Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt
|
|
- Philippa Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Optimering af Hastighedsprofilet ved opgradering af Jernbaner Jesper Thorsen, thorsen1990@gmail.com Kim Bang Salling, kbs@transport.dtu.dk DTU Transport Abstrakt Gennem bl. a. Togfonden DK er der bevilget penge til en lang række jernbaneopgraderinger over hele landet. Der ligger derfor et stort projekteringsarbejde foran sektoren, hvilket bl.a. øger behovet for optimering af arbejdsprocesserne. Når sporets horisontale geometri, som grundlæggende består af kurver og rette linjestykker, forberedes til hastighedsopgradering, er det billigste tiltag at øge kurvernes overhøjde. Dette skal dog ske under hensyntagen til de krav og regler, Banedanmark har fastsat, og som sikrer et minimum af slid af infrastrukturen samt en sikker og komfortabel rejse for passagerne. I dag er der et stort manuelt arbejde forbundet med at vurdere muligheden for øge kurvernes overhøjde for at opnå en højere hastighed. Opgaven kompliceres yderligere af, at kurver, der deler en overgangskurve, påvirker hinanden indbyrdes overhøjden, der vælges i den første kurve, har betydning for, hvilken overhøjde der kan vælges i den næste kurve og så fremdeles. Ydermere gælder der forskellige krav, alt efter om der projekteres efter ønskelige, normal- eller undtagelsesbestemmelser, ligesom perroner og sporskifter pålægger andre begrænsninger. Det er derfor vanskeligt og tidskrævende at finde det optimale hastighedsprofil manuelt. Denne artikel præsenterer en ny optimeringsmodel, som giver en løsning langt hurtigere og med garanti for optimalitet ud fra de givne forudsætninger. Modellen testes på en given strækning hvor kurveradier, kurvelængder, længden af overgangskurver og stationeringer benyttes som input. Ligeledes indikeres det på forhånd, i hvilke kurver der findes sporskifter og perroner, samt hvilke kurver, der ønskes projekteret efter hhv. ønskelige, normal- og undtagelsesbestemmelser. De krav og normer, der skal efterleves, indsættes som begrænsninger til modellen, således at de i løsningen vil være overholdt. Modellen optimerer overhøjder efter at finde den højest mulige hastighed i kurverne, således at hastighedsprofilet på strækningen bliver optimalt. Ud fra resultaterne fra modellen kan de kurver, der er begrænsende for hastigheden, hurtigt identificeres. Der kan herefter tages stilling til, om der for at opnå højere hastighed i disse kurver skal tillades undtagelsesbestemmelser, om overgangskurven skal forlænges eller om der skal foretages en kurveudretning. I forhold til en manuel proces kan der derfor identificeres en række forskellige scenarier for, hvordan en given banestrækning kan hastighedsopgraderes, således at beslutningsgrundlaget i sidste ende kan forbedres. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
2 Indledning Der investeres i disse år historisk store milliardbeløb i den danske jernbane. Investeringerne spænder vidt og omfatter blandt andet et nyt signalsystem, elektrificering af store dele af jernbanenettet samt nye baner og hastighedsopgraderinger over hele landet. Sektoren skal gennemføre de mange projekter økonomisk og rettidigt, men samtidig er mængden af kvalificeret arbejdskraft begrænset. Der er derfor stigende behov for udvikling og innovation, så en række af de planlagte projekter kan gennemføres hurtigere og billigere med det antal medarbejdere, der er til rådighed (Regeringen, 2014). Blandt de mange projekter, der er planlagt, er hastighedsopgradering af et stort antal eksisterende strækninger. Det drejer sig om (Transport- og Bygningsministeriet, 2015): Østerport-Helsingør Holbæk-Kalundborg Køge Nord-Næstved Ringsted-Femern Ringsted-Odense Tinglev-Sønderborg Bramming-Tønder Esbjerg-Struer Vejle-Struer Struer-Thisted Skanderborg-Skjern Langå-Struer Fredericia-Aarhus Aarhus-Aalborg Aalborg-Frederikshavn Ét af de første skridt i sådanne hastighedsopgraderinger er en vurdering af, hvilken hastighed banens geometri understøtter. I forhold til geometrien er det kurverne på strækningen, der begrænser hastigheden, da det er her, både toget og passagererne udsættes for de største fysiske påvirkninger. Den hastighed, der kan opnås gennem en kurve, kan dog forholdsvist billigt forøges ved at vælge en større overhøjde i kurven, da det helt eller delvist udligner den kraft, passagererne påvirkes med, når toget skifter retning i kurven (Rasmussen & Jensen, 2015). Derfor undersøges det først og fremmest, hvilken hastighed der kan opnås ved at regulere overhøjden i kurverne på strækningen. Figur 1 viser eksempler hhv. uden og med overhøjde. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
3 Figur 1: Tog, der kører på en bane hhv. uden og med overhøjde (Nielsen, 2014). Den tilladte hastighed afgøres efter Banedanmarks Sporregler, hvori de fælleseuropæiske TSI-normer er indarbejdet. Der er en række forskellige, fysiske krav, der skal overholdes, eksempelvis at (Banedanmark, 2015a): Kurvens overhøjde skal være tilstrækkelig i forhold til hastigheden. Kurvens overhøjde skal holdes under en bestemt grænse for de tilfælde, hvor et tog holder stille i kurven. Overhøjden ikke må ændres for hurtigt på vej ind i eller ud af en kurve. Det forholder sig endvidere ofte sådan, at to kurver deler den samme overgangskurve, hvis de ligger i direkte forlængelse af hinanden. I disse tilfælde kan kurverne ikke betragtes særskilt, da den overhøjde, der vælges i én kurve, påvirker den overhøjde, der kan vælges i den efterfølgende kurve. For flere sammenhængende kurver opstår der derfor hurtigt et stort antal kombinationsmuligheder af overhøjder, som det kan være svært at overskue, når den højest mulige hastighed skal bestemmes. Ydermere er der ikke kun ét regelsæt, der kan benyttes i forbindelse med projektering, men tre forskellige ønskelige bestemmelser, normalbestemmelser og undtagelsesbestemmelser. Undtagelsesbestemmelserne giver den mindst komfortable rejse og/eller de højeste vedligeholdelsesomkostninger og skal derfor kun bruges undtagelsesvist når det er meget omkostningsfuldt at efterleve normalbestemmelserne. Det er således ikke alene hastigheden, der skal forøges så meget som muligt antallet af gange, der benyttes undtagelsesbestemmelser, skal også minimeres. Endelig benyttes andre regler, hvis der ligger en perron eller et sporskifte i kurven, og det har også betydning, om sporskiftet vender ind i eller ud af kurven (Banedanmark, 2015a). Formålet med denne artikel er således at præsentere en matematisk optimeringsmetode til bestemmelse af det optimale hastighedsprofil på en banestrækning ud fra de begrænsninger, der er beskrevet ovenfor. Case Optimeringsmodellen er udviklet i forbindelse med specialet Upgrade of Regional Railway Lines ved DTU Transport, udført af Mai-Britt Rasmussen og Rie Jensen, juni I dette projekt undersøgtes en hastighedsopgradering og udbygning af Lille Syd-banen mellem Køge Nord og Næstved, som angivet med gråt på Figur 2. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
4 Figur 2: Banestrækningerne mellem København og Femern (Rasmussen & Jensen, 2015). Der undersøges i projektet både en hastighedsopgradering til 160 km/t og til 200 km/t. Motivationen for at opgradere Lille Syd er at opnå en mere direkte, alternativ rute mellem København og Nykøbing F/Hamborg end ruten via Ringsted (Rasmussen & Jensen, 2015). Den undersøgte strækning er på ca. 43 km og indeholder 65 kurver. Heraf ligger 31 kurver isoleret, dvs. ikke i sammenhæng med andre kurver, og den optimale overhøjde kan derfor forholdsvist nemt beregnes manuelt. De øvrige 34 kurver befinder sig i et sammenhængende forløb af flere kurver, hvilket gør det forholdsvist svært at beregne den optimale overhøjde manuelt. Metode Den optimeringsmetode, der foreslås her, anvendes til at beregne den optimale overhøjde og hastighed i alle kurver på strækningen ud fra en række forudsætninger og inputdata. Som input til modellen kræves: Data om banestrækningen kurvelængder, kurvernes placeringer, længden af overgangskurver mv. De overhøjder, der skal vælges imellem fx 0, 20, 40,, 160 millimeter. De hastigheder, der skal vælges imellem fx 40, 60, 80,, 160 km/t. For alle kurver en angivelse af, om der skal projekteres efter ønskelige, normal- eller undtagelsesbestemmelser. Modellen skal have et endeligt antal mulige overhøjder og hastigheder givet på forhånd, og det er således eksempelvis ikke muligt blot at angive, at der skal findes en optimal hastighed på mellem 40 og 160 km/t. Eftersom der i forbindelse med ændringen af overhøjden ikke kan opnås uendelig god nøjagtighed og strækningernes hastigheder altid angives i runde tal, er det imidlertid heller ikke nødvendigt, at modellen kan håndtere andet end et begrænset udvalg af overhøjder og hastigheder. Efter modellen er kørt igennem, opnås der følgende output: For alle kurver en angivelse af, hvilken overhøjde, der skal benyttes. For alle kurver en angivelse af, hvilken maksimalhastighed, den valgte overhøjde understøtter. Ved et gennemsyn af resultaterne kan analytikeren, eventuelt i samarbejde med en beslutningstager, herefter vurdere, om der skal ændres på inputtene til modellen i forbindelse med en ny kørsel. Det kan Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
5 eksempelvis være aktuelt, hvis der er opnået et pænt profil med en jævn hastighed undtaget i en enkelt kurve, hvor der er en lokal hastighedsnedsættelse. Her kan det overvejes at: Tillade øget brug af undtagelsesbestemmelser. Forlænge overgangskurver. Udføre kurveudretning (øge radius). Herefter kan modellen køres igen, så det bliver muligt at se, om ændringen har den ønskede effekt. Eftersom forlængelse af overgangskurver og kurveudretning resulterer i en justering af banens beliggenhed og derfor kan føre til, at banen kommer for tæt på eksempelvis en bro, skal brugeren af modellen have detaljeret kendskab til strækningen for at opnå et meningsfuldt resultat, hvis disse muligheder tages i anvendelse. I det følgende beskrives indholdet af den matematiske model nærmere. Modellen beskrives med udgangspunkt i sine tre hovedbestanddele beslutningsvariable, målfunktion og begrænsninger. Beslutningsvariable Fundamentet for den matematiske model er beslutningsvariablene. Det er disse variable, der ændres i løbet af optimeringen, og som beskriver den valgte løsning. Der benyttes tre binære beslutningsvariable: 1 hvis der i kurve c C benyttes overhøjde k K og hastighed s S x cks = { 0 ellers 1 hvis der i kurve c C benyttes overhøjde k K og hastighed s S y ckpsq = { og i kurve c + 1 C benyttes overhøjde p K og hastighed q S 0 ellers 1 hvis der i kurve c C benyttes undtagelsesbestemmelse e E z ce = { 0 ellers Med x-variablene styres den valgte hastighed og overhøjde i kurverne. Hvis der eksempelvis i kurve 2 vælges overhøjde 5 og hastighed 7, sættes den tilsvarende x-variabel til 1: x 257 = 1 Det indebærer samtidig, at x-variablene for alle andre mulige hastigheder og overhøjder i kurve 2 skal sættes til 0, da der kun kan vælges én kombination af hastighed og overhøjde i hver kurve: x 211 = 0 x 221 = 0 x 231 = 0 x 241 = 0 x 251 = 0 Overhøjde og hastighed beskrives i modellen med et indeks frem for den reelle værdi. Der kan derfor kun behandles et på forhånd defineret antal hastigheder og overhøjder, som beskrevet tidligere, da de alle skal tildeles et indeks. De hastigheder og overhøjder, der kan vælges imellem, er samlet i et såkaldt sæt, der eksempelvis for hastighederne benævnes S og kan bestå af: Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
6 Indeks Hastighed (km/t) Det er også muligt at arbejde med flere hastigheder, fx op til 200 km/t eller i 5 km/t-intervaller. Det gælder dog, at beregningstiden stiger med antallet af hastigheder og ikke kun lineært. Med y-variablene skabes forbindelse mellem de kurver, der deler en overgangskurve. Det er nødvendigt for at kunne behandle de begrænsninger, der afhænger af, hvilken overhøjde der benyttes i flere end én kurve. Variablene fungerer på samme måde som x-variablene er der eksempelvis i kurve 2 valgt overhøjde 5 og hastighed 7, og i kurve 3 overhøjde 4 og hastighed 9, sættes til den tilsvarende y-variabel til 1 1 : y = 1 Kun den ene kurve indgår som indeks i y-variablen, da det altid vil være to på hinanden følgende kurver, der beskrives. Da alle hastigheder og overhøjder indgår i y-variablen to gange, bliver antallet af kombinationsmuligheder meget højt. Er der eksempelvis 10 forskellige hastigheder og 10 forskellige overhøjder at vælge imellem, vil der for hver kurve være 10 4 = forskellige kombinationsmuligheder. Der skal vælges én af disse mange muligheder hver gang der er to sammenhængende kurver, og selvom en del muligheder hurtigt kan afskrives som åbenlyst uhensigtsmæssige eller ulovlige, illustrerer det alligevel, hvorfor problemet er vanskeligt at løse manuelt. Den sidste beslutningsvariabel, z, beskriver for hver kurve om der benyttes undtagelsesbestemmelser. Som for hastigheder og overhøjder får hver undtagelse et indeks, men i modsætning til hastigheder og overhøjder kan der godt vælges mere end én for hver kurve. Mens det ikke er muligt at forestille sig en kurve med tre forskellige overhøjder, kan det godt tænkes, at der i en kurve benyttes undtagelsesbestemmelser på tre forskellige begrænsninger. Målfunktion Målfunktionen (eller objektfunktionen) beskriver det, der søges optimeret ved valget af beslutningsvariable, og indeholder derfor dels den hastighed, der opnås i kurverne, dels det antal undtagelsesbestemmelser, der benyttes: Maksimér x cks sl c w e z ce L c c C k K s S c C e E Første led i målfunktionen er de opnåede hastigheder. Her summeres x cks sl c over alle kurver, overhøjder og hastigheder. L c er kurvelængden, som den opnåede hastighed s S i kurve c C således vægtes med. Det betyder, at hastigheden i lange kurver prioriteres højere end hastigheden i korte kurver. Gennem xvariablen sikres det, at kun den hastighed, der er valgt, tæller med i målfunktionen. Er der eksempelvis i 1 Bemærk at indekserne er givet i rækkefølgen: nr. på første kurve, overhøjde i første kurve, overhøjde i anden kurve, hastighed i første kurve og hastighed i anden kurve. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
7 kurve 2 med længde 200 valgt overhøjde 5 og hastighed 7, bliver x 257 = 1 og regnestykket er derfor for denne konkrete kurve, overhøjde og hastighed: = Tilsvarende er alle andre x-variable for kurve 2 sat til 0. Regnestykket for eksempelvis overhøjde 6 og hastighed 9 er derfor: = 0 Andet led i målfunktionen er straffen for at benytte undtagelsesbestemmelser. Hver undtagelsesbestemmelse e E vægtes med w e, der er defineret på forhånd. Også denne del af målfunktionen vægtes med kurvelængden L c. Begrænsninger Begrænsningerne sikrer, blandt andet, at den løsning, der findes ved optimeringen, overholder Sporreglerne. Den fulde model indeholder en lang række begrænsninger, hvoraf der her kun gennemgås et par illustrative eksempler. Én af begrænsningerne sikrer, at der i kurver, hvor der ligger en perron, højest vælges en overhøjde på 60 mm, hvis der projekteres efter normalbestemmelser: x cks pl c n c ε k 60 c C k K s S pl c er en binær parameter, som er sat til 1, hvis der i kurve c C ligger en perron. Tilsvarende er n c en binær parameter, som er sat til 1, hvis der i kurve c C projekteres efter normalbestemmelser. Analytikeren beslutter således på forhånd, om der skal projekteres efter ønskelige, normal- eller undtagelsesbestemmelser. ε k er den overhøjde, som indeks k K svarer til. Hvis der i kurve c C ikke ligger en perron eller ikke projekteres efter normalbestemmelser, giver venstresiden 0 uanset valg af x cks, og begrænsningen har i så fald ingen effekt. Eftersom overhøjdebegrænsningen på 60 mm netop kun gælder for de tilfælde, hvor der projekteres efter normalbestemmelser i en kurve med perron, skal begrænsningen formuleres på denne måde. Øvrige tilfælde dækkes af andre begrænsninger i modellen. En anden begrænsning sikrer, at der for alle kurver vælges netop én overhøjde og hastighed: x cks = 1 k K s S c C Uden denne begrænsning vil resultatet af optimeringen være, at der for hver kurve skal vælges en række forskellige hastigheder og overhøjder, hvilket naturligvis ikke er muligt. Begrænsningen er således af modelteknisk karakter. Implementering Den matematiske model skal implementeres i et optimeringssoftware for at kunne løses maskinelt. I dette projekt er IBM ILOG CPLEX benyttet, men der findes mange forskellige programmer på markedet. Når modellen skal løses, skal en lang række inputdata være til rådighed, som beskrevet tidligere. Det er dels oplysninger om strækningen, dels brugervalgte parametre, og inkluderer blandt andet: Kurveradier. Kurvelængder. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
8 - (Køge Nord) Ølby Køge Herfølge Tureby Haslev Holme-Olstrup Næstved Nord Næstved Kurvenes placering på strækningen. Sporskifter og perroners placering i kurver. De overhøjder og hastigheder, det skal være muligt at vælge imellem. Om der for hver enkelt kurve skal projekteres efter ønskelige, normal- eller undtagelsesbestemmelser. Der skal ikke bruges væsentlig flere oplysninger end ved en manuel gennemregning af strækningen, men oplysningerne skal skrives ind i et standardiseret format. Resultater og analyse Hastighedsprofilet på Lille Syd er i dag som vist på Figur 3 (Banedanmark, 2015b). Som det ses af figuren har hele strækningen en hastighed på 120 km/t med undtagelse af lokale hastighedsnedsættelser i Køge og Næstved Stationering[km] Figur 3: Hastighedsprofil i udgangssituationen. Hastigheden ønskes forøget til 160 km/t med så lidt brug af undtagelsesbestemmelser som muligt. Derfor tillades i første kørsel slet ikke brug af undtagelsesbestemmelser på strækningen, og det bedst opnåelige hastighedsprofil bliver i dette tilfælde som vist på Figur 4. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
9 Hastighed [km/t] (Køge Nord) Ølby Køge Herfølge Tureby Haslev Holme-Olstrup Næstved Nord Næstved Stationering [km] Figur 4: Hastighedsprofil efter hastighedsoptimering til 160 km/t uden brug af undtagelsesbestemmelser. Store dele af strækningen understøtter den ønskede hastighed på 160 km/t. Tre steder opfyldes ønsket dog ikke: Mellem Køge Nord og Køge varierer hastigheden meget, og er flere steder under den nuværende, tilladte hastighed på 120 km/t og 100 km/t ved Køge station 2. Mellem Haslev og Holme-Olstrup er der enkelte kurver, hvor hastigheden falder til 120 eller 140 km/t. Mellem Næstved Nord og Næstved varierer hastigheden meget, fra 110 til 160 km/t I et forsøg på at opnå højere hastighed tillades derfor brug af undtagelsesbestemmelser disse tre steder. Resultatet heraf er vist på Figur 5. 2 Der må således være benyttet undtagelsesbestemmelser for at opnå den nuværende hastighedsprofil ved Køge station. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
10 Hastighed [km/t] (Køge Nord) Ølby Køge Herfølge Tureby Haslev Holme-Olstrup Næstved Nord Næstved Hastighed [km/t] (Køge Nord) Ølby Køge Herfølge Tureby Haslev Holme-Olstrup Næstved Nord Næstved Stationering [km] Figur 5: Hastighedsprofil efter hastighedsoptimering til 160 km/t med brug af undtagelsesbestemmelser. Der ses nu at være opnået et helt jævnt, 160 km/t-profil mellem Køge og Næstved Nord. Mellem Køge Nord og Køge samt mellem Næstved Nord og Næstved er der fortsat meget varierende, men generelt højere hastigheder end uden brug af undtagelsesbestemmelser. For at blive praktisk anvendeligt må profilet nu glattes ud, da det alligevel ikke er muligt at udnytte korte distancer med høj hastighed grundet acceleration og deceleration. Et eksempel på, hvordan profilet kunne glattes ud, er vist på Figur Stationering[km] Figur 6: Udglattet hastighedsprofil med opgradering til 160 km/t. Udglatningen er sket ved at skære toppe af profilet, således at hastigheden på et kort stykke med høj hastighed mellem to stykker med lav hastighed sættes ned. Profiludglatningen kan også ske ved i stedet at undersøge, om de laveste hastigheder kan forøges. Da muligheden for at benytte undtagelsesbestemmelserne allerede er udnyttet, kan hastigheden kun forøges ved at: Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
11 Forlænge overgangskurver Udrette kurver Det kan i nogle tilfælde ske uden større omkostninger, mens det i andre tilfælde vil være meget dyrt og eksempelvis kræve ombygning af en bro. Der kræves derfor en mere grundig undersøgelse af strækningen for at vurdere, om profilet kan udglattes på denne måde. Konklusion og Perspektiv Ved hjælp af den beskrevne optimeringsmodel bliver det hurtigere og lettere at screene en strækning i forbindelse med vurderingen af en hastighedsopgradering. Modellen kan benyttes i en iterativ proces, hvor analytikeren på baggrund af resultaterne fra modellen kan vurdere og herefter afprøve, om og i givet fald hvor det vil være fordelagtigt at benytte undtagelsesbestemmelser eller forlængelse af kurver og overgangskurver. Modellen kan derfor ikke erstatte analytikerens viden om strækningen og professionelle vurdering, men skal i stedet benyttes som et hjælpeværktøj. I en videreudvikling af modellen vil det være oplagt at ændre målfunktionen, så der optimeres efter togets frem for banens hastighed. Det vil naturligvis kræve at modellen også kan beregne togets hastighed med hensyntagen til stopmønstre ud fra banens hastighedsprofil, hvilket er en kompliceret udbygning. Til gengæld opnås også et bedre resultat, da banens hastighed ikke nødvendigvis er en særlig god indikator for, hvor hurtigt der rent faktisk kan køres. Korte strækninger med høj hastighed giver en gevinst, hvis det alene er banens hastighed, der betragtes, men er i praksis værdiløse, da det grundet acceleration og deceleration ikke er muligt at udnytte den højere hastighed. Modellen ville ligeledes opnå højere værdi, hvis der ud fra optimeringen kunne gives forslag til, hvor kurver og overgangskurver mest hensigtsmæssigt forlænges i forhold til at opnå den højest mulige hastighed. Analytikeren ville herefter ud fra sit kendskab til strækningen kunne vurdere, om de forslag, der kommer fra modellen, er realisérbare i praksis. Endelig vil det være oplagt at se på en endnu mere avanceret målfunktion, så der optimeres ud fra en cost/benefit-betragtning frem for hastigheder alene. På denne måde kunne modellen prioritere mellem forskellige muligheder for at opgradere hastigheden alt efter, hvad der giver den største samfundsøkonomiske gevinst. Det ville samtidig være muligt at indarbejde en budgetbegrænsning, og dermed også meget hurtigt vurdere konsekvenserne af en eventuel ændring (reduktion) i budgettet. Det vil dog være ganske omfattende at implementere en sådan avanceret målfunktion. Referencer Banedanmark. (2015a). Sporregler. Hentet fra Banedanmark. (2015b). TIB-S Strækningsoversigter. Hentet fra Nielsen, B. (2014). Track Alignment Design. Rasmussen, M.-B., & Jensen, R. (2015). Upgrade of Regional Railway Lines. DTU Transport. Regeringen. (14. januar 2014). Aftale mellem Regeringen (S, SF og RV) og Dansk Folkeparti og Enhedslisten om En moderne Jernbane - Udmøntning af Togfonden DK. Transportministeriet. Transport- og Bygningsministeriet. (2015). Status for anlægsprojekter på transportområdet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
Optimering af hastighedsprofilet ved opgradering af jernbaner. Jesper Thorsen Kim Bang Salling
Optimering af hastighedsprofilet ved opgradering af jernbaner Jesper Thorsen Kim Bang Salling Hvem er nu det? Kandidatstuderende ved DTU Transport Studentermedhjælper hos DSB (Langsigtet Planlægning) Normalt
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER
PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale
Læs mereBanedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt Banedanmarks infrastrukturportefølje 2018-2023 Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 1 Hovedprincipper i re-planlægning af strækninger
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs mereTrafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780333 Fax 7262 6790 rjas@tbst.dk www.tbst.dk Notat Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Trafik- og Byggestyrelsen udarbejder jernbanedata,
Læs mereResumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet
Resumerapport Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-174-5 Resumerapport Indhold
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereBanedanmarks kommende projekter
Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense
Læs mereAML. Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad
Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad 1 2 9 10 11 14 15 16 17 18 19 20 21 24 25 31 32 33 34 35 36 41 42 46 47 48 49 50 51 53 54 55 56 57 29.05.2019 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad udgives
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereRetningslinjer for anvendelse og omfang af - Kortvarige Sporspærringer Jævnfør SR
Retningslinjer for anvendelse og omfang af - Kortvarige Sporspærringer Jævnfør SR 73 4.8.1 Det Trafikale Driftansvar Retningslinjer for anvendelse og omfang af - Kortvarige Spor-spærringer Jævnfør SR 73
Læs mereBanedanmark elektrificerer
Banedanmark elektrificerer Se, hvordan vi elektrificerer store dele af det danske jernbanenet I de kommende år elektrificerer Banedanmark cirka 820 kilometer af det statslige jernbanenet. Samlet bliver
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePunkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01)
Transportudvalget 2013-14 (Omtryk - 12-03-2014 - Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Punkt 2: Antallet af kørte tog 4. kvartal 2013 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret
Læs mereElektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereBanedanmark - AML AML. Teknisk Drift
Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på
Læs mereBilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%
Læs mereIdéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg
Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 338 Offentligt. Nedlæggelse og sikring af overkørsler
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 338 Offentligt Nedlæggelse og sikring af overkørsler 1 3 Politiske aftaler En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 Nye initiativer som
Læs mereDanmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan
Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Socialdemokratiet vil samle Danmark. Det kræver investeringer i veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier er en hel uundværlig
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Trafikdage på Aalborg Universitet 27.08.2012 Præsenteret af Julie Baagø og Didde Mohr Morberg Fokus i oplægget Den eksisterende jernbaneinfrastruktur
Læs mereFremtidens jernbanetrafik i Vestjylland
Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Udvikling af jernbanen i Danmark Status 2011 160 km/t og
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereBanedanmark elektrificerer
Banedanmark elektrificerer Fra 2014 2026 elektrificerer vi store dele af det danske jernbanenet Frem til 2026 elektrificerer Banedanmark ca. 820 km af det statslige jernbanenet. I alt elektrificerer vi
Læs mereDSB s trafikale vej mod 2030
DSB s trafikale vej mod 2030 Aalborg Trafikdage 26. august 2019 Morten Johnsen, Langsigtet planlægning Et årti med transition for jernbanen Kunder Infrastruktur Nyt elmateriel Transitionsperiode 2 Kunder
Læs mereDette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov
Læs mereBredere økonomiske effekter
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 36 Offentligt Mogens Fosgerau Professor, DTU Transport Bidrag fra Ismir Mulalic Direkte effekter Endelige effekter Investering Drift Brugergevinster Miljø, klima,
Læs mereRammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStrækningslængder. Bilag 6.6
Banedanmarks Netredegørelse 2015 Bilag 6.6 Strækningslængder Afstandstabellen angiver den kilometerafstand, som infrastrukturafgifterne beregnes efter. Afstanden mellem Sjælland og Fyn er redurceret med
Læs mereTransportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt MINISTEREN Transportudvalget Folketinget Dato J. nr. 1. november 2013 2013-3720 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Telefon 41
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-
Læs mereNy bane Hovedgård - Hasselager
Ny bane Hovedgård - Hasselager Borgermøde på Solbjerg Skole Torsdag den 25. juni 2015 Ny bane Hovedgård - Hasselager Borgermøde i Grumstrup forsamlingshus Onsdag den 24. juni 2015 Dagens program Kl. 19.00
Læs mereOpgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013
Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,
Læs mereTeknisk gennemgang af FFL18
Finansudvalget 2016-17 L 216 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang af FFL18 31. august 2017 Side 1 Nye initiativer på FFL18 Nye Anlægsprojekter 195,8 mio. kr. til etablering af kørsel i nødspor på vestfynsk
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereLinjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen
Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6
Læs mereElektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOpgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekter ved afsluttede puljeprojekter Sine Amelung, sam@trafikstyrelsen.dk Henrik Severin Hansen, hsh@trafikstyrelsen.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København
NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region
Læs mereStatslig trafikplan
Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af
Læs mereBanedanmarks beslutningsoplæg på sporområdet mv
Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 Banedanmarks beslutningsoplæg på sporområdet mv. 2007 2014 Peter Jonasson, Transport & Energiministeriet Claus Rehfeld Moshøj, Banedanmark 27. August 2007 2 Forudsætninger
Læs mereAften og nat efter lørdag den 28. oktober 2017 | Fra sommertid til vinter/normaltid | DSB
Aften og nat efter lørdag den 28. oktober 2017 Oversigt over natten hvor vi går over til normaltid og hvor der samtidigt er sporarbejde mellem Ringsted og Nyborg Togbusser erstatter flere tog mellem Ringsted
Læs mereTRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune
TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUDKAST & et tidligt kig | Tog i Danmark | K20 | Opdateret 4 September 2019 | DSB
Tog i Danmark 15.12.2019-12.12.2020 FREDERIKSHAVN THISTED AALBORG SKJERN STRUER VIBORG HOLSTEBRO Udkast! Et tidligt kig SILKEBORG VEJLE AARHUS H KALUNDBORG HELSINGØR KØBENHAVN H ESBJERG KOLDING ODENSE
Læs mereElektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereElektrificering af banenettet
Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske
Læs mereJernbanen nord for Århus
Jernbanen nord for Århus Elektrificering af jernbanenettet i Aalborg Trafikdage 2010 24. august 2010 Tommy O. Jensen, Atkins Danmark Tommy O. Jensen / Atkins Danmark 1 Jernbanenettet i Hirtshals Skagen
Læs mereDe Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet
De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
Læs mereTIB-oversigtskort TIB (Ø/V) 28 Sdb
TIB (Ø/V) TIB-oversigtskort Hj 25 25 Fh 1. København - Fredericia / Taulov 2. Ringsted - Rødby Færge 3. Nykøbing F - Gedser 4. Roskilde - Køge - Næstved 5. Roskilde - Kalundborg 7. Lersøen - Østerport
Læs mereOversigt over status på infrastrukturprojekter
Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra
Læs mereRegionalbaner i Midt- og Vestjylland
Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120
Læs mereFremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019
Fremtiden på jernbanen Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Overblik: Væksten på jernbanen Overblik: besluttede projekter nov. 17 Åbningsdatoer ændres
Læs mereANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse
ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på
Læs mereUDKAST & et tidligt kig | Tog i Danmark | K20 | DSB
Tog i Danmark 5.2.209-2.2.2020 FREDERIKSHAVN THISTED AALBORG SKJERN STRUER VIBORG HOLSTEBRO Udkast! Et tidligt kig SILKEBORG VEJLE AARHUS H KALUNDBORG HELSINGØR KØBENHAVN H ESBJERG KOLDING ODENSE KØBENHAVNS
Læs merePlan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020
Notat 06.11.2015 Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020 1. Indledning Banedanmarks plan for udviklingsstrategi for jernbanen 2015-2020 er udarbejdet med henblik på at rammesætte
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereReview af Signalprogrammet
Review af Signalprogrammet 1 Ombordudstyr Udrustning er forsinket, men Deloittes kategorisering af togtypernes kompleksitet Der er forskel på, hvor svært det er, at udruste tog. Første Nordjyske tog ombordudrustet
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAlternativ Faxe Kommune. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Elektrificering Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 20.12.2013 Jakob Kirkegaard Senest revideret dato Senest revideret af 20.12.2013 Grontmij A/S Alternativ for Faxe Kommune Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereBedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen
Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Hvorfor fokus på livscyklusomkostninger / LifeCycleCosts (LCC) Sporfornyelse,
Læs mereUdbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse
DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.
Læs mereTil Trafikministeren og de trafikpolitiske ordførere, samt lederne at partierne i Togfondforliget. Jernbane Matador
Til Trafikministeren og de trafikpolitiske ordførere, samt lederne at partierne i Togfondforliget. Jernbane Matador Ved spillets begyndelse modtager hver spiller 150 milliarder fra Banken = Statskassen.
Læs mereStore forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner
ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Læs mereNetredegørelsen 2020 Bilag 5
z Netredegørelsen 2020 Bilag 5 Kapacitetsrestriktioner med en på syv dage eller mindre i forbindelse med hvilke mere end 10 % af den anslåede trafikmængde på en jernbanelinje pr. dag annulleres, omdirigeres
Læs mereUndersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.
Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,
Læs mereTogbus (2237) (2233) (2237) (2233)
Sag 5841-2 og 1026 Sydbanen weekend fra 10.-12. februar 2017 kontakt vedr. denne køreplan Yvonne Hjorh Sørensen, DSB Korrigeringscenter ymh@dsb.dk tlf 24684133 København - Roskilde - Køge - Næstved - Nykøbing
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge
Læs mereTeknisk gennemgang af FFL19
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 217-18 TRU Alm.del Bilag 48 Offentligt Teknisk gennemgang af FFL19 3. september 218 Side 1 Bevillingsniveau FFL19, mio. kr. 3. 25.936 26.14 25.12 24.217 25. 4.328
Læs mereSignalprogrammet - resultat af replanlægning oktober 2016
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 15 Offentligt Signalprogrammet - resultat af replanlægning oktober 2016 Præsentation for Transport- og Bygningsudvalget 11.10.2016 1 Tidslinie 2005
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg
Læs mereN OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse.
N OTAT Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. 1. Indledning I DI s Erhvervsklimaundersøgelse er valgt en metode, hvor kommunerne rangeres
Læs mereBanedanmarks Anlægsplan 2030
Banedanmarks Anlægsplan 2030 Opdatering juni 2019 Banedanmarks Anlægsplan 2030 Økonomi & Planlægning Telefon banedanmark@bane.dk Opdatering juni 2019 Strategisk Planlægning 8234 0000 banedanmark.dk Version
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram
Læs mere