Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Transkript

1 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013

2

3 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 Economics of Agricultural activities 2013

4 Økonomien i landbrugets produktionsgrene Udgivet af Danmarks Statistik December 2014 Oplag: 60 Printet hos PRinfoParitas Foto forside: Signelements Papirudgave Pris 70 kr. inkl. moms, ekskl. ekspeditionsgebyr og forsendelse. Kan købes på eller hos / distribution@rosendahls.dk Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf dst@dst.dk Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2014 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord I 2013 blev nettooverskuddet lavere for produktionsgrene med svin end året før. Som noget nyt er produktionsgrenen slagtesvin opdelt i bedrifter med egne smågrise og bedrifter med indkøb af smågrise. Bedrifter, der opfeder egne smågrise havde bedst økonomi i produktionen i Nettooverskuddet steg for malkekøer inkl. opdræt som følge af højere mælkepris. For konventionelle malkekøer var nettooverskuddet positivt, mens økologiske malkekøer havde et underskud. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer landbrug og gartnerier med et arbejdsforbrug svarende til mindst et årsværk. Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet og kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. Førstnævnte har beregnet nøgletal til fordeling af regnskabsposter på produktionsgrene, mens Danmarks Statistik har bearbejdet regnskabsdataene. Arbejdet er koordineret af chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen. På findes data for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Danmarks Statistik, december 2014 Jørgen Elmeskov Henrik Bolding Pedersen

6 Preface Total profits for agricultural activities with pigs were lower in 2013 than the year before. From 2013 the agricultural activity Pigs for slaughter has been divided in farms that are producing their own piglets and farms that buy their piglets from the market. Farms that are producing their own piglets had a higher total profit in Total profit rose for Dairy cows incl. heifers as a consequence to higher milk prices. For Conventional dairy cows incl. heifers total profits were positive while total profits for Organic dairy cows incl. heifers were negative. This Statistic for Agricultural Activities is based on a sample of 1,632 agricultural accounts, which represents a total population of 11,927 Danish agricultural holdings with a labor input of more than 1 AWU. This Statistic is a result of cooperation between the Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, who have calculated key figures to distribute costs, and office for Food Industries at Statistics Denmark who have elaborated the accounting material. The work has been coordinated by chief adviser Henrik Bolding Pedersen, Statistics Denmark. Statbank Denmark, has data for different groupings of the material. Statistics Denmark, december 2014 Jørgen Elmeskov Henrik Bolding Pedersen

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 6 Produktionsgrenenes økonomi Korn... 7 Andre salgsafgrøder Malkekvæg Slagtekalve Svineproduktion Nettooverskud de seneste fem år Tabel 1 Kornafgrøder Tabel 2 Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Tabel 3 Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Tabel 4 Andre salgsafgrøder II Tabel 5 Grovfoder Tabel 6 Konventionelle bedrifter: Malkekvæg efter besætningsstørrelse Tabel 7 Økologiske bedrifter: Malkekvæg efter besætningsstørrelse Tabel 8 Malkekvæg efter race Tabel 9 Ammekøer og opdræt Tabel10 Slagtekalve Tabel 11 Svin Tabel 12 Søer med smågrise (konventionelle) Tabel13 Smågrise, 30 kg (konventionelle) Tabel14 Slagtesvin (konventionelle) Tabel15 Slagtesvin, kun fra egne smågrise (konventionelle) Tabel16 Slagtesvin, kun indkøbte smågrise (konventionelle) Tabel17. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle) Grundmateriale og beregningsmetoder Ordforklaring English summary... 54

8 6 Økonomien i landbrugets produktionsgrene Sammenfatning Ny opdeling I statistikken for 2013 er slagtesvineproducenter opdelt efter, om de baserer deres produktion på egne eller indkøbte smågrise. Resultater for 2013 Dårligere resultat for produktionsgrene med svin. Produktionsgrenene søer med 7 kg grise og 30 kg grise havde nettounderskud, mens slagtesvin havde netto-overskud. Producenter af slagtesvin med egne smågrise havde i gennemsnit et overskud på 15 øre pr. kg, mens slagtesvin med indkøbte smågrise tabte 11 øre pr. kg. Nettooverskuddet for malkekøer inkl. opdræt var større end de foregående år, især pga. højere mælkepris. For konventionelt malkekvæg gav det en aflønning på 209 kr. pr. arbejdstime, mens det tilsvarende var 107 kr. pr. arbejdstime for økologisk malkekvæg. Økologisk korn gav overskud i modsætning til konventionelt korn. For konventionelle bedrifter er de samlede omkostninger ved kornproduktion kun dækket for bedrifter med mindst 250 ha med korn. I 2012 skulle der kun 50 ha til. Der var højere nettooverskud for sukkerroer, græsfrø og både konventionelle og økologiske grøntsager end året før. For konventionelle bedrifter var lønningsevnen 172 kr. pr. time for æglæggende høns, 108 kr. pr. time for slagtekyllinger og 863 kr. pr. time for pelsdyr. Fakta om statistikken Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 baserer sig på de regnskaber for heltidsbedrifter, der indgår i regnskabsstatistikken for jordbrug. Regnskabsposterne fordeles på 45 produktionsgrene via interne priser og nøgletal, der er fastlagt for det enkelte år i samarbejde med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. For de mest betydende af de 45 produktionsgrene findes der data i denne publikation og i Statistikbanken. Økonomien i landbrugets pro-duktionsgrene viser resultater pr. produktionsenhed for de vigtigste afgrøder og husdyr i Danmark opdelt på konventionelle og økologiske bedrifter. Resultaterne er vist på dækningsbidragsniveau, mens omkostninger er opdelt i variable, delvis variable og faste omkostninger. Alle omkostninger er prissat, også landmandens egen arbejdstid og jorden. Dermed kan der sammenlignes på tværs af produktionsgrene med resultatmålene nettooverskud og lønningsevne.

9 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 7 Produktionsgrenenes økonomi 2013 Produktionsgrenenes økonomi afspejler regnskaberne for Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen. I resultatmålet jordrente indgår som hovedregel ikke den afkoblede landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling. Enkeltbetalingen varierer afhængig af den enkelte bedrifts historiske produktion. Hvis der således i en referenceperiode har været fx kvæg på bedriften, så er enkeltbetalingen højere. I 2013 var basissatsen kr. pr. ha. Denne støtte er med til at finansiere bedrifternes jordkapital og skal derfor ses i sammenhæng med de beregnede jordrenter. Der ydes en del støtte, der kompenserer for valg af mere miljøskånsom dyrkningsmetode. Det drejer sig om tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, men også særlig miljøstøtte under enkeltbetalingsordningen. Disse støtteordninger er fra 2012 medregnet i produktionsværdien, og har især betydning for bedrifter med økologisk produktion. Det skal pointeres, at de viste resultater er gennemsnit pr. produktionsenhed, hvilket betyder, at nogle bedrifter har resultater, der både er væsentligt bedre eller dårligere. Korn Uændret høstudbytte i 2013 for konventionelt korn Høstudbyttet for konventionelt korn var 65 hkg i gennemsnit, hvilket var uændret i forhold til Udbyttet er beregnet for konventionelle bedrifter med et kornareal på 104 ha i gennemsnit. Hvede er den største afgrøde i den konventionelle kornproduktion og den afgrøde med det største udbytte pr. ha. For hvede faldt udbyttet til 74 hkg pr. ha, hvor det i 2012 var 75 hkg. For andre konventionelt dyrkede kornarter som vårbyg, vinterbyg, havre, rug og triticale var arealudbytterne med hkg pr. ha mindre end for hvede. Højere høstudbytte for økologisk korn For økologiske bedrifter, hvor kornarealet i gennemsnit var på 62 ha, opnåedes et høstudbytte på 41 hkg pr. ha, hvilket var 2 hkg mere end i De økologiske bedrifter indgår i statistikken med et begrænset antal, hvorfor der ikke kan analyseres på opdeling af kornarter.

10 8 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 1 Korn, høstudbytte Hkg pr. ha konventionelt korn økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Prisen for konventionelt korn tilbage til 2011 niveau Figur 2 Efter høje kornpriser i 2012 faldt prisen på konventionelt korn tilbage med 22 pct. til 129 kr. pr. hkg, hvilket var samme niveau som i 2011, se figur 2. Prisen på økologisk korn faldt med 10 pct. til 202 kr. pr. hkg. Prisfaldet for konventionelt korn betød, sammen med det lidt mindre udbytte, at produktionsværdien pr. ha faldt med hele 20 pct. til kr. For økologisk korn betød kombinationen af højere udbytte og lavere pris, at produktionsværdien faldt med 4 pct. til kr. pr. ha mod kr. i Kornpriser 250 Kr. pr. hkg konventionelt korn økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Miljøtilskud på knap 800 kr. pr. ha for økologisk korn Miljøtilskud, hvor de vigtigste ordninger i 2013 var miljøbetinget støtte og støtte til ekstensivt landbrug, udgjorde 791 kr. af produktionsværdien for økologisk korn i Til sammenligning modtog konventionelt korn i gennemsnit blot 20 kr. pr. ha i miljøtilskud.

11 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 9 Arbejdsindsatsen afhængig af kornarealet Arbejdsindsatsen er som omkostningsposterne fordelt ved hjælp af nøgletal, der primært er fastsat ud fra regnskaberne. Arbejdsindsatsen bliver mindre pr. ha, når arealet med den enkelte afgrøde bliver større, idet der er regnet med en startomkostning hver gang, der påbegyndes en ny produktionsgren. Det betyder for konventionelt korn, at arbejdsindsatsen var mindst med 9,4 timer pr. ha for hvede, hvor det gennemsnitlige areal var 62 ha, efterfulgt af vårbyg, hvor der var et areal på 47 ha og et arbejdsforbrug på 9,8 timer pr. ha. Endelig var arealet for produktionsgrenene vinterbyg samt rug og triticale på henholdsvis 23 og 25 ha, hvilket resulterede i et arbejdsforbrug på 12,3 og 11,7 timer pr. ha. For økologisk korn under et var arbejdsindsatsen 11,7 timer pr. ha, men på basis af et kornareal på 62 ha. De variable omkostninger ved kornproduktionen er relativt ens kornarterne imellem, men dog størst for hvede, hvor der anvendes mere gødning og flere kemikalier. Omkostningerne er tilsvarende mindre for økologisk korn netop som følge af ingen anvendelse af kemikalier og mindre omkostning til gødning. Overskud og omkostninger pr. ton hvede Figur 3 Konventionel hvede gav i 2013 en samlet produktionsværdi på kr. pr. ton, hvoraf hovedparten af værdien består af kerne og en mindre del af halm og miljøtilskud. De samlede omkostninger pr. ton udgjorde godt kr., hvorefter der lige nøjagtig var et positivt nettooverskud (eller jordrente) på 16 kr. pr. ton, se figur 3, hvor forskellen mellem kurve og søjle svarer til overskuddet i de enkelte år. Overskuddet var betydelig mindre end i Hvede, produktionsværdi og omkostninger Kr. pr. ton Produktionsværdi Faste omkostninger, fx ejendomsskat Arbejde og vedligeholdelse Energi og maskinstation mv. Udsæd, gødning og kemikalier Kilde: Beregninger på tabel 1 og Statistikbanken. Højest dækningsbidrag for økologisk korn Blandt konventionelt korn var dækningsbidrag I efter de variable omkostninger bedst for konventionel hvede med kr. pr. ha. For vårbyg, vinterbyg, rug og triticale var dækningsbidrag I mellem og kr. pr. ha. For økologisk korn var dækningsbidrag I imidlertid kr. pr. ha, se tabel 1 og figur 4.

12 10 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 4 Korn, dækningsbidrag I Kr. pr. ha konventionelt korn økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Kun positiv jordrente for konventionel hvede og økologisk korn Figur 5 Jordrenten, som er det endelig resultatmål, blev i 2013 kun positiv for konventionel hvede med 118 kr. pr. ha og økologisk korn med 733 kr. pr. ha. Det kan siges, at førnævnte 791 kr. pr. ha i miljøtilskud for økologisk korn er afgørende for, at der kan opnås en positiv jordrente. For øvrige kornarter i konventionel dyrkning var jordrenten negativ i 2013, se figur 5. Korn, jordrente. Konventionelle kornarter og økologisk korn i alt Kr. pr. ha Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Økologisk korn Kilde: Tabel 1 og 2. Jordrenten suppleres med enkeltbetaling For alle afgrøder gælder, at jordrenten viser det direkte økonomiske afkast af årets produktion, men dette suppleres med et beløb pr. ha via enkeltbetalingsordningen. Som i de foregående år ses en tydelig sammenhæng mellem dyrket areal med korn og omkostningerne for de konventionelle bedrifter.

13 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 11 Figur 6 Arealgrupper for konventionelle bedrifter, værdi og omkostninger pr. ton korn Kr. pr. ton Produktionsværdi Faste omkostninger, fx ejendomsskat Arbejde og vedligeholdelse Energi og maskinstation mv ha ha ha ha +250 ha Udsæd, gødning, kemikalier Kun konventionelle bedrifter med mindst 250 ha korn gav overskud i 2013 I 2013 var det i gennemsnit kun bedrifter med et kornareal på mindst 250 ha, hvor produktionsværdien oversteg de samlede omkostninger, se figur 6. Til sammenligning kunne bedrifter med mindst 50 ha korn opnå et overskud pr. ton i 2012, hvor kornprisen var højere. Det fremgår af figur 6, at omkostningerne ved at producere et ton korn var ca kr. på bedrifter med et kornareal under 20 ha faldende til ca kr. for bedrifter med mindst 250 ha korn. Andre salgsafgrøder Negativ jordrente for raps Figur 7 For raps steg udbyttet 1 hkg til 38 hkg pr. ha, mens prisen samtidig faldt 18 pct. til 284 kr. pr. hkg. Det betød, at jordrenten faldt til -527 kr. pr. ha efter positiv jordrente i 2012, se figur 7. Raps, sukkerroer og græsfrø, jordrente Kr. pr. ha Raps Sukkerroer Græsfrø Kilde: Tabel 3 og Statistikbanken.

14 12 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Positiv jordrente for sukkerroer Og for græsfrø Negativ jordrente for industrikartofler Positiv jordrente for spisekartofler Figur 8 For sukkerroer blev jordrenten hele kr. pr. ha. I perioden har der hvert år været en positiv jordrente ved dyrkning af sukkerroer. For græsfrø blev jordrenten kr. pr. ha. Jordrenten for græsfrø har været jævnt stigende siden For kartofler til industriel forarbejdning steg jordrenten til -923 kr. pr. ha, se figur 8. En tidligere prisstøtte til industrikartofler er afkoblet fra 2012, så støtten er indregnet i enkeltbetalingen, der har en højere værdi. For konventionelle spisekartofler var der med kr. pr. ha også i 2013 en betydelig positiv jordrente. Den var dog 25 pct. mindre end i For økologiske spisekartofler blev jordrenten kr., hvilket var 38 pct. højere end i Kartofler, jordrente Kr. pr. ha Industrikartofler Kartofler Kartofler, økologiske Kilde: Tabel 3 og 4 samt Statistikbanken. Godt år for grøntsager Arbejde en betydelig del af de samlede omkostninger For grøntsager steg jordrenten for både konventionelle og for økologiske bedrifter. Produktionsværdien udgjorde ca kr. pr. ha for konventionelle grøntsager og ca kr. for økologiske grøntsager. De samlede omkostninger udgjorde henholdsvis ca kr. pr. ha og kr. pr. ha, hvilket gav en positiv jordrente på ca kr. pr. ha for konventionelle grøntsager og ca kr. pr. ha for økologiske grøntsager, se figur 9. Arbejdskraft, herunder brugerens egen indsats, er en betydelig del af de samlede omkostninger for bedrifter med grøntsager. Resultatet for produktionsgrenen kan også omregnes til en mulig aflønning af den samlede arbejdskraft, både brugerens egen og ansatte, svarende til 189 kr. pr. time for de konventionelle og 213 kr. pr. time for de økologiske grøntsager, se tabel 4.

15 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 13 Figur 9 Grøntsager, jordrente Kr. pr. ha Grøntsager Grøntsager, økologiske Kilde: Tabel 4 og Statistikbanken. Malkekvæg Højere mælkepris i 2013 Betydeligt højere produktionsværdi Højere nettooverskud for konventionelle malkekøer Grundlaget for arbejdsforbruget i produktionsgrenene er bedriftens samlede arbejdsforbrug Forbundne produktionsgrene I 2013 steg mælkeprisen med 25 kr. til 288 kr. pr. 100 kg for konventionelle og med 33 kr. til 330 kr. pr. 100 kg for økologiske producenter i gennemsnit. Det var de højeste mælkepriser i mange år. Ydelsen pr. ko var med kg pr. ko for de konventionelle og kg pr. ko for økologiske henholdsvis 4 og 3 pct. højere end året før. Pris- og mængdeændringerne betød en betydelig fremgang på 16 pct. i produktionsværdien pr. konventionel malkeko til kr., mens produktionsværdien pr. økologisk ko steg med 12 pct. til kr. Omkostningerne i alt steg med kr. til kr. pr. ko for de konventionelle bedrifter. Stigningen skyldes højere variable omkostninger, hvor alene foderomkostningen steg med kr. pr. ko. Ændringerne i produktionsværdi og omkostninger betød et positivt nettooverskud pr. ko på kr. pr. ko mod kr. året før. Arbejdsforbruget er i regnskabsstatistikken opgjort for hele bedriften og i statistikken for produktionsgrene fordelt mellem de enkelte aktiviteter. For malkekøer spiller stald- og malkesystemer betydeligt ind på arbejdsforbruget, og på de store besætninger er arbejdsbesparende teknologi som malkerobotter mere udbredt. Udover selve arbejdet med køerne hører også arbejde med opdræt og foderproduktion på ca. 1 ha pr. ko til en malkekvægbesætning. Opdræt og grovfoderproduktion er opgjort som særlige produktionsgrene. Produktionsgrenene malkekøer og kvieopdræt efter malkekøer er forbundne, da kvierne er et nødvendigt input i den løbende mælkeproduktion. Der er fastsat interne priser, når kvierne overføres til malkekøer. For 2013 var priserne for kvier af stor race kr. for

16 14 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene konventionelle, kr. for økologiske og for jerseyrace kr. for konventionelle og kr. for økologiske. Underskud ved opdræt Samlet overskud ved konventionel mælkeproduktion Figur 10 I 2013 viste opdræt et nettounderskud, hvilket er et udtryk for, at den interne pris ikke i tilstrækkelig grad afspejler produktions-omkostningen for opdrættet. I tabel 6 er vist tal for konventionelle malkekøer inkl. opdræt. Det giver samlet et nettooverskud på 836 kr. pr. ko. Når nettooverskuddet omregnes til lønningsevne pr. anvendt arbejdstime svarede resultatet i 2013 til en aflønning på 209 kr. i timen for konventionelle køer inkl. opdræt. Malkekvæg inkl. opdræt, nettooverskud Kr. pr. årsko Malkekøer inkl. opdræt Malkekøer inkl. opdræt, økologisk Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Samlet underskud ved økologisk mælkeproduktion Bedrifter med mere end 200 køer har godt halvdelen af kobestanden Samlet overskud på 9 øre pr. kg konventionel mælk i 2013 For økologiske malkekøer steg de samlede omkostninger med kr. til kr., hvorefter nettooverskuddet blev kr. i forhold til 753 kr. i Også ved den økologiske produktion er der beregnet et nettounderskud ved opdræt, og pr. økologisk malkeko inkl. opdræt blev der et nettounderskud i 2013 på kr., se figur 10 og tabel 7. Når underskuddet omregnes til lønningsevne svarede det til 107 kr. pr. time. Bedrifterne er i tabel 6-8 også opdelt efter besætningsstørrelse eller race og efter konventionel eller økologisk driftsform. 942 bedrifter ud af med mælkekvæg har mere end 200 køer, men råder over 51 pct. af det samlede antal malkekøer på ca stk. 10 pct. af malkekøerne er økologiske. De samlede produktionsomkostninger pr. kg EKM for konventionelle malkekøer inkl. opdræt kan for 2013 beregnes til 3,09 kr., mens produktionsværdien er 3,18 kr. Det betyder, at der er et overskud på 9 øre pr. kg EKM. De faste og delvis variable omkostninger er blevet lavere over den seneste 5 års periode og udgør 1,02 kr. pr. kg EKM i

17 Økonomien i landbrugets produktionsgrene , mens de variable omkostninger udgør 2,07 kr. pr. kg EKM. Udviklingen er illustreret i figur 11. Figur 11 Produktionsværdi og omkostninger pr. kg, konventionelle køer inkl. opdræt 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Kr. pr. kg EKM Produktionsværdi OMK. I, variable omkostninger: Fx foder, energi, dyrlæge OMK. II, delvis variable omkostninger: Fx arbejde, vedligehold og afskrivning inventar OMK. III, faste omkostninger: Fx forsikring, vedligehold og afskrivning bygninger Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Underskud på 16 øre pr. kg økologisk mælk i 2013 Figur 12 Tilsvarende er de samlede produktionsomkostninger pr. EKM beregnet for økologiske køer inkl. opdræt. Her udgør de faste og delvis variable omkostninger i ,14 kr. pr. kg EKM, mens de variable omkostninger udgør 2,68 kr. Samlet bliver der med en produktionsværdi på 3,66 kr. et underskud på 16 øre pr. kg EKM, se figur 12. Produktionsværdi og omkostninger pr. kg, økologiske køer inkl. opdræt 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Kr. pr. kg EKM Produktionsværdi OMK. I, variable omkostninger: Fx Foder, energi, dyrlæge OMK. II, delvis variable omkostninger: Fx arbejde, vedligehold og afskrivning inventar OMK. III, faste omkostninger: Fx forsikring, vedligehold og afskrivning bygninger Kilde: Tabel 7 og Statistikbanken. Jerseykøer gav lidt dårligere resultat i 2013 Når der ses på racesammensætninger er ca. 10 pct. af besætningerne med Jerseykøer, mens resten benævnes som stor race. I tabel 8 er vist resultater efter race. I 2013 opnåede bedrifter med Jerseykøer generelt lidt dårligere resultater.

18 16 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Oversigtstabel 1 Økonomien ved malkekvæg, pr. årsko Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer U U Årsdyr, antal Mælk, kg EKM per ko Pris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. ko... 24,9 19,5 18,7 24,4 18,7 17,5 kr. pr. årsko Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 6 og 7. Den højeste gennemsnitlige lønningsevne pr. ko blev i 2013 opnået i konventionelle besætninger med mere end 200 malkekøer med kr., mens den laveste lønningsevne på kr. pr. ko fandtes for økologiske malkekvægbedrifter med under 100 køer. Bedre lønningsevne pr. time for store besætninger For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter ses en klar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lønningsevne pr. time, hvor lønningsevnen er bedre for de store besætninger. Når lønningsevnen opgøres pr. arbejdstime for konventionelt malkekvæg, blev den 358 kr. i 2013, varierende fra 239 kr. for bedrifter med under 100 køer til 398 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Tilsvarende blev lønningsevnen 300 kr. pr. arbejdstime for økologisk malkekvæg, varierende fra 155 kr. for bedrifter med under 100 køer til 333 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Variationen indikerer de størrelsesøkonomiske fordele i mælkeproduktionen. Slagtekalve Opdeling efter malkekøer og kødkvæg Priser på spædkalve Produktionen af slagtekalve er opdelt efter, om der er tale om slagtekalve fra en malkekvægbesætning, eller der er tale om slagtekalve fra kødkvæg/ammekøer. Datamaterialet er yderligere opdelt efter konventionel eller økologisk produktion. En del af slagtekalvene er baseret på indkøbte spædkalve, mens en anden del er overførte kalve fra koholdet. For internt overførte spæd-

19 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 17 kalve af stor race er spædkalvene for 2013 prissat til 670 kr. for en 50 kg kalv. Spædkalve efter kødkvæg er prissat til kr. Produktionsværdiens sammensætning for slagtekalve Slagtekalve gav underskud i 2013 Oversigtstabel 2 I produktionsværdien indgår værdien af tilvækst i årets løb. Tilvæksten er sammensat af indtægt fra reelt solgte dyr og udviklingen i værdien af besætningen fra begyndelsen til slutningen af året. Værdisætningen af slagtedyr var ca. 10 pct. lavere ved udgangen af 2013, hvilket har påvirket produktionsværdien negativt. Herudover indgår værdi af handyrpræmier og værdi af husdyrgødning i produktionsværdien. Resultatet fra slagtekalve var i gennemsnit negativt i 2013 som året før, og salgspriserne pr. slagtekalv var også på niveau med De variable omkostninger, hovedsageligt foder, var større end produktionsværdien og dækningsbidrag I blev negativt for alle grupperinger på nær slagtekalve fra økologisk kødkvæg, se oversigtstabel 2 og figur 13. Økonomien ved slagtekalve, pr. produceret kalv Konventionel, kalve fra Økologisk, kalve fra Malkekøer Kødkvæg Malkekøer Kødkvæg Producerede kalve, antal Salgspris, kr. pr. slagtekalv Arbejdstimer pr. produceret kalv 2,7 4,1 7,1 8,7 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 10. Den højere produktionsværdi for slagtekalve fra kødkvæg er også ledsaget af højere omkostninger. Især er foderudgiften højere, hvilket bl.a. skyldes, at der er indregnet en foderomkostning for den råmælk som ammekoen leverer. Mælken er tilsvarende regnet med i produktionsværdien for produktionsgrenen ammekøer. For et samlet overblik over økonomien i kødkvæg kan henvises til tabel 10, hvor økonomien ved en såkaldt kødproducerende enhed, bestående af 1 ammeko, 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv, er vist.

20 18 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 13 Slagtekalve, dækningsbidrag I Kr Konventionel slagtekalv fra malkekøer Økologisk slagtekalv fra malkekøer Konventionel slagtekalv fra ammekøer Økologisk slagtekalv fra ammekøer Kilde: Tabel 10. Opdeling efter producerede slagtekalve Oversigtstabel 3 De bedrifter der har slagtekalve efter malkekøer er flest, størst og har relativ bedst økonomi i produktionen blandt konventionelle producenter af slagtekalve. I oversigtstabel 3 er tallene på denne gruppe størrelsesopdelt. Økonomien ved slagtekalve efter konventionelle malkekøer, pr. produceret kalv Antal producerede kalve Alle Population Stikprøve Producerede kalve, antal Salgspris, kr. pr. slagtekalv Arbejdstimer pr. produceret kalv 3,9 2,7 2,5 2,7 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Værditilvækst Husdyrgødning Handyrpræmie Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Beregninger på grundlag af statistikmaterialet. Både bedrifter med malkekvæg og med slagtekvæg Der var bedrifter i 2013, hvor der blev produceret mere end 5 slagtekalve efter konventionelle malkekøer. Det er 300 bedrifter færre end i 2012, hvilket givet skyldes den dårlige økonomi i slagtekalve, og

21 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 19 at flere kalve derfor eksporteres til fx Holland. For nogle af bedrifterne er produktionen sket i sammenhæng med mælkeproduktion, mens produktionen for andre foregår på basis af indkøbte kalve. Hvis der var tale om overførsel af en spædkalv fra produktionsgrenen malkekvæg blev spædkalven som nævnt prissat til 670 kr. for en kalv på 50 kg. Også store slagtekalveproducenter havde underskud i 2013 Der var 126 bedrifter med mere end 400 producerede slagtekalve. De producerede i gennemsnit mindre kalve, idet salgsprisen var kr. pr. kalv mod kr. for bedrifter med under 100 producerede slagtekalve og kr. for bedrifter med producerede slagtekalve. Selvom både arbejdsforbrug og variable omkostninger også var lavere, så var dækningsbidrag I alligevel negativt i gennemsnit for selv de største slagtekalveproducenter i Svineproduktion Ny opdeling af produktionsgrenen slagtesvin Oversigtstabel 4 Svineproduktionen er opdelt i produktionsgrenene søer med smågrise (7 kg), 30 kg grise og slagtesvin for konventionelle bedrifter, der endvidere er størrelsesopdelt. Som noget nyt er konventionelle slagtesvin opdelt i yderligere to produktionsgrene, hvor svineproduktionen er baseret på henholdsvis egne smågrise eller indkøbte smågrise. For økologiske bedrifter er det kun muligt at vise tal for slagtesvin. Økonomien ved svineproduktion, pr. årsso eller pr. 100 producerede smågrise/slagtesvin Konventionel Økologisk Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagtesvin Slagtesvin Salgspris, kr. pr. gris/slagtesvin Arbejdsindsats, timer pr. enhed 7,7 9,5 17,4 43,0 kr. pr. enhed Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Enheden er pr. årsso eller 100 producerede henholdsvis smågrise eller slagtesvin. Kilde: Tabel 11. Interne overførselspriser Økonomien i produktionsgrenene for svin er udover de eksterne salgspriser også afhængige af prissætningen af internt overførte dyr. I 2013 er internt overførte 7 kg grise prissat til 230 kr., mens 30 kg

22 20 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene grise er prissat til henholdsvis 398 kr. for konventionelle og 779 kr. for økologiske. Højere omkostninger påvirker nettooverskuddet negativt for 7 og 30 kg grise Resultater for økologiske slagtesvin Nettounderskud i 2013 Figur 14 For produktionsgrenen søer med smågriseproduktion (7 kg) var der i 2013 et nettounderskud på 263 kr. pr. årsso, hvilket var en stigning på 165 kr. i forhold til året før. Nettounderskuddet for produktionsgrenen 30 kg smågrise var kr. pr. 100 producerede 30 kg grise, hvilket var 556 kr. dårligere end året før. Udviklingen skyldtes for begge produktionsgrene, at omkostningerne var højere i 2013 end i Produktprisen var lidt lavere for 7 kg grise og lidt højere for 30 kg grise end året før, hvilket også påvirkede nettooverskuddet. Der er offentliggjort resultater for økologiske slagtesvin siden I 2013 var statistikken baseret på 15 bedrifter. Det er en høj andel af bedrifterne med økologiske svin, men givet den lille stikprøve skal resultaterne tages med et vist forbehold. Nettooverskuddet for økologiske slagtesvin har været faldende siden 2011, og var i 2013 negativt med 16 kr. pr. produceret økologisk slagtesvin. Det var 185 kr. lavere end i I 2012 og 2013 har økonomien i økologiske slagtesvin været dårligere end for konventionelle slagtesvin, se figur 14. Slagtesvin, nettooverskud, konventionelle og økologiske bedrifter 200 Kr. pr. slagtesvin Slagtesvin Økologiske slagtesvin Anm.: For økologiske slagtesvin er det kun muligt at vise tal for 2011 og frem. Kilde: Tabel 11 og Statistikbanken. Nettooverskud for slagtesvin Produktionsgrenen slagtesvin havde et nettooverskud i 2013 på 318 kr. pr. 100 producerede slagtesvin svarende til et overskud på 3 kr. pr. produceret slagtesvin. I 2012 var overskuddet 35 kr. pr. produceret svin. Nettooverskuddet har ligget på et stabilt niveau i perioden fra 2010 til 2012, hvorefter det faldt i 2013, se figur 14.

23 I alt I alt Økonomien i landbrugets produktionsgrene nye opdelinger af produktionsgrenen med slagtesvin Figur 15 Som tidligere nævnt er der i 2013 beregnet to nye produktionsgrene: slagtesvin med indkøbte smågrise og slagtesvin med egne smågrise. Bedrifterne i disse to produktionsgrene har enten kun indkøb af 7 og/eller 30 kg grise eller egenproducerede smågrise uden indkøb. Antallet af bedrifter i disse to produktionsgrene summer derfor ikke op til produktionsgrenen Slagtesvin, da bedrifter med både indkøb og egenproduktion af smågrise er udeladt. Opdelingen er foretaget for at belyse, om der er differencer i de økonomiske resultater for slagtesvineproducenter, alt efter om man selv producerer smågrisene eller de bliver indkøbt. Slagtesvin, nettooverskud Kr. pr. slagtesvin Slagtesvin, egne smågrise Slagtesvin, indkøbte smågrise Kilde: Tabel 15 og 16 samt Statistikbanken. Højere nettooverskud med egne smågrise Højere produktionsværdi hos egne smågrise Nettooverskuddet for slagtesvin med egne smågrise var i kr. pr. 100 producerede slagtesvin, svarende til 16 kr. pr. slagtesvin, se figur 15. Tilsvarende var nettooverskuddet for slagtesvin med indkøbte smågrise -386 kr. pr. 100 producerede slagtesvin, altså -4 kr. pr. slagtesvin, se oversigtstabel 5. I 2012 var nettooverskuddet 66 kr. pr. produceret slagtesvin med egen smågris og 17 kr. pr. slagtesvin med indkøbte smågris. Samlet set var nettooverskuddet i 2013 derfor 20 kr. højere pr. slagtesvin med egen smågris end hvis smågrisen var indkøbt. I 2012 var differencen knap 50 kr. pr. produceret slagtesvin. Produktionsværdien pr. slagtesvin med egen smågris var 40 kr. højere end for et slagtesvin med indkøbt smågris, mens omkostningerne var 20 kr. højere med egen smågris end indkøbt. Forskellen i produktionsværdien skyldtes hovedsagelig forskellen i prisen på smågrisen, da salgsprisen på slagtesvin i 2013 lå på samme niveau for begge grupper.

24 22 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Oversigtstabel 5 Økonomien ved slagtesvin, pr. 100 produceret slagtesvin Smågrise, egne Smågrise, indkøbte I alt I alt Prod. slagtesvin, antal Salgspris, kr Arbejdsindsats, timer.. 19,8 18,5 17,5 18,3 19,3 17,3 16,1 17,0 kr. pr. 100 produceret Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 15 og 16. Intern overførselspris contra indkøbspris Højere afregningspris pr. kg for slagtesvin med egne smågrise Lavere indkøbspris pr. kg smågris, der var egen produceret Minimal forskel i de samlede omkostninger For produktionsgrenen slagtesvin med egne smågrise overføres en smågris intern til 398 kr., mens det i gennemsnit kostede 456 kr. at indkøbe en smågris. Indkøbte smågrise kan både købes ved 7 og/eller 30 kg. Indkøbte 7 kg grise vil overføres til slagtesvin med den interne smågrisepris, så det kan forventes, at hvis analysen kun var på indkøb af 30 kg grise, så ville forskellen være endnu større. Der kan være små differencer i vægten på de slagtesvin, der leveres til slagterierne, så derfor er resultaterne også belyst pr. kg slagtesvin, se figur 16. Producenterne med egne smågrise fik i gennemsnit 12,35 kr. pr kg. kød, 21 øre mere pr. kg end dem, der indkøbte smågrise. Afregningsprisen pr. kg var den samme i 2012 som i 2013 for dem med egne smågrise, mens dem med indkøbte smågrise fik 2 øre mindre. Prisen på den indsatte smågris er en af de største omkostninger pr. kg svinekød, se figur 16. En egenproduceret smågris kostede 5,06 kr. pr. kg i 2013, hvilket var 43 øre mindre end en indkøbt smågris. Differencen i smågriseprisen var i øre pr. kg. De samlede omkostninger med egenproducerede smågrise var 12,21 kr. pr. kg i 2013, hvoraf indkøbet af smågrisen udgjorde 41 pct. af de samlede omkostninger. Tilsvarende var de samlede omkostninger med indkøbte smågrise 12,25 kr. pr. kg, 45 pct. stammede fra smågrisen.

25 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 23 Lavere omkostninger, eksklusiv indkøb af smågris, hos indkøbte smågrise Differencer i omkostningerne til korn og kraftfoder Figur 16 Ses der på omkostningerne eksklusiv indkøb af smågrise i 2013, var de 7,15 kr. pr. kg. med egen smågris, og 6,76 kr. pr. kg med indkøbt smågris. Egne smågrise havde derfor omkostninger for 39 øre mere pr. kg end indkøbte. I 2012 var differencen mellem de to produktionsgrene 10 øre pr. kg. Det er specielt omkostningen til korn og kraftfoder, hvor der er de største differencer i omkostningerne. Egne smågrise brugte korn og kraftfoder for 5,3 kr. pr. kg, hvilket var 21 øre mere pr. kg end de indkøbte smågrise. I 2012 var differencen 6 øre pr. kg. Omkostningerne til korn og kraftfoder steg fra 2012 til 2013 for begge produktionsgrene. Foderomkostningerne for egne smågrise steg 42 øre pr. kg, hvilket var mere end det dobbelte af stigningen i omkostningerne for de indkøbte smågrise. Forskellen skyldes formentlig, at bedrifter, der indkøber smågrise til opfedning, har eget korn til opfedningen. Slagtesvin, egne og indkøbte smågrise, kr. pr. kg Kr. pr. kg Slagtesvin, egne smågrise Slagtesvin, indkøbte smågrise Kilde: Beregninger på tabel 15 og 16. smågris OMK I OMK II OMK III kr. pr. kg Egne smågrise opnåede et lille nettooverskud Kun de største bedrifter havde nettooverskud Nettooverskuddet var 15 øre pr. kg i gennemsnit i 2013 med egne smågrise, mens indkøbte smågrise havde et nettounderskud på 11 øre pr. kg. De lavere omkostninger til korn og kraftfoder, kunne ikke overveje hele den højere pris på smågrise samt lavere afregningspris på slagtesvin. I 2012 havde egne smågrise et nettooverskud på 0,77 kr. pr. kg, mens indkøbte smågrise havde et overskud på 16 øre pr. kg. Nettooverskuddet er meget spinkelt, hvorfor ændringer i fx notering eller omkostninger hurtigt kan påvirke resultatet markant. Ses der på de 3 størrelsesgrupper, var det producenterne med over producerede slagtesvin, som opnåede de højeste overskud pr. kg. Egne smågrise med under producerede slagtesvin havde et nettooverskud lige omkring 0, mens de tilsvarende bedrifter med indkøbte smågrise havde et nettounderskud. Værst var det for bedrifter med under producerede slagtesvin baseret på indkøbte smågrise, som havde et underskud på 69 øre pr. kg, se figur 16.

26 24 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene De største bedrifter tjente henholdsvis 30 øre pr. kg og 17 øre pr. kg for slagtesvin egne smågrise og indkøbte smågrise. Bedst lønningsevne for store svinebesætninger Figur 17 For produktionsgrenene med svin er lønningsevnen pr. time skitseret i figurerne afhængig af produktionsomfanget i gennemsnit af de fem år samt i Der ses en klar sammenhæng mellem produktionens størrelse og lønningsevnen, hvor de større bedrifter har højere lønningsevne. Søer, lønningsevne Kr. pr. time gns søer søer søer +500 søer Kilde: Tabel 12 og Statistikbanken. Anm.: Gruppen med under 100 søer er diskretioneret for Store sobesætninger opnåede bedste resultater For produktionsgrenen søer med smågrise (7 kg) opnåede bedrifter med mere end 500 søer den højeste produktionsværdi og havde samme lave omkostninger pr. so som gruppen med mellem 250 og 499 søer. Prisen på smågrisene var 6 kr. højere end for nogle af de andre grupper i gennemsnit. Samtidigt var omkostningerne til arbejdskraft mindst 168 kr. lavere pr. so end for grupperne med færre søer. Nettooverskuddet for bedrifter med mindst 500 søer var -201 kr. i 2013, hvilket svarer til en beregnet lønningsevne på 140 kr. pr. time. Det samme billede tegner sig for producenterne af 30 kg grise, hvor gruppen med mindst producerede grise opnåede den højeste produktionsværdi og havde de laveste omkostninger. Nettooverskuddet pr. gris var -8 kr., hvilket var 6 kr. lavere end i Dette svarer til en lønningsevne på 85 kr. pr. time. Lønningsevnen pr. time var, som i 2012, negativ for grupperne med færre end producerede grise, se tabel 13.

27 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 25 Figur kg smågrise, lønningsevne Kr. pr. time gns smågrise smågrise smågrise Kilde: Tabel 12 og Statistikbanken. Figur 19 Slagtesvin, egne og indkøbte smågrise, lønningsevne Kr. pr. time egne smågrise indkøbte smågrise Kilde: Tabel 15 og 16. Mindste difference i lønningsevnen blandt de største bedrifter Producenterne med mere end producerede slagtesvin opnåede som tidligere nævnt, de højeste nettooverskud, hvilket også resulterede i, at de havde den højeste lønningsevne pr. time. Differencen i lønningsevnen pr. time mellem slagtesvin med egne smågrise og slagtesvin med indkøbte smågrise blev lavere, jo flere slagtesvin, der blev produceret pr. bedrift, se figur 19.

28 26 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Andre husdyr Fjerkræproduktionen er opdelt i produktionsgrenene høns (æglæggende) og slagtekyllinger. Der er kun medtaget konventionel produktion. Højere lønningsevne for æglæggende høns Lidt lavere lønsomhed i slagtekyllinger Nettooverskud på kr. pr. minktæve Figur 20 For høns indgår 85 bedrifter med produktionsgrenen, hvor den gennemsnitlige størrelse er årshøner. Produktionsværdien var med kr. pr. 100 årshøner lidt højere i forhold til 2012, hvor produktionsværdien var Omkostningerne var også lidt højere pr. 100 årshøner i 2013 og nettooverskuddet udgjorde herefter 129 kr. og resulterede i en lønningsevne pr. time på 172 kr., hvilket var 20 kr. mere end i For slagtekyllinger indgår 154 bedrifter med produktionsgrenen, og produktionsomfanget var i gennemsnit producerede slagtekyllinger i 2013 mod producerede slagtekyllinger året før. Produktionsværdien steg til kr. i forhold til kr. pr producerede kyllinger i De samlede omkostninger steg dog med 597 kr. mere end dobbelt så meget som produktionsværdien. Samlet set betød det, at nettooverskuddet faldt til -182 kr. i 2013 mod 158 kr. pr producerede slagtekyllinger i Lønningsevnen faldt til 108 kr. pr. time, se figur 20. Endelig er produktionsgrenen pelsdyr opgjort pr. minktæve for bedrifter. Prisen på pelsskind steg med 18 pct. til rekordhøje 617 kr. Produktionsværdi steg til kr. pr. avlstæve, hvilket illustrerer, at hver pelstæve producerer godt 5 hvalpe pr. år, der bliver til pelsskind. Nettooverskuddet blev kr. pr. tæve og gav en lønningsevne på 863 kr. pr. time mod 924 kr. i Faldet i lønningsevnen pr. time skyldes en stigning i arbejdsforbruget fra 1,7 til 2,0 timer pr. avlstæve. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr, lønningsevne Kr. pr. time Høns Slagtekyllinger Pelsdyr Kilde: Tabel 17.

29 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 27 Nettooverskud de seneste fem år I figur er nettooverskuddet sammenlignet for de vigtigste produktionsgrene for de seneste fem år, perioden Figur 21 Nettooverskud for hvede, vårbyg og raps Kr. pr. ha Kilde: Statistikbanken. Hvede Vårbyg Raps Figur 22 Nettooverskud for græsfrø, spisekartofler og sukkerroer Kr. pr. ha Kilde: Statistikbanken Græsfrø Spisekartofler Sukkerroer

30 28 Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 23 Nettooverskud for malkekøer inkl. opdræt og slagtekalve Kr. pr. årsko/slagtekalv Kilde: Statistikbanken. Malkekøer inkl. opdræt Malkekøer inkl. opdræt, økologisk Slagtekalve efter malkekøer Figur 24 Nettooverskud for søer inkl. 7 smågrise, 30 kg smågrise og slagtesvin Kr. pr. årsso / 100 prod. 30 kg grise / 100 prod. slagtesvin Kilde: Statistikbanken. Søer med smågrise 30 kg smågrise Slagtesvin Figur 25 Nettooverskud for høns, slagtekyllinger og pelsdyr Kr. pr. 100 årshøns /1.000 slagtekyllinger / årstæve Høns Slagtekyllinger Pelsdyr Kilde: Statistikbanken.

31 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 29 Tabel 1 Kornafgrøder Cereals Konventionel Økologisk Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha... 9,4 9,8 12,3 11,7 13,6 10,1 11,7 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time Korn i alt Korn i alt