VEJEN KOMMUNE. *Rødding PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
|
|
- Christen Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJEN KOMMUNE *Rødding PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUREN OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 23 6 AFSLUTNING 24 2
3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning Du sidder nu med en pædagogisk læreplan fra et af Vejen Kommunes dagtilbud. Den pædagogiske læreplan er et dokument, hvor det pædagogiske personale sammen med forældrebestyrelserne sætter mål for, hvilke erfaringer og kompetencer børnene skal have mulighed for at tilegne sig gennem deres tid i dagtilbuddet. Formålet for dagtilbud er beskrevet i Dagtilbudslovens 7 og siger at Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. På den baggrund har vi besluttet at Kerneopgaven i Vejen Kommune dagtilbud er, at Fremme barnets muligheder i livet. Der er tillige udarbejdet en samlet målsætning for Kommunens Dagtilbud, som udtrykker, i hvilken retning vi ønsker at bevæge os, samt hvilke resultater vi ønsker at opnå ift. Kerneopgaven. I den pædagogiske læreplan skal der sættes mål for børenes læring indenfor disse seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan er et vigtigt arbejdsredskab for personale og forældrebestyrelse, den giver et samlet indtryk af, hvordan institutionerne arbejder med at skabe et godt børnemiljø, hvor alle børn trives, udvikler sig og lærer optimalt. Der gives også eksempler på, hvilke pædagogiske metoder der anvendes, og hvilke aktiviteter der sættes i værk, samt hvordan der evalueres og følges op på planens mål og resultater. Rigtig god læselyst! Områdets indledning Dette er Område Røddings pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan er det dokument hvori vore institutioner - Børnehuset Luna og Galaksen i samarbejde med bestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen beskriver også, hvordan vi opfylder målene og hvordan vi undervejs sikrer at de opfyldes. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Den understøtter det pædagogiske personale og ledelsens arbejde med at skabe udviklende læringsmiljøer. Læreplanen beskriver hvordan vi sammen med forældrene understøtter børnenes udvikling, så de udvikler demokratisk forståelse, livsduelighed og sammenhængskraft i samfundet. Fra Område Rødding ønsker vi god fornøjelse med læsning af vores Læreplan. 3
4 1.2 Værdier Kommunens fastsatte værdier Vejen Kommune har et overordnet værdisæt kaldet NASA. Herunder kan I se de kommunale værdier samt, hvordan vi ønsker, at de udmøntes i dagtilbuddet. Nytænkning: Vi er nytænkende og ser muligheder. - Når de pædagogiske aktiviteter understøtter barnets egne initiativer og handlemuligheder. Anerkendelse: Vi er anerkendende i mødet med borgere, samarbejdspartnere og kolleger. - Når barnet tager aktivt del i fællesskabet og oplever venskaber. Sammenhæng: Vi skaber sammenhæng på tværs, og sammen med borgerne. - Når der er et tæt samspil mellem forældre og det pædagogiske personale omkring barnets trivsel, udvikling og læring. Ansvarlighed: Vi tager og giver ansvar. - Når alle børn trives. Områdets værdier I Område Rødding tilbyder vi Dagtilbud, som henvender sig til og udvikler den aktuelle børnegruppe i trygge og lærende rammer. Da børnegruppen ændrer sig, vil læringsrummet være foranderligt og til stadighed byde på udviklende muligheder. Dagtilbuddet vil afspejle det omgivende samfund og den udvikling, der finder sted der. Vi vil understøtte barnets egne initiativer og handlemuligheder i et samspil mellem leg, rutiner og pædagogiske aktiviteter. Vi vil lade det bakse med livet og bringe det i strækhøjde, så det bliver i stand til at magte eget liv. Vi møder hinanden - børn, forældre og kolleger anerkendende og respektfuldt og er bevidste om, at vores brugergruppe har forskellige livsvilkår. Vi italesætter ønsket adfærd og er positive i mødet med hinanden. Vi arbejder inkluderende, så alle børn er aktive i fællesskaber og oplever venskaber. Vi er en stor del af familiernes liv. Sammen med forældrene, varetager vi en yderst vigtig opgave, nemlig at sikre barnets trivsel, udvikling og læring. Denne opgave løses bedst i et respektfuldt samspil. Forældrene er eksperter på eget barn og vi er eksperter på børns generelle udvikling. Dette er et værdifuldt match. Derfor vægtes forældresamarbejdet højt. Vi føler et stort ansvar for at alle børn trives og bliver så dygtige de kan. Derfor er det væsentligt for os, at have en veluddannet og engageret personalegruppe, hvis mange og forskelligartede kompetencer er i spil. Ved særlige behov indrages relevante eksterne samarbejdsparter. 4
5 1.3 Pædagogiske principper Kommunens fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Konsekvent fokus på forældreinddragelse og inkluderende børnefællesskaber 2. Princip: Sammenspil mellem leg, rutiner og pædagogiske aktiviteter, der understøtter barnets udvikling og læring 3. Princip: Tæt dialog og relevant inddragelse af flerfaglige samarbejdspartnere omkring barnets trivsel, potentialer og udfordringer samt udvikling og læring 4. Princip: En stærk professionskultur, hvor medarbejdernes kompetencer udvikles og sættes i spil, på baggrund af systematisk refleksion og forskningsbaseret viden Områdets pædagogiske principper 1. Princip: Vi arbejder med forældreinddragelse gennem en anerkendende tilgang i den daglige forældrekontakt, forældrerådet, bestyrelsen og gennem fælles arrangementer. Vi tilstræber at skabe rum for tilgængelighed, kommunikation og tilhørsforhold, for derigennem at sikre det enkelte barn og dets forældre del i inkluderende fællesskaber. 2. Princip: Gennem rutiner, f.eks. spisesituationen inddrages læring der understøtter barnets udvikling. Ved at spise selv, vente på tur og tørre sig om munden, vil der pædagogisk støttes og guides, så barnet opnår størst mulig selvhjulpenhed og kommer til at magte eget liv. Hverdagen veksler mellem opøvelse af færdigheder i rutinerne, den frie leg og planlagte aktiviteter, der dels tager udgangspunkt i børnenes leg og interesser og også i læreplanstemaerne. 3. Princip: Er et barn i udfordringer, inddrages forældrene straks i problemstillingen. Vi tager udgangspunkt i Trivselshjulet og eksterne samarbejdsparter inddrages i relevant omfang. Vi har fokus på ressourcer, frem for fejl og mangler. 4. Princip: Vi er opmærksomme på at ord skaber vores virkelighed. Vi tilstræber at have en professionel tilgang, - når vi taler til og om vores forældre. Vi sikrer høj faglighed gennem relevant uddannelse af ressourcepersoner og øvrig gennem øvrig kompetenceudvikling. Vi sikrer tid til refleksion bl.a. i teams og ressourcegrupper. 1.4 Læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse Når vi i Vejen Kommunes dagtilbud taler om læring, mener vi, at børn leger og lærer hele tiden. Leg udspringer af barnets behov og interesser og er, i samspillet med andre, fundamentet for, at barnet kan udvikle evnen til at øve indflydelse på og skabe kontrol over sit eget liv Vi følger barnets motivation og intentioner i tæt samspil med barnet selv, dets kammerater og forældre Vi understøtter læring når barnet oplever tryghed, mødes med tillid og udfordringer samt inspiration fra nærværende og fagligt kompetente voksne Arbejdet med læring i dagtilbuddene understøttes lokalt af 23 Læringsagenter, der gennem fælles diplomuddannelse samt netværk, kan byde ind med specifik viden og kompetencer omkring arbejdet med børn og unges læreprocesser, pædagogisk relationsarbejde samt pædagogisk udviklingsarbejde. Herudover deltager medarbejdere fra dagplejen og daginstitutioner for 4. år i træk i 5
6 praksisforskningsprojektet Barnet i Centrum, hvor der i første omgang blev arbejdet specifikt med de 0-3 årige børns samspil og læring. Fra 2016 inddrages også de 3-6 årige børn i projektet. Områdets læringsforståelse I område Rødding arbejdes ud fra den kommunale fastsatte læringsforståelse. Læringsrummet tilrettelægges, så barnet mødes i et trygt og anerkendende miljø, hvor dets behov og interesser tilgodeses. Barnet skal udfordres, så det kommer i strækhøjde og til stadighed prøver og opøver nye kompetencer. Relationer og samspil mellem børn og voksne er grundlaget for læring og opbygning af sociale kompetencer. Gennem leg dannes rammen for kulturmøder, hvor forskelligheder synliggøres og bliver genstand for ny læring. Faglige kompetente medarbejdere understøtter læring i området, så relevant viden kommer i spil og kvalificerer det daglige arbejde. Samarbejde med vores forældre prioriteres højt, hvor vi gennem daglig kommunikation og dokumentation af de pædagogiske læreplaner, giver forældrene kendskab til vores arbejdsmetoder og prioriteringer. Gennem forventningsafstemning mellem forældre og medarbejdere ønsker vi at skabe balance mellem målrationalitet og værdirationalitet, så omsorg, nærvær og gode relationer til stadighed tilgodeses. 6
7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Kommunens fastsatte overordnede læringsmål Dagtilbuddet skal skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der i samarbejde med hjemmene understøtter børnenes trivsel, sundhed, alsidige udvikling og læring sikrer dem en god og tryg opvækst, med mulighed for leg, fordybelse, udforskning og erfaring fremmer deres selvværd, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber, samt forståelse for demokrati og kulturel integration styrker oplevelsen af sammenhæng og kontinuitet på tværs af hjem, dagtilbud og skole På denne baggrund formulerer dagtilbuddene mål og kriterier ud fra den pædagogiske læreplans temaer og evaluerer dem løbende både internt og på tværs af dagtilbud og skole. Der udarbejdes lokalt fastsatte mål for progression over tid ift. børnenes udvikling af sprog samt robusthed og forandringsparathed. Områdets overordnede læringsmål I Område Rødding lægger vi vægt på at skabe læringsrum for børnene, hvor det fysiske, psykiske og æstetiske miljø tilgodeses. Vi tilrettelægger en hverdag, som virker inspirerende, så miljøet både ude og inde er tænkt som en del af læringsmålene. Det tilstræbes at miljøerne er foranderlige, så trivsel, sundhed, alsidig udvikling og læring tilgodeses i relevante rammer. I Område Rødding vil læringsmiljø typisk være; planlagte aktiviteter, f.eks. samling, ture ud af huset, tema/emneuger. Hverdagsrutiner; f.eks. modtagelse af børn, spisesituationer, garderobesituationer, sovesituationer. Børnekultur i Område Rødding, børnenes egne lege, sprogbrug m.m. Det gode læringsmiljø skal understøtte trivsel for børn og voksne. En trivsel, som giver sig udslag i lysten til at være nysgerrig, dygtiggøre sig og indgå i relationer. Vi følger barnets spor ved at fange det, der optager barnet, støtter det i at udforske og fordybe sig i et tema. Vi er observerende, analyserende og handlende i forhold til børnene. Vi er bevidste om arbejdet med læringsrummet; at læring foregår igennem leg og samspil, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af og går bagved barnet. Omsorg og tryghed er en grundbetingelse, som skal være tilstede, for at børnene kan udvikle sig i en positiv retning og dermed hele tiden tage imod udfordringer i strækhøjde. 7
8 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov I Vejen Kommune har vi en Forebyggelsesstrategi, der skal sikre at alle børn og unge (0-18 år) får de bedst mulige rammer for trivsel og udvikling. Visionen er, at ressourcer og kompetencer hos barnet/den unge, familien, netværket og ansatte i Vejen Kommune skal udnyttes effektivt gennem en sammenhængende indsats. Målet er at understøtte inklusion i Dagtilbuddet, så alle børn har mulighed for at være en del af udviklende fællesskaber. Børn i forskellige udfordringer støttes derfor i deres udvikling og læring som en integreret del af den almene pædagogiske indsats med inddragelse af relevante ressourcepersoner i og omkring Dagtilbuddet. Der er udarbejdet en fast model samt handleguides for, hvornår og hvordan sundhedsplejersker, psykologer, familiekonsulenter mv. inddrages i hhv. forbyggende, foregribende og indgribende indsatser. Forældre, børn og pædagoger har desuden mulighed for at få bistand fra et korps af specialpædagogisk uddannende pædagoger Ressourcepædagogerne. Ressourcepædagogernes bistand tager afsæt i observationer af: Personalets interaktion med barn/børn, barn/personale, personale/personale Barnets interaktion til de øvrige børn Familien og netværkets mulighed for at være aktive medspillere i et gensidigt og forpligtende samarbejde Herudover faciliteres inklusionsindsatsen af Dagtilbud- og Skoleafdelingens udviklingskonsulenter, der bidrager med sparring samt udviklings- og uddannelsestiltag for ledere og medarbejdere. Kommunen råder desuden over Specialdagtilbuddet Sløjfen, der er oprettet under servicelovens 32, og er et tilbud til børn med vidtgående behov. Områdets læringsmål for børn med særlige behov I Område Rødding arbejder vi inkluderende og skaber dermed de bedste rammer og udviklingsmuligheder for alle børn. I forhold til børn med særlige behov, er vi i tæt dialog med forældrene for at skabe et overblik over udfordringens omfang. Dette overblik skabes bl.a. gennem observationer og sparring internt. Herefter følges en fastlagt procedure; anvendelse af udviklingsplaner udarbejdelse af handleplan arbejde i forhold til handleplanen i en fastlagt periode, f.eks. 3 måneder. I det omfang det er relevant, indstilles det herefter til ekspert hjælp. Samarbejde omkring barnet kommer herefter til også at omfatte eksperten/eksperterne. 8
9 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi skaber inkluderende miljøer for alle. Vi arbejder ressourceorienteret og har skærpet blik på barnet. Vi giver mulighed for særaftaler omkring et barn med særlige behov. Særaftaler som kan praktiseres indenfor en social acceptabel ramme. Vi har fokus på det der virker. Vi ser barnets styrker. Vi anvender ressourcepersonen i forbindelse med det udfordrede barn, eller på gruppen, når det giver mening, at den daglige pædagog varetager opgaver omkring barnet i udfordringer. For altid at sikre et udviklingspotentiale er vi faglige ikke personlige. Vi tilstræber gennemsigtighed i procedurerne, altid i samarbejde med forældrene. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Kommunens fastsatte overordnede sprogindsats Dagtilbud og Skole i Vejen Kommune vil gennem mål- og resultatstyring understøtte det sprogpædagogiske arbejde i dagtilbud og skoler, så alle børns sprogfærdigheder og literacykompetencer styrkes. Dette skal bidrage til øget trivsel og være med til at skabe flere muligheder i livet for det enkelte barn. Gennem udvikling af en struktureret og kvalificeret datakultur og dermed systematisk anvendelse af data via bl.a TRAS, Rambølls sprog- og overgangsvurderinger, læseprøver og Nationale test kan vi få vigtig viden om børns sprog og læsning både på kommunalt niveau, på område- og institutionsniveau samt på individniveau. Analyse af disse data vil kunne give eksakt viden om: hvilke sproglige områder, der kan være behov for at understøtte med målrettede indsatser hvilke kompetencer der kan deles på tværs af dagtilbud og skoler Generelle indsatser omkring børnenes sprog- og literacykompetencer prioriteres, understøttes og koordineres af Dagtilbud og Skoles Tale-høreteam og udviklingskonsulenter. Der uddannes herudover sprog- og læsevejledere på diplomniveau, som på tværs af dagtilbud og skole kan bidrage til og understøtte de lokale pædagogiske indsatser. Dette arbejde netværksunderstøttes via Dagtilbud og Skoles konsulenter. Områdets overordnede sprogindsats I Område Rødding har vi fokus på at sprog- og literacy kompetencer skal styrkes. Vi understøtter barnets sprogtilegnelse, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Vi samarbejder med talepædagog, hvor der kan tilrettelægges specifikke forløb og hvor et barn med særlige sproglige udfordringer, kan støttes og opøve sprogkompetencer. Med udgangspunkt i det enkelte barns behov, motiveres det til at lege med og udforske sproget. Vi sætter ord på børnenes handlinger og følelser og nuancerer sproget, så barnet opnår størst muligt ordforråd. Vi er nærværende og lydhøre Vi videreudvikler på barnets sproglige begyndelse, benævner og italesætter dets initiativ. 9
10 Vi anvender fortæller-kufferter og dialogisk læsning med rekvisitter. Vi gør brug af digitale medier/apps som udvikler og understøtter sproget. Vi arbejder med teater, motorik, sanglege, rim & remser, hvor vrøvlevers, kropsligt udtryk og rytme hjælper det verbale sprog på vej. Vi præsenterer barnet for lyde og stifter bekendtskab med skriftsproget, symboler og tegn. Vi dokumenterer i børnehøjde og lader dette være en inspiration til samtale. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sammenhæng I Vejen Kommune har vi et stærkt fokus på, at skabe sammenhæng og mening i børnenes liv. Derfor er der et tæt og forpligtigende samarbejde med forældrene, mellem de enkelte dagtilbud samt mellem kommunale ressourcepersoner, dagtilbud og skoler omkring børnenes trivsel, udvikling og læring. Formålet med samarbejdet er, At skabe grundlag for udvikling af aktive, selvstændige, samarbejdskompetente og frustrationsrobuste borgere med et tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne fortsætte i videre uddannelse eller begynde på arbejdsmarkedet (Mads Hermansen) For at understøtte dette formål har Vejen Kommune i samarbejde med Rambøll udviklet et elektronisk vurderingsværktøj med navnet Rambøll Overgang. Værktøjet hjælper pædagoger, lærere og forældre med, at følge barnets udvikling og læring over tid, med særligt fokus på at udvikle deres robusthed og forandringsparathed. For børn under 3 år, arbejdes der med systematisk trivselsvurdering i samarbejde med sundhedsplejen og familien. Processen omkring vurderingerne samt dialogen om vurderingsresultaterne tjener samtidig til at kvalificere den pædagogiske praksis således, at den bedst muligt understøtter barnets trivsel, samt udvikling af robusthed og forandringsparathed op til, under og efter skiftene mellem hjem, dagtilbud og skole. Områdets arbejde med overgange og sammenhæng I Område Rødding forpligter vi os på at indhente relevante oplysninger og viden om de børn, der tilknyttes dagtilbuddene, for at skabe bedst mulige overgange for barn og forældre. Denne viden opnås primært gennem et tæt samarbejde med forældrene. Samarbejde med dagplejen og sundhedsplejen er ligeledes relevant for at skabe gode overgange. Når barnet flytter fra vuggestuegruppen til børnehavegruppen, er vi opmærksomme på, at selv om barnet kender huset, starter en ny hverdag. Vi sikrer, at barnet er blandt kendte relationer, er bekendt med og trygt i de nye rammer og bliver kendt med de nye rutiner. 10
11 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng I Område Rødding inviteres kommende forældre til opstartsmøde og der aftales, hvordan barnets start i dagtilbuddet skal forløbe. Barnet tilknyttes en primærperson, som introducerer barn og forældre til den nye verden, de skal indtage. Det tilstræbes at primærpersonen varetager basale opgaver omkring barnet de første dage. Dagplejemødre besøger dagtilbuddet jævnligt og besøgene intensiveres op mod et barn skal forlade dagplejen for at starte i dagtilbuddet. Vi har to årlige møder med sundhedsplejen, hvor generelle emner kan drøftes. Desuden kontaktes sundhedsplejen i forhold til specifikke problemstillinger og ved modtagelse af nye børn. 11
12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Områdets beskrivelse: Galaksen: Den aldersintegrerede institution Galaksen har til huse i en arkitekttegnet bygning der blev taget i brug d.1. maj Institutionen er normeret til 16 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Aktuelt dec. 2016: årige og årige. Mange børn i Galaksen har anden baggrund end dansk. Dette giver en spændende og berigende flerkulturel dynamik. Galaksen er indrettet med store, lyse lokaler, hvor der er grupperum og fællesrum som indbyder til mangeartede aktiviteter. Institutionen omkranses af en stor legeplads, hvor læringsmiljøet kontinuerligt udvikles. Legepladsen er inddelt i flere afdelinger. Den ene er fælles med Rødding skoles SFO, den anden er forbeholdt vuggestuebørnene og den tredje er under udvikling til et læringsrum for science, natur og matematik.. Institutionen ligger tæt på Rødding skole, hvor vi naturligt samarbejder bl.a. om børns overgang fra dagtilbud til skole. Vi har tæt til en sø og grønne arealer og butikker til diverse daglige indkøb. Børnehuset Luna har ligeledes til huse i en arkitekttegnet bygning, som er beliggende i et lille lokalsamfund. Institutionen er normeret til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Aktuelt børnetal dec. 2016: årige og årige. Børnehuset Luna er en nyere bygning, indrettet med store lyse lokaler. Her er grupperum og fællesrum som indbyder til mangeartede aktiviteter. Institutionen omkranses af en stor legeplads, som er inddelt i inspirerende små rum. Her udvikles læringsmiljøet kontinuerligt. Luna samarbejder ligeledes med Rødding skole om børns overgang fra dagtilbud til skole. I Område Rødding er personalet fordelt med ca. 70 % pædagoger og 30 % pædagogiske assistenter og medhjælpere. Vi har en bred vifte af medarbejdere med særlige kompetencer: sprogvejleder, læringsagent, kunstpædagog, Marte Meo pædagog, Barnet i Centrum-medarbejdere (BIC), Barnet i Balance-medarbejder. Derudover har vi flere medarbejdere ansat i fleksjob, ligesom vi har medarbejdere i diverse arbejdsprøvninger. I begge institutioner laver køkkenassistenter mad til vuggestuebørnene. Forældrene til har fravalgt den kommunale frokostordning i børnehaven i perioden
13 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Følgende viser den forventede procentvise fordeling på de 6 læreplanstemaer, som er angivet i den pædagogiske læreplan: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 20,0 Sociale kompetencer 20,0 Sproglig udvikling 18,0 Krop og bevægelse 14,0 Naturen og naturfænomener 14,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 14,0 Kommentar: Arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling og dets sociale kompetencer vægtes højt, idet det er afgørende at barnet udvikler gode kompetencer på disse områder, for at være bedst muligt rustet til at indgå i læringssammenhænge. Et højt selvværd, evne til selvregulering, evne til at værne om egen integritet og følelseshåndtering, er væsentlige parametre i forhold til at indgå positivt og hensigtsmæssigt i konstruktive samspil og sociale relationer. Netop i disse relationer skal læringen foregå. Vi anser arbejdet med de øvrige læreplanstemaer som lige væsentlige, da de alle vil styrke barnet i dets almene udvikling og dannelse. Da sprogvurderingerne viser at børns sproglige udvikling i Vejen kommune er under gennemsnittet, har vi alligevel valgt at give dette tema ekstra fokus. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Video Iagttagelser/observationer Børneinterview 13
14 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: Kompetencehjulet SMTTE Læringshistorier Brugertilfredshedsundersøgelser 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: I Område Rødding registrerer vi skriftligt børnenes tegn gennem processen. Hvad ser vi, - hvad hører vi, hvilke lege afstedkommer børnenes nye viden og erfaringer? Vi registrerer iagttagelser af øjeblikke, delprocesser samt udtalelser fra børnene, der viser tegn på at vi er på vej i mål eller, målene er nået. Vi evaluerer på personalemøder. Hermed vil evaluering ikke blot være en evaluering af afsluttede processer, men i høj grad være en evaluering af igangværende forløb og hvilke tiltag disse forløb videre måtte kalde på. Sprogvurderinger, overgangsvurderinger og Forældretilfredshedsundersøgelsen er evalueringsværktøjer der danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis. Her vil data skabe bevidsthed hos medarbejderne om, hvilke indsatsområder der skal fokuseres på i forhold til det enkelte barn og til gruppen. 14
15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: I område Rødding skaber vi en hverdag, hvor barnet trives. En hverdag med tryghed, nærvær, omsorg, forudsigelighed, anerkendelse og glæde den gode stemning. En hverdag, hvor netop hverdagen er aktivitetsrammen. En hverdag hvor barnet imødekommes i sine basale behov. Vi arbejder med synlige strukturer og rytmer, hvilke italesættes, så alle er klar over hvilke prioriteringer, der ligger til grund for dette arbejde. Vi følger barnets initiativ og er opmærksomme på, hvad det er optaget af. Vi forsøger at anlægge et barneperspektiv og har fokus på og ser barnet i dets forskellige kontekster. Vi er optaget af at børnene lærer pli almen dannelse. Vi lader det bakse med livet og vi fejrer de små sejre, når tingene lykkes. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Kommunens fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, er psykisk robuste og i stand til at indleve sig i andre, tage initiativ, handle selvstændigt samt tage vare på deres egen personlige integritet. Områdets overordnede mål: Målet er at barnet udvikler identitet og personlighed gennem sine relationer bliver bevidst om sine følelser og kan håndtere følelsesudbrud udvikler et trygt tilknytningsmønster, hvor det har tillid til sig selv og sin omverden er nysgerrigt og opsøgende i forhold til ny læring Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet viser tillid til sin omverden. 2. Tegn: Barnet agerer trygt i sine relationer og rammer. 3. Tegn: Barnet er nysgerrigt og undersøgende. 4. Tegn: Barnet giver udtryk for følelser 5. Tegn: Barnet oplever at "kunne selv". TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi tilstræber at barnet mødes af kendte ansigter 15
16 2. Tiltag: Vi italesætter handlinger og følelsesudbrud 3. Tiltag: Vi er nærværende, støtter og guider 4. Tiltag: Vi tilrettetlægger et inspirerende læringsmiljø 5. Tiltag: Vi lader barnet eksperimentere 6. Tiltag: Vi lader barnet bakse med livet 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: I område Rødding ser vi et barns sociale kompetencer som grundlaget for læring, idet læring sker gennem relationer. De sociale kompetencer styrkes i en tryg atmosfære, der indbyder til fællesskab, sociale lege og aktiviteter. De voksne, der omgiver barnet, har ansvaret for at skabe de pædagogiske rammer der gør dette muligt og er rollemodeller i samværet med børnene. De voksne er anerkendende: lyttende, nærværende og rummelige, så alle børn oplever sig værdifulde og inkluderet. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og giver plads til forskelligheder, så disse bliver styrker. I arbejdet med de sociale kompetencer er vi til stadighed bevidste om, at barnets biologiske udviklingstrin spiller en stor rolle. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med social kompetence angivet: Kommunens fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, kan håndtere tilknytning og adskillelse, indgå i fællesskaber og mestre sociale spilleregler, etablere og fastholde venskaber samt kommunikere hensigtsmæssigt med udgangspunkt i egne og andres følelser. Områdets overordnede mål: Målet er at barnet indgår ligeværdigt i gode og udviklende relationer og oplever styrken i at være en betydningsfuld del af et demokratisk fællesskab og kan indgå i og håndtere de sociale spilleregler, det fordrer. udvikler evne til at afkode de andre børns følelser og blive empatisk accepterer forskellighed og udvikler tolerance Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet efterligner andres handlinger, vinker, klapper o.l. 2. Tegn: Barnet agerer og er trygt i sine relationer 3. Tegn: Barnet reagerer og handler positivt på en andens intention. 4. Tegn: Barnet indgår i, eller inviterer til samspil eller leg. 5. Tegn: Barnet vil hjælpe, - vil dele - og tilbyder f.eks. legetøj til et andet barn. 6. Tegn: Barnet viser følelser 7. Tegn: Barnet udviser empati. TILTAG 16
17 I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Vi italesætter barnets handlinger. 2. Tiltag: Vi er proaktive og støtter barnets intentioner. 3. Tiltag: Vi beskriver følelser. 4. Tiltag: Vi gør opmærksom på forskellighed og tillægger dem lige værdier. 5. Tiltag: Vi skaber rammer for relationel leg og udvikler dem kontinuerligt. 6. Tiltag: Vi arbejder inkluderende. 7. Tiltag: Vi giver barnet en tryg base, hvorfra det kan udforske fællesskabet 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: I område Rødding møder vi børnene anerkendende og understøttende. Vi viser og benævner handlinger, behov og følelser, så børnene oplever, lærer og får erfaringer med det verbale og det nonverbale sprog som middel til kommunikation. Vi voksne er bevidste om, at vi er rollemodeller og bruger sproget nuanceret og for at skabe interesse om tegn og symboler, gør vi opmærksom på disse. Vi har fokus på at skabe optimale relationelle rammer for sproglig udvikling, så sproget kommer i spil. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sprog angivet: Kommunalt fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, kan etablere sproglig kontakt og kommunikere med deres omverden, håndtere sprogets form og regler, bruge sproget både situations-bestemt og uafhængigt samt eksperimentere med mange forskellige sproglige ytringer og udtryk. Områdets overordnede mål: Målet er at barnet anvender sproget til at etablere kontakt og gøre opmærksom på sine behov og bliver fortrolig med og finder glæde ved at anvende sproget som kommunikationsmiddel leger med sproget og bliver bevidst om sprogets mange nuancer og udvikler sin begrebsverden gennem sproglig forståelse udvikler selvregistrering Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Når barnet kontakter andre børn og er i dialog kropsligt, via lyde eller ord. 2. Tegn: Når barnet påkalder sig opmærksomhed 3. Tegn: Når barnet handler på en besked 4. Tegn: Når barnet "synger" og anvender kendte strofer. 5. Tegn: Når barnet kommunikerer om personer som ikke er til stede. 17
18 6. Tegn: Når barnet begynder at sætningsopbygge 7. Tegn: Når barnet ønsker din handling på dets intention. 8. Tegn: Når barnet stiller spørgsmål og afventer svar. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sprog angivet: 1. Tiltag: Vi er tydelige i vores kommunikation med barnet 2. Tiltag: Vi imødekommer alle barnets kommunikationsformer og sætter ord på dem. 3. Tiltag: Vi anvender sproget bevidst og italesætter handlinger. 4. Tiltag: Vi anvender rim, remser, vrøvlevers og synger. 5. Tiltag: Vi støtter barnet i at sige til og fra. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: I område Rødding tager vi det alvorligt, når forskning viser, at mange børn ved skolestart har anmærkninger i den motoriske test. Vi ved, at et veludviklet motorik- og sanseapparat, danner grundlag for barnets kognitive, sociale og almene udvikling. Derfor er læringsmiljøerne inde og ude tilrettelagt, så børnene udfordres motorisk. Barnets sproglige kompetencer styrkes ligeledes gennem en velstimuleret motorik. Børn skal opleve glæde og udvikle selvværd ved fysisk udfoldelse, gennem fri leg og planlagte aktiviteter, hvor den voksne er primær rollemodel. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Kommunalt fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, kan deltage og være selvhjulpne i hverdagsrutiner, anvende alle sanser, være bevidste om kroppens muligheder og begrænsninger samt mestre koordinering af grundbevægelserne. Områdets overordnede mål: Målet er at barnet kommer gennem udviklingsfaserne, f.eks. trille, krybe, kravle og stimuleres bedst muligt motorisk, så grundlaget for barnets generelle udvikling er optimalt gennem deltagelse mestrer at udfordre sig selv i hverdagens rutiner, lege og aktiviteter Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet oplever glæde og stolthed ved "at kunne selv"- at mestre. 2. Tegn: Barnet har lyst til at udfordre næste udviklingszone. 18
19 3. Tegn: Barnet reagerer med glæde og bevæger sig rytmisk, når det hører sang og musik. 4. Tegn: Barnet bruger sig uopfordret - i læringsmiljøet. 5. Tegn: Barnet udtrykker glæde, når det skal ud. 6. Tegn: Barnet bakser med hindringer, - dørtrin, påklædning, trapper osv. 7. Tegn: Barnet undersøger med sine sanser. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi tilrettelægger udviklende læringsmiljøer ude og inde 2. Tiltag: Vi tilrettelægger aldersvarende aktiviteter 3. Tiltag: Vi lader barnet bakse med at blive selvhjulpent, kravle op på puslebordet, tage sko på osv. 4. Tiltag: Vi støtter barnet i at mestre nye færdigheder 5. Tiltag: Vi betegner lyde, lugte, smag og øvrige sanseoplevelser. 6. Tiltag: Vi lader barnet få små praktiske "ansvarsopgaver". 7. Tiltag: Vi synger og hører musik. 4.5 NATUREN OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: I område Rødding er vi optaget af det scenarie og den foranderlighed der udspiller sig i naturen lige der, hvor vi færdes. Vi voksne griber den virkelighed, der udspiller sig i nærmiljøet og forstørrer den lille oplevelse, så den får opmærksomhed og bliver genstand for læring hos børnene. Vi stimulerer børnene i læringsrummet, pirrer deres nysgerrighed og lader dem udforske på egen hånd. Vi vil blive langt bedre til at færdes ude på alle årstider, i alle vejrtyper og lade børnene mærke den omskiftelighed der hersker i naturen. Vi italesætter sansepåvirkninger, så børnene opnår en kropslig bevidsthed om det der foregår. Vi bruger naturen som et oplagt læringsrum, for at børnene kan få en begyndende forståelse for den sammenhæng vi alle er en del af og lære at agere hensigtsmæssigt i den. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med naturen og naturfænomener angivet: Kommunalt fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, oplever glæde ved naturoplevelser, har kendskab til og respekt for dyr, planter, materialer og rytmer i naturen, udviser nysgerrighed og eksperimenterer aktivt med naturmaterialer samt matematiske tegn og symboler. Områdets overordnede mål: Målet er at barnet oplever glæde ved naturoplevelser og får begyndende erfaringer med sammenhænge i naturens kredsløb støttes i at eksperimentere med naturmaterialer og elementer og derigennem får erfaringer, som 19
20 danner grundlag for en kropslig bevidsthed om matematiske tegn og symboler Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet udtrykker glæde ved at færdes ude. 2. Tegn: Barnet sanser og giver udtryk for forskelligheder i naturen, f.eks. flise-, græs eller sandunderlag, sol - skygge. 3. Tegn: Barnet opdager og undersøger insekter. 4. Tegn: Barnet udfordrer sig selv. Ser, rører, smager, kravler op, falder osv. 5. Tegn: Barnet færdes hjemmevant og trygt i naturen. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi færdes i nærmiljøet og italesætter det, vi ser. 2. Tiltag: Vi lader barnet opleve årstidernes skiften og forskellighed. 3. Tiltag: Vi lader barnet mærke vejr og vind - sol, skygge, regn, blæst, sne, frost. 4. Tiltag: Vi forstørrer detaljen og gør den begribelig. 5. Tiltag: Vi lader børnene opleve liv og død. 6. Tiltag: Vi bruger materialer i og fra naturen - derude og i institutionen. 7. Tiltag: Vi lader børnene sanse naturen. 8. Tiltag: Vi har i øjeblikket særligt fokus på Sciense, Natur og Matematik. Dette fokus tænkes implementeret i område Rødding, som en helt naturlig del af det pædagogiske læringsmiljø. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: I område Rødding har vi fokus på at styrke barnets mange måder at udtrykke sig på. Vi vægter traditioner og kultur højt, da disse værdier styrker barnets selvværd og fællesskabsfølelse. Vi præsenterer børnene for musik, drama og kreativ/kunstnerisk udtryk. Vi ønsker at øge fokus på musik og drama. Vi følger barnets spor og lader det eksperimentere. Vi benævner handlinger og følelser og skaber bevidsthed om forskellighedens styrker. I en digitaliseret verden, er en præsentation af og begyndende kendskab til de muligheder de digitale medier byder på, også en del af den kulturelle læring for små børn. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer angivet: Kommunalt fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, kan deltage aktivt i kulturelle fællesskaber og aktiviteter, udfolde sig kreativt, udvise opmærksomhed og kendskab til egne og andres 20
21 kulturer samt forstå etiske og moralske emner og dilemmaer. Områdets overordnede mål: Målet er at barnet oplever styrke, øget selvværd og glæde ved at udtrykke sig verbalt og nonverbalt og derigennem får erfaringer som fremmer dets selvforståelse oplever tryghed og forudsigelighed gennem faste traditioner og kulturer Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet tager initiativ til at udtrykke sig verbalt eller kropsligt. 2. Tegn: Barnet genkender sange, fortællinger eller eventyr på bogen, melodien andet "hint" og glædes herved. 3. Tegn: Barnet kan relatere sig til en sammenhæng. 4. Tegn: Barnet udtrykker glæde ved at deltage i institutionenes traditioner, f.eks. fredagssamling og fødselsdage. 5. Tegn: Barnet genkender faste ritualer. 6. Tegn: Barnet har mod til at "mærke" nye konsistenser, f.eks. fingermaling, mudder og trylledej. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer angivet: 1. Tiltag: Vi har skærpet opmærksomhed på at følge barnets spor, - det der optager barnet - og udvikle på dette. 2. Tiltag: Vi planlægger små projekter, f.eks. "De tre bukke Bruse" eller cirkus, hvor barnet afprøver sig og indlever sig i en lille rolle 3. Tiltag: Vi fejrer fødselsdage. 4. Tiltag: Vi har faste ritualer omkring spisning, fredagssamling osv. 5. Tiltag: Vi præsenterer børnene for forskellige materialer og konsistenser. 6. Tiltag: Vi læser, synger, leger fagtesange og hører musik. 7. Tiltag: Vi taler om relationer / sammenhænge, - dig, mor, far, søster, bror. 21
22 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: I område Rødding er der fokus på børnemiljøet. Når DCUM (Dansk center for Børnemiljø) beskriver at børn påvirkes af omgivelserne og omvendt, tager vi det alvorligt. Vi er optagede af at udvikle det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø bedst muligt - inde og ude. Vi iagttager børnene og danner os et overblik over, hvilke behov den aktuelle børnegruppe har. Disse er, sammen med dialogen med børnene om deres ønsker, samt besvarelser i Forældretilfredshedsundersøgelsen, grundlaget for at kvalificere og udvikle børnemiljøet. Børnemiljøet udvikles kontinuerligt, så den gensidige påvirkning, der til enhver tid, finder sted mellem den aktuelle børnegruppe og omgivelserne, giver det enkelte barn de bedste udviklingsbetingelser. Her kan særlige rammer tilrettelægges og etableres, hvis et barn har særlige behov. f.eks. "det stille hjørne eller rebstigen" - (naturligvis afhængig af behovet). Vi er bevidste om, at det er personalet, der har kendskab til barnets udviklingsmæssige behov. Derfor vil nogle beslutninger vedrørende børnemiljøet udelukkende træffes af personalet. Vi tænker i barnets udviklingsområder og nærmeste udviklingszone, så barnet til enhver tid kan udfordres og bringes i strækhøjde og opleve succes, når tingene lykkes. Medarbejderne tilegner sig løbende ny viden om børns udvikling og læring, så vi kan tilrettelægge en inspirerende hverdag. Vi indretter Galaksen og Børnehuset Luna, så de fremstår overskuelige og indbydende og lægger op til leg og læring. Vi tænker samtlige læreplanstemaer ind i børnemiljøet. Vi har opmærksomhed på, at de fysiske forhold vedrørende indeklima, hygiejne og ventilation er i orden. Der er fokus på at børnene har de rette ergonomiske betingelser, så de har hensigtsmæssige lege og læringsmuligheder: sidder i den rigtige højde, har den rette belysning osv. Det psykiske arbejdsmiljø handler om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne der omgiver dem. Det handler ligeledes om dynamikken og de sociale kompetencer der er til stede i børnegruppen. Gennem en anerkendende, omsorgsfuld og inkluderende tilgang, bidrager alle til et godt psykisk børnemiljø, hvor tryghed, tillid og omsorg danner grundlag for at indgå i fællesskaber og knytte venskaber. Vi tilstræber, at rummene - inde og ude - tager sig godt ud. At farver, former, materialer, dufte, osv. appellerer til børnenes nysgerrighed og fantasi, men også at der via indretning og udsmykning skabes rammer, der lægger op til bestemt adfærd: ro, bevægelse, fordybelse, inspiration osv. Vi tilstræber et motiverende æstetisk miljø, som giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser. 22
23 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe rummelige læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: I område Rødding har vi prioriteret at 3 medarbejdere i en periode, hver har fået 5 t/u til sammen med ledelsen at udvikle områdets læringsmiljøer. Denne gruppe skal i samarbejde med det øvrige personale have fokus på forhold, der virker i børnemiljøet og være undersøgende og handlende på de forhold, der kalder på opmærksomhed. Gennem en systematisk gennemgang af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så det lever op til - dels generelt gældende standarder, men også område Røddings forestillinger om et godt Børnemiljø, vil vi arbejde med at også det æstetiske børnemiljø er tilgodeset. På dette grundlag arbejder de tre medarbejdere med læringsmiljøerne i Luna og Galaksen. Personalet er ansvarligt for at læringsmiljøerne skaber overskuelighed og fremmer barnets udvikling, læring og trivsel. Samtidig skal der være plads til det skæve ustrukturerede kaos, for at fremme det kreative og skabende i barnet. Gennem observationer og interviews af børn og drøftelser med kolleger, evalueres der løbende på læringsmiljøet. 23
24 6 AFSLUTNING Område Røddings læreplan er udviklet gennem et samarbejde mellem medarbejdere, forældrebestyrelse og ledelse og er gældende fra 1. januar Læreplanen er et pædagogisk redskab, som vi ser frem til at anvende i vores daglige arbejde gennem de næste to år. Læreplanen skal understøtte det pædagogiske personale og ledelsen i Område Røddings arbejde med at skabe de bedste læringsmiljøer for og sammen med børnene. Da dagtilbuddene i Vejen kommune pr ændrer strukturen for ledelse, vil denne Læreplan også være et arbejds- og aftalegrundlag for den nye Områdeledelse. Et grundlag for at skabe overblik over igangværende processer og tiltag. Vi vil bruge Læreplanen som et praktisk arbejdsredskab, og den skal bidrage til at samtlige medarbejdere, har en fælles forståelse af det pædagogiske værdigrundlag. Samtidig skal den understøtte evaluering af vores læringsmiljø og de måder dette understøtter børnegruppen og det enkelte barns udvikling. Dvs. vi skal evaluere på, hvordan og om læringsmiljøet i Luna og Galaksen fremmer alle børns alsidige trivsel, sundhed, læring og udvikling. Læreplanen skal ligeledes medvirke til at understøtte: - dialogen med forældrene om børns trivsel, læring og udvikling - det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner - gode sammenhænge/overgange - samarbejde med øvrige faggrupper - samarbejdet med den kommunale forvaltning Tak for din interesse for vores nye styrkede Læreplan. Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde. For yderligere oplysninger: Se Område Røddings hjemmeside Kontakt Luna: , Galaksen: Hjemmesiden revideres primo
25 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereVEJEN KOMMUNE. *Veerst-Bække PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
VEJEN KOMMUNE *Veerst-Bække PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2017 TIL 31-12-2018 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 4 1.3 Pædagogiske principper 5 1.4 Læringsforståelse
Læs mereVEJEN KOMMUNE. *Rødding PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
VEJEN KOMMUNE *Rødding PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2017 TIL 31-12-2018 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 4 1.3 Pædagogiske principper 5 1.4 Læringsforståelse
Læs mereVEJEN KOMMUNE. *Veerst-Bække PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
VEJEN KOMMUNE *Veerst-Bække PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2017 TIL 31-12-2018 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 4 1.3 Pædagogiske principper 5 1.4 Læringsforståelse
Læs mereVEJEN KOMMUNE. *Vejen by PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
VEJEN KOMMUNE *Vejen by PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2017 TIL 31-12-2018 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 4 1.3 Pædagogiske principper 5 1.4 Læringsforståelse
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereVEJEN KOMMUNE. *Vejen by PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
VEJEN KOMMUNE *Vejen by PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2017 TIL 31-12-2018 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 4 1.3 Pædagogiske principper 5 1.4 Læringsforståelse
Læs mereVEJEN KOMMUNE. *Jels PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
VEJEN KOMMUNE *Jels PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2017 TIL 31-12-2018 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 4 1.3 Pædagogiske principper 5 1.4 Læringsforståelse
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereVEJEN KOMMUNE. *Brørup PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
VEJEN KOMMUNE *Brørup PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2017 TIL 31-12-2018 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 4 1.3 Pædagogiske principper 5 1.4 Læringsforståelse
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereLæreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1
Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereBeskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.
Lærerplanernes udmøntning i Spurven Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. I arbejdet med de 6 læreplanstemaer bruger vi status og udviklingsmaterialet som ramme for vores
Læs mereVEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet
VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mere- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereVelkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:
DAGPLEJENS LÆREPLANER 2017 Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers: Dagtilbudsloven 8: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereEVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR
EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-01-2017 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 GENEREL EVALUERING AF ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 4 3 PRIORITERING,
Læs mere2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord
2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs merePædagogisk læreplan. O 2 år. Afdeling: DII Stationsvangen
Pædagogisk læreplan O 2 år Afdeling: DII Stationsvangen Sociale kompetencer 0 2 år Det er i samspillet med andre barnets sociale kompetencer øves og udvikles. Barnets sociale ansvar og kompetencer udvikles
Læs mereDet vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14
Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14 Den alsidige personlige udvikling Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Alsidig personlig udvikling Vi forstår
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereHjortestuens årshjul for Hjortestuens struktur Børnene på Hjortestuen er opdelt i to grupper efter alder og udviklingsniveau.
Hjortestuens årshjul for 2017 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede plan for årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereHERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet
HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-11-2012 TIL 01-02-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereDRAGØR KOMMUNE. Dagplejen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
DRAGØR KOMMUNE Dagplejen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 4 1.3 Pædagogiske principper 5 1.4 Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER
Læs mereSide 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.
Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereLæreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:
Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Barnet føler sig unik. Barnet bliver selvstændigt og selvhjulpen med de forudsætninger som barnet har. Barnet oplever sig selv om værdifuld deltager
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereEVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR ALDERSGRUPPEN 0 TIL 2 ÅR 2. GENEREL EVALUERING AF ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR ALDERSGRUPPEN 0 TIL 2 ÅR 1. INTRODUKTION 2. GENEREL EVALUERING AF ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Kommunens fastsatte overordnede
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN.
Pædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN. 1 Den pædagogiske læreplan har følgende temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale
Læs meredii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf
Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereLæreplan for Selmers Børnehus
Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mere