Den generelle kontrolinstruks Generelle retningslinjer for kontrol på jordbrugsområdet

Transkript

1 Den generelle kontrolinstruks Generelle retningslinjer for kontrol på jordbrugsområdet Marts 2017

2 Indhold Indledning og læsevejledning 4 Kapitel 1 - Landbrugs- og Fiskeri-styrelsen som kontrolmyndighed Opgaver og retsgrundlag Kontrolopgaver og -principper 5 Kapitel 2 - Forberedelse af kontrollen Sagsmateriale Kontroludstyr Kontrollørens sikkerhed 8 Kapitel 3 - Retssikkerhedsloven Baggrund og formål Varsling Varslingsbrevtyper Varslet kontrol (14-dages varsling) Uvarslet kontrol Sammenfaldskontroller Kontrol ved eventuelle lovovertrædelser Mistanke om strafbare lovovertrædelser Forbud mod selvinkriminering Nægtet kontrol 15 Kapitel 4 Smittebeskyttelse og hygiejne ved færden i husdyrbesætninger Den veterinære status for en besætning Planlægning af besøgsrækkefølge Almindelig hygiejne ved kontrolbesøg i besætninger uden veterinære problemer Færdsel i besætninger med smitsomme husdyrsygdomme Veterinære problemer: Alvorlige smitsomme husdyrsygdomme 25 Kapitel 5 - Retningslinjer for kontrol af planter og jordprøver, samt plantesundhedsmæssig overvågning Generelt Særlige tilfælde 27 Kapitel 6 - God kontroladfærd Kontrollørens identifikation Kontrollens formål og omfang Høflighed og myndighed Håndtering af vanskelige situationer 30 2 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

3 Kapitel 7 Kontrollørens forpligtigelser Notatpligt og dokumentation Partsrepræsentation Afgørelser, også afgørelser på stedet Vejledningspligten Tavshedspligten Inhabilitet 35 Kapitel 8 - Brug af kamera Hvornår anvendes billeder? De forvaltningsmæssige forhold Andre overvejelser ved fotografering 37 Kapitel 9 - Kontrollørens øvrige forpligtigelser Overtrædelse af andre regler inden for Miljø- og Fødevareministeriets område Overtrædelse af reglerne vedr. krydsoverensstemmelse Forholdsregler ved livstruende forhold 39 Kapitel 10 De regionale afdelingers afrapportering af den fysiske kontrol OK-sager Hvis kontrollen ikke kan gøres færdig på stedet Overtrædelsessager, høring Høring på stedet Skriftlig høring Høring fra den faglige enhed Prøvetagning Særlige frister for sager under krydsoverensstemmelseskontrollerne Lokalafdelingernes frister for sagshåndtering Retursager, kvalitetssikring og revision 44 Kapitel 11 - Klage- og retssager m.v Klageadgang Aktindsigt efter forvaltningsloven, offentlighedsloven og miljøoplysningsloven Retssager Mediernes deltagelse i udgående kontrolbesøg 48 Bilag 1-4: 49 Bilag 1: Kodeks for det gode kontrolbesøg. 49 Bilag 2: Vedledning ved situationer med nægtet kontrol inden for Jordbruskontrollen. 49 Bilag 3: Sikkerhedsinstruks for arbejde med levende svin - MRSA-retningslinjer. 49 Bilag 4: Principper for vejledning ved kontrolbesøget inkl. bilag. 49 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 3

4 Indledning og læsevejledning Denne instruks beskriver de generelle retningslinjer for, hvordan Landbrugs- og Fiskeristyrelsens jordbrugskontrollører er forpligtet til at forberede, udføre og rapportere kontrol. Retningslinjerne går på tværs af kontrolordningerne og gælder således for alle ordninger inden for landbrug og gartneri mv. Det faglige indhold i de enkelte kontroller er beskrevet i de faglige instrukser. Den Generelle Kontrolinstruks er baseret på relevante regler fra forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retssikkerhedsloven samt de administrative retningslinjer, der gælder i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, herunder veterinære og plantesundhedsmæssige forholdsregler samt god kontrolløradfærd. Instruksen har til formål at udvikle/støtte kontrollørens evne for at udføre kontrol på bedste vis. Instruksen er ikke udtømmende i detaljer. Den angiver principper og retningslinjer, som er belyst med eksempler. Der henvises samtidig til mere detaljerede instrukser på nogle generelle områder. Det gælder fx vedr. sikkerhedsforskrifter og registrering af kontrollen i diverse IT-systemer. Instruksen indeholder desuden principper for vejledning ved kontrolbesøg med fem opmærksomhedspunkter til kontrolløren. Derudover indeholder den kodeks for det gode kontrolbesøg med henblik på at opnå en højere grad af kundetilfredshed gennem en effektiv og gnidningsløs afvikling af kontrolbesøgene. Kontrolinstruksen er tilgængelig for offentligheden via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. Der kan være yderligere oplysninger og interne IT-systemer, som personer uden for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ikke har adgang til, hvorfor der her i instruksen kun er henvisning hertil. Den Generelle Kontrolinstruks revideres hvert andet år, eller oftere efter behov. Evt. rettelser/ændringer vil blive offentliggjort på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside samtidigt med, at kontrollørerne modtager ændringerne i en kontrolmeddelelse. Denne instruks træder i kraft den 1. marts Samtidigt ophæves den tidligere generelle kontrolinstruks fra februar Ansvaret for instruksen og dens ajourføring ligger i Fysisk Jordbrugskontrol. 4 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

5 Kapitel 1 - Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kontrolmyndighed 1.1 Opgaver og retsgrundlag Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en offentlig myndighed under Miljø- og Fødevareministeriet og udfører forvaltning på basis af bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven og retssikkerhedsloven. Lovgivningen omfatter ud over national lovgivning også EU-regler og andre internationale regler. Opgaverne er fastlagt i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om Landbrugs- og Fiskeristyrelsens opgaver og beføjelser. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er med til at skabe rammerne for at danske landmænd, virksomheder, gartnere og fiskere bedst muligt kan overholde gældende regler under deres arbejde i og med naturen. Det sker gennem regulering af, tilskud til og kontrol med fødevare- og gartnerirelaterede aktiviteter. Årligt gennemfører styrelsen cirka kontroller, heraf cirka vedr. landbrug og gartneri. Kontrollen udføres for at sikre, at reglerne inden for blandt andet økologi, gødning, planteimport og -eksport, dyrevelfærd, planteskadegørere og EU s landbrugsstøtte overholdes. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har kontorer rundt i hele landet, hvor jordbrugskontrollørerne er knyttet til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens regionale afdelinger i Ringsted/Odense, Kolding, Herning, og Randers. De faglige enheder fastlægger i samarbejde med Fysisk Jordbrugskontrol det faglige indhold i kontrollerne. De tværgående kontrolforhold samt koordineringen af kontrollens planlægning og udførelse varetages af Fysisk Jordbrugskontrol. 1.2 Kontrolopgaver og -principper Kontrolopgaverne kan rekvireres af enten: Landbrugs- og Fiskeristyrelsens faglige enheder Andre styrelser i Miljø- og Fødevareministeriet, fx Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen Private organisationer, fx brancheorganisationer, som indgår en aftale med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om udførelse af en kontrol Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontrol bygger på en række grundlæggende principper, som indebærer, at kontrollen skal være: Fagligt velfunderet og veldokumenteret Effektiv i relation til formål og ressourceindsats Ensartet på tværs af geografiske områder og uafhængig af den enkelte kontrollør Forebyggende Sanktionerende i det fornødne omfang Værdiskabende for kunderne Baseret på gensidig respekt (jf. kodeks for det gode kontrolbesøg se bilag 1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 5

6 Kontrollen skal være tillidsvækkende i forhold til den enkelte kunde, erhvervet, offentligheden det politiske niveau og nationale og internationale revisionsmyndigheder. Det forudsætter: Pålidelighed (nøgterne og dækkende observationer og målinger) Dokumentation (af metoder og resultater) Gennemskuelighed (klare og korrekte begrundelser ved afgørelser) Professionelle og velkvalificerede kontrollører (fagligt og forvaltningsmæssigt) 6 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

7 Kapitel 2 - Forberedelse af kontrollen Det er afdelingslederens ansvar at sikre, at kontrolopgaverne løses af kontrollører, som har de fornødne kompetencer og erfaringer, og at kontrollen udføres effektivt og inden for de fastlagte frister. Det er kontrollørernes ansvar, at de enkelte fysiske kontroller forberedes grundigt, så de bliver af høj kvalitet og giver mindst mulig gene for kunden. Faglige spørgsmål afklares med den faglige enhed og så vidt det er muligt sker det inden kontrolperiodens start. Spørgsmål vedrørende prioriteringer af kontrollerne eller ændringer af kontrolfrister drøftes på Kontrolchefmøder eller direkte med Fysisk Jordbrugskontrol. Kontrolløren skal først og fremmest forberede sig fagligt til en fysisk kontrol ved at sætte sig ind i kontrolinstruks(er) og kontrolrapport(er) samt det materiale og de oplysninger, der findes på den pågældende sag. Kontrolløren skal også være opmærksom på, om der er udsendt ændringer og præciseringer til instruksen i form af kontrolmeddelelser. Derudover omfatter forberedelsen også: Fastlæggelse af kontroltidspunkt, inkl. sammenlægning af flere kontroller i samme besøg - også på tværs af forskellige kontrolordninger, hvis muligt. Overholdelse af varslingsregler. Tidsforbrug bør tilrettelægges så varigheden af den fysiske kontrol på stedet er så kort som det er muligt uden at gå på kompromis med de faglige krav til kontrollen Frister for kontrollens start og afslutning. Frister for afrapportering. Information om retssikkerhedsloven (medbring altid folder om retssikkerhed). Overvej om der er information om Landbrugs- og Fiskeristyrelsens øvrige arbejde, som kan have interesse for kunden. 2.1 Sagsmateriale Det er vigtigt, at kontrolløren inden den fysiske kontrol sætter sig ind i sagsmaterialet på den konkrete sag. Materialet kan findes enten i fysisk eller elektronisk form, og afhænger af den enkelte kontrolordning, men der kan fx være tale om: Udskrift over kundens kontroller (klient-udskrift) Udtræksårsag Kontrolgrundlag, bl.a. ansøgningsoplysninger og besætningsoplysninger Markkort Bedrifts- og virksomhedsoversigter Tidligere kontrolrapporter, herunder tidligere afgørelser De fagspecifikke kontrolinstrukser beskriver, hvilket sagsmateriale kontrolløren skal anvende ved den pågældende kontrol. 2.2 Kontroludstyr Ved kontrollen anvendes så vidt muligt en bærbar pc. Andet kontroludstyr der kan anvendes kan være fx GPS, prøvetagningsudstyr, vægt, digitalt kamera, kikkert, måleudstyr, værktøj eller redskaber af forskellig slags, overtræksdragter og desinfektionsmiddel. Hvad der skal medbringes af kontroludstyr, er beskrevet i de fagspecifikke kontrolinstrukser. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 7

8 2.3 Kontrollørens sikkerhed Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har fastsat regler for medarbejdernes sikkerhed, herunder for jordbrugskontrollørerne. Som led i forberedelsen til en fysisk kontrol bør kontrolløren overveje, om kontrollen giver anledning til at træffe særlige foranstaltninger. Sikkerhedsreglerne findes på intranettet; her, hvor man blandt andet kan finde en udgivelse vedr. sikkerhedsforskrifter for kontrollører og prøvetagere, som indeholder mange konkrete anvisninger. Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalget for den Regionale Kontrol (SAAMU REG) er ansvarlig for sikkerhedsforskrifterne og for at holde informationerne på intranettet ajourførte. 8 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

9 Kapitel 3 - Retssikkerhedsloven 3.1 Baggrund og formål Siden januar 2005 har loven om retssikkerhed 1 været gældende. Formålet med loven er at sikre borgerens rettigheder, når myndigheder anvender tvangsindgreb. Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fysiske kontrol betragtes normalt som et tvangsindgreb. Loven øger kundens/virksomhedens retssikkerhed ved blandt andet at stille krav i forhold til varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information. Retssikkerhedsloven stiller følgende krav til den kontrollerende myndighed: At virksomheden som hovedregel er varslet om kontrollen 14 dage før. At virksomheden får en begrundelse for, hvorfor kontrollen foretages. At virksomheden har ret til bistand ved den fysiske kontrol. At kontrolløren uopfordret fremviser legitimation ved kontrollen. At kontrolløren efter kontrollens afslutning dokumenterer kontrolresultatet (ved kontrolrapport, prøvetagningsrapport el.lign.). At kontrolløren afleverer en folder om retssikkerhedsloven til kunden. At virksomheden advares mod selvinkriminering ved mistanke om strafbare forhold. Alle private virksomheder er beskyttet af retssikkerhedsloven. Offentlige virksomheder, lokaler på private virksomheder med fuld offentlig adgang (fx butikslokaler) samt kontrol, der alene foretages i det fri eller på marker, er ikke omfattet af alle bestemmelser i loven. Af hensyn til en enkel og praktisk administration har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen dog valgt, at al fysisk kontrol falder inden for retssikkerhedslovens beskyttelse. Rekvireres kontrollen af virksomheden er den dog ikke omfattet af varslingsreglerne i retssikkerhedsloven, idet der ikke er tale om et tvangsindgreb fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens side. Ved kontrol udført for en privat organisation gælder retssikkerhedsloven som udgangspunkt således heller ikke. I disse tilfælde afhænger praksis af aftalen mellem den private organisation og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har trykt en folder om retssikkerhedsloven. Den er sendt til alle regionale afdelinger og udleveres til kunden ved den fysiske kontrol. 3.2 Varsling Retssikkerhedsloven kræver, at kontrollen skal varsles og begrundes overfor kunden mindst 14 dage før kontroltidspunktet. Begrundelsen skal forklare lovhjemmelen og den konkrete anledning til den forestående kontrol. Disse krav opfyldes ved at sende et varslingsbrev ( retssikkerhedsbrev ) mindst 14 dage før kontrollen hos kunden. Der er er dog nogle undtagelser fra kravet om 14 dags varsel, som bortfalder, når: Formålet med kontrollen forspildes ved varsling Der er tale om EU-kontroller, som skal gennemføres uvarslet i henhold til EU-regler, eller i visse tilfælde med højst 48 timers varsel. 1 Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 9

10 For Landbrugs- og Fiskeristyrelsen betyder det, at der skal gives 14 dages varsel på hovedparten af miljø- og økologiområdet, samt på en del af kontrollerne inden for planteområdet. Håndtering af retssikkerheden ved sammenfaldskontroller er beskrevet i instruksens afsnit Varslingsbrevtyper Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har udarbejdet to typer af breve i forbindelse med varslingsreglerne: Varslingsbreve ( retssikkerhedsbrev ), der udsendes 14 dage før kontrollen. Informationsbrev ( retssikkerhedsbrev ) ved uvarslet kontrol, der udleveres på stedet, før kontrollen begynder. Varslingsbrevene udarbejdet for hver kontrolordning, hvor der er mulighed for varsling. Retssikkerhedsbrevet ved uvarslet kontrol findes på kontrolportalen under overskriften kontrolinstrukser, jf. link. Der er udarbejdet et Retssikkerhedsbrev 2017 (INTERNT BRUG), som er til internt brug, og som beskriver, hvornår de forskellige lovhjemler bruges, jf. link Varslet kontrol (14-dages varsling) Varslingsbrevet (retssikkerhedsbrevet) er et standardbrev, der udfyldes med kundens navn, dato og tidspunkt for den fysiske kontrol samt kontroladressen. Hvis kontrollen med sikkerhed kun omfatter dele af kundens bedrift/virksomhed, anføres det i brevet. Udsendelsen af varslingsbrevet (retssikkerhedsbrevet) journaliseres i Captia. Formålet med kontrollen Både retlige og faktuelle formål med den fysiske kontrol skal angives i brevet. Den faktuelle årsag vælges blandt mulighederne på brevets forside. Der skal kun være én begrundelse for kontrollen (fx stikprøvekontrol). Lovgrundlag for kontrollen afkrydses på den efterfølgende side og, hvis der er tale om flere samtidige varslede kontroller hos kunden, anføres dette også. Bemærk især, at: Kontrolkampagner er kontrol af ét eller flere temaer på flere virksomheder. Fast periodisk kontrol er relevant i forbindelse med varslingsbrevet, når der jævnligt udføres varslet kontrol på virksomheden. Ved opfølgende kontrol skal der henvises til den tidligere udførte kontrol. Bilag Når Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ønsker, at kunden skal have bilag klar ved kontrollen, skrives det ind i varslingsbrevet for at gennemføre kontrollen mere effektivt. Denne praksis er f.eks. indarbejdet i de standardbreve, der udsendes forud for kontrollen på miljø- og økologiområdet. Ret og pligt (bistand) Det skal respekteres, at kunden har ret til bistand, men bistanden skal være til stede på det tidspunkt, der var varslet for start af kontrollen. Er den ikke det, kan kontrolløren vælge straks at gå i gang, og henvise til, at tidspunktet har været kendt 14 dage i forvejen. Er der tale om små og uforudsigelige forsinkelser, må kontrolløren være fleksibel og tage bestik af situationen. Evt. kan kontrolløren påbegynde kontrollen på de områder, hvor bistandens manglende tilstedeværelse er uproblematisk. 10 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

11 Indsigelse Kunden har ret til at modsætte sig tidspunktet for den varslede kontrol ved at gøre indsigelse senest otte dage efter varslingsbrevets dato. Indsigelsen kan ske både mundtligt og skriftligt, og den skal være begrundet. Hvis der kommer en indsigelse, anbefales det at tage telefonisk kontakt til kunden. Har kunden tungtvejende grunde, må der findes en ny dato. Den kan være på et hvilket som helst tidspunkt uanset 14-dages-reglen, når blot kunde og kontrollør er enige om det. Det kan fx være næste dag, hvis det passer ind i kontrollørens planlægning. Der sendes ikke nyt brev. Hvis kunden ikke har tungtvejende grunde til indsigelsen og ikke foreslår et egnet tidspunkt i nær fremtid, bør indsigelsen afvises. Afvisningen skal være begrundet og indeholde klagevejledning. Kunden kan forlange en skriftlig begrundelse. De regionale afdelinger skal i disse tilfælde orientere Fysisk Jordbrugskontrol. Tungtvejende grunde kan være sygdom, hospitalsindlæggelse, rejse og lignende, hvor aflysning vil belaste kunden urimeligt. Rutinemæssige tandlægebesøg, frisørbesøg, fridage el.lign. er normalt ikke tungtvejende grunde nok til at udsætte den planlagte kontrol. Indsigelser modtaget senere end otte dage efter varslingsbrevets dato vil normalt ikke blive taget til følge. Det anbefales at ringe til kunden, hvis årsagen til, at de otte dage er overskredet, er uklar. Hvis der gøres indsigelse, journaliseres varslingsbrevet, indsigelsen og evt. efterfølgende korrespondance i Captia. I forbindelse med indsigelser, der består i konkret/detaljeret henvisning til sygdom, hospitalsindlæggelse eller lignende, skal man huske, at der her er tale om følsomme personoplysninger if. databeskyttelseslovgivningen. Det er derfor ekstra vigtigt, at dokumenter, der indeholder oplysninger af denne type, kun forekommer som journaliseret i Captia og ikke efterlades i elektronisk eller udprintet form andre steder. Hvilke konsekvenser får varslingsbrevet for kontrolplanlægningen? 14 dages varsling stiller større krav til planlægning af kontrol i de regionale afdelinger, da man må arbejde med mindst to og helst tre ugers planlægning af de kontroller, der skal varsles. Lokalafdelingen bør kontakte kunden telefonisk, inden varslingsbrevet sendes, for at minimere omfanget af indsigelser. Under telefonsamtalen gøres der opmærksom på, at kunden har krav på 14 dages varsling, og at kunden vil modtage brev om kontrollen. Hvis kunden er indstillet på, at kontrollen sker inden for de 14 dage, er der intet i vejen for at aftale en tidligere dato. Det skal så fremgå af varslingsbrevet ved at man lader feltet "efter aftale" blive stående. Ellers slettes det. Det kan være nødvendigt at rette indsigelsesfristen på otte dage, hvis den aftalte kontrol finder sted før de otte dage er udløbet Uvarslet kontrol Ved uvarslet fysisk kontrol anvendes retssikkerhedsbrevet om uvarslet kontrol. Retssikkerhedsbrevet udfyldes som ved en varslet kontrol og udleveres til kunden ved kontrollens begyndelse. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 11

12 Formålet På forsiden afkrydses årsagen til den fysiske kontrol. Ved en opfølgende kontrol henvises der til den tidligere kontrol. Hvis en virksomhed er blevet anmeldt for en overtrædelse skal der afkrydses herfor. På den næste side afkrydses det relevante lovgrundlag for kontrollen. Er der tale om flere kontroller, afkrydses lovgrundlaget for alle kontrollerne. Materiale Kunden har pligt til at medvirke ved kontrollen, herunder at give adgang til at kontrollere, marker, væksthuse, dyr, tekniske anlæg, dokumenter, elektroniske data og lignende. Kontrolløren har også ret til kopi af dokumenter og kopi eller udskrift af elektroniske data og lignende samt til at udtage prøver, hvor det er relevant. Ret og pligt (bistand) Hvis kunden tilkalder bistand i anledning af kontrollen, har kontrolløren ikke pligt til at vente på, at den ankommer, men kontrolløren skal dog udvise en vis fleksibilitet og tage bestik af situationen. Gennemføres kontrollen uden bistand, og kunden protesterer over det, skal det fremgå af kontrolrapporten både at kontrollen skete mod kundens ønske og hvorfor. Begrundelsen for ikke at vente kan være, at formålet med kontrollen forspildes ved udsættelse, eller at effektiviteten forringes væsentligt. Uanset kontrolresultat journaliseres kontrollen, hvis den gennemføres mod kundens ønske. Hvis kunden ønsker en skriftlig begrundelse, journaliseres korrespondancen mellem kontrolløren og kunden. På kontrolrapporten, som kunden modtager, skal det afkrydses, at retssikkerhedsbrevet om den uvarslede kontrol er udleveret. Ved kontrol, der udføres som konsekvens af en anmeldelse fra en borger, organisation eller virksomhed, skal anmelderen forud være gjort bekendt med, at hans eget navn/organisation/virksomhed kan blive oplyst over for den anmeldte. Landbrugs- og Fiskeristyrelsens medarbejder skal gøre opmærksom på dette, når han eller hun modtager anmeldelsen. Det er som altovervejende hovedregel Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pligt at oplyse navnet på anmelderen over for den anmeldte. Anmelderen kan dog være anonym. Sagsbehandleren må så vurdere, om der skal udføres en kontrol på baggrund af henvendelsen. Indsigelse På visse ordninger forspildes kontrollens formål, hvis der gives et varsel, fordi dette giver mulighed for at ændre forholdene på stedet. Derfor er kontrollen uvarslet. Ved EU-kontroller skal kontrollen normalt gennemføres uvarslet. De enkelte ordningers kontrolinstrukser kan give mulighed for at varsle kontrollen eksempelvis efter ét eller flere forgæves besøg eller hvis kunden ligger på en ikke-brofast ø, hvor tidsforbruget til transport er uforholdsmæssigt stort. Kontrollen skal i så fald gennemføres inden for 48 timer. Se kontrolinstruksen for den enkelte ordning for at se eventuelle muligheder for varsling. Som udgangspunkt skal et 48-timers varsel ske mandag, tirsdag eller onsdag, så kontrollen kan ske inden for 48 timer (man ringer således ikke til en virksomhed på en ikke-brofast ø fredag for at varsle et kontrolbesøg mandag). Men hvis man kommer i kontakt med en kunde fredag, og det ikke er muligt at gennemføre kontrollen samme dag, så kan de 48 timer tælles i hverdage, men man bør dog i sådanne tilfælde forsøge at gennemføre kontrollen mandag. 12 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

13 For at undgå at 48-timers reglen overskrides, bør kontrolløren ikke indtale besked om forestående kontrolbesøg på en telefonsvarer, og heller ikke lægge sedler om kontrolbesøg og foldere ind ad brevsprækken, hvis ingen er til stede på kontroladressen under et uanmeldt kontrolbesøg. Kunden skal have en god begrundelse for at få udsat en uvarslet kontrol. Tungtvejende grunde kan være sygdom, hospitalsindlæggelse, rejse og lignende, hvor aflysning vil belaste kunden urimeligt. Rutinemæssige tandlægebesøg, frisørbesøg, fridag, gæster el. lign. er normalt ikke tungtvejende grunde nok til at udsætte den planlagte kontrol. Hvis kunden ikke har tungtvejende grunde til at opnå udsættelse, skal kontrolløren oplyse om, at kunden er forpligtet til efter EU-reglerne at give adgang til kontrollen. Under alle omstændigheder skal den fysiske kontrol gennemføres inden for 48 timer fra den første uvarslede kontakt til kunden. Hvis det ikke er muligt at gennemføre hele kontrollen ved første møde med kunden, skal kontrolløren søge at få udført det mest risikofyldte område af kontrollen, og så udføre resten hurtigst muligt derefter. Hvis det slet ikke er muligt at påbegynde kontrollen, skal kontrollen gå i gang inden for 48 timer. Udebliver kunden fra en forudanmeldt 48 timerkontrol, hvor kontrolløren og kunden har aftalt et starttidspunkt, er det fortsat 48-timersreglen regnet fra første kontakt til landmanden, der er gældende. Kunden skal oplyses om, at han ikke må nægte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen at gennemføre kontrollen. Se afsnit Nægtet kontrol Sammenfaldskontroller Sammenfaldskontrol (at der samtidigt gennemføres kontrol af flere kontrolordninger) kan i relation til varslet/uanmeldte kontroller betyde, at der skal tages særlige hensyn. Er der tale om kontroller inden for samme type af varsling, dvs. enten varsling med 14 dage eller uvarslet, anvendes det relevante brev. Ved to eller flere varslede kontroller anvendes ét standardbrev for 14-dages varsling. Hvis sammenfaldskontrollen består af en varslet og en uvarslet kontrol, vælger Landbrugs- og Fiskeristyrelsens af hensyn til en enkel administration at anvende begge typer af breve: Ved den varslede kontrol udsendes varslingsbrevet og ved den uvarslede kontrol udleveres informationsbrevet på stedet, når kontrollen begynder. Eksempel: Hvis der er tale om en sammenfaldskontrol mellem gødningsregnskab og en EUkontrol, varsles kun gødningsregnskabskontrollen med brev. I forhold til EU-kontrollen skal kontrolløren udlevere informationsbrevet om uvarslet kontrol på stedet og forklare kunden, hvorfor denne kontrol ikke er varslet. Påbegyndelse af ny kontrol Hvis en kontrol på en juridisk enhed udløser kontrol på en anden juridisk enhed, gælder retssikkerhedsloven også her, hvorfor retssikkerhedsbrevet skal udleveres ved den videre kontrol. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 13

14 3.4 Kontrol ved eventuelle lovovertrædelser Mistanke om strafbare lovovertrædelser Under en kontrol kan kontrolløren få en konkret og velbegrundet mistanke om, at kunden har begået noget strafbart. Hvis kontrolløren vurderer, at det kan blive en politisag, suspenderes kundens normale pligt til at oplyse om sagen jf. pkt Strafbare forhold omfatter kun tilfælde, hvor man kan få frihedsstraf eller bøde, herunder også administrative bøder udstedt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Det drejer sig både om overtrædelser af straffeloven og af særlovgivningen. Bestemmelsen bliver kun sjældent aktuel ved kontrollen, idet bestemmelsen nemlig ikke omfatter overtrædelser, der medfører andre administrative sanktioner end bøder, dvs. tilfælde hvor kontrolløren er i gang med at kontrollere fx: Betingelserne for udbetaling af støtte. Overholdelse af økologireglerne. Betingelserne for godkendelse af eksport/import/salg af varer. Bestemmelserne omfatter heller ikke forhold, der kan give: Indskærpelser. Advarsler. Forbud. Påbud. I alle disse tilfælde kan kontrollen fortsætte uændret, selvom der findes flere fejl. Kunden er fortsat forpligtet til at bistå kontrollen med at tilvejebringe oplysninger. Sagens oplysning Som tommelfingerregel kan en kontrollør med rimelighed mistænke en kunde for at have begået en strafbar lovovertrædelse, når en sag er så oplyst, at den kan overgives til politiet eller et bødeforelæg kan fremsendes. Det vil sjældent være aktuelt for kontrolløren, da det først er efter, at kontrol og høring er afsluttet, at det overhovedet er aktuelt at bedømme, om bødeforelæg kan komme på tale. Denne bedømmelse sker normalt i den faglige enhed og ikke, mens kontrolløren udfører den fysiske kontrol. Normalt bliver det derfor heller ikke aktuelt at indhente et såkaldt "informeret samtykke" til at fortsætte kontrollen. Se instruksens afsnit Der er dog enkeltstående tilfælde, hvor kontrolløren med rimelig grund mistænker en kunde for at have begået en strafbar lovovertrædelse. Et eksempel kan være, hvor kontrolløren mener, at dyreværnsreglerne bliver overtrådt. I sådan en situation kontaktes politiet med anmodning om at gå ind i sagen. Forinden bør kontrolløren drøfte sagen med en af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens dyrlæger. I tilfælde, hvor der er mistanke om massivt strafbare lovovertrædelse, kontakter kontrolløren på stedet den faglige enhed, som kontrolordningen vedrører Forbud mod selvinkriminering Retssikkerhedsloven præciserer princippet om forbud mod selvinkriminering, der gælder i forvejen. Dette begreb betyder, at ingen kan pålægges at give oplysninger, så man afslører sig selv som lovovertræder eller kaster en mistanke om strafbare forhold på sig selv. Man har altså ikke 14 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

15 pligt til at medvirke til kontrolmæssig afklaring af en lovovertrædelse, der kan medføre straf (frihedsstraf eller bøde, herunder administrative bødeforelæg). En kontrollør kan derfor ikke kræve oplysninger ved konkret mistanke om et strafbart forhold eller anmode om udtalelser herom. Bemærk at en kontrollør har pligt til at vejlede en person, som måtte være i gang med at foretage selvinkriminering. Kunden kan dog selv vælge at forsætte med at give oplysninger, hvilket kræver et skriftligt samtykke (informeret samtykke). Dette samtykke kan altid tilbagekaldes af kunden, men da kun med virkning for efterfølgende oplysningsindsamling. Kontrolløren vil dog kun sjældent komme i en situation, hvor forbud mod selvinkriminering bliver relevant. Som i situationen ovenfor (om mistanke om strafbare overtrædelser, der medfører frihedsstraf eller bøde), vil sagen som regel ikke være så tilstrækkeligt oplyst, at den kan overdrages til politiet, eller der kan udstedes et bødeforelæg Nægtet kontrol Ved nægtet kontrol forstås, at det ikke er muligt at gennemføre kontrollen som planlagt, fordi du af forskellige årsager forhindres adgang til hele eller dele af arealer, bygninger, regnskabsmateriale, dokumenter mv., som du skal have uhindret adgang til for at gennemføre kontrollen. Der kan være mange typer af situationer, hvor der kan være tale om nægtet kontrol. Det kan f.eks. omfatte følgende situationer: 1) Kunden 2 nægter adgang til, at kontrollen overhovedet kan gennemføres ved indledningen til kontrollen. 2) Kunden optræder truende eller ikke samarbejdsvillig i en grad, der modarbejder dit arbejde. Det kan f.eks. medføre, at kunden ikke giver adgang til bygninger, dokumenter, arealer eller dyr, eller at kunden ved sin adfærd forsinker kontrollen unødigt meget. 3) Hvis kunden ikke er til stede, når du kommer til et aftalt kontrolbesøg. Både i disse 3 situationer, men også ved andre typer situationer, hvor der kan være tale om nægtet kontrol, skal du altid hurtigst muligt få inddraget din teamleder/afdelingsleder med henblik på sparring og rådgivning om det videre forløb. Hvis du ikke kan få fat på din egen teamleder/afdelingsleder, må du forsøge at få fat i en leder fra en anden jordbrugsafdeling. Du kan læse mere om nægtet kontrol og hvilke forholdsregler, du skal være opmærksom på i en særlig vejledning om nægtet kontrol, der indgår som bilag 2 til denne instruks. Her kan du også læse mere om den procedure, der skal følges, når der kan være tale om nægtet kontrol. 2 Ved kunde forstås virksomhedsejer eller en repræsentant for denne. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 15

16 Kapitel 4 Smittebeskyttelse og hygiejne ved færden i husdyrbesætninger Formålet med den følgende vejledning er at undgå: Smitte imellem besætninger Smitte imellem dyregrupper indenfor den samme besætning Smitte med zoonoser (sygdomme som kan smitte både mennesker og dyr) Desuden har omtanke med hygiejne en rigtig god signalværdi og kan afvæbne en evt. klage om smitte til en besætning. Det er vigtigt, at vi i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen minimerer risikoen for at overføre smitte i mellem besætninger med husdyr. Derfor skal de følgende retningslinjer følges ved enhver kontakt med husdyr og husdyrgødning. 4.1 Den veterinære status for en besætning Før en kontrol på en bedrift med husdyr, slås besætningen op i CHR. Her kan ejendommens sygdomsstatus ses (bl.a. for anmeldepligtige husdyrsygdomme). Gå ind på hvor følgende skærmbillede vises: Klik på "Besætninger" og indtast herefter CHR-nummer. Man kan også søge bredere på f.eks. navne og adresser. Så får man en oversigt over forskellige oplysninger om besætningen. 16 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

17 Hvis der står: "Veterinære problemer: Nej", kan ejendommen uden videre besøges. Er bedriftens BVD-status "Ikke-fri": Se da afsnit 4.4. Er der i rubrikken "Veterinære problemer" angivet "Ja", og hvis årsagen er andre sygdomme end BSE, salmonella og BVD, skal Fødevarestyrelsens Veterinærenheder kontaktes før besøg i besætningen. Det er ikke altid muligt på forhånd at vide, om kontrollen medfører kontakt med dyr. Hvis det ved begyndelsen af kontrollen viser sig, at der bliver kontakt med dyr og man ikke i forvejen har undersøgt besætningens sundhedsstatus, skal kontrolløren på stedet bede om oplysninger om besætningens sundhedsstatus. Spørgsmål og svar om besætningens sundhedsstatus skal noteres i kontrolrapportens bemærkningsfelt. Hvis der ikke er veterinære problemer, kan den fysiske kontrol på stedet fortsætte. Spørgsmål til besætningsejeren kan være følgende: Har du syge dyr? Hvad fejler de og er de tilset af en dyrlæge? Har du smitsomme sygdomme i din besætning f.eks. salmonella/bvd? Hvis kontrolløren først ved kontrollens påbegyndelse opdager, at en besætning er under offentligt tilsyn for en smitsom husdyrsygdom, afbrydes kontrollen. Grunden til afbrydelsen skal skrives i kontrolrapportens bemærkningsfelt. Hvis du er i tvivl kan du altid kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens (LFST) dyrlæger eller Fødevarestyrelsen. LFSTs dyrlæger i den regionale kontrol: Anne-Lise Jensen Tine Flarup Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 17

18 Rene planteavlsbedrifter kan have modtaget og spredt husdyrgødning fra bedrifter med dyr på en eller flere marker. Hvis gødningen ikke er nedpløjet/nedharvet, skal kontrolløren overholde reglerne for almindelig hygiejne ved færdsel på disse marker. Normalt er eventuelle smitstoffer i husdyrgødning nedbrudt en måned efter udbringning på marken. Kontakt til Fødevarestyrelsen: Åbningstider: Mandag-torsdag: 9-16 Fredag: 9-15 I tilfælde af, at der udbryder en alvorlig, smitsom husdyrsygdom, vil Fødevarestyrelsen udsende en pressemeddelelse og informere yderligere på styrelsens hjemmeside. I disse tilfælde kan der være restriktioner i forhold til besætninger, der i øvrigt er fri for veterinære problemer, og der vil derfor på hjemmesiden være oplysninger om, hvor sikkerhedszonerne uden om den angrebne besætning ligger. 4.2 Planlægning af besøgsrækkefølge Hvis man planlægger tilsyn i flere besætninger den samme dag skal man tage hensyn til følgende retningslinjer. Branchens besøgsregler bør respekteres, med mindre besøget er af uopsættelig karakter. Ved tvivlsspørgsmål kontaktes den relevante fagenhed eller den regionale leder. Ved planlægning af besøg i fx to besætninger, der passes af det samme personale, følges besætningernes egne retningslinjer for eget personale. Svinebesætninger Som udgangspunkt besøges kun én svinebesætning dagligt, medmindre man kontrollerer et landbrug, som har flere besætninger og færdsel imellem disse er den del af den daglige arbejdsgang. Avl- og opformeringsbesætninger besøges først og derefter smågriseproducerende besætninger. Til sidst besøges slagtesvinebesætninger. SPF-systemet (Specifik Patogen Fri dvs. svinene er fri for bestemte sygdomme) har fastlagt regler om besøgsrækkefølge og karantænetider for svinebesætninger med særlig sundhedsstatus. Eksempelvis besøges besætninger med rød status før besætninger med blå. Disse bestemmelser bør respekteres, med mindre besøget er af uopsættelig karakter. SPF-Sundhedsstyringen tilbyder en mulighed for hjælp til planlægning af besøgsrækkefølge på hvor man kan klikke sig ind på Besøgsrækkefølge og ved indtastning af CHR-nr. finde ud af om besøgsrækkefølgen er i overensstemmelse med SPF-reglerne. Kvægbesætninger (Får/ged) For kvægbesætninger og for besætninger med får og geder gælder, at der skal planlægges og laves tilsyn med omtanke for almindelig hygiejne og smittebeskyttelse således, at disse ikke udgør en risiko for spredning af smitsomme husdyrsygdomme. Man skal ved planlægning af besøgsrækkefølge tage hensyn til Salmonella Dublin niveau, som kan findes under opslag på CHR registret. Således besøges niveau 1 besætninger før niveau 2. Og niveau 2 før niveau 3. Minkbesætninger Det anbefales, at man nøjes med at gennemføre ét besøg i en minkbesætning dagligt. Flere besætninger kan godt besøges, men så skal man være meget opmærksom på sygdomsstatus og meget grundig rengøring og desinfektion imellem besætningsbesøgene. Sygdommen plasmacytose udgør et særligt problem i minkbesætningerne. 18 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

19 Hvis Landbrugs- og Fiskeristyrelsens får opgaver, hvor det bliver nødvendigt at besøge flere minkbesætninger dagligt må de generelle retningslinjer for planlægning og indsigt i sygdomsstatus drøftes med Fødevarestyrelsen forinden. Fjerkræbesætninger Besætninger med olde- og bedsteforældredyr, samt centralopdrætsbesætninger, formeringsbesætninger og rugerier besøges først. Derefter besøges opdræt til konsumægsproduktion, konsumægsbesætninger og slagtekyllingebesætninger, slagtekalkunbesætninger og ande- og gåsebesætninger i nævnte rækkefølge. Ved tilsyn på lige linje (dvs. samme niveau) i fjerkræbesætninger med olde- og bedsteforældredyr, i centralopdræts- og formeringsbesætninger samt i rugerier foretages der bad imellem tilsynene. Badet kan foretages efter tilsyn i den første besætning, før tilsyn i næste besætning eller imellem tilsynene på de regionale kontorer. Der skal gå mindst 24 timer efter besøg i en hvilken som helst husdyrbesætning, inden der gennemføres tilsyn i en besætning med olde- eller bedsteforældredyr, centralopdræt, formeringsflokke eller i rugerier. Inden tilsyn i disse besætninger i avlspyramidens top forventes det, at den tilsynsførende har været i bad samt skiftet arbejdsbeklædning (beklædning under overtrækstøjet), siden seneste besøg i en hvilken som helst husdyrbesætning. Er dette ikke tilfældet, foretages bad og skift af tøj inden tilsyn i besætning med olde- eller bedsteforældredyr, centralopdræt, formeringsflokke eller i rugeri. Tilsyn i slagtefjerkræbesætninger og i konsumægsproducerende besætninger kan gennemføres efter tilsyn i besætninger med andre dyrearter på betingelse af, at der er gået mindst 24 timer efter det forrige besøg. Hvis dette ikke er muligt, kan det accepteres, at der går kortere tid under forudsætning af, at der foretages bad inden tilsynet. Der skal altid foretages skift af yderste lag arbejdsbeklædning (overtrækstøj); beklædning herunder skal skiftes, hvis denne er blevet våd eller tilsmudset. Tilsyn i slagtefjerkræbesætning eller i konsumægsproducerende besætning efter tilsyn i anden fjerkræbesætning kan foregå på betingelse af, at der anvendes rent overtrækstøj og fodtøj, samt overtrækshue/hætte der dækker håret. Endvidere skal der gennemføres grundig håndvask og om nødvendigt vask af ansigtet. Besøgsrækkefølge og karantæne ved besøg i fjerkræbesætninger er angivet i skemaform herunder. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 19

20 Store husdyrbesætninger Når vi indleder et besøg i en besætning, bør vi altid spørge ind til, hvordan vi skal færdes i besætningen under hensyn til smittebeskyttelse. Hvis der er udarbejdet en plan for smittebeskyttelse, skal den besætningsansvarlige vejlede os i, hvordan at vi må færdes i besætningen. Fødevarestyrelsen indførte i 2008 særlige regler for smittebeskyttelse i de store besætninger med kvæg og svin, samtidig med at den øvre grænse på maksimalt 500 dyreenheder pr. besætning blev fjernet. Disse regler blev i slutningen af 2010 lavet en smule om, således at det nu er antallet af dyr registreret i CHR, der er afgørende for, om besætningen er omfattet af reglerne om smittebeskyttelse. 20 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

21 Bekendtgørelse nr af den 30/11/2010 om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin, som har samme geografiske beliggenhed, angivet ved samme CHR-nummer, og hvor antallet af dyr er større eller lig med en eller flere af følgende tærskelværdier: 1) 380 køer i mælkeproducerende besætninger, 2) 550 køer i kødproducerende besætninger, 3) slagtekalve, 4) kvier, 5) søer med produktion af smågrise op til 32 kg, 6) søer med produktion af smågrise op til 7 kg, 7) slagtesvin eller 8) smågrise. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse, hvor flere besætninger med kvæg har forskellig geografisk beliggenhed, angivet ved forskellige CHR-numre, når besætningerne ejes af samme juridiske eller fysiske person, og hvor det samlede antal kvæg er større eller lig med en eller flere af de angivne tærskelværdier. Besætninger omfattet af reglerne skal have en plan for smittebeskyttelse, og der gælder særlige regler for indkøb af dyr og sektionering af nye stalde. Smittebeskyttelsesplanerne omhandler bl.a. retningslinjer for besøgendes adgang til besætningen. Smittebeskyttelsesplanerne skal være godkendt af Fødevarestyrelsens veterinærenheder. Tidsintervaller mellem besætningsbesøg Generelt gælder det, at vi ved besætningsbesøg altid bør respektere sundhedsstatus som f.eks. SPF. For svin og fjerkræ bør avlsbesætninger besøges før slagtebesætninger etc. I tvivlstilfælde kan brancheorganisationerne ofte vejlede. Nogle bedrifter med særlige kontrolregler kan kræve timers interval ved besøg på andre besætninger. Ved planlægning af fysisk kontrol skal besøgsregler og karantænetider, der er fastlagt af SPFselskabet og for PIC-besætninger, overholdes. Ved kontrollens begyndelse skal vi spørge om besætningens sundhedsstatus medfører specielle krav om særlige besøgsregler. Ved besøg på besætninger uden specielle karantæneregler, hvor der er kontakt med dyr eller stald, må vi højst kontrollere én fjerkræbesætning eller én svinebesætning pr. dag. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om der eventuelt har været kontakt med fjerkræ eller svin i forbindelse med kontrol i kvægbesætninger. Er der ingen hjemme på ejendommen, og vi ikke har været andre steder på bedriften, end postbuddet ville komme, kan vi godt køre videre til næste bedrift. Hvis man har haft kontakt med husdyr under udlandsbesøg, bør enhver kontakt til danske husdyr undgås inden for de første 48 timer efter ankomsten til Danmark. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 21

22 Kontrollører, der selv har en besætning Kontrollører, der selv har en besætning, skal i forhold til denne besætning anvende samme forholdsregler som ved besøg i andre besætninger, dvs. skift af fodtøj og overtrækstøj, håndvask mv. Hvis en kontrollør har en besætning med smitsomme husdyrsygdomme eller alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, er man forpligtiget til at underrette sin nærmeste leder. Den nærmeste leder skal herefter tage kontakt til relevante fagpersoner i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller Fødevarestyrelsen og på baggrund heraf afgøre om kontrolløren fortsat kan udføre fysisk kontrol. For kontrollørens ophold i eget stuehus uden kontakt til besætningen gælder ingen restriktioner, medmindre Fødevarestyrelsen har bestemt noget andet. Besøgsprotokoller Vi er på anmodning fra den besætningsansvarlige forpligtet til at indskrive os i en eventuel besøgsprotokol for besætningen. Vi er dog kun pligtig til at indskrive os i besøgsprotokoller og lign., som andre besøgende (fx dyrlæger og konsulenter) indskriver sig i. Vi må ikke beskrive hvilken besætning, som vi har besøgt sidst, men kun beskrive sundhedsstatus f.eks. ukendt. 4.3 Almindelig hygiejne ved kontrolbesøg i besætninger uden veterinære problemer Hygiejnereglerne følger Fødevarestyrelsens retningslinjer. Der skelnes mellem almindelig og skærpet hygiejne. Skærpet hygiejne anvendes ved udbrud af alvorlige, smitsomme husdyrsygdomme. Derfor skal retningslinjerne for hygiejne og smittebeskyttelse jf. afsnit 4.5 kun i meget sjældne tilfælde anvendes. Vi kommer under kontrollen jævnligt i stalde, forrum, foderlader eller lignende eller kommer på anden måde direkte i kontakt med en besætning. Ved den slags besætningsbesøg skal almindelig hygiejne som minimum overholdes. Dette indebærer: Brug af gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres, eller engangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen. Fodtøjet vaskes grundigt og sprayes desuden grundigt med desinfektionsopløsning inden ejendommen forlades, også selv om der har været brugt engangsstøvleovertræk. Hvis støvlerne ikke kan rengøres grundigt på ejendommen pakker vi dem i en plasticpose og rengør dem i stedet ved hjemkomst. Hvis besætningsejeren stiller fodtøj til rådighed for kontrollørerne skal dette benyttes evt. med plastikovertræk over strømperne. I besætningen bruges enten o a) besætningens eget tøj, o b) overtrækstøj, der vaskes ved mindst 60 C inden anvendelse i en anden besætning eller o c) overtrækstøj til engangsbrug, der efterlades på ejendommen Under besøg i lukkede stalde hvor omgivelserne er støvede bør kontrolløren endvidere bære engangshovedbeklædning (hætten på engangsdragten). Ved besøg bør fodergange betrædes med stor omtanke på hygiejne. Berøring af dyr bør kun ske, såfremt det er påkrævet. Der skal altid vaskes hænder efter besøg, også selv om der har været anvendt supplerende engangsmateriale (plasthandsker el.lign.). 22 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstruks

23 Hænderne vaskes grundigt, tørres i engangshåndklæder og desinficeres med håndsprit tilsat glycerol. Hvis mulighederne for håndvask er begrænsede benyttes handsker og derefter håndsprit. Det kan anbefales at bruge handsker ved kontrol især i svinebesætninger. Udstyr medbringes i besætningsområdet med omtanke. Kun det mest nødvendige skal medbringes. Udstyr (mobiltelefon, kamera, papirer mv.) håndteres med rene hænder/handsker eller beskyttes mod forurening på anden måde. Udstyr eller værktøj, der har været i kontakt med dyr, gødning eller andet, skal vaskes og desinficeres inden anvendelse i en anden besætning Brugt engangsudstyr efterlades på ejendommen At kontrollører med zoonotiske lidelser, der kan smitte til de pågældende dyr, ikke aflægger besætningsbesøg. Som desinfektionsmiddel til støvler kan Virkon S bruges i en 1 % opløsning. Det vigtigt, at der ikke er snavs tilbage på støvlerne, når Virkon S anvendes, ellers opnås den fulde effekt ikke. Hvis der på bedriften er indført specielle hygiejneforanstaltninger, skal disse følges. Det kan f.eks. være krav om at anvende bedriftens overtrækstøj og fodtøj, eller krav om, at kontrolløren går i bad, før kontrollen begyndes. Der skal dog være egnede og hygiejniske badefaciliteter samt tøj til rådighed for kontrollørerne. MRSA og arbejde med levende svin Formål: Smittebeskyttelse og smittebegrænsning Dette cover giver nogle retningslinjer til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontrollører, der besøger svinestalde i forbindelse med deres arbejde. Her finder du retningslinjerne for, hvordan du reducerer risikoen for at blive smittet med MRSA ved et besætningsbesøg, men også undgår at bringe MRSA videre til andre personer og besætninger. Coveret bygger på Fødevarestyrelsens vejledning på området Vejledning for arbejde med levende svin for Fødevarestyrelsens medarbejdere, vedhæftet som bilag 3 til denne instruks. INDEN DU GÅR IND I STALDOMRÅDET Medbring engangsovertræksdragt og fodtøj (blå futter) samt engangshandsker. Brug ikke landbrugers tøj, hvis det ikke er rent. Ifører du dig landbrugers støvler ved indgang til staldområdet, tag da engangsovertræk (blå futter) over dine egne strømper, inden du ifører dig landbrugers støvler. Tag hætten i dragten på, eller ifør dig en medbragt engangsovertrækshat. Tag ikke ting med ind i staldområdet, som ikke tåler at blive desinficeret, med mindre disse ting er yderst nødvendige for at kunne udføre kontrollen. Læg dine ting i en plasticpose og anvend dem igennem denne, hvis det er muligt. NÅR DU FORLADER STALDOMRÅDET Vær opmærksom på ikke at kontaminere dit eget tøj med støv fra besætningen; tag ikke din overtræksdragt samt fodtøj (blå futter) og engangshandsker med ud fra staldområdet. Rengør og desinficer egne støvler smid alle overtræk væk ved udgangen fra staldområdet! Støvler rengøres først grundigt med vand, hvor alle gødningsrester og lignende skylles af. Først herefter desinficeres støvlerne i en opløsning af Virkon S. Vask hænder grundigt med sæbe og desinficer med spritgel tilsat glycerol. Brug udelukkende engangspapirhåndklæder til tørring efter håndvask. Undgå at bringe noget ud af staldområdet, som ikke er desinficeret! Forsøg at komme ligeså ren ud af stalden, som du kom ind! Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Den generelle kontrolinstrukserelle kontrolinstruks 23