Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2010

Transkript

1 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2010

2

3 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2010 Economics of Agricultural activities 2010

4 Økonomien i landbrugets produktionsgrene Udgivet af Danmarks Statistik 16. December 2011 Foto omslag: Imageselect Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: dst@dst.dk Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2011 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Denne statistik er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier, der har et arbejdsforbrug svarende til mindst 1 årsværk. Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, der har beregnet nøgletal til fordeling af regnskabsposter på produktionsgrene, og kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik, der har bearbejdet regnskabsdataene. Arbejdet er koordineret af chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen. I statistikbanken findes data for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Til forskningsprojekter kan der via Danmarks Statistiks forskerservice gives adgang til anonymiserede individdata. Danmarks Statistik, december 2011 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

6 Preface This Statistic for Agricultural Activities is based on a sample of 1,662 agricultural accounts, which represents a total population of 13,239 Danish agricultural holdings with a work input of more than 1 AWU. This statistic is a result of cooperation between Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, who have calculated key figures to distribute costs, and office for Food Industries at Statistics Denmark who have elaborated the accounting material. The work has been coordinated by chief adviser Henrik Bolding Pedersen, Statistics Denmark. Statbank Denmark, has data for different groupings of the material. For research projects access to anonymized individual data can be obtained via Statistics Denmark s researcher service. Statistics Denmark, december 2011 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

7 Indholdsfortegnelse Produktionsgrenenes økonomi Tabel 1. Kornafgrøder Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Tabel 4. Andre salgsafgrøder II Tabel 5. Grovfoder Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse Tabel 7. Malkekvæg efter race Tabel 8. Ammekøer og opdræt Tabel 9. Slagtekalve Tabel 10. Svin Tabel 11. Søer med smågrise (konventionelle) Tabel 12. Smågrise, 30 kg (konventionelle) Tabel 13. Slagtesvin (konventionelle) Tabel 14. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle) Grundmateriale og beregningsmetoder Ordforklaring English summary

8

9 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 7 Produktionsgrenenes økonomi 2010 Produktionsgrenenes økonomi afspejler regnskaberne for Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen. I resultatmålet jordrente indgår ikke den afkoblede landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling. Enkeltbetalingen varierer afhængig af den enkelte bedrifts historiske produktion. Hvis der således i en referenceperiode har været fx kvæg på bedriften, så er enkeltbetalingen højere. I 2010 var basissatsen kr. pr. ha. Denne støtte er med til at finansiere bedrifternes jordkapital og skal derfor ses i sammenhæng med de beregnede jordrenter. Korn Lavere høstudbytte i 2010 Høstudbyttet for konventionelt korn faldt med 13 pct. i forhold til 2009 til 61 hkg pr. hektar i gennemsnit. Udbyttet er et udtryk for konventionelle bedrifter med et kornareal på 108 ha i gennemsnit. Hvede er den største afgrøde i den konventionelle kornproduktion og den afgrøde med det største ha-udbytte. For hvede faldt ha-udbyttet til 67 hkg pr. ha, hvor det i 2008 og 2009 var henholdsvis 79 og 80 hkg. For andre konventionelt dyrkede korntyper som vårbyg, vinterbyg, rug og triticale var arealudbytterne mindre end for hvede. For økologiske bedrifter, hvor kornarealet i gennemsnit var på 52 ha, opnåedes et høstudbytte på 40 hkg pr. ha, hvilket var 3-4 hkg mere end årene før. De økologiske bedrifter indgår i statistikken med et begrænset antal, hvorfor der ikke kan analyseres på opdeling af kornarter. Figur 1. Korn, høstudbytte Hkg pr. ha Høstudbytte konventionelt korn Høstudbytte økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken.

10 8 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Prisstigning gav større produktionsværdi Arbejdsindsatsen afhængig af kornarealet Prisen på konventionelt korn steg med 65 pct. til 131 kr. pr. hkg, mens prisen på økologisk korn steg med 55 pct. til 183 kr. pr. hkg. Prisstigningen for konventionelt korn mere end opvejede det lavere høstudbytte pr. ha, så produktionsværdien pr. ha steg til kr. mod kr. i For økologisk korn, hvor der som nævnt både var fremgang i udbytte og pris, steg produktionsværdien til kr. pr. ha mod kr. i Arbejdsindsatsen er som omkostningsposterne fordelt ved hjælp af nøgletal, der primært er fastsat ud fra regnskaberne. Arbejdsindsatsen bliver mindre pr. ha, når arealet med den enkelte afgrøde bliver større. Det betyder for konventionelt korn, at arbejdsindsatsen var mindst med 9,8 timer pr. ha for hvede, hvor det gennemsnitlige areal var 70 ha, efterfulgt af vårbyg, hvor der var et areal på 37 ha og et arbejdsforbrug på 11,1 timer pr. ha. Endelig var arealet for produktionsgrenene vinterbyg samt rug og triticale på henholdsvis 26 og 24 ha, hvilket resulterede i et arbejdsforbrug på 12,2 og 12,5 timer pr. ha. For økologisk korn var arbejdsindsatsen også 12,5 timer pr. ha, men på basis af et kornareal på 49 ha. Figur 2. Korn, arbejdsindsats Timer pr. ha Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Korn Konventionelt Økologisk Kilde: Tabel 1. Højest dækningsbidrag i hvede De variable omkostninger ved kornproduktionen er relativt ens kornarterne imellem, mens de er mindre for økologisk korn som følge af manglende anvendelse af kemikalier og mindre omkostning til gødning. Det betyder, at hvede som afgrøden med det højeste udbytte, fortsat giver det højeste dækningsbidrag I med kr. pr. ha, mens økologisk korn med kr. pr. ha er på niveau med vårbyg, som den bedste af de øvrige konventionelle kornafgrøder. For den økologiske produktion gælder, at der ofte vil være et generelt miljøtilskud, der kompenserer for udbytteeffekten af den miljøvenlige dyrkning. Generelle tilskud er ikke inkluderet i beregningen af produktionsværdien i denne statistik.

11 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 9 Figur 3. Korn, dækningsbidrag I Kr. pr. ha Konventionelt korn Økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken Positiv jordrente ved hvededyrkning, men negativ for øvrige kornarter Klar sammenhæng mellem kornareal og jordrente Figur 4. Jordrenten, som er det endelig resultatmål, blev positiv for hvede med 826 kr. pr. ha. For øvrige kornarter og økologisk korn var jordrenten negativ. Høstudbyttet i hvede er som nævnt højere end i de øvrige kornarter, og det slår igennem i det økonomiske resultat. For konventionelle bedrifter med korn ses en klar sammenhæng mellem dyrket areal med korn og jordrenten, der steg fra kr. pr. ha for bedrifter med ha med korn til kr. pr. ha for bedrifter med over 250 ha med korn. Korn, jordrente Arealgrupper for konventionelle bedrifter og økologisk korn i alt Kr. pr. ha Kilde: Tabel 1 og ha ha ha ha +250 ha Konv. korn i alt Økologisk korn i alt

12 10 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Andre salgsafgrøder Negativ jordrente for raps og positiv for sukkerroer Figur 5. For raps betød et fald i udbyttet på 5 hkg til 35 hkg pr. ha en lavere jordrente i 2010, selvom prisen steg med 12 pct. til 230 kr. pr. hkg. Det betød, at jordrenten blev negativ med kr. pr. ha. For sukkerroer har der i perioden været en positiv jordrente. I 2010 blev jordrenten 759 kr. pr ha. Raps og sukkerroer, jordrente Kr. pr. ha Raps Sukkerroer Kilde: Tabel 3 og Statistikbanken Negativ jordrente for industrikartofler, men positiv jordrente for spisekartofler Figur 6. For industrikartofler har der i årene været negativ jordrente, selvom det tilskud, der ydes til stivelseskartofler, er indregnet i produktionsværdien. I 2010 blev jordrenten kr. pr. ha. For konventionelle spisekartofler steg prisen med 38 pct., mens økologiske spisekartofler havde en prisstigning på 45 pct. Det gav en jordrente på henholdsvis kr. og for konventionelle og økologiske spisekartofler. Kartofler, jordrente Kr. pr. ha Industrikartofler Kartofler Kartofler, økologiske Kilde: Tabel 3 og 4 samt Statistikbanken

13 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 11 For grønsager var der fremgang i jordrenten fra 2009 til Ifølge prisstatistikken Jordbrugets prisforhold 2010 var der en samlet prisfremgang for grønsager på 11 pct. Konventionelle grønsager havde herefter en positiv jordrente på kr. pr. ha, mens jordrenten for økologiske grønsager blev forbedret til kr. pr. ha, men fortsat var negativ som i 2008 og Dertil kommer eventuelle miljøtilskud, især for økologerne, der ikke indgår i jordrenteberegningen. Figur 5. Grønsager, jordrente Kr. pr. ha Grønsager Grønsager, økologiske Kilde: Tabel 4 og Statistikbanken Grovfoder Højt FE-udbytte i majs Udbytte og omkostninger pr. ha er væsentlig højere i majs end for helsæd og græs i omdrift, både i konventionel og økologisk produktion. Økonomien i grovfoderproduktion, pr. ha Konventionel Økologisk Majs Helsæd Græs Majs Helsæd Græs Høstudbytte, FE Arbejdsindsats, timer. 10,8 15,5 10,7 12,1 11,8 8,8 kr. pr. ha Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Omkostninger i alt inkl. jordomkostning Omkostning pr. FE. 1, 32 2, 02 1, 54 1, 64 2, 12 1, 73 Kilde: Tabel 5.

14 12 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene I 2010 var omkostningen for konventionel majs 1,32 kr. pr. FE mod 1,54 kr. for græs og 2,02 kr. for helsæd. For økologisk grovfoder var omkostningen 1,64 kr. pr. FE i majs og 1,73 pr. FE i græs, mens omkostningen for helsæd er beregnet til 2,12 kr. pr. FE. Malkekvæg Højere pris og ydelse Figur 6. I 2010 bedredes situationen for mælkeproducenterne med prisstigning på mælken på 16 pct. for de konventionelle og 9 pct. for de økologiske producenter. Samtidig var der en ydelsesfremgang pr. ko på 1,5 pct. for de konventionelle og 0,8 pct. for økologerne. Malkekvæg, nettooverskud. Kr. pr. ko Malkekøer, i alt Malkekøer, i alt, økologisk Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Økonomien ved malkekvæg, pr. årsko Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer U U Årsdyr, antal Mælk, kg EKM per ko Pris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. ko 24,4 17,6 16,2 25,2 18,6 14,5 kr. pr. årsko Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 6 og 7.

15 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 13 Positivt nettooverskud Grundlaget for arbejdsforbruget i produktionsgrenene er bedriftens samlede arbejdsforbrug Lønningsevne pr. ko Bedre lønningsevne pr. time for store besætninger Fremgangen betød et positivt nettooverskud pr. ko på 819 kr. for konventionelle og 950 kr. for økologer i 2010, se tabel 6. I forhold til 2008 og 2009 er forskellen blevet mindre i økologernes favør. Arbejdsforbruget er i regnskabsstatistikken opgjort for hele bedriften og i statistikken for produktionsgrene fordelt mellem de enkelte aktiviteter. For malkekøer spiller stald- og malkesystemer betydeligt ind på arbejdsforbruget, og på de store besætninger er arbejdsbesparende teknologi som malkerobotter mere udbredt. Udover selve arbejdet med køerne hører også arbejde med opdræt og foderproduktion på ca. 1 ha pr. ko til en malkekvægbesætning. Opdræt og grovfoderproduktion er opgjort som særlige produktionsgrene. Bedrifterne er i tabellerne opdelt efter besætningsstørrelse og efter konventionel eller økologisk driftsform. For lønningsevnen pr. ko er de konventionelle besætninger med mere end 200 malkekøer med kr. knap 400 kr. bedre pr. ko end besætningerne med under 200 malkekøer. For økologiske besætninger med mere end 200 køer var lønningsevnen kr. pr. ko i 2010, hvilket var ca. 900 kr. lavere end for økologiske besætninger med under 200 køer. For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter ses en klar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lønningsevne pr. time, hvor lønningsevnen er bedre for de store besætninger. Når lønningsevnen opgøres pr. arbejdstime for konventionelt malkekvæg, blev den 215 kr. i 2010, varierende fra 153 kr. for bedrifter med under 100 køer til 253 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Tilsvarende blev lønningsevnen 220 kr. pr. arbejdstime for økologisk malkekvæg, varierende fra 168 kr. for bedrifter med under 100 køer til 238 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Variationen indikerer de størrelsesøkonomiske fordele i mælkeproduktionen. Figur 7. Malkekøer, lønningsevne Kr. pr. time Konventionel 200 Økologisk køer køer +200 køer Kilde: Tabel 7.

16 14 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Slagtekalve Produktionen af slagtekalve er opdelt efter, om der er tale om slagtekalve fra en malkekvægbesætning, eller der er tale om slagtekalve fra kødkvæg/ammekøer. Datamaterialet er yderligere opdelt efter konventionel eller økologisk produktion. Produktionsværdiens sammensætning for slagtekalve I produktionsværdien indgår værdien af tilvækst i årets løb. Tilvæksten er sammensat af indtægt fra reelt solgte dyr og udviklingen i værdien af besætningen fra begyndelsen til slutningen af året. Værdisætningen af slagtedyr var nogle få procent højere ved udgangen af 2010, hvilket har påvirket produktionsværdien positivt. Herudover indgår værdi af kvægpræmier og værdi af husdyrgødning i produktionsværdien. Økonomien ved slagtekalve, pr. produceret kalv Konventionel Økologisk Kalve fra malkekøer Kalve fra kødkvæg Kalve fra malkekøer Kalve fra kødkvæg Salgspris, kr. pr. slagtekalv Arbejdstimer pr. produceret kalv 3,3 5,1 5,8 6,5 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 9. Slagtekalve fra malkekøer gav højere nettooverskud og lønningsevne pr. time Produktionsværdien for slagtekalvene fra kødkvæg var noget højere, men til gengæld var især arbejdsindsatsen pr. kalv lavere for slagtekalve fra konventionelt malkekvæg. Det skyldes især, at der var 106 producerede kalve i gennemsnit mod 38 kalve på bedrifterne med økologiske slagtekalve fra malkekvæg og henholdsvis 20 og 18 producerede kalve på bedrifter med slagtekalve fra kødkvæg. Selvom der således blev produceret væsentlig færre slagtekalve i gennemsnit på bedrifter med økologiske slagtekalve efter malkekøer, så var nettooverskuddet med 193 kr. pr. kalv næsten på højde med de 216 kr. for slagtekalve efter konventionelle malkekøer. Den højere produktionsværdi for slagtekalve fra kødkvæg er også ledsaget af højere omkostninger. Især er foderudgiften højere, hvilket skyldes, at der er indregnet en foderomkostning for den råmælk som ammekoen leverer. Mælken er tilsvarende regnet med i produktionsværdien for produktionsgrenen ammekøer. For et samlet overblik over økonomien i kødkvæg kan henvises til tabel 9, hvor økonomien ved en

17 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 15 såkaldt kødproducerende enhed, bestående af 1 ammeko, 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv, er vist. Figur 8. Slagtekalve, nettooverskud Kr Konventionel slagtekalv fra malkekøer Økologisk slagtekalv fra malkekøer Konventionel slagtekalv fra ammekøer Økologisk slagtekalv fra ammekøer Kilde: Tabel 9. Svineproduktion Opdeling i tre produktionsgrene Svineproduktionen er opdelt i produktionsgrenene søer med smågrise (7 kg), 30 kg grise og slagtesvin. For alle tre produktionsgrene er yderligere opdelt efter produktionens omfang. For svin er kun vist tal for konventionelle bedrifter. Økonomien ved svineproduktion, pr. årsso eller pr. 100 producerede smågrise/slagtesvin Konventionel Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagtesvin Salgspris. Kr. pr. gris/slagtesvin Arbejdsindsats, timer pr. enhed 7,6 5,6 18,4 kr. pr. enhed Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Enheden er pr. årsso eller 100 producerede henholdsvis smågrise eller slagtesvin. Kilde: Tabel 10.

18 16 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Bedre økonomi i 2010 for 30 kg grise og slagtesvin Figur 9 For produktionsgrenene 30 kg smågrise og slagtesvin fortsatte fremgangen i nettooverskuddet fra året før til henholdsvis kr. og kr. eller et overskud på 16 kr. pr. produceret 30 kg gris og 37 kr. pr. produceret slagtesvin. For produktionsgrenen søer med 7 kg grise faldt nettooverskuddet imidlertid til kr. pr. årsso. Svin, nettooverskud Kr. Kilde: Tabel 10 og Statistikbanken Søer med smågrise 30 kg smågrise Slagtesvin Bedst lønningsevne for store svinebesætninger Store bedrifter med slagtesvin opnår bedre priser og ligeså for smågriseproducenter Stordriftsfordele på salgssiden Flere fravænnede grise pr. so i store besætninger For produktionsgrenene med svin er i figurene skitseret lønningsevnen afhængig af produktionsomfanget. Der ses en klar sammenhæng mellem produktionens størrelse og lønningsevnen. Gruppen med over producerede slagtesvin opnåede med et nettooverskud på kr. pr. 100 slagtesvin, hvilket svarer til 50 kr. mere pr. slagtesvin end i gruppen med producerede slagtesvin, hvor nettooverskuddet var kr., se tabel 13. Ud af forskellen på 50 kr. stammer 29 kr. fra en højere opnået pris, mens andre 4 kr. stammer fra lavere foderforbrug og 3 kr. fra lavere arbejdsomkostning. Et tilsvarende billede tegner sig for producenterne af 30 kg grise, hvor gruppen med over producerede grise havde et nettooverskud pr. gris på 20 kr., mens gruppen med producerede grise havde et nettooverskud på 9 kr. pr. gris, se tabel 12. Ud af forskellen på 11 kr. skyldtes her 9 kr. en højere pris pr. gris, mens 1,5 kr. skyldtes lavere foderforbrug og 2 kr. lavere arbejdsomkostning. Noget tyder derfor på, at en betydelig del af stordriftsfordelen findes på salgssiden i form af bedre priser frem for omkostningssiden i form af højere omkostningseffektivitet. For produktionsgrenen søer med smågrise (7 kg) skyldes det større nettooverskud for de større bedrifter navnlig en højere tilvækst pr. årsso. Da produktprisen kun stiger fra 203 kr. pr. gris i gruppen med under 100 årssøer til 208 kr. pr. gris i gruppen med over 500 årssøer, så skyldes den højere tilvækst især flere fravænnede grise pr. årsso.

19 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 17 Figur 10. Søer, lønningsevne Kr. pr. time Kilde: Tabel 11 Statistikbanken søer søer søer +500 søer 2008 Figur kg smågrise, lønningsevne Kr. pr. time smågrise smågrise smågrise Kilde: Tabel 12 Statistikbanken. Figur 12. Slagtesvin, lønningsevne Kr slagtesvin slagtesvin slagtesvin Kilde: Tabel 13 og Statistikbanken.

20 18 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Andre husdyr Fjerkræproduktionen er opdelt i produktionsgrenene høns (æglæggende) og slagtekyllinger. Der er kun medtaget konventionel produktion. Lønningsevne på 317 kr. pr. time for høns For høns indgår 155 bedrifter med produktionsgrenen, hvor den gennemsnitlige størrelse er årshøner. Produktionsværdien var med kr. pr. 100 årshøner næsten uændret i forhold til Nettooverskuddet udgjorde kr. og resulterede i en lønningsevne pr. time på 307 kr. For slagtekyllinger indgår 179 bedrifter med produktionsgrenen, og produktionsomfanget var i gennemsnit slagtekyllinger. Nettooverskuddet var positivt med 59 kr. pr producerede slagtekyllinger og resulterede i en lønningsevne på 186 kr. pr. time, hvilket var klart bedre end i 2009, hvor lønningsevnen var -78 kr. pr. time. Nettooverskud på 609 kr. pr. minktæve Figur 12. Endelig er produktionsgrenen pelsdyr opgjort pr. minktæve for bedrifter. Prisen på pelsskind steg ifølge Jordbrugets prisforhold med 46 pct., og stigningen i produktionsværdien blev på 58 pct. til kr. pr. avlstæve. Efter en stigning i de samlede omkostninger på 6 pct. blev nettooverskuddet 609 kr. pr. tæve og resulterede i en lønningsevne på 547 kr. pr. time. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr, lønningsevne Kr. pr. time Kilde: Tabel 14. Høns Slagtekyllinger Pelsdyr

21 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 19 Tabel 1. Kornafgrøder Cereals Konventionel Økologisk Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Korn i alt Korn i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha ,7 11,1 12,2 12,5 15,4 10,6 12,5 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

22 20 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Conventional holdings: Cereals after used area Under Arealgrupper i ha Korn i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Arbejdsindsats, timer pr. ha ,2 15,1 11,9 10,3 8,8 10,6 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

23 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 21 Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Other crops I (conventional) Raps Sukkerroer Industrikartofler Græsfrø Ærter 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha ,0 21,5 34,3 12,5 17,2 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Rettigheder (produkttilknyttede) Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Tilskud m.v Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

24 22 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 4. Andre salgsafgrøder II Other cash crops II Konventionel Økologisk Grønsager Frugt og bær Blomster i væksthus Grønsager i væksthus Spisekartofler Spisekartofler Grønsager 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha ,7 216,8 215,3 1,5 1,0 34,5 284,2 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time Anm.: For produktionsgrenene Blomster i væksthus og Grønsager i væksthus er data pr. m 2 væksthus.

25 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 23 Tabel 5. Grovfoder Roughage Konventionel Økologisk Majs Helsæd Roer Græs i omdrift Vedv. græs Majs Helsæd Græs i omdrift Vedv. græs 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 6 Høstudbytte, FE pr. ha Arbejdsindsats, timer pr. ha ,8 15,5 31,4 10,7 7,0 12,1 11,8 8,8 5,5 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastn, beholdn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inv Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygn Rentebelastning, grundforbedr Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

26 24 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse Dairy cattle Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer Under Alle Under Alle 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr ,4 17,6 16,2 18,0 25,2 18,6 14,5 18,2 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Mælkekvote Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Korn og kraftfoder Grovfoder Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time

27 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 25 Tabel 7. Malkekvæg efter race Dairy cattle Stor race Jersey Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr ,0 18,1 18,1 19,1 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Mælkekvote Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Korn og kraftfoder Grovfoder Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time

28 26 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 8. Ammekøer og opdræt Suckler cows and heifers Konventionel Økologisk Kvieopdræt fra malkekøer Kvieopdræt fra ammekøer Ammekøer Ammekøer Kvieopdræt fra malkekøer Kvieopdræt fra ammekøer 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsdyr. average per animal 10 Produktpris, kr. pr. ammeko / kvie Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr ,5 3,4 4,5 5,5 5,0 5,7 kr. pr. årsdyr. DKK per animal 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Korn og kraftfoder Grovfoder Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time