Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

Transkript

1 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

2

3 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 Economics of Agricultural activities 2015

4 Økonomien i landbrugets produktionsgrene Udgivet af Danmarks Statistik December 2016 Foto: Colourbox/ Erwin Wodicka Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf dst@dst.dk Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2016 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord I 2015 var produktionsøkonomien svag i en række af de mest betydningsfulde konventionelle produktionsgrene i dansk landbrug. Der var i gennemsnit underskud i produktionsgrene med malkekvæg, svin og korn. I modsætning hertil præsterede økologisk mælkekvæg og slagtesvin overskud. For økologiske slagtesvin blev lønningsevnen rekordhøj. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer landbrug og gartnerier med et arbejdsforbrug svarende til mindst et årsværk. Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet og kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. Førstnævnte har beregnet nøgletal til fordeling af regnskabsposter på produktionsgrene, mens Danmarks Statistik har bearbejdet regnskabsdataene. Arbejdet er koordineret af chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen. På findes data for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Danmarks Statistik, december 2016 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent

6 Preface In 2015 the production economics were poor for the main conventional activities in Danish agriculture. Total profits were on average negative for dairy cows, pigs and cereals. Contrary to this, total profits were positive for organic dairy cows and organic pigs. For organic slaughter pigs labour income was record high. This Statistics for Agricultural Activities are based on a sample of 1,615 agricultural accounts, which represents a total population of 11,373 Danish agricultural holdings with a labor input of more than 1 Annual Work Unit. This Statistics are a result of cooperation between the Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, who have calculated key figures to distribute costs, and office for Food Industries at Statistics Denmark who have analyzed the accounting material. The work has been coordinated by chief adviser Henrik Bolding Pedersen, Statistics Denmark. Statbank Denmark, has data for different groupings of the material. Statistics Denmark, December 2016 Jørgen Elmeskov, Director General Henrik Bolding Pedersen, Chief Adviser

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Produktionsgrenenes økonomi Korn Andre salgsafgrøder Malkekvæg Slagtekalve Svineproduktion Andre husdyr Tabeller Tabel 1 Kornafgrøder Tabel 2 Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Tabel 3 Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Tabel 4 Andre salgsafgrøder II Tabel 5 Grovfoder Tabel 6 Konventionelle bedrifter: Malkekvæg efter besætningsstørrelse Tabel 7 Økologiske bedrifter: Malkekvæg efter besætningsstørrelse Tabel 8 Malkekvæg efter race Tabel 9 Ammekøer og opdræt Tabel 10 Slagtekalve Tabel 11 Svin Tabel 12 Søer med smågrise (konventionelle) Tabel 13 Smågrise, 30 kg (konventionelle) Tabel 14 Slagtesvin (konventionelle) Tabel 15 Slagtesvin, kun fra egne smågrise (konventionelle) Tabel 16 Slagtesvin, kun indkøbte smågrise (konventionelle) Tabel 17 Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle) Grundmateriale og beregningsmetoder Regnskabsmateriale Beregning af data for produktionsgrene Regnskabsopstilling Ordforklaringer/ Table translations English summary... 47

8 6 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Sammenfatning Resultater for 2015 For de fleste produktionsgrene klarede økologisk produktion sig bedre end konventionel produktion i Det gjorde sig gældende for malkekøer, slagtesvin, korn og grøntsager, mens lønningsevnen var højere for konventionelle kartofler end økologiske. Omkostningerne blev ikke dækket ved konventionel mælkeproduktion, og for produktionsgrenen malkekøer inkl. opdræt var der ved en afregningspris på 2,28 kr. pr. kg mælk et underskud på 19 øre pr. kg. I modsætning hertil var der et overskud på 18 øre ved den gennemsnitlige mælkepris på 3,13 pr. kg for økologiske malkekøer inkl. opdræt. I perioden fra 2008 er der kun to år med gennemsnitlig nettooverskud ved mælkeproduktion og 2014 for konventionel mælk samt 2014 og 2015 for økologisk produktion. I 2015 var der et nettounderskud på 10 kr. pr. konventionelt slagtesvin ved en pris på 856 kr., mens der var et nettooverskud på 279 kr. pr. økologisk slagtesvin ved en pris på kr. For økologiske slagtesvin resulterede det i en rekordhøj lønningsevne på 669 kr. pr. arbejdstime. For konventionelle bedrifter med slagtesvin havde de store bedrifter med en produktion på mindst slagtesvin et lille nettooverskud i modsætning til mindre bedrifter, som havde underskud. De store bedrifter udgør 20 pct. af antallet, men leverer 51 pct. af slagtesvinene. Der var i gennemsnit en negativ lønningsevne ved kornproduktion i Lønningsevnen var med -71 kr. pr. arbejdstime lidt bedre for økologisk produktion end for konventionel produktion af sammenlignelig størrelse. EU s enkeltbetaling er ikke indregnet i lønningsevnen. I den konventionelle planteproduktion gav græsfrø med 371 kr. pr. arbejdstime den højeste lønningsevne i Grøntsager havde en positiv økonomi i 2015, hvor nettooverskuddet var kr. pr. ha for konventionelle og kr. pr. ha for økologiske grøntsager. For konventionelle bedrifter var lønningsevnen 271 kr. pr. time for æglæggende høns, 184 kr. pr. time for slagtekyllinger og 330 kr. pr. time for pelsdyr. Det var en tilbagegang i forhold til 2014 for fjerkræ, men fremgang for pelsdyr. Fakta om statistikken Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 baserer sig på de regnskaber for heltidsbedrifter, der indgår i regnskabsstatistikken for jordbrug. Regnskabsposterne fordeles på 45 produktionsgrene via interne priser og nøgletal, der er fastlagt for det enkelte år i samarbejde med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. For de mest betydende af de 45 produktionsgrene findes der data i denne publikation og i Statistikbanken. Økonomien i landbrugets produktionsgrene viser resultater pr. produktionsenhed for de vigtigste afgrøder og husdyr i Danmark opdelt på konventionelle og økologiske bedrifter. Resultaterne er vist på dækningsbidragsniveau, mens omkostninger er opdelt i variable, delvis variable og faste omkostninger. Alle omkostninger er prissat, også landmandens egen arbejdstid og jorden. Dermed kan der sammenlignes på tværs af produktionsgrene med resultatmålene nettooverskud og lønningsevne.

9 Økonomien i landbrugets produktionsgrene Produktionsgrenenes økonomi 2015 Produktionsgrenenes økonomi afspejler regnskaberne for Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen. I resultatmålet jordrente indgår som hovedregel ikke den afkoblede landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling. Enkeltbetalingen varierer afhængig af den enkelte bedrifts historiske produktion. Hvis der således i en referenceperiode har været fx kvæg på bedriften, så er enkeltbetalingen højere. Fra 2015 består enkeltbetalingen af to bestanddele: en grundbetaling og en grøn betaling. Basisbetalingen som sum af grundbetaling og grønbetaling uden særlige tillæg udgjorde kr. pr. ha. Denne støtte er med til at finansiere bedrifternes jordkapital og skal derfor ses i sammenhæng med de beregnede jordrenter. Der ydes en del støtte, der kompenserer for valg af mere miljøskånsom dyrkningsmetode. Det drejer sig især om tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, hvoraf tilskud til økologisk produktion er den største. Disse støtteordninger er fra 2012 medregnet i produktionsværdien. Det skal pointeres, at de viste resultater er gennemsnit pr. produktionsenhed, hvilket betyder, at nogle bedrifter har resultater, der både er væsentligt bedre eller dårligere. 1.1 Korn Uændret høstudbytte og pris for konventionelt korn i 2015 Figur 1 Høstudbyttet for konventionelt korn var i 2015 på gennemsnitligt 70 hkg pr. ha, mens prisen var 114. For både udbytte og pris var niveauet det samme som i De konventionelle bedrifter, der indgår i produktionsgrenen korn, havde et kornareal på 108 ha i gennemsnit, heraf var en mindre del med hvede end i Korn, høstudbytte 70 Hkg pr. ha Konventionelt korn Økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Hvedeudbyttet steg til 81 hkg pr. ha Hvede er den største afgrøde i den konventionelle kornproduktion og den afgrøde med det største udbytte pr. ha. For hvede steg udbyttet til 81 hkg pr. ha, hvor det i 2014 var 79 hkg. For konventionel vårbyg var der også en stigning i udbyttet på 2 hkg til 60 hkg

10 8 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene pr. ha, mens der var uændrede eller lidt mindre udbytter for vinterbyg, rug, triticale og havre. Lille fald i høstudbyttet for økologisk korn Uændret produktionsværdi for konventionelt korn Figur 2 For økologiske bedrifter, hvor kornarealet i gennemsnit var på 64 ha, opnåedes et høstudbytte på 38 hkg pr. ha, hvilket var 2 hkg mindre end i Høstudbyttet for økologisk korn har siden 2008 varieret inden for et forholdsvis snævert interval mellem 36 og 41 hkg pr. ha. De økologiske bedrifter indgår i statistikken med et begrænset antal, og der kan derfor ikke analyseres på opdeling af kornarter. I 2015 var den gennemsnitlige pris på konventionelt korn uændret 114 kr. pr. hkg, se figur 2. For økologisk korn steg prisen med 5 kr. til 194 kr. pr. hkg. De uændrede udbytter og priser for konventionelt korn betød ikke overraskede, at produktionsværdien pr. ha med kr. også var uændret i forhold til Kornpriser 250 Kr. pr. hkg Konventionelt korn Økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Miljøtilskud giver højere produktionsværdi for økologisk korn Arbejdsindsatsen afhængig af kornarealet Lavest arbejdsforbrug pr. ha i vårbyg og hvede For økologisk korn betød kombinationen af lavere udbytte og lidt højere pris, at produktionsværdien steg marginalt til kr. pr. ha. Produktionsværdien for økologisk korn er således højere end for konventionelt korn. I produktionsværdien for økologisk korn indgår miljøtilskud med 919 kr. Arbejdsindsatsen er som omkostningsposterne fordelt ved hjælp af nøgletal, der primært er fastsat ud fra regnskaberne. Arbejdsindsatsen bliver mindre pr. ha, når arealet med den enkelte afgrøde bliver større, idet der er regnet med en startomkostning hver gang, der påbegyndes en ny produktionsgren. For konventionelt korn var arbejdsindsatsen i gennemsnit 8,9 timer pr. ha, hvilket varierede fra 8,1 timer for vårbyg og 8,8 timer for hvede til 13,5 timer for havre og blandsæd. Hovedparten af variationen kan tilskrives nævnte startomkostning, idet arealet for havre og blandsæd var 14 ha, mens der var et areal på henholdsvis 66 og 45 ha for hvede og vårbyg. For økologisk korn under et var arbejdsindsatsen 12,7 timer pr. ha på basis af et kornareal på 64 ha. De variable omkostninger ved kornproduktionen er relativt ens kornarterne imellem. For hvede anvendes der generelt mere gødning og kemikalier. Overskud og omkostninger pr. ton hvede Konventionel hvede gav i 2015 en samlet produktionsværdi på kr. pr. ton, hvoraf hovedparten af værdien består af kerne og en mindre del af halm og lidt miljøtilskud. De samlede omkostninger pr. ton udgjorde kr., hvorefter nettooverskuddet (eller jordrenten) lige præcis blev negativ med 40 kr. pr. ton (se figur 3), hvor forskellen mellem kurve og søjle svarer til overskuddet i de enkelte år. Der er således i de seneste tre år i gennemsnit ikke overskud ved hvedeproduktionen, men enkeltbetalingen bidrager også til forrentning af jorden.

11 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 9 Figur 3 Hvede, produktionsværdi og omkostninger Kr. pr. ton Produktionsværdi Faste omkostninger, fx ejendomsskat Arbejde og vedligeholdelse Energi og maskinstation mv. Udsæd, gødning og kemikalier Kilde: Beregninger på tabel 1 og Statistikbanken. Højest dækningsbidrag I for hvede i 2015 Figur 4 Blandt konventionelt korn var dækningsbidrag I efter de variable omkostninger bedst for konventionel hvede med kr. pr. ha. For vårbyg, vinterbyg, rug og triticale var dækningsbidrag I mellem og kr. pr. ha, hvilket er en del under niveauet for hvede. For økologisk korn var dækningsbidrag I kr. pr. ha, hvilket kun var lidt mindre end konventionel hvede, se tabel 1. Set over de seneste 5 år har økologisk korn leveret et dækningsbidrag I, der er konkurrencedygtigt med konventionel hvede, se figur 4. Korn, dækningsbidrag Kr. pr. ha Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Korn i alt, økologisk Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Negativ jordrente for både konventionelt og økologisk korn Jordrenten, som er det endelige resultatmål, blev i 2015 negativ både for konventionelt korn med hhv kr. pr. ha og for økologisk korn med kr. pr. ha. Samlet set var resultatet for økologisk korn altså lavere end for det konventionelle til trods for højere salgspriser samt det førnævnte miljøtilskud. Ser man derimod på de konventionelle kornsorter hver for sig, er det kun produktionen af hvede, der med -319 kr. pr. ha gav et væsentligt bedre resultat end det økologiske korn, se figur 5.

12 10 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 5 Korn, jordrente. Konventionelle kornarter og økologisk korn Kr. pr. ha Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Økologisk korn Kilde: Tabel 1 og 2. Jordrenten suppleres med enkeltbetaling Figur 6 For alle afgrøder gælder, at jordrenten viser det direkte økonomiske afkast af årets produktion, men dette suppleres med et beløb pr. ha via enkeltbetalingsordningen. Arealgrupper for konventionelle bedrifter, værdi og omkostninger pr. ton korn Kr. pr. ton Produktionsværdi 0-19 ha ha ha ha +250 ha Faste omkostninger, fx ejendomsskat Arbejde og vedligeholdelse Energi og maskinstation mv. Udsæd, gødning, kemikalier Omkostningerne ved kornproduktion er mindst for de største bedrifter Som i de foregående år ses en tydelig sammenhæng mellem dyrket areal med korn og omkostningerne for de konventionelle bedrifter. I 2015 var det i gennemsnit kun bedrifter med et kornareal på mindst 250 ha, hvor produktionsværdien oversteg de samlede omkostninger, se figur 6. For alle størrelsesgrupper faldt både de samlede omkostninger og produktionsværdien i forhold til året før. Det fremgår af figur 6, at omkostningerne ved at producere et ton korn var ca kr. på bedrifter med et kornareal under 20 ha faldende til kr. for bedrifter med mindst 250 ha korn. 1.2 Andre salgsafgrøder Negativ jordrente for raps For raps var udbyttet uændret 43 hkg pr. ha, mens prisen steg med 16 kr. til 260 kr. pr. hkg. Det betød, at jordrenten steg til -377 kr. fra -903 kr. pr. ha i De seneste tre år har jordrenten været negativ for raps, se figur 7.

13 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 11 Stort fald i jordrenten for sukkerroer Figur 7 For sukkerroer blev jordrenten kr. pr. ha, hvilket var et betydeligt fald fra 2013 og 2014, hvor der var en jordrente omkring kr. pr. ha. Lønningsevnen faldt til 135 kr. pr. time imod 468 kr. i Hovedforklaringen på den lavere jordrente for sukkerroer kunne findes i en lavere afregningspris. Raps, sukkerroer og græsfrø, jordrente Kr. pr. ha Raps Sukkerroer Græsfrø Kilde: Tabel 3 og Statistikbanken. Højest lønningsevne for græsfrø blandt konventionelle afgrøder i 2015 Figur 8 Udbyttet for græsfrø steg med 1 hkg til 16 hkg pr. ha, samtidig med at prisen steg med 13 pct. Det betød, at jordrenten steg med kr. til kr. pr. ha. Den beregnede lønningsevne pr. time var herefter 371 kr., hvilket var højest blandt de konventionelle landbrugsafgrøder i Kartofler, jordrente Kr. pr. ha Industrikartofler Kartofler Kartofler, økologiske Kilde: Tabel 3 og 4 samt Statistikbanken. Igen negativ jordrente for industrikartofler Positiv jordrente for spisekartofler Efter jordrenten i 2014 var positiv for kartofler til industriel forarbejdning, så blev jordrenten i 2015 igen negativ, kr. pr. ha, se figur 8. Den beregnede lønningsevne pr. time blev 86 kr. For konventionelle spisekartofler var der en prisstigning på næsten 30 pct. Det bevirkede en stigning i produktionsværdien pr. ha fra knap kr. i 2014 til godt kr. i Jordrenten blev positiv, kr. pr. ha, efter at jordrenten var omkring nul i 2014, se figur 8. For økologiske spisekartofler steg produktionsværdien med 39 pct. til ca kr. pr. ha. Jordrenten blev kr. pr. ha. For konventionelle spisekartofler

14 12 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene blev lønningsevnen pr. time 302 kr., mens den blev 187 kr. for økologiske spisekartofler. Positiv trend for grøntsager især økologiske Figur 9 Grøntsager fortsætter en trend med stigende lønsomhed. Der var jf. Jordbruget prisforhold 2015 en prisstigning på 2 pct. der medvirkede til en forøgelse af produktionsværdien for konventionelle grøntsager til kr. pr. ha og kr. pr. ha for økologiske grøntsager. Efter afholdelse af omkostninger var der en positiv jordrente for både konventionelle og økologiske grøntsager. De samlede omkostninger udgjorde henholdsvis ca kr. pr. ha og ca kr. pr. ha, hvilket gav en positiv jordrente på ca kr. pr. ha for konventionelle grøntsager og kr. pr. ha for økologiske grøntsager, se figur 9. Omregnet til lønningsevne svarede det til 199 kr. pr. time for konventionelle grøntsager og 254 kr. pr. time for økologiske grøntsager, se tabel 4. Grøntsager, jordrente Kr. pr. ha Grøntsager Grøntsager, økologiske Kilde: Tabel 4 og Statistikbanken. 1.3 Malkekvæg Lavere mælkepris og højere ydelse i 2015 Lavere produktionsværdi Højere nettooverskud for økologiske malkekøer Grundlaget for arbejdsforbruget i produktionsgrenene er bedriftens samlede arbejdsforbrug Forbundne produktionsgrene I 2015 faldt mælkeprisen markant med 62 kr. (eller 21 pct.) til 228 kr. pr. 100 kg for konventionel mælk. Den økologiske mælkepris faldt 29 kr. (eller 8 pct.) til 313 kr. pr. 100 kg i gennemsnit. Ydelsen pr. ko var med kg pr. ko for de konventionelle 4 pct. højere end året før og med kg pr. ko for de økologiske henholdsvis 1 pct. højere end året før. Pris- og mængdeændringerne betød et større fald i produktionsværdien pr. konventionel malkeko til kr., mens produktionsværdien pr. økologisk ko faldt til kr. Omkostningerne i alt var med pr. ko for de konventionelle bedrifter og kr. for de økologiske bedrifter næsten uændrede i forhold til Ændringerne i produktionsværdi og omkostninger for konventionelle malkekøer betød derfor et fald i nettooverskuddet til blot 200 kr. pr. ko mod kr. året før. For økologiske malkekøer faldt nettooverskuddet pr. ko fra kr. til kr. Arbejdsforbruget er i regnskabsstatistikken opgjort for hele bedriften og i statistikken for produktionsgrene fordelt mellem de enkelte aktiviteter. For malkekøer spiller staldog malkesystemer betydeligt ind på arbejdsforbruget, og på de store besætninger er arbejdsbesparende teknologi mere udbredt. Udover selve arbejdet med køerne hører også arbejde med opdræt og foderproduktion på ca. 1 ha pr. ko til en malkekvægbesætning. Opdræt og grovfoderproduktion er opgjort som særlige produktionsgrene. Produktionsgrenene malkekøer og kvieopdræt efter malkekøer er forbundne, da kvierne er et nødvendigt input i den løbende mælkeproduktion. Der er fastsat interne

15 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 13 Underskud ved opdræt Samlet underskud ved konventionel mælkeproduktion i 2015 Figur 10 priser, når kvierne overføres til malkekøer. For 2015 var priserne for konventionelle og økologiske kvier af stor race kr. og tilsvarende for både konventionelle og økologiske kvier af jerseyrace kr. I 2015 viste opdræt, som i de foregående år, et nettounderskud, hvilket er et udtryk for, at de ovennævnte interne priser ikke i tilstrækkelig grad afspejler produktionsomkostningerne for opdrættet. Nettounderskuddet blev i 2015 til kr. for konventionelt kvie-opdræt efter malkekøer og kr. for økologisk kvieopdræt efter malkekøer. I tabel 6 er vist tal for konventionelle malkekøer inkl. opdræt. Det giver i 2015 samlet et nettounderskud på kr. pr. ko. Når nettooverskuddet omregnes til lønningsevne pr. anvendt arbejdstime, svarede resultatet i 2015 til en aflønning på 94 kr. i timen for konventionelle køer inkl. opdræt. Nettooverskuddet pr. malkeko inkl. opdræt fremgår af figur 10. Malkekvæg inkl. opdræt, nettooverskud Kr. pr. årsko Malkekøer inkl. opdræt Malkekøer inkl. opdræt, økologisk Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Overskud ved økologisk mælkeproduktion i 2015 Få år med overskud Kun 9 pct. af mælken kommer fra bedrifter med mindre end 100 køer Samlet underskud på 19 øre pr. kg konventionel mælk i 2015 Også ved den økologiske produktion er der beregnet et nettounderskud ved opdræt, og pr. økologisk malkeko inkl. opdræt blev der et nettooverskud i 2015 på kr. Når overskuddet for 2015 omregnes til lønningsevne, svarede det til 237 kr. pr. time. I perioden tilbage til 2008 har der for den konventionelle mælkeproduktion i gennemsnit kun været et positivt nettooverskud i de to år 2013 og 2014, mens der for den økologiske mælkeproduktion også kun har været overskud i to år, 2014 og Bedrifterne er i tabel 6-8 også opdelt efter besætningsstørrelse eller race og efter konventionel eller økologisk driftsform. 328 bedrifter ud af med mælkekvæg er økologiske og står for 8,2 pct. af den samlede mælkemængde. Der er 911 bedrifter med mindre end 100 køer, eller 28 pct. af det samlede antal mælkeproducenter, og de leverer 9 pct. af mælkemængden. Næsten tilsvarende er der 923 bedrifter, eller 29 pct. af det samlede antal mælkeproducenter, der har mindst 200 køer, og de leverer 55 pct. af mælkemængden. De samlede produktionsomkostninger pr. kg EKM for konventionelle malkekøer inkl. opdræt kan beregnes til 2,84 kr. for 2015, mens produktionsværdien er 2,64 kr. Det betyder, at der er et underskud på 19 øre pr. kg EKM. Produktionsomkostningerne faldt med 15 øre pr. kg fra 2014 til 2015, men det var ikke nok til at opveje det prisbetingede fald i produktionsværdien. De variable omkostninger som foder, energi og veterinæromkostninger udgør 1,88 kr. pr. kg EKM i Udviklingen er illustreret i figur 11.

16 14 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 11 Produktionsværdi og omkostninger pr. kg, konventionelle køer inkl. opdræt 4,0 3,5 Kr. pr. kg EKM Produktionsværdi 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, OMK. III, faste omkostninger: Fx forsikring, vedligehold og afskrivning bygninger OMK. II, delvis variable omkostninger: Fx arbejde, vedligehold og afskrivning inventar OMK. I, variable omkostninger: Fx foder, energi, dyrlæge Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Overskud på 18 øre pr. kg økologisk mælk i 2015 Figur 12 Tilsvarende er de samlede produktionsomkostninger pr. EKM beregnet for økologiske køer inkl. opdræt. Her udgør de faste og delvis variable omkostninger i ,92 kr. pr. kg EKM, mens de variable omkostninger faldt fra 2,52 til 2,39 kr. pr. kg EKM. Samlet bliver der med en produktionsværdi på 3,62 kr. et overskud på 18 øre pr. kg EKM, se figur 12. Produktionsværdi og omkostninger pr. kg, økologiske køer inkl. opdræt 4,5 4,0 Kr. pr. kg EKM Produktionsværdi 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, OMK. III, faste omkostninger: Fx forsikring, vedligehold og afskrivning bygninger OMK. II, delvis variable omkostninger: Fx arbejde, vedligehold og afskrivning inventar OMK. I, variable omkostninger: Fx Foder, energi, dyrlæge Kilde: Tabel 7 og Statistikbanken. Opdeling efter kvægrace Når der ses på racesammensætninger er ca. 10 pct. af besætningerne med Jerseykøer, mens resten benævnes som stor race. I tabel 8 er vist resultater efter race. I 2015 var resultaterne ganske lig hinanden for bedrifter med kvæg af stor race og bedrifter med kvæg af Jerseyrace. Grupperne med mere end 200 årskøer har for såvel konventionelle som økologiske bedrifter mere end det dobbelte antal årskøer set i forhold til gruppen af bedrifter med årskøer.

17 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 15 Oversigtstabel 1 Økonomien ved malkekvæg, pr. årsko Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer Under Under Årsdyr, antal Mælk, kg EKM per ko Pris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. ko... 25,5 21,4 20,8 27,7 21,1 19,9 kr. pr. årsko Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 6 og 7. Ca. dobbelt så høj lønningsevne for økologiske malkekvægbedrifter Bedre lønningsevne pr. time for store besætninger Den højeste gennemsnitlige lønningsevne pr. ko blev i 2015 opnået i økologiske besætninger med mere end 200 malkekøer med kr., mens den laveste lønningsevne på kr. pr. ko fandtes for konventionelle malkekvægbedrifter med under 100 køer. Lønningsevnen i de forskellige størrelsesgrupper var ca. dobbelt så høj for grupperne af økologer. For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter ses en klar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lønningsevne pr. time, hvor lønningsevnen er bedre for de store besætninger. Når lønningsevnen opgøres pr. arbejdstime for konventionelt malkekvæg, blev den 184 kr. i 2015, varierende fra 126 kr. for bedrifter med under 100 køer til 197 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Tilsvarende blev lønningsevnen 358 kr. pr. arbejdstime for økologisk malkekvæg, varierende fra 256 kr. for bedrifter med under 100 køer til 395 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Variationen indikerer de størrelsesøkonomiske fordele i mælkeproduktionen. 1.4 Slagtekalve Opdeling efter malkekøer og kødkvæg Priser på spædkalve Produktionsværdiens sammensætning for slagtekalve Slagtekalve gav underskud i 2015, undtaget dog økologisk kødkvæg Produktionen af slagtekalve er opdelt efter, om der er tale om slagtekalve fra en malkekvægbesætning, eller der er tale om slagtekalve fra kødkvæg/ammekøer. Datamaterialet er yderligere opdelt efter konventionel eller økologisk produktion. En del af slagtekalvene er baseret på indkøbte spædkalve, mens en anden del er overførte kalve fra koholdet. For internt overførte spædkalve af stor race er spædkalvene for 2015 prissat til 700 kr. for en 50 kg kalv. Spædkalve efter kødkvæg er prissat til kr. I produktionsværdien indgår værdien af tilvækst i årets løb. Tilvæksten er sammensat af indtægt fra reelt solgte dyr og udviklingen i værdien af besætningen fra begyndelsen til slutningen af året. Værdisætningen af slagtedyr var nogle få pct. højere ved udgangen af 2015, hvilket har påvirket produktionsværdien positivt. Herudover indgår værdi af handyrpræmier og værdi af husdyrgødning også i produktionsværdien. Resultatet fra slagtekalve var i gennemsnit negativt i 2015 som året før. En undtagelse var økologiske slagtekalve efter kødkvæg, hvor der var balance mellem produktionsværdi og omkostninger og resultatet blev en lønningsevne på 175 kr. pr. time.

18 16 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Oversigtstabel 2 Økonomien ved slagtekalve, pr. produceret kalv Konventionel, kalve fra Økologisk, kalve fra Malkekøer Kødkvæg Malkekøer Kødkvæg Producerede kalve, antal Salgspris, kr. pr. slagtekalv Arbejdstimer pr. produceret kalv... 2,9 4,1 4,0 4,6 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 10. Bedst resultat for slagtekalve efter økologisk kødkvæg For konventionelle slagtekalve efter malkekvæg var der et dækningsbidrag I på 742 kr. pr. kalv, mens der var et negativt dækningsbidrag I på 533 kr. efter en slagtekalv fra økologiske malkekøer. For slagtekalve efter kødkvæg blev der opnået et dækningsbidrag I på kr. pr. økologisk kødkvægskalv, mens der var et negativt dækningsbidrag I for en tilsvarende konventionel kalv på 18 kr. Økologiske slagtekalve efter kødkvæg opnåede som de eneste en positiv lønningsevne på 175 kr. pr. time, se oversigtstabel 2 og figur 13. Dette er identisk med resultaterne for Den højere produktionsværdi for slagtekalve fra kødkvæg er også ledsaget af højere omkostninger. Især er foderudgiften højere, hvilket bl.a. skyldes, at der er indregnet en foderomkostning for den råmælk som ammekoen leverer. Mælken er tilsvarende regnet med i produktionsværdien for produktionsgrenen ammekøer. For et samlet overblik over økonomien i kødkvæg kan henvises til tabel 10, hvor økonomien ved en såkaldt kødproducerende enhed, bestående af 1 ammeko, 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv, er vist. Figur 13 Slagtekalve, dækningsbidrag I kr Konventionel slagtekalv fra malkekøer Økologisk slagtekalv fra malkekøer Konventionel slagtekalv fra ammekøer Økologisk slagtekalv fra ammekøer Kilde: Tabel 10. Opdeling efter producerede slagtekalve De bedrifter, der har slagtekalve efter malkekøer, er både flest, størst og har relativ bedst økonomi i produktionen blandt konventionelle producenter af slagtekalve. I oversigtstabel 3 er tallene på denne gruppe størrelsesopdelt.

19 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 17 Både bedrifter med malkekvæg og med slagtekvæg Positivt dækningsbidrag I men negativ lønningsevne Oversigtstabel 3 Der var bedrifter i 2015, hvor der blev produceret mere end 5 slagtekalve efter konventionelle malkekøer. For nogle af bedrifterne er produktionen sket i sammenhæng med mælkeproduktion, mens produktionen for andre foregår på basis af indkøbte kalve. Hvis der var tale om overførsel af en spædkalv fra produktionsgrenen malkekvæg blev spædkalven som nævnt prissat til 700 kr. for en kalv på 50 kg. Der var 145 bedrifter med mere end 400 producerede slagtekalve. Som i foregående år producerede de i gennemsnit mindre kalve, idet salgsprisen var kr. pr. kalv mod kr. for bedrifter med under 100 producerede slagtekalve og kr. for bedrifter med producerede slagtekalve. I 2015 var økonomien for de større producenter af slagtekalve ikke væsentligt forskellig fra mindre producenter, da lønningsevnen pr. arbejdstime blev -18 kr. mod -31 kr. i gennemsnit for alle. Økonomien ved slagtekalve efter konventionelle malkekøer, pr. produceret kalv Antal producerede kalve Under Alle Population Stikprøve Producerede kalve, antal Salgspris, kr. pr. slagtekalv Arbejdstimer pr. produceret kalv. 3,5 2,9 2,7 2,9 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Værditilvækst Husdyrgødning Handyrpræmie Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Beregninger på grundlag af statistikmaterialet. 1.5 Svineproduktion Tal for tre produktionsgrene Interne overførselspriser Økonomien for konventionelle smågriseproducenter blev forværret i 2015 Svineproduktionen er opdelt i produktionsgrenene søer med smågrise (7 kg), 30 kg grise og slagtesvin for konventionelle bedrifter, der endvidere er størrelsesopdelt. Konventionelle slagtesvin er opdelt i yderligere to produktionsgrene, hvor svineproduktionen er baseret på henholdsvis egne smågrise eller indkøbte smågrise. For økologiske bedrifter har det for både 2014 og 2015 været muligt at vise økonomien for samme tre produktionsgrene som for konventionelle. Økonomien i produktionsgrenene for svin er udover de eksterne salgspriser også afhængige af prissætningen af internt overførte dyr. I 2015 er internt overførte konventionelle 7 kg grise prissat til 197 kr., mens 30 kg grise er prissat til 341 kr. Økologiske 7 kg grise og 30 kg grise er prissat til henholdsvis 673 kr. og kr. Priserne på økologiske smågrise svarer til de priser, som økologiske smågrise er handlet til i regnskabsmaterialet. For produktionsgrenen konventionelle søer med smågriseproduktion (7 kg) var der i 2015 et nettounderskud på 993 kr. pr. årsso, hvilket var 558 kr. værre end året før. Nettounderskuddet for produktionsgrenen konventionelle 30 kg smågrise var kr. pr. 100 producerede 30 kg grise, hvilket var kr. dårligere end året før. Udviklingen

20 18 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene skyldtes for begge produktionsgrene, at smågrisene blev afsat til lavere priser, hvilket påvirkede produktionsværdien negativt. Smågrise blev i 2015 handlet på det laveste niveau i de seneste 6 år. Dertil kom en fortsat negativ påvirkning fra nedskrivning af besætningsværdier fra primo 2015 til ultimo Mindst dårlig økonomi i slagtesvin Oversigtstabel 4 Blandt de konventionelle produktionsgrene med svin var økonomien i slagtesvin mindst dårlig i Der var et nettounderskud på 958 kr. svarende til 10 kr. pr. slagtesvin. Det gav en lønningsevne på 122 kr. Økonomien ved svineproduktion, pr. årsso eller pr. 100 producerede smågrise/slagtesvin Konventionel Økologisk Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagtesvin Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagtesvin Salgspris, kr. pr. gris/slagtesvin Arbejdsindsats, timer pr. enhed.. 8,5 9,3 17,4 14,2 23,6 55,1 kr. pr. enhed Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Enheden er pr. årsso eller 100 producerede henholdsvis smågrise eller slagtesvin. Kilde: Tabel 11. Resultater for økologisk svinehold Større nettooverskud ved økologiske svin Lønningsevnen må skønnes at blive normaliseret Økologiske slagtesvin er fortsat en niche Der er offentliggjort resultater for økologiske slagtesvin siden I 2014 er der suppleret med tal for økologiske søer med 7 kg grise og 30 kg grise. I 2015 statistikken var der indberetninger for 18 bedrifter med økologisk svineproduktion. Det er en høj andel af bedrifterne med økologiske svin, men givet den lille stikprøve skal resultaterne tages med et vist forbehold. Med de givne forudsætninger ses, at økonomien i den økologiske slagtesvineproduktion i 2015 var mere gunstig end konventionel produktion. Nettooverskuddet pr. økologisk slagtesvin blev 279 kr., mens der som nævnt var et nettounderskud på 10 kr. ved konventionelle slagtesvin. Når der ses samlet på de foregående tre år, 2012 til 2014, var der også bedre økonomi i økologien, da nettooverskuddet var 44 kr. mod 1 kr. pr. svin i den konventionelle produktion, se figur 14. Også produktionsgrenene med økologiske søer og smågrise udviser høj lønningsevne i Der eksisterer et nichemarked for økologisk svinekød, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet. Den høje lønningsevne får sandsynligvis produktionen til at stige med mere normalt afkast til følge. I 2015 blev der jf. slagteriet Friland slagtet ca økologiske slagtesvin i Danmark, hvilket var en stigning på ca. 20 pct. i forhold til Når der sammenlignes med godt 18 mio. konventionelle slagtesvin er den økologiske produktion fortsat en niche, da de økologiske slagtesvin udgør under én procent af den samlede produktion. Den økologiske svineproduktion afsættes jf. Friland for 34 pct. vedkommende i Danmark, mens 66 pct. eksporteres, især til Frankrig og Tyskland.

21 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 19 Figur 14 Slagtesvin, nettooverskud, konventionelle og økologiske bedrifter Kr. pr. slagtesvin Variable omkostninger (Omk. I) Delvis variable og faste omkostninger (Omk. II og III) Nettooverskud Konventionelle slagtesvin Økologiske slagtesvin Kilde: Tabel 11 og Statistikbanken. Konventionel produktion er mere specialiseret Opdeling af produktionsgrenen konventionelle slagtesvin Figur 15 Den økologiske produktion er karakteriseret ved, at landmanden oftere både har søer, smågrise og slagtesvin, altså en integreret produktion, mens tendensen i den konventionelle produktion er større opdeling i henholdsvis specialiserede smågrise- og slagtesvineproducenter. Konventionelle slagtesvin er som tidligere nævnt opdelt efter, om der er tale om produktion med indkøbte smågrise eller med egne smågrise. Bedrifterne i disse to produktionsgrene har enten kun indkøb af 7 og/eller 30 kg grise eller egenproducerede smågrise uden indkøb. Antallet af bedrifter i disse to produktionsgrene summer derfor ikke op til produktionsgrenen Slagtesvin, da bedrifter med både indkøb og egenproduktion af smågrise er udeladt. Opdelingen er foretaget for at belyse, om der er differencer i de økonomiske resultater for slagtesvineproducenter, alt efter om man selv producerer smågrisene eller de bliver indkøbt. Slagtesvin, nettooverskud Kr. pr. slagtesvin Gns Slagtesvin, egne smågrise Slagtesvin, indkøbte smågrise Kilde: Tabel 15 og 16 samt Statistikbanken. Bedrifter med mindst slagtesvin har overskud I gennemsnit var der et nettounderskud for produktionsgrenen slagtesvin. Underskuddet var med 10 kr. pr. slagtesvin mindre i 2015 end i 2014, hvor underskuddet udgjorde 34 kr. Det gennemsnitlige resultat var bedre på de store bedrifter, hvor bedrifter med mindst producerede slagtesvin havde nettooverskud. For bedrifter med egne smågrise svarede overskuddet til 10 kr. pr. slagtesvin, mens overskuddet for bedrifter med indkøbte smågrise svarede til 5 kr. pr. slagtesvin. Generelt var økonomien bedre

22 20 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene for bedrifter med egne smågrise i 2015 og som gennemsnit af årene , se figur 15. Oversigtstabel 5 Økonomien ved slagtesvin, pr. 100 produceret slagtesvin Smågrise, egne Smågrise, indkøbte I alt I alt Prod. slagtesvin, antal Salgspris, kr Arbejdsindsats, timer... 19,0 18,0 17,2 17,8 18,9 17,5 16,3 17,0 kr. pr. 100 produceret Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 15 og 16. Figur 16 Søer, lønningsevne 500 Kr. pr. so Gns søer søer +500 søer Anm.: Gruppen med under 100 søer er diskretioneret for Kilde: Tabel 12 og Statistikbanken. 51 pct. af produktionen er på bedrifter med mindst slagtesvin Bedst lønningsevne for store svinebesætninger Dårlig økonomi for produktionsgrenen søer med smågrise Der er bedrifter i produktionsgrenen slagtesvin, hvoraf bedrifter er baseret på indkøbte smågrise. 550 bedrifter producerer mindst slagtesvin, heraf er ca. to tredjedele baseret indkøbte smågrise. Bedrifter med mindst producerede slagtesvin står for 51 pct. af den samlede produktion af slagtesvin i Danmark. For produktionsgrenene med svin er lønningsevnen pr. time skitseret i figurerne afhængig af produktionsomfanget i gennemsnit af de fem år samt i Der ses en klar sammenhæng mellem produktionens størrelse og lønningsevnen, hvor de større bedrifter har højere lønningsevne. For søer med smågrise (7 kg) var nettooverskuddet i 2015 for konventionelle bedrifter under gennemsnittet for de seneste fem år. Bedrifter med mindst 250 søer havde i 2015 et underskud tæt på kr. pr. so, se figur 16, mens underskuddet var tæt på kr. pr. so for bedrifter med mindre end 250 søer. Den beregnede lønningsevne svarer til -47 kr. pr. time for bedrifter med mindre end 250 søer stigende til 69 kr. og 54 kr. for bedrifter med henholdsvis og mindst 500 søer, se tabel 12.

23 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 21 Figur kg smågrise, lønningsevne Kr. pr. time Gns Kilde: Tabel 12 og Statistikbanken smågrise smågrise smågrise Dårlig økonomi i 30 kg smågrise Figur 18 Det samme billede tegner sig for producenterne af 30 kg grise, hvor der også var negativ lønningsevne for alle størrelsesgrupper i Nettooverskuddet pr. gris var i gennemsnit -38 kr., hvilket var 11 kr. lavere end i Dette svarer til en lønningsevne på -245 kr. pr. time. Økonomien i produktionen af smågrise fortsatte i 2015 med at være betydeligt dårligere end de seneste fem års gennemsnit, se figur 17. Slagtesvin, egne og indkøbte smågrise, lønningsevne Kr. pr. time Egne smågrise Indkøbte smågrise Kilde: Tabel 15 og Positiv lønningsevne for større bedrifter med slagtesvin Produktionsgrenen med slagtesvin klarede sig relativt bedst i den konventionelle svineproduktion. En årsag er den lavere pris på indkøbte eller overførte 30 kg grise. Lønningsevnen pr. time var positiv for bedrifter med egne smågrise og et produktionsomfang på mindst producerede svin, og for bedrifter med indkøbte smågrise og et produktionsomfang på mindst producerede svin, se figur Andre husdyr Fjerkræproduktionen er opdelt i produktionsgrenene høns (æglæggere) og slagtekyllinger. Der er kun medtaget konventionel produktion.

24 22 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Høj lønningsevne for æglæggende høns, men lavere end i 2014 Lidt lavere lønsomhed i slagtekyllinger Nettooverskud pr. minktæve steg igen Figur 19 For høns indgår 103 bedrifter, hvor den gennemsnitlige størrelse er årshøner. Produktionsværdien var med kr. pr. 100 årshøner lidt lavere i forhold til 2014, hvor produktionsværdien var kr. De samlede omkostninger var med imidlertid 2 pct. højere, hvilket udelukkende kan henføres til foder, og nettooverskuddet udgjorde herefter 800 kr. pr. 100 årshøner. Det resulterede i en lønningsevne pr. time på 271 kr., hvilket var 34 kr. mindre end i For slagtekyllinger indgår 173 bedrifter med produktionsgrenen, og produktionsomfanget var i gennemsnit producerede slagtekyllinger i 2015 mod producerede slagtekyllinger året før. Produktionsværdien steg til kr. i forhold til kr. pr producerede kyllinger i Den lille stigning kan henføres til en afregning på 13,65 kr. pr. slagtekylling mod 13,52 kr. i De samlede omkostninger steg imidlertid med 598 kr. eller mere end produktionsværdien. Samlet set betød det, at nettooverskuddet faldt fra 333 kr. i 2014 til 8 kr. pr producerede slagtekyllinger i Lønningsevnen faldt til 184 kr. pr. time, se figur 20. Endelig er produktionsgrenen pelsdyr opgjort pr. minktæve for bedrifter. Prisen på pelsskind steg med 17 pct. til 390 kr. pr. skind. Produktionsværdien steg til kr. pr. avlstæve, hvilket illustrerer, at hver pelstæve producerer ca. 5 hvalpe pr. år, der bliver til pelsskind. De samlede omkostninger faldt med 96 kr. til kr., hvorefter nettooverskuddet udgjorde 311 kr. pr. tæve. Det gav en lønningsevne på 330 kr. pr. time mod 250 kr. i Høns, slagtekyllinger og pelsdyr, lønningsevne Kr. pr. time Høns Slagtekyllinger Pelsdyr Kilde: Tabel 17.

25 2. Tabeller

26 24 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 1 Kornafgrøder Cereals Konventionel Økologisk Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Korn i alt Korn i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift/average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha... 8,8 8,1 10,8 10,0 13,5 8,9 12,7 kr. pr. ha/dkk per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time