2 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 2/2009 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 2/2009 1"

Transkript

1 2 FEBRUAR 2009 Grønt Miljø 4 Den grønne velfærd 12 Direktøren der vil være mester 20 Planteskolen og humlebien 28 Nogle gange vokser naturen inden for 36 Et landbrugsbryggeri der finder sit sted 42 Elmetræet overlever endnu 52 Når det etiske ansvar bliver en byrde 54 Se konstruktivt på krise og klimapanik 60 Kystens klitter kurrer i kulingen GRØNT MILJØ 2/2009 1

2 Bryggens Have, Islands Brygge Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: KORTEGAARD.DK Danske træer til danske anlæg Vi gør Danmark grønnere P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 2/2009

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR VARMT ARBEJDE Varmt arbejde er ikke stjålet tid, men arbejde der medfører ild, gnister og brandfarlig varme. Hertil hører arbejde med ukrudtsbrænderne der - med udgangspunkt i beredskabsloven - er omfattet af omfattende sikkerhedsregler for at undgå brandulykker. Reglerne er nylig skærpet, ikke fordi loven er ændret, men fordi forsikringsselskaberne har strammet sine vilkår for hvornår forsikringstagernes selvrisiko træder i kraft. Der har været for mange grimme sager af den slags ukrudtsbrænding selv er leveringsdygtig i. Er man derfor ikke omhyggelig med at leve om til lovens krav om at udvise tilbørlig forsigtighed skal man betale selvrisiko hvis der opstår brandskader. Og det er ikke billigt. Spørgmålet er hvordan viser tilbørlig forsigtighed. Det kan læse i en vejledning fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut der er den store autoritet inden for området, og deres vejledninger er i realiteten defacto-normer. Vejledningen der omtaler ukrudtsbrænding, siger at man skal have uddannelsesbevis, at bestiller og udførende har pligt til at informere hinanden grundigt og at der som udgangspunkt skal være brandvagt. Og der skal foreligge en underskrevet aftale på en standardblanket. Hertil kommer regler om hvordan man skal udføre arbejdet og behandle redskaberne. Herunder afstandsregler der betyder at man ikke får fat i det ukrudt der er nærmere end en halv til en hel meter fra facader, hegn og bevoksning. Og så skal man også tjekke med sit forsikringsselskab hvordan det forholder sig med hensyn til brandvagt og retningslinjerne generelt. Så kan man gå i gang - hvis man stadig mener at ukrudtsbrænding er den mest hensigtsmæssige metode. Man kan selvfølgelig også blæse på det hele. Og risikere at skulle betale selvrisikoen - og i værste fald få bøde for at overtræde beredskabsloven. Reglerne må tages alvorligt, men konsekvensen kan være at en faglig afprøvet teknik bliver kørt ud på et sidespor. Det rejser mange spørgsmål. Vil vi se en forstærket udvikling af ikke brandfarlige teknologier? Vil pesticidsprøjten eller saltbøssen tages mere frem? Skal små private kunder nu være hjemme for at stå brandvagt? Og hvordan er det nu med kommunernes selvforsikring? Noget der fra starten ligner et lille forsikringsspørgsmål er en sag med væsentlige faglige følger. FORSIDEN Adgangen til parker og natur er en del af velfærden - også selv om det ikke altid defineres sådan. En af kommunernes nye opgave er at være med til det sundhedsforebyggende arbejde. Her kan de grønne områder spille en aktiv rolle. Som haveterapien har vist, kan det grønne også optræde i en direkte helbredende rolle, men det har dog endnu ikke haft indflydelse på parkplanlægningen. Foto: Lars Thorsen tirsdag den 17. februar kl i Frederiksberg have. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 2/2009 3

4 Den grønne velfærd Kommunerne er i gang med kommuneplanerne der for første gang omfatter både byen og landet. Det har givet nye muligheder for at integrere mål og midler i byudvikling, naturbeskyttelse og landskabsforvaltning. Samtidig er der vandplaner og naturplaner på vej som kommunerne skal realisere. Sundhedsforebyggelse er også blevet en kommunal opgave der bl.a. kan tages op i de grønne områder. De nye vilkår og muligheder var udgangspunktet for Skov & Landskabskonferencen En konference som Skov & Landskab holdt den 28. januar i Odense under titlen Nye roller for natur, skov og landskab i velfærdssamfundet for 247 deltagere. En meningsmåling har vist at et flertal ikke vil betale mere i skat for at få mere natur og miljø, men gerne for at få mere velfærd. Men er natur og miljø ikke en del af velfærden? Jo det er, understregede Leif Skov, borgmester i Vejle Kommune. Så det bliver tænkt ind i planlægningen, først i en helhedsplan, siden i byggemodninger og erhvervsprojekter hvor 40% af arealet er grønt. Men gør man nok i kommunerne, spurgte tidligere formand for folketingets miljøog planlægningsudvalg, Christian Wedell-Neergaard (C). Vil man prioritere naturen og miste gode byggegrunde? Jeg er lidt nervøs på naturens vegne over at man ikke lever op til skåltalerne. Når vi snakker med kommunerne er det penge, penge, penge. Kommunerne har fået en udviklingsopgave på landet med mulighed for at prioritere og samtidig at tage hensyn til sundhedsforebyggelsen, fastslog Wedell-Neergaard. Han fortalte også om regeringsinitiativet Grøn Vækst der er et forsøg på at lave en helhedstænkning i det åbne land. Vejle Kommune har taget opgaven på sig. Kommunen har en fantastisk dialog med landbruget og kunne samtænke både sundhed, natur, turisme og bosætning, oplyste Leif Skov der håbede at Grøn Vækst ville hvile på incitamenter. Får vi muligheden kan vi komme langt, men vi må også forholde os til den økonomiske krise og klimaændringerne. Multifunktionen Landskabet bliver stadig mere loddent med mere beplantning, især som mere skov og flere udyrkede arealer. Men det sker delvist på bekostning af de mere lysåbne naturarealer, bl.a. de vedvarende afgræssede arealer. Sådan er det i hvert fald i Hvorslev-Bjerringbro hvor 274 landmænd blev spurgt om udviklingen fra 1996 til Der er også tegn på at omdriftsarealet stiger, og at der plantes færre hegn. Er den eksisterende regulering god nok til at sikre nauren i agerlandet, spurgte lektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, efter sin gennemgang. Uden selv at svare. I Hvorslev-Bjerringbro sidder fuldtidslandmænd nu kun på 14% af ejendommene og 40% af arealet. I hele landet er der kun fuldtidslandmænd og landmænd i alt. Selv i landdistrikter er de et lille mindretal, men de dyrker hele 62% af landets areal. Danmark er ikke et landbrugsland. Derfor er det naturligt at se på multifunktionen. Det er da også udgangspunktet for Grøn Vækst hvor alle interesser om det åbne land skal afvejes i en samlet redegørelse, forklarede administrerende direktør, Arnt B. Josefsen, Direktoratet for Fødevareerhverv. Visionen er at forene et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Fokus er bl.a. på vandrammedirektivets krav til kvælstof, fosfor og fysiske forhold i vandløb, pesticidreduktion, mindre ammoniakudledning fra husdyr, større biodiversitet, mere og bedre tilgængelig natur, mindre udledding af drivhusgasser - og en liberalisering af landbrugsloven. Men først i 2011 kommer der rigtigt gang i det, sagde Josefsen. Integrere alle sektorer Grøn Vækst er ikke alene om at afveje alle interesser og prøve at få en helhed ud af det. Det er også hensigten med de nye kommuneplaner som nu også omfatter det åbne land. Et af de redskaber kommunerne har, er den landskabskaraktermetoden hvor velkendte landskabsanalyser er tilpasset de nye behov. Metoden er kompliceret, men giver til gengæld en fuldstændig geografisk dækning, forklarede geograf Ole Hjorth Caspersen, Skov & Landskab og planlægger Vilhelm Michelsen, Miljøcenter Århus. Et projekt fra Slagelse Kommune viser hvordan man kan koordinere forvaltning og udvikling både af byens grønne områder og det åbne land. Her inddrages biologiske, rekreative og kulturhistoriske forhold i et udspil der samtidig koordineres med kommunens sundhedspolitik. Det lokale landskab Et andet demonstrationsprojekt er Multifunktionelle jordbrugslandskaber - strategier, værktøjer og processer som Skive Kommune udfører sammen med bl.a. Skov & Landskab og By- og Landskabsstyrelsen. Formålet er at udvikle en model for kommunal planlægning i det åbne land. En model der inddrager, natur og landskab, produktion, rekreation og bosætning. Og hvor folk lokalt er med til at formulere strategier, forklarede afdelingsleder Henrik Willadsen fra Skive Kommune. Arbejdet hviler på tidligere erfaringer med lokal land- Vejle Fjord. I Vejle anerkendes det at naturen er en vigtig del af velfærden. Det tager kommuneplanlægningen derfor udgangspunkt i. Foto: Terkel Broe Christensen, Scanpix. 4 GRØNT MILJØ 2/2009

5 Skov- og Landskabskonferencen 2009 fokuserede på nye roller for natur, skov og landskab i velfærdssamfundet. En hvirvel af informationer og anbefalinger. skabsplanlægning med borgerinddragelse, bl.a. fra Odderbækken og Kvols, forklarede professor Jørgen Primdahl, Skov & Landskab. Også landskabskaraktermetoden er taget i brug, men til den lokalt baserede planlægning har det ikke været nok. Man har derfor genoptaget metoden med at inddele landskabet i mindre delområder med hvert sit kulturgeografiske præg. Folk kan se dem i landskabet. Det giver mening for dem, forklarede Willadsen der samtidig understregede borgerdeltagelsens grænser. Den er ressourcekrævende, kan ikke erstatte fagligheden og ikke løse de store interessemodsætninger. Her kræves politiske beslutninger og myndighedshåndhævelse. Håndtering af konflikter Vellykket borgerinddragelse er også et spørgsmål om at håndtere konflikter på en god måde. Det har Skov- og Naturstyrelsen fået gode erfaringer med gennem arbejdet med nationalparker, driftsplaner, skovrejsning, naturprojekter og lokale projekter med bl.a. høslæt og skiløjper. Det har givet større lokal forankring og større accept, sagde Søren Agerskov, Skovog Naturstyrelsen, Nordsjælland. Vi kan også pege tilbage på processen når der senere er problemer. Dybest set indvendige konstruktive intensitet, men er enten sløv og passiv eller overgearet destruktiv. Vandplan til handleplan Med EU s vandrammedirektiv og den opfølgende miljømålslov har svinebrugslandet Danmark fået kam til sit hår. Det kvælstofbelastede vandmiljø skal have en bæredygtig kvalitet. De statslige miljøcentre er derfor på vej med vandplaner med faktuelle oplysninger, kvalitetsmål, overvågningsprogram og virkemiddelkatalog. Som forskningschef Karsten Raulund-Rasmussen, Skov & Landskab, fortalte, omfatter kataloget bl.a. landbrugstiltag der skal reducere udledningen af kvælstof og fosfor, samt skovrejsning, dyrkning af energiafgrøder, restaurering af vandløb, randzoner og ekstensiveret drift. Vandplanerne er dog udsat på grund af planen om Grøn Vækst. Kommunerne må derfor vente med deres opfølgende handleplaner der skal sikre at målene nås. Miljøcentrene skal også - sammen med Skov- og naturdrages borgerne præventivt for at udvikle bedre projekter og derved undgå dyre og destruktive konflikter. Borgerinddragelsen i forbindelse med nationalparkprocessen i Nordsjælland er sket i samarbejde med Teknologirådet. Herfra står tre konklusioner klare: Gør det kun hvis du vil lytte og bruge det til noget. Overvurdér ikke folks viden, men undervurdér ikke deres dømmekraft. Vi savner ikke erfaringer og værktøjer i borgerinddragelsen, men der er brug for overblik og overskuelig syntese, fastslog lektor Jens Emborg, Skov & Landskab. Udfordringen er at skabe et konstruktivt forhandlingsrum hvor overordnede hensyn og lokale interesser finder fodslag, og hvor teknikere og borgere finder hinanden. En hjælp kan være at bruge en analyseramme der som et landkort viser hvor man må kigge hen for at finde sine løsninger: nemlig i det kompromisprægede midterfelt. Afgørende for at få borgerne med, er i alle tilfælde at de får reel indflydelse, og at der er reelle interesser på spil. Ellers har konflikten ikke den nødstyrelsen - lave naturplaner for de udpegede Natura 2000-områder, og de skal også følges op af kommunale handleplaner. Det synes derfor oplagt at kommunerne koordinerer de to sæt planer for at opnå sammenhæng og nærliggende synergimuligheder, sagde Raulund-Rasmussen. At integrere handleplaner for både vand og natur er netop hvad Odense Kommune lægger vægt på, forklarede kommunens projektleder Thorben Jørgensen. Vi har derfor oprettet en tværfaglig projektgruppe der rummer kompetencer inden for spildevand, vandløb, natur og grundvand, sagde han. Også kommunens egne miljøpolitiske mål om at skabe en bæredygtig grøn by med god ad- GRØNT MILJØ 2/2009 5

6 GIVER NATURNÆR SKOVDRIFT GODT TRÆ NOK? Den naturnære skovdrift som er blevet et mål i statsskovene, er under ilter debat, bl.a. fordi Skov- og Naturstyrelsen har meddelt at man vil nedprioritere træproduktionen. Hvilket forstfolk ikke mener bør være nødvendigt. Debatten blev også taget på Skov & Landskabskonferencen. Kan naturnær skovdrift med sine blandede arter og aldre også producere nok godt træ og være driftsøkonomisk? Ja den kan, argumenterede professor J. Bo Larsen, Skov & Landskab. Men det forudsætter kyndighed og at man ikke samtidig indfører besparelser. Nej, naturnært skovbrug i Skov- og Naturstyrelsens aftapning er diffus og kan misbruges, mente skovrider Esben Møller Madsen, Trolleholms Gods og lektor Christian Nørgaard Nielsen, Skov & Landskab. Det er svært at beregne tilvækster, svært at optimere, svært at planlægge. Nielsen: De skovbrugsfaglige retningslinjer er noget makværk. Madsen: Det naturnære princip skal renses, ellers ender det som en parantes eller et skældsord. Man skal bare ikke stille større krav til naturnært skovbrug end til traditionelt skovbrug med dens renafdrifter. De har heller ikke været økonomisk acceptable, sagde skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langsø Skovadministration A/S. Han mente at man nok endte med en mellemting mellem traditionelt og naturnært. Og man skal gøre sig klart hvad driftsformålet er, understregede vicedirektør Agnete Thomsen, Skov- og Naturstyrelsen. Og i de offentlige skove er det at lægge meget vægt på friliftsliv og natur. Hun anså det faglige grundlag for naturnær skovdrift som solidt, men erkendte at der var tale om en langsigtet proces og manede til tålmodighed. gang til natur og rekreative arealer indarbejdes. Et af projekterne er at renovere Odense-Å-systemet. Thorben Jørgensen efterlyser dog klarere statslige udmeldinger: Nu venter vi på Grøn Vækst, for hidtil har der været meget papirtiger i direktiverne. De fysiske forbedringer En af de midler man kan bruge for at nå vandplanens mål er at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Relativt små og billige forbedringer kan tit resultere i målelige forbedringer så målsætningen for vandløbet opfyldes. Hvad den store og dyre indsats på spildevandssiden ofte ikke kan alene, forklarede biolog Flemming Nygaard Madsen, Orbicon A/S og lektor Anne-Kristine Lauridsen, Skov & Landskab. I praksis kan man gå vandløbene igennem og vurdere hvor det er muligt at få en miljøgevinst ved at ændre de fysiske forhold eller plejen. Typisk prøver man at genskabe de fysiske forhold der kendes fra naturlige vandløb, f.eks. gensnoning, fritlægning af rørlægninger, udlægning af grus og sten samt regulering af vandløbets dybde og bredde. Og så er det en god idé at bruge naturgrundlagets materialer når man udlægger materialer i åen. Det er ikke alle steder at store sten er lige naturlige. Forebygger sundheden Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for at fremme og forebygge sundheden. Spørgsmålet er om man kan indrette byens grønne områder så man hjælper til med at nå dette mål. Det er baggrunden for undersøgelsen Natur & Sundhed. En af de fire sjællandske købstadskommuner der har været med i undersøgelsen, er Roskilde Kommune der har store ambitioner for borgernes sundhed, forklarede park- og vejchef Ivan Hyllested Pedersen. Vi ved meget om driftsøkonomi, arealtyper og arealstørrelser, og hvordan vi får arealerne til at være frodige og se godt ud, men vi ved ikke så meget om borgernes brug af parker. De undersøgelser der har været har været fra storbyer, sagde han. I undersøgelsen analyseres sammenhængen mellem ti parkers udtryk, deres brug og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand. Desuden er parkerne analyseret på grundlag af otte parkkarakterer, artsrigt, naturpræg, tryghedsskabende, socialt, åbent, kulturelt, roligt og rumdannende, forklarede Thomas B. Randrup, Niras Konsulenterne der som tidligere professor på Skov & Landskab var med i undersøgelsen. Resultatet er et oplevelsesværdi-indeks. Det er et forsøg på koge en kompliceret virkelighed ned til en enkel model, forklarede Randrup. Naturen kan også helbrede Natur og grønne områder kan ikke kun forebygge. De kan også helbrede. I hvert fald er haveterapi en meget effektiv behandlingsform mod stress, fortalte lektor Ulrika K. Stigsdottir, Skov & Landskab. Resultater fra Sverige viser bl.a. at 75% af de behandlede patienter kommer tilbage i job. Haveterapi forudsætter et samarbejde mellem landskabsarkitekter, medicinsk personale og patienter. Haverne skal være specielt designede og f.eks. være uden det abstrakte formsprog som føles dramatisk af psykisk svage mennesker. På Skov & Landskab er der siden 2007 samlet viden og erfaringer for at skabe en haveterapihave der også er ramme for forskning og undervisning. Denne model, der kaldes Terapihaven Nacadia, er nu ved at blive etableret i Hørsholm i samarbejde med Stresscentret Kalmia. Haveterapien skal være det tredje ben i en behandling der også omfatter fysisk og psykisk behandling. Og hvor meget kan man så spare på sundhedsbudgettet? Thomas B. Randrup der også var med i projektet, oplyste at man er så langt fremme at man kan lave de første beregninger på haveterapiens økonomiske fordele - om end det endnu ikke er sket. Han fastslog videre at terapihaverne er lukkede områder for syge mennesker, men at elementer fra terapihaven godt kan tænkes at blive tilpasset til de offentlige grønne områder. sh KILDER Indlæg og debat på Skov & Landskabskonferencen Odense Congress Center. Sammendrag fra Skov & Landskabkonferencen Skov & Landskab. OPLEVELSESVÆRDI-INDEKSET er udtryk for et områdes sum af rum og dets graduerede oplevelsesværdier sat i forhold til områdets størrelse. Oplevelsesværdien er en abstrakt værdi for brugerens oplevelse af et rum baseret på de otte oplevelsesværdier. Læs mere i Grønt Miljø 1/2009 side GRØNT MILJØ 2/2009

7 Kompakte Ridere med præcis styring Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki. Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD), der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag. Husqvarna PF 21 og PR 17 store fordele i kompakt format. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17 Priser excl. moms fra ,- (incl. 94 cm. klippeagg.) Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). GRØNT MILJØ 2/2009 7

8 Børnehavens giftige jord Kortlægningen af jordforureninger skrider hurtigt frem viser ny rapport fra Miljøstyrelsen Regioner og kommuner gør et stort stykke arbejde for at opspore jordforurening tæt på daginstitutionerne. Det viser Miljøstyrelsens rapport Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner der er baseret på spørgeskemaer udsendt til alle kommuner og regioner. Og alle har svaret. Det er de fem regioner som efter jordforureningsloven står for den offentlige indsats mod jordforurening. Alle regioner har enten udarbejdet en undersøgelsesstrategi og en tidsplan for deres indsats, eller er ved at indsamle data til at udarbejde en strategi. Mange kommuner har allerede foretaget undersøgelser i mange institutioner, mens andre planlægger at gøre det. Rapportens baggrund er at miljøministeren for et år siden fremrykkede en planlagt undersøgelse af kommuners og regioners indsats over for jord- forurening i børneinstitutioner. Det hænger sammen med jordforureningslovens områdeklassificering der trådte i kraft 1. januar Denne klassificering omfatter som udgangspunkt hele byzonen med mindre kommunerne undtager eller inddrager områder på baggrund af viden om forureningsforholdene. Kommunerne oplyser at godt 65% (omkring 3300) af børneinstitutionerne er placeret i områdeklassificerede områder eller i øvrigt lettere forurenede områder. Risikoen ved at opholde sig på lettere forurenet jord er lille, og kan reduceres yderligere ved at følge simple råd som f.eks. at vaske hænder efter berøring med jorden. Ifølge rapporten vil kommunerne fremover udtage mange uforurenede områder. Antallet af børneinstitutioner i klassificerede områder ventes dermed at at falde. Kænguruer prutter mindre end køer I kampen mod klimaforandringerne anbefaler australske forskere nu at deres landsmænd spiser kontinentets kendingsdyr, kænguruen. Den usædvanlige opfordring kommer i en rapport om global opvarmning som bl.a. professor og klimapolitisk rådgiver for den australske regering, Ross Garnaut, har været med til at lave. På grund af en unik mavebakterie er der nemlig langt mindre metan i prutter og bøvser fra det hoppende dyr end fra kvæg og svin. Så jo mere det i øvrigt fedtfattige kængurukød der kommer på menuen, jo mindre udslip. I år var kænguruen den vigtigste kødressource i Australien. Det kan den blive igen, håber Ross Garnaut. Urner der brydes ned i jorden Biologisk nedbrydelige urner er blevet standard i mange begravelsesforretninger. EcoUrn ApS har introduceret en type der på 1 til 3 år nedbrydes når den begraves i jorden. Samtidig er den dog vandtæt og kan uden problemer stå i hjemmet eller i kolumbarium som det ofte praktiseres i udlandet. Det er opnået takket være materialet Polyactide - en modificeret majsstivelse blandet med kridt og andre naturmaterialer. Det har et sandfarvet udseende, men urnen leveres også malet, bl.a. med håndmalede motiver. Materialet har også den fordel at den kan gennemlyses. Det er forudsætningen for at bringe urnen med på fly - hvilket mange gør i dag for at begrave urnen i det gamle hjemland. Urnerne fremstilles i 3,9 og 5,5 liter. Børnene leger med jorden. I børneinstitutionerne er indsatsen mod forurenet jord derfor opprioriteret. Hver tredje kommune oplyser at der er børneinstitutioner hvor der er eller har været jordforurening over de såkaldte afskæringskriterier. Det omfatter 276 børneinstitutioner. De 204 ligger i Københavns og Frederiksberg Kommune, men alle disse steder er forureningen oprenset. sh Svømmepølenes klorerede vand De fritstående havepools og spabade i det fri er blevet populære i haverne. Og selv om de er meget mindre end en traditionel nedgravet svømmepøl, kræver de meget vand. Op til liter eller næsten så meget som KILDE Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner. Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og regionerne. Miljøprojekt nr. 1254, Miljøstyrelsen Rapporten er lavet af Dorit Wahl-Brink, Inger Asp Fuglsang og Inge Olsen fra NIRAS A/S samt af Irene Edelgaard, Katrine Smith og Anette Lund Hansen fra Miljøstyrelsen. Havepool fra Swim & Fun. Dimension 366 x 610 x 122 mm. Rummer liter vand. hver person bruger om året i gennemsnit. Det er dyrt og matcher ikke just Miljøstyrelsens vandspareråd. Men ikke nok med det. Hvis ikke vandet recirkuleres og desinficeres, skal det skiftes tit. Hver dag, anbefaler Miljøstyrelsen. Og bruger man klor til desinfektion, kan vandet ikke tømmes af i haven hvor det kan svide planterne og løbe til vandløb og søer og forurene dem. Er der klor i vandet skal det i kloaksystemet - der i forvejen ofte er overbelastet. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen at bruge et klorfrit rensesæt. Så kan poolen tømmes i haven og vandet bruges til vanding. Det kræver dog at man får en tilladelse fra kommunen eller at kommunen skønner at vandmængden er under bagatelgrænsen. Hvis man bor i det åbne land hvor der ikke er kloakering, fraråder Miljøstyrelsen klor. Uanset om man bruger klorholdigt eller klorfri rensning, frarådes det at lede mere end 250 liter til nedsivningsanlæg (som kan stoppe) eller bundfældningstank (som kan flyde over). I øvrigt peges på man skal være meget omhyggelig med at bruge korrekt dosering af klor da for høj dosering kan medføre hud- og slimhindeirritation. KILDE. Teknologisk Institut, Rørcentret (2009): Kloaktuelt nr Grønne tips om store pools i private haver. 8 GRØNT MILJØ 2/2009

9 NEW HOLLAND MED DET PROFESSIONELLE SYN PÅ GROUNDCARE New Holland voelger smøremidler btsadv.com NY BOOMER 3OOO De nye Boomer 3000 traktorer er udstyret med en fire-cylindret, brændstofeffektiv motor på 45 hk. De er udviklet til at imødekommende de alsidige krav der stilles af de professionelle brugere idet de tilbyder: Klassens bedste kabinekomfort med den fremragende SuperSuite kabine, der har uhindret udsyn 360 rundt og gennemsigtigt tagpanel. Klassens bedste manøvreevne med den eksklusive SuperSteer foraksel og SensiTrack systemet, der gør det muligt at foretage skarpe vendinger endog på følsomme græsplæner. NEW HOLLAND TOP SERVICE Support og informationer døgnet rundt Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon. Kontakt venligst dit mobilselskab for oplysninger om takster.alternativ telefonnummer GRØNT MILJØ 2/2009 9

10 DR1. TV-avisen kl Allé med træer fra udtyndet egeskov TV-avisens solstrålehistorie indeholder også faglige problemer TV-avisen på DR1 kunne 29. januar fortælle om plantningen af en egeallé i Dalby ved Kolding. Den 1780 meter lange strækning hedder Alléen og var før en elmeallé. Nu er den en egeallé med 333 træer. De er leveret og plantet gratis af en privatmand, Henning Vilhelmsen med naboers hjælp. Kolding Kommunes indsats har været at give tilladelse, klargøre jorden - og senere at vedligeholde alléen. I tv-avisen var alle glade, men problemet er at træerne er hentet fra en udtynding af en skov og ikke forberedt til flytning og opstamning. Derfor kan mange træer dø og resten være svære at pleje. Den gamle elmeallé fra omkring 1870 blev fældet for 3-4 år siden på grund af alder og elmesyge. Vilhelmsen vil genskabe sin barndoms allé. Som han oplyste i tv-indslaget, var det både for at glæde sin mor, og for at han selv kunne få glæde af alléen når han om seks år skulle pensioneres og flytte tilbage til sin fødeegn. Gravet op i fynsk skov Træerne er vintereg gravet op i en fynsk skov der hører til den landbrugsbedrift hvor Wilhelmsen arbejder. Her skulle en egebevoksning alligevel udtyndes. Træerne er 2-3 meter høje og er gravet op og plantet som barrodede med omkring ti meters afstand. Træer- ne er plantet 1½-2 meter fra vejkanten - hvilket ifølge vejreglernes vejledning betyder et hastighedskrav på 40 km/t. Træernes kvalitet er tip-top som det hedder under et billede på kommunens hjemmeside hvor Henning Vilhelmsen og Stine Houborg Pedersen fra kommunen inspicerer træerne. Stine Houborg Pedersen der er skov- og landskabsingeniør, ved dog godt at kommunen overtager en driftsudfordring: Træerne er ikke tip-top i forhold til at være allétræer. De er jo ikke skolet. Det er også derfor at der er plantet ret tæt, så vi kan leve med et vist udfald. Der er ikke lavet opbygningsbeskæring, men den skal vi nu i gang med. Vi tror på at vi kan få en god allé. I en allé er ti meter ikke så tæt. Og hvad hvis træerne dør usystematisk. Har I en strategi? Det er lidt af et eksperiment. Måske kan det ende med en mere spredt vejplantning, men det er en allé vi prøver at opnå, måske med større træafstand, forklarer Houborg Pedersen. Hun understreger at det ikke er normal procedure for kommunen at plante den slags træer, men en chance for at få et projekt udført på en blind bivej som ellers ikke ville være prioriteret. Mange vil desværre dø Seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab, er ikke så sikker på at det bliver en god allé. Der er meget god grund til at man normalt ikke planter alléer med udtyndingstræer. Allétræer er en specialiseret planteskoleproduktion hvor planterne behandles systematisk med omplantninger, rodbeskæringer og kronebeskæring for at det kan flyttes og etableres på et nyt voksested. Især egetræer har en rodstruktur der gør dem svære at omplante. Som jeg ser det vil mange af træerne dø som følge af utilstrækkelige rodsystemer og mangel på vand. Resten vil udvikle kroneformer der ikke er egnet til at stå som allétræer ved en vej med krav om 4,5 meter frihøjde over kørebanen, siger han. Tal på bordet Ellers er der stor glæde over alléen. Jeg har fået en utrolig opbakning fra Alléens beboere. 12 mand og to gravemaskiner har deltaget i plantningen. DR1. TV-avisen kl Også samarbejdet med kommunen har været rigtig godt, siger Henning Vilhelmsen til kommunens hjemmeside hvor driftschef Kalle Stærk fra Teknisk Forvaltning glæder sig: Det er et utroligt positivt initiativ. I disse fattige tider kunne jeg godt tvivle på om vi kunne have fundet penge til at lave en ny allé hvis kommunen selv skulle have finansieret projektet. Løst anslået ville det have kostet os omkring en million kroner hvis vi skulle have lavet alléen. Grønt Miljø har bedt fagkonsulent Henrik Ward Poulsen, Danske Anlægsgartnere, beregne hvad en entreprenør skulle have for at grave de 333 egetræer op, køre dem fra Fyn til Dalby og plante dem. Regningen ville lyde på kr. uden moms hvis træerne sættes til 0 kr. Skulle man købe træerne i planteskolen, ville prisen være knap for heistere med klump, cm. Mindst en halv gang dyrere hvis det skulle være opstammede allétræer med klump. Og så er der driften. Som Palle Kristoffersen forklarer er planter og plantning den mindste omkostning set i et års perspektiv, selv for store træer. Driften omfatter bl.a. ukrudtsbekæmpelse, vanding, fjernelse af opbinding og gentagne opbygningsbeskæringer og opstamninger. Kommunen får noget at se til, siger Kristoffersen. Det er i det hele taget et kedeligt perspektiv. Synd for det gode initiativ. Jeg frygter samtidig at tv-seere nu tror at man kan skaffe træer på den måde. sh KILDER DR1. TV-avisen DR P4 Trekanten Kolding Kommune: Nu får Alléen igen en allé Samtale med Palle Kristoffersen , Stine Houborg Pedersen 3.2. og , Henrik Ward Poulsen GRØNT MILJØ 2/2009

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Rå og helt anderledes..

Rå og helt anderledes.. Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Fyringsscene. Sceneøvelse 2015. af Martin Strange-Hansen

Fyringsscene. Sceneøvelse 2015. af Martin Strange-Hansen Fyringsscene Sceneøvelse 2015 af Martin Strange-Hansen Martin Strange-Hansen mobil: 26832666 e-mail: martin.strange@me.com INT. BEBOERFORENINGENS FÆLLESRUM - AFTEN Fællesrummet. Japansk træ på væggene.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Tekst, foto og design: Simon Erasmus Johansen. Kontant: +45 5133 5158 morduk87@gmail.com

Tekst, foto og design: Simon Erasmus Johansen. Kontant: +45 5133 5158 morduk87@gmail.com Note: igital foto Tekst, foto og design: Simon Erasmus Johansen. Kontant: +45 5133 5158 morduk87@gmail.com Udstyr: Nikon L810 CoolPix, Lens-shift VR Wide 26x zoom. Canon EOS 600D, 18-55 mm. Canon EOS 50D,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 1 Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 Velkommen til 25 år jubilæum i Frederikshavn Golfklub. Velkommen til medlemmer, ansatte, sponsorer, samarbejdspartnere og andre venner af Golfklubben og selvfølgelig

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere