Tårnby Kommune Børnehuset Gl. Kirkevej Gl. Kirkevej Kastrup Tlf Mail

Transkript

1 Tårnby Kommune Børnehuset Gl. Kirkevej Gl. Kirkevej Kastrup Tlf Mail

2 Indholdsfortegnelse FORORD Den forunderlige verden INDLEDNING BESKRIVELSE AF BØRNEHUSET Normering Fysiske rammer TÅRNBY KOMMUNES MÅLSÆTNING TÅRNBY KOMMUNES MÅLSÆTNING FOR TOSPROGEDE SMÅBØRN BØRNEHUSETS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING SOMMERFUGLENS MÅLSÆTNING BØRNEHUSETS PÆDAGOGISKE VÆRDIER Børnehusets menneskesyn Selvforvaltning i Børnehuset Åben plan i Børnehuset Integration i Børnehuset BØRNEHUSETS DEFINITION AF LÆRING LÆRINGSRUM OG - VÆRKSTEDER I BØRNEHUSET Alfernes læringsrum Nissernes læringsrum Havfolkets læringsrum Dragernes læringsrum Skovtroldenes læringsrum Sommerfuglens læringsrum

3 Musik- og Bevægelsesværksted Kreativt værksted Træ- og Naturværksted LÆRINGSMILJØER I BØRNEHUSET BØRNEHUSETS LÆRINGSMÅL Alsidig personlig udvikling Social kompetence Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier DEN RØDE TRÅD INKLUSION Indsatsområde: Inklusion i Børnehuset Periode: Januar 2012 oktober Beskrivelse af institutionens fokuspunkt Sammenhæng hvor er vi? Mål hvad vil vi? Tiltag hvad gør vi? Tegn hvad skal kunne iagttages? Dokumentation hvilke metoder vil vi bruge Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

4 Evaluering af og refleksioner over processen Inklusion Social inklusion Faglig inklusion Pædagogisk Idræt - en bevægende pædagogik Strukturen i huset børnehaven/vuggestuen Barnets nærmeste udviklingszone Afrunding Pædagogisk dokumentation HUSETS AKTIVITETER Ture Legepladsen Legetøj Sprogvurdering Sådan foregår sprogvurderingen i store træk Sprogvejlederens Rolle Sproggruppen Skovtroldene Sommerfuglen BØRN DER LEGER ALENE - NUMSELEGE TRADITIONER BØRNEHUSETS FØDSELSDAGSPOLITIK Mit barn har snart fødselsdag, hvad skal der ske? Sådan fejres man i Børnehuset: Kan man invitere kammeraterne hjem? BØRNEHUSETS SØVNPOLITIK Sådan soves der i Børnehuset Børnehusets holdning til søvn Gode råd

5 BØRNEHUSETS BØRNEMILJØ BØRNEHUSETS MADKULTUR OG KOSTPOLITIK Hvad er maddannelse og madmod Hvad kan måltiderne pædagogisk Måltiderne Børnehusets holdning til sukker FORÆLDRESAMARBEJDE Nye børn/forældre Dagligdagen Forældresamarbejdet i Sommerfuglen Syge børn Forældresamtaler Forældremøder FORÆLDREBESTYRELSEN Forældrebestyrelsens arbejde PERSONALESAMARBEJDE Personaleudvikling Didaktisk læringsrum Projektgruppen Teammøder Koordinationsmøder Sprogmøder Morgenmøder Anerkendende følgeskab SAMARBEJDE UD AF HUSET Ledermøder

6 Tværfaglige møder Dialogmøder Sundhedsplejerske Sprogvejledermøder Naturvejleder Faglige/tillidsrepræsentantmøder Sikkerhedsmøder LUKKEDAGE I TÅRNBY KOMMUNE BILAG Forældrebestyrelsens sammensætning BILAG Dagens gang BILAG Personalesammensætningen BILAG Aktiviteter udenfor åbningstiden BILAG gode grunde til at lade børn bevæge sig: BILAG Dialogisk læsning BILAG Understøttende sprogstrategier

7 Forord Den forunderlige verden Der var engang en lille ø der hed Amager. En lille del af Amager blev kaldt Tårnby. Det var en dejlig by og derfor var der mange familier der flyttede dertil. Husene i Tårnby blev hurtigt fyldt op og nu vrimlede det med en masse små børn. De små ville så gerne lege sammen, derfor ledte de efter et dejligt stort hus, hvor de alle kunne være mens deres forældre arbejdede. Børnene ledte og ledte og hver gang de mødtes på de omkringliggende legepladser prøvede de alle at klemme sig ind i de små legehuse. Ak og ve, pladsen var vel nok trang. Som tiden gik, blev børnene mere og mere triste, så triste at de inden længe ville miste håbet om at finde et stort hus. Pludselig var der en vaks lille fyr der fik en idé og råbte; måske kan vi da bare selv bygge huset.. Børnene jublede og klappede, men inden længe blev der stilhed og børnene betragtede hinanden. Alle havde de jo korte arme og korte ben, og selv om de prøvede at stille sig oven på hinanden for at kunne nå, var de jo alligevel ikke stærke nok til at bære de tunge materialer til huset. Hurtigt blev de enige om at hente hjælp hos en voksen, men hvem skulle de dog spørge! En lille pige foreslog at hvis de alle kaldte på hjælp ville det måske være højt nok til, at en hjælpsom voksen kunne høre deres kald. Børnene råbte i kor; hjæælp hjæælp hjæælp. Et andet sted i Tårnby gik en glad mand omkring. Han elskede at tegne og han havde lært sig at tegne de smukkeste huse. Engang havde manden besøgt Grækenland, hvor Samaria kløften ligger. Her gik han rundt og beundrede de vidunderlige lyse omgivelser. Når han lagde hovedet tilbage så det ud som var der højt, højt op til himlen og kiggede han ned langs kløften så han de mange forgreninger der snoede sig. Her er dejligt og rart at være; sagde manden, og så fløj han hjem igen til sin egen lille ø. Det var den mest skønne og eventyrlige oplevelse manden havde haft og det var sikkert og vist, at aldrig ville han glemme Samaria kløften. Manden elskede jo at tegne, så derfor tegnede han et hus der rummede alle de dejlige indtryk han havde fået fra kløften. Han tegnede det smukkeste hus man kunne tænke sig, og da han var færdig drog han ud for at finde en grund til at bygge på. Ikke langt derfra stod vinduerne åbne på Tårnby rådhus. Derinde kunne de høre at nogen råbte på hjælp, og da de kiggede ud fik de øje på alle de triste børn. Borgmesteren stak hovedet ud af vinduet og spurgte, hvad der dog var galt siden børnene så triste ud. Ivrigt fortalte de om deres ønsker og borgmesteren lovede at hjælpe så godt han kunne. Borgmesteren samlede en masse voksne fra kommunen og en masse håndværkere og så drog de ud for at finde et sted, hvor de kunne bygge. De nåede ikke at gå langt før de mødte manden der elskede at tegne. Alle nikkede de med hovederne og hilste pænt på hinanden. Goddag - goddag. Manden var så glad for sin fine tegning at han stolt viste den frem og fortalte om huset. Sikken et smukt hus; sagde borgmesteren og straks fik han en god idé. Han fortalte manden om de triste små børn og spurgte om han havde lyst til at hjælpe. Det ville manden gerne og sammen fandt de et dejligt sted, hvor de kunne bygge. De store maskiner begyndte at grave, de mange håndværkere byggede og byggede og inden længe dukkede det smukkeste hus frem. Da de åbnede døren og trådte ind, spærrede de øjnene op. Udsmykningen var eventyr præget og fantasien blev straks sat i spil. De mødte små alfer og skov nisser, hav folk, drager og skov trolde. De mange vinduer gav et fantastisk lysindfald. Der var højt, højt op til loftet og alle rummene mundede ud i den lange gang. Samaria kløftens vidunderlige indtryk havde så sandelig lagt sig over Gl. Kirkevejs nye institution. Husets rum var udstyret med spændende materialer og legetøj der kunne stimulere børnenes sanser og motorik. De voksne fandt på lærerige aktiviteter, hvor børnene havde rig mulighed for at udfolde og fordybe sig. Her 7

8 var der plads til at slippe fantasien løs og lade kreativiteten blomstre. Børnene og de voksne skulle sammen forundres, udforske og gå på opdagelse. Børnehuset summede nu af liv og hygge og alle var glade. Det gjaldt både børnene, de voksne, forældrene, manden som havde tegnet huset, alle håndværkerne, borgmesteren og alle kommunens folk. Og som I nok kan tænke jer kom børn og voksne i huset til at leve lykkeligt i deres forunderlige verden. 8

9 Indledning Børnehuset Gl. Kirkevej er en af Tårnby kommunes nyere institutioner der modtog de første børn i november I efteråret 2011 blev vi udvidet med Sommerfuglen, som er Tårnby Kommunes sprogstimuleringstilbud. For institutionen, børn og forældre samt os som personalegruppe betyder det, at vi sammen skal finde en fælles vej og et fælles fodslag for den pædagogiske praksis vi i dagligdagen, skal udfolde os i. Vi skal sammen skabe et miljø der er spændende, udfordrende, udviklende og lærerigt for alle parter. Vores udgangspunkt er at skabe en forunderlig verden i Børnehuset. I vores indretning af huset samt tilrettelæggelse og udførelse af aktiviteter, vil vi som personale arbejde med eventyr, fantasi og kreativitet, så børnene kan forundres, eksperimentere og udforske sig selv og sine omgivelser. Børnene vil på deres vej igennem huset mødes med Alfer, Nisser, Havfolk, Drager, Skovtrolde og Sommerfugle. Udover eventyr, fantasi og kreativitet vil fundamentet for vores pædagogiske praksis være vores menneskesyn, selvforvaltning, integration og åben plan. I Børnehuset har vi udarbejdet en kombineret pædagogisk lære- og virksomheds plan, der dels beskriver Børnehuset som virksomhed samt Børnehuset som et læringsmiljø i udvikling. Vi beskriver teorien omkring husets pædagogik med eksempler fra dagligdagen for at skabe en fælles forståelse for den pædagogiske praksis, børns og voksnes læring samt dialogen mellem forældre og personale. Planen skal være let læselig og skal kunne bruges som opslagsbog. Vores pædagogiske lære- og virksomheds plan er ikke et færdigt produkt, men et arbejdsredskab som vil være i stadig udvikling. Vi vil, udvikle det pædagogiske arbejde, være reflekterende over egen praksis, skabe debat, forståelse og samarbejde. Det betyder, at mål, tanker og ideer ikke altid er det rigtige, da det er mennesker vi arbejder med. Vi vil løbende komme ud i situationer, hvor vi skal handle anderledes, justere samt regulere planer og retningslinjer. Det er i lov af social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 vedtaget, at der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn. I de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes med flg. seks temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål for læring. Målene skal efterfølgende dokumenteres og evalueres. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte og evaluere de pædagogiske læreplaner. 9

10 I institutionens lærings rum tager vi udgangspunkt i de seks ovenstående temaer. Ikke ensbetydende med, at det enkelte lærings rum kun stimulerer ét tema, da de enkelte temaer bliver stimuleret i mange af læringsrummene. Beskrivelse af Børnehuset Normering Børnehuset er en integreret institution. Vi er normeret til, at skulle modtage 90 børn i alderen 0-6 år, samt 15 tosprogede småbørn mellem 3 og 6 år. Børnehuset har 20 medarbejdere ansat, 13 pædagoger, 1 pædagogisk assistent, 4 pædagog medhjælpere, 1 pædagogstuderende i lønnet praktik og 1 køkkenansvarlig. Derudover modtager vi PAU-elever, samt praktikanter fra såvel folkeskolen, pædagogseminariet som jobcenteret, samt altmuligmand og køkkenmedhjælp i løntilskudsjob. Rengøringen i huset varetages af Tårnby Kommunes rengørings assistenter. Fysiske rammer Institutionen er opført i efteråret 2009 og er beliggende i Tårnbys midtområde nær Tårnby Bypark, lige ud til det gennemgående stisystem, som løber fra Kastrup Havn i øst til Amager Fælled i vest. Institutionen er opført på en 2187m 2 grund, hvor arealet omkring huset er beregnet til forskellige former for udendørs aktiviteter. Det er vores mål, at der skal etableres små læringsmiljøer. Børnene skal have mulighed for at stimulere deres sanser. De skal arbejde ud fra princippet fra jord til bord, gå på opdagelse i naturen samt forundres over denne. Endvidere vil vi vægte børnenes motoriske udfoldelsesmuligheder højt. Når I kommer ind af indgangsdøren til Børnehuset, træder I ind i den forunderlige verden, hvor der er højt til himlen med et helt fantastisk lysindfald. Huset emmer af eventyr, fantasi og kreativitet, Sommerfugle, Skovtrolde, Drager, Nisser, Alfer og Havfolk er det der vil præge dagligdagen for børn og voksne. Institutionen er opdelt med en vuggestue- og børnehave afdeling i stueetagen, Sommerfuglen på 1. sal og centralt er fællesrummet, som danner rammen for integrationen i Børnehuset. Vuggestueafdelingen består af børn i alderen 0-3 år fordelt i 2 grupper. Børnehaveafdelingen består af 4 grupper 2 grupper med 3-4 årige børn, 1 gruppe med 5-6 årige og 1 gruppe bestående af tosprogede børn i alderen 3-6 år. Den gruppe og det grupperum barnet er tilknyttet, tager udgangspunkt i målgruppes leg og læring. Dette vil afspejle sig i såvel indretning som indkøb af legetøj samt beskæftigelsesmaterialer i de enkelte grupperum. 10

11 I forbindelse med de enkelte grupperum er der etableret læringsmiljøer, hvor børnene kan fordybe sig i leg. Derudover har vi indrettet et natur- og træ værksted, musik og bevægelses rum samt et kreativt værksted. I huset arbejder vi med temaerne madmod og fra jord til bord. I fællesrummet er der et børnekøkken, hvor børnene i samarbejde med voksne bl.a. kan skære frugt, bage, kokkerere m.m. Nogle af afgrøderne kan være fra egen høst og andre er indkøbte. Yderligere er der etableret en lille café, hvor børnene har mulighed for at spise af deres madpakker, når de har lyst eller mærker sult. Fællesrummet er også stedet, hvor børnene kan udfolde sig fysisk, idet vi her har to klatrevægge samt andre redskaber der styrker motorikken, f.eks. i form af balance bolde, WII dansesprogrammer osv. I Børnehuset vægtes det sunde børneliv højt. Det er naturligt for os, at der fra husets køkken serveres kulinariske oplevelser der pirrer børnenes syns, smags og lugtesanser. Maden tilberedes fra bunden og er ernæringsmæssig korrekt samt af god økologisk kvalitet, så brugen af farve og tilsætningsstoffer mindskes. 11

12 Formålsbestemmelsen i lovens 8, stk Tårnby kommunes målsætning Børn af forældre bosiddende i kommunen tilbydes plads i dagtilbud, hvor det enkelte barns muligheder, behov og udvikling danner grundlag for tilrettelæggelsen af et trygt og stimulerende miljø præget af omsorg for det enkelte barn. Tilbuddet skal tilrettelægges, så det fremmer det enkelte barns evner, kreativitet, fantasi samt personlige - og sproglige udvikling. Børnene skal tilbydes mulighed for udfordringer, oplevelser og aktiviteter, der fremmer det enkelte barns udvikling til selvstændighed og ansvarlighed. I samarbejde med det enkelte barns forældre skal tilbuddet medvirke til, at børnene tilegner sig og udvikler sociale færdigheder, samt lærer at fungere med andre børn og voksne i forståelse for egne og andres kulturelle værdier. Dagtilbuddets indsats afstemmes i forhold til det enkelte barns behov og forældrenes formåen. Tårnby kommunes målsætning for tosprogede småbørn Sommerfuglens lovramme er Dagtilbudsloven 11, stk. 3-7.: Sommerfuglen er således Tårnby Kommunes sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn mellem 3 og 6 år som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Tilbuddet er udelukkende for børn som ikke i forvejen er tilmeldt et dagtilbud. Sommerfuglens åbningstid er fra 8.30 til dagligt (30 timer ugentligt). I de tilfælde, hvor et eller begge forældre til barnet er i beskæftigelse tilbydes barnet plads fra dagligt (15 timer ugentligt). Ugentligt timetal er lovmæssigt fastsat. 12

13 Børnehusets pædagogiske målsætning I arbejdet med de pædagogiske læreplaner tager vi udgangspunkt i børnenes leg, lyst, glæde, nysgerrighed og interesser/spor. Læringsrummene skal give børn og voksne tid til fordybelse og indflydelse på egen aktivitet og der igennem en god dag i institutionen. Vi vil, skabe rum og rammer så børnene får mulighed for at opleve, udforske sig selv og sine omgivelser. Vi vil, give mulighed for at knytte venskaber samt styrke børnenes selvværd ved at give børnene mulighed for selvforvaltning og medbestemmelse i deres dagligdag. Sommerfuglens målsætning Udover Børnehusets pædagogiske målsætning skal børnene i Sommerfuglen sikres, at de tilegner sig sproglige -, kulturelle - og sociale færdigheder i et sådant omfang, at børnene trygt kan komme videre, enten i Børnehuset, i andre daginstitutioner eller 0-klasse for de 6 årige børn. Ligeledes er det et mål at inddrage forældrene i forhold til deres barns sprog, men også i forhold til dansk institutionskultur og børneliv. Herved skabes grundlag for et gensidigt åbent, trygt og positivt forældresamarbejde, hvor vi anerkender modersmålet som en vigtig del af barnets udvikling. 13

14 Børnehusets pædagogiske værdier Fundamentet i det pædagogiske arbejde er vores menneskesyn, selvforvaltning, åben plan og integration. Børnehusets menneskesyn I vores daglige arbejde med børns læring er det væsentligt, at vi formår at arbejde ud fra den anerkendende tilgang - til såvel børn og forældre som kollegaer. Det betyder, at vi i personalegruppen vil være bevidste om, hvilket syn vi har på andre mennesker og, hvordan vi selv reagerer og agerer i forskellige situationer (samfundets - og familiens normer og værdier). Idet vi er reflekterende over vores pædagogiske arbejde, vil vi tage afsæt i den enkelt situation og ikke i et generelt regelsæt og vil i mødet med andre være undrende og undersøgende. I Børnehuset vil vi derfor: Se barnet som et helt menneske, give det tryghed og kontakt, respektere dets følelser, sorg og glæde. Være nærværende og lyttende, tage barnet alvorligt og respektere det som det er og ikke som vi gerne vil have, at det skal være. I vores arbejde med børnene betyder det, at vi skal være opmærksomme på, hvilke behov og normer vi nu tager udgangspunkt i. Vi skal være åbne i dialogen med børnene, forældrene og kollegaerne for, hvis skyld sætter vi grænser og rammer? F.eks. Et barn der er ude at lege på legepladsen godt mudret, kommer i tanke om, at nu skal det tisse skal barnet her sørge for at have mudderet af støvlerne inden det kommer ind på wc og måske tisse i bukserne? Eller skal vi give det muligheden for at rende mudret ind på wc et og derved nå det i rette tid? Skal vi her af praktiske grunde give barnet et nederlag ved, at det ikke når wc et i tide, eller skal vi give plads til lidt mudder på gulvet og få barnet til at opleve en sejr ved at nå det? For os vil dette eksempel være et af mange, som vi hele tiden skal stille os selv og andre for derigennem at være opmærksomme på, om vi nu tager udgangspunkt i barnet eller egne normer. I det daglige arbejde med børnene betyder det også, at vi som personaler skal være bevidste omkring de skjulte begreber og værdier som bringes i spil: 14

15 (Børneplan) Være anerkendende Møde barnet, hvor det er Være i børnehøjde (konkret at sidde i knæ, være i barnets højde) Hjælpe barnet til at beskrive og sætte ord på dets følelser Være bevidst omkring eget sprogvalg Være bevidst om samspillet mellem verbal og nonverbal kommunikation Have tillid til barnets iboende evner Kunne skelne mellem behov og lyst (Voksenplan kollegialt samarbejde) Åbenhed Refleksion over sig selv og andre Turde udvikle sig, tænke nyt Give og modtage konstruktiv kritik Se mulighederne i stedet for begrænsningerne Når vi f.eks. om morgenen modtager et barn der er meget ked af, at mor/far skal på arbejde, vil den voksne der modtager, hjælpe barnet med at sætte ord på oplevelsen. Jeg kan se det er rigtig svært at skulle sige farvel. Jeg kan godt forstå du er ked af det. Det er ok at savne mor/far. Barnet vil her få en oplevelse af, at vi sætter os ind i dets følelser som muligvis handler om at føle sig forladt, at være trist og utryg. Vi hjælper barnet med at beskrive sine følelser i den pågældende situation, og vi er derved medvirkende til, at barnet lærer at mærke efter og anerkende sine egne følelser. Dette er medvirkende til at udvikle en større selvbevidsthed. 15

16 Selvforvaltning i Børnehuset Når vi i Børnehuset arbejder med selvforvaltning (at forvalte selv/medbestemmelse (ikke laissezfaire!)), er det af stor betydning for børnene, at vi får defineret begrebet og fundet frem til en fælles forståelse. Ordbogens definition: Individets vilje og evne til at skabe sit eget liv og øge indflydelse på sine livs omstændigheder i et ansvarligt og solidarisk samarbejde, med andre ligeværdige individer. Vi mener, at selvforvaltning ikke er ensbetydende med, at børnene skal bestemme og gøre alting selv uden den voksne hjælper og vejleder. Den voksne har netop en vigtig rolle i børnenes mulighed for at være selvforvaltende, da det er den voksnes opgave at støtte op omkring hverdagen og give børnene noget at forvalte. Vi vil, derfor arbejde med selvforvaltning på nedenstående måde. I Børnehuset vil vi: Give barnet rum til udvikling af selvforvaltning, ikke være omklamrende og bremsende men ud fra barnets behov, give det muligheder i stedet for begrænsninger. Den voksne må have tillid til barnet og dets selvforvaltning. I Børnehuset er det vores opgave at støtte op omkring børnene i hverdagen, og give børnene noget at forvalte. Vi vil, hjælpe og vejlede ud fra barnets alder og formåen, samt i dagligdagen skelne mellem barnets lyst og behov. For os at se er det derfor vigtigt, at vi stiller børnene overfor reelle valg og ikke stiller barnet i en situation, hvor det får et valg som ikke er en mulighed. Vi er f.eks. på legepladsen og det er tydeligt, at et barn trænger til en ren ble. Den voksne siger til barnet: Vil du med ind og have en ren ble?. Barnet siger: nej. Hvis den voksne alligevel tager barnet med for at få en ren ble, vil den voksne underkende barnets svar udelukkende for at dække barnets fysiske behov. Barnet anerkendes ikke når det svarer nej. Man stiller barnet i en situation, hvor det ikke kan vinde og, hvor det ikke har et reelt valg. Vælger den voksne f.eks. i stedet for at sige til barnet: Kom med mig, så går vi ind og skifter din ble. Her stiller den voksne ikke barnet overfor et valg som derfor heller ikke taber ansigt. Barnet bliver ikke underkendt som i den første situation, og vil derfor heller ikke føle et nederlag. Barnet vil derimod opleve omsorg og opmærksomhed, fordi den voksne ser barnets fysiske behov og tager det alvorligt. For os som personaler er det vigtigt, at vi er bevidste omkring vores egen rolle for ikke at være bremsende og omklamrende i børnenes forsøg på selvforvaltning. 16

17 F.eks. Et vuggestue barn er ved at kravle op på en taburet og den voksne beder barnet om at komme ned fra taburetten fordi den voksne vurderer, at det er for farligt at stå på den. I dette eksempel bremser den voksne barnets evne til og oplevelse af selvforvaltning idet den voksne er styret af egen frygt. Barnets evne til selvforvaltning mødes ikke og bliver derfor til et nederlag. F.eks. Vælger den voksne derimod at iagttage barnet mens det udforsker taburettens muligheder og er klar med trøst og støtte, hvis det skulle være nødvendigt. I dette eksempel viser den voksne tillid til barnets egen evne til selvforvaltning, hvilket udvikler barnets selvtillid og selvværd. For at få den teoretiske del af selvforvaltning ført ud i praksis i institutionen betyder det, at vi som personale skal skabe rammer, aktiviteter, tilbud og støtte til det enkelte barn, så det vil blive i stand til at kunne klare sig selv og have det godt med at klare sig selv. Ikke at forveksle med, at barnet bliver overladt til sig selv uden voksenhjælp og opmærksomhed. Vi vil, give barnet rum og mulighed for selvforvaltning og ikke være omklamrende og bremsende. Den voksne må have tillid til barnet og dets selvforvaltning. Barnet skal støttes i sin vilje og evne til at skabe sit eget liv, og øge indflydelse på sine livs-omstændigheder i et ansvarligt og solidarisk samarbejde med andre ligeværdige individer. For at give børnene mulighed for selvforvaltning er det nødvendigt for os som personale, at vi arbejder struktureret og, at vi er i konstant dialog med hinanden. Dvs., at vi i dagligdagen skal planlægge vores aktiviteter og arbejdsopgaver meget detaljeret, så vi hele tiden ved, hvilke områder vores kollegaer dækker. Vi skal, løbende informere om beskeder og ændringer, iagttagelser og hændelser. 17

18 Åben plan i Børnehuset Når vi i Børnehuset har valgt at arbejde med selvforvaltning, er åben plan en naturlig følge. Det vil give børnene en reel mulighed i valg af aktiviteter og venskaber. Det betyder ikke, at vi aldrig lukker dørene til læringsrummene eller, at vi kun har åbne aktivitetstilbud. F.eks. Vil et vuggestuebarn ud i fællesrummet og lege, vil det under voksen opsyn kunne komme derud og lege. F.eks. Har naturværkstedet et projekt kørende med en bestemt gruppe børn, vil værkstedet være lukket for de andre børn. Åben plan kræver, at vi som personaler samarbejder og har tålmodighed, viser og har respekt for hinandens arbejdsgang og de daglige rutiner eksempelvis i fordybelsestid med den enkelte gruppe. Dette har den effekt, at vi fremstår som forbilleder som børnene kan spejle sig i. Yderligere bliver det nemmere for børnene at forstå de rammer der er for åben plan. Med disse rammer øger vi muligheden for barnets selvforvaltningsevne fordi de præcis ved, hvor og hvornår der er tid/plads/rum for at bevæge sig frit imellem grupperne. Herved styrkes relationerne og venskaberne på tværs af grupper og alder. Meningen med åben plan er at give børnene muligheder og være selvforvaltende. For at få et hus med åben plan til at fungere i dagligdagen er det nødvendigt, at vi som voksne er bevidste om, at vi skal være: De igangsættende De afventende De lyttende De opmærksomme De opmuntrende De trøstende Dem man altid kan regne med Men det betyder også, at vi ikke skal forvente, at børnene: Har lyst til at deltage i vores aktivitet Har brug for at vi blander os Hele tiden vil føle sig overvågede Vil trøstes af dig Vi må hele tiden skelne mellem lyst og behov, mulighed og begrænsning, hensyn og omklamring, sejr og nederlag, overvågning og frirum osv. Alle børn og voksne er tilknyttet en gruppe i henholdsvis vuggestue, børnehave og sprog-tilbud. Det er gruppens voksne, som har det overordnede ansvar for at følge barnets trivsel og udvikling. Det er de voksne, der indhenter informationer og iagttagelser hos sine kollegaer omkring barnet, hvem og hvad leger barnet med, trives barnet, har det brug for støtte osv. Det er også gruppens voksne, der indkalder til forældresamtaler, har kontakt med tale-høre lærer, psykolog osv. 18

19 Åben plan giver mulighed for, at børnene bevæger sig frit og, at de voksne følger børnenes spor/indfald (barnets umiddelbare interesse/lyst) således, at det i høj grad er børnene, der har indflydelse på, hvornår/hvor de(n) voksne skal være. Fordi man er tilknyttet en gruppe, er det ikke ensbetydende med, at vi kun er der og ikke har ansvaret for børn fra de andre grupper. Børnene bevæger sig rundt i huset i takt med dets egen udvikling, ikke mindst tilliden til de voksne og følelsen af tryghed er afgørende for i, hvilken grad børnene rykker rundt. F.eks. Et nyt barn i institutionen vil ikke bevæge sig rundt af egen fri vilje i samme grad som et barn der har været der længere tid, og som føler sig tryg ved huset samt de andre børn og voksne. I arbejdet med åben plan er det vigtigt, at vi som voksne specielt er opmærksomme på: Vi alle har ansvaret for alle børn Vi skal styrke venskaberne på tværs af huset Vi er gode til at cirkulere Vi er i stand til at læse børns leg og adfærd, og er opmærksomme på børn, der tuller rundt Vi sikrer os det enkelte barns udvikling og trivsel Integration i Børnehuset I Børnehuset modtager vi børn i alderen 0-6 år. Her arbejder vi med selvforvaltning og åben plan. Det giver os mulighed for at vægte integrationen mellem de små og store børn højt, så alle børn kan bidrage til hinandens sociale udvikling, adfærd samt læring. Som personaler skal vi i forhold til integrationen som er et af Sommerfuglens primære mål, samt den fysiske placering i Børnehuset bevidst arbejde med, at børn indskrevet i Børnehuset, dagligt indgår i lege og aktiviteter på tværs af grupperne såvel inde som ude og oppe som nede. 19

20 Integration er en del af vores pædagogiske tema igennem dagen. Allerede fra morgenstunden, når Børnehuset åbner, spiser de børn der ikke har nået det hjemmefra morgenmad sammen i fællesrummet. Om eftermiddagen inden Børnehuset lukker, samles vi enten i en af grupperne, fællesrummet eller på legepladsen for at slutte dagen af sammen. Yderligere vægter vi at arbejde på tværs af grupperne i løbet af året, både i den almindelige dagligdag i fællesrummet, læringsrummene og på legepladsen, men også når vi laver projekter i læringsværkstederne. Når vi vægter integrationen mellem børnene, har vi mulighed for at styrke og udvide børnenes sociale relationer og kompetencer. De sociale kompetencer vi her tænker på er: At vise hensyn At kunne begå sig i forskellige fællesskaber At danne nye relationer At samarbejde At lære af hinanden At spejle sig i hinanden At lære at hjælpe og bede om hjælp F.eks. Der er et mindre barn som ikke selv kan klare at få flyverdragten af. Her er de større børn hurtige til at hjælpe. Den lille får hjælp, opmærksomhed og en social kontakt er skabt. Den store føler sig større, mere betydningsfuld og lærer at drage omsorg for andre. F. eks. Der er et mindre barn der ikke kan få en cykel ud af skuret. Her træder et større barn hjælpende til og efterfølgende ser vi, hvordan det mindre barn forsøger at hjælpe en jævnaldrende i samme situation. Vi ser her, hvordan det større barn hjælper det mindre og efterfølgende, hvordan det mindre barn spejler sig i den stores handling. I dagligdagen vil vi se, hvordan de større børn tager hensyn til de små og, hvordan de små forsøger at efterligne de større børn. Vi mener, at når vi sætter rammerne for integrationen, er vi med til at styrke udviklingen af børns sociale kompetencer og evnen til læring. 20

21 Børnehusets definition af læring I Børnehuset vil vi arbejde ud fra tre overordnede læringsmetoder. I forbindelse med hver læringsmetode giver vi eksempler på såvel vuggestuebarnets som børnehavebarnets læring. 1. Leg er en aktivitet, der er tilfredsstillende i sig selv, en aktivitet for aktivitetens egen skyld. Børn leger af lyst og ikke med det formål at udvikle sig eller for at lære, men de lærer og udvikler sig gennem leg. F.eks. Et vuggestuebarn sidder og leger med klodser. Ubevidst undersøger barnet klodsens form, farve og funktionalitet. Klodsen har en begrænset mulighed i sig selv, men sammen med andre klodser kan man stable, bygge, vælte. Klodsen kan også i legen blive til andet end en klods f.eks. en kage, en fugl og kun fantasien sætter grænser. Dette er med til at udvikle barnets abstraktionsevne. F.eks. Et børnehavebarn er gået i gang med at bygge en hule. Selve opbygningen af hulen bliver en leg i selv, barnet finder de ting der skal bruges såsom tæpper, borde, puder osv. Barnet sanser i denne leg forskellige strukturer og størrelsesforhold i de materialer det bruger, såsom hårdt/blødt, stor/lille osv. Hvis andre børn får lyst til at lege med, kan der i dette samspil forekomme styrkelse/dannelse af relationer, hvori de sociale kompetencer udvikles eksempelvis ved konfliktløsning. 2. Læring viser hen til en aktiv tilegnelsesproces af kompetencer og færdigheder for den enkelte. Ud fra de situationer og relationer som barnet indgår i, finder der læring sted, og omgivelserne har stor betydning for i, hvilken grad. 21

22 F.eks. Vi som personale giver vuggestuebarnet tid og mulighed for selv at prøve at øse op på tallerkenen, hælde op i glasset og spise selv, herved udvikler barnet færdigheder til at blive mere selvhjulpent. F.eks. Børnehavebarnet bliver opfordret til og får mulighed for at tage aktiv del i processen med at gøre rullebordet klar til frokost, tælle tallerkener, glas, bestik, dele madkasser ud, eventuelt med assistance fra den voksne. Barnet kan her tilegne sig kompetencer både socialt og personligt og derved blive mere selvhjulpent. 3. Leg og læring er ikke hinandens modsætninger. Børn tilegner sig viden og lærer i alle de sammenhænge, de befinder sig i. De kan ikke lade være med at lære. Man behøver ikke at være i skolen for at lære, selvom denne misforståelse ofte optræder i den samfundsmæssige debat om børn. Man behøver på den anden side heller ikke lege for, at det skal være sjovt at lære noget. F.eks. En voksen er i gang med at male med en gruppe børn fra både vuggestuen og børnehaven. Her har den voksne tilrettelagt aktiviteten med henblik på, at børnene tilegner sig viden på et specifikt område, dog med hensynstagen til den enkeltes udviklingsstadie. Børnehavebørnenes intellekt udfordres, stimuleres og udvikles ved f.eks., at børnene og den voksne udveksler og deler viden om farvelære. Børnene blander farver, som bliver til andre farver og undrer sig og stiller spørgsmål til hinanden og de(n) voksne. Vuggestuebørnenes sanser bliver stimuleret og hermed udvikles deres begrebs dannelse. Deres nysgerrighed skærpes og tilgodeses ved, at de er i rammer, hvor de må røre og udforske (malingen). Den er kold, våd, blød osv. I denne sammenhæng kan man så tale om (og eventuelt vise) modsætningerne og udvide begreberne. 22

23 Lærings rum og - værksteder i Børnehuset Læringsrummene i grupperne og læringsværkstederne i huset er indrettet på en måde således, at de tilgodeser børnenes udvikling og interesser samt opfylder de seks temaer i den pædagogiske læreplan. Alfernes lærings rum Er vuggestuens tumlerum med puder og madrasser. Her kan såvel små som store børn få styrket grovmotorikken, balancesansen og vestibulær apparatet som endvidere styrker sproget. En anden funktion i tumlerummet er det voksenstyrede læse/hygge rum. Et rum, hvor der kan findes ro. I den forbindelse vil vi arbejde med evnen til fordybelse, sidde stille, lytte og koncentrere sig. Rummet bliver endvidere brugt til sanglege, dialogisk læsning og som ekstra soverum, hvis der er børn der har behov for at sove i et mindre forum. Nissernes lærings rum Nissernes lærings rum er indrettet som et bil lege rum med bil tæpper, plakater og billeder af biler, garager, bil baner og kasser med biler, traktorer og flyvemaskiner. Børnenes sociale kompetencer og fantasi fremmes når der bygges baner og byer, og børnene styrkes finmotorisk når der kørers rundt med biler og andet. Bil rummet er et trygt sted der skaber plads til parallelle lege og derudover et godt sted at opbygge sociale kompetencer, når der skal gives plads til hinanden, lærer at have respekt for andres leg og når børnene skal lære at dele legetøjet og pladsen med sig. Idet rummet i middagsstunden fungerer som soverum for de største vuggestuebørn, der sover i soveposer, er inventaret flytbart. Vi har valgt, at Nissernes lærings rum skal være alsidigt og forandrings muligt, så der kan tages hensyn til børnenes interesser og derved følge børnenes spor. Havfolkets lærings rum Havfolkets lærings rum er et rum med mulighed for fysisk udfoldelse, fordybelse, rolige aktiviteter samt voksenstyrede aktiviteter. Rummet er indrettet med madrasser, puder i forskellige geometriske former, farver og størrelser. Dekorationen relaterer sig til gruppens tema havet, idet væggene er udsmykket med farver og former inspireret af livet i vandet. Rummets funktion fremmer børnenes grovmotoriske kompetencer, balancen, stimulation af nær - og fjernsanserne, bl.a. synssansen og følesansen. 23

24 Desuden giver rummet mulighed for at styrke børnenes fantasi, sociale og sproglige kompetencer igennem leg og aktiviteter. Dragernes lærings rum Vi har indrettet rummet som et køkken/legerum med køkkenredskaber, dukker og dukkeseng. Det lille køkken og dukkerne skal indbyde til rollelege og afspejle den virkelige verden og den hverdag som børnene færdes i. Det gængse i rolle legene er, at børnene efterligner og øver sig i at vokse op. De ser deres familie være en familie, og de øver sig i de processer, som de senere selv skal igennem. Her er der mulighed for at øve sig i samarbejdsrelationer i en leg ved f.eks. at lave aftaler for legen og ændre legen i takt med legens udvikling, som er en væsentlig faktor når børnene skal indgå i gode sociale relationer. Rummet giver børnene mulighed for at øve sig i samspilskommunikationen i mindre grupper, hvilket for børnene kan være mere overskueligt. Skovtroldenes lærings rum Rummet er indrettet med computer, computerspil, puslespil og brætspil. Hensigten er at fremme den logiske tankegang, iagttagelsesevnen samt at tilegne sig miljøets kultur og normer for at blive en aktiv del af det sociale liv. Spillerummet tilgodeser de personlige og sociale kompetencer. Yderligere udvikler det sproget talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog. Hensigten er at forberede og ruste barnet til at starte i skole. Sommerfuglens lærings rum Sommerfuglens lærings rum er indrettet til sprogunderstøttende og sprogstimulerende aktiviteter, som dagtilbudsloven foreskriver. Rummet byder på flere små lærings øer med bl.a. dukkekrog, læsehjørne og udklædning m.m. I udvælgelsen af materialer og aktiviteter lægges der stor vægt på, at børnene i Sommerfuglen får kendskab til danske bøger, sange og lege. Omdrejningspunktet i læringsrummet er, at de voksne tager udgangspunkt i barnets personlige udvikling og følger barnets spor således, at barnet i samarbejde med en voksen har mulighed for at lave rummet om og udvikle legen. I Sommerfuglen er vi opmærksomme på, at børnene også har behov for at bevæge sig rundt i hele huset for at lege og danne sociale relationer til/med andre børn. 24