Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G"

Transkript

1 Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G Det Informationsvidenskabelige Akademi 2012

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelseschef... 3 Formål og kompetenceprofil... 4 Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen... 5 Uddannelsens overordnede struktur, toning og tilrettelæggelse... 6 Mål og indhold for de enkelte moduler... 8 Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling...8 Informationskompetence og læring...9 Informationskultur og systemdesign i organisationer...10 Kulturens rum under forvandling - arkitektur, indretning og formidling...11 Kulturformidling - rammer, rum og processer...12 Persuasive design...13 Ud af boxen brugerinddragelse og nye partnerskaber...14 Videnskabsteori og metode...16 Afgangsprojekt...17 Undervisningsformer Prøver og bedømmelser Sygeprøve og omprøve...20 Merit Regler om studieaktivitet Dispensation Klager Titulatur og eksamensbevis Aftagerudvalg Overgangsbestemmelser Retningslinjer for skriftlige afhandlinger og afgangsprojekter Oversigt over indholdselementer i skriftlige opgaver...24 Oversigt over omfang af skriftlige opgaver Bekendtgørelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet...25 Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område...30 Uddrag af: Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole (Uddannelsesbekendtgørelsen)...33 Bekendtgørelse om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole...38 Bekendtgørelse om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole

3 Forord Masteruddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling blev oprettet sommeren 2003 og revideret i 2007 og Masteruddannelsen er tilrettelagt efter Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område, som fortsat er gældende for IVAs diplom- og masteruddannelser. Fra efteråret 2012 tilrettelægges masteruddannelsen på IVA med to toninger: Kulturformidling Informationsformidling Denne studieordning beskriver begge toninger. I forhold til studieordningen fra 2010 er der sket en mindre revision af udbuddet af moduler, og modulerne er nu overvejende af en størrelse på 15 ECTS med det formål at give bedre plads til fordybelse og øget læringsudbytte. Samtidig er toningsprofilen Kulturformidling skærpet med øget fokus på både biblioteker og andre kulturformidlende institutioner. Endelig er der sket mindre justeringer med hensyn til prøveformer. 11. maj 2012 Jette Hyldegård Uddannelseschef 3

4 Formål og kompetenceprofil Uddannelsen har overordnet til formål at sætte medarbejdere med erfaring fra biblioteker, virksomheder og organisationer i stand til på et højt videnskabeligt grundlag at kunne analysere deres eget arbejdsfelts praksis og udfordringer for derved at kunne planlægge, lede og gennemføre udviklings- og forandringsprocesser i biblioteker, virksomheder og organisationer inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Masteruddannelsen henvender sig til medarbejdere, der i forvejen har en bibliotekaruddannelse eller en bacheloruddannelse samt en væsentlig og relevant erhvervserfaring fra biblioteker, virksomheder og organisationer. Uddannelsen er rettet mod udviklings- og formidlingsfunktioner og sætter de studerende i stand til: at anvende videnskabelige teorier og metoder til at udvikle biblioteker, virksomheder og organisationers arbejdsområder og praksis at anvende, udvikle og evaluere systemer og processer til organisering og formidling af information, viden og kultur. De studerende kan vælge at tone sin uddannelse inden for henholdsvis kulturformidling og informationsformidling. Kulturformidling Vælger den studerende at tone sin masteruddannelse inden for kulturformidling er der desuden lagt vægt på at kvalificere de studerende til at arbejde med strategisk udvikling og innovation i biblioteker og lignende kulturformidlende institutioner, herunder at: anvende videnskabelige teorier og metoder til evaluering og udvikling af kulturformidlende institutioner, deres opgaver og tilbud igangsætte og styre forandringsprocesser i kulturformidlende institutioner Informationsformidling Vælger den studerende at tone sin masteruddannelse inden for Informationsformidling er der desuden lagt vægt på at kvalificere de studerende til at arbejde med udvikling af informationsformidlingsopgaver og informationssystemer, herunder at: anvende videnskabelige teorier og metoder til udvikling af informationsstyring og informationssystemer i virksomheder og organisationer anvende, udvikle og evaluere systemer og processer til organisering og formidling af information, viden og kultur anvende videnskabelige teorier og metoder til at forstå og understøtte udvikling af informationskompetencer i en praksissammenhæng Efter at have afsluttet masteruddannelsen skal den studerende have opnået følgende kvalifikationer: Viden og forståelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger 4

5 Færdigheder kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen Optagelse på masteruddannelsen forudsætter som minimum en af følgende uddannelser: - bibliotekar eller bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling - anden bacheloruddannelse eller tilsvarende - diplomuddannelse Der kan optages andre studerende, der ud fra en konkret helhedsvurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger som kan sidestilles med ovennævnte uddannelser. Endvidere kræves mindst to års studierelevant erhvervserfaring efter bestået adgangsgivende uddannelse. I de tilfælde der er flere ansøgere end der er studiepladser optages efter konkret vurdering af følgende kriterier: studierelevant erhvervserfaring og nuværende beskæftigelse eksamensresultat inden for den adgangsgivende eksamen i tvivlstilfælde kan ansøgere indkaldes til en uddybende samtale 5

6 Uddannelsens overordnede struktur, toning og tilrettelæggelse Masteruddannelsen har et omfang på 60 ECTS, svarende til ét års fuldtidsstudier. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse, således at den kan gennemføres inden for to år. Uddannelsen kan dog også gennemføres over længere tid, men skal være afsluttet inden for 6 år. Uddannelsen består af tre semestre á 15 ECTS og afsluttes med et afgangsprojekt på 15 ECTS. Hvert semester omfatter enten ét modul på 15 ECTS eller to moduler på hver 7,5 ECTS. Hvert modul afsluttes med en prøve. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet kan først påbegyndes, når den studerende har gennemført alle tre forudgående semestre. Den studerende vælger 3-4 moduler på tilsammen 45 ECTS samt et afgangsprojekt på 15 ECTS (i alt 60 ECTS). Hvert forår publicerer IVA en oversigt over de af studieordningens moduler, der udbydes i den næste 2-årige periode. Detaljerede oplysninger om de enkelte moduler fremgår af undervisningsplanerne, der hvert forår offentliggøres på IVAs hjemmeside Gennemførelse af et modul forudsætter et tilstrækkeligt antal tilmeldte studerende. Modulerne, udbudt på masteruddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling, kan sammensættes frit, men ønskes toning inden for hhv. Kulturformidling og Informationsformidling, anbefales følgende sammensætning: Moduler på masteruddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Kulturens rum under forvandling - arkitektur, indretning og formidling (15 ECTS) Kulturformidling - rammer, rum og processer (15 ECTS) Ud af boxen - brugerinddragelse og nye partnerskaber (15 ECTS) Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling (15 ECTS) Informationskompetence og læring (15 ECTS) Informationskultur og systemdesign i organisationer (15 ECTS) Persuasive design (7½ ECTS) Videnskabsteori og metode (7½ ECTS) Afgangsprojekt (15 ECTS) Toning Kulturformidling Informationsformidling Omfattes af begge profiler 6

7 Uddannelsen er tilrettelagt, således at undervisning og efterfølgende eksamen afholdes i løbet af et semester. Efterårssemestret omfatter månederne september januar og forårssemestret omfatter månederne februar juni. Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer med en problemorienteret tilgang og med inddragelse af de studerendes erfaring fra praksis. Uddannelsen omfatter bl.a.: Weekendseminarer bestående af foredrag, workshops, gruppearbejde mm. Forskellige former for opgaver og projektarbejde Elektronisk baserede seminarer og opgaver 7

8 Mål og indhold for de enkelte moduler Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling ECTS 15 ECTS Indhold På modulet arbejdes der med brugernes adfærd i forhold til informationssystemer og informationsrum. Brugeradfærd og formidling diskuteres i forhold til blandt andet informationsbehov, informationssøgning og informationsanvendelse. De studerende introduceres til centrale teorier, metoder og begreber der relaterer sig til interaktion med informationssystemer, herunder også betydningen af relevans, informationspraksis og opgaveorientering i forbindelse med arbejds- eller fritidssituationer. Der ses på brugerroller og nyere tendenser vedrørende brugere som informationsproducenter i relation til bl.a. sociale medier. Der arbejdes med analyser af forholdet mellem brugere og informationssystemer eller informationsrum af både social, fysisk og digital karakter. Udformningen af og indholdet i disse systemer og rum analyseres med henblik på at afdække betydningen for oplevelser, relevansvurderinger, brugbarhed og adfærdsændringer hos brugere. Der arbejdes med eksempler og cases fra forskellige organisationer og situationer. Der arbejdes endvidere med metoder til undersøgelser af brugere og deres interaktion med informationssystemer og informationsrum. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om og forståelse for de faktorer der har indflydelse på brugernes informationsadfærd og informationspraksis i forhold til informationssystemer og sociale, fysiske og digitale informationsrum som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning kunne identificere centrale teorier og modeller vedrørende informationsadfærd og de dermed forbundne videnskabelige problemstillinger Færdigheder kunne diskutere og analysere teorier og modeller i forhold til deres både teoretiske og praktiske implikationer, begrænsninger og muligheder kunne diskutere og analysere centrale begreber og faktorer der har betydning for og er i samspil med forskellige elementer i informationsadfærden kunne arbejde analytisk og metodisk med praktiske problemstillinger der vedrører informationsadfærd i forskellige sammenhænge, herunder særligt samspillet mellem brugere og informationssystemer. kunne identificere og analysere metodologiske konsekvenser af forskellige undersøgelsesdesign Kompetencer kunne arbejde analytisk og metodisk med praktiske problemstillinger der vedrører informationsadfærd i forskellige sammenhænge, herunder særligt samspillet mellem brugere og informationssystemer selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre et fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor samspillet mellem brugere og informationssystemer samt at påtage sig et professionelt ansvar 8

9 selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Ekstern censur under medvirken af en beskikket censor og med karakter efter 7-trins-skalaen. Informationskompetence og læring ECTS 15 ECTS Indhold Mange biblioteker, informations- og videnscentre samt museer arbejder i dag med hvordan de via deres formidlende aktiviteter kan facilitere forskellige læreprocesser hos deres brugere. Formålet med dette kursus er at give den studerende kendskab til den aktuelle udvikling indenfor dette område, samt at give den studerende mulighed for nærmere studier af relevante teorier og begreber fra både det læringsteoretiske felt, det medievidenskabelige felt og det biblioteks- og informationsvidenskabelige felt. Modulet har fokus på følgende elementer: Læring og kompetence Læringsteori Kompetence- og dannelsesbegrebet Informationskompetence, mediekompetencer, multimodale- og digitale kompetencer Informationskompetence, informationspraksis og kommunikation Informationssøgning og -praksis Læring, formidling og kommunikation Digitale medier Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse Have viden om relevante læringsteorier og -begreber Have viden om begrebet informationskompetence og andre relaterede kompetenceforståelser. Kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over forskellige teoretiske tilgange til informationskompetence. Kunne identificere relevante perspektiver på relationen mellem det det læringsteoretiske felt, det biblioteks- og informationsvidenskabelige og/eller det medievidenskabelige felt. Færdigheder Kunne identificere og reflektere over relevante problemstillinger i relation til udvikling af læringsaktiviteter i praksis. 9

10 På et videnskabeligt grundlag kunne analysere og vurdere konkrete initiativer til facilitering af læring og kompetenceudvikling i praksis. Kunne formidle de for modulet fagligt interessante problemstillinger og løsningsmodeller til relevante målgrupper. Kompetencer Kunne identificere og initiere relevante initiativer og aktiviteter med henblik på læring og kompetenceudvikling i praksis Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre tværfagligt samarbejde omkring udvikling af relevante læringsaktiviteter i praksis. Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Ekstern censur under medvirken af en beskikket censor og med karakter efter 7-trins-skalaen Informationskultur og systemdesign i organisationer ECTS 15 ECTS Indhold Det overordnede mål med modulet er analyser af sammenhænge mellem organisationers informationssystemer, informationskultur og informationsadfærd. Modulet omfatter teoretiske, metodiske og værktøjsmæssige tilgange og aspekter, som tilsammen giver et nuanceret billede af organisationens anvendelse af informationssystemer, design af disse og sammenhængen med organisationernes strategiske mål. Modulet har fokus på følgende elementer: organisationers informationskultur organisationers informationsbehov og den måde disse håndteres organisatorisk organisationers informationssystemer aspekter af brugervenlighed diskussion af metodiske tilgange samt konsekvenserne af disse i forbindelse med forskning og implementering. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om forskning indenfor informationsadfærd i organisationer og informationskultur have viden om principper for systemanalyse og dokument- og informationshåndtering i en organisatorisk kontekst kunne forstå og reflektere over sammenhænge mellem informationsadfærd, informationskultur og systemudvikling på et videnskabeligt grundlag 10

11 Færdigheder kunne vurdere og perspektivere teorier om og metoder til analyser af informationsadfærd og informationskultur kunne vurdere metoder til systemanalyser i forhold til kontekstuelle faktorer kunne analysere og vurdere styrker og svagheder ved forskellige typer informationssystemer i organisationer Kompetencer selvstændigt kunne designe og gennemføre en analyse til afdækning af informationsadfærd og informationskultur i en organisation kunne designe og gennemføre en systemanalyse kunne opstille et implementeringsdesign under hensyntagen til organisationers kompleksitet Prøveform En case undervejs i modulet: De studerende udarbejder undervejs og hen mod slutningen af modulet en case-besvarelse ud fra et case-scenarie, der kan være formuleret af underviseren, kan være et real-life scenarie eller kan være formuleret af den studerende. Det fremgår af lektionsplanen hvilken type case-scenarie, der benyttes i det pågældende modul. Syge- og reeksamensform: En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Bedømmelse Ekstern censur under medvirken af en beskikket censor og med karakter efter 7-trins-skalaen Kulturens rum under forvandling - arkitektur, indretning og formidling ECTS 15 ECTS Indholdsbeskrivelse: Kulturinstitutioner som biblioteker, museer og kulturhuse bliver udfordret fra mange sider i dag: Digitaliseringen stiller spørgsmålstegn ved behovet fysiske institutioner, oplevelsesøkonomien giver alle kulturinstitutioner kamp til stregen om brugernes opmærksomhed og sidst, men ikke mindst, er brugerne også under hastig forvandling. Tidligere tiders mere formynderiske formidling preller nemlig af på særligt de yngre brugere, der i stigende grad ser sig selv som både brugere og medproducenter. De nævnte udfordringer har i samspil med andre forandringer været katalysator for en løbende udvikling af kulturinstitutionerne, hvor arkitektur, indretning og formidling spiller en central rolle. Derfor vil vi på dette modul fokusere på: Samfundsmæssige forandringers betydning for kulturinstitutionerne Hvordan kulturens rum forandrer sig over tid? Nye internationale tendenser i kulturbyggeri og -indretning Nye tendenser og muligheder i forbindelse med kulturformidling og rumudvikling Introduktion til relevante teoridannelser i relation til arkitektur, indretning og formidling Målbeskrivelse: Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: 11

12 Viden og forståelse have en grundlæggende viden om, hvordan kulturens rum forandrer sig over tid, samt hvilke aktuelle tendenser der internationalt præger kulturbyggeri kunne reflektere over samspillet mellem samfundsmæssige forandringer og udformningen af kulturens rum med særlig vægt på biblioteker og museer Færdigheder kunne anvende udvalgte teoridannelser til analyser af et selvvalgt rum kunne opstille forslag til forandringer af et selvvalgt rum Kompetencer kunne igangsætte løbende forandringer af et kulturelt rum, der medtænker nye brugerbehov, nye formidlingsformer og nye teknologiske muligheder kunne deltage konstruktivt i planlægningen af nyt kulturbyggeri eller nyindretning af en kulturinstitution Prøveform Workshop: Fremlæggelse på workshop af case. Syge- og reeksamensform: En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Bedømmelse Intern bedømmelse med karakter efter 7-trins-skalaen. Kulturformidling - rammer, rum og processer ECTS omfang 15 ECTS Indhold Kulturlivet er i skred. Den teknologiske, digitale og mediemæssige udvikling har ændret relationerne mellem sektorens producenter, institutioner, formidlere og brugere og dermed sat det 20. århundredes tilskuer- og beskuerkultur og dens oplysnings-, dannelses- og kvalitetshierarkier under pres. Grænserne mellem børn, unge og voksne er under forandring, nye brugertyper og nye brugergrupper stiller krav, nye medie- og medierede muligheder kræver nytænkning. Hvad er kulturformidling i dag? Hvilket teoretisk grundlag kan den bygges på? Hvilke krav stiller det til udvikling af formidlingstyper, formidlingsprocesser, formidlingsroller og formidlingssamarbejder? Det er modulets centrale spørgsmål. Det vil derfor sætte fokus på følgende felter: Kulturformidling i teori introduktion til nyt formidlingsgrundlag Kulturformidling i praksis analyse og diskussion af konkrete formidlingstiltag (herunder kunstformidling, litteraturformidling, formidling af visuelle medier mm) Kulturformidling som design rum, medier, materialer, processer, roller, samarbejder Kulturformidling som performance brugertyper, brugerroller, brugermuligheder Modulet vil give de studerende et teoretisk og analytisk grundlag, der kan bidrage til refleksion over formidlingsprocesser, formidlingsroller og formidlingssamarbejder. Det vil give de 12

13 studerende teoretiske og analytiske redskaber til udvikling af formidlingsdesign, der kan føre til nye typer af formidlingspraksis. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse kunne forstå og på et teoretisk grundlag reflektere over de udfordringer, der er knyttet til senmoderne kulturformidling have indsigt i centrale brugertyper og brugerproblematikker kunne identificere væsentlige kulturformidlingsproblemstillinger i teori og i praksis Færdigheder kunne anvende teorier og analysemetoder som redskaber til kritik af ældre og udvikling af nye kulturformidlingstiltag kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med udvikling af nye formidlingsdesign kunne udvikle bud på kulturformidling som performance kunne formidle og diskutere kulturformidlingsproblematikker både til fagfæller og ikkespecialister Kompetencer kunne styre og udvikle kulturformidlingstiltag, der er komplekse, uforudsigelige og som fordrer nytænkning og nye typer af løsningsmodeller selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre nye kulturformidlingsprojekter både i faglige og tværfaglige sammenhænge Undervisningsformer Modulet arbejder med forelæsninger, workshops, deltageroplæg, gruppearbejde. Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Intern bedømmelse med karakter efter 7-trins-skalaen Persuasive design ECTS 7,5 ECTS Indhold Modulet giver en introduktion til forsknings- og praksisfeltet persuasive design og de tilhørende discipliner og begreber. Der ses nærmere på teknikker og værktøjer til at arbejde teoretisk og metodisk med udviklingen af motiverende informationssystemer og -formidling. Deltagerne arbejder med egne eller udvalgte cases samt eksisterende undersøgelser for at diskutere mulige barrierer eller forudsætninger for motiverende informationsformidling. Disse kan være etiske, kulturelle, metodiske og organisatoriske. 13

14 Indholdselementer på modulet: Persuasive design som forsknings- og praksisfelt Grundbegreber, definitioner og modeller Udvikling af motiverende informationssystemer og formidling Teknikker, værktøjer og metoder til persuasive design Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om centrale begreber inden for forsknings- og praksisfeltet persuasive design have viden om udviklingen af motiverende informationssystemer kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over barrierer og forudsætninger for motiverende informationsformidling Færdigheder på et videnskabeligt grundlag kunne analysere og identificere muligheder og barrierer for motiverende design i udvalgte cases kunne vurdere og på et videnskabeligt grundlag foreslå relevante strategier for persuasive design kunne formidle og diskutere en faglig problemstilling på et akademisk niveau Kompetencer kunne anvende og diskutere begreber og værktøjer inden for persuasive design med henblik på at kvalificere systemudvikling og informationsformidling selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre en diskussion af persuasive design i en professionel sammenhæng selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Intern bedømmelse, bestået / ikke-bestået. Ud af boxen brugerinddragelse og nye partnerskaber ECTS 15 ECTS Indhold Brugerinddragelse og partnerskaber er for alvor kommet på dagsordenen indenfor kultur- og biblioteksverdenen. Kulturinstitutionerne åbner sig i stadig højere grad overfor det omgivende samfund de er på vej ud af boxen. Det skyldes flere forhold: først og fremmest kan brugerinddragelse og partnerskaber være et middel til at komme på forkant med udviklingen og tænke innovativt således at tilbuddene bliver relevante og fremtidssikrede. Hertil kommer, at brugerinddragelse kan medvirke til at tiltrække nye brugergrupper, ligesom partnerskaber kan være med til at styrke kompetencer og vidensdeling. Begge dele kan samtidigt bidrage til at skaffe nye ressourcer og styrke synlighed og goodwill i lokalsamfundet. 14

15 Modulet har fokus på følgende elementer: Hvorfor ud af boksen? Brugernes nye behov, krav og kompetencer Brugerinddragelse Brugerdreven innovation Frivillighed Entreprenørskab Partnerskaber Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om og forståelse for forskellige former for brugerinddragelse, partnerskaber og entreprenørskab. have viden om og forståelse for potentialet i at inddrage brugere og etablere forskellige former for partnerskaber. på et teoretisk grundlag kunne reflektere over den samfundsmæssige baggrund og interesse for brugerinddragelse, partnerskaber og entreprenørskab. Færdigheder kunne anvende relevante teorier til at vurdere og diskutere forskellige former for brugerinddragelse og partnerskabsdannelse. kunne anvende metoder og redskaber til at initiere forskellige former for brugerinddragelse og partnerskaber. kunne anvende metoder og redskaber til at håndtere de udfordringer, der ligger i at indgå i nye fællesskaber uden at tabe egne mål af syne. Kompetencer kunne bidrage konstruktivt til udviklingen af kulturinstitutioner gennem nye relationer til omverdenen. kunne initiere og gennemføre forskellige former for brugerinddragelse samt initiere og deltage i partnerskaber kunne gennemskue fordele og ulemper ved forskellige former for brugerinddragelse, partnerskaber og entreprenørskab i en praksissammenhæng. Prøveform Fremlæggelse af en case på en workshop. Syge- og reeksamensform: En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Bedømmelse Intern bedømmelse med karakter efter 7-trins-skalaen. 15

16 Videnskabsteori og metode ECTS 7,5 ECTS Indholdsbeskrivelse Modulet behandler forskningsprocessen og dens forskellige faser. Der lægges særligt vægt på at diskutere og analysere problemer vedrørende forskningsspørgsmål, deres baggrund, relevans og udformning i forbindelse med de strategier, der kan vælges for udarbejdelsen af hensigtsmæssige forskningsdesign. I denne sammenhæng arbejdes der systematisk med de videnskabsteoretiske forudsætninger og implikationer i forbindelse med udformning af forskningsspørgsmål og forskningsdesign. Der arbejdes med sammenhængen mellem forskningsspørgsmål, forskningsdesign og hensigtsmæssige analysestrategier. I forbindelse med dette arbejde inddrages ligeledes problemer vedrørende videnskabelig argumentation og opbygning af videnskabelige bidrag og afhandlinger. Der arbejdes endvidere med forskellige metoder og metodevalg. Forudsætninger for metodevalg samt fordele og ulemper ved enkelte metoder behandles, og sammenhængen mellem forskningsspørgsmål, design og metodevalg diskuteres. Der bliver lagt vægt på at behandle et mindre antal metoder grundigt og give en oversigt over et antal metoder, der er særlig relevante for analyser indenfor informationsvidenskab. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om og forståelse for videnskabsteoretiske forudsætninger og implikationer i forhold til forskningsprocesser have viden om og forståelse for forskellige metoder, deres styrker og begrænsninger i forhold til forskningsspørgsmål og forskningsdesign kunne identificere videnskabsteoretiske og metodiske problemstillinger Færdigheder kunne anvende viden om videnskabelige metoder til udformning af hensigtsmæssige forskningsspørgsmål og forskningsdesign kunne anvende videnskabsteoretiske perspektiver, analysestrategier og metoder i relation til konkret forskningsdesign på et videnskabsteoretisk informeret grundlag kunne opstille og vurdere teoretiske og metodiske analysemodeller Kompetencer selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre undersøgelser og analysearbejde i fagligt og tværfagligt samarbejde selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling indenfor feltet af biblioteks- og informationsvidenskabelige teorier og metoder. Prøveform Skriftlig afhandling: Udarbejdelse af et forskningsdesign. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Intern bedømmelse, bestået / ikke-bestået. 16

17 Afgangsprojekt ECTS 15 ECTS Indholdsbeskrivelse Masteruddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt med en efterfølgende mundtlig eksamination. Afgangsprojektet skal under udnyttelse af kompetencer fra den studerendes arbejdsmæssige praksis inddrage teoretiske problemstillinger fra de forudgående moduler. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 3 studerende. Omfanget af et individuelt afgangsprojekt er maksimalt ca. 45 normalsider (á 375 ord), svarende til ca ord. Ved gruppebesvarelser er omfanget maksimalt 20 normalsider (svarende til ca ord) mere pr. studerende ud over omfanget for én studerende. IVA tildeler en vejleder til afgangsprojektet under hensyntagen til den studerendes ønsker. Formuleringen af afgangsprojektets endelige problemstilling skal godkendes af vejlederen. Projektet afleveres normalt i slutningen af maj eller begyndelsen af januar på en dato, der fastsættes ved studieårets start. Projektet afleveres i to eksemplarer. Endvidere skal en pdf-version af projektet afleveres elektronisk i IVAs opgavearkiv sammen med de bibliografiske oplysninger og et abstract. Den mundtlige eksamination foregår inden for to måneder efter afleveringen af afgangsprojektet. Det nærmere tidspunkt fastsættes af IVA. Eksaminationstiden, herunder votering, er 45 minutter med tillæg på 15 minutter for hver yderligere studerende i en gruppe. Der er ikke forberedelsestid til den mundtlige eksamination i forbindelse med afgangsprojektet. Den mundtlige eksamination foregår som et forsvar for afgangsprojektet. Den studerende fremlægger afgangsprojektet inden for 20 minutter, ved gruppeeksamen med 2 studerende dog 30 minutter og ved gruppeeksamen med 3 studerende 40 minutter. Eksamen forløber dernæst som en dialog om afgangsprojektets emne, teorier og metoder. Målbeskrivelse Efter at afgangsprojektet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have forståelse og viden inden for Informationsvidenskab og kulturformidling, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for Informationsvidenskab og kulturformidling samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister 17

18 Kompetencer kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Prøveform Afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen med ekstern bedømmelse under medvirken af en beskikket censor efter 7-trins skalaen. 18

19 Undervisningsformer Undervisningsgrundlaget beskrives i undervisningsplanen. Undervisningen på bacheloruddannelsen vil være en kombination af pædagogiske former, bl.a.: Holdundervisning Forelæsninger Øvelser (obligatoriske øvelser kan indgå) Obligatoriske studenteroplæg Vejledning Gruppearbejde Feltarbejde Workshops Projektarbejde Studiebesøg Omfanget af den obligatoriske litteratur fastsættes som et antal normalsider. Ved en normalside forstås i denne studieordning en side på gennemsnitligt tegn, inkl. mellemrum. Omfanget af litteratur varierer i omfang fra modul til modul, men der læses normalt omkring 100 normalsider pr. ECTS-point. Prøver og bedømmelser De grundlæggende regler for prøver på masteruddannelsen er fastlagt i: Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område, 13 Karakterbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet) Uddannelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole), hvor 17 30, samt finder anvendelse på Masteruddannelsen Censorbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole) Klage- og ankebekendtgørelsen (Bekendtgørelse om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole) De nævnte bekendtgørelser er optrykt som bilag til studieordningen og findes tilgængelige på IVAs hjemmeside hvor eventuelle ændringer af bekendtgørelserne vil blive publiceret. Prøverne finder sted ved to eksamensterminer. Prøverne efter efterårssemestret finder sted i januar, medens prøverne efter forårssemestret finder sted i maj / juni. Eksamensperioderne for de enkelte moduler meddeles i en eksamensplan ved studieårets start. Nogle af prøveformerne indebærer, at de studerende afleverer opgavebesvarelser undervejs i modulet. Datoer for aflevering meddeles ved semesterstart. Herudover gælder følgende specifikke eksamensregler vedr. eksamener på masteruddannelsen: 19

20 Der anvendes på masteruddannelsen følgende prøveformer: a. En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. b. Indtil 3 mindre skriftlige opgaver undervejs i modulet: De studerende afleverer til fastsatte afleveringsterminer skriftlige opgaver ud fra problemstillinger, formuleret af underviseren. De mindre opgaver bedømmes løbende i modulet, og den samlede karakter beregnes ud fra gennemsnittet af de givne karakterer rundet af til nærmeste hele karakter, jf. Eksamensbekendtgørelsen, 14. c. En case undervejs i modulet: De studerende udarbejder undervejs og ved slutningen af modulet en case-besvarelse ud fra et case-scenarie, der kan være formuleret af underviseren, kan være et real-life scenarie eller kan være formuleret af den studerende. Det fremgår af lektionsplanen hvilken type case-scenarie, der benyttes i det pågældende modul. d. Workshop: Fremlæggelse på en workshop af fri eller bunden opgave, case eller lignende. Workshop en kan være med deltagelse af eksterne interessenter med efterfølgende dialog. Ved bedømmelsen kan vægtningen af opgave og workshop være 50 % / 50 % eller den kan være 70 % for opgaven og 30 % for workshoppen. Fordelingen vil fremgå af lektionsplanen. Workshoppen afholdes enten på sidste modul eller på en dato i eksamensperioden, der er fastlagt i lektionsplanen. e. Afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Masteruddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Omprøver (reeksaminer) og sygeeksaminer vil være en skriftlig afhandling ved ovennævnte eksamenstyper b d. Ved prøverne på masteruddannelsen kan bedømmelse ske på følgende måder: Prøver med intern bedømmelse, hvor bedømmelsen foretages af underviseren på modulet. Prøver med intern censur, hvor bedømmelsen foretages af eksaminatorer samt censorer, som er udpeget blandt underviserne på IVA. Eksterne prøver, hvor bedømmelsen foretages af eksaminatorer samt censorer, som er beskikkede af Kulturministeriet. Prøverne kan bedømmes efter 7-trins-skalaen eller med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøveformer, bedømmelsesformer og karakterskala fremgår af modulbeskrivelserne. Sygeprøve og omprøve Ved sygdom i eksamensperioden, kan den studerende søge om udsættelse på grund af sygdom. Ved længere sygdom kan prøveformen være en anden, se kapitlet Prøver og bedømmelse. Ansøgning om udsættelse skal dokumenteres ved lægeattest, og udsættelsen sættes i forhold hertil. Der afholdes omprøve i forlængelse af den normale eksamenstermin. Omprøven afholdes kun for studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen, men ikke har bestået. Afleveringsfristen ved omprøve udmeldes af IVA. De studerende kan i stedet for at benytte sig af omprøven vælge at vente med at aflevere til næste ordinære eksamenstermin. Prøveformen kan være en anden end ved den ordinære eksamenstermin, se kapitlet Prøver og bedømmelse. 20

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Danmarks Biblioteksskole. September 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål... 4 Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen...

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) UDKAST Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1 og 2, 8 a, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven),

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1526. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business Efterårssemester 2014 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Design og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 18. august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 2000 2 1. GRUNDLAG HD uddannelsen i Afsætningsøkonomi er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bekendtgørelse om adgang ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus BEK nr 159 af 21/02/2007 (Gældende) LOV Nr. 319 af 16/05/1990 LBK Nr. 889 af 21/09/2000 Lovgivning som

Læs mere

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen. Notat Modtager(e): Kopi: Fra 13 skalaen til en 20. februar 2014 Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse indførtes i 2005 7- trinsskalaen. Som konsekvens heraf foregik optagelse til de videregående

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere