Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd. 2. januar 2005

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd. 2. januar 2005"

Transkript

1 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd 2. januar 2005

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale Klinisk patientudredning Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering Forskning og udvikling Undervisning og formidling Forebyggelse Det arbejds- og miljømedicinske speciale i Region Syd Hoveduddannelsen ved en arbejds- og miljømedicinsk Klinik. Uddannelsesforløbet Generel klinisk uddannelse Arbejds- og miljømedicin Specialespecifikt kursus Uddannelsens gennemførelse Kompetenceudvikling Introduktion til målbeskrivelse og kompetencer Hoveduddannelsen Den generelle kliniske uddannelse Den kliniske arbejds- og miljømedicinske uddannelse Eksponeringsbeskrivelse og vurdering Årsags- og risikovurdering Formidling og undervisning Gennemførelse af forsknings- og udviklingsopgaver Læringsstrategi Evalueringsstrategi Evaluering af den lægelige videreuddannelse...24

3 1. Indledning Dette dokument beskriver hoveduddannelsen i Arbejds- og miljømedicin i Region Syd. Det er tænkt som et arbejdsredskab både for de uddannelsessøgende og for deres vejledere. 1.1 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale Arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men faget omfatter også klinisk miljømedicin der handler om sundhedseffekter af miljøet som helhed (boliger, institutioner, ydre miljø). I specialet beskæftiger man sig med vurdering af sammenhænge mellem udefra kommende miljøpåvirkninger og sundhedstilstanden hos individer og grupper i befolkningen. Det primære i specialet er eksponerings- og årsagsvurderingen, som gennemføres ved integreret anvendelse af lægefaglig, toksikologisk, teknisk hygiejnisk, epidemiologisk og samfundsvidenskabelig viden. Specialet indeholder således både en klinisk komponent med vægt på eksponerings- og årsagsvurdering og en samfundsmedicinsk forebyggelsesorienteret komponent. Et væsentligt udgangspunkt for de forebyggende aktiviteter findes i den epidemiologiske forskning, som er højt prioriteret i specialet. Arbejds- og miljømedicinerens arbejdsmetoder er klinisk patientudredning, forskning og udvikling, samt undervisning og anden formidling. De kompetencer der kræves i specialet, er nærmere beskrevet i Målbeskrivelse for Specialægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Klinisk patientudredning Den arbejds- og miljømedicinske speciallæge skal have klinisk kompetence til at diagnosticere og kunne vurdere behandlingen af arbejds- og miljøbetingede skader. Klinisk arbejds- og miljømedicinsk arbejde finder især sted på de arbejds- og miljømedicinske klinikker/afdelinger (fremover benævnt klinikker), men også i et vist omfang i bedriftssundhedstjenesten. Det kliniske arbejde består i undersøgelse af enkeltpersoner eller grupper, fx ansatte ved en virksomhed. Hovedkomponenterne ved det kliniske arbejde er diagnostisk udredning, eksponeringsudredning, årsagsvurdering, prognosevurdering, forebyggelse og socialmedicinsk vurdering. Endelig konklusion om sygdommes udspring af arbejdsmiljøet formidles tilbage til patient og henviser, dvs. praktiserende læge, specialafdeling, bedriftssundhedstjeneste eller fagforening. Erhvervsvejledning og arbejdsfastholdelse af patienter med og uden arbejdsbetingede sygdomme indgår tillige som arbejds- og miljømedicinske opgaver. Den arbejds- og miljømedicinske speciallæge skal selvstændigt kunne vurdere og udrede de i Danmark forekommende arbejdsbetingede lidelser og samtidig være i stand til at afgøre hvornår et sygdomsbillede ikke er forårsaget af miljømæssige forhold. Ved en række lidelser vil det på grund af det brede sygdomspanorama være nødvendigt at arbejds- og miljømedicineren udreder patienterne i et tæt samarbejde med andre kliniske specialer, særlig lungemedicin, dermatologi, neurologi og reumatologi. Som hovedregel er det andre specialer der iværksætter og kontrollerer behandling af arbejds- og miljømedicinske patienter. Den arbejds- og miljømedicinske speciallæge skal dog kunne vurdere om der er iværksat relevant behandling og, hvis det ikke er tilfældet, kunne medvirke til at en sådan iværksættes.

4 Den generelle kliniske uddannelse skal sikre at den uddannelsessøgende bliver i stand til at vurdere og udrede et bredt udsnit af patienter med både lettere og sværere sygdomsmanifestationer og foretage det nødvendige lægefaglige skøn. Disse færdigheder vil kunne opnås ved ansættelse inden for de internmedicinske specialer. I specialerne lungemedicin og reumatologi samt neurologi og dermatologi er det vigtigt at den uddannelsessøgende ved klinisk arbejde under supervision af speciallæge fra det relevante speciale opnår tilstrækkelig erfaring og rutine i disse specialers vigtigste kliniske undersøgelsesteknikker, således at disse kan bruges selvstændigt. Endvidere skal den uddannelsessøgende have tilegnet sig tilstrækkelig rutine i at håndtere disse specialers hyppigst forekommende sygdomsgrupper Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering er kærnen i den arbejds- og miljømedicinske profession, uanset om det drejer sig om vurdering af enkeltindivider eller populationer. Årsags- og risikovurderinger bygger på eksponeringsbeskrivelse indhentet gennem den individuelle erhvervsanamnese samt ved virksomheds- og branchekendskab. Eksponeringsbeskrivelsen kan omfatte både kemiske (fx epoxy), fysiske (fx støj), biologiske (fx bakterier), ergonomiske (fx løft) og psykosociale (fx arbejdspres) påvirkninger. For at kunne give en relevant eksponeringsbeskrivelse er det nødvendigt at beherske forskellige metoder som optagelse af en erhvervsanamnese, virksomhedsbesøg, dataindhentning, litteratursøgning, spørgeskemateknik og interview samt tolkning af målinger og biologisk monitorering. Erhvervsanamnesen er den kliniske arbejdsmedicins vigtigste redskab til kortlæggelse af arbejdsmiljøets påvirkninger og er i patientsager en forudsætning for en eksponeringsbeskrivelse. Erhvervsanamnesen beskriver kronologisk de forskellige ansættelsesforhold, arbejdsopgaver og eksponeringer. En erhvervsanamnese skal give et så præcist billede som muligt af de forskellige sundhedsskadelige påvirkninger. For at kunne forstå arbejdsbeskrivelser, stille relevante spørgsmål og beskrive eksponeringer er det nødvendigt at have kendskab til fag og brancher, både historisk og aktuelt. Den uddannelsessøgende skal inden for det kemiske, fysiske og biologiske område kunne identificere farekilder og vurdere farekilders styrke (fx udtrykt ved dosis-respons-effekt), og i eksponeringsvurderingen kunne foretage analyse af eksponeringsveje (fx hudoptagelse), eksponeringsniveau (fx % af en grænseværdi) og eksponeringstid. Det er også nødvendigt at kunne vurdere den interne eksponering eller den absorberede dosis (fx biologisk monitorering for bly). Man må være i besiddelse af grundlæggende kendskab til toksikologi (optagelse, fordeling, metabolisme, deponering, udskillelse og effekter af kemiske stoffer) samt til virkningsmekanismer og effekter af fysiske og biologiske påvirkninger. Endelig er det nødvendigt at have kendskab til effekter af ergonomiske påvirkninger og basalt til arbejdspsykologisk og arbejdsorganisatorisk teori og metode. Inden for disse områder er det dog ikke muligt at vurdere farlighed og eksponering løsrevet fra den menneskelige aktivitet, dvs. personens eller gruppens forudsætninger, oplevelser, menneskelige relationer og handlemuligheder. En årsagsvurdering defineres som en vurdering af om der ud fra kendskab til eksponering og diagnose, med udgangspunkt i den videnskabelige litteratur, er en sandsynlig sammenhæng mellem den pågældende eksponering og de påviste sygdomme eller symptomer. Ved risikovurdering bedømmes sandsynligheden for at en given eksponering kan medføre en given helbredsskade på kort eller lang sigt eller vil kunne påvirke prognosen. Den færdiguddannede speciallæge skal kunne foretage vurdering af sandsynligheden for at der er årsagssammenhæng mellem eksponering og en aktuel sygdom, og af sandsynligheden for at en kendt eksponering kan medføre sygdom. Denne vurdering af sandsynlighed baseres dels på risikomål, fx relativ risiko, kendt fra epidemiologiske undersøgelser, dels på eksponeringens

5 størrelse set i forhold til grænseværdier og lignende. Ofte er der tale om flere samtidige påvirkninger som kan føre til en given effekt, såkaldte multifaktorielle årsagssammenhænge. Derfor skal den uddannelsessøgende kunne inddrage eventuelle synergieffekter i overvejelserne samt kende og kunne inddrage andre faktorer end de miljø- og arbejdsmiljømæssige i årsagsvurderingen, fx livsstil og arv. Vurdering af eksponering og sårbarhed er basale begreber både når det drejer sig om årsagsvurdering i forbindelse med patientudredninger og risikovurdering af fx gravides arbejdsforhold eller sundhedsrisiko ved luftforurening. Sårbarheden bestemmes af forhold som køn, alder, arv, allergier, uddannelse, livsstil og personlighed. Gravide udgør en særlig sårbar gruppe. Ved vurdering af om de kan fortsætte i arbejde med en given eksponering, uden at den gravide eller fosteret tager skade, er det nødvendigt at inddrage sikkerhedsfaktorer i risikovurderingen Forskning og udvikling Speciallægen har en forpligtelse til at følge arbejds- og miljørelaterede symptomers og sygdommes udviklingsmønstre. Ved de enkelte arbejds- og miljømedicinske enheder foregår løbende udvikling af fagets aktiviteter. Det er fx en udviklingsopgave at forestå og medvirke ved standardisering af udredningsprogrammer og instrukser. Den uddannelsessøgende skal efter endt uddannelse have et godt kendskab til basale videnskabelige metoder og besidde grundlæggende færdigheder i at anvende disse inden for arbejds- og miljømedicin. På grundlag af det praktiske kendskab til forskningsprocessen skal man evne kritisk at vurdere videnskabelig litteratur og andre publikationer Undervisning og formidling Læger, der arbejder inden for det arbejds- og miljømedicinske område, opnår gennem det patientrelaterede arbejde, opgaver på virksomhederne, litteraturstudier og forskning en betydelig viden om miljøets og arbejdsmiljøets betydning for sygdom og sundhed. Hvis denne viden skal anvendes til forebyggelse, skal speciallægen kunne formidle den til kolleger, andre faggrupper, virksomheder og det øvrige samfund. Formidlingen skal tilpasses modtagernes faglige og sproglige forudsætninger. Generering og anvendelse af viden om sammenhænge mellem helbredsudfald og miljøfaktorer baserer sig ofte på en ekstrapolation af viden opnået ved hjælp af forskning. Dette gælder både ved vurdering og rådgivning af den enkelte patient og i forbindelse med generelle forebyggende foranstaltninger Forebyggelse De arbejds- og miljømedicinske klinikker har en overordnet sygdomsforebyggende funktion. Gennem indsigt i og forståelse for sammenhænge mellem miljøpåvirkninger og sygdom er det arbejds- og miljømedicinerens opgave at bidrage til forebyggelse af fremtidige arbejds- og miljøbetingede sygdomme. En stor del af de forebyggende aktiviteter varetages i fællesskab med samarbejdspartnere som bedriftssundhedstjenesten og Arbejdstilsynet. Forebyggelsen skal tænkes ind både på individniveau (i forhold til den enkelte patient), på gruppeniveau (i forhold til den virksomhed patienter kommer fra) og på samfundsniveau. Forebyggelsen bør foregå på et veldokumenteret grundlag ligesom der skal udvikles nye strategier for forebyggelse. 2. Det arbejds- og miljømedicinske speciale i Region Syd Arbejds- og miljømedicinske speciallæger er ansat med både kliniske og samfundsmedicinske funktioner på amtslige arbejds- og miljømedicinske klinikker tilknyttet hospitaler. I Region Syd

6 findes en klinik i henholdsvis Esbjerg, Haderslev, Odense og Vejle. De har alle tilknyttet båd introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger og udreder patienter inden for et bredt spektrum af specialets områder, fx hud-, lunge-, bevægeapparatlidelser, men der kan være mindre branchebestemte forskelle i patientunderlagene. De enkelte klinikkers befolkningsunderlag og grundnormering fremgår af Tabel 1 og 2 og særlige forskningsinteresser af Tabel 3. Tabel 1. Arbejds- og miljømedicinske klinikker i Esbjerg, Haderslev, Odense og Vejle. Befolkningsunderlag, antal diagnostiske udredninger pr. år og henvisningsret. Esbjerg Haderslev Odense Vejle Befolkningsunderlag Antal diagnostiske pt. udredning pr. år Henvisningsret almindelig almindelig almindelig almindelig henvisningsret for henvisningsret for henvisningsre henvisningsret for læger læger t for læger læger samt henvisningsret for henvisningsre fagforeninger, BST, t for AT, fagforeninger sikkerhedsorganisat, BST, AT og ion sikkerhedsorg anisationer Tabel 2. Arbejds- og miljømedicinske klinikker i Esbjerg, Haderslev, Odense og Vejle. Grundnormering* Normering Esbjerg Haderslev Odense Vejle Overlæger Afdelingslæger 0, reservelæger (1) Reservelæger (1) 0,6 1 0 Socialrådgiver 1 0,5 0 0 Psykologer 0 1 1,5 1 Toksikolog Sekretærer 2 2,3 3,5 2 Klinisk assistent Sygeplejerske * Ud over grundnormering er der løbende ansat løst finansieret personale (i parentes stillinger, der forventes udløst i forbindelse med gennemførsel af videreuddannelsesreformen)

7 Tabel 3. Forskningsprofil for de fire arbejds- og miljømedicinske klinikker i Region Syd. Der eksisterer et regionalt samarbejde. Klinik Esbjerg Haderslev Forskningsprofil Arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelser, specielt i OE, astma. Afdelingen har et samarbejde med Forskningsenheden for Maritim Medicin om transportmedicin. Luftvejslidelser og allergier, transportmedicin, psykisk arbejdsmiljø, tinnitus Odense Arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelser, inflammatoriske lungelidelser, reproduktionstoksikologiske effekter af arbejde i væksthuse, vold og trusler på arbejdspladsen, sygdom og bilkørsel Vejle Astma og allergier, arbejdsfastholdelse, landbrugets arbejdsmiljø. 2.1 Hoveduddannelsen ved en arbejds- og miljømedicinsk Klinik. Uddannelsesforløbet Hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin varer 48 måneder og består i 24 måneders ansættelse inden for specialet kombineret med generel klinisk uddannelse inden for andre specialer Generel klinisk uddannelse Denne del af uddannelsen foregår under 24 måneders ansættelse ved afdelinger der, behandler patienter med reumatologiske og lungemedicinske lidelser samt afdelinger der har akut modtagefunktion for et bredt spektrum af medicinske patienter. Der tilrettelægges herudover klinisk fokuserede ophold med en varighed på to uger inden for specialerne dermatologi og neurologi. Disse ophold gennemføres under ansættelse ved en arbejdsog miljømedicinsk klinik. De ansættelsessteder, der påtager sig at tilbyde klinisk fokuserede ophold, udfærdiger program for opholdet, som skal indeholde klinisk præsentation/demonstration med relation til de ønskede kompetencer, og læsevejledning. Tidligere ansættelse ved dermatologisk og/eller neurologisk afdeling vil kunne erstatte fokuseret ophold efter konkret vurdering. De konkrete aftaler om ansættelse og ophold på kliniske afdelinger og andre relevante institutioner indgås mellem den uddannelsesansvarlige overlæge ved den arbejds- og miljømedicinske stamafdeling (det vil sige den klinik hvor den uddannelsesøgende først er ansat), den uddannelsesansvarlige på stedet for opholdet og den uddannelsessøgende læge i samarbejde med de relevante kliniske lektorer.

8 2.1.2 Arbejds- og miljømedicin Den arbejds- og miljømedicinske hoveduddannelse kræver ansættelse ved to arbejds- og miljømedicinske klinikker, 12 måneder ved hver, i alt 24 mdr. Såfremt en læge med tidligere erhvervede kliniske kompetencer, der svarer helt eller delvist til kravene i den arbejds- og miljømedicinske målbeskrivelse, ansættes i et hoveduddannelsesforløb, vil uddannelsestiden kunne nedsættes efter konkret vurdering. Tilsvarende vil en læge med godkendte erhvervede kompetencer i den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse, ved skift til den arbejds- og miljømedicinske speciallægeuddannelse, kunne opnå nedsættelse af uddannelsestiden i hoveduddannelsesforløbet efter konkret vurdering. Den samlede speciallægeuddannelsestid, inklusive meritoverførslen, kan dog ikke være mindre end 60 måneder. Inden tiltrædelsen skal den uddannelsessøgende have tilsendt uddannelsesprogrammet for hoveduddannelsen med dertil hørende logbog og checklister. Afdelingsintroduktionen varer 1-2 uger såfremt man ikke har været ansat ved afdelingen i introduktionsstilling. I denne periode indgår, foruden sygehusets generelle introduktion, en indføring i afdelingens daglige drift, herunder sekretariatsfunktioner og bibliotek og samtaler med afdelingens øvrige personalemedlemmer om deres arbejde Specialespecifikt kursus Speciallægekurset løber over en treårig periode både i forårs- og efterårssemestrene. Kursister optages efter ansættelse i hoveduddannelse en gang årligt. De enkelte moduler bliver planlagt sådan at man kan tage dem uden at have haft de forudgående moduler. Med hensyn til kursusindhold henvises til målbeskrivelsen. 2.2 Uddannelsens gennemførelse Målbeskrivelsen angiver hvilke kompetencer den uddannelsessøgende læge skal opnå og hvilke læringsstrategier der kan benyttes. Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for uddannelsens gennemførelse og vurderer om de anførte kompetencer er opnået ved periodens afslutning. Den uddannelsesansvarlige overlæge kan uddelegere ansvar til en anden speciallæge på afdelingen. Læger med erhvervet videnskabelig grad eller mastergrad kan fungere som vejleder for den uddannelsessøgende i forskningssammenhæng. Hvis det ønskes vil den uddannelsessøgende ved stamafdelingen få tilknyttet en mentor som er speciallæge i arbejdsmedicin, og som i hele uddannelsesforløbet har en overordnet rådgivende funktion.til hoveduddannelsen knyttes desuden en klinisk vejleder som er speciallæge i arbejdsmedicin, og som sammen med den uddannelsessøgende er ansvarlig for gennemførelse af uddannelsesprogrammet. Vejlederen forestår instruktion og undervisning. Praktisk klinisk

9 arbejde under supervision finder sted ved deltagelse i afdelingens aktiviteter og ved afdelingens kliniske konferencer. Der kan i praksis være sammenfald mellem disse funktioner. Uddannelsesprogrammet danner ramme for uddannelsesforløbet og kan justeres efter aftale med den uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for afdelingens videreuddannelse af læger. Den uddannelsesansvarlige overlæge er herunder ansvarlig for at den uddannelsessøgende får tildelt en klinisk vejleder og, for stamafdelingens vedkommende, en mentor. 3. Kompetenceudvikling 3.1 Introduktion til målbeskrivelse og kompetencer Dette uddannelsesprogram angiver de minimumskompetencer alle uddannelsessøgende skal opnå i løbet af speciallægeuddannelsens enkelte ansættelser hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås ~ læringsstrategier hvorledes det kan vurderes om de ønskede kompetencer er opnået ~ evalueringsstrategi. 3.2 Hoveduddannelsen Den generelle kliniske uddannelse Formålet med den generelle kliniske uddannelse er at bibringe den arbejds- og miljømedicinske speciallæge tilstrækkelig rutine i at vurdere og udrede et bredt udsnit af patienter med både lettere og sværere sygdomsmanifestationer, med henblik på udøvelse af nødvendige lægefaglige skøn. Speciallægen skal opnå rutine i at ordinere og tolke resultaterne af hyppigt brugte diagnostiske metoder som biokemiske undersøgelser, røntgenundersøgelser, skopier, vævsbiopsier etc. De generelle kliniske kompetencer bygger på færdigheder erhvervet under turnusuddannelsen. De centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema hvor første kolonne er taget fra specialets målbeskrivelse. Skemaet er udbygget med delmål for de enkelte kompetencer (kolonne 2). I tredje kolonne er angivet på hvilken måde man kan opnå den pågældende kompetence. Det skal under den generelle kliniske uddannelse sikres, at den uddannelsessøgende bevarer kontakten til specialet, herunder har mulighed for at deltage i speciallægekurset, har returndays til stamafdelingen og i rimeligt omfang deltage i specialets efteruddannelsesaktiviteter.

10 Den uddannelsessøgende skal efter endt generel klinisk uddannelse kunne: Kompetencer Medicinsk ekspert: Beherske diagnostisk udredning relevante differentialdiagnostiske overvejelser præliminær diagnose selvstændig ordination og fortolkning af almindelige parakliniske undersøgelser Angive behandlingsmuligheder og medvirke til at behandling iværksættes stille prognose ved en række tilstande og sygdomme Delmål for de anførte kompetencer Intern medicin Infektioner Morbus cordis arterioscl. Kardiel insufficiens Hyppigt forekommende karlidelser Hypertensio arterialis Anæmi Stofskiftelidelser Diabetes mellitus Hyppigt forekommende gastrointestinale lidelser, lever- og nyresygdomme Lungemedicin Pneumoni Astma bronkiale Kronisk obstruktiv lungesygdom Klassificere astma bronkiale og KOL mht. sværhedsgrad Udføre og tolke spirometri, incl. reversibilitetstest Stille indikation for og kunne vejlede i udførelsen af peak-flowmonitorering Stille indkation for og kunne tolke svar på histamin/metacholin-provokationstest Restriktive lungesygdomme, herunder silicose og asbestose Stille indikation for high resolution CTscanning ved lungelidelser Stille indikation for og kunne tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse med diffusionstest Allergisk alveolit Tolke undersøgelse for præcipiterende antistoffer Lungecancer og mesotheliom Reumatologi Nakke- og ryglidelser Lidelser i skulder, arm og hånd Artrose i knæ- og hofteled Diffuse smertetilstande i bevægeapparatet, herunder kunne angive foreslåede kriterier for fibromyalgi Gennemføre klinisk undersøgelse for bevægelighed, kraft og funktion af nakke, skuldre, albuer, håndled, hænder, lænd, hofter, knæ; herunder kunne undersøge for direkte og indirekte ømhed. skelne mellem systemiske og lokale reumatologiske lidelser samt mellem inflammatoriske og ikke inflammatoriske sygdomme Hvor kan målet nås? Klinisk arbejde under ansættelse ved afdeling, der modtager intern medicinske patienter med bredt spektrum af diagnoser Klinisk arbejde under ansættelse ved afdeling, der modtager lungemedicinske patienter Klinisk arbejde under ansættelse ved afdeling, der modtager patienter med reumatologiske sygdomme foretage diagnostisk udredning Neurologi Demenstilstande Klinisk fokuseret ophold på neurologisk afdeling af to ugers varighed, der

11 gøre relevante differentialdiagnostiske overvejelser stille præliminær diagnose Hovedpine, herunder spændningshovedpine, migræne, posttraumatisk hovedpine, subarachnoidalblødning og hovedpine ved intrakranielle rumopfyldende processer Perifere neuropathier, herunder dissemineret sklerose Cerebrovaskulære sygdomme Skelne mellem centralt og perifert udløste pareser Gennemføre en klinisk neurologisk undersøgelse Undersøge for nerverodstryk og medullapåvirkning. Stille indikation for og kunne tolke neuropsykologisk undersøgelse Stille indikation for og kunne tolke neurofysiologisk undersøgelse to ugers varighed, der indeholder et uddannelsesprogram som lever op til de angivne delkompetencer foretage diagnostisk udredning gøre relevante differentialdiagnostiske overvejelser stille præliminær diagnose Dermatologi Kunne foretage diagnostisk udredning for følgende lidelser: Kontakteksemer Urticaria Hudens tumorer, herunder benigne og maligne hudtumorer, især basoog spinocellulære carcinomer samt maligne melanomer Andre hudlidelser der kan illudere arbejdsbetingede hudmanifestationer, herunder seborrhoisk dermatit, rosacea, psoriasis, dermatomykoser, atopiske hudlidelser. Redegøre for den teoretiske baggrund for mekanismer ved opståen af kontakteksem Med rutine kunne diagnosticere kontakteksemer Differentiere mellem erhvervsbetingede og ikke erhvervsbetingede kontakteksemer Stille indikation for og kunne tolke svaret på følgende dermatologiske og allergologiske tests: lappeprøver priktest og specifik IgE svampeskrab/dyrkning stansebiopsi Klinisk fokuseret ophold på dermatologisk afdeling af to ugers varighed Kommunikator: Etablere og håndtere samtaler i situationer som omhandler alvorlige sygdomme eller krisesituationer Klinisk arbejde under supervision

12 Disponere og styre en samtale i forhold til tid og mål Samarbejder: Samarbejde med andre lægelige specialer i udredningsarbejdet og med andre personalegrupper Klinisk arbejde under supervision

13 3.2.3 Den kliniske arbejds- og miljømedicinske uddannelse Formålet med den kliniske arbejds- og miljømedicinske uddannelse er at bibringe speciallægen kompetence til at diagnosticere og vurdere årsagssammenhænge ved mulige arbejds- og miljøbetingede skader. De centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema hvor første kolonne er taget fra specialets målbeskrivelse. Skemaet er udbygget med delmål for de enkelte kompetencer (kolonne 2). I tredje kolonne er angivet på hvilken måde man kan opnå den pågældende kompetence (læringsstrategi). Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetencer Medicinsk ekspert: Delmål for de anførte kompetencer For følgende lidelser skal kompetencerne være erhvervet: Hvor kan målet nås? Klinisk arbejde på arbejdsog miljømedicinsk klinik foretage diagnostisk udredning gøre differentialdiagnostiske overvejelser optage erhvervsanamnese vurdere eksponering vurdere årsagssammenhænge Reumatologi Lænderyglidelser Lidelser i nakke-skulderåg Skulderlidelser Albue- og håndlidelser Hofte- og knælidelser Diffuse smertetilstande i bevægeapparatet Lungemedicin/allergologi Astma bronchiale Allergisk alveolitis Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Restriktiv lungelidelse, herunder asbestose og silikose Neurologi Toksisk encefalopati Karpaltunnelsyndrom Andre nerveklemningslidelser Syndroma Raynaud, vibrationsbetinget Dermatologi Håndeksem Urticaria

14 Medicinsk ekspert: foretage diagnostisk udredning gøre differentialdiagnostiske overvejelser optage erhvervsanamnese vurdere eksponering vurdere årsagssammenhænge Andre lidelser og tilstande Psykisk belastningstilstand Posttraumatisk belastningssyndrom Somatiserende tilstande Indeklimasymptomer Cancersygdomme 1 Infektionssygdomme (fx hepatitis) 1 Høreskader 1 Følger efter kemiske forgiftninger 1 1 Denne sygdomsgruppe udredes ikke diagnostisk af arbejds- og miljømedicinske speciallæger, som kun vurderer årsagssammenhænge Klinisk arbejde på arbejdsog miljømedicinsk klinik Instruere i og tolke peakflowmonitorering gennemført mhp konstatering af astmasymptomers arbejdsrelation Klinisk arbejde på arbejdsog miljømedicinsk klinik Stille indikation for og tolke svaret på kuldeprovokationstest Stille indikation for og tolke neuropsykologisk undersøgelse ved udredning for toksisk encefalopati Give socialmedicinsk vejledning i form af handlemuligheder ved nedsættelse af erhvervsevnen, eksempelvis erhvervsvejledning, hjælp til arbejdsfastholdelse, råd om pensionering, flexjob mm., herunder tage kontakt til, samarbejde med og henvise til relevante instanser Vejlede gravide på baggrund af vurdering af fosterskaderisiko i arbejdsmiljøet Foretage helbredsundersøgelser på baggrund af direktiver, bekendtgørelser mv., fx blybekendtgørelsen planlægge selvstændigt og praktisk gennemføre en gruppeundersøgelse

15 Sundhedsfremmer: Rådgive patienter om risikofaktorer i arbejde og miljø, ved livsstil og samspillet mellem disse, og angive muligheder for at mindske dem Klinisk arbejde på arbejdsog miljømedicinsk klinik Initiere relevante forebyggelsestiltag når der ved patientundersøgelse identificeres risikofaktorer i arbejdsmiljøet Vurdere om der er behov for iværksættelse af mere generelt udredningsarbejde såvel med udgangspunkt i det enkelte sygdomstilfælde som ved mere generel sygdomsforekomst Kommunikator: Kommunikere sin viden til både patient og pårørende samt til ikke lægefaglige instanser på en let forståelig og brugbar måde Klinisk arbejde på arbejdsog miljømedicinsk klinik Leder/Administrator: Anvende kriterier for arbejdsskadeforsikringssystemets anerkendelse af arbejdsbetingede lidelser Klinisk arbejde på arbejdsog miljømedicinsk klinik Udfærdige attester og erklæringer til sociale myndigheder, forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen Kunne lede og organisere en gruppeundersøgelse eller andet udredningsarbejde Forestå ledelsen af at tværfagligt samarbejde således at de enkelte teammedlemmers ressourcer udnyttes bedst muligt samtidig med at det enkelte medlem respekteres Varetage arbejdstilrettelæggelse og arbejdsfordeling i forbindelse med ovennævnte opgaver

16 Professionel Varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis, herunder indhentning og videregivelse af oplysninger, indhentning af informeret samtykke, overholdelse af tavshedspligt, håndtering af interessekonflikter, ressourceallokering og videnskabsetik Klinisk arbejde på arbejdsog miljømedicinsk klinik Erkende og bidrage til løsning af mellemmenneskelige problemer i faglige sammenhænge, både over for kolleger og andre personalegrupper på afdelingen, andre afdelinger på sygehuset og eksterne samarbejdspartnere, og opretholde en professionel relation til disse Klinisk arbejde på arbejdsog miljømedicinsk klinik Anvende relevante administrative regler og love i sundhedssystemet samt lægeetiske regler mhp retningslinier for egen praksis Administrere egne ressourcer og egen tid i med henblik på afbalancering af det kliniske arbejde i forhold til formidlingsopgaver, forebyggelse samt forskning og udvikling 1 Under ansættelsen skal den uddannelsessøgende observeres under minimum to patientundersøgelser

17 3.2.4 Eksponeringsbeskrivelse og vurdering Grundlaget for årsags- og risikovurderinger er et detaljeret kendskab til eksponeringen. Eksponeringsbeskrivelsen og vurderingen kan omfatte kemiske, fysiske, biologiske, ergonomiske og psykosociale påvirkninger. Der anvendes derfor meget forskelligartede metoder til indsamling og vurdering af eksponeringsdata, herunder forskellige eksponeringsmål. Erhvervsanamnesen er den kliniske arbejdsmedicins mest brugte metode til at kortlæggelse af arbejdsmiljøets påvirkninger. I erhvervsanamnesen beskrives kronologisk de forskellige ansættelsesforhold, arbejdsopgaver og dertil hørende eksponeringer. Optagelse af en erhvervsanamnese forudsætter et omfattende kendskab til virksomheder og brancher både historisk og aktuelt. De centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema hvor første kolonne er taget fra specialets målbeskrivelse. Skemaet er udbygget med delmål for de enkelte kompetencer (kolonne 2). I tredje kolonne er angivet på hvilken måde man kan opnå den pågældende kompetence. Når et delmål er nået, skal det afkrydses i fjerde kolonne. Når alle delmål er afkrydset, kan der underskrives i logbogen for den pågældende kompetences vedkommende. Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetencer Medicinsk ekspert: Optage erhvervsanamnese og foretage eksponeringsvurdering inden for de angivne delkompetencer Delmål for de anførte kompetencer Gasformig og aerosolformig kemisk eksponering Procesvurdering (fx kemisk omdannelse) Støv og fibre Repetitiv ergonomisk belastning Kraftfuld ergonomisk belastning (fx løftearbejde) Hånd/arm vibrationer Helkropsvibrationer Støj Elektromagnetisk stråling 1 Ioniserende stråling 1 Biologisk agens Psykosociale faktorer Indeklimapåvirkninger Allergisk eksponering Hvor kan målet nås? Klinisk arbejde på arbejds- og miljømedicinsk klinik Indhente og vurdere arbejdsplads-brugsanvisninger og datablade, herunder recepturoplysninger om kemiske stoffer Klinisk arbejde på arbejds- og miljømedicinsk klinik Anvende relevante databaser (fx vibrationsdatabase, toksikologiske databaser)

18 Planlægge selvstændigt, gennemføre og afrapportere arbejdspladsbesøg, se bilag 5 Tildeling af opgaver og/eller fokuseret ophold i Arbejdstilsynet 30 virksomhedsbesøg fordelt på en række forskellige virksomheder inden for et bredt udsnit af brancher. Fem af disse arbejdspladsbesøg kan erstattes af et 14 dages ophold i det regionale Arbejdstilsyn (se i øvrigt Målbeskrivelsens bilag 5) Foreslå og tolke målinger i miljøer med forskellige belastninger Kemiske Ergonomiske Fysiske Biologiske Psykosociale. Vurdere doser, herunder external dose og internal dose Angive eksponeringsmarkører og principperne for gennemførelse af biologisk monitorering samt tolke resultaterne Bedømme muligheder og begrænsninger ved brug af spørgeskemateknik til eksponeringsbeskrivelse Bedømme muligheder og begrænsninger ved brug af jobeksponeringsmatricer eller branchebileder til eksponeringsbeskrivelse Beskrive og vurdere miljøer med multiple eksponeringer

19 3.2.5 Årsags- og risikovurdering Årsagsvurdering defineres som vurdering af om der ud fra kendskab til eksponering og diagnose må antages at være årsagsmæssig sammenhæng mellem disse. Ved risikovurdering bedømmes sandsynligheden for at en given eksponering kan medføre en given helbredsskade på kort eller lang sigt, eller vil kunne påvirke prognosen. De centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema hvor første kolonne er taget fra specialets målbeskrivelse. Skemaet er udbygget med delmål for de enkelte kompetencer (kolonne 2). I tredje kolonne er angivet på hvilken måde man kan opnå den pågældende kompetence. Når et delmål er nået, skal det afkrydses i fjerde kolonne. Når alle delmål er afkrydset, kan der underskrives i logbogen for den pågældende kompetences vedkommende. Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetencer Medicinsk ekspert: Redegøre for grundlæggende toksikologi Delmål for de anførte kompetencer Hvor kan målet nås? Redegøre for fysiske og biologiske påvirkningers grundlæggende virkningsmekanismer og effekter Redegøre for ergonomiske påvirkningers grundlæggende virkningsmekanismer og effekter Redegøre for grundlæggende arbejdspsykologisk og organisatorisk teori og metode Tolke in vivo dyreforsøg, fx LD 50, NOEL og dosis-responssammenhænge Tolke in vitro forsøg med celle- og vævskulturer Tolke kontrollerede biologiske forsøg, fx eksponeringskammerforsøg Vurdere relativ risiko

20 Vurdere absolut risiko Vurdere ætiologisk fraktion Vurdere sårbarhed, fx i form af atopi og alder Gennemgang af patientforløb Gennemgang af patientforløb Anvende sikkerhedsfaktorer Anlægge forskellige risikoopfattelser Gennemgang af patientforløb Gennemgang af patientforløb Anvende forskellige acceptkriterier, fx GV Vurdere multiple effekter, fx effekter af skifteholdsarbejde Foretage risikovurdering af forskellige påvirkninger som angivet under delkompetencer Kommunikator Udføre risikokommunikation Foretage risikohåndtering Fysiske påvirkninger Kemiske påvirkninger Biologiske påvirkninger Ergonomiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Gennemgang af patientforløb Observation/tilbagemelding Gennemgang af patientforløb Observation/tilbagemelding Gennemgang af patientforløb Observation/tilbagemelding Gennemgang af patientforløb Observation/tilbagemelding Gennemgang af patientforløb Observation/tilbagemelding

21 3.2.6 Formidling og undervisning Læger der arbejder inden for det arbejds- og miljømedicinske område, opnår gennem det patientrelaterede arbejde, opgaver på virksomhederne, litteraturstudier og forskning en betydelig viden om miljøets, herunder arbejdsmiljøets betydning for sygdom og sundhed. Hvis denne viden skal anvendes til forebyggelse, må speciallægen kunne formidle den til kolleger, andre faggrupper, virksomheder og samfund gennem undervisning, ved møder og skriftligt. Formidlingen skal tilpasses modtagernes faglige og sproglige forudsætninger. De centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema hvor første kolonne er taget fra specialets målbeskrivelse. Skemaet er udbygget med delmål for de enkelte kompetencer (kolonne 2). I tredje kolonne er angivet på hvilken måde man kan opnå den pågældende kompetence. Når et delmål er nået, skal det afkrydses i fjerde kolonne. Når alle delmål er afkrydset, kan der underskrives i logbogen for den pågældende kompetences vedkommende. Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetencer Akademiker: Planlægge og gennemføre undervisning Kommunikator: Planlægge, holde oplæg og være meddebattør ved møder på arbejdspladser, temamøder i fagforeninger o. lign. Delmål for de anførte kompetencer Have undervist: medicinstuderende, læger i andre specialer, uddannede og studerende inden for de mellemlange sundhedsuddannelser (sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut, bioanalytiker) på tillidsmandskurser, sikkerhedskurser mm. for faglærte og ufaglærte inden for relevante faggrupper Hvor kan målet nås? Undervisning af relevante målgrupper Undervisning af relevante målgrupper Skrive indlæg til og deltage i debatten i fagblade og dagspresse godkendt kursus Håndtere henvendelser fra pressen om arbejds- og miljømedicinske Problemstillinger godkendt kursus

22 3.2.7 Gennemførelse af forsknings- og udviklingsopgaver Den uddannelsessøgende skal efter endt uddannelse have et godt kendskab til basale videnskabelige metoder inden for arbejds- og miljømedicinsk forskning besidde grundlæggende færdigheder i at anvende videnskabelige metoder inden for arbejds- og miljømedicin som følge af det praktiske kendskab til forskningsprocessen kritisk kunne vurdere videnskabelig litteratur og andre publikationer. Den uddannelsessøgende skal gennemføre en selvstændig forskningsopgave. Forskningsopgaven kan baseres på allerede indsamlede data der er egnede til belysning af bestemte hypoteser. Den uddannelsessøgende skal selvstændigt foretage simplere dataanalyser mhp. belysning af de opstillede hypoteser. Forskningsopgaven skal afrapporteres på et niveau der svarer til kravene i peer-reviewede tidsskrifter. De centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema hvor første kolonne er taget fra specialets målbeskrivelse. Skemaet er udbygget med delmål for de enkelte kompetencer (kolonne 2). I tredje kolonne er angivet på hvilken måde man kan opnå den pågældende kompetence. Når et delmål er nået, skal det afkrydses i fjerde kolonne. Når alle delmål er afkrydset, kan der underskrives i logbogen for den pågældende kompetences vedkommende. Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kompetencer Delmål for de anførte kompetencer Hvor kan målet nås? Akademiker: formulere en videnskabelig hypotese og være ansvarlig for planlægning, gennemførelse og afrapportering af en forskningsopgave, der belyser hypotesen. Kommunikator: Holde foredrag om et videnskabeligt emne med anvendelse af relevante ITredskaber Udfærdige: Projektbeskrivelse Ansøgning Pilotprojekt Dataindsamling Dataanalyse Afrapportering formidling Godkendelse af projekt. Observation under udførelsen af opgaven. Vurdering af gennemført opgave.

23 4. Læringsstrategi I hoveduddannelsen indgår som læringsstrategier mesterlære i klinisk arbejde under hhv. kliniske ansættelser og kliniske fokuserede ophold, løsning af tildelte af opgaver, selvstudium og teoretisk undervisning. Yderligere forklaring og beskrivelse af læringsstrategier vedrørende de enkelte kompetencer findes i målbeskrivelsens afsnit 2.2 og afsnit Evalueringsstrategi Som evalueringsstrategier i hoveduddannelsen anvendes observation og tilbagemelding under udførelse af opgaver, gennemgang af patientforløb, vurdering af gennemførte opgaver samt godkendelse af kursus og projekt. Yderligere forklaring og beskrivelse af evalueringsstrategier vedrørende de enkelte kompetencer findes i målbeskrivelsens afsnit 2.3 og afsnit Evaluering af den lægelige videreuddannelse Vejledning under og evaluering af uddannelsesforløbet finder sted i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier, og der anvendes de dertil udformede skemaer. Uddannelsesforløbet planlægges og evalueres ved planlægnings- og evalueringssamtaler: 1. Introduktionssamtale afholdes inden for de første to ugers ansættelse 2. Justeringssamtale afholdes midtvejs i uddannelsesforløbet 3. Afslutningssamtale og evaluering afholdes kort før afslutning af uddannelsesforløbet Vejleder er forpligtet til at gennemføre de aftalte evalueringer og udfærdige den krævede dokumentation. Det er vejlederens opgave at sikre at den uddannelsessøgende får den nødvendige supervision, som kan uddelegeres til andre speciallæger afhængig af afdelingens arbejdsgang.

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Dette dokument indeholder både portefølje for introduktions- og hoveduddannelse PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Formålet med introduktionsuddannelsens portefølje er at

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd 28. november 2011 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord UDKAST 2003-07-20 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Arbejds- og Miljømedicin. Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Arbejds- og Miljømedicin. Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...1 1. Indledning... 2 1. Beskrivelse af det e speciale... 2 1.1.1 patientudredning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord 24-04-2008 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det e speciale... 3 1.1.1 patientudredning...

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd 28. november 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd 16. juni 2004 De regionale videreuddannelsesudvalg Region Syd 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST September 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale 3 2. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale 3 2 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin September 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 01. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

SUNDHEDSARBEJDE I DANMARK KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin

SUNDHEDSARBEJDE I DANMARK KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin SUNDHEDSARBEJDE I DANMARK KURSUSBESKRIVELSE Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin 1. Baggrund Folkesundhed drejer sig om befolkningens helbreds-

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret Udarbejdet af: Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Uddannelsesprogram for praktikanttjeneste 1. INDLEDNING

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Øre-næse-halsafdelingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere