2 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 2/2009 1

Transkript

1 2 FEBRUAR 2009 Grønt Miljø 4 Den grønne velfærd 12 Direktøren der vil være mester 20 Planteskolen og humlebien 28 Nogle gange vokser naturen inden for 36 Et landbrugsbryggeri der finder sit sted 42 Elmetræet overlever endnu 52 Når det etiske ansvar bliver en byrde 54 Se konstruktivt på krise og klimapanik 60 Kystens klitter kurrer i kulingen GRØNT MILJØ 2/2009 1

2 Bryggens Have, Islands Brygge Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: KORTEGAARD.DK Danske træer til danske anlæg Vi gør Danmark grønnere P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: kontakt@skag.dk Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 2/2009

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR VARMT ARBEJDE Varmt arbejde er ikke stjålet tid, men arbejde der medfører ild, gnister og brandfarlig varme. Hertil hører arbejde med ukrudtsbrænderne der - med udgangspunkt i beredskabsloven - er omfattet af omfattende sikkerhedsregler for at undgå brandulykker. Reglerne er nylig skærpet, ikke fordi loven er ændret, men fordi forsikringsselskaberne har strammet sine vilkår for hvornår forsikringstagernes selvrisiko træder i kraft. Der har været for mange grimme sager af den slags ukrudtsbrænding selv er leveringsdygtig i. Er man derfor ikke omhyggelig med at leve om til lovens krav om at udvise tilbørlig forsigtighed skal man betale selvrisiko hvis der opstår brandskader. Og det er ikke billigt. Spørgmålet er hvordan viser tilbørlig forsigtighed. Det kan læse i en vejledning fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut der er den store autoritet inden for området, og deres vejledninger er i realiteten defacto-normer. Vejledningen der omtaler ukrudtsbrænding, siger at man skal have uddannelsesbevis, at bestiller og udførende har pligt til at informere hinanden grundigt og at der som udgangspunkt skal være brandvagt. Og der skal foreligge en underskrevet aftale på en standardblanket. Hertil kommer regler om hvordan man skal udføre arbejdet og behandle redskaberne. Herunder afstandsregler der betyder at man ikke får fat i det ukrudt der er nærmere end en halv til en hel meter fra facader, hegn og bevoksning. Og så skal man også tjekke med sit forsikringsselskab hvordan det forholder sig med hensyn til brandvagt og retningslinjerne generelt. Så kan man gå i gang - hvis man stadig mener at ukrudtsbrænding er den mest hensigtsmæssige metode. Man kan selvfølgelig også blæse på det hele. Og risikere at skulle betale selvrisikoen - og i værste fald få bøde for at overtræde beredskabsloven. Reglerne må tages alvorligt, men konsekvensen kan være at en faglig afprøvet teknik bliver kørt ud på et sidespor. Det rejser mange spørgsmål. Vil vi se en forstærket udvikling af ikke brandfarlige teknologier? Vil pesticidsprøjten eller saltbøssen tages mere frem? Skal små private kunder nu være hjemme for at stå brandvagt? Og hvordan er det nu med kommunernes selvforsikring? Noget der fra starten ligner et lille forsikringsspørgsmål er en sag med væsentlige faglige følger. FORSIDEN Adgangen til parker og natur er en del af velfærden - også selv om det ikke altid defineres sådan. En af kommunernes nye opgave er at være med til det sundhedsforebyggende arbejde. Her kan de grønne områder spille en aktiv rolle. Som haveterapien har vist, kan det grønne også optræde i en direkte helbredende rolle, men det har dog endnu ikke haft indflydelse på parkplanlægningen. Foto: Lars Thorsen tirsdag den 17. februar kl i Frederiksberg have. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 2/2009 3

4 Den grønne velfærd Kommunerne er i gang med kommuneplanerne der for første gang omfatter både byen og landet. Det har givet nye muligheder for at integrere mål og midler i byudvikling, naturbeskyttelse og landskabsforvaltning. Samtidig er der vandplaner og naturplaner på vej som kommunerne skal realisere. Sundhedsforebyggelse er også blevet en kommunal opgave der bl.a. kan tages op i de grønne områder. De nye vilkår og muligheder var udgangspunktet for Skov & Landskabskonferencen En konference som Skov & Landskab holdt den 28. januar i Odense under titlen Nye roller for natur, skov og landskab i velfærdssamfundet for 247 deltagere. En meningsmåling har vist at et flertal ikke vil betale mere i skat for at få mere natur og miljø, men gerne for at få mere velfærd. Men er natur og miljø ikke en del af velfærden? Jo det er, understregede Leif Skov, borgmester i Vejle Kommune. Så det bliver tænkt ind i planlægningen, først i en helhedsplan, siden i byggemodninger og erhvervsprojekter hvor 40% af arealet er grønt. Men gør man nok i kommunerne, spurgte tidligere formand for folketingets miljøog planlægningsudvalg, Christian Wedell-Neergaard (C). Vil man prioritere naturen og miste gode byggegrunde? Jeg er lidt nervøs på naturens vegne over at man ikke lever op til skåltalerne. Når vi snakker med kommunerne er det penge, penge, penge. Kommunerne har fået en udviklingsopgave på landet med mulighed for at prioritere og samtidig at tage hensyn til sundhedsforebyggelsen, fastslog Wedell-Neergaard. Han fortalte også om regeringsinitiativet Grøn Vækst der er et forsøg på at lave en helhedstænkning i det åbne land. Vejle Kommune har taget opgaven på sig. Kommunen har en fantastisk dialog med landbruget og kunne samtænke både sundhed, natur, turisme og bosætning, oplyste Leif Skov der håbede at Grøn Vækst ville hvile på incitamenter. Får vi muligheden kan vi komme langt, men vi må også forholde os til den økonomiske krise og klimaændringerne. Multifunktionen Landskabet bliver stadig mere loddent med mere beplantning, især som mere skov og flere udyrkede arealer. Men det sker delvist på bekostning af de mere lysåbne naturarealer, bl.a. de vedvarende afgræssede arealer. Sådan er det i hvert fald i Hvorslev-Bjerringbro hvor 274 landmænd blev spurgt om udviklingen fra 1996 til Der er også tegn på at omdriftsarealet stiger, og at der plantes færre hegn. Er den eksisterende regulering god nok til at sikre nauren i agerlandet, spurgte lektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, efter sin gennemgang. Uden selv at svare. I Hvorslev-Bjerringbro sidder fuldtidslandmænd nu kun på 14% af ejendommene og 40% af arealet. I hele landet er der kun fuldtidslandmænd og landmænd i alt. Selv i landdistrikter er de et lille mindretal, men de dyrker hele 62% af landets areal. Danmark er ikke et landbrugsland. Derfor er det naturligt at se på multifunktionen. Det er da også udgangspunktet for Grøn Vækst hvor alle interesser om det åbne land skal afvejes i en samlet redegørelse, forklarede administrerende direktør, Arnt B. Josefsen, Direktoratet for Fødevareerhverv. Visionen er at forene et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Fokus er bl.a. på vandrammedirektivets krav til kvælstof, fosfor og fysiske forhold i vandløb, pesticidreduktion, mindre ammoniakudledning fra husdyr, større biodiversitet, mere og bedre tilgængelig natur, mindre udledding af drivhusgasser - og en liberalisering af landbrugsloven. Men først i 2011 kommer der rigtigt gang i det, sagde Josefsen. Integrere alle sektorer Grøn Vækst er ikke alene om at afveje alle interesser og prøve at få en helhed ud af det. Det er også hensigten med de nye kommuneplaner som nu også omfatter det åbne land. Et af de redskaber kommunerne har, er den landskabskaraktermetoden hvor velkendte landskabsanalyser er tilpasset de nye behov. Metoden er kompliceret, men giver til gengæld en fuldstændig geografisk dækning, forklarede geograf Ole Hjorth Caspersen, Skov & Landskab og planlægger Vilhelm Michelsen, Miljøcenter Århus. Et projekt fra Slagelse Kommune viser hvordan man kan koordinere forvaltning og udvikling både af byens grønne områder og det åbne land. Her inddrages biologiske, rekreative og kulturhistoriske forhold i et udspil der samtidig koordineres med kommunens sundhedspolitik. Det lokale landskab Et andet demonstrationsprojekt er Multifunktionelle jordbrugslandskaber - strategier, værktøjer og processer som Skive Kommune udfører sammen med bl.a. Skov & Landskab og By- og Landskabsstyrelsen. Formålet er at udvikle en model for kommunal planlægning i det åbne land. En model der inddrager, natur og landskab, produktion, rekreation og bosætning. Og hvor folk lokalt er med til at formulere strategier, forklarede afdelingsleder Henrik Willadsen fra Skive Kommune. Arbejdet hviler på tidligere erfaringer med lokal land- Vejle Fjord. I Vejle anerkendes det at naturen er en vigtig del af velfærden. Det tager kommuneplanlægningen derfor udgangspunkt i. Foto: Terkel Broe Christensen, Scanpix. 4 GRØNT MILJØ 2/2009

5 Skov- og Landskabskonferencen 2009 fokuserede på nye roller for natur, skov og landskab i velfærdssamfundet. En hvirvel af informationer og anbefalinger. skabsplanlægning med borgerinddragelse, bl.a. fra Odderbækken og Kvols, forklarede professor Jørgen Primdahl, Skov & Landskab. Også landskabskaraktermetoden er taget i brug, men til den lokalt baserede planlægning har det ikke været nok. Man har derfor genoptaget metoden med at inddele landskabet i mindre delområder med hvert sit kulturgeografiske præg. Folk kan se dem i landskabet. Det giver mening for dem, forklarede Willadsen der samtidig understregede borgerdeltagelsens grænser. Den er ressourcekrævende, kan ikke erstatte fagligheden og ikke løse de store interessemodsætninger. Her kræves politiske beslutninger og myndighedshåndhævelse. Håndtering af konflikter Vellykket borgerinddragelse er også et spørgsmål om at håndtere konflikter på en god måde. Det har Skov- og Naturstyrelsen fået gode erfaringer med gennem arbejdet med nationalparker, driftsplaner, skovrejsning, naturprojekter og lokale projekter med bl.a. høslæt og skiløjper. Det har givet større lokal forankring og større accept, sagde Søren Agerskov, Skovog Naturstyrelsen, Nordsjælland. Vi kan også pege tilbage på processen når der senere er problemer. Dybest set indvendige konstruktive intensitet, men er enten sløv og passiv eller overgearet destruktiv. Vandplan til handleplan Med EU s vandrammedirektiv og den opfølgende miljømålslov har svinebrugslandet Danmark fået kam til sit hår. Det kvælstofbelastede vandmiljø skal have en bæredygtig kvalitet. De statslige miljøcentre er derfor på vej med vandplaner med faktuelle oplysninger, kvalitetsmål, overvågningsprogram og virkemiddelkatalog. Som forskningschef Karsten Raulund-Rasmussen, Skov & Landskab, fortalte, omfatter kataloget bl.a. landbrugstiltag der skal reducere udledningen af kvælstof og fosfor, samt skovrejsning, dyrkning af energiafgrøder, restaurering af vandløb, randzoner og ekstensiveret drift. Vandplanerne er dog udsat på grund af planen om Grøn Vækst. Kommunerne må derfor vente med deres opfølgende handleplaner der skal sikre at målene nås. Miljøcentrene skal også - sammen med Skov- og naturdrages borgerne præventivt for at udvikle bedre projekter og derved undgå dyre og destruktive konflikter. Borgerinddragelsen i forbindelse med nationalparkprocessen i Nordsjælland er sket i samarbejde med Teknologirådet. Herfra står tre konklusioner klare: Gør det kun hvis du vil lytte og bruge det til noget. Overvurdér ikke folks viden, men undervurdér ikke deres dømmekraft. Vi savner ikke erfaringer og værktøjer i borgerinddragelsen, men der er brug for overblik og overskuelig syntese, fastslog lektor Jens Emborg, Skov & Landskab. Udfordringen er at skabe et konstruktivt forhandlingsrum hvor overordnede hensyn og lokale interesser finder fodslag, og hvor teknikere og borgere finder hinanden. En hjælp kan være at bruge en analyseramme der som et landkort viser hvor man må kigge hen for at finde sine løsninger: nemlig i det kompromisprægede midterfelt. Afgørende for at få borgerne med, er i alle tilfælde at de får reel indflydelse, og at der er reelle interesser på spil. Ellers har konflikten ikke den nødstyrelsen - lave naturplaner for de udpegede Natura 2000-områder, og de skal også følges op af kommunale handleplaner. Det synes derfor oplagt at kommunerne koordinerer de to sæt planer for at opnå sammenhæng og nærliggende synergimuligheder, sagde Raulund-Rasmussen. At integrere handleplaner for både vand og natur er netop hvad Odense Kommune lægger vægt på, forklarede kommunens projektleder Thorben Jørgensen. Vi har derfor oprettet en tværfaglig projektgruppe der rummer kompetencer inden for spildevand, vandløb, natur og grundvand, sagde han. Også kommunens egne miljøpolitiske mål om at skabe en bæredygtig grøn by med god ad- GRØNT MILJØ 2/2009 5

6 GIVER NATURNÆR SKOVDRIFT GODT TRÆ NOK? Den naturnære skovdrift som er blevet et mål i statsskovene, er under ilter debat, bl.a. fordi Skov- og Naturstyrelsen har meddelt at man vil nedprioritere træproduktionen. Hvilket forstfolk ikke mener bør være nødvendigt. Debatten blev også taget på Skov & Landskabskonferencen. Kan naturnær skovdrift med sine blandede arter og aldre også producere nok godt træ og være driftsøkonomisk? Ja den kan, argumenterede professor J. Bo Larsen, Skov & Landskab. Men det forudsætter kyndighed og at man ikke samtidig indfører besparelser. Nej, naturnært skovbrug i Skov- og Naturstyrelsens aftapning er diffus og kan misbruges, mente skovrider Esben Møller Madsen, Trolleholms Gods og lektor Christian Nørgaard Nielsen, Skov & Landskab. Det er svært at beregne tilvækster, svært at optimere, svært at planlægge. Nielsen: De skovbrugsfaglige retningslinjer er noget makværk. Madsen: Det naturnære princip skal renses, ellers ender det som en parantes eller et skældsord. Man skal bare ikke stille større krav til naturnært skovbrug end til traditionelt skovbrug med dens renafdrifter. De har heller ikke været økonomisk acceptable, sagde skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langsø Skovadministration A/S. Han mente at man nok endte med en mellemting mellem traditionelt og naturnært. Og man skal gøre sig klart hvad driftsformålet er, understregede vicedirektør Agnete Thomsen, Skov- og Naturstyrelsen. Og i de offentlige skove er det at lægge meget vægt på friliftsliv og natur. Hun anså det faglige grundlag for naturnær skovdrift som solidt, men erkendte at der var tale om en langsigtet proces og manede til tålmodighed. gang til natur og rekreative arealer indarbejdes. Et af projekterne er at renovere Odense-Å-systemet. Thorben Jørgensen efterlyser dog klarere statslige udmeldinger: Nu venter vi på Grøn Vækst, for hidtil har der været meget papirtiger i direktiverne. De fysiske forbedringer En af de midler man kan bruge for at nå vandplanens mål er at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Relativt små og billige forbedringer kan tit resultere i målelige forbedringer så målsætningen for vandløbet opfyldes. Hvad den store og dyre indsats på spildevandssiden ofte ikke kan alene, forklarede biolog Flemming Nygaard Madsen, Orbicon A/S og lektor Anne-Kristine Lauridsen, Skov & Landskab. I praksis kan man gå vandløbene igennem og vurdere hvor det er muligt at få en miljøgevinst ved at ændre de fysiske forhold eller plejen. Typisk prøver man at genskabe de fysiske forhold der kendes fra naturlige vandløb, f.eks. gensnoning, fritlægning af rørlægninger, udlægning af grus og sten samt regulering af vandløbets dybde og bredde. Og så er det en god idé at bruge naturgrundlagets materialer når man udlægger materialer i åen. Det er ikke alle steder at store sten er lige naturlige. Forebygger sundheden Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for at fremme og forebygge sundheden. Spørgsmålet er om man kan indrette byens grønne områder så man hjælper til med at nå dette mål. Det er baggrunden for undersøgelsen Natur & Sundhed. En af de fire sjællandske købstadskommuner der har været med i undersøgelsen, er Roskilde Kommune der har store ambitioner for borgernes sundhed, forklarede park- og vejchef Ivan Hyllested Pedersen. Vi ved meget om driftsøkonomi, arealtyper og arealstørrelser, og hvordan vi får arealerne til at være frodige og se godt ud, men vi ved ikke så meget om borgernes brug af parker. De undersøgelser der har været har været fra storbyer, sagde han. I undersøgelsen analyseres sammenhængen mellem ti parkers udtryk, deres brug og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand. Desuden er parkerne analyseret på grundlag af otte parkkarakterer, artsrigt, naturpræg, tryghedsskabende, socialt, åbent, kulturelt, roligt og rumdannende, forklarede Thomas B. Randrup, Niras Konsulenterne der som tidligere professor på Skov & Landskab var med i undersøgelsen. Resultatet er et oplevelsesværdi-indeks. Det er et forsøg på koge en kompliceret virkelighed ned til en enkel model, forklarede Randrup. Naturen kan også helbrede Natur og grønne områder kan ikke kun forebygge. De kan også helbrede. I hvert fald er haveterapi en meget effektiv behandlingsform mod stress, fortalte lektor Ulrika K. Stigsdottir, Skov & Landskab. Resultater fra Sverige viser bl.a. at 75% af de behandlede patienter kommer tilbage i job. Haveterapi forudsætter et samarbejde mellem landskabsarkitekter, medicinsk personale og patienter. Haverne skal være specielt designede og f.eks. være uden det abstrakte formsprog som føles dramatisk af psykisk svage mennesker. På Skov & Landskab er der siden 2007 samlet viden og erfaringer for at skabe en haveterapihave der også er ramme for forskning og undervisning. Denne model, der kaldes Terapihaven Nacadia, er nu ved at blive etableret i Hørsholm i samarbejde med Stresscentret Kalmia. Haveterapien skal være det tredje ben i en behandling der også omfatter fysisk og psykisk behandling. Og hvor meget kan man så spare på sundhedsbudgettet? Thomas B. Randrup der også var med i projektet, oplyste at man er så langt fremme at man kan lave de første beregninger på haveterapiens økonomiske fordele - om end det endnu ikke er sket. Han fastslog videre at terapihaverne er lukkede områder for syge mennesker, men at elementer fra terapihaven godt kan tænkes at blive tilpasset til de offentlige grønne områder. sh KILDER Indlæg og debat på Skov & Landskabskonferencen Odense Congress Center. Sammendrag fra Skov & Landskabkonferencen Skov & Landskab. OPLEVELSESVÆRDI-INDEKSET er udtryk for et områdes sum af rum og dets graduerede oplevelsesværdier sat i forhold til områdets størrelse. Oplevelsesværdien er en abstrakt værdi for brugerens oplevelse af et rum baseret på de otte oplevelsesværdier. Læs mere i Grønt Miljø 1/2009 side GRØNT MILJØ 2/2009

7 Kompakte Ridere med præcis styring Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki. Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD), der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag. Husqvarna PF 21 og PR 17 store fordele i kompakt format. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17 Priser excl. moms fra ,- (incl. 94 cm. klippeagg.) Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). GRØNT MILJØ 2/2009 7

8 Børnehavens giftige jord Kortlægningen af jordforureninger skrider hurtigt frem viser ny rapport fra Miljøstyrelsen Regioner og kommuner gør et stort stykke arbejde for at opspore jordforurening tæt på daginstitutionerne. Det viser Miljøstyrelsens rapport Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner der er baseret på spørgeskemaer udsendt til alle kommuner og regioner. Og alle har svaret. Det er de fem regioner som efter jordforureningsloven står for den offentlige indsats mod jordforurening. Alle regioner har enten udarbejdet en undersøgelsesstrategi og en tidsplan for deres indsats, eller er ved at indsamle data til at udarbejde en strategi. Mange kommuner har allerede foretaget undersøgelser i mange institutioner, mens andre planlægger at gøre det. Rapportens baggrund er at miljøministeren for et år siden fremrykkede en planlagt undersøgelse af kommuners og regioners indsats over for jord- forurening i børneinstitutioner. Det hænger sammen med jordforureningslovens områdeklassificering der trådte i kraft 1. januar Denne klassificering omfatter som udgangspunkt hele byzonen med mindre kommunerne undtager eller inddrager områder på baggrund af viden om forureningsforholdene. Kommunerne oplyser at godt 65% (omkring 3300) af børneinstitutionerne er placeret i områdeklassificerede områder eller i øvrigt lettere forurenede områder. Risikoen ved at opholde sig på lettere forurenet jord er lille, og kan reduceres yderligere ved at følge simple råd som f.eks. at vaske hænder efter berøring med jorden. Ifølge rapporten vil kommunerne fremover udtage mange uforurenede områder. Antallet af børneinstitutioner i klassificerede områder ventes dermed at at falde. Kænguruer prutter mindre end køer I kampen mod klimaforandringerne anbefaler australske forskere nu at deres landsmænd spiser kontinentets kendingsdyr, kænguruen. Den usædvanlige opfordring kommer i en rapport om global opvarmning som bl.a. professor og klimapolitisk rådgiver for den australske regering, Ross Garnaut, har været med til at lave. På grund af en unik mavebakterie er der nemlig langt mindre metan i prutter og bøvser fra det hoppende dyr end fra kvæg og svin. Så jo mere det i øvrigt fedtfattige kængurukød der kommer på menuen, jo mindre udslip. I år var kænguruen den vigtigste kødressource i Australien. Det kan den blive igen, håber Ross Garnaut. Urner der brydes ned i jorden Biologisk nedbrydelige urner er blevet standard i mange begravelsesforretninger. EcoUrn ApS har introduceret en type der på 1 til 3 år nedbrydes når den begraves i jorden. Samtidig er den dog vandtæt og kan uden problemer stå i hjemmet eller i kolumbarium som det ofte praktiseres i udlandet. Det er opnået takket være materialet Polyactide - en modificeret majsstivelse blandet med kridt og andre naturmaterialer. Det har et sandfarvet udseende, men urnen leveres også malet, bl.a. med håndmalede motiver. Materialet har også den fordel at den kan gennemlyses. Det er forudsætningen for at bringe urnen med på fly - hvilket mange gør i dag for at begrave urnen i det gamle hjemland. Urnerne fremstilles i 3,9 og 5,5 liter. Børnene leger med jorden. I børneinstitutionerne er indsatsen mod forurenet jord derfor opprioriteret. Hver tredje kommune oplyser at der er børneinstitutioner hvor der er eller har været jordforurening over de såkaldte afskæringskriterier. Det omfatter 276 børneinstitutioner. De 204 ligger i Københavns og Frederiksberg Kommune, men alle disse steder er forureningen oprenset. sh Svømmepølenes klorerede vand De fritstående havepools og spabade i det fri er blevet populære i haverne. Og selv om de er meget mindre end en traditionel nedgravet svømmepøl, kræver de meget vand. Op til liter eller næsten så meget som KILDE Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner. Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og regionerne. Miljøprojekt nr. 1254, Miljøstyrelsen Rapporten er lavet af Dorit Wahl-Brink, Inger Asp Fuglsang og Inge Olsen fra NIRAS A/S samt af Irene Edelgaard, Katrine Smith og Anette Lund Hansen fra Miljøstyrelsen. Havepool fra Swim & Fun. Dimension 366 x 610 x 122 mm. Rummer liter vand. hver person bruger om året i gennemsnit. Det er dyrt og matcher ikke just Miljøstyrelsens vandspareråd. Men ikke nok med det. Hvis ikke vandet recirkuleres og desinficeres, skal det skiftes tit. Hver dag, anbefaler Miljøstyrelsen. Og bruger man klor til desinfektion, kan vandet ikke tømmes af i haven hvor det kan svide planterne og løbe til vandløb og søer og forurene dem. Er der klor i vandet skal det i kloaksystemet - der i forvejen ofte er overbelastet. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen at bruge et klorfrit rensesæt. Så kan poolen tømmes i haven og vandet bruges til vanding. Det kræver dog at man får en tilladelse fra kommunen eller at kommunen skønner at vandmængden er under bagatelgrænsen. Hvis man bor i det åbne land hvor der ikke er kloakering, fraråder Miljøstyrelsen klor. Uanset om man bruger klorholdigt eller klorfri rensning, frarådes det at lede mere end 250 liter til nedsivningsanlæg (som kan stoppe) eller bundfældningstank (som kan flyde over). I øvrigt peges på man skal være meget omhyggelig med at bruge korrekt dosering af klor da for høj dosering kan medføre hud- og slimhindeirritation. KILDE. Teknologisk Institut, Rørcentret (2009): Kloaktuelt nr Grønne tips om store pools i private haver. 8 GRØNT MILJØ 2/2009

9 NEW HOLLAND MED DET PROFESSIONELLE SYN PÅ GROUNDCARE New Holland voelger smøremidler btsadv.com NY BOOMER 3OOO De nye Boomer 3000 traktorer er udstyret med en fire-cylindret, brændstofeffektiv motor på 45 hk. De er udviklet til at imødekommende de alsidige krav der stilles af de professionelle brugere idet de tilbyder: Klassens bedste kabinekomfort med den fremragende SuperSuite kabine, der har uhindret udsyn 360 rundt og gennemsigtigt tagpanel. Klassens bedste manøvreevne med den eksklusive SuperSteer foraksel og SensiTrack systemet, der gør det muligt at foretage skarpe vendinger endog på følsomme græsplæner. NEW HOLLAND TOP SERVICE Support og informationer døgnet rundt Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon. Kontakt venligst dit mobilselskab for oplysninger om takster.alternativ telefonnummer GRØNT MILJØ 2/2009 9

10 DR1. TV-avisen kl Allé med træer fra udtyndet egeskov TV-avisens solstrålehistorie indeholder også faglige problemer TV-avisen på DR1 kunne 29. januar fortælle om plantningen af en egeallé i Dalby ved Kolding. Den 1780 meter lange strækning hedder Alléen og var før en elmeallé. Nu er den en egeallé med 333 træer. De er leveret og plantet gratis af en privatmand, Henning Vilhelmsen med naboers hjælp. Kolding Kommunes indsats har været at give tilladelse, klargøre jorden - og senere at vedligeholde alléen. I tv-avisen var alle glade, men problemet er at træerne er hentet fra en udtynding af en skov og ikke forberedt til flytning og opstamning. Derfor kan mange træer dø og resten være svære at pleje. Den gamle elmeallé fra omkring 1870 blev fældet for 3-4 år siden på grund af alder og elmesyge. Vilhelmsen vil genskabe sin barndoms allé. Som han oplyste i tv-indslaget, var det både for at glæde sin mor, og for at han selv kunne få glæde af alléen når han om seks år skulle pensioneres og flytte tilbage til sin fødeegn. Gravet op i fynsk skov Træerne er vintereg gravet op i en fynsk skov der hører til den landbrugsbedrift hvor Wilhelmsen arbejder. Her skulle en egebevoksning alligevel udtyndes. Træerne er 2-3 meter høje og er gravet op og plantet som barrodede med omkring ti meters afstand. Træer- ne er plantet 1½-2 meter fra vejkanten - hvilket ifølge vejreglernes vejledning betyder et hastighedskrav på 40 km/t. Træernes kvalitet er tip-top som det hedder under et billede på kommunens hjemmeside hvor Henning Vilhelmsen og Stine Houborg Pedersen fra kommunen inspicerer træerne. Stine Houborg Pedersen der er skov- og landskabsingeniør, ved dog godt at kommunen overtager en driftsudfordring: Træerne er ikke tip-top i forhold til at være allétræer. De er jo ikke skolet. Det er også derfor at der er plantet ret tæt, så vi kan leve med et vist udfald. Der er ikke lavet opbygningsbeskæring, men den skal vi nu i gang med. Vi tror på at vi kan få en god allé. I en allé er ti meter ikke så tæt. Og hvad hvis træerne dør usystematisk. Har I en strategi? Det er lidt af et eksperiment. Måske kan det ende med en mere spredt vejplantning, men det er en allé vi prøver at opnå, måske med større træafstand, forklarer Houborg Pedersen. Hun understreger at det ikke er normal procedure for kommunen at plante den slags træer, men en chance for at få et projekt udført på en blind bivej som ellers ikke ville være prioriteret. Mange vil desværre dø Seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab, er ikke så sikker på at det bliver en god allé. Der er meget god grund til at man normalt ikke planter alléer med udtyndingstræer. Allétræer er en specialiseret planteskoleproduktion hvor planterne behandles systematisk med omplantninger, rodbeskæringer og kronebeskæring for at det kan flyttes og etableres på et nyt voksested. Især egetræer har en rodstruktur der gør dem svære at omplante. Som jeg ser det vil mange af træerne dø som følge af utilstrækkelige rodsystemer og mangel på vand. Resten vil udvikle kroneformer der ikke er egnet til at stå som allétræer ved en vej med krav om 4,5 meter frihøjde over kørebanen, siger han. Tal på bordet Ellers er der stor glæde over alléen. Jeg har fået en utrolig opbakning fra Alléens beboere. 12 mand og to gravemaskiner har deltaget i plantningen. DR1. TV-avisen kl Også samarbejdet med kommunen har været rigtig godt, siger Henning Vilhelmsen til kommunens hjemmeside hvor driftschef Kalle Stærk fra Teknisk Forvaltning glæder sig: Det er et utroligt positivt initiativ. I disse fattige tider kunne jeg godt tvivle på om vi kunne have fundet penge til at lave en ny allé hvis kommunen selv skulle have finansieret projektet. Løst anslået ville det have kostet os omkring en million kroner hvis vi skulle have lavet alléen. Grønt Miljø har bedt fagkonsulent Henrik Ward Poulsen, Danske Anlægsgartnere, beregne hvad en entreprenør skulle have for at grave de 333 egetræer op, køre dem fra Fyn til Dalby og plante dem. Regningen ville lyde på kr. uden moms hvis træerne sættes til 0 kr. Skulle man købe træerne i planteskolen, ville prisen være knap for heistere med klump, cm. Mindst en halv gang dyrere hvis det skulle være opstammede allétræer med klump. Og så er der driften. Som Palle Kristoffersen forklarer er planter og plantning den mindste omkostning set i et års perspektiv, selv for store træer. Driften omfatter bl.a. ukrudtsbekæmpelse, vanding, fjernelse af opbinding og gentagne opbygningsbeskæringer og opstamninger. Kommunen får noget at se til, siger Kristoffersen. Det er i det hele taget et kedeligt perspektiv. Synd for det gode initiativ. Jeg frygter samtidig at tv-seere nu tror at man kan skaffe træer på den måde. sh KILDER DR1. TV-avisen DR P4 Trekanten Kolding Kommune: Nu får Alléen igen en allé Samtale med Palle Kristoffersen , Stine Houborg Pedersen 3.2. og , Henrik Ward Poulsen GRØNT MILJØ 2/2009