Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget : Tirsdag den 26. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 15:20 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Henrik Møller (A) Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) Bente Borg Donkin (F) Fuat Yalan (TL) Erling Hansen (V) Jens Bertram (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Fraværende: Erling Hansen Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Vedtaget budget for Socialudvalget - orientering Anlægsregnskab for servicedelen Plejehjemmet Falkenberg Frit valg til Else Marie Hjemmet EU-udbud af omsorgs-, sundheds- og træningssystem - orientering Uanmeldte tilsyn på plejehjemmene orientering Fælleslegat Spørgsmål fra Udsatterådet vedrørende boliger Lukket - Høring - Placering af fælles byggeri for plejehjem og daginstitution i Hornbæk - herunder forhandlingsresultat om evt. køb af delareal ved Stenstrupgaard Lukket - Klagesag - orientering Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...34 Bilagsliste...35

2 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Fuat Yalan, Erling Hansen Dagsorden godkendt.

3 3 02. Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22240 Socialudvalget Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf Indledning/Baggrund Der skal inden udgangen af 2014 indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i hovedstadsregionen har en fælles opgave i at indgå aftalen med regionen, ud fra fælles politiske visioner og målsætninger. Sundhedsaftalen bliver et slankere og mere politisk dokument med få, fælles mål, der afspejler den fælles vision mellem kommunerne og regionen. Det er ønsket, at sundhedsaftalen fremover bliver et mindre statisk dokument, der kan følge udviklingen på sundhedsområdet. Det betyder, at der eventuelt skal være mulighed for revision/justering af aftalen i aftaleperioden. Kommune Kontakt Rådets Embedsmandsudvalg for Sundhed har i dialog med kommuner politisk og administrativt udarbejdet udkast til kommunale visioner og målsætninger til brug for drøftelser med regionen om udformningen af Sundhedsaftale III. Udgangspunktet for vision og målsætninger er det fælleskommunale rammepapir Kommunernes fælles opgave udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Rammepapiret fastlægger en række fælles kommunale målsætninger for det somatiske område. Det forventes, at psykiatrien skal spille en central rolle i den nye sundhedsaftale på lige fod med det somatiske område, hvorfor der også arbejdes på at afklare fælleskommunal vision og målsætninger for dette område. Der arbejdes derfor indledningsvist i to spor, hvorfor der er vedlagt to notater med forslag til fælleskommunal vision og målsætninger på henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. Teamkoordinator Ida Kock Møller, Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab samt Centerchef i Center for Psykiatri og Handicap Charlotte Aagaard deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision Tidlig indsats. Helsingør Kommunes Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele kommunen. KKR s notat kommunernes fælles opgave udvikling af det nære sundhedsvæsen. Sagsfremstilling 1. Forslag til fælleskommunal vision og målsætninger for den somatiske del af sundhedsaftale III

4 Vision Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer. Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Patientrettet forebyggelse allerede opstået sygdom skal håndteres, så der så vidt muligt ikke sker yderligere forværring. Pleje og behandling skabe sammenhængende og effektive pleje- og behandlingsforløb for borgere der modtager indsatser på tværs af kommuner, almen praksis og regionen. Rehabilitering og træning skabe sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet med henblik på rehabilitering til alle borgere der oplever nedsat funktionsevne som følge af sygdom. Samt bidrage til at sikre genoptræning til de borgere som har behov for det. 2. Forslag til fælleskommunal vision og målsætninger for den psykiatriske del af sundhedsaftale III 2.1. Vision Vi fremmer mental sundhed og recovery (Recovery handler om at opdage - eller genopdage - fornemmelsen af en personlig identitet, der ikke er knyttet til sygdom eller handicap). Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Tidlig indsats opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med den rette forebyggende indsats. Støtte og behandling sikre implementering af de samarbejdsaftaler mellem region, almen praksis og kommunen, der allerede eksisterer, og tænke behandling og støtte på en ny måde. Rehabilitering i samarbejdet mellem region, almen praksis og kommuner kan et fælles fokus på rehabilitering, fra begyndelsen og fastholdt gennem hele forløbet medvirke til at understøtte visionen om personlig recovery. 3. Fælles strategisk målsætning for både den somatiske og psykiatriske del Kvalitet og dokumentation fælles tværgående udviklingsområde mellem region, almen praksis og kommuner, som har relevans for alle dele af borgerens forløb. Kommune Kontakt Rådet anbefaler kommunerne politisk at drøfte visioner og målsætninger for sundhedsaftale III og give en tilbagemelding om, hvorvidt kommunen ser dem som et godt grundlag for det videre arbejde. Det er ønsket, at udkastene (vedlagt) behandles på politisk niveau i de enkelte kommuner med udgangspunkt i følgende spørgsmål. Kan kommunen tilslutte sig visionerne for henholdsvis somatik og psykiatri?

5 5 Kan kommunen tilslutte sig de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri? Har kommunen input til konkrete målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri? Fristen for tilbagemelding til Det fælleskommunale sundhedssekretariat er den 13. december Proces- og tidsplan for udarbejdelse af Sundhedsaftale III er vedlagt sagen. Forslag til konkrete målsætninger på det somatiske område vil blive præsenteret på udvalgsmødet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring De fælleskommunale politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftale III er sendt i høring i følgende råd og fagudvalg: Socialudvalget Idræt- og Sundhedsudvalget Ældrerådet Handicaprådet Udsatterådet Børne- og Ungeudvalget Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at der tages stilling til, om kommunen kan tilslutte sig visioner for henholdsvis somatik og psykiatri. 2. at der tages stilling til, om kommunen kan tilslutte sig de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri. 3. at der tages stilling til, om der er input til konkrete målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ad 1-3 Sagen drøftet. Centret arbejder videre med forslag til høringssvar. Yderligere input fra udvalgets medlemmer sendes til Koordinator Ida Kock Møller. Sagen genoptages på mødet den 3. december Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard

6 Ad Sagen drøftet. Udvalget har ingen bemærkninger. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen Ad 1 og 2: Indstillingerne anbefales. Ad 3: Drøftet. Sagen genoptages på næste møde med henblik på vurdering af høringsvar.

7 7 03. Vedtaget budget for Socialudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21845 Socialudvalget Indledning/Baggrund Med budgetprocessen for budget er det besluttet, at udvalgene skal forelægges en sag, der beskriver de væsentligste elementer i budgettet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I nedenstående tabeller er vist ændringerne i budgettet på de enkelte budgetområder, siden sidste forelæggelse i fagudvalget. Der er udarbejdet en tabel pr. budgetområde på drift og en samlet tabel på anlæg (hvis der er anlæg). Drift på budgetområde 618 Psykiatri og Handicap Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets behandling i juni ring 1 I kr Pl-ændring juni ring Lov- og Cirkulæreprogram Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen Budgetaftale i alt inkl. pl (sum af nedenstående): Ring 2 eksisterende opgaver Pl-ændring juni ring Ændringer til eksisterende ring 2 opgaver Yderligere forslag drift: - Generel besparelse Vedtaget budget 2014 på budgetområde I budgetaftalen er alle eksisterende ring 2 opgaver tilvalgt. I forbindelse med budgetaftalen er følgende større opgaver blevet vedtaget: Udmøntning af generel besparelse. Den samlede ændring til budgetområde 618 som følge af budgetforliget udgør i alt -2,1 mio. kr. i 2014, -5,0 mio. kr. i 2015, -8,0 mio. kr. i 2016 og -11,1 mio. kr. i Drift på budgetområde 619 Omsorg og Ældre I kr

8 8 Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets behandling i juni ring Pl-ændring juni ring Lov- og Cirkulæreprogram Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen Budgetaftale i alt inkl. pl (sum af nedenstående): Ring 2 eksisterende opgaver Pl-ændring juni ring Ændringer til eksisterende ring 2 opgaver Ring 2 nye opgaver: - Genindførsel af rengøring omkring jul og påske (619-66) Hverdagsrehab. og aktiverende hjemmepleje (619-64) Udvidelse af demenstilbud på Falkenberg (619-34) Yderligere forslag drift: - Afledt drift, fælles byggeri Hornbæk, 619/ Akutpladser, oprettelse af 4 stk., Hverdagsrehabilitering, besparelse fra driftsønske Opsøgende visitation for +70-årige Opsøger seniorer blandt etniske borgere Generel besparelse Vedtaget budget 2014 på budgetområde I budgetaftalen er alle eksisterende ring 2 opgaver tilvalgt. I forbindelse med budgetaftalen er følgende større opgaver blevet vedtaget: Genindførsel af rengøring omkring jul og påske. Afledt drift, fælles byggeri Hornbæk der er afsat 1,8 mio. kr. i 2017 til flytteomkostninger i forbindelse med flytningen fra plejehjemmet Bøgehøjgård til nyt byggeri ultimo Akutpladser, oprettelse af 4 stk. der etableres akutpladser for borgere, der er for raske til at blive indlagt på et hospital, men samtidig er for dårlige til at kunne klare sig i egen bolig. Udmøntning af generel besparelse. Hverdagsrehabilitering og aktiverende hjemmepleje Den samlede ændring til budgetområde 619, som følge af budgetforliget, udgør i alt 1,5 mio. kr. i 2014, -3,8 mio. kr. i 2015, -9,1 mio. kr. i 2016 og -14,6 mio. kr. i Drift på budgetområde 620 Anden Social Service Budgetforslag 2014 ved fagudvalgets behandling i juni ring 1 I kr Pl-ændring juni ring Lov- og Cirkulæreprogram Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen Budgetaftale i alt inkl. pl (sum af nedenstående): Ring 2 eksisterende opgaver Pl-ændring juni ring Ændringer til eksisterende ring 2 opgaver

9 9 Yderligere forslag drift: - Generel besparelse Vedtaget budget 2014 på budgetområde I budgetaftalen er alle eksisterende ring 2 opgaver tilvalgt. På nogle budgetområder er det eksisterende budget dog blevet nedjusteret. I forbindelse med budgetaftalen er følgende større opgaver blevet vedtaget: Udmøntning af generel besparelse. Den samlede ændring til budgetområde 620 som følge af budgetforliget udgør i alt -0,7 mio. kr. i 2014, -0,9 mio. kr. i 2015, -1,2 mio. kr. i 2016 og -1,5 mio. kr. i Socialudvalgets samlede budget på udvalgets 3 budgetområder er for 2014 på i alt 1.063,9 mio. kr., jf. nedenstående tabel. I kr Budgetområde Budgetområde Budgetområde Socialudvalg i alt Udvalget vil senere få forelagt en sag vedrørende den konkrete udmøntning af de besluttede besparelser på driften. I forbindelse med budgetforliget blev der foretaget en række ændringer til den eksisterende anlægsplan, samtidigt blev der vedtaget en række nye anlæg. I nedenstående tabel er vist en oversigt over de vedtagne anlæg på Socialudvalgets område. Anlæg på Socialudvalgets område Anlægsprojekter i kr. Budget 2014 Budgetoverslagsår 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår Psykiatri og Handicap Nyt Bofællesskab Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstilling. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Psykiatri og Handicap, Center for Omsorg og Ældre, Center for Borgerservice, IT og Digitaliseringer og Center for Økonomi og Styring indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den

10 Ikke til stede: Erling Hansen Orientering foretaget. 10

11 Anlægsregnskab for servicedelen Plejehjemmet Falkenberg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/23314 Byrådet Anlægsregnskab Falkenberg Indledning/Baggrund Plejehjemmet Falkenberg med 74 plejeboliger samt tilhørende servicedel er opført i henhold til almenboligloven i samarbejde med det almene boligselskab Boliggården. Boliggården er bygherre og ejer af boligdelen, og Helsingør Kommune er bygherre og ejer af servicedelen. Bebyggelsen er opført som ét byggeri med et samlet anlægsbudget. Da boligdelen og servicedelen er to økonomisk uafhængige dele/ejerlejligheder med to bygherrer/ejere blev der ved godkendelse af skema A tillige godkendt en økonomisk fordelingsnøgle af anlægsudgifterne. Boliggården har været byggeforretningsfører for hele anlægsprojektet. Boliggården har ved brev af 21. november 2011 og 23. november 2013 fremsendt byggeregnskab og skema C for henholdsvis boligdelen og servicedelen med anmodning om godkendelse. På Byrådets møde den 12. december 2011 godkendte Byrådet det samlede byggeregnskab samt skema C for henholdsvis boligdelen og Servicedelen. Godkendt skema C for servicedelen som er den kommunalt ejede del af bebyggelsen: 39,761 mio. kr. inkl. moms ~ 31,825 mio. kr. ekskl. moms. I Helsingør Kommunes anlægsbudget på i alt 45,537 mio. kr. netto ekskl. moms for servicedelen/centerdelen indgår tillige udgifter til honorar til bygherrerådgiver, udarbejdelse af lokalplan, jordbundsundersøgelser, særlige grundudgifter, udstykning af grundareal, indkøb af inventar og kunst, opkobling på det kommunale netværk (IT og telefoni) samt indtægter i form at statstilskud/servicearealtilskud. Der er nu udarbejdet regnskab for den samlede anlægsbevilling, som herved forelægges til godkendelse. Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (almenboligloven) LBK nr af 09. oktober Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Projektet - opførelse af Plejehjemmet Falkenberg - har været igennem tre EU-udbud før det lykkedes, at få anlægsbudgetterne på plads. Da det ikke efter to licitationer i henholdsvis 2006 og 2007 var muligt at gennemføre projektet inden for de gældende økonomiske rammer på grund af maksimumbeløbet for alment boligbyggeri, blev projektet midlertidigt stoppet for at vurdere alternative

12 løsningsmodeller. 12 I 2008 forhøjede Velfærdsministeriet maksimumbeløbet for boligdelen ekstraordinært (ud over den årlige regulering), så justeringen svarede til udviklingen i byggeprisindekset. På baggrund af de ændrede økonomiske forudsætninger blev projektet genoptaget, og efter den tredje licitation i 2009, kunne anlægsprojektet igangsættes. Der er i årene blev der frigivet i alt 52,150 mio. kr. På Byrådets møde den 7. februar 2011 blev den samlede anlægsbevilling nedskrevet med et forventet mindre forbrug på 3,3 mio. kr., som blev tilført kassebeholdningen. Ved budgetrevisionen pr. 31. maj 2013 blev det samlede anlægsbudget nedskrevet med 4,000 mio. kr., hvor af 0,353 mio. kr. er frigivet. Herefter er bruttoanlægsbevillingen på i alt 48,497 mio. kr. Der er modtaget statstilskud i 2012 på 2,960 mio. kr. ( kr. pr. tilknyttet plejebolig), som er tilfaldet kassebeholdningen, så den samlede netto anlægsbevilling er på 45,537 mio. kr. Der er afholdt udgifter for i alt 47,431 mio. kr. brutto ~ en nettoudgift efter statstilskuddet på 44,471 mio. kr. Der er et mindre forbrug på i alt 1,066 mio. kr. Ved anlægsoverførsel fra 2011 til 2012 er der tilført kassebeholdningen 1,0 mio. kr. Restbudget på kr. er tilført kassebeholdningen ved regnskabsafslutning Helsingør Kommune har tillige haft indtægt ved salg af byggeret til boligdelen. Salgsindtægten indgår ikke i anlægsregnskabet. Økonomi/Personaleforhold Opsummering - Udvikling i rådighedsbeløb/anlægsbevilling /- Rådighedsbeløb/ anlægsbevilling Anlægsplanen Anlægsplanen Anlægsplanen Anlægsplanen Byrådet godkendte Tillæg op til ca Byrådet godkendte Tillæg på kr. Anlægsplanen Anlægsplanen Anlægsplanen Nedskrevet med kr Byrådet godkendte Anlægsbevilling nedskrives med kr Anlægsrevision pr Anlægsbudget nedskrevet med kr Maj 2012 Statstilskud Der var i årene blevet frigivet 52,150 mio. kr. Den 7. februar 2011 nedskrives anlægsbevillingen med 3,300 mio. kr. til 48,850 mio. kr. Den 31. maj 2011 nedskrives anlægsbevillingen med 0,353 mio. kr. til 48,497 mio. kr.

13 kr. Anlægsbevilling Regnskab Afvigelser Projektering Grundudgifter Håndværkerudgifter Inventar Omkostninger Administration Øvrige udgifter Udgifter i alt Statstilskud Anlægsprojekt i alt Ved anlægsoverførsel fra 2011 til 2012 er der tilført kassebeholdningen 1,0 mio. kr. Restbudget på kr. er tilført kassebeholdningen ved regnskabsafslutning Regnskab med bemærkninger til afvigelserne er vedlagt sagen. Sagen har været behandlet i Center for Økonomi og Styring jf. bemærkninger i regnskabet. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen Indstillingen anbefales.

14 Frit valg til Else Marie Hjemmet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/16076 Byrådet Billag 1 brev fra Statsforvaltningen Bilag 2 Notat fra adv. fa. Horten Indledning/Baggrund Den selvejende institution Else Mariehjemmet v/ Fonden Mariehjemmene har haft korrespondance med Helsingør Kommune om visitation af borgere til det private plejehjem Else Marie Hjemmet beliggende Kystvej 33, Humlebæk. Ifølge Almenboliglovens 58a har en borger ret til frit at vælge mellem tilsvarende boliger, såfremt borgeren er visiteret til en bolig på grund af sine særlige behov. Else Mariehjemmet består af ældreboliger med tilknyttet serviceareal og funktioner, dvs. privat plejehjem, og det er derfor deres synspunkt, at en borger, der er visiteret til plejehjem af Helsingør Kommune, frit vil kunne vælge at bo på Else Mariehjemmet og derfor skal modtage betalingstilsagn hertil. Helsingør Kommunes administration har i en afgørelse af 13. maj 2013 fastsat, at vi ikke mener os forpligtede til at visitere borgere til Else Mariehjemmet. Begrundelsen er, at Else Mariehjemmet ikke har driftsoverenskomst med beliggenhedskommunen. Else Mariehjemmet har ved brev af 20. juni 2013 klaget over afgørelsen til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har anmodet kommunen om at forelægge sagen i kommunalbestyrelsen. Byrådet kan uanset den manglende driftsoverenskomst vælge at fastlægge et andet niveau for visitation til Else Mariehjemmet, således at borgeren får mulighed for frit at vælge bolig der. Dette vil kunne medføre merudgifter for kommunen, da kommunen ikke kan forhandle prisen med plejehjemmet men vil være forpligtet til at betale plejehjemmets takst for opholdet. Retsgrundlag Almenboligloven 5 og 58a. Bekendtgørelse nr af om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v. Vejledning nr. 116 af om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Som nævnt i indledningen har Helsingør Kommune gennem nogen tid ført korrespondance med Else Mariehjemmet, da de er utilfredse med, at Helsingør Kommune til en konkret borger har givet afslag på visitation til Else Mariehjemmet. Else Mariehjemmet består af ældreboliger med tilknyttet plejecenter med

15 15 plejeserviceydelser, dvs. et privat plejehjem. Helsingør Kommunes afgørelse er meddelt Else Mariehjemmet ved brev af 13. maj Else Mariehjemmet har i sin efterfølgende klage af 20. juni 2013 til Statsforvaltningen henvist til, at borgerne i landets øvrige kommuner i medfør af frit valgs ordningen i Almenboliglovens 58a meddeles betalingstilsagn. Endvidere skriver Else Mariehjemmet, at Helsingør Kommune i sit brev har beskrevet ejerforholdene forkert. De gør derfor opmærksom på, at den selvejende ældreboligorganisation Else Mariehjemmet ejer boligerne, medens Fonden Mariehjemmene ejer servicearealerne, som er udlejet til operatøren Den selvejende institution Else Mariehjemmet. Endelig bemærkes, at en konkret borger har fået afslag på et betalingstilsagn til ophold på Else Mariehjemmet. Klagen og den hidtidige korrespondance er vedlagt som bilag 1. Det må medgives Fonden Mariehjemmene, at ejerforholdene er beskrevet forkert i kommunens brev, men dette vurderes ikke at være af afgørende betydning for afgørelsen. Således er allerede i afgørelsen beskrevet, at det afgørende forhold ikke har været ejerforholdene men den manglende driftsoverenskomst. Helsingør Kommunes administration har i afgørelsen til Else Mariehjemmet henvist til, at det i Vejledning nr. 116 af om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v. pkt fremgår, at den selvejende institution skal oprette en særlig afdeling ved siden af boligafdelingen, som skal have skøde på servicearealerne, samt at den selvejende institution ikke selv kan stå for plejefunktionerne, som udøves med udgangspunkt i servicearealerne. Endvidere fremgår af vejledningen, at den selvejende institution ikke selv kan stå for de pågældende plejefunktioner, som udøves med udgangspunkt i servicearealerne, men at disse arealer enten skal lejes ud til kommunen eller eventuelt til en privat virksomhed, som kan udføre de pågældende funktioner i henhold til en driftsaftale med kommunen. Else Mariehjemmet har ingen driftsoverenskomst med Fredensborg Kommune. I sagens natur må det anses som tilstrækkeligt, om den pågældende leverandør har driftsoverenskomst med beliggenhedskommunen, da de ikke kan have en aftale med samtlige landets kommuner. Baggrunden for kravet om driftsoverenskomst er, at beliggenhedskommunen dermed har en vis styring med udgifts- og serviceniveauet. Såfremt der ikke foreligger en driftsoverenskomst, kan serviceleverandøren principielt set frit fastsætte sit serviceniveau og dermed de samlede udgifter, der danner grundlag for prisen for serviceydelsen. Den manglende driftsoverenskomst er baggrunden for kommunens afgørelse, da det ikke giver mening at lade en borger vælge en bolig, hvis der ikke samtidigt skal leveres den relevante ydelse fra den tilknyttede leverandør. Administrationen har på baggrund af klagen henvendt sig til advokatfirmaet Horten for vejledning. Derfra er modtaget et notat om problemstillingerne i sagen. Notatet er vedlagt som bilag 2. Advokatfirmaet Horten vurderer i lighed med administrationen, at driftsoverenskomst med den pågældende leverandør af service må være en forudsætning for, at kommunen er forpligtet til at visitere borgeren til de tilknyttede boliger.

16 16 De har i deres notat særligt henvist til, at driftsoverenskomsten giver kommunen mulighed for at opnå ønsket sikkerhed for, at institutionen i sin opgaveløsning overholder gældende regler og vejledninger m.v. Endvidere vil den kunne opnå relevant indflydelse på en række økonomiske og personalemæssige forhold og på, at institutionen følger kommunens mål og rammer af ældrepolitisk art m.v. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen direkte indflydelse på økonomiske eller personalemæssige forhold. Træffer Helsingør Kommune selv eller Statsforvaltningen afgørelse om, at kommunen er forpligtet til at visitere til Else Mariehjemmet, kan dette have indflydelse på udgifterne forbundet med den enkelte borger i forbindelse med dennes ophold på hjemmet, da den manglende driftsoverenskomst betyder, at beliggenhedskommunen ingen styring har med udgifts- og serviceniveauet. Derfor kan serviceleverandøren uden driftsoverenskomst principielt set frit fastsætte sit serviceniveau og dermed de samlede udgifter, der danner grundlag for prisen for serviceydelsen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Omsorg og Ældre og Center for Politik og Organisation indstiller, at det godkendes, at afgørelsen på det hidtidige grundlag fastholdes overfor Statsforvaltningen. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen Indstillingen anbefales.

17 EU-udbud af omsorgs-, sundheds- og træningssystem - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/131 Socialudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har siden 1999 haft et IT-fagsystem inden for ældre- og omsorgsområdet og siden 2011 haft et IT-fagsystem inden for sundheds- og træningsområdet. Det samlede system VITAE Suite, som leveres af CSC, anvendes til sagsbehandling, hjælpemiddelstyring, boligstyring, forebyggende hjemmebesøg, håndtering af forløb, faglig dokumentation, medicinhåndtering, intern kommunikation og ekstern sundhedsfaglig kommunikation med tværsektorielle samarbejdspartnere. Den seneste aftale med CSC vedr. IT-fagsystemet udløb i 2011 og er siden forlænget yderligere flere gange. Der er derfor gennemført et offentligt EU-udbud af et samlet ITsystem til understøttelse af en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum indenfor omsorgs-, sundheds- og træningsområdet. IT-systemet skal dække ovenstående beskrevne områder med undtagelse af hjælpemiddelområdet, hvor Helsingør Kommune siden 2012 har fælles hjælpemiddeldepot og fælles hjælpemiddelsystem med Fredensborg Kommune. Retsgrundlag Udbuddet er gennemført som et offentligt udbud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 og bekendtgørelse nr. 937 af 16. september Relation til vision og tværgående politikker Udbuddet og den efterfølgende implementering af et omsorgs-, sundheds- og træningssystem relaterer sig til visionen vedr. Tidlig indsats. Sagsfremstilling Udbudsprocessen startede foråret 2013 med nedsættelse af projektorganisering, aftale med konsulentfirmaet Devoteam til kvalitetssikring og hjælp gennem processen samt aftale med juristfirmaet Bird & Bird til juridisk bistand især med kontrakten. Der blev nedsat 9 arbejdsgrupper med hver sin tovholder. Arbejdsgrupperne udarbejdede kravspecifikation til henholdsvis de funktionelle og de tekniske krav. Devoteam kvalitetssikrede kravspecifikationen. Dertil blev der udarbejdet kontrakt og bilag til kontrakten samt optioner i samarbejde med Devoteam og Bird & Bird. Udbuddet blev annonceret den 6. juni 2013, og ved tilbudsfristen 21. august 2013 var der kommet tilbud fra de tre etablerede leverandører af omsorgs-, sundheds- og træningssystemer: Avaleo Asp, CSC Scandihealth A/S og KMD A/S. Evalueringsprocessen blev derefter igangsat med egnethedsvurdering, og alle tre leverandører blev vurderet egnede til at give tilbud på opgaven. Derefter blev tilbuddene bedømt, om de var konditionsmæssige, og resultatet blev, at 2 tilbud blev bedømt konditionsmæssige og 1 tilbud ukonditionsmæssigt. Dette skete i tæt samarbejde med Bird & Bird og Devoteam. Tilbuddene blev evalueret af de samme arbejdsgrupper, som havde

18 18 været med til at udarbejde kravspecifikationen. Evalueringen blev gennemført ansvarsfuldt, objektivt og positivt med henblik på at sikre ligebehandling og ensartethed. Tildelingskriteriet var det samlet set økonomisk mest fordelagtige tilbud fordelt på følgende 4 underkriterier: 1. Pris samlet set over en aftaleperiode på 10 år 2. Løsningen inkl. optioner om f.eks. telemedicin og talegenkendelse 3. Tekniske krav inkl. optioner om f.eks. hosted drift og arkivering 4. Leverancesikkerhed inkl. Tidsplan Hvert kriterium er opdelt i en række delkriterier, som er indbyrdes vægtede. Evalueringen bygger på pointgivning i forhold til delkriterier og underkriterier. Det samlede resultat af de tildelte point viste, at der var meget lille forskel mellem tilbuddene på 2. Løsningen, 3. Tekniske krav og 4. Leverancesikkerhed, hvorimod der var meget stor forskel i forhold til 1. Prisen. Helsingør Kommune har derfor til hensigt at indgå kontrakt med KMD A/S, som tilbød det samlet set mest økonomisk fordelagtige tilbud. Tidsplanen for udbudsprocessen har kunnet følges helt, og alle deadlines har været overholdt. Arbejdsgrupperne og tovholderne har været meget engagerede både ved kravspecifikation og senere evaluering, og de har taget opgaven meget alvorligt og ansvarsfuldt. Implementeringsprocessen Nu venter en meget omfattende proces med underskrivelse af kontrakt, afklaringsfase og implementeringsfase, inden det nye omsorgs-, sundheds- og træningssystem kan tages i anvendelse. Der er planlagt drift fra 19. maj Også i denne proces vil der være behov for meget stor deltagelse af medarbejdere i arbejdsgrupper til afklaring, installation, konfiguration, konvertering og prøver. Dertil kommer, at superbrugere skal undervises, og efterfølgende skal alle medarbejdere undervises i det nye IT-system. Der vil derfor blive tale om et meget stort ressourcetræk i 2014 i Omsorg og Ældre og på Rehabiliteringscenter Poppelgården. Økonomi/Personaleforhold Udgifter i forbindelse med udbudsprocessen, f.eks. udgifter til konsulentfirmaer og vikarer for deltagende medarbejdere, er betalt af Omsorg og Ældres konto til IT-udvikling samt et ekstra centralt bevilget beløb på til udbudsprocessen. Omsorg og Ældre har gennem flere år sparet op med henblik på anvendelse i forbindelse med udbud. I alt er der sparet ca kr. op, og disse midler er indefrosset. Dertil kommer ikke anvendte midler fra årets budget på ca kr., og endelig er der afsat kr. i budget I alt vil der således være ca kr. i tilgængelige midler i 2014 til implementeringen og andre udgifter til IT-udvikling. Socialudvalget vil i 2014 få forelagt en sag med den samlede økonomi inklusive eventuelt behov for tillægsbevilling, hvori udgifter til køb af IT-systemet med dertil hørende udgifter til evt. indkøb af hardware og linjer, køb af optioner og snitflader, udgifter til den nuværende leverandør samt de ressourcemæssige konsekvenser med bl.a. vikardækning vil indgå. Opgørelsen over de økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser vil blive sammenholdt med hidtidige udgifter på området, og vil synliggøre de gevinster, den valgte udbudsform har givet. Kommunikation/Høring

19 19 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Omsorg og Ældre indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen Orientering foretaget.

20 Uanmeldte tilsyn på plejehjemmene orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/23326 Socialudvalget Årsrapport 2013 Helsingør Kommune.pdf Uanmeldt tilsyn Strandhøj 2013 Helsingør Kommune endelig.pdf Uanmeldt tilsyn Montbello 2013 Helsingør Kommune endelig.pdf Uanmeldt tilsyn Kristinehøj 2013 Helsingør Kommune endelig.pdf Uanmeldt tilsyn Grønnehaven 2013 Helsingør Kommune endelig.pdf Uanmeldt tilsyn Falkenberg 2013 Helsingør Kommune endelig.pdf Uanmeldt tilsyn Birkebo 2013 Helsingør Kommune endelig.pdf Endelig rapport - Bøgehøjgaard - Uanmeldt tilsyn Bøgehøjgaard 2013 Helsingør Kommune endelig.pdf Høringssvar fra Ældrerådet Indledning/Baggrund Landets kommuner har pligt til at føre tilsyn med de kommunale opgaver efter Servicelovens 83 og 86, herunder også med kommunens kvalitetsstandarder for pleje- og praktisk hjælp, samt aktiviteter og træning. Som led i tilsynsforpligtelsen skal kommunalbestyrelserne hvert år sørge for, at der foretages mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjemmene i kommunen. I Helsingør Kommune foretages de uanmeldte tilsyn af BDO. BDO er en privat leverandør af rådgivning til danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem. BDO har, efter det uanmeldte tilsyn på Helsingør Kommunes plejehjem, udarbejdet en tilsynsrapport for hvert plejehjem, samt en samlet årsrapport for de uanmeldte tilsyn. Det overordnede indtryk af plejehjemmene er, at beboerne behandles værdigt og med respekt for den enkeltes ønske om livsførelse. Tilsynet vurderer bl.a. også, at medarbejderne er engagerede og fagligt dygtige. Tilsynsrapporterne præsenteres for Socialudvalget i denne sag. Rapporterne er ligeledes sendt til Ældrerådet, og offentliggøres på Helsingør Kommunes hjemmeside. Retsgrundlag Lov om social service 151. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelserne i landets kommuner har pligt til at føre tilsyn i henhold til reglerne i lov om social service 151, der omhandler tilsyn i plejehjem, plejeboliger og lignende boligenheder. Formålet med at føre tilsyn på plejehjemmene er at: kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem den individuelle og konkrete afgørelse, og de indsatser, der leveres til den enkelte beboer. kontrollere, om arbejdet på det enkelte plejehjem udføres fagligt forsvarligt i forhold

21 21 til beboere, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. understøtte kvalitetsudvikling i de indsatser, der leveres til beboerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. forebygge at mindre problemer udvikler sig til noget alvorligt ved at give handlingsorienterede anbefalinger og bemærkninger. skabe grundlag for læring og refleksion over egen praksis hos medarbejdere og ledelse. Det uanmeldte tilsyn bliver gennemført ved, at den tilsynsførende, her BDO, først bliver vist rundt på plejehjemmets fællesarealer. Herefter er den tilsynsførende selv ansvarlig for at komme rundt på plejehjemmet og observere det daglige liv på plejehjemmet og afholde samtaler med beboere, personale, ledelse og øvrige relevante parter, herunder pårørende. Den tilsynsførende aflægger besøg hos et antal tilfældigt udvalgte beboere på plejehjemmene. Det tilstræbes at besøge omkring 10 procent af beboerne, dog minimum fem beboere. Antallet af besøg kan øges, hvis tilsynet observerer kritisable forhold eller ønsker yderligere klarhed, for at kunne træffe en entydig vurdering. 1. Plejehjemmene i Helsingør Kommune BDO har gennemført tilsyn på alle Helsingør Kommunes syv plejehjem; plejehjemmene Strandhøj, Bøgehøjgård, Kristinehøj, Falkenberg, Montebello, Grønnehaven og Birkebo. Tilsynet har generelt fundet gode forhold på plejehjemmene i Helsingør Kommune. Beboerne modtager den hjælp, de har behov for, og hjælpen ydes med udgangspunkt i den enkelte beboer og med inddragelse af vedkommendes ressourcer. Beboerne oplever, at pleje og omsorg bliver leveret med respekt for den enkeltes behov, ønsker og vaner, herunder også en god og respektfuld omgangsform med medarbejderne. Tilsynet konstaterer dog, at to beboere på et plejehjem oplever en hård tone i nattevagten. Dette er håndteret på det pågældende plejehjem. Medarbejderne fremstår fagligt dygtige og engagerede. Alle kan redegøre for den enkelte beboers individuelle behov. Der er fokus på kompetenceudvikling. Derfor har medarbejdergrupperne de nødvendige kompetencer til at varetage beboernes forskellige behov. Den sundhedsfaglige dokumentation er tilfredsstillende, men der er plads til forbedring. Konkret skal der sættes fokus på udarbejdelse af døgnrytmeplaner, samt sikring af, at beskrivelserne fremstår individuelle og handlevejledende. Ved implementering af det nye omsorgssystem i 2014, vil der blive arbejdet med den sundhedsfaglige dokumentation på plejehjemmene. Tilsynet vurderer, at rengøringsstandarden på såvel fællesarealerne som i beboernes bolig er tilfredsstillende. De fysiske rammer er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Der er fællesskab omkring måltiderne, og der er et passende aktivitetsniveau. Tilsynet vurderer også, at de pårørende oplever en positiv kommunikation og et godt samarbejde med plejehjemmene, hvor der er tilfredshed med graden af inddragelse. 2. Tilsynsrapporterne Alle tilsynsrapporterne er vedhæftet dagsordenspunktet. Årsrapporten giver et samlet overblik over forholdene på de syv plejehjem. Herunder også et resume over de anbefalinger til forbedringer BDO har til de enkelte plejehjem.

22 22 De mere specifikke oplysninger om det enkelte plejehjem kan læses af de individuelle tilsynsrapporter. I disse fremgår også resultaterne af dataindsamlingen for hvert plejehjemstilsyn. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Omsorg og Ældre indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen Orientering foretaget.

23 Fælleslegat 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/17799 Socialudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Kommune uddeler hvert år Fælleslegatet. Borgere, der opfylder kriterierne i fundatsen, skal aktivt søge om en del af Fællelegatet. Ansøgere, der kan komme i betragtning til en legatportion, er: enlige forsørgere med børn under 18 år forsørgere på overførselsindkomst med børn under 18 år førtids- og folkepensionister uden formue Der udbetales max. en legatportion pr. husstand. Legatportionens størrelse er afhængig af, hvor mange ansøgninger, vi modtager. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Fælleslegatet har et beløb på kr. til uddeling i Der er indkommet 310 ansøgninger. 3 ansøgere opfylder ikke betingelserne i fundatsen, mens 19 ansøgninger ikke er behandlet, da de er modtaget efter ansøgningsfristens udløb. 292 ansøgere er således berettiget til en legatportion. Når de faste legatmodtagere bliver trukket fra den samlede legatportion på kr., er der kr. til uddeling til de 292 berettigede ansøgere. Det udgør en legatportion pr. ansøger på 330 kr. Økonomi/Personaleforhold 292 legatportioner á kr. 330 kr Løbende legatudbetalinger kr I alt til udbetaling kr Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller,

24 24 at uddelingen af legatportioner godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen Indstillingen godkendt.

25 Spørgsmål fra Udsatterådet vedrørende boliger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24480 Socialudvalget Indledning/Baggrund Udsatterådet har den12.november 2013 afholdt møde. I den forbindelse har Birgitte Rasmussen (SF) fremsat to spørgsmål: 1. Stubben har på 3/4 år haft 52 henvendelser om værelse på Stubben (de plejer at have ca. 50 henvendelser på et år). De opleve, ar de har svært ved at få beboerne på Stubben videre ud i egen bolig - får afslag på 25 % boliger. Flere af dem der henvender sig er reelt hjemløse - og yngre end tidligere. Er der noget vi kan gøre for at afhjælpe denne problematik? 2. Krisecenteret Røntofte har de sidste 3 måneder måtte give 71 afslag om ophold på Røntofte. Forleden måtte de henvise en familie til det nordlige Jylland - da alle andre krisecentre var helt overbookede. I forhold til vold i familierne er dette selvfølgelig et stort problem. Er der noget vi kan gøre? Nedenstående sagsfremstilling og svar på ovenstående spørgsmål er koordineret med: Center for Børn, Unge og Familier Center for Psykiatri og Handicap Center for Borgerservice, It og Digitalisering. Retsgrundlag Lovgrundlag angående 25 % boliger: Lovbekendtgørelse nr. 103 af den 11. februar 2011 Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. (Almenboligloven) primært 59: 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision tidlig (forebyggende) indsats Sagsfremstilling 1. To centrale udfordringer på boligområdet

26 26 Centrene har to store udfordringer i forhold til boligmarkedet i Helsingør. Dels mangler der boliger, som er tilpasset lavindkomstgrupperne, og dels mangler der passende boliger til borgere med særlige behov. Problematikken i forhold til betalelige boliger til eksempelvis unge kontanthjælpsmodtagere har været drøftet i Rådet for Almene Boliger. Centrene støtter en drøftelse af problematikken i forhold til borgere, der har andre problemer ud over den manglende bolig. Centrene oplever jævnligt, at borgere med udadreagerende adfærd er svære at placere i almene boliger, idet de udgør en gene, og indgyder en utryghed hos de øvrige beboere. 2. Stubben Center for Borgerservice, It og Digitalisering kan ikke genkende antallet af afslag til Stubbens bebeboere. I 2013 har der været tre afslag. Alle tre afslag har været begrundet i, at borgerne var selvforskyldt boligløse. En af de tre havde selv opsagt sin bolig, og fandt efterfølgende en bolig. Boligkontoret påpeger, at mange af Stubbens beboere ikke er aktivt boligsøgende. Det anbefales, at der er større fokus på opskrivning både fra Stubbens personale, men også at sagsbehandlerne i Helsingør Kommune skal huske opskrivning som en del af den gængse råd- og vejledning. Center for Psykiatri og Handicap gennemgået tilgængelige oplysninger i forbindelse med Kirkens Korshær. Det noteres, at Stubbens henvendelser i 2012 fordeler sig jf. nedenstående: Der har i 2012 været 36 forespørgsler om plads i botilbuddet Af de 36 var 18 fra Helsingør Kommune Af de 36 var 16 fra andre kommuner Af de 36 var 2 fra Østeuropa. Kønsfordelingen var: 29 mænd 5 kvinder (2 børn) I hele 2012 var der kun 2 fraflytninger og dermed også 2 indflytninger fra Stubben. Til sammenligning var der 7 fraflytninger i Nuværende beboersammensætning: Pt. er der 11 beboere på Stubben 3 er kommet fra Københavns Kommune. Helsingør Kommune har ikke noget med dem at gøre, og har ikke handleforpligtelse. 1 modtager pension, 1 modtager kontanthjælp og 1 er uden forsørgelse. 8 er Helsingør borgere. Center for Psykiatri og Handicap har ikke noget med borgerne at gøre, men 3 har været i behandling på Rusmiddelcenteret. 1. modtager pension og 7 modtager kontanthjælp. Centrene har drøftet, at det er en forsvindende lille udflytningsprocent, som ses på Stubben. Det formodes, at der er årsagssammenhæng i forhold til manglende boligopskrivning, samt økonomisk formåen og sociale problemer.

27 27 Til sammenligning har Pensionatet dog en langt højere udflytningsprocent. Her bor en borger maximalt mellem 3-4 måneder. Medarbejderne på Pensionatet arbejder målrettet på at hjælpe beboerne til opskrivning og boligsøgning. 3. Krisecenteret Center for Børn, Unge og Familier genkender beskrivelsen af, at Røntoften er fuldt ud anvendt og belagt, men afviser, at det skulle dreje sig om 71 kvinder fra Helsingør. Røntoften indtager kvinder fra hele landet. I 2013 har der i alt været 24 kvindelige helsingoranere på et Krisecenter et eller andet sted i Danmark. Alle har fået plads, men ikke nødvendigvis på Røntoften Center for Borgerservice, It og Digitalisering har i 2013 haft én ansøgning om 25 % bolig fra en kvinde, som havde taget ophold på et krisecenter. Borgeren fik afslag som var begrundet i, at borgeren allerede havde selvstændig bolig % boliger I december 2012 tilrettede Socialudvalget kriterierne for 25 % boliger. De gældende kriterier er jf. nedenstående: 1. Flygtninge omfattet af "Integrationsloven". 2. Borgere, der udskrives fra krisecenter. 3. Borgere, der udsluses fra herberg og bofællesskaber. 4. Misbrugere i døgnbehandling, som efter færdigbehandling, anses for at have gavn af egen bolig. 5. Børnefamilier med særlige behov pga. børnenes handicap. 6. Borgere, som har brug for en mindre og billigere bolig på grund af nylig opstået social begivenhed (f.eks. arbejdsløshed, men ikke samlivsophør), og som er i fare for effektiv udsættelse. 7. Unge mellem 18 og 25 år, der udskrives fra institution eller familiepleje. 8. Unge på år, der af familiemæssige og personlige årsager ikke længere kan bo hjemme (i samarbejde med Center for Børn, Unge og Familier (BUF)), der fortsat har den 24 timers støtteforpligtelse overfor de unge). Center for Borgerservice, It og Digitalisering foretager en konkret individuel vurdering, indhenter dokumentation og træffer efterfølgende en beslutning. Der er ikke ankemulighed på fordelingen af 25 % boliger, da det er en administrativ afgørelse. Socialudvalget gav Center for Borgerservice, It og Digitalisering en mulighed for at kunne være mere fleksibel i de situationer, hvor borgerne kommer i klemme. Der er kommet en mulighed for at fravige kriterierne, hvis særlige grunde taler herfor. Det skal naturligvis kunne begrundes sagligt i forhold til gældende lovgivning. Som forelagt for Socialudvalget i september 2013 er kriterierne blevet fraveget enkelte gange, og Center for Borgerservice, It og Digitalisering vurderer, at kriterierne som udgangspunkt er dækkende. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller,

28 at sagen forelægges til orientering. 28 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen Drøftet. Sagen genoptages på næste møde.

29 Lukket - Høring - Placering af fælles byggeri for plejehjem og daginstitution i Hornbæk - herunder forhandlingsresultat om evt. køb af delareal ved Stenstrupgaard Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21227 Socialudvalget

30 Lukket - Klagesag - orientering Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24279 Socialudvalget

31 Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/28200 Socialudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Nyt plejehjem i Hornbæk Omsorg og Ældre Løbende Vejledende rådighedsbeløb for borgere i Helsingør Kommune Vilkår og økonomi for unge med særlige behov på Kronborg Kollegiet Borgerservice, IT og Digitalisering/ Omsorg og Ældre/ Job og Arbejdsmarked Psykiatri og Handicap/ Borgerservice, IT og Digitalisering Ankeafgørelser orientering Politik og Organisation Fremtidig koordinering på hjerneskadeområdet Psykiatri og Handicap STU-kvalitetsstandard Psykiatri og Handicap Bofællesskaber kvalitetsstandard Psykiatri og Handicap Psykiatriområdet Psykiatri og Handicap Hjemløsetælling - orientering Psykiatri og Handicap Boliganalyse for målgruppen yngre borgere med sindslidelser af varierende sværhedsgrad Psykiatri og Handicap Evaluering af praksisnær læring i ældreplejen Omsorg og Ældre Primo 2014 Evaluering af bruger- pårørenderåd Omsorg og Ældre Primo 2014 Magtanvendelse over for voksne orientering Psykiatri og Handicap/ Omsorg og Ældre/ Politik og Organisation Primo 2014 Evaluering af pårørende netværket Omsorg og Ældre Primo 2015