Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Transkript

1 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

2 2 Indholdsfortegnelse 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale 3 2 Præsentation af det arbejds- og miljømedicinske speciale i Region Øst 4 21 Præsentation af uddannelsesforløbet Generel klinisk uddannelse Arbejds- og Miljømedicin Specialespecifikt kursus Forskningstræning 7 22 Uddannelsens gennemførelse 7 3 Præsentation af kompetenceudvikling 8 31 Præsentation af hoveduddannelsen Den generelle kliniske uddannelse Den arbejds- og miljømedicinske uddannelse Eksponeringsvurdering Årsags- og risikovurdering Formidling og undervisning Gennemførelse af forsknings- og udviklingsopgaver 22 4 Læringsstrategi 23 5 Evalueringsstrategi 23 6 Evaluering af den lægelige videreuddannelse 24 7 Vejledning i den lægelige videreuddannelse 24 8 Kompetencekort 25 9 Bilag 42 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

3 3 1 Indledning Dette dokument beskriver hoveduddannelsen i Arbejds og miljømedicin i Region Øst Dokumentet er tænkt som et arbejdsredskab for uddannelsessøgende og uddannelsesgivere Dokumentet findes på Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicins (DASAM s) hjemmeside wwwdasamnetdk Den 4-årige hoveduddannelse, der indeholder 2 års klinisk arbejdsmedicin, 1 års lungemedicin og 1 års reumatologi, sætter den arbejds- og miljømedicinske speciallæge i stand til at opfylde de for specialet beskrevne kompetencer Kompetencerne der kræves i specialet er nærmere beskrevet i Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin, som findes på ovennævnte hjemmeside wwwdasamnetdk 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale Specialet Arbejds- og Miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejds- og miljømedicinske område, der vurderer sammenhænge mellem påvirkninger for arbejdsmiljøet og forekomsten af sygdom/symptomer Specialet omfatter tillige klinisk miljømedicin (boliger, institutioner samt ydre miljø) I specialet beskæftiger man sig med vurdering af sammenhænge mellem udefra kommende miljøpåvirkninger og sundhedstilstanden hos individer og grupper i befolkningen Det primære i specialet er eksponerings- og årsagsvurderingen, som gennemføres ved integreret anvendelse af lægefaglig, toksikologisk, teknisk, hygiejnisk, ergonomisk, arbejdspsykologisk, epidemiologisk og samfundsvidenskabelig viden Specialet indeholder således både en klinisk komponent med vægt på eksponerings- og årsagsvurdering og en samfundsmedicinsk forebyggelsesorienteret komponent Et væsentligt udgangspunkt for de forebyggende aktiviteter findes i den epidemiologiske forskning, som er højt prioriteret i specialet Herved medvirker speciallægen til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø Arbejds- og miljømedicinerens arbejdsområder er klinisk patientudredning, forskning og udvikling, samt undervisning og anden formidling Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

4 4 2 Præsentation af det arbejds- og miljømedicinske speciale i Region øst Arbejds- og miljømedicinske speciallæger er ansat med både kliniske og samfundsmedicinske funktioner på de arbejds- og miljømedicinske klinikker/afdelinger (fremover benævnt klinikker) tilknyttet hospitaler I Region ØST findes en klinik på henholdsvis Bispebjerg Hospital,, i Køge, Slagelse og Nykøbing Falster Der findes desuden udefunktioner fra Bispebjerg Hospital på Glostrup og Hillerød Hospital Klinikken på Bispebjerg Hospital varetager også klinisk toksikologi (Giftlinjen) Der er tilknyttet introduktionsstillinger til alle klinikker, ligesom samtlige klinikker kan bidrage med mindst et år i hoveduddannelsen For Arbejdsmedicinsk Klinik i Nykøbing F gælder dog særlige forhold (nærmere oplysninger kan oplyses ved henvendelse til Videreuddannelsessekretariatet, Region Øst) Pga økonomiske forhold indgår Arbejdsmedicinsk Klinik i Køge ikke pt i hoveduddannelsesblokke Sammensætningen af de enkelte blokansættelser i speciallægeuddannelsen ses i bilag 1 På samtlige klinikker foregår udredning af patienter indenfor et bredt spektrum af sygdomme og påvirkninger Der kan være branchebestemte forskelle i patientunderlaget, afhængigt af de særlige forskelle der kan være i industrielle forhold mellem amterne Samtlige klinikker har fri henvisningsret Dette indebærer, at der er mulighed for ikke-lægelig henvisning fra blandt andet faglige organisationer, Arbejdstilsynet, BST, virksomhedens sikkerhedsorganisation, kommunale sagsbehandlere og Arbejdsskadestyrelsen De enkelte klinikkers befolkningsunderlag og grundnormering fremgå af Tabel 1 og 2 og særlige forskningsinteresser for de enkelte klinikker af Tabel 3 Tabel 1 Arbejds- og miljømedicinske klinikker i Bispebjerg, Køge, Nykøbing Falster og Slagelse Befolkningsunderlag og antal diagnostiske udredninger pr år Bispebjerg Køge Nykøbing F Slagelse Befolkningsunderlag Patienter/år Antal patienter/år opgøres forskelligt på de forskellige klinikker og er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

5 5 Tabel 2 Arbejds- og miljømedicinske klinikker i Bispebjerg, Glostrup, Hillerød, Køge, Nykøbing Falster og Slagelse Ansatte pr Bispebjerg Køge Nykøbing F Slagelse Professor Overlæger Afdelingslæger reservelæger Reservelæger Sygeplejersker Psykologer Sekretærer 97 1,2 2,7 4 * Ud over normering er der løbende ansat eksternt finansierede læger og sekretærer Tabel 3 Forskningsprofil for de seks arbejds- og miljømedicinske klinikker i Region Øst Arbejdsmedicinsk klinik Forskningsprofil Køge Nykøbing F Slagelse Bispebjerg Hospital Indeklima, ryglidelse, sygedagpengeopfølgning, arbejdsfastholdelse, kardiovaskulær epidemiologi, toksikologi og giftinformation, arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparatet, computerarbejde, årsager til sygefravær og psykosocialt arbejdsmiljø, stress og stresshåndtering og arbejdsfastholdelse Sygefravær, arbejdsfastholdelse og indeklima Hudlidelser, bevægeapparatslidelser (specielt ryglidelser og nakkeskulderlidelser) Indeklima, allergi, stress og arbejdsevne, soldaters arbejdsmiljø Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

6 6 21 Præsentation af uddannelsesforløbet Den arbejds- og miljømedicinske hoveduddannelse varer 4 år Uddannelsen indeholder en kombination af klinisk arbejdsmedicin på de arbejds- og miljømedicinske klinikker, generel klinisk uddannelse, arbejdspladsbesøg, godkendt projekt (forskningstræning) og teoretiske kurser 211 Generel klinisk uddannelse Den arbejds- og miljømedicinske hoveduddannelse i region Øst indeholder ansættelse inden for de kliniske specialer reumatologi og lungemedicin, 1 år inden for hvert af disse Hoveduddannelsen tilrettelægges, så den starter med 1 års generel klinisk uddannelse, derpå følger 1 år på arbejdsmedicinsk klinik og derpå endnu 1 års generel klinisk uddannelse og hoveduddannelsens kliniske del afsluttes med 1 år på en anden arbejdsmedicinsk klinik Det er vekslende, om den uddannelsessøgende starter med lungemedicin eller reumatologi Den uddannelsessøgende indgår som en del af den kliniske afdelings almindelige lægestab hvad angår daglige funktioner Herudover indeholder den kliniske uddannelse to fokuserede ophold af 2 ugers varighed i dermatologi og neurologi 212 Arbejds- og Miljømedicin Den arbejds- og miljømedicinske hoveduddannelse i region Øst kræver ansættelse ved to arbejdsog miljømedicinske klinikker i alt 2 år, og er tilrettelagt sådan, at der bliver tale om 1 års ansættelse på hver af disse Blokstillingerne i den samlede hoveduddannelse fremgår af bilag 1 Såfremt en læge med forudgående kliniske kompetencer, der svarer helt eller delvist til kravene i målbeskrivelsen, indgår i et arbejdsmedicinsk hoveduddannelsesforløb vil uddannelsestiden kunne nedsættes tilsvarende, efter en konkret vurdering Almindeligvis vil gennemførelse af en godkendt introduktionsstilling inden for specialerne reumatologi, lungemedicin og intern medicin kunne opfylde de i målbeskrivelsen angivne kompetencer i den generelle kliniske uddannelse Tilsvarende vil en læge med godkendte erhvervede kompetencer i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse ved skift til den arbejds- og miljømedicinske speciallægeuddannelse kunne vurderes konkret med henblik på en nedsættelse af uddannelsestiden i introduktions- og/eller hoveduddannelsesforløbet Den samlede uddannelsestid inklusive meritoverførslen kan dog ikke være mindre end 60 måneder 213 Speciale specifikt kursus Speciallægekurset løber over en 3-årig periode Kursets længde er på 210 timer Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

7 7 Der vil blive afholdt årlige moduler både i forårs- og efterårssemestrene for at skabe spredning i kursusintensiteten Der optages kursister en gang årligt De enkelte moduler bliver derfor arrangeret, så man kan tage dem, uden at man har haft de forudgående moduler Med hensyn til det nøjagtige indhold i kurset henvises til målbeskrivelsen 214 Forskningstræning Som led i den arbejds- og miljømedicinske hoveduddannelse skal den uddannelsessøgende gennemføre forskningstræning og et arbejdsmedicinsk projekt, der viser, at den pågældende har fået kendskab til basale videnskabelige metoder inden for Arbejds- og Miljømedicinsk forskning, og at vedkommende har erhvervet grundlæggende forudsætninger for at anvende disse metoder, herunder specielt den epidemiologiske Dette projekt kræver godkendelse, og den uddannelsessøgende skal have en vejleder, der er drmed eller har en phd- eller mastergrad De generelle retningslinier for forskningstræning er beskrevet i målbeskrivelsen 22 Uddannelsens gennemførelse Målbeskrivelsen beskriver som anført, hvilke kompetencer den uddannelsessøgende læge skal opnå og hvilke læringsstrategier, der kan benyttes Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for uddannelsens gennemførelse og vurderer bla om de anførte kompetencer er opnået ved periodens afslutning Den uddannelsesansvarlige overlæge kan uddelegere ansvaret til anden speciallæge på afdelingen Hver uddannelsessøgende kan vælge en mentor, som er speciallæge i arbejdsmedicin, og som i hele uddannelsesforløbet har en overordnet rådgivende funktion På hver uddannelsesafdeling tilknyttes en vejleder, som er speciallæge i faget, og som sammen med den uddannelsessøgende er ansvarlig for gennemførelse af uddannelsesprogrammet Vejlederen er ligeledes ansvarlig for instruktion og undervisning Praktisk klinisk arbejde under supervision finder sted ved deltagelse i afdelingens aktiviteter og ved afdelingens kliniske konferencer Uddannelsesprogrammet danner en ramme for uddannelsesforløbet og justeres efter aftale med den uddannelsessøgende Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for afdelingens videreuddannelse af de uddannelsessøgende læger Den uddannelsesansvarlige overlæge er herunder ansvarlig for at den uddannelsessøgende får tildelt en klinisk vejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge kan selv være klinisk vejleder og vil typisk være det på de mindre arbejds- og miljømedicinske klinikker, men kan i så tilfælde ikke også være mentor for den pågældende Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

8 8 3 Præsentation af kompetenceudvikling Uddannelsesprogrammet indeholder: en angivelse af de minimumskompetencer som alle uddannelsessøgende skal opnå i løbet af hoveduddannelsens enkelte ansættelser (generel klinisk uddannelse og arbejdsmedicinsk klinisk uddannelse) en beskrivelse af, hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås ~ læringsstrategier en vurdering af de opnåede kompetencer, med henblik på en dokumentation af om kompetencerne er opnået ~ evalueringsstrategi 31 Præsentation af hoveduddannelsen Hoveduddannelsen skal give den uddannelsessøgende de anførte kompetencer 311 Den generelle kliniske uddannelse Det er formålet med den generelle kliniske uddannelse, at den arbejds- og miljømedicinske speciallæge opnår tilstrækkelig rutine i at vurdere og udrede et bredt udsnit af patienter med både lettere og sværere sygdomsmanifestation med henblik på at kunne foretage det nødvendige lægefaglige skøn Den uddannelsessøgende læge starter hoveduddannelsen med et års ansættelse på enten lungemedicinsk eller reumatologisk afdeling Det følgende år er vedkommende på arbejdsmedicinsk klinik Den generelle kliniske uddannelse afsluttes med endnu et års medicinsk ansættelse enten på reumatologisk eller lungemedicinsk afdeling Hoveduddannelsen afsluttes med et års ansættelse på en anden arbejdsmedicinsk klinik Rækkefølgen lungemedicinsk / reumatologisk afdeling kan således være forskellig Under ansættelsen på lungemedicinsk afdeling afholdes et 2-ugers fokuseret ophold på dermatologisk afdeling, mens der under ansættelsen på reumatologisk afdeling afholdes et 2-ugers fokuseret ophold på neurologisk afdeling De ansættelsessteder, der påtager sig at tilbyde de kliniske fokuserede arbejds- og miljømedicinske ophold, udarbejder i samarbejde med den arbejds- og miljømedicinske klinik et program for opholdet, som skal indeholde både klinisk præsentation/demonstration inden for de anførte kompetencer og et dertil knyttet teoretisk læsestof Rent praktisk træffes aftale mellem den uddannelsesansvarlige overlæge på den medicinske afdeling og den uddannelsesansvarlige overlæge på den afdeling, hvor det fokuserede ophold skal finde sted Den uddannelsessøgende læge i arbejdsmedicinsk hovedforløb forventes at indgå i den medicinske afdelings arbejdsfunktioner på lige fod med læger i medicinsk introduktionsstilling De kliniske kompetencer bygger oven på kompetencer lært under den kliniske basisuddannelse De generelle internmedicinske kompetencer tænkes lettest opnået ved varetagelse af den almindelige vagt på den medicinske afdeling, samt ved at lægen i et arbejdsmedicinsk hoveduddannelsesforløb målrettet tilknyttes arbejdsmedicinsk relevante ambulatorier / sengeafsnit på de pågældende afdelinger Det kan indenfor intern medicin / lungemedicin være i allergi/astma ambulatorium eller tilsvarende, mens det på intern medicin / reumatologi kan være et rygambulatorium Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

9 9 De nedenfor nævnte kompetencer indenfor intern medicin/ lungemedicin, dermatologi, intern medicin / reumatologi, neurologi skal opnås og evalueres, som beskrevet i løbet af de i alt to års medicinske ansættelser Overordnet skal den uddannelsessøgende læge have følgende kompetencer inden for de 7 lægeroller efter de medicinske ansættelser: Generel klinisk uddannelse, intern medicin Lægerolle Kompetencer Evaluering Medicinsk ekspert Foretage En diagnostisk udredning Relevante differentialdiagnostiske overvejelser Fremsætte en præliminær diagnose Selvstændigt at ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser Angive Behandlingsmuligheder og medvirke til at behandling iværksættes Prognose ved en række tilstande og sygdomme * a Kommunikator Etablere og håndtere samtaler i situationer som omhandler alvorlige sygdomme eller krisesituationer Disponere og styre en samtale i forhold til tid og mål a a Samarbejder Samarbejde med andre lægelige specialer i udredningsarbejdet a * De intern medicinske, lungemedicinske og reumatologiske tilstande og sygdomme, som lægen skal kunne diagnosticere, stille differentialdiagnoser og prognose for, fremgår af bilag 2 a) efter mesterlæreprincippet med kollegial vejledning sker løbende Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

10 10 Generel klinisk uddannelse, lungemedicin Under ansættelsen på intern medicin / lungemedicinsk afdeling skal den uddannelsessøgende læge specielt opnå følgende kompetencer **: Lægerolle Kompetencer Evaluering Medicinsk ekspert For kronisk obstruktiv lungesygdom: Kunne klassificere astma bronchiale og KOL mht sværhedsgrad Udføre og tolke spirometri, inkl reversibilitetstest Stille indikation for og kunne vejlede i udførelsen af peak-flow monitorering Stille indikation for og kunne tolke svar på histamin/metacholin-provokationstest a For restriktive lungesygdomme: Stille indikation for high resolution CT-scanning ved lungelidelser Stille indikation for og kunne tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse med diffusionstest For allergiske lungesygdomme: Tolke undersøgelse for præcipiterende antistoffer Tolke hudpriktest Tolke RAST-test ** Disse kompetencer kan opnås under ansættelse i introduktionsstilling på intern medicinsk afdeling med speciale i lungemedicin Evalueringsstrategi: Lægen evalueres efter 9 mdr, således at man kan nå at indhente manglende kompetencer Der anvendes følgende formaliserede evalueringsredskaber: a) efter mesterlære princippet med kollegial vejledning sker løbende b) Patientforløbsgennemgang På max 2 A4-sider gennemgås den diagnostiske proces i et patientforløb, herunder demonstreres kendskab til de anførte indikationer og klassificeringer Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

11 11 Fokuseret ophold på dermatologisk afdeling: I begyndelsen af det år, hvor den uddannelsessøgende læge er ansat på en internmedicinsk afdeling med lungemedicin, aftales den tidsmæssige placering af et to uger varende fokuseret ophold på dermatologisk afdeling mellem den uddannelsesansvarlige medicinske overlæge og den uddannelsesansvarlige overlæge på dermatologisk afdeling Det fokuserede ophold skal tilstræbes placeret indenfor det første ½ års medicinske ansættelse Under det fokuserede ophold på dermatologisk afdeling skal den uddannelsessøgende opnå følgende kompetencer: Lægerolle Kompetencer Evaluering Medicinsk ekspert For kontakt-eksem: Kunne differentiere mellem erhvervs- og ikkeerhvervsbetingede eksemer Have forståelse for tolkning af epikutantest med standardserie og supplerende materiale Have forståelse for den teoretiske baggrund for mekanismer ved opståen af kontakt eksem For urticaria: Kunne udspørge om udløsende årsager og stille indikation for og tolke supplerende undersøgelser a Kommunikator Samarbejder For kontakteksem og atopisk eksem: Kunne rådgive om erhvervsvalg Samarbejde med den dermatologiske afdeling i udredning og rådgivning af patienter med arbejdsdermatologiske lidelser Det anbefales, at uddannelseslægen lægen fortrinsvist tilknyttes håndeksemambulatoriet samt tilhørende laboratorium med mulighed for at følge allergi udredning med epicutan og prik test Desuden optages journal på enkelte udvalgte ambulante patienter, fortrinsvist på patienter med eksem, urticaria, psoriasis, rosacea, og svampeinfektioner Evalueringsstrategi: Det fokuserede ophold evalueres efter 2 uge Der kan anvendes følgende formaliserede evalueringsredskab: a) efter mesterlære princippet med kollegial vejledning sker løbende b) Patientforløbsgennemgang omhandlende helst 1-2 patienter i forhold til arbejdsdermatologiske problemstillinger således at specielt strategi for testning beskrives, testprocedurer og vejledning / rådgivning af patienterne Evt kan kompetencekort 2 anvendes Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

12 12 Generel klinisk uddannelse, reumatologi Under de 12 måneders ansættelse på intern medicinsk/reumatologisk afdeling skal den uddannelsessøgende læge opnå følgende kompetencer: Læge- rolle Kompetencer Evaluering Medicinsk ekspert: Foretage En diagnostisk udredning Relevante differentialdiagnostiske overvejelser Fremsætte Præliminær diagnose Selvstændigt Ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser a Kompetencekort 3 b og 4 c Angive Behandlingsmuligheder og medvirke til at behandling iværksættes Prognose ved en række tilstande og sygdomme * Udføre Klinisk undersøgelse for bevægelighed, kraft, funktion, direkte og indirekte ømhed af nakke, skuldre, albuer, håndled, hænder, lænd, hofter, knæ * De reumatologiske tilstande og sygdomme, som lægen skal kunne diagnosticere og stille differentialdiagnoser for, fremgår af bilag 2 Evalueringsstrategi: Lægen evalueres efter 9 mdr så manglende kompetencer kan indhentes Der anvendes følgende formaliserede evalueringsredskaber: a) efter mesterlære princippet med kollegial vejledning sker løbende b) Patientforløbsgennemgang På max 2 A4-sider gennemgås den diagnostiske proces i et patientforløb, herunder demonstreres kendskab til de anførte indikationer og klassificeringer c) Klinisk reumatologisk undersøgelse Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

13 13 Fokuseret ophold på neurologisk afdeling: I løbet af det år hvor den uddannelsessøgende er ansat på reumatologisk afdeling, aftales den tidsmæssige placering af fokuseret ophold af 2 ugers varighed på neurologisk afdeling mellem den uddannelsesansvarlige overlæge på reumatologisk afdeling og den uddannelsesansvarlige overlæge på neurologisk afdeling Under det fokuserede ophold på neurologisk afdeling skal den uddannelsessøgende opnå følgende kompetencer: Læge- rolle Kompetencer Evaluering Medicinsk ekspert: Foretage En diagnostisk udredning Relevante differentialdiagnostiske overvejelser Fremsætte præliminær diagnose Selvstændigt ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser a Kompetencekort 5 b og 6 c Skelne Centralt og perifert udløste pareser Angive Behandlingsmuligheder og medvirke til at behandling iværksættes Prognose ved en række tilstande og sygdomme * Udføre En klinisk neurologisk undersøgelse, herunder undersøge for nerverodstryk og medulla påvirkning Stille indikation og tolke Neuropsykologisk undersøgelse * De neurologiske tilstande og sygdomme, som lægen skal kunne diagnosticere og stille differentialdiagnoser for, fremgår af bilag 2 Det anbefales, at den uddannelsessøgende i løbet af opholdet gennemfører enkelte forundersøgelser fortrinsvis af patienter med demens, hovedpine, perifer neuropati, cerebrovaskulær lidelse Følger vagthavende 2-3 dage, evt i dagvagten og her skriver enkelte indlæggelsesjournaler Sidder med i relevante ambulatorier de øvrige dage, evt selv ser udvalgte patienter i undersøgelsesrum ved siden af Det kan være demens-, hovedpine- eller paresepatienter I løbet af de 2 uger forventes den uddannelsessøgende at have gennemført flere neurologiske undersøgelser Evalueringsstrategi: Det fokuserede ophold evalueres efter 2 uge Der kan anvendes følgende formaliserede evalueringsredskaber: a) Patientforløbsgennemgang helst omhandlende en patient, som den uddannelsessøgende selv har skrevet journal på, kompetencekort 5 b) Klinisk neurologisk undersøgelse, kompetencekort 6 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

14 Den arbejds- og miljømedicinske kliniske uddannelse Det er formålet med den arbejds- og miljømedicinske kliniske uddannelse, at speciallægen skal opnå kompetence til at diagnosticere og foretage en årsagsvurdering af mulige arbejds- og miljøbetingede symptomer og sygdomme En beskrivelse af de centrale kompetencer og opnåelse af disse fremgår af nedenstående skema I søjle 1 er den overordnede kompetence angivet, mens søjle 2 tager udgangspunkt i specialets målbeskrivelse, hvor delmål for de enkelte kompetencer er uddybet Tidspunkt for erhvervelse af kompetencen er anført i sølje 3 og endelig evaluering (jf afsnit 5) i den 4 søjle For en række delmål er valgt anvendelse af kompetencekort Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Læge rolle Kompetence Del - kompetencer Tidspunkt Evaluering Medicinsk ekspert: Foretage diagnostisk udredning *, differentialdiagnostik, optage erhvervsanamnese eksponeringsvurdering årsagsvurdering 1 år (have foretaget udredning inden for samtlige patient kategorier) Kompetencekort nr 7 og nr 8 Peakflow-monitorering ved udredning af astma Kuldeprovokation ved Morbus Raynaud Neuropsykologisk undersøgelse Socialmedicinsk vejledning Instruere i og tolke en peakflow monitorering foretaget mhp konstatering af symptomernes arbejdsrelation Stille indikation for og kunne tolke svaret på en måling af fingerblodtryk under samtidig kuldeprovokation Stille indikation for og kunne tolke undersøgelsesresultatet af en neuropsykologisk undersøgelse Give socialmedicinsk vejledning i form af handlemuligheder ved nedsættelse af erhvervsevnen, eksempelvis erhvervsvejledning, hjælp til arbejdsfastholdelse, råd om pensionering, flexjob mm, herunder kunne tage kontakt til, samarbejde med og henvise til relevante instanser 1 år 1år 1år arbejdsmedicinsk klinik, 1år Kompetencekort nr10 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

15 15 Profylaktisk undersøgelse af gravide Foretage vejledning af gravide på baggrund af risikovurdering for fosterskader i arbejdsmiljøet 1år Kompetencekort nr 9 Helbredsundersøgelser Foretage helbredsundersøgelser på baggrund af direktiver, bekendtgørelser mv, feks blybekendtgørelsen arbejdsmedicinsk klinik, 1år Virksomhedsrettet gruppeundersøgelse Selvstændigt planlægge metodevalg og praktisk gennemførelse af en gruppe- undersøgelse 1år Kompetencekort: nr 11 Sundhedsfremmer: Miljø og livsstil Rådgive patienter om risikofaktorer i arbejde og miljø, ved livsstil og samspillet mellem disse, og angive muligheder for at mindske dem 1år Forebyggelse Initiere relevante forebyggelsestiltag, når der ved patientundersøgelsen identificeres risikofaktorer i arbejdsmiljøet 1år Dokumentation Vurdere om der er behov for iværksættelse af mere generelt udredningsarbejde såvel med udgangspunkt i det enkelte sygdomstilfælde som ved mere generel sygdomsforekomst 1 år Kommunikator: Kommunikation til patient og samarbejdspartnere Kommunikere sin viden til både patient og pårørende samt til ikke lægefaglige instanser på en let forståelig og brugbar måde 1 år Leder/administrator: Arbejdsskadesanmeldelse Attestskrivning Bruge kriterier for Arbejdsskadeforsikringssystemets anerkendelse af arbejdsbetingede lidelser Udfærdige attester og erklæringer til sociale myndigheder, forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen 1 år 1år Organisering Kunne lede og organisere en gruppeundersøgelse eller andet udredningsarbejde Tværfagligt samarbejde Forestå ledelsen af tværfagligt samarbejde således at de enkelte teammedlemmers ressourcer udnyttes bedst muligt,samtidigt med at det enkelte medlem respekteres Arbejdstilrettelæggelse - og fordeling Varetage arbejdstilrettelæggelse og arbejdsfordeling i forbindelse med ovennævnte opgaver 2år 2år 2år Kompetencekort nr 12 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

16 16 Professionel Tavshedspligt, videregivelse af oplysninger Problemløsning Love og regler i sundhedssystemet Prioritering, egne ressourser Samarbejder: Varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis såsom indhentning og videregivelse af oplysninger, indhentning af informeret samtykke, overholdelse af tavshedspligt, håndtering af interessekonflikter, ressourceallokering, videnskabsetik mv Erkende og bidrage til at løse mellemmenneskelige problemer i faglige sammenhænge, både overfor kolleger og andre personalegrupper på afdelingen, på andre afdelinger på sygehuset og eksterne samarbejdspartnere, og opretholde en professionel relation til disse Anvende relevante administrative regler og love i sundhedssystemet samt lægeetiske regler, mhp retningslinier for egen praksis Administrere egne ressourcer og egen tid i forhold til at afbalancere det kliniske arbejde i forhold til formidlingsopgaver, forebyggelse samt forskning og udvikling Samarbejder med andre lægelige og ikke lægelige instanser i udredningsarbejdet kontinuert, 1 og 2 år kontinuert, 1 og 2år kontinuert, 1 og 2 år arbejdsmedicinsk klinik, kontinuert, 1 og 2 år 1 år * De arbejds- og miljømedicinske tilstande og sygdomme, som lægen skal kunne diagnosticere og stille differentialdiagnoser for, fremgår af bilag Eksponeringsvurdering Formålet med en eksponeringsvurdering er at kunne bedømme de potentielt sygdomsfremkaldende påvirkninger i arbejdet Grundlaget for at kunne foretage årsags- og risikovurderinger er et detaljeret kendskab til eksponeringen i det relevante miljø Eksponeringsbeskrivelsen og vurderingen kan omfatte kemiske, fysiske, biologiske, ergonomiske samt psykosociale påvirkninger eller kombinationer af disse Erhvervsanamnesen, der kronologisk beskriver ansættelsesforhold med oplysning om stilling og branche, arbejdsopgaver og eksponeringer, er den kliniske arbejdsmedicins basismetode til første beskrivelse af påvirkningen fra arbejdsmiljøet Erhvervsanamnesen forudsætter et omfattende kendskab til virksomheder og brancher både historisk og aktuelt Der findes imidlertid en række meget forskellige metoder til indhentning og vurdering af eksponeringsdata, feks indhentning af datablade, virksomhedsbesøg og anvendelse af spørgeskemaundersøgelser Nedenstående skema, der beskriver de centrale kompetencer, delkompetencerne og opnåelsen af disse, er opbygget nøjagtig som skemaet i afsnit 312, idet der også her for visse delkompetencer anvendes kompetencekort Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

17 17 Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Læge- rolle Kompetence Medicinsk ekspert: Optage erhvervsanamnese og foretage eksponeringsvurdering Del - kompetencer, Tidspunkt Evaluering Gasformig og aerosolformig kemisk eksponering Procesvurdering (feks kemisk omdannelse) Støv og fibre Repetitiv ergonomisk belastning Kraftfuld ergonomisk belastning (feks løftearbejde) Hånd/arm vibrationer Helkropsvibrationer Støj Elektromagnetisk stråling 1 Ioniserende stråling 1 Biologisk agens Psykosociale faktorer Indeklimapåvirkninger Allergisk eksponering 1år Kompetencekort nr 7 Vurdere dataoplysninger Foretage søgninger Foretage virksomhedsbesøg At opnå kendskab til og forståelse af: Arbejdstilsynets myndighedsområde og juridiske grundlag, relevante bekendtgørelser mv Arbejdstilsynets organisation Arbejdstilsynets praksis, tilsyns- og reaktionsformer Branchekendskab Arbejdsmiljømålinger Indhente og vurdere arbejdspladsbrugs-anvisninger og datablade, herunder recepturoplysninger af kemiske stoffer Anvende relevante databaser (fx vibrationsdatabase, toksikologiske databaser Selvstændigt planlægge, gennemføre og afrapportere 5 arbejdspladsbesøg Selvstændigt planlægge, gennemføre og afrapportere 30 virksomhedsbesøg fordelt på en række forskellige virksomheder inden for et bredt udsnit af brancher Foreslå og tolke målinger i miljøer med nævnte belastninger: Kemisk Ergonomisk Fysisk Biologisk Psykosociale 1 år Udføres i relation til patientarbejdet i løbet af den arbejdsmedicinske kliniske uddannelse Kontinuert klinisk uddannelse på arbejdsmedicinsk klinik 1 og 2 år ½ af virksomhedsbesøgene/ det fokuserede ophold skal være gennemført år 1 Virksomhedsbesøg og evt fokuseret ophold i Arbejdstilsynet iflg uddannelsesprogram aftalt med Arbejdstilsynet (se wwwdasamnetdk eller wwwarmonidk) Arbejdsmedicinsk klinik, 2 år Kompetencekort nr11 Godkendelse af virksomhedsbesøg og fokuseret ophold i Arbejdstilsynet Observation under udførelse af opgaver Vurdering af gennemførte opgaver Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

18 18 Dosisvurderinger Foretage dosisvurderinger, herunder vurdering af external dose og internal dose Biologisk monitorering Angive eksponeringsmarkører samt principperne for gennemførelse af biologisk monitorering og kunne tolke resultaterne heraf Anvendelse af spørgeskemaer Anvendelse af eksponeringsbeskrivelser Multiple eksponeringer Bedømme muligheder og begrænsninger ved brug af spørgeskemateknik til eksponeringsbeskrivelse Bedømme muligheder og begrænsninger ved brug af jobeksponeringsmatricer eller branchebilleder til eksponeringsbeskrivelse Beskrive og vurdere miljøer med multiple eksponeringer Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

19 Årsags- og risikovurdering Formålet med en årsagsvurdering er at få belyst, om der ud fra kendskab til eksponering og diagnose er en sandsynlig sammenhæng mellem den pågældende eksponering og den påviste sygdom eller symptomer Ved risikovurdering bedømmes sandsynligheden for at en given eksponering kan medføre en given helbredsskade på kort eller lang sigt, eller vil kunne påvirke prognosen Nedenstående skema, der beskriver de centrale kompetencer, delkompetencerne og opnåelsen af disse, er opbygget nøjagtig som det tilsvarende skema i afsnit 312 For at evaluere kompetencen årsagsvurdering er udarbejdet kompetencekort nr8 Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Læge rolle Kompetence Del- kompetence delmål Tidspunkt Evaluering Medicinsk ekspert: Vurdere toksikologi Redegøre for grundlæggende toksikologi Vurdere fysiske og biologiske påvirkninger Redegøre for grundlæggende virkningsmekanismer og effekter af fysiske og biologiske påvirkninger Vurdere ergonomiske påvirkninger Redegøre for grundlæggende virkningsmekanismer og effekter af ergonomiske påvirkninger kursus Forstå arbejdspsykologi Redegøre for grundlæggende arbejdspsykologisk og organisatorisk teori og metoder Vurdere in vivo tests Tolke in vivo dyreforsøg, fx LD 50, NOEL og dosis-effekt/respons Vurdere in vitro tests Vurdere biologiske forsøg Tolke in vitro forsøg med celle- og vævs-kulturer Tolke kontrollerede biologiske forsøg, fx indeklimakammerforsøg Vurdere relativ risiko Vurdere absolut risiko Vurdere ætiologisk fraktion Vurdere sårbarhed Vurdere sårbarhed, feks i form af atopi og alder Klinisk uddannelse 2år klinisk uddannelse på 1år Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010

20 20 Anvende sikkerhedsfaktorer Bruge risikoopfattelser Anlægge forskellige risikoopfattelser Bruge grænseværdier Vurdere multiple effekter Foretage risikovurdering Kommunikator Foretage risikokommunikation Foretage risikohåndtering Anvende forskellige acceptkriterier, feksgrænseværdier Vurdere multiple effekter, feks effekter af skifteholdsarbejde Foretage risikovurdering af forskellige påvirkninger: fysiske kemiske biologiske ergonomiske psykiske 2år 2år 2år 2 år 2 år 2år 2år Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret februar 2010