UANMELDT TILSYN 2011 BLINDECENTER BRE- DEGAARD

Transkript

1 Region Hovedstaden - Handicap UANMELDT TILSYN 2011 BLINDECENTER BRE- DEGAARD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web EAN-nr: Ref.: jasu Dato: 12. december 2011 Tilsynets fokus Region Hovedstaden - Handicap gennemfører i 2011 et uanmeldt tilsyn på samtlige bo- døgn- og dagtilbud drevet af Region Hovedstaden Handicap. Formålet med tilsynet er blandt andet at påse, at hjælpen til borgeren er tilrettelagt og udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. Tilsynene finder sted i henhold til Servicelovens 5, stk. 7 om tilsynsforpligtelser. Tilbuddets navn: Dato og tidspunkt for tilsyn: Tilsynets fokus: Blindecenter Bredegaard 16. november ca. kl på dagtilbud og ca. kl på botilbud. Fokus for det uanmeldte tilsyn er brugernes dagligdag og aktiviteter og hermed det daglige pædagogiske arbejde på tilbuddet. Tilsynet finder derfor sted på et tidspunkt på dagen, hvor en stor del af brugerne må forventes at være til stede. Tilsynets vurderinger foretages ud fra de observationer, som de tilsynsførende gør sig undervejs i besøget. I nogle tilfælde vil der også blive gennemført korte interview med medarbejdere og/eller beboere. Tilsynets observationer vil fokusere på: Fysiske rammer, herunder tilgængelighed, akustik, vedligeholdelsesstandard, ryddelighed og funktionalitet, og brug af støtteredskaber som fx piktogrammer. Selvbestemmelse, herunder beboernes muligheder for valg, respekten for beboernes privatliv, medarbejdernes

2 Tilsynet foretaget af: Tilsynets forløb: Kort beskrivelse af tilbuddet: håndtering af evt. konflikter, beboernes fremtræden og samspillet mellem medarbejdere-beboere og beboere-beboere. Arbejdstilrettelæggelse, herunder, arbejdsfordeling mellem medarbejdere og generel tilrettelæggelse af arbejdet. Desuden den grad af forudsigelighed som tilbuddets målgruppe har behov for. Niels Werner Christensen og Jakob Sundbøl Besøg på dagtilbuddet på Blindecenter Bredegaard og besøg i husene A, C og E på botilbuddet på Blindecenter Bredegaard. Kerneydelsen er bo- og dagtilbud til blinde. Målgruppen er blinde og svagsynede med udviklingshandicap, senhjerneskade, døvblindfødte eller døvblindeblevne. Lovgrundlaget er Servicelovens 103, 104 og 108. Tilbuddet har en kapacitet på 40 botilbudspladser og 56 dagtilbudspladser. Hjemmesiden er Tilsynets vurderinger Tilsynet har givet anledning til en enkelt anbefaling. Fysiske rammer: Vi vurderer, at rummene i både boliger og dagtilbud var velbelyste, rene og ryddelige. Indretningen i dagtilbuddene var funktionel, med kasser, materialer osv. og værkstedsrummene var tydeligt indrettede på produktion. Indretningen i botilbuddet var hjemlig og funktionel. Vi vurderer, at der på længere sigt kan komme pladsproblemer i botilbuddet i forbindelse med at beboerne bliver ældre og får brug for hjælpemidler som gangstativer, kørestole osv. Selvbestemmelse: Vi vurderer, at der var en god og ligeværdig tone mellem medarbejdere og brugere, og at medarbejderne respekterede beboernes grænser og ønsker. Alle beboere som vi talte med, gav udtryk for tilfredshed med at bo på Bredegaard. Arbejdstilrettelæggelse: Alle medarbejdere, som vi traf på tilbudddet, var imødekommende, rolige og fokuserede i deres arbejde. Vi har dog en anbefaling i forhold til monteringsværkstedets arbejdstilrettelæggelse se nedenfor. Side 2

3 Anbefaling: Vi vurderer, at arbejdsfordelingen mellem medarbejderne i monteringen kunne være klarere og anbefaler derfor, at ledelsen sørger for at sikre en klar opgave- og ansvarsfordeling i monteringsværkstedet. Anbefalingen bygger på følgende observation: Vi oplevede en situation, hvor 3 brugere i 6-7 minutter sad alene i værkstedet og var inaktive. Den ene af brugerne gav tydeligt udtryk for forvirring og frustration. Vi fik efterfølgende oplyst af en medarbejder, at denne bruger var konfus. Vi vurderer, at det er uheldigt, at en bruger som både er gangbesværet, blind og konfus, blev ladt alene tilbage på et værksted. Side 3

4 Tilsynets observationer Besøg på dagtilbud 16. november cirka kl Vi hilste kort på forstander Mai-Britt Böhm som fulgte os til monteringen, som er et af Bredegaards værksteder, hvor vi hilste på medarbejder Birgitte. Her blev vi i minutter og observerede følgende: Rummet var temmelig stort og højloftet og. De fleste borde var store nok til at der kunne sidde 4 brugere og arbejde med hver deres ting. På alle borde var der opstillet kasser, værktøj, materialer og lignende. Der var desuden 4-5 pladser hvor brugere kunne væve. Hver bruger lod til at have sin egen stol der var navn på stolene. Der var markeringer i gulvet til mobilitystokke til hjælp for blinde og svagsynede. Rummet var velbelyst. Radioen var tændt i baggrunden. Akustikken var udmærket. Der var forskellige billeder og andre ting på væggene. Der var rent, pænt og ryddeligt. Der var i alt 14 brugere på arbejde da vi ankom 2 var kørestolsbrugere og flere var gangbesværede. Der var 3-4 medarbejdere til stede i rummet, mens vi var der. De fleste brugere var i gang med deres arbejde som blandt andet indebar papirmakulering, vævning, osv. Aktivitetsniveauet blandt brugerne var meget forskelligt: 4 ud af de 14 brugere var inaktive i det tidsrum vi var til stede i værkstedet. Det nævnte vi overfor en medarbejder, som nævnte, at disse fire brugere kunne være svære at aktivere af forskellige årsager. Adspurgt oplyste medarbejderen, at alle 4 brugere var indskrevet efter 103 (beskyttet beskæftigelse) på værkstedet og ikke efter 104 (aktivitets- og samværstilbud), men at der var andre brugere, som var på værkstedet som var indskrevet efter 104. Én af aktiviteterne var papirmakulering, som ved første øjekast kunne synes meningsløs. Det nævnte vi overfor en medarbejder, som forklarede, at der var tale om et reelt stykke arbejde, da brugerne makulerede forskellige dokumenter som i takt med digitalisering ikke skulle opbevares længere. Medarbejderen oplyste desuden, at det makulerede papir efter et par arbejdstrin til, blev til brændselsbriketter i forening med affald fra træværkstedet. På et tidspunkt opfordrede en medarbejder brugerne til at deltage i motion som foregik i et andet lokale. I forbindelse med at medarbejderen opfordrede brugerne til at komme med over og lave motion, bemærkede en anden medarbejder flere gange, at det ikke var endnu først om nogle minutter. Forstanderen har efterfølgende oplyst, at medarbejderens bemærkning om, at det var for tidligt, var henvendt til brugeren som tidligere har givet udtryk for ikke at ville deltage i motion og at der altså var tale om en service overfor brugeren, ikke en modarbejdelse af den førstnævnte medarbejder. Der sad nu 3 brugere tilbage i værkstedet som alle var inaktive. Én af brugerne brokkede sig højlydt over, at der ikke kom nogen og hentede ham. Denne bruger var tydeligt gangbesværet og prøvede undervejs i forløbet at Side 4

5 rejse sig op fra stolen, og ved hjælp af at holde sig fast i reoler og lignende, lod det til, at han ønskede at komme ud fra sin plads. De 2 andre brugere sad stille. En telefon ringede flere gange højlydt, hvad brugerne kommenterede. Efter 6-7 minutter kom en medarbejder ind i lokalet, og fik den bruger med, som beklagede sig. Vi spurgte efterfølgende en medarbejder om, hvad grunden var til, at de 3 brugere sad alene tilbage på værkstedet. Medarbejderen oplyste, at de alle 3 var blevet spurgt, om de ville med over i spisestuen om ikke i dag, så mange andre gange, og medarbejderen var ikke i tvivl om, at brugerne ønskede at blive siddende. Medarbejderen tilføjede desuden, at den gangbesværede borger var konfus. Vi gik derefter over i spisestuen, hvor vi havde fået at vide, at der nu var motion for brugerne på alle de forskellige værksteder: Rummet var stort, velbelyst, rent og ryddeligt. Der var pc-café i et sofahjørne i rummet, ligesom der var fjernsyn. På en opslagstavle var der bordplan over hvem der skulle sidde hvor, madplan for måneden, prisliste. Der var desuden musikanlæg og stor disk med service. Der var 8-9 temmelig store borde fordelt i rummet. Da vi kom ind, var så godt som alle brugere i rummet i gang med at danse til noget rockmusik af Meat Loaf. Én medarbejder danser med en bruger i kørestol, én medarbejder træner reelt ben og arme på en bruger som sad i kørestol i takt til musikken, flere danser rundt, enkelte brugere danser med hinanden. Efter motionen til musik, var der kaffepause en medarbejder oplyste, at der var pause fra 14 til Efter at have serveret for beboerne, samledes personalet sig ved det ene bord. i alt var der 23 brugere og 5 medarbejdere i rummet. Efter at frokostpausen var overstået, gik vi til metalværkstedet, hvor der var 6 brugere og én medarbejder. Værkstedet havde adskillige maskiner som svarede til dem, man vil kunne finde på et almindeligt metalværksted. Der var blandt andet faststående boremaskiner, fræsemaskiner osv. Der var ryddeligt på værkstedet men det var dog tydeligt, at der foregik en produktion, og at der var tale om en arbejdsplads. Vi talte kort med et par brugere, som udtrykte tilfredshed over at arbejde der. Det var ligeledes tydeligt, at brugerne havde styr på deres maskiner. Medarbejderen fortalte engageret om sit arbejde og om den produktion af primært mobilitystokke og cafémøbler som foregik på metalværkstedet, ligesom han betonede at arbejdet skulle være meningsfuldt og at der skulle være en reel produktion. Medarbejderen fortalte desuden, at der kunne være op til 12 brugere på metalværkstedet, og at der kun var brugere efter 103 (beskyttet beskæftigelse). Derefter gik vi til træværkstedet, hvor der var 6 brugere og en medarbejder: Side 5

6 Der var ryddeligt på værkstedet men det var dog tydeligt, at der foregik en produktion, og at der var tale om en arbejdsplads. Medarbejderen fortalte, at træværkstedet kunne rumme op til 14 brugere, men at det kun sker én gang om ugen, og at alle brugere var indskrevet efter 103. Vi talte kort med 2 af brugerne, som begge udtrykte tilfredshed med at arbejde på værkstedet, og det var tydeligt, at brugerne havde styr på deres arbejdsopgaver og deres værktøj. Besøg på botilbud 16. november cirka kl Efter at have præsenteret os selv og vores ærinde for forstander Mai-Britt Böhm, gik vi først til hus A, hvor vi observerede følgende: Der var rent, pænt og velholdt overalt i huset, ligesom der hang mange billeder og lignende udsmykning på væggene. Der var postkasser foran hver enkelt beboers dør med beboerens navn. I fælleskøkken og spisestue var der opsat opslagstavler med aktuelle aktivitetstilbud, arrangementer, retningslinjer for madlavning, medicinvejledninger og lignende, ligesom der var invitation fra husorkesteret De spillende Muldvarpe. En medarbejder i huset fortalte, at der er 7 boliger i hvert hus. Flere beboere gav udtryk for tilfredshed med at bo på Bredegaard, da de havde hørt hvem vi var og hvorfor vi var der. Der var en hyggelig og munter stemning omkring spisebordet, hvor 4-5 beboere og 3 medarbejdere sad og spiste. Ingen talte i munden på hinanden, og der var en venlig og imødekommende tone både mellem medarbejderebeboere og beboere-beboere. En medarbejder øste gulerødder op på en beboers tallerken og sagde lavmælt til beboeren, at det er kl. 9, hvorved de begge var klar over, at gulerødderne lå til venstre på tallerkenen. En blind beboer hældte vand i sit glas, og mærkede efter med fingeren og med en lille teknisk dims, at vandet ikke løb over. En beboer fortalte os om de forskellige madordninger og traditioner med brunch i weekenden, osv. Medarbejderen oplyste, at det er usædvanligt, at der er 3 på arbejde i ét hus samtidig om aftenen, men at det skyldtes, at de om lidt skulle i svømmehal og at der normalt ville være 1 på arbejde om aftenen i huset. Vi oplevede ikke under vores besøg uklarhed mellem medarbejderne om hvem der skulle gøre hvad, ligesom ingen beboere virkede usikre overfor hvad der skulle ske. Vi gik derefter til Hus C, hvor vi observerede følgende: Der var rent, pænt og velholdt overalt i huset, ligesom der hang mange billeder og lignende udsmykning på væggene. Der var oversigtstavler med oplysninger til medarbejderne; huskesedler, aktiviteter, arbejdsplan osv. Side 6

7 Der var 3 gangstativer i spisekøkkenet hvor beboerne var færdige med at spise og de 3 gangstativer fyldte en del på den i forvejen sparsomme plads. En medarbejder oplyste, at der normalt var 2-3 medarbejdere til at dække 2 huse om aftenen, og at der i aften var 2. Da vi ankom, var der kun 3 beboere til stede i spisekøkkenet og den indbyrdes kontakt mellem beboerne var temmelig sparsom. Men 2 af beboerne udtrykte dog tilfredshed med at bo på Bredegaard, da vi havde præsenteret os og vores ærinde. Efterfølgende kom der en beboer mere ud, ligesom en beboer fra et andet hus kom på besøg, og der udviklede sig en snakkesalig stemning. En enkelt beboer ønskede ikke at præsentere sig, og lod ikke til at sætte pris på, at huset havde fået besøg af os. Medarbejderen signalerede diskret til os, at vi skulle være tilbageholdende overfor denne beboer, og gik over ved siden af beboeren, lagde armen om hende, og spurgte beboeren, om hun ønskede at snakke med os. Det ønskede beboeren ikke, og det blev respekteret. Til sidst besøgte vi hus E, hvor vi observerede følgende: Der var rent, pænt og velholdt overalt i huset, ligesom der blandt andet hang tæpper som udsmykning på væggene. Der var oversigtstavler med oplysninger til medarbejderne; huskesedler, aktiviteter, arbejdsplan osv. Da vi ankom, traf vi medarbejderen på kontoret. Én beboer sad i spisestue og 2 beboere sad tæt sammen i opholdsstue og så TV-avis. Vi ønskede ikke at forstyrre de to beboere i opholdsstuen, for det virkede som om de hyggede sig. Beboeren i spisestuen var ganske snakkesalig og fortalte en hel del om sin hverdag med hendes ledsagerordning, hun fortalte om hvor smukt det havde været at høre koncert i DRs koncertsal osv. Da vi spurgte, svarede hun, at hun godt kunne lide at bo på Bredegaard. Medarbejderen kom på et tidspunkt ud fra kontoret, og bankede på døren ind til en beboer, og spurgte, om hun kunne stille hende nogle spørgsmål, da hun var i gang med at lave en ICF (International Klassification af Funktionsevne) og medarbejderen ventede udenfor, indtil beboeren råbte, at hun måtte komme ind. En beboer kom ud fra sit værelse og inviterede os til at se hans værelse. Beboeren udtrykte tilfredshed med at bo på Bredegaard, som han betegnede som et bofællesskab, hvad der passede ham fint. Under besøget var medarbejderen stort set hele tiden optaget af at lave en ICF-afdækning af beboerne. Medarbejderen virkede imødekommende, rolig og fokuseret. Side 7