Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin"

Transkript

1 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin

2 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale 3 2 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder 4 21 Uddannelsesforløbet 4 22 Ansættelsessteder 4 3 Præsentation af kompetenceudvikling 6 31 Præsentation af hoveduddannelsen 6 32 Anden klinisk uddannelse Anden klinisk uddannelse, generelt Anden klinisk uddannelse, lungemedicin Anden klinisk uddannelse, reumatologi Anden klinisk uddannelse, psykiatri Fokuseret ophold på dermatologisk : Fokuseret ophold på neurologisk : Klinisk arbejdsmedicin Klinisk arbejdsmedicin, alment Eksponeringsbeskrivelse og vurdering Kendskab til Arbejdstilsynet og arbejdsplads/branchekendskab Årsags- og risikovurdering Formidling og undervisning Obligatorisk forskningstræning Gennemførelse af forsknings- og udviklingsopgaver Obligatoriske specialespecifikke kurser 25 4 Læringsstrategi 27 5 Kompetencevurderingsstrategi 27 6 Kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse 28 7 Vejledning i den lægelige videreuddannelse 28

3 3 1 Indledning Dette dokument beskriver hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin Dokumentet er tænkt som et arbejdsredskab for uddannelsessøgende og uddannelsesgivere Dokumentet findes på Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicins (DASAM s) hjemmeside wwwdasamdk Den 4-årige hoveduddannelse, der indeholder ansættelse på arbejdsmedicinske klinikker og evt på anden institution med arbejds-, miljø- eller samfundsmedicinsk funktion samt anden klinisk uddannelse, sætter den arbejdsmedicinske speciallæge i stand til at opfylde de for specialet beskrevne kompetencer Kompetencerne der kræves i specialet er nærmere beskrevet i Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin, som findes på ovennævnte hjemmeside wwwda- SAMdk 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse I specialet beskæftiger man sig med vurdering af sammenhænge mellem udefra kommende miljøpåvirkninger og sundhedstilstanden hos individer og grupper i befolkningen Det primære i specialet er eksponerings- og årsagsvurderingen, som gennemføres ved integreret anvendelse af lægefaglig, toksikologisk, teknisk, hygiejnisk, ergonomisk, arbejdspsykologisk, epidemiologisk og samfundsvidenskabelig viden Specialet indeholder således både en klinisk komponent med vægt på eksponerings- og årsagsvurdering og en samfundsmedicinsk forebyggelsesorienteret komponent Et væsentligt udgangspunkt for de forebyggende aktiviteter findes i den epidemiologiske forskning, som er højt prioriteret i specialet Herved medvirker speciallægen til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø Arbejdsmedicinerens arbejdsområder er klinisk patientudredning, forskning og udvikling, samt undervisning og anden formidling

4 4 2 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder 21 Uddannelsesforløbet Den arbejdsmedicinske del af hoveduddannelsen foregår gennem ansættelser på de arbejdsmedicinske klinikker eller på anden institution med arbejds-, miljø-, eller samfundsmedicinsk funktion Den kliniske uddannelse foregår på reumatologiske, lungemedicinske og psykiatriske er Herudover kan 6 måneders uddannelse foregå i almen praksis, på en socialmedicinsk enhed, hos arbejdsmiljørådgivere eller på dermatologiske eller neurologiske er Der anbefales fokuseret ophold på dermatologisk og neurologisk, såfremt der ikke indgår ansættelse på disse er i hoveduddannelsen Hoveduddannelsen vil veksle mellem ansættelser indenfor arbejdsmedicin og anden klinisk ansættelse Der bør afsluttes med en arbejdsmedicinsk ansættelse Fokuseret ophold på dermatologisk bør lægges i løbet af ansættelsen på lungemedicinsk og fokuseret ophold på neurologisk i ansættelsen på psykiatrisk Herudover er der ikke afgørende, i hvilken rækkefølge de øvrige ansættelser placeres I hoveduddannelsen indgår udover gennemført forskningstræning også krav om gennemførelse af et arbejdsmedicinsk forskningsprojekt Det anbefales, at dette projekt påbegyndes tidligt i forløbet og gerne i forlængelse af forskningstræningen Dette element opnås i løbet af ansættelserne på arbejdsmedicinsk klinik Endelig indgår kendskab til virksomheder og brancher Dette opnås ved virksomhedsbesøg i bla samarbejde med Arbejdstilsynet Dette element opnås i løbet af ansættelserne på arbejdsmedicinsk klinik Herudover gennemføres de specialespecifikke kurser i takt med, de udbydes 22 Ansættelsessteder Arbejdsmedicinske klinikker I Region ØST findes en klinik på henholdsvis Bispebjerg Hospital, i Køge, Slagelse og Nykøbing Falster Klinikken på Bispebjerg Hospital varetager også klinisk toksikologi (Giftlinjen) i samarbejde med klinisk farmakologisk og anæstesiologisk Alle klinikker kan bidrage med mindst et år i hoveduddannelsen For Arbejdsmedicinsk Klinik i Nykøbing F gælder dog særlige forhold (nærmere oplysninger kan oplyses ved henvendelse til Videreuddannelsessekretariatet, Region Øst) Pga økonomiske forhold indgår Arbejdsmedicinsk Klinik i Køge ikke pt i hoveduddannelsesblokke I praksis har der indtil videre kun været hoveduddannelsesforløb på klinikken på Bispebjerg hospital og i Slagelse I Region Syd findes en klinik i Odense og i Esbjerg Begge klinikker indgår i hoveduddannelsesblokke I Region Nord findes klinikker i Ålborg, Århus og Herning Alle tre klinikker indgår i hoveduddannelsesblokke På alle klinikker foregår udredning af patienter indenfor et bredt spektrum af sygdomme og påvirkninger Der kan være branchebestemte forskelle i patientunderlaget, afhængigt af forskelle i erhvervsstruktur Der er udvidet henvisningsret til alle klinikker Dette indebærer, at der er mulighed for ikke-lægelig henvisning fra blandt andet faglige organisationer, Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere og virksomheders arbejdsmiljøorganisation

5 5 Kliniske er Kliniske er indenfor reumatologi, lungemedicin og psykiatri skal indgå i hoveduddannelsen Ansættelserne skal have en varighed af mindst 6 måneder Der kan indgå fokuserede ophold på dermatologiske, neurologiske og ortopædkirurgiske er 6 måneders ansættelse fx i almen praksis, på en socialmedicinsk enhed, hos arbejdsmiljørådgivere eller på neurologiske og dermatologiske er kan indgå Det er et krav, at arbejdet indebærer patientkontakt, og at kompetencer relevante for målbeskrivelsen opnås Det er det regionale arbejdsmedicinske videreuddannelsesråd, der foretager en vurdering af, om disse krav er opfyldt I Region Øst og Nord er formanden for disse råd den arbejdsmedicinske postgraduate kliniske lektor (PKL) I Region Syd findes ikke en arbejdsmedicinsk PKL men en PUF-lektor (PUF=Pædagogisk Udviklende Funktion) fælles for flere specialer I Region Syd indgår den øvrige kliniske uddannelse bortset fra de 6 mdr tilvalg i de hoveduddannelsesstillinger, der slås op Arbejdsmedicin 1 Lungemedicilogi Reumato- Psykiatri Tilvalg Arbejdsmedicin 2 Arb Med OUH OUH OUH Svendbortale Efter Af- Arb Med SVS Arb Med SVS SVS Esbjerg SVS Esbjerg Esbjerg Efter Aftale Arb Med OUH Ophold på Rygmedicinsk SLB Middelfart kan efter aftale indgå i den reumatologiske ansættelse

6 6 3 Præsentation af kompetenceudvikling Uddannelsesprogrammet indeholder: en angivelse af de minimumskompetencer som alle uddannelsessøgende skal opnå i løbet af hoveduddannelsens enkelte ansættelser (generel klinisk uddannelse og arbejdsmedicinsk klinisk uddannelse) en beskrivelse af de forskellige kompetencervurderingsmetoder en angivelse af hvornår kompetencerne senest skal opnås 31 Præsentation af hoveduddannelsen Hoveduddannelsen skal give den uddannelsessøgende de anførte kompetencer 32 Anden klinisk uddannelse Det er formålet med anden klinisk uddannelse, at den arbejds- og miljømedicinske speciallæge opnår tilstrækkelig rutine i at vurdere og udrede et bredt udsnit af patienter med både lettere og sværere sygdomsmanifestation med henblik på at kunne foretage det nødvendige lægefaglige skøn Den uddannelsessøgende læge skal ud over minimum to års arbejdsmedicinsk ansættelse i løbet af hoveduddannelsen have gennemført anden klinisk uddannelse med et halvt års ansættelse på henholdsvis lungemedicinsk, reumatologisk og psykiatrisk Herudover kan et halvt år af speciallægeuddannelsen foregå ved ansættelse fx i almen praksis, på en socialmedicinsk enhed, hos arbejdsmiljørådgivere eller på neurologiske og dermatologiske er Det er et krav, at arbejdet indebærer patientkontakt og at kompetencer relevante for målbeskrivelsen opnås De fokuserede ophold bør fordeles efter følgende retningslinjer: Dermatologisk ophold under den lungemedicinske ansættelse, og neurologisk ophold under ansættelse i psykiatrien Herudover kan fokuseret ophold på ortopædkirurgisk blive relevant under ansættelse på reumatologisk, afhængig af patientsammensætning De ansættelsessteder, der påtager sig at tilbyde de kliniske fokuserede arbejds- og miljømedicinske ophold, udarbejder i samarbejde med den arbejds- og miljømedicinske klinik et program for opholdet, som skal indeholde både klinisk præsentation/demonstration inden for de anførte kompetencer og et dertil knyttet teoretisk læsestof Rent praktisk træffes aftale mellem den uddannelsesansvarlige overlæge på den medicinske og den uddannelsesansvarlige overlæge på den, hvor det fokuserede ophold skal finde sted Rækkefølgen af de forskellige delelementer i hoveduddannelsen kan være forskellig, men hoveduddannelsen afsluttes med et års ansættelse på en arbejdsmedicinsk klinik For en læge med forudgående kliniske kompetencer, der svarer helt eller delvist til kravene i målbeskrivelsen, kan uddannelsestiden efter en konkret vurdering nedsættes tilsvarende Denne vurdering og meritoverførsel i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om merit i speciallægeuddannelsen, såvel som etablering og godkendelse af de enkelte hoveduddannelsesforløb, varetages af videreuddannelsesregionen med rådgivning af specialets PKL eller videreuddannelsesudvalg

7 7 Den uddannelsessøgende læge i arbejdsmedicinsk hovedforløb forventes at indgå i den medicinske s arbejdsfunktioner på lige fod med læger i medicinsk introduktionsstilling De kliniske kompetencer bygger oven på kompetencer lært under den kliniske basisuddannelse De generelle internmedicinske kompetencer tænkes lettest opnået en kombination af varetagelse af den almindelige vagt på den medicinske og at lægen i et arbejdsmedicinsk hoveduddannelsesforløb målrettet tilknyttes arbejdsmedicinsk relevante ambulatorier / sengeafsnit på de pågældende er Det kan indenfor intern medicin / lungemedicin være i allergi/astma ambulatorium eller tilsvarende, på intern medicin / reumatologi kan være et rygambulatorium, mens det på psykiatrisk kan være depressions team, distriktspsykiatrisk team og lignende De nedenfor nævnte kompetencer indenfor intern medicin/ lungemedicin, intern medicin / reumatologi, psykiatri, dermatologi og neurologi skal opnås og evalueres, som beskrevet i løbet af de i alt 18 eller 24 måneders anden klinisk uddannelse Overordnet skal den uddannelsessøgende læge ved den anden kliniske uddannelse have følgende kompetencer indenfor især Medicinsk ekspert/lægefaglig, samt Kommunikator og Samarbejder af de 7 lægeroller: 321 Anden klinisk uddannelse, generelt Kompetence Diagnostik, behandling og prognose Medicinsk ekspert / lægefaglig 1) foretage diagnostisk udredning med fokus på relevante differentialdiagnoser ved selvstændigt at ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser 2) fremsætte præliminær diagnose 3) angive overordnede behandlingsmuligheder og medvirke til at iværksætte behandling 4) angive prognose for sygdomsudviklingen med fokus på betydning for funktionsniveau for de hyppigst forekommende lidelser indenfor: 1) endokrinologi 2) kardiologi 3) infektionsmedicin 4) gastroenterologi Kommunikator Etablere og håndtere samtaler i situationer som omhandler alvorlige sygdomme eller krisesituationer Disponere og styre en samtale i forhold til tid og mål Kompetencevurdering Tidspunkt (senest) Opnås under ansættelser ved reumatologisk og/eller lungemedicinsk Opnås under ansættelser ved lungemedicinsk, reumatologisk og/eller psykiatrisk

8 8 Samarbejder Samarbejde med andre lægelige specialer i udredningsarbejdet af opgaven Opnås under ansættelser ved lungemedicinsk, reumatologisk og/eller psykiatrisk Kompetencevurdering: Tidspunktet for opnåelse af de enkelte medicinsk ekspert kompetencer vil afhænge af patientsammensætningen på den lungemedicinske og reumatologiske Det er væsentligt, at der efter den første af disse ansættelser er taget stilling til, hvilke kompetencer, der er opnået 322 Anden klinisk uddannelse, lungemedicin Under ansættelsen på lungemedicinsk skal den uddannelsessøgende læge specielt opnå følgende kompetencer: Kompetence Diagnostik, behandling og prognose Medicinsk ekspert/lægefaglig 1) foretage diagnostisk udredning med fokus på relevante differentialdiagnoser ved selvstændigt at ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser 2) fremsætte præliminær diagnose 3) angive overordnede behandlingsmuligheder og medvirke til at iværksætte behandling 4) angive prognose med fokus på funktionsniveau for følgende tilstande: 1) pneumoni 2) astma 3) kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 4) restriktive lungesygdomme, herunder silicose og asbestose* 5) allergisk alveolit* 6) Lungecancer og mesotheliom Udføre og tolke spirometri inkl reversibilitetstest Stille indikation for og vejlede i peak-flowmonitorering, samt aflæse og fortolke resultatet Kompetence-vurdering Kompetencekort 1 *Hvis patienter med disse sygdomme ikke ses, kan kompetencen opnås ved gennemgang af journaler Tidspunkt (senest) Opnås under ansættelse ved lungemedicinsk Opnås under ansættelse ved lungemedicinsk Opnås under ansættelse ved lungemedicinsk

9 9 Stille indikation for og tolke svar på uspecifik bronchial provokationstest Stille indikation for udredning af specifikke allergier (herunder priktest og specifik IgE) Tolke undersøgelse for præcipiterende antistoffer Stille indikation for og tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse med diffusionstest Klassificere KOL og astma mht sværhedsgrad Opnås under ansættelse ved lungemedicinsk Opnås under ansættelse ved lungemedicinsk Opnås under ansættelse ved lungemedicinsk Opnås under ansættelse ved lungemedicinsk Opnås under ansættelse ved lungemedicinsk Kompetencevurdering: Lægen kompetencevurderes efter 4 mdr, således at man kan nå at indhente manglende kompetencer

10 Anden klinisk uddannelse, reumatologi Under ansættelsen på reumatologisk skal den uddannelsessøgende læge opnå følgende kompetencer: Kompetence Diagnostik, behandling og prognose Medicinsk ekspert/lægefaglig 1) foretage diagnostisk udredning med fokus på relevante differentialdiagnoser ved selvstændigt at ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser 2) fremsætte præliminær diagnose 3) angive overordnede behandlingsmuligheder og medvirke til at iværksætte behandling 4) angive prognose med fokus på funktionsniveau for følgende tilstande: 1) hofteartrose 2) knæartrose 3) håndartrose 4) skulderlidelser, herunder rotator cuff og periartrose 5) nakkelidelser, herunder osteoartrose og diskusprolaps 6) lænderyglidelser 7) albue- og håndledslidelser 8) diffuse smertetilstande i bevægeapparatet 9) inflammatoriske artriter 10) arthritis urica 11) sarkoidose* Gennemføre klinisk undersøgelse for kraft, bevægelighed, funktion og ømhed af nakke, ryg, over- og underekstremiteter Kompetence-vurdering Tidspunkt (senest) under udførtelse ved reumato- Opnås under ansætsel logisk Dette kan for nogle af de nævnte lidelser ske under et fokuseret ophold på en ortopædkirurgisk *Hvis patienter med disse sygdomme ikke ses, kan kompetencen opnås ved gennemgang af journaler Kompetencekort 2 Opnås under ansættelse ved reumatologisk Undersøge for nerverodstryk og medulla- påvirkning Kompetencekort 3 Opnås under ansættelse ved reumatologisk Skelne mellem lokale og systemiske, reumatologiske lidelser Opnås under ansættelse ved reumatologisk Kompetencevurdering: Lægen vurderes efter 4 mdr så manglende kompetencer kan indhentes 324 Anden klinisk uddannelse, psykiatri Under ansættelsen på psykiatrisk skal den uddannelsessøgende læge specielt opnå følgende kompetencer:

11 11 Kompetence Diagnostik, behandling og prognose Medicinsk ekspert/lægefaglig 1) Have kendskab til diagnostik med fokus på relevante differentialdiagnoser, herunder selvstændigt at ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser Skal kunne gennemføre et relevant psykiatrisk interview, afpasset patientens tilstand og de givne omstændigheder, således at patientens situation bliver belyst fra et biomedicinsk, psykologisk og socialt perspektiv Skal have kendskab til de vigtigste diagnostiske instrumenter 2) kendskab til indholdet i en objektiv psykiatrisk undersøgelse og på den baggrund kunne udføre en sådan undersøgelse 3) kunne opstille og revidere diagnostiske overvejelser i forbindelse med nedennævnte diagnoser 4) angive overordnede behandlingsmuligheder såvel mht psykofarmakologisk og psykoterapeutisk behandling, samt fysisk træning og medvirke til at iværksætte behandling 5) angive prognose med fokus på funktionsniveau for følgende tilstande: 1) Depression 2) Angst 3) Posttraumatisk stresstilstand (PTSD) 4) Længerevarende belastningstilstande 5) Somatoforme tilstande 6) Personlighedsforstyrrelser Have kendskab til kommunikationsprincipper vedrørende psykiatriens læge-patient forhold og kunne anvende disse i patientsamtaler Have kendskab til brug af relevante værktøjer og skalaer til vurdering af sygdommens sværhedsgrad, feks Hamilton depressions score Kompetence-vurdering Kompetencekort 4 Tidspunkt (senest) Opnås under ansættelse ved psykiatrisk Opnås under ansættelse ved psykiatrisk Opnås under ansættelse ved psykiatrisk Kompetencevurdering: Lægen vurderes efter 4 mdr, således at man kan nå at indhente manglende kompetencer 325 Fokuseret ophold på dermatologisk : I begyndelsen af den lungemedicinske ansættelse aftales den tidsmæssige placering af et to uger varende fokuseret ophold på dermatologisk mellem den uddannelsesansvarlige medicinske

12 12 overlæge og den uddannelsesansvarlige overlæge på dermatologisk Det fokuserede ophold skal tilstræbes placeret indenfor de første 4 måneders lungemedicinske ansættelse Under det fokuserede ophold på dermatologisk skal den uddannelsessøgende opnå følgende kompetencer: Kompetence Diagnostik, behandling og prognose Medicinsk ekspert/lægefaglig 1) Have kendskab til diagnostisk udredning med fokus på relevante differentialdiagnoser 2) Have kendskab til almindelige parakliniske undersøgelser 3) Have kendskab til overordnede behandlingsmuligheder 4) Have kendskab profylaktiske tiltag 5) Kendskab til prognose med fokus på funktionsniveau for følgende lidelser: 1) kontakteksem 2) urticaria 3) hudens benigne og maligne tumorer 4) atopiske hudlidelser 5) andre hudlidelser der kan illudere arbejdsbetingede hudlidelser: feks seborrhoisk dermatit, rosacea, psoriasis, dematomykoser Redegøre for den teoretiske baggrund for mekanismer ved opståen af kontakteksem Kende redskaber til at differentiere mellem erhvervsbetingede og ikke-erhvervsbetingede kontakteksemer Stille indikation for og tolke lappeprøver Kompetence-vurdering Gennemgang af patientforløb Gennemgang af patientforløb Gennemgang af patientforløb Gennemgang af patientforløb Tidspunkt (senest) Fokuseret ophold Fokuseret ophold Fokuseret ophold Fokuseret ophold Kompetencevurdering: Det fokuserede ophold vurderes i løbet af 2 uge

13 Fokuseret ophold på neurologisk : I begyndelsen af den psykiatriske ansættelse aftales den tidsmæssige placering af et to uger varende fokuseret ophold fokuseret ophold på neurologisk mellem den uddannelsesansvarlige overlæge på psykiatrisk og den uddannelsesansvarlige overlæge på neurologisk Det fokuserede ophold skal tilstræbes placeret indenfor de første 4 måneders psykiatriske ansættelse Under det fokuserede ophold på neurologisk skal den uddannelsessøgende opnå følgende kompetencer: Kompetence Diagnostik, behandling og prognose Medicinsk ekspert/lægefaglig 1) have kendskab til diagnostisk udredning med fokus på relevante differentialdiagnoser 2) have kendskab til almindelige parakliniske undersøgelser 3) have kendskab til overordnede behandlingsmuligheder 4) Kendskab til prognose med fokus på funktionsniveau Kompetence-vurdering Gennemgang af patientforløb Tidspunkt (senest) Fokuseret ophold for følgende lidelser: 1) demens 2) hovedpine 3) perifere neuropatier 4) cerebrovaskulære sygdomme Gennemføre klinisk neurologisk undersøgelse Kompetencekort 5 Fokuseret ophold Stille indikation for og tolke neuropsykologisk under- Gennemgang af pa- Fokuseret ophold søgelse Stille indikation for og tolke neurofysiologisk undersøgelse tientforløb Gennemgang af patientforløb Fokuseret ophold Kompetencevurdering: Det anbefales, at den uddannelsessøgende i løbet af opholdet gennemfører enkelte forundersøgelser fortrinsvis af patienter med demens, hovedpine, perifer neuropati, cerebrovaskulær lidelse Følger vagthavende 2-3 dage, evt i dagvagten og her skriver enkelte indlæggelsesjournaler Sidder med i relevante ambulatorier de øvrige dage, evt selv ser udvalgte patienter i undersøgelsesrum ved siden af Det kan være demens-, hovedpine- eller paresepatienter I løbet af de 2 uger forventes den uddannelsessøgende at have gennemført flere neurologiske undersøgelser Det fokuserede ophold kompetencevurderes i løbet af 2 uge

14 14 33 Klinisk arbejdsmedicin 331 Klinisk arbejdsmedicin, alment Det er formålet med den arbejdsmedicinske kliniske uddannelse, at uddannelseslægen skal opnå kompetence til at diagnosticere og foretage en årsagsvurdering af mulige arbejds- og miljøbetingede symptomer og sygdomme Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetence Arbejdsmedicin Diagnostik, årsagsvurdering og prognose Medicinsk ekspert / lægefaglig Kunne foretage: 1) diagnostisk udredning og differential-diagnostik (i samarbejde med relevante specialer) 2) erhvervsanamnese 3) eksponeringsvurdering 4) årsagsvurdering 5) vurdering af arbejdsevne og prognose ved følgende lidelser: Lungemedicin og allergologi: 1) astma 2) rhinit/rhinoconjunctivit 3) allergisk alveolit 4) KOL 5) restriktiv lungelidelse, herunder asbestose og silikose 6) pleurale plaques 7 Instruere i og tolke peakflowmonitorering mhp at vurdere arbejdsrelation Reumatologi: 1) lænderyglidelser 2) lidelser i nakke-skulderåg 3) skulderlidelser Kompetencevurdering Supervision af journaler For kompetencevurdering af Kommunikation anvendes Kompetencekort 6 Tidspunkt (senest) Det skal løbende sikres, at alle patientkategorier bliver set i løbet af de arbejdsmedicinske ansættelser Kompetencekort 6 i løbet af 2 kvartal af første arbejdsmedicinske ansættelse

15 15 4) albue- og håndlidelser 5) hofte- og knælidelser 6) diffuse smertetilstande i bevægeapparatet Dermatologi: 1) håndeksem (irritativt/allergisk) 2) urticaria Neurologi: 1) toksisk encephalopati 2) karpaltunnelsyndrom 3) morbus Raynaud, vibrationsbetinget Herunder: 4) stille indikation for og kunne tolke svaret på en kuldeprovokationsundersøgelse 5) stille indikation for og kunne tolke neuropsykologisk undersøgelse ved udredning af toksisk encephalopati Andre lidelser: 1) indeklimarelaterede symptomer 2) multiple chemical sensitivity / duftoverfølsomhed 3) cancersygdomme* 4) infektionssygdomme* 5) høreskader* 6) følger efter kemiske forgiftninger* *For disse tilstande foretages ikke diagnostisk udredning, men alene en vurdering af eksponering og arbejdsrelateret årsagssammenhæng Arbejdsfastholdelse og socialmedicinsk vejledning Medicinsk ekspert / lægefaglig Give socialmedicinsk vejledning til patient, arbejdsplads og jobcenter i form af handlemuligheder ved nedsættelse af erhvervsevnen, eksempelvis erhvervsvejledning, hjælp til arbejdsfastholdelse, råd i forhold til pensionering, flexjob mm, herunder kunne tage kontakt til, samarbejde med og henvise til relevante instanser Give vejledning til arbejdsgiver om fremtidige skånebehov skriftligt eller ved rundbords-samtale Vurdering og rådgivning af gravide Medicinsk ekspert / lægefaglig Foretage vejledning af gravide på baggrund af risikovurdering for fosterskader i arbejdsmiljøet For kompetencevurdering af Erhvervsanamnese anvendes Kompetencekort 7 For kompetencevurdering af Årsagsvurdering anvendes Kompetencekort 8 Supervision af journaler Kompetencekort 9 Supervision af journaler Kompetencekort 10 Kompetencekort 7 i løbet af fjerde kvartal af første arbejdsmedicinske ansættelse Kompetencekort 8 i løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse Kompetencekort 9 i løbet af 3 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse Kompetencekort 10 i løbet af 4 kvartal af første arbejdsmedicinske ansættelse

16 16

17 17 Helbredsundersøgelser i henhold til bekendt-gørelser Medicinsk ekspert / lægefaglig, Leder / administrator / organisator Have kendskab til direktiver, bekendtgørelser mv om natarbejde, arbejde med bly mv og kendskab til håndtering af helbredsundersøgelser i denne sammenhæng Gruppeundersøgelse Medicinsk ekspert / lægefaglig, Leder / administrator / organisator Selvstændigt planlægge og gennemføre en gruppeundersøgelse Rådgivning om risikoreduktion Sundhedsfremmer Rådgive patienter om risikofaktorer og beskyttende faktorer i arbejde og miljø, ved livsstil og samspillet mellem disse, og angive muligheder for at ændre disse Varetage ekstern rådgivning om almindeligt forekommende arbejdsmedicinske spørgsmål, feks ved telefonisk eller skriftlig rådgivning Initiere forebyggelse på arbejdspladsen Sundhedsfremmer Initiere relevante forebyggelsestiltag, når der ved patientundersøgelsen identificeres risikofaktorer i arbejdsmiljøet Herunder foreslå relevante tiltag og vejlede patienten om inddragelse af arbejdsmiljørepræsentant, sikkerhedsleder, sikkerhedsudvalg/ MED-udvalg, Arbejdstilsynet eller Arbejdsmiljørådgiver Om nødvendigt rette henvendelse til Arbejdstilsynet efter aftale med patienten Vurdere behov for udredning Sundhedsfremmer Vurdere om der er behov for iværksættelse af mere generelt udredningsarbejde såvel med udgangspunkt i det enkelte sygdomstilfælde som ved mere generel sygdomsforekomst Vurdering af gennemført opgave Kompetencekort 11 Supervision af journaler Supervision af journaler Supervision af journaler Senest i løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse Kompetencekort 11 i løbet af 3 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse Senest i løbet af 3 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse I løbet af 3 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse I løbet af 4 kvartal af første arbejdsmedicinske ansættelse Vidensformidling Kommunikator Kommunikere sin viden til både patient og pårørende samt til ikke lægefaglige instanser på en let forståelig og brugbar måde Supervision af journaler I løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse

18 18 Administration og ledelse Leder / administrator / organisator Kende og forholde sig til kriterier for Arbejdsskadeforsikringssystemets anerkendelse af arbejdsbetingede lidelser Udfærdige attester og erklæringer til sociale myndigheder, forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen Udfærdige kliniske vejledninger/instrukser feks til ARMONI Supervision af journaler I løbet af 2 kvartal af første arbejdsmedicinske ansættelse I løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse I løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse Have kendskab til projektledelse og kunne lede og organisere en gruppe-undersøgelse eller andet udredningsarbejde/projekt Etik og fortrolighed mm Professionel Anvende relevante administrative regler og love i sundhedssystemet samt lægeetiske regler mhp retningslinjer for klinisk praksis, herunder indhentning og videregivelse af oplysninger, indhentning af informeret samtykke, overholdelse af tavshedspligt, håndtering af interessekonflikter, ressourceallokering og videnskabsetik Ressourcestyring Professionel Administrere egne ressourcer og egen tid i forhold til at afbalancere det kliniske arbejde i forhold til formidlingsopgaver, forebyggelse samt forskning og udvikling International arbejdsmedicin Professionel Kendskab til international arbejdsmedicin og U-landsforhold, herunder: -regulering og organisering af arbejdsmiljøforhold under forskellige samfundsforhold -globaliseringens betydning for arbejdsmiljø-forholdenne -forebyggelsesstrategier under svagt regulerede forhold Godkendt kursus Vurdering af gennemførte opgaver Godkendt kursus Vurdering af gennemførte opgaver Godkendt kursus I løbet af 4 kvartal af første arbejdsmedicinske ansættelse I løbet af 4 kvartal af første arbejdsmedicinske ansættelse Kompetencevurdering: Det anbefales, at den uddannelsessøgende i løbet af de 2 eller 2½ års arbejdsmedicinsk uddannelse tildeles en speciallæge som klinisk vejleder for perioder af ca ½ år Den kliniske vejleder vil stå for supervision af journaler og den superviserede journaloptagelse

19 Eksponeringsbeskrivelse og vurdering Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetence Optage en erhvervsanamnese og foretage eksponeringsvurdering Medicinsk ekspert / lægefaglig Kemiske eksponering 1) Gasser- og aerosoler 2) Støv og fibre 3) Procesvurdering (kemisk omdannelse) Kemiske eksponeringsveje 1) Hudoptagelse 2) Indånding 3) Peroral indtagelse 4) Passage af placenta barriere Fysiske eksponeringer 1) Hånd/armvibrationer 2) Helkropsvibrationer 3) Støj 4) Temperatur og træk 5) Elektromagnetisk stråling* 6) Ioniserende stråling* 7) Basalt kendskab til ventilationsanlæg Ergonomiske eksponeringer 1) Repetitivitet 2) Kraft 3) Arbejdsstillinger 4) Statisk belastning Formålet med en eksponeringsvurdering er at kunne bedømme de potentielt sygdomsfremkaldende påvirkninger i arbejdet Grundlaget for at kunne foretage årsags- og risikovurderinger er et detaljeret kendskab til eksponeringen i det relevante miljø Eksponeringsbeskrivelsen og vurderingen kan omfatte kemiske, fysiske, biologiske, ergonomiske samt psykosociale påvirkninger eller kombinationer af disse Erhvervsanamnesen, der kronologisk beskriver ansættelsesforhold med oplysning om stilling og branche, arbejdsopgaver og eksponeringer, er den kliniske arbejdsmedicins basismetode til første beskrivelse af påvirkningen fra arbejdsmiljøet Erhvervsanamnesen forudsætter et omfattende kendskab til virksomheder og brancher både historisk og aktuelt Der findes imidlertid en række meget forskellige metoder til indhentning og vurdering af eksponeringsdata, feks indhentning af datablade, virksomhedsbesøg og anvendelse af spørgeskemaundersøgelser Kompetencevurdering Supervision af journaler Godkendt kursus Tidspunkt (senest) Det må løbende sikres at alle eksponeringer bliver set i løbet af de arbejdsmedicinske ansættelser, dog senest i løbet af 3 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse

20 20 Biologiske eksponeringer 1) Smitsomme mikroorganismer 2) Allergener Psykosociale eksponeringer 1) Arbejdstid 2) Arbejdsmængde 3) Kvalitative krav 4) Indflydelse 5) Støtte 6) Effort/reward 7) Mobning/chikane 8) Vold og trusler 9) Interpersonelle konflikter Indsamle oplysninger om påvirkninger i et arbejdsmiljø Medicinsk ekspert / lægefaglig, Akademiker / forsker og underviser, Professionel 1) Indhente og vurdere arbejdspladsbrugsanvisninger og datablade, herunder receptur- oplysninger på kemiske produkter 2) Bedømme muligheder og begrænsninger ved brug af spørgeskemateknik til eksponeringsbeskrivelse Anvende relevante databaser Akademiker / forsker og underviser fx Medline (pubmed), Toxnet, vibrationsdatabaser, Reprotox Supervision af journaler Supervision af journaler I løbet af 4 kvartal af første arbejdsmedicinske ansættelse I løbet af 4 kvartal af første arbejdsmedicinske ansættelse Kompetencevurdering: Den kliniske vejleder vil stå for supervision af journaler og den superviserede journaloptagelse

21 Kendskab til Arbejdstilsynet og arbejdsplads/branchekendskab Opnåelse af kendskab til både Arbejdstilsynet (AT) som myndighedsudøver på arbejdsmiljøområdet og kendskab til virksomheder er centralt indenfor det arbejdsmedicinske speciale Det tjener flere formål Dels vil den uddannelsessøgende få kendskab til ATs arbejde og handlemuligheder, dels vil praktisk kendskab til arbejdspladser styrke muligheden for at foretage relevante vurderinger af eksponeringsforhold både ved den enkelte virksomhed og i tilsvarende virksomheder Aftaler vedrørende virksomhedsbesøg med AT aftales hurtigst muligt efter start i hoveduddannelse mellem den uddannelsesansvarlige overlæge på den arbejdsmedicinske den uddannelsessøgende først tilknyttes og den af AT udpegede i den enkelte tilsynsregion Kompetence Have kendskab til og forståelse for Arbejdstilsynets funktioner Medicinsk ekspert / lægefaglig, professionel 1) Arbejdstilsynets myndighedsområde og juridiske grundlag, 2) Relevante bekendtgørelser, mv 3) Arbejdstilsynets organisation 4) Arbejdstilsynets praksis, tilsyns- og reaktionsformer Virksomhedsbesøg under supervision Medicinsk ekspert / lægefaglig Igennem virksomhedsbesøg kvalificere eksponeringsvurderingen i forbindelse med patientudredning Have kendskab til arbejdsforholdene indenfor de i den aktuelle region største brancher Kompetencevurdering Vurdering af gennemførte opgaver Udfyldte virksomhedsbesøgsrapporter Vurdering af sagsforløb Godkendt Kompetencekort 12 Tidspunkt (senest) I løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse I løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse Kompetencevurdering: Den kliniske vejleder eller en anden speciallæge vil stå for supervision sagsforløbet

22 Årsags- og risikovurdering Formålet med en årsagsvurdering er at få belyst, om der ud fra kendskab til eksponering og diagnose er en sandsynlig sammenhæng mellem den pågældende eksponering og den påviste sygdom eller symptomer Ved risikovurdering bedømmes sandsynligheden for at en given eksponering kan medføre en given helbredsskade på kort eller lang sigt, eller vil kunne påvirke prognosen Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetence Generelle principper for årsags- og risikovurdering Medicinsk ekspert / lægefaglig, professionel A) Vurdere risikomål: Relativ risiko, absolut risiko, ætiologisk fraktion B) Redegøre for grundlæggende virkningsmekanismer C) Tolke og sammenfatte resultater af in vitro forsøg, dyreforsøg og humane data i forhold til den konkrete problemstilling D) Anvende forskellige acceptkriterier afhængig af sammenhængen, feks forebyggelse, anmeldelse eller grænseværdier For følgende områder: 1) Kemiske påvirkninger 2) Fysiske påvirkninger 3) Ergonomiske påvirkninger 4) Biologiske påvirkninger 5) Psykologiske påvirkninger Specifikke principper for årsags- og risiko-vurdering Medicinsk ekspert / lægefaglig, professionel Kemiske årsags- og risikovurderinger Redegøre for grundlæggende toksikologi Fysisk årsags- og risikovurdering Vurdere påvirkninger sammenholdt med naturligt forekommende påvirkninger, feks baggrundsstråling Ergonomisk årsags- og risikovurdering Redegøre for virknings-mekanismer, inklusive betydning af arbejdsstilling, hyppighed og kraftanvendelse Kompetence-vurdering Godkendt kursus Vurdering af gennemført opgave Godkendt kursus Vurdering af gennemført opgave Tidspunkt (senest) I løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse Det må løbende sikres at alle eksponeringer bliver set i løbet af de arbejdsmedicinske ansættelser, dog senest i løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse

23 23 ved bevægelser samt betydning af restitution og inaktivitet Biologisk årsags- og risikovurdering A) Kende virkningsmekanismer inkl Infektioner, toksisk og allergisk påvirkning B) Tolke kontrollerede biologiske forsøg, fx klimakammerforsøg Psykologisk risikovurdering Redegøre for betydningen af kendte risikofaktorer og samspillet med individets ressourcer og copingstrategier Tværgående årsags- og risikovurdering A)Vurdere multiple effekter af påvirkning, feks skiftehold B) Vurdere multiple påvirkninger, feks ved indeklima eller gravide Individuel sårbarhed Redegøre for individuel sårbarhed: Genetik, herunder atopi, alder, social ulighed, inaktivitet Risikokommunikation Kommunikator Foretage risikokommunikation under hensyntagen til forskellige risikoopfattelser Risikohåndtering Sundhedsfremmer, Kommunikator Foretage konkret risikohåndtering Godkendt kursus Observation af patientundersøgelse eller formidlingsopgave Godkendt kursus Vurdering af gennemført opgave I løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse I løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse Kompetencevurdering: Den kliniske vejleder vil stå for supervision af journaler og den superviserede journaloptagelse

24 Formidling og undervisning Læger, der arbejder indenfor det arbejds- og miljømedicinske område, opnår gennem det patientrelaterede arbejde, opgaver på virksomhederne, litteraturstudier og forskning en betydelig viden om miljøets, herunder arbejdsmiljøets, betydning for sygdom og sundhed For at denne viden kan anvendes mhp forebyggelse skal speciallægen kunne formidle den til kolleger, andre faggrupper, virksomheder og samfund ved undervisning, på møder samt skriftligt Formidlingen skal tilpasses modtagernes faglige og sproglige forudsætninger Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetence Undervisning Akademiker / forsker og underviser, kommunikator Planlægge og gennemføre undervisning af medicinstuderende, af læger i andre specialer, af uddannede og studerende inden for de mellemlange sundhedsuddannelser (sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut, bioanalytiker) eller på tillidsmandskurser, sikkerhedskurser, mm for faglærte og ufaglærte indenfor alle faggrupper Formidling Kommunikator Planlægge og holde oplæg samt være meddebattør ved møder på arbejdspladser, temamøder i fagforeningen o lign Skrive indlæg til fagblade, personaleblade, dagspresse eller tilsvarende i elektroniske medier Håndtere henvendelser fra pressen om arbejds- og miljømedicinske problemstillinger Kompetence-vurdering Vurdering af gennemført opgave Vurdering af gennemført opgave Godkendt kursus Tidspunkt (senest) I løbet af 4 kvartal af første arbejdsmedicinske ansættelse I løbet af 3 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse Kompetencevurdering: Den kliniske vejleder eller en anden speciallæge vil stå for supervision af og vurderingen af formidlingsopgaverne

25 Obligatorisk forskningstræning Beskrivelsen forefindes på wwwdasamdk under speciallægeuddannelse 337 Gennemførelse af forsknings- og udviklingsopgaver Den uddannelsessøgende skal efter endt uddannelse: have et godt kendskab til basale videnskabelige metoder indenfor arbejds- og miljømedicinsk forskning have grundlæggende færdigheder i at anvende videnskabelige metoder indenfor arbejds- og miljømedicin gennem det praktiske kendskab til forskningsprocessen kritisk kunne vurdere videnskabelig litteratur og andre publikationer Den uddannelsessøgende skal gennemføre en selvstændig forskningsopgave Projektet kan baseres på allerede indsamlede data, der er egnede til belysning af bestemte hypoteser Den uddannelsessøgende skal selvstændigt foretage simplere analyser vedrørende sammenhænge i data, der belyser de opstillede hypoteser Projektet skal afrapporteres på et niveau, der svarer til kravene i peer-reviewede tidsskrifter Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetence Forskning Akademiker / forsker og underviser Under vejledning formulere en videnskabelig hypotese og planlægge, gennemføre og afrapportere et arbejdsmedicinsk projekt, der belyser hypotesen Foredrag Kommunikator Holde foredrag om et videnskabeligt emne med anvendelse af relevante redskaber * Kompetence-vurdering Godkendt kursus Kompetencevurdering af det arbejdsmedicinske projekt foretages af én af specialets kliniske professorer Observation Godkendt Kompetencekort 13 *) Den uddannelsessøgende kan feks holde oplæg ved et DASAM årsmøde Tidspunkt (senest) I løbet af 4 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse I løbet af 2 kvartal af anden arbejdsmedicinske ansættelse Kompetencevurdering: Den kliniske vejleder eller en af de andre speciallæger kan stå for supervision det arbejdsmedicinske projekt i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge 338 Obligatoriske specialespecifikke kurser

26 26 Beskrivelsen af indholdet på de specifikke kurser forefindes på wwwdasamdk under speciallægeuddannelse

27 27 4 Læringsstrategi I hoveduddannelsen indgår følgende læringsstrategier: mesterlære i klinisk arbejde, klinisk fokuserede ophold, tildeling af opgaver, formidling/undervisning, selvstudium og teoretisk undervisning For yderligere forklaring og beskrivelse af læringsstrategier for de enkelte kompetencer henvises i øvrigt til målbeskrivelsen afsnit 22 og afsnit 5 5 Kompetencevurderingsstrategi Vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de generelle kompetencer og delkompetencerne, foregår under anvendelse af struktureret observation, struktureret gennemgang af journalmateriale, tilbagemelding under udførelse af opgaver, samt vurdering af gennemførte opgaver, godkendt kursus og projekt Kompetencevurderingerne skal sikre en effektiv indlæring og skal sikre, at minimumskravene i målbeskrivelsen opnås Kompetencevurderingsstrategierne anvendt i tabellerne i afsnittene 311 til 316, er observation i klinikken, godkendt kursus, godkendt projekt og kompetencekort Observation i klinikken varetages sædvanligvis af vejleder, men kan erstattes af bedømmelse af en anden speciallæge Godkendt kursus vil fremgå af kursusbevis og godkendt projekt af en særlig vurdering, foretaget af en bedømmer, udpeget af Sundhedsstyrelsen Kompetencekortene er specielle skemaer til kompetencevurdering, udarbejdet til vurdering af udvalgte delkompetencer, hvor dette er fundet særlig relevant Kompetencekortene skal, når delkompetencen er godkendt, underskrives af vejleder, ligesom der skal underskrives i logbogen for samtlige de i tabellerne i afsnittene 311 til 316 angivne delkompetencer En løbende kompetencevurdering i den kliniske hverdag vil udvikle den uddannelsessøgendes evne til at vurdere kvaliteten af eget arbejde og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet For yderligere forklaring og beskrivelse af kompetencevurderingsstrategier for de enkelte kompetencer henvises i øvrigt til målbeskrivelsen afsnit 23 og afsnit 5

28 28 6 Kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse Vejledning og kompetencevurderng af uddannelsesforløbet foregår i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og der anvendes de dertil udformede skemaer, idet der bla anvendes den af Sundhedsstyrelsen udarbejdede portefølje for specialet Uddannelsesforløbet planlægges og vurderes samtaler mellem den uddannelsessøgense og hovedvejlederen: 1 Introduktionssamtale afholdes inden for de første 2 ugers ansættelse 2 En eller flere justeringssamtale afholdes i løbet af uddannelseselementet 3 Afslutningsssamtale afholdes i tilstrækkelig tid før afslutning af uddannelsesforløbet, således at manglende kompetencer kan indhentes Hovedvejleder er forpligtet til at gennemføre de aftalte vurderinger og udfærdige den krævede dokumentation Det er hovedvejlederens opgave at sikre at den uddannelsessøgende får den nødvendige supervision Denne opgave kan dog uddelegeres blandt de øvrige speciallæger afhængig af ens arbejdsgang 7 Vejledning i den lægelige videreuddannelse Sundhedsstyrelsens retningslinjer "Vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse" skal følges for at sikre den uddannelsessøgende den optimale uddannelse Der skal udpeges en klinisk vejleder på speciallægeniveau på hver af de er/klinikker, hvor den uddannelsessøgende ansættes Den uddannelsesansvarlige overlæge ved den første arbejdsmedicinske har en rådgivende funktion under anden klinisk ansættelse Hver enkelt vejleder har selvstændigt ansvaret for den uddannelsessøgende og kompetencevurderingen af denne, som angivet oven for i afsnit 6, på den enkelte, ligesom den pågældende løbende har ansvaret for supervisionen af den uddannelsessøgende og tilbagemelding til denne

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Dette dokument indeholder både portefølje for introduktions- og hoveduddannelse PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Formålet med introduktionsuddannelsens portefølje er at

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST September 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale 3 2. Præsentation

Læs mere

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd 28. november 2011 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord UDKAST 2003-07-20 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd. 2. januar 2005

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd. 2. januar 2005 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd 2. januar 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Arbejds- og Miljømedicin. Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Arbejds- og Miljømedicin. Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...1 1. Indledning... 2 1. Beskrivelse af det e speciale... 2 1.1.1 patientudredning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord 24-04-2008 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det e speciale... 3 1.1.1 patientudredning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd 28. november 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd 16. juni 2004 De regionale videreuddannelsesudvalg Region Syd 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin September 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 01. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 29. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000382 Afdelingsnavn Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000229 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Besøgsdato

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet. Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Merit i specialet Almen Medicin

Merit i specialet Almen Medicin Merit i specialet Almen Medicin Med målbeskrivelse 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen praksis. På Sekretariatets hjemmeside www.laegeuddannelsen.dk

Læs mere