Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd 16. juni 2004 De regionale videreuddannelsesudvalg Region Syd

2 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale Klinisk patientudredning Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering Forskning og udvikling Undervisning og formidling Forebyggelse Præsentation af det arbejds- og miljømedicinske speciale i Region Syd Uddannelsesforløbet. Introduktionsstilling ved Arbejds- og miljømedicinsk Klinik Uddannelsens gennemførelse Kompetenceudvikling Introduktion til målbeskrivelse og kompetencer Præsentation af introduktionsuddannelsen Introduktionsprogram Klinisk uddannelse Læringsstrategi Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi Skemaer til kompetencevurdering Patientforløbet, bevægeapparatslidelse...13 Introduktion...13 Interview...13 Objektiv undersøgelse...13 Konklusion og problemformulering...13 Afslutning Patientforløb, lungelidelse...14 Introduktion...14 Interview...14 Objektiv undersøgelse...14 Konklusion og problemformulering...14 Afslutning Vurdering af primærjournal Fremlæggelse på konference...16

3 3 Navn på uddannelsessøgende...16 Patient- eller problempræsentation Patientforløbsbeskrivelse...17 Navn på uddannelsessøgende...17 Rapporten indeholder en gennemgang af følgende elementer i patientforløbet...17 Rapporten indeholder relevant diskussion af patientforløbet...17

4 4 1. Indledning Dette dokument beskriver introduktionsuddannelsen i arbejds- og miljømedicin i Region Syd. Det er tænkt som et arbejdsredskab både for uddannelsessøgende og for deres vejledere. 1.1 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale Arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men faget omfatter tillige også klinisk miljømedicin, der handler om sundhedseffekter af miljøet som helhed (boliger, institutioner samt ydre miljø). I specialet beskæftiger man sig med vurdering af sammenhænge mellem udefra kommende miljøpåvirkninger og sundhedstilstanden hos individer og grupper i befolkningen. Det primære i specialet er eksponerings- og årsagsvurderingen, som gennemføres ved integreret anvendelse af lægefaglig, toksikologisk, teknisk hygiejnisk, epidemiologisk og samfundsvidenskabelig viden. Specialet indeholder således både en klinisk komponent med vægt på eksponerings- og årsagsvurdering og en samfundsmedicinsk forebyggelsesorienteret komponent. Et væsentligt udgangspunkt for de forebyggende aktiviteter findes i den epidemiologiske forskning, som er højt prioriteret i specialet. Arbejds- og miljømedicinerens arbejdsmetoder er klinisk patientudredning, forskning og udvikling, samt undervisning og anden formidling. De kompetencer der kræves i specialet, er nærmere beskrevet i Målbeskrivelse for Specialægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin, som findes på DASAM s hjemmeside Klinisk patientudredning Den arbejds- og miljømedicinske speciallæge skal have klinisk kompetence til at diagnosticere og kunne vurdere behandlingen af arbejds- og miljøbetingede skader. Klinisk arbejdsmedicinsk arbejde finder især sted på de arbejdsmedicinske klinikker/afdelinger (fremover benævnt klinikker, men også i et vist omfang i bedriftssundhedstjenesterne/arbejdsmiljørådgivnings-enhederne. Det kliniske arbejde består i undersøgelse af enkeltpersoner eller undersøgelse af grupper, fx ansatte på en virksomhed. Hovedkomponenterne ved det kliniske arbejde er diagnostisk udredning, eksponeringsudredning, årsagsvurdering, prognosevurdering, forebyggelse og socialmedicinsk vurdering. Endelig konklusion om sygdommes udspring af arbejdsmiljøet formidles tilbage til patient og henviser, dvs. praktiserende læge, specialafdeling, bedriftssundhedstjeneste eller fagforening. Erhvervsvejledning og arbejdsfastholdelse af patienter med og uden arbejdsbetingede sygdomme indgår tillige som arbejdsmedicinske opgaver. Den arbejdsmedicinske speciallæge skal selvstændigt kunne vurdere og udrede de i Danmark forekommende arbejdsbetingede lidelser og samtidig være i stand til at afgøre, hvornår et sygdomsbillede ikke er forårsaget af miljømæssige forhold. Ved en række lidelser vil det på grund af det brede sygdomspanorama være nødvendigt at arbejdsmedicineren udreder patienterne i et tæt samarbejde med andre kliniske specialer, særlig lungemedicin, dermatologi, neurologi og reumatologi.

5 5 Som hovedregel iværksættes og kontrolleres behandling af arbejdsmedicinske patienter af andre specialer. Speciallægen skal dog kunne vurdere om der er iværksat relevant behandling, og hvis ikke dette er tilfældet, kunne medvirke til at en sådan iværksættes. Den generelle kliniske uddannelse skal sikre at den uddannelsessøgende bliver i stand til at vurdere og udrede et bredt udsnit af patienter med både lettere og sværere sygdomsmanifestationer og at kunne foretage nødvendige lægefaglige skøn. Disse færdigheder vil kunne opnås ved ansættelse inden for de medicinske specialer. I specialerne neurologi og dermatologi samt lungemedicin og reumatologi er det vigtigt at den uddannelsessøgende ved klinisk arbejde under supervision af speciallæge fra det relevante speciale opnår tilstrækkelig erfaring og rutine i disse specialers vigtigste kliniske undersøgelsesteknikker, således at disse kan bruges selvstændigt. Endvidere skal den uddannelsessøgende have tilegnet sig tilstrækkelig rutine i at håndtere disse specialers hyppigst forekommende sygdomsgrupper Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering Eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering er kærnen i den arbejds- og miljømedicinske profession, uanset om det drejer sig om vurdering af enkeltindivider eller populationer. Årsags- og risikovurderinger bygger på eksponeringsbeskrivelse indhentet gennem den individuelle erhvervsanamnese samt ved virksomheds- og branchekendskab. Eksponeringsbeskrivelsen kan omfatte både kemiske (fx epoxy), fysiske (fx støj), biologiske (fx bakterier), ergonomiske (fx løft) og psykosociale (fx arbejdspres) påvirkninger. For at kunne give en relevant eksponeringsbeskrivelse er det nødvendigt at beherske forskellige metoder som optagelse af en erhvervsanamnese, virksomhedsbesøg, dataindhentning, litteratursøgning, spørgeskemateknik og interview samt tolkning af målinger og biologisk monitorering. Erhvervsanamnesen er den kliniske arbejdsmedicins vigtigste redskab til kortlægning af arbejdsmiljøets påvirkninger og er i patientsager en forudsætning for en eksponeringsbeskrivelse. Erhvervsanamnesen beskriver kronologisk de forskellige ansættelsesforhold, arbejdsopgaver og eksponeringer. En erhvervsanamnese skal give et så præcist billede som muligt af de forskellige sundhedsskadelige påvirkninger. For at kunne forstå arbejdsbeskrivelser, stille relevante spørgsmål og beskrive eksponeringer er det nødvendigt med virksomheds- og branchekendskab, både historisk og aktuelt. Den uddannelsessøgende skal inden for det kemiske, fysiske og biologiske område kunne identificere farekilder og vurdere farekilders potens (fx udtrykt ved dosis-respons-effekt), og i eksponeringsvurderingen kunne foretage analyse af eksponeringsveje (fx hudoptagelse), eksponeringsniveau (fx % af en grænseværdi) og eksponeringstid. Det er også nødvendigt at kunne vurdere den interne eksponering eller den absorberede dosis (fx biologisk monitorering for bly). Man må være i besiddelse af grundlæggende kendskab til toksikologi (optagelse, fordeling, metabolisme, deponering, udskillelse og effekter af kemiske stoffer) samt til virkningsmekanismer og effekter af fysiske og biologiske påvirkninger. Endeligt er det nødvendigt at have kendskab til effekter af ergonomiske påvirkninger og basalt kendskab til arbejdspsykologisk og arbejdsorganisatorisk teori og metode. Inden for det ergonomiske område, og specielt inden for det psykosociale område, er det ofte ikke muligt at vurdere farlighed og eksponering løsrevet fra personens eller gruppens forudsætninger, oplevelser, menneskelige relationer og handlemuligheder. En årsagsvurdering defineres som en vurdering af om der ud fra kendskab til eksponering og diagnose, med udgangspunkt i den videnskabelige litteratur, er en sandsynlig sammenhæng mellem den pågældende eksponering og den påviste sygdom eller symptomer. Ved risikovurdering bedømmes

6 6 sandsynligheden for at en given eksponering kan medføre en given helbredsskade på kort eller lang sigt eller vil kunne påvirke prognosen. Den færdiguddannede speciallæge skal kunne foretage vurdering af sandsynligheden for at der er årsagssammenhæng mellem eksponering og en aktuel sygdom, og af sandsynligheden for at en kendt eksponering kan medføre sygdom. Denne vurdering af sandsynlighed baseres dels på risikomål, fx relativ risiko fra epidemiologiske undersøgelser, dels på eksponeringens størrelse set i forhold til grænseværdier og lignende. Ofte er der tale om flere samtidige påvirkninger som kan føre til en given effekt, såkaldte multifaktorielle årsagssammenhænge. Derfor skal den uddannelsessøgende kunne inddrage eventuelle synergieffekter i overvejelserne samt kende og kunne inddrage andre faktorer end de miljø- og arbejdsmiljømæssige i årsagsvurderingen, fx livsstil og arv. Vurdering af eksponering og sårbarhed er basale begreber både når det drejer sig om årsagsvurdering i forbindelse med patientudredninger og risikovurdering af fx gravides arbejdsforhold eller sundhedsrisiko ved luftforurening. Sårbarheden bestemmes af forhold som køn, alder, arv, allergier, uddannelse, livsstil og personlighed. Gravide udgør en særlig sårbar gruppe. Ved vurdering af om de kan fortsætte i arbejde med en given eksponering, uden at den gravide eller fosteret tager skade, er det nødvendigt at inddrage sikkerhedsfaktorer i risikovurderingen Forskning og udvikling Speciallægen har en forpligtelse til at følge og tolke arbejds- og miljørelaterede symptomers og sygdommes udviklingsmønstre. Ved de enkelte arbejds- og miljømedicinske enheder foregår løbende udvikling af fagets aktiviteter. Speciallægen skal kunne varetage udviklingsopgaver fx at forestå og medvirke ved standardisering af udredningsprogrammer og instrukser. Speciallægen skal efter endt uddannelse have et godt kendskab til basale videnskabelige metoder og have grundlæggende færdigheder i at anvende disse inden for arbejds- og miljømedicin. På grundlag af det praktiske kendskab til forskningsprocessen skal man evne kritisk at vurdere videnskabelig litteratur og andre publikationer Undervisning og formidling Læger der arbejder inden for det arbejds- og miljømedicinske område, opnår gennem det patientrelaterede arbejde, opgaver på virksomhederne, litteraturstudier og forskning en betydelig viden om miljøets, herunder arbejdsmiljøets, betydning for sygdom og sundhed. Hvis denne viden skal anvendes til forebyggelse, skal speciallægen kunne formidle den til kolleger, andre faggrupper, virksomheder og det øvrige samfund. Formidlingen skal tilpasses modtagernes faglige og sproglige forudsætninger. Generering og anvendelse af viden om sammenhænge mellem helbredsudfald og miljøfaktorer baserer sig på en ekstrapolation af viden opnået ved hjælp af forskning. Dette gælder både ved vurdering og rådgivning af den enkelte patient og i forbindelse med generelle forebyggelsestiltag Forebyggelse De arbejdsmedicinske klinikker har en overordnet sygdomsforebyggende funktion. Gennem indsigt i og forståelse for sammenhænge mellem miljøpåvirkninger og sygdom er det arbejdsmedicinerens opgave at bidrage til forebyggelse af fremtidige arbejds- og miljøbetingede sygdomme. En stor del af de forebyggende aktiviteter varetages i fællesskab med samarbejdspartnere som virksomhedernes sikkerhedsorganisation, bedriftssundhedstjenesten og Arbejdstilsynet. Forebyggelsen skal tænkes ind både på individniveau (i forhold til den enkelte patient), på

7 7 gruppeniveau (i forhold til den virksomhed patienter kommer fra) og på samfundsniveau. Forebyggelsen bør foregå på et veldokumenteret grundlag ligesom der skal udvikles nye strategier for forebyggelse. 2. Præsentation af det arbejds- og miljømedicinske speciale i Region Syd I Region Syd findes en klinik i henholdsvis Esbjerg, Haderslev, Odense og Vejle. De har alle tilknyttet introduktions- og hoveduddannelsesstillinger. Samtlige klinikker udreder patienter inden for et bredt spektrum af specialets områder fx hud-, lunge-, bevægeapparatlidelser, men der kan være mindre branchebestemte forskelle i patientunderlaget samt forskelle i henvisningsmønstret. De enkelte klinikkers befolkningsunderlag og grundnormering fremgår af Tabel 1 og 2 og særlige forskningsinteresser af Tabel 3. Tabel 1. Arbejds- og miljømedicinske klinikker i Esbjerg, Haderslev, Odense og Vejle. Befolkningsunderlag, antal diagnostiske udredninger pr. år og henvisningsret. Esbjerg Haderslev Odense Vejle Befolkningsunderlag Antal diagnostiske pt udredning pr. år Henvisningsret almindelig henvisningsret almindelig henvis- almindelig henvis- almindelig henvis- for læger ningsret for læger ningsret for læger ningsret for læger henvisningsret for fagforeninger, BST, AT, sikkerhedsorganisation henvisningsret for fagforeninger, BST, AT, sikkerhedsorganisation Tabel 2. Arbejds- og miljømedicinske klinikker i Esbjerg, Haderslev, Odense og Vejle. Grundnormering* Normering Esbjerg Haderslev Odense Vejle Overlæger Afdelingslæger 0, reservelæger Reservelæger 0,6 1 0 Socialrådgiver 0,5 0,5 0 0 Psykologer 0 1 1,5 1 Toksikolog Sekretærer 2 2,3 3,5 2 Klinisk assistent Sygeplejerske * Ud over grundnormering er der løbende ansat løst finansieret personale

8 8 Tabel 3. Forskningsprofil for de fire arbejds- og miljømedicinske klinikker i Region Syd Arbejdsmedicinsk klinik Esbjerg Forskningsprofil Arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelser, specielt i OE, astma. Afdelingen har et samarbejde med Forskningsenheden for Maritim Medicin om transportmedicin. Haderslev Astma og allergi, indeklima, psykisk arbejdsmiljø Odense Arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelser, inflammatoriske lungelidelser, reproduktionstoksikologiske effekter af arbejde i væksthuse, vold og trusler på arbejdspladsen, sygdom og bilkørsel Vejle Astma og allergi, Landbrugets arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse De fire klinikker holder regelmæssige forskningsmøder med fremlæggelse af projekter på et alle niveauer til fælles diskussion. Klinikkerne har fælles forskningshjemmeside: Uddannelsesforløbet. Introduktionsstilling ved Arbejds- og miljømedicinsk Klinik Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre det klart for såvel den uddannelsessøgende som for afdelingen om specialet er den rette karrierevej for introduktionslægen. Introduktionsstillingen er af 1 års varighed. Det er en forudsætning for ansættelse i introduktionsstillingen at den uddannelsessøgende har gennemført 18 måneders turnusuddannelse. Der lægges særlig vægt på den kliniske del af uddannelsen. Introduktionsuddannelsen skal således gennem patientundersøgelser sætte den uddannelsessøgende læge i stand til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med afdelingens øvrige personale såvel som med eksterne samarbejdspartnere. Lægen skal lære de hyppigste arbejdsbetingede sygdomme at kende samt kunne foretage en eksponeringsvurdering via en grundig anamneseoptagelse. Den uddannelsessøgende skal desuden i løbet af introduktionsuddannelsen foretage arbejdspladsbesøg, deltage i risikokommunikation og risikohåndtering under supervision samt give en vurdering af prognosen for lidelsen og den fremtidige arbejdsevne. 2.2 Uddannelsens gennemførelse Målbeskrivelsen beskriver hvilke kompetencer den uddannelsessøgende læge skal opnå og hvilke læringsstrategier der kan benyttes. Til introduktionsstillingen knyttes en klinisk vejleder som er speciallæge i arbejdsmedicin. Den kliniske vejleder har en overordnet rådgivende og koordinerende funktion, og er sammen med den uddannelsessøgende ansvarlig for gennemførelse af uddannelsesprogrammet. Vejlederen forestår

9 9 instruktion og undervisning. Praktisk klinisk arbejde under supervision finder sted ved deltagelse i afdelingens aktiviteter og ved afdelingens kliniske konferencer. Uddannelsesprogrammet danner en ramme for uddannelsesforløbet og justeres efter aftale med den uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige overlæge har ansvaret for afdelingens videreuddannelse af de uddannelsessøgende læger i samarbejde med den uddannelsesansvarlige yngre læge. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal sørge for at den uddannelsessøgende får tildelt en klinisk vejleder. Den uddannelsesansvarlige overlæge vurderer ved periodens afslutning bl.a. om de anførte kompetencer er opnået. Den uddannelsesansvarlige overlæge kan uddelegere ansvaret til en anden speciallæge på afdelingen. 3. Kompetenceudvikling 3.1 Introduktion til målbeskrivelse og kompetencer Den målbeskrivelse, der danner rammen for det aktuelle uddannelsesprogram for specialet, indeholder: en angivelse af de minimumskompetencer som alle uddannelsessøgende skal opnå i løbet af speciallægeuddannelsens enkelte ansættelser (introduktionsuddannelse og hoveduddannelse) en beskrivelse af hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås ~ læringsstrategier en beskrivelse af hvorledes der kan foretages en vurdering af de opnåede kompetencer mhp. dokumentation ~ evalueringsstrategi 3.2 Præsentation af introduktionsuddannelsen Introduktionsprogram Inden tiltrædelsen får den uddannelsessøgende tilsendt uddannelsesprogrammet for introduktionsstillingen med dertil hørende logbog og checklister. Afdelingsintroduktionen varer 1-2 uger. I denne periode indgår, foruden sygehusets generelle introduktion, en almen indføring i Arbejds- og miljømedicinsk Kliniks daglige drift, herunder sekretariatsfunktioner og bibliotek, den arbejdsmedicinske instruks (ARMONI) og samtale med afdelingens øvrige personale om disses funktioner samt overværelse af journaloptagelse (se logbogen) Klinisk uddannelse I løbet af uddannelsesforløbet skal man opnå en grundlæggende viden om sammenhæng mellem arbejdsmæssige påvirkninger og sygdomsudvikling. Dette kræver erfaring i klinisk diagnostik, differentialdiagnostik, eksponerings- og årsagsvurdering, som tilegnes gennem praktisk klinisk arbejde. Som led i uddannelsen skal den uddannelsessøgende have undersøgt patienter med de sygdomme og eksponeringstyper der er nævnt i checklisten. Den uddannelsessøgende bør som minimum undersøge og udrede 120 nyhenviste patientforløb. En beskrivelse af de centrale kompetencer fremgår af nedenstående skema, der er taget fra specialets målbeskrivelse. Dette er uddybet med delmål for de enkelte kompetencer. Når delmålet er nået, skal det markeres i logbogen.

10 10 Introduktionsstilling Kompetencer 12måneder Medicinsk ekspert: - På basalt niveau kunne foretage en eksponeringsvurdering i det kliniske arbejde. - Under supervision udrede de mest almindeligt forekommende arbejdsmedicinske lidelser. - Selvstændigt formulere en konklusion og afslutte et patientforløb Kommunikator: Etablere kontakt og kommunikere i en form præget af tillid, empati og situationsfornemmelse, både når det drejer sig om kommunikation med patienter og med samarbejdspartnere Samarbejder: Samarbejde med patienten, medlemmer af det tværfaglige team og eksterne samarbejdspartnere med henblik på diagnostisk udredning og kortlægning af eksponeringsforhold Administrator: - Sikre at der foreligger relevant samtykke eller lovhjemmel ved enhver indhentning eller videregivelse af helbredsoplysninger - Kunne foretage anmeldelse af arbejdsskader og rådgive skadelidte i forhold til anmeldelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Sundhedsfremmer: Rådgive patienter om risikofaktorer i arbejde og miljø, ved livsstil og samspillet mellem disse og angive muligheder for at mindske dem. 4. Læringsstrategi Som læringsstrategier anvendes i introduktionsuddannelsen mesterlære i klinisk arbejde og tildeling af opgaver. Yderligere forklaring og beskrivelse af læringsstrategier vedrørende de enkelte kompetencer fremgår af målbeskrivelsens afsnit 2.2 og afsnit Evalueringsstrategi I introduktionsuddannelsen anvendes følgende evalueringsstrategier: observation under udførelse af opgaver, gennemgang af patientforløb og vurdering af gennemførte opgaver. Yderligere forklaring og beskrivelse af evalueringsstrategier vedrørende de enkelte kompetencer findes i målbeskrivelsens afsnit 2.3 og afsnit Evaluering af den lægelige videreuddannelse

11 11 Vejledning og evaluering af uddannelsesforløbet foregår i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier, og der anvendes de dertil udformede skemaer. Uddannelsesforløbet planlægges og evalueres ved planlægnings- og evalueringssamtaler: 1. Introduktionssamtale afholdes inden for de første to ugers ansættelse 2. Justeringssamtale afholdes midtvejs i uddannelsesforløbet 3. Afslutningssamtale og evaluering afholdes kort før afslutning af uddannelsesforløbet Vejlederen er forpligtet til at gennemføre de aftalte evalueringer og udfærdige den krævede dokumentation. Det er vejlederens opgave at sikre at den uddannelsessøgende får den nødvendige supervision, som kan uddelegeres til andre speciallæger afhængig af afdelingens arbejdsgang.

12 12 BILAG 5. Evalueringsstrategi Vurdering af om den uddannelsessøgende har opnået de angivne kompetencer foregår ved anvendelse af struktureret observation og struktureret gennemgang af journalmateriale således som anført i nedenstående skema og kompetencekort. Formålet med kompetencevurderingen er at sikre en systematisk og effektiv indlæring og sikring af, at minimumskravene i målbeskrivelsen opnås. Desuden vil den løbende kompetencevurdering udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten af sit eget arbejde og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet. Oversigt over kompetencevurdering Vurderes i klinikken Hvordan Hvornår Patientkonsultation, bevægeapparats Struktureret observation 3. kvartal lidelse Patientkonsultation, luftvejslidelse Struktureret observation 3. kvartal Vurdering af journal Struktureret gennemgang 1. kvartal Vurdering af kommunikation, 360 graders observation 2. kvartal patientkontakt (skema til patienterne fra den strukturerede observation) Patientforløbsbeskrivelse Struktureret gennemgang 3. kvartal Vurdering af kommunikation, observation 3. kvartal samarbejdspartnere fx AT-møder, arbejdspladsbesøg. Fremlæggelse af patient på konference Struktureret observation 1. kvartal Vurdering af professionel udvikling Vejlederens vurdering ved samtale undervejs Kontinuerligt

13 13 7. Skemaer til kompetencevurdering 1. Patientforløbet, bevægeapparatslidelse Denne vurdering foregår ved observation af den uddannelsessøgende ved en ambulant konsultation med opfølgende aktiviteter. Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller en anden senior læge. Navn på uddannelsessøgende: JA Introduktion Sætter rammerne for konsultationen: orienterer om formål, indhold og evt. tid. Afklarer patientens ønske om tilstedeværelse af pårørende og evt. andre og deres rolle under konsultationen Interview Inviterer til uddybning af forestillinger, bekymringer og forventninger til undersøgelsen Udviser adækvat og empatisk respons på patientens bekymringer Opfordrer patienten til at redegøre for arbejdsforhold i hans/hendes erhvervsforløb Stiller fagligt adækvate spørgsmål af opklarende og uddybende karakter Formår på en ligefrem og uanstødelig måde at få patienten til at holde sig til det relevante Resumerer den indsamlede information overfor patienten Afklarer om patienten er enig og evt. har noget at tilføje Objektiv undersøgelse Orienterer patienten om den forestående undersøgelse, omfang, evt. ubehag mm. Foretager en relevant og fyldestgørende undersøgelse Konklusion og problemformulering Konkluderer informationen og resultaterne af obj. undersøgelse og fokuserer problemstillingen. Formulerer tentative diagnose og evt. plausible differentialdiagnoser. Formulerer eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering Opstiller hensigtsmæssig undersøgelsesplan, herunder plan for supplerende eksponeringsvurdering Vurderer de arbejdsmæssige konsekvenser af lidelsen Vurderer de sociale, legale og forebyggelsesmæssige konsekvenser af lidelsen Afslutning Orienterer patienten om fund og konklusioner Diskuterer de arbejdsmæssige, legale og forebyggelsesmæssige konsekvenser med patienten, sikrer sig dennes forståelse og accept af videre tiltag bl.a. mhp. kontakt til arbejdspladsen Rådgive om livsstilsfaktorer og samspillet med disse og arbejdsmiljøfaktorer Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Supervisors underskrift... Dato:

14 14 2. Patientforløb, lungelidelse Denne vurdering foregår ved observation af den uddannelsessøgende ved en ambulant konsultation med opfølgende aktiviteter. Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller en anden senior læge. Navn på uddannelsessøgende: JA Introduktion Sætter rammerne for konsultationen: orienterer om formål, indhold og evt. tid. Afklarer patientens ønske om tilstedeværelse af pårørende og evt. andre og deres rolle under konsultationen Interview Inviterer til uddybning af forestillinger, bekymringer og forventninger til undersøgelsen Udviser adækvat og empatisk respons på patientens bekymringer Opfordrer patienten til at redegøre for arbejdsforhold i hans/hendes erhvervsforløb Stiller fagligt adækvate spørgsmål af opklarende og uddybende karakter Formår på en ligefrem og uanstødelig måde at få patienten til at holde sig til det relevante Resumerer den indsamlede information overfor patienten Afklarer om patienten er enig og evt. har noget at tilføje Objektiv undersøgelse Orienterer patienten om den forestående undersøgelse, omfang, evt. ubehag mm. Foretager en relevant og fyldestgørende undersøgelse Konklusion og problemformulering Konkluderer informationen og resultaterne af obj. undersøgelse og fokuserer problemstillingen. Formulerer tentative diagnose og evt. plausible differentialdiagnoser. Formulerer eksponerings-, risiko- og årsagsvurdering Opstiller hensigtsmæssig undersøgelsesplan, herunder plan for supplerende eksponeringsvurdering Vurderer de arbejdsmæssige konsekvenser af lidelsen Vurderer de sociale, legale og forebyggelsesmæssige konsekvenser af lidelsen Afslutning Orienterer patienten om fund og konklusioner Diskuterer de arbejdsmæssige, legale og forebyggelsesmæssige konsekvenser med patienten, sikrer sig dennes forståelse og accept af videre tiltag bl.a. mhp. kontakt til arbejdspladsen Rådgive om livsstilsfaktorer og samspillet med disse og arbejdsmiljøfaktorer Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Supervisors underskrift... Dato:

15 15 3. Vurdering af primærjournal Denne kompetence vurderes i forbindelse med supervisors gennemgang af en patient, som den uddannelsessøgende har skrevet journal på. Den uddannelsessøgende er tilstede ved vurderingen af dennes primærjournal, men ikke nødvendigvis ved supervisors gennemgang af patienten. Vurderingen foretages på baggrund af nedenstående punkter. Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller anden senior læge. Navn på uddannelsessøgende: Indsamling af information Journalen indeholder relevante og tilstrækkelige oplysninger om tidligere sygdomme, allergier, livsstilsfaktorer, funktionsniveau i hjemmet, sociale forhold, medicinering mm. Der er en klar formulering af aktuelle helbredsmæssige problem og relevante eksponeringer, herunder patientens forestilling og specifikke oplysninger og evt. væsentlige negative informationer. Der er relevante og tilstrækkelige oplysninger om funktion af øvrige organsystemer. Der er en klar formulering af objektive fund samt evt. væsentlige negative fund. JA Konklusion og problemafgrænsning Der er en klar formulering af tentative diagnoser og plausible differentialdiagnoser. Der en klart formuleret konklusion på eksponering-, årsags- og risikovurdering og forebyggelse Undersøgelses- og handlingsplan Der er opstillet en hensigtsmæssig plan forundersøgelse og eksponeringsvurdering Der er opstillet en hensigtsmæssig plan for de sociale, legale og forebyggelsesmæssige tiltag Patientinformation Der er en klar og fyldestgørende beskrivelse af den information, som er givet til patient og evt. pårørende Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Supervisors underskrift... Dato:

16 16 4. Fremlæggelse på konference Denne kompetence vurderes af supervisor, som observerer den uddannelsessøgende ved en konferencefremlægning.. Konferencefremlægningen vurderes ved anvendelse af dette skema. Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller anden senior læge. Navn på uddannelsessøgende JA Patient- eller problempræsentation Beskriver kort patient eller emne, der skal diskuteres Beskriver en klar problemstilling eller spørgsmål, som konferencen skal søge løsning eller svar på Giver de nødvendige oplysninger til brug for problemløsningen Opsummerer problemet og fakta vedr. basis for beslutning Præsenterer egne vurderinger og inviterer til andres vurderinger Opsummerer vurderinger og valg, der skal træffes Søger konferencens konsensus vedr. valg af strategi Konkluderer konferencebeslutningen og orienterer om, hvorledes den vil blive ført ud i praksis (kontakt til arbejdsplads og/eller AT, anmeldelse til ASK, ting der skal gøres og af hvem mm.) Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Supervisors underskrift... Dato:

17 17 5. Patientforløbsbeskrivelse Dette er en opgave i kritisk refleksion over et patientforløb. Den uddannelsessøgende udvælger en journal, der omhandler et længere forløb, f.eks udredning af vibrationsbetinget lidelse eller erhvervsastma. Det skal være en patient, som han/hun har skrevet primær journal på. Den uddannelsessøgende gennemgår journalen og laver en skriftlig rapport over patientforløbet, max. 2 A4 sider. Rapporten skal indeholde nedenstående punkter, som supervisor vurderer den efter. Supervisor kan være den uddannelsessøgendes vejleder eller anden speciallæge. Det foreslås, at rapporten efter godkendelse forelægges på afdelingskonference. Navn på uddannelsessøgende Rapporten indeholder en gennemgang af følgende elementer i patientforløbet JA Henvisningsårsag, relevante eksponeringer og helbredsproblemer samt objektive fund. Primær konklusion og væsentlige problemstillinger. Primært udredningsplan Opfølgening af udredningsplan Beslutningsgrundlaget for afsluttende konklusion og rådgivning. Afsluttende konklusion og rådgivning Rapporten indeholder relevant diskussion af patientforløbet Diskussion af primær håndteringen af patienten: Var den indhentede information tilstrækkelig? Var den primære udredningsplan hensigtsmæssigt mht. procedurer, indhentning af yderligere information, mm., set i lyset af det samlede patientforløb? Var der ting, der kunne have været udeladt eller burde være tilføjet? Diskussion af forløb i undersøgelsesplan: Var der tilstrækkelig opfølgning på resultater af undersøgelser? Havde disse konsekvens? Var der undersøgelser, der kunne have været udeladt eller burde være tilføjet? Diskussion af afsluttende konklusion og rådgivning: Var det klart specificeret på hvilket grundlag, der var taget beslutning? Diskussion af om forløbet på afdelingen har gjort en forskel for patient eller forebyggelse Diskussion vedrørende journalføringen: Var informationen i journalen tilstrækkelig? Fremgik det klart af journalen på hvilken baggrund, der var taget beslutninger, mm.?beskriver kort patient eller emne, der skal diskuteres Rapporten indeholder klart resume og konklusion på patientforløbsbeskrivelsen Klar konklusion på patientforløbet og beskrivelse af væsentlige problemområder. Forslag til forbedringer, Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Supervisors underskrift... Dato:

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for introduktionsstillinger i arbejds- og miljømedicin Region Syd 28. november 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST September 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale 3 2. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord UDKAST 2003-07-20 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin September 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd. 2. januar 2005

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd. 2. januar 2005 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd 2. januar 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Region Syd 28. november 2011 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Arbejds- og Miljømedicin. Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Arbejds- og Miljømedicin. Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...1 1. Indledning... 2 1. Beskrivelse af det e speciale... 2 1.1.1 patientudredning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Nord 24-04-2008 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af det e speciale... 3 1.1.1 patientudredning...

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 01. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale 3 2 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 29. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Århus kommune Sociallægeinstitutionen

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Navn CPR. Skema A. Struktureret klinisk observation af en NAKKE- SKULDERUNDERSØGELSE

Navn CPR. Skema A. Struktureret klinisk observation af en NAKKE- SKULDERUNDERSØGELSE Skema A. Struktureret klinisk observation af en NAKKE- SKULDERUNDERSØGELSE Denne kompetence vurderes af supervisor, der observerer den uddannelsessøgende under dennes arbejde. Supervisor kan være vejleder

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000382 Afdelingsnavn Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001805 Afdelingsnavn Arbejdsmedicinsk klinik Hospitalsnavn Herning Sygehus Besøgsdato 15-01-2015

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Øre-næse-halsafdelingen

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation

Læs mere

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Dette dokument indeholder både portefølje for introduktions- og hoveduddannelse PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Formålet med introduktionsuddannelsens portefølje er at

Læs mere

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret august 2007 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet. Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002306 Afdelingsnavn Øjenafdelingen Hospitalsnavn Roskilde Sygehus Besøgsdato 13-05-2015 Temaer

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Arbejdsmedicink Klinik Region Sjælland. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Arbejdsmedicink Klinik Region Sjælland. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002266 Afdelingsnavn Arbejdsmedicink Klinik Region Sjælland Hospitalsnavn Holbæk Sygehus Besøgsdato

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Roskilde sygehus Dermato-venerologisk

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere