BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE
|
|
- Rune Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE Fase 1: Birgitte Kjær og Nikola Kiørboe Copenhagen Resource Institute Maj 2012
2 2
3 INDHOLD 1. Formål Hvor stor en del af vores indkøb af fødevarer ender som madspild for husholdninger i enfamilieboliger? Hvor stor en del af indkøb af frugt og grønt fra en husholdning i enfamiliebolig går i skraldespanden? Hvor stor en del af indkøb af brød fra en husholdning i enfamiliebolig går i skraldespanden? Hvor stor en del af indkøb af kød, fisk og æg fra en husholdning i enfamiliebolig går i skraldespanden? Hvor stor en del af indkøb af mejeriprodukter fra en husholdning i enfamiliebolig går i skraldespanden? Hvad koster madspild en husholdning i enfamiliebolig om året? Hvad koster madspild for de fire fødevaregrupper for en husholdning i enfamiliebolig? Ressourceforbruget for madspild i en husholdning i enfamiliebolig Klimaaftryk af madspild fra en husholdning i enfamiliebolig Referencer
4 1. FORMÅL Formålet med dette dokumentationsnotat er at bidrage til vidensgrundlaget for affaldsforebyggelseskampagnen, som Miljøstyrelsen gennemfører i Notatet fokuserer på første fase vedrørende madspild. Det er hensigten, at notatet skal fremdrage interessante oplysninger som kan anvendes i kampagnen vedrørende madspild. Alle data på madspild og madaffald er baseret på rapporten: Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger Miljørapport Nr. 1414, I notatet er der anvendt tilgængelige data og referencer, der er offentligt tilgængelige. Såfremt der er foretaget egne beregninger er der redegjort for beregningernes forudsætninger og datakilder. Ved anvendelsen af data og beregninger er det nødvendigt at være opmærksom på under hvilke forudsætninger, at disse er tilvejebragt. Dette er selvfølgelig en balance mellem den hurtige formidling og den mere detaljerede saglige formidling Notatet består af fire dele: Beregning af mængden af madspild set i forhold til de indkøbte mængder i enfamiliebiloger, beregning af potentielle omkostninger af madspild for en husholdning i enfamilie bolig, ressourceforbruget til madspild per husholdning samt klimaftryk af madspild fra en husholdning i enfamiliebolig. 2. HVOR STOR EN DEL AF VORES INDKØB AF FØDEVARER ENDER SOM MADSPILD FOR HUSHOLDNINGER I ENFAMILIEBOLIGER? Det er ikke muligt at beregne et sådant tal for alle fødevarer, da kortlægningen er grupperet i forskellige fødevaregrupper. Her er fokuseret på at beregne et spild for de fire hovedgrupper: 1. Frugt og grønt, 2. Brød og andre kornprodukter, 3 Kød, fisk og æg samt 4. Mejeriprodukter. Der findes ikke data for, hvor store mængder en husholdning i enfamiliebolig køber målt i kg. Danmarks statistik præsenterer data over, hvor meget forskellige husstandsgrupper forbruger af de enkelte fødevaregrupper målt i kr., men at omregne værdier til mængder vil kræve oplysninger om kilo priser for alle produkter. Sådanne oplysninger findes ikke og estimering af gennemsnitlige kilopriser anses for at være for usikkert til at beregne mængderne. For at få et estimat for den indkøbte mængde er data for danskernes indtag af fødevarer i stedet anvendt. I rapporten Danskernes kostvaner fra 2010 er der angivet hvor meget, danskerne spiser af forskellige fødevarer. Der er indsamlet kostoplysninger fra danskere (DTU Fødevareinstituttet 2010), og dataene beskriver fødevareindtaget hos børn (4-9 år), børn år og voksne (18-75 år). Data er også opdelt for mænd og kvinder. Kostundersøgelsen dækker imidlertid danskere i mange forskellige typer af boliger, og der er altså i denne rapprt ikke et specifikt mål for, hvad en gennemsnitsdansker i en enfamiliebolig spiser. I de følgende beregninger er der anvendt data for en voksen (18-75 år), da det ikke har været muligt at konstruere en gennemsnitshusholdning, som bor i en enfamiliebolig. Voksne spiser lidt mere frugt og grønt, kød og fisk end børn. Medens børn indtager meget større mængder mejeriprodukter end voksne. 4
5 Rapporten medtager al mad som indtages per døgn både i hjemmet og udenfor hjemmet. For at opnå et estimat for hvor meget mad i de fire ovennævnte fødevaregrupper, som er indtaget eller produceret i hjemmet, er der anvendt data fra en undersøgelse af hvor meget af den daglige kost, der købes og indtages udenfor hjemmet. Dataene er fra et europæisk studie af 10 lande, herunder Danmark, som dækker et gennemsnit af mænd og kvinders samlede indtag af mad udenfor hjemmet (Orfanos et al. 2007). Mængden af indkøbte fødevarer er estimeret ved at summere: Mængden indtaget/produceret i hjemmet + madspild + andet madaffald Mængden af madspild og andet madaffald er data fra Miljøprojekt nr Alle data er beregnet per person. sprocenten er beregnet som mængden af madspild/ mængden af indkøbte fødevarer. Beregningerne af madindtaget er baseret på en voksens persons indtag af mad, og da en voksen spiser mere end et barn må de beregnede mængder af madspild forventes at være underestimerede skøn. Madaffald som er hjemmekomposteret, anvendt som dyrefoder eller bortskaffet via køkkenvasken er ikke medtaget i Miljøprojekt nr Det bidrager yderligere til, at den beregnede madspildsprocent må anses for at være i underkanten. 2.1 HVOR STOR EN DEL AF INDKØB AF FRUGT OG GRØNT FRA EN HUSHOLDNING I ENFAMILIEBOLIG GÅR I SKRALDESPANDEN? En voksen persons (18-75 år) daglige indtag af frugt og grønt (DTU Fødevareinstituttet 2010): Indtag af frugt og grønt g/dag/person Kartofler (s. 28) 101 Grønsager (s. 30) 162 Frugt (s. 32)* 213 I alt 476 * 70 g juice er fratrukket mængden af frugt, for at få overensstemmelse til affaldskortlægningen Miljøprojekt nr I alt indtager en voksen dansker g frugt, kartofler og grønt om ugen. Det antages, at vi spiser 74 % af vores frugt, grønt og kartofler derhjemme eller producerer den i hjemmet til at tage med (madpakker) (Orfanos et al 2007, Tabel 3). Det svarer til at en person ugentligt indtager g frugt, kartofler og grønt derhjemme. Mængden af madspild (Miljøstyrelsen 2012): g/uge /person Frugt (tabel 3-4) 87 5
6 Kartofler/gulerødder (tabel 3-4) 57 Andre grønsager (tabel 3-4) 87 Konserves (tabel3-4) 11 Kartofler/ grønsager (tabel 3-5) 68 i alt 310 Andet madaffald Rester fra frugter (tabel 3-6) 45 Rester fra grønsager (tabel 3-6) 45 Andet madaffald i alt 90 Estimat for tilgængelig mængde af frugt og grønt i hjemmet (indkøbt eller egen produktion): = g/uge/person Estimat for madspild i form af frugt og grønt udgør 10,8 % af den indkøbte mængde for en husholdning i enfamiliebolig. 2.2 HVOR STOR EN DEL AF INDKØB AF BRØD FRA EN HUSHOLDNING I ENFAMILIE- BOLIG GÅR I SKRALDESPANDEN? En voksen persons (18-75 år) daglige indtag af brød og andre kornprodukter (DTU Fødevareinstituttet 2010): Indtag af brød og andre kornprodukter g/dag/person I alt (s 26) 214 I alt indtager en voksen dansker g brød og kornprodukter om ugen. Det antages, at vi spiser 75 % af vores brød og kornprodukter derhjemme eller producerer den i hjemmet til at tage med (madpakker) (Orfanos et al 2007). Det svarer til at en person ugentligt indtager g brød og kornprodukter derhjemme. Mængden af madspild (Miljøstyrelsen 2012): g/uge/person Brød/kager emb. (tabel 3-4) 97 Brød/kager uemb (tabel 3-4) 57 6
7 Morgenmadsprodukter (tabel 3-4) 2 Andre tørvarer (tabel3-4) 25 Ris/kornprodukter (tabel 3-5) 24 Pasta (tabel 3-5) 25 Pizza/brødskorper (tabel 3-5) 7 i alt 237 Andet madaffald 0 Estimat for tilgængelig mængde af brød og kornprodukter i hjemmet (indkøbt eller egen produktion): = g/uge/person. Estimat for madspild i form af brød og andre kornprodukter udgør 17,4 % af den indkøbte mængde for en husholdning i enfamiliebolig. 2.3 HVOR STOR EN DEL AF INDKØB AF KØD, FISK OG ÆG FRA EN HUSHOLDNING I ENFAMILIEBOLIG GÅR I SKRALDESPANDEN? En voksen persons (18-75 år) daglige indtag af kød, fisk og æg (DTU Fødevareinstituttet 2010): Indtag af kød, fisk og æg g/dag/person Kød (s 34) 109 Fjerkræ (s 36) 23 Fisk (s 38) 22 Æg (s 40) 17 I alt 171 I alt indtager en voksen dansker g kød, fisk og æg om ugen. Det antages, at vi spiser 70 % af vores kød og fisk derhjemme eller producerer den i hjemmet til at tage med (madpakker) (Orfanos et al tabel 3). Det svarer til, at en person ugentligt indtager 838 g kød, fisk og æg derhjemme. Mængden af madspild (Miljøstyrelsen 2012): Alt uforarbejdet animalsk madspild undtagen mejeri produkter og andet) (tabel g/uge/person 63 7
8 3-7) Alt forarbejdet animalsk madspild undtagen Brød med pålæg og andet (tabel 3-8) 88 i alt 151 Andet madaffald (undtagen oste skorper (tabel 3-9) 51 Estimat for tilgængelig mængde af kød, fisk og æg i hjemmet (indkøbt eller egen produktion): = g/uge/person. Estimat for madspild i form af kød, fisk og æg udgør 14,5 % af den indkøbte mængde for en husholdning i enfamiliebolig. 2.4 HVOR STOR EN DEL AF INDKØB AF MEJERIPRODUKTER FRA EN HUSHOLDNING I ENFAMILIEBOLIG GÅR I SKRALDESPANDEN? En voksen persons (18-75 år) daglige indtag af mejeriprodukter (DTU Fødevareinstituttet 2010): Indtag af mejeriprodukter g/dag/person Mælk og mælkeprodukter(s 22) 322 Ost (s 24) 34 I alt 356 I alt indtager en voksen dansker g mejeriprodukter om ugen. Det antages, at vi spiser 86 % af vores mejeriprodukter derhjemme eller producerer den i hjemmet til at tage med (madpakker)(orfanos 2007 tabel 3). Det svarer til, at en person ugentligt indtager g mejeriprodukter derhjemme. Mængden af madspild (Miljøstyrelsen 2012), som findes i skraldespanden: g/uge/person Mejeriprodukter (tabel 3-7) 50 i alt 50 Andet madaffald oste skorper (tabel 3-9) 7 8
9 Estimat for tilgængelig mængde af mejeriprodukter i hjemmet (indkøbt eller egen produktion): = g/uge Estimat for madspild i form af mejeriprodukter udgør 2,0 % af den indkøbte mængde i en husholdning i enfamiliebolig. Der er tale om en stor underestimering, da det må formodes at mange flydende mælkeprodukter kasseres via vasken og ikke ender i skraldespanden. 3. HVAD KOSTER MADSPILD EN HUSHOLDNING I ENFAMILIEBOLIG OM ÅRET? Det er ikke muligt at beregne den samlede pris for al madspild i en husholdning, da kortlægningen af madspild ikke direkte kan overføres til alle produkttyper i Danmarks statistik forbrugsundersøgelse. Her er fokuseret på at beregne omkostningen ved madspild for de fire hovedgrupper: 1. Frugt og grønt, 2. Brød og andre kornprodukter, 3. Kød, fisk og æg samt 4. Mejeriprodukter. I Statistikbanken findes der data for husholdningernes forbrug af forskellige fødevarer opgivet i kr. som et gennemsnit over 3 år (statistikbanken 2012). I det følgende anvendes data for perioden opgjort i faste priser. Det er ikke muligt at få oplysninger for en husholdning i enfamiliebolig. I stedet antages det, at alle ejede og lejede huse er enfamilieboliger, således at statistikbankens opdeling af eget hus og lejet hus kan anvendes som et estimat for enfamilieboliger. I statistikbanken oplyses det, at 78 % bor i eget hus og 22% i lejet hus, og de følgende beregninger bygger derfor på et vægtet gennemsnit af denne fordeling. 3.1 HVAD KOSTER MADSPILD FOR DE FIRE FØDEVAREGRUPPER FOR EN HUSHOLD- NING I ENFAMILIEBOLIG? Fødevaregruppe Nr. i statistikbanken Årligt forbrug per husholdning i enfamiliebolig i kr. sprocent per år i kroner Frugt og grønt ,8 689 Brød og kornprodukter ,4 842 Kød, fisk og æg Mejeriprodukter , ,0 103 I alt
10 for mejeriprodukter, der smides i skraldespanden, koster en husholdning i en-familie hus 103 kr. om året. Det er en underestimering, da en del mælk bliver kasseret via kloak og derfor ikke er medtaget i affaldsanalysen i Miljøprojekt nr De fire grupper af fødevarer, som der er regnet på ovenfor, dækker langt størstedelen af madspildet (ca. 90 %) og en stor del af udgifterne til fødevarer (86 %). Det øvrige forbrug består i sær af slik, chokolade og saucer, som der ikke er særskilte oplysninger for i affaldsanalysen (Miljøstyrelsen 2012). Som minimum koster madspild en husholdning i en enfamiliebolig kr. om året eller 270 kr. om måneden. Dette beløb er større end en måneds forbrug af de omtalte fødevarer som er kr. 4. RESSOURCEFORBRUGET FOR MADSPILD I EN HUSHOLDNING I EN- FAMILIEBOLIG Alle færdige produkter har en vægt. Det forholder sig dog således, at det forbrug af ressourcer, der anvendes til produktion af produktet langt overstiger produktets endelige vægt. Flere processer er nødvendige i produktionen af en detailvare f.eks. udvinding af råvarer, forarbejdning, emballering og transport. Alle disse processer forbruger ressourcer, som ikke er synlige i slutproduktet. Disse ekstra skjulte ressourcer overstiger vægten af det endelige produkt/fødevare enten lidt (f.eks. for kartofler) eller meget (f.eks. oksekød). For at kunne estimere mængden af ressourcer de endelige produkter giver anledning til, er der udført omfattende undersøgelser og beregninger. En af de mest anvendte og anerkendte metoder til at estimere ressourceforbruget fra et produkt eller en service er MIPS (Materiel Input Per Service). Lähteenoja et al. (2008) MIPS beregner udvindingen fra naturen af de ressourcer, der indgår i produktet og måles som mængden af flyttede tons ressourcer i naturen for følgende kategorier: biotiske eller fornybare råmaterialer, abiotiske eller ikke-fornybare råmaterialer, vand, luft og jord (indenfor landbrug og 10
11 skovbrug). Al forbrug af ressourcer til fremstilling, anvendelse og genanvendelse eller bortskaffelse regnes med (Ritthoff et al, 2002). MIPS giver altså indikatorer for forbrug af biotiske ressourcer, abiotiske ressourcer, jord (erosion), vand, og luft (herunder CO 2 ). Hvis man lægger de tre førstnævnte af disse indikatorer sammen får et produkts totale materialebehov TMR (Total Material Requirement) også kaldet den økologiske rygsæk. Dette er angivet på billedet nedenfor. Lähteenoja et al. (2008) Ressourceforbruget til produktion af fødevarer kan opgøres som det totale materialebehov TMR (Total Material Requirement) også kaldet den økologiske rygsæk. Affaldsanalysen (Miljøstyrelsen 2012) er ikke sorteret for alle madvarer (f.eks. er der ingen opdeling af kød i forskellige typer). På den anden side er der heller ikke TMR data for alle fødevarer. Derfor er der regnet med forskellige gennemsnit for at få et estimat. Alle data for madspild er fra tabel 3-4, tabel 3-5, tabel 3-7 og tabel 3-8 (Miljøstyrelsen 2012). Alle data for TMR er fra Kotakorpi (2008) Fødevare kg/hustand/år I enfamiliebolig TMR Kg/kg TMR anvendt TMR/husstand /år 26 Gulerødder/Kartofler/grøntsager/ konserves Frugt 11 2,4 Gennemsnit Æble og jordbær Brød/pasta/ris/tørvarer/ morgenmadsprodukter/pizza/ brødskorper 28 5,7 Gennemsnit kartofler og tomater 29 2,8 Gennemsnit for hvedebrød, rugbrød og ris
12 Æg 1 10,8 Æg 11 Fisk /kød/pålæg/ 7 25,6 Gennemsnit beregnet som 33 % oksekød, 33 % svinekød, 17% kylling, 17% fisk. Mejeri produkter 6 28,4 Gennemsnit mælk, ost og smør Færdigretter/middagsretter/ brød med pålæg 14 12,2 Gennemsnit af brød med pålæg, lasagne, frikadeller, kylling med pasta 170 I alt % af al madspild 91 % I alt ved 100% madspild Et bud på ressource forbruget for madspild fra en husholdning i en enfamiliebolig udgør ca. 880 kg ressourcer per år. Det svarer til at der for hvert kg madspild anvendes 8 kg ressourcer til ingen verdens nytte. Dette tal stemmer rimeligt overens med nyere finske beregninger, som viser, at tallet i Finland er 7 kg ressourcer per kg fødevarer forbrugt i husholdninger (Kotakorpi et al. 2008). Tallet tal er lidt højere end tidligere beregninger foretaget på et mere overordnet niveau i Danmark. Det samlede forbrug af fødevarer i Danmark blev i 1997 opgjort til 3,800 mio. tons og det samlede ressourceforbrug 22,709 mio. tons (Pedersen 2002). Det svarer til at for hvert kg fødevarer anvendes ca. 6 kg ressourcer. Tallet skal selvfølge tages med forbehold. Nyere tal for det samlede danske fødevareforbrug i vægt, viser at tallet ca. er 3,990 mio. tons (eksl. emballage, men inkl. drikkevarer)( Kaysen & Petersen 2010) Dette tal stemmer overens med tallet fra 1997, når drikkevarer tillægges dette tal. 4. KLIMAAFTRYK AF MADSPILD FRA EN HUSHOLDNING I ENFAMILIE- BOLIG Alle data beregnet for fødevarers klimaaftryk er fra Mogensen et al (2009). Alle data for madspild er fra tabel 3-4, tabel 3-5, tabel 3-7 og tabel 3-8 (Miljøstyrelsen 2012). Fødevare kg/husstand/år i enfamiliebolig CO 2 ækvivalenter CO 2 data anvendt CO 2 ækvivalenter 12
13 Kg/kg kg/hustand/år i enfamiliebolig Frugt 11 0,36 Gennemsnit æble appelsin, banan 4 Gulerødder/Kartofler/grøntsager/ konserves Brød/pasta/ris/tørvarer/ morgenmadsprodukter/pizza/ brødskorper 28 2,13 Gennemsnit danske tal for grønsager 29 0,82 Gennemsnit for hvedebrød, rugbrød Æg 1 2,0 Æg 2 Fisk /kød/pålæg/ 7 8,7 Gennemsnit beregnet som 33 % oksekød, 33 % svinekød, 17% kylling, 17% fisk. Mejeri produkter 6 6,3 Gennemsnit mælk og ost Færdigretter/middagsretter/ med pålæg brød 14 1,7 Typisk aftensmåltid (minus mælk) omregnet til kgco2/ kg måltid 23 I alt % af al madspild 91 % I alt ved 100% madspild Et skøn over klimaaftrykket fra en husholdnings madspild i enfamiliebolig er ca. 230 kg CO 2 per år Det svarer til at køre km i bil. Beregnet fra DMU data hvor udledning ved dansk bilkørsel er 177 g CO 2 per km. (DMU 2009) Eller til et elforbrug på 454 kwh el (1 kwh = 511g CO 2 ) (Københavns Kommune 2011). Affaldskortlægningen (Miljøstyrelsen 2012) angiver sammensætningen af enfamilieboliger på husstandsstørrelse: 1 person (25 %), 2 personer (38 %), 3 personer (14 %), 4 personer (16 %) og mere end 4 personer i husstanden (7 %). Den hyppigste størrelse er 2 personer. I gennemsnit bruger en familie på to personer, som bor i hus, godt kwh om året til husholdningsapparater (Dong energy 2012). CO 2 udledningen fra madspildet svarer til knap 12 % af CO 2 udledningen fra elforbruget i en husholdning med to personer. 13
14 5. REFERENCER DMU (2009): Drivhusgasopgørelse på Kommuneniveau - beskrivelse af beregningsmetoder. Faglig Rapport fra DMU Nr. 700, 2009, p Dong Energy 2012: Typisk elforbrug rbrug.aspx DTU Fødevareinstituttet 2010: Danskernes kostvaner nskernes%20kostvaner% pdf Kaysen O. & Petersen C. 2010: Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen. Kotakorpi E.., S. Lähteenoja, M. Lettenmeier 2008: Household MIPS Natural resource consumption of Finnish households and its reduction. The Finnish Environment 43en/2008 Ministry of the Environment Københavns Kommune (2011): Københavns Miljøregnskab - samlet udgave, p. 84, Københavns Kommune Lähteenoja, S., Lettenmeier, M.; Salo, M, 2008: The ecological backpack: versatile indicator for sustainable consumption. Presentation given at the ConAccount 2008 conference. Miljøstyrelsen 2012: Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger, Miljø projekt nr Mogensen L., U Kidmose, J. E. Hermansen 2009: Baggrundsnotat vedrørende: Fødevarernes klimaaftryk, sammenhæng mellem kostpyramiden og klimapyramiden, samt omfang og effekt af fødevarespild. Århus Universitet Orfanos et al. 2007: Eating out of home and its correlates in 10 European countries. The European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) study. Public Health Nutrition: 10(12), Pedersen, O.G. 2002: DMI- og TMR- indikatorer for Danmark Danmarks Statistik Ritthoff M., Rohn H., Liedtke C., Calculating MIPS. Resource productivity of products and services. Wuppertal Institut (2002). Statistikbanken 2012: Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed 14
BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereNotat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien
Københavns Ejendomme og Indkøb Økonomiforvaltningen Notat Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien Den 7. august bad
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereMyte om forbruget af kød
Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden
Læs mereMarkedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017
Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereMADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereTal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?
1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereSpørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning
Kampen om madvanerne Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning Formål: Formålet med denne øvelse er at undersøge, om madvanerne i elevernes familier har ændret sig markant over de sidste
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereHvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?
POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.
Læs mereDagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereNyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring
Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober 2007 Grethe Andersen, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk Kg pr. person Kilde: Nyhedsbrev 22 Fra slagteri til forbruger Danmarks Statistik 2006 til rådighed til forbrug
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereDet økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.
Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:
Læs mereTal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.
1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereHvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2018 Hvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser ISSN: 1904-5581 Af Sisse Fagt, Jeppe Matthiessen og Anja Biltoft-Jensen Der
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKostpolitik for Hørning BørneUnivers
Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereSunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus
Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus (npre@lf.dk) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereMarkedsanalyse. 19. juni 2017
Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereSpis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
Læs mereKilde: www.okologi.dk
Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereKravspecifikation Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger
Bilag 1 til kontrakt Cirkulær Økonomi & Affald Ref. LLN Den 3. april 2017 Kravspecifikation Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger 1. Baggrund
Læs mereDer smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud
Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs mereMarkedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017
Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereLÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD
LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE 5.- 7. KLASSE MADSPILD 2 LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE Kære Lærer I materialet du sidder med, finder du en række øvelser om madspild til faget Madkundskab. Materialet
Læs mereALBERTSLUND KOMMUNE UDBUDSBEKENDTGØRELSE 2014/s og 2014/ FØDEVAREUDBUD (GENUDBUD) RETTELSESBLAD (03) 16.
ALBERTSLUND KOMMUNE UDBUDSBEKENDTGØRELSE 2014/s 176-310288 og 2014/2 137-245539 FØDEVAREUDBUD (GENUDBUD) RETTELSESBLAD (03) 16. oktober 2014 Dette dokument indeholder Albertslund Kommunes (herefter "Ordregiver")
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereSærtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereKOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen
KOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen Udarbejdet af forældrebestyrelsen i distrikt Bogense, august 2017. For at sikre at alle børn har brændstof til en dag i børnehave eller vuggestue,
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...
Læs mereHjertinggårdens kostpolitik.
Hvad er en kostpolitik?: Det er vores holdning og mening om den kost børnene indtager, når de er i Hjertinggården. Kostpolitikken er et pædagogisk arbejdsredskab samt en praktisk beskrivelse af noget,
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereHvad skal vi spise for at få mere jern!
Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereVELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke
M1 DU1+2 VELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke ord for typisk dansk mad og - Vendekort (VK) med ordene i Parvis, mindre
Læs mereKost og måltidspolitik i Galaksen
Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs merePlast i dagrenovation
Plast i dagrenovation Sammensætning af plast i dagrenovation fordelt på produktgrupper og plasttype. Udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening. Econet AS Udarbejdet af: Claus Petersen Dato: 22. april
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereUdgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn
Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013 Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Er fødevaren omfattet?... 3 Hvad er et børnemedie?...
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereAffaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS
Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?
Læs mereMad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereEksempel på et omlægningstjek
Eksempel på et omlægningstjek December 2017 Dette omlægningstjek er til: Institutionens navn: Unavngivet Plejehjem Kontaktperson: Skriv her Telefonnummer: Skriv her E-mail: Skriv her Dette omlægningstjek
Læs mereKostpolitik 2014-2016
Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere
Læs mereMadspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled
Lisbeth Mogensen, John Hermansen, Marie Trydeman Knudsen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 14. marts 2011 Notat vedrørende: Madspild i
Læs mere