Nr. 5 - Oktober årgang. Ny afdeling har medarbejderne i fokus > Side 4. Meld dig selv > Side 14. Meget nyt, vådt og råt > Side 24.

Transkript

1 Nr. 5 - Oktober årgang Ny afdeling har medarbejderne i fokus > Side 4 Meld dig selv > Side 14 Tema: Meget nyt, vådt og råt > Side 24 Medarbejderudvikling Flyvevåbnets medarbejdere er vigtige brikker i det store puslespil. Derfor er der nu oprettet en selvstændig afdeling, som skal sikre både rekruttering, fastholdelse og udvikling.

2 2 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 Fem spørgsmål til chefen Hvorfor har Flyvevåbnet valgt at oprette en HR-afdeling? Baggrunden er, at vi først og fremmest vil sætte fokus på at skabe og vedligeholde arbejdsglæden hos vores medarbejdere. Derudover skal HRafdelingen være en vigtig brik i vores interaktion med FPT, så vi hele tiden sikrer os, at vi får den rigtige vare leveret til den rigtige tid. Endelig skal der skabes rum og økonomi til læring og udvikling af medarbejderne i Flyvevåbnet, og HR-afdelingen vil have primært fokus på områder som rekruttering, fastholdelse og udvikling. Vi må aldrig undlade at udvikle medarbejdere i form af for eksempel kompetenceudvikling, fordi vi frygter, at de så finder et andet job. Vi skal ikke risikere at beholde en flok medarbejdere, som ikke udvikler sig i årevis, så hellere give dem mulighed for at udvikle sig og løbe risikoen for at de rejser. Hvordan sikrer man, at HR-afdelingen reelt ved, hvad der ligger medarbejderne mest på sinde? Det er meningen, at HR-strukturen i Flyvevåbnet ikke kun skal være en del af Flyvertaktisk Kommando som overordnet myndighed, men at der også lokalt hos wings og skoler er en forankret struktur med fokus på HR. Det skal sikre dialogen så vi fra overordnet side er sikre på, at initiativer bliver fulgt til dørs hele vejen ned gennem organisationen, men også så der er mulighed for, at input og informationer kan løbe den anden vej. Hvad er din mening om muligheden for merit? Jeg ved, at der fra mange medarbejderes side har været en vis skepsis omkring merit, og det er jo også en ny tankegang, at man kan kravle op ad stigen, uden at følge den ellers gængse vej med uddannelse og tjeneste. Når det er sagt, så mener jeg, at det grundlæggende handler om ikke at spilde virksomhedens ressourcer eller medarbejdernes tid. Hvis en medarbejder har en uddannelse eller mange års erfaring med et specifikt område, så vil det være absurd at kræve, at en sådan person skulle sætte sig på skolebænken og lære det hele én gang til, blot fordi vi kræver, at vedkommende skal have et af vor egne diplomer. Er der typer af kompetencer, som du ikke mener, der vil kunne gives merit for? Det er klart, at det i vores virksomhed i de fleste stillinger er nødvendigt med et vist militært islæt, og derfor vil der være militærfaglige kompetencer, som man ikke vil kunne få i det civile erhvervsliv. Men det udelukker jo ikke, at man stadig vil kunne give en delvis merit til eksempelvis en civil, hvis vi så bare sikrer, at vedkommende får en grundlæggende militær uddannelse ved siden af. Har Flyvevåbnet fået bedre ledere efter gennemførelsen af 360 graders evalueringerne? Overordnet set handler 360 graders evalueringerne i første omgang om udvikling, og den fase befinder vi os midt i. Alle chefer og ledere får et år til at skabe en udvikling af de områder, som måske trænger til ekstra fokus og forbedringer. Vi bruger ikke begrebet svage sider, men i stedet udviklingsområder, fordi vi tror på, at chefer og ledere kan udvikles. Udover en individuel tilbagemelding får den enkelte chef eller leder også en tilbagemelding i sit lederteam. Det betyder, at der bliver et fælles fokus på udvikling. Men jeg tror helt klart, at evalueringerne i sig selv allerede giver bedre ledere, fordi de skaber en større bevidsthed hos lederen selv, både om områder, der kan bliver bedre, men også om steder, hvor lederen faktisk gør det rigtig godt. Så det helhedstjek tror jeg er rigtigt sundt at få lavet.

3 4. ÅRGANG OKTOBER INDHOLD Nr. 5 - Oktober årgang Bladet FLYVEVÅBNET er til Flyvevåbnets medarbejdere. Bladet udkommer den første hverdag i februar, april, juni, august, oktober og december. ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Oberst Per Pugholm Olsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon: , lokal 5101 CHEFREDAKTØR Kathrine Bisgaard Vase Flyvertaktisk Kommando Telefon , lokal 5125 Mobil: bladet-flyvevaabnet@mil.dk Intranet: ftk-bladet-flyvevaabnet Det handler om sund fornuft For Jesper Busk har bekendtskabet med merit været positivt. Men han møder ofte skepsis fra kolleger, der mener, at merit giver mulighed for at komme for nemt om ved tingene. En skepsis han faktisk selv delte for ikke så længe siden. Læs mere Side 6 POSTADRESSE Bladet Flyvevåbnet, Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J LAYOUT Grafisk Centrum Platanvej Herning TRYK Grafisk Centrum OPLAG: Ledere skal stadig udvikles 10 Meld dig selv 14 Kampfly i centrum 16 Ny førstehjælpsuddannelse 20 Altid mentalt klar 22 En dag på kontoret 34 FORSIDEBILLEDE Flyvevåbnets Fototjeneste m. fl. Bladet kan downloades fra følgende internetsider: UDGIVER: Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J Tak for din mening Mange tak for de helt utroligt mange svar på den læserundersøgelse, som vi sendte med august udgaven af Flyvevåbnet. En absolut overvældende mængde af vores læsere har valgt at give deres mening til kende, og svarene har været så mange, at vi stadig er i fuld gang med at behandle stakken af skemaer. Resultatet af undersøgelsen vil blive præsenteret i næste nummer af Flyvevåbnet, der udkommer 1. december, og samtidig udtrækker vi vinderen af rejsegavekortet på kroner. Vinderen får desuden direkte besked. 2. Alder 1. Køn > 17 år år år år år år år < 60 år Mand Kvinde 3. Hvordan modtager du bladet? Det er mig, der modtager bladet med posten, herunder; Ansat Rådighedspersonel Pensioneret soldat Forsvarsinteresseret LÆSERUNDERSØGELSE Giv os fem minutter af din tid Gennem det sidste års tid har Flyvevåbnet ændret udseeende, er blevet sendt hjem på privatdressen, og samtidig vi har forsøgt i højere grad at beskrive historier set med medarbejdernes øjne. Men er vi på vej i den rigtige retning? Fortæl os, hvad vi kan gøre bedre. Det tager kun fem minutter! Det eneste, du skal gøre, er at udfylde spørgeskemaet og sende det med posten eller gå på internettet på Dine svar bliver behandlet fortroligt af en ekstern medarbejder, der samler alle indsendte svar i en rapport, som kommunikationselementet modtager. Det eneste, der går videre med dit navn på, er slippen til lodtrækningen om et rejsegavekort på kroner år år < 60 år 2. Alder > 17 år år år år år 1. Køn Mand Kvinde 3. Hvordan modtager du bladet? Det er mig, der modtager bladet med posten, herunder; Ansat Rådighedspersonel Pensioneret soldat Forsvarsinteresseret Jeg er pårørende til modtageren af bladet LÆSERUNDERSØGELSE Giv os fem minutter af din tid Gennem det sidste års tid har Flyvevåbnet ændret udseeend er blevet sendt hjem på privatdressen, og samtidig vi har forsø i højere grad at beskrive historier set med medarbejdernes øjne. Men er vi på vej i den rigtige retning? Fortæl os, hvad vi kan gøre bedre. Det tager kun fem minutter! Det eneste, du skal gøre, er at udfylde spørgeskemaet og sende det med posten eller gå på internettet på Dine svar bliver behandlet fortroligt af en ekstern medarbejder, der samler alle indsendte svar i en rapport, som kommunikationselementet modtager. Det eneste, der går videre med dit navn på, er slippen til lodtrækningen om et rejsegavekort på kroner. På forhånd tak for din hjælp. Kathrine Bisgaard Vase Chefredaktør På forhånd tak for din hjælp. Kathrine Bisgaard Vase Chefredaktør Andet Jeg er pårørende til modtageren af bladet Andet

4 4 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 TEMA: MEDARBEJDERUDVIKLING Ny afdeling har medarbejderne i fokus Flyvevåbnet har fulgt det private erhvervslivs eksempel og oprettet en HR afdeling. HR står for Human Ressources, og opgaverne i afdelingen strækker sig langt ud over bare at rekruttere nye folk. AF JACOB KAAS NY VISION. På Ejner Kristensens kontor i Flyvertaktisk Kommando er HR-afdelingens vision klar. Den er endda skrevet ned og hængt op på væggen; - Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, står der skrevet med tusch på et stort hvidt ark hængt op med tape. Ejner Kristensen er leder af den nye afdeling, der tæller 14 medarbejdere, og ifølge ham kan HR-afdelingens opgave koges ned til fire på papiret simple ting; FOTO: JACOB KAAS I alle niveau III enheder vil der inden længe være HR coaches. De skal sikre kontakten imellem den enkelte medarbejder og organisationen, siger Ejner Kristensen. Tiltrække, udvikle, fastholde og afvikle medarbejdere. En opgave, som også det private erhvervsliv kæmper med hver dag. Og det er uden de udfordringer, Flyvevåbnet kæmper med i form af for eksempel udsendelse til international tjeneste, geografisk omplacering af medarbejderne og lavere lønninger indenfor det offentlige kontra det private erhvervsliv. Den enkelte medarbejder i fokus Da Forsvaret ved sidste forsvarsforlig besluttede at samle al administration af medarbejdere under ét tag hos FPT, Forsvarets Personeltjeneste, var det udelukkende et spørgsmål om økonomisk gevinst for Forsvaret som helhed. Ejner Kristensen påpeger, at selve beslutningen om at oprette en HR-afdeling i Flyvevåbnet ikke blev taget for at udfylde det tomrum, som nedlæggelsen af P- elementet skabte. Det var i forbindelse med MVV projektet, at det blev klart, at Flyvevåbnet havde brug for et organ, der kunne varetage den enkelte medarbejders interesser. Ikke rent administrativt, men som en mere strategisk form for langsigtet ledelse. - HR-afdelingen er et ledelsesstrategisk instrument, der går langt ud over de opgaver, som det tidligere Personelelement varetog, forklarer Ejner Kristensen.

5 4. ÅRGANG OKTOBER TEMA: MEDARBEJDERUDVIKLING FOTO: JACOB KAAS - Vi skal være i stand til at tænke ud over de fagmæssige grænser, siger chefen for HR-afdelingen. HR har i langt højere grad den enkelte medarbejder og dennes kompetencer i fokus. Og Flyvevåbnet har besluttet at arbejde ud fra en devise, som lyder; - Hellere udvikle medarbejdere og risikere at de rejser, end at lade være og risikere at de bliver. Kontakt til organisationen Steen Hildebrandt er professor i ledelsesstrategi og underviser blandt andet i Human ressource management på Handelshøjskolen i Århus. Han påpeger, at det vigtigste for en nystartet HR- afdeling er, at den holder tæt kontakt til organisationen. - Det er vigtigt at sikre sig, at afdelingen ikke isolerer sig med sine opgaver, siger Steen Hildebrandt, og forklarer: - HR- afdelingen skal holde kontakt til den øvrige organisation samtidig med, at den på ledelsesniveau er med til at udvikle strategien for organisationen. Og det er præcist hvad Ejner Kristensen og HR- afdelingen har tænkt sig at gøre. Netop nu uddannes nuværende personel fra Flyvevåbnet til HR- coaches. Og planen er at alle niveau tre enheder skal have en HR- coach. På den måde sikres at Vi skal være i stand til at tænke ud over de fagmæssige grænser HR-afdelingen er i kontakt med medarbejderne i hele organisationen. Endvidere anbefaler Steen Hildebrandt at afdelingen også sidder tæt på direktionen: - Det er en uhyre vigtig funktion for virksomheden. Vi er i danske virksomheder mere og mere afhængige af mennesker og ikke af maskiner som tidligere, siger Steen Hildebrandt. Hjemmeside skal være samlingspunkt Et af de mange projekter, som Ejner Kristensen og HR-afdelingen har i støbeskeen, er en ny hjemmeside. På denne hjemmeside skal medarbejderne kunne søge informationer om for eksempel videreuddannelse eller læse håndbøger om udsendelse til international tjeneste. Hjemmesiden skal også indeholde kontaktoplysninger om de forskellige HR-coaches og være samlingspunkt for de erfaringer, som den enkelte medarbejder har at byde ind med. På den måde kan den enkelte medarbejder blive klogere på organisationen og de muligheder, den indeholder. Hvornår hjemmesiden er en realitet, kan Ejner Kristensen dog ikke sige på nuværende tidspunkt. Jacobkaas@mil.dk FAKTA: HR-afdelingens opgaver er blandt andet: Rekruttering Fastholdelse Coaching Ledelsesudvikling Merit

6 6 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 TEMA: MEDARBEJDERUDVIKLING Merit med omtanke Et, to, tre og hop. Så nemt lyder det i nogens ører at springe et trin op i gradssystemet ved hjælp af merit. Men merit gives ikke bare for det rene ingenting. AF KATHRINE BISGAARD VASE KOMPETENCER. For nogle virker det som at springe over, hvor gærdet er lavest. For andre er det blot en indlysende måde at udnytte sine medarbejderes kompetencer på. Overvejelser om merit kan skille vandene blandt medarbejderne i Flyvevåbnet, og det er da også en relativt ny praksis at tilgodese blandt andet civile kompetencer på den måde. - Det handler jo dybest set om, at der ikke er nogen grund til at sætte en medarbejder på skolebænken for at få en kompetencegivende uddannelse, som er fuldstændig magen til noget, han eller hun kan i forvejen, forklarer Allan Bøge Mikkelsen fra Personelelementet i Flyvertaktisk Kommandos HR-afdeling. Tåbeligt at dobbeltuddanne Allan Bøge Mikkelsen behandler ansøgninger om merit for hele Flyvevåbnet, og han kender godt til den skepsis, som mange medarbejdere har. - De føler måske, at det udvander deres uddannelse, når det kun er nødvendigt for nogle, men ikke for andre, men det er jo i virkeligheden ikke det, det handler om. Der er jo en indholdsmæssig forklaring, når der bliver givet merit, og det er jo netop til medarbejdere, som kan påvise, at de reelt har en kompetence i form af enten en civil uddannelse eller en relevant erfaring, understreger Allan Bøge Mikkelsen. Bent Fabricius, der er formand for Hovedorganisationen for Officerer i Danmark (HOD), er enig med Allan Bøge Mikkelsen i, at Forsvaret ikke skal dobbeltuddanne medarbejdere. - Det ville være fuldstændig tåbeligt, og det er der ganske enkelt ikke ressourcer til. Mangel på kendskab Bent Fabricius kender udmærket til den udbredte skepsis fra medlemmerne omkring merit. - Jeg fornemmer, at den misnøje, som mange af mine medlemmer har overfor merit, i virkeligheden beror på manglende kendskab til, hvad det egentlig går ud på. Vi kalder jo tingene noget forskelligt fra det civile, og det kan da godt være frustrerende, hvis de ser en officer passere dem karrieremæssigt, uden at han er gået den slagne vej. Allan Bøge Mikkelsen mener, at en del af forklaringen i virkeligheden ligger i, at medarbejderne er ærekære omkring deres faglighed: - Jeg tror, at rigtig meget af det handler om professionel stolthed og en følelse af faglighed, som vi jo skal være glade for, at vores medarbejdere har. Det er bare vigtigt at få folk til at forstå, at de, som får merit, netop ikke springer over, men i stedet bare slipper for at lære det samme to gange, påpeger Allan Bøge Mikkelsen.

7 TEMA: MEDARBEJDERUDVIKLING For nogle virker det som at springe over, hvor gærdet er lavest. FOTO: HOD Bent Fabricius, formand for officerernes fagforening. Ikke merit til alle stillinger Kriterierne for merit er sådan set ret brede, men der er dog grænser for, hvad man kan få godkendt. - Merit gives i forhold til den stilling, som eksempelvis en sergent varetager, og det bliver også noteret i papirerne, hvad baggrunden er for merit. Så kan FPT vurdere, at selvom en sergent er blevet oversergent, så er det ikke givet, at han nødvendigvis vil kunne varetage alle oversergent-stillinger i hele Flyvevåbnet. Netop den baggrund for merit skaber en vis skepsis hos formanden for officererne. - Hvis man har en hel flok medarbejdere, der fylder alle stabsstillingerne, og det så kun er de rigtige officerer, befalingsmænd og konstabler, der sidder i de operative stillinger, så vil udsendelsesbyrden på den gruppe være endnu større i internationalt regi, og de får ikke noget pusterum fra internationale udsendelser, fordi alle stabsstillingerne er fyldt op, påpeger Bent Fabricius. Svært dilemma Men Bent Fabricius erkender da også, at det er et dilemma, som altid vil have fordele og ulemper uanset hvad. - Når vi har så mange huller, så vil det jo være bedre med nogen end ingen i stillingerne. Ideelt set burde Forsvaret være selvforsynende og kunne fylde egne uddannede folk i alle stillinger, men sådan er virkeligheden ikke, og selv da ville det være fornuftigt at give merit for eksempel for enkelte fag på Officersskolen, for det vil aldrig være meningen, at vi skal dobbeltuddanne, understreger Bent Fabricius. Han påpeger dog, at han ikke mener, at militære kompetencer nogensinde kan være omfattet af merit fra det civile, og det er Allan Bøge Mikkelsen fuldstændig enig med ham i. - Det vil være nødvendigt for stort set alle at have en basal militær grunduddannelse af kortere eller længere varighed, for de specifikt militære discipliner som førervirke eller en skydelederuddannelse kan ikke opnås andre steder end her i systemet, understreger Allan Bøge Mikkelsen. Flere veje til forfremmelse Dybest set drejer det sig om en ændret opfattelse og tankegang i systemet, for at merit kan blive accepteret i højere grad: - Merit er jo faktisk ikke nyt. Vi har tit sendt officerer af sted på stabskursus i England eller USA, og så er de blevet udnævnt til majorer, når de er kommet hjem. Det er jo i virkeligheden også merit. Men vi er opdraget i et gammeldags system, hvor der altid kun har været én vej til forfremmelse, og det er en mental omskiftning for en organisation som vores, fastslår Allan Bøge Mikkelsen. vase@mil.dk

8 8 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 TEMA: MEDARBEJDERUDVIKLING Det handler om sund fornuft Merit er et emne, der til tider giver anledning til diskussion. Men for Jesper Busk er det såre enkelt: Hvorfor dog tage en uddannelse to gange? AF KATHRINE BISGAARD VASE AVANCEMENT. Alle skal igennem det samme, og det er ikke ikke er tilfældet for mig, for jeg har jo for eksempel brugt et år på rimeligt, at nogen skal hoppe over, hvor gærdet er lavest. aftenskole på Viborg Handelsskole, men sådan tænker folk jo ikke. De Den holdning har Jesper Busk mødt flere steder i Flyvevåbnet, når tænker bare, at det er snyd, at jeg slipper for VUT I for mellemledere. han har fortalt, at han har fået merit fra sergent til oversergent. En Og rent faktisk mener han, at han måske har endnu mere ballast, holdning, han faktisk også selv delte, før han valgte at søge om at blive end en videreuddannelse til oversergent giver. rykket et trin op uden først at sidde på skolebænken igen. - På Flyvevåbnets efteruddannelse er der jo ikke længere de klassiske militære discipliner, i hvert fald efter - Jeg var faktisk indstillet på at tage VUT I, hvad for jeg ved, hvor firkantet systemet kan være. Men så blev jeg gjort opmærksom på, at der var en kollega, der havde fået merit, og først blev jeg faktisk sur, for hvorfor kunne andre bare sådan slippe for at gå på uddannelse, forklarer Jesper Busk og fortsætter: - Men så kom jeg i tanke om, at jeg jo egentlig bare selv kunne søge, så det gjorde jeg. Tungere ballast Jeg havde været glad for min civile karriere, men jeg havde hele tiden tænkt, at hvis jeg fik muligheden for at komme i uniform, så ville jeg selvfølgelig tage den. jeg har fået at vide fra kolleger, der har været igennem VUT I. Så mine militære færdigheder fra Hjemmeværnet, hvor jeg har brugt cirka 600 timer om året, siden jeg meldte mig ind i 1991, har givet mig kompetencer som instruktør og faglærer, en føringsuddannelse og et grundlæggende patruljekursus, forklarer Jesper Busk, der sluttede som kompagnichef i Hjemmeværnet sidste år, inden han valgte at søge over i Flyvevåbnet. Det viste sig nemlig, at der i Jesper Busks karriereforløb var en del ting, som kunne svare til efteruddannelsen til oversergent. Drømte om karriere i Forsvaret - Jeg fik merit, fordi jeg havde en merkonomuddannelse i ledelse I 1992 aftjente Jesper Busk sin værnepligt i Hæren og tog efterfølgende sergentuddannelsen samme sted. Og allerede dengang forestillede og samarbejde, og derudover har jeg både fører- og faglærervirke fra Hjemmeværnet. Så det der med at komme nemt til tingene synes jeg han sig en karriere i Forsvaret.

9 4. ÅRGANG OKTOBER TEMA: MEDARBEJDERUDVIKLING - Jeg havde en 35 års kontrakt, men der var ansættelsesstop, så selv om jeg virkelig gerne ville blive i Forsvaret, så var det udelukket. Tiden efter bød på en civil karriere som alt fra truckfører til salgskonsulent, men det var i jobbet på Hjemmeværnets depot i Viborg, at Jesper Busk fik mulighed for at genoptage sin gamle drøm om en karriere i uniform. - Der kom en hjemmeværnsmand og smed alt sit grej en dag og fortalte, at nu havde han fået job i Flyvevåbnet. Så sagde jeg til ham, at det måtte han da være alt for gammel til, men sådan var det ikke, og da vi var næsten jævnaldrende, tænkte jeg, at så måtte jeg da også kunne komme ind. Jeg havde været glad for min civile karriere, men jeg havde hele tiden tænkt, at hvis jeg fik muligheden for at komme i uniform, så ville jeg selvfølgelig tage den. Det handler om sund fornuft I dag passer Jesper Busk materielforsyningen hos Flyvertaktisk Kommando, og han opfordrer andre til at søge merit, hvis de har mulighed for det. - Jeg mener, at både erfaring og uddannelse fra det civile kan give meget af det samme, som man får på uddannelserne her i Flyvevåbnet, men jeg synes stadig, at der er nogle militære discipliner, som man ikke kan undvære, og som ikke kan modsvares af noget civilt, understreger Jesper Busk og fortsætter: - Det handler jo bare om sund fornuft, og de fleste kan jo se logikken i, at hvis man har et stort kørekort fra det civile, så skal man jo ikke til at tage det helt forfra bare for at få et fra militæret. Det samme gælder for min merit; når jeg nu havde taget en uddannelse, der rummede de fag, der ligger bag en udnævnelse til oversergent, så er der vel ingen grund til, at jeg skal tage dem igen bare for at få et militært eksamensbevis. Det kan da ikke være optimalt, hverken for min arbejdsgiver eller for mig selv. vase@mil.dk Det handler jo bare om sund fornuft, og de fleste kan jo se logikken i, at hvis man har et stort kørekort fra det civile, så skal man jo ikke til at tage det helt forfra bare for at få et fra militæret.

10 10 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 TEMA: MEDARBEJDERUDVIKLING Lederne skal stadig udvikles Den øverste ledelse gik forrest og udsatte sig selv for de første 360 graders evalueringer, da Flyvevåbnets Lederudviklingsprojekt blev sat i søen tidligere i år. En proces, der stadig er i fuld gang med at forplante sig videre ned i systemet. AF KATHRINE BISGAARD VASE LEDELSE MVV, FSM og FLU For de fleste hersker der ingen tvivl om, at Flyvevåbnet og Forsvaret i sin helhed er forkortelsernes land. Et faktum, der ikke begrænser sig til den operative verden, men som i høj grad også har sat sit naturlige fingeraftryk på benævnelserne for de ledelsesprocesser, som Flyvevåbnet de seneste år er blevet introduceret for. Ejner Kristensen er chef for Flyvevåbnets HR-afdeling og har i den forbindelse fået Flyvevåbnets Lederudviklingsprojekt (FLU) under sine vinger. Og for ham er det først og fremmest vigtigt at fastslå, at det hele hænger sammen. - Med MVV-processen, hvor vi fik defineret mission, vision og værdigrundlag for Flyvevåbnet, fik vi slået fast, hvorfor vi er her, hvor vi vil hen, og hvordan vi vil behandle hinanden. Med Flyvevåbnets Strategiske Managementsystem (FSM) fik vi defineret strategien, altså den vej, der skal lede os i den rigtige retning, forklarer Ejner Kristensen om baggrunden for processen.

11 4. ÅRGANG OKTOBER TEMA: MEDARBEJDERUDVIKLING Flyvevåbnets model for god ledelse dannede grundlag for det spørgeskema, som der de seneste måneder er udfyldt hundredvis af til 360 graders evalueringerne af ledere i Flyvevåbnet. Arbejdet med lederudviklingen fortsætter ind i 2008, før alle ledere har været igennem en evaluering. Hvem skal lede? om en leder, som på hans chefs, Men ét er at have et mål og en vej. men 360 graders evalueringerne Det blev hurtigt klart for ledelsen i kommer som navnet siger hele Flyvevåbnet, at det næste naturlige skridt vejen rundt. Både medarbejdere, kolleger, var at sikre sig, at de personer, der skulle chefen og lederen selv skal give deres mening til hjælpe medarbejderne med at holde retningen, nu kende. også agerede rigtigt. - Det er jo en helhedsvurdering, og på den måde er der ikke nogens - Når strategien er fastlagt, så skal vi jo have nogle ledere og chefer, vurdering, der vægter tungere end andres. Det handler om at få der kan håndtere den, og da medarbejderne er særdeles vigtige brikker i det spil, så faldt valget på 360 graders evalueringer som udvik- og så få sat en plan op for, hvordan det kan ske, understreger Ejner identificeret de områder, hvor en person trænger til at udvikle sig, lingsværktøjet til Flyvevåbnets ledere, fortæller Kristensen. Ejner Kristensen. Efter at den første måling er gennemført, får Flyvevåbnets øverste ledelse har været igennem deres første 360 graders evalueringer tidligere på året, og i øjeblikket er Ejner Kristensen og hans medarbejdere i HR-afdelingen i fuld gang med coaching-samtaler med næste niveau ledere efter deres evalueringer. Udvikling ikke indvikling I en hierarkisk kultur som den militære har det ikke nødvendigvis været sædvane at lægge lige så meget vægt på medarbejdernes mening Når strategien er fastlagt, så skal vi jo have nogle ledere og chefer, der kan håndtere den. lederen et år til at udvikle de udpegede fokusområder, før der atter laves en 360 graders evaluering. Og til den tid skulle der gerne være sket fremskridt. - Hvis målingen efter et år giver samme resultat, så giver det - om man så må sige anledning til en fornyet vurdering af den pågældende leder, naturligvis. Ellers var det jo fuldstændig overflødigt at måle til at begynde med, mener Ejner Kristensen. HR-afdelingen planlægger at gennemføre den tredje bølge af 360 graders evalueringerne på næste niveau ledere i første halvår af vase@mil.dk Chefen for Flyvertaktisk Kommando, Stig Østergaard Nielsen, var den første, der lod sig evaluere, og han var naturligvis også til coaching efterfølgende her ses han med Alex Fonnebech fra konsulentfirmaet Promacon.

12 12 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 TEMA: MEDARBEJDERUDVIKLING Jørgen Møller, garagemester, Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole. John Krøyer Jensen, Operationssektionen, ACW. TEKST OG FOTO JANNI MØLLER THOMSEN Hvad er HR-afdelingen, og ved du, hvad de laver? - Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg kan gætte mig til det, men nej. Jeg ved det ikke. Mener du, at en civil uddannelse skal kunne give merit i Flyvevåbnet? - Jeg mener, det er okay, hvis det er indenfor det fagområde, de skal arbejde for, men jeg synes, at de skal have en militæruddannelse også. Hvordan synes du mulighederne er for at udvikle sig som medarbejder i Flyvevåbnet? - Jeg synes, der er muligheder nok for at udvikle sig, men det kniber med tiden til at udføre dem. Der er jo mange tilbud om kurser på både VUC og ved Flyvevåbnet, men jeg mangler tid i arbejdstiden til det. Hvad er HR-afdelingen, og ved du, hvad de laver? - Som jeg har forstået det, er det en støttefunktion, som man før kaldte administration, it og socialrådgivere, alle udenoms-tingene, som man nu har samlet under HR. Mener du, at en civil uddannelse skal kunne give merit i Flyvevåbnet? - Jeg synes godt om det. Det hele handler vel om at få kompetencer. Og hvis man får dem ved at uddanne sig andre steder, så synes jeg, det er helt fint. Hvordan synes du mulighederne er for at udvikle sig som medarbejder i Flyvevåbnet? - På nogle områder kunne Flyvevåbnet godt være bedre til at udvikle medarbejderne, men der er mange muligheder, hvis man er interesseret. Med HR-tiltaget kan det jo så være, at man fanger flere og synliggør det mere, for kompetencer er det, det handler om. Det bliver mere synligt. Man skal lede meget på for eksempel på intranettet. Det er ikke umiddelbart tilgængeligt. Man skal lede meget og vide meget i forvejen for at finde frem til tilbuddene, det kunne man godt gøre nemmere. Jesper Mai, Ressourcesektionen, Helicopter Wing Karup. Hvad er HR-afdelingen, og ved du, hvad de laver? - Human Ressources, de passer på folk, så de bliver herude. Laver nogle sjove ting for os, som skal gøre det sjovt at gå på arbejde. Mener du, at en civil uddannelse skal kunne give merit i Flyvevåbnet? - Det har jeg selv oplevet, så det er ganske positivt. Jeg er fra Hjemmeværnet, så kom jeg ind til Flyvevåbnet som flyverspecialist. Så fandt de ud af, at jeg har noget uddannelse som leder derfra, og så blev jeg udnævnt til oversergent. Hvordan synes du mulighederne er for at udvikle sig som medarbejder i Flyvevåbnet? - Jeg synes, det er ganske udmærket. Jeg kan komme på de kurser, jeg gerne vil, og synes, der er muligheder nok i mit arbejde.

13 4. ÅRGANG OKTOBER Vidste du... at 1. september for 25 år siden holdt 4 af Flyvevåbnets generaler flyttedag: Generalmajor Niels Holst-Sørensen fratrådte som Chef for Flyvevåbnet og beordredes som permanent dansk repræsentant i NATO s Militærkomité, Generalmajor Poul Thorsen fratrådte som Chef for Flyvertaktisk Kommando og COMAIRBALTAP og beordredes som inspektør for Flyvevåbnet. Generalmajor C. S. Børgesen fratrådte som Chef for Forsvarsstabens Operationsstab og beordredes som Chef for Flyvertaktisk Kommando, og COMAIRBALTAP, Oberst B. E. Amled udnævntes til generalmajor og beordredes til tjeneste som Chef for Forsvarsstabens Operationsstab. Organisatorisk betød det, at mange stabsfunktioner overførtes fra Flyverkommandoen til hhv. Forsvarskommandoen, Flyvertaktisk Kommando og Flyvematerielkommandoen. at i september 1982 blev Flyvestation Kagerup og Eskadrille 501 nedlagt. Radarstationen (Multebjerg) blev underlagt Eskadrille 500 Vedbæk. at 27. oktober 1957 udførte en S-55 den første redningsoperation med helikopter i Danmark. En patient blev fløjet fra Saltholm til Kastrup. at Forsvarets Materieltjeneste i samarbejde med Flyvertaktisk Kommando og Fighter Wing Skrydstrup i august gennemførte en række radarmålinger på et F-16 fly. - Kun hvis man selv ved, hvordan man ser ud, kan det lade sig gøre at være uset hos fjenden, forklarer seniorforsker ved Forsvarets Materieltjeneste, Otto Strange Friis. Flyet blev målt i ni forskellige konfigurationer. Fordi det vil være dyrt at gennemføre målingerne i luften, så brugte man i stedet en kran, der løftede flyet op i 8 til 10 meters højde. Her blev det roteret 360 grader, mens målingen fandt sted. Peter Borre fra FTK forklarede om målingerne: - Målingerne skal vise os, hvornår på radaren flyet fylder mindst, så vi på den måde kan finde ud af, hvordan piloterne agerer optimalt.

14 14 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 Meld dig selv Nu skal det være fortid med få dages frist op til udsendelser. Indflydelse gennem frivillig ansøgning er Forsvarets løsning. AF JANNI MØLLER THOMSEN INDFLYDELSE Flyvevåbnet er i dag repræsenteret med bidrag ude i verden. Det vil vi også, hvis alt går som formodet, være i fremtiden. Alle medarbejdere kan derfor forvente at blive sendt ud i seks måneder på tre år. Allan Bøge Mikkelsen fra Personelsektionen i Flyvertaktisk Kommando (FTK) vurderer, at alle i Flyvevåbnet skal udsendes før eller siden. Med den nye planlægning kan man selv få indflydelse på, hvornår det sker. Søger man ikke - Personelsektionen opfordrer medarbejderne til at søge indflydelse på egen situation ved at finde en mission i en periode, hvor medarbejderen ønsker en udsendelse. Herefter skal medarbejderen gøre sin udstikker opmærksom på sine ønsker. Derudover bør medarbejderen have sin chef med på råd, så ønskerne bliver opfyldt. Baglandet bombet - Familien synes ikke, det er super sjovt, men det er det valg, jeg har truffet, og de bakkede op om det udadtil, men var ikke glade for det, fortæller han. Thomas Larsen håber, at det nye system kan trække lige veksler på alle. - Jeg har på fornemmelsen, at der er nogen, der går og gemmer sig under påskud af alt muligt. Det er altid Tordenskjolds soldater, der må løse opgaverne. Flyvevåbnet og Forsvarets indflydelse, så er der ingen garanti for, hvornår Det er en belastning for de pårørende, når Personeltjeneste må følge den til døren. Hvis man bliver prikket på skulderen og bedt om at man har en kær udsendt. Men det tærer eks- folk ikke melder sig, så skal de alligevel tildeles pakke tasken. tra hårdt, når der ikke er ordentlig tid til at deres del af lagkagen! understreger han. - Hvis ikke man benytter sig af denne mulighed, vil man komme i en situation, hvor man ordne alt det praktiske og tale det hele igennem, inden en udsendelse finder sted. Thomas Usikre udsendelser bliver udpeget af Forsvarets Personeltjeneste Larsen fra Operationsstøttesektionen i FTK Når udsendelserne er på planlægningsstadiet, (FPT) til en mission, for eksempel en enkelt- fortæller: er der en del usikkerhedsfaktorer med i spil- mandsudsendelse med Hæren. Derved er - Jeg kunne nok være kommet lidt mere let. Verdenssituationen, det politiske liv og muligheden for at påvirke periode og mission galant af sted, for alle mine forpligtelser måtte bemanding i Forsvaret har en stor indvirkning mistet, forklarer Allan Bøge Mikkelsen. jeg bare smide på gulvet. Når man er nede i på fremtiden. Der foreligger en plan for styrke- Ønsk dig glad ørkenen, kan man jo ikke have kontakt med nogen. indsættelse frem til 2013, men om den endelige plan også ser sådan ud, kan der kun gisnes om. Forsvarskommandoens styrkeindsættelsesplan På det personlige plan er det frustrerende - Vi er naturligvis afhængige af politiske er et led i den øgede planlægning for at imøde- ikke at nå at forberede sine omgivelser. - Det er beslutninger, hvorfor listen kun er bedste komme frustrationer over udsendelser placeret godt, jeg ikke har børn, for så var jeg ikke taget mands bedste gæt - givet af Forsvarskomman- i tidsrum, der for den enkelte er uhensigts- af sted uden brok, fortæller Thomas Larsen. doen, forklarer Allan Bøge Mikkelsen. mæssige. Fremtidens planlagte udsendelser er Han blev udpeget til sin anden udsendelse nu tilgængelige, og der er mulighed for via sin den 22. december 2006 til Helmanprovinsen og udstikker at ønske, hvornår det passer bedst skulle stille 4. januar Han følte sig ikke ind i familielivet at drage ud i verden. Allan forberedt på det arbejde, han skulle udføre, Bøge Mikkelsen fra Personelsektionen i FTK og i forhold til familien kunne det have været forklarer: lettere:

15 4. ÅRGANG OKTOBER Herunder ses de kommende års foreløbige udsendelsesplan, som tingene ser ud pt Hele året: 4 pers. i DARIS. 1. kvartal: PT BASRA 10 pers. 1. halvår: 1 * C pers. 2. halvår: KAF* CE. 45 pers. 2. halvår: FENNEC. 92 pers. Enkeltmandsudsendelser: 45 pers. I alt 237 pers Hele året: KAF CE (Uden Fp) 15 pers. 1. halvår: 1 * C pers. 2. halvår: FENNEC. 50 pers. Enkeltmandsudsendelser: 25 pers. F-16 til Air Policing i Baltikum: 35 pers. I alt 275 pers. Personelsektionen er klar til at råde og vejlede, hvis nogen har brug for det. Personelsektionen er konstant i dialog med FPT, herunder udstikkerne, så de vil hjælpe med at afklare spørgsmål. Jannimt@mil.dk halvår: 4 * F-16 til KAF. 115 pers. 7 mdr.: KAF CE. 46 pers. 2. halvår: Aerial Port Services 12 pers. Enkeltmandsudsendelser: 45 pers Hele året: 1 * C pers. 1. halvår: Aerial Port Services 12 pers. Enkeltmandsudsendelser: 25 pers. I alt 231 pers. I alt 307 pers. *Kandahar Air Field

16 16 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 Frisk pust til strategien Efter en kort hvilepause tager Flyvevåbnet nu atter fat på strategiarbejdet. En proces, som gerne meget snart skal kunne mærkes helt konkret blandt medarbejderne. AF KATHRINE BISGAARD VASE STRATEGI. Flyvevåbnets strategi skal fokuseres. Ganske enkelt. For Flyvevåbnets Strategikort kan med sine mange punkter virke en anelse uoverskueligt, og det samme kan siges om Flyvevåbnets Balanced Scorecard, der skal danne grundlag for, at strategien bliver udført. - På seneste møde i Flyvevåbnets direktion var det opgaven at finde frem til, hvilke af de derfor være et fælles indsatsområde for hele Flyvevåbnet, men på Helicopter Wing Karup kan der være behov for at fokusere på nogle områder, som Combat Support Wing ikke nødvendigvis har problemer med, og så videre, forklarer Martin Neubert. Strategiarbejdet har været sat på pause i en kort periode, hvilket blev besluttet på det fastholdelsesseminar, som blev afholdt i Karup at chefen stadig står i spidsen, og vi er med for at assistere og facilitere processen for ham. Og det store spørgsmål er så, hvornår medarbejderne mærker gevinsten ved det strategiske arbejde? - Effekten kan medarbejderne forhåbentlig mærke allerede her i efteråret, da budgetlægningen netop sker på baggrund af de strategiske fokusområder, og det vil betyde en strategiske målsætninger der skal særligt fokus i april. Det er der flere årsager til. ændring i måden af fordele ressourcerne på. på i 2008, forklarer Martin Neubert, chef i Plan- - Vi stoppede processen på et tidspunkt, Så de steder, hvor de enkelte chefer vurderer, lægnings- og Ressourcesektionen i Flyvertak- hvor niveau III myndighederne var mætte og at der er størst behov for en indsats, vil også tisk Kommando. havde brug for et pusterum. Derudover stod være de steder, der skal fokuseres på rent res- Han skal som en del af sit virke være ansvar- Skrydstrup og Combat Support Wing overfor sourcemæssigt, forklarer Martin Neubert og lig for, at Flyvevåbnet kan udføre de strategiske en Opeval, som betød, at de naturligt ikke ville fortsætter: målsætninger, og han er udmærket klar over, at kunne sætte samme fokus på strategiproces- - Derudover så har de enkelte myndigheder det ikke altid er den nemmeste opgave. sen. Endelig havde vi lovet at tilvejebringe et selv lov til at vurdere for eksempel øvelsespro- - Det er jo en proces og en omstilling, der IT-værktøj til at understøtte blandt andet FSM, grammet for næste år og vurdere, hvilke øvel- tager flere år. Det er jo en ny måde at tænke på og det har vi klar nu, fortæller Martin Neubert ser det er relevant at deltage i og på den måde i Flyvevåbnet, og man kan ikke forvente at nå i om den strategiske time-out. også fravælge aktiviteter, der bliver for stor en mål på 12 måneder, påpeger Martin Neubert. Næste skridt i processen bliver at justere belastning i forhold til udbyttet. På den måde Både fælles og lokalt Flyvevåbnets samlede strategi og på den baggrund revurdere niveau III myndighedernes vil der forhåbentlig kunne skabes rum til at løse nogle af de udfordringer, som Flyvevåbnet står De fokusområder, der bliver udpeget for næste Balanced Scorecards. Tidligere er det gjort ved overfor. år, vil være en blanding af generelle punkter, store fællesseancer og seminarer for alle, men vase@mil.dk der er fælles for hele Flyvevåbnet, og så nogle Martin Neubert har denne gang tænkt sig at lokale indsatsområder, som jo kan variere for møde niveau III myndighederne der, hvor de er. hver enkelt niveau III myndighed. - Vi laver en slags rejsehold, så vi kommer ud - Fastholdelse er for eksempel et område, til den enkelte myndighed. Det skal ikke forstås som alle har brug for at sætte højt, og det vil sådan, at vi kommer og docerer, men derimod

17 4. ÅRGANG OKTOBER Krig i Karup På en ganske almindelig torsdag var Flyvestation Karup forvandlet til en krigszone, da Flyvevåbnet og Hæren skulle vise, hvad de kan. AF LOUISE JUEL CHRISTENSEN DEMONSTRATION. Den lidt tøffende lyd fra en EH101 løber gennem luften, og helikopteren lander for at sætte seks soldater af i udkanten af en landsby. Kort efter er helikopteren i sit rette element igen, for yderligere seks soldater skal sættes af i den anden ende af landsbyen. Her skal de sørge for, at ingen kommer ind eller ud. Imens er tre Piranhaer på vej ind i byen, hvor de vil danne en indre ring, som skal holde civilbefolkningen væk fra dét, der er den virkelige opgave: at arrestere en krigsforbryder. Den del af opgaven tager en gruppe på Piranhaer, men kolonnen kommer ud for et bagholdsangreb. Haubitserne brager og buldrer, men det er ikke nok, og der må assistance til fra tre Leopardkampvogne, som dog heller ikke kan stille meget op. Sidste udvej er et par F-16 fly, hvis Gatling-maskinkanoner hurtigt får fjenderne på andre tanker. Hurtighed og præcision er nøgleordene. Overraskelsesmomentet er afgørende. ter, går ingeniørtropperne i gang med at lave en midlertidig bro, som Piranhaerne kan køre over. Og endelig lykkes det Piranhaen kan køre ombord i flyet og de danske soldater kan konkludere: job well done. Værnsfælles opvisning Tilbage er der kun for den danske CIMIC-deling (CIMIC = Civilt-Militært Samarbejde) at få forklaret landsbyens overhoved, hvad det var, der foregik, og hvorfor soldaterne gjorde, som de gjorde. Sådan var scenariet, da omkring 1300 deltagere satte sig til rette på tribunen til den seks jægersoldater sig af. Fløjet ind med Fen- Imens er en dansk soldat blevet såret, så han afsluttende opvisning på årets Sikkerhedspoli- nec-helikoptere, som de firer sig ned fra i reb. må hentes i en ambulance-piranha, der fragter tiske Kursus. Hurtighed og præcision er nøgleordene. Over- ham ud til en ventende EH101. Kurset, der varer to uger, bliver afholdt hvert raskelsesmomentet er afgørende. Kolonnen med krigsforbryderen fortsætter år for politikere og meningsdannere, og formå- Uden for byen er et batteri af selvkørende mod målet: et ventende Hercules-fly. Hurtighed let er at vise, hvad Forsvaret kan. Kurset bliver haubitsere kørt i stilling, klar til at give ild, hvis er afgørende, for flyet er sårbart på jorden. indledt med en række foredrag og debatter, og der er behov for det. Også selvom seks soldater, fløjet ind med Fen- til sidst er der så den afsluttende demonstra- Jægersoldater og demonstranter nec-helikoptere, forsvarer det. Men vrede demonstranter har spærret den tion af materiel og personel fra Flyvevåbnet og Hæren. Søværnet viser også dets kapaciteter Jægersoldaterne får hurtigt arresteret manden, bro, der er den eneste vej hen til flyet, og mens frem, men det sker på et senere tidspunkt og som bliver kørt bort derfra i den ene af de tre militærpolitiet går mod de vrede demonstran- nærmere vand. FOTOS LOUISE JUEL CHRISTENSEN

18 18 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 Her er fremtidens kampfly i centrum Helt oppe under taget i en bygning på Holmen i København sidder et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med at finde en afløser til de danske F-16 fly. En opgave under stor politisk bevågenhed og i en prisklasse helt for sig. AF KATHRINE BISGAARD VASE PROJEKTKONTOR. På anden sal henne i et hjørne af et kontorlandskab, hvor blandt andet Forsvarskommandoens rejsekontor og andet godt hører hjemme, står fire skriveborde tæt sammen, og fire lyseblå uniformer skiller sig ud fra den ellers civile påklædning på kontoret. De relativt ydmyge forhold byder dog på Forsvarets bedste udsigt, som en af de uniformerede herrer påpeger. Netop her - med smukt vue over vandet med Uffe Holstener-Jørgensen, der er en af de tre sagsbehandlere i det midlertidige kontor. De tre sagsbehandlere har hver primært ansvaret for én af kandidaterne, men dagligdagen er alligevel præget af tæt samarbejde. Vores opgave lige nu er at indsamle alle relevante informationer. Stemningen i det lille hjørne af Forsvarskommandoen er hyggelig og tonen uformel, men der er ingen tvivl om, at det er en tung opgave, som de i alt seks mand på kontoret løfter. Og de kan sandsynligvis se frem til en travl vinter. - Forsvaret har for nylig sendt en forespørgsel ud til leverandørerne, som så skal vende tilbage med svar 30. november. Så skal vi selvfølgelig sammen med FMT og FTK analysere oplysningerne grundigt, og så skal vi være klar med første bud på en samlet evaluering i slut- Amalienborg og Marmorkirken i baggrunden - ningen af det første kvartal næste år, fortæller arbejdes intensivt med at samle informationer Anders Rex Christensen. om de tre mulige afløsere for de danske F-16 fly. - Vi har forskellige baggrunde. Selv er jeg pilot, og derfor er det naturligt, at jeg bliver Politisk beslutning Samarbejde hver for sig involveret i de kandidater, som de arbejder med, lige så snart det drejer sig om noget ope- En tværministeriel gruppe skal næste år lave en grundig analyse af alle de oplysninger, Danmark De fire personer i de blå uniformer - en chef rativt, forklarer Uffe Holstener-Jørgensen. har om de tre kandidater, og derudover venter og tre sagsbehandlere - udgør det militære islæt i Projektkontor Nyt Kampfly under For- Travl periode en politisk beslutningsproces. - Vores opgave lige nu er at indsamle alle svarskommandoen. Suppleret med en økonom Projektkontoret blev oprettet som følge af et relevante informationer og udarbejde den ana- og en ingeniør har de til opgave at koordinere øget krav om at følge alle tre kandidater. lyse, som skal ligge til grund for den militærfag- indsamlingen af informationer om de tre kandi- - Det vurderede man ikke, at der var res- lige vurdering. Hvad der så ligger efter det, må dater, der skal munde ud i en samlet indstilling sourcer nok til i Forsvarskommandoens basis- fremtiden vise, mener Anders Rex Christensen. fra Forsvaret til forsvarsministeren. organisation, og så valgte man at oprette et Så lidt endnu vil de fire mænd beholde udsig- - Det er en fuld komplet vurdering, for vi selvstændigt kontor udelukkende med det som ten over vandet fra deres plads under lofts- skal forholde os til alt fra flyets egenskaber og formål, forklarer Anders Rex Christensen, chef bjælkerne på Holmen. økonomi til mere praktiske elementer, forklarer for PNK, som projektkontoret forkortes. vase@mil.dk

19 4. ÅRGANG OKTOBER Vidste du... at Google Earth nu også kan tilbyde en tur i en F-16. Programmet, der ved hjælp af satellitbilleder kan give mulighed for et kig på nært hold ned i naboens baghave, blev for nylig præsenteret i en ny version med både stjernekig og ture i rummet. Og nu er en flysimulator altså også en del af pakken. I simulatoren kan man vælge mellem en F-16 eller et mindre propelfly og på den måde få en virtuel flyvetur rundt i hele verden. at Flyvevåbnets rallyteam i år er blevet DAS-mestre for deres type bil. Kørerne er Marianne Bonde og Lars Hoffmann. Læs mere på at det den 15. september var 30 år siden, at den første dansker, Svend Hjort, bedre kendt som JOS, fløj f-16, som testpilot i USA. at Flyvevåbnet den 12. oktober opstiller en F-16 foran Rosenborg, og halen ser ikke helt ud, som den plejer. at for 50 år siden ( september) afholdtes den indtil da største NATO øvelse i Danmark. Over allierede soldater med fly og kampvogne virkede som orange parti. Særligt de britiske og amerikanske faldskærmssoldater, der blev luftlandsat med materiel, gjorde et stort indtryk. Under øvelsen kolliderede to danske F-84G over Stevns, hvor én pilot omkom. En britisk De Havilland Venom styrtede også ned, og piloten omkom. at hunde kan springe i faldskærm. Ved SIKU i august 2007 sprang en jægersoldat, en hundefører og en hund i faldskærm sammen.

20 20 4. ÅRGANG OKTOBER 2007 Ny førstehjælpsuddannelse To forbindinger pr. mand er ikke nok, når opgaven foregår i Irak eller Afghanistan. Derfor får soldaterne nu både bedre uddannelse og en udvidet førstehjælpspakke med ud i verden. AF LOUISE JUEL CHRISTENSEN FØRSTEHJÆLP. Helikopteren er skudt ned, og piloten er hårdt såret i benet. På jorden vrimler det med fjender. I et inferno af skyderi prøver helikopterens skytte at holde fjenderne tilbage, mens andenpiloten kæmper for at få forbundet piloten, der bløder voldsomt. Men forbindingerne er svære at lægge stramt nok; blodet trænger hele tiden igennem, og piloten får det værre og værre. Blodtabet vil snart slå te nemlig ikke, at den almindelige uddannelse i førstehjælp, alle soldaterne får, svarer til de opgaver, de i dag kommer ud for ude i verden. Ting, som ellers kun var noget, uddannede sanitetshjælpere måtte udføre, skulle derfor udbredes til alle, mente han. De ting, han havde i tankerne, var udstyr til at stoppe voldsomme blødninger et knebelpres, morfin og måske endda antibiotika. ham ihjel. Imens det hele foregår, er det kun - Soldaterne har ikke nødvendigvis en sani- skytten, der kan forsvare sig, hvilket gør situa- tetsmand i nærheden, og så er det bedst, at de tionen værre. kan hjælpe sig selv og få standset en blødning Ikke tidssvarende uddannelse med det samme, siger Jørgen Torp - Hvis der er tid nok til at få lagt en god for- Det scenario vendte sig i hovedet på stabslæge binding og få lagt blødningsstedet højt, så gør Jørgen Torp Svendsen allerede i Han men- man jo det, men hvis der ikke er tid, og kugler-

21 4. ÅRGANG OKTOBER De soldater, som Flyvevåbnet i øjeblikket har udsendt til henholdsvis Afghanistan og Irak, har modtaget den udvidede førstehjælpsuddannelse. En del af den nye førstehjælpspakke er blandt andet udstyr til selv at standse en blødning og en morfinslikkepind. ne fyger om ørerne på en, så er knebelpresset godt, mener han. Førstehjælp - nu med slikkepind Samtidig viste erfaringerne, at udsendte danske soldater selv begyndte at supplere deres to udleverede forbindinger med andre former for førstehjælpsgrej herunder knebelpres. - Det sagde noget om, at soldaterne så et behov, og der er da også et eller andet psykisk beroligende i, at de ved, at de kan hjælpe sig selv, forklarer Jørgen Torp Svendsen. Han drøftede derfor emnet sammen med sine kolleger i de øvrige værn og i Forsvarets Sundhedsudvalg, og efter to års overvejelse er Flyvevåbnets soldater, der er udsendt til henholdsvis Kandahar og Irak, blevet udstyret med en udvidet førstehjælpspakke. Pakken indeholder et knebelpres, smertestillende piller og en slikkepind med et morfinlignende stof i. Den lange beslutningsperiode hang sammen med, at det ikke er småting, der bliver lagt ud til enkeltmand, og blandt andet slikkepinden med det morfinlignende stof i skabte bekymring. - For kan folk styre det? De skal jo ikke pakke den op for lige at smage på den og se, hvordan den virker, forklarer Jørgen Torp Svendsen. Foreløbig er det kun Flyvevåbnets udsendte soldater, der har den ekstra førstehjælpspakning med, og tilbagemeldingerne fra dem om den udvidede uddannelse og om indholdet af pakkerne vil bestemme, hvad den i fremtiden skal indeholde.