Hver sommer skal han afgøre hvor mange roser i hvilke sorter han vil have leveret i oktober-november året efter med henblik på salg et halvt år senere - næsten to år efter bestillingen. Denne tidlige bestilling udgør cirka 80% af årsproduktionen og kan suppleres med nye bestillinger om foråret, eventuelt hos andre leverandører, afhængigt af hvem der har de efterspurgte sorter i de ønskede antal. Men hvordan ved man to år i forvejen hvilke sorter forbrugerne vil foretrække? Det ved man heller ikke. Vi kigger på hvilke sorter vi har solgt mange af de foregående to-tre år og ser om der er en trend i det. Vi forsøger at følge med i have- og boligmagasiner for at se hvad der rører sig og hvilken vej trenden går. Men sikker viden kan man ikke få at handle ud fra. Salgstallene fortæller noget, erfaringer tæller meget, fornemmelser tælle resten, forklarer Ole Hviid. Og så er vi tilbage ved hans sortiment som er så stort at han end ikke kender antallet af sorter, men skyder på at det ligger mellem 600 og 700. Totalleverandør Nogle laver vi måske kun 25 af om året, f.eks. visse sorter af historiske roser. Andre laver vi et par hundrede af, nogle laver vi af. Hvis man kun ser på dem vi laver 25 af, kan det jo ikke betale sig. Men det drejer sig jo ikke om de enkelte sorter. Det drejer sig om virksomheden. Og vi har bestemt at vi vil være totalleverandør til de danske havecentre. Det betyder at vi har de sorter som havecentrene skal bruge - fordi haveejerne skal bruge dem eller anlægsgartnerne der laver haver. Havecentrene skal vide at de kan få dem hos os. Så behøver de kun at handle ét sted som de siger i Kvickly? Nemlig. Bortset fra at Kvickly er et dårligt eksempel. Vi handler som sagt med havecentrene, ergo ikke med brugsen og alle de andre. Det store sortiment er ifølge Ole Hviid nøglen til virksomhedens succes, uanset hvad der måtte stå i lærebøgerne: De virksomheder der laver roser sammen med andet, laver måske kun de 100 sorter der bliver solgt flest af. Dem laver de så alle sammen, og så har de kun prisen at konkurrere på. Så er man sårbar. Vi laver også nogle vi ikke har det store overskud på. Men så har vi da heldigvis også de andre, tilføjer Ole Hviid. Det fulde sortiment Ambitionen om at være totalleverandør betyder at Hviids i princippet har alle roser - eller kan skaffe dem. Akkurat som man i gamle dage sagde at den store Thomsens Planteskole i Skalborg ved Aalborg havde alt i stedsegrønt. Og de mente alt. Eller som man sagde om stauder hos Maylands Planteskole i Sønder Omme: Hvis den kan gro her i landet, har Mayland den. Eller som der stod nederst på spisekortet på en stor fiskerestaurant i Haag i Holland for mange år siden: Hvis den kan svømme, har vi den. Store ord som er sjældne i vore dage. Ambitionen indebærer at Hviids tager imod bestilling på så lidt som ét stk. af en sort, en kunde har set, måske i et blad på en rejse. Vi har kontakterne. Hvis kunden har et sortsnavn, kan vi som regel finde planten. Så vi tager mod bestilling, men nogle gange vil vi gerne vente med at levere til oktober når roserne tages op i marken og den store distribution foregår over Europa. I stedet for at køre med én ad gangen. Men vi giver besked til kunden når vi har fundet den hvis der er tvivl, siger Ole Hviid. Nye kunder hvert år Hvert år får vi nye kunder som spørger om vi har den I løbet af vinteren skæres roserne til i top og rod så de passer til potterne. Foto: Arne Kronborg 22 GRØNT MILJØ 2/2009

23 rose de står og mangler. Og når de har ringet et par gange eller tre, lærer de at vi har hvad de skal bruge og - at de lige så godt kan få det hele hos os. Det er den vej vi skal. Derfor skal vi have det store sortiment. Ikke kun skal han have planterne, han skal også kunne levere al den service, havecentret skal bruge indtil rosen er solgt og betalt. F.eks. etiketter med navn, adresse og logo, stregkode med detailprisen og så videre. Seneste tilbud er et stort katalog, 66 sider i A4-format som rummer en skematisk - og dermed sammenlignelig - beskrivelse af roserne i det faste sortiment, inddelt i grupper (storblomstrede, bunddække, historiske mv.) med oplysninger om sortsnavn, blomsterfarve, højde og duft. Og dertil oversigtstavler hvor sorter af samme farve kan sammenlignes indtil kunden har fundet lige den det skal være. Se et eksempel her til højre. Brugerinformation til ug som end ikke den fineste rosenbog til dato kan måle sig med. Tilsvarende oversigter kan findes på planteskolens hjemmeside, brug den udvidede søgefunktion. RØD Storblomstret rose Barkarole Storblomstret rose Hanne Buketrose Allotria Storblomstret rose Courage Storblomstret rose Ingrid Bergman Buketrose Christian IV Storblomstret rose Erotika Storblomstret rose Isabella Rossillini Buketrose Europeana Storblomstret rose Gisselfeld Storblomstret rose Leonora Christine Buketrose H. C. Andersen ROSENKLUBBEN Hviids Planteskole er medlem af rosenklubben under Dansk Planteskolejerforening. De øvrige medlemmer er: Buddes Planteskole ApS, Bogense Freys Planteskole, Trustrup Grønløkke Planteskole, Bogense Heides Planteskole, Thisted Højgård Planteskole, Højslev Juelsminde Planteskole, Juelsminde Kirketoftes Planteskole, Tarm Martin Jensens Planteskole, Bogense Minks Planteskole Engros, Svendborg Poulsen Roser A/S, Fredensborg Salling Planteskole A/S, Roslev. Buketrose Nina Weibull 26 Towne- & Countryrose Charming Cover Slotsrose Kronborg Towne- & Countryrose Intense Cover Bunddækkende rose Bassino Towne- & Countryrose Velvet Cover Bunddækkende rose Fairy Dance Lav rose Morsdag FORFATTER Arne Kronborg er freelancejournalist med speciale i de grønne emner. I planteskolens katalog kan man bl.a. finde oversigter hvorpå roser af samme eller matchende farver er samlet på én side. På andre sider finder man tabeloplysninger om højde, farve, duft mv. Alle de oplysninger, forbrugeren har brug for til sit valg - samlet ét sted. Uddrag fra kataloget. HVIIDS PLANTESKOLE Planteskolen blev grundlagt i 1977 af Aase og Ole Hviid Jensen med en bred produktion af roser, frugttræer, hækplanter og prydbuske. Siden 2000 har virksomheden kun produceret roser. Den årlige produktion omfatter barrodede roser og cirka roser i potter. Produktionen af roser i potter er stærkt stigende, de barrodede svagt aftagende. Sortimentet tæller sorter, øvrige sorter kan skaffes. Virksomheden har en halv snes faste medarbejdere der suppleres med cirka fire i potttesæsonen i det tidlige forår. Hviids Planteskole Orholmvej 1, Gerning, 8850 Bjerringbro. EN ROSE BLIVER TIL År 1, forår: Frø af grundstammer sås hos producent eller i specialplanteskole. År 1, august: De ønskede sorter podes - okuleres - på grundstammerne. År 2, forår: Grundstammernes top klippes af så de okulerede sorter kan udvikle sig. År 2, sommer: Toppen klippes et par gange for at stimulere udvikling af sideskud. År 2, efterår: Planterne tages op, nogle sælges med det samme som barrodede, de fleste lægges i kølehus vinteren over. År 3, forår: Nogle roser sælges barrodede til plantning tidligt forår. Andre sættes i potter. Potterne sættes på friland hvor de passes med vand og gødning. Løbende salg fra forår til efterår. GRØNT MILJØ 2/

24 Apotekerhaven er anlagt Den nye have er lille og intim, omkring 20 meter på hver led. Fra 80 til 90 forskellige lægeplanter vokser i små kvadratiske bede. Bursers lægeurtehave Sorø Museum har anlagt en apotekerhave tilegnet lægen og botanikeren Joachim Burser der i 1600-tallet havde sit virke i byen Af Ulla Danielsen, journalist Ibaghaven til Sorø Museum lå et lille stykke jord som ikke blev passet. Fra gammel tid fandtes der enkelte lægeplanter, mens et stort bøgetræ dominerede. På denne jordlod ligger nu Apotekerhaven i Sorø - anlagt i Haven er tilegnet den tyske botaniker Joachim Burse der i gammel tid havde sin lægeurtehave ikke så langt derfra. Den nye have er lille og intim, omkring 20 meter på hver led. Fra 80 til 90 forskellige lægeplanter vokser sirligt i små kvadratiske bede der er underopdelt i kvarter hvor planterne står i rækker. Joachim Burser er en af Sorøs navnkundige skikkelser. Han var oprindeligt tysk, men kom til Sorø og virkede som professor ved Sorø Ridderlige Akademi fra Han var også byens apoteker. Burser var født i Saksen i Tyskland i 1583 og uddannet læge. Den genskabte apotekerhave har som en sidegevinst medført fornyet interesse for den lokale kulturpersonlighed. Folk er ved at få øjnene op for at der har været en person i Sorø der hed Joachim Burser, og at han ikke var en Hr. Hvem somhelst, siger museumsdirektør Ea Stevns Matzon. Joachim Burser skabte på talrige rejser i Europa et herbarium, Hortus Siccus, med mere end ark. Han har billedlig talt stået fadder til Carl von Linné, forstået på den måde at den verdensberømte botaniker anvendte Joachim Bursers herbarium da han forberedte sit klassifikationssystem. Den sjæl- HORTUS SICCUS Joachim Bursers store herbarium hedder Hortus Siccus. Det latinske begreb betyder tør have eller tørret have og sigter normalt til en samling af tørrede planter - eller til pressede planter som man netop finder i et herbarium. Ved sin død efterlod Joachim Burser sit store herbarium sammen med de notater der hørte til. Desuden efterlod han sit Danske Floramanuskript. Svenskerne tog i 1658 herbariet som krigsbytte. Det endte i 1666 på Uppsala Universitet. Oprindelig bestod Hortus Siccus af 25 bind, men ved en brand i 1702 gik to bind tabt. De øvrige 23 med nummererede ark findes på Botanisk Museum ved Universitetet i Uppsala. landske akademibys lokalhistorie fletter sig sammen med botanisk verdenshistorie. Det er man stolt af i Sorø. Apotekerhaven, der er anlagt efter en tegning fra tallet, har fået den nutidige akademiverdens blå stempel. Botanikere på universiteterne i både København og Uppsala har udtrykt begejstring for museets initiativ. Haven appellerer også til apotekere netop fordi den indeholder medicinalvækster. De lokalhistorisk interesserede kommer forbi, og det samme gør de daglige brugere som - når årstiden og vejret er til det - tager en bog med og nyder stedets ånd midt i alt det grønne. Biolog Hans Peter Abrahamsen, der er specialist i lægeplanter, har været med til at anlægge museumshaven. Han har bl.a. bidraget med medicinalvækster som han selv har fremdyrket i sit lille landbrug uden for Sorø. Hans Peter Abrahamsen oplyser at to kriterier har været brugt ved udvælgelsen af planter til haven i Sorø: Dels skal de findes på et ark i Joachim Bursers herbarium, dels skal de være kendt som lægeplanter. Sorø Museums havehistoriske forening har æren af at der atter findes en apotekerhave i den sjællandske akademiby med den smukke beliggenhed. To navne bør især trækkes frem: museumsdirektør Ea Stevns Matzon og den lokale planteinteresserede Kirsten Sternberg der af sine samarbejdspartnere udnævnes som havens primus motor. 24 GRØNT MILJØ 2/2009

25 Stor rækkevidde med larvebåndslift Liftbrugere savner tit rækkevidde når de f.eks. arbejder med træbeskæring. Det problem løser larvefodsliftene fra Omme Lift A/S hvor der er kommet en ny model, 2750 DBDJ. Den har en arbejdshøjde på 27,5 m og en vandret rækkevidde på op til 15,5 m. Det lodretgående sakseled giver 10,5 m frihøjde. Transportlængden er 7,5 m. De fleksible støtteben giver mulighed for Beskidt badevand spores med DNA Forureninger af badevand kan nu lettere spores. Bakterier afsætter nemlig et genetisk fingeraftryk som en ny teknik kan aflæse. Aftrykket er forskelligt alt efter om det er mennesker, køer, heste, svin eller fugle der er årsag til forureningen. Det fremgår rapporten Kildesporing i forbindelse med forringet badevandskvalitet som Teknologisk Institut har udarbejdet for By- og Landskabsstyrelsen. Rapporten siger god for en metode der hidtil kun sikker opstilling, f.eks. i kuperet terræn, trapper eller afsatser. Larvefodsundervognen fordeler også den i forvejen lave vægt bredt, ikke mindst en fordel i havers sarte underlag. har været anvendt i meget begrænset omfang i Danmark. Hvert år må kommuner lukke badestrande fordi de forurenes med bakterier fra dyrs eller menneskers afføring. DNA sporing kan på 1-2 dage vise hvad forureningen stammer fra. Dermed kan kommunerne lettere finde kilden. De skal fra 2010 give flere informationer om stranden til de badende, bl.a. hvor i oplandet der findes kendte kilder der kan påvirke badevandet. Vilvorde Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive Anlægsgartner Væksthusgartner Greenkeeper Produktionsgartner Skov- og naturtekniker. Alle vores uddannelser kan afsluttes som assistent. For mere information kontakt en vejleder på mellem eller tjek Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser Aktuelle kurser: Gaffeltruck certifikat B Pleje af grønne områder Plantebeskyttelse, sprøjtecertifikat Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg Betjening af minidumpere og motorbører Ikke kemisk ukrudtbekæmpelse Betjening af rendegravere Betjening af personlifte Anvendelse af stauder i grønne anlæg Teleskoplæsser med gafler - betjening Ring på og få tilsendt vores nye kursuskatalog. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej Roskilde Telefon uddannelse for hoved og hænder Roskilde Tekniske Skole GRØNT MILJØ 2/

26 Danske palmer til danske haver Vist kan de gro her, ikke kun på grund af klimaændringer. En planteskole kan tilmed levere palmer der er sået i Danmark. Palmer og bananer kan også dyrkes i danske haver og parker. Ikke kun på grund af klimaændringerne. Faktisk kan nogle palmer godt tåle frost, bare ikke for meget eller for længe. Og måske især når de er skolet under danske forhold. Som det sker i planteskolen Frilandspalmer der er den første forsøgs- og produktionsplanteskole i Skandinavien. Idéen er at så vidt forskellige provenienser under de barske forhold som et dansk klima er for palmer. De der klarer den, er mindre, mere kompakte og har mere stive og vindtålende blade end de planter der er sået i et drivhus eller er importeret sydfra. Tit har de også rester af frostskadede blade. De dansksåede planter er også mere hårdføre og robuste og kan lettere klare en omplantning, forklarer Frilandspalmers indehaver Henrik Pedersen. Han ser det bl.a. som et godt tegn at palmebladene typisk lever fem år på de dansk fremstillede palmer hvor de på importerede planter ofte kun lever et eller to år indtil de er etableret. At palmer nok er mere hårdføre når de er sået på dansk friland, kan ifølge Henrik Pedersen bl.a. hænge sammen med at den luft der er i plan- tens karstrenge kan udfældes som luftbobler når det er frostvejr. Det kan hindre vandtransporten og sprænge strengene så der opstår frostskader. Risikoen er imidlertid ikke så stor i de langsomtvoksende frilandspalmer hvor karstrengene er små. I de hurtigtvoksende drivhuspalmer med store grove karstrenge til vandtransporten er risikoen større. Palmer tåler frost, men bedst den kortvarige frost i stille vejr der afløses af en varm dag - som man normalt oplever det sydpå. En mere nordlig vinter tåler palmerne mindre godt. Alle palmer er på grænsen til at få alvorlige skader når der bliver under ti graders frost. Den hårdføre hørpalme Arten Trachycarpus hører til de mest hårdføre palmer under vores himmelstrøg, især T. fortunei (hørpalme), T. wagnerianus (wagnerpalme) og krydsningen Trachycarpus x takaghii. Også T. manipur, maniurpalme, og T. takil kan bruges. Hørpalmer tåler dog dårligt blæst. Mere tålsom er T. wagnerianus på grund af sine mindre og stivere blade. Det gør generelt palmer mere vindstærke. Trachycarpus bliver generelt op til 12 meter høj med op til 3 meters kronediameter. Trachycarpus er viftepalmer der har store sammensatte stedsegrønne blade der sidder som en vifte på toppen af en ellers grenløs stamme. En anden type er fjerpalmer hvor bladene sidder på en lang midtribbe som på et fiskeskelet. En fjerpalme der kan bruges i Danmark er honningpalme (Jubaea chilensis). Den vokser meget langsomt og kaldes også elefantben på grund af sin efterhånden meget tykke stamme. Andre brugbare fjerpalmer er buskpalmetto (Sabal minor) og - i mindre grad - den europæiske dværgpalme (Chamaerops humilis). Palmerne tager deres tid før de bliver store og får den ønskede virkning. Man kan ty til store planter, men de er dyre. En anden mulighed er de meget hurtigtvoksende bananer, selv om de ikke er palmer, men tropiske urter der visner ned om efteråret. Henrik Pedersen foretrækker Musa sikkimensis. Den kan vintersikres ved at skære toppen af og pakke den nederste halve meter stamme godt ind, f.eks. i en polystyrenkasse eller folie foret med halm, vissent løv eller leca. Bør vinterbeskyttes Palmer foretrækker masser af lys, læ og en veldrænet jord. Hørpalme, Trachycarpus fortunei. Banan, Musa sikkimensis. Og så bør de vinterbeskyttes når der er udsigt til meget lave temperaturer (12-13 graders frost), især de første 3-5 år, forklarer Henrik Pedersen. Han leverer planterne som 2-5-årige i potter op til 4 liter og priser på kr. De små palmer kan plantes ud om foråret eller ompottes til en større og veldrænet potte. Gødskning anbefales. Jo større planten bliver, desto mere hårdfør er den. Har den vokset tre år på friland, er der gode chancer for at den bliver stor og flot. Henrik Pedersens interesse for palmer kommer ikke ud af det blå. Hans far har forsket i eksotiske planter, og han har selv arbejdet ved skovbrug og i væksthuset i Botanisk have i Århus. For ti år siden så han hvordan der i Vancouver, Canada, stod palmer i gaderne selv om vinteren der kun er tre grader varmere end i Danmark. Siden har Henrik Pedersen dyrket palmer på hobbyplan indtil han i 2007 begyndte på professionel basis. sh Honningpalme, Jubaea chilensis. Washingtonia filifera. Hørpalmer (Trachycarpus fortunei) i Vancouver. Foto: Henrik Pedersen. KILDER Aksel Sørensen (2008): Henrik vil gøre palmer til en ny dille. Haven 11/08. Jens Michael Gundersen (2006): Eksotiske planter. Jepsen og Co. Martin Gibbons (1996): The Palm Identifier. Simon & Schuster. Robert Lee Riffle, Poul Craft (2003): An Encyclopedia of Cultivated Palms. Timber Press. Robert Lee Riffle (2008): Timber press Pocket Guide to Palms. Timber Press. The European Palm Society. Frilandspalmer, Skejbygårdsvej 154, 8240 Risskov. Tlf Andre firmaer der leverer palmer: Palm Center, Palmeriet, 26 GRØNT MILJØ 2/2009

27 Let jordhåndtering på jordwebben På er det hurtigere og nemmere at anmelde og anvise flytning af jord i overensstemmelse med jordforureningslovens bestemmelser. Det lover RGS90 og Grontmij Carl Bro der står bag den nye service der bl.a. anvendes gratis af kommuner og af entreprenører. Ifølge jordforureningsloven fra 2006 anses al byjord for at være udgangspunkt som lettere forurenet, og fra 2008 skal flytning af jord fra byområder anmeldes til kommunen og godkendes. Derfor den nye tjeneste der skal gøre op med tunge sagsgange og ventetider. Brugere der vil anmelde flytning af jord, udfylder en standardformular og vælger modtagelokalitet og transportør på webben. Anmeldelsen sendes automatisk til kommunens sagsbehandler. Når jorden er flyttet, registrerer jordmodtageren det på webben, og der går igen besked til kommunen. Alle kan følge med - men kun i deres egne sager. Planten sender en sms når den er tørstig Jeg har desperat brug for vand. Sådan kan dine stueplanter sms e eller maile til dig hvis du hører til blandt dem som nogle gange glemmer at vande dine planter. Det sker dog ikke helt af sig selv men kræver at du har købt et såkaldt Botanicall-sæt. Nytåtrsløjer? Måske, men også et varsel om gartnerens fremtidsvilkår. Forskerne bag Botanicall har koblet en jordfugtsmåler og en microcomputer sammen. Det betyder at stueplanten ikke længere er en bly viol når det kommer til at udtrykke sine behov. De opfatter når de er blevet vandet og så vil de sige tak, og de vil også fortælle dig det, hvis du har vandet dem for meget eller for lidt, forklarer udvikleren af Botanicalls, botanikeren Katie London, til Sciencedaily.com. Systemet fungerer ved at sensorer i jorden udsender elektroniske bølger og måler jordens fugtighed. I en printplade sammenlignes fugtniveauet med det optimale hvorefter de forudefinerede beskeder sendes ud af et lokalt computernetværk Botanicalls koster 99 $ og kan indtil videre kun tale engelsk. lt Overvågningsdata som klimaindikator Danmarks naturovervågningsprogram kan ikke kun vise hvordan naturens og miljøets tilstand udvikler sig. Det kan også dokumentere klimaforandringer og den effekt de har på natur og miljø. Og dermed også den effekt der skyldes andre faktorer. Det kan give et værdifuldt input når indsatsen for natur og miljø tilrettelægges, fremgår det af rapporten IGLOO - indikatorer for globale klimaforandringer i overvågningen fra By- og Landskabsstyrelsens Miljøcentre, Danmarks Miljøundersøgelser og Orbicon A/S. De mange overvågningsdata har f.eks. vist at temperaturen i åer, søer, fjorde og indre farvande er steget op til to grader siden FRYD OG LIDENSKAB Kunstindustrimuseet 1. marts-13. april 2009, kl Blomsterkunstneren Tage Andersen præsenterer sine blomstrende kameliatræer i Kunstindustrimuseet forgård, Bredgade 68, København. De 75 sorter spænder fra den fineste lyserøde poesi over kridhvid enkelthed til storladen, knaldrød dramatik. Jeg kalder min udstilling fryd og lidenskab fordi det er en fryd og et besvær at have kameliaer, men jeg forguder dem over alt på jorden, og er så begejstret, at jeg ikke kan lade være. Hako Citymaster 2000 Effektiv gadefejemaskine med genbrugsvandsystem der sikrer støvfri fejning 100 hk Euro 4-motor Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring Fejebrede op til 2500 mm Beholder 1,85 m 3, tiphøjde 1,45 m Nye standarder for anvendelse og kørekomfort Perfekt maskine til den krævende bruger i bla. kommuner og industri Vedligeholdelsefrit partikelfilter! Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 2/

28 Nogle gange vokser naturen indenfor Biologisk beskyttelse, drift og plantevalg indendørs. Krukker udendørs. Og selvfølgelig flodheste, DR-Byen og nye normer. Brancheforeningen for Indendørsbeplantning var på kursus. Af Lars Thorsen Verden udenfor var skjult i et altdækkende snevejr da Brancheforeningen for Indendørsbeplantningsfirmaer den 5. februar holdt sin årlige kursusdag. Det var ikke til at skelne den ene busk fra den næste, men det gjorde ikke noget for de fremmødte var alligevel mest interesseret i de planter der har til huse inde i boliger og kontorer. Og det var engagerede folk der var mødt frem på Hotel Nyborg Strand. Allerede i den første pause måtte en flok kursister hive beplantningen op af krukkerne for at nærstudere begge dele. Måske for at se om der var skadedyr. Lige inden havde Anders Dyekjær Madsen fra BioPlant talt om biologisk plantebeskyttelse. Når nu kradse kemikalier ikke fungerer i f.eks. kontormiljøer, kan man i stedet opretholde en terrorbalance mellem nyttedyr og skadedyr, f.eks. mellem uldlus og snyltehvepse. En sådan balance kan eksistere i årevis uden at de mennesker der har deres daglige gang forbi planterne, nogensinde opdager det. Der er altså ikke altid brug for kemi som Anders Dyekjær Madsen sammenlignede med legal narko: Først får man suset, så opstår afhængigheden som fører til et stigende forbrug og til sidst både hårdere og dyrere stoffer fordi den originale dosis ikke længere virker, sagde han. Bøgebladlusene Det overrasker næppe nogen at en mand der arbejder med biologiske plantebeskyttelse ikke er meget for pesticider. Og at den biologiske plantebeskyttelse virker, støttes af flere forsøg. For en halv snes år siden fandt et af de allerførste forsøg med biologisk bekæmpelse af bøgebladlus sted på E. Lund-Andersens Planteskole. I et væksthus med store problemer med bøgebladlus blev der anvendt nyttedyr, rovtæger i dette tilfælde, på den ene halvdel og kemisk bekæmpelse på den anden halvdel. Ved forsøgets afslutning havde den biologisk beskyttede halvdel næsten ingen bøgebladlus. Til gengæld var der masser af nyttedyr så som rovtæger, svirrefluer, snyltehvepse, mariehøns og andre nyttedyr. Den anden halvdel var sprøjtet hver 14. Potter kan være mange ting. Det samme kan potteplanter. Foto: Jane Schul. dag. Her var der stadig mange bøgebladlus da forsøget sluttede, men hvert eneste nyttedyr var blevet udryddet. Det er bemærkelsesværdigt, understregede Steen Borregaard. Og en bekæmpelse er tit nødvendig. Deltagerne fra kommuner og virksomheder kendte udmærket til problemerne og havde tit oplevet at planterne ankom tydeligt inficerede. Især med både uld- og skjoldlus, men også mider som er lidt sværere at se. Til dem der ikke har prøvet at arbejde med biologisk plantebeskyttelse før, anbefalede Anders Dyekjær Madsen at de startede med mikrobiologien og nematoder. Derefter kunne man forsætte med rovmider der er nemme at styre fordi de bliver dér hvor de placeres. Til sidst ville man så være klar til at arbejde med snyltehvepse og andre nytteinsekter. Potteplanter ude Mange der arbejder med indemdørsbeplantning, har også det grønne ansvar for de bygningsnære udeområder. Derfor var Jane Schul, formand for Det Kongelige Danske Haveselskab, inviteret. Med al sin begejstring hev hun deltagerne gennem en perlerække af fantasifulde eksempler på udendørsbeplantninger i potter, krukker, kummer. Næsten alle New Yorks gadetræer er plantet i store potter og kummer, fortalte hun. Ikke fordi de lokale myndigheder nødvendigvis er forelskede i netop det udtryk, men fordi jorden er alt for fyldt med kabler, kloakker og undergrundsbaner til at man kan sætte træerne i jorden. Sådan er det endnu ikke herhjemme. Her er tilplantning af udendørs krukker og potter et frivilligt, men meget dekorativt tilvalg. Man kan dog ikke bruge helt det samme plantemateriale som hvis de skulle i jorden, for i krukker og potter kommer frosten også fra siden. Planterne skal være meget mere hårdføre, og hvis man f.eks. vælger stålkummer er det en god idé med dobbeltvæg eller ekstra isolering. Det er også en god idé at kombinere mange forskellige planter, forklarede Jane Schul. Hvis man får en større spredning, får man en mindre sårbarhed over for vejr og hvad der måtte komme af problemer med utøj, sygdomme og lignende. Råd til dekorative potter Jane Schul havde også gode råd i forhold til selve oplevelsen af de udendørs potter og krukker. Blandt andet at supplere lave planter med høje, at bruge forskellige planter med en fælles farveholdning, at lave grupperinger med samme tema, f.eks. forskellige typer af lavendel. Et andet eksempel var at anvende krukker med vandplanter som et alternativ til hvad folk forventer at finde i udendørsbeplantningen. Desuden kan brugen af potter af samme materiale som belægningen give udendørsbeplantningen en bygningsmæssig nærhed og en større arkitektonisk sammenhæng i området. Jane Schul nævnte også flere arter der fungerer godt i potter. Hosta er meget velegnet som potteplante fordi den er tørketålende, godt dækkende og sjældent bliver angrebet af noget som helst. Også Hakonechloa macra er fantastisk velegnet til potter hvor den står som en kaskade ud over potten og kan give sol i skyggen. Sankthansurt er endnu en plante som fungerer godt i en potte eller krukke. Den er nem rent vandingsmæssigt, og selv om den først blomstrer sidst på sommeren, er den pæn resten af tiden. DR Byen og Flodhestehuset Landskabsarkitekt og fagkonsulent fra Danske Anlægsgartnere Kim Tang viste interessante eksempler på indendørs- 28 GRØNT MILJØ 2/2009

29 PLANTER PÅ POTTEN Jane Schuls uddrag af træer, busker og græsser der egner sig til at blive plantet ud i potter i det danske klima: Indendørsbeplantningen blev tænkt med tidligt i arkitektfasen da DR Byen skulle bygges. Ud over tasmanske eukalyptus i stuen er de lange gange er forsynet med oliventræer i kasser med lavasten. Foto: Kim Tang. beplantning fra DR Byen og Flodhestehuset i Københavns Zoo. De tonstunge flodheste holder til i et bassin formet som en halvcirkel og har i en ø i midten. Siderne er meget massivt grønne med bl.a. bananpalmer og ficusarter. Langs bassinets kant skulle der hænge planter ned over vandet, men ingen havde forestillet sig at flodhestene ville hoppe så højt ud af vandet og gumle den overhængende plantevækst fra hinanden. Derfor ser randen omkring bassinet i dag ikke helt frisk ud, og flere af de sorte oliventræer har svært ved at vokse, forklarede Kim Tang. I DR Byen på Amager er der etableret en overdækket gårdhave med glas ud til omgivelserne. Bunden består af barkflis og vedbend, dertil kommer stedsegrønne laburnum, og fordi der er højt til loftet i DR s nye lokaler, er der også plantet træer. Blandt andet tasmanske eukalyptus som DR fik foræret af kronprinseparret. Den nye tv-by i Ørestaden er også præget af lange gange hvor beplantningen er blevet tænkt med ind tidligt i arkitektfasen. Her er plantet oliventræer i store skæve trækasser med spidse vinkler. Oprindeligt var det meningen at kasserne skulle fyldes med granitsprængstykker og bundbeplantning så hver kasse lignede et miniatureinspireret japansk landskab. Det endelige resultat blev dog lavasten. Kim Tang præsenterede også de nye normer og standarder som Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer netop har udgivet. Læs mere på næste side. Amelanchier spicata Aronia melanocarpa Berberis thunbergii Calluna vulgaris Caragana arborescens Cornus alba Sibirica Cornus stolonifera Crataegus intricata Eleagnus commutata Laburnum x watereri Lonicera caerulea Lonicera involucrata Malus Dolgo Malus sargentii Pachysandra terminalis Philadelphus Snowbelle Philadelphus lewesii Physocarpus opulifolius Potentilla fruticosa Prunus padus flere Rhododendron Ribes alpinum Ribes aureum Salix alba Sericea Salix caprea Salix fragilis Salix repens Sorbaria Sorbus x arnoldiana Sorbus aucuparia Sorbus cashmiriana Sorbus koehneana Sorbus vilmorinii Spiraea betulifolia Spiraea cinerea Spiraea nipponica Syringa josikaea Syringa reflexa Syringa vulgaris Viburnum opulus Weigela Minuet GRØNNE DYR Overalt omkring os bevæger de tavse grønne dyr sig. De bevæger sig og slås med hinanden og reagerer på omgivelserne. Vi opdager det bare ikke fordi vi lever i en anden tid end dem. Grønne dyr, tøver Michael Gjedde Palmgren ikke med at kalde planterne. Han er professor ved Københavns Universitets institut for plantebiologi og bioteknologi og havde på kursusdagen medbragt videoer med plantevækst i hurtig gengivelse. Et kamera tager et billede, f.eks. hvert femte minut, hvorefter man ser dem i en fart af 24 pr. sekund. Uden vindpåvirkning stod planterne og bevægede sig som søanemoner under havet. Vi så en bønneplante svinge omkring som en lasso for at finde noget at vokse op af og en krukkefuld af spirer der stod og gyngede fra side til side som en flok religiøse fanatikere omkring en el-pære der var blevet hængt lige over potten. Da pæren blev slukket og loftslyset tændt, glemte planterne straks alt om deres troskab til lampen og begyndte i stedet at strække sig imod loftet. Planter vokser nemlig ikke mod lyset. De strækker sig mod lyset, for den del af planten der allerede er vokset op, ændrer også retning. Der er altså tale om en bevægelse og ikke en vækstproces, understregede professoren. I en anden video blev fem solsikkefrø plantet i en meget lille potte der kun ville kunne understøtte én plante. Da de begyndte at spire, viste videoen dødskampen mellem de fem spæde stængler. De prøvede at vælte ind over hinanden, vred sig frem og tilbage i hinandens greb som brydere og slog og holdt hinanden nede, indtil én pludselig fik overtaget og udbredte bladene over sine brødre og søstre som sygnede hen og døde i skyggen. Det lyder som noget kun mennesket kunne finde på, og en af professorens pointer var netop at vi er nært beslægtet med disse langsomme dyr. Det er umuligt at finde to arter af bakterier i naturen som genetisk er tættere beslægtet end os og f.eks. planten gåsemad, sagde Palmgren. Desuden skal naturen bruge flere gener på at lave gåsemad end mennesket ( mod kun ). Så måske er vi ikke så komplekse igen. Og hvis planterne fik mere energi, f.eks. hvis naturen kunne forbedre fotosyntesen, ville planterne begynde at bevæge sig synligt. Så ville det pludselig være uetisk at klippe græsset eller snuppe sig en gang råkost. GRØNT MILJØ 2/

30 Norm for det grønne indre Normer og standarder for indendørs beplantning For allerførste gang. Indendørs beplantning har fået sine egne kvalitetsnormer: Normer og standarder for indendørs beplantning 2009 der er udgivet af Brancheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer. De henvender sig til både udførende og kunder. Formålet er at højne kvaliteten i branchen, og at gøre det lettere at vurdere hvornår planter, krukker og pleje er i orden. Normen beskriver hvad faget selv betragter som minimumskrav inden for de mest almindelige opgaver. Normen er som sådan også et juridisk grundlag for f.eks tvister og uoverensstemmelser. Som hovedregel går individuelle aftaler dog forud for normerne. Normen er baseret på den svenske Kvalitetsnormer och standarder för medlemmer og aktorisation som Jon Lans lavede for Brancheorganisation for Skandinaviske Växtinredare i Den danske udgave er tilpasset danske forhold. Kravene er en pragmatisk blanding af proceskrav, tilstandskrav og målemetoder. Beskrivelsen af de forskellige slags planter er primært en angivelse af hvordan plantens størrelse måles. Hvilken kvalitet planterne skal have, fremgår af generelle afsnit. Kravene til vanding kan opfattes som et tilstandskrav, da den skal være tilpasset plantens behov. Her kan det være nødvendigt at vande mellem de servicebesøgene som der typisk er 2-3 uger imellem. Normerne siger dog ikke selv noget om serviceintervallerne. Kravene gradueres mellem skal og bør - hvilket dog er undgået i den oversigtlige gennemgang her. Krav med bør er vejledende og kan fraviges uden at tilsidesætte normen som sådan. I enkelte tilfælde, f.eks. i afsnittet om flytning af planter, er det kun anført at man skal skal stilling til nogle forhold, f.eks. vækstvilkårene det nye sted. Kun i den enkelte situation det afgøres om henstillingen er fulgt. sh Bente Mortensen og Kim Tang Jørgensen (2009): Normer og standarder for indendørs beplantning Brancheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer og Grønt Miljø. Bestilles på for 60 kr. SERVICE Vanding. Er tilpasset plante, placering, temperatur og årstid. Bør ske med rumtempereret vand. Niveaumåler og udluftningsrør fungerer. Næring. ph kontrolleres og er inden for sortens rammer. Gødning er tilpasset planteart, årstid og placering. Om nødvendigt måles ledningstal. Lys. Lyskilden, lysretning og lysur kontrolleres. Hvis planten flyttes til en dårligere placering, tages det først op med kunden. Beskæring. Foretages kun for at tilpasse form og størrelse. Planten må ikke ramme vægge, loft m.m. eller hindre færdsel. Fritvoksende væksters naturlige form fremhæves. Formklipninger bevares. Indgreb udføres i god tid så prydværdien ikke ødelægges og når genvæksten er bedst. Kunden informeres før større beskæringer. Gulv og møbler afdækkes. Afpudsning udføres ved hver service. Opbinding. Er kontinuerlig når planten vokser på espalier, bøjler o.l. Overflødige opbindingstråde og pinde fjernes. Rengøring. Udføres ved hvert servicebesøg, også rengøring af blade. Bladglans bruges med måde. Vandspild og dryp fjernes. Møbler mv. overdækkes om nødvendigt. Sammendrag af Normer og standarder for indendørs beplantning 2009 Vækstsubstrat. Overfladen holdes fri fra alger og udfældninger. Omsætteligt substrat suppleres eller afdækkes når overfladen er max. 4 cm under kant. Er substratet ikke omsættelig suppleres ved 2 cm. Skadedyr og sygdomme. Må ikke alvorligt påvirke planternes prydværdi. Der bruges kun godkendte bekæmpelsesmidler. Bekæmpelsen udføres samtidig med beskæring og rengøring. Plantegaranti. Dårlige planter udskiftes med planter der modsvarer de oprindelige i værdi, størrelse og udseende. Blomstrende planter byttes ud efter nærmere aftale. Krukker. Tilpasses plantens størrelse, rodsystem og vandingssystem. Må ikke lække eller afgive kondens der kan skade gulvet. Der er luft mellem krukke og gulv (hjul, fødder). Krukkerne holdes rene for støv, vandingspletter, gødning, aftryk og smuds. Servicepersonalet. Opfører sig godt, går i professionelt tøj, følger kundens regler og sikkerhedsforskrifter, identificerer og legitimerer sig. Flytning af planter. Man undgår at blokere flugtveje, brandredskaber, kameraer og ganglinjer og tager højde for at vækstkårene ændres (lys, varme, mekaniske skader). Reklamationer. Besvares efter højst tre dage. Der bør udarbejdes en politik. PRODUKT Top. Er fri for skadedyr, svampe, bakterieangreb, mekaniske skader, sprøjterester og kalk. Skud og blade har en farve der er normal for arten. Rod. Planten er rodfast og sidder midt i en substratfyldt potte uden synligt ukrudt. Substratet er fugtigt. Klumpen er gennemgroet, men uden rodsnøring. Rødderne er friske med hvide rodspidser. De er jævnt fordelt i potten og synlige på klumpens yderside. Hydrokulturvækster omplantet fra jord har dannet nyt rodsystem og er i god vækst. Akklimatisering. Udendørs dyrkede planter er akklimatiserede. Solblade har afløst skyggeblade. Opbinding. Gnaver ikke i barken. Der er ikke overflødige pinde, f.eks. fra dyrkning. Træer og buske. Er opstammet eller har flettet eller skruet stamme. Hængende, klatrende og opbundne planter. Opbundet til mosstok, pind, pyramide, søjle, bøjle eller espalier eller hænger som ampler. Sammendrag af Normer og standarder for indendørs beplantning 2009 Palmer. Er enkelt- eller flerstammede. Dracaena, yucca. Har enkelt stamme, flere stammer, danner en sammenplantning, har form som en top eller er forgrenet. Krukker. Krukkerne er tilpasset plantens størrelse, rod og vandingssystem. Planten kan vokse længe i krukken. Vandingssystemet klarer mindst 3-4 ugers vandingsinterval. Krukkerne er uden skader. De er permanent vandtætte eller har en indsats der er det. Undersiden har hjul eller fødder der beskytter gulvbet. Krukkerne er rene. Kunden vejledes. Vækstsubstrat. Plantejord er strukturstabil med balanceret næring. Bruges hydrokultur, angives vækstmedie, f.eks. seramis, pimpsten, grodan. Overfladen er højst 1 cm under kanten +/1 cm. Dækmaterialer. Er i niveau med krukkens kant. Garanti. Planter leveres med garanti mod skjulte skader og sygdomme. De præsenteres i både tekst og billeder. Levering. Generer kunden mindst muligt. STØRRELSESMÅLING Normen angiver enkle principper for hvordan planterne måles. Højden måles fra krukkens bund til øverste gren eller horisontale blad. Bredde eller diameter måles på bredeste sted uden de yderste bladspidser. Hertil kommer stammetal, stammediameter, stammehøjde og for ampler længden på dominerende ranker. Placering af planter. Der er taget hensyn til fysiske faktorer som lys, temperatur, luftfugtighed, risiko for mekaniske skader og træk. Der er taget hensyn til lokalets brug, ganglinjer, brandredskaber, flugtveje og overvågningskameraer. Udestuer. Planterne har systemer til langtidsvanding - drænslanger hvis der er plantet i jord. Planterne passer til rummet og har plads til at vokse. Æstetik. Godt helhedsindtryk, højt æstetisk niveau. Balance i proprotionerne mellem planter, krukker, omgivelser og lokalet. Planternes placering tager hensyn til øvrig dekoration, indretning og design. 30 GRØNT MILJØ 2/2009

31 Kvalitet til skov- og havefolket Heavy duty luftfilter Justerbar automatisk kædeoliepumpe Gummiophæng Digitale tændingssystemer CS-350WES Bedste sav i sin klasse ekskl. moms Spar 560,- Kampagnepris 1.996,- ekskl. moms KDOP CS-420ES Professionel mellemklassesav ekskl. moms Spar 400,- Kampagnepris 2.556,- ekskl. moms DIGITAL C.D.I KDOP NYHED MILJØ CS-510 Super professionel sav med høj effekt ekskl. moms Spar 800,- Kampagnepris 3.196,- ekskl. moms Find din nærmeste forhandler på 2/ Priserne er ekskl. moms og gældende indtil eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.

32 DEN GRØNNE KLUMME Jordens frugtbarhed i en lægge-og-sætte-op-kultur Af Asbjørn Nyholt For en person som mig med kærlighed til mulden og dens skrøbelighed og kraft har de gode tider været hårde tider. Hektisk har det været som Per Malmos skrev i sidste nummer. Nu er samfundsordenen blevet en anden. Vi kan måske sige at startskuddet til en ny udvikling har lydt. Det er ikke mange der har haft overskud til refleksion og nytænkning når tidspresset pulser i hele kroppen, men nu er der timeout. Så det er nu der skal tænkes, evalueres og udvikles. Det er som i håndboldkampen, holdet der i modgang formår at udnytte timeout til en ny taktik og frisk gåpåmod er det der vinder kampen. Det gælder naturligvis på mange fronter, men mit ærinde er nu guldægget - mulden. Det har ikke været morsomt at være muld i de gode tider. Hensynet og respekten kan ligge på et meget lille sted når forsinkelser og arbejdspres har stået øverst på dagsordenen. Hvad er det så jeg mener med al min snak om muld? Kunsten at dyrke jorden er for mig at tage vare på den halvdel af mulden der er hulrum/porøsitet. Det lyder simpelt, men vi ved alle godt at det er dette hensyn der først slækkes på i en hektisk anlægsproces. Tiden er knap, det er blevet for vådt og maskinerne for store. De store luftfyldte porer bliver trykket sammen til små, og mange af de små klasker helt sammen. Mulden levrer af vand der bindes i de mange fine porer. De få grove kanaler bringer ikke ilt nok ned i mulden og svovlbrint og kloakstank spreder sig. Branchen har et stort ansvar. Det er os der er fagfolkene, det er os der bærer håndværket og viden frem på arbejdspladsen. For mig er det vigtigt at vi er bevidste om at vi lever i et samfund hvor det brede kendskab til at dyrke mulden tordner ned mod nul. For den almindelige borger er havearbejdet reduceret til at feje, klippe og slå. Vi skal passe på at anlægsprocessen ikke bliver til en lægge-og-sætte-op-kultur. Der skal være plads til den gamle gartner der løfter pegefingeren og siger: Husk nu på, min unge ven, at planterne ikke gror i jorden, men i hulrummet mellem jordpartiklerne! Muldens porøsitet er under pres i hele samfundet. Landbruget kan ikke længere indkassere den årlige fremgang i udbyttet, skovtræerne er pressede, idrætsarealerne skal bruges det meste af året, og entreprenører og anlægsgartnere har haft travlt. Nu hvor der måske er blevet tid tilovers til at læse Normer og vejledning for anlægsarbejde, kan man finde mange gode beskrivelser. Der bliver lagt op til at vi bruger volumenvægten (tørrumvægten), i princippet det en kubikcentimeter jord vejer, som kontrol og målemetode. Er luften/porøsiteten presset ud af mulden, vil jorden veje mere. Det er en fin intention som vi da også finder refereret i alle arkitekternes beskrivelser, men vi skal lede meget længe for at finde metoden brugt i praksis. Det skyldes dels at der ikke længere er firmaer der på den klassiske måde udtager intaktprøver af jorden for at bestemme tørrumvægten, dels at metoden er/var langsommelig i en hurtig anlægsproces. En måling med Isotopsonde giver os en indirekte måling, men bruges i praksis ofte først når tingene er gået galt. Problematikken med at bevare muldens porøsitet ligger derfor i hænderne på fagmanden. Det bliver meget et spørgsmål om erfaring og godt håndværk. Og ikke mindst kræver det en stærk karakter, så der bliver sagt fra til tiden og hver gang. For når først luften er trådt ud af marengskagen, kan vi ikke lige puste den op igen. Mulden er branchens skrøbelige guldæg. Hvis en timeout kan bruges til at fremtiden byder på frodige plantebede og livskraftige træer der hurtigt gror til i den sunde porøse muld, har vi allerede løftet os videre. Find Brasso en frem og puds den faglige troværdighed, for det er dig - fagmanden der ved, hvad der skal til. Asbjørn Nyholt er hortonom med speciale i jordbundslære, planteernæring og plænegræsser. Han har eget konsulentfirma. Symptom på de gode tider: Plantehullet er et badekar, og jorden er massiv og hård. 32 GRØNT MILJØ 2/2009

33 Topcons ny digitale maskinstyring Nyt digitalt maskinstyringssystem til gravemaskiner fra Topcon. 2DXe hedder systemet der ifølge Topcon byder på den seneste teknologi, bl.a. med en ny GX-40 kontrolboks (billedet), fire TS-1 tilt sensor, LS- B10W lasersensor samt et kompas. På kontrolboksen kan føreren se skovlpositionen, den endelige hældning og afstanden til skovlens tænder. En tydelig LED-bar indikerer hvor skovlen er i forhold til en forud indstillet højde. Hele systemet kan enkelt opgraderes til 3D GPS-styring. Import: Topptopo A/S, www. topptopo.dk. Minimalistisk legehus i supertræ Superwood har præsenteret et arkitekttegnet legehus - udført i Superwood, dvs. fungicidimprægneret gran. Bag designet står arkitekterne Benny Ernlund Jørgensen og Christina Møller Jørgensen der skulle lave et legehus til deres egne børn. Det huleagtige hus har træ på alle overflader, kun afbrudt af et aflangt vindue, en dør og en lem der bl.a. kan bruges som disk. Små sprækker giver huset et sjovt lys. Legehuset kan købes som samlesæt. Træet er tørt og kan males efter lyst. Elmotor fås som påbygningssæt Med et påbygningskit kan en dieseldrevet minigraver på nogle monteringstimer også køre på el. Det skal dog indtil videre være en 1700 kg U17-3 Kubota-gravemaskine. Den har i sin dieseludgave en kort bagdel der drejer inden for bælterne, men med elmotoren svinger den lidt ud over. Det er importøren, V. Løwener, der selv monterer påbygningssættet. Der er i forvejen fabrikater der kan køre på både el og diesel, men det er første gang el monteres som påbygningssæt. Beskæringsværktøj Stangsakse Knivtandssave Topsave SITAS Royal Victoria Docks, London Passion for Trees For yderligere information kan du gå ind på: VAN DEN BERK BOOMKWEKERIJEN DONDERDONK VJ SINT-OEDENRODE HOLLAND TLF. +31 (0) FAX +31(0) GRØNT MILJØ 2/

34 Mere bid i både konstruktion og design 34 GRØNT MILJØ 2/2009

35 Husqvarna PT 26D er vores nye, robuste og særdeles effektive plæneklipper til kommerciel brug. Den er udviklet specielt til europæiske forhold. Den har centerstyring, som giver maksimal manøvredygtighed, og den vender med en uklippet cirkel på bare 80 cm i diameter. Klippeaggregatet er presset i ét stykke af en kraftig stålplade på 4,5 mm, så der er rigeligt overskud til hårdt, dagligt arbejde. Tal med din Husqvarnaforhandler, så du kan få et bedre indtryk af, hvordan den kan øge produktiviteten i din virksomhed. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf GRØNT MILJØ 2/2009 Copyright 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna is a registered trademark of Husqvarna AB (publ). 35

36 Et landbrugsbyggeri der finder sit sted Ny metode opdeler landskabet i tre områdetyper efter sårbarhed for landbrugsbyggeri. Det skal gøre det nemmere at kombinere landbrugsudvikling og landskabshensyn i kommuneplanen. Af Tilde Tvedt Udviklingen mod store, ofte industriprægede landbrug er i fuld gang, og i de kommende ti år bliver der brug for millioner m 2 nye landbrugsbygninger der skal indpasses i landskabet. Udfordringen ligger hos kommunerne, og den er stor. Der skal både tages hensyn til landbrugets udvikling og til de mange andre interesser i det åbne land. Landskab, natur, miljø, naboer og kommunens strategi for byudvikling, skovrejsning og infrastruktur er i spil. En opdeling af landskabet i udbygningsområder, vurderingsområder og særligt sårbare områder kan være med til at give kommunen et overblik over placeringsmulighederne. Samtidig sender det klare signaler til landbruget om hvad man kan forvente hvor. Den nye metode er udviklet af forskere fra Skov & Landskab i samarbejde med planlæggere fra Favrskov og Randers Kommuner. Her er metoden også afprøvet i praksis i et tværkommunalt projektområde. Metoden er beskrevet i rapporten Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri. Favrskov & Randers Kommuner som Realdania har udgivet underudviklingspro- jektet Fremtidens landbrugsbyggeri. Grundlaget er en lokaliseringsanalyse der dels bygger på GIS-kortlægning af formelle bindinger, dels på en analyse af landskabskarakterer. Som sådan hviler metoden på den landskabskaraktermetode der tidligere er fremstillet til kommuneplanlægningen. Resultatet kan både indgå i kommuneplanen og bruges i den løbende behandling af byggesager. En svaghed er dog at lovgivningen ikke altid i praksis giver kommunen mulighed for at dirigere landbrugsbygninger bestemte steder hen. På forkant Målet er at forberede kommunen på de udfordringer der ligger i at placere og udforme nye landbrugsbygninger hensigtsmæssigt. De vil som regel være meget større end landbrugets traditionelle bygninger og have stor indflydelse på landskabet. Desuden skal bygningerne i nogle tilfælde placeres væk fra anden bebyggelse af hensyn til miljøet. Derfor er det vigtigt at tænke strategisk og udpege de områder hvor de store bygninger bedst placeres så de tilgodeser landbrugsdriften uden at LANDSKABSKARAKTERMETODEN Landskabskaraktermetoden er central i den nye metode der beskrives i denne artikel. Den er udviklet af Skov & Landskab og bl.a. beskrevet i artiklen Byg efter landskabets karakter i Grønt Miljø 3/2005. Metoden er grundlag for Miljøministeriets Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen fra 2007 der skal hjælpe kommunerne i den nye opgave med at planlægge og forvalte det åbne land. Se artiklen Ledes af landskabets karakter i Grønt Miljø 9/2007. Det aktuelle projekt afprøver og videreudvikler landskabskaraktermetoden med fokus på landbrugets bygninger. belaste omgivelserne. Og så kommunen i det hele taget kan udvikle sig hensigtsmæssigt. Udpegningen har også landbrugets egen interesse fordi den kan være med til at skabe investeringssikkerhed. Landbrugsbyggeri er i projektet defineret som etablering af større nye produktionsbygninger og -anlæg, eventuelt sammen med beboelse som kræver landzonetilladelse eller miljøgodkendelse. Projektet ser på bygningernes placering, men tager ikke stilling til arealanvendelsen og de harmonikrav der knytter sig til landbrugsstøtten. Drikkevandsinteresser indgår heller ikke i projektet. Derimod tages der højde for at nybyggeriet lokalt kan påvirke omgivelserne med luftbåren nitrat. Kortlægningen af de jordbrugsmæssige interesser tager udgangspunkt i regionplanens udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Kortlægge bindinger Lokaliseringsanalysen starter med en GIS-kortlægning ved skrivebordet af bindinger i planlægning og lovgivning og forholdet til andre interesser i landskabet. Det fører frem til en opdeling i tre områdetyper med hver deres karakteristika, potentialer og bindinger: Udbygningsområder er områder hvor kommunens planlægning og administration giver landbruget fortrinsret til eller gode muligheder for at placere nye produktionsanlæg, også industrielt landbrugsbyggeri. Landbruget skal forstå at Fremtiden er allerede kommet til projektområdet hvor dette anlæg ligger. De nye landbrugsbygninger har stor indflydelse på omgivelserne. Foto: Hanne Kroghsgaard. 36 GRØNT MILJØ 2/2009

37 LANDSKABSKARAKTERANALYSE Den rumlige-visuelle analyse er en central del af landskabskarakteranalysen. Her er det Alling Ådal i projektområdet der er taget under behandling. Landskabskarakterområde Rande: Terrænkant Skovbryn man her kan investere langsigtet. Kommunen kan signalere at landbrugserhvervet her får særligt gode betingelser i forhold til f.eks. byudvikling eller skovrejsning. Vurderingsområder er områder hvor man kun kan placere nyt stort landbrugsbyggeri hvis det tilpasses hensyn til naboer, landskab, natur, miljø m.m. Særligt sårbare områder er områder hvor landbruget ikke kan forvente at få tilladelse til nyt stort landbrugsbyggeri fordi det ikke kan forenes med særlige beskyttelsesværdier eller planlagte arealanvendelser. Oplevelsesrige delområder: Kulturmiljø Biotop. Vigtige udsigtsforhold: Udsigtspunkt og -zone En nødvendig omvej Det er vigtigt at opdelingen hænger sammen med kommuneplanen i øvrigt, ikke mindst bevarings- og beskyttelsesområdernes sårbarhed i forhold til landbrugsbyggeri. Her er det et problem at kommuneplanen som oftest ikke tager stilling til dette spørgsmål. Derfor bliver man først nødt til at udpege de bevarings- og beskyttelsesområder - der ikke er juridisk beskyttede - som vurderingsområder. De konkrete muligheder vil tit først blive afklaret i forbindelse med en byggesag. Det gør det svært at lave en udviklingsstrategi og kan skabe usikkerhed blandt landmændene. For at sikre større klarhed foreslår forskere og planlæggere at man i en samlet landskabskarakteranalyse for hele kommunen vurderer sårbarheden i forhold til landbrugsbyggeri. Det skal gøre det muligt at overføre de mest robuste Dominerende enkeltelementer: Bygninger og anlæg Højspændingsledning bevarings- og beskyttelsesområder til udbygningsområder, mens de mest følsomme arealer til gengæld flyttes til særligt sårbare områder. Projektet har som eksempel lavet en landskabskarakteranalyse af to områder i Favrskov og Randers Kommuner, nemlig Væth og Alling Ådal. Analysen kortlægger de karakteristiske landskabselementer, de rumlige-visuelle forhold og de visuelle oplevelsesmuligheder. Bl.a. beskrives de nuværende landbrugsbygningers beliggenhed og fremtræden, alt ud fra iagttagelser i felten. Analysen munder ud i mål for hvad der skal til for at fastholde områdets karakter og oplevelsesmuligheder set i forhold til nye landbrugsbygninger. Den lokale landskabskarakteranalyse viser bl.a. at Væthområdets landskabselementer og rumlige-visuelle forhold er af en type og størrelse der betyder at landskabet er ret robust over for nye landbrugsbygninger og -anlæg. Derfor vurderes det at man kan overflytte en del af de regionale beskyttelsesområder fra vurderingsområder til udbygningsområder. Rapporten og dens bilag dokumenterer landskabskarakteranalysen grundigt. Lokaliseringsanalyse Lokaliseringsanalysen opsummerer de bindinger der er identificeret i GIS-kortlægningen, f.eks. skove, beskyttede naturtyper og fortidsminder med de dertil hørende beskyttelseslinjer. Desuden samles resultaterne af landskabskarakteranalysen. Bl.a. vurderes om landbrugsbygninger kan indpasses uden væsentligt at påvirke beskyttelsesinteresser som f.eks. bevaringsværdige kulturmiljøer og kirkeindsigt. På den baggrund laver man den endelige afgrænsning af udbygningsområder, vurderingsområder og særligt sårbare områder. I kommuneplanen Kommuneplanen skal være med til at sikre at målene for placering af landbrugsbyggeri bliver til virkelighed. Det er her politikerne skal tages i ed. Forskere på Skov & Landskab og planlæggere i Favrskov og Randers Kommuner har i det aktuelle projekt udformet et materiale der viser hvordan landbrugsbyggeri kan indgå i kommuneplanens forskellige dele. Kommunalpolitikerne er blevet orienteret, men metoder og anbefalinger er ikke politisk behandlede. Kommuneplanens redegørelse beskriver planens forudsætninger, primært de lokale tendenser i landbrugsudviklingen, og kommunalbestyrelsens overordnede mål for fremtidens landbrugsbygninger. I Favrskov og Randers Kommuner ønsker man at skabe gode og fremtidssikrede rammer for en effektiv landbrugsproduktion og landbrugets investeringer - og således at der tages hensyn til mulighederne for at opleve et positivt samspil mellem de nye bygninger og landskabernes karakteristika og værdier. Kommunerne vil bl.a. arbejde for målene ved hjælp af en tidlig dialog med landbruget. I kommuneplanens hovedstruktur indgår lokalisering af landbrugsbyggeri i form af et kort over udbygningsområder, vurderingsområder og særligt sårbare områder. GRØNT MILJØ 2/

38 I kommuneplanens retningslinjer fastlægger kommunalbestyrelsen de mere detaljerede mål og strategier for hver af de tre områdetyper. I Favrskov og Randers anføres f.eks. at man i udbygningsområderne aktivt vil tilgodese landbrugets langsigtede investeringssikkerhed ved at modvirke konkurrerende arealanvendelse f.eks. byudvikling. Desuden vil man bl.a. vurdere om tilladelser til nybyggeri bør betinges af at ikke-bevaringsværdige landbrugsbygninger rives ned. Sagsbehandling Lovgivningen forpligter kommunerne til at behandle alle ansøgninger om at opføre nye landbrugsbygninger. I processen skal man bl.a. vurdere hvordan de store anlæg opleves i forhold til landskabet. Derfor har projektet sammensat en værktøjskasse der skal gøre behandlingen af byggesager så kvalificeret, ensartet og smidig som muligt. Det handler bl.a. om at stille krav til ansøgningsmaterialet, at forberede tilsyn grundigt og at vurdere forholdene på stedet systematisk. De første erfaringer Og hvordan virker det så? I rapporten afrunder forskere og planlæggere med at vurdere perspektiverne for den ny metode og foreslå forbedringer af lovgivning og metoder. De mener at lokaliseringsanalyse, opdeling i områdetyper og værktøjskassen vil være med til at give både kommuner og landbrug et overblik over udviklingsmulighederne. Landbruget får klare signaler, Km Baggrundskort: Kort25, Copyright Kort & Matrikelstyrelsen G08-04 og kommunen kan bruge sine ressourcer til en tidlig dialog og en sagsbehandling hvor man ikke spilder tid på oplagt uhensigtsmæssige placeringer. De første små erfaringer med administration på baggrund af de tre områdetyper i Favrskov og Randers er positive. En svaghed er at lovgivningen ikke entydigt giver mulighed for at dirigere landbrugsbyggeri derhen hvor det er bedst for landskabet. Det kan man kun når det drejer sig om nybyggeri som flyttes væk fra de eksisterende bygninger, og ejendommen samtidig råder over en alternativ placering. Derfor ønsker kommunerne klarere muligheder for at stille krav om landskabshensyn. Det kræver at loven ændres. Erfaringer fra de to kommu- ner viser at samarbejde med landmændene giver bedre udviklingsstrategier, både for landbruget og de øvrige interesser i landskabet, f.eks. byudvikling. En kommunal jordpulje og jordfordeling er derfor vigtige redskaber til at realisere kommunernes mål. Kommunal deltagelse anbefales i alle jordfordelingssager. Desuden er der behov for planlægningsredskaber der kan håndtere de bygninger der bliver i overskud i landbruget. De kan i nogle tilfælde genbruges og bør i andre situationer rives ned. Det kræver en nærmere analyse af bevaringsværdi, samspil med landskabet, brugsmulighederne og kommunens øvrige planer. En tur ud i landskabet vil i løbet af få år afsløre planlæg- Udbygningsområder (Zone 1) Vurderingsområder (Zone 2) Særligt sårbare områder (Zone 3) Landskabskarakterområde Projektområde LOKALISERINGSANALYSE. Lokaliseringsmuligheder efter landskabskaraktervurdering på Væth landbrugsflade. ningens succes eller mangel på samme. Seniorrådgiver Vibeke Nellemann fra Skov & Landskab har været hovedkraften i projektet. Hun understreger at der er lagt vægt på at de nye metoder skal være til at arbejde med i praksis, og vurderer at den vage lovgivning er den vigtigste hindring for en hensigtsmæssig placering af fremtidens landbrugsbygninger. KILDE Vibeke Nellemann, Eva Birch Andersen og Martin Kyhn (2008): Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri. Favrskov & Randers Kommuner. Realdania. Rapport og bilag kan læses på Skov & Landskabs hjemmeside > Publikationer > Rapporter > Rapporter for fagfolk. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og skribent med lang erfaring fra forskningsverdenen. LANDBRUGSBYGGERIET I KOMMUNEPLANEN Kommunalbestyrelsens mål og strategier for de tre områdetyper indgår i kommuneplanen. Eksempel refereret fra rapporten. Zone 1 UDBYGNINGSOMRÅDER Kommunen tilgodeser lokalisering af nyt stort landbrugsbyggeri og langsigtet investeringssikkerhed ved at: Modvirke konkurrerende arealanvendelse (byudvikling, rekreative anlæg) i kommuneplan og administration. Rette offentlige investeringer i planlægning, jordfordeling, infrastruktur mv. mod disse områder. Indgå i aktiv dialog med landbrugserhvervet om landbrugsudviklingen. Opstille minimumskrav til landskabstilpasning og nabohensyn. Zone 2 VURDERINGSOMRÅDER Kommunen vægter en flersidig arealanvendelse hvor nyt landbrugsbyggeri sker under særlig hensyntagen til prioriterede beskyttelsesinteresser og bosætning. Stort landbrugsbyggeri skal tillades eller godkendes hvis placeringen og udformningen sikrer områdets beskyttelsesværdier og betydning for bosætning og friluftsliv. Vilkårene fastlægges på baggrund af kommuneplanen og efter vurdering af byggeriets påvirkning af landskabelige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige og rekreative sammenhænge og nabohensyn. Byggeri der er uforenelig med disse interesser kan ikke påregne landzonetilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Zone 3 SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER Andre hensyn end landbruget har første prioritet. Kommunen vil medvirke til at sikre at disse områder friholdes for nyt stort landbrugsbyggeri. Der kan ikke forventes tilladelse/godkendelse eller dispensation til større byggeri og anlæg. 38 GRØNT MILJØ 2/2009

39 Millioner til Mols nye nationalpark Mols Bjerge er ét af fem danske naturområder som er udråbt som nationalpark, og den får nu en økonomisk kickstart. Arbejdsmarkedets Feriefond har nemlig besluttet at give 29,4 mio. kr. til den ha store naturpark. Pengene skal bl.a. gå til oplevelsescentre ved Kalø og Mols Bjerge, flere ridestier, 27,5 km cykel- og vandrestier og primitive overnatningsmuligheder ved vandet. Nationalpark Mols Bjerge forventes at åbne i sensommeren. Piet Heins solur i 11 meters højde Piet Heins geniale solur kaldet Helix Helios fås både i en 2 meter høj haveudgave og en 4 meters version som er mere egnet til parker. Skulle det ikke være nok, så kan de mest eventyrlystne kunder også købe Helix Helios i en hele 11 meter høj slotsudgave. Alle varianter af Piet Heins solur forhandles eksklusivt af Royal- Tee. Bæveren er nået helt til Skjern Å Midt i julen 2008 blev der for første gang nogensinde fundet en bæver i Skjern Å, fortæller Skov- og Naturstyrelsen. Der var tale om en død bæverunge, og dermed er der efter al sandsynlighed også et bæverbo i nærheden. Efter at have været udryddet i mere end 1000 år blev bæveren igen udsat i Danmark i Det skete lidt syd for Lemvig. Her trivedes det fladhalede dyr, og bæverne har siden spredt sig sydpå. Nu helt til Skjern Å. Køllen kan også svinges i kulden Omkring 50 danske golfklubber tilbyder deres medlemmer at spille vintergolf. Her tænker mange måske de må være tossede, men vinterens skarpe sol, blå himmel og friske luft er faktisk oplagt til en runde på en af landets vinteråbne golfbaner. Banerne skal dog bruges med måde - og ikke i al slags vejr og føre, fremgår det af et interview i Byggeteknik med Jørgen Thomsen der sammen med sin kone ejer og driver golfbanen Markusminde. Perioder med nattefrost giver problemer, især på greens hvor græsstråene fryser og knækker når der spilles på greenen. Sne, rimfrost, tø efter frost og regn på frossen jord er også forhold der kan lukke banen. Medlemmerne på holde øje med hjemmesiden for at se om banen er åben eller lukket. Afgørende er det også at der er brugt den rigtige græsblanding. Der skal ifølge Jørgen Thomsen især være meget rødsvingel der gøre banerne slidstærke og tørketålende. lt Privat have, Holland Passion for Rhododendrons For yderligere information kan du gå ind på: VAN DEN BERK RHODODENDRON GMBH BIRKENSTRASSE 41 DE RASTEDE TYSKLAND TLF. +49 (0) FAX +49(0) GRØNT MILJØ 2/

40 FRA NATURKLAGENÆVNET Skræmmeskiltene måtte væk fra Følle Strand Følle Borgerforening har siden 1889 haft 6100 m 2 på Følle Strand ved Århus. Arealet var før ladeplads for en købmandsgård. Da den blev solgt blev lodden foræret til landsbyen. Indgangen har siden 1968 været markeret af en portal med skiltene: Følleborgernes lod. Uvedkommende ophold forbydes samt Følle Bund. Dette stykke jord tilhører Følle Borgerforening. Bedes respekteret. Bestyrelsen. Århus Amt ville have dem væk fordi de kunne rejse tvivl om offentlighedens lovlige adgang og ophold, og fordi skiltene var opsat som faste anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen. Det fik Borgerforeningen til at klage til Naturklagenævnet. Foreningen var med på offentlighedens adgang, men mente at amtet ved passivitet havde tabt retten til at få skiltene fjernet. Det havde aldrig været påtalt før. Naturklagenævnet fandt at skiltene havde karakter af skræmmeskilte og derfor skulle fjernes - eventuelt erstattes af et mindre skilt om offentlighedens adgang. Borgerforeningen gik videre til byretten som frifandt Naturklagenævnet, dernæst også til landsretten. Her hævede borgerforeningen sagen efter rettens tilkendegivelse om at Naturklagenævnet ville få medhold. (Sag nr. 453, 2009). Måtte ikke ekspropriere til privat firma Fåborg Kommune eksproprierede jævnfør lokalplan 1,1 ha af et landbrug for at et privat kranfirma kunne udvide sit lager og samle og øge sine aktiviteter der ellers lå på flere adresser. Landmanden klagede til Naturklagenævnet. Han ville bevare sin slægtsgård ubeskåret og slet ikke af med de 1,1 ha der lå godt i forhold til bygningerne. Han fik medhold. Nævnet fastslog ganske vist at kommunen godt må ekspropriere til fordel for private - hvis der er almene interesser på spil udtrykt gennem en lokalplan. Men firmaets interesse var efter nævnets vurdering ikke væsentlig nok. Firmaet kunne f.eks. samle sine aktiviteter på en af sine andre adresser. (Sag nr. 452, 2008). Ekspropriationer skal være tidsaktuelle Efter planloven kan kommuner ekspropriere privat ejendom når det er væsentligt af hensyn til kommuneplanen. Men hvor tidligt må man ekspropriere? Naturklagenævnet henviser til den oprindelige ekspropriationslovs hensigter: at muliggøre ekspropriation før man helt ved hvilken byudvikling der kommer. Kun hvis det er byplanmæssigt forsvarligt må lokalplan komme før eksproriation. Reglen skal dog afvejes med grundlovens 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Ekspropriation skal derfor være lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel. Nævnet belyser med tre sager hvad man kan forstå med tidsmæssig aktuel i byplaner. I en af dem ville Struer Kommune ekspropriere 21 ha af et landbrug for at have en reserve til byggegrunde. Ejeren ville have udsættelse eller en etapedeling så han kunne udnytte en lerforekomst. Han klagede. Og fik medhold. Et ønske om at have et bredt udbud af byggegrunde er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse ekspropriation af hele det omhandlede areal for nødvendig, skriver nævnet. Lokalplan først, en ekspropriation sidst. (Sag nr. 448, 2008). Trods skræmmeskilte nyder masser af mennesker solen på stranden ved Følle. Foto: Jørgen Schytte, Scanpix. Byggelinjen der ikke må overskrides Hvordan defineres byggelinje? Det er belyst i en sag hvor Syddjurs Kommune ikke ville give byggetilladelse til et parcelhus fordi lokalplanens byggelinjer ikke var overholdt. I nordsiden af grunden var der påbudt en byggelinje på 5 meter, mens bygningen var placeret 7,55 m fra byggelinjen. Ifølge kommunen skulle byggelinjen opfattes sådan at bygningen skulle placeres i denne linje. Bygherren mente derimod at en byggelinje er en linje i terrænet som ikke må overskrides. Hvad den heller ikke var. Han klagede derfor til Naturklagenævnet - og fik medhold. Begrebet byggelinje defineres hverken i planlovgivningen eller byggelovgivningen, men normalt må man opfatte en byggelinje som en linje der ikke må overskrides, vurderede nævnet. Kommunens lokalplan indeholdt ikke holdepunkter for at fravige denne opfattelse. (Sag nr. 446, 2008). Lokalplanen ophæver ikke privat aftale En lokalplan kan ikke nødvendigvis ophæve en privatretlig aftale. Det kan den nemlig kun i forhold hvor lokalplanen har klare og præcise bestemmelser med hjemmel i planloven. Det var ikke tilfældet i en sag hvor en ejer af en boligbebyggelse havde aftalt brugsret og eventuel køb af en del af bebyggelsens haveareal med en ejer af en nabobebyggelse. Den aftale skal I ophæve, sagde Hørsholm Kommune med henvisning til lokalplanen. Planen udlagde havearealet som friareal, men regulerede kun forholdet mellem boliger og friarealer med bebyggelsesprocenten som samlet set ville forblive uændret. Ejeren påklagede afgørelsen. En lokalplan kan ikke ophæve en privatretlig aftale om arealoverførsel der hverken forudsatte dispensation fra lokalplanen eller anden lovgivning, argumenterede ejeren. Naturklagenævnet gav klageren medhold. (Sag nr. 449, 2008). 40 GRØNT MILJØ 2/2009

41 Efter 221 år får Vitsø Nor vandet tilbage I 1788 blev Vitsø Nor på Ærø blev inddæmmet efter i århundreder at have rummet Ærøs eneste vestvendte havn, og hvis voldsteder blev brugt i forsvaret mod Venderne i 1100-tallet. Inddæmningen skabte en sø bag stranden, som siden er blevet drænet helt væk for at skabe plads til landbrugets marker. Nu vil By- og Landskabsstyrelsen have søen og dermed en masse natur tilbage i det 225 hektar store nor. Mygblomst, vibe, lille lappedykker og gul vipstjert hører til de mange dyr og planter der vil få glæde af det nye fredningsforslag. Mere vand vil få naturen til at brede sig fra de omkringliggende områder der allerede i dag rummer spændende botanik og et yngleområde for vandfugle, siger arkitekt Ole Jappe, fra By- og Landskabsstyrelsen, Natur. Derfor stoppes landbrugsdriften og den intensive dræ- Vitsø Nor. Den fredede pumpemølle er fra Foto: Marstal Camping. ning af området. I stedet skal botanikken og de mange ynglende fugle nyde godt af en lavvandet sø omgivet af enge, som også menneskene skal have bedre adgang til. I fredningens østkant ligger Søbygård Voldsted, hvor publikum kan skue ud over den nye sø. Selv om det lykkedes at dræne Vitsø Nor efter den tidligere fjord var blevet inddæmmet i 1788, blev noret oversvømmet under stormfloden i 1872, og det blev blandt andet nødvendigt at bygge den nu fredede hollandsk pumpemølle i Vitsø Nor blev fredet i Den gang ville man gerne have vandet tilbage men turde ikke, fordi man var usikker på konsekvenserne. Nu har miljørådgivningsvirksomheden Orbicon fremskaffet den fornødne viden, og tiden altså inde til at bringe vand til noret. Hvis fredningsnævnet på Fyn gennemfører fredningen, vil Skov- og Naturstyrelsen, Fyn, kunne sætte det praktiske anlæg i værk i år. Projektet vil koste 6,7 mio. kroner. lt Tlf Rotorfræsere Hegnsklippere Jordbor GRØNT MILJØ 2/

42 Elmetræet overlever endnu Selv om der kun er få af dem tilbage, kan elmen stadig bestøves og sætte frø, viser DNA-undersøgelse fra Skov & Landskab På grund af elmesygen er de gamle danske elme efterhånden blevet få og spredte. Men man kan dog stadig finde enkelte, uangrebne træer af skovelm rundt i landskabet. De bliver stadig bestøvet og sætter levedygtige frø - også selv om elm ikke selvbestøver og selv om spredningsafstandene for de vindspredte pollen ikke er ret lang mellem træer der vokser i skov. Det viser en undersøgelse af elm som Erik Dahl Kjær og Lene Rostgaard Nielsen fra Skov & Landskab har stået for. Den viser også at man i en skov på Lolland stadig kan finde mange gamle og sunde skærmblomstret elm uden spor af elmesyge. I begge tilfælde giver det håb om at elmen trods alt overlever. Undersøgelsen vil derfor blive fulgt op for at se om træerne forbliver sunde. Elmetræet er sandsynligvis indvandret til Danmark for over 9000 år siden og har været en del af den danske træflora i årtusinder. Indtil sidst i 1980 erne var skovelmen (Ulmus glabra) vidt udbredt over hele landet og et markant træ i byer, ved gårde, i skovbryn og læhegn. Det ændrede sig med elmesygens ankomst. Elmesygens rasen Elmesyge skyldes to svampe, Ophiostoma ulmi og O. novoulmi der angriber karrene i elmetræernes yderste årringe og blokerer vandtransporten til træet krone som derfor visner og dør. Svampen spredes med elmebarkbiller. Sygdommen har sandsynligvis eksisteret i Sydøstasien i årtusinder, men kom til Europa for knap 100 år siden hvor den hurtigt bredte sig. Mange elmetræer døde som følge af elmesygens første bølge som man hurtig fandt ud af skyldtes svampen Ophiostoma ulmi. Men der var også mange elmetræer som overlevede i det europæiske landskab, og det lykkedes at forædle sig frem til kloner der tilsyneladende var modstandsdygtige. I 1960 erne blussede sygdommen desværre op på ny. Der var nu tale om en ny og meget aggressiv svampeart Ophiostoma novo-ulmi som siden har hærget de europæiske landskaber. I Danmark har O. novo-ulmi spredt sig siden begyndelsen af 1980 erne, og alle tre danske elmearter: Skovelm (storbladet elm, Ulmus glabra), småbladet elm (U. carpinifolia) og skærmblomstret elm (U. laevis) er angrebet. Det tyder dog på at skærmblomstret elm står godt imod, muligvis fordi elmebarkbillerne foretrækker andre elmearter. I byerne spredtes elmesyge lynhurtigt. Tabet føltes stort Solitært, sundt træ i Østjylland. Det kan godt bestøves af andre elme og producere levedygtigt afkom. Foto: Lene Rostgaard Nielsen. når flotte gamle elme pludselig blev syge og måtte fældes. I Københavns Kommune steg skaden på ti år fra 50 syge træer midt i 1980 erne til 2000 syge træer midt i 1990 erne. I dag er der stort set ingen af de gamle elme tilbage. I skov og landskab er de gamle elme forsvundet de fleste steder. Nogle steder, som f.eks. i bornholmske og nordjyske småskove, findes stadig en del store elmetræer, men mange steder er store elmetræer næsten helt forsvundet. Undersøgelse i 2007 Med den store afstand der er blevet mellem de store elmetræer, kan man spørge om de overhovedet kan bestøve hinanden? Hvis arten er selvuforenelig - altså ikke kan selvbestøve - er det nødvendigt at få pollen fra et andet individ for at producere levedygtigt afkom. Måske er frøsætning derfor allerede faldet dramatisk? Mange steder finder man ny opvækst af skovelm, så helt forsvundet er arten ikke. Men hvor kommer elmeopvæksten egentlig fra? Kan de få overlevende store elmetræer sprede deres små vingede frugter (manna) langt omkring? Spørgsmålene er baggrunden for Erik Dahl Kjær og Lene Rostgaard Nielsens undersøgelse der foregik i 2007 for at belyse de tilbageværende danske elmes evne til at reproducere sig selv. Hvordan er spredningsmønsteret? Kan solitære træer i landskabet producerer spiredygtigt afkom? Kan de selvbestøve under sådanne forhold? Og kan elme producere og sprede frø som unge før de bliver syge? Undersøgelsen, der var baseret på DNA-analyser, omfattede tre situationer: Syv store solitære skovelm, to på Sjælland, fem i Jylland. Skovelm i Suserup skov ved Sorø. I skoven der har stået urørt i mange år, blev elmesygen set første gang i Alligevel er der stadig hundreder af skovelm der dog sjældent er ret store. Ud over DNA-analyser på afkom fra 15 træer, blev frugtsætning og stammediameter målt på cirka 200 træer. Skærmblomstret elm (U. laevis) i Haveskov ved Krenkerup, Lolland. Også denne skov har stået urørt i mange år. Afdelingen med skærmblomstret elm er relativt lille, så alle 99 store træer blev kortlagt og DNA-testet. Fra 18 træer blev der indsamlet 270 frø der blev nær- 42 GRØNT MILJØ 2/2009

43 mere DNA-analyseret. De skærmblomstrede elmetræer i Haveskoven viste ingen tegn på angreb af elmesyge. Alle blev udkrydset I begge skove viste det sig at de fleste bestøvninger foregik mellem træer som stod ret tæt på hinanden. Det udelukker dog ikke pollenoverførsel over længere afstande, eller at solitære træer som står langt fra Elmesygen ramte Suserup Skov fra midt i 90 erne. I dag er der stadig masser af små elmetræer i skoven, men næsten alle store elmetræer er døde eller døende. Foto: Lene Rostgaard Nielsen. hinanden ude i landskabet ikke kan bestøve hinanden og i stedet står og selvbestøver. De fem overlevende solitærtræer i det åbne landskab viste sig nemlig alle i stand til at producere frø og at de alle altovervejende var udkrydset. De var med andre ord blevet bestøvet af andre elmetræer selv om der ikke fandtes artsfæller inden for mindst 0,5-1 km. Faktisk peger analyserne på at hver af de solitære træer er blevet bestøvet af flere forskellige fædretræer. Det blev ikke klarlagt hvilke træer pollenet kom fra. Men det kunne komme fra unge træer. Undersøgelsen bekræfter nemlig at selv ganske små elmetræer kan sætte frø - selv om det er i mindre omfang end store træer. Faktisk blev der fundet frø på hver sjette træ med en diameter på under 8 cm, og ofte var der op mod 100 duske manna på selv små træer. Der er dermed gode chancer for at få produceret frø før elmen angribes af barkbillen. Dermed øges også artens overlevelsesmuligheder. Lav diversitet i skærmelm DNA-analyserne viste i øvrigt også at skærmblomstret elm tilsyneladende har lavere genetisk diversitet end skovelm. En forklaring skal nok søges i de to arters udbredelse. Hvor skovelm er vidt udbredt i hele Europa, er skærmblomstret elm udbredt i Øst- og Centraleuropa med Danmark som en nordlig grænse. Skoven ved Krenkerup er den eneste lokalitet i Danmark med en sammenhængende naturlig bestand af skærmblomstret elm. Måske er lokaliteten blevet grundlagt af ganske få træer som repræsenterer et lille udsnit af det oprindelige genetiske materiale. sh KILDER Erik Dahl Kjær og Lene Rostgaard Nielsen (2007): De danske elmetræer - efter elmesygens foreløbige hærgen. Fonden for Træer og Miljø Lene Rostgaard Nielsen, kommentarer Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra , ,- Granbark mm, fra , ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra.. 195, ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil [email protected] RAPID MONDO Basismaskinen er fra Schweiz Fejemaskinen fra Danmark Sammen er de ideelle til vinterdrift Også i Danmark. ENEMARK GRUPPEN JORD/PARK/SNEMASKINER H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej Ishøj Tlf [email protected] GRØNT MILJØ 2/

44 gmpublikationer Idéer til vand i haven Der er masser af inspiration på alle sider når Baumhauer tager læseren ved hånden kendte engelske fagskoler som Capel Manor College nord for London og andre lige så anerkendte tyske og hollandske havecentre. I alle tilfældene er det inspirerende læsning. Hvad med et vandløb i svungne former med gedigne granitfliser som terrassebelægning og som trædesten? Eller et naturnært vandløb indrammet med chaussé- og mosaiksten i sindrige mønstre? Eller et cirkelrundt bassin afskåret med en træterrasse i cirkelform og med trædefliser af træ? Her er også spændende projekter med vandtrapper, lyde ved hjælp af vand og lysog spejlinger. Sådan kan man blive ved og ved. Da bogen har billeder på hver anden side, hæves nytteværdien gevaldigt, også hvis man er en dansk fagmand uden de store tyskkundskaber. Her hjælper det også at teksten er delt op i korte, letlæselige afsnit. Så er det også nemt at finde rundt i de mange emner. Desuden vises nogle fremragende havemiljøer fra en række relativt kendte steder som f.eks. Bayer-koncernens japanske have i Leverkusen, fra den stilrene Nordpark i Düsseldorf og fra den planterige Trengwainton i Devon i den sydvestlige del af England. Endelig beskrives et række smagfulde og romantiske haver med en Af Ole Fournais Det lille, men kompetente tyske forlag Becker Joest Volk har udsendt Jörg Baumhauers aldeles fremragende bog Wasser im Garten - Das grosse Ideenbuch om vandanlæg. Vel at mærke ikke om vandanlæg i offentlige parker eller i eksklusive slots- og herregårdsanlæg, men i mere eller mindre almindelige private haver. Det gør denne bog til noget enestående. Bogen viser eksempler på alle typer af vand i haven: vandløb, kildevæld, springvand, fontæner, bassiner, vandtrapper, nytte-vandanlæg, svømmebassiner, havesøer m.m. Bogen rummer en enorm spændvidde med et stort antal varierede miljøer lige fra det kendte og konventionelle havemiljø ved et almindeligt beboelseshus til de mere sofistikerede haver ved store eksklusive villaer og institutioner. De mange eksempler viser alle materialetyper som natursten, betonfliser, træmaterialer, plastik, glas og meget andet - og giver samtidig spændende variationer og kombinationer. Nogle af de viste projekter er fra de kendte engelske haveudstillinger som Chelsea Flower Show, Hampton Court Palace Flower Show, Tatton Park Flower Show - eller fra det meste kendte franske haveshow i Chaumont sur Loire. Andre eksempler er fra anerfascinerende atmosfære af ro og harmoni. Forfatteren, Jörg Baumhauer har sammen med andre fagfolk grundlagt det anerkendte tyske tidsskrift Der Schwimmteich med tekniske specifikationer, vejledninger og ideer til at forny begrebet vand i haven. Desuden har han udgivet andre fagbøger om vand i haven og om haveplanlægning generelt plus enkelte hobbybøger om disse emner. Man fornemmer tydeligt at her er tale om en særdeles kyndig forfatter som med stor faglig erfaring fører læseren rundt i de mange ofte vanskelige emner og angiver praktiske løsninger ud fra sine og andres konkrete eksempler. Her møder man en formidler med stor indsigt i stoffet, men også med fornemmelse for at kunne give sin indsigt videre på en forståelig måde. Lidt malurt skal dog i bægeret: bogen giver ingen tekniske specifikationer eller dimensioner, viser ingen tegninger eller detaljerede opbygningsvejledninger o.l. Men hvad bogen ikke giver i tekniske detaljer, giver den til gengæld så rigeligt i inspiration. Bogen vil - ikke mindst på grund af de utallige velvalgte billeder - kunne bruges som appetitvækker til de kunder som måtte ønske sig noget med vand. Derfor anbefales bogen på det kraftigste til alle anlægsgartnere, havearkitekter og havekonsulenter med opgaver og vejledning i relation til vand i haven, parken og landskabet. Jörg Baumhauer: Wasser im Garten - Das grosse Ideenbuch. Becker Joest Volk Verlag. 272 s. ANMELDER Ole Fournais er cand.mag. og faglærer på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus. Perennials. The Gardener s Reference. Af Sue Carter, Carrie Becker, Bob Lily. Timber Press s. Staudebog der præsenterer mere end 2700 arter og sorter fra 250 slægter. Det er først og fremmest et planteleksikon med fotos og oversigtskemaer for hver slægt hvor arter og sorter præsenteres med oplysninger om højde, blomstringstid. Bogen vejleder også i hvor man kan bruge de enkelte stauder, og hvordan de dyrkes. Fonden for Træer og Miljø s. Fondens årsskrift med formandsberetning, faglige artikler, uddeling af Den Grønne pris mv. Torben Leisgaard og Bent Leonhard skriver bl.a. om den rigtige plantekvalitet, mens Jette Dahl Møller og Henni Steffensen skriver om Frijsenborg hvor årsmødet blev holdt. Desuden skriver Lone van Deurs om Kunstindustrimuseets Grønnegård hvor næste årsmøde holdes 15. maj. 44 GRØNT MILJØ 2/2009

45 IGLOO. Indikatorer for globale klimaforandringer i overvågningen. By- og Landskabsstyrelsen s. Danmarks naturovervågningsprogram kan også dokumentere klimaforandringer og dermed hvilken effekt klimaforandringen har på natur og miljø, og hvad der skyldes andre faktorer. Det kan udnyttes når indsatsen for natur og miljø tilrettelægges. Kildesporing i forbindelse med forringet badevandskvalitet. Af Aaron Marc Saunders og Jan Lorenzen. Teknologisk Institut og By- og Landskabsstyrelsen s. Med ny teknik kan man lettere spore forureninger af badevand. Bakterier afsætter et genetisk fingeraftryk som en ny teknik kan aflæse. Aftrykket er forskelligt alt efter om det er mennesker eller dyr der er årsag til forureningen. Normer og standarder for indendørs beplantning Af Bente Mortensen og Kim Tang Jørgensen. Brancheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer og Grønt Miljø s. [email protected]. Normen beskriver hvad faget betragter som minimumskrav for de mest almindelige opgaver: levering af planter og krukker samt pleje. Normen er som sådan også juridisk grundlag, f.eks. i forbindelse med tvister og uoverensstemmelser. Normen tager udgangspunkt i den svenske Kvalitetsnormer och standarder för medlemmer og aktorisation. MITSUBISHI L200 TILBUD DER TRÆKKER L200 2,5 DI-D Club Cab Nu fra kr ,- Spar mere end kr. L200 2,5 DI-D Double Cab Nu fra ,- Spar mere end kr. Netop nu er der penge at spare, hvis du køber en L200. Modellen er stadig spækket med sikkerheds-og komfortudstyr. Motoren yder hele 136 hk og overholder de seneste miljønormer. Arbejdsevnen er i top med en trækkraft på 2,7 tons og god plads til en Europapalle. FIND DIN FORHANDLER PÅ Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. metallak Specialisten til anlæg af græs Den havebrugshistoriske kvangård Havebrugshistorisk Selskab oprettet i 1970 er et af fagets små, skæve indslag. Det er nok mest kendt for sit årsskrift Fra kvangård til humlekule og sine aftenforedrag, men som vedtægterne fortæller, er formålet også at fremme havebrugshistorisk forskning ved selv at igangsætte eller opfordre andre til at udføre arbejde af den art. Det er nok derfor at årsskriftet har den karakteristiske videnskabelige klædebon trods det flippede navn. Nu har selskabet - som en af de sidste foreninger - fået sin hjemmeside - under navnet Nu kan man finde de oplysninger som har været svære at støve op, f.eks. foredragsprogrammet. Siden er smuk, men endnu ikke så fyldig og informativ. Menupunktet arkiv er tomt, men har potentiale til at blive fyldt med alt muligt havebrugshistorisk gods, f.eks. årsskriftets artikler og artikler baseret på selskabets ekskursioner og foredrag. Man kan også med tiden forestille sig en egentlig havebrugshistorisk database. Foreløbig kan vi glæde os over at selskabet omsider har fået en lettilgængelig stemme. sh Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner til anlægning og omlægning af græs. IMPORTØR A SØNDERUP MASKINHANDEL S Tlf [email protected] GRØNT MILJØ 2/

46 gmpublikationer Rope Courses (ja, engelsk breder sig også i friluftslivet) er en hyppigt brugt aktivitet i den retning i friluftslivet der kaldes adventure. Grænseoverskridende oplevelsen med fokus på personlig udvikling eller teambuilding. Oppe i banen skal man f.eks. hoppe fra én platform til en anden 15 meter oppe. Fra bogen. Som lærer i livet i fri luft Ny forskningsbaseret gennemgang af friluftslivets pædagogiske udfordringer. Indholdsmættet, men tung. Før fik man bare ondt i skuldrene og benene når man levede friluftsliv, nu får man også ondt i hovedet. Friluftsliv er nemlig ikke bare at tage fri i naturen i en time, dag eller uge for at ro, gå, cykle eller dase. Det er også blevet en skolestue hvor der udfoldes store pædagogiske bestræbelser for at forbedre friluftslivet eller bruge det i en højere sags tjeneste, f.eks. for at forbedre miljøet, sundheden og velfærden. Friluftsliv er en samfundsinteresse. Og for bl.a. naturvejledere er det et fag, men vejledning er kun en af flere former for formidling, undervisning og pædagogisk arbejde i friluftsliv. Det beskriver Peter Bentsen, Søren Andkjær og Niels Ejbye- Ernst i deres nye bog Friluftsliv. Den er en lærebog primært henvendt til pædagogog læreruddannelsen, men også grønne fagfolk kan have interesse i at læse den. Det grønne er som bekendt den fysiske ramme for friluftslivet. Og en af tidens tendenser er netop at friluftslivet flytter mere og mere til byens grønne områder. Friluftslivets udtryk er stærkt historisk og kulturelt betinget og kan ikke sættes på formel. Friluftsliv er et overordnet begreb for den måde vi ser og bruger naturen og landskabet på, tæt relateret til idræt og turisme og forbundet med begreber som fritid, frihed, frivillighed, miljøskift, naturoplevelse og fysisk aktivitet. Historisk har friluftslivet skyllet ind i tre bølger: naturromantikken i begyndelsen af 1800-tallet, sundhedsbevægelsen i begyndelsen af 1900-tallet og miljøbevægelsen fra omkring Hver gang har friluftslivet fået sit eget udtryk der er begyndt som en modkultur og søgen efter nye værdier og er endt som bedsteborgerlig medkultur. De seneste årtier er friluftslivet blevet præget ikke bare af en stigende pædagogisering, men også mere organisering, sportsliggørelse og kommercialisering. Det spontane friluftsliv er generelt blevet regelbundet og er i flere tilfælde udviklet til sportsgrene - selv om man også ser eksempler på at andre eller nye sportsgrene er blevet gjort mere friluftsagtige, f.eks. mountainbike og surfing. Samtidig er der åbnet et gigantisk marked for produkter og oplevelser. Det naturnære, simple rekvisitter er blevet til teknologiske udstyrsstykker, og oplevelser sælges som arrangerede pakker. En følge er også at den basale frihed ved friluftslivet stækkes. Bunden gødes for en fremtidig grøn bølge. Pædagogiseringen af friluftslivet åbner dog også døre for det spontane friluftsliv. Man lærer at begå sig, se kvaliteterne og siden dyrke friluftslivet på egen hånd. Som forfatterne understreger: det pædagogiske friluftsliv skal ikke erstatte det spontane hverdagsfriluftsliv, men gerne inspirere til det. Med pædagogikken kan man også nå samfundspolitiske mål om miljø og sundhed. Der er nemlig ikke meget der tyder på at private naturoplevelser i sig selv kan skabe en mere miljøvenlig adfærd. De store miljøprioblemer er mere komplekse end dem man ser på skovturen. Forfatterne, der har en solid forskningsmæssig baggrund, slår på at bogen som den første i emnet er forskningsbaseret. Det betyder at den refererer og sammenkæder de relevante videnskabelige kilders konklusioner, den ene efter den anden, hvorefter der sammenfattes og vurderes, mens begreberne løbende diskuteres. Formen kendes bl.a. fra videnskabelige forarbejder hvor forskeren kæmper sig frem til forskningsfronten. Kan formen også bruges når man henvender sig bredere? Ja, den kan, bl.a. fordi videnskabens resultater løbende suppleres med eksempler fra hverdagens friluftsliv - og med kajakken som eksempel nummer et. Mon ikke Søren Andkjær selv er kajakroer? Med til at bringe teorien ned på jorden er også de tematiske fortællinger om børnehaven, grundskolen mv. som bogen slutter af med. Skovbørnehaver er en del af den tredje grønne bølge. De er en de af fortællinger der illustrerer bogens teorier. 46 GRØNT MILJØ 2/2009

47 Bogen giver et godt overblik over de teoretiske og praktiske sider af friluftslivet ud fra en pædagogisk synsvinkel og får også det internationale perspektiv med. Globaliseringen udjævner, men der er fortsat forskelle, selv mellem Højskoledanmark og Vildmarksnorge. Forfatterne beskrive ofte modpoler inden for de måder friluftslivet og den tilhørende pædagogik kan opfattes på. Hvorefter friluftslivpædagogen opfordres til at positionere sig bevidst ud fra den enkelte pædagogiske situation. Et eksempel er om man skal tage udgangspunkt i en proces hvor deltageren løbende udvikler sin viden og kunnen. Eller om man skal tage udgangspunkt i en skoleagtig styring hvor deltageren tager duelighedstegn på spejdermanér. Positionen må vælges. Det virker som en brugbar tilgang. Og hvad med sikkerheden når en vejleder tager en skoleklasse på skitur eller i havkajak? Hvis enhver risiko skal elimineres, kan man intet - og lærer intet. Her har overvejelserne paralleller til debatten om sikkerhed på legepladsen. Bogen er spækket med interessante oplysninger, teorier og betragtninger. For den grønne fagmand er især første del om friluftsliv, historie og samfund interessant. Der er alt i alt rigelig med substans til en meget spændende bog der kunne få en meget bredere læserskare end pædagog- og lærerstuderende. Desværre tabes denne mulighed på gulvet. Bogen handler om formidling, men er ikke i sig selv et lærestykke i det. Sproget er akademisk og tungt, layoutet er trist med få, små og grå billeder. Som sådan rejser bogen også det generelle spørgsmål om det er muligt at skrive forskningsbaserede bøger med litterær kvalitet. Jo, 200-års-aktuelle Charles Darwin kunne. Det bør danske forskere anno 2009 også prøve at blive bedre til hvis de ønsker en bredere læserkreds. sh Peter Bentsen, Søren Andkjær, Niels Ejbye-Ernst: Friluftsliv. Natur, samfund og pædagogik. Munksgaard Danmark s. 328 kr. Gardens of the Loire Valley through the seasons. Af Marie-Francoise Valéry. Garden Art Press s. I Loiredalen i Frankrig ligger slottene tæt omgivet af smukke historiske haver. Valéry beskriver 30, bl.a. Villandry med sin fantastiske køkkenhave, Rivau med sin lavendelmark og Gilles Clément med sin frugt-, taks- og græshave. Der er også praktiske oplysninger med kort, adresser og web. Kemisk ordbog. Nyt Teknisk Forlag udgave s. 199 kr. Alfabetisk fortegnelse over godt kemiske stofnavne, herunder også forkortelser, stofklasser, ældre navne og fællesnavne. Mange af stofferne har interresse for den jordbrugskemisk orienterede, bl.a. pesticider, mineraler og organiske syrer. Grøn Viden. Frugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoder. Af Maren Korsgaard og Hanne Lindhard Pedersen. DJF Havebrug nr Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet s. Kort gennemgang af principper og metoder til økologisk drift i haven, samt gennemgang af skadedyr og sygdomme relateret til de enkelte bær- og frugtarter. The Complete Planting Design Course. Af Hilary Thomas og Steven Wooster. Mitchell Beazley s. Kursus i plantedesign om lanternes former, farver, faconer og effekter, plantebeskrivelse, idéer til hvor planterne kan bruges, gennemgang af stilarter, plantedesign og forretningspraksis mv. Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri. Erhvervs- og Byggestyrelsen s. Fra 2001 til 2007 er omfanget af svigt, fejl, mangler og skader faldet i dansk byggeri, men i højkonjunkturens sidste hæsblæsende år fra 2005 til 2007 gik den positive udvikling i stå. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil nu samle branchen for at intensivere indsatsen for en bedre kvalitet. Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, Af Karsten Laursen m.fl. Danmarks Miljøundersøgelser s. Resultat af overvågning i Margrethe Kog der blev inddiget i Som miljøkompensation blev en 246 ha saltsø etableret bag diget. Den har bl.a. sammen med varmere klima medvirket til at antallet af vandfugle er større end før. Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau. Beskrivelse af beregningsmetoder. Af O.K. Nielsen m.fl. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser s. Med en ny CO 2 -beregner kan kommunerne få et overblik over deres påvirkning af klimaet. CO 2 -beregneren opgør udledning af CO 2 og andre drivhusgasser både fra kommunens egne enheder og fra private og erhverv. BELU Dræn- og vandingssystem Til forbedring af rodånding og vanding af træer, der plantes i urbane miljøer Metaldæksel Plastdæksel T-stykke + drænslange SITAS GRØNT MILJØ 2/

48 FAE kombinerer knuser og fræser Italienske FAE er klar med en kombimaskine, SSL Speed, der forener styrkerne fra grenknuseren og rodfræseren. Maskiner, der især er udviklet til mindre plantager, knuser restmaterialer oven på jorden samt rødder og grene 30 cm ned i jorden. Man kan nøjes med én arbejdsgang. Maskinen kører med en fast rotorhastighed på 610 omdrejninger i minuttet, hvor det typiske er 2000 omdrejninger på en grenknuser og 300 på en rodfræser. SSL Speed fås fra 1,5 til 2,5 meter i bredden. De vejer fra 2 tons og opefter. Import: Interforst. Klimaændringer giver stærkere duft Naturen kommer til at dufte mere hvis de varslede temperaturstigninger indtræder. Det er forskere fra Københavns Universitet nået frem til sammen med kolleger i Lund og Kuopio, Finland. I hvert fald viser felteksperimenter at heders afgivelse af sporgasser som isopren øges med 60-80% når luften bliver blot to grader varmere. Undersøgelserne er foretaget i Nordsveriges tundravegetation hvor man i ti år har ændret økosystemet ved hjælp af små drivhuse der simulerer temperaturstigninger. Det har ikke kun øget planternes vækst, men også frigivelsen af flygtige organiske forbindelser der bl.a. tjener som duftstoffer. Afgasningen er dog mere temperaturfølsom i arktiske end i tempererede områder på grund af den korte vækstsæson. De kemiske processer bag naturens duftfremstød kan dog også øge drivhuseffekten, bl.a. fordi isopren danner aerosoler og forlænger levetiden for drivhusgassen metan. lt KILDER. Biologisk Institut på Københavns Universitet og New Phytologist. Skarpere briller til at se ned i jorden Fra en helikopter kan man se om de øverste beskyttende jordlag er så tynde at der kan sive forurening ned til grundvandet. Metoden kaldes Sky- TEM og kendes i forvejen, men den er nu blevet videreudviklet til formålet af Geofysisk Afdeling på Aarhus Universitet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsens miljøcenter i Nykøbing Falster. Metoden bruges i den kortlægning af grundvandet som miljøcentrene er i gang med. I praksis måles den elektriske modstand i jorden under markerne. Modstanden giver et billede af om der er ler eller sand og grus imellem mark og grundvand. Kompakte, tykke lerlag beskytter grundvandet, mens forurening hurtigere kan sive gennem tynde lerlag og porøse lag som sand og grus. Målingen foretages fra en gitterramme på 28 x16 meter ophængt under helikopteren. Rammen udsender elektromagnetiske felter. Det får undergrunden til at reagere med signaler der afspejler dens elektriske modstand som en funktion af den ønskede dybde, f.eks. 5 meter. Det hele ender med tredimensionelle kort hvor jordlagene er farvet efter deres elektriske modstand. Lolland er det hidtil største område der er kortlagt efter den ny metode. Kortet viser den elektriske modstand i de øverste 5 meter under jordoverfladen. Rødlige områder (høj modstand) svarer til højtliggende sandede aflejringer. De medfører dårlig grundvandsbeskyttelse, men kan være interessante i råstofudnyttelsen. Grønne nuancer er lerede aflejringer. Blålige områder er sø- og vådområder (lav modstand). Helikopteren med gitterrammen på 28 x 16 meter. Husdyr på markerne kan blive så skræmt af synet og lyden at deres ejere bliver advaret. Foto: SkyTEM Aps. Saltvandet afslører sig markant ved lav elektriske modstand. Metoden er ikke kun interessant set i forhold til at kortlægge grundvand og deres beskyttelse, men også til f.eks. kortlægning af råstofressourcer. Der efterlyses dog bedre computersoftware til den geologiske tolkning så man kan skelne bedre mellem vand, ler, sand, kridt osv. sh KILDE. By- og Landskabsstyrelsen. Nyhedsbrev Invasive insekter under lup Invasive insektarter skal undersøges nærmere i et nyt forskningsprojekt der støttes med 2,8 mio. kr. af Villum Kann Rasmussen Fonden. Undersøgelsen ledes af seniorforsker Hans Peter Ravn fra Skov & Landskab og er særlig rettet mod harlekin-mariehønen (billedet). Projektets formål er at overvåge, risikovurdere og opstille forholdsregler mod negative effekter af invasive insektarter. Øget globalisering - stigning i rejseaktivitet, handel og transport - øger mængden af arter der flyttes rundt på kloden uden for deres naturlige spredningsområder. En del af arterne slipper på den måde fri af naturlige reguleringsmekanismer og har potentialet til at udgøre en alvorlig trussel både mod hjemmehørende arter, mod vores sundhed og mod vores økonomi, siger seniorforsker Hans Peter Ravn. Projektet varer fire år. 48 GRØNT MILJØ 2/2009

49 Højspænding under jorden Kabellægning er en del af en ny handlingsplan der skal optimere højspændingsnettet For hundrede år siden, da elektriciteten begyndte at strømme ind i de danske hjem og virksomheder, fungerede transporten af el præcist omvendt end i dag. Dengang fandtes der under ti store kraftværksområder i nærheden af de største byer. Herfra blev elektriciteten ledt længere og længere ud på landet igennem store og ikke særligt prydelige luftledninger. Nu opstiller vi i stedet omfattende vindmølleparker så langt fra storbyerne som muligt. Lokale kraftvarmeværker bliver også benyttet i højere grad. Det betyder så at sige at strømmen skal vendes, og det er vores højspændingsnet ikke gearet til endnu. Derfor bliver der i marts 2009 fremlagt en handlingsplan til omkring 11 milliarder som skal optimere højspændingsnettet. En stor del af de omdiskuterede højspændings- ledninger vil derfor blive gravet ned. Problemet er dog at de største højspændingsledninger på over 400 kv - som vi har 1000 km af - er svære at grave i jorden. Flere steder er højspændingen dog allerede gravet ned, f.eks. i Skjern Ådal, til stor glæde for naturentusiaster. Men ud over det landskabelige er den kommende handlingsplans mål også at leve op til vores løfter om at 50% af energiforbruget i 2025 skal være vedvarende. Da vindmøller sender ekstra meget energi ind i den elektriske infrastruktur når det virkeligt blæser, kræver det nemlig en øget kapacitet og mere intelligent styring af højspændingsnettet end dét der i dag strækker sig igennem det danske land. Da de eksisterende luftledninger blev opsat, skete det ofte i zig-zagforløb for at skåne landmændenes marker, og Højspænding er spændinger over 100 kilovolt (kv). De største højspændingsledninger i Danmark har 400 kv. Foto: Mikkel Østergaard, Scanpix. især i bakket landskab ødelægges helhedsudtrykket af højspændingsledningerne. Da byerne begyndte at brede sig ud i landet i 1970 erne og 1980 erne, kom mange pludselig til at bo tæt på de markante luftledninger. Det har ført til flere historier om stigning i kræfttilfælde og lignende. Der er dog aldrig blevet dokumenteret nogen sundhedsrisiko ved at bo i nærheden af højspændingsledninger. Alligevel vedtog Sundhedsstyrelsen i 1993 at det alligevel skulle anbefales at bebyggelser og højspænding blev holdt adskilt. Og hvis der vitterligt er noget om snakken, så betyder de planlagte underjordiske kabler at magnetfelterne får en mindre rækkevidde og at deres eventuelle påvirkning mindskes. lt KILDE. Jesper Andersen (2009): Landskaber uden synlig højspænding. Miljødanmark 1/09 At klippe græs hver dag er ingen leg. Sådan er det! DET PROFESSIONELLE VALG Det ved du, når græsklipning er en del af dit job. Klippo er den mest benyttede plæneklipper blandt folk, som beskæftiger sig med professionel park- og plænepleje. Bedre anbefaling fås ikke. FÅ MERE INFORMATION OM VORES PRODUKTPROGRAM OG FORHANDLERE PÅ GRØNT MILJØ 2/

50 BRANCHE Rødderne undersøges. Sigtet er nu at igangsætte flere små projekter i prisklassen fra til kr. Netværk og praksisnær forskning Med PartnerLandskab søger Skov & Landskab mere fagligt samarbejde En praksisnær forskning hvor der er kort fra idé til handling. Og faglige netværk der styrker samarbejdet mellem den grønne sektors brancheorganisationer, virksomheder, offentlige forvaltninger og forskermiljøet ved Skov & Landskab. Det er sigtet med initiativet PartnerLandskab fra Skov & Landskab, Københavns Universitet. Vi vil koble forskermiljøet ved Skov & Landskab med de virksomheder og organisationer der til hverdag arbejder i den grønne sektor. På den måde håber vi at kunne være med til at skabe bedre produkter, arbejdsgange og værktøjer der i sidste ende vil betyde større kvalitet i vores grønne områder. Ved at danne et for- melt netværk får vi desuden mulighed for at tiltrække ekstra eksterne midler til at udvikle projekterne, forklarer seniorkonsulent Jan Støvring fra Skov & Landskab. Han forklarer at initiativet er skabt i erkendelse af at det kan være en lang proces fra at organisationer og virksomheder henvender sig med en idé eller problemstilling, til den er efterprøvet. De hidtidige muligheder har typisk været at medfinansiere et forskningsprojekt, typisk et ph.d.-projekt. Det er stadig en god måde, men det tager ofte tre-fire år. Tilbage til rødderne Foreløbig har to organisationer, Dansk Golf Union og Dansk Planteskoleejerforening givet forhåndstilsagn om at være med i det ny partnerskab der minder om konceptet for Parkteknisk Institut - en af Skov & Landskabs rødder der blev dannet i De senere fusioner har siden skabt et savn efter det praksisnære som det nye initiativ nu vil råde bod på. Ikke mindst idéen om at indgå i et tværfagligt netværk med andre organisationer, virksomheder eller myndigheder i den grønne sektor finder vi interessant. Det sker ofte at konkrete projekter udvikler sig. Det viser at de involverede parter har mange fælles berøringsflader. Projekterne kan potentielt medføre et tættere samarbejde i fremtiden mellem parterne til gavn for alle. siger Torben Kastrup Petersen fra Dansk Golf Union. Mindre projekter Projekterne kan ifølge Støvring få vidt forskellig karakter, men har det tilfælles at de hurtigt kan sættes i gang, og at resultatet hurtigt kan indarbejdes i praksis. Projekterne får typisk en ramme på kr. og vil vare 3-12 måneder. Emnerne er op til partnerne selv, men Skov & Landskab venter at der både vil være projekter der omfatter alle i partnerskabet og projekter hvor kun en eller to partnere er med. Når projekterne skal gennemføres kan PartnerLandskab trække på forskermiljøet på Skov & Landskab der arbejder med bl.a. byøkologi, klima, planter, anlægs- og plejeteknik, it og parkforvaltning. Resultatet kan f.eks. være dokumentation af nye materialer eller maskinel kvalitet, udvikling af faglige kompetencer med manualer og efteruddannelse, bedre plejebeskrivelser, forbedring af udbudsprocedurer, erfaringsopsamling, bedre projekteringsværktøjer eller bedre planteanvendelse. Strategisk påvirkning Vi tror at PartnerLandskab har interesse for organisationer, offentlige institutioner og private virksomheder, herunder virksomheder inden for drift og anlæg samt producenter og leverandører til faget. Det er målet med tiden at udvikle PartnerLandskab til at være det naturlige forum for strategisk påvirkning af den grønne sektors fortsatte udvikling, forklarer Jan Støvring. Ud over at få indflydelse på forsknings- og udviklingsprojekter og mulighed for at deltage i erfaringsudveksling og strategisk arbejde, vil et medlemsskab også omfatte abonnement på Videntjenesten Park og Landskab og mulighed for at markedsføre sig i PartnerLandskabs regi. Medlemsskabet koster kr. der går ubeskåret til projektaktiviteter, idet Skov & Landskab finansierer sekretariat og projektformidling. sh Jan Støvring, [email protected]. 50 GRØNT MILJØ 2/2009

51 Ellen Braae som ny landskabsprofessor Landskabsarkitekt, ph.d. Ellen Braae er fra 1. februar ansat som professor på Skov & Landskab på Københavns Universitet. Hun er ansat med særlige opgaver inden for bevaring og omdannelse af det postindustrielle urbane landskab. Der har i flere år været et stort ønske om at styrke forskning og uddannelse i landskabsarkitektur på Skov & Landskab, oplyser afdelingen og henviser til Ellen Braaes indgående kendskab til krydsfeltet mellem landskabsarkitektur og urbanisme og til de problemstillinger der generelt knytter sig til urbane landskaber. Ellen Braae kommer fra en stilling på Institut for By og Landskab på Arkitektskolen Aarhus, men har også arbejdet på Urban Design på Aalborg Universitet og i tegnestuerne Berg & Braae og Metopos. Det er vigtigt at anerkende at vi ikke starter fra scratch når de såkaldte postindustrielle landskaber omdannes. Der er noget i forvejen. Det handler derfor om genfortolkning eller redesign af eksisterende steder set i lyset af nye perspektiver som eksempelvis bæredygtighed, siger Ellen Braae. Bevaring og omdannelse er derfor ikke et spørgsmål om at skrue udviklingen tilbage, men om at forstå og anerkende de kvaliteter og problemstillinger, som knytter sig til de såkaldte postindustrielle landskaber. Der findes hverken bare marker eller tomme byggegrunde. Ethvert sted indgår i mange sammenhænge. Jeg finder det vigtigt at vi ændrer transformations- og bevaringstænkningens status blandt fagets mere kreative kræfter. Vi skal gå fra at være tilbageskuende og nostalgiske til at være katalyserende for overordnede diskussioner om identitet, kompleksitet, mangfoldighed og den fremtidige udvikling af vores byer og landskaber, siger Ellen Braae. Indstillinger til Havekulturf ekulturfondens Hæderspr spris 2009 Havekulturfonden har siden 1993 hvert år uddelt sin hæderspris, De kurtiserende Traner, til en person der i særlig grad har virket for havekulturens fremme. Senest gik prisen til stadsgartner Lars Østerbye, Herning Kommune. Fondsbestyrelsen anmoder om indstillinger af anlæg, personer, virksomheder, institutioner, organisationer eller lignende der i særlig grad har gjort sig fortjent til at modtage hædersprisen. Fondsbestyrelsen vil i år i anledning af klimatopmødet i København lægge vægt på udvikling af en bæredygtig byudvikling med fokus på konkrete løsninger til håndtering af byens naturgrundlag og planlægning af multifunktionelle grønne bystrukturer. Indstillinger sendes senest 1. april til Havekulturfonden, Jægersborgvej 47, 2800 Kgs. Lyngby. Reception Stephan Falsner, direktør i Danske Anlægsgartnere fylder 50 år. I den anledning holder foreningen reception fredag den 13. marts 2009 kl i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26, 2300 København S. Medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset er meget velkomne! Rådhuspladsen i Fredericia. Foto: Vejdirektoratet. Fredericia modtog årets vejpris Fredericia har med omdannelsen af gader og pladser i sin historiske bymidte fået et markant arkitektonisk løft. Det var Vejdirektoratets begrundelse da Vejprisen 2008 gik til Fredericia Kommune. Med omdannelsen er der er skabt nye mødesteder for byens borgere. Fredericia by har gennem forvandlingen fået et gennemgribende arkitektonisk løft. Axeltorv, byens største plads, fremhæves for sin rumlige enkelthed, flotte belægning og springvand. Her er der skabt mulighed for mangfoldig anvendelse under åben himmel, lød det da prisen blev uddelt 20. januar. Vejprisen er uddelt årligt siden 1994 til arbejder for og med veje som har fine æstetiske kvaliteter og som er passet smukt ind i omgivelserne, jævnfør prisens regler. GRØNT MILJØ 2/

52 Når det etiske ansvar bliver en byrde Der er begyndt at dukke krav til etisk og socialt ansvar op i offentlige udbud, men hver kommune opstiller sine krav som er umulige at følge for f.eks. et mindre anlægsgartnerfirma Af Lars Thorsen De danske politikere fik et kollektivt chok da Bastard Film sammen med Ekstra Bladet viste purunge kinesiske arbejdere der hamrede granit ud til bl.a. det danske marked med lufthammer uden høreværn eller noget så basalt som sko. De havde heller ikke støvmasker hvilket giver en overhængende risiko for at arbejderne udvikler den dødelige sygdom kaldet stenlunger. Denne uetiske granit var blevet brugt mange steder. Først var det Operaen i København. Så var det havnen i Århus, kantinen i Politikens Hus og torvet i Brande, og for nyligt viste det sig at store dele af Ørestaden også er bygget af kinesisk granit. Derfor er mange kommuner gået i gang med at sikre at netop deres kommune ikke bruger sten produceret under forfærdelige arbejdsforhold og til tider også af børnearbejdere. Det har ført til at flere og flere offentlige udbud nu har krav til virksomhedens sociale ansvarlighed eller på godt dansk Corporate Social Responsibility (CSR). 98 kommuner, 98 krav Blandt landets 98 kommuner er der dog intet fælles fodslag om hvad CSR indebærer, og derfor er kravene i de offentlige udbud vidt forskellige fra den ene kommune til den næste. Det betyder at den enkelte entreprenør skal fremstille nye former for dokumentation hvis han vil byde på en ny kommunes licitation. Det er en fremgangsmåde, der ikke falder i god jord hos direktør Per Malmos fra Anlægsgartnermester P. Malmos A/S. Vi har alle sammen nok i at overholde loven og alle de andre krav og certificeringer og hele regeltyranniet, og hvis der hver gang opfindes noget nyt i hver enkelt kommune, så har vi slet ikke en organisation der kan kan sætte et pænt og troværdigt dokumentationssystem op og konkurrere med de store, lyder det fra Per Malmos der med sine 80 medarbejdere alligevel ikke hører til blandt branchens miniputter. Mindre anlægsgartnere vil have større problemer med at tilfredsstille kommunernes trang til social ansvarlighed. Det problem er projektkoordinator Jacob Gowland Jørgensen fra Rambøll Management godt klar over. Sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførte han i 2007 projektet Overskud med omtanke der gav kurser i CSR til mindre virksomheder. Mange små virksomheder famler lidt i blinde når de pludselig oplever at få stillet krav om at de som underleverandører skal leve op til det ene og det andet. De aner ikke hvad de skal stille op fordi de ikke har systematiseret arbejdet med socialt ansvar, etik og bæredygtighed, siger Jacob Gowland Jørgensen der pointerer at 6 ud af 10 danske virksomheder oplever krav fra storkunder som - for at undgå skandaler og dårlig omtale i medierne - forlanger dokumentation for at CSR-arbejdet er i orden. Det er dog ikke fordi de mindre virksomheder ikke har hjertet på rette sted. Ifølge en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra december 2008 vil små virksomheder gerne gøre noget godt for miljø, arbejdsmiljø og samfund, men deres størrelse gør at de har svært ved at arbejde strategisk med opgaven. Pas på med CSR-udbud Derfor anbefaler fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere Bente Mortensen at mindre virksomheder ikke bare springer ud i det og for eksempel skriver under på at de kan levere socialt ansvarligt fremstillede materialer. Det pålægger jo den enkelte, lille anlægsgartnermester en masse krav som han fundamentalt ikke har mulighed for at leve op til, og det er jo heller ikke på nogen måde hans arbejde. Står man over for den slags udbud, så skal man lige vende den her i huset eller hos Håndværksrådet, anbefaler Bente Mortensen. Kommunerne kræver nemlig at entreprenøren står til regnskab for både producentens og leverandørkædens sociale ansvarlighed og tilføjer rask væk sanktionsmuligheder til kontrakten. Og det er ikke småpenge. Grønt Miljø kender til bøder der svarer til hele varens pris efter den er indbygget på stedet. ER DER PENGE I SKIDTET? Politikerne vasker hænder Ser man nærmere på udbuddene er der flere ting der tyder på at kommunerne efter granitskandalen er mere fokuseret på at sende aben videre for at undgå negativ presseomtale end de er på at medvirke til at virksomhederne handler mere socialt ansvarligt. Det er jo ikke noget problem at skaffe granitten i Sverige, men det er langt dyrere, så kommunerne stiller stadig specifikke krav om kinesisk granit i udbuddene. Det betyder at en anlægsgartner der sætter etik og menneskerettigheder højt og helst vil levere granit produceret under anstændige forhold, bliver frataget sit frie valg til at handle etisk ansvarligt. Vil have fælles regler Det kan jo være lidt svært for en anlægsgartner fra Falster med fem ansatte at kontrollere om den anvendte granit er produceret under acceptable forhold i et stenbrud i det centrale Kinas bjerge. Derfor efterlyser fagkonsulent Bente Mortensen fra Danske Anlægsgartnere at kommunerne dropper sololøbet. Det kan ikke nytte noget at hver eneste kommune finder på deres egne CSR-krav, eller at hele ansvaret bliver placeret hos den enkelte entreprenør. Vi skal simpelthen have nogle fælles CSR-krav på tværs af kroners spørgsmålet er selvfølgelig om CSR kan betale sig. Visse licitationer kan ganske vist kun vindes, hvis virksomheden kan dokumentere at den og dens leverandører har levet op til diverse krav til social og miljømæssig ansvarlighed, men er der ellers penge at tjene ved at se på etikken? Der er i den videnskabelige forskning brugt mange ressourcer på at undersøge om socialt ansvarlige virksomheder tjener flere penge og har højere vækst. Resultaterne har dog ikke været entydige. De viser at socialt ansvarlige virksomheder i hvert fald ikke tjener færre penge end ikke socialt ansvarlige virksomheder. Men der er altså ikke belæg for at sige at der for enhver virksomhed, i enhver sammenhæng, nødvendigvis er en økonomisk gevinst forbundet med at involvere sig i CSR. I praksis er det dog indlysende at virksomheder kan have flere forretningsmæssige fordele ved at bruge CSR. Disse fordele kan sammenfattes i fire overskrifter: Risikostyring Motivation og engagement Kunder og samarbejdsrelationer Omdømme og imagepleje. Kilde: 52 GRØNT MILJØ 2/2009

53 Denne 2,3 meter høje skulptur kaldet Honorable hero, glorværdige helt, er placeret i Vietnams Giang-provins, men er lavet af kinesisk granit. Om granitten blev tilvejebragt på etisk vis er uvist, men helten ser i hvert fald utilfreds ud. Foto: Zhang Yaxi. kommunerne. Vi skal også have en liste over socialt ansvarlige leverandører på nettet, for en lille entreprenør har ingen jordisk chance for at vurdere arbejdsforholdene på den anden side af jorden, siger Bente Mortensen der for tiden arbejder sammen med Håndværksrådet og Dansk Byggeri for at skabe et fælles regelsæt, en såkaldt Code of Conduct som virksomhederne kan bruge når de skal lave aftaler med kunder der stiller krav om CSR. Kommet for at blive Er du blandt dem der ikke gider have mere at gøre med CSR, må du nok væbne dig med tålmodighed eller flytte til Kina. I de seneste fem år er der sket en 18-dobling i antallet af artikler der nævner CSR, og på Copenhagen Business School er professor Mette Morsing ikke i tvivl om at fremtidens virksomheder ikke har nogen vej uden om etikken. Kendsgerningen er at de små og mellemstore virksomheder er tvunget til at bekymre sig om virksomhedernes sociale ansvar hvis de vil bevare deres forretning. Alle virksomheder overrumples i disse år af globaliseringen, og i takt med at de store kunder stiller større og større krav til deres underleverandører og sorterer dem fra der ikke har styr på tingene, tvinges de mindre virksomheder til at demonstrere at de har styr på deres virksomhed, siger Mette Morsing til Ugebrevet A4. Små firmaer er etiske Det er vigtigt at huske at små virksomheder der måske ikke har kapaciteten til at levere laminerede statusrapporter og fornemme dokumentmapper, alligevel ofte er dem som handler mest etisk korrekt. CSR handler nemlig ikke kun om råmaterialer fra den anden side af kloden. Ser man på tal fra Socialforskningsinstituttet har mange af de små virksomheder en god personalepolitik. Det ser man bl.a. i forhold til løntilskudsordningen hvor der er relativt flere ansat i de små virksomheder end i de store. Det er også de små virksomheder der har flest handicappede ansat. Desuden er det oftest de mindre virksomheder der støtter de lokale sportsklubber. Reklamér med din indsats Miljøministeriet har sammen med Dansk Industri i november 2008 udgivet pjecen Den ansvarlige virksomhed. Her bliver der fokuseret på miljødelen af CSR, og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er klar i mælet: Forbrugerne bliver mere og mere bevidste om bæredygtighed. Derfor skal virksomhederne melde klart ud om deres miljøarbejde, både lokalt og globalt. Jeg har både som minister og privatperson en interesse i at vide, når danske virksomheder gør noget for vores fælles miljø. Generelt er danske virksomheder nemlig alt for dårlige til at fortælle deres kunder og omverden om deres sociale og miljømæssige arbejde. Det vurderede Beskæftigelsesministeriet i 2005 og fra Danske Anlægsgartnere vil fagkonsulent Bente Mortensen også have virksomhederne til at pudse deres fjer. Kunderne skal jo vide hvor gode de faktisk er. Nogle er vildt gode til at tage utilpassede unge ind eller har miljøpolitikker, og den historie skal da fortælles, siger Bente Mortensen der dog understreger at man samtidig skal passe på CSR-boomerangen. Det er den som for tiden har ramt A.P. Møller-Mærsk. De havde netop lavet en højtprofileret CSR-indsats i virksomheden da det blev opdaget at deres svejsere på de kinesiske containerfabrikker arbejdede under forfærdelige forhold. Netop fordi virksomheden havde pudset sin glorie og erklæret at de nu ville handle etisk ansvarligt, blev de angrebet langt hårdere i medierne. Vi gør bare som de siger Så længe kommunerne har hver deres CSR-krav, er det dog problematisk at lave en fast politik på området for små og mellemstore virksomheder. Det har direktør Per Malmos allerede indset, og indtil der kommer fælles krav på tværs af kommunerne, tager han tingene som de kommer. Nogen gange er det irriterende, men hvis vi vil lave de interessante opgaver i landskabet, så må vi indrette os efter de betingelser de opstiller, og hvis en kommune vil have etisk fremstillet granit fra Kina, så må vi bare efterleve det og sørge for at leverandøren skriver under på at i netop den uge hvor vores granit bliver udvundet, der har arbejderne alt sikkerhedsudstyret på. Der er dog flere der mener at det er helt bagvendt at politikerne kræver at virksomhederne ændrer forholdene i de lande de handler i. Blandt andet lød en leder fra sidste år i det ansete tidsskrift The Economist: Virksomhedernes opgave er alene at være virksomheder. Stopper de med det, taber vi alle. Virksomheder skal ikke løse verdens politiske problemer. Det er regeringers opgave at regere. Lad dem ikke sno sig uden om. KILDER Interview med fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, Bente Mortensen. Interview med direktør i P. Malmos A/ S, Per Malmos Dansk Industri, Miljøministeriet (2008): Den ansvarlige virksomhed. GRØNT MILJØ 2/

54 Se konstruktivt på krise og klimapanik I regn og økonomisk slud skal anlægsgartneren ud. På Danske Anlægsgartneres delegeretmøde i Aalborg var rådet at arbejde professionelt og fokusere på miljø, markedsføring og klima. Af Lars Thorsen Den store sal på Hotel Hvide Hus i Aalborg lignede lidt en af Titanics saloner, og vinden fik de tunge persienner til at knurre, mens et genstridigt gennemtræk greb i de klaprende døre bag deltagerne til Danske Anlægsgartneres årlige delegeretmøde. Meget passende i en tid hvor finansielt uvejr og klimaændringer er på alles læber. Derfor var det også med et smil på læben af landsformand Ole Kjærgaard fik sagt at trods den lille krise som faget var løbet ind i, forventede han stadig en del af 2009, og han understregede at vi nu er i en tid hvor det er vigtigt at man er omstillingsparat, for det at drive forretning er ikke som det har været tidligere. På trods af krisen er det ikke sådan at de cirka 270 medlemmer af Danske Anlægsgartnere har ligget på den lade side i Et år som Erhvervsbladet med vidtløftig patos har kaldt mareridtsåret. I 2008 omsatte medlemmerne nemlig for millioner kroner. Det var en del mere end de fra året før og 971 fra Alligevel venter Ole Kjærgaard ikke at anlægsgartnerne på magisk vis kan flyde oven på som en badebold og fortsætte med en stigende omsætning. Jeg tror på at der bliver en fornyet tro på tingene, men vi skal nok et par år frem i tiden, sagde han. medlemsflugt eller flere konkurser, og at man burde glæde sig over at de faldende friværdier også betyder færre uprofessionelle konkurrenter. Regnen - en ven i nød Først og fremmest gælder det dog om at fokusere på egen butik, og her kom et af tidens andre store samtaleemner - klimaændringerne og de voldsomme regnskyl - ind i billedet. Ifølge Danske Boligadvokater betyder det noget for husprisen om ejendommen er klimasikret. Derfor var beskeden klar på delegeretmødet. Her ligger der et forretningsområde for os. Mere vand er et parameter som husejerne er nødt til at forholde sig til omkring dræn, belægninger, grønne tage, sagde Ole Kjærgaard. Desuden forventer FN s klimapanel også flere storme og mere vind generelt som måske vil kræve flere beplantninger, der kan give læ til udeophold og bygningerne generelt. For at skaffe flere kunder i biksen og kroner i kassen til medlemmerne har Danske Anlægsgartnere en række andre initiativer i gang for Blandt andet et samarbejde med COOP Danmark om profilering af foreningen på Nettorvet.dk. En ny og langt bedre hjemmeside som også henvender sig til forbrugermarkedet. Større synlighed i pressen om medlemmernes faglighed og garantiordning. Flere kurser og temaaftner om hvordan Gode råd fra formanden Hvis der vitterligt er uvejr i kortene i den kommende tid, så havde landsformanden en række anbefalinger. Bl.a. at sætte salg og markedsføring højt på dagsordenen, at smøge ærmerne op og ikke bruge energi på at tænke negativt: At dvæle ved det negative giver det mere magt, men jeg mener dog at anlægsgartnere generelt har et lyst sind. Og ellers kan man jo bare lade være med at læse avis. Kjærgaard understregede desuden at 2008 hverken havde budt på Vi er ikke ved at synke, fastslog kaptajnen. Også kendt som landsformand for Danske Anlægsgartnere Ole Kjærgaard. De delegerede fik at vide at de skulle klø på og glæde sig over at flere underlødige konkurrenter ville dreje nøglen om i krisetiderne. Foto: En liggende Lars Thorsen. 54 GRØNT MILJØ 2/2009

55 Årets markedsføringspris gik for anden gang til Lars Juncker. Her overrækker Henrik Hoffmann diplom og spade. For to år siden introducerede Lars Junckers firma Junckerhaven svømmesøer med en stærkt markedsføring gennem artikler, messer, foredrag, tv og hjemmeside. I 2008 blev et af Junckerhavens anlæg kåret af Bolius som vinder af DM i vand i haven. Også med bogen Vand i Haven fra 2007 har Lars Juncher fastslået sin position som vandekspert. Foto: En helt solgt Lars Thorsen. anlægsgartneren bliver en bedre sælger. Større aktivitet i driftssektionen i forhold til det offentlige marked. Samarbejde med Håndværksrådet med det formål at få kommunerne til at betale til tiden. Fuld fart på udvalgene I foreningen er der især fuld fart på miljøudvalget. Det lægger snart sidste hånd på et enkelt miljøledelsesværktøj - en stor skabelon som er certificerbar og allerede godkendt af f.eks. DONG Energy. Næste skridt er at indføre miljøledelse og grønne regnskaber i virksomhederne. Desuden arbejder udvalget med en såkaldt Code of Conduct der indebærer at ansvaret for hvordan bl.a. granit produceres bliver placeret hos leverandøren, ikke hos anlægsgartneren. Anlægsgartnerne skyder på det hele. Kanonerlauget lader. Foto: En halvdøv Lars Thorsen. Det erhvervsfaglige udvalg kunne fortælle at kun fem sager var nået frem til ankenævnet, men for at få de sidste væk blev det anbefalet at alle ansatte som arbejder hos kunderne, får læst fagets normer. Arbejdsmarkedsudvalget var stadig glade for at den gamle køregrænse på 8 kilometer var blevet hævet til 20 kilometer. Den grønne driftssektion bad flere medlemmer om at melde sig under fanerne, så sektionen i højere grad kan påvirke kommunerne. Og fra markedsføringsudvalget lød beskeden at det har sjældent være vigtigere med markedsføring end netop nu, og der derfor arbejdes på en landsdækkende kampagne. Skal kredsene ophæves? Et af de store spørgsmål som dog ikke skabte megen debat, var forslaget om en ny kredsstruktur med sammenlægning af eksisterende kredse. Tre kredse var for og tre kredse imod. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe for at komme ud af dødvandet. Eventuelle ændringer kan vedtages ved næste delegeretmøde i Og regnskabet? Det blev et pænt og flot positivt resultat i et år hvor der ellers har været udfordringer nok, som økonomichefen Charlotte Dickow sagde. Det blev et plus på kr. efter skat. Det tilhørende selskab ProVerte A/S der bl.a. udgiver Grønt Miljø, var kr. bedre. Dansk Træplejeforening afholder ETW og D.E.T. certificering Skovskolen den 28. marts Tilmelding til Dansk Træplejeforening eller Skovskolen, Merete Tønder tlf / [email protected] DM i træklatring 2009 Fælledparken, København maj Tilmelding til Lars Nørholm på eller [email protected]. VÆR OPDATERET Køb følgende guider hos Dansk Træplejeforening Beskæring af træer Arbejde i træer Plantning af træer European Treeworker Træer i byen. Træpleje og økologi Plantepensumliste til ETW og D.E.T.-certificering KommunalTrac Stor stabilitet Galvaniseret undervogn Lav indstigning Høj manøvredygtighed CombiCut Servostyring Hydrostatisk fremdrift med tommelfingeren Klipper op til 45 grader Mange redskaber Dansk Træplejeforening [email protected] HØJ EFFEKTIVITET TOP KOMFORT TerraTrac Lille venderadius Meget lav vægt Kører op til 45 grader Stor kapacitet LÆS MERE PÅ Århus Herning [email protected] Ring og aftal tid for demo! GRØNT MILJØ 2/

56 Garta åbner ny sundhedsklinik for syge planter Garta har åbnet en ny plantesundhedsklinik. Klinikken modtager plantemateriale pr. post til undersøgelse, men man kan også sende foto af planten med og få en hurtig diagnose retur. Klinikken bestyres af plantepatolog Lene Christensen som de sidste tre år har drevet Lenes Laboratorium i Århus og før da var 18 år som konsulent i erhvervsgartnerforeningen. Klinikken servicerer produktionsgartnerne, men har ifølge Lene Christensen også ambitioner om at betjene andre jordbrugsfag. Plantesundhedsklinikken ligger på Gartas nye adresse på Lavsensvænget i Odense. Flytningen fra den gamle adresse på Holkebjergvej er led i en stor firmarenovering. I fjor blev urentable butikker lukket på Grønttorvet i Valby og i Tilst ved Århus. Varelageret er reduceret fra til numre med mål om at nå På den ny adresse deler Garta domicil med gartnergrossisten GASA-Group. Gartas andel omfatter 3000 m 2 administration foruden butik og lager, et salgskontor i Valby fælles med GASA-Group og et lager i Tilst. Også et samarbejde med Svenska Foder i Skåne er det blevet til. Garta, der i dag har 45 medarbejdere, blev født som Gartnernes Fællesindkøb for 91 år siden. sh Garta, Lavsenvænget 1, 5200 Odense V. Tlf [email protected]. Sundhedsklinikken kontaktes på tlf , [email protected]. -service koster 300 kr. Kan der ikke gives svar ud fra billede, må der fremsendes plantemateriale. Så bliver det dyrere, selv om man slipper for de 300 kr. SLinger på øvelse med gps og gis Skov- og landskabsingeniørstuderende tilbyder brugbare opmålinger På den gamle skovskole i Nødebo er de kommende skov- og landskabsingeniører (SL-inger) så velbevandrede i deres gis- og gps-udstyr at de hjælper hele oplandet med opmåling. Senest har de hjulpet Skov- og Naturstyrelsens afdeling i Nordsjælland og er også i gang med instrumenterne på Tibirke Kirkegård. Her tjekker de om landskabsarkitektens kort nu også passer. Bagefter vil man til sidst kunne udregne hvor mange mandskabstimer plejen vil tage, og det er noget der er i fokus for tiden på landets kirkegårde. Også friluftsfolket har fået en hjælpende hånd af de studerende der har målt op til et publikumskort i skoven ved Nødebo. Det skal stilles op ved vandre- og motionsruternes start. På ruterne har en gruppe desuden haft som projekt at angive de forskellige strækningers hældning lige som man ser det i Tour de France. Foto: Kim Bang Andersen. Adjunkt på Skov- og Landskab i Nødebo Lene Fischer har været en af hovedkræfterne bag idéen om at åbne dørene og lade eleverne prøve kræfter med den virkelige verden. Det hele skal ikke ske i edblokalet. Hovedpointen med det vi lærer dem er jo at de skal bruge det til noget, og på denne måde kan de prøve at samarbejde om rigtige projekter, fortæller Lene Fischer. Et af hendes hold har hjulpet en sagsbehandler på det lokale statsskovdistrikt hvor der er travlt, mandskabstimerne få, og der ikke altid er tid til at blive eksperter i den nyeste teknologi. Her kan Lenes elever give en hånd. De har hjulpet det lokale distrikt med ansøgningerne om arealstøtte og har f.eks. undersøgt om der er fortidsminder og højspændingsledninger, og de oplysninger gav de til sagsbehandleren. Det er jo superfedt at de kan komme GIS. Geografisk Informations System. IT-værktøj til at samle, håndtere, visualisere og analysere geografiske informationer. Når data kobles til digitale kort, er det muligt at afdække geografiske sammenhænge. Hidtil ukendte mønstre kan dermed træde klarere frem og fremme kommunikationen. GPS. Global Positioning System. Satellitbaseret positionering og navigation. Betegnelsen knytter sig til det nuværende amerikanske system, men med flere udbydere på markedet bliver den kommende betegnelse GNSS (Global Navigation Satellite System). ud og vise hvad de kan, mener Lene Fischer der håber at flere offentlige og private virksomheder vil få øjnene op for de studerendes evner. Hvert år i november til januar undervises der i dette fag. I begyndelsen af januar er det projekttid hvor holdet kan vælge et emne at fordybe sig i over to uger. Det er her at der er brug for et samarbejde med erhvervslivet. Er der brug for at få en hånd til opmåling med gps, skal der registreres byinventar eller måske skal de gamle papirkort indtegnes på GIS eller noget helt andet GIS/gps-relateret, så er vi interesseret. Og det er vigtigt at sige at det altså ikke er i konkurrence med erhvervet vi kommer ud, men i erhvervets egen interesse at deres kommende medarbejdere får en føling med det pulserende liv, ikke kun den akademiske side af faget., forklarer Lene Fischer. lt Nye begreber bag norske NAML Norske Anleggsgartnere - søsterorganisation til Danske Anlægsgartnere - forkortes NAML og hedder formelt set Norsk Anleggsgartnermesterlag. Nu bliver ordene bag forkortelsen ændret til Norske Anleggsgartnere, Miljø- og Landskabsentreprenører. Langt navn der afspejler fagets rækkevidde, men næppe er det mest praktiske i pressesammenhæng. Svenningsens er ny Kubota-importør Svenningsens Maskinforretning med hovedkvarter i Kastrup er ny skandinavisk agent for Kubota traktorer, græsklippere og transportere. Inden for disse områder er Kubota en af verdens største producenter. Der er ingen tvivl om at vi fik henvendelsen fordi vi er ét af de få selskaber der dækker hele Skandinavien, siger indehaver Niels Svenningsen. Kubota Orange Kubota-produkter. blev grundlagt i Japan i Hovedkvarteret er i Osaka i Japan hvor traktorerne er fra. Meget grej til den grønne sektor er fra USA hvor Kubota etablerede sig i Svenningsens overtager importen fra Belos der dog beholder importen af Kubota-motorer, mens V. Løwener fortsat importerer Kubotas gravemaskiner og minilæssere. 56 GRØNT MILJØ 2/2009

57 Maskinleverandørernes maskinsalg Gravemaskiner på bånd 0-5 tons Gravemaskiner på bånd > 5 tons Gravemaskiner på hjul Grave-læssemaskiner Gummihjulslæssere 0-5 tons Gummihjulslæssere > 5 tons Minilæssere Teleskoplæssere Larvebåndsdozere Larvebåndslæssere Dumpere Tromler I alt Maskinsalget endte med at gå helt i sort Den økonomiske krise har afspejlet sig i maskinsalget der fortsat steg i første del af 2008, men derefter dykkede kraftigt og endte med et samlet fald på 40% i forhold til Fra til maskiner. Det viser 2008-statistikken fra brancheforeningen Maskinleverandørerne hvis medlemmer har det meste af markedet. Vi er langt fremme i fødekæden, og derfor mærker vi en krise meget hurtigt, siger bestyrelsesmedlem Matthias Matthiasson, KFD Komatsu. Salget for 2008 var dog stadig større end salget i Efter foreningens gæt vil salget i 2009 dog falde yderligere til netop 2004-niveauet, mens nogle medlemmer venter et betydeligt større fald. Faldet fordeler jeg ret jævnt på alle maskintyper og -størrelser. Generelt er salget faldet dog mindst blandt de store maskiner, især blandt gummihjulslæsserne, nok bl.a. fordi de i højere grad udskiftes efter en langsigtet strategi. sh KILDER Masknleverandørerne. Maskin & Materielmagasinet 2/2009. Kvaliteten faldt til sidst i byggejaget Fra 2001 til 2007 faldt omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri, men i højkonjunkturens sidste hæsblæsende byggeboom fra 2005 til 2007 gik den positive udvikling i stå. Det viser rapporten Omfanget af svigt,fejl, mangler og skader i dansk byggeri fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Styrelsen har især sine tal fra Byggeriets Evaluerings Center der indsamler data fra statslige, almene og private byggerier. Siden 2005 er de alvorlige mangler steget markant, oplyser rapporten. Kun i byfornyelsen er der sket et fald. Resten af byggeriet har oplevet en stigning eller stagnation i antallet af fejl. Tallene er dog ifølge rapporten behæftet med en vis usikkerhed. Derfor fortsættes indsamlingen af data. Siden 2005 har fejlene ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniørens beregninger kostet samfundet omkring 50 milliarder kroner til reparationer, tabt arbejdsfortjeneste og dårlig livskvalitet for beboerne. Fejl og mangler koster det danske samfund og virksomheder mange penge hvert år. Det ved vi som myndighed, det ved byggebranchen, og det ved den almindelige dansker som i for stort omfang oplever byggesjusk, siger direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen. Der har ellers været taget mange initiativer for at forebygge byggesjusk, bl.a. byggeskadeforsikringen og nøgletalssystemet til evaluering af entreprenører og rådgivere. I handlingsplanen mod fejl og mangler fra 2005 søsatte en samlet byggebranche og Erhvervs- og Byggestyrelsen en række initiativer der skulle halvere fejl og mangler på tre år. Styrelsen intensiverede indsatsen i forbindelse med den byggepolitiske handlingsplan fra På baggrund af rapporten vil styrelsen nu igen prøve at samle branchen for at intensivere indsatsen mod byggesjusk. Græsblandinger af høj kvalitet til grønne arealer Barenbrug leverer topblandinger til alle typer anlægsarbejder. For eksempel blandingen BAR 41 / Solide struktur Dansk repræsentant Barenbrug Michael Møller Larsen, Mobil: GRØNT MILJØ 2/

58 KALENDER KURSER & KONFERENCER MARTS 2009 Fugt i kældervægge. Århus 3/3. Tåstrup 1/3. TIR. Tilbudsberegning. Kolding 3-4/3. DAG. CO 2 -neutrale bydele. Amager 4-5/3. DB. Temamøde om markedsføring og mersalg. Slagelse 5/3. DAG. Temadag om græspleje. København 5/3. SL. BIPS - opdateringskursus. Middelfart 9/3, Ballerup 12/5. BC. Byggeriets hverdagsjura. Ballerup 9-10/3. BC. Syn og skøn. Middelfart 9-10/3. BC. Landsbyer under pres. 10/3. DB, Velfærdsministeriet. Jord-, bundsikring- og stabilgrusarbejder. Nyborg 11-12/3. VEU. Efteruddannelse for kloakmestre. Århus 12/3. Tåstrup 18/3. TIR. Kirkegårdskonferencen Den bæredygtige kirkegård. Nyborg 17/3. SL. No-dig-metoder. Århus 17/3, Tåstrup TIR. Entrepriseret AB 92. Vejle 17-18/ 3. VEU. Temadag om modregning i løn og udformning af ansættelsesbevis. Køge 17/3. Horsens 19/3. DAG. For medlemmer. Seminar om borger- og brugerinddragelse. Nødebo 19/3. SL. Drænseminar. Ringsted 24/3. DGK. Hedepleje. Billum 24-25/3. SL. ETW-certificering. Nødebo 28/3. DTF og SL. Konflikthåndtering for byggeriets parter. Ballerup 30/3. BC. Temadag for golfklubber om græs og natur. Nødebo 28/3. SL. Tilgængelighedsrevision. Odense 31/3-2/4. Middelfart 28-30/4. VEU. APRIL 2009 Liv i bymidten. Studietur til Tyskland og Holland 1-4/4. DB. BIPS - grundkursus. Ballerup 20/ 4. BC. Nyt om tilbudsloven. Ballerup 21/4. BC. Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller. Nyborg 21-22/4. VEU. Vejvisning for cyklister, ridende, vandrere og handicappede. Vejle 21-22/4. VEU. Naturpleje og plejeplanlægning. Ebeltoft 22-23/4 + Nødebo 27-28/5. SL. Lokal håndtering af regnvand. Århus 23/4. Tåstrup 30/4. TIR. Praktisk udbudsret. Ballerup 28/ 4. BC. MAJ 2009 DM i træklatring. Fælledparken, København 2-3/5. DTF. Private fonde og deres rolle i udviklingen i natur, landskab og landdistrikter. Jylland 2/5. SL. Miljøvurdering af planer. Korsør 5-6/5. DB. ABR 89. Middelfart 6/5. BC. Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU. Dimensionering af vejbefæstelser. Nyborg 26-27/5. VEU. Kursus i naturformidling. Nødebo 18-20/5. SL. Verden i Danmark: Change. København 29/5. SL i samarbejde med DAC og DL. JUNI 2009 Cykeltrafik. Odense 9/6. VEU. Åben land-konferencen / 6. DB, SL. Byrum. Fredericia og Vejle 15-16/ 6. DB. ANDRE KURSER AMU-kurser: Se 3F s Vejviser - ud i det grønne. Diplom i Parkvirksomhed: Se Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning. Se UDSTILLINGER E 09. Vandel 14-16/5 09. Exponator. Grøn Fagmesse. Brovst 11/6 09. AMU Nordjylland Sandmosen. Plantefagmessen. Odense 12/8 09. DPF. Have & Landskab. Slagelse 26-28/ Arr: DAG, SL, DPF, ML. MØDER Havebrugshistorisk Selskab. Generalforsamling 17/ Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Årsmøde 18-20/5, Sønderborg. DAC Dansk Arkitekturcenter. T DAG Danske Anlægsgartnere. T BC Byggecentrum. T DB Dansk Byplanlaboratorium. T DGK De Grønne Kloakentreprenører. [email protected]. DL Danske Landskabsarkitekter. T DPF Dansk Planteskoleejerforening. T DTF Dansk Træplejeforening. T HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C. ML Maskinleverandørerne. T SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T TIR Teknologisk Institut Rørcentret. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T Falcos byrumsinventar Med nyt datterselskab og varenumre satses der stærkere på det danske marked Den hollandsk producent af byrumsinventar Falco er en af Europas førende. Hidtil har virksomheden kun haft en lokal dansk forhandler, men med etableringen af datterselskabet Falco A/S satses nu stærkere på det danske marked med en bred vifte af produkter lige fra bænke og borde til cykelstativer og askebægre. Med omkring vare- numre er Falco A/S blandt de største udbydere inden for byrumsinventar hvor man i forvejen især finder Veksø A/S. Programmet er den klassiske blanding af klassiske produkter og nye spændende produkter. Jeg er stolt over at være med til at ruske lidt op i branchen med både design og kvalitet der tangerer det bedste vi kender her i landet, siger Ole Lund, daglig leder med kontor i Vejen. Ved repræsentation i flere lande har Falco gennem årene skabt sig et stabilt navn og kunnet nyde godt af den tætte kontakt til kunder og designere. Det betyder at sortimentet er et mix mellem de krav der kan være til specifikke produkter i landene. Et af Falcos specialer er produkter til cykling, bl.a. cykelparkering og cykeloverdækning. De udvikles i tæt kontakt til Fietsberaat, det hollandske cyklistforbund. De hollandske krav er ofte skrappere end de danske, og det præger produkterne, forklarer Ole Lund. Produkterne tilpasses dog det danske marked gennem samarbejde med både danske designere og kunder. Fabrikken i Vriezenveen, Holland har m 2 produktions- og kontorarealer og har foruden i Danmark også egne selskaber i Tyskland og England GRØNT MILJØ 2/2009

59 Odinsgade som den kunne se ud når den var blevet til en lommepark. Et ophold i lommeparken 14 nye lommeparker, 3000 nye træer og et løft af de eksisterende parkers kvalitet. Det er målet med Københavns Kommunes udspil Lommeparker, træer og andet grønt. Der er afsat 14 mio. kr. til initiativet der skal forløbe i seks år. I april fremlægges det første projekt som ventes færdig i efteråret. En lommepark er en blanding af et byrum og en park, typisk ikke større end en halv fodboldbane. Et fast koncept findes dog ikke ud over at der skal arbejdes med nynatur, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam: Det kan både være en vildtvoksende minipark, en skaterrampe, en fodboldbane der flyder i havnen eller noget helt andet. Landskabsarkitekt Torben Schønherr: Vi bevæger os rundt i byen i de daglige ærinder - bo, arbejde, skole, fritid, alt er bevægelse. Derfor skal noget stå stille, noget skal ikke bevæge sig, så der skabes ro og balance. Og det der står stille må meget gerne være grønt, levende. SOMMER 09 BESTIL DINE SOMMERLØG 2009 NU! AGENT THUESEN JENSEN A.S. JAN IVERSEN Hako Citytrac 4200 redskabsbærer 45 hk Yanmar dieselmotor Stort redskabsprogram til sommer / vinter Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio Klimaanlæg kan fravælges Automatisk 4 WD i arbejdsgear Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad Som professionel fejemaskine. Citytrac med kost og grusspreder. Citytrac med klipper, mm. Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 2/

60 Kystens klitter kurrer i kulingen Den fascinerende historie om klitlandskabet i Frede Jensens optik. Fjenden blev til en ven. Af Lars Thorsen På grund af mange års målrettet indsats er sandflugt ikke længere et nationalt problem. Helt tandløs er det fygende sand dog ikke endnu, og enkelte sommerhuse som dette ved Bjerregård må helt opgives på grund af sandflugt. Foto: Sven Wodschow. Idag vandrer turisterne rundt og nyder klitlandskabet ved Vesterhavet og Skagerak, men den var ikke gået da Christian III sad på tronen. I 1539 udstedte han nemlig en forordning der skulle beskytte klitternes vegetation og mindske sandflugt. Blev forordningen ikke overholdt, kunne synderen blive straffet med pisk eller hængning. Det kan forekomme en anelse skrapt at piske eller hænge nogen for at trampe rundt i beplantningen, men afstraffelsesmetoderne er et godt billede på den bitre kamp som er foregået i århundreder mellem mennesket og det fygende sand. En kamp som er endt lykkeligt, sådan som skovrider Frede Jensen skriver i By- og Landskabsstyrelsens bog Sandflugt og klitfredning. Den gamle fjende er blev til en ven. Natur- og landskabsværdierne gør klitterne til en vigtig del af Danmarks natur. Lille istids følgesvend Sandflugt er i dag ikke længere en national trussel, men rullende klitter og flyvesand lagde især fra 1500-tallet til 1800-tallet hele byer øde. Det var der to grunde til. For det første samlede klitboerne vækster og tørv, mens deres får, kreaturer og heste udøvede et højt græsningstryk og ødelagde vegetationen med deres hove og klove. Netop vegetationen er den vigtigste forudsætning for en stabil klit uden sandflugt. For det andet oplevede hele Nordeuropa samtidig den såkaldte lille istid. Ud over lavere temperaturer og en kortere vækstsæson betød det også hyppigere og kraftigere blæst der udtørrede sandet og sendte det mod øst. Ind over landsbyer og agerjorder. Få steder fik sandflugten mere katastrofale følger end på Jyllands nordligste spids. Skagen By var i 1500-tallet en anseelig købstad med sine indbyggere, men da sandflugten for alvor fik fat, blev de driftige nordjyders land forvandlet til en ørken hvor intet kunne gro. Desuden føg klitterne væk og blotlagde den lange tange for havets rasen, og fra oktober 1592 til december 1593 blev Skagen By oversvømmet af stormfloder ikke færre end fire gange. De følgende år sygnede byen hen mens gårde og hele landsbyer i nærheden blev nedlagt. Det stoppede dog ikke de vandrende klitter, og i 1600-tallet forsvandt Råbjerg by fuldstændigt under det nådesløse sand. I 1817 opgjorde rentekammeret at hektar land var ødelagt af sandflugten i Jylland. Den begravede by Sandflugten skabte mest ravage i Jylland, men også sjællænderne havde deres hyr med den, og ingen mere end beboerne i det område der i dag hedder Tisvilde Hegn. Det begyndte stille i 1555 hvor præsten i Tibirke fik ødelagt sine marker af fygende sand. I løbet af de næste 150 år voksede problemet rent bogstaveligt over hovedet på nordsjællænderne. Mægtige miler på op til 30 meters højde rullede hen over landskabet. Tibirke Kirke trekvart blev dækket af sand, Bydinge Å fyldtes med sand og landsbyen Torup forsvandt under jordens overflade. De begravede rester af byen blev først gravet frem over 200 år senere i 1966, hvor husene som et andet Pompeji stadig lå under op til to meter sand. Inden det gik så galt, forsøgte bønderne uden held at stoppe sandet med bl.a. risgærder, og mange forlod hus og hjem i starten af 1720 erne, mens sandet dækkede alt på sin vej mod Tibirke og Tisvilde. Sandflugtens bekæmper Det var her, i Tisvilde Hegn, at den første effektive indsats imod sandflugten blev sat ind. I 1724 blev forstmanden Johan Ulrich Røhl hidkaldt for at overtage dæmpningsarbejdet. Han blev siden kaldt Sandflugtens bekæmper. Den ihærdige men hårdhændede tysker fik også gjort sig uvenner med næsten alle på egnen. Så selv om det lykkedes at standse sandflugten på ti år, blev han i i sidste ende opsagt. Arbejdet blev udført med hjælp fra bl.a. 100 soldater og 15 vogne fra Københavns Garnison og tvungent arbejde fra lokale bønner. De fik sat gærder op og gravet grøfter for at fange flyvesandet og holde dyr ude. Grøfterne blev sikret med græstørv. Johan Ulrich Røhl sørgede også for at plante bl.a. hjelme og marehalm. Den 23. april 1736 kunne kongen erklære at katastrofen var standset. Skagen der var blevet ramt først og hårdest, blev også det sidste sted, som fik standset sandets ukontrollerede fremfærd. Det skete dog først sidst i 1800-tallet. Forordningen af 1792 At byer ikke længere bliver begravet under sand, skyldes mange års målrettet arbejde. Den 19. september 1792 så den første generelle lov om sandflugtsbekæmpelse dagens lys. Det skete da Christian GRØNT MILJØ 2/2009

61 udstedte sin Forordning, angaaende Sandflugtens Dæmpning i Danmark. Kongen var bevidst om sandets hærgen tidligere i århundredet, og med den ny forordning tog han truslen alvorligt. Nu blev lokalbefolkningen tvangsudskrevet til at hjælpe med at dæmpe sandflugt, og de sogne som ikke havde klitter, skulle drage til de tilgrænsende sogne og give en hånd med. Arealer blev fredet imod kreaturgræsning, og især hjelmeplantningen virkede godt. Sandflugtens fjende Den dag i dag er hjelme stadig et af de vigtigste våben i kampen mod sandflugt. Som Frede Jensen skriver: Hjelme findes overalt i de danske klitter, og planten er veltilpasset de ørkenagtige forhold i klitterne. Bladene er sammenrullede og vækstdækkede, så fordampningen er minimal, og rødderne kan nå mange meter ned i sandet så den også kan hente vand i tørre perioder. Faktisk trives hjelmen bedst i områder med en vis sandfygning. Hjelmeplanter kan ikke købes i planteskoler, men tages i læsiden af klitten hvor vegetationen er tæt og kraftig. Planterne stikkes med en skarp Råbjerg Mile syd for Skagen er med sine omkring 4 mio. m 3 sand Danmarks største vandreklit. Den bevæger sig mod øst med en gennemsnitsfart på 15 meter om året. En fredningssag, der begyndte tilbage i 1994 fordi private lodsejere forsøgte at forhindre sandets fremmarch, endte i januar 2008 med at hele området blev fredet. Det vil tage milen 50 til 70 år at vandre ud af det fredede område. Foto: Sven Wodschow. skovl der overskærer dem i cm dybde, idet mindst et knæ med kraftige siderødder i god vækst skal med op. Bagefter rykkes planterne. Det betyder at eventuelle rødder under rodvæksten fra det første knæ skæres af. Planterne sættes oftest i lokker bestående af 2-4 planter, men kan også under mere beskyttede forhold sættes enkeltvis med plantninger pr. m 2. Klitterne sprang i skov Omkring midten af 1800-tallet begyndte klitplantagerne for alvor at rejse sig for at bremse sandet, og noget der kan minde om et tæppe af bjergfyr bredte sig ud over klitterne. Det skyldtes bl.a. at der fra 1853 blev ydet fast statstilskud til skovplantning i de jyske klitområder. Med tiden blev bjergfyrren på de bedre jorde udskiftet SANDFLUGTSBEKÆMPELSENS 5 METODER Hjelmeplantning er den mest naturnære metode til dæmpning af sandflugt i klitterne. En anden metode ses på billedet hvor en overhængende klitkant nedskæres. Det giver en rundere klitkant og lader vinden passere uden for megen erosion. Afsavede fyrretoppe bruges til at opbygge klitter og for at styrke forklitten mod strandbredden. De bedste toppe er fra almindelig bjergfyr eller fransk bjergfyr. De nedgraves i cm dybde i rækker vinkelret på vindretningen. Hø og halm kan bruges til at dæmpe klitbrud i den grå klit. Materialet lægges i 5-10 cm tykkelse. Eventuelle huller og toppe udjævnes så vinden kan glide af. Vedligeholdelse af stier er yderst vigtigt for at forhindre unødig færsel i klitterne. Frøplanter kan nemlig ikke klare intensiv færdsel som det eksempelvis sker for tiden på Råbjerg Mile. Den manglende vegetation skaber yderligere sandflugt. GRØNT MILJØ 2/

62 med mere produktive arter, primært sitkagran, men douglasgran, ædelgran, skovfyr, grandis og lærk. Løvtræer blev også plantet af hensyn til publikum og for at mindske risikoen for ødelæggende skovbrande i de let antændelige nåletræer. Det var dog ikke alle der var lige begejstrede for skovrejsningen, og selv om sandflugten drev folk fra hus og hjem, var mange af den holdning at den vilde klit udgjorde en storslået natur og var værd at bevare. Det gjaldt bl.a. digteren Jeppe Aakjær der absolut ikke ville have klitterne forvandlet til kummerlige plantager. Den holdning førte til at staten i år 1900 købte arealet med Studeli Mile som dengang var landets største aktive vandremile. Det køb nyder den nærliggende Råbjerg Mile godt af i dag. I januar 2008 slog myndighederne, denne gang Naturfredningsnævnet, igen til på vandreklitternes vegne. Det skete med fredningen af det område som Råbjerg Mile vil vandre gennem de næste år. Klitterne blev venner Fra at have været en national fjende er klitlandskabet kommet i krithuset. Staten bruger 7,5 millioner kr. om året på udbedring af skader på landets klitter, og omkring mennesker besøger hvert år Råbjerg Mile eller kører forbi den tilsandede kirke, Sct. Laurentii Kirke der tabte slaget imod sandet i Kun kirketårnet er i dag bevaret, mens fundamenterne af resten af kirken ligger under sandet. Ifølge Frede Jensen udgør det danske klitareal en tredjedel af det nordvesteuropæiske atlantiske klitareal og besidder en høj grad af autenticitet der endda kan forbedres. Naturog landskabsværdierne - herunder værdien som biologisk habitat og potentialet som turistattraktion - gør de omstridte sandbunker til en vigtig del af Danmarks natur. Alt er dog ikke fryd og gammen. En ny fjende har meldt sig nu hvor striden mellem sand og mand er kølet ned. Det er de invasive plantearter der truer klittens karakterarter. Især Rosa Rugosa, rynket rose, er et problem. Frede Jensen nævner også mossen Campylopus introflexus (stjerne bredribbe) der blev fundet første gang i Danmark i Den spreder sig effektivt ved sporer og vegetative dele og kan true biodiversiteten ved at udkonkurrere andre mosser, laver og planter, bl.a. almindelig lyng, Calluna vulgaris. Den glubske kyst De invasive arter truer dog ikke de lokales hjem og levebrød. Her er de rullende bølger anderledes barske. Hvert år forsvinder tre meter af kysten hvert år ved Skallingen på vestkysten. Alene her forsvinder omkring m 3 sand om året ud i havet. Efter i århundreder at have kæmpet imod sandet der væltede ind over dem, er det nu det forsvindende sand der bekymrer vestkystens lodsejere. For det første får de ingen erstatning fra staten hvis deres hus forsvinder i bølgerne. For det andet får de som regel afslag når de spørger om lov til at opføre bastante kystsikringsanlæg. Den kombination er nok til at give selv den mest sindige jyde sved på panden, selv om Frede Jensen anslår at kun omkring fem huse er gået tabt i løbet af de sidste 20 år. I sommerhusområdet Harrerenden nord for Lønstrup By har grundejerne næsten af egen lomme fået udlagt store granitblokke i vandkanten. Det har ændret klitkysten til en stenkyst. Herved ser det foreløbigt ud til at man har standset kystens tilbagetrækning og tab af huse, men man har samtidig mistet sin oprindelige sandstrand til fordel for en strand der mere ligner en skandinavisk fjeldkyst, skriver Frede Jensen. Det oprindelige klitlandskab er under voldsomt pres fra invasive arter, et sultent hav og menneskelige fiksfakserier. Mens Råbjerg Mile har fået fripas til at vandre, er sandflugten andre steder begyndt at røre på sig igen. I 2004 startede en voldsom sandflugt ved Rubjerg Knude Fyr. Fra oktober 2006 til 2007 skønnes det at 240 m 3 sand er flyttet i minuttet. Derfor fastslår Frede Jensen at hvis man lader naturen opføre sig som den lyster ved Rubjerg, vil det skabe et naturområde i europæisk superklasse, men også forårsage store gener for de standhaftige sjæle der har besluttet sig for at bo i det smukke, forblæste område. KILDER Frede Jensen (2008): Sandflugt og klitfredning. Skov & Naturstyrelsen. Skov & Naturstyrelsens pjecer: Tisvilde hegn og Råbjerg Mile. Wikipedia om sandflugt. Yderst kreativ brug af affald på Vestkysten. Foto: Sven Wodschow. 62 GRØNT MILJØ 2/2009

63 FORHANDLER GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR RUBBER TRACK SPECIALISTS Smal Same-traktor i kraftig udførelse Italienske Same Fruteto er dukket op i serie smalle traktorer i klassen hk. Den er ellers bygget som en solid landbrugstraktor. Den har ikke hydrostatisk transmission, men en ny vario-transmission så man f.eks. kan forvælge kørehastighed og bruge gaspedalen som kørepedal - eller vælge et pto-omdrejningstal og lade farten tilpasse sig. Import: Scan-Agro. Det kraftige sug får hestepærene med En lille fejesugemaskine der også kan tage hestepærer. Det efterspurgte en kunde, og H.A. Fog har nu en fejesugemaskine med et kraftigt sug der ikke blot tager hestepærer, men alt skidt - tungt, vådt eller tørt. Beholderen er 120 liter. Senere følger en større på 145 liter. Maskinen kan monteres på de fleste minilæssere og redskabsbærere. Laster 1,5 tons og er kun 130 cm bred Thwaites har præsenteret en ny lille anlægsgartnervenlig dumper i sin Powerswivel-serie. Den laster 1,5 tons, men er samtidig smidig med sit drejelige tip og sin begrænsede 130 cm bredde. Med sine1300 kg kan den transporteres på lad og trailer. Som Thwaites større dumpere har den firhjulstræk, knækstyring og hydrostatisk transmission. Import: Erenfred Pedersen A/S, Knækstyret råjordskompaktor Råjordskompaktorer er normalt skridstyrede, men Rammax har nu en knækstyret model RX 1510 CI hvor forvogn og bagvogn uafhængigt af hinanden følger terrænet. Det gør komprimeringen mere homogen. Maskinen vejer 1530 kg, har 85 eller 63 cm tromlebredde og kan fjernbetjenes pr. kabel eller trådløst. Import: Stemas, Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 Leveringsdygtig i hele Danmark 3650 Ølstykke Tlf Kontakt os for konkurrencedygtige priser [email protected] Danske Anlægsgartnere inviterer til kursus i TILBUDSBEREGNING marts 2009 i Kolding - især for medlemmer. Kurset tager udgangspunkt i Henrik Ward Poulsens artikelsamling Et godt tilbud der kan hentes på > særtryk. Tilmelding omgående til [email protected] eller Villaejere tager klimaforandringer roligt Langt de fleste, nemlig 87%, af de danske husejere mener ikke at de har brug for at forbedre deres bolig for at imødegå klimaforandringer. Det viser en nylig undersøgelse fra Idényts internetbaserede villapanel med husejere. Tallet skal ses i lyset af de senere års tiltagende problemer med oversvømmede kældre, kloakvand i stuerne, stormskader og advarsler om mere af samme skuffe. Det burde gøre større indtryk, mener Ole Bøssing Christensen, Danmarks Meteorologiske Institut: De voldsomme oversvømmelser og vandskader vi eksempelvis oplevede efter skybruddet i juli 2007, er kun en forsmag på de problemer vi står over for i fremtiden. Ikke mindst i de lavtliggende dele af landet vil oversvømmelser og andre former for klimaafledte skader blive af mere hyppig karakter end i dag, siger han. Jørgen Nielsen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut tolker resultatet sådan at en hel del husejere er i tvivl om hvad de konkret skal gøre - eller om de overhovedet skal gøre noget. Så det er i hvert fald nok vigtigt at der kommer noget information på det her område, siger han. Selv om villaejerne ikke selv mener de bør gøre noget, så er de mere kritiske når det gælder den kommunale indsats. 45% mener ikke at deres kommune gør nok for at forberede kloakkerne på de stigende regnmængder. Tool-Trac - er maskinen du hurtigt forvandler fra redskabsbærer til minilæsser... Fabriksvej Tim Nærmeste forhandler henvises på GRØNT MILJØ 2/

64 Byrummets hvide betonklipper Streetpladsen er den døbt i folkemunde. Det 1700 m 2 store byrum består af tre dele: en plads med chaussésten og udeservering, en forsænket mørk boldbane i asfalt og et hvidt klippelandskab af beton til at klatre, skate eller cykle på. Den ny plads foran Kulturhuset Indre By i Københavns Nansensgade-kvarter kan også også byde på petanquebane, klatrevæg og klatreskulptur. Boldbane og klipper danner et sort-hvidt udtryk der får modspil af træer med løv, blomster eller bær i stærke farver på forskellige årstider. Op mod kulturhuset er der fire tempeltræer der har et stærkt gult efterårsløv. Ved klipperne er to slags japanske kirsebærtræer der blomstrer om sommeren. Over petenquebanen skygger en platan. Samspillet mellem den moderne gadekultur og den klassiske havearkitektur har vakt opmærksomhed. Med denne plads har København fået et af sine allerbedste byrum. Det er et usædvanligt helstøbt, bysmukt og menneskekærligt sted vi i denne hårdt prøvede by har fået, anfører Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse der har givet holdet bag pladsen en initiativpris. De hvide klipper har også udløst en nominering til Bæredygtig Beton-prisen. Klipperne er støbt på stedet omkring et stålskelet og bagefter håndglittet. Arbejdet med pladsen startede på lokalt initiativ for fem år siden. Udformningen af pladsen er sket i tæt samarbejde mellem Morgen Arkitekter og landskabsarkitekterne 1:1 Landskab med Eduard Troelsgaard som ingeniør og NCC som entreprenør. Projektet er støttet af Lokale- og Anlægsfonden, DONG og en række puljer fra Københavns Kommune. Byrummet blev indviet i oktober. sh KILDER Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Pressemeddelelse Marie Leth Rasmussen (2009): Poesi og streetlife. Landskab 1/09. Den mørke boldbane og de hvide klipper danner en stærk kontrast. stubfræsere Dansk maskine til professionelt brug ST 20 H ST 20 B Helt unik håndbetjent (walk behind) stubfræser opbygget på drejekrans. Drejekrans: Ved stubfræsning bremses begge hjul, blokeringen af drejekransen frigøres og operatøren svinger stubfræseren let og ubesværet i drejekransen. Enkelthjulsbremse: Håndbremsen kan betjenes enkeltvis til blokering af et eller begge hjul samtidig, denne funktion er guld værd når stubfræseren skal flyttes lidt frem under stubfræsning når kantsten eller trappetrin skal passeres på vej hen til arbejdsstedet. ST 65 D ST 27 T & Schmidt ApS Tørring Tlf [email protected] 64 GRØNT MILJØ 2/2009

65 Ny pæresort der kun bliver to meter Med Dvalin, der kun bliver omkring to meter høj, har Frode Jensens Planteskole introduceret en ny pæresort til små haver, krukker og terrasser. Den anføres som meget svagtvoksende med en fin, tæt opret krone. Løvet er gyldent i udspring og bliver derefter mørkegrønt. Fra midt i oktober kan man høste middelstore, grøngule pærer. Sorten anføres som fuldt hårdfør. Tlf EU har vedtaget nye pesticidregler Hvor gode planter er til at tåle frost er en central egenskab når deres kvalitet skal bedømmes, ikke mindst i forbindelse med import og eksport. Men hvordan måler man frosthårdførheden? En oversigt er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet som en del af projektet Udvikling af testmodeller for klimatilpasning hos planteskoleplanter. Naturmetoden er at udplante i forskellige områder og jævnlig registrere overlevelse og skader. Den er meget tidskrævende og afhænger af klimaet i testperioden. Laboratoriet kan byde på hurtigere metoder lige fra de simple til de avancerede. Der er direkte metoder hvor hele planten - eller Europaparlamentet har den 13. januar vedtaget forordningen om godkendelse og markedsføring af pesticider og et direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider. Herefter skal også rådet vedtage reglerne, men det anses for at være en formalitet. Forordningen og direktivet ventes at træde i kraft i anden halvdel af Den kommende forordning indebærer bl.a. at EU deles i tre zoner med Danmark i den nordlige. Landene skal som udgangspunkt godkende pesticider der er godkendt i et andet land i zonen. En række miljøfarlige aktivstoffer vil ikke få fornyet deres godkendelse næste gang de skal revurderes. Principperne om off-label-godkendelse fortsætter. Direktivet vil kræve at landene skal lave pesticidhandlingsplaner og stiller krav om at uddanne sprøjtefører og distributører, at man skal føre sprøjtejournal, kontrollere udstyret periodisk mv. Det er regler vi i forvejen har i Danmark undtaget kravet om kontrol af sprøjteudstyret. Metoder til at måle frosthårdførheden dele af den - fryses ned hvorefter skaderne måles. Og indirekte metoder hvor man måler fysiologiske, biokemiske eller molekylære parametre. Nogle metoder bruges rutinemæssigt. Andre er under udvikling og kan måske afløse de traditionelle metoder fordi de er bedre og billigere. Hvilke der har størst potentiale er uvist, men de direkte metoder der kaldes termiske, roses for deres hastighed. Her måler man ikke frostskaderne, men den temperatur hvor plantevævet fryser og den tilhørende energiudvikling. sh KILDER Majken Pagter, Martin Jensen (2009): Måling af frosthårdførhed. Gartnertidende 3/ Vi leverer planter af høj kvalitet til alle typer park- og haveanlæg. Stor egen produktion af bl.a. allétræer, hæk- og læplanter. VANDFUGLENE ELSKER KOGET Fuglelivet på Margrethe Kog i Vadehavet har retableret sig fint siden koget blev inddiget i 1982, og det gamle forland med sine marine strandenge forsvandt. Ja, der er faktisk mange flere rastende vandfugle end før. En 246 ha stor saltvandsvandssø, som blev anlagt bag diget som en miljøkompensation, har bidraget til det gode resultat, men årsagen er også varmere vejr og at nyt forland er under dannelse foran diget. Det fremgår alt sammen af en overvågning fra 1984 til 2007 der afrapporters i Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken fra Danmarks Miljøundersøgelser. Overvågningen af hele området viser at 25 arter af vandfugle er steget i antal siden Ikke mindst gæs og vadefugle. Deres antal er henholdvis fem og seks gange større end ventet. Velux ovenlyspult midt i græstaget Velux har udviklet sit ovenlyskoncept med en såkaldt ovenlyspult der løfter vinduet lidt op. Det betyder at ovenlys kan kombineres med en tagbevoksning af f.eks. græs. Ovenlyspulten kan også bruges til de ovenlys der er beregnet til flade eller næsten flade tage. F.eks. sommerhustage med græs. HedeDanmarks Planteskole: Planteskolen Brøndlundgård Brøndlundvej 2 Gabøl 6500 Vojens Telefon Telefax [email protected] Planteskolen Lillemark Lillemarksgyden 10 Ålsbo 5560 Aarup Telefon Telefax [email protected] GRØNT MILJØ 2/

66 Ny kvantitativ arealnorm for friarealer Kvantitative normer for friarealers størrelse havde sin storhedstid for over 30 år siden. I dag findes de end ikke i bygningsreglementet. Nu har Københavns Kommune imidlertid vedtaget noget der ligner en kvantitativ norm: De grønne områder i kommunen skal i fremtiden fylde mindst lige så mange kvadratmeter som de gjorde 1. januar Derfor skal man nu hvert år opgøre mængden af grønne områder, og hvis noget bebygges, skal der etableres grønne områder et andet sted i kommunen. Forslaget var stillet af de bor- gerlige partier, mens socialdemokraterne gik med uden begejstring. Den blomst er ikke groet i vores have. Vi synes det er langt vigtigere af kvalitetsudvikle de grønne områder end blot at kigge på kvantiteten, siger politisk ordfører Anne Vang til Politiken ( ). Hun afviser samtidig at vedtagelsen stopper planerne om at bygge boliger i to grønne områder, Valby Idrætspark og Kløvermarken. De to steder er eksempler på at man udvikle et grønt område markant ved at sælge et lille stykke af det fra, siger hun. Åbent hus Sengeløsevej 4, 2630 Taastrup 20. marts 2009 Kl Vi søger nye medarbejdere Vi har stor tilgang af opgaver i Storkøbenhavn og omegn inden for det grønne område, og søger derfor flere dygtige medarbejdere med erfaring indenfor Nyanlæg Kloak Pleje og Vedligehold. Vi kan tilbyde, et fagligt og personligt udfordrende arbejde, et kollegialt fællesskab og et godt, fagligt netværk. Kom og hør om job i HedeDanmark. Program: Driftscenter Taastrup Sengeløsevej Taastrup Laserskanner og totalstation Under sloganet Registrer virkeligheden - koordiner din verden har Topcon præsenteret sin GLS-1000 laser til indskanning af 3D måledata. Den kan måle op til 330 meter med en præcision på 4 mm og op til 3000 punkter i sekundet. Laserskanneren kan betjenes uden ekstern computer og kan bruges som totalstation samtidig med at den kan fjernbetjenes via trådløst WiFi. Import: Topptopo, Planter er mellemstation for metan Planter producerer ikke metan som er en effektiv drivhusgas. Og er derfor ikke med til at skabe klimaændringer. Selvfølgelig, siger den traditionelle lærdom. Den blev imidlertid anfægtet i 2006 efter et forsøg ledet af Frank Keppler fra Max Planck-instituttet i Heidelberg. Han havde målt at planter faktisk udsender metan, hele 10-45% af hele klodens produktion. Nu viser ny forskning at Keppler havde ret i planterne afgasser metan. Det er bare ikke noget planterne selv har produceret. Et overvejende engelsk forskerhold anført af R.E.R. Nisbet fra University of Cambridge har sat de samme planter som Keppler brugte til at vokse i jord som på forhånd var renset for metan. Her var der intet udslip. Derefter satte de planterne til at vokse i vand med en opløsning af metan. Her sugede planterne metanen op og afgassede den via bladene. Planterne er med andre ord kun en mellemstation for den metan der er i jorden. KILDER R.E.R. Nisbet m.fl. (2009): Emission of methane from plants. Proceedings of the Royal Society B. F. Keppler, J.T.G. Hamilton, M. Brass og T. Röckmann (2006): Methane emissions from terrestrial plants under aerobic conditions, Nature 439. Bjørnar Kjensli (2009): Planter produserer ikke metan Weekendavisen ( ). 66 GRØNT MILJØ 2/2009

67 NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 NOVA06 GRUNDLAGET Bestilling eller DANSKE ANLÆGSGARTNERE Steen Kristensen Tlf.: Kim Poulsen Tlf.: Ingegårdsvej Tølløse Fax: Østerled Holbæk Fax: Tel.: Robert Smith Sørensen ANLÆGSGARTNERMESTER AUT. KLOAKMESTER Tlf Vækstlag Jordforbedring Topdressing Dækbark Deklarerede, kontrollerede produkter uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. Landsdækkende salg og service. Jasmonat hindrer blåsplintsvamp Plantehormonet jasmonat kan få et træ til at mobilisere sit naturlige forsvar så det er bedre forberedt på at vinde kampen mod angribende svampe og insekter. Det sker bl.a. ved træet aktiverer fenolfyldte forsvarsceller (PP-celler, polyfenoliske parenkymceller). Norske forsøg viser i hvert fald at grantræer behandlet med jasmonat kan blive mere eller mindre immune mod blåsplintsvamp. Jasmonat kan dog ikke kun bruges som vaccine. Det kan også vise hvor effektivt træets forsvar aktiveres. På den måde er jamonat også en god resistensmarkør. Bag forsøget står Paal Krokene fra Norsk Institutt for Skog og Landskap. Han anser jamonat for den mest lovende metode inden for resistensmarkører. Han påpeger at metoden er både hurtig og ikke-destruktiv fordi man kun behøver at teste en del af træet. SuperMuld Svær SuperMuld D-Gro A BaneMix BoldMix GreenMix Sphagnum Faldunderlag Harpet muld Fyr- og granbark Maskinydelser: Vertikalskæring Topdresning Verti-drain Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost Licensnr. DK/3/1 Et selskab i Solum Gruppen Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel , GRØNT MILJØ 2/ Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16

68 Universalmaskine hele året Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr Ventrac er en fl eksibel helårsmaskine med en komfortabel kabine, der kan afmonteres. Redskabsprogrammet er overvældende til græsklipning, snerydning, renholdelse, naturpleje, stubfræsning og anlægsarbejde. BAGUDKAST Den ny klipper med bagudkast arbejder effektivt i langt og vådt græs tæt til kanter og mure i begge sider. 23,6 hk væskekølet diesel- eller 21 hk luftkølet benzinmotor Ergonomisk luksussæde Justerbar vægtoverføring 4-hjulstræk Vendediameter kun 71 cm Redskaberne skiftes på under 1 minut med unik lynkobling Kabine med lys og varme kan afmonteres Multimaskine til en attraktiv pris Spar ,- Kom godt i gang med Ventrac for en lille investering! Vejledende priser Ventrac diesel WD ,- 132 cm klipper med bagudkast ,- Vejledende pris ,- Kampagnepris ,- Ved samtidig køb af et af de andre redskaber fra det store program, får du 10% rabat. Alle priser er excl. moms. Din forhandler er klar til at demonstrere Ventrac for dig Ishøj, 2650 Hvidovre, 2730 Herlev, 3400 Hillerød, 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager 4300 Holbæk, 4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter, Næstved, 4720 Præstø, 4840 Nørre Alslev, 5260 Odense S, 5672 Broby, 6000 Kolding, 6100 Haderslev, 6200 Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa ApS, 6400 Sønderborg, 6760 Ribe, A.P. Jørgensen 6800 Varde, 7100 Vejle, JR Maskincenter, Uldum, 7400 Herning, 7500 Holstebro, JB Motorservice, 7700 Thisted, 7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning K/S, Risskov, 8581 Nimtofte, 9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 9500 Hobro, 9560 Hadsund, 9700 Brønderslev, Almas Brønderslev, Importør: H. C. Petersen Danmark A/S Tlf en dynamisk partner med sikker service Al henvendelse: [email protected]. 68 GRØNT MILJØ 2/2009