Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G"

Transkript

1 Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G Det Informationsvidenskabelige Akademi 2012

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelseschef... 3 Formål og kompetenceprofil... 4 Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen... 5 Uddannelsens overordnede struktur, toning og tilrettelæggelse... 6 Mål og indhold for de enkelte moduler... 8 Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling...8 Informationskompetence og læring...9 Informationskultur og systemdesign i organisationer...10 Kulturens rum under forvandling - arkitektur, indretning og formidling...11 Kulturformidling - rammer, rum og processer...12 Persuasive design...13 Ud af boxen brugerinddragelse og nye partnerskaber...14 Videnskabsteori og metode...16 Afgangsprojekt...17 Undervisningsformer Prøver og bedømmelser Sygeprøve og omprøve...20 Merit Regler om studieaktivitet Dispensation Klager Titulatur og eksamensbevis Aftagerudvalg Overgangsbestemmelser Retningslinjer for skriftlige afhandlinger og afgangsprojekter Oversigt over indholdselementer i skriftlige opgaver...24 Oversigt over omfang af skriftlige opgaver Bekendtgørelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet...25 Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område...30 Uddrag af: Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole (Uddannelsesbekendtgørelsen)...33 Bekendtgørelse om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole...38 Bekendtgørelse om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole

3 Forord Masteruddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling blev oprettet sommeren 2003 og revideret i 2007 og Masteruddannelsen er tilrettelagt efter Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område, som fortsat er gældende for IVAs diplom- og masteruddannelser. Fra efteråret 2012 tilrettelægges masteruddannelsen på IVA med to toninger: Kulturformidling Informationsformidling Denne studieordning beskriver begge toninger. I forhold til studieordningen fra 2010 er der sket en mindre revision af udbuddet af moduler, og modulerne er nu overvejende af en størrelse på 15 ECTS med det formål at give bedre plads til fordybelse og øget læringsudbytte. Samtidig er toningsprofilen Kulturformidling skærpet med øget fokus på både biblioteker og andre kulturformidlende institutioner. Endelig er der sket mindre justeringer med hensyn til prøveformer. 11. maj 2012 Jette Hyldegård Uddannelseschef 3

4 Formål og kompetenceprofil Uddannelsen har overordnet til formål at sætte medarbejdere med erfaring fra biblioteker, virksomheder og organisationer i stand til på et højt videnskabeligt grundlag at kunne analysere deres eget arbejdsfelts praksis og udfordringer for derved at kunne planlægge, lede og gennemføre udviklings- og forandringsprocesser i biblioteker, virksomheder og organisationer inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Masteruddannelsen henvender sig til medarbejdere, der i forvejen har en bibliotekaruddannelse eller en bacheloruddannelse samt en væsentlig og relevant erhvervserfaring fra biblioteker, virksomheder og organisationer. Uddannelsen er rettet mod udviklings- og formidlingsfunktioner og sætter de studerende i stand til: at anvende videnskabelige teorier og metoder til at udvikle biblioteker, virksomheder og organisationers arbejdsområder og praksis at anvende, udvikle og evaluere systemer og processer til organisering og formidling af information, viden og kultur. De studerende kan vælge at tone sin uddannelse inden for henholdsvis kulturformidling og informationsformidling. Kulturformidling Vælger den studerende at tone sin masteruddannelse inden for kulturformidling er der desuden lagt vægt på at kvalificere de studerende til at arbejde med strategisk udvikling og innovation i biblioteker og lignende kulturformidlende institutioner, herunder at: anvende videnskabelige teorier og metoder til evaluering og udvikling af kulturformidlende institutioner, deres opgaver og tilbud igangsætte og styre forandringsprocesser i kulturformidlende institutioner Informationsformidling Vælger den studerende at tone sin masteruddannelse inden for Informationsformidling er der desuden lagt vægt på at kvalificere de studerende til at arbejde med udvikling af informationsformidlingsopgaver og informationssystemer, herunder at: anvende videnskabelige teorier og metoder til udvikling af informationsstyring og informationssystemer i virksomheder og organisationer anvende, udvikle og evaluere systemer og processer til organisering og formidling af information, viden og kultur anvende videnskabelige teorier og metoder til at forstå og understøtte udvikling af informationskompetencer i en praksissammenhæng Efter at have afsluttet masteruddannelsen skal den studerende have opnået følgende kvalifikationer: Viden og forståelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger 4

5 Færdigheder kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen Optagelse på masteruddannelsen forudsætter som minimum en af følgende uddannelser: - bibliotekar eller bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling - anden bacheloruddannelse eller tilsvarende - diplomuddannelse Der kan optages andre studerende, der ud fra en konkret helhedsvurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger som kan sidestilles med ovennævnte uddannelser. Endvidere kræves mindst to års studierelevant erhvervserfaring efter bestået adgangsgivende uddannelse. I de tilfælde der er flere ansøgere end der er studiepladser optages efter konkret vurdering af følgende kriterier: studierelevant erhvervserfaring og nuværende beskæftigelse eksamensresultat inden for den adgangsgivende eksamen i tvivlstilfælde kan ansøgere indkaldes til en uddybende samtale 5

6 Uddannelsens overordnede struktur, toning og tilrettelæggelse Masteruddannelsen har et omfang på 60 ECTS, svarende til ét års fuldtidsstudier. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse, således at den kan gennemføres inden for to år. Uddannelsen kan dog også gennemføres over længere tid, men skal være afsluttet inden for 6 år. Uddannelsen består af tre semestre á 15 ECTS og afsluttes med et afgangsprojekt på 15 ECTS. Hvert semester omfatter enten ét modul på 15 ECTS eller to moduler på hver 7,5 ECTS. Hvert modul afsluttes med en prøve. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet kan først påbegyndes, når den studerende har gennemført alle tre forudgående semestre. Den studerende vælger 3-4 moduler på tilsammen 45 ECTS samt et afgangsprojekt på 15 ECTS (i alt 60 ECTS). Hvert forår publicerer IVA en oversigt over de af studieordningens moduler, der udbydes i den næste 2-årige periode. Detaljerede oplysninger om de enkelte moduler fremgår af undervisningsplanerne, der hvert forår offentliggøres på IVAs hjemmeside Gennemførelse af et modul forudsætter et tilstrækkeligt antal tilmeldte studerende. Modulerne, udbudt på masteruddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling, kan sammensættes frit, men ønskes toning inden for hhv. Kulturformidling og Informationsformidling, anbefales følgende sammensætning: Moduler på masteruddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Kulturens rum under forvandling - arkitektur, indretning og formidling (15 ECTS) Kulturformidling - rammer, rum og processer (15 ECTS) Ud af boxen - brugerinddragelse og nye partnerskaber (15 ECTS) Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling (15 ECTS) Informationskompetence og læring (15 ECTS) Informationskultur og systemdesign i organisationer (15 ECTS) Persuasive design (7½ ECTS) Videnskabsteori og metode (7½ ECTS) Afgangsprojekt (15 ECTS) Toning Kulturformidling Informationsformidling Omfattes af begge profiler 6

7 Uddannelsen er tilrettelagt, således at undervisning og efterfølgende eksamen afholdes i løbet af et semester. Efterårssemestret omfatter månederne september januar og forårssemestret omfatter månederne februar juni. Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer med en problemorienteret tilgang og med inddragelse af de studerendes erfaring fra praksis. Uddannelsen omfatter bl.a.: Weekendseminarer bestående af foredrag, workshops, gruppearbejde mm. Forskellige former for opgaver og projektarbejde Elektronisk baserede seminarer og opgaver 7

8 Mål og indhold for de enkelte moduler Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling ECTS 15 ECTS Indhold På modulet arbejdes der med brugernes adfærd i forhold til informationssystemer og informationsrum. Brugeradfærd og formidling diskuteres i forhold til blandt andet informationsbehov, informationssøgning og informationsanvendelse. De studerende introduceres til centrale teorier, metoder og begreber der relaterer sig til interaktion med informationssystemer, herunder også betydningen af relevans, informationspraksis og opgaveorientering i forbindelse med arbejds- eller fritidssituationer. Der ses på brugerroller og nyere tendenser vedrørende brugere som informationsproducenter i relation til bl.a. sociale medier. Der arbejdes med analyser af forholdet mellem brugere og informationssystemer eller informationsrum af både social, fysisk og digital karakter. Udformningen af og indholdet i disse systemer og rum analyseres med henblik på at afdække betydningen for oplevelser, relevansvurderinger, brugbarhed og adfærdsændringer hos brugere. Der arbejdes med eksempler og cases fra forskellige organisationer og situationer. Der arbejdes endvidere med metoder til undersøgelser af brugere og deres interaktion med informationssystemer og informationsrum. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om og forståelse for de faktorer der har indflydelse på brugernes informationsadfærd og informationspraksis i forhold til informationssystemer og sociale, fysiske og digitale informationsrum som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning kunne identificere centrale teorier og modeller vedrørende informationsadfærd og de dermed forbundne videnskabelige problemstillinger Færdigheder kunne diskutere og analysere teorier og modeller i forhold til deres både teoretiske og praktiske implikationer, begrænsninger og muligheder kunne diskutere og analysere centrale begreber og faktorer der har betydning for og er i samspil med forskellige elementer i informationsadfærden kunne arbejde analytisk og metodisk med praktiske problemstillinger der vedrører informationsadfærd i forskellige sammenhænge, herunder særligt samspillet mellem brugere og informationssystemer. kunne identificere og analysere metodologiske konsekvenser af forskellige undersøgelsesdesign Kompetencer kunne arbejde analytisk og metodisk med praktiske problemstillinger der vedrører informationsadfærd i forskellige sammenhænge, herunder særligt samspillet mellem brugere og informationssystemer selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre et fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor samspillet mellem brugere og informationssystemer samt at påtage sig et professionelt ansvar 8

9 selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Ekstern censur under medvirken af en beskikket censor og med karakter efter 7-trins-skalaen. Informationskompetence og læring ECTS 15 ECTS Indhold Mange biblioteker, informations- og videnscentre samt museer arbejder i dag med hvordan de via deres formidlende aktiviteter kan facilitere forskellige læreprocesser hos deres brugere. Formålet med dette kursus er at give den studerende kendskab til den aktuelle udvikling indenfor dette område, samt at give den studerende mulighed for nærmere studier af relevante teorier og begreber fra både det læringsteoretiske felt, det medievidenskabelige felt og det biblioteks- og informationsvidenskabelige felt. Modulet har fokus på følgende elementer: Læring og kompetence Læringsteori Kompetence- og dannelsesbegrebet Informationskompetence, mediekompetencer, multimodale- og digitale kompetencer Informationskompetence, informationspraksis og kommunikation Informationssøgning og -praksis Læring, formidling og kommunikation Digitale medier Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse Have viden om relevante læringsteorier og -begreber Have viden om begrebet informationskompetence og andre relaterede kompetenceforståelser. Kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over forskellige teoretiske tilgange til informationskompetence. Kunne identificere relevante perspektiver på relationen mellem det det læringsteoretiske felt, det biblioteks- og informationsvidenskabelige og/eller det medievidenskabelige felt. Færdigheder Kunne identificere og reflektere over relevante problemstillinger i relation til udvikling af læringsaktiviteter i praksis. 9

10 På et videnskabeligt grundlag kunne analysere og vurdere konkrete initiativer til facilitering af læring og kompetenceudvikling i praksis. Kunne formidle de for modulet fagligt interessante problemstillinger og løsningsmodeller til relevante målgrupper. Kompetencer Kunne identificere og initiere relevante initiativer og aktiviteter med henblik på læring og kompetenceudvikling i praksis Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre tværfagligt samarbejde omkring udvikling af relevante læringsaktiviteter i praksis. Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Ekstern censur under medvirken af en beskikket censor og med karakter efter 7-trins-skalaen Informationskultur og systemdesign i organisationer ECTS 15 ECTS Indhold Det overordnede mål med modulet er analyser af sammenhænge mellem organisationers informationssystemer, informationskultur og informationsadfærd. Modulet omfatter teoretiske, metodiske og værktøjsmæssige tilgange og aspekter, som tilsammen giver et nuanceret billede af organisationens anvendelse af informationssystemer, design af disse og sammenhængen med organisationernes strategiske mål. Modulet har fokus på følgende elementer: organisationers informationskultur organisationers informationsbehov og den måde disse håndteres organisatorisk organisationers informationssystemer aspekter af brugervenlighed diskussion af metodiske tilgange samt konsekvenserne af disse i forbindelse med forskning og implementering. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om forskning indenfor informationsadfærd i organisationer og informationskultur have viden om principper for systemanalyse og dokument- og informationshåndtering i en organisatorisk kontekst kunne forstå og reflektere over sammenhænge mellem informationsadfærd, informationskultur og systemudvikling på et videnskabeligt grundlag 10

11 Færdigheder kunne vurdere og perspektivere teorier om og metoder til analyser af informationsadfærd og informationskultur kunne vurdere metoder til systemanalyser i forhold til kontekstuelle faktorer kunne analysere og vurdere styrker og svagheder ved forskellige typer informationssystemer i organisationer Kompetencer selvstændigt kunne designe og gennemføre en analyse til afdækning af informationsadfærd og informationskultur i en organisation kunne designe og gennemføre en systemanalyse kunne opstille et implementeringsdesign under hensyntagen til organisationers kompleksitet Prøveform En case undervejs i modulet: De studerende udarbejder undervejs og hen mod slutningen af modulet en case-besvarelse ud fra et case-scenarie, der kan være formuleret af underviseren, kan være et real-life scenarie eller kan være formuleret af den studerende. Det fremgår af lektionsplanen hvilken type case-scenarie, der benyttes i det pågældende modul. Syge- og reeksamensform: En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Bedømmelse Ekstern censur under medvirken af en beskikket censor og med karakter efter 7-trins-skalaen Kulturens rum under forvandling - arkitektur, indretning og formidling ECTS 15 ECTS Indholdsbeskrivelse: Kulturinstitutioner som biblioteker, museer og kulturhuse bliver udfordret fra mange sider i dag: Digitaliseringen stiller spørgsmålstegn ved behovet fysiske institutioner, oplevelsesøkonomien giver alle kulturinstitutioner kamp til stregen om brugernes opmærksomhed og sidst, men ikke mindst, er brugerne også under hastig forvandling. Tidligere tiders mere formynderiske formidling preller nemlig af på særligt de yngre brugere, der i stigende grad ser sig selv som både brugere og medproducenter. De nævnte udfordringer har i samspil med andre forandringer været katalysator for en løbende udvikling af kulturinstitutionerne, hvor arkitektur, indretning og formidling spiller en central rolle. Derfor vil vi på dette modul fokusere på: Samfundsmæssige forandringers betydning for kulturinstitutionerne Hvordan kulturens rum forandrer sig over tid? Nye internationale tendenser i kulturbyggeri og -indretning Nye tendenser og muligheder i forbindelse med kulturformidling og rumudvikling Introduktion til relevante teoridannelser i relation til arkitektur, indretning og formidling Målbeskrivelse: Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: 11

12 Viden og forståelse have en grundlæggende viden om, hvordan kulturens rum forandrer sig over tid, samt hvilke aktuelle tendenser der internationalt præger kulturbyggeri kunne reflektere over samspillet mellem samfundsmæssige forandringer og udformningen af kulturens rum med særlig vægt på biblioteker og museer Færdigheder kunne anvende udvalgte teoridannelser til analyser af et selvvalgt rum kunne opstille forslag til forandringer af et selvvalgt rum Kompetencer kunne igangsætte løbende forandringer af et kulturelt rum, der medtænker nye brugerbehov, nye formidlingsformer og nye teknologiske muligheder kunne deltage konstruktivt i planlægningen af nyt kulturbyggeri eller nyindretning af en kulturinstitution Prøveform Workshop: Fremlæggelse på workshop af case. Syge- og reeksamensform: En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Bedømmelse Intern bedømmelse med karakter efter 7-trins-skalaen. Kulturformidling - rammer, rum og processer ECTS omfang 15 ECTS Indhold Kulturlivet er i skred. Den teknologiske, digitale og mediemæssige udvikling har ændret relationerne mellem sektorens producenter, institutioner, formidlere og brugere og dermed sat det 20. århundredes tilskuer- og beskuerkultur og dens oplysnings-, dannelses- og kvalitetshierarkier under pres. Grænserne mellem børn, unge og voksne er under forandring, nye brugertyper og nye brugergrupper stiller krav, nye medie- og medierede muligheder kræver nytænkning. Hvad er kulturformidling i dag? Hvilket teoretisk grundlag kan den bygges på? Hvilke krav stiller det til udvikling af formidlingstyper, formidlingsprocesser, formidlingsroller og formidlingssamarbejder? Det er modulets centrale spørgsmål. Det vil derfor sætte fokus på følgende felter: Kulturformidling i teori introduktion til nyt formidlingsgrundlag Kulturformidling i praksis analyse og diskussion af konkrete formidlingstiltag (herunder kunstformidling, litteraturformidling, formidling af visuelle medier mm) Kulturformidling som design rum, medier, materialer, processer, roller, samarbejder Kulturformidling som performance brugertyper, brugerroller, brugermuligheder Modulet vil give de studerende et teoretisk og analytisk grundlag, der kan bidrage til refleksion over formidlingsprocesser, formidlingsroller og formidlingssamarbejder. Det vil give de 12

13 studerende teoretiske og analytiske redskaber til udvikling af formidlingsdesign, der kan føre til nye typer af formidlingspraksis. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse kunne forstå og på et teoretisk grundlag reflektere over de udfordringer, der er knyttet til senmoderne kulturformidling have indsigt i centrale brugertyper og brugerproblematikker kunne identificere væsentlige kulturformidlingsproblemstillinger i teori og i praksis Færdigheder kunne anvende teorier og analysemetoder som redskaber til kritik af ældre og udvikling af nye kulturformidlingstiltag kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med udvikling af nye formidlingsdesign kunne udvikle bud på kulturformidling som performance kunne formidle og diskutere kulturformidlingsproblematikker både til fagfæller og ikkespecialister Kompetencer kunne styre og udvikle kulturformidlingstiltag, der er komplekse, uforudsigelige og som fordrer nytænkning og nye typer af løsningsmodeller selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre nye kulturformidlingsprojekter både i faglige og tværfaglige sammenhænge Undervisningsformer Modulet arbejder med forelæsninger, workshops, deltageroplæg, gruppearbejde. Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Intern bedømmelse med karakter efter 7-trins-skalaen Persuasive design ECTS 7,5 ECTS Indhold Modulet giver en introduktion til forsknings- og praksisfeltet persuasive design og de tilhørende discipliner og begreber. Der ses nærmere på teknikker og værktøjer til at arbejde teoretisk og metodisk med udviklingen af motiverende informationssystemer og -formidling. Deltagerne arbejder med egne eller udvalgte cases samt eksisterende undersøgelser for at diskutere mulige barrierer eller forudsætninger for motiverende informationsformidling. Disse kan være etiske, kulturelle, metodiske og organisatoriske. 13

14 Indholdselementer på modulet: Persuasive design som forsknings- og praksisfelt Grundbegreber, definitioner og modeller Udvikling af motiverende informationssystemer og formidling Teknikker, værktøjer og metoder til persuasive design Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om centrale begreber inden for forsknings- og praksisfeltet persuasive design have viden om udviklingen af motiverende informationssystemer kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over barrierer og forudsætninger for motiverende informationsformidling Færdigheder på et videnskabeligt grundlag kunne analysere og identificere muligheder og barrierer for motiverende design i udvalgte cases kunne vurdere og på et videnskabeligt grundlag foreslå relevante strategier for persuasive design kunne formidle og diskutere en faglig problemstilling på et akademisk niveau Kompetencer kunne anvende og diskutere begreber og værktøjer inden for persuasive design med henblik på at kvalificere systemudvikling og informationsformidling selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre en diskussion af persuasive design i en professionel sammenhæng selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Intern bedømmelse, bestået / ikke-bestået. Ud af boxen brugerinddragelse og nye partnerskaber ECTS 15 ECTS Indhold Brugerinddragelse og partnerskaber er for alvor kommet på dagsordenen indenfor kultur- og biblioteksverdenen. Kulturinstitutionerne åbner sig i stadig højere grad overfor det omgivende samfund de er på vej ud af boxen. Det skyldes flere forhold: først og fremmest kan brugerinddragelse og partnerskaber være et middel til at komme på forkant med udviklingen og tænke innovativt således at tilbuddene bliver relevante og fremtidssikrede. Hertil kommer, at brugerinddragelse kan medvirke til at tiltrække nye brugergrupper, ligesom partnerskaber kan være med til at styrke kompetencer og vidensdeling. Begge dele kan samtidigt bidrage til at skaffe nye ressourcer og styrke synlighed og goodwill i lokalsamfundet. 14

15 Modulet har fokus på følgende elementer: Hvorfor ud af boksen? Brugernes nye behov, krav og kompetencer Brugerinddragelse Brugerdreven innovation Frivillighed Entreprenørskab Partnerskaber Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om og forståelse for forskellige former for brugerinddragelse, partnerskaber og entreprenørskab. have viden om og forståelse for potentialet i at inddrage brugere og etablere forskellige former for partnerskaber. på et teoretisk grundlag kunne reflektere over den samfundsmæssige baggrund og interesse for brugerinddragelse, partnerskaber og entreprenørskab. Færdigheder kunne anvende relevante teorier til at vurdere og diskutere forskellige former for brugerinddragelse og partnerskabsdannelse. kunne anvende metoder og redskaber til at initiere forskellige former for brugerinddragelse og partnerskaber. kunne anvende metoder og redskaber til at håndtere de udfordringer, der ligger i at indgå i nye fællesskaber uden at tabe egne mål af syne. Kompetencer kunne bidrage konstruktivt til udviklingen af kulturinstitutioner gennem nye relationer til omverdenen. kunne initiere og gennemføre forskellige former for brugerinddragelse samt initiere og deltage i partnerskaber kunne gennemskue fordele og ulemper ved forskellige former for brugerinddragelse, partnerskaber og entreprenørskab i en praksissammenhæng. Prøveform Fremlæggelse af en case på en workshop. Syge- og reeksamensform: En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Bedømmelse Intern bedømmelse med karakter efter 7-trins-skalaen. 15

16 Videnskabsteori og metode ECTS 7,5 ECTS Indholdsbeskrivelse Modulet behandler forskningsprocessen og dens forskellige faser. Der lægges særligt vægt på at diskutere og analysere problemer vedrørende forskningsspørgsmål, deres baggrund, relevans og udformning i forbindelse med de strategier, der kan vælges for udarbejdelsen af hensigtsmæssige forskningsdesign. I denne sammenhæng arbejdes der systematisk med de videnskabsteoretiske forudsætninger og implikationer i forbindelse med udformning af forskningsspørgsmål og forskningsdesign. Der arbejdes med sammenhængen mellem forskningsspørgsmål, forskningsdesign og hensigtsmæssige analysestrategier. I forbindelse med dette arbejde inddrages ligeledes problemer vedrørende videnskabelig argumentation og opbygning af videnskabelige bidrag og afhandlinger. Der arbejdes endvidere med forskellige metoder og metodevalg. Forudsætninger for metodevalg samt fordele og ulemper ved enkelte metoder behandles, og sammenhængen mellem forskningsspørgsmål, design og metodevalg diskuteres. Der bliver lagt vægt på at behandle et mindre antal metoder grundigt og give en oversigt over et antal metoder, der er særlig relevante for analyser indenfor informationsvidenskab. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om og forståelse for videnskabsteoretiske forudsætninger og implikationer i forhold til forskningsprocesser have viden om og forståelse for forskellige metoder, deres styrker og begrænsninger i forhold til forskningsspørgsmål og forskningsdesign kunne identificere videnskabsteoretiske og metodiske problemstillinger Færdigheder kunne anvende viden om videnskabelige metoder til udformning af hensigtsmæssige forskningsspørgsmål og forskningsdesign kunne anvende videnskabsteoretiske perspektiver, analysestrategier og metoder i relation til konkret forskningsdesign på et videnskabsteoretisk informeret grundlag kunne opstille og vurdere teoretiske og metodiske analysemodeller Kompetencer selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre undersøgelser og analysearbejde i fagligt og tværfagligt samarbejde selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling indenfor feltet af biblioteks- og informationsvidenskabelige teorier og metoder. Prøveform Skriftlig afhandling: Udarbejdelse af et forskningsdesign. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Intern bedømmelse, bestået / ikke-bestået. 16

17 Afgangsprojekt ECTS 15 ECTS Indholdsbeskrivelse Masteruddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt med en efterfølgende mundtlig eksamination. Afgangsprojektet skal under udnyttelse af kompetencer fra den studerendes arbejdsmæssige praksis inddrage teoretiske problemstillinger fra de forudgående moduler. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 3 studerende. Omfanget af et individuelt afgangsprojekt er maksimalt ca. 45 normalsider (á 375 ord), svarende til ca ord. Ved gruppebesvarelser er omfanget maksimalt 20 normalsider (svarende til ca ord) mere pr. studerende ud over omfanget for én studerende. IVA tildeler en vejleder til afgangsprojektet under hensyntagen til den studerendes ønsker. Formuleringen af afgangsprojektets endelige problemstilling skal godkendes af vejlederen. Projektet afleveres normalt i slutningen af maj eller begyndelsen af januar på en dato, der fastsættes ved studieårets start. Projektet afleveres i to eksemplarer. Endvidere skal en pdf-version af projektet afleveres elektronisk i IVAs opgavearkiv sammen med de bibliografiske oplysninger og et abstract. Den mundtlige eksamination foregår inden for to måneder efter afleveringen af afgangsprojektet. Det nærmere tidspunkt fastsættes af IVA. Eksaminationstiden, herunder votering, er 45 minutter med tillæg på 15 minutter for hver yderligere studerende i en gruppe. Der er ikke forberedelsestid til den mundtlige eksamination i forbindelse med afgangsprojektet. Den mundtlige eksamination foregår som et forsvar for afgangsprojektet. Den studerende fremlægger afgangsprojektet inden for 20 minutter, ved gruppeeksamen med 2 studerende dog 30 minutter og ved gruppeeksamen med 3 studerende 40 minutter. Eksamen forløber dernæst som en dialog om afgangsprojektets emne, teorier og metoder. Målbeskrivelse Efter at afgangsprojektet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have forståelse og viden inden for Informationsvidenskab og kulturformidling, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for Informationsvidenskab og kulturformidling samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister 17

18 Kompetencer kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Prøveform Afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen med ekstern bedømmelse under medvirken af en beskikket censor efter 7-trins skalaen. 18

19 Undervisningsformer Undervisningsgrundlaget beskrives i undervisningsplanen. Undervisningen på bacheloruddannelsen vil være en kombination af pædagogiske former, bl.a.: Holdundervisning Forelæsninger Øvelser (obligatoriske øvelser kan indgå) Obligatoriske studenteroplæg Vejledning Gruppearbejde Feltarbejde Workshops Projektarbejde Studiebesøg Omfanget af den obligatoriske litteratur fastsættes som et antal normalsider. Ved en normalside forstås i denne studieordning en side på gennemsnitligt tegn, inkl. mellemrum. Omfanget af litteratur varierer i omfang fra modul til modul, men der læses normalt omkring 100 normalsider pr. ECTS-point. Prøver og bedømmelser De grundlæggende regler for prøver på masteruddannelsen er fastlagt i: Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område, 13 Karakterbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet) Uddannelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole), hvor 17 30, samt finder anvendelse på Masteruddannelsen Censorbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole) Klage- og ankebekendtgørelsen (Bekendtgørelse om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole) De nævnte bekendtgørelser er optrykt som bilag til studieordningen og findes tilgængelige på IVAs hjemmeside hvor eventuelle ændringer af bekendtgørelserne vil blive publiceret. Prøverne finder sted ved to eksamensterminer. Prøverne efter efterårssemestret finder sted i januar, medens prøverne efter forårssemestret finder sted i maj / juni. Eksamensperioderne for de enkelte moduler meddeles i en eksamensplan ved studieårets start. Nogle af prøveformerne indebærer, at de studerende afleverer opgavebesvarelser undervejs i modulet. Datoer for aflevering meddeles ved semesterstart. Herudover gælder følgende specifikke eksamensregler vedr. eksamener på masteruddannelsen: 19

20 Der anvendes på masteruddannelsen følgende prøveformer: a. En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. b. Indtil 3 mindre skriftlige opgaver undervejs i modulet: De studerende afleverer til fastsatte afleveringsterminer skriftlige opgaver ud fra problemstillinger, formuleret af underviseren. De mindre opgaver bedømmes løbende i modulet, og den samlede karakter beregnes ud fra gennemsnittet af de givne karakterer rundet af til nærmeste hele karakter, jf. Eksamensbekendtgørelsen, 14. c. En case undervejs i modulet: De studerende udarbejder undervejs og ved slutningen af modulet en case-besvarelse ud fra et case-scenarie, der kan være formuleret af underviseren, kan være et real-life scenarie eller kan være formuleret af den studerende. Det fremgår af lektionsplanen hvilken type case-scenarie, der benyttes i det pågældende modul. d. Workshop: Fremlæggelse på en workshop af fri eller bunden opgave, case eller lignende. Workshop en kan være med deltagelse af eksterne interessenter med efterfølgende dialog. Ved bedømmelsen kan vægtningen af opgave og workshop være 50 % / 50 % eller den kan være 70 % for opgaven og 30 % for workshoppen. Fordelingen vil fremgå af lektionsplanen. Workshoppen afholdes enten på sidste modul eller på en dato i eksamensperioden, der er fastlagt i lektionsplanen. e. Afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Masteruddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Omprøver (reeksaminer) og sygeeksaminer vil være en skriftlig afhandling ved ovennævnte eksamenstyper b d. Ved prøverne på masteruddannelsen kan bedømmelse ske på følgende måder: Prøver med intern bedømmelse, hvor bedømmelsen foretages af underviseren på modulet. Prøver med intern censur, hvor bedømmelsen foretages af eksaminatorer samt censorer, som er udpeget blandt underviserne på IVA. Eksterne prøver, hvor bedømmelsen foretages af eksaminatorer samt censorer, som er beskikkede af Kulturministeriet. Prøverne kan bedømmes efter 7-trins-skalaen eller med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøveformer, bedømmelsesformer og karakterskala fremgår af modulbeskrivelserne. Sygeprøve og omprøve Ved sygdom i eksamensperioden, kan den studerende søge om udsættelse på grund af sygdom. Ved længere sygdom kan prøveformen være en anden, se kapitlet Prøver og bedømmelse. Ansøgning om udsættelse skal dokumenteres ved lægeattest, og udsættelsen sættes i forhold hertil. Der afholdes omprøve i forlængelse af den normale eksamenstermin. Omprøven afholdes kun for studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen, men ikke har bestået. Afleveringsfristen ved omprøve udmeldes af IVA. De studerende kan i stedet for at benytte sig af omprøven vælge at vente med at aflevere til næste ordinære eksamenstermin. Prøveformen kan være en anden end ved den ordinære eksamenstermin, se kapitlet Prøver og bedømmelse. 20

Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling

Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling Studieordning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet BEK nr 1244 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-25004-5 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 1: Udvikling og ledelse i biblioteker m.v.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 1: Udvikling og ledelse i biblioteker m.v. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 1: Udvikling og ledelse i biblioteker m.v. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse Forord...3 Formål...4

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G

Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G Det Informationsvidenskabelige Akademi 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål og kompetenceprofil... 4 Adgangskrav

Læs mere

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov om universiteter

Læs mere

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Udkast af 15. maj 2006) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser I medfør af 8, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 6. februar 2015

Lovtidende A Udgivet den 6. februar 2015 Lovtidende A 2015 Udgivet den 6. februar 2015 3. februar 2015. Nr. 114. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Danmarks Biblioteksskole. September 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål... 4 Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen...

Læs mere

O:\Ministeriet for Videnskab\Bekendtgørelser\557299\Dokumenter\ fm :55 k03 bj

O:\Ministeriet for Videnskab\Bekendtgørelser\557299\Dokumenter\ fm :55 k03 bj Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov om universiteter

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje BEK nr 1083 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-97/1 Senere ændringer

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse. Kapitel 1 GGS-skalaen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse. Kapitel 1 GGS-skalaen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse I medfør af: 7, stk. 1 i landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik, 19 i landstingsforordning

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

MASTER I DESIGN. Formål & kompetencer

MASTER I DESIGN. Formål & kompetencer MASTER I DESIGN STUDIEORDNING Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område nr. 1089 af 16.11.2005. Uddannelsen udbydes af Det Kongelige

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere